PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY.

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR AAHGANG PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY. Præsident Charles W. Nibley, anden Raadgiver til Præsident Grant af Kirkens forste Præsidentskab og en af Kirkens mest populære Mænd, dode i sin Lejlighed i Hotel Utah Fredag den 11. December Han var omgivet af 12 Medlemmer af sin Familie, da Enden kom. Døden kom til Præsident Nibley som Følge af en Sygdom, som begyndte midt i November Maaned med en meget stærk Forkølelse. Tiltrods for den omhyggelige Pleje, som blev givet den afholdte Præsident, stødte der alligevel en Lungebetændelse til, og da Præsidenten ikke havde megen Modstandskraft paa Grund af sin høje Alder, dode han omgivet af sin store Familie af Sønner og Døtre og sin Hustru. Det var ikke almindelig bekendt, at Præsidenten var alvorligt syg, saa hans Død kom meget overraskende for hans Tusinder af Venner i Salt Lake Cit}^ og over hele Verden. Ved dette Dødsfald har Kirken mistet en af sine dygtigste Ledere og et trofast Medlem, Utah en af dens d}^gtigste Forretningsmænd og finansielle Ledere og Kirkens Medlemmer en trofast Ven. Præsident Nibley var altid en kærlig og hjælpsom Ven af enhver, som led Nod, da han selv havde erfaret Fattigdom. Hans Pligter som en af Kirkens Ledere har fort ham til mange forskellige Dele af Verden og til alle Dele af de Forenede Stater, og overalt har han skaffet sig utallige Venner, og hans Minde vil blive æret af alle, som en Gang er kom-

2 50 mel i Kontakt med ham, hvad enten del er paa det religiøse eller paa Porretningsomraadet. Da Præsident Nibley er født af beskedne Forældre og gennem sin Ungdom har gennemgaaet mange Trængsler, som er ukendte for vore Dages Ungdom, har han aldrig været af dem, som har ønsket de Ting i Livet, som kunde give ham jordisk Ære, og hans Liv er derfor et lysende Eksempel om en, der i Sandhed har gjorl meget godl. Præsident Nibley var altid venlig og elskværdig. Han var i Besiddelse af god humoristisk Sans, som mange har lagl Mærke til, naar han har ledet Forsamlinger af Sidste Dages Hellige. Selv om han altid var stille og beskeden, har han ikke desto mindre været en ivrig Forkæmper for Retfa j rdighed mellem sine Medmennesker, og Vestens Industri skylder meget af sin Fremgang til hans Dygtighed og faste Karakler. Samtidig med, al Præsident Nibley var en dygtig Forretningsmand, har han ogsaa altid været en dygtig Taler. Hans Raad og Formaninger fra Talerstolen er blevet hort al mange Mennesker rundt om i Verden og har vårret en Kilde til Fremgang for mange af hans Trosfæller. Denne afholdte Leders Liv har været fuldt af Ofre og Tjeneste for andre. Og skont han som el Resultat af sil haarde Arbejde i sine senere Aar har været velsignet med en stor Del af denne Verdens Goder, har han dog altid ofret en meget stor Del af sin Tid og Anstrengelser for sine Medmenneskers Udvikling og Kirken i sin Helhed. Ikke alene er hans Dygtighed paa Forre Iningsomraadet kommen ham selv og Vestens Industri tilgode, men mange af de bedste Aar af hans Liv har været viet til at forestaa de finansielle Foretagender i de store Organisationer i Kirken, hvor hans Arbejdsfelt har ligget. Hans tidligere Virksomheder i Kirken har udviklet ham for de Pligter, der senere kom til at paahvile ham, forst præsiderende Biskop og senere Kirkens forste Prøsidentskab. i Præsident Nibleys vidunderlige Karriere begyndte for 82 Aar siden, da han forste Gang saa Dagens Lys i en lille skotsk Mineby. Han blev fodt den 5. Februar 1849 og var altsaa meget nær ved 83 Aar. Præsident Nibleys Forældre var fattige, men dygtige Mennesker. Han var deres fjerde Barn. Hans Fader havde paa Grund af de mange Vanskeligheder, der var mellem Minearbejderne og deres Arbejdsgivere, meget vanskeligt ved al sorge for sin Familie, men han blev godt hjulpet af sin trofaste Hustru. Da Charles W. Nibleys Moder var d}t>t religiosl interesseret, lyttede hun til det Budskab, som Ældste Henry McEvan bragte til den lille Mineby i Aaret Baade hun og

3 51 hendes Mand blev dobt i Lobet af en Uge. Fra den Tid onskede de at komme til Amerika. I dette Hjem blev saa Præsident Nibley født, og fra sin tidligere Barndom blev han saaledes oplært til at ofre for at opnaa de højere Idealer i Livet. I Aaret 1855 lykkedes det dem endelig at komme til Amerika ombord paa et Sejlskib. Paa den Tid, da de forlod deres Hjem, var Præsident Nibleys Fader Præsident for Grenen i Hunterfield i Skotland. De naaede Amerika, men kunde ikke komme længere end til Rhode Island, da de ikke havde flere Penge. Der maatte de saa arbejde, indtil de havde Penge nok til at fortsætte deres Rejse. Den 3. September 1860 naaede de endelig deres Maal, den store Saltsodal. Snart efter, at de var naaet frem, bosatte de sig i Wellsville. Straks efter begyndte Charles W. Nibley at hjælpe til med Familiens Underhold ved sit Arbejde. Hans Anledninger for Uddannelse har været ganske minimale, men alligevel har han ved haardt Studium været i Stand til at naa op til den Stilling, han indtog, for han døde. Han blev forst Kontorist i en Forretning og holdt denne Stilling, indtil han i Aaret 1865 flyttede til Brigham City. Han arbejdede saa som Kontorist i Brigham City, indtil han i Aaret 1869 sammen med nogle andre blev kaidel til at arbejde som Missionær i Staterne. Da han vendte tilbage, begyndte han at arbejde som Jernbaneagent. I fem Aar arbejdede han paa dette Omraade, men blev saa kaldet til al udfore en Mission til England i Aaret Han vendte tilbage lil sit Hjem i Aaret 1879 efter at have udfort et vidunderligt Arbejde i Missionsmarken. Han begyndte nu sin Karriere i Forretningslivet, hvor han har indtaget mange og betydningsfulde Stillinger. Han var dog hele Tiden en aktiv Arbejder i Kirken, idet han aldrig tabte den x\rv af Syne, som han havde modtaget ved sine Forældres Opofrelser. I Aarel 1906 ledsagede Præsident Nibley og en Del af hans Familie Præsident Joseph F. Smith til Europa. Da han kom hjem, blev han valgt til præsiderende Biskop for Kirken. Gennem de 18 Aar, han har haft denne Stilling, har han benyttet de Evner, han havde, og gjort mange Forbedringer paa den præsiderende Biskops Kontor. I 1925 blev mange Mennesker glædelig overraskede ved hans Udnævnelse til Raadgiver for Præsident Grant af Kirkens første Præsidentskab. I denne Stilling har han gjort god Fyldest som en rolig og bestemt Leder, hvis Raad altid var vise og lette at følge. Præsident Nibley efterlader sig en stor Familie, idet han har 9 Sønner og 8 Dotre. Foruden disse sytten Børn efterlader han sig 53 Børnebørn. Præsident Nibley har altid været en god Amerikaner, en kærlig Mand, en elsket Fader, en vis og forstandig Raadgiver samt en modig, gudfrygtig og dyg-

4 52 tig Leder. Han er BI) Mand, hvis Minde altid vil blive æret, og hvis Liv er et Eksempel værdigt til Efterfølgelse. Begravelsen fandt Sled under stor Deltagelse Sondag den 13. December fra Tabernaklet i Sall Lake City. Den mægtige Bygning var fyldt til sidsle Plads. Et Hav af Blomster dukkede Forhøjningen, der var dekoreret med hvidt Flor. Talerne var Præsident Heber J. Grant, der ogsaa præsiderede. Præsident Anthony W. Ivins, Ældste Arthur Winter, Kontorchef i det øverste Præsidentskabs Kontor. Aabningsbonnen blev fremsagt af Præsident Rudger Clawson og Slutnings bønnen af George Albert Smith af de Tolvs Raad. Medlemmer af de Tolvs Raad var Ligbærere. Stemningsfuld Sang hlev udfort af Tabernakelkoret under Ledelse af Professor A. C. Lund. Liget blev sendt til Logan, hvor Bisættelsen foregik Kl Eftm. efter en kort Gudstjeneste ved Graven ledet af Præs. Rudger Clawson. Graven blev indviet af Ældste Joseph R. Shepherd, Præsident for Logan Tempel. DEN DANSKE MISSION. FORFLYTTELSE. Bernard O. Andersen er blevel forflyttet fra Aarhus til Aalborg Distrikt. AFLØSNING. Ældslerne Elden Nelson og Howard L. Jensen er begge blevel hæderligt aflost fra deres Arbejde i den Danske Mission med Tilladelse til at rejse til deres Hjem i Utah. De vil begge forlade Kobenhavn den 28. Januar 1932 med S. S.»Frederik VIII«. Vi onsker at takke disse Ældster for det nidkære Arbejde, de har udfort her i Missionen, og onsker dem en behagelig Hjemrejse samt Herrens rige Velsignelse i Fremtiden. ENDNU EN LOKAL MISSIONÆR I DANMARK. Broder Orson Brink West af Kobenhavns Gren er blevet kaldet til at udfore en Mission i Danmark. Broder West er blevet ordineret til Ældste og velsignet og beskikket som Missionær. Han er blevet beskikket til at arbejde i Esbjerg Distrikt. Onsdag den 6. Januar blev der i Kobenhavn holdt en Afskedsfest for ham, hvor et udmærket Program blev udført, og hvor Broder West tog Afsked med Soskende i Kobenhavn. Festen var udmærket besogt. Vi onsker Ældste West hjer-

5 53 telig velkommen som Missionær til den Danske Mission og beder, at Herrens rige Velsignelse maa følge ham i hans Arbejde. Holger M. Larsen, Missionspræsident. DØDSFALD I AARHUS. Søster Karen Jacobsen Johansen afgik ved Døden den 24. December 1931 i Aarhus og blev begravet Onsdag den 30. December 1931 paa Vestre Kirkegaard i Aarhus. Koret sang»o, min Fader«, hvorefter Ældste Mark B. Garff aabnede med Bon. En Kvartet sang»engang vi vil forstaa«. Missionspræsident Holger M. Larsen talte derefter om Hensigten med Livet paa denne Jord og Livet efter dette. Omtalte Afdøde som en god og kærlig Moder og henvendte mange trøstende Ord til de Efterladte. Forsamlingen sang derefter»han lever vor Forløser stor«. Ældste Michael D. Ericksen sluttede med Bon, og Afdøde blev baaret ud af Kapellet. Ved Graven sang man»o, Helligaand mit Liv, min Lyst«. Hvorefter Graven blev indviet af Præsident Holger M. Larsen. Søster Johansen blev fodt den 25. Juni 1865 og blev indlemmet i Kirken den 22. Januar Hun døde som en trofast Sidste Dages Hellig. M. B. G. DØDSFALD I KØBENHAVN. Broder Peter Christian Petersen afgik ved Døden Mandag den 4. Januar 1932 i sit Hjem paa Østerbro. Broder Petersen opnaaede den høje Alder af 85 Aar, idet han var født den 20. Decbr. 1846, og Døden skyldtes Alderdomssvækkelse. Broder Petersen blev begravet fra det Store Kapel paa Vestre Kirkegaard Søndag den 10. Januar Kl. 11 under meget stor Deltagelse. Et meget stort Følge paa op til 300 Personer fulgte ham til hans sidste Hvilested. Ligeledes var der 2 Foreninger repræsenteret med Faner. Begravelsen blev ledet af Statskirken, og en udmærket Tale blev holdt ved Baaren. Br. Petersen blev derefter baaret ud af 8 Sprøjteførere. Broder Petersen var pensioneret Sprøjtefører og havde faaet Redningsmedaljen samt Medalje for lang og tro Tjeneste. Ligeledes var han Dannebrogsmand. Broder Petersen har tillige med sin Hustru Søster Jensine Petersen været Medlemmer af Kirken i 7 Aar. Broder Petersen døde som en trofast Sidste Dages Hellig. Han fortalte faa Dage før sin Død, at han var lykkelig i Evangeliet, og han dode i Troen paa en herlig Opstandelse. Grunden til, at Broder Petersen blev begravet af

6 54 Statskirken, var, ni Søster Petersen ønskede al efterkomme el Ønske af hans Børn af første Ægteskab, som gik ud paa, at (ie vilde have ham hegravel paa samme Maade som deres Moder. DEN NORSKE MISJON. DISTRIKTKONFERENSER. Distriktenes tremånedlige konferenser i vil bli avholdt som folger: Bergen januar. Oslo januar. Trondheim januar. den norske misjon»primary«arbeidet ORGANISERT I NORGE. Den Komite, som er blitt innsatl for å lede organisasjonen av»primarv«arbeidet i den norske misjon, består av følgende: Misjonssekrelær Herald La Mar Carlston som formann og sostrene Agnes Sorensen, Lilly Winger og Olga Nielsen som assistenter. Vi onsker dem fremgang og velsignelse i dette meget betydningsfulde arbeide. AVLØSNING. Den 19. desember 1931 blev eldste Ainer C. J. Olsen hederlig avlost fra sitt arbeide som misjonær i den norske misjon, efter å ha arbeidet i 4V2 måned, på grunn av financielle vanskeligheter hjemme. Han reiste fra Hamburg paa S. S.»President Roosevelt«den 23. desember Vi onsker eldste Olsen en behagelig reise hjem. FORFLYTTELSER. Eldste Marvin M. Benson blev aflost fra sit arbeide i Slåvanger gren, Bergens distrikt, den 20. desember 1931 og blev beskikket til å virke som president over Trondheims distrikt. Vi onsker eldste Benson lykke i hans nye arbeide. Den 29. desember 1931 blev eldste Alvin Jarvis Olsen avlost fra sitt arbeide i Fredriksstad gren, Oslo distrikt, og beskikket til å arbeide som junior-eldste i Stavanger gren, Bergens distrikt. Den 29. desember 1931 blev eldste Samuel Francis Nelsen avlost fra sitt arbeide i Oslo gren, Oslo distrikt, og beskikket til å virke som junior-eldste i Fredriksstad gren, Oslo distrikt.

7 55 PRESIDENT OG SØSTER LARSEN BESØKER OSLO. President og søster Holger M. Larsen fra den danske misjon gledet oss med et besok. De ankom den 11. desember og blev til den 19. samme måned. I lopet av denne tid overvår de våre møter søndag aften og talte til store forsamlinger av hellige og fremmede. Der blev arrangert, at de to misjoner i fellesskap skal trykke og utgi»troesartiklerne«av eldste Talmage og likeledes den reviderte utgave av Paktens Bog. Det blev besluttet at arbeidet skal påbegynnes med det samme. Andre sporsmål av interesse for begge misjoner blev diskutert, og planer blev lagt for utforelsen av disse ting. Vi ønsker ved denne leilighet å takke president og søster Larsen for deres besøk til vart misjonshjem og inviterer dem til å komme igjen og håper, at de satte lige så meget pris på deres besok her hos oss, som vi her i DØDSFALL I Oslo gjorde. Hymm D. Jensen, Misjonspresident. DRAMMENS GREN. Broder Andreas L. Viiker Kjelstad dode den 22. november 1931 av alderdomssvakhet, nær 99 år gammel. Broder Viiker var ved sin død Drammens eldste innvåner, idet han var født den 14. februar Han annammet evangeliet ved dåp i forening med sin for avdode hustru den 8. juni Han var en stille og besk j eden mann, som all tid gledet sig over å ha funnet troen på Jesu Kristi evangelium, og han døde i håpet om en herlig opstandelse. Begravelsen foregikk fra Bragernes gravkapell onsdag den 3. desember 1931, men da hans pårørende ikke onsket, at de hellige i Drammen skulde forrette her, blev den utfort av statskirken. Eldste Ronald M. Geertsen innviet senere graven. GENEALOGISK FORENING STIFTET I OSLO. I Oslo gren er der nu blitt organisert en genealogisk forening efter initiativ av misjonspresident Hyrum D. Jensen. Et lenge folt savn innen den norske misjon er nu avhjulpet og vil bli til megen velsignelse for medlemmene. Tirsdag den 29. desember 1931, som vil være organisasjonsdagen, hadde forstanderskapet sammenkalt til mote endel medlemmer, som var interesserte for saken, samt de der er blitt kalt til ledere av foreningen, forat de kunde få sine beskikkelser. Som formann blev beskikket broder Carl M. Hagberg. Til assisterende broder Henrik P. Porsboll og søster Kathinka Bisjord, samt søster Paula Pedersen til sekretær.

8 56 Som medlemmer blev beskikket søstrene Gunda Cornelia Hagberg, Ida Magnussen, Frida Gebhardt, Marie Olsen, Ruth Vadstrom, Alfhild Pettersen, Marie Kristiansen, Hanna K. Nilsen, Borghild Jensen, Helene Thorstensen, samt brødrene William Nielsen og Alfred Johannesen. Foreløbig vil inotene bli avholdt en gang om måneden, og thi første mok* avholdtes tredag den <S. januar 1932 kl. (S aften - PRÆSTEDØMMET Carl M. Hagberg. KREDSLÆRERNES LEKTIE FOR FEBRUAR. Den sande Broderkærlighed. I Hebr. 11: finder vi en alvorlig Formaning, som i disse vanskelige Tider fortjener særlig Opmærksomhed fra de Hellige. De onde Magter forer i denne Tid en særlig stærk Kamp for at odelægge Menneskene, og meget ofte hjælper Menneskene dem i denne Kamp. Naar det gælder de Sidste Dages Hellige, har disse en stærk Beskyttelse i deres Overbevisning om Sandheden, en Overbevisning, som kun kan findes i denne Kirke. Men maaske netop derfor arbejder Sjælefjenden særligt haardt med dette Folk. Dersom de Sidste Dages Hellige vilde forstaa dette og omgive sig med den beskyttende Mur, som den ægte Broder- og Sosterkærlighed danner, vilde den Ondes Angreb være ligesaa frugtesløse, naar det gjaldt dem, som de Mennesker, der spytter paa Solen og dermed mener at kunne udslukke den. Lad os ikke være»vore Brodres Anklagere«, lad os vogte os for at fælde uovertænkte Domme, lad os altid elske, ære og beskytte vore Brodre og Sostre, og soge at efterleve den vidunderlige Formaning, som findes i Rom. 12: 10:»Vær i Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne, overgaa hverandre i at vise Ærbødighed.«SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS OG KORLEKTIE FOR FEBRUAR Nadververs: Vore Hjerter rens, vi bede. Hold os stedse fast til dig. Lad din gode Aand os Altid frem paa Livets Vej. lede,

9 57 Korlektie: Brevet til Efeserne, 4. Kap. 11. og 12. Vers:»Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, til de Helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse.«EMNER FOR 2*/i MINUTTERS TALER. 7. Februar: Hvorfor skulde jeg hjælpe andre, maaske ogsaa med Fare for mig selv? Nævn Eksempler paa Personer, som har gjort det. 14. Februar: Hvad skal jeg gore for at faa et Vidnesbyrd om Sandheden af Mormons Bog? 21. Februar: Fortæl om Kong Salomo og om de gode Ting, han gjorde for sit Folk. 28. Februar: Hvad er det forste Bud i Loven? MORALSKE STANDARDER.*»Vi tror at vi bør være ærlige, sanddrue, kyske, velgørende, dydige, oprigtige og gøre godt mod alle Vi tragter efter alt hvad der er dydigt, elskværdigt, prisværdigt og godt«. (13 Troesartikel). Vor Religion er ikke en»syvende-dags Religion«, thi den forlanger stadig og uafbrudt Retfærdighed af sine Tilhængere. Den lægger meget stærkt Eftertryk paa den daglige Opførsel, og fordrer Efterlevelse af alle Dyder, som forlanges for et rent og sjælelig sundt Liv. Det er af langt større Betydning for de Sidste Dages Hellige at leve i Overensstemmelse med de Ti Bud, end det blot at være i Stand til at fremsige dem udenad. Det samme er Tilfældet med de vidunderlige Lærdomme Frelseren gav os i Bjergprædikenen. Vor Religion er Handlingens Religion. Vi bliver ikke belønnet for hvad vi ved og er i Besiddelse af, men vor Frelse afhænger af hvad vi gør og tænker, og hvorledes vi lever. Naar vi en Gang til sidst bliver stillet for en retfærdig Dommer for at modtage den Herlighed som er beredt for os, og som vi har gjort os fortjent til, saa er den Optegnelse som vil blive undersøgt, og efter hvilken Dommen vil blive afsagt, Optegnelsen og Beretningen om vore Liv. De hvis Tanker og Gerninger er i Overensstemmelse med et celestialt Liv, vil faa en celestial Herlighed. De som ikke Lektie for Søndagsskolens Senior- og Juniorklasser, 31. Januar.

10 56 egner sig for denne Herlighed, vil faa Anledning (il at leve under de Forhold som passer for dem, og som de har gjort sig fortjent til. Ethvert Menneske bliver dømt efter sine egne Gerninger. Stilling, Rigdom og andre ydre Ting, kommer ikke i Betragtning.»Men se, du kan ikke skjule dine Misgerninger for Gud, og medmindre du omvender dig, vil de staa som et Vidnesbyrd mod dig paa den yderste Dag.«(Alma 39:8). De Sidste Dages Hellige skiller sig fra de fleste andre religiose Samfund derved at de aldrig paa noget Tidspunkt i deres Liv kan prale af at de er frelste. Man kan ikke blive frelst før man har fulgt den Plan som er lagt af (iud Daab, Haandspaalæggelse o. s. v. saa er Frelse og Ophøjelse for en meget stor Del afhængig af ens daglige Liv og Opførsel. Vor Religion forlanger et sundt Liv lige til Livets Ende. Skønt vi som synder og farer vild, skal trøstes af en barmhjertig, kærlig og tilgivende Gud, som glæder sig over dem, som angrer Synd og søger at gøre det, som er Ret, saa sikrer dog ikke Guds Tilgivelse os Frelse. Syndens Virkninger vil altid hænge ved Synderen, indtil han overvinder dem. Vor Himmelske Fader har erklæret at han er villig til at hjælpe en angrende Synder til at overvinde det onde, men denne Synders Frelse er afhængig af den Udstrækning og den Grad hvori han selv er i Stand til at udarbejde sin egen Frelse. Denne Opfattelse af Frelse giver en øget Betydning til disse Ord:»Vi tror at vi skal være ærlige, sanddrue, kyske, velgørende og gøre godt mod alle«. Disse Standarder er givet af Gud. De er blevet prøvet og fundet at være gode. Ærlighed og Paalidelighed i Forretninger, i daglig Omgang med Medmennesker, og i enhver anden Form, kommer alt ind under Kirkens religiøse Standarder. Den som gennem Uærlighed erhverver sig Rigdom, bryder Gud Love. Kyskhed og Dyd, er absolut nødvendige i Gud store Plan For Menneskenes Frelse. Tiltrods for de mange Anklager som er gjort af Folk som ikke forstaar vore Lærdomme, tager Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige det absolutte Standpunkt at hele Folket skal være dydigt og kyskt. Der er kun een moralsk Standard indenfor Kirken. Mænd og Kvinder er bundet af de samme Love. De lærer at Legemet er Aandens Tabernakel, og bør holdes rent. Den som besmitter Legemet, begaar en meget alvorlig Synd i Guds Øjne. Profeten Alma siger at denne Synd er»en Vederstyggelighed i Herrens Øjne, ja vederstyggeligere end alle andre Synder, undtagen at udgyde uskyldig Blod, eller at fornægte den Helligaand«. (Alma 39:5.) Og den som anerkender Kristus som sin Frelser, kan ikke ignorere hans Ord:»En-

11 59 hver som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte«. (Math. 5:28.) Velgørenhed eller Kærlighed til vore Medmennesker er et Grundlag for vor Religion, og omfatter alle andre Dyder. Man kan ikke være velgørende og krænke et menneskeligt Væsen. Den, som er velgørende, tænker mindre paa sine egne Ønsker og mere paa andres Interesser. Han ønsker at give af sig selv til andre. En velgørende Sjæl kunde ikke berøve anden hans Dyd. Han kunde ikke bryde sine Eder, glemme sine Løfter og svigte en andens Tillid. Den velgørende tjener og elsker. Det er til dem Faderen skal sige:»kom hid, I min Faders Velsignede; arv det Rige som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse thi hvad I har gjort imod een af disse mine mindste Brødre, har I gjort imod mig«. (Math. 25:34 50). Sidste Dages Hellige søger efter al Sandhed. Da de tror at Gud handler i Overensstemmelse med Love, lærer de at de skal søge efter Sandhed. Sandhed er i Harmoni med alt som Gud gør. Det har ingen Betydning hvor Sandheden lindes enten den bliver givet som et Bud fra Gud, eller bliver opdaget i et videnskabeligt Laboratorium, eller den samles fra Dagliglivets haarde Erfaringer den er god. Kirken opmuntrer derfor dens Medlemmer til at søge efter al Sandhed. Den forkynder de evige Lærdomme at»guds Herlighed er Intelligens«, og at»et Menneske kan ikke blive frelst i Uvidenhed«. De Sidste Dages Hellige ved at alt som kommer fra Gud gennem Aabenbaring eller paa andre Maader, er sandt. De ved ogsaa at megen Sandhed findes ved menneskelig Forskning og Flid. Naar som helst en Sandhed kommer frem, bliver den villigt anerkendt af Kirken. Og dog bliver de Sidste Dages Hellige stadigt formanet til ikke at forveksle»sandhed«med» Teori». Lærde Mænds Teorier bliver ofte udgivet som Sandheder, og mange føres vild, og opdager det tit ikke før det er for sent. Lovene for Liv, Vækst, Fremgang og et harmonisk Liv er vanskelig at opdage. I vor Søgen efter den kommer vi ofte til falske Slutninger. Og dog, naar vi opdager en Sandhed, uanset paa hvilket Omraade, finder vi at det som vi har opdaget, stemmer overens med det som Gud tidligere maatte have aabenbaret angaaende denne Sandhed. De Sidste Dages Hellige hævder alle de Standarder for Moral, Fremgang og Religion, som Gud har aabenbaret, eller som Mennesket har opdaget og bevist at være i Overensstemmelse med det som er sandt og godt. Eftersom vi samler Kundskab, bliver vi mere og mere overbeviste om at de Love som blev givet os af dem som vi tilbeder, omfatter det som er godt i Livet.

12 ( )() SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Medaktor: Medaktionssekretær og Translatør: Holger M. Larsen Eva M. Giertsen VOR FADER I HIMMELEN. Nogle tror eller forestiller sig, at det at kende Gud vil nedsætte ham i vor Hojagtelse, men jeg kan sige, at det at forstaa el Princip eller Væsen, paa Jorden eller i Himmelen, for mig ikke forringer dels sande Værdi, men tværtimod forhøjer del. Og jo mere jeg kan faa at vide om Gud, jo kærere og mere vidunderlig bliver han for mig, og desto inderligere bliver mine Folelser for ham. Der findes en Kraft, som har organiseret alle Ting ved Tidernes Begyndelse. Han har givet Form, Bevægelse og Liv til denne Verden, han har skabt store og smaa Lys, som straaler fra Firmamentet over os, har givet dem deres Tider al gaa efter og har mærket deres Beva^gelseslinie for dem. Han har skabt Liv i Luften og i Vandel, han har dækket Hojene og Sletlerne ved krybende Liv, og han har skabt Mennesket til at regere over alle disse Ting. Alle disse Vidundere er fremkommet ved Arbejde af en almægtig Hersker over Universet, paa hvem vi tror og hvem vi tilbeder. Alle Skabninger er hans Arbejde, og de forhøjer hans Herlighed og er til Gavn for Menneskeheden. Alle disse Ting er givet til Menneskeheden for at hjælpe og udvikle den, for at give den Helbred, Rigdom og Skonhcd. Han er Faderen, Gud, Frelser, Skaber og Forlosei for Menneskeheden. Han holder i sin Haand Kilden til alle 'lin 14. og han vil domme hvert Menneske i Henhold til dets Gerninger. Hver god og fuldkommen Ting kommer fra Gud. Hver eneste Opdagelse i Videnskab og Kunst, som er virkelig sand og nyttig for Menneskeheden, er blevet givet gennem direkte Aabenbaring fra Gud, skont meget faa erkender det. Det er blevet givet med den Hensigt al forberede Vejen for Sandheden. Vi skulde drage Nytte af alle disse store Opdagelser og give vore Born al den Kundskab, det er muligt, for at berede dem til at gore deres Del af det store Arbejde. Hvis der er noget, som er stort, godt og klogt blandt Menneskene, da kommer det fra Gud. Hvis der er Mænd. som he-

13 61 sidder slore Evner som Statsmænd, Filosofer, fremragende Videnskabsmænd, da kommer det fra Gud. Han giver det til sine Børn, hvad enten de tror paa ham eller ikke, hvad enten de er imod ham eller ikke, det gor ikke nogen Forskel, men alle maa aflægge Regnskab for hvorledes de har benyttet de Talenter, han har givet dem. Vi tror paa den Plan, Bibelen fortæller om, vi maa tro, at Jesus Kristus er det Lys, som hyser for hvert Menneske, der kommer til Verden. Hvert Arbejde, som kommer fra hans Haand, er fuldkomment. Frelsensplanen, som vi kender den, er vidunderlig. Hans Plan er at frelse alle Indbyggere paa Jorden og bringe dem sammen i Herlighed med Undtagelse af dem, som har modtaget den Helligaand og syndet imod den. Med denne Undtagelse skal alle Mennesker paa Jorden blive frelst. Herren giver os lidt efter lidt og er altid villig til at give os mere og mere, endogsaa Sandheden i dens Fylde, naar vore Hjerter er forberedt til at modtage Himmelens Sandheder. Dette er, hvad Herren ønsker, og hvad han gerne vil gøre for sine Børn. Der er ingen god Indflydelse, Sandhed eller Retfærdighed i Verden, uden at den kommer fra vor Fader i Himmelen. Brigham Young. ÆRLIGHED PAALIDELIGHED.*»Saaledes agte man os: Som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder. I øvrigt kræves der her af Husholdere, at man maa findes tro.«(i. Kor. 4: 1 2.)»Troskab er en Dyd, som endog forædler selve Tjenesten. (Mason.) Derfor burde man med Flid søge efter retskafne og forstandige Mænd, ja, gode og vise Mænd, skulle I beflitte eder paa at understotte.«(pagtens Bog 98: 10.)»En ærlig Mand er Guds ædleste Værk.«(Burns.) Spørgsmaal og Problemer. 1. a. Nævn de to Hovedomraader for vor Opførsel, som har at gøre med Ærlighed, b. Nævn de Ti Bud, som angaar disse specielle Omraader. 2. a. Kan De nævne Aarsager, hvorfor Gud skulde forbyde Løgn og Tyveri? b. Nævn disse Aarsager i hvert enkelt Tilfælde. Fælleslektie for alle Søndagsskolens Klasser 7. Februar.

14 09 c. Hvad er den normale Følge af Løgn for Individet seh og for Samfundet? ;{. Hvad vil det sige al være paalidelig? I. Hvorledes er Paalidelighed beslægtet med Ærlighed? Illustrer.."). Illustrer Betydningen af Paalidelighed. a. I Forretning og Industri. I). I Kirkens Tjeneste. c. I Statens Tjeneste. Dersom alle Mennesker var Løgnere, hvad vilde være Følgen for Samfundet? Ingen vilde være i Stand til at stole paa det. som nogen anden sagde. Man kunde ikke en Gang være sikker paa, al det, som en anden Person sagde, var Logn, thi Løgnere lyver ikke altid, skønt de maaske altid lyver hver Gang, del er lil Fordel for dem. Man kan let forstaa, at selve Grundvolden for Familie, Kirke, Slat, Forretning og Industri vilde blive undermineret. Og hvad vilde der ske med Samfundet, dersom Respekten for andre Ejendom vilde ophore? Sandsynligvis vilde hele den social-okonomiske Bygning, som nu eksisterer, falde i Grus. Der findes rigtignok Personer, som ærligt og oprigtigt tror, at delte vilde være en Fordel for Samfundet. Men kunde noget fast Samfund eksistere uden Respekt for Ejendomsretten? Dersom Ejendomme ikke tilhørte Individerne, vilde de tilhore Samfundet, og da er det ligesaa nodvendigt, at Individerne respekterer denne Ejendomsret. Man har ofte set, al Individer kan stjæle fra Samfundet. Man har ogsaa set Folgerne af saadant Tyveri. Lad ingen tro, at Forhudet mod Tyveri vilde være mindre nodvendigt under det mest yderliggaaende socialistiske eller kommunistiske, okonomiske System. Dersom et saadant System skulde være vellykket, vilde det kræve en meget hoj Grad af Ærlighed fra Individernes Side. Paalidelighed har at gore med en praktisk Anvendelse af Ærlighed paa alle forskellige Omraader. Det er een Ting at indromme Sandheden af et Princip. Del er en anden Ting helt ud at efterleve delte Princip paa alle Livets Omraader. En paalidelig Person er en, som virkelig gør delte og saaledes har fuld Forslaaelse af en af de højeste og ædleste Karakteropnaaelser. Dette Arbejde kan ikke udfores paa een Dag. Det kraner stor Udholdenhed. Man maa være villig til at sætte en god Karakler over alle andre Ting, over økonomisk Fordel, personlig Fornøjelse og andre egoistiske Øjemed. Men en Forslaaelse vil dog, naar all kommer til alt, bringe de mest varige Rigdomme, dvn største Glæde og Tilfredsstillelse. Dette er Resultaterne af el sandt, religiøst Liv.

15 63 Anvendelse. Hvilke Forholdsregler kan man tage mod at erhverve sig: a. Vanen til at lyve? b. Vanen til at stjæle? c. Vanen til at undlade at tilbagelevere laante Ting i rette Tid? Hvilke Midler kan vi benytte for at udvikle en hoj Grad af Paalidelighed? Illustrer. KRISTENDOMMEN EN FRELSENDE FAKTOR.* En Mand, som gennem en Række Forbrydelser var kommet i Besiddelse af en stor Formue, sagde for kort Tid siden, da han gik ind i et Fængsel, hvor han skulde afsone en Lovovertrædelse:»Jeg er kommet til det Resultat, at den eneste Vej til Lykke er at folge den snævre og lige Vej.«Det er forbavsende, hvor mange Mennesker der har afveget fra de kristne Standarder og har dannet sine egne Guder af Rigdom, Fornoj eiser, Magt eller noget andet, og som, i deres Livs Aften, er kommet til det samme Resultat. Det gor, at man beg}'nder at overveje, om ikke en oprigtig Efterlevelse af Jesu Kristi Lærdomme, naar alt kommer til alt, er den eneste Løsning af Problemet om at fjerne Strid og oprette Fred og Tilfredshed paa Jorden. Kan man se tilbage paa Nationernes Historie uden at blive overbevist om, at al den Strid og alle de forfærdelige Krige, som har været som en Svobe for Jorden, var en Folge af en eller anden ukristelig, egoistisk Handling, som var en Overtrædelse af Kristi Lærdomme om evigt Broderskab? Har ikke de fleste af Menneskenes Lidelser hovedsageligt været en Folge af Egoisme, Begærlighed, Grusomhed og andre Ting, som Jesus fordømte? Fortiden har frembragt Generationer af Mænd og Herskere, som for en stor Del har været materialistiske og egoistiske, og som kun har interesseret sig for andre, naar det kunde tjene deres eget Bedste. Resultatet har været, at mange har haft Fremgang paa andres Bekostning, Ulighed er opstaaet, og Splittelse og Misfornøjelse har været Følgen. Denne Aand har trængt sig igennem overalt. Og dog, kan nogen for Alvor paastaa, at det har frembragt ideelle Tilstande? Vil nogen benægte, at der hersker en meget beklagelig Uretfærdighed i vore sociale og økonomiske Forhold? I den alier sidste Tid har ganske faa begyndt at faa Øjnene op for, at virkelig Fremgang er uløselig sammenknyttet med * Lektie for Søndagsskolens Senior- og Juniorklasser 14. Febr.

16 (VI Religion. Nogle i'aa af de store Handelsmænd, f. Eks., oai faaet den Opfattelse, at den kristne Lærdom om Tjeneste vilde fremhjælpe Forretningerne. Resultatet er, at de forlanger, at de, som er ansat hos dem, energisk og taalmodigt skal tjene Offentligheden, ikke hlol sælge Varer. Resultatet var bemærkelsesværdigt, thi deres Organisationer er vokset til enorm Styrke og Størrelse. Saaledes ser vi, at endog naar det angaar Forretninger, har det været bevist, at Jesus havde Ret, da han sagde, at den, som vilde være den storste ihlandt os, skulde være alles Tjener. En Gang forsøgte Købmamdene at betjene sig af uærlige Midler for al sælge deres Varer. De forsogte at fremstille Varerne som niere va^rdifulde, end de virkelig var, og de benyttede sig at andre uærlige Metoder for at bedrage Kunderne. I Dag har imidlertid Forretningerne som et Hele opdaget, at Ærlighed og Oprigtighed det gode, gamle Princip, som blev forkyndt af Profeterne fra Begyndelsen giver Tillid, og at Tillid oger Fremgang. Langsomt opdager de mere moderne Ledere, at en Politik, som er i Harmoni med Galilæerens Lærdomme, forer længst. Er det da noget at undre sig over, at en Verdensautoritet som Roger W. Babson skulde erklære:»prøv om du vil, du kan ikke adskille den religiøse Faktor fra økonomisk Udvikling. I det Arbejde, som udfores af mine Organisationer ved Wellesley Hills, studerer vi de religiøse Interessers Retning ligesaa omhyggeligt, som vi studerer Bankens Tilstand og Vareforsyningen. Statistikker om Kirkernes Medlemskab er et af de bedste Barometre for Tilstandene indenfor Forretningsverdenen. Enhver alvorlig Nedgangsperiode, vi har haft, er altid kommet umiddelbart efter en Periode af Ligegyldighed for de religiøse Principper. Paa den anden Side, naar den religiøse Interesse vokser, og Nationerne atter begynder at efterleve Bibelens enkle Lærdomme, er det Tid for os at vente Opgang og Fremgang i Forretningsverdenen.«Saa mærkelig som denne Udtalelse end kan forekomme os, saa understottes den dog helt ud af Mormons Bogs Lærdomme angaaende Nephiterne. Hvad der gælder Forretninger, gælder ogsaa Nationer. Dersom Statens Affærer behandles i Overensstemmelse med de grundlæggende religiøse Standarder, vil Fred og Harmoni i Verden være Følgen. Hele Verden beundrer en Leder, som har Mod til at staa alene og kæmpe for, hvad der er Ret, og som nægter at ledes af de Magter, som arbejder for egoistiske Interesser. Lincoln, f. Eks., erindres ikke saa meget, fordi han frelste Unionen eller gav Slaverne deres Frihed, men hovedsageligt paa Grund af de kristne Leveregler han praktiserede. Naar Lovgivere vil glemme lokale og egoistiske In-

17 65 teresser og give Love, som er til alles Bedste, naar Regeringer vil glemme Jalousi og Havesyge og søge at være alles Tjenere, saaledes som Kristus lærte, at vi skulde være, saa vil der blive meget mindre Strid og meget mere Fred og Harmoni i Verden. Den Hellige Skrift fortæller os, at vi kan ikke tjene Gud og Mammon. (Math. 7: 24.) Den Almægtige har formanet os til ikke at have nogen Guder fremfor ham. Tro, Ærlighed, Flid, broderlig Kærlighed, Tjeneste og andre Ting, som Gud har givet os, skaber Harmoni blandt Folket. Dersom Individerne bliver grebet af Kristi Aand og i Sandhed elsker Herren, deres Gud, og deres Næste som dem selv, saa vil de fleste af de Trængsler, som findes i Verden, forsvinde. Det er blevet bevist, at Gudloshed blandt Folket frembringer Strid. Erfaring lærer os, at en oprigtig Efterlevelse af de kristne Lærdomme medfører Fremgang. Lad os, som Herren har skænket ny Aabenbaring, ikke paa nogen Maade vige bort fra de Idealer og Lærdomme, han selv har skænket os. Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). 14. Februar. DE FYRRE DAGE I ØRKENEN OG JESU FRISTELSER. Læs Lukas 4: Fra den Dag, da Jesus var i Templet og talte med Lærerne, voksede han i Visdom og i Velbehag hos Gud og Mennesker. Gennem disse Aar, hvor hans Visdom voksede, fik han gradvis mere og mere Kundskab om sin guddommelige Mission. Han var helt færdig med sin Forberedelse, da han blev døbt af Johannes. Selv med al sin tidligere Forberedelse, har den guddommelige Anerkendelse, han modtog ved denne Lejlighed, sikkert gjort et dybt Indtryk paa Jesus. Han var nu klar over, at Tiden var kommet for ham, at han kunde forkynde sit Budskab til dem, som Johannes havde forberedt til al modtage det, og gore dem bekendt med, at den Messias, som de saa længe havde ventet, endelig var kommet. Men han ønskede at tænke og han ønskede at bede. Han onskede al komme nær til Gud for at faa Kraft til at fuldføre den store Mission, der nu laa foran ham. Saa gik han, som Bibelen fortæller os, bort fra Menneskene ud i Ørkenen. Han vilde nemlig følge den jødiske Skik at faste og bede for at faa den Styrke, han behovede. Ingen stor Lærer eller religiøs Leder har nogensinde gaaet til et stort Arbejde uden først at gaa bort fra andre Mennesker 02 hente Stvrken der, hvor den er

18 iit finde. Fyrretyve Dage tilbragte Jesus i Fasle og inderlig Bon til sin Fader. Efter disse mange Dages Faste fortæller Ribelen os, al han var meget hungrig. Var hans Forberedelse ikke fuldkommen nu? Havde han ikke lidt nok? Det syntes ikke at være Tilfældet, for nu mødte han Satan. Satan vidste, at hvis han havde Held med sig i sine Fristelser overfor Jesus, vilde den vidunderlige Plan, som Herren havde lagt, blive odelagt. For Jesus endnu havde afbrudt sin Fasle, gik Satan til ham og sagde, at han maatle være meget sulten og sandelig maatte ønske at faa noget at spise.»hvis du virkelig er Guds Son, saa bevis det ved at forvandle disse Stene til Brod.«Men Jesus svarede:»mennesket lever ikke af Brod alene, men af hvert Ord, som udgaar af Guds Mund.«Da Satan ikke havde Held med sig i sin forste Fristelse, provede han en anden. Han log ham med op paa et hojt Taarn paa Templet og sagde til ham, at han skulde kaste sig ned, for sagde han:»hvis du virkelig er Guds Son, vil han sende dig Legioner af Engle til at beskytte dig, og du skal ikke stode din Fod paa nogen Sten.«Men Jesus var stærk nok og svarede:»du skal ikke friste Herren din Gud.«Ethvert Menneske holder af Magt og Rigdom, saa Satan tænkte, at Jesus maatte være ligesaa, og han viste ham alle Jordens Riger og sagde:»alle disse Ting vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig.«vilde Jesus gore dette? Vilde Engelens Lofte til Maria ikke blive holdt? Vilde alle de Aar. Jesus havde forberedt sig, være spildte? Nej, Jesus var stærk, og han svarede:»vig bort fra mig, Satan. Thi der staar skre- Fristel- vet: Du skal tilbede Herren, din Gud, og ham alene.«sen var nu forbi, og Jesus havde bestaaet den fuldkomment. Han havde vundet sin Sejr og var nu fuldkommen forberedt for sin store Mission. Sporgsmaal. 1. Hvorfor gik Jesus i Ørkenen efter sin Daab? 2. Hvad fuldendte han under sit Ophold der? 3. Hvilken Hensigt havde Satan med at friste Jesus? 1. Hvad opnaaede Jesus ved at modslaa Fristeren? 21. F e b r u a r. DE FØRSTE DISCIPLE. Læs Joh. 1: Vi har nu lært, hvorledes Jesus gik ud i Ørkenen efter sin Daab og blev der i fyrretyve Dage, og at han, medens han opholdt sig der, blev fristet af Satan. Da han kom tilbage fra

19 67 Ørkenen, gik han op til det Sted, hvor Johannes prædikede. Da han gik forbi, saa Johannes ham og han sagde til Folket, at der var den Mand, han havde talt til dem om, og som var en meget storre Lærer end ham, han hvis Skobaand han ikke var værdig til at lose. Johannes vidste endnu før Jesu Daab, at Jesus var Verdens Frelser, og at han var den, som vilde dobe med den Helligaand og Ild. To af Disciplene havde allerede hørt nok. De havde modtaget alt, hvad Johannes havde tilbudt dem, og nu fulgte de Jesus. En af de to var Andreas, og den anden var uden Tvivl Johannes, som har skrevet et Evangelium med det samme Navn. De to unge Mænd var fyldte med Ærbodighed for Frelseren, saa de fulgte stille efter ham. Men som Jesus saa vandrede hen ad Vejen, horte han dem og vendte sig. Vi kan sagtens tænke os, at de ogsaa har standset med det samme. Hvad vilde denne vidunderlige Mand sige til dem? Vilde han blive vred paa dem? Havde de kendt Jesus ligesaa godt den Gang, som de kom til senere, vilde de ikke have folt nogen Frygt. Han spurgte dem med en venlig Stemme:»Hvad soger I? I folger mig, hvad onsker I, hvad kan jeg gore for jer?«de vidste ikke, hvad de skulde svare, men til sidst spurgte de Jesus, hvor han levede, og han svarede dem:»kom og se.«de blev sammen med Jesus hele Dagen, og næste Dag sagde Andreas til sin Broder Simon Peter:»Vi har fundet Messias.«Da Simon gik med Andreas hen til Jesus, sagde denne:»du er Simon, Søn af Jonas, du skal blive kaldt Kefas, hvilket betyder Klippe.«Jesus vidste, hvor trofast og ivrig Peter vilde blive for Kirken senere. Da dette lille Selskab næste Dag fulgtes ad, kom de forbi Philip, og Jesus sagde til ham:»folg mig.«philip ikke alene skyndte sig at folge, men han gik ogsaa hen til sin Ven Nathanael og fortalte ham, at nu havde han fundet ham, som Profeterne havde skrevet om. Da Jesus saa disse to Mænd komme, fortalte han dem, som var med ham, at Nathanael var en god Mand, en værdig Israelit. Nathanael havde ikke kendt Jesus for nu og var meget forbavset over, at Jesus kendte ham, for han var en Mand, som levede et godt og rent Liv. Da Mesteren fortalte ham, at han havde set ham, før Philip gik for at hente ham, og at han havde staaet under et Figentræ, var Nathanael fuldstændig overbevist om, at Jesus var den ventede Messias, og han modtog et Vidnesbyrd og sagde:»herre, du er Guds Son. Du er Israels Konge.«Nathanael havde ikke set ret meget af den Kraft, som Jesus havde, men han troede. Paa Grund af hans Tro lovede Jesus ham, at han skulde se mange store Ting. Disse Mænd, som var de første Disciple, som fulgte Kristus, havde et Vidnesbyrd om, at han virkelig var Guds Son.

20 68 Og dette er det Vidnesbyrd, som alle Sidste Dages Helligt* maa og kan have, for uden del kan vi ikke i Sandhed folge Jesus. Spørg8maal. 1. Hvilkel Vidnesbyrd har Johannes til sine Disciple om Jesus? 2. Hvilket Vidnesbyrd bar disse Disciple, da de havde ledsaget Jesus for en kort Tid? 3. Hvilket Vidnesbyrd skulde alle Sidste Dages Hellige have? Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 31. Januar. HVEM VIDSTE BEDST? Forleden Dag saa jeg en lille Pige med el surt Ansigt. Hendes Moder havde bedt hende om at gore noget Arbejde. Den lille Pige havde sagt:»jeg vil ikke gore det paa den Maade, jeg vil gore det paa min egen Maade.«Og Moderen sagde:»hvis du ikke vil gore det paa den Maade, jeg vil have det, saa maa du hellere helt lade være med at gore det, for saa skal jeg hare selv gore det om igen.«men den lille Pige stampede i Gulvet og sagde nej. Hendes Ansigt blev morkt og stygt, og hun lob ind i et andet Værelse og slog Doren i efter sig. Stakkels lille Pige. Hvor var hun ulykkelig. Hun gjorde det hele værre hvert Minut. Hvorfor kunde hun ikke standse et Øjeblik og tænke sig om? Hvert eneste uartigt Skridt, hun gjorde, hjalp hende til at tage endnu et. En Gang for mange Aar siden var der en ung Mand, der bar sig ad akkurat paa samme Maade. Hans Navn var Kain. Kain var Landmand, og han havde en Broder, som hed Abel, og som var Faarehyrde. Begge to var de Adams og Evas Born. Vor Himmelske Fader havde bedt dem om at gore noget for ham. Del var at ofre et Offer til ham. Det vilde sige, at de skulde tage en Gave, som for Eksempel et Faar, og det skulde de lægge paa et Alter og brænde det. Herren havde lært sine Born, hvorledes de skulde ofre, og han havde sagt:»gør dette for mig og gor det akkurat paa den Maade, jeg har bedt jer om.«abel gjorde akkurat, som vor himmelske Fader havde bedt ham om at gore. Han tog det bedste Faar af sin Flok og ofrede det. Han var meget omhyggelig og gjorde det akkurat paa den Maade, som Gud havde befalet. Men Kain var skodeslos. Han sagde til sig selv:»jeg vil gore, som Herren har befalet, men jeg vil gore det paa min egen Maade.«Saa bragte han nogle af Jordens Frugter og ofrede dem til Herren.

21 69 Nu saa Herren ned for at se, hvorledes disse to unge Mænd bragte deres Ofre. Han var tilfreds med den Maade, hvorpaa Abel havde ofret, og sagde:»abel, du har gjort det rigtige, jeg er tilfreds med dig.«men til Kain sagde han:»jeg er bedrovet, Kain, men du har ikke gjort det paa den Maade, jeg bad dig om. Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med dit Offer, saaledes som jeg er med din Broders.«Dette gjorde Kain meget vred. Hans Ansigt blev vredt og stygt, og vor Fader sagde til ham:»hvorfor er du saa vred, Kain? Hvis du gor, som jeg befaler dig, vil jeg blive ligesaa tilfreds med dig som med Abel.«Nu glemte Kain, at een ond Handling forer en anden med sig, og han var ikke stærk nok til at omvende sig og blive bedre. Han var endnu ikke villig til at gøre, som Herren havde befalet. I Stedet for blev han ved med at tænke paa sin Broder og paa, hvor tilfreds vor Fader havde været med ham, og han blev meget skinsyg paa Abel. En Dag gik Kain og Abel ud i Marken sammen. Abel var lykkelig og smilende. Han provede paa at gore alt paa den rette Maade. Men Kain var endnu vred, og tilsidst slog han sin Broder, saa at han dode. Selvfølgelig vidste Herren Besked med, hvad der var sket, men han kom alligevel og talte til Kain om det og sagde:»hvor er din Broder?«Kain inaatte nu finde en Undskyldning, og han vedblev med at gøre slemme Ting og svarede:»jeg skal vel ikke passe paa min Broder?«Saa sagde vor Himmelske Fader:»Kain, hvad har du gjort? Du maa straffes. Du kan ikke være her mere. Gaa bort herfra og lev for dig selv.«det var en haard Straf for Kain. Han kunde ikke tænke sig at forlade sin Fader og Moder, og han var meget bedrovet over, hvad han havde gjort. Med bojet Hoved sagde han:»min Straf er storre, end jeg kan bære.«da vor Fader saa, hvor bedrovet han var, trostede han ham. Saa rejste Kain til sit nye Hjem, og jeg tror, at hans Tanker var:»jeg kan gore bedre, jeg vil prøve haardere næste Gang.«NY MISSIONSPRÆSIDENT OVER DEN BRITISKE MISSION. Missionspræsident A. William Lund og hans Hustru Josephine Lund, som i tre Aar har præsideret over den Britiske Mission, er blevet hæderligt afløst fra deres Mission med Tilladelse til at rejse hjem. De vil i en nær Fremtid forlade Eng-

22 70 land. Præsident Lund er en Søn af vor afdøde Landsmand og Apostel Anthon H. Lund og er assisterende Historieskriver i Kirken. I mange Aar var den europæiske Missionspræsident ogsaa Præsident over den Britiske Mission, men da denne Mission for tre Aar siden blev selvstændig, blev Præsident Lund beskikket til dens første Præsident. Præsident og Søster Lund har udført et storartet Arbejde i den britiske Mission i Løbet af disse Aar, og vi for ener os med de britiske Hellige i at ønske dem en behagelig Hjemrejse og Herrens rige Velsignelse i Fremtiden. Som Præsident Lunds Efterfølger er beskikket.eldste A. WILLIAM LUND James H. Douglas fra Ogden. Utah. Ældste Douglas er en fremtrædende Forretningsmand og har meget stor Erfaring paa det kirkelige Omraade. Han er for Tiden Præsident af Højpræsternes Kvorum i Mt. Ogden Stav. Hans Hustru, Mrs Rintha Pratt Douglas, vil ledsage sin Mand paa Missionen. Hun er en Datter af Apostel Orson Pratt, en af Englands Pionermissionærer og en af Evangeliets varmeste Forkæmpere. Søster Douglas har ogsaa stor P>faring i Arbejdet med den Kvindelige JOSEPHINE LUND Hjælpeforening og andre af Kirkens Organisationer. Vi vil gerne ønske Præsident og Søster Douglas hjertelig velkommen til Europa og beder, at Herren vil skænke dem stor Glæde og Velsignelse i deres Arbejde.

23 71 DEN SVENSKE MISSION FAAR NY PRÆSIDENT. Præsident Gideon N. Hulterstrøm, som i omtrent 4 Aar har virket som Præsident over den Svenske Mission, er blevet hæderligt afløst med Tilladelse til at rejse hjem. Hans Hustru, Søster Signe L. ^^^^^teb, Hulterstrøm, som trofast har.jééi Wlkvirket ved sin Mands Side, og jåm Mk.. hans Søn, Willes, afrejste for kort Tid siden til deres Hjem i Amerika. Præsident og Søster Hulterstrøm har udført et vidunderligt Arbejde indenfor den svenske Mission, og de har vundet sig en stor Plads, ikke alene i de svenske, men ogsaa i de øvrige skandinaviske Helliges Hjerter. Præsident Hulterstrøm forlader Stockholm den 25. Januar og sejler fra Southampton, England, den 4. Februar HULTERSTROM GIDEON N. med S. S.»President Harding«. Vor bedste Ønsker og Bøn om en behagelig Rejse og Herrens rige Velsignelser i Fremtiden følger ham. Som Præsident Hulterstroms Efterfølger er af Kirkens Første Præsidentskab blevet beskikket Ældste Gustave W. Forsberg fra Salt Lake City. Ældste Forsberg ankom til Stockholm den 22. December sammen med sin Hustru, Datter og to Sønner. Ældste Forsberg, som er en fremragende Forretningsmand og er Medlem af Hojraadet i Ensign Stav, har meget stor Erfaring i kirkeligt Arbejde og kommer meget godt udrustet for sin ansvarsfulde Stilling. Præsident Forsberg er fodt i Horndal i Dalarne den 7. August 1879 og emigrerede til Utah sammen med sine Forældre og to Søstre i Maj I Aarene virkede han som Missionær i Sverige. Hans Hustru, Soster Zina Widdisoh Forsberg, har ogsaa trofast virket baade i Kirke og Hjem. Deres ældste Son, Norman Forsberg, udførte for et Aar siden en Mission i Tyskland. Deres Datter Ada er kaldet til at virke som Missionær i Sverige. Vi vil gerne ønske Præsident og Soster Forsberg med deres Familie hjertelig velkommen til Skandinavien og beder, at Herren vil skænke dem rig Velsignelse, Fremgang og Glæde Jg$, i deres Arbejde i den Svenske Mission. ^

24 61 Kristendommen Lektier 72 BELØNNINGERNES VISHED. Vi behøver aldrig at besvære os noget angaaende vort Livs Belønninger. Blot vi hver Dag og hele Dagen udforer vore Pligter med Trofasthed og Kærlighed, saa vil Herren sorge for, at vi ikke taber Trofasthedens Lon. Herren siger, at de trofaste paa Dommens Dag vil blive overraskede over Storheden og Herligheden af de smaa Kærlighedsgerninger, de har gjort mod de trængende. Dersom de har vist lidt Venlighed mod de fattige, saa vil de finde, at de har tjent Kongen selv. Saaledes vil de mindste og mest upaaaglede Tjenester komme til at skinne i herlig Straaleglans paa den sidste Dag, da alt skal aabenbares. Ingen trofast Tjeneste, som i Kristi Navn er udfort i denne Verden, vil tabe sin Velsignelse og Belønning. Endog de Gerninger, som har synles at være uden noget Resultat, vil efterlade en Velsignelse et eller andet Sted. Dersom dine venlige Ord og Gerninger ikke velsigner nogen anden, saa vil dit eget Hjerte blive velsignet derigennem. Selv om dine Anstrengelser ikke gor noget godt mod den ene, du tænkte at hjælpe, saa kan det faa Betydning for en anden. Den Sæd, vi saar langs Vejen, gaar ikke tabt. (Fra»Liahona«.) INDHOLD: Præsident Charles W. Nibley 49 i en frel- ". Den danske Mission 52 sende Faktor 63 Den norske Misjon 54 for Børneklasser ] Præstedømmet 56 Ny Missionspræsident over Søndagsskolen 56 den Britiske Mission 69 Moralske Standarder 57 Den Svenske Mission faar nv Redaktionelt 60 Præsident 71 Ærlighed Paalidelighed.. Belønningernes Vished 72 Udgivet af den danske og norske Mission. Præsident for den danske Mission: HOLGER M. LARSEN, Priorvej 12, København F. Præsident for den norske Mission: HYRUM D. JENSEN, Osterhaugsgaten 27, Oslo. Trvkt hos F E. Hording.