o. Gottf in r obakkens }>hii iy<!(\l;.(

Transkript

1

2

3 o. Gottf in r obakkens }>hii iy<!(\l;.(

4 ^ ^ w" \ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S nf~

5

6

7 TOBAKKEN

8

9 TOBAKKEN DENS SKADELIGE OG GAVNLIGE INDFLYDELSE EN HYGIEJNISK STUDIE AF DE. MED. OTTO GOTTHILF OVERSAT OG BEARBEJDET AP EN YNGRE LÆGE KJØBENHAVN LYBECKER & MEYERS FORLAG TRYKT HOS j. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER) 1892

10

11 FORORD. -I ntet Nydelsesmiddel har vundet en saadan Udbredelse i den gamle og nye Verden som Alkohol og Tobak Med Stormskridt ere de trængte frem paa deres Sejerstog fra Folk til Folk, fra Sted til Sted, udfoldende deres grode ' O og slette Egenskaber, og navnlig da disse sidste. For hver enkelt, der har høstet virkelig Nytte at dem, have de voldet Tusinder af Mennesker Skade; nu virke og rase de Side om Side over hele Jorden: en Prøvesten for Menneskets Modstandsevne, en Maalestok for sjælelig Kraft eller Svaghed. Enhver, der tilstræber sit eget og sine Medmenneskers Vel, maa derfor træde op mod den um a ad e holdne Nydelse af Alkohol og Tobak; thi ganske at skaffe disse to Magter, som nu engang existere, ud af Verden, vilde være umuligt, man maa regne med de givne Faktorer, med Forholdene, som de ere, og kun sætte sin Kraft ind paa at berøve dem

12 deres værste Braad *). Det gjælder da om bestandig at gjøre opmærksom paa, hvor skadeligt, hvor farligt for Legeme og Sjæl et Formeget" kan blive, men samtidig tage Hensyn til de Fordele, vi kunne drage af disse, som andre giftige Stoffers fornuftige og maadeholdne Brug. I det EWgende vil jeg fremstille Tobakkens skadelige og gavnlige Indflydelse paa vor Organisme og vise, hvorledes man kan undgaa dens skadelige Virkninger, og hvorledes man maa benytte den for at drage Fordel af dens gavnlige Kræfter. Gid den lidenskabelige Tobaksryger fordomsfrit vil prøve disse Linier; han vil se, at de helt og holdent ere skrevne ud af den daglige Erfaring, grebne ud af det praktiske Livs Erkj endelse; og han vil da maaske lægge sig de deri givne Vink paa Sinde, søge at følge dem og til Gavn for sit Helbred ikke længer dyrke Cigar eller Pibe som sin Afgud. *) Et Forsøg paa at bekæmpe den overhaandtagende Nydelse af Tobak er gjort i Sverrig, idet der ifjor i Upsala dannedes en Forening af Professor Hammarsten med dette Formaal for Øje. Overs. Amn.

13 I. Tobakkens Historie. Tobakken, som vi nyde under forskjellige Former som Røg-, Skraa- eller Snustobak, er de særligt præparerede Blade af en Plante af Natskyggefamilien, Nicotiana tabacum, hvis Hjem er det tropiske Amerika. Den første Efterretning om Røgtobakken naaede Europa 1496 gjennem Teter Roman Pane, en af Kolumbus's Ledsagere ; denne saa de Vilde paa Øen Guanahani ryge Tobak, omviklet med Majsblade, idet de ved den derved udviklede Tobacco: Røg søgte at beskytte sig mod Moskitoerne. Men om det nu almindelig brugte Navn stammer herfra eller fra Øen Tahago, eller fra Mexikanernes Tobakspiber, Tabakkos, er uvist. Den Skik at ryge stammer vistnok fra Indianerne i Nordamerika. Tobakken blev hos dem anset for en hellig Plante, og Tobaksrygningen

14 8 var en religiøs Handling, et til Solen og den store Aand bragt Offer. Gonzalo Hernandez de Oviedo skal have været den første, der bragte Frø af Tobaksplanten til Europa (Spanien), hvor den dog i Begyndelsen kun dyrkedes som Prydplante ; noget senere fik den Betydning som Lægeplante. I Aaret 1560 blev den bragt til Frankrig af Jean Nicof, fransk Gesandt i Portugal, og til Ære for ham fik den senere Navnet Nicotiana eller Gesandtskabsplanten". Til Tyskland blev den første Tobaksplante bragt fra Frankrig i Aaret 1565 af Adolf OTilw, Stadsfysikus i Augsburg; men ogsaa her blev den kun anvendt som Lægeplante. Som Nydelsesmiddel blev Tobakken først indført i Tyskland 1620 af engelske Hjælpetropper; men under Tre dive a ar skrigen bredte Tobaksrygningen sig hurtigt blandt Soldaterne og fik snart Præget af en Vane. Til Trods for alle de Forbud, der bleve udstedte af Regenter og Gejstlige, vandt den flere og flere Tilhængere. I mange Lande var der de strængeste Straffe mod Tobaksrygning ; saaledes stod i Rusland f. Ex. endnu 1634 den barbariske Straffebestemmelse ved Magt, at Næsen skulde skæres af den, der gjorde sig skyldig i Tobaksrygning. Det 17de Aarhundredes Theologer og Moralister tordnede mod den djævelske Røg", men ligemeget hjalp det. Med Stormskridt trængte Tobakken frem

15 9 fra Land til Land, og i vore Dage repræsenterer det aarlige Tobaksforbrug en Værdi af omtrent 1900 Millioner Kroner. Ikke alene Tobakken, men ogsaa Tobakspiben have Europæerne lært at kjende af de Indfødte i Amerika. Den oprindelige, amerikanske Pibe bestaar af et stort, med Flitterstads prydet Rør og kaldes Kalumet] ogsaa Lerpiberne, de saakaldte hollandske Piber", skulle være af oversøisk Oprindelse. HicJi. Grenville, som opdagede Virginien, saa her allerede i Aaret 1585 saadanne, som derpaa bleve efterlignede i England; men fabrikmæssigt fremstilledes de dog først i Holland. Den nu i Tyskland og ogsaa i Danmark mest brugelige Pibe med Spids og Svampdaase blev opfunden i Aaret 1689 altsaa for omtrent 200 Aar siden af Jacoh Frantz Vicarius, en østrigsk Læge. Brugen af Merskum til Pibehoveder er gammel og stammer oprindelig fra Levanten, men senere ere Merskumshoveder i stor Mængde blevne fabrikerede i Tyskland, hvor navnlig Nllrnberg er bekjendt paa Pibefabrikationens Omraade. Ordet Cigar stammer fra det spanske Ord cigarros u, som oprindelig var Navnet paa en Tobakssort fra Cuba. Cigaren har, sammenlignet med Piben, i lang Tid spillet en underordnet Pølle hos os og først henimod Midten

16 10 af dette Aarhundrede kan man vel sige, at Rygning af Cigarer er bleven almindelig udbredt. Snustobakken vandt stor Udbredelse, navnlig i Frankrig under Frants II (1660); omtrent samtidig oprettedes ogsaa i Spanien en Snustobaksfabrik, der leverede det berømte Spaniol". Nogen Tid efter bragte spanske Gejstlige Snustobakken med til Rom; men Pave Urban VIII udstedte en Bulle imod den, som blev forn3^et 1698 for dog atter at blive ophævet 1724, da den viste sig intet at kunne udrette. Nuomstunder er Snustobakken vel almindelig bekjendt og udbredt, men den har dog, sammenlignet med Røg- og Skraatobakken, langt fra vundet sig saa mange lidenskabelige Tilbedere. II. Tobakkens Bestanddele og deres skadelige Indflydelse. Tobakkens kemiske Bestanddele kunne deles i de brændbare og de ubrændbare eller mineralske. Disse sidste, som forefindes i Asken af den forbrændte Tobak, faa ved Rygningen

17 11 næppe nogen Indflydelse paa vor Organisme. Blandt de brændbare Bestanddele ere Nikotin, Ammomjak og Salpeter de vigtigste. Nikotinen er i frisk Tilstand en olieagtig, skarpt Ingtende, farveløs Vædske, som ved at staa hen hurtigt farves, indtil den tilsidst bliver mørkebrun. Den er overordentlig giftig og forefindes i Tobaksbladene i en Mængde, der varierer mellem 0 og 11 Procent. Endskjønt Nikotinen er meget flygtig og let spaltes i sine Grundbestanddele, forflygtiges den dog under Rygningsprocessen paa ingen Maade fuldstændigt eller blot for største Delen; den er nemlig i Tobakken kun i ringe Grad tilstede som frit Alkaloid, men findes væsentligt som et fastere Nikotinsalt. Ammoniak, som næsten slet ikke forekommer i de friske Blade, opstaar ved Tobakkens Gjæring og bidrager hovedsagelig til det, vi kalde Tobakkens større eller mindre Styrke". Salpeter, som findes i al Tobak, letter Forbrændingen og bliver derfor ofte tilsat paa kunstig Maade. Af andre Substanser, der forekomme i Tobaksrøgen, skulle endnu nævnes: forskjellige Pyridinbaser, Kulilte, Svovlbrinte og endelig Cyanbrinte. Om disse Substanser vide vi vel, at de ere meget giftige; men de ere heldigvis kun tilstede i saa ringe Mængde i Røgen, at

18 12 deres Virkning næppe kan komme i Betragtning. Saaledes har f. Ex. La Bon vist, at en med Tobaksrøg ganske mættet Luft dog kun indeholder 0,01 Procent Kulilte. De giftige Virkninger af Tobaksrygningen maa derfor saagodtsom udelukkende tilskrives Nikotinen, som forekommer saavel i Tobakken som i Tobaksrøgen. Paa Dyr har man flere Gange nøje studeret dens giftige Virkninger. Forløbet af en saadan Forgiftning er i Almindelighed følgende: Dyret bliver meget uroligt, begynder at ryste, der kommer hyppige Urinog Tarmudtømmelser; derpaa begynder det at vakle, faar Krampe, Pupillen bliver mindre, efterhaanden blive Krampetrækningerne sjældnere og svagere, og Dyret dør. De samme Forgiftningssymptomer, som fremkomme ved den rene Nikotin, kunne ogsaa fremkaldes ved Tobak. Naar man tager et tilstrækkelig stærkt Afkog af Tobaksblade og giver Dyrene det ind, opstaar der ligeledes Forgiftning, selv om Symptomerne ere mindre heftige. Vi kunne deraf slutte, at Nikotin- og Tobaksforgiftningen ere saa godt som identiske.

19 13 III. Den kroniske Nikotinforgiftning. Hos Mennesket indtræder en saa intensiv akut Nikotinforgiftning kun undtagelsesvis; dog liar man ganske vist oftere iagttaget en saadanhos Tobakssmuglere, der i længere Tid havde baaret Tobak paa det blotte Legeme*). Ved Rygning *) I det svenske lægevidenskabelige Tidsskrift Hygiea" for September 1891 omtaler Kjellberg følgende Tilfælde af akut Nikotinforgiftning: En Person, der bavde givet sig selv et Lavement af et Tobaksafkog (omtrent 3 Lod Tobak til 20 Lod [1 - Pægl] Vand) fik, skjønt Lavementet strax afgik igjen, stærke Smerter i Underlivet, furvredne Ansigtstræk, lille og uregelmæssig Puls samt kold Sved; kort efter Brækninger og efter ^ Times Forløb Krampe. Aandedrættet blev langsomt. Hænder og Fødder bleve kolde, ban faldt hen i en bevidstløs Tilstand, hvoraf han dog omsider vaagnede op. Foruden de her nævnte kan der indtræde flere andre Symptomer paa en stærk Paavirkning af Hjerne og Rygmarv. En saadan Forgiftning kan selvfølgelig medføre Døden. Vi have fremdraget dette Exempel, fordi det viser Tobakkens Magt som Gift, og fordi den ved Rygning og anden Tobaksmisbrug fremkaldte sygelige Tilstand kun i Grad, ikke i Art, er forskjellig herfra. Det er ogsaa ved den kroniske Forgiftning, som er saa almindelig, væsentlig Nervesystemets ædleste Dele, der paavirkes. Overs. Anm.

20 14 derimod virker Tobakken kumulativt", som det tekniske Udtryk hedder, det vil sige, dens Virkning ophobes lidt efter lidt. Den lidenskabelige Ryger indgiver hver Dag sit Legeme et større eller mindre Kvantum Nikotin, af hvilken en Del atter udskilles gjennem Sved, Udaanding og andre Afsondringsprodukter; men noget en større eller mindre Mængde eller maaske blot dets Virkninger paa Organismen bliver tilbage og er tilstede, naar den næste Dosis Nikotin indsuges og til de tidligere Virkninger føjer sine, og saaledes gaar det Dag for Dag. Der ansamles altsaa stadig en vis Mængde og stadig mere og mere. Nikotin eller Nikotin virkning i Organismen, indtil den Dag kommer, da Legemet bliver mættet med denne Gift og bliver overvældet af dens Indvirkning Giften eller dens Virkninger ere blevne ophobede, kumulerede, og den langsomt udviklede kroniske Forgiftning exploderer, om man saa maa sige, i et pludseligt Anfald med Symptomer, der ligne den akute Forgiftnings og ofte ere meget alvorlige. En i Reglen let Form af akut Forgiftning træffe vi hos vel mest ungdommelige Begyndere i Tobaksrygningskunsten. Den viser sig ved Hovedpine, Svimmelhed, kold Sved over hele Legemet, undertiden i Forbindelse med uvilkaarlige Stoludtømmelser, eventuelt Opkastning.

21 15 Men just herved hjælper Naturen sig selv, idet den hurtigst muligt søger at fjerne Giften fra Legemet. En saadan ungdommelig Rygers Tilstand kan vel vække Medlidenhed, men er aldeles ikke farlig; efter en dyb Søvn bliver der kun lidt Hovedpine og Svimmelhed tilbage. Anderledes forholder det sig med den kroniske Nikotinforgiftning, saaledes som den ofte forekommer hos lidenskabelige Tobaksrygere, idet den, som vi strax skulle se, kan udøve en meget skadelig og ofte langvarig Indflydelse paa Legemets forskjellige Organer. Den kroniske Nikotinforgiftning indvirker A. PAA NERVEENE. Hvad først den almindelige Virkning paa Nervesystemet angaar, da frembringer Tobakken dels en Irritation, der viser sig i Ophidselse og Uro, dels en Svækkelse, der viser sigi Svaghedsfølelse, der kan stige til Besvimelse. Umaadeholdne Rygere lide ofte af Muskelsvækkelse og Sitren i Ben og Arme. Man finder ofte en slap Holdning og en usikker Gang; selv Sløvelse af de aandelige Funktioner kan blive en Følge af umaadeholden Rygning. Tobakkens Virkninger paa Nervesystemet, særligt paa Hjernen, har Dr. Kjelherg gjort til

22 16 Gj ens tand for indgaaende videnskabelige Undersøgelser. Han kommer ved disse Undersøgelser til meget sørgelige Resultater, som imidlertid vel ikke enhver Læge lielt og holdent vil godkjende. Han siger nemlig, at der ikke blot kan indtræde Søvnløshed, Hallucinationer og Svækkelse af Hukommelsen, men ogsaa en fuldstændig Sindssyge. Ligeoverfor dette sidste Spørgsmaal er jeg af den Mening, at en ganske umaadeholden Brug af Tobak vel kan befordre medfødte Anlæg i den Retning, men aldrig blive den eneste Aarsag dertil. Dog disse Undersøgelser ere endnu ikke afsluttede. Selv Kjønsdriften kan svækkes, saa at endog Impotens kan indtræde, noget, som allerede er kjendt fra gammel Tid. I de italienske Klostre anvendte man nemlig Tobak just med dette for Øje og kaldte den derfor en hellig, guddommelig Urt". Hos Hunde har man gjort den Iagttagelse, at naar man blander Tobak i deres Føde, vise de afgjort Utilbøjelighed for kjønslig Tilnærmelse. Dr. Foussardt beretter endvidere følgende interessante Tilfælde ; To unge Mennesker, som i alle andre Retninger havde levet maadeholdent, men vare meget lidenskabelige Cigaretrygere 1 og dertil havde den slemme Vane at synke Røgen, bleve ganske impotente, en Tilstand, som imidlertid efter længere

23 17 Tids fuldstændig Afholdenhed for begges Vedkommende helbrededes. B. INDVIRKNING PAA ØJNENE. Tobaksrøgen kan paavirke Øjnene skadeligt paa forskjellig Maade. Den rent ydre Pirring, den kan fremkalde, har vel enhver, ogsaa Ikke- Ryger, mærket. Befinder man sig i et af Tobaksrøg opfyldt Værelse, opstaar der let Svien og Smerte i Øjnene, de blive røde, løbe i Vand, kunne endog blive Sæde for en Slimhindekatarrh. Da Cigaretrøg stedse virker stærkere i denne Retning end Cigar- og Piberøg, maa Papiret vel indeholde Stoffer, der virke særlig irriterende paa Øjet. Dog er denne Virkning som oftest rent forbigaaende; et kort Ophold i frisk Luft bringer alt tilbage til det normale igjen. En helt anden bliver Sagen, naar Tobakken hidfører en sygelig Tilstand af det indre Øje, Nethinden og Synsnerven. Forstyrrelser i disse Øjets vigtigste Dele ytre sig i Flimren for Øjnene og usikkert taaget Syn, ligesom Evnen til nøje at skjælne Farverne fra hverandre taber sig lidt efter lidt, saaledes at navnlig alle røde Farver faa et gulligt Skjær; tilsidst indtræder fuldstændig Farveblindhed, og 2

24 18 hvis man ikke ganske holder op med at ryge og søger Lægehjælp, kan fulstændig Blindhed Tobaks-Amaurose blive det sørgelige Resultat. Indtræder blot en Afstumpelse i Synsevnen Tobaks-Amblyopi føler man store Smerter, naar Øjnene ere udsatte for stærkt, klart Lys, hvorimod Dæmringslyset Morgen og Aften bedre taales. Professor Hermann Colin meddeler i et lægevidenskabeligt Tidsskrift et meget karakteristisk Tilfælde af Tobaksamblyopi; En Herre paa 70 Aar, hvis Syn var i høj Grad svækket, havde fra sit 15de Aar daglig røget Havanna- Cigarer. Han paastod imidlertid, at hans Synsevne først var begyndt at tage af, efter at han nogle Maaneder igjennem havde røget en meget lettere hollandsk Cigar uden dog at formindske Antallet. Undersøgelsen viste nu, at vel indeholdt Havanna Cigaren ca. 2 Procent, den hollandske Cigar kun 1,8 Procent Nikotin; men den hollandske vejede 9 Gram, Havanna- Cigaren kun 4,8 Gram. Patienten havde altsaa ved at ryge det samme Antal Cigarer daglig optaget omtrent den doppelte Mængde Nikotin i sit Legeme. Trods sin høje Alder blev Manden inden faa Ugers Forløb ved ganske at afholde sig fra Tobaksrygning, ved Strychninindsprøjtninger og kolde Afgnidninger, næsten fuldstændig helbredet.

25 19 Dr. Iteymond har med Rette gjort opmærksom paa, at saadanne Svækkelser af Synsevnen i Eeglen først indtræde, naar Folk efter et virksomt, arbejdsomt Liv trække sig tilbage for at nyde deres sidste Aar i Ro. Tjegemlig Anstrængelse befordrer kraftigere Aandedræt, stærkere Hudafsondring og derved Giftens Udskillelse af Legemet; unddrages Legemet den vante Bevægelse, indtræder derfor den skadelige Virkning af Nikotinen hurtigere. Dette har man hyppig Lejlighed til at iagttage hos Militære og Søfolk, naar de komme ud af Virksomhed. Til disse Bemærkninger skal endnu føjes, at Dr. Hutchinson foruden Cigaretter ogsaa tillægger Shag særlig skadelige Virkninger paa Øjnene. C. INDVIRKNING PAA MUNDEN OG HALSORGANERNE. Ogsaa paa Munden og Halsorganerne udøver overdreven Tobaksnydelse sin skadelige Indflydelse. Denne er for en Del rent mekanisk. Hos lidenskabelige Piberygere, som stedse have den korte Pibe hængende i samme Mundvig, kan man ofte se, hvorledes de Tænder, der holde Piben fast, ere slidte korte; men ogsaa Læben kan lide ved det stadige Tryk af Piben, \ ed den udviklede Hede og den skarpe Vædske.

26 20 Ja, der er mange medicinske Autoriteter, deriblandt særlig Bouisson, der udtale, at hvor Disposition i Forvejen er tilstede, kan der ved den af Piben udøvede Irritation let udvikles Læbekræft. Dette synes Statistikken ogsaa at bevise, da Læbekræft forekommer næsten 8 Gange saa hyppigt hos Mænd som hos Kvinder, og endvidere 24 Gange hyppigere paa den af Piben trykkede og irriterede Underlæbe end paa Overlæben. Navnlig er Rygningen farlig, naarlæben er revnet og sprukken; men derfor at give Tobakspiben Skyld for ethvert Tilfælde af Læbekræft er selvfølgelig forkert. Jeg har saaledes gj en tagne Gange oplevet, at en kirurgisk Universitetsprofessor, som ved Demonstrationer over en saadan Sygdom havde holdt et interessant Foredrag for de unge Medicinere over den uhyre Skade, Tobaksrygning anretter, paa Spørgsmaalet til Patienten: Ikke sandt, De ryger meget Pibe?"' fik det Svar: Nej, Herr Professor, jeg ryger slet ikke". Hos ivrige Rygere ser man ofte en stærk Belægning af Tunge, Gane og Svælg. Ganebuerne og Drøbelen blive stærkt røde, der kan indtræde en stærk Fornemmelse af Brænden og Tørhed; og ofte en plagende Krillehoste. Undertiden danner der sig paa denne Belægning smaa, hvide Pletter, som efter nogle Lægers

27 21 Anskuelse i sjældne Tilfælde kunne danne Grundlaget for senere Udvikling af Kræft. Ved denne stadige Irritation af Slimhinden og dens Kirtler bliver Slimafsondringen ogsaa forøget i betydelig Grad; og der indtræder Spytten og Harken, som navnlig om Morgenen kan være yderst generende. Man bør derfor om Aftenen, før man gaar i Seng, børste Tænderne og grundigt rense Mund og Hals ved Gurglen. Denne Katarrh, som i og for sig er mere ubehagelig end farlig, kan dog ogsaa faa en mere vidtrækkende Betydning, naar den breder sig til Strubehovedet*). Strubehovedet med Stemmebaandene er det Organ, som sætter os i Stand til at tale. Indtræder nu en Betændelse af Stemmebaandene, blive de tykke og svulne, de miste deres Elasticitet og Svingningsevne, Stemmen bliver klangløs og hæs, og det volder Besvær at tale. Denne Katarrh i Strubehovedet fremkaldes især ved den saakaldte Synkning af "Røgen, hvilket navnlig er meget almindeligt *) Endnu større Betydning kan den taa ved at brede sig opad. op bag Næsen, og her give Anledning til Tilstopning at de Kanaler, de Enstachiske Rør, som tøre op til Øret og spille en saa uhyre vigtig Rolle for dettes normale Funktion. Den ved Tobaksrygningen tremkaldte Svælgkatarrh kan ad denne Vej give Anledning til Sygdomme af Øret af uberegnelig Betydning. Overs. Anm,

28 22 blandt Cigaretrygerne i Frankrig. Synkning af Røgen bestaar deri, at Røgen presses mod den bagerste Svælgvæg og Strubehovedet, for derpaa igjen at blive pustet ud gjennem Næsen. Yed denne Proces blive disse Organers sarte Slimhinder stærkt angrebne, og den ovenfor beskrevne Lidelse er den ikke ualmindelige Følge. D. INDVIRKNING PAA MAVE OG TARM. Paa mange forskjellige Maader ytrer Tobaksrygningen sin Indflydelse paa Mave og Tarmkanal. Vi skulle først et Øjeblik dvæle ved dens ejendommelige Evne til en Tidlang forbigaaende at stille Sult og Tørst. Hvorved bliver nu dette bea T irket? Som vi allerede have set, indtræder der ved Rygning en forøget Afsondring af Mundens Slimkirtler. Naar dette Sekret fra Slimkirtlerne i Forbindelse med den ligeledes forøgede Afsondring fra de egentiige Spytkirtler synkes, sættes Mavefordøjelsen i en forbigaaende Virksomhed. Maven faar ligesom noget at bestille, saa at Sult og Tørst foreløbig ikke føles, og der opstaar en vis Følelse af Mæthed, hvilket imidlertid ogsaa delvis skyldes en vis Lammelse af Mavenerverne ved Paavirkning af den nedsunkne nikotinholdige Mundvædske.

29 23 Men bliver denne Lammelse af Mavenerverne oftere fremkaldt, d. v. s. bliver Rygningen overdreven, naar Maven er tom, slappes efterhaanden Mavenerverne fuldstændig i deres Funktion; de kunne ikke længer pirre Mavekirtlerne tilstrækkeligt, saa disse afsondre den nødvendige Fordøjelsessaft, der indtræder med andre Ord fuldstændig Appetitløshed, og den nydte Spise bliver kun liøjst ufuldkomment fordøjet. Især maa man vogte sig for at synke det af Nikotin gjennemtrængte Spyt; synker man det, føler man strax i Strubehovedet en ubehagelig Brænden, som i endnu højere Grad fornemmes i Maven. Dette gjælder navnlig for dem, der uafbrudt gaa med Cigaren i Munden, og istedetfor kun at ryge den baade tygge den og formelig suge Saften af den; deres Spyt er den rene Gift. Tobaksrygning indvirker omtrent paa samme Maade paa Tarmen; ogsaa her kan en overdreven Brug af Tobak fremkalde Katarrh. Imidlertid kan Tobaksrygning dog ogsaa have en gunstig Indflydelse paa Tarmen, idet der mod Forstoppelse næppe gives et simplere og behageligere Middel end en Cigar eller en Pibe Tobak om Morgenen, et Middel, der dog mister sin Virkning ved at bruges i længere Tid. Hovedsagelig paa Grund af denne Virkning er Nydelsen af Tobak bleven

30 24 anbefalet som Hjælpemiddel ved Afmagringskuren af dennes to store Talsmænd, Banting og J. Vogel, og endnu bliver Tobaksrygning skattet som Middel mod Fedme blandt Englændere og Amerikanere. Velgjørende og gunstigt for Fordøjelsen virker Tobakken navnlig efter Nydelsen af et rigeligt Maaltid, og efter et saadant Maaltid kan man taale stærkere, mere nikotinholdig Tobak. Som Følge af Tobakkens afførende Egenskaber anvender man den ogsaa til Lavement; dog maa Lægmand vogte sig for paa egen Haand at benytte den i dette Øjemed, da dens Virkning er meget individuel*). Til daglig Brug haves bedre og mere uskadelige Midler. E. INDVIEKNING PAA HJERTET. Naar Tobaksrygning overdrives i særlig høj Grad kan den ogsaa udøve en skadelig Indflydelse paa Hjertet. Vi have set, at Nikotinen har en nervepirrende Virkning; den paavirker følgelig ogsaa de Nerver, der have den Opgave at indsnevre Blodkarrene. Indtræder nu en saadan Indsnevring af de Blodkar, som ernære Hjertet, stadig den ene Gang efter den anden, blive Blodkarrene ikke længer i Stand til *) Sml. Overs. Anm. Pag. 13.

31 26 at tilføre Hjertet den nødvendige Mængde Blod. Hjertet bliver utilstrækkeligt og slet ernæret. Derved opstaar en Svækkelse, en Degeneration af enkelte Dele af Hjertet, som er bygget af Muskelvæv, idet flere eller færre Muskelceller fyldes med Fedtkorn og blive til Fedtceller. Men Fedtcellerne have ikke den samme Evne til at trække sig sammen som Muskelcellerne, af hvilke Hjertet oprindelig bestod, og paa hvis Virksomhed Hjertets Funktion i det hele beror; deraf følger altsaa, at jo mere Muskelcellerne gaa over til at blive Fedtceller, des svagere bliver Hjertet. Denne Sygdom kaldes almindelig Fedtdegeneration af Hjertet eller som Lægfolk sige; Fedthjerte. Umaadeholden Nj^delse af Tobak kan altsaa have de skadeligste Følger for Hjertet og skal efter nogle Lægers Anskuelse ogsaa kunne fremkalde det med Navnet Angina pectoris betegnede Sygdomsbillede, der bl. a. ytrer sig ved Anfald af Smerter i Hjerteegnen, ofte af betydelig Styrke. Dr. Blatin og Clermont støtte sig til Forsvar for denne Anskuelse til Sygdommens hyppige Forekomst hos Mænd, idet Statistikken viser, at den forekommer 10 Gange hyppigere hos dem end hos Kvinder. Som en Trøst maa dog tilføjes, at denne farlige sygelige Tilstand kun fremkaldes ved

32 26 Tobaksrygning, der overskrider alle Grænser. Er Talen om Helbredelse for denne Sygdom, maa en fuldstændig Afholdelse fra Tobak opstilles som den første og væsentligste Fordring; forøvrigt maa man selvfølgelig søge Raad hos sin Læge. IV. Hvorledes helbredes kronisk T obaksforgiftning. Hvad kunne vi gjøre for at blive en virkelig indtraadt Tobaksforgiftning kvit? Først er det naturligvis nødvendigt, at vi hurtigst muligt komme til Erkjendelse af, at en saadantobaksforgiftning er tilstede, og at naa til denne Erkjendelse skulde ikke synes saa vanskeligt, som det virkelig undertiden viser sig at være. Da Tobaksforgiftning i Begyndelsen ikke volder videre Ulemper, kun er lidet prægnant i sine Symptomer, blive disse tilskrevne andre Sygdomme; ofte vænner man sig efterhaanden til dem uden at ændse dem videre. Først naar Symptomerne blive mere besværlige for Rygeren, naar der indtræder videregaaende For

33 27 styrrelser i hans Velbefindende, ser han sig endelig foranlediget til at henvende sig til Lægen, hos hvem han sikkert vil betegne alt andet, kun ikke Tobaksrygningen, som Grund til sit Ildebefindende. Hovedsagen er altsaa, at man bliver overbevist om, at Tobaksrygning kan fremkalde sygelige Tilstande af forskjellig Art. Føler en Tobaksryger sig ilde tilpas, indtræder der hos ham en af de ovenfor beskrevne Sygdomme, maa han først lægge Piben bort, lukke Cigarerne inde og ganske undvære Tobak nogle Dage, hvor vanskeligt det end kan falde ham. Undertiden bidrager Naturen selv hertil i paafaldende Grad, idet man forbigaaende ganske kan miste Lysten til at ryge. Denne Ulyst til Tobak, der kan gaa over til fuldstændig Modbydelighed derfor, er det bedste Tegn paa en lidt efter lidt indtraadt Overmættelse og peger af sig selv hen paa det vigtigste Middel til atter at blive vel tilpas, nemlig ganske at afholde sig fra Nydelsen af Tobak. A^ed Siden af fuldstændig Afholdelse fra Tobak er det gavnligt at bevæge sig meget i frisk Luf ; herved foregaar Blodcirkulationen i et livligere Tempo, Aandedræt og Svedafsondring befordres, og dette bevirker atter en hurtigere Udskillelse af de giftige Substanser i Legemet.

34 28 Er Nervesystemet stærkt angrebet, kunne kolde Vadskninger og Afgnidninger anbefales som meget gavnlige, navnlig mod den ofte saa plagende Søvnløshed. Som direkte Lægemidler mod kronisk Tobaksforgiftning anvendes med Held alle der indeholde Garvestof. Dette forbinder sig nemlig i Legemet med Nikotinen til uopløselige og uskadelige Salte, som derpaa blive fjernede gjennem Tarmen. Behageligst blandt disse Midler ere de bekjendte Drikke : Kaffe, The og Rødvin, virksomst er maaske Agern-Kakao, der indeholder meget Garvesyre. Ogsaa Jodkalium*) virker gavnligt. efter Dr. Keihel 2 Gram daglig idet det ligeledes befordrer Nikotinens Udskillelse af Legemet. Men indtræder der ikke meget snart en Bedring, maa man raadspørge Lægen, og dette gjælder da navnlig ved Hjerteaffektioner. *) Overs, maa dog advare mod Brugen af Jodkalium som Husraad, det er ingenlunde noget indifferent Stof, særligt i en Dosis af 2 Gram daglig.

35 29 V, Hvad og hvorledes skulle vi ryge? Bedst vilde det naturligvis være, om vi kunde nyde Tobakkens Goder uden nogensinde at behøve at anvende de ovenfor nævnte Midler mod kronisk Tob aksforgiftning, om vi med andre Ord stedse under Rygningen liavde vor Opmærksomhed henvendt paa at nyde den paa en saadan Maade, at vi ganske undgik dens skadelige Følger. Mangen Læser vil maaske tænke, ja det er nemt nok at sige, men hvorledes skal man bære sig ad dermed? For at give et nøjagtigt, udtømmende Svar paa dette Spørgsmaal, vil jeg dele det i følgende to: Hvad skulle vi ryge, og hvorledes skulle vi ryge? Altsaa først: Hvad skulle vi ryge? Som vi have set, forefindes der i Tobakken forskjellige giftige Stoffer, af hvilke dog hovedsagelig Nikotinen indvirker skadeligt paa vor Organisme, hvorfor man ogsaa i Almindelighed bruger Benævnelsen Nikotinforgiftning for Tobaksforgiftning. Mærkeligt nok synes den praktiske Erfaring at modsige dette. Der indeholdes nemlig, som Dr. Wittstein og andre have paavist, indtil 10 Procent Nikotin i den i Tyskland dyrkede Tobak, noget mindre

36 30 indeholder den hollandske Tobak, endnn mindre den franske og allermindst den ægte Havanna Tobak. Og dog forekomme de ægte Havanna Cigarer os stærkest hvad de da ogsaa ere. Hvorledes hænger nu dette sammen? Svaret herpaa er dette: Tobakkens Styrke staar i direkte Forhold til den Mængde Ammoniak, den indeholder, til dens større eller mindre Brændbarhed. Jo mere Ammoniak Tobakken indeholder, des stærkere er den. Grunden hertil er følgende: Nikotinen er i Tobakken bunden til en Syre, en Forbindelse, som ved Cigarens Gløden forbrænder og gaar over i Røgen som et uskadeligt Produkt; men saa snart der er Ammoniak tilstede, neutraliserer denne Syren, d. v. s. Ammoniaken forbinder sig med Syren, medens Nikotinen bliver fri, og som saadan gaar den over i Røgen, saalænge Cigaren brænder. Følgelig faa vi som Løsning paa Gaaden den Kjendsgjerning, at jo mere Ammoniak en Cigar indeholder, des stærkere er den, fordi Nikotinen da gaar over i Røgen og derfra forplantes til Legemet. Endvidere forklares ogsaa herved, hvorfor mørke Cigarer ere stærkere end lyse. Den mørke Farve opstaar nemlig ved den saakaldte Gjæring af Tobakken. Ved denne Proces udvikler der sig hovedsagelig Ammoniak. Jo længere og intensivere denne Gjæringsproces

37 31 er, des mere Ammoniak udvikles der, des mørkere og stærkere, d. v. s. sundhedsfarligere bliver Cigaren. Derfor ere lyse Cigarer lettere og mindre skadelige for Organismen end mørke. Professor Fråntzel har gjort opmærksom paa, at næsten alle Patienter, der som Følge af Nydelsen af Tobak lide af Hjertesygdomme, pleje at ryge ægte importerede Havanna Cigarer, og ikke saadanne, som først ere blevne fabrikerede af Havanna Tobak i Bremen eller Hamborg. Dette forklares paa samme Maade. Dels har den i Havanna til Fabrikationen af Cigarer anvendte Tobak gjennemgaaet en stærkere Gjæring, dels kan der i de der rullede Cigarer, der strax friske pakkes i Kasser, ikke finde nogen Fordampning Sted under Transporten til Europa, hvorimod der snarere foregå ar en Slags Eftergjæring. Anderledes forholder det sig med de paa Fastlandet fabrikerede Cigarer, idet nemlig en stor Mængde af Ammoniaken i de tynde, løse Blade under den lange Transport kan fordampe; Tobakken lagres". Vi se deraf, at en ægte importeret Havanna Cigar er betydelig stærkere og skadeligere end en af Havanna Tobak i Hamborg eller Bremen fabrikeret Cigar. Og i Almindelighed kan man som Følge af o venstaaende Udvikling sige:

38 32 Ryg aldrig friske, fugtige, men kun vel lagrede Cigarer. Paa Grund af den i Cigaren værende Ammoniak forbrænder altsaa kun en Del af Nikotinen til uskadelige Substanser, en anden Del gaar over i Røgen og indaandes med denne. Er Cigaren nylig tændt, vil denne nikotinholdige Røg naturligvis ved at suges op gjennem Cigaren delvis afsætte sig i den; men ryger man videre, vil Resten af Cigaren, foruden den Mængde Nikotin, den oprindelig indeholdt, tillige indeholde den ved Rygningen af det første Stykke af Cigaren afsatte Nikotin, eller med andre Ord. en Cigar bliver stærkere ogskadeligere,jo længere man ryger af den. Derfor skal man aldrig tage det sidste Stykke, Stumpen", direkte i Munden, men ryge den af et Cigarrør, hvori en ikke ringe Del af Nikotinen da vil afsætte sig. Har man ikke røget Cigaren helt ud, skal man ikke senere tænde det tiloversblevne Stykke, da dette Stykke er meget stærkt og skadeligt. Et slaaende Exempel herpaa har man i de lange Virginia Cigarer. Mange Mennesker taale disse, naar de kun ryge dem halvt, og kunne paa denne Maade taale flere Cigarer efter hverandre uden at mærke noget. Ryge de

39 33 derimod en saadan Cigar helt til Ende, føle de sig utilpas. Jo langsommere og daarligere en Cigar brænder, d. v. s. videnskabeligt udtrykt, jo vanskeligere de kvæl stof holdige Tobakssubstanser forbinde sig med Ilten i Luften, des mere Ammoniak udvikler der sig i Cigaren. Dette er Tilfældet med Cigarer, der ikke ere lufttætte, og med saadanne, som ere for fast rullede. Derfor skal man aldrig ryge en Cigar, der brænder daarligt, men kaste den bort. Endvidere vide vi af Erfaring, at den Tobak, der indeholdes i Cigarer, (Cigarspidser f. Ex.) ved at ryges i Pibe, er meget stærk, ja næsten ikke til at ryge. Sagen er nemlig den. at Luften og navnlig Ilten i Luften har uhindret Adgang til Cigaren, Forbrændingen foregaar derfor bedre og kraftigere, og Nikotinen forbrænder lettere til uskadelige Substanser. Anderledes forholder det sig med Pibe. Her har Luftens Ilt kun ringe Adgang til Tobakken, navnlig til de dybere liggende Dele af den, og der indtræder derfor en langsommere Forbrænding. Følgen heraf er, at en større Del af Nikotinen gjennem Røgen kommer ind i Munden og derfra optages i Organismen. Altsaa maa man i Pibe altid ryge 3

40 34 en Tobak, der er meget lettere end den, der bruges til Cigarer. En overordentlig skadelig Indflydelse paa vort Helbred liave, som Professor Fråntøel har paavist, de ægte Virginia Cigarer, fordi de indeholde mest Nikotin og Ammoniak. Virginia Cigarer skal man altsaa helt afholde sig fra. Af særlig skadelig Virkning ere ogsaa, som allerede tidligere omtalt, alle Slags Cigaretter, navnlig paa Grund af det som Hylster anvendte Papir, der brænder sammen med Tobakken. Dette er en uomstødelig Kjendsgjerning, skjønt det endnu ikke er forklaret, hvorpaa denne skadelige Virkning beror. Men ogsaa den til Cigaretter anvendte Tobak er ofte meget usund; dette gjælder navnlig efter Dr. ilønig om den syriske, som virker meget bedøvende, endskjønt den kun indeholder liden eller slet ingen Nikotin. Sandsynligvis bliver den ved Fabrikationen svovlet i betydelig Grad. Man maa altsaa vel huske paa, at Cigaretter synes lettere og mere uskadelige end Cigarer, men ikke ere det. I al Almindelighed er, særlig naar man er beskjæftiget, Cigaren mere skadelig end Piben. Ryger man f. Ex. en Cigar, medens man skriver, stiger den varme Røg fra den bræn

41 35 dende Cigar op i Øjnene og irriterer dem i høj Grad, hvad der ikke er Tilfældet med Eøgen fra en lang Pibe. Endvidere er den milde Piberøg langt fra saa generende i et Værelse som den skarpe Cigarrøg. Vi komme nu til det andet Spørgsmaal, der er endnu vigtigere: Hvorledes skulle vi ryge? Vi skulle fremfor alt ryge med Maadehold. At det Foregaaende vil enhver have set, at det ubetinget er det bedste slet ikke at ryge. Hvem der derfor endnu kan vænne sig af dermed, gavner sit Helbred. Men den lidenskabelige Ryger er ikke hjulpen med dette Raad, og hovedsagelig for ham er jo vor hygiejniske Piece skreven. For ham gjælder som første Pligt: at holde Maade. Som vi allerede ovenfor have omtalt, gjør Tobakken mindst Skade, naar man ryger efter et Maaltid, ja den kan da endog befordre Fordøjelsen, og jo rigeligere og bedre Maaltidet har været, des mere gjælder dette. Erfaringen viser os da ogsaa, at vi lige efter at have spist kunne taale stærkere Cigarer end ellers, Enhver maa derfor søge saa vidt muligt at indskrænke Tobaksrygningen til efter Maaltiderne. Herved vilde man tillige undgaa et Overmaal af Tobaksnydelse, thi da vel ingen indtager mere end fem Maaltider daglig, vilde det blive fem Cigarer eller Piber om Dagen, hvad der 3*

42 36 for Folk, som ere vante til at ryge, og som ved Siden a faa tilstrækkelig legemlig Bevægelse, ikke vilde være for meget. I hvert Fald maa man ikke dette kan ikke siges for ofte ryge, naar Maven er tom. Kommer Røgen og det af den skarpe Tobakssaft gjennemtrængte Spyt i direkte Berøring med Mavenerverne, blive disse lammede og paavirkede i meget betydelig Grad \ bliver derimod Nikotinen optagen i Saftstrømmen sammen med de fordøjede Næringsstoffer, er dens Virkning betydelig svækket, dens skadelige Indflydelse formindsket, en Kjendsgjerning, som ogsaa gjælder for andre Giftstoffer. Medens Piben tidligere var uindskrænket Hersker, har Gigar en i Løbet af de sidste A.aitier vunden mere og mere Terræn. Dette ligger i den fremadskridende Kulturudvikling, i Forandringer af Menneskets Levemaade og den større Udnyttelse af Tiden. Cigaren kan man overalt kjøbe enkeltvis. Forretningsmanden, Embedsmanden og andre, som ofte gaa hjemmefra om Morgenen for først at vende hjem hen paa Aftenen, vilde i Dagens Løb generes for meget af at have Lommerne stoppede med Pibe og Tobak. Endvideie vilde det at stoppe, tænde og kradse Piben ud være for tidsspildende og omstændeligt i de ofte smaa Pavser, der levnes mellem de

43 37 forskjellige Arbejder. Derfor er Cigaren vel mere praktisk; men fra et hygiejnisk Standpunkt er og bliver den skadeligere. Har man skaaret Spidsen af Cigaren, skal man ikke strax tænde denne, men trykke den lidt, tage den anden Ende i Munden og puste stærkt ind i Cigaren; man vil da se, at der flyver en Mængde Støv og Tobakspartikler ud af den, som ellers vilde være trængte ind i Munden og ned i Lungerne. Mange bruge istedetfor dette at banke den afskaarne Ende af Cigaren mod en eller anden Gjenstand, en Fremgangsmaade, som vel er bedre end slet intet, men som dog langt fra virker saa rationelt som det at puste igjennem Cigaren. Har man i nogen Tid røget paa en Cigar, navnlig en stærk, uden at lade Spidsen komme i Berøring med Tænderne eller Spyttet, ser man en tyk, brun, nikotinholdig Saft trænge frem gjennem Spidsen. Har man derimod fugtet Spidsen med Tænderne eller Tungen, mærker man intet til denne Saft, fordi den da afslikkes og optages i Spyttet for med detie at gaa over i Organismen. Man skal derfor holde Cigaren mellem Læberne alene og ikke mellem Tænderne. Endnu skadeligere er den slette Vane stadig at beholde Cigaren i Munden. Denne Maade at ryge paa er navnlig almindelig ved

44 38 Kortspil. Man kan se den passionerede Spiller sidde med Cigaren i den venstre Mundvig, det venstre Øje knebet sammen thi den opstigende Røg bider stærkt og med Læberne aabnede lidt. idet lian snapper efter frisk Luft, da Eøgeii næsten tager Vejret fra ham. Dette er en højst skadelig Maade at ryge paa; Øjnene blive stærkt afficerede, Lungerne fyldes med den røgmættede Luft, og ved den stadige Sugen paa Cigaren trænger Nikotinsaften tilligemed Cigarpartikler ind i Munden og maaske videre ned i Maven. Endnu værre bære andre sig ad, som man ligefrem kan kalde Cigarspisere". Hvad enten Cigaren brænder eller er gaaet ud, have de den stedse i Munden og tykke og bide i den med en næsten utrolig Energi. At denne Maade at ryge paa har alle de ovenfor omtalte skadelige Følger, kun i endnu højere Grad, er vel indlysende. Enhver, der har denne skadelige Vane, maa hurtigst vænne sig af med den, og med lidt god Villie og nogen Energi er det ikke uopnaaeligt. Som et hensigtsmæssigt Middel hertil kan anbefales et simpelt Cigarrør med Hornspids, af hvilket man da maa ryge hele Cigaren. Ligeledes er, som enhver selv maa kunne indse. Synkning og Indaanden af Røg meget skadelig.

45 '69 Hvad nu Brugen af Oigarrør angaar, saa gj ælder som Hovedfordring den aller største Properhed. Bedst er det, altid at have Røret liggende i Cigarfutteralet eller et særligt Etui, da der, hvis det bæres løst i Lommen, let sætter sig Støv og Tøjfnug paa dets indvendige Side; disse opsuge Nikotin i sig og blive under Rygningen indaandede. I hvert Fald maa man puste Cigarrøret godt ud, inden man bruger det. Meget at anbefale er det ogsaa, stedse at have nogle Fuglefjer i Lommen til hyppig Rensning af Røret. Jeg plejer selv paa mine Spadsereture paa Mark og i Skov at samle mig saadanne, og har saaledes altid rigeligt Forraad; men har man sin egen Husstand, kan man jo faa dem endnu lettere. I den senere Tid er der konstrueret mere og mindre kunstige Cigarrør, som ved en indvendig Mekanisme skulle forhindre Nikotinen fra at trænge ind i Munden. Man søger at opnaa dette dels ved Vat, der er anbragt foran Cigarrørets Spids, dels ved et snoet Glasrør, i hvilket Nikotinen skal afsætte sig. Jeg har prøvet dem næsten alle, men kan ikke med god Samvittighed anbefale noget af dem; thi dels er den forflygtigede Nikotin næsten ikke til at adskille fra Røgen, dels gaar der, hvis Røgen virkelig bliver intensivt renset, form eget af det aromatiske Stof tabt, og man

46 40 faar ikke nogen velsmagende Høg i Munden. Bedst ere derfor de billige, simple Cigarspidser, som man hyppigt kan forny. Brugen af Merskumsrør bliver just skadelig derved, at man ofte med Villie lader være med at rense dem indvendigt, for at de kunne faa den eftertragtede brunlige Farve. Vi komme nu til Piben. Rygning af Pibe er absolut mindst skadelig, og jo længere Piben er, des mindre skadelig er den. I korte Rør kan den nikotinholdige Saft ikke saa let afsætte sig som i lange, hvor den har længere Vej at tilbagelægge. Desuden er ogsaa den fint skaarne Tobak, man plejer at ryge i smaa, korte Piber, meget mere skarp og bidende end den grovt skaarne, man ryger i lange Piber. Det Raad at puste i Cigaren, inden man tænder den, for at fjerne Støvet, bør man i endnu højere Grad følge, naar Talen er om at xyge Pibe. Gjemme vi vor Tobak i en Kasse, se vi altid paa Bunden en Mængde fint Støv, og dette maa naturligvis paa ingen Maade komme over i vor Organisme. Man skal derfor, hver Gang man kjøber Tobak, sigte den godt, inden man ryger den, og desuden puste godt igjennem enhver nystopp et Pibe. Hvad Pibehoveder angaar, ere Træhoveder i Almindelighed at foretrække for Porcel-

47 41 lænshoveder. Enhver Ryger véd, hvilken Kval det er at ryge et nyt Porcellænshoved til. Da nemlig Porcellæn er en god Varmeleder, bliver der af den glødende Tobak udstraalet megen Varme, som gaar tabt i Luften, og man maa suge i et væk for at holde Ild i Piben. Derved kommer man til at indaande hed, glødende Røg, som bider og brænder stærkt. Har der derimod først dannet sig en Skorpe i et Porcellænshoved, finder der, som i et Hoved af Træ, næsten ikke mere nogen Varmeudstraaling Sted, og der indtræder en langsom og behagelig Forbrænding af Tobakken. Men, som sagt, Tilrygning af Porcellænshoveder er meget skadelig for Sundheden. En Tidlang kom Merskumspiberne i Vanry, navnlig i England, fordi man troede, de indeholdt giftige Substanser. Som Følge heraf lod Analytical Sanitary Commission i Aaret 1869 anstille en Undersøgelse, men fandt ingen skadelige Stoffer i dem. Kun i en Slags Merskumspiber, de saakaldte Magih-Pipes, som ved Rygning meget hurtigt blive brune, fandt man en Tilsætning af Argentum nitricum (Helvedessten), hvilket imidlertid ikke gjør dem skadelige for Sundheden. Hovedfordringen til enhver, der ryger Pibe, er naturligvis den største Properhed. Det er ikke tilstrækkeligt at fjerne Tobakssaucen fra

48 42 Svampdaasen; hele Røret maa fra Tid til anden underkastes en grundig Rensning. Hvor ofte dette bør ske, afhænger naturligvis af, om man bruger den samme Pibe lidt eller meget. En saadan Rensning er vel altid en omstændelig Historie, men den er ganske nødvendig. Jeg kan anbefale følgende Fremgangsmaade som den bedste, jeg kjender: Man kjøber et Piberensningsapparat, som bestaar af en lille Vandbeholder, der løber ud i et spidst Rør. Vandet bringes i Kog ved Hjælp af Spiritus, og man lader den hede Vanddamp, som strømmer ud igjennem Rørets Spids, trænge op igjennem Piberøret og Pibespidsen saa længe, indtil den som rene, klare Draaber falder ned i et nedenunder anbragt Fad. Derpaa lader man Piben blive rigtig tør, og man kan igjen temmelig lang Tid glæde sig ved en mild, behagelig Smag. Pibespidsen maa man dog rense godt med en Fjer, hvergang man har røget en Pibe Tobak. Har man flere Piber, hvad der er det eneste rette, skal man hver Dag tage en ny i Brug; de andre skal man hænge eller stille op, stedse med aftaget Hoved, for at Luften kan have god Adgang, Saften blive tilstrækkeligt indtørret og Nikotinen fordunste; bærer man sig ad paa denne Maade, er en Hovedrensning langt sjældnere nødvendig. Forsømmer man disse Forsigtighedsregler, kan det have meget

49 43 slemme Følger. Saaledes fortæller Dr. Marchand følgende karakteristiske Tilfælde: En stærk Ryger tog nogle kraftige Drag af en Pibe, i hvilken der var daarlig Luft, fik herved en Prop af stivnet Tobakssauce, der havde løsnet sig, op i Munden og sank den uvilkaarligt. Snart efter følte han sig tung i Hovedet^ hans Tanker bleve uklare, han saa alt som i Taage, der indtraadte Øresusen og Tørhed i Halsen. I den Tro, at Ildebefindendet vilde gaa over, naar han kom i frisk Luft, gik han ud; dog tog Svimmelheden og Tungheden i Hovedet til, hans Sanser bleve svagere og svagere, og tilsidst faldt han bevidstløs om. Efter nogen Tids Forløb blev han funden af en Forbigaaende og bragt til sit Hjem. Her indtraadte gjentagne Opkastninger, hvorpaa Bevidstheden vendte tilbage; men snart efter faldt Patienten i en urolig, somnolent Tilstand og blev liggende meget syg i længere Tid. Et Exempel med andre Ord paa en akut Tobaksforgiftning, fremkaldt ved Brugen af en uren, tilstoppet Pibe. Ogsaa paa Pibeomraadet have opfindsomme Hoveder konstrueret alle mulige Slags Sundhedspiber", Normalpiber" o. s. v., som skulle raade Bod paa alle Ulemper. Enhver enkelt af de forskjellige Former er naturligvis overordentlig praktisk'', original" og uundværlig

50 44 for enhver Ryger". Jeg har prøvet de fleste af disse Piber, men kan ikke helt give nogen af dem min Anbefaling. Da nemlig Konstruktionen i Reglen er meget kompliceret, bliver Rensningen, som dog maa foretages af og til, om end sjældnere, ogsaa mere vanskelig. Til Slut skal jeg blot tilføje, at man ikke skal vænne sig til at ryge i fri Luft; navnlig bør Beboerne af store Byer, som saa sjældent have Lejlighed til at indaande den friske Luft paa Mark og i Skov, lægge sig dette paa Hjerte. VI. Tobaksrygningens gavnlige Indflydelse. Vi have i det Foregaaende set, hvorledes Nydelsen af Tobak efterhaanden virker mere eller mindre skadeligt paa de forskjellige Organer, alt eftersom vi ere mere eller mindre stærke Rygere. Skulde man da ikke i Betragtning heraf hellere helt lade være med at ryge? Ja, hvad hjælper det vel at føre en Diskussion om dette; vi vilde dog ikke omvende nogen. Næsten enhver Ryger vilde svare os det samme :

51 45 Har jeg blot min Pibe Tobak eller min Cigar, saa....!" Ser man uhildet paa Sagen, maa man indrømme, at Tobaksrygning ved Siden af al den Skade, den anretter, dog ogsaa har sine gode Sider. Ere vore Kræfter udtømte og vore Nerver slappede af aandelig og legemlig Anstrængelse, ligger det nær at søge et Pirringsmiddel til at stramme os op, og dertil egner Tobakken sig fortrinligt. Men Tobakken kan ogsaa rent lokalt virke gavnligt paa enkelte Organer i vort Legeme. Som vi have set, indvirker den paa Tarmkanalen og befordrer ofte paa behagelig Maade Fordøjelsen; overfor nervøse Tandsmerter kan den virke lindrende, ligesom den overhovedet paa Tænderne, navnlig hule, har en gavnligog ikke, som man ofte hører, en skadelig Indvirkning. Denne almindelige Vildfarelse kommer af, at stærke Rygere ofte have uappetitlige, gullige Tænder, hvilket imidlertid kun er en Følge af Mangel paa Renlighed. Børster man regelmæssigt Tænderne, hvad enhver bør gjøre, blive mulige Spiserester hindrede i at afsætte sig, og paa den rene le, paa Tændernes Glasur har Røgen absolut ingen skadelig Indflydelse. Tværtimod maa det af Tobak gjennemtrængte, skarpe Spyt i høj Grad hemme de utallige Bakterier i Munden i deres Udvikling og næsten ganske hindre Gjæring af Spise

52 46 rester i de hule Tænder, som vanskeligt lade sig rense. Deraf kommer det ogsaa, at Tobaksrygeren kan have en skarp, men aldrig ildelugtende Aande. Endvidere tillægger man Tobakken Egenskaber i Retning af at virke beskyttende mod miasmatisk Smitte; ihvorvel dette ikke er fastslaaet, maa man dog antage, at den indaandede Luft bliver desinficeret i betydelig Grad af Tobaksrøg og Tobakssaft. Tidligere blandede man endog Medikamenter i Tobakken, idet man forestillede sig, at Indaanding af Røgen af denne Blanding virkede omtrent som Indaanding ved Hjælp af et Inhalationsapparat. Saaledes brugte man f. Ex. Jodoform-Cigaretter mod Aandedrætsbesværlighed; dette er man dog kommen bort fra, da Virkningen var lig Nul. VII. Skraatobakken. Efter at vi have set, hvor skadeligt den nikotinholdige Tobakssaft virker, naar den trænger ned i Mave og Tarmkanal, maa det

53 47 forekomme højst mærkeligt, at Skraatobakken ikke anretter større Ulykker, end den virkelig gjør. Skraaen bliver jo dog tykket og suget, og dens Bestanddele trænge saaledes gjennem Spyttet ned i Maven. Man skulde tro, at dette strax maatte have en Nikotinforgiftning til Følge; dog indtræder der højst en Betændelse af Mundens Slimhinde eller en Mavekatarrh. Skraatobakken bliver nemlig tilberedt saaledes, at den største Del af Nikotinen fjernes fra den. Trods dette bliver det at skraa dog altid en styg og skadelig Yane; thi Saften af Skraaen er meget for skarp og bidende for vor Organisme. Der findes ogsaa i den medicinske Litteratur talrige Exempler paa, at Folk ere sovede ind med et Stykke Skraa i Munden, som saa lidt efter lidt har opløst sig i Spyttet og fremkaldt farlige Nikotinforgiftninger, Kvælninganfald o. s. v. Særlig farligt er det at bruge Cigarstumper som Skraa. Mest tilbøjelige til at skraa ere Folk, hvem Oigar eller Pibe vilde genere under deres anstrængende legemlige Arbejde, som Søfolk og Soldater; hos disse udskille Giftstofferne sig vel lettere ved stærk Hududdunstning og forøget Stofskifte; dog ogsaa for dem er Skraatobak skadelig og farlig. Enhver bør derfor anvende al Energi paa at blive denne Vane kvit, og dette kan nemmest opnaaes ved først

54 48 at tygge andre Stoffer med krydret Smag som Ingefær eller Kakao; gjennem dette Overgangsstadium er Vejen til fuldstændig Afholdelse fra Skraatobak ikke saa lang. VIII. Snustobakken, Mindst skadelig af de forskjellige Former, hvorunder Tobakken nydes, er Snustobakken. Næsens Slimhinde synes kun i ganske ringe Grad i Stand til at optage de giftige Stoffer i sig og overføre dem til Organismen, forøvrigt bliver jo ogsaa største Delen af den i Næsen opsnuste Tobak umiddelbart efter fjernet, dels ved Ny sen, dels derved, at man pudser Næsen. Anderledes forholder det sig, naar det til Indpakning af Snustobak anvendte Materiale indeholder Giftstoffer, som gaa over i Tobakken. Dette er oftere forekommet, og særlig ved Indpakning i Staniol indtræder let Blyforgiftning. Saadanne Tilfælde af Blyforgiftning ere temmelig talrige i den