Hvad er drivhusgasser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er drivhusgasser"

Transkript

1 Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden udstråler og reflekterer den i alle retninger, hvilket opvarmer jordens overflade, før varmen eventuelt stråler tilbage ud i rummet. Vanddampen i atmosfæren er en del af den hydrologiske cyklus, et lukket system af cirkulerende vand af hvilket der er en begrænset mængde på jorden fra oceanerne og landmasserne til atmosfæren og tilbage igen gennem fordampning fra planter og dyr, kondensering og nedbør. Menneskelige aktiviteter tilfører ikke vanddamp til atmosfæren. Varm luft kan imidlertid indeholde mere fugt end kold luft, så en forøgelse af temperaturen øger klimaforandringen yderligere. Kuldioxid: Hovedbidragyderen til den forøgede (menneskeskabte) drivhuseffekt er kuldioxid (CO 2 ). Globalt står den for over 60% af den forøgede drivhusgaseffekt. I industrialiserede lande udgør CO 2 mere end 80% af udledningen af drivhusgasser. På jorden findes en begrænset mængde kulstof, der på samme måde som vand er en del af en cyklus kulstofcyklussen. Dette er et meget komplekst system, hvor kulstoffet bevæger sig gennem atmosfæren, den jordiske biosfære og oceanerne. Planter absorberer CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntese. De anvender kulstoffet til at opbygge deres væv, og de frigiver det tilbage til atmosfæren, når de dør og nedbrydes. Dyrs kroppe (og menneskers) indeholder også kulstof, eftersom de er opbygget af kulstof fra de planter, de æder - eller fra dyr, som spiser planter. Dette kulstof frigives som CO 2, når dyrene ånder (respiration) og når de dør og nedbrydes. Fossile brændstoffer er de fossile rester af døde planter og dyr omdannet gennem millioner af år under specielle forhold, og det er derfor, de indeholder en stor mængde kulstof. Kort fortalt er stenkul resterne af begravede skove, mens olie er omdannede planter, der har levet i oceanerne. (Oceaner absorberer CO 2, som i opløst form anvendes af det marine liv til fotosyntese). Mange milliarder tons af kulstof udveksles naturligt hvert år mellem atmosfæren, verdenshavene og vegetationen på land. Det menes at, kuldioxidniveauet i atmosfæren varierede mindre end 10% gennem de år forud for den

2 Industrielle Revolution. Siden år 1800 er koncentrationen steget med omkring 30%, eftersom voldsomme mængder af fossile brændstoffer brændes af for at fremstille energi størstedelen i de udviklede lande. I dag udleder vi mere end 25 milliarder tons CO 2 til atmosfæren hvert år. For nylig konstaterede europæiske forskere, at de nuværende koncentrationer af CO 2 i atmosfæren er højere i dag end gennem de foregående år. Iskerner er blevet hentet op fra borehuller mere end 3 km nede i Antarktis isdække, og indeholder is, der faldt som sne for mange hundrede tusinde år siden. Isen indeholder luftbobler, som fortæller/-en historie om-atmosfærens sammensætning fra forskellige tidspunkter af jordens historie. CO 2 kan forblive i atmosfæren i år, afhængigt af hvordan det bringes tilbage til jorden og havene. Metan: Den næstvigtigste drivhusgas, der medvirker til den forøgede drivhuseffekt, er metan (CH 4 ). Siden begyndelsen af den Industrielle Revolution, er atmosfærens indhold af metan blevet fordoblet, og den har bidraget med godt 20% af forøgelsen af drivhuseffekten. I industrialiserede lande står metan typisk for 15% af udledningen af drivhusgasser. Metan dannes hovedsageligt af bakterier, som lever af organiske materialer, hvor der er mangel på ilt. Den udledes derfor fra et stort antal naturlige og menneskepåvirkede kilder, hvor de menneskeskabte udledninger står for størstedelen. Naturlige kilder omfatter vådområder, termitter og haver. Menneskepåvirkede kilder omfatter minedrift og afbrænding af fossile brændstoffer, husdyrbesætninger (kvæg æder planter, som gærer i deres maver, så de udånder metan, og deres gødning indeholder det), risdyrkning (oversvømmede rismarker frembringer metan, da organiske stoffer i jorden nedbrydes uden tilstrækkelig ilt) og affaldspladser (her er det igen organisk affald som nedbrydes uden tilstrækkelig ilt). I atmosfæren tilbageholder metan varme, og den er 23 gange mere effektiv til det end CO 2. Dens levetid er imidlertid noget kortere, mellem 10 og 15 år. Kvælstofoxid: Kvælstofoxid (N 2 O) frigøres naturligt fra havene og regnskovene og af jordbakterier. Menneskepåvirkede kilder omfatter kvælstofbaserede gødningsstoffer, afbrænding af fossile brændstoffer og industriel kemisk produktion, hvori der indgår kvælstof, som f.eks. spildevandsbehandling. I industrialiserede lande står N 2 O for omkring 6% af udledningen af drivhusgasser. Ligesom CO 2 og metan er kvælstofoxid en drivhusgas, hvis molekyler absorberer varme, som stråler ud i rummet. N 2 O er 310 gange mere varmeabsorberende end CO 2. Siden begyndelsen af den Industrielle Revolution er atmosfærens indhold af kvælstofoxid blevet forøget med 16%, og den har bidraget med 4% til 6% af forøgelsen af drivhuseffekten.

3 Fluorerede drivhusgasser: Dette er kun de drivhusgasser, der ikke optræder naturligt, men er udviklet af industrien til industrielle formål. Deres andel af udledte drivhusgasser fra industrialiserede lande udgør omkring 1,5%. Men de er ekstremt effektive de kan indfange varme op til gange mere effektivt end CO 2 og de kan forblive i atmosfæren i tusinder af år. Fluorerede drivhusgasser omfatter hydrofluorcarboner (HFC er) som anvendes i køleanlæg og køleskabe, herunder aircondition, svovlhexafluorid (SF 6 ), som f.eks. anvendes i elektronikindustrien, og perfluorcarboner (PFC'er), som udledes under produktion af aluminium og også anvendes i elektronikindustrien. Den vel mest kendte af disse gasser er chlorfluorcarboner (CFC er), som ikke kun er fluorerede drivhusgasser, men også reducerer ozonlaget. De er ved at blive faset ud i henhold til 1987 Montrealprotokollen om ozonnedbrydende stoffer. Kilder til udledning af drivhusgasser i EU i 2003 Transport Greenhouse gas emissions in the EU in 2003 Energy use excl. transport 61% Waste 2% Transport 21% Agriculture 10% Industrial processes 6% Transport Landbrug Industrielle processer Affald Energiforbrug ekskl. transport

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt Hvordan ør vi det www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21 Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt

Læs mere

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Forsøg med Energi af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Kære læser Dette materiale er tænkt som en hjælp og et

Læs mere

Alger til Biogas. Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi

Alger til Biogas. Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi Alger til Biogas Undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi AlgeCenter Danmark 2012 Tekst: Sidsel Sode, Havets Hus Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus Kontakt: Havets Hus Færgevej 4 8500

Læs mere

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Skjern Enge som rollemodel

Skjern Enge som rollemodel A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 1 1 33 Skjern Enge som rollemodel Genetablerede vådområder fjerner kuldioxid fra atmosfæren og binder det som tørv, men samtidig udleder områderne metan, som

Læs mere

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Forord I marts 2000 fremlagde Det Europæiske Råd i Lissabon en tiårig strategi med henblik på at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi.

Læs mere

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers

Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv. Europæiske Fællesskabers Bliv grønnere! Gode råd til et mere miljøvenligt liv Europæiske Fællesskabers Bliv grønnere! 1 Indledning 3 Energi 8 Luft 12 Vand 16 Jord Indledning Europe Direct er en service, der giver dig svar på dine

Læs mere

Brintpiller som energilager

Brintpiller som energilager Brintpiller som energilager Af phd studerende Rasmus Zink Sørensen, lektor Tue Johannessen og professor Claus Hviid Christensen Brintsamfundet er en vision for, hvordan adgangen til energi i fremtiden

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling.

Rikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling. mad til milliarder forord Mad til milliarder KOLOFON Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Udgivet

Læs mere

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret.

Læs mere

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold - 1 - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 08-02-2011 Aarhus Universitet Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold Af lektor Lars Elsgaard Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Naturlige kølemidler aktuelle udviklinger og trends

Naturlige kølemidler aktuelle udviklinger og trends Baggrund Naturlige kølemidler aktuelle udviklinger og trends af Monika Witt, bestyrelsesformand for eurammon, det europæiske initiativ for naturlige kølemidler Når der skal tages beslutning om, hvilket

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren

MiljøBiblioteket. Luftforurening med. Partikler. et sundhedsproblem. Hovedland. Red. Finn Palmgren 14 MiljøBiblioteket Luftforurening med Partikler et sundhedsproblem Red. Finn Palmgren Hovedland Jesper Christensen er seniorforsker i afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser under

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Indhold Forord 3 Et resumé 4 Mennesker og klimaforandringer 6 Om kilder til de menneskeskabte klimaforandringer 10

Læs mere