Aalborg Fjordudvalg ved Aalborg Havn A/S Langerak Aalborg Ø. Virksomheder J.nr. MST Ref. anaje/jemma Den 15.

Transkript

1 Aalborg Fjordudvalg ved Aalborg Havn A/S Langerak Aalborg Ø Virksomheder J.nr. MST Ref. anaje/jemma Den 15. april 2016 Sendes pr. digital post til cvr.nr.: Sendes pr. mail til Aalborg Havn: Teknisk chef Mette Schmidt: Afgørelse om ikke VVM-pligt for Havbundssedimentdepot Rærup Miljøstyrelsen Virksomheder har den 10. november 2016 modtaget anmeldelse fra Aalborg Fjordudvalg, C/O Aalborg Havn, Langerak 19, 9220 Aalborg Ø om ændrede grænseværdier for deponeret sediment samt præcisering af forståelsen af grænseværdier på havbundssedimentdepot Rærup, Rærupvej 29, 9310 Vodskov. Afgørelse Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen, bkg. nr af 16. december 2015 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der er sammen med VVM anmeldelsen af projektet indsendt ansøgning om miljøgodkendelse og en miljøkonsekvensvurdering. I miljøkonsekvensvurderingen er kildestyrken for de enkelte stoffer i udsivningen beregnet, og det er beregnet at miljøkvalitetskrav i henhold til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, bek. Nr af 09/09/2015 og Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bek. nr af 16/12/2015, for de enkelte stoffer vil kunne overholdes indenfor en blandingszone. Kildestyrken er beregnet ud fra den højest ansøgte koncentration af stofferne i det sediment, der deponeres. Da erfaringer fra havbundssedimentdepotet viser, at det samlede gennemsnit for koncentration af forurenende stoffer i sediment er langt mindre end den højst tilladte koncentration, vil udsivningen reelt blive langt mindre. Da miljøkonsekvensvurderingen viser, at miljøkvalitetskravene til de ansøgte stoffer vil være overholdt på kanten af en blandingszone på 50 meter langs den kystvendte strækning af deponiet, vurderer Miljøstyrelsen, at påvirkningen af vandområdet er acceptabel, og at der ikke vil være en påvirkning af de nærliggende habitatområder eller bilag IV arter. Der er ikke søgt om ændringer i udformning eller drift af havbundssedimentdepotet. Miljøstyrelsen Strandgade København K / Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf CVR EAN (drift) (tilskud)

2 Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal gennem en VVM-proces, før Miljøstyrelsen kan meddele miljøgodkendelse til det ansøgte. Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 12b i nævnte bekendtgørelse. Havbundssedimentdepotet er godkendt til at modtage forurenet sediment med et vist indhold af miljøfarlige stoffer (Aalborg Kommune: Miljøgodkendelse af 20. december 2011, Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Havbundssedimentdepotet, Rærupvej 29, Rærup, 9310 Vodskov). Aalborg Fjordudvalg ønsker at hæve grænseværdierne for visse af disse stoffer, da havnen ønsker at kunne modtage sediment med en højere forureningsgrad. Havnen ønsker at hæve grænseværdierne for sedimentets indhold af nedenstående stoffer: Stof grænseværdi før grænseværdi ansøgt TBT (µg/kg TS) PCB 1 (µg/kg TS) Summen af de følgende 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180 Dette kan betyde øget udsivning af disse stoffer fra deponiet til Langerak. Konsekvenserne af den forøgede koncentration af miljøfarlige stoffer i det deponerede sediment er belyst i den miljøkonsekvensvurdering, der er indsendt sammen med ansøgning om miljøgodkendelse. Beregningerne af den forøgede udsivning fra havbundssedimentdepotet er lavet ud fra den konservative betragtning, at al sediment i deponiet indeholder den maksimale koncentration af forurenende stoffer. Reelt vil indholdet af forurenende stoffer kun for en del af sedimentets vedkommende være på det maksimale niveau. Den fastsatte grænseværdi for stofferne er netop en grænseværdi, der er sat så ingen deponerede partier af sediment har et højere indhold af de enkelte stoffer end de fastsatte grænseværdier. Det gennemsnitlige indhold af de enkelte stoffer i det sediment, der ønskes deponeret må forventes at ligge lavere. I tabel 5 i konsekvensvurderingen (Bilag A i miljøgodkendelsen) er de ønskede modtagekriterier og de deraf beregnede kildestyrker og koncentration i Limfjorden efter fortynding for de ansøgte stoffer angivet. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i en sedimentkoncentration på det maksimale ansøgte. Tabel 5 er gengivet nedenfor: Stof Faststof Kildestyrke (perkolat) Konc. efter nedbrydning 1 Konc. efter fortynding 2 pr. kg TS µg/l µg/l µg/l µg/l Miljøkvalitetskrav TBT 1600 µg 0,074 0,0066 0, ,0002 3,0% % af langtidskrav PCB 0,1 mg 0,015 0,015 0, # 2,2 15,3% Tabel 5: Beregnede konsekvenser ved de angivne forslag til modtagekriterier. 1) Koncentration ved udsivning gennem dæmning efter delvis nedbrydning. 2) Koncentration efter fortynding på 1090 gange. # se afsnit 3.1 for specifik beregning af PCB.(Der henvises til afsnit i Miljøkonsekvensvurderingen, der er vedlagt miljøgodkendelsen som bilag A) 2

3 I forbindelse med miljøgodkendelsen af projektet udpeges der en blandingszone. Blandingszonerne udpeges som en 50 m bred zone langs hele den kystvendte udstrækning af deponiet og med en udstrækning på 50 m herudover langs kysten på hver side af deponiet for de stoffer, hvor beregningen viser, at der er behov for en blandingszone. For at kunne vurdere effekten af den ansøgte ændring af grænseværdier, er der i nedenstående tabel angivet udsivning og årligt bidrag beregnet ud fra grænseværdier fra miljøgodkendelsen af 20. december 2011, og for de ansøgte værdier. Stof Maksimal koncentration i sediment før. Maksimal koncentration i udsivningen før. Fra miljøgodkendelse af 22. december 2009 µg/l Årligt maksimalt bidrag før kg Maksimal koncentration i sediment ansøgt Maksimal koncentration i udsivningen ansøgt. µg/l Årligt maksimalt bidrag med de ansøgte værdier for koncentration Kg TBT 400 µg/kg TS PCB 0,025 mg/kg TS 0,046 Ikke beregnet 0, µg/kg TS Ikke 0,1 mg/kg beregnet TS 0,074 0,015 0, ,2 TBT: Der er ansøgt om at hæve grænseværdien for sedimentets indhold af PCB fra 400 µg/kg TS til 1600 µg/kg TS. Den årlige udsivning i tabellen ovenfor er beregnet ud fra at deponiet er fuldt opfyldt med sediment med TBT indhold på svarende til den tilladte grænseværdi, og det viser en beregningsmæssig stigning i den samlede årlige udsivning på 0,42 g TBT. Af miljøkonsekvensvurderingen og miljøgodkendelsen fra december 2011 fremgår det, at deponiet har en forventet levetid før opfyldning på op mod 100 år, TBT har en halveringstid i deponiet på 5 år, og den gennemsnitlige transporttid for TBT gennem deponiet er 17 år. Den fastsatte grænseværdi for TBT er netop en grænseværdi, der er sat så ingen deponerede partier af sediment har et højere indhold af TBT end de fastsatte 1600 µg/ kg TS. Det gennemsnitlige indhold af TBT i det sediment, der ønskes deponeret må forventes at ligge langt lavere, da TBT i sediment generelt er faldende. Fra 1.januar 2008 har TBT som bundmaling været forbudt på alle skibe, der anløber europæiske havne. Af vandplan for Limfjorden fremgår det, at der siden 2003 har været en aftagende koncentration af TBT i muslinger og aftagende kønsforstyrrelser hos marine snegle. Af NOVANA rapport fremgår det ligeledes, at koncentrationen af TBT i muslinger har været faldende gennem en årrække. Det maksimale worst case niveau for TBT indhold i deponiet er derfor ikke et sandsynligt scenarie, det reelle indhold af TBT og dermed den reelle udsivning af TBT vil ligge under worst case niveauet. 1 VANDMILJØ OG NATUR 2014, NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 170,

4 PCB: Der er ansøgt om at hæve grænseværdien for sedimentets indhold af PCB fra 0,025 mg/kg TS til 0,1 mg/kg TS. Der foreligger ikke danske langtidskrav i relation til påvirkning af marine områder, og der er derfor i den indsendte miljøkonsekvensvurdering taget udgangspunkt i værdierne for PNEC (Predicted No Effect Concentration), som er angivet i rapporten Implementation of requirements on Priority substances within the Contet of the Water. Framework Directive, INERIS, 3. Juli Anne VII:PNEC for the protection of aquatic organisms (PNECwater). Disse værdier vurderes at være bedste bud på potentielle langtidskrav. PNECværdierne heri er angivet for de enkelte congener af PCB. Ligeledes er der i rapporten angivet hvilken andel de enkelte congener forventeligt udgør af den samlede PCB-pulje ligesom Koc 2 værdier for de enkelte congener er angivet. Ud fra disse oplysninger er påvirkningen af recipienten, ved det foreslåede modtagekriterium på 0,1 mg/kg TS (som sum PCB), beregnet. Af tabel 8 i den medsendte miljøkonsekvensvurdering er udsivningen af de forskellige congenerer af PCB sammenholdt med PNEC værdierne. Tabel 8 er gengivet nedenfor: Faststof (forslag) Kildestyrke (perkolat) 1) Konc. opblandet 2) Langtidskrav % af langtidskrav # mg/ kg TS µg/l µg/l µg/l PCB-28 0, , ,87E-06 3,19E-05 15,3% PCB-52 0,0186 0, ,37E-06 3,49E-05 9,7% PCB-101 0, , ,53E-06 2,76E-05 5,5% PCB-118 0,0186 0, ,04E-06 3,44E-05 5,9% PCB-138 0, , ,54E-07 2,47E-05 3,1% PCB-153 0, , ,70E-07 2,21E-05 3,5% PCB-180 0,0093 0, ,65E-07 1,63E-05 2,2% SUM 0,1 mg 0,015 0, ,2 15,3% Tabel 8: Beregnede konsekvenser ved sum PCB = 0,1 mg/kg TS og resulterende fordeling mellem congenerne. 1) Koncentration ved udsivning gennem dæmning er lig kildestyrken, da der ikke forventes nævneværdig nedbrydning. 2) Koncentration efter fortynding på 1090 gange. Beregningerne viser, at udsivningen for alle congenerers vedkommende kan overholde PNEC værdierne med en god margen. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er behov for at anmode Naturstyrelsen om at fastsætte miljøkvalitetskrav for stofferne i henhold til Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 3, 9. Den angivne årlige udsivning i ovenstående tabel på side 3 er beregnet ud fra, at det det samlede sediment har et faststofindhold svarende til det ansøgte. Der kan ud fra en udsivning på ca m 3 /år beregnes en årlig udsivning på 0,2 kg PCB. 2 Koc værdier beskriver fordelingen mellem organisk kulstof og vand. 3 bek. nr af 16/12/2015 4

5 Worst case beregningerne for udsivning af PCB fra havbundssedimentdepotet er lavet med forudsætning i, at deponiet er fuldt opfyldt med sediment med PCB indhold på 0,1 mg/ kg TS. Den fastsatte grænseværdi for PCB er netop en grænseværdi, der er sat så ingen deponerede partier af sediment har et højere indhold af PCB end de fastsatte 0,1 mg/kg TS. Det gennemsnitlige indhold af PCB i det sediment, der ønskes deponeret må forventes at ligge lavere. PCB er forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden Det må derfor forventes, at PCB-niveauet vil falde i fremover. Det maksimale worst case niveau for PCB indhold i deponiet er derfor ikke et sandsynligt scenarie, det reelle indhold af PCB og dermed den reelle udsivning af PCB vil ligge under worst case niveauet. Den årlige udsivning ved det hidtil godkendte indhold af PCB i det deponerede sediment er ikke beregnet i forbindelse med miljøgodkendelse af 20. december 2011, da grænseværdien blev sat så lavt, at det ikke blev vurderet nødvendigt. Det kan tilføjes, at den ansøgte grænseværdi for PCB ligger mellem nedre og øvre aktionsværdi i klapvejledningen 5. Aktionsniveauerne er i klapvejledningen beskrevet således: Det nedre aktionsniveau er i princippet lig det gennemsnitlige baggrundsniveau og det forventes derfor ikke at kunne give effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kategoriseres det klasse A, der som udgangspunkt altid kan klappes med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter. Materialer, der ligger imellem disse to niveauer, kategoriseres klasse B, der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. Aalborg Kommune har indsendt bemærkninger til ansøgning om miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse. Kommunens og andres kommentarer: Aalborg Kommune har ikke oplyst om kendskab til, at der inden for det område, der kan påvirkes af projektet, er bilag IV-arter, samt at der ikke er naturtyper indenfor området, der typisk anvendes som rasteområder eller yngleområder for bilag IV-arter. Aalborg Kommune anfører bl.a.: Langerak, Limfjorde overholder ikke målsætningen om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, jf. Vandplan for Limfjorden. Der er ringe økologisk tilstand og ikke god kemisk tilstand. En forøgelse af grænseværdierne for de nævnte parametre vil medføre en øget belastning af fjorden. 4 PCB-guiden, 5 Som angivet på Naturstyrelsens hjemmeside 5

6 Oprindelig var havsedimentdepotet i udkast til godkendelsen kun godkendt til, at modtage sediment fra uddybningsarbejder og anlæg af nye havnebassiner samt oprensning af sejlrender og havnebassiner mellem Nibe og Hals og sejlrenden for indsejlingen til Limfjorden i Kattegat samt havbunds-sedimenter opgravet i forbindelse med en evt. 3. limfjordsforbindelse. Dette blev dog ændret inden miljøgodkendelsen blev meddelt, da Miljøstyrelsen bemærkede, at der tidligere var tilført sediment fra Skive og Glyngøre. Det nye vilkår var derfor også tænkt til at skulle dække resten af Limfjorden, men formuleringen jf. vilkår 18 i godkendelsen, er ikke præcist formuleret og begrænser derfor ikke området for modtagelsen sediment. Med baggrund i ovennævnte vil Aalborg Kommune, Miljø på det kraftigste fraråde, at der transporteres sediment fra Esbjerg Havn eller andre fjordsystemer til Havbundssedimentdepot Rærup, begrundet i Limfjordens ringe tilstand samt det overordnede miljøaspekt i at transportere sediment over lange afstande. Miljøstyrelsen har kommenteret Aalborg Kommunes bemærkninger i miljøgodkendelsen, og der henvises til denne. Miljøstyrelsen vurderer med de beregninger der er lavet i den konkrete ansøgning, at det er dokumenteret at udsivningen for de ansøgte stoffer, TBT og PCB, kan overholde miljøkvalitetskravene indenfor den fastlagte blandingszone. Miljøstyrelsen vurderer, at merudsivningen ved at hæve grænseværdierne for sedimentets indhold af stofferne TBT og PCB er minimal og vil ikke have væsentlig indflydelse på vandområdet. Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter Der skal ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områder eller bilag IV arter, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at kunne påvirke Natura 2000-områder eller kan påvirke bilag IV arter. Nærmeste Natura 2000-områder med indirekte hydrologisk kontakt til projektområdet er: N15 Nibe bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord De marine Natura 2000-områder ligger i en afstand af hhv. ca. 7 og 27 kilometer fra spulefeltet. Der vurderes ikke at være mere følsomme Natura 2000-områder i større afstand til projektet. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000 områder omfatter følgende marine naturtyper: 6

7 Udpegningsgrundlaget omfatter desuden Spættet sæl (1365). I begge Natura 2000-områder er kortlagt marine naturtyper, som er følsomme for næringspåvirkning, herunder bl.a. Lagune, Rev, Bugt og Sandbanke, samt naturtyper knyttet til kysten. På grund af den betydelige afstand til nærmeste Natura 2000 område og som følge af, at projektet ikke indebærer anlægsarbejder samt at projektet ikke indebærer overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav udenfor en blandingszone på 50 m bredde langs den kystvendte del af deponiet og med en udstrækning på 50 m herudover langs kysten på hver side af deponiet, vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 områderne. Bilag IV arter Der er registreret forekomst af marsvin i det kystnære farvand nord for Limfjordens udmunding i Kattegat. Marsvinebestanden er primært truet af menneskelige forstyrrelser i tilknytning til anlægsarbejder og fiskeri. Det ansøgte projekt vurderes ikke at påvirke bestanden af marsvin. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i jeres VVM-anmeldelse og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. bekendtgørelsens 2 med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVMpligt. Hvis der går længere tid, inden I udnytter en meddelt miljøgodkendelse til at påbegynde det anmeldte projekt, bør I foretage fornyet anmeldelse for at sikre, at grundlaget for afgørelsen fortsat er til stede. Offentliggørelse Efter aftale med jer offentliggøres denne afgørelse på samtidig med offentliggørelsen af den miljøgodkendelse, som er nødvendig for påbegyndelse af projektet. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 59, stk. 2. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden 7

8 i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 13. maj Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Miljøstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Med venlig hilsen Ann-Kathrine Aggerholm Jensen anaje@mst.dk Kopi til: Aalborg Kommune Sagsbehandler Tina Kitchen Sagsbehandler Sonja Thorsen Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Greenpeace Friluftsrådet. Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Fiskeriforening aalborg@aalborg.dk tina.kitchen@aalborg.dk sonja.thorsen@aalborg.dk senord@sst.dk dn@dn.dk post@sportsfiskerforbundet.dk hoering.dk@greenpeace.org fr@friluftsraadet.dk natur@dof.dk mail@dkfisk.dk Bilag: Bilag A: Miljøstyrelsens VVM-screening Bilag B: Bygherres anmeldeskema 8

9 Bilag A Miljøstyrelsens screeningsnotat for projekt for ændring af grænseværdier for deponeret sediment på Havbundssedimentdepot Rærup 9

10 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] VVM Myndighed Miljøstyrelsen (journalnummer: MST ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Anmeldelsen omfatter et ønske om ændring af grænseværdier for indhold af TBT og PCB i det deponerede sediment på havbundssedimentdepotet. Ændring i grænseværdierne for stofferne kan betyde højere koncentration af stofferne i udsivningen fra deponiet til Langerak. Der er tale om en ændring af det eksisterede anlæg. Navn og adresse på bygherre Aalborg Fjordudvalg c/o Aalborg Havn Langerak Aalborg Ø Bygherres kontaktperson og telefonnr. Mette Schmidt Aalborg Fjordudvalg c/o Aalborg Havn Langerak Aalborg Ø Telefonnummer: adresse: ms@aalborghavn.dk Projektets placering Rærupvej 29, Rærup, 9310 Vodskov. Matr. Nr. 30b, 35c, 23i, 34c, 40b, og 43c, Fjordengene, Hammer 1ev og 1aø Attrup, Hammer Deponiet er beliggende i kommuneplanområde 5.9. T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter. Deponiet er omfattet af lokalplan Vodskovområdet, Vodskov Landområde, Affaldsdepoter ved Rærup 10

11 Projektet berører følgende kommuner Aalborg Kommune Oversigtskort i målestok Oversigtskort i målestok 1: findes bagest i dokumentet Kortbilag i målestok Oversigtskort i målestok 1: findes bagest i dokumentet Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 16. december 2015 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 16. december 2015 Bilag 2, pkt. 12b, anlæg til bortskaffelse af affald Ikke Ja Bør Nej Tekst relevan undersøges t Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Deponeringsarealet er uændret på 50,8 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre? Virksomheden ejer og anvender i forvejen arealet. Der sker ikke ændringer i drift eller areal. 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Arealet er ikke bebygget, men anvendes udelukkende til deponering af forurenet sediment. Deponeringsarealet er uændret på 50,8 Ha. 11

12 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Arealet er ikke bebygget, men anvendes udelukkende til deponering af forurenet sediment 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Deponiet er et havbundssedimentdepot til forurenet sediment, hvorfor projektet ikke omfatter opbevaring af råstoffer, mellemprodukter eller færdigvarer i driftsfasen. Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I forbindelse med slutafdækning af deponiet vil der skulle anvendes jord eller sand eller lignende. Der ændres ikke på forbruget i forbindelse med denne ansøgning. I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: Der bruges en begrænset mængde havvand ved indpumpning via rørledning af sediment til spulefeltet. Forbrug af havvand vil være uændret. I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af Der produceres kun affald i meget begrænset omfang i forbindelse med driften af havbundssedimentdepotet. Affaldsfrembringelse ændres ikke ved denne ansøgning. Der udledes ikke overskudsvand i form af spædevand og regnvand direkte til Limfjorden eller andre vandområder, idet overskudsvand bortskaffes enten ved fordampning eller ved udsivning gennem diger. Mængden af udsivende spildevand er uændret. Der kan forekomme en højere koncentration af TBT og PCB i det udsivende vand ved forhøjelse af grænseværdierne for indholdet af stofferne i det deponerede sediment. 12

13 bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Der sker ingen ændringer i driften af deponiet. Støj fra driften reguleres af den gældende miljøgodkendelse, hvor støjgrænserne svarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Der er ingen afkast eller udledninger af luft fra anlægget. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Der sker ingen ændringer i driften af deponiet. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Der sker ikke ændringer i driften af anlægget. Støvgener er vurderet i forbindelse med miljøgodkendelse af 20. december 2011, det er vurderet, at der ikke er væsentlig risiko for støvgener. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Der er ikke kendskab til lugtgener fra anlægget. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Der er kun i begrænset omfang behov for belysning fra køretøjer mv. Kørsel og indspuling vil fortsat normalt finde sted i dagtimerne. Dette giver ikke anledning til lysgener. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Der sker ingen ændringer i arealanvendelse eller drift af anlægget. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Området er omfattet af lokalplan Vodskov Landområde Affaldsdepoter ved Rærup, oktober Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Deponiet er ikke placeret i område med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke råstofinteresser indenfor anlæggets område. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Se punkt

14 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Kystbeskyttelseslinjen er ophævet i forbindelse med vedtagelse af lokalplan. Da deponiet benyttes til forurenet sediment er placering ved kysten velbegrundet. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: National beskyttelse: Der findes indenfor projektområdet arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I den nord-østlige del af deponiet findes i henhold til arealinfo.dk 3 vandhuller, der alle er registrerede som 3-beskyttet natur. Derudover er størstedelen af deponiet registreret som 3 beskyttet strandeng, og en grøft/vandløb, der gennemløber feltet fra nordøst til kystlinjen er ligeledes 3-beskyttet. Aalborg Kommune har i dispensation af 4. juni 2010 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændret arealanvendelse af Rærup Havbundssedimentdepot (efterfølgende stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet med ændring). Dispensationen er meddelt på flere vilkår, der er tinglyst på ejendommen vedrørende arealets fremtidige efterbehandling til naturområde. Der sker ingen ændringer i drift eller benyttelse af deponiet, og det vurderes, at der ikke er nogen påvirkning af de 3 beskyttede arealer ved projektet. International beskyttelse Nærmeste Natura 2000-områder er: N15 Nibe bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord De marine Natura 2000-områder ligger i en afstand af hhv. ca. 7 og 27 kilometer fra spulefeltet, jf. figur 1. Der vurderes ikke at være mere følsomme Natura 2000-områder i større afstand til projektet. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000 områder omfatter følgende marine naturtyper: 14

15 Udpegningsgrundlaget omfatter desuden Spættet sæl (1365). I begge Natura 2000-områder er kortlagt marine naturtyper, som er følsomme for næringspåvirkning, herunder bl.a. Lagune, Rev, Bugt og Sandbanke, samt naturtyper knyttet til kysten. På grund af den betydelige afstand til nærmeste Natura 2000 område og som følge af, at projektet ikke indebærer anlægsarbejder samt at projektet ikke indebærer overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav udenfor den udpegede blandingszone, vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000 områderne. Bilag IV arter Der er registreret forekomst af marsvin i det kystnære farvand nord for Limfjordens udmunding i Kattegat. Marsvinebestanden er primært truet af menneskelige forstyrrelser i tilknytning til anlægsarbejder og fiskeri. Det ansøgte projekt vurderes ikke at påvirke bestanden af marsvin. Der er konstateret spidssnudet frø og løgfrø i projektområdets vandhuller. Der er i forbindelse med miljøgodkendelse af Havbundssedimentdepot Rærup og meddelelse af ovennævnte 3 dispensation til driften taget hensyn til disse arter ved etablering af refugier bestående af vandhuller, der omgives af diger. Projektet ændrer ikke på forholdene for de beskyttede arter, da der ikke er tale om en ændring af den hidtidige drift. Danske rødlistearter: Ud over ovenstående er der ikke kendskab til danske rødlistearter på deponiet. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Påvirkningen fra den ansøgte ændring af grænseværdier for miljøfarlige stoffer i det deponerede sediment vil være en potentielt forøget koncentration af miljøfarlige stoffer i det udsivende perkolat. Vandområdets tilstand: Vandområdet er beskrevet i vandplan for Limfjorden (gældende) I vandplan er der bl.a. angivet følgende om tilstandsvurderingen om miljøfarlige forurenende stoffer ud fra målinger af sediment og biota: 15

16 Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Niveauerne af TBT i Limfjorden overskrider i alle delområder af fjorden internationale grænseværdi, der angiver at koncentrationerne kan skade dyre- og planteliv. Derudover gælder, at niveauerne af TBT i Nissum Bredning og Langerak er høje i forhold til andre steder i Danmark, særligt i Langerak, hvor de fleste analyser ligger over 90 % fraktilen for landsdækkende data (se Bilag 6). Den primære kilde til TBT forurening i det marine miljø har været frigivelse fra skibsmaling. Anvendelsen af TBT til dette formål er nu forbudt. For forureningen med TBT ses allerede en bedring i dag i forhold til for 5 år siden, særligt i de mest belastede områder af fjorden. PCB niveauerne i muslinger i Limfjorden viser, at niveauet i flere områder er på et niveau, hvor der er risiko for skadelige biologiske effekter. For Nissum Bredning og Langerak viser data desuden, at der lokalt kan måles høje værdier af PCB i sedimentet. I udkast til vandområdeplanernes MiljøGis er økologisk tilstand miljøfarlige stoffer angivet som ukendt for vandområdet og kemisk tilstand angivet som ikke god. Målsætningen er god økologisk og kemisk tilstand. Tilstand for området kan ses på: Vurdering i forhold til vandplan: I miljøkonsekvensvurderingen til ansøgningen er kildestyrken for de enkelte stoffer i udsivningen beregnetog det er beregnet, at miljøkvalitetskrav for de enkelte stoffer vil kunne overholdes indenfor en blandingszone på 50 m bredde langs deponiets indfatning mod kysten. Kildestyrken er beregnet ud fra den højest ansøgte koncentration af stofferne i det sediment, der ønskes deponeret. Da erfaringer fra havbundssedimentdepotet viser, at det samlede gennemsnit for koncentration af forurenende stoffer i det allerede deponerede sediment er langt mindre end de højst ansøgte og tilladte koncentrationer, vil udsivningen reelt forventeligt blive langt mindre. Bedst tilgængelige teknik er beskrevet i miljøgodkendelse af Havbundssedimentdepotet fra december 2011: Der er i projektet indarbejdet en række designmæssige tiltag, der vurderes at være bedst tilgængelig teknik (BAT). Alle tiltag vil være medvirkende til at begrænse udledningen af forurenende stoffer fra depotet eller være ressourcebesparende: - Depotet er beliggende kystnært på en lokalitet uden drikkevandsinteresser og med stor vandudskiftning i recipienten. - Depotet er beliggende i umiddelbar nærhed af oprensningslokaliteterne, således at transporten af havbundssedimenterne begrænses. - Depotet er en videreførelse af eksisterende depot med stor restkapacitet. Derved undgås etablering af nyt depot med tilhørende beslaglæggelse af arealer. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at godkendelse af nye grænseværdier for indhold af forurenende stoffer i deponeret sediment lever op til retningslinjerne i vandplan for området. 16

17 Miljøstyrelsen vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke grundvand, naturområder eller boligområder. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Afstand til nærmeste beboelse er ca. 150 m. 33. Kan anlægget påvirke: Der sker ingen ændringer i arealanvendelse eller udformningen af deponiet. Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Det ansøgte lever op til retningslinjerne i vandplan for Limfjorden, og det er beregnet, at miljøkvalitetskrav for de ansøgte stoffer vil kunne overholdes på kanten af en 50 m. bred blandingszone langs den kystvendte indfatning af deponiet. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Det ansøgte projekt kan betyde en merudsivning af TBT og PCB. Det fremgår af den miljøkonsekvensvurdering, der er indsendt sammen med ansøgning om miljøgodkendelse, at miljøkvalitetskrav for stofferne vil kunne overholdes indenfor en blandingszone på maksimalt 50 m. Der er ikke udpeget blandingszoner, der overlapper med den blandingszone, der udpeges for havbundssedimentdepot Rærup. Øst for Havbundssedimentdepot Rærup ligger Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg for flyveaske og bundaske. Miljøstyrelsen har gennemgået den gældende godkendelse for anlægget (Afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 41 om fortsat drift af Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg, Nefovej 50, 9310 Vodskov, Aalborg Kommune. Nordjyllands Amt, 13. december 2006), og det fremgår ikke af godkendelsen, at der sker udsivning af TBT eller PCB fra Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg. 17

18 36. Er der andre kumulative forhold? Der ændres ikke på deponiets drift eller areal, og der er derfor udelukkende vurderet (i) på (forhold til) udsivning fra deponiet i forhold til de nye grænseværdier for indhold af forurenende stoffer i det deponerede sediment. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Den beregnede merbelastning fra udsivningen vil kunne øge koncentrationen af TBT og PCB indenfor en blandingszone på 50 m. i Limfjorden. Påvirkningen vil således være i den umiddelbare nærhed af deponiet. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der forventes ingen væsentlig ændring i påvirkningen af personer eller beboelser fra driften af deponiet. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Udsivning af TBT og PCB til Limfjorden vil kunne overholde miljøkvalitetskrav indenfor en 50 m bred blandingszone langs hele den kystvendte udstrækning af deponiet og med en udstrækning på 50 m herudover langs kysten på hver side af deponiet I henhold til Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bek. Nr af 16. dec. 2015, kan miljømyndigheden udpege en blandingszone omkring udledningspunkter, hvor koncentrationerne af et eller flere af de i tabel 1 og 2 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, bel. Nr af 09. sept anførte stoffer kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det øvrige vandområdes opfyldelse af disse krav. Udpegningen af blandingszoner skal ske så udstrækningen af de enkelte zoner er begrænset til udledningspunkternes umiddelbare nærhed. Miljøstyrelsen vurderer, at en den udpegede blandingszone lever op til kravene i bekendtgørelsen. merudsivningen ved at hæve grænseværdierne for sedimentets indhold af stofferne TBT og PCB er minimal og vil ikke have væsentlig indflydelse på vandområdet. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Konsekvenserne af det ansøgte er belyst i den miljøkonsekvensvurdering, der er indsendt til Miljøstyrelsen sammen med ansøgning om miljøgodkendelse. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Der ske en udsivning af de forurenende stoffer fra deponiet til Limfjorden. Beregningerne i miljøkonsekvensvurderingen er worst case beregninger, og indholdet af de enkelte miljøfarlige stoffer i det deponerede sediment og dermed udsivningen af stoffer fra deponiet vil sandsynligvis være mindre end de fastlagte grænseværdier. 18

19 De fastsatte grænseværdier for indhold af miljøfarlige stoffer i det sediment, der ønskes deponeret, er sat så ingen deponerede partier af sediment har et højere indhold af et eller flere af stofferne end de fastsatte værdier. Det gennemsnitlige indhold af et stof i det deponerede sediment, der ønskes deponeret må forventes at ligge lavere, da ikke alle partier vil indeholde den fulde tilladte mængde af de miljøfarlige stoffer. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Godkendelse til deponering af forurenet sediment er ikke tidsbegrænset, og forventes at foregå indtil deponiet er fyldt op. Restvolumen i deponiet er ca m 3. Efter endt opfyldning og slutafdækning af deponiet vil der stadig være en vis udsivning af perkolat fra deponiet. Indhold af miljøfarlige stoffer i det udsivende perkolat vil aftage efter endt deponering. Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at kendetegnet ved de potentielle miljøpåvirkninger og væsentligheden af miljøpåvirkningerne i forbindelse ændring af grænseværdier for indhold af TBT og PCB i det deponerede sediment ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet. Dette set i relation til påvirkningernes: omfang, grænseoverskridende karakter, grad, kompleksitet, sandsynlighed samt varighed, hyppighed og reversibilitet. Det er foretaget en miljøkonsekvensvurdering af ændring af grænseværdier for de ansøgte miljøfarlige stoffer. I miljøkonsekvensvurderingen er den potentielle udsivning af miljøfarlige stoffer beregnet. På baggrund af beregningen af udsivning af miljøfarlige stoffer og det forhold, at der i nærheden af virksomheden ikke findes andre kilder, der er relevante og bør indgå kumulativt i beregningerne, kan følgende (det) konkluderes: Det kan samlet på baggrund af objektive kriterier udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegningsgrundlaget i omkringliggende Natura 2000-områder væsentligt eller forårsage en tilstandsændring af beskyttet natur. Det ansøgte kan endvidere ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller raste områder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter og plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes derfor samlet set, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering efter habitatreglerne. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af den udførte VVM-screening, at det planlagte projekt ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. 19

20 Dato: 15. april 2016 Sagsbehandler: Ann-Kathrine Aggerholm Jensen 20

21 Havbundssedimentdepot Rærup Oversigtskort 1:

22 Havbundssedimentdepot Rærup Oversigtskort 1:

23 BILAG B Ansøgers anmeldeskema vedlægges separat. Miljøstyrelsen Strandgade København K / Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf CVR EAN (drift) (tilskud)