Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise DDS 62: Jesus, det eneste Altergang DDS 114: Hjerte, løft din glædes vinger DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Tekstlæsninger Epistel: Gal 3,23-29 Prædiketekst: Luk 2,21

2 2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. Prædiken Ja, det var det! I nåede næsten ikke at komme op at stå! Kalenderårets første og kirkeårets korteste prædiketekst består blot af et enkelt vers. Alligevel hører vi vigtige ting i det ene vers. Vi hører, at Maria og Josef fulgte de jødiske traditioner, og Jesus dermed er blevet oplært og opdraget som en jødisk dreng. Han blev omskåret på ottendedagen efter skik og brug. Han fik navnet Jesus, som englen havde sagt til Maria, allerede før han blev underfuldt undfanget. Tænk, Maria og Josef undgik at sidde med Navnebogen med 6000 navne og prøve at finde noget, de kunne blive enige om. Med guddommelig legitimation skulle han hedde Jesus. Og det navn skal prædikenen dreje sig om i dag. Jesu navn, Jesu dyrebare navn. Om det navn kan der prædikes og tales fra nu og til dommedag, og vi bliver alligevel ikke færdige. Jeg kender en doktor i teologi, som skrev en stor og tyk doktorafhandling med titlen: Studier i navnet Jesus. Selv han foretog et udvalg. Den fjerde evangelist, Johannes, slutter sit evangelium i kap. 21 med at skrive, at han er discipel og bevidner sandheden af, hvad han har skrevet, og så kommer det: Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives. Så kraftigt havde denne mand, dette navn, sat sit aftryk i verden. Hvad betyder Jesu navn for os som kristne? Jo, det navn har ufattelige dimensioner. Det er tid for nytårsforsætter, og det gør jeg ikke meget i, men skal nævne et nytårsforsæt for menigheden, så kunne det være, at Jesu navn kommer til at stråle klarere for os i Vi beder i Jesu navn. Jesus sagde selv: Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Bønnen i Jesu navn bliver hørt og

3 3 besvaret. Det indebærer ikke bare, at man slutter sin bøn med at sige: I Jesu navn, men at du bærer hele din bøn og dit liv frem i Jesu navn. I Fadervor beder vi: Helliget blive dit navn. Martin Luther skriver i den lille katekismus: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os. Bed din bøn i navnet Jesus! Vi døber i Jesu navn. På pinsedagen stak Helligånden mennesker i hjertet, som derfor spurgte: hvad skal vi gøre?. Peter svarede Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse. Og ved alle dåb lyder det: Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Den tre-enige Guds navn, og derfor også Jesu navn, blev nævnt over dig i dåben. Helbredelser skete i Jesu navn. Peter sagde til den lamme i ApG 3: Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå. Og manden gik. Vi velsigner i Jesu navn. Mange kender velsignelsens ord, som Gud gav præsten Aron under ørkenvandringen og som således har fulgt Guds folk i omkring år, men de færreste ved, at Gud efter ordene sagde, hvad Gud lovede dem: Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem. Gud har bedt os om at sætte navnet på Guds folk, og så har han lovet at velsigne. Mission sker i Jesu navn. Da Jesus påskedag talte med to disciple på vejen til Emmaus, sagde han:»således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. Den mission er vi med i, og vi skal ikke føre os selv frem eller komme med dybsindige betragtninger om det ene og det andet, men tale stort om Jesu navn. Der er frelse i Jesu navn. Her er vi ved selve betydningen af Jesu navn. Det græske ord Jesus kommer af hebraisk Jehosua, som betyder Herren frelser. Det er det navn, som Joshua i GT bærer, han som skulle blive en frelser for Israels folk efter at lovgiveren Moses var død. Og det navn fik Jesus. Lukas fortæller, at Maria fik

4 4 besked om Jesu navn af en engel, men evangelisten Matthæus fortæller, at det gjorde Josef også. Englen sagde: Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder. Jesus betyder Herren frelser. Tænk, når vi beder, døber, velsigner og forkynder i Jesu navn, så sker det i Herren frelser -navnet. Hver gang, du siger Jesus, så siger du i virkeligheden: Herren frelser! Jeg har selv en slags vane med blot at nævne Jesu navn i forskellige situationer, som en kort bøn om hjælp eller en tak for et eller andet. Der er styrke i det navn. En sang har titlen: Navnet Jesus blegner aldrig, tæres ej af tidens tand. Nej, navnet Jesus bliver aldrig gammeldags og antikveret. Der bliver tæret på vores navne og er måske også blevet det i Som vi bliver ældre synes vi måske ikke, vi er det, vi var engang. Jesu navn er gammelt, og alligevel tæres det aldrig, blegner aldrig. Det er stærkere end nogensinde! Gang på gang bliver mennesker grebet af det navn, og stadig er der vækkelse rundt om i verden, når dette navn forkyndes. I omkvædet af sangen lyder det: Navnet Jesus må jeg elske, det har sat min sjæl i brand, ved det navn min sjæl fandt frelse, intet andet frelse kan. Aldrig kan vi tale for stort om det navn. I det lys virker det absurd, som vi har hørt i juletiden, at kirkens egne folk tager afstand fra centrale trossætninger som jomfrufødslen og Jesu opstandelse ja, alt det overnaturlige. Man tror ganske enkelt, det er en jule- eller nytårsløgn, for dermed trækkes tæppet væk under hele evangeliet og alt, hvad det betyder. Hvad var det vi bekendte om Jesus i den nicænske trosbekendelse: Han er Guds enbårne Søn, født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske. Senere: opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd osv. Hvor meget er der tilbage af det, hvis ikke Jesus blev underfuldt født af en jomfru og underfuldt opstod fysisk og virkeligt? I kan selv give svaret

5 5 Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses, lyder det både i GT og i NT, i Romerbrevet kap. 10, da Paulus skal forklare forskellen mellem lovretfærdigheden og trosretfærdigheden. Retfærdigheden af tro siger: Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Og i epistlen hørte vi, hvordan det sker, og det er vigtigt for os at høre det, for at vi kommer til at leve i den frihed, som evangeliet vil give os. Før troen kom, siger Paulus, blev vi bevogtet under loven og spærret inde. Et menneske, som fødes ind i verden, er i en form for fængsel, født ind under lovens forhold til Gud, hvor det afgørende er, hvad jeg gør og ikke gør. Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem, siger Paulus om dette fængsel. Og det er et fængsel, en evig trældom, for ingen af os kommer til at leve ved det, for ingen af os holder Guds bud. Vi er syndere, og vi går fortabt i det fængsel! Men så siger Paulus, at vi kun var i dette fængsel og nu citerer jeg igen fra epistlen: indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Her ser du hele lovens opgave: At opdrage til Kristus, at fratage os vores egen retfærdighed og alt vores eget, så Jesu navn kan komme til at stråle og skinne i vores liv. Efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager, siger Paulus. Loven er ikke længere det styrende princip i forhold til Gud det er tværtimod evangeliet. Gud ønsker, at vi lever i den frihed, og derfor siger Paulus også: Lad jer ikke igen komme i fængsel! Den anden dag så jeg filmen 12 years a slave om en fri, sort mand, som fra den ene dag til den anden blev ændret sin tilværelse fuldstændig, da han blev fanget af slavehandlere og tvunget til at give afkald på sit navn, sin familie, sit arbejde og andre friheder, han havde haft. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med evangeliet og den afgrundsdybe forskel, der er på at leve i det syndens og dødens fangenskab, vi er født ind i eller i evangeliet. Er man i fængslet, kan man godt sprælle

6 6 lidt rundt i fængslet og prøve at få lidt fest og farver i det, som det fx sker i mange nytårsfester, og drikker man nok og skyder nok raketter af, så tror man, at nu lever vi da! Men man befinder sig stadig i fængslet! Man kan også leve i fængslet med farisæerens selvretfærdighed og være bundet af regler, bud og forbud. Den store modsætningen er at kende evangeliets frihed, hvor min synd og uværdighed bliver stor, ja jeg ved, at jeg intet har fortjent, men Guds gratis nåde og syndernes forladelse bliver endnu større og så at sige stjæler billedet. Livet går nu ud på at følge Jesus og hans kærlighed. Det menneske, som først er kommet ud af fængslet, vil aldrig ønske sig tilbage igen! Jeg kan ikke lade være med at citere resten af epistlen, for den prædiker evangeliets frihed så stærkt: For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. En sidste brik om Jesu navn skal vi høre, så skal I slippe men som sagt, så var der meget mere at sige! Johannes skriver i afslutningen på sit tredje brev: Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I der tror på Guds søns navn. Da jeg var helt ung, diskuterede vi tit det med frelsesvished. Hvordan kan man vide, at man er frelst? Og kan man i det hele taget vide det? Ja, siger Johannes. I skal vide, at I har evigt liv. I skal glæde jer over det, I skal leve i det, I skal hente kraft og styrke til hver dag i den vished, at vi er i gang med det evige liv og det skal aldrig høre op. Ikke fordi vi har gjort os fortjent til det, heller ikke fordi vi er født i den rigtige kultur eller familie, men pga. Jesu navn. Det er godt at gå ind i et nyt år i troen på det navn. Godt nytår i Jesu navn! Amen!