Det er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.

Transkript

1 Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte barns opvækst og læring ved at give et dagtilbud med et pædagogisk indhold af høj kvalitet. Det er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Projektet skal ses i lyset af den tiltagende debat om dokumentation af kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor og i tilknytning hertil en dagtilbudslov, der trådte i kraft den 1.august Med den er fokus på området flyttet fra service og pasning til indhold og kvalitet. Det er vigtigt, at kommunerne kan dokumentere, at de løbende sikrer en udvikling af kvaliteten på området og kan løfte ansvaret for dagtilbudsområdet uden yderligere central styring. 2. Formål God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud er et delprojekt under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, hvis mål er at forbedre og dokumentere kvaliteten i den kommunale velfærdsservice. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt består af 18 delprojekter under de fire temaer: kvalitet i kerneydelserne styring og dokumentation attraktive arbejdspladser god ledelse God kvalitet og høj faglighed hører sammen med seks andre delprojekter under det første tema kvalitet i kerneydelsen - men arbejder også med dokumentation. Det får dermed snitflader til et af de fem styrings- og dokumentationsprojekter: En enkel kvalitetsmodel for hele kommunen. Formålet for det projekt er at udvikle et bud på en enkel og anvendelig kommunal kvalitetsmodel, som skal være tilpasset en kommunal og lokalpolitisk praktisk hverdag og give mening i arbejdet med kvalitetsudvikling på tværs af de kommunale sektorer. 1

2 I projekt God kvalitet og høj faglighed indgår 38 kommuner, som opdeles i to ligeværdige partnerskaber med 19 kommuner i hver. KL er partner i de to partnerskaber på samme niveau. Det er projektets formål, at kommunerne bevarer styringen og tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddene og dokumentationen heraf, ved: At sætte fokus på den pædagogiske praksis og faglighed og udarbejde forslag til, hvad der beskriver god kvalitet i dagtilbud. At sikre en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddene - fremme af børns og unges trivsel, udvikling og læring - og dokumentationen heraf. At styrke kvalitetsudviklingen ved at udnytte synergien i en erfaringsudveksling mellem kommunerne. At sikre, at det er kommunerne, der sætter dagsordenen for udarbejdelse af den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation for kvalitetsudviklingen, hvor mange forskellige dokumentationsformer kan være relevante - afhængig af effektkravene. At synliggøre, at kommunerne fortsat løfter det kommunalpolitiske ansvar på dagtilbudsområdet. Projektet vil inddrage de pædagogiske læreplaner, sprogvurderingerne og sætte fokus på dagtilbuddene i kommunernes sammenhængende børnepolitik. Opgave- og strukturreformens krav om øget tværfaglig indsats i forhold til børn og unge med specielle behov vil indgå, ligesom opgaven med at bryde den negative sociale arv, som bør minimere behovet for en indsats senere i barnets opvækst, vil blive en del af projektet. Heri indgår en vurdering af, om der er konkrete forskningsprojekter, partnerskaberne ønsker at inddrage. 3. Resultatmål og succeskriterier Partnerskaberne bygger på en politisk aftale mellem de deltagende kommuner og KL, hvor partnerskaberne gennem gensidigt forpligtende samarbejde styrker udviklingen af god kvalitet og høj faglighed i dagtilbuddene. Der inddrages forskning, så forskningsresultater kan bidrage til kvalitetsudviklingen og kommunernes arbejde med formålene i dagtilbudsloven om fremme af børns trivsel, udvikling og læring samt forebyggelse af negativ social arv og eksklusion. Partnerskaberne arbejder med bevidst og systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation, hvor den enkelte kommune dog selv afgør metode og model. Overordnede resultatmål og forslag til succeskriterier fremgår af nedenstående skema. Det konkrete indhold i partnerskaberne fastlægges af partnerskabskommunerne og KL i fællesskab. Det skal drøftes og afklares, hvor langt partnerskabet forventer at kunne nå med resultatmålene i projektperioden. 2

3 Resultatmål Ved at fremme synergi opnår partnerskaberne innovative fordele i udviklingen af god kvalitet og høj faglighed i dagtilbuddene. At samarbejdet bygger på tillid, åbenhed og fleksibilitet for at fremme synergi, skabe netværk og opnå innovative fordele. At partnerskaberne gennem inddragelse af forskning fremmer kommunernes arbejde med: - børns og unges trivsel, udvikling og læring, - forebyggelse af negativ social arv og eksklusion, - sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. At partnerskaberne inddrager konkrete indsatsområder som f.eks. ledelse, faglig udvikling, evalueringskultur og struktur. Resultatmål Partnerskaberne tilvejebringer systematisk dokumentation om den gode kommunale opgaveløsning og sætter fokus på det kommunalpolitiske ansvar for dagtilbuddene, fx gennem en statusanalyse. At partnerskaberne udarbejder systematisk dokumentation af kvalitetsudviklingen og kvalitetsforbedringen i dagtilbuddene. At partnerskaberne prioriterer den nødvendige dokumentation til det politiske niveau. At partnerskaberne giver gode eksempler på faglig kvalitet. Resultatmål Partnerskaberne skitserer forskellige former og modeller for tilvejebringelse af dokumentation - afhængig af effektkravet. At partnerskaberne udarbejder input til kvalitetsmodeller og kvalitetsindikatorer. At partnerskaberne giver gode eksempler på tilvejebringelse af dokumentation. Resultatmål Gennem medieomtale af partnerskabernes resultater synliggøres, at kommunerne påtager sig ansvaret for kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene. At partnerskabernes resultater giver anledning til mindst 10 lokale eller landsdækkende mediehistorier i 2008/09. 3

4 4. Deltagere Assens Kommune Billund Kommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Egedal Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Herlev Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Tønder Kommune Vejle Kommune Viborg Kommune Århus Kommune KL 5.Organisering God kvalitet og høj faglighed er forankret i KL s direktion gennem en styregruppe bestående af direktør Suzanne Aaholm, afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen, kontorchef Hanne Lumholt, vicekontorchef Lis Sandberg samt projektlederne Lene Maltzahn og Kirsten Jørgensen. En række interessenter på dagtilbudsområdet beskæftiger sig med emner, der ligger tæt op af partnerskabet, fx i forhold til læringsmål, pædagogisk praksis, kvalitetsmodeller, akkreditering m.v. Det er vigtigt, at partnerskabet tager bestik af og forholder sig til samspillet med disse initiativer. Der etableres i partnerskabet en følgegruppe med interessenter fra dagtilbudsområdet, fx Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen, Bupl, FOA og BKF. Projektet organiseres på følgende måde: En politisk styregruppe med repræsentanter fra kommuner og KL. Fra kommunerne deltager udvalgsformanden for det relevante politiske udvalg og fra KL Børne- og Kulturudvalgets formand, der samtidig fungerer som formand for den politiske styregruppe. Et administrativt netværk med ledelsesrepræsentanter fra kommuner og KL s sekretariat. En KL-projektgruppe bestående af Børne- og kulturkontorets dagtilbudsgruppe med Lene Maltzahn og Kirsten Jørgensen som projektledere. En kommunal projektleder og projektgruppe, der forankrer partnerskabet i den enkelte kommune. 4

5 Illustration af organiseringen: Politisk styregruppe Formand for BKU Udvalgsformænd fra samtlige partnerskabskommuner Administrativt netværk Ledelsesrepræsentanter fra: Samtlige partnerskabskommuner KL s sekretariat KL-projektgruppe Projektgrupper i samtlige partnerskabskommuner 6. Partnernes opgaver Partnerskabskommunerne sørger for, at: Gennemføre det konkrete projekt og efterleve de opstillede målsætninger Deltage i møder på politisk og administrativt niveau med de andre partnerskabskommuner Bidrage til deling af erfaringer og resultater, fx på konferencer og i netværk KL sørger for, at: Bistå kommunerne med proceshjælp og udviklingskraft, herunder sikre fremdrift i partnerskaberne Facilitere processen ved inddragelse af forskere Facilitere videndeling mellem partnerskabskommunerne, fx i form af konferencer og netværk Formidle erfaringer og resultater til andre kommuner Sekretariatsbetjene og koordinere møder Etablere og drive web 7. Tidsramme Projektet forløber fra april 2008 til december Der er et deltagergebyr for partnerskabskommunerne på kr pr. kommune pr. år. Herudover bidrager KL med økonomiske resurser. 5

6 Den overordnede tidsramme er: Kvartal Temaer 2. kvartal 2008 Startseminar Arbejdsseminarer med opsamling af kommunernes interesser/ønsker samt opnåelse af fælles koncept Behandling i den politiske styregruppe af oplæg til politisk aftale 3. kvartal 2008 Politisk aftale om partnerskab Partnerskabet sætter fokus på dokumentation 4. kvartal 2008 Temamøder med fokus på udarbejdelse af statusanalyse Udarbejdelse af en statusanalyse, der i det videre forløb skal gøre det muligt at dokumentere, hvordan målsætningerne opfyldes 1. kvartal 2009 Afholdelse af pædagogisk symposium 1. kvartal 2009 Temamøder til erfaringsudveksling og kvalificering af kommunernes arbejde med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet 2. kvartal kvartal kvartal 2009 Indsatsområder vurderes i forhold til statusanalyse 6