Faxe Kommune. 19. juni 2012 VVM-SCREENING AF ÆNDRINGER OG UDVIDELSER PÅ FAXE MILJØANLÆG

Transkript

1 Fae Kommune 19. juni 2012 VVM-SCREENING AF ÆNDRINGER OG UDVIDELSER PÅ FAXE MILJØANLÆG

2 PROJEKT Fae Kommune Projekt nr Udarbejdet af ADA Kontrolleret af MDS Godkendt af MDS NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: ada@niras.dk

3 1 BAGGRUND Fae Kommune har modtaget ansøgninger fra AffaldPlus I/S vedrørende ændringer på slamkomposteringsanlæg og etablering af permanent affaldssorteringsplads på Fae Miljøanlæg. Fae Miljøanlæg er et deponi for ikke-farligt affald og det udgør hovedaktiviteten i henhold til miljøbeskyttelsesloven (K105). Derudover er der et slamkomposteringsanlæg (K214) og en midlertidig affaldssorteringsplads (K212), som begge er biaktiviteter. Alle aktiviteter foregår på adressen Præstøvej 105B, 4640 Fae. Fae Miljøanlæg har en miljøgodkendelse af april Placering af Fae Miljøanlæg fremgår af figur 1. Anlægget er etableret på tidligere landbrugsareal, hvor muldlaget er afrømmet. Miljøanlægget er afskærmet mod omgivelserne af jordvolde og beplantning. Figur 1: Placeringen af Fae Miljøanlæg. AffaldPlus I/S har den 14. juli 2011 søgt om tilladelse til modtagelse og kompostering af organiske dagrenovation inkl. haveaffald og dyregødning. AffaldPlus I/S har den 7. oktober 2010 søgt om miljøgodkendelse af den midlertidige affaldssorteringsplads. Pladsen ønskes gjort permanent og flyttet til celle 12. De ansøgte ændringer på Fae Miljøanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Derfor gennemføres en VVM-screening i forbindelse med miljøgodkendelsesprocessen. 2 VVM-SCREENING Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringspladser er optaget på VVMbekendtgørelsens 1 bilag 2 under pkt. 12b Anlæg til bortskaffelse af affald. 1 Bek. nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 1

4 Derfor vurderes ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads at være omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 under pkt. 14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1). Det betyder, at der skal gennemføres en VVM-screening af de ansøgte projekter, for at afklare om de kan få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed udløse VVM-pligt. VVM-screeningen er gennemført i bilag 1, som omfatter VVMscreeningsskemaet fra Miljøministeriets Vejledning om VVM i planloven (2009). VVM-screeningen er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 3 og på baggrund af følgende: Miljøgodkendelse af Fae Miljøanlæg af (april 2005) Miljøgodkendelse af Fae Slamkomposteringsanlæg (april 2005) Tillæg til miljøgodkendelse af Fae Slamkomposteringsanlæg (august 2005) Ansøgning fra AffaldPlus I/S om tilladelse til modtagelse af organiske dagrenovation, dyregødning, haveaffald og grøntsager til kompostering på slamkomposteringsanlægget (d.14. juli 2011) Ansøgning fra AffaldPlus I/S om miljøgodkendelse af affaldssorteringsplads (d. 7. oktober 2010) samt efterfølgende mail fra Bente Munk, AffaldPlus I/S (d. 18. februar 2011) Tilslutningstilladelse for tilledning af spildevand (perkolat) fra Fakse Losseplads til Fae renseanlæg (d. 19. december 1996) Tilsynsnotat, Fakse losseplads (d. 15. september 2010) Tilsynsnotat, Fakse losseplads (d. 24. november 2010) Notat om besigtigelse af Fae Miljøanlæg (d. 2. februar 2011) Fae Kommuneplan 2009 Lokalplan nr for Fakse Losseplads Danmarks Miljøportal, og Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om VVM i planloven. Miljøstyrelsen (2008a): Miljøprojekt Nr. 1212, Driftsvilkår for komposteringsanlæg Miljøstyrelsen (2008b): Renseteknik oversigt over ny miljøteknologi indenfor spildevandshåndtering 3 VURDERING Screeningen i skemaet i bilag 1 giver ikke anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt. Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes dermed ikke at påvirke miljøet i en så væsentlig grad, at det udløser krav om gennemførelse af en VVM. 2

5 BILAG 1 : SKEMA TIL BRUG FOR SCREENING (VVM-PLIGT) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse: Fae Kommune Slamkomposteringsanlæg: Slamkomposteringsanlægget har en eksisterende miljøgodkendelse af april 2005 og et tillæg til miljøgodkendelse af august Slamkomposteringsanlægget må i henhold til gældende tilladelse modtage ma tons spildevandsslam til kompostering pr. år. I 2010 blev der modtaget i alt ca tons slam til kompostering, men fra modtages ikke længere slam fra Fae renseanlæg (ca tons/år). Efterfølgerne er der indgået aftale med andre leverandører af stabiliseret spildevandsslam og i 2011 forventes i alt modtaget ca tons slam. Det forventes, at mængderne fremadrettet vil ligge på ca tons årligt. Slamkomposteringsanlægget er placeret i celle 9 og 10 samt delvist celle 7 og 8. Det omfatter et areal på ca. 2,5 hektar. Længst mod vest er etableret båse (afgrænset af L-elementer), hvor afvandet spildevandsslam afleveres til kompostering. Desuden er der nord for pladsen en oplagsplads til halm og haveaffald, som anvendes i komposteringsprocessen. Spildevandsslammet udlægges i ca. 1½ m høje miler, som etableres på en bund af halm og overdækkes med grove sigterester fra kværnet haveaffald og vendes med en milevender. Milerne vendes en gang om ugen i 4 uger og dernæst 2 gange hver anden uge. Efter hver vending afdækkes på ny med grove sigterester fra kværnet haveaffald. Processen følges med autoriserede temperaturmålere flere gange dagligt. For hver vending flyttes milerne mod øst og efter ca. 6 uger er komposteringsprocessen afsluttet. Det færdige kompost flyttes til eftermodning under tag i åben hal på arealets østligste del. Spildevandsslammet opdeles i A, B og C-slam: - A-slam: Slam der overholder kravene til jordbrugsformål. - B-slam: Slam der ikke overholder kravene for miljøfremmende stoffer - men det komposteres væk. - C-slam: Slam der ikke overholder kravene til tungmetaller og ikke kan anvendes til jordbrugsformål. Placeringen af slamkomposteringsanlægget fremgår af figur 2. 1

6 Figur 2: Placeringen af slamkomposteringsanlægget på Fae Miljøanlæg. AffaldPlus I/S råder i dag over en komposteringsplads for haveaffald, dyregødning og organisk dagrenovation i Skælskør (Industrivej 55, 4230 Skælskør). Pladsen har med tiden fået en uheldig placering og er i dag omgivet af støvfølsomt erhverv. AffaldPlus I/S ønsker derfor at flytte komposteringen af organisk dagrenovation og dyregødning fra Skælskør komposteringsplads til slamkomposteringsanlægget på Fae Miljøanlæg. AffaldPlus I/S har derfor d. 14. juli 2011 søgt om tilladelse til modtagelse og kompostering af kildesorteret organiske dagrenovation (ca tons/år) inkl. haveaffald (ca. 20 %). Desuden søges tilladelse til modtagelse og kompostering af dyregødning (ca tons/år). Der er ikke tale om øgede aktiviteter i forhold til den gældende 2

7 miljøgodkendelse, blot om ændring af en delmængde på ca tons fra spildevandsslam til organisk dagrenovation og dyregødning. Den samlede mængde til kompostering bliver således ca tons spildevandsslam og ca tons organisk dagrenovation og dyregødning. Den samlede mængde overstiger således ikke den eksisterende godkendte mængde på tons. Spildevandsslam vil blive komposteret for sig, således at der er en adskillelse mellem de miler, som indeholder spildevandsslam og de miler, som indeholder organisk dagrenovation og dyregødning. Kildesorteret organisk dagrenovation overdækkes og opblandes med haveaffald straks ved modtagelse. Oplag af ikke-opblandet organisk dagrenovation vil derfor være minimalt. Dyregødning består typisk af hestemøg opblandet med halm og vil som hovedregel indgå i komposteringsprocessen løbende. Da der normalt oplægges kompostmiler hver uge vil oplag af dyregødning være ca. 20 tons. Ved afsætning af dyregødning direkte til landbrug uden kompostering kan der være tale om et oplag på op til 200 tons. Ved lugtgener vil et sådant oplag straks blive overdækket med halm, haveaffald eller lignende. Derudover modtages haveaffald som strukturmateriale, hvilket er uændret i forhold til nuværende tilladelse til kompostering af spildevandsslam. Evt. frasorterede urenheder i form af plast, sten m.v. bortskaffes i henhold til Fae Kommunens regulativ. I 2010 blev der fraført ca. 120 tons sten, jern og plast fra Skælskør Komposteringsplads, hvor der udover kompostering af ca tons dagrenovation også komposteres haveaffald. Slagelse kommune har besluttet, at der fremover skal bruges bio-nedbrydelige poser til indsamling af den organiske dagrenovation fra husholdningerne. Mængden af plast forventes derfor at blive mindre. Affaldssorteringsplads: Affaldssorteringspladsen har indtil 1. januar 2012 været midlertidigt placeret i celle 4 (deponicelle) og er ikke omfattet af en eksisterende miljøgodkendelse. Vilkårene om sortering af affald i den nuværende godkendelse omhandler kun den situation, hvor der er sket en fejlsortering i rene affaldslæs til deponering. Fejlsorteret affald skal som udgangspunkt afvises. Det affald, der ikke må deponeres (farligt affald etc.) må heller ikke tilføres sorteringsanlægget, med undtagelse af genanvendeligt affald eller affald som ifølge vilkår må sorteres og mellemoplagres med henblik på genanvendelse. AffaldPlus I/S har den 7. oktober 2010 søgt om miljøgodkendelse af affaldssorteringspladsen. Pladsen er pr. 1. januar 2012 flyttet fra celle 4 til celle 12, hvor adskillelsen mellem pladsen og tipfronten er tydelig. Formålet med sorteringspladsen er at frasortere genanvendeligt og forbrændingsegnet affald fra det modtagne affald med henblik på at reducere mængde af affald til deponi. Affaldssorteringspladsen forventes at inddrage et areal på ca m 2. Pladsens placering indenfor Fae Miljøanlæg giver en klar adskillelse mellem denne og de øvrige deponeringsarealer. Hele celle 12 er afgrænset fra 3

8 resten af pladsen med ca. 1,5 m høje jordvolde. Belægningen på pladsen er impermeabel og fast. Bunden er en ler- og plastmembran med drænsystem i drængrus hvorpå der er udlagt stabilgrus og SF-sten tætnet med traskalk. Alt perkolat fra pladsen opsamles i pladsens perkolatsystem. Alt perkolatvand ledes til pumpestation P4 hvorfra det punpes til Fae Renseanlæg. Affaldssorteringspladsen bestå af en aflæsseplads, sorteringsareal, 2-3 containere til frasorteret jernaffald, sanitet og træ, plads til brændbart affald (afgrænset med ca. 1.2 m høje jordvolde) og plads til frasorteret deponiaffald. Deponiaffald køres direkte til deponi i celle 4 efter sortering. Sorteringen vil foregå med entreprenørmaskine med sortergrab, som kan frasortere små emner som malerbøtter og lignende. Der opstilles ikke en permanent sorteringsmaskine. Affaldet indvejes som fraktionen Deponiaffald til forbehandling og består af deponeringsegnet affald iblandet brændbart affald m.v. Affaldet frasorteres brændbart affald, jern og metal, der placeres i de respektive containere. Skulle der mod forventning ved sorteringen observeres farligt affald inkl. elektronikaffald frasorteres det. Brændbart affald køres til behandling på Næstved Forbrændingsanlæg eller til mellemlager for brændbart affald på deponiet. Metalskrot afsættes til genanvendelsesanlæg og eventuelt farligt affald afleveres på Fae Genbrugsplads. Det resterende deponeringsegnede affald deponeres på affaldsdeponiet. Det kan ikke udelukkes at der modtages 30 tons affald til sortering på en dag. Placeringen af permanent affaldssorteringsplads i celle 12 fremgår af figur 3. 4

9 Figur 3: Placeringen af permanent affaldssorteringsplads på Fae Miljøanlæg. I vinterperioden, hvor aktiviteten er lav, forventes en del af affaldssorteringspladsen at kunne anvendes til mellemlager af brændbart materiale og lignende med relevant afgrænsning. Denne aktivitet er omfattet af eksisterende miljøgodkendelse for Fae Miljøplads. Navn og adresse på bygherre AffaldPlus I/S, Ved Fjorden 20, 4700 Næstved. 5

10 Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Bente Munk, Chef for Miljøanlæg, direkte tlf.: eller mobil tlf.: Fae Miljøanlæg, Præstøvej 105B, 4640 Fae. Matr. nr. 6a Tystrup By, Fae. Fae Kommune Se projektbeskrivelse ovenfor. Se projektbeskrivelse ovenfor. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, medmindre der er tale om ændringer eller udvidelser omfattet af bilag 2, punkt 14, der ikke kan skade miljøet. Hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes. Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringspladser er optaget på VVM-bekendtgørelsens 2 bilag 2 under pkt. 12b Anlæg til bortskaffelse af affald. Derfor vurderes ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads at være omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 under pkt. 14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1). 2 Bek. nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 6

11 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Anlæggets karakteristika: Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 1. Arealbehovet i ha: Affaldssorteringsanlægget omfatter ca m 2 (celle 12). Slamkomposteringsanlægget omfatter ca. 2,5 hektar (celle 9, 10 og delvis 7 og 8). 2. Er der andre ejere end Bygherre?: - 3. Det bebyggede areal i m2 og bygningsmasse i m3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Der opføres ingen nye bygninger. Der er et åbent halvtag på slamkomposteringsanlægget, som omfatter ca m 2 med en højde på ca. 6 m Der opføres ingen nye bygninger. Slamkomposteringsanlæg: Der er søgt om tilladelse til modtagelse og kompostering af kildesorteret organiske dagrenovation (ca tons/år) inkl. haveaffald (ca. 20 %). Desuden søges tilladelse til modtagelse og kompostering af dyregødning (ca tons/år). Der er ikke tale om øgede aktiviteter i forhold til den gældende miljøgodkendelse, blot om ændring af en delmængde på ca tons fra slam til organisk dagrenovation og dyregødning. Den samlede mængde til kompostering bliver således ca tons spildevandsslam og ca tons organisk dagrenovation og dyregødning. Den samlede mængde overstiger således ikke den eksisterende godkendte mængde på tons. Affaldssorteringsplads: Affaldet indvejes som fraktionen Deponiaffald til forbehandling og Deponiaffald og består af deponeringsegnet affald iblandet brændbart affald m.v. Affaldet frasorteres brændbart affald, jern og metal, sanitet, træ o.l. der placeres hhv. bunker på affaldssorteringspladsen eller i de respektive containere. Skulle der mod forventning ved sor- 7

12 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej teringen observeres farligt affald inkl. elektronikaffald frasorteres det. Det kan ikke udelukkes at der modtages 30 tons affald til sortering på en dag. 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: - - Der er ikke behov for råstoffer i anlægsfasen, idet der ikke etableres nye anlæg. Der er behov for brændstof til intern transport og drift af maskiner. Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at øge behovet for brændstof væsentligt. Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads ændrer ikke på behovet for vand. I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: - Farligt affald: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vil ikke generere farligt affald. Affald til affaldssorteringsanlægget indvejes som fraktionen Deponiaffald til forbehandling og Deponiaffald og består af deponeringsegnet affald iblandet brændbart affald m.v. Skulle der mod forvent- 8

13 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Spildevand: Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej ning ved sorteringen observeres farligt affald inkl. elektronikaffald frasorteres det og afleveres på Fae Genbrugsplads. Andet affald: På affaldssorteringspladsen frasorteres brændbart affald, jern og metal, sanitet og træ der placeres hhv. bunker på affaldssorteringspladsen eller i de respektive containere. Brændbart affald køres til forbrænding på Næstved Forbrændingsanlæg eller til mellemlager for brændbart affald på deponiet. Genanvendeligt affald bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Det resterende deponeringsegnede affald deponeres på affaldsdeponiet. Det kan ikke udelukkes at der modtages 30 tons affald til sortering på en dag. På slamkomposteringsanlægget frasorteres urenheder i form af plast, sten m.v., som bortskaffes i henhold til Fae Kommunens regulativ. I 2010 blev der fraført ca. 120 tons sten, jern og plast fra Skælskør Komposteringsplads, hvor der udover kompostering af ca dagrenovation også komposteres haveaffald. Slagelse kommune har besluttet, at der fremover skal bruges bio-nedbrydelige poser til indsamling af den organiske dagrenovation fra husholdningerne. Mængden af plast forventes derfor at blive mindre. Spildevand: Perkolat opsamles i pladsens perkolatsystem og pumpes til Fae Renseanlæg i henhold til tilslutningstilladelse af d. 19. december Mængden af perkolat forventes ikke at blive ændret som følge af ændringer på slamkomposteringsanlægget samt etablering af permanent affaldssorteringsplads. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Bortskaffelse af affald og spildevand sker indenfor rammerne af bestående ordninger for Fae Miljøanlæg. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Vejledende støjgrænser forventes overholdt. 9

14 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Støjkilderne er lastbiltrafikken til og fra anlægget og drift af entreprenørmaskiner. Den gældende miljøgodkendelse for Fae Miljøanlæg indeholder vilkår om, at der kun må forekomme deponeringsaktiviteter på hverdage indenfor normal arbejdstid, hvor støjgrænsen er 55 db(a). De nærmeste beboelser ligger mere end 200 m borte og hidtidige støjmålinger har ifølge miljøgodkendelsen vist, at støjgrænsen på 55 db(a) ved boligerne overholdes med god margin. Trafikken til og fra Fae Miljøanlæg forventes ikke at blive ændret væsentligt som følge af ændringer på slamkomposteringsanlægget (ændret sammensætning af materiale til kompostering) samt etablering af permanent affaldssorteringsplads. Trafikken til og fra Fae Miljøanlæg afvikles via. Hovedlandevejen Præstøvej,(Rute 209). I 2010 var der ca indvejninger på anlægget, heraf nogle fra lastbiler med dobbelttræk. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Vejledende luftforureningsgrænser forventes overholdt. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: - Støvgenerne fra Fae Miljøanlæg forventes ikke at blive ændret væsentligt som følge af ændringer på slamkomposteringsanlægget samt etablering af permanent affaldssorteringsplads. Eventuelt støv fra aktiviteter på Fae Miljøanlæg dæmpes ved hjælp af kemisk støvbinding eller ved sprinkling. 10

15 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Vejledende lugtgrænser forventes overholdt. Slamkomposteringsanlæg Lugtgenerne forventes ikke at blive ændret væsentligt som følge af udskiftning af spildevandsslam med organisk materiale og dyregødning. Det fremgår af vilkår 7 i miljøgodkendelsen (2005) for Fae Miljøanlæg, at Komposteringspladsen må ikke give anledning til lugtgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er til gene for omgivelserne. Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer væsentlige lugtgener fra komposteringspladserne, skal der træffes foranstaltninger til afhjælpning af disse. I miljøgodkendelsen vurderes, at lugt fra kompostering, primært slamkompostering, fremkommer, hvis der opstår anaerobe forhold under kompostering. Dernæst vurderes det, at lugt kan spredes fra aflæsset spildevandsslam, der endnu ikke er blandet med halm eller have-parkaffald. Vilkårene vedr. lugt fra kompostering er således koncentreret om drift af komposteringsprocessen. Vilkårene skal sikre løbende gennemluftning af kompostmiler og at tilført slam ikke henligger unødvendigt længe på deponiet, før det bliver opblandet med strukturmateriale i kompostmiler. Det vurderes, at godkendelsen af slamkomposteringsanlægget i tilstrækkelig grad regulerer forhold omkring lugt herfra. Det fremgår af tilsynsnotat (november 2010) at AffaldPlus I/S har oplyst at specielt slam fra Fakse Renseanlæg har lugtet kraftigt, og at dette antagelig skyldes dannelse af smørsyre. Fae Miljøanlæg havde kontrakt med Fakse Renseanlæg indtil januar 2011, hvorefter modtagelse af slam stoppede. Miljøstyrelsen Roskilde, der er tilsynsmyndighed, angiver at AffaldPlus I/S skal følge lugtforholdene på anlægget nøje. Hvis der fortsat lugter efter at dårligt slam afvises og driften er optimeret, skal der foretages en egentlig lugtundersø- 11

16 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej gelse. Hvis lugtundersøgelsen viser, at lugtproblemerne går ud over det, der er forudsat i godkendelsen kan fuld overdækning af slamkomposteringsanlægget komme på tale. Tilsynsmyndighedens mulighed for at forlange fuld overdækning er allerede vilkårsfastsat i miljøgodkendelsen. AffaldPlus I/S angiver i sin ansøgning, at erfaringer fra Skælskør komposteringsplads viser, at kompostering af organisk dagrenovation og dyregødning kan give lugtgener, som afhjælpes ved umiddelbar overdækning af affaldet med f.eks. haveaffald. Ved kompostering af organisk dagrenovation bruges haveaffald som både strukturmateriale om som overdækningsmateriale, hvilket dæmper lugtafgivelsen. AffaldPlus I/S vurderer at lugtgenerne med nævnte driftstiltag ikke vil være større end ved kompostering af en tilsvarende mængde spildevandsslam. Miljøstyrelsen har opgjort antallet af klager over lugtgener fra forskellige typer komposteringsanlæg, hvoraf hovedparten anvender milekompostering (Miljøstyrelsen, 2008a). Undersøgelsen viser at der kan opstå lugtgener på alle typer komposteringsanlæg (organisk affald, haveaffald og spildevandsslam) uanset hvilket materiale, der komposteres. Fælles for alle udmeldinger om lugtgener er, at lugtgener opstår i forbindelse med håndtering af miler, dvs. aflæsning, oplægning, vending eller sortering til/af milerne, og at lugtgenerne er betinget af særlige vejrsituationer som f.eks. høj luftfugtighed og særlige vindretninger. Miljøstyrelsen (2008b) angiver at en række teknologier til lugtbekæmpelse ved slamkompostering er under udvikling. Affaldssorteringsplads: Anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at give anledning til lugtgener. 12

17 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at give anledning til lysgener. Anlægget forventes ikke at udgøre en særlig risiko for uheld, idet aktiviteterne allerede gennemføres som en del af den daglige drift på Fae Miljøanlæg. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Slamkomposteringsanlæggets omfang er uændret. Affaldssorteringsanlægget etableres indenfor det eksisterende deponiareal. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringsanlæg ligger indenfor den eksisterende lokalplan for Fakse Losseplads. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommuneog lokalplaner: Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringsanlæg ligger indenfor kommuneplanramme Å-T2, område til tekniske anlæg, losseplads og nærgenbrugsstation i landzone i Fae Kommuneplan Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringsanlæg ligger indenfor Fae Miljøanlæg. På grund af deponiet forventes der ikke fremtidig anvendelse af råstoffer. Ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurde- 13

18 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej res ikke at være en yderligere hindring for fremtidig anvendelse af områdets grundvand. Fae Miljøanlæg er anlagt på landbrugsjord, hvor muldlaget er afrømmet, hvorfor afstanden til grundvandet ikke er væsentligt mindsket ifht. udgangssituationen. Slamkomposteringsanlæg og affaldssorteringsanlæg ligger indenfor Fae Miljøanlæg. Spildevand opsamles i perkolatsystem og afledes til Fae Renseanlæg Forudsætter anlægget rydning af skov: Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder beskyttede arter efter bilag IV eller danske rødlistearter. Det berørte areal er i forvejen etableret som deponi med fast belægning og der vurderes ikke at forekomme beskyttede arter efter bilag IV eller rødlistearter. Nærmeste fredskovsareal er beliggende ca. 100 m syd for de berørte arealer (Tystrup mose/ Dyrehave). Nærmeste beskyttede naturarealer er vandhuller som forekommer spredt på landbrugsarealer om- 14

19 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej kring Fae Miljøanlæg. Nærmeste beskyttede vandløb er beliggende ca. 1 km syd for de berørte arealer og syd for fredskovsarealerne (Lilleåen). Nærmeste fredede område er Rosendals Allé (lindeallé og egetræ, liniefredning). Nærmeste Natura 2000-område er nr. N167 Skovene ved Vemmetofte beliggende ca. 4 km nordøst for de berørte arealer. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at påvirke områder (overfladevand, grundvand, naturområder, boligområder (støj/lys og Luft)), hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet. Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: - Det berørte areal er i forvejen etableret som deponi med ler- og plastmembran samt perkolatopsamling. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og ansøgning om anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at påvirke historiske eller kulturelle landskabstræk, arkæologiske værdier/landskabstræk, æstetiske eller geologiske landskabstræk. Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: 15

20 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Det berørte areal er i forvejen etableret som deponi med ler- og plastmembran samt perkolatopsamling. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Affaldssorteringsanlægget er en ny permanent aktivitet på Fae Miljøanlæg. Den kumulative effekt vurderes ikke at være væsentlig. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at ændre på udstrækningen af miljøpåvirkningen fra Fae Miljøanlæg. Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads vurderes ikke at ændre på omfanget af personer berørt af miljøpåvirkningen fra Fae Miljøanlæg. 16

21 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige - Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: - - Ændringer i slamkomposteringsanlægget og anlæg af en permanent affaldssorteringsplads giver en reversibel påvirkning, idet aktiviteterne (kompostering og affaldssortering) kan bringes til ophør. Miljøpåvirkningerne er ikke kontinuerte, men betinget af bl.a. vejrforhold, aktivitetsniveau og sammensætningen af kompost. Reversibel: 17

22 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at det er VVM-pligtigt: Screeningen giver ikke anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at det er VVMpligtigt. 18