Afrapportering af: Vækst på landet via etableringen af erfaringsudvekslingsgrupper

Transkript

1 Sag.nr / Afrapportering af: Vækst på landet via etableringen af erfaringsudvekslingsgrupper

2 Indholdsfortegnelse: 1. PROJEKTETS TITEL NÆRVÆRENDE PROJEKT ER STØTTET AF PROJEKTETS FORMÅL SAMMENFATNING OG KONKLUSION BAGGRUND INSPIRATIONS AKTIVITETER: IDÉ-KATALOG IGANGSATTE AKTIVITETER AFGRØDER TIL ENERGIFORMÅL Piledyrkning Ethanolproduktion Rapsolie GÅRDBUTIKKER Ejerformer og afsætning Kulinarisk Netværk Kulinarisk Væksthus Rodfrugter AFGRØDER TIL KOSTTILSKUD OG PLANTEMEDICIN ANDRE FORMER FOR NETVÆRK Uddannelsesnetværk MANGFOLDIGHED OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER FRA PROJEKTET FORUDSÆTNINGER FOR OPNÅELSE AF RESULTATER DELTAGERNE SKAL KUNNE SE IDÉEN NIVEAUER I ERFA-GRUPPER INDSTILLINGER TIL VIDEREFØRELSE AF DELAKTIVITETER KONKLUSION KONTAKTPERSONER FOR EVT. HENVENDELSE BILAG 1: SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT LAVE EN GOD FORRETNING BILAG 3: DELTAGERE DER HAR VÆRET KONTAKTET I FORBINDELSE MED PILE-GRUPPEN BILAG 4: DELTAGERE DER HAR VÆRET KONTAKTET I FORBINDELSE MED RAPS-GRUPPEN BILAG 5: DELTAGERE DER HAR VÆRET KONTAKTET I FORBINDELSE MED RODFRUGTS- GRUPPEN BILAG 6: DELTAGERE, DER HAR VÆRET KONTAKTET I FORBINDELSE MED KULINARISK NETVÆRK BILAG 7: DELTAGERE, DER HAR VÆRET KONTAKTET I FORBINDELSE MED HYBEN-GRUPPEN

3 1. Projektets titel Vækst på landet via etableringen af erfaringsudvekslingsgrupper. 2. Nærværende projekt er støttet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, Sag nr / Projektet er udviklet og prioriteret i regi af den regionale vækstsamarbejde for Lolland- Falster. Projektet er yderligere støttet af den Erhvervsdrivende Fond Grønt Center, Råhavegård. 3. Projektets formål Ved projektet etableres erfaringsudvekslingsgrupper for producenter og aftagere, hvor der i samarbejde med konsulenter og forskning bl.a. kan arbejdes i dybden med enkeltproduktioner. Dvs. der er tale om en generel rådgivning om landbrugserhvervet, som er åben for alle interesserede. Der er således ikke tale om individuel rådgivning. Sammenfattende er der tale om et offentligt projekt, der skal medvirke til at forbedre de regionalpolitiske erhvervsmæssige rammebetingelser for landbruget på Lolland-Falster. Projektet omfatter således ikke aktiviteter indebærende støtte til virksomheder, ligesom projektet ikke indebærer nogen form for konkurrenceforvridning i forhold til private aktører. I overensstemmelse hermed vil projektets resultater være offentligt tilgængelige for alle interesserede virksomheder m.v. 3

4 4. Sammenfatning og konklusion Med baggrund i projektets formål, kan det konkluderes, at målet om at præsentere forskellige typer af alternative produktioner for landbrugtserhvervet er nået. Der har været en meget stor interesse for projektet og der er i perioden udvalgt konkrete aktiviteter, der er sat i gang, ligesom andre aktiviteter er valgt fra. De igangsatte tiltag har resulteret i egentlige nye initiativer, der er blevet forankret således, at de også lever videre efter projektets afslutning. Med baggrund i projektets gennemførelse kan det konkluderes, at den faciliterede rolle, hvor grupperne har en fast tovholder er meget vigtig. Hvis grupperne selv skal sikre fremdriften går aktiviteterne som oftest i stå, hvorimod kombinationen af ildsjæle, der trækker resten af gruppen med, og en tovholder, der holder fast i aftalerne og fremdriften resulterer i konkrete resultater. I den sammenhæng kan det konkluderes, at der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt når man sætter folk sammen i grupper jfr. afsnit 9. Med baggrund i det skal man gøre sig klart, at det tager lang tid at få grupper til at fungere optimalt og dermed opnåelse af konkrete resultater. I nærværende projekt har der været grupper, der er lykkes rigtig godt, og hvor det har været muligt at udvikle gruppen videre til etablering af en helt ny virksomhed (Rapsol amba), der efterfølgende kan udvikle sig videre. Der har også været tilknyttet grupper, der efter en kortere møderække er gået i sig selv igen (pil og ethanol), hvilket vil være helt naturligt i et sådant udviklingsforløb som projektet har været. Nogle grupper har ønsket at koncentrere fokus på første led at værdikæden, nemlig fremstillingen af råvaren (Hyben), mens andre har ønsket at gå længere (rodfrugter) selv om det ikke er lykkes inden for projektperioden. Erfaringsgrundlaget er derfor stort, da der har været arbejdet med flere forskellige typer af erfaringsudvekslingsgrupper i projektperioden. Dette giver Grønt Center og andre erhvervsfremme aktører et godt erfaringsgrundlag for fremtidige lignende aktiviteter. 4

5 5. Baggrund Baggrunden for projektet har været tidligere projekter, hvor Grønt Center har præsenteret nye aktiviteter og udviklingsmuligheder for landbruget og dens følgeerhverv. Interessen hos primærlandbruget har været stor og for at sikre en udvikling, der forankrer sig i landdistrikterne har det været projektets formål, at vurderer interessante udviklingsområder, der efterfølgende præsenteres for landmændene. Viden opsamles og deles mellem landmændene ved at etablere erfaringsudviklingsgrupper (ERFA), der i et videre forløb, gerne skal resultere i konkrete tiltag. Disse tiltag kan både være opstart at nye produktioner, videreforarbejdning og/eller opstart af egentlige produktioner. Når man skal finde alternativer til sine traditionelle afgrøder er det vigtigt, at man finder noget, der optager en og som man har lyst til at gå i gang med. Det er en forudsætning, at man brænder for det man beskæftiger sig med, og at det passer ind i resten af bedriften. Vil man gerne drive sit landbrug fra sin traktor, skal der ikke fokuseres på produktion af grønne asparges, da der er meget håndarbejde ind over denne produktion. Ved starten af projektet blev der derfor udarbejdet et idé-katalog, der i løbet af projektet er blevet præsenteret for landbruget. Der har været afholdt generelle møder og ud fra de enkelte landmænds interesser har vi fundet de områder som vi har valgt at arbejde videre med sammen med de enkelte ERFA-grupper. I projektet har prioriteringen været forankring. Det har været et vigtigt mål at kunne gå så langt, at der er etableret egentlige styregrupper, bestyrelser eller lignende så landmandsgrupperne selv har taget ansvaret for den videre udvikling efter endt projekt. Det har været os magtpåliggende at arbejdet førte over i konkrete resultater, der viser en positiv effekt i de lokale landdistrikter. 6. Inspirations aktiviteter: Idé-katalog Følgende produktområder har været præsenteret fra start: 1. Frugt: Æbler, pærer, blommer og kirsebær til konsum 2. Bær: Ribs, solbær, jordbær, hindbær, stikkelsbær, hyldebær og vindrue. 3. Grøntsager: Hvad er der af muligheder? 4. Blomster: Blomsterløg, blomster på friland, blomsterdrivning. 5. Husdyr: Gæs, islandske heste. 6. Hestehold 7. Landboturisme 8. Energiafgrøder (raps og pil) 9. Andet Med baggrund i ovenstående idékatalog, har det også været vigtigt i projektet at belyse de forskellige produktioner - dyrkningsteknisk, økonomisk og afsætningsmæssigt. 5

6 7. Igangsatte aktiviteter Der har specielt været to hovedområder har der været i landmændenes interesse. Afgrøder, der har relateret sig til energianvendelse og afgrøder, der har passet ind i den stigende interesse blandt mange landmænd, der ønsker at etablere gårdbutikker i forbindelse med deres landbrug. 7.1 Afgrøder til energiformål Inden for energi området har der været etableret ERFA grupper omkring dyrkning af pil til efterfølgende fils fyringsanlæg samt rapsfrø til efterfølgende oliepresning. Det har også været vurderet om der kunne nedsættes en gruppe der fokuserede på anvendelse af sukkerroer til ethanolproduktion Piledyrkning Piledrykningsgruppens formål var at få kontaktet lokale landmænd på Lolland-Falster for at få en vurdering af deres interesse inden for piledyrkning. Der er i projektet afholdt 4 møder på Grønt Center og der er foretaget 4 ekskursioner i Region Sjælland. Inden for møderækken er dyrkningsforhold, alternative anvendelsesformer, f.eks. jagt, ukrudtsbekæmpelse m.v. blevet drøftet. Såfremt gruppen, der fra start bestod af 25 personer (bilag 1) fandt det interessant, var målet at etablere en egentlig leverandør forening, der samlet kunne så for afsætning af pileflis til de lokale flisværker. Brak arealerne var meget anvendelige til energiafgrøder, og selv om der blev taget højde for dette var interessen blandt de lokale landmænd ikke til stede for etablering af en leverandørforening. Ved kontakt til et par lokale flisværker blev vi bekræftet i, at interessen som modtager var tilstede hos værkerne, men det ville kræve, at vi kunne levere større mængder. Konklusionen blev derfor at der ikke var belæg for at lave en lokal afsætningsmulighed på nuværende tidspunkt. I projektet var der 4 landmænd, der fandt piledyrkning interessant da gruppen blev stoppet, og der er blevet tilplantet 12 ha med pil. Dette har dog ikke alene været til energi anvendelse (lokale flisfyr på landbrugsbedrifter) men især også til pileflet, hvor der har vist sig en interesse både inden for kurveprodukter, men også til etablering af hegn. Idéen omkring piledyrkning er fortsat til stede. Det erfaringsgrundlag, der er opsamlet i projektperioden vil der kunne tages udgangspunkt i såfremt der findes interesse for det på et senere tidspunkt. I projektperioden har det været muligt at få projektet tilknyttet interesseorganisationen DANBIO Muligheden for at være en del af DANBIO s bestyrelse i projektperioden har givet gode input til projektet, samt et netværk der vil række langt ud over projektets afslutning, og dermed også vil kunne være tilgang for andre fremtidige projekter. 6

7 7.1.2 Ethanolproduktion Mulighederne for etablering af et netværk, der fokuserer på ethanolproduktion på baggrund af hvede og roer, har også været et af fokusområder. Der var stor interesse fra lokale landmænd, men p.g.a. manglende politisk opbakning på dette tidspunkt var det ikke muligt endelig at få vagt interessen hos aftageren, Danisco, der i stedet valgte at etablere en ethanolproduktion i Tyskland. Det arbejde der er udført inden for dette indsatsområde kan anvendes på et senere tidspunkt, såfremt interessen og den politiske situation vurderes at være mere gunstig. Inden for dette indsatsområde er der etableret en stærk kontakt til KVL ved professor Klaus Felby og hans forskning i 2. generation ethanol Rapsolie Dyrkning af rapsfrø til efterfølgende oliepresning har været et af de store fokusområder under projektet. Med baggrund i ønsket om at præsentere alternative afgrøder til landbruget, videreforædling og efterfølgende afsætning, blev der etableret kontakt til Baltic Sea Solutions (BaSS), Råhavegård, der arbejde med Grøn Energi på Lolland Falster. BaSS havde kortlagt mulighederne for at udnytte rapsolie til de kommunalebygninger i de 13 kommuner på Lolland Falster, i det omfang det ikke kunne dækkes af fjernvarmeforsyningen. Grønt Center og BaSS udarbejdede i fællesskab en forretningsplan for hvordan mulighederne kunne være inden for dette forretningsområde. Efterfølgende blev idéen præsenteret overfor landmænd på Lolland-Falster (bilag 2) og det har resulteret i, at ca. 50 landmænd fra Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland har stiftet Rapsol amba. Dette andelsselskab har til formål at afsætte lokalt produceret rapsfrø til oliepresning. Rapsol amba har samtidig stiftet Rapsol I/S som de ejer 50/50 sammen med DLG. Formålet for dette selskab er at presse- og afsætte koldpresset rapsolie til energiformål. Under hele forløbet, fra første kontakt til landmændene til etableringen af Rapsol I/S, har ERFA projektet været krumtap i udviklingsforløbet. Det er derfor vores vurdering at etableringen af de ca ha med rapsfrø, samt etableringen af en tons rapsoliemølle ikke var blevet gennemført, hvis det ikke havde været for nærværende projekt. Med baggrund i rapsolienetværket, er der efterfølgende fundet interesse for kortlægning af alternative muligheder for anvendelse af rapsolie. Dette vil der blive fokuseret på som en fremtidig indsats. 7

8 7.2 Gårdbutikker Interessen for etablering af gårdbutikker har været stigende igennem de seneste år. Mange mindre producenter har solgt egne produkter, men via netværksmøderne har der vist sig en stigende interesse for også at sælge hinandens produkter. I nærværende projekt har man lagt vægt på at inspirere og motivere små netværksgrupper til at videreudvikle sig i fællesskab. Dette har resulteret i en møderække omkring ejer former og afsætning Ejerformer og afsætning I samarbejde med Landbrugets oplysnings og kursusvirksomhed (LOK) har der været afholdt møder med overskriften Nye fællesskaber og alternative muligheder. Der blev indhentet inspiration fra virksomhederne Dansk Lam amba, Naturmælk og Landkøb samt Aarstiderne A/S. Deltagerne var lokale producenter med hovedvægt inden for landbruget, men et par producenter af keramik deltog også. Efter oplæg fra virksomhederne blev der drøftet forskellige muligheder for dannelse af netværker, herunder organisering af disse. De problemstillinger der opstår under vejs i en udviklingsproces blev også drøftet. Fordelen ved at afholde sådanne møder er, at det giver en mulighed for at komme længere ud til potentielle producenter indenfor landbrugserhvervet og følgeindustrien. Møderne var godt besøgt og var efterfølgende med til, at et netværk som Kulinarisk Netværk Storstrømme kunne videreføres fra projekt til en selvstændig forening Kulinarisk Netværk I projektet har der været foretaget sparring og facilitering af netværket Kulinarisk Netværk. Dette netværk er opstarten uden for projektet, men har i projektperioden udviklet sig til at blive en egentlig forening. Fra at være et løsere netværk, hvor man især har haft virksomhedsbesøg hos hinanden, er Foreningen Kulinarisk Netværk blevet et strategisk styret netværk, med egen bestyrelse og plan for netværkets fremtid. Medlemmerne af Kulinarisk Netværk er gået fra at afsætte egne produkter på egen gård, til nu også at sælge hinandens produkter, hvor det er muligt. Der er også taget initiativ til at samle egnede produkter til egentlige kasser der både anvendes som gaver eller til forbrugere, der ønsker at bestille varerne et samlet sted. Udviklingsmulighederne i Kulinarisk Netværk er mange også i fremtiden, og understøttelsen er sikret ud over dette projekt, via nye bevilligede ansøgninger, der følger den valgte strategi. 8

9 7.2.3.Kulinarisk Væksthus Kulinarisk Væksthus har været en af de spin-off muligheder, der har været kigget på med baggrund i erfaringerne fra Kulinarisk Netværk. Tanken var her, at lave en rammeskabende aktivitet, hvor producenterne i Kulinarisk Netværk kunne få produktudviklet deres råvarer og via fællesskabet i væksthuset reducere de faste omkostninger, som man via netværket kunne deles om. Tankerne bag Kulinarisk Væksthus har det ikke været muligt at realisere inden for projektet Rodfrugter Med baggrund i en henvendelse fra en større lokal rodfrugts producent, er der i projektperioden dannet en ERFA-gruppe, der omhandler Rodfrugter. ERFA-gruppen består af 5 godser på Lolland-Falster og Syd Sjælland, der alle har interesse i at arbejde og videreudvikle dette segment. I projektet er der foretaget analyser af jordbundsforholdene. Der er i projektperioden undersøgt: Hvordan man kan etablere et fælles pakkeri. Hvordan man kan produktudvikle og videreforarbejde rodfrugterne, således at man efterfølgende kan gå fra at lave en egentlig råvare til convinience food. Hvordan er mulighederne for eksport af rådfrugter. ERFA-gruppen har via møderækken fundet frem til en del problemstillinger, der skal kortlægges i fremtiden for, at man kan realisere visionen om et lokalt fællespakkeri og driftsfællesskab. Det er konkluderet i projektet, at jorden er tilrådighed og interessen for at indgå i et fremtidigt samarbejde er der også blandt godsejerne. Det er stadig uafklaret, hvordan produkterne kan produktudvikles og brandes, afsættes. Dette ønsker gruppen at arbejde videre med efter projektets ophør. Der er foretaget dækningsbidragsberegninger for de forskellige typer rodfrugter, som der er fokus på, men det må konstateres, at de data der foreligger statistisk er 3 år gamle. Der vil derfor være behov for at foretage yderligere beregninger før der tages endelig stilling til opstart. Gruppen har vurderet på investeringsbehov og der er indhentet tilbud på udstyr. I samme forbindelse er der foretaget vurderinger af mulige etableringssteder. ERFA-gruppen ønsker at fortsætte kortlægningsarbejdet efter projektets ophør, såfremt der kan findes finansiering til den faciliterende rolle som Grønt Center har haft i projektet. 7.3 Afgrøder til kosttilskud og plantemedicin Koblingen mellem forskellige projekter har også været en stor mulighed i forbindelse med nærværende projekt. Projektet om udvikling af naturlige planteråstoffer til industrien er afviklet sideløbende med ERFA projektet. Dette har givet flere synergier, blandt andet koblingen fra et projekt omkring udvikling af kosttilskud på baggrund af hyben, hvor 9

10 hovedparten af de anvendte hyben importeres fra Chile. Til dannelsen af en lokal ERFA- landmændene har været meget stor til denne ERFA-gruppe. Her har gruppen inden for hybenproduktion, så man i fremtiden kan levere råvarerne fra lokale leverandører. Interessen blandt man ikke ønsket at lave en egentlig leverandørforening, men man har fokuseret på, at der allerede er etableret en afsætning. Afsætningen skal gå til en fast forarbejder, der har været etableret igennem en årrække og så har etableret afsætningsaftaler i hele Europa. Dette betyder, at ERFA-gruppens deltagere kan koncentrere sig om den dyrkningsmæssige side. Fordelen ved dette er, at man er sikker på sin afsætning og dermed værdien af sit produkt, da leverancen er koblet op på en langtids leveringskontrakt. Ulempen ved denne form for netværk er, at leverandørerne kun bliver leverandører og ikke får mulighed for at præge den videre udvikling. Igennem projektet har vi fået bekræftet at ERFA-deltagernes ønsker til graden af involvering også er meget individuel. Det har derfor været spændende at følge de mange forskellige tiltag. 7.4 Andre former for netværk Uddannelsesnetværk Med baggrund i de forskellige netværk, der har været sat i gang, har der flere gange været drøftelser omkring mulighederne for etablering af et uddannelsesnetværk, hvor landmænd fra hele Danmark deltog i management netværk, der ud over at danne netværk i Danmark også gav mulighed for at danne netværk til landmandsnetværk over grænserne. I projektforløbet blev der taget initiativ til at undersøge mulighederne til at udvikle et sådant lokalt uddannelsesnetværk, men ved efterfølgende præsentation overfor landbruget, viste det sig, at interessen ikke var tilstede, og der blev derfor ikke gået videre med projektet. 10

11 8. Mangfoldighed Projektets deltagere har hovedsageligt bestået af primærproducenter, forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder, Grønt Center og Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Alle aktiviteter er blevet annonceret i gennem dagbladet Lolland-Falster Folketidende, samt Landbrugs Nyt. Ud over dette har invitationer været lagt ud på Grønt Centers hjemmeside. Der er foruden blevet fremsendt direct mails via Grønt Centers database. Af bilag 1-5 fremgår det hvilke personer, som har været involveret i projektets forskellige grupper. 9. Opnåede resultater og erfaringer fra projektet 9.1 Forudsætninger for opnåelse af resultater Med baggrund i de grupper, der har været afviklet i projektet, er det konstateret, at der er forskellige forudsætninger, der skal være til stede for at grupperne fungerer og udvikler sig. Gruppen må ikke blive for stor max ca. 20 personer (alternativt skal den organiseres i en bestyrelse bestående af 5-8 personer, der sikrer fremdrift i forhold til de opstillede mål) Gruppens deltagere skal bruge tid på at lære hinanden at kende, der skal skabes tillid. Først når tilliden og fortroligheden er skabt, kan der sikres fremdrift. Hvis der tilføres nye deltagere til gruppen efter den er etableret kan der være risiko for, at gruppen deler sig i 2. Der skal være tilknyttet en tovholder/facilitator, der sørger for det praktiske og som følger op på de løse ender. Facilitatoren, må ikke presse fremdriften igennem, da processen så ikke når at forankre sig hos deltagerne. Ildsjælene i gruppen skal identificeres. Deres begejstring vil påvirke andre i gruppen. Der skal være plads til at gruppen er uhomogen. Forskelligheden er en stor styrke, og det er facilitatorens rolle at sikre, at alle kommer til orde. Der skal være en plan med møde aktiviteterne. Hvis der ikke er en dagsorden og skrives et referat, bliver møderne uforpligtende. Facilitatoren skal sikre at ejerskabet er til stede i gruppen. Alternativt skal gruppen afvikles. De opnåede resultater skal fejres, så gruppen bliver bevidste om, at det nytter at gøre en forskel. 11

12 9.2 Deltagerne skal kunne se idéen Ligesom facilitatoren skal være bevidst om en række faktorer, der skal være opfyldt, skal der tages højde for at sikre en optimal udvikling i gruppen. Vi har i projektet konstateret, at der er en række overvejelser som gruppens deltagere går igennem, i deres interne vurderinger. Deltagerne skal kunne se idéen med at være en del af gruppen. Hvis de ikke kan det, vil gruppens engagement langsomt forsvinde og erfaringsudvekslingen vil ophøre. Faktorer som deltagerne vurderer på: Nyhedsværdien deltagerens nysgerrighed, hvem deltager ellers. Hvordan passer afgrøden ind i den eksisterende produktion (markplaner og udnyttelse af maskiner). Hvor meget skal jeg investere (tid og penge). Hvilket dækningsbidrag kan jeg forvente. Hvordan er mulighederne for produktudvikling/øget værditilvækst. Hvordan skal produktet afsættes, er der allerede etableret en afsætningskanal. 9.3 Niveauer i ERFA-grupper Med baggrund i de i afsnit 4 igangsatte aktiviteter kan man i Tabel 1 se de forskellige niveauer eller faser som grupperne har taget stilling til. Tabellen viser, at nogle type grupper, rapsolie og rodfrugter, har lagt op til at gennemgå alle niveauer, mens andre grupper, piledyrkning og hyben, alene har koncentreret sig om at være råvareleverandør. Erfa-gruppe Råvareleverandør Maskinfællesskab Produktudv. Markedsføring Afsætning Selskab Piledyrkning (x) Ethanol (x) Rapsolie x x x x x Gårdbutikker x x x delvis Rodfrugter 1) x x x x x x Hyben x Uddannelse Ikke gennemført Tabel 1: Viser de forskellige niveauer som grupperne i projektet har valgt at fokusere på. 1): tankerne bag rodfrugterne er endnu ikke en realitet, men fokus har været på at gå hele vejen. (x): viser hvor gruppens fokus var. Det har ikke været muligt at etablere et egentligt netværk Tabel 1 viser også, at gårdbutikkerne har fokuseret meget på produktudvikling, markedsføring og afsætning. Dette har resulteret i dannelsen af foreningen Kulinarisk Netværk og dermed muligheden for at afsætte hinandens råvarer i de forskellige gårdbutikker. På den måde bliver udbredelsen større. I alle 7 erfa-grupper, har der i projektet været fokuseret på kritiske vurderinger af de enkelte idéers relevans. Til brug ved dette vurderingsarbejde er anvendt Idé-tragten Sådan kommer du i gang med at lave en god forretning. Udgivet 2006, Råhavegård. (bilag 1) 12

13 Idé-tragten fokuserer på filtre som: Beskrivelse af idéen Planen med idéen Udarbejdelse af en SWOT analyse Markedsvurdering Afsætning og salg Produktbeskrivelse Finansiering Udarbejdelse af en endelig forretningsplan Ved at gennemgå disse filtre, kommer netværket til at forholde sig til de problemstillinger, der vil være fra man går fra en egentlig idé til et kommercielt produkt. Det kan i den forbindelse være meget relevant at konkludere, om man alene vil være råvareproducent og dermed lade andre forholde sig til de andre filtre i tragten. Man skal gøre det man er bedst til. De i afsnit 9 omsamlede resultater vil være relevante at tage udgangspunkt i, såfremt man efterfølgende vil arbejde med netværksdannelse af den ene eller anden art. Dette afsnit vil blive præsenteret for offentligheden via Grønt Centers hjemmeside. 13

14 10. Indstillinger til videreførelse af delaktiviteter Med baggrund i de grupper, der har været arbejdet med, kan det konkluderes, at der er flere muligheder for at bygge videre på de erfaringsudvekslingsgrupper, der er dannet i projektet. Konkret er der mulighed for at arbejde videre med følgende inden for udvalgte grupper: Raps-gruppen er overgået til at være Rapsol amba der videre har stiftet Rapsol I/S i samarbejde med DLG. Inden for området koldpresset rapsolie, er der via et klyngeprojekt søgt midler til at videreudvikle spin-off virksomheder inden for både olie og protein delen. Kulinarisk Netværk der er ansøgt flere projekter, der fortsætter med at understøtte og facilitere gårdbutikker i området. Videre styrkelse af producenterne inden for uddannelse og branding, samt videre produktudvikling af eksisterende produkter. Rodfrugts-gruppen der er ansøgt om produktudvikling inden for rodfrugter, således at der ikke alene fokuseres på at producere rødderne, men også på mulighederne for videre produktudvikling også gerne inden for convinience-food. Hyben-gruppen der er lagt op til at der i 2008 tilplantes 50 ha med hyben. Disse arealer er allerede i option. Det forventes, at der ultimo 2007 laves arrangementer i den nordlige del af region Sjælland, da interessen herfra har vist sig på baggrund af de initiativer, der har været sat i gang på Grønt Center i dette projekt. 11. Konklusion Det er vores konklusion, at projektet ikke kunne være gennemført uden muligheden for den faciliterende rolle som Grønt Center har haft i projektet. Der forefindes en masse idéer blandt landbruget og følgeerhvervet, men det er svært for den enkelte at realisere idéerne, fordi man samtidig skal drive sin daglige forretning. Ved at danne erfaringsudvekslingsgrupper, opstår der en fortrolighed blandt deltagerne og gode idéer bliver delt, så der efterfølgende kan bygges videre på dem. Vi har i projektet erfaret at nogle idéer kommer på baggrund af Grønt Centers kortlægning af muligheder og fremtidens trends, mens andre kommer på baggrund af tanker som den enkelte har gjort sig og gerne vil bringe frem i et fællesforum. Ens for alle grupper har været, at fremdriften af grupperne ikke ville have fundet sted, hvis ikke projektet havde givet mulighed for at stille den koordinerende rolle til rådighed. Ved at dokumentere alle møder ved referater og små handlingsplaner er det lykkes at sikre, at grupperne har bevæget sig fra møde til møde. ERFA deltagerne har også været inddraget som en aktiv part i projektet. Det har været vigtigt at forpligte deltagerne så deres ejerskab til initiativerne er blevet forankret. Dette har gjort, at de ikke alene har forpligtet sig over for projektet, men også over for hinanden. 14

15 Mange af de relationer, der er dannet i projektet har vi set strække sig ud over projektet til samarbejdsrelationer på andre områder. Med baggrund i ovenstående gennemgang af indsatsområderne, er det vores vurdering at projektet har været gennemført med stor tilfredsstillelse både for Grønt Center og de deltagende parter. 12. Kontaktpersoner for evt. henvendelse Såfremt man ønsker udbygning i forhold til nærværende projektafrapportering kan henvendelse ske til: Grønt Center Projektleder Tine Vinther Clausen Maribovej Holeby Tlf.: Mail: tvc@greencenter.dk Homepage: 15

16 Bilag 1: Sådan kommer du i gang med at lave en god forretning Folder om Idetragten kan rekvireres hos Grønt Center. Kildehenvisning: Sådan kommer du i gang med at lave en god forretning, Udgivet 2006 under projektet Råhavegård Et Regional Teknologisk Center (Støttet af De Europæiske Fælleskaber Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, DRUP og diverse fonde) 16

17 Bilag 2: Oversigt over offentlige møder, der er holdt i projektet Dato ERFA-gruppe Emne Antal deltagere 13/12/2004 Pile-gruppe Tema møde Bioenergi Pileflis 35 13/01/2005 Raps-gruppe Mulighed for lokal produktion af rapsolie 42 07/01/2005 Pile-gruppe Virksomhedsbesøg, Gårdejer og Nakskov 16 Fjernvarme 21/03/2005 Pile-gruppe Dyrkning og sorter ved Petalix 20 30/03/2005 Uddannelses-gruppe Erfa-lederuddannelse - vurderingsmøde 12 04/04/2005 Raps-gruppe Mulighed for etablering af styregruppe 10 07/06/2005 Raps-gruppe Orienteringsmøde omkring afsætningmuligheder 16 15/06/2005 Åbent møde Inspiration fra Naturmælk, Aarstiderne, Landkøb 49 29/ Raps-gruppe Etablering af rapsmølle laug 26 01/09/2005 Raps-gruppe Dyrkningsforhold med Landboforeningen 19 12/09/2005 Raps-gruppe Organisationsforhold 14 15/09/2005 Pile-gruppe Ekskursion til 4 marker på Sjælland 9 15/11/2005 Pile-gruppe Ekskursion på Falster erfaringer fra 6 år 5 19/12/2005 Raps-gruppe Status møde rapslauget 12 31/01/2006 Raps-gruppe Fælles møde status - videreforløb 56 10/03/2006 Inspirationsmøde ERFA omkring nye boligformer. Havekulturbyen 14 22/03/2006 Ethanolproduktion Vurdering af muligheder 18 15/05/2006 Raps-gruppe Stiftelse af amba 11 31/05/2006 Raps-gruppe Stiftende generalforsamling 45 12/06/2006 Raps-gruppe Organisering 12 28/06/2006 Ethanolproduktion Drøftelser med Danisco 8 10/07/2006 Pile-gruppe Vurdering af fremtidig indsats 5 03/08/2006 Kulinarisk Netværk Erfaringsudveksling 24 09/09/2006 Kulinarisk Netværk Fødevarefestival Rosenfeldt /10/2006 Kulinarisk Netværk Netværksmøde Hotel Sakskøbing lokale 44 specialiteter 10/11/2006 Ethanolproduktion Planlægningsmøde med Dansk Landbrug 4 15/11/2006 Kulinarisk Netværk Fødevarenetværk i Danmark - vidensdeling 6 23/11/2006 Kulinarisk Netværk Netværksmøde Hotel Sakskøbing lokale 36 specialiteter 13/12/2006 Ethanolproduktion Vurdering af fremtidig indsats 7 01/02/2007 Hyben-gruppe Vurdering af mulighederne for hybendyrkning på 8 LF 08/03/2007 Raps-gruppe Fremdrift af igangsatte aktiviteter 14 20/03/2007 Rodfrugts-gruppe Etablering af ERFA-gruppe omkring rødder 8 22/03/2007 Rodfrugts-gruppe Vurdering af potentialet 10 23/03/2007 Hyben-gruppe Planlægning af forløb 6 17/04/2007 Rodfrugts-gruppe Planlægning af forløb 10 03/05/2007 Rodfrugts-gruppe Fremdrift jordbundsforhold og udvidelse af 12 gruppen 30/05/2007 Hyben-gruppe Optegning af ha til fremtidig tilplantning 45 31/05/2007 Raps-gruppe Sortsvalg gødning - høsttidspunkter 36 01/06/2007 Frø-gruppe Vurdering af mulighederne for opstart af en frøgruppe 8 21/06/2007 Frø-gruppe Udarbejdelse for plan for et fremtidigt forløb 8 Offentlige møder der er afholdt i projektforløbet. Ud over de her nævnte møder, at der også været afholdt mindre procesgruppe møder med dele af grupperne for at sikre planlægning, indhold og fremdrift. 17

18 Bilag 3: Deltagere der har været kontaktet i forbindelse med Pilegruppen Adresselisten er intern og må ikke bruges offentligt. Firma Navn Adresselinje1 Post nr By Forv. Ha med pil Arne Andersen Egholmvej Horslunde 5 Arne Andersen Nordlundevej Nakskov 10 Arne Høegh Engvej Kettinge Grubbegård Asger Lund Lindhøjvej Sakskøbing Søgård Bjarne Søgårdsvej Nakskov Zachariassen Landøgaard Carsten Øvej Rødby Christiansen Christian Jensen Brydebøllegård Erik Hansen Gammelbyvej Nakskov Askegård Grethe Larsen Askebyvej Vesterborg Hans Clausen Godstedvej Øster Ulslev Kappelvej Nakskov Har plantet Henning Vestermark Guldborg Andersen Skov Henrik Højrebyvej Nakskov 10 Marcussen Knuthenlund Jack Petersen Knuthenlundvej 4952 Stokkemarke 7A Vennershaab I/S Jens-Christian Kirkevej Nakskov Bay Just Olesen Ågabsvej Maribo Bregndal Karsten Høegh Bregningevej Kettinge 20 Kejld Gl. Landevej Væggerløse Hemmmingsen Skelstrup Knud Lars Skelstrupvej Nakskov 7 Rasmussen Kristoffer Maribovej 275 Nakskov 12 Rasmussen 4900 Katrinebjerg Kurt Jørgensen Egelundvej Errindlev Lars Antonsen Rødbyvej Maribo 5 Mads Gammel 4913 Horslunde 5-8 Christiansen Kastagervej 39 Tårsgård I/S Michael Frederiksdalsvej 4912 Harpelunde? Christiansen 19 Niels Ebbe Maglehøjvej Nakskov 5-7 Niels Hansen Tårupskovvej Stubbekøbing 5 Halmtoftegård Ole Thorsen Gammelbyvej Nakskov Gammelgård Peter Friderichsen Ryde Kirkevej Søllested Ca. 25 Krenkerup Søren Krenkerupvej Sakskøbing Ca. 20 Godskontor Jespersen Nørreskovgård Ole Holst Ugledigevej Vordingborg Jacob Søholtvej Maribo Rasmussen Bjarne Hansen Oddevej Nakskov 1,4 Urtemosegård Torben Martinsen Kristianssædevej Maribo 18

19 Bilag 4: Deltagere der har været kontaktet i forbindelse med Rapsgruppen. Adresselisten er intern og må ikke bruges offentligt. Id Navn Virksomhedsnavn Adresse Post Bynavn 1 Anne Greteh & Troels Høegh Grønnegadevej Kettinge Raps Ha 2 Henrik Marcussen Højrebyvej Nakskov 10 3 Niels Ebbe Fredenslund Maglehøjvej Nakskov x 4 Krenkerup Gods Krenkerupvej Skaksøbing 75 5 Olga Boel Kjæstrup Gods Kærstrupvej Holeby Jesper Jespersen Nakskovvej Nakskov Lars Skafte Kristianssædevej 4930 Maribo Hans Clausen Gostedvej Øster Ulslev 15 9 Christian Henriksen Gårdrækkevej Nørre Alslev Jacob Yttesen Bringserevej Stubbekøbing Henrik Hansen Lundbyvej Eskildstrup Asger Lund Lindhøjvej Sakskøbing Poul-Erik Søndergaard Engestoftevej Maribo 5 14 Svend Olsen Rødbyvej Søllested Søren Schlander Korterup Sidevej 4920 Søllested 10 Holm 3 16 Jens-Christian Bay Kirkevej Nakskov Michael Christiansen Frederiksdalvej Harpelunde Jørgen Jeppesen Sognevejen Rødby Gustav Von Rosen Rudbjerggaard Hovvasen Dannemare 20 Jørgen Hansen Lille Mussevej Nysted 21 John Rasmussen Vestre Landevej Stokkemarke Peder Marcussen Darketvej Rødby 23 Hans Henrik Theil Kristinefeltvej Dannemare 24 Niels Lundby Viaduktvej Lundby Henrik Krogh Solbakken Stubbekøbing 30/15 26 Ole Westerholt Langsvejlevej Rødby 5 Jørgensen 27 Jesper Tambour Vigsnæs Byvej 4862 Guldborg Mogens Hovmand Engestoftevej 4990 Sakskøbing 7 50B 29 Ole Hansen Boelsvej Dannemare 9 30 Bøje Andersen Rudbjergvej Nakskov Jørgen Rasmussen Radsted Langet Sakskøbing 10 19

20 Id Navn Virksomhedsnavn Adresse Post Bynavn Raps Ha 32 Lars Andersen Kaløvej Sakskøbing 33 Anders Jørgensen Granhækken Kettinge 34 Henrik Rasmussen Sullerup Skovvej 4850 Stubbekøbing Henning Larsen Birketvej Bandholm 36 Jens Peter Pilemand Østerbyvej Sakskøbing 37 Bøje Stentebjerg Vestrenæsvej Nakskov ja Hansen 38 Ulrik Romme Skovbyvej Sakskøbing 39 Jørgen Hansen Højrebyvej Stokkemarke Ja 40 Peter Arentsen Ålebæk Strandvej Borre Poul Anton Hansen Højsmarkevej Harpelunde 7 42 Bjarne Jakobsen Bøgelundsvej Nykøbing F 6,Nørre Ørslev 43 Hans Fjord Hansen Langsvejlevej Rødby 3 44 Peder Hansen Lundehøjevej Errindlev Mads Christiansen Gammel 4913 Horslunde Kastagervej Jens Bring Stubberupvej Nysted 47 Klaus Stentebjerg- Krusegaard Gl. Holebyvej Holeby 20 Olesen 48 Vennerslund Vennerslundvej 4840 Nørre Alslev Gods Engestofte Engestoftevej Maribo 140 Godserne 50 Lars Hansen Holmegård Gjedsergaard Gedser 25 Landbrug A/S 51 Jørgen Hansen Lillemusevej 4880 Nysted 52 Lyng Sylvest Poulsen Stødstrupvej Eskildstrup Ove Nielsen Handel og Olie Snedkervej Rødby 53 Henning Skov Vestermark Guldborg Bjarke Jensen Liselundvej 4791 Borre Michael Hansen Egholmvej Nysted Carsten Brædder Østvej Nysted Knud Knudsen Sognevejen Errindlev Max Hansen Bjernæsvej Rødby? 59 Jan Jørgensen Teglstrupvej Præstø 60 Anders Hoffemann Øllebøllevej Øster Ulslev Peter Henriksen Sagebyvej Mern 62 Axel Castenschiold Ny 4800 Nykøbing F Kirstinebergvej Henning Rasmussen Bursøvej Maribo 64 Lars Hovgård Marienborg gods 4780 Stege 65 Jørgen Vang 66 Helmer Krog 67 Steen Tambour Nystedvej Nysted-Biogas Fuglegårdsvej 4892 Kettinge 20

21 Id Navn Virksomhedsnavn Adresse Post Bynavn Flex Gødning Ternevej Vordingbrog 70 Jesper Bachen Holger Toldbodgade Sakskøbing Kristiansens Eftf. 71 Henrik W. Møller Hans Møllersvej 4900 Nakskov 2 72 Peter Kæir Storgården Storgårdsvej Haslev 73 claus Klintholm Gods 4791 Borre 74 Torben Nielsen Nøddelundsvej 4791 Borre 75 Mads Christoffersen Slotshavevej 4792 Askeby 76 Karsten Shirup Brøndegården Brøndegårdsvej 4792 Askeby 77 Rosenfeldt Gods 4760 Vordingborg 78 Jørgen Bent Sognevejen Rødby Jeppesen 79 Grønt Center Råhavegård Maribovej Holeby 80 Susanne Hovmand- Hansen Knuthenlund Knuthenlundvej Stokkemarke 81 Ulrik Nobel Klodskovvej Nykøbing F 82 Michael Hansen Egholmvej Nysted 83 Jim Møss Kildevej Rødby 84 Carsten Pedersen Havløkkevej Nørreballe 85 Skjørringe Gods Skjørringevej Stubekøbing Knud Højgård Orupgaard Gods Egeparken Nykøbing F 88 Juliusz Paranowski MAN B&W DIESEL A/S Østervej Holeby Raps Ha 21

22 Bilag 5: Deltagere der har været kontaktet i forbindelse med Rodfrugtsgruppen Adresselisten er intern og må ikke bruges offentligt. Ulrik Nobel, Klodskovgaard, Klodskovvej 11, 4800 Nykøbing F Claus Bay, Langøgård, Vester Oddevej 48, 4900 Nakskov Frederik Lüttichau, Engestofte, Søvej 10, 4930 Maribo Morten Olsen-Kludt, Priorskov 11, 4800 Nykøbing F. Charlotte Høegh, Gammeleje Gods, Lyvej 30, 4900 Nakskov Peter O. Tillisch, Rosenfeldt 2, 4760 Vordingborg 22

23 Bilag 6: Deltagere, der har været kontaktet i forbindelse med Kulinarisk Netværk Adresselisten er intern og må ikke bruges offentligt. produkt Fornavn Efternavn Firmanavn Adresselinje 1 By Postnummer Grønsager Bryan Hansen Dalbakkegaard Dalbakkevej 2 Øster Ulslev 4894 Økologisk Jan Elmelund Økoladen Grønsundsvej 699 Bogø 4973 chokolade Svine og Tove Nielsen BK-Kød Holebyvej 9 Øster Ulsev 4894 oskekødsprodukter Pære og kirsebær Kaj Helm Larsen Møllergårdens Halsted Byvej 7 Nakskov 4900 frugt Vin Arne Høegh Vinavler Engvej 4 Kettinge 4892 Limousinekød Rene Lærke Hvidkildegaard Bregningenvej 6 Kettinge 4892 Hansen Frugt og grønt Karsten Lolle Lolle Frugt Kaløvej 5 Sakskøbing 4990 Lammekød og fårespegepølse Flemming Hansen Maglemosegård gotlam Frugt Lars Albrektsen Bandholm Frugtplantage Strudsekød Anne Marie Thøgersen Skovgaard Strudse Gundslevmaglevej 5 Eskilstrup 4863 Uglevængevej 8 Bandholm 4941 Dyssevej 25 Fakse 4640 Grønsager Palle Andersen Tokkerupvej 3 Ketingen 4892 Gulerødder Peter Oxholm Tillisch Rosenfeldt gulerødder Rosenfeldt 2 Vordingborg 4760 Vin Preben Jørgensen Vester Ulselv Dalbakkevej 1 Øster Ulslev 4894 vingaard Cider og most Kai Winter Kernegaarden Hjortemosevej 41 Fejø 4944 Champignon og svampe Kirsten Hansen Tvedemose Champignon Tvedemosevej 1 Lundby 4750 Rapsolie Lars Andersen Grønninggaard Hellestedvej 6 St. Heddinge Interessent Karen Barden Lolland Falsters Familiebrug Englandsvej 5 Nykøbing Falster Interessent Lis Andresen Grønt Center Maribovej 9 Holeby 4960 Grønne asparges Eva Bøtker Møn Økologisk Fanefjord gade 16 Askeby 4972 og væksthus vin Niels Galsgaard Galsgaard vin Riserupvej 56 Nørre 4840 Alslev Fåreavl Richard Andersen Fåreavler samt Hestehavevej 2 Tappernøje 4733 konsulent lammekød af Jakob Jørgensen Eriksdalsvej 24 Horbelev 4871 racen texel/soffolk Interessent Jon Krabbe Frederiksdal Frederiksdalsvej Harpelunde 4912 gods 30 Vin Kurt Forslund Højbakke Vesternæsvej 58 Nakskov 4900 vingård Honning Michael Pedersen Skovgaard Hydesbyvej 27 Sakskøbing 4990 Biavl Æbler Aksel Castenskiold Herregårdsfrugt kraghave Gaabensevej 95 Nykøbing Falster

24 produkt Fornavn Efternavn Firmanavn Adresselinje 1 By Postnummer Økologisk Bo Brebøl Klintholm Klintholmhavnevej Borre 4791 kartofler, honning kartoflen 68 Spelt og Jan Skaaning Majbøllegaard Majbølle Byvej 74 Guldborg 4862 hvidhvede Græskar Søren Petersen Idalundvej 41 Sakskøbing

25 Bilag 7: Deltagere, der har været kontaktet i forbindelse med Hybengruppen Adresselisten er intern og må ikke bruges offentligt. Navn Adresselinje 1 By Postnummer Lars Jørgensen Hovedskovvej 12 Stege 1780 Henning Rasmussen Bursøvej 2 Maribo 4930 Mogens Hovmand Engstoftevej 50B Sakskøbing 4990 Michael Hovmand Nørregårdsvej 9 Sakskøbing 4990 Jørgen Elholm Strandholmvej 9 Rødby 4970 Kurt Jørgensen Egelundvej 5 Errindlev 4895 Knud-Lars Rasmussen Skelstrupvej 48 Nakskov 4900 Michael Johansen Toreby Vestergade 33 Toreby 4891 Jørgensen Pedersen Gl. Landevej 101 Væggerløse 4873 Anne og Lars Uglevængevej 8 Bandholm 4941 Thomas Rasmussen Bulskovvej 6 Nakskov 4900 Ole Holst Ugledigevej 51 Vordingborg 4760 Jørgen Wandrup Kalkbrænderivej 17 Sakskøbing 4990 Jørgen Jeppesen Sognevej 4 Rødby 4970 Anders Stentebjerg-Olesen Thorsensvej 16 Sakskøbing 4990 Kurt Schiemp Hasselvej 4 stege 4780 Bo Nymand Orebygård 12 Sakskøbing 4990 Henrik Høegh Og Tage Wollesen Møllevej 31 Holeby 4960 Philip de la Cour Rønnevej 16 Næstved 4700 Niels Stæhr Bukkerupvej 189 Kirke Eskildstrup 4360 Revisor Ole Olsen Niels Galsgaard Madsen Riserupvej 56 Nr. Alslev 4840 Michael Højgrav-Huus Tårsvej 120 Harpelunde 4912 Jonas Hansen Tinggårdsvej 29 Herfølge