Erstatning af halon 1301 som slukningsmiddel i danske handels- og fiskeskibe

Transkript

1 Erstatning af halon 1301 som slukningsmiddel i danske handels- og fiskeskibe

2 Forord Halon 1301 har i en lang årrække været det foretrukne brandslukningsmiddel i stationære slukningsanlæg i maskinrum om bord på skibe. Årsagen er halons gode slukningsegenskaber og relative ringe personpåvirkning sammenholdt med slukningsanlæggets forholdsvis lave pris og begrænsede pladsbehov. Halon 1301 har imidlertid vist sig at være stærkt ozonlagsnedbrydende og dermed omfattet af Montreal protokollen af De danske miljømyndigheder har forbudt al anvendelse af halon 1301, herunder også brug i slukningsanlæg til søs, med udgangen af I danske handels- og fiskeskibe findes stadig brandslukningsanlæg med halon Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Danmarks Fiskeriforening og Miljøstyrelsen har på baggrund af ovenstående fået udarbejdet denne rapport, til belysning af alternativer til slukningsmidlet halon Rapporten indeholder en gennemgang af de konsekvenser, der er i forbindelse med konvertering af halon 1301 til et af de i rapporten nævnte slukningsmidler. Antal skibe, resterende halonmængder m.v. er oplyst af Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening samt af Danmarks Fiskeriforening. Konverteringspriser og pladsbehov for de alternative slukningsmidler er oplyst af producenter af slukningsanlæg. Nærværende rapport er udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut og behandlet af et udvalg med den på side 7 angivne sammensætning. Dansk Brandteknisk Institut 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning Udvalgets sammensætning Lovgivningsmæssig regulering af brandslukningsmidler om bord på danske skibe Fysiske data for de valgte slukningsmidler Halon CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Pulver Faststofaerosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Skumslukningsanlæg Slukningsmæssige egenskaber Halon CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Pulver Faststofaerosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Skumslukningsanlæg Sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter Halon CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Pulver Faststofareosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Skumslukningsanlæg Miljømæssige aspekter Halon CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Halotron IIB FM Pulver Faststofaerosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Skumslukningsanlæg Slukningsanlæggets pladskrav Halon CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Pulver Faststofaerosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Dansk Brandteknisk Institut 3

4 8.8 Skumslukningsanlæg Resterende halonmængder i Danmark, efteråret Økonomi ved konvertering af anlæg CO Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Pulver Faststofaerosoler (MAG) Sprinkler- / vandtågeanlæg Skumslukningsanlæg Konklusion Appendiks A, Definitioner Appendiks B, Fysiske data Appendiks C, Slukningsmæssige egenskaber Appendiks D, Relative pladskrav ved konvertering af anlæg Appendiks E, Oversigt over resterende halonmængder samt faktiske omkostninger ved konkrete konverteringer E1. Handelsskibe E2. Mindre handelsskibe E3. Fiskeskibe Appendiks F, Oversigt over omkostninger ved konvertering af halonslukningsanlæg Appendiks G, Miljø- og Energiministeriets fortolkning af Kritisk anvendelse Dansk Brandteknisk Institut 4

5 1. Indledning Brande har i tidens løb medført store tab af menneskeliv og har haft store økonomiske konsekvenser. Brande i skibe adskiller sig i væsentlig grad fra brande på land, ved at der ikke kan påregnes hjælp udefra. Der stilles derfor store krav til brandsikkerheden i skibe. Besætningen på handelsskibe og fiskeskibe (over 15 meter) skal derfor være uddannet og trænet i at slukke en brand. Handelsskibe skal bygges og udrustes i henhold til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS-konvention). Konventionen indeholder bl.a. krav til skibets byggematerialer, brandisolering af skotter og dæk, brandalarmeringsanlæg, brandslukningsanlæg i rum med stor brandrisiko samt krav til almindeligt brandmateriel såsom håndildslukkere og brandslanger. Fiskeskibe, som ikke er omfattet af SOLAS-konventionen, skal - alt efter type og størrelse - bygges i henhold til Torremolinos International Convention for the Safety of Fishing Vessels (Torremolinos-konventionen). Skibe, som hverken er omfattet af SOLAS-konventionen eller Torremolinos-konventionen, skal bygges og udstyres efter særlige nationale regler. Disse regler udstedes i Danmark af Søfartsstyrelsen. Erfaringer viser, at brandrisikoen er størst i skibets maskinrum, hvor brændstof ofte forbruges under højt tryk og temperatur, med flere mulige tændkilder. En lækage i forbindelse med brændstofinstallationen kan derfor medføre, at brændstoffet antændes af motorens varme dele. Reglerne for bl.a. brændstofinstallationer i maskinrum er i årenes løb blevet skærpet. På trods af dette har det alligevel vist sig, at et stationært brandslukningsanlæg er nødvendigt. I danske skibe med en brutto tonnage på 20 tons og derover er der derfor krav om brandslukningsanlæg i maskinrum. Gennem tiderne er der, udover halon, blevet benyttet forskellige slukningsmidler, ikke mindst vand og kuldioxid (CO 2 ), som stadigvæk anvendes. CO 2 -anlæggene har dog visse ulemper. Anlæggene er dels mere pladskrævende end halonanlæggene og har desuden den egenskab, at CO 2 er akut dræbende for mennesker i den for slukningen nødvendige koncentration, hvorfor CO 2 flaskerne skal placeres i dækshus. I træskibe findes utætheder, hvorfor CO 2 ikke må anvendes som slukningsmiddel på disse skibe. På baggrund af dette blev der i 1940 erne forsket i alternative slukningsmidler, bl.a. halon Halon 1301 fik stor udbredelse til brandslukningsformål i 1970'erne. På daværende tidspunkt var opfattelsen, at halon 1301 var ideelt, idet det slukkede effektivt med et lille volumen uden nogen umiddelbar risiko for mennesker. Det har efterfølgende vist sig, at halon 1301 har en høj ODP-værdi (Ozon Depleting Potential) og dermed er et meget aktivt ozonlagsnedbrydende stof. Montreal protokollen af 1987 er implementeret globalt. I henhold til protokollen skulle produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer begrænses og på sigt helt ophøre. I henhold til SOLAS-konvention har det ikke været tilladt at installere halonanlæg i skibe siden Konventionen indeholder ikke regler om, at halonslukningsanlæg skal nedtages. Det globale produktionsstop er lagt til grund for en naturlig afvikling. Dansk Brandteknisk Institut 5

6 Manglende halon til genopfyldning af slukningsanlægget vil medføre, at skibet er usødygtigt og dermed ikke må stå til søs. Brandslukningsanlæg skal godkendes årligt i forbindelse med obligatoriske syn. Der foretages endvidere uanmeldt kontrolbesøg i forbindelse med havnestatskontrol. Danmark, Sverige og Island har, i modsætning til de øvrige Søfartsnationer eller rettere de kontraherende parter til SOLAS-konventionen, udstedt nationale regler om nedtagning af halonslukningsanlæg i skibe. I forlængelse af Montreal protokollen udvikledes i 1990 erne erstatninger for halon Disse slukningsmidler er baseret på HFC ere (brint, fluor og kulstof). Slukningsmidlerne slukker, ligesom halon 1301, effektivt ved relativt små volumener, uden at være ozonlagsnedbrydende. Det har imidlertid vist sig, at de medvirker til drivhuseffekten med en GWP-værdi (Global Warming potential) mange gange større end CO 2. Kyoto protokollen fra 1997 er en hensigtserklæring om sikring mod global opvarmning, som følges af mange lande herunder Danmark. Af protokollen fremgår, at stoffer med en høj GWP-værdi er medvirkende til den globale opvarmning, hvorfor enkelte lande finder anvendelse af HFC ere betænkelig. I henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr om halogensubstituerede kulbrinter har Danmark siden 1977 haft et generelt forbud mod anvendelsen af halogensubstituerede kulbrinter (herunder HFC) til brandslukning. Undtaget herfra er brandvæsenets brug. Af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 13. december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer fremgår, at alle stationære brandslukningsanlæg, der anvender halon som slukningsmiddel skal været nedtaget og bortskaffet med udgangen af Som medlem af EU er Danmark underkastet Forordning om stoffer der nedbryder ozonlaget af 1. okt Ifølge forordningen er salg og genopfyldning af halonanlæg forbudt pr. 31 dec. 2002, samtidig med eksisterende halonanlæg skal nedtages senest 31. dec. 2003, med undtagelse af anlæg til kritisk anvendelse. På baggrund arbejdsgruppens divergerende opfattelse af begrebet kritisk anvendelse er Miljø- og Energiministeriet fortolkning lagt til grund for det videre arbejde. Miljø- og Energiministeriet definerer alene kritisk anvendelse, i forbindelse med fragtskibe, som værende maskin- og pumperum på tankskibe, der henvises til appendix G. I efteråret 2000 er der imidlertid stadig et betydeligt antal stationære halonslukningsanlæg på danske handels- og fiskeskibe. Rapporten beskriver hvilke realistiske alternativer, der er ved konvertering af halonanlæg samt afdækker nogle af de problemstillinger, som kan opstå ved konverteringen. Som alternativ til halon 1301 behandler rapporten CO 2, blandede atmosfæriske luftarter, HFC ere, pulver, faststof-aerosoler, vand og skum. Dansk Brandteknisk Institut 6

7 2. Udvalgets sammensætning Skibsinspektør Ole Adamsen Søfartsstyrelsen, 11. kontor Direktør Torbjørn Lauersen Fire Eater A/S Konsulent Bent Bro Danmarks Fiskeriforening Kontorchef Poul Randum Nielsen Danmarks Rederiforening Direktør Mogens Nielsen Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Konsulent Mikael Weis Rederiforeningen af 1895 Salgschef Réne Straube Ginge-Kerr Danmark A/S Direktør Peter Johansen Dansk Brandteknisk Institut Akademiingeniør Mogens Palm Hansen Dansk Brandteknisk Institut Civilingeniør Marie-Louise Basse Dansk Brandteknisk Institut Dansk Brandteknisk Institut 7

8 3. Lovgivningsmæssig regulering af brandslukningsmidler om bord på danske skibe På det miljømæssige område har de fleste lande tilsluttet sig Montreal protokollen fra 1987, som medførte forbud mod produktion samt eksport og import af halon. Brug af brandslukningsmidler i stationære slukningsanlæg i skibe er reguleret internationalt. I enkelte lande er disse regler tillige overbygget med nationale regler. Reglerne beskriver bl.a. krav til brandslukningsmidlernes egenskaber og brandslukningsmidlernes toksicitet. De supplerende danske miljøregler er mere restriktive end de nationale regler i de øvrige lande vi normalt sammenligner os med. I henhold til SOLAS-konvention har det ikke været tilladt at installere halonanlæg i skibe siden I praksis ophørte installeringen af halonanlæg imidlertid langt tidligere som følge af Montreal protokollen. I konventionen er der ikke regler om, at halonen skal konverteres til et alternativt slukningsmiddel. Produktionsstoppet af halon vil derfor give en naturlig afvikling på området, idet manglende halon til genopfyldning af brandslukningsanlæg medfører, at det pågældende skib er usødygtigt indtil de brandsikkerhedsmæssige forhold er bragt i orden. Fiskeskibe, der ikke er omfattet af SOLAS-konventionen, skal - alt efter type og størrelse - bygges i henhold til Torremolinos-konventionen. Skibe, som hverken er omfattet af SOLAS-konventionen eller Torremolinos-konventionen, skal bygges og udstyres efter særlige nationale regler. Disse regler udstedes i Danmark af Søfartsstyrelsen. Tyskland og de nordiske lande (med undtagelse af Finland) har vedtaget nationale regler om afvikling af halonanlæg. Det er imidlertid kun i Sverige, Island og Danmark, at afviklingsreglerne omfatter skibe. I Island er fiskeskibe under 60 m i længden undtaget fra afviklingsbestemmelserne. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 13. december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer skulle alle stationære brandslukningsanlæg, der anvender halon som slukningsmiddel været nedtaget og bortskaffet med udgangen af Danmark har siden 1977 haft et generelt forbud mod anvendelsen af halogensubstituerede kulbrinter til brandslukning. På baggrund af HFC ernes drivhuseffekt (GWP-værdi), deres toksicitet sammenholdt med tilstedeværelsen af alternative slukningsmidler, har de danske miljømyndigheder, valgt ikke at dispensere for forbuddet mod anvendelse af HFC ere ved konvertering af halonanlæg om bord på danske skibe. Danmark er således det eneste land i verden, der foruden at stille krav om udfasning og forbud mod anvendelse af halon, samtidig forbyder anvendelsen af HFC til brandslukning i skibe. Som medlem af EU er Danmark underkastet EU s Forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget af 1. okt Ifølge denne forordning er salg af halon til brandslukningsanlæg ikke tilladt efter den 31. dec. 2002, og eksisterende halonanlæg skal nedtages senest den 31. dec. 2003, med undtagelse af anlæg, der bruges i forbindelse med kritisk anvendelse. Dansk Brandteknisk Institut 8

9 4. Fysiske data for de valgte slukningsmidler Relevante fysiske data for slukningsmidlerne er kort beskrevet. En mere detaljeret oversigt findes i appendiks A. 4.1 Halon 1301 Halon 1301 består af kulstof (C), fluor (F) og brom (Br). Gassen opbevares normalt i væskefase tryksat med kvælstof til 25 eller 42 bar. 4.2 CO 2 CO 2 er i brandsluknings sammenhæng en såkaldt inert gas. Gassen er naturligt forekommende i atmosfæren i en koncentration på 0,04%. CO 2 opbevares normalt i trykbeholdere ved et tryk på ca. 55 bar (20 o C). 4.3 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) Argonite er en inertgas, der består af 50% N 2 og 50% Ar. De enkelte gasser er naturligt forekommende i atmosfæren. Argonite opbevares normalt i trykbeholdere ved et tryk på bar. Inergen er en inertgas, der består af 52% N 2, 40% Ar og 8% CO 2. De enkelte gasser er naturligt forekommende i atmosfæren. Inergen opbevares normalt i trykbeholdere ved et tryk på bar. 4.4 HFC ere (Halotron IIB og FM 200) HFC er en kemisk forbindelse bestående af brint (H), fluor (F) og kulstof (C). Halotron IIB er en blandingsgas der består af HFC 134a (82%), HFC 125 (10%) og CO 2 (8%). Halotron IIB opbevares normalt i trykbeholdere ved et tryk på 25 bar. FM 200 er en gas der består af HFC 227ea. FM 200 opbevares normalt i trykbeholdere ved et tryk på 29 bar. 4.5 Pulver Pulver består normalt af natriumbikarbonat (NaHCO 2 ) og kaliumkarbonat (K 2 CO 3 ). 4.6 Faststofaerosoler (MAG) MAG er et fast aerosolstof, der indeholder bl.a. kaliumnitrat (KNO 3 ), nitrocellulose og kulstof (C). Stoffet opbevares i lukkede beholdere. Dansk Brandteknisk Institut 9

10 4.7 Sprinkler- / vandtågeanlæg Ved sprinkler- / vandtågeanlæg anvendes vand (H 2 O). I højtryk vandtågeanlæg kræves tryk på bar over dysen. 4.8 Skumslukningsanlæg Ved slukning med skum anvendes vand (H 2 O) og protein eller syntetisk skum. Visse skumtyper indeholder fluor (F). Dansk Brandteknisk Institut 10

11 5. Slukningsmæssige egenskaber De slukningsmæssige egenskaber for de udvalgte slukningsmidler er efterfølgende kort beskrevet, herunder den gaskoncentration MSIC (Minimum Safe Inerting Concentration), der er nødvendig for slukning af en brand i et lukket rum. Endvidere er den reelle slukningstid angivet. Slukningstiden er her defineret som det tidsrum, der går fra anlægget udløs es, til branden er slukket. En mere detaljeret oversigt findes i appendiks B. 5.1 Halon 1301 Slukning foregår ved en kemisk proces. Slukningskoncentrationen er mellem 4,25 % og 7 %, slukningstiden er typisk 20 sekunder. 5.2 CO 2 Slukning sker ved iltfortrængning. Slukningskoncentrationen er 35-40% og slukningstiden er typisk sekunder. 5.3 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) Slukning sker ved iltfortrængning. Slukningskoncentrationen er 50% og slukningstiden er typisk sekunder. 5.4 HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Slukning sker ved en kemisk proces. Slukningskoncentrationen er 10% og slukningstiden er sekunder. 5.5 Pulver Slukning sker ved en kemisk/fysisk proces. Såvel slukningskoncentrationen som slukningstiden afhænger af det enkelte produkt. 5.6 Faststofaerosoler (MAG) Slukningen sker ved en kemisk/fysisk proces. Slukningskoncentrationen og slukningstiden er ukendte. Dansk Brandteknisk Institut 11

12 5.7 Sprinkler- / vandtågeanlæg Slukning sker ved afkøling samt iltfortrængning. På grund af afkølingen er faren for genantændelse efter anlægget er standset meget mindre end ved slukning med gasarter. Vandforbruget varierer afhængigt af anlægstype. For traditionelle sprinkleranlæg ligger det på 5 l/m 2 /minut. For vandtågeanlæg varierer vandmængden afhængig af om det er lav- eller højtryksanlæg. For højtryksvandtågeanlæg er vandforbruget ned til 0,05 l/m 3 /minut. Slukningstiden er ikke angivet, da der i henhold til standarderne i stedet stilles krav om en slukningskapacitet. Slukningskapaciteten er internationalt fastsat til 30 minutter for både sprinkleranlæg og total flotting vandtågeanlæg. Vandtågeanlæg er godkendt til maskinrum op til m 3. Et traditionelt sprinkleranlæg vil ikke i alle tilfælde kunne slukke en brand, men vil kunne kontrollere, at branden ikke breder sig indtil en egentlig slukningsindsats er iværksat. 5.8 Skumslukningsanlæg Slukningen sker ved at forhindre ilttilførsel samt ved afkøling ved at rummet fyldes helt eller delvist op med skum. Slukningsmængden for effektiv slukning vurderes at være 1 l /m 3 /minut. Mængden varierer dog meget afhængig af skumtallet. Ved total skumdækkede rum anvendes typisk letskumsanlæg. Dansk Brandteknisk Institut 12

13 6. Sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter De internationale regler om sikkerheden til søs i SOLAS- og Torremolinos-konventionerne, er udarbejdet af IMO (International Maritime Organization) under FN. Konventionerne fastsætter bl.a. regler for afprøvning af materialer og brandslukningsanlæg. Desuden beskrives krav til de sundhedsmæssige aspekter ved anvendelse af materialer og slukningsmidler. Vurderingen af de sundhedsmæssige aspekter angives ved hjælp af NOAEL-værdien (No Observed Adverse Effect Level), idet NOAEL-værdien er den værdi, hvor der ikke forekommer nogen mærkbar ændring af hjertefunktionen hos forsøgsdyr. I skibe, som ikke er omfattet af SOLAS- eller Torremolinos-konventionen, men af nationale danske regler, finder de samme principper for afprøvning og vurdering anvendelse. Generelt vil, der på et skadested, uanset hvilket slukningsmiddel der anvendes, findes sundhedsskadelige partikler, hvorfor adgang til skadestedet er betinget af anvendelse af åndedrætsbeskyttelse, medmindre rummet er fuldt ventileret. Det enkelte slukningsmiddels giftighed i forbindelse med brand fremgår af nedenstående. En detaljeret oversigt findes i appendiks C. 6.1 Halon 1301 Halon 1301 kan anvendes i bemandede maskinrum, men må ikke udløses, hvis der er personer i rummet. Personer kan dog overleve i rum, hvor halon 1301 er udløst. NOAEL er 5%. Slukningsmidlet danner toksiske spaltningsprodukter i forbindelse med høje temperaturer og åndedrætsbeskyttelse er påkrævet, såfremt skadestedet skal inspiceres før det er fuldt ventileret. 6.2 CO 2 Ved den krævede slukningskoncentration vil CO 2 have en øjeblikkelig dødelig virkning på personer i rummet, idet CO 2 lammer åndedrættet. CO 2 anlæg må derfor ikke udløses, hvis der er personer i rummet. Derfor kræves et særligt alarm-/kontrolsystem for denne type anlæg. På grund af CO 2 's kvælende egenskaber skal CO 2 batterierne opbevares i et separat rum på frit dæk. CO 2 må ikke anvendes i træskibe, da skotterne i disse rum ikke kan forventes at være tætte nok til at hindre CO 2 i at trænge ind i f.eks. tilstødende mandskabsrum. Opmærksomheden henledes på at samme problematik kan gøre sig gældende i forbindelse med ældre stålfartøjer, hvor tætningsgraden kan sammenlignes med træskibenes, det er dog ikke forbudt at anvende CO 2 i stålfartøjer. Ved slukning af brand dannes der ingen giftige spaltningsprodukter. 6.3 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) De blandede atmosfæriske luftarter er i sig selv ikke giftige. Ved korrekte slukningskoncentration, frembyder de ingen sikkerhedsmæssige risiko for besætningen i det rum, hvori anlægget udløses. Selv om luftarterne i sig selv ikke er giftige, bør anlæggene ikke udløses, såfremt der er personer i rummet. På danske skibe sikres en iltprocent på mindst 11% i forbindelse med en fuldskalatest ved godkendelse af anlægget. Ved slukning af brand dannes der ingen giftige spaltningsprodukter. Dansk Brandteknisk Institut 13

14 6.4 HFC ere (Halotron IIB og FM 200) HFC ere kan anvendes i bemandede maskinrum, men bør ikke udløses, hvis der er personer i rummet. NOAEL = 9%. Design koncentrationen for Halotron IIB er 11,7 %. Slukningsmidlet danner giftige spaltningsprodukter i forbindelse med høje temperaturer, og åndedrætsbeskyttelse er påkrævet, hvis der ønskes adgang til skadestedet, før dette er tilstrækkeligt ventileret. 6.5 Pulver Pulver anvendes ikke i stationære brandslukningsanlæg i større maskinrum og er derfor ikke medtaget i denne sammenhæng. DBI har dog foretaget afprøvninger af anlæg beregnet til slukning i maskinrum op til 10 m 3. Resultatet af disse afprøvninger er meget tilfredsstillende. Pulver er skadeligt i forbindelse med fugt på elektriske- og elektroniske installationer. 6.6 Faststofareosoler (MAG) MAG er et forholdsvis nyt produkt uden klassificering p.t. Produktet er ikke almindeligt anvendt som slukningsmiddel i skibe. Oplysninger om sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter ved stoffet er mangelfulde og derfor ikke vurderet i denne rapport. 6.7 Sprinkler- / vandtågeanlæg Vand som anvendes i sprinkler-/vandtågeanlæg er i sig selv ikke toksisk, forudsat vandet er bakteriefrit. Sprinkler- / vandtågeanlæg kan udløses, mens personer opholder sig i rummet. Der stilles ikke særlige krav til placering af sprinklercentral eller slukningsmiddel. Ved slukning af brand dannes der ingen giftige spaltningsprodukter. 6.8 Skumslukningsanlæg Skum er i sig selv ikke toksisk. Skumslukningsanlæg kan udløses, mens personer opholder sig i rummet. Flugtvejsforholdene forringes dog betydelig i forbindelse med udløsning af anlægget, da orientering i et skumfyldt rum er problematisk. Ved slukning af brand dannes der ingen giftige spaltningsprodukter. Dansk Brandteknisk Institut 14

15 7. Miljømæssige aspekter En række af de kemiske slukningsmidler, som før i tiden anvendtes i stationære brandslukningsanlæg i skibe, har vist sig at have uønskede miljømæssige egenskaber. For halons vedkommende er det primært de ozonlagsnedbrydende egenskaber, der opgives som en ODP-værdi. For andre stoffers vedkommende er der tale om deres indvirkning på det globale klima (drivhuseffekten), der opgøres som en GWP-værdi. En detaljeret oversigt over stoffernes fysisk/kemiske egenskaber findes i appendiks B. Udledning af slukningsmiddel fra et stationært brandslukningsanlæg til atmosfæren, kan forekomme i følgende situationer: - udløsning af anlægget ved slukning af brand - mindre udsivning grundet lækage, hvor efterfyldning af anlægget er nødvendigt for at anlægget er fuldt funktionsdygtigt - uheld - fejludløsning 7.1 Halon 1301 En undersøgelse foretaget i 1996 af Danmarks Rederiforening viste, at der til efterfyldning af halonanlæg i danske skibe, i forbindelse med vedligehold, anvendtes ca. 1% af anlæggenes samlede beholdervolumen pr. år. Overføres dette tal til den samlede danske skibsflåde, der på daværende tidspunkt udgjorde ca. 600 skibe, medføre det et udslip i 1996 på 1,8 t halon. Halon mængden fra udløste anlæg indgår ikke i dette tal. Undersøgelser foretaget i 2000 af danske handels- og fiskeskibe viser, at halon mængden i den danske handelsflåde er ca. 52 t, mens tallet for fiskeflåden er ca. 19 t. Dette svarer til et samlet årligt udslip fra danske handels- og fiskeskibe på ca. 0,7 t. Halon mængden fra udløste anlæg indgår ikke i dette tal. Halon 1301 har en ODP=10 og GWP= CO 2 CO 2 har en ODP = 0 og GWP = 1 (basisværdi for GWP). 7.3 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) Disse slukningsmidler har en ODP = 0 og GWP = 0. Dansk Brandteknisk Institut 15

16 7.4 HFC ere (Halotron IIB og FM 200) HFC ere tilhører drivhusgasserne Halotron IIB Halotron IIB har en ODP = 0 og GWP = FM 200 FM 200 har en ODP = 0 og GWP = Pulver Miljømæssige aspekter ved anvendelse af pulver er ikke vurderet. 7.6 Faststofaerosoler (MAG) Miljømæssige aspekter ved anvendelse af MAG er ikke vurderet. 7.7 Sprinkler- / vandtågeanlæg Vand anses for uskadeligt for miljøet. 7.8 Skumslukningsanlæg Skum har ingen umiddelbar atmosfærisk miljøbelastning. Skum er ikke vurderet mht. eventuel belastning af havmiljøet. Dansk Brandteknisk Institut 16

17 8. Slukningsanlæggets pladskrav I vurderingen er der taget udgangspunkt i pladsbehovet for et halonanlæg, som sættes lig med 1. Pladsbehovet for selve rørforbindelsen, dyser m.m. er stort set det samme uanset anlægstype, hvorimod pladsbehovet for beholdere varierer væsentligt. Pladsbehovet opgivet af producenterne er angivet i appendiks D. 8.1 Halon 1301 Halonanlæg hører til de mindst pladskrævende brandslukningsanlæg. Slukningsanlæg med beholdere kan placeres i det beskyttede rum. 8.2 CO 2 Den nødvendige plads til opbevaring af flasker er 2-3 gange større end halonanlæggets. CO 2 flaskerne må ikke placeres i det beskyttede rum, pga. forbindelsens akut kvælende egenskaber. Flaskerne skal af sikkerhedsmæssige årsager placeres i et separat ventileret rum på dæk, således at en lækage ikke får katastrofale følger. 8.3 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) For anlæg med blandede atmosfæriske luftarter er der taget udgangspunkt i 300 bars trykflasker. Den nødvendige plads til opbevaring af flasker afhænger af trykket, men er 3-4 gange større end for halon for 300 bars flasker. Flaskerne kan placeres i det beskyttede rum. Pladsbehovet er omvendt proportionalt med trykket. 8.4 HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Den nødvendige plads til opbevaring af flasker er 1,5-2 gange større end for halon. Flaskerne kan placeres i det beskyttede rum. 8.5 Pulver Pulver anvendes normalt ikke til stationære rumslukningsanlæg i maskinrum. Pulveranlæg fylder typisk mindre end halonanlæg. 8.6 Faststofaerosoler (MAG) MAG anlæg fylder mindre end halonanlæg. Dansk Brandteknisk Institut 17

18 8.7 Sprinkler- / vandtågeanlæg Pladsbehovene for sprinkler- / vandtågeanlæg varierer afhængig af anlægstypen. I det efterfølgende forudsættes det, at der anvendes ferskvand til slukningen. Pladsbehovet afhænger af rummets volumen. Kravet til slukningsmængden for højtryksvandtågeanlæg er 0,05 l/m 3 /min. Med en krævet slukningskapacitet på 30 minutter og nitrogen eller trykluft som drivmiddel er pladsbehovet betydelig større end for halon. Vandbeholderne har en højde på ca. 1,9 meter og en diameter på 0,27 meter. Nitrogenflasken har en højde på ca. 0,9 meter og en diameter på 0,2 meter. Søfartsstyrelsen tillader et simpelt direkte sprinklersystem installeret i skibe under 24 meters længde (ca. 100 tons). Anlægget skal dimensioneres med en vandmængde på 5 l/m 2 /min ligeledes med en slukningskapacitet på 30 minutter. Pladsbehovet afhænger af maskinrummets areal, men behovet er mange gange større end for halonanlæg. Der forskes i dag i lavtryksvandtågeanlæg, der kræver et langt mindre arbejdstryk (5-10 bar), og en vandmængde på ned til 2,5 l/m 2 /min. Der foreligger endnu ingen godkendelser på disse anlæg. 8.8 Skumslukningsanlæg Pladsbehovene for skumslukningsanlæg er som angivet for sprinkler- / vandtågeanlæg, dog fylder skumdyserne betydelig mere end sprinklerhovederne. Dansk Brandteknisk Institut 18

19 9. Resterende halonmængder i Danmark, efteråret 2000 Vurderingen af størrelsen af den resterende halonmængde om bord på danske skibe er foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening samt Danmarks Fiskeriforening. En detaljeret oversigt over de beregnede halonmængder fremgår af appendiks E. Ifølge Fiskeridirektoratet og Samarbejdsudvalget for de Gensidige Skibsforsikringer er der i alt 578 fiskeskibe på over 20 tons. Skønsmæssigt antages det, at 10% af disse skibe har installeret andre slukningsmidler end halon. Med de i tabellen skønnede maskinrums størrelser og halonmængder medfører det en samlet installeret halonmængde på ca. 19 t fordelt på 518 fiskeskibe. Der foreligger ikke kendskab til planlagte konverteringer af halonanlæg i fiskeskibe. Tilsvarende har medlemmerne af Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe samt Bilfærgernes Rederiforening på baggrund af en undersøgelse foretaget i juli måned 2000 oplyst, at der blandt foreningernes medlemmer resterer i alt 105 handelsskibe med tilsammen 46 t halon. Af undersøgelsen fremgår det ligeledes, at der indenfor det seneste år er konverteret 33 slukningsanlæg. Desuden oplyses det, at det forventes, at der indenfor den nærmeste fremtid, i forbindelse med planlagt dokning, konverteres 22 halonanlæg. Rederiforeningen af 1895 oplyser, at foreningen har 48 handelsskibe med i alt 6 t halon. På baggrund i ovenstående skønnes, at der i efteråret 2000 er installeret ca. 71 t halon om bord på i alt ca. 670 danske skibe fordelt på ca. 520 fiskeskibe og ca. 150 handelsskibe. Ifølge Verdensbanken, Erik Pedersen, finder produktion af halon 1301stadig sted i Kina og Sydkorea. Desuden eksisterer der to produktionsanlæg i Indien, som dog ikke anvendes i dag. Kina har en tilladelse til årligt at producere 618 t halon 1301 indtil 2004, hvorefter mængden reduceres til 150 t i 2005 med totalt stop i Verdensbanken arbejder ikke i Sydkorea, men har fået rapporteret en årlig produktion på 400 t som dog både omfatter halon 1211 og halon I Kina skønner Verdensbanken, at der er installeret 5000 t halon 1301 i dag. Der er foretaget en undersøgelse i 6 mellemstore ulande, hvor det skønnes, at den installerede halonmængde 1211 og 1301 er i størrelsesordenen 500 t til 1000 t pr. land. Til sammenligning har danske handels- og fiskeskibe p.t. installeret 71 t halon Dansk Brandteknisk Institut 19

20 10. Økonomi ved konvertering af anlæg I forbindelse med konvertering af halonanlæg er det vanskeligt at angive de præcise udgifter, idet mange individuelle forhold så som eksisterende anlægs genanvendelighed, pladsforhold i maskinrummet, placering af slukningsmidlet osv. skal tages i betragtning. Desuden omfatter visse priser den fulde installation medens andre priser alene indeholder materialer på højtryk siden leveret på kaj. I appendiks E er angivet priser for konkret konvertering af forskellige maskinrumsstørrelser på både handels- og fiskeskibe. I appendiks F er der angivet en sammenligning af udgifterne til forskellige anlægstyper på baggrund af overslagspriser. Priserne er baseret på indhentede tilbud hos producenterne af slukningsanlæg for en række konkrete maskinrumsstørrelser. For anlæg med CO 2 og blandede atmosfæriske luftarter omfatter priserne materialer leveret på kaj incl. dyser og evt. fuldskalatest, men eksklusiv rør- og elledninger i maskinrummet. Installationsomkostninger ved disse anlæg, varierende afhængig af maskinrummets indretning og størrelse. Prisen for vandtågeanlæg er incl. alle materialer men eksklusiv selve installation. Med udgangspunkt i fiskeskibene er de samlede omkostninger ved konvertering til vandtågeanlæg, anlæg med blandede atmosfæriske luftarter samt CO 2 -anlæg beregnet på baggrund af indhentede tilbud samt de opgivne antal fiskeskibe. Da fiskeskibenes maskinrum varierer i størrelse ligesom på handelsskibene vil forholdet mellem udgifterne også være repræsentativt for handelsskibene. De samlede omkostninger for fiskeflåden er som følger: - vandtågeanlæg pris inkl. materialer: 37,5 mill.kr. - anlæg med blandede atmosfæriske luftarter: 20 mill. kr. plus materialer på lavtryk siden - CO 2 -anlæg: 8,5 mill. kr. plus materialer på lavtryk siden Desuden skal der tillægges en udgift til bortskaffelse af halonen. Udgiften er p.t. ca. 40 kr./kg. Ved konvertering skal halon flaskerne udskiftes. For handelsskibene skønnes udgifterne, på baggrund af branchens oplysninger, angivet i appendiks E at udgøre ca. 40 mill. kr. Oplysningerne er primært givet på baggrund af konvertering til CO 2 -anlæg. Den samlede tillægsudgift for handels- og fiskeskibene i forbindelse med bortskaffelse af halonen, med en mængde på 71 t og en pris på 40 kr./kg., udgør ca. 2,9 mill. kr CO 2 CO 2 beholdere skal altid anbringes i særskilte rum på dæk. Dette kan medføre, at det bliver nødvendigt at ombygge et eksisterende dækshus, hvilket kan forøge udgifterne væsentligt. Ved etablering af nyt dækshus kan det, for fiskernes vedkommende, medføre, at der skal købes ekstra tonnage. Dansk Brandteknisk Institut 20

21 10.2 Blandede atmosfæriske luftarter (Argonite og Inergen) I mindre fartøjer vil den eksisterende rør- og dyseinstallation samt elektriske udløsearrangementer i visse tilfælde kunne benyttes. Ved etablering af nyt dækshus kan det, for fiskernes vedkommende, medføre, at der skal købes ekstra tonnage HFC ere (Halotron IIB og FM 200) Da pladsbehovet er stort set det samme som for halon vil udgifterne ved konvertering typisk være mindre end for de andre anlægstyper. Ved konvertering kan rør og dyser samt elektriske udløsearrangementer i visse tilfælde genanvendes Pulver Ikke aktuelt, da pulver ikke er godkendt til stationære rumslukningsanlæg i skibe af Søfartsstyrelsen Faststofaerosoler (MAG) Ikke aktuelt, da MAG ikke er godkendt af Søfartsstyrelsen til stationære rumslukningsanlæg i skibe Sprinkler- / vandtågeanlæg Ved konvertering til sprinkler- /vandtågeanlæg kræves nye installationer, som dog for mindre skibe kan være forholdsvis simple Skumslukningsanlæg Da anlæggene er meget forskellige foreligger der ingen prisoplysninger, men det antages, at prisen kan sammenlignes med prisen for vandtågeanlæg. Dansk Brandteknisk Institut 21

22 11. Konklusion I de internationale konventioner er der krav om, at eksisterende maskinrum i skibe over 20 tons udstyres med stationært brandslukningsanlæg. Der foreligger internationale retningslinier for installation og afprøvning af slukningsanlæg i skibe. Halon anvendes i stor udstrækning som slukningsmiddel i disse anlæg. Danmark er det eneste land i verden, der foruden at stille særskilte krav til sin handels- og fiskeflåde m.h.t. udfasning og forbud mod anvendelse af halon, samtidig forbyder anvendelsen af HFC ere til brandsluknings formål i skibe. Fiskeskibenes forsikringsselskab har oplyst, at seks halonanlæg i årene har været udløst. Heraf var fire i forbindelse med brand, de resterende to var fejludløsninger. Antallet skal sammenlignes med den samlede fiskerflåde, der består af 520 skibe. Tilsvarende opgørelser for handelsskibe er ikke tilgængelige. Den tilbageværende halonmængde i danske handels- og fiskeskibe vurderes at udgøre ca. 71t, fordelt på ca. 150 handelsskibe og ca. 520 fiskeskibe. Den halonmængde, der anvendes til vedligehold dvs. efterfyldning anslås, på baggrund af informationer fra branchen, at udgøre 1% årligt. Det medfører et udslip på 0,7 t i Det årlige udslip i forbindelse med udløste anlæg varierer, men skønnes at svare til 3 % af den samlede installerede halonmængde. EU s Forordning om stoffer der nedbryder ozonlaget af 1. oktober 2000, undtager konvertering af eksisterende halonanlæg indtil udgangen af CO 2 er et effektivt slukningsmiddel, men er samtidig en dødelig gas med øjeblikkelig kvælende virkning, ved de krævede slukningskoncentrationer. Derfor skal det sikrede område grundigt undersøges for personer inden anlægget må udløses. Det medfører, at værdifulde minutter kan gå tabt. På trods af dette anvendes CO 2 -anlæg om bord på en lang række skibe i såvel last- som maskinrum. CO 2 er godkendt til brandslukning om bord på danske handels- og fiskeskibe, bortset fra træskibe. Anvendelse af CO 2 som slukningsmiddel er ligeledes godkendt af en lang række søfartsnationer og klassifikationsselskaber. Anvendelse af blandede atmosfæriske luftarter (Inergen og Argonite) til brandslukning kræver et større slukningsvolumen end halon, hvilket medfører større pladsbehov til beholder m.v. Luftarterne i Inergen og Argonite forekommer naturligt i atmosfæren og er derfor miljøneutrale. Inergen og Argonite er godkendt af de danske søfartsmyndigheder til brandslukning om bord på danske handels- og fiskeskibe samt i øvrigt af en lang række søfartsnationer og klassifikationsselskaber. Brugen af HFC erne Halotron II B og FM 200 til brandslukningsformål er i overensstemmelse med internationale regler. HFC ere er af en lang række søfartsnationer og klassifikationsselskaber, godkendt til brandslukning i handels- og fiskeskibe. HFC ere er det brandslukningsmiddel, der minder mest om halon rent volumenmæssigt, hvorfor konverteringen er forholdsvis nem og billig. HFC ere må dog ikke, i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 17/ om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, anvendes til brandslukning i Danmark på grund af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager. Sprinkler-/vandtågeanlæg og skumslukningsanlæg er godkendt til brandslukning i danske handelsog fiskeskibes maskinrum. Slukningsmidlet, for så vidt angår sprinkler- og vandtågeanlæg, er mil- Dansk Brandteknisk Institut 22

23 jømæssigt neutralt. Ved en slukningskapacitet på 30 minutter fylder vandbeholdere i såvel vandtåge- som sprinkleranlæg betydeligt mere end halon. Pulver er hverken egnet eller godkendt til brandslukning i større danske handels- og fiskeskibe. Faststofaerosoler (f.eks. MAG, Pyrogen, Micro-K) er slukningsteknisk og kemisk i familie med pulver, men fungerer rent fysisk som de luftformige slukningsmidler. Der findes ingen internationale regler for afprøvning og godkendelse af slukningsanlæg baseret på faststofaerosol, men der er udstedt lokale godkendelser i Australien og Rusland. Ingen produkter baseret på faststofaerosol er godkendt i Danmark. På baggrund af ovenstående anses mulige alternativer, i Danmark, til halon 1301 som slukningsmiddel i eksisterende danske handels- og fiskeskibe, at være blandede atmosfæriske luftarter, vand og CO 2. I forbindelse med konvertering af halonanlæg skal der tages individuelle hensyn afhængig af skibets konstruktion og indretning, hvorfor det ikke entydigt lader sig gøre at anbefale det ene alternativ fremfor det andet. Det har ikke, indenfor de økonomiske rammer for udarbejdelse af rapporten, været muligt at foretage en nøjagtig sammenligning af omkostningerne ved konvertering. Af de indhentede priser for fiskeskibene, fra de involverede parter og producenterne af slukningsanlæg, fremgår det dog, at konvertering til CO 2 er langt den billigste og mindst pladskrævende løsning. I træskibe, hvor CO 2 ikke må anvendes, er konvertering til blandede atmosfæriske luftarter bedste løsning. På grund af CO 2 s kvælende egenskaber kan anvendelse af CO 2 dog være betænkelig, specielt i bemandede maskinrum eller på steder, hvor rummene er svære umiddelbart at overskue. Det kan medføre tab af menneskeliv samt unødvendig spild af værdifulde minutter inden anlægget kan udløses i forbindelse med en brand. Omkostninger og pladsbehovet ved konvertering til blandede atmosfæriske luftarter er ca. det dobbelte af konvertering til CO 2. Kravet om slukningskapaciteten på 30 minutter, og dermed pladsbehovet, for vandtågeanlæg, gør at anlæggene ikke er et alternativ til sikring af maskinrum p.t.. Forsøg viser imidlertid, at vandtågeanlæg i langt de fleste tilfælde slukker indenfor ganske få minutter. På den baggrund kunne en eventuel godkendelse af et vandtågeanlæg med en mindre slukningskapacitet anbefales i forbindelse med sikring af mindre maskinrum. I handelsflåden foregår konverteringen af halonanlæg løbende. Såfremt de danske miljømyndigheder følger EU forordningen og accepterer eksisterende halonanlæg om bord på danske handelsog fiskeskibe, indtil disse ifølge forordningen skal udfases med udgangen af 2003, vil det medfører et anslået halonudslip i forbindelse med vedligehold og udløste anlæg på ca. 2,5 t årligt. Denne mængde vil være faldende med antallet af konverteringer. Dansk Brandteknisk Institut 23

24 Appendiks A Definitioner IMO: International Maritime Organisation, FN s organisation for maritime anliggender med 157 medlemslande GWP: Global Warming Potential, relativt mål for drivhuseffekten hvor CO 2 = 1 LC 50 : Lethal Concentration, koncentration, som ved indånding, forårsager døden hos 50% af forsøgsdyr dør indenfor eksponeringstiden (typisk 1 4 timer) LOEAL: Lowest Observed Adverse Effect Level, angiver den laveste koncentration, hvor forstyrrelse i hjertefrekvensen forekommer hos forsøgsdyr MSC/Circ.: Detaljerede tekniske regler udstedt af IMO s Maritime Safety Committee NOEAL: ODP: No Observed Adverse Effect Level, angiver det niveau, hvor ingen mærkbar ændring af hjertefrekvensen forekommer hos forsøgsdyr Ozone Depletion Potential, relativt mål for den ozonlagsnedbrydende effekt, kølemidlet R11 = 1 Sikkerhedsfaktor: NOAEL / Design koncentration. SOLAS: International Convention for the Safety of life at Sea, international konvention om sikkerhed til søs. Torremolinos-konventionen: Torremolinos International Convention for the Safety of Fishing Vessels. Konventionen er udarbejdet internationalt, men kun implementeret i EU. Kyoto-protekollen: Kyoto-protekollen omhandler stoffer med en høj GWP-værdi, som er medvirkende til drivhuseffekten. Protokollen er en hensigtserklæring. Montreal-protekollen: Montreal-protekollen fra 1987 forbyder produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer. Protokollen er implementeret globalt. Dansk Brandteknisk Institut 24

25 Appendiks B Fysiske data Fysiske data Halon 1301 CO 2 Argonite Inergen Stof betegnelse R13b1 Kulsyre IG55 IG541 Kemisk sammensætning CF 3 Br CO 2 50% Ar 50% N 2 52% N 2 40% Ar 8% CO 2 Global regulering Montreal protokol EU regulering Udfases National regulering Forbudt fra 1./ Miljø ODP Miljø GWP (Kyoto) (1) 0 0 Atmosfærisk livstid Nedbrydningsprodukter HBr dominerende samt HF Tilladt i bemandede rum Emission (estimat lækage) 1% 1% 1% 1% 7 US-EPA klassificering Tilladt i bemandede Må ikke anvendes Tilladt i beman- rum i bemandede rum dede rum NOAEL 5% - 43% 10% O 2 (52.2%) LOAEL 7.5% - 52% 8% O 2 (63.5%) Sikkerhedsfaktor (10) LC 50 (medie) % - >90% (4) LC 50 (nedbrydningsprodukter) HF: 32 PPM/3 min.: irritation af øjne og luftveje. 122 PPM: hudforbrændinger PPM: dødelig ved få minutter Spaltning HF PPM Spaltning øvrige Ingen data Dansk Brandteknisk Institut 25

26 Appendiks B, fortsat Fysiske data Halon 1301 Halotron IIB FM 200 MAG Stof betegnelse R13b1 HFC134a HFC125 CO 2 HFC227ea Kemisk sammensætning CF 3 BR 82.2% CF 3 CFH 2 10% CF 3 CF 2 H 7.8% CO 2 CF 3 CFHCF 3 Particulate Aerosol (faststof aerosol) Faststof: 63% Kaliumnitrat, 22% Plastificeret Nitrocellulose, 9% Kulstof, 6% Additive heraf Magnesium Oxalat (MgC 2 O 4 ) Aerosol: Kaliumkarbonater (KHCO 3 og K 2 CO 3 ) 7 g/m 3, ca. 1µm. 70 vol. % N vol %CO vol %CO NO x PPM Global regulering Montreal Protokol EU regulering Udfases National regulering Forbudt fra 1/ Forbudt Forbudt - Miljø ODP Miljø GWP (Kyoto) (82.2%) 2800 (10%) 0 (7.8%) Total 1348 Atmospherc life time (HFC134a) 36 (HFC125) Nedbrydningsprodukter HBr dominerende samt HF HF dominerende TFA (TriFluoro Acetic Acid), PFIB (PerFluoroIso-Butene) (0.5PPM lethal),hfp (Hexa- FluoroPro-pene),HFA (HexaFluoro Acetone) HF dominerende TFA (TriFluoroAcetic Acid (antagelse ej påvist (1) )),PFIB (PerFluorOiso- Butene (0.5 PPM lethal) HFP (HexaFluoRo- Propene. HFA (HexaFluRoAcetone) Emission (estimat 1% 1% 1% 2-4% lækage) 7 US-EPA klassifice- Tilladt i bemandede Tilladt i bemandede Tilladt i bemandede ring rum rum NOAEL 5% HFC134a 4% HFC % Total ~ 4.4% LOAEl 7,5% HFC134a 8% HFC125 10% Total ~ 8.2% Ikke klassificeret rum 9% Ca. 5 min. Eksponering betragtes som harmløs (2) 10.5% Op til 15 min. Eksponering er Generende (2) - Dansk Brandteknisk Institut 26

27 Fysiske data Halon 1301 Halotron IIB FM 200 MAG Sikkerhedsfaktor (10) 1, LC 50 (medie) 80 HFC134a: Ingen dat a HFC125 >70% (5) >80% (3) LC 50 (nedbrydningsprodukter) HF: 32 PPM/ 3 min.: Irritation af øjne og luftveje. 122 PPM: Hudforbrændinger PPM: Dødelig ved få minutter HF: 32 PPM/ 3 min.: Irritation af øjne og luftveje. 122 PPM: Hudforbrændinger PPM: Dødelig ved få minutter. HF: 32 PPM/ 3 min.: Irritation af øjne og luftveje. 122 PPM: Hudforbrændinger PPM: Dødelig ved få minutter. PFIB: Risiko ved > 15 min. Eksponering (2) PFIB: PPM: PPM: Akut død eligt. Akut død eligt. Spaltning HF PPM Ingen data >>1000 PPM (6) - Spaltning øvrige Ingen data Ingen data Ingen data - - Dansk Brandteknisk Institut 27

28 Fysiske data Halon 1301 Sprinkler / Skum Vandtåge Stof betegnelse R13b1 Vand Højekspanderende skum Kemisk sammensætning CF 3 Br H 2 O H 2 O + skum + luft Global regulering Montreal Protokol - - EU regulering Udfases National regulering Forbudt fra 1/ Miljø ODP Miljø GWP (Kyoto) Atmospherc life time Nedbrydnings produkter HBr dominerende samt - - HF Emission (estimat lækage) 7 1% - - US-EPA klassificering Tilladt i bemandede Tilladt i bemandede - rum rum NOAEL 5% - - LOAEL 7,5% - - Sikkerhedsfaktor (10) LC 50 (medie) LC 50 (nedbrydningsprodukter) HF: PPM/3 min.: Irritation af øjne og luftveje. 122 PPM: Hudforbrændinger PPM: Dødelig ved få minutter Spaltning HF PPM - - Spaltning øvrige Ingen data - - (1) R.E. Banks, Journal of Fluorine Chemistry (2) AS/NZS 4487:1997 (3) Great Lakes (4) Gibbs, Lennox et. Al. (5) HTOC December 1994 (6) LPR (7) Udløste anlæg er ikke medregnet. (10) NOAEL / Minimum designkoncentration Emission: Udslip i forbindelse med vedligehold. Appendiks B, fortsat Dansk Brandteknisk Institut 28

29 Appendiks C Slukningsmæssige egenskaber Brandslukningsmæssige Halon 1301 CO 2 Argonite Inergen Egenskaber Maritim godkendelse SOLAS) SOLAS MSC/Circ. 848 MSC/Circ. 848 nationale (de fleste) + Klasse (LRS, ABS + GL mangler) Cup burner 3.8% 24.7% 29.1% Design koncentration 5% regnet 30-40% (2) 40 47% (11) 42% med s.f % jf. SO- LAS/SFS Slukningsmængde 30 m kg 16.1 kg 15,6 m m 3 Slukningsmængde 200 m kg kg 111 m m 3 Slukningsmængde 1000 m kg kg 508 m m 3 Toksicitet kold Lav Dødelig Lav Toksicitet varm Høj Dødelig Lav Krævet udløsetid 95%/10 s 85%/120 s 80 % / 90 s 85%/120 s Slukningstid Ca. 10 s s eksklusive s s casing og øverste 1/3 af rum Trykstigning Ingen data Ingen data 5 mb Max mb og 0 Min mb og 0 (7) Påvirkning af maskineri Ja (HF og HBr Nej Nej Nej (lækager) i smøreolie) Korrosion (brand) Ja (HF og HBr) Nej Nej Nej Forholdsregler efter udløsning (ikke brand) Udluftning Udluftning Forholdsregler efter udløsning (brand) Placering af slukningsmiddel Smøreolieskift. Verifikation af fuldstændig udluftning inden maskinstart Smøreolieskift. Korrosionsmåling og følgeskade rensning af overflader. I maskinrum jf. SOLAS / SFS Udluftning. Verifikation af udluftning Udluftning. Verifikation af udluftning Udluftning Udluftning I separat rum Valgfri Valgfri Tilgængelighed Udfases I-land: Større + mindre havne U-lande: Større havne I-land: Større + mindre havne U-lande: Større havne I-lande: Større + mindre havne U-lande: Større havne Dansk Brandteknisk Institut 29

30 Appendiks C, fortsat Brandslukningsmæssige Halon 1301 Halotron IIB FM200 Pulver MAG Egenskaber Maritim godkendelse SOLAS MSC/Circ. 848 Nationale (S) + Klasse (DNV) MSC/Circ. 848 Nationale (US+AUS+?) + klasse (?) Ej rumslukning FP44/9evt. grundlag for fremtidige krav AMSA Cup Burner 3.8% Min. 9% 6.6% Ukendt Design koncentration 5% regnet med 11.7% (8) 7% 100 g/m 3 (2) s.f % jf. SO- LAS/SFS Slukningsmængde 30 m kg 17.7 kg 20.7 kg/m 3 - Slukningsmængde 200 m kg 118 kg 138 kg - Slukningsmængde 1000 m kg 590 kg 690 kg - Toksicitet kold Lav Høj Mellem - Medium Toksicitet varm Høj Høj til dødelig Høj til dødelig (Ingen termisk Medium ned- brydning) Krævet udløsetid 95%/10 sek. 95%/10 sek. 95%/10 sek sek. Slukningstid Ca. 10 sek. Ca. 10 sek. Ca sek Trykstigning Ingen data Ingen data Max Pa og 811 Pa Min Pa og 152 Pa (6) Påvirkning af maskineri Ja (HF og HBr i Ja (HF i smøreoliereolie) Ja (HF i smø- (lækager) smøreolie) Korrosion (brand) Ja (HF og HBr) Ja (HF) Ja (HF>1000 Forholdsregler efter udløsning (ikke brand) Forholdsregler efter udløsning (brand) Placering af slukningsmiddel Smøreolieskift. Verifikation af fuldstændig udluftning inden maskinstart Smøreolieskift. Korrosionsm å- ling og følgeskade rensning af overflader. I maskinrum jf. SOLAS / SFS Smøreolieskift. Verifikation af fuldstændig udluftning inden maskinstart Smøreolieskift. Korrosionsmåling og følgeskade rensning af overflader. Tilgængelighed Udfases I-lande: Større havne PPM) Smøreolieskift. Verifikation af fuldstændig udluftning inden maskinstart Smøreolieskift. Korrosionsmåling og følgeskade rensning af overflader. sek. Ingen data Ingen data Nej Udluftning. Evt. fjernelse af støv. Udluftning. Evt. fjernelse af støv. Valgfri Valgfri I det beskyttede rum I-lande: Større havne - - Dansk Brandteknisk Institut 30