spf*ka, GEORG BRANDES ILFGANG (EYLDENID)AL!KE BOGHANDEL NORDJSK FORLAG KØBENHÆ/N 1915» KKISTIANBA >w^ ^^*f:-. .?i v^f/pp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "spf*ka, GEORG BRANDES ILFGANG (EYLDENID)AL!KE BOGHANDEL NORDJSK FORLAG KØBENHÆ/N 1915» KKISTIANBA >w^ ^^*f:-. .?i v^f/pp"

Transkript

1

2

3 spf*ka, GEORG BRANDES ILFGANG (EYLDENID)AL!KE BOGHANDEL NORDJSK FORLAG KØBENHÆ/N 1915» KKISTIANBA v^f/pp >w^ ^^*f:-..?i

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from Un ivers ity of Toronto

5 Vi

6

7 EORG BRANDES * * 70LTGANG GYLDEMIDALSIKE BOCeANDEL NORBESK FORLAG KØBENHiWN» ES)E5 KMST» JAHQA

8 <jebenh*vn -QH>E8e9 BOQTHVKKFBI.

9 MAY PUJX

10

11 kan synes mere overflødigt end Udgivelsen af en INTET Bog om Goethe, da der længst er skrevet mange Gange mere om ham end han selv med al sin Flid har frembragt. Man gør det heller ikke for hans Skyld, men for sin egen, i den Hensigt at samle sine Indtryk af en Aand, der har sysselsat En Livet igennem. Goethe var de sidste tre Aarhundreders største Digter. Men det er ikke Digteren alene i Goethe, der fængsler og betager. Den blotte Digterevne i dens Isolerthed er maaske i vore Dage noget overvurderet; undertiden udelukker den hverken aandelig Armod eller sjælelig Umodenhed og Uvornhed. Det er Goethe som Natur og Aand, som den grundmenneskelige, store Personlighed, ved hvilken det er En en Trang og en Tilfredsstillelse at dvæle. Hans Aand havde sin Indskrænkethed som hans Karakter sine Mangler. Men dog kan han kaldes en Personliggøreise af den højeste Menneskelighed ; alsindet, som han var, evnestærkere end nogen i en flerehundredaarig Fortid, i Samtid, i Eftertid, forbilledlig ved Mangesidigheden og Fuldstændigheden af en Natur, der forener stærke Modsætninger. Han er blandt Aanderne hvad det stille Ocean er blandt Jordklodens Have. Det stille eller fredelige Ocean er baade det største og det dybeste. Virkeligt stille er kun et Belte deraf. Nord og Syd for dette er Oceanet bevæget af Vinde og Passater, har Strømninger og Modstrømninger, varme G. Brandes: Wolfgang Goethe. I

12 Strømme og kolde. Ja, det har Jordskælvsbølger som intet andet Hav. Saaledes er Goethe den største og dybeste af den nyere Tids frembringende A ander. Saaledes er der i hans Levned og Virken et bredt, fredeligt Belte, iøvrigt Stille og Storm, varme Strømme og kolde, Strømning og Modstrømning, Jordskælvsbølger. Saavidt den tyske Tunge tales, nyder Goethe et uanfægteligt Ry. For den tyske Stamme er han efter længere Tids Miskendelse og Misforstaaelse bleven Nationalguden. Som Digter, som Videnskabsmand, som Aand, som Menneske er han i lige Grad beundret. Endog Luther, Lessing og Schiller, endog Mozart, Beethoven og Wagner, selv Kant og Schopenhauer, selv Frederik den Store og Bismarck er Navne, der ikke kommer op mod hans. Han er i én Person for Tyskland hvad Lionardo, Michelangelo og Galilæi er for Italien, Moliére, Racine og Voltaire for Frankrig, Shakespeare, Newton og Darwin for England, Linné, Tegner og Berzelius for Sverig, det omfattende Udtryk for Landets Hæder og højeste Kultur. For Europa og Amerika burde han staa ikke blot som den dybeste og mest omfattende digteriske Evne, men overhovedet som det rigest udrustede Menneske, der er fremtraadt i Literaturen siden Renæssancens Dage. Naar man prøver, hvorledes han i Virkeligheden staar for den ikke tyske Læseverden, bliver Billedet imidlertid et andet. Den næsten ligelige Vurdering, som i de tysktalende Lande hans ypperste og hans ringeste Frembringelser har fundet, den Afgudsdyrkelse, der drives med hver Seddel fra hans Haand, hver Sætning, der tillægges ham, har virket udæskende. Goethe-Filologien, som paa tysk Grund er saa berettiget, har virket afskrækkende. Den lærde Terrorisme, der finder det formasteligt at negte hvadsomhelst af Goethe Opmærksomhed, ja endog Beundring, har ægget ikke-tyske Læsere og Forskere til uvillig Kritik. I Frankrig og England, de to Hovedlande, der repræsenterer vor Tidsalders højeste videnskabelige og kunstneriske Dannelse, kommer der ikke sjældent en Misstemning

13 mod Goethe til Orde og fældes der fra forskellige Sider nedsættende Domme. Man erklærer sig dér ret ofte uvillig til i Goethe at se en Personlighed af den ypperste Rang, ligesom man retter skarp og ikke derfor uforstandig Kritik mod hans Digtning. I Frankrig har saavel Ligegyldigheden som Miskendelsen, saavel Beundringen som Misforstaaelsen en meget længere Historie end den rette Værdsættelse, der ingenlunde endnu kan siges at være trængt igennem. En indsigtsfuld Bog som Edouard Rod's fra 1898 er baaret af levende Uvilje. Fra først af, da Goethe i Frankrig kun var kendt som Digteren af Werther, var han beundret af de Følsomme, men ringeagtet af Voltairianerne (som i Tyskland af Lessing og Nikolaj) og betragtet som en Ungdomsfordærver af de Fromme, idet de i Frankrig som andetsteds i Bogen saa en Opfordring til Selvmord. Senere, da Werther naaede frem til Anerkendelse, blev dette Ungdomsværk Hovedhindringen for* en Forstaaelse af Goethe. Man vilde og kunde i de næste fyrretyve Aar i Reglen ikke se andet i ham end Forfatteren af denne følsomme lille Roman, og en Genstand for franske Weimar- Besøgendes Forbauselse, endog for Fru de Staéls, var i lange Tider det, at den vilde Lidenskabs Digter stod for dem som korrekt og fornem Embedsmand. G'dtz blev i Frankrig taget til Indtægt af den romantiske Skoles teoretiske Forgængere, der afskyede og bekæmpede Klassicismen, derfor udskreget som formløs og værdiløs af den ældre Slægt. I Goethes Lyrik saa man i Frankrig længe intet andet end det romantiske, overnaturlige Element, som Romantikerne havde Brug for, Anvendelsen af Elverkongen, af Havfruer, af Troldmænd osv. Faust blev mange Aar igennem opfattet som blot fornegtende. En Kender af Tyskland og en højtbegavet Mand som Benjamin Constant fandt den umoralsk, gold og tor, og som saadan mindre værd end Candidc^ med hvilken den blev sammenlignet. Fru de Staéls Dom om første Del I*

14 lyder som bekendt endnu pudsigere:»hvad enten man betragter Dramet som et Foster af digterisk Raseri eller af rationalistisk Livstræthed, saa var det ønskeligt, at slige Frembringelser ikke gentog sig«. Det havde ingen Fare. Men til de Franskes Undskyldning gælder, at de tyske Domme af den germanske Verdens ypperste Mænd ved Faustfragmentets Udgivelse ikke var mere paaskønnende. Hverken Schiller eller A. W. Schlegel følte andet end Kulde. Fra Schillers Kres lød Haansord, Gretchen betegnedes som»gaas«; Korner, Schillers Nærmeste, klagede over Gadevisetonen (Bånkelsångerton). Tieck begreb ikke, hvad et Menneske, for hvem Jordaanden havde aabenbaret sig, skulde gøre med den elendige Mefistofeles; Huber forstod saa lidet Fausts Monolog, at han tænkte sig, den maaske havde en.skjult Mening, alene forstaaelig for de Indviede. I Frankrig har Drivfjædren til de Angreb paa Goethe, der efter 1870 er komne frem, været patriotisk. Man har ment, at man vilde ramme det sejrrige Tyskland lige paa Hovedet, ifald man kunde faa den Aand, som gælder for dets ypperste Prydelse, nedsat til en Personlighed af underordnet Rang. Man har da læst ham med ugunstige Øjne, Alexandre Dumas den Yngre skrev meget hadefuldt Vrøvl om ham, men man stødes i Frankrig oprigtigt ved den ældre Goethes Flygtighed i Omtalen af hvad han som ung skyldte den franske Literatur og hans vidtløftige Dvælen ved Oppositionen imod den; man frastødes af hans Omstændelighed som Fortæller og af den Mangel paa Evne til at komponere et større Hele, der følger ham Livet igennem. Den nykristelige, nykatolske Bevægelse i Frankrig stemmer desuden daarligt overens med det Kristendomsfjerne hos Goethe og med hvad man nu som for mer end hundrede Aar siden kalder hans Egenkærlighed. I England har en af Drivfjædrene til den Uvilje der siden Carlyle's, Emersons og Lewes's Dage er kommet til Orde, været Sysselsættelsen med det Moralske. Der er Sider af Goethes Væsen som støder an mod den engelske Opfattelse af en Gentlemans Pligter, f Eks. Maaden, hvor-

15 5 paa han giver den vakre Kestner og hans Hustru Charlotte til Pris for den offentlige Nysgerrighed ved sin Udgivelse af Wertker med den Karikatur den bringer af Albert, selv om Albert og Kestner ingenlunde dækkede hinanden. Vægtigst blandt de Anker, der i det moderne England er blevne fremsatte mod Goethe er den, som forholder sig til det rent Kunstneriske i hans Livsværk. Man har i England sagt: Naar man har den uhyre Masse af Goethes Arbejder for sig, studser man ved, hvor faa Mesterværker der findes iblandt dem. Altfor megen Plads optages af Lejlighedsdigtning, uvittige, tunge Komedier eller Farcer, ufuldendte Udkast, rene Brudstykker, Epigrammer om nu glemte Personer eller Begivenheder, døde Allegorier, Masser af videnskabeligt Materiale, sam menstablet til Opførelse af en umulig Teori, den sørgeligt mislykkede Farvelære. Og som Aarsag til Mesterværkernes Faatallighed angiver man, at Goethe, naar korte Tidsrum i hans Liv undtages, aldrig samlede sig om sin egentlige Livsgerning, Poesien. Han lod Forholdene tage Magten fra sig. Vi ser ham f. Eks, hele ti Aar igennem, og det ti af en Digters bedste Aar, fra hans 27. til hans 37. Aar, opgive den poetiske Virksomhed for at hellige sig til adspredende Hoftjeneste og Forvaltningens trættende Gøremaal i Weimar. Han skriver her med faa Undtagelser kun Lejlighedsvers. Derfor blev der ingen Enhed i hans større Arbejder. Han lod dem ligge for længe. De er i Reglen uensartede eller daarligt byggede. Han tog dem bestandig op paany og omarbejdede dem eller arbejdede nye Stykker ind i dem, eller han fortsatte dem, naar han halvt havde glemt den oprindelige Plan med dem. Gotz von Berlichingen existerer i tre forskellige Skikkelser, naar de løse Scener ikke regnes med. Ifigenia blev omarbejdet fem Gange. Wilhelm Meisters Læreaar laa saa længe hen, at den blev udført efter en anden Plan end den, hvorefter den blev anlagt. Vi har den i to Formationer. Wilhelm Meisters Vandreaar blev slet ikke udført efter nogen Plan, er et blot Sammenskud. Og kommer

16 vi endelig til Hovedværket Faust, som blev udkastet og henlagt og atter optaget og atter henlagt og optaget paany, saa dens Udforelse strækker sig over 60 Aar, saa er det vanskeligt at sige, hvor mange Faust' qv, der stikker i den; én er der ikke. Det hele Værk rummer en Række geologiske Lag, og undertiden ligger, som ved Sammenstyrtning af Klippemasser, disse Lag imellem hverandre. Goethe var, hedder det derfor, en Experimentator. Hans Grundulykke var, at han ikke forefandt en stor literær Overlevering bag sig, som kunde styrke ham og vise ham Vej, men at han forsøgsvis vilde eller maatte skabe en moderne tysk Literatur. Følgelig optog han Tilskyndelser og Indtryk alle Vegne fra. Først fra Frankrig, fra det attende Aarhundredes franske Teater i Alexandrinervers, og han skrev Den Forelskedes Luner og De Medskyldige. Saa kom han under Herders Indflydelse, blev indviet i Shakespeare, grebet af Følsomheden hos Rousseau og Ossian, og skrev da Gotz, som er bygget paa Shakespeare, og Werther, som er bygget paa Rousseau. Sidc.n forfaldt han til en Skinklassicisme, efterlignede den græske Tragedie i Ifigenia, gav Idyllen en skingræsk Storladenhed i Herman og Dorothea, leverede Efterdigtning af Catullus og Propertius i de Romerske Elegier, af Martialis i de Vejtezianske Epigrammer, vender tilbage til Racine, oversætter to Sørgespil af Voltaire. Tilsidst paavirkes han af den østerlandske Poesi, genfrembringer Hafis og Saadi. Dowden har spurgt: Hvad er hans Stil? og har svaret: Skal vi sige: fransk-engelsk-græsk-romersk-persisk-tysk? Det er imidlertid ikke nogen Indvending mod Goethe at hans Livsværk er dannet i mange forskellige Stilarter. Jeg véd med mig selv, at da jeg første Gang paa Marcuspladsen i Venedig stod overfor Dogernes gamle Palads, dette Vidunder i maurisk-gotisk Stil, som hviler paa en Række korte, græske Søjler over dem Spidsbuer, over dem atter den massive Mur af røde og hvide Marmorplader saa kom paa mine Læber det ene Ord : Goethe.

17 Det slog mig, hvor mange Verdener der var forenede til et Hele i denne Rækkefølge af Stilarter, den antike, den gotiske, den østerlandske. Og jeg mindedes uvilkaarligt overfor denne forbausende Arkitektur den store Aand, som paa Digtekunstens Omraade havde fuldbragt noget Lignende, som sværmende for Strassburger-Domkirken havde skabt den gotiske Gretchen, og i Begejstring for Antiken havde frembragt Grækerinderne Ifigenia og Helena, videre havde digtet den italienske Leonora, den hollandske Clarchen, den persiske Suleika, og forenet alle disse Personliggørelser af forskellige Landes og Tiders Aand som Statuer om Fodstykket paa sit Livs Monument. Den Indvending, at Goethe ikke har kunnet følge nogen overleveret tysk Stilart og ikke heller har kunnet frembringe nogen saadan, er da af ringe Vægt. Hvor staar det skrevet, at det moderne Geni, som kan søge sin Næring i al jordisk Kultur, skal være baaret af national Vedtægt, udelukkende betræde de Veje, der er slagne af den nationale Fortids Kunstnere? Naar en Aand af denne Rang utvivlsomt er saadan stillet, at den for første Gang har alle de historiske Kunstformer liggende for sig som en opslaaet Bog, skulde den da ikke turde tilerobre sig det af dem, som stemmer med dens Natur? Naar Goethe følger Boileau og priser ham (se Brev til Søsteren Cornelia fra Leipzig, hvor han stiller Boileau over Tasso), dernæst følger Herder og gennem ham de Aander, han dyrkede, saa Euripides og Hafis, er han i alle disse Forklædninger bestandig sig selv, Goethe, der som Mester omformer Alt, hvad han som Lærling har tilegnet sig. Det gamle snevre Begreb om Selvstændighed og Originalitet er saa dumt. Endnu i Goethes Ungdom forstod man ved en Original den, som var underlig og sær, ved et Geni den som (tilsyneladende) ikke skyldte noget andet Menneske noget. Til den Art Oprindelighed sigter Goethe, naar han lader Mefistofeles ledsage den af sin Selvstæn dighed indbildske Student med den bidende Replik, som begynder: Original! Fahr hin in deiner Pracht! Var

18 8 Originaliteten vundet saa let, saa var Den et Geni, der spiste sin Suppe med sine Støvler. En Kunstner, hedder det, følger sit sikre Instinkt og er ikke nogen Experimentator. Faa Kunstnere har mer end Goethe havt Instinkt. Ikke desto mindre har han stadigt forsøgt sig frem. Og hvor staar det skrevet, at en Kunstner ikke maa experimentere? De sidste fem Aarhundreder har ikke kendt nogen større Kunstner end Lionardo da Vinci, og ingen har experimenteret som han. Ved sin Aands overraskende Mangesidighed foregriber han Goethe; han overtræfifer ham endog ved sin Ufejlbarhed, og stadigt har han udkastet kunstneriske og tekniske Forsøg, geniale, videnskabelige Gisninger, næsten altid uden engang at offentliggøre dem. Det Spørgsmaal vender da tilbage: Hvad er Goethe, hvad kan han være den Dag idag for Ikke-Tyske, for det betydelige Mindretal af nulevende, aandeligt opladte Mennesker uden nationale og religiøse Fordomme, der ikke har Sprog tilfælles med ham, ikke nærer den ubegrænsede Pietet overfor ham, som er den naturlige Følge af Sprogfællesskab og Landsmandsskab, men som drages til den ægte Storhed og ikke skyer en ringe, men nødvendig Anstrengelse for at komme i inderlig Berøring med den? Der gives utvivlsomt en Hovedpart af ethvert ikke-tysk Folks saakaldte Dannede, for hvilken Goethe ikke er andet og mere end et Navn. Der gives mangfoldige, som vel har læst et og andet af ham, men uden at modtage noget dybere Indtryk og uden at føle sig i nogen Gæld til ham. Det er disse, hvem man burde forsøge at klargøre denne Mands Betydning. Han er dem ikke let tilgængehg, dels fordi det Sprog, hvori han har skrevet, ikke er deres, dels fordi hans Væsen er en Fæstning, ikke nogen aaben By, dels endelig fordi han i Tid staar de Nulevende fjernt. Han har aldrig kørt paa en Jernbane, har aldrig sejlet med et Dampskib. Han har arbejdet ved Tællelys; han har skrevet med Fjerpen. Han er i den første Menneskealder af sit

19 Liv samtidig med Voltaire. Han fødes nogle Aar før Holberg dør. Man kan udenfor Tyskland høre ellers velbegavede Mænd udtale sig mod den moderne Goethedyrkelse og betegne den som Affektation. Man kan høre baade Lærde og Verdensmænd kalde det den bare Unatur, at Folk endnu i vore Dage vil lade som læste de med Fornøjelse Wilhelm Meisters Læreaar eller Valgslægtskaberne. Disse Bøger, siger slige Mænd, var underholdende, maaske spændende, i deres Tid; nu har de kun historisk Interesse. Endnu ringere Værd tillægger de Goethes Breve. Det er sandt, at en Hoben skabagtige Mennesker, især maaske i de skandinaviske Lande, er Goethe-Dyrkere af Fag, at en moderne ung, ikke-tysk Mand eller ung, ikketysk Kvinde kun med Vanskelighed kommer gennem adskillige af Goethes Fortællinger og Skuespil, og at hans Breve selvfølgelig ikke er Læsning for Hvermand. Meget af Goethe maa nødvendigvis forekomme Ungdommen forældet, ikke blot meget i Wanderjahre eller anden Del af Faust, men selve Tonen i Werther. Dog i de fleste Tilfælde lønner det sig rigeligt at knække den historiske Skal for at trænge ind til den menneskelige eller poetiske Kærne og i talrige andre Tilfælde har Frugten kun en Hinde, ikke nogen Skal. En halvvoksen Dreng eller Pige kan læse Gotz von Berlichingen med Tilfredsstillelse. Ja, G'åtz er maaske den bedste Indøvelse i Goethe for en Dreng, da her ikke blot er morsom, levende Menneskeskildring, men Larm, Bravur, Frihedskærlighed, glødende Forelskelse, melodramatisk Effekt og rungende Ord. Egmont er en ypperlig Indledning til Goethe for en Yngling og en voksen ung Pige. Man finder her ikke mere den Patos, som fylder Gotz og som Kierke gaard besynderligt nok savnede hos Goethe, men i Kraft af Digterens selvbeherskede Mesterskab fremtræder Personerne stilfærdigt og uforglemmeligt. Første Del af Faust udvider Blikket for Goethes Stor-

20 lo hed. Hvad der sysselsætter Hovedpersonen her er Trang til omfattende at forstaa og nyde Verdensaltet, og blot en enkelt Scene som Spasereturen Paaskemorgen rummer ved Maleriets brogede Liv, ved Naturopfattelsens Friskhed, ved Diktionens Melodirigdom og ved Menneskekundskabens Dybde, Alvor, Bitterhed det Højeste, hvortil moderne Digtning er naaet. Disse Værker giver det unge Sind saa rigt et Udbytte, at de vækker Lysten til at kende mere. Og saaledes er Læseren hurtigt opdraget til at tilegne sig Goethe's Digte, den maaske beundringsværdigste Del af hans Livsværk. Det vil da være rigtigt at begynde med Balladerne, der som indeholdende et Element af Fortælling ikke frembyder nogen Vanskelighed. Man stiger fra de ganske simple som Sangeren eller Fiskeren til de mægtige og dybsindige som Guden og Bajaderen eller Bruden fra Korinth. Derfra ligger Overgangen nær til de kortere filosofiske Digte som Prometheus, Ganytnedes, Muhameds Sang, og man kan efter den lette Anstrengelse udhvile sig ved at læse de smaa naturbeskrivende Digte Bordviser. eller Kærlighedssange eller Digtene, der røber Goethes Mesterskab indenfor selvvalgt Begrænsning, aabner et Indblik i hans personlige Følelsesliv og Tankeliv i dets Sundhed og Fylde. Han kan være simpel som Folkevisen og han kan udtale en hel Livsanskuelse i et Digt, Hans Væsens indre Rigdom gør, at selv en kort Strofe af ham ikke kan blive tom. Og her aner man hans Væsens Omfang; han kan være legende og gratiøs, være bred og jovial, være tindrende inderlig, være stormende trodsig, være spøgefuld, være sublim og vis. Man begriber her let det Storladne i hans Væsen og er man naaet saa vidt, vil man have Fornøjelse af at se ham forklæde sig snart som Romer, snart som Perser. Gennemlæser man de Romerske Elegier og det Vest- Østlige Divan, aner man hans Lærelysts Omfang, hans Trang til stadigt at udvide sine Grænser og nyder hans digteriske Smidighed.

21 II Er man saa vidt, bør man fordybe sig i den utnaadelige Skat af Fyndsprog paa Vers og i Prosa, som Goethe har efterladt. Det er en Guldgrube af Livserfaring og Levevisdom. Jo ældre man bliver, des mere Næring vil man deri finde for sin Aand og des mere Stof til ny Overvejelse. Selv hvor disse Fyndsprog paa Vers mindre virker ved Tanken, de udtrykker, end ved deres Stenstil, har de i deres Korthed en forbausende Magt, Derefter bør man tage Goethe's Levned, hans Digtning og Sandhed for sig; det er en af det nittende Aarhundredes store Bøger. Det er hans Forsøg paa at forklare sig selv, men det er meget mere; ikke blot en enestaaende Forklaring af et Genis Tilblivelse, der jo ikke lader sig efterligne; men et i Sandhed opdragende Værk. Goethes Levned, hans Samtaler (der tidt er udmærkede, dog naturligvis aldrig helt paalidelige) og de ypperste af hans Breve er Skrifter, som de iblandt Ungdommen, der har Selvopdragelse for Øje mange vil det jo aldrig være kan lære uendeligt af, lige fra de elementære men saa vigtige Egenskaber som streng, gennemført Orden og aldrig afbrudt Flid til Lydhørhed overfor Ens egen Naturs vejledende Kald, til den Handlekraft, som følger deraf, dernæst til Udviklingen af fin Modtagelighed og mangesidig Humanitet. Goethe havde sine meget bestemte Grænser. Han var en Nøler, og han var ikke nogen heroisk Karakter, skønt han var en Mand. Men man kan ikke kræve en Garibaldis Egenskaber af en Goethe saa lidt som af en Shakespeare. Paa talrige aandelige Omraader er han det store Forbillede. Naar man forfølger, hvor udpræget personhg hans hele digteriske Virksomhed er, det vil sige hvor lidet blot stofligt der er i hans Værk, saa slaar det En straks, hvor fri han paa samme Tid er for Selvbespejling. Aldrig møder man hos ham som hos andre ringere Aander det blotte Selv. Aldrig har han fortabt sig i Selvbeskuelse eller Selvransagelse; aldrig har han villet leve af sit eget Blod; altid har han søgt Næring udenfor sig. Han er saglig, selv naar han er lyrisk. Af ham lærer man at afsky Hjerne-

22 12 Spind og holde af Virkelighedens faste Grund under Ens Fødder. Det er Et. Det Næste er, at man af ham lærer, ikke at jage efter Livets Goder, end ikke efter personlig Udvikling, men at ære det, som af sig selv gror og vokser i En. Af ham lærer man, ikke at søge anden aandelig Næring end den, der passer for En og som man kan fordøje og tilegne sig. Det er underligt nu at tænke, hvor lidet af Jorden Goethe f. Eks. følte Trang til at se. Aldrig saa han Amerika, skønt det sysselsatte ham meget. Saare lidet saa han af Europa, aldrig Paris, aldrig London, aldrig St. Petersburg, aldrig Wien. En eneste Gang saa han et flygtigt Glimt af Berlin. Han trivedes i en By, der havde 6,200 Indbyggere. Naar han saa lidenskabeligt længtes efter Rom og studerede Italien fra Nord til Syd, Sicilien indbefattet, saa var det fordi han paa et vist Tidspunkt behøvede Synet af Oldtidens Mindesmærker og Renæssancens Kunstværker til sit indre Livs Fremme. Han attraaede Intet, som ikke var ham nødvendigt dertil. Han var varsom overfor Naturen i sig, og gennem den forstod han Naturen udenfor sig. Fordi Alt i ham selv var stille Vækst, rolig Udfoldelse, langsom Omdannelse, gennemgribende Omskabning, forstod han Vækst, Omformning, Forvandling i Naturrigerne og gjorde i Botanik, Osteologi, Geologi Opdagelser, der sætter Tidsskel. Han begik paa enkelte Omraader i Naturvidenskaberne grove Fejl, som han hagede sig fast ved, ligesom han begik Fejlgreb nu og da som dramatisk og fortællende Digter. Men han naaede i Videnskaben saa langt som han i sin Egenskab af naturelskende og naturforstaaende Seer kunde naa; hvad der ikke umiddelbart lod sig se eller ane og gætte, undgik hans Række-Evne. Men hvem kan nutildags se som han saa I Tag et eller andet underordnet Omraade, der betyder saare lidet for hans Ry, Kunstkritiken f. Eks. Læs hans lille Afhandling om Lionardo's Nadvereti. For første Gang

23 13 er her Kompositionen af den berømte Altertavle forstaaet og forklaret i Kraft af dette Seerblik, Ingen har havt som han, det paa en Gang sondrende og samlende Blik. Der har levet fuldkomnere Digtere end Goethe. Fuldendt er han kun i sine kortere Værker; de større omarbejdede han som berørt saa stærkt, at den ene Tekst forvirrer den anden, eller han lod dem ligge hen til Aanden paany kom over ham, tog dem saa op igen, gav det ny en kunstig Sammenhæng med det gamle og tumlede saa længe med dem, at de undertiden fik dobbelte Ledemod eller blev tunge, vidtløftige uden sluttet Form. Men det i dem, der er godt, er bedre end noget, der ellers er gjort i de sidste Aarhundreder. Goethe var større end nogen Digter, det rige Frankrig har frembragt, og han var større som Aand end som Digter. Han er som Menneske overhovedet større end sit Livsværk, hvor stort det end er, ved det Eksempel paa Livsførelse, han har givet. Hans Indflydelse paa sit Folk er umaalelig, uberegnelig, men overvældende stor, skønt han ikke har skabt Folket om i sit Billede. Naar Tyskland i dette Øjeblik er et af Jordens mægtigste Lande, har Goethe som Lærer og Opdrager sin Lod deri. Naar Tyskland i sin Magtfylde forfaldt til Overmod og Hovmod, saa betyder dette et Frafald fra Goethe. Han var et Billede i det Mindre af Verdensaltets frembringende, ordnende, opretholdende Kraft. Han frembragte og forstod med lige Sikkerhed, havde lige megen Indbildningskraft og Fornuft. Han gik ikke ud paa at kende sig selv, men paa at fatte Naturen. Selvbespejling var ham fremmed, Selvudvikling var ham Alt, og han værnede om sin Selvudvikling ved en Selvopholdelsesdrift, der advarede ham og viste ham Vej, et Instinkt, der tillige var V^isdom. Han var en Skaber i Skabningen, en Fornuft i Alfornuften en Natur i Naturen, som man taler om en Stat i Staten. Og han er ganske alene en hel Kultur.

24 FRANKFURT AM Main, hvor Johann Wolfgang Goethe fødtes den 28. August 1749, var en By, som Beliggenhed og Historie havde gjort til et Midtpunkt. Byen er saa gammel, at allerede Karl den Store byggede sig en Kongsgaard i den; den blev 843 Hovedstad i det østfrankiske Rige o: i Tyskland. Den blev i det 13. Aarhundrede umiddelbar Rigsstad, paa Reformationstiden 1536 bestandigt Valgsted for de tyske Kejsere. Stadens Selvstændighed og dens Forrettigheder holdt sig endnu i det 18. Aarhundredes Midte. Frankfurt var en aristokratisk Republik med Mure, Taarne og Porte, i hvilken de selvfølende Frankfurter Borgere, afsluttede fra Omverdenen, regeredes af nogle faa gamle Patricierfamilier, der holdt ærværdig Hævd vedlige. Frankfurt var paa det Tidspunkt, da Goethe fødtes, efter vore Begreber en lille By, vel paa en 33,000 Indbyggere. Det var en velhavende Handelsstad, i hvilken der to Gange aarligt fandt Købmands-Messer Sted, som trak Fremmede til Byen. Det var en from By, en formstreng By, en gammeldags By, en By, der var sig selv nok og fra hvilken det for den, der var af god Familie i den, ikke var let at undslippe. Det var en By, som laa midt imellem Nordtyskland og Sydtyskland, dog mere i Slægt med Syden end med Norden ; en By, i hvilken ved Siden af nordtysk Intelligens og Pedanteri trivedes sydtysk Naturlighed, Sanseglæde, Farveglæde som det bl. a. lagde sig for Dagen i de Kronings-

25 15 festligheder, der fulgte paa Kejservalgene og hvorom den opvakte Dreng hørte tale, længe før han saa dem. Thi der var, som Goethe selv siger i sit Levned, ingen Frankfurter, som var kommen lidt til Aars, der ikke ansaa Kroningsfestligheder for Toppunkter i hans Liv. Karl VH.s Kroning i 1742 har Goethes Grandonkel von Loen udførligt beskrevet, Franz Ls Kroning 1745 havde ligeledes været prægtig og vandt Befolkningens Hjerte ved den øjensynlige ægteskabehge Kærlighed mellem Kejseren og Marie Theresia. Franz U.s Kejservalg og Kejserkroning i 1764, der saa helt bemægtigede sig den da 14-aarige Wolfgangs Fantasi, var en Fest for alle Sanser. Blot Kurfyrsternes Ankomst til Staden hver for sig med deres umaadelige Følge var en uhørt Pragt. Blot om Kuske og Forridere bruger Goethe Udtrykket, at de saa ud som fra en anden Nation, ja fra en anden Verden. Man kom for lutter Skuen og Pegen og Udtyden slet ikke til sig selv. Øjet flakkede over rigtudsmykkede Vamse, guldbedækkede Kapper, høje Fjederhatte. Øret fyldtes af Stormklokkernes Klemten og i Domkirken af Orgelets Toner. Springvandene sprang med rød Vm og med hvid Vin; en hel fed Oxe stegtes ved Kulild paa et uhyre Spid. Det var en By, som, gravitetisk til hverdags, paa Festdage forstod at nyde den Pragt, der udfoldedes, og den Overdaadighed, der udvistes. Det var en Befolkning som, levende under et mildere Klima end Nordtysklands, var mindre tung i sit Sind og varmere i sin Naturgrund, en Befolkning hvis Sanselighed var naiv og hvis Intelligens aldrig blev naturløs. I Modsætning til Berlin, Hamburg, Konigsberg som aandelige Centra laa Frankfurt søndenfor Vinlinjen, der vel drager Grænsen mellem de Byer, hvor Livsglæden groer, og dem, hvor den indføres. Det er paafaldende, hvilken Modsætning der er mellem Goethe og hans nordiske Forgængere i tysk Literatur. Gottsched var forstandig, Klopstock overjordisk, Lessing lutter Intelligens, lutter Oplysning uden noget Grundlag af Natursans eller Historie. Herder, der bekæmper Oplysnin-

26 i6 gen og stadigt beraaber sig paa det Ubevidste, Naturgrunden, Mysteriet, er i sit Inderste uden Sans for Omgivelser, uden Forhold til Legemverdenen, derfor uden Blik for Maleri og Plastik, derfor elendigt tilmode paa Italiens Grund, og derfor, alt som Aarene gaar, stedse mere opbragt over saadanne Skikkelser hos Goethe, i hvilke en sund og stærk Sanselighed røber sig. Alle disse Mænd var Nordboer med Hang til Moraliseren, og med mer Forstand end Fantasi. Den lettere, smidigere, letfærdigere Wieland, der ikke manglede Gratie, er som sydtysk mere Kønsvæsen end nogen af de nævnte Nordboer. Medens Kant, den store kritiske Filosof, er fra Konigsberg, er Schelling, Naturfilosofen, hvis Ideer ikke sjældent tiltaler Goethe og mødes med hans, fra Sydtyskland som Wieland. I Frankfurt som i Goethe mødes det nordlige og det sydlige Tyskland, der som man har sagt, tilsammen danner en Enhed, der minder om Agatstenen, én Halvdel graa, én hvid. Frankfurt var og blev et Midtpunkt, forblev det længe efter Goethes Fødsel, som da Byen i det nittende Aarhundrede først blev Sædet for det tyske Forbund, senere (i 1848) Stedet, hvor den første tyske Rigsdag samledes. Saa tidligt Goethe end forlod Frankfurt, saa hjemme han snart følte sig i Weimar, hvor han opholder sig de sidste 56 Aar af sit Liv, klimatisk kom Goethe aldrig til at føle sig hjemme i Weimar, tvertimod her var han som forvist til et Land, hvor Himlen var mere graa, Solen mere bleg. Luften koldere et Land uden Druer. II Genialitetens Oprindelse lader sig ikke forklare; men visse Grundtræk af Goethes Væsen findes hos hans Forældre som han selv i et lille, hundrede Gange anført Vers, med Skelmeri har paavist. Dets Begyndelse lyder:

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere