1. DECEMBER Har vi brug for Gud?

Transkript

1 1. DECEMBER Har vi brug for Gud?

2 34567 Vol. 134, No. 23 Semimonthly DANISH DETTE BLAD, Vagttarnet, ærer Jehova Gud, universets Hersker. Det trøster folk med den gode nyhedomatgudshimmelskerige snart vil fjerne al ondskab og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro pajesuskristus,derdøde for at vi kan opnaevigtliv,ogsom nu er konge i Guds rige. Bladet er udkommet uafbrudt siden Det er upolitisk og holder sig til Bibelen som autoritet. ( Gennemsnitligt oplag: PA 210 SPROG 1. DECEMBER 2013 HOVEDEMNE Har vi brug for Gud? Hvorfor stille spørgsmalet? 3 Hvorfor vi har brug for Gud 4 OGSA I DETTE NUMMER Jeg gjorde tjenesten for Jehova til min livsgerning 8 Vil du gerne vide mere, ellerønskerduet gratis bibelkursus? Besøg eller skriv til Jehovas Vidner Stenhusvej Holbæk Danmark (For DANMARK, FÆRØERNE, GRØNLAND, ISLAND, NORGE og SVERIGE). En komplet liste over adresser i hele verden findes pa Denne publikation maikkesælges.denerud- givet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract SocietyofNewYork,Inc.;L.Weaver,Jr.,President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. ( s Kom nær til Gud Se! Jeg gør alting nyt 11 Af bjergene vil du bryde kobber 12 Undervis dine børn Jesus Kristus en baby eller en konge? 14 Svar pa bibelske spørgsmal 16 LÆS MERE ONLINE r OFTE STILLEDE SPØRGSM AL OM JEHOVAS VIDNER Hvorfor kalder I jer Jehovas Vidner? (Se under OM OS > OFTE STILLEDE SPØRGSM AL) DOWNLOAD DETTE BLAD I FORSKELLIGE FORMATER 1. DECEMBER Har vi brug for Gud?

3 HOVEDEMNE Hvorfor stille spørgsm alet? Har du det fint uden Gud? Det er der millioner der har. Sadan stod der for nylig pa en reklametavle finansieret af en gruppe ateister. De føler åbenbart ikke at de har brug for Gud. Der er ogsa mange der hævder at tro pa Gud, men lever deres liv som om han ikke eksisterer. Salvatore Fisichella, enkatolsk ærkebiskop, siger om medlemmer af sin kirke: Set udefra ville ingen tro at vi er kristne eftersom vi har samme livsstil som de ikketroende. Nogle synes de har for travlt til at beskæftige sig med Gud. De mener at han er for fjern og utilnærmelig til at spille nogen større rolle i deres liv. De henvender sig kun til Gud nar de har problemer eller ønsker sig noget som om han er en tjener der skal lystre deres mindste vink. Andre tillægger ikke religiøse læresætninger særlig stor betydning. De lever i hvert fald ikke efter det deres trossamfund lærer. Eksempelvis synes 76 procent af alle katolikker i Tyskland at det er i orden at en mand og en kvinde bor sammen før de bliver gift en holdning der er i strid bade med det deres kirke lærer, og det Bibelen siger. (1 Korinther 6:18; Hebræerne 13:4) Det er selvfølgelig ikke kun katolikker der kan se at der er et misforhold mellem deres religiøse tilknytning og deres made at leve pa. Præster fra mange forskellige trossamfund klager over at deres sognebørn i praksis opfører sig som ateister. Disse eksempler rejser spørgsmalet: Har vi overhovedet brug for Gud? Dette spørgsmal er bestemt ikke af ny dato. Det tages op allerede pa Bibelens første sider. For at finde svaret vil vi nu se nærmere pa nogle facetter af emnet i Første Mosebog i Bibelen. 1. DECEMBER

4 Hvorfor vi har brug for Gud Ifølge psykiatere og psykologer har folk brug for åndelige værdier for at være virkelig lykkelige. At det forholder sig sadan, ses af at mange føler at de har behov for at engagere sig i en eller anden sag der hæver sig op over deres dagligdag. Nogle søger at dække dette behov ved at bruge noget af deres fritid pa kunst, musik, oplevelser i naturen og sa videre. Men de fleste finder ikke nogen dyb og varig tilfredshed ved sadanne beskæftigelser. Det faktum at vi mennesker har et medfødt åndeligt behov, kommer ikke bag pa bibellæsere. De indledende kapitler i Første Mosebog viser at Gud talte regelmæssigt med de to første mennesker han havde skabt, og det gav dem mulighed for at fa et nært forhold til ham. (1 Mosebog 3:8-10) Gud har ikke skabt menneskene til at leve uafhængigt af ham; de har behov for at kommunikere med deres Skaber. Dette åndelige behov omtales ofte i Bibelen. For eksempel sagde Jesus: Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov. (Mattæus 5:3) Det fremgar af disse ord at en vigtig forudsætning for at fa et lykkeligt og tilfredsstillende liv er at vi dækker vores medfødte åndelige behov. Hvordan kan vi gøre det? Jesus pegede pa svaret da han sagde: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund. (Mattæus 4:4) Pa hvilke ma- der kan Guds udtalelser, det vil sige hans tanker og vejledning som findes i Bibelen, gøre det muligt for os at leve et lykkeligt og meningsfyldt liv? Lad os se pa tre af dem. Vi har behov for god vejledning I dag er der utallige eksperter og specialister der tilbyder vejledning vedrørende parforhold, sex, familieliv, konfliktløsning og om hvordan man finderlykken og selve meningen med tilværelsen. Men hvem er mere kvalificeret til at give god, ligevægtig radgivning om alle disse emner end menneskets Skaber, Jehova Gud? Det kan illustreres pa denne made: Nar du køber noget nyt, for eksempel et kamera eller en computer, forventer du at der følger en brugsan- Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. 4 VAGTT ARNET Brugsanvisningen, Bibelen, viser os hvordan vi bedst kan bruge vores liv

5 Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal ga. Hvis blot du gav agt pa mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger. Esajas 48:17, 18 visning eller instruktionsbog med som forklarer hvordan man anvender og far størst glæde af produktet. Bibelen kan sammenlignes med en sa- dan brugsanvisning. Det er en brugsanvisning fra Gud, fabrikanten sa at sige, som viser os hvordan vi bedst kan bruge vores liv. Den forklarer hvad hensigten er med produktet vores liv som mennesker og hvordan vi bør bruge det for at opna det bedste resultat. Som enhver anden velskrevet brugsanvisning advarer Bibelen mod handlinger der kan skade produktet. Andre kommer maske med rad og forslag som virker appellerende og forekommer nemmere at følge, men er det ikke mest logisk at tro at vi kan undga problemer og opna de bedste resultater ved at følge Skaberens vejledning? Jehova giver os anvisninger og instruktioner, men han tvinger os ikke til at følge dem. Nej, som den kærlige velgører han er, siger han appellerende til os: Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal ga. Hvis blot du gav agt pa mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger. (Esajas 48:17, 18) Hvis vi følger Guds vejledning, vil det ga os godt. Eller sagt pa en anden made: Vi har brug for Gud for at kunne have det godt og være lykkelige. Vi har brug for svar pa livets store spørgsmal Nogle føler ikke at de har brug for Gud fordi der er sa meget her i livet der ikke stemmer med at han skulle være en kærlig Skaber. De spørger for eksempel: Hvorforlider gode mennesker ondt? Hvorfor bliver nogle børn født med deformiteter? Hvorfor er livet sa uretfærdigt? Det er seriøse og relevante spørgsmal, og at fa tilfredsstillende svar pa dem kan fa vidtrækkende indflydelse pa vores liv. I stedet for hurtigt at give Gud skylden for sadanne problemer, lados da se hvad hans ord, Bibelen, har at sige. I det tredje kapitel i Første Mosebog finder vi beretningen om Satan der, i skikkelse af en slange, forsøgte at fa de to første mennesker til at overtræde JehovaGuds befaling om ikke at spise af frugten pa træet til kundskab om godt og ondt. Gud havde sagt at de ville dø hvis de gjorde det. Men Satan sagde til Eva: I skal visselig ikke dø. For Gud v ed at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt. 1 Mosebog 2:16, 17; 3:4, 5. Med disse ord hævdede Satan ikke blot at Gud var en løgner; han antydede ogsa at Guds made at styre pa er uretfærdig. Djævelen pastod at menneskene ville klare sig bedre hvis de lyttede til ham. Hvordan kunne disse stridsspørgsmal besvares? Jehova valgte at lade begivenhederne ga deres gang sa alle kunne se om de anklager der var blevet rettet mod ham, var sande eller falske. Gud gav altsa Satan og dem der har stillet 1. DECEMBER

6 sig pa hans side, mulighed for at bevise at menneskene kan klare sig godt uden Gud. Hvad mener du om Satans pastande? Kan vi mennesker klare os godt her i livet og styre jordens anliggender pa en god made uden Gud? Er lidelser, uretfærdighed, sygdom, kriminalitet, moralsk forfald samt krig, folkedrab og andre grusomheder som har plaget menneskeheden op gennem århundrederne, ikke et ubestrideligt vidnesbyrd om at menneskets forsøg pa at styre sig selv uafhængigt af Gud har været en total fiasko? Bibelen viser at det ikke er Gud der er ansvarlig for menneskehedens problemer. Den siger derimod at en af hovedarsagerne til dem erat det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det. Prædikeren 8:9. Set pa den baggrund er det tydeligt at vi bør vende os til Gud for at fa svar pa vores spørgsmal og for at finde ud af om der er en løsning pa de problemer vi slas med. Men hvad vil Gud gøre? Vi har brug for Guds hjælp Menneskene har længe gerne villet være fri for sygdom, alderdom og død. Der er blevet brugt masser af tid, energi og penge pa at bekæmpe disse faktorer men kun til lidt eller slet ingen nytte. Nogle har troet at de kunne forblive unge ved hjælp af en livseliksir, en ungdomskilde, et shangri-la eller noget andet. Men alle disse forhabninger har ført til skuffelse. Gud ønsker at vi skal have det godt og være lykkelige. Det var hans oprindelige hensigt med at skabe menneskene, og det har han ikke glemt. (1 Mosebog 1:27, 28; Esajas 45:18) Vi har Jehova Guds forsikring om at han vil gennemføre alt hvad han har sat sig for. (Esajas 55:10, 11) Bibelen indeholder Guds løfte om at han vil genindføre de paradisiske forhold som gik tabt for det første menneskepar. I den sidste bog i Bibelen finder vi disse ord: Han [Jehova Gud] vil tørre hver tare af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller I Bibelen kan vi finde den vejledning og hjælp vi behøver ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet. ( Abenbaringen 21:4) Hvordan vil Gud skabe sadanne vidunderlige forhold, og hvordan kan dette løfte komme os til gavn? Guds søn, Jesus Kristus, lærte sine disciple at bede om at Guds vilje matte ske. Mange mennesker kender og beder ofte denne bøn, som nogle kalder Fadervor. Den lyder: Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, saledes ogsa pa jorden. (Mattæus 6:9, 10) Ja, Guds rige er det middel Jehova vil bruge til at rade bod pa de sørgelige konsekvenser af menneskers styre og indføre den retfærdige nye verden han har lovet. (Daniel 2:44; 2 Peter 3:13) Hvad ma vi gøre for at fa gavn af Guds løfte? Flere oplysninger om hvordan dette rige vil sørge for at Guds vilje sker pa jorden, findes i kapitel 8 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af JehovasVidner. Bogen er tilgængelig online og kan downloades fra hjemmesiden 6 VAGTT ARNET

7 Jesus Kristus peger pa det enkle skridt vi ma tage: Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus. (Johannes 17:3) Ja, med Guds hjælp er det muligt for os at opna evigt liv i Guds lovede nye verden. Dette fremtidshab kan sikkert overbevise dig om at der findes endnu en grund til at svare ja til spørgsmalet: Har vi brug for Gud? Tiden er inde til at søge Gud For to tusind år siden sagde apostlen Paulus følgende til nogle fordomsfrie athenere pa Areopagus, eller Areshøjen, i Athen: Han giver selv liv og ånde og alting til alle. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sadan som ogsa nogle af digterne iblandt jer har sagt: For vi er ogsa hans afkom. Apostelgerninger 17:25, 28. Det Paulus sagde til athenerne, gælder stadig. Det er Skaberen der har givet os den luft vi ind- ånder, den mad vi spiser, og det vand vi drikker. Vores eksistens er ganske enkelt afhængig af alle de gode ting Jehova sørger for til os. Men hvorfor erhan blevet ved med at tage sig af menneskene uanset om de skænker ham en tanke eller ej? Paulus sagde at det var for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. Apostelgerninger 17:27. Kunne du tænke dig at lære Gud bedre at kende? Vil du gerne vide mere om hans hensigter og de rad han giver om hvordan vi kan fa et godt liv nu og i al evighed? Hvis det er tilfældet, vil vi gerne tilskynde dig til at tale med den der gav dig dette blad, ellerat kontakte bladets udgivere. De vil med glæde hjælpe dig. ˇ Gud ønsker at vi mennesker skal være lykkelige nu og i al evighed 1. DECEMBER

8 LIVSBERETNING Jeg gjorde tjenesten for Jehova til min livsgerning FORTALT AF BILL WALDEN Da jeg gik ud af highschool i januar 1937, begyndte jeg at læse pa Iowa State University, som ligger i det midtvestlige USA, i nærheden af det sted hvor vi boede. Næsten al min tid gik med at studere og at arbejde for at betale for undervisningen. Lige fra jeg var helt ung, havde høje bygninger og hængebroer haft min store interesse. I begyndelsen af 1942, kort efter at USA var gaet ind i den anden verdenskrig, havde jeg læst i næsten 5 år og manglede blot et par maneder i at færdiggøre min uddannelse som civilingeniør. Pa det tidspunkt boede jeg sammen med to værelseskammerater. En af dem foreslog at jeg talte med den mand der besøgte drengene pa etagen nedenunder. Der mødte jeg John O. (Johnny) Brehmer, der var et af Jehovas Vidner. Jeg var meget imponeret over at han kunne finde Bibelens svar pa stort set alle spørgsmal. Det førte til at han og jeg begyndte at studere Bibelen sammen pa regelmæssig basis, og med tiden fulgtes jeg med ham i forkyndelsen nar jeg havde mulighed for det. Johnnys far, Otto, var blevet et af Jehovas Vidner mens han var direktør i en bank i Walnut, Iowa. Otto sagde sin stilling op for at kunne forkynde pa heltidsbasis. Hans og hans families gode eksempel hjalp senere hen mig til at træffe en vigtig beslutning. EN VIGTIG BESLUTNING En dag fortalte dekanen pa universitetet mig at mine karakterer var blevet darligere, og at jeg derfor ikke ville kunne besta min eksamen. Jeg husker at jeg bad inderligt til Jehova om hans ledelse. Kort efter blev jeg kaldt til samtale hos en af de professorer der underviste mig pa universitetet. Han fortalte mig at en stilling som ingeniør var blevet slaet op, og at han havde taget sig den frihed at tage imod tilbuddet pa mine vegne. Jeg takkede professoren, men sagde at jeg var besluttet pa at gøre tjenesten for Jehova til min livsgerning. Jeg blev døbt den 17. juni 1942, og kort tid efter blev jeg pioner, som Jehovas Vidners heltidsforkyndere kaldes. Senere samme år blev jeg indkaldt til militærtjeneste og matte forklare for udskrivningskommissionen hvorfor min samvittighed ikke tillod mig at ga i krig. Jeg fremviste beedigede skriftlige erklæringer fra universitetsprofessorer der skrev om mine gode karakteregenskaber og færdigheder som ingeniør. Trods disse positive erklæringer endte det med at jeg blev idømt en bøde pa dollars og en fængselsstraf pa fem år, som jeg skulle afsone i Leavenworth, Kansas. MIT LIV I FÆNGSLET Over 230 unge Jehovas Vidner var blevet dømt til at afsone deres straf i dette forbundsfængsel. 8 VAGTT ARNET

9 Vi blev anbragt i en afdeling hvor man drev landbrug, og vi var under opsyn af adskillige vagter. Nogle af dem kendte til vores kristne neutralitet og var positive over for os. Et par af vagterne støttede os i vores bestræbelser for at holde regelmæssige møder. De hjalp os ogsa med at fa bibelsk litteratur ind i fængslet. Fængselsinspektøren abonnerede endda pa bladet Consolation (nu Vagn op!). MIN LØSLADELSE OG MIN MISSIONÆRTJENESTE Da jeg havde afsonet tre år af min dom pa fem års fængsel, blev jeg løsladt den 16. februar 1946, nogle fa maneder efter den anden verdenskrigs ophør. Jeg gik straks i gang igen som pioner. Jeg fik til opgave at vende tilbage til byen Leavenworth. Det gruede jeg for eftersom der var hel del fordom mod Jehovas Vidner d er. Det var svært for mig at fa et job jeg kunne leve af, og endnu sværere at finde et sted at bo. Jeg husker at jeg en dag da jeg var ude at forkynde, mødte en af mine tidligere vagter som rabte: Kan du sa se at forsvinde herfra! Da jeg sa baseballbattet i hans hand, gibbede det i mig, og jeg skyndte mig væk. Ved et andet hus sagde en kvinde til mig at jeg skulle vente et øjeblik, hvorefter hun lukkede døren. Pludselig blev der åbnet et vindue pa første sal og hældt en kaskade af snavset opvaskevand ned over mig. Jeg havde dog ogsa mange glæder i tjenesten. Senere hørte jeg at nogle af dem jeg havde givet læsestof, var blevet Jehovas Vidner. I 1943 var der blevet oprettet en missionærskole i den nordlige del af staten New York. Den kom senere til at hedde Vagttarnets Bibelskole Gilead. Jeg blev indbudt til at komme pa denne skole, og den 8. februar 1948 udgik jeg fra den tiende klasse. Jeg blev tildelt distrikt pa Guldkysten, nu kendt som Ghana. Da jeg ankom til Guldkysten, var det min opgave at forkynde for embedsmænd og europæere. Med en lokal høvding p a Guldkysten, nu Ghana Fængslet i Leavenworth i dag. Omkring 230 af os afsonede vores fængselsdom d er I weekenderne arbejdede jeg sammen med en menighed og gik i tjenesten med forkynderne. Jeg tog ogsa ud for at besøge isolerede brødre og søstre og oplære dem i forkyndelsen. Derudover var jeg rejsende tilsynsmand i Elfenbenskysten, som støder op til Ghana. Mens jeg tjente i disse omrader, lærte jeg at leve som de indfødte. Jeg sov i lerhytter, spiste med fingrene og gik ud et afsides sted ligesom israelitterne gjorde i ørkenen. (5 Mosebog 23:12-14) 1. DECEMBER

10 Det var med til at give mig og de missionærer jeg samarbejdede med, et godt omdømme. Vi oprettede bibelstudier med hustruerne til nogle af de lokale embedsmænd. Nar modstandere gav os problemer og fik skaffet en ordre til at inddrage vores visa, lagde disse hustruer pres pa deres mænd sa ordren blev tilbagekaldt! Ligesom mange andre missionærer i Afrika fik jeg malaria. Jeg fik kulderystelser og feberanfald som gjorde at jeg talte i vildelse. Nogle gange matte jeg holde om underkæben sa mine tænder ikke klaprede. Men min tjeneste for Jehova bragte mig ikke desto mindre fortsat stor glæde og tilfredshed. I de første fire år jeg var i Afrika, korresponderede jeg med Eva Hallquist, som jeg havde mødt før jeg forlod USA. Jeg fik at vide at hun skulle udga fra Gileadskolens 21. klasse den 19. juli Afslutningshøjtideligheden ville finde sted ved et internationalt stævne pa Yankee Stadium i New York. Efter aftale med en skibskaptajn lykkedes det mig at sejle gratis med til USA ved at udføre arbejde om bord. Efter at have sejlet i 22 dage, undertiden i hard sø, ankom jeg til USA og tog hen for at møde Eva pa Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn. D er, pa et tag med vid udsigt ud over New Yorks havn og høje bygninger, friede jeg til hende. Senere tog Eva med mig tilbage til Guldkysten. Med Betty FAMILIEFORPLIGTELSER Efter at have tjent sammen med Eva i Afrika i adskillige år fik jeg brev fra min mor, hvori hun skrev at min far havde faet kræft og var døende. Eva og jeg fik orlov fra vores opgave og rejste tilbage til USA. Fars helbred forværredes hurtigt, og inden længe døde han. Senere, efter at vi havde været i Ghana i næsten fire år, erfarede vi at min mors helbred var blevet meget darligt. Nogle af vores venner syntes at vi burde rejse hjem for at passe hende. Det var den sværeste beslutning vi nogen sinde havde mattet træffe. Efter 15 års missionærtjeneste, de 11 af dem sammen, vendte vi tilbage til USA. I årenes løb skiftedes vi til at tage os af min mor, og vi hjalp hende med at komme til møderne nar hun kunne klare det. Den 17. januar 1976 døde hun i en alder af 86. Ni år senere blev jeg ramt af et endnu hardere slag. Eva fik kræft. Vi gjorde hvad vi kunne for at kæmpe mod sygdommen, men til sidst tabte Eva kampen og døde den 4. juni 1985, 70 år gammel. FLERE FORANDRINGER I MIN LIVSGERNING I 1988 blev jeg inviteret til indvielsen af det nyligt udvidede afdelingskontor i Ghana. Hvor var det en mindeværdig begivenhed! Dajeg cirka 40 år tidligere ankom til Ghana efter at være udgaet fra Gilead, var der kun nogle fa hundrede forkyndere. I 1988 var der over , og i dag er der næsten ! To år efter mit besøg i Ghana giftede jeg mig med en af Evas nære veninder, Betty Miller, den 6. august Sammen har vi fortsat gjort tjenesten for Jehova til vores livsgerning. Vi længes efter den dag hvor vi vil fa vores bedsteforældre, forældre og Eva at se igen i opstandelsen i Paradiset her pa jorden. Apostelgerninger 24:15. Jeg far tarer i øjnene nar jeg tænker pa den store forret det har været at blive brugt af Jehova i tjenesten for ham i over 70 år. Jeg takker ham ofte fordi han har hjulpet mig til at gøre tjenesten for ham til min livsgerning. Selvom jeg er godt oppe i halvfemserne, er Jehova den største ingeniør i universet blevet ved med at give mig styrke og mod til fortsat at tjene ham. ˇ 10 VAGTT ARNET

11 KOM NÆR TIL GUD Se! Jeg gør alting nyt Ønsker du at du og din familie skal have et godt helbred og fa et langt liv? Længes du efter at leve i en verden hvor smerte, lidelser og død ikke længere findes? En sadan verden er ikke kun en ønskedrøm. Nej, Jehova Gud har bestemt at en retfærdig ny verden snart skal blive en realitet. Læg mærke til hvordan opfyldelsen af hans hensigt beskrives i Åbenbaringen 21:3-5. Læs. [Gud] vil tørre hver tare af deres øjne. ( Abenbaringen 21:4) Hvilken slags tarer vil han tørre bort? Det er ikke glædestarer eller tarer der beskytter øjnene. Guds løfte sigter til tarer der skyldes lidelser og sorg. Sadanne tarer vil Gud ikke kun tørre bort; han vil ogsa fjerne årsagerne til dem, nemlig lidelser og sorg. Døden skal ikke være mere. ( Abenbaringen 21:4) Intet har forarsaget flere tarer end menneskets fjende, døden. I den nye verden vil Jehova sørge for at alle der adlyder ham, forbliver i live.hvordan? Ved at fjerne den grundlæggende årsag til døden: synden som vi har arvet fra Adam. (Romerne 5:12) Jehova vil pa grundlag af Jesu genløsningsoffer gøre lydige mennesker fuldkomne. Derefter vil den sidste fjende, døden, blive tilintetgjort. (1 Korinther 15:26) Trofaste mennesker vil da være i stand til at leve sadan som Gud havde tænkt at de skulle leve evigt og med et fuldkomment helbred. Heller ikke... smerte skal være mere. ( Abenbaringen 21:4) Hvilken slags smerte vil ikke være mere? Det er al den mentale, følelsesmæssige og fysiske smerte der er forarsaget af synd og ufuldkommenhed, og som har ødelagt tilværelsen for millioner af mennesker. Flere oplysninger om Kristi genløsningsoffer findes i kapitel 5 i bogen Hvad er det Bibelenvirkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner. Et liv uden tarer, død og smerte vil snart være en realitet. Men hvor skulle det være? spørger du maske. Sigter Guds løfte til liv i himlen? Nej. Hvorfor ikke? For det første er løftet sammenkædet med ordene Guds telt er hos menneskene og menneskene lever her pa jorden. ( Abenbaringen 21:3) For det andet beskriver løftet en verden hvor døden ikke skal være mere altsa en verden hvor døden har eksisteret, men vil ophøre. Døden har aldrig eksisteret i himlen, men det har den pa jorden. Guds løfte om et bedre liv vil altsa tydeligvis blive opfyldt her pa jorden. Gud vil borttørre alle de tarer der skyldes lidelser og sorg Jehova ønsker at vi skal tro pa hans løfte om en retfærdig ny verden. Umiddelbart efter at have beskrevet de kommende velsignelser bekræfter Gud det han har lovet, ved at sige: Se! Jeg gør alting nyt. Og sa tilføjer han: Disse ord er troværdige og sande. ( Abenbaringen 21:5) Giver det dig ikke lyst til at finde ud af hvordan du og dine kære kan være blandt de lykkelige tjenere for Gud der vil se dette storslaede løfte ga i opfyldelse? ˇ FORSLAG TIL BIBELLÆSNING I DECEMBER 1 Peter 1 Abenbaringen 22

12 Foto Israelmuseet, Jerusalem; med tilladelse fra Israel Antiquities Authority Af bjergene vil du bryde kobber Da et hold arkæologer var i færd med at gennemsøge nogle kløfter og huler i Judæas Ørken, fandt de en hule højt oppe pa en stejl klippe. Mon de ville finde noget værdifuldt d er nogle gamle kulturgenstande eller manuskripter i stil med Dødehavsrullerne? Til deres store overraskelse gjorde de et fantastisk fund, der senere blev kendt som skatten fra Nahal Mishmar. DENNE skat, der blev fundet i marts 1961, indeholdt mere end 400 genstande. Alle disse genstande, hvoraf de fleste var af kobber, la skjult i en klippespalte, svøbt ind i en stram atte. Blandt de ting man fandt, var en række kroner, sceptre, redskaber, stridskøller og andre vaben. Fundet har interesse for bibellæsere fordi Første Mosebog 4:22 omtaler Tubal-Kajin, der smedede al slags værktøj af kobber og jern. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmal i forbindelse med denne skjulte skat. Hvor kommer den fra, og hvad er historien bag den? Men fundet af den viser under alle omstændigheder at udvindelse og udsmeltning af kobber og støbning af kobbergenstande har været kendt i de bibelske lande fra de tidligste tider. KOBBEROMRADER I ISRAEL OG OMEGN Da israelitterne stod over for at skulle g a ind i det forjættede land, sagde Moses til dem at det var et land af hvis bjerge [de ville] bryde kobber. (5 Mosebog 8:7-9) Arkæologer har i Israel og Jordan fundet et antal miner hvor man udvandt og udsmeltede kobber, som for eksempel Feinan, Timna og Khirbat en-nahas. Hvad kan vi lære af disse fundsteder? Omraderne Feinan og Timna er fyldt med lavtliggende gruber hvor minearbejdere har udvundet kobber i mindst 2000 år. Selv i dag kan besøgende mange steder i omradet finde grønspættede brudstykker af sten der indeholder kobber. Oldtidens minearbejdere udhuggede kobbermalm fra synlige årer pa klippernes overflade ved hjælp af stenværktøj. Nar en sadan kobberkilde var udtømt, gravede de dybere ned ved hjælp af metalredskaber. Pa den made blev hulerne større, og der blev gravet skakter og tunneler. En beskrivelse af en sadan minedrift findes i Jobs Bog i Bibelen. (Job 28:2-11) Der var tale om hardt fysisk arbejde. Fra det tredje til det femte århundrede idømte de romerske myndigheder forhærdede forbrydere og andre fanger strafarbejde i Feinans kobberminer. I Khirbat en-nahas (som betyder kobberruiner ) har man fundet store mængder slagger, som tyder pa at udsmeltning af kobber i industrielt omfang pa et tidspunkt har fundet sted d er. Forskerne mener at malm fra kobberminer i nærhe- 12 VAGTT ARNET

13 den, eksempelvis Feinan og Timna, blev bragt dertil. For at udvinde kobberet fra malmen brugte man blæsebælge for at øge temperaturen i trækulsilden til omkring 1200 grader i otte til ti timer. Normalt skulle man bruge 5 kilo malm for at udvinde en barre kobber pa 1 kilo, som derefter kunne smeltes om til forskellige genstande. BRUG AF KOBBER I DET GAMLE ISRAEL Ved Sinaj Bjerg gav Jehova udtrykkeligt pa- bud om at dette glansfulde metal, som kunne udvindes lokalt, skulle anvendes i forbindelse med konstruktionen af teltboligen. Senere blev der ogsa brugt kobber i forbindelse med bygningen af templet i Jerusalem. (Anden Mosebog, kapitel 27) Maske havde israelitterne et vist kendskab til smedearbejde før de kom til Egypten, men det er ogsa muligt at de lærte at arbejde i metal mens de boede d er. Ved udgangen af Egypten var de i stand til at lave en støbt kalv. De fremstillede ogsa de mange kobberredskaber som skulle bruges til tjenesten ved teltboligen eksempelvis det store vandbækken, gryder, skovle og gafler. 2 Mosebog 32:4. Senere under israelitternes ørkenvandring maske i nærheden af det kobberrige omrade Punon (sandsynligvis det der i dag kaldes Feinan) klagede folket over mannaen og vandforsyningen. Som straf sendte Jehova giftslanger blandt dem, og mange døde. Da israelitterne angrede, gik Moses i forbøn for dem, og Jehova sagde til Moses at han skulle lave en kobberslange og sætte den pa en stang. Beretningen siger at nar en slange havde bidt en mand og han rettede blikket mod kobberslangen, sa forblev han i live. 4 Mosebog 21:4-10; 33:43. I templet i Jerusalem blev der i vid udstrækning anvendt kobber KONG SALOMONS KOBBER Kong Salomon brugte store mængder kobber i forbindelse med bygningen af templet i Jerusalem. Meget af det stammede fra hans far Davids syriske erobringer. (1 Krønikebog 18:6-8) Det store kobberhav, det støbte hav, som præsterne brugte nar de skulle vaske sig, kunne rumme godt liter og har maske vejet op mod 30 tons. (1 Kongebog 7:23-26, 44-46) Desuden var der de to store kobbersøjler som stod ved templets indgang. De var 8 meter høje og kronet af 2,2 meter høje søjlehoveder. Søjlerne var hule med en godstykkelse pa cirka 7,5 centimeter, og malte 1,7 meter i diameter. (1 Kongebog 7:15, 16; 2 Krønikebog 4:17) Alene tanken om den mængde kobber man har brugt til at fremstille blot disse to genstande, virker overvældende. Kobber blev ogsa i vid udstrækning brugt i hverdagen af folk der levede pa Bibelens tid. For eksempel fortæller Bibelen om vaben, lænker, musikinstrumenter og døre lavet af kobber. (1 Samuel 17:5, 6; 2 Kongebog 25:7; 1 Krønikebog 15:19; Salme 107:16) Jesus omtalte kobberpenge, og apostlen Paulus nævnte Alexander, kobbersmeden. Mattæus 10:9; 2 Timoteus 4:14. Arkæologerne og historikerne mangler stadig at fa besvaret adskillige spørgsmal vedrørende kilderne til kobberrigdommene pa Bibelens tid. Det gælder ogsa mysteriet om skatten fra Nahal Mishmar. Men tilbage star, som Bibelen bekræfter, at det land israelitterne fik, virkelig var et godt land,... af hvis bjerge [de ville] bryde kobber. 5 Mosebog 8:7-9. ˇ 1. DECEMBER

14 UNDERVIS DINE BØRN Jesus Kristus EN BABY ELLER EN KONGE? I december maned er det meget almindeligt at man rundt omkring i verden ser billeder eller figurer af Jesus som spædbarn. Han ligger i en krybbe, en stor kasse som er fyldt med hø til dyrene. Men skal vi kun tænke pa Jesus som en lille baby? Det kan vi fa svar pa ved at læse om noget som en gruppe hyrder oplevede en nat pa markerne nær Betlehem. Pludselig er der en engel der viser sig for hyrderne. Han siger til dem: I dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren. Englen siger ogsa til dem at de vil finde et spædbarn [nemlig Jesus] der er svøbt i bind og ligger i en krybbe. Straks kommer der mange andre engle, og de begynder at prise Gud. Hvordan ville du have det hvis du hørte nogle engle prise Gud? Hyrderne er meget glade! De siger: Lad os endelig ga ind til Betlehem og se det som er sket. D er finder de bade Maria og Josef, og spædbarnet som ligger i krybben. Snart kommer der andre til Betlehem hvor Maria og Josef er. Da hyrderne fortæller dem hvad der er sket, bliver alle meget forbløffede. Er du ikke glad for at du har lært de her dejlige ting om Jesus? D et er alle der elsker Gud. Lad os nu se pa hvorfor Jesu fødsel gør sa mange mennesker glade. For at finde ud af det skal vi tænke tilbage til dengang Maria endnu ikke var gift. En dag far Maria besøg af en engel ved navn Gabriel. Han lover hende at hun vil fa et barn der skal være stor og skal kaldes den Højestes søn. Han skal herske som konge, siger Gabriel, og der skal ikke være ende pa hans kongedømme. Maria vil gerne vide hvordan det skulle kunne ske, for hun har aldrig haft et forhold til en mand. Gabriel siger til hende: Kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes ogs a kal- Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, hold da en pause i oplæsningen nar der er en tankestreg efter et spørgsmal, sa barnet kan svare.

15 des helligt, Guds søn. Gud ville altsa overføre sin søns liv fra himlen til Marias mave, hvor det kunne blive til en baby. Det var et stort mirakel! Har du nogen sinde set billeder eller figurer der skal ligne tre vise mænd som sammen med hyrderne besøger den lille Jesus? Sadanne scener er ret almindelige omkring juletid. Men de vise mænd var i virkeligheden astrologer, og Gud kan ikke lide det som astrologer gør. Lad os se hvad der skete da de kom. Bibelen siger: Da de gik ind i huset sa de det lille barn hos Maria, dets moder. Jesus var altsa ikke længere en baby i en krybbe; han var et barn der boede sammen med Josef og Maria i et hus! Hvordan kunne astrologerne finde Jesus? De blev ledet af en stjerne. Denne stjerne førte dem dog ikke til Betlehem med det samme, men først til kong Herodes i Jerusalem. Bibelen siger at Herodes meget gerne ville finde Jesus sa han kunne fa ham slaet ihjel. Hvem tror du det var der fik noget der lignede en stjerne, til at lede astrologerne hen til Herodes? Det var ikke den sande Gud, Jehova, men hans modstander, eller fjende, Satan Djævelen! I dag prøver Satan at fa folk til at tænke pa Jesus som om han bare var et hjælpeløst spædbarn. Men englen Gabriel sagde til Maria: Han skal herske som konge..., og der skal ikke være ende pa hans kongedømme. Jesus regerer nu som konge i himlen, og han vil snart fjerne alle Guds fjender. Det er sadan vi skal tænke pa Jesus, og det skal vi fortælle videre til andre. ˇ LÆS I DIN BIBEL Lukas 1:26-35; 2:8-18 Mattæus 2:7-12; 1 Peter 5:8 Åbenbaringen 19: Johannes 2:17 1. DECEMBER

16 SVAR P A BIBELSKE SPØRGSM AL Hvad er formalet med Kristi genkomst? Inden Jesus Kristus steg til himlen i år 33, lovede han at han ville komme igen. Han sammenlignede sig selv med en fornem mand der rejste bort og var væk i lang tid, hvorefter han vendte tilbage med kongemagt. Formalet med Jesu genkomst er at sørge for et godt herredømme over menneskeheden. Læs Lukas 19:11, 12. I hvilken slags legeme kommer Kristus igen? Han blev oprejst som en åndeskabning. (1 Peter 3:18) Senere steg han til himlen og satte sig ved Guds højre hand. (Salme 110:1) Langt senere blev han ført frem foran Jehova Gud, den gamle af dage, som gav ham magt til at udøve herredømme over menneskeheden. Sa Jesus vender ikke tilbage som et menneske, men som en usynlig konge. Læs Daniel 7:13, 14. Hvad vil Jesus gøre nar han kommer? Nar Jesus kommer usynligt sammen med sine engle, vil han afsige dom over menneskene. Han vil tilintetgøre de onde og skænke dem der tager imod ham som konge, evigt liv. Læs Mattæus 25:31-33, 46. Under Jesu herredømme vil jorden blive omdannet til et paradis. Jesus vil oprejse de døde sa de kan komme til at leve i dette jordiske paradis. Læs Lukas 23:42, 43. FIND SVARENE PA FLERE BIBELSKE SPØRGSMAL ONLINE Jesus vil sørge for et godt herredømme over menneskeheden HVAD ER DET BIBELEN virkelig LÆRER? Yderligere oplysninger findes pa side i denne bog, udgivet af Jehovas Vidner Kan downloades fra hjemmesiden s n o Gratis downloads af dette blad og tidligere numre p Bibelen findes online pa omkring 50 sprog Besøg eller scan koden wp13 12/01-D [g]