Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18

19 OPLÆG Til Kopi Fra Inge Marie Vestergaard og Torben Harbo Jakobsen Emne Oplæg om etablering af et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i Handicap og Psykiatri Afdeling Handicap og Psykiatri Telefon E-post Torben.h.jakobsen@rksk.dk Dato [1. december 2016] Baggrund Handicap og Psykiatri har de seneste år oplevet en øget tilgang af borgere, der har behov for et tilbud. Det er en udvikling, der også kendes fra andre kommuner landet over. Særligt indenfor psykiatrien, ADHD og autismespektrumtilstande er tilgangen større, end man har set tidligere. Samtidig med denne udvikling er den kommunale virkelighed, at den samlede økonomi ikke vokser i samme takt, og det bliver derfor påkrævet at se på vores område med et nyt blik. Den nationale og kommunale dialog om de økonomiske vilkår har ligeledes givet anledning til overvejelser om, hvad det vil sige at være borger i et velfærdssamfund. I Ringkøbing-Skjern Kommune har det udmøntet sig i visionen om Naturens Rige, herunder fokus på det gode liv og aktive borgere, som tager ansvar; både for sig selv og for andre. I tråd med visionen er kerneopgaven i Handicap og Psykiatri defineret sådan: Støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Når vi ser på brugergruppen i Handicap og Psykiatri med disse briller, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt der er borgere, vi kan støtte til bedre livsmuligheder, hvis vi i højere grad tilbyder indsatser, der er tidsafgrænsede og i øget grad har fokus på brugernes egne, netværkets og samfundets ressourcer. Der har i takt med, at kommunerne har opbygget stærke fagområder, været en tendens til, at myndighedsopgaverne ved henvendelsen primært, bl.a. på Handicap og Psykiatriområdet, har handlet om udredning af borgene i forhold til, om borgerne er berettiget til en ydelse, og i mindre grad har omfattet en intensiv rådgivning i forhold til at vurdere, om borgeren via rådgivningen helt eller delvist kan blive i stand til at klare sig selv. Disse opgaver er i Handicap og Psykiatri hovedsageligt løst via en bevilget bostøtte efter Servicelovens 85. Side 19

20 Lovgivningen på handicap- og psykiatriområdet indebærer traditionelt set, at der udarbejdes en udredning til grund for en bevilling af bostøtte, botilbud mv., gives tilbud om handleplan med formål og mål samt udarbejdes en bevilling om ydelse og omfang af indsats. Det betyder, at der er et stort sagsarbejde for myndighedsområdet, men også for udførerleddet i forhold til dokumentation og opfølgning og alt i alt mange arbejdsgange. På baggrund af de ovenstående vilkår og overvejelser har vi i Handicap og Psykiatri kigget til andre kommuner og været i dialog om, hvordan de er gået til de samme udfordringer. Særligt i Esbjerg Kommune og Horsens Kommune er vi stødt på inspirerende tiltag, der har kunnet bidrage ind i de tankesæt, vi har i Ringkøbing- Skjern Kommune. Helt konkret har vi derfor sammen med områdets berørte centerledere og daglige ledere besøgt Kraftcenter Esbjerg og Mestringsenheden i Horsens for at hente inspiration i deres arbejde og har i denne sammenhæng også hentet mange relevante erfaringer fra deres arbejde med at nytænke myndighedsfunktionen samt at starte et korterevarende mestringsforløb. Vi har haft en arbejdsgruppe bestående af udvalgte medarbejderne fra områdets berørte tilbud samt fra Handicap og Psykiatris Specialteam, samt daglige ledere fra tilbuddene, teamleder i Økonomi, fagchefen og en projektleder til at udarbejde forslag til et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i Ringkøbing-Skjern Kommune. Omdrejningspunktet for gruppens arbejde har været at udforme rammerne for et rådgivningsteam, som indeholder en nytænkning af myndighedsfunktionen samt et udførertilbud, der kan tilbyde kortere forløb afstemt efter de udfordringer, der fylder for den enkelte borgere. Begge nye tiltag foreslås etableret efter Servicelovens 12: Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Indholdet i 12 retter sig mod mangeartede, komplicerede og som regel længerevarende og ofte nytilkomne problemstillinger. Indholdet kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssamtaler eller længere forløb eller kurser og skal afpasses i form og omfang efter den enkeltes behov. Efter denne paragraf er der ikke de samme formkrav, som beskrevet ovenfor, hvilket giver mulighed for en smidigere og kortere sagsgang og dermed hurtigere adgang til tilbuddet. Overordnet formål og mål Det overordnede formål for de nye tiltag er: At borgerne udvikler og anvender deres ressourcer 2 Side 20

21 Følgende mål vil være styrende: Give et tilbud, som gør borgeren i stand til at klare så meget som muligt. Der skal være en kort sagsgang fra henvendelse til tilbud. Tilbuddet kendetegnes ved tillid og fleksibilitet i forhold til valg af indsatser. Den indsats, der gives, er til dét, der fylder mest for borgeren, og hvor motivationen er størst. For nogle borgere vil rådgivning og vejledning være tilstrækkelig. I alle situationer vil vi have fokus på borgerens egne ressourcer, netværkets og samfundets ressourcer, andre tilbud i og udenfor kommunen osv. Rådgivningsteam Rådgivningsteamet er en myndighedsfunktion og vil være borgerens indgang til støtte i Handicap og Psykiatri. Det vil indeholde den nuværende forvisitationsfunktion og kontaktcenter, men vil også tilbyde rådgivende samtaler. Medarbejderne i rådgivningsteamet vil være repræsentanter fra nuværende myndighedsfunktion i Specialteam (myndighedsrådgivere), men vil som noget nyt også være repræsentanter fra udførerne (udførerrådgivere). Myndighedsrådgiverne deltager, udover funktionen i rådgivningsteamet, i møder i rehabiliteringsteamet, i møder fra overgang fra barn til voksen og i PSP (Politi, Social, Psykiatri). Udførerrådgiverne arbejder også i det nye udførertilbud til kortere forløb. Der skal sikres en faglig sparring og koordination mellem myndighedsrådgiverne i Rådgivningsteamet og Specialteamet. Rådgiverteamet vurderer, hvad der fylder mest for borgeren, og som denne ønsker støtte til. Teamet kan tilbyde borgeren 1 4 rådgivningssamtaler og på denne måde bidrage til, at borgeren får hold på den udfordring, vedkommende kom med. Der vil være fokus på, om borgeren kan profitere af andre offentlige, private og frivillige tilbud. I forbindelse med rådgivning laves udelukkende en sagsåbning i it-fagsystemet og et journalnotat om indsatsen. Det vil som led i samtalen blive tydeligt for borgeren, at vedkommende er velkommen til at kontakte rådgiver igen, hvis der opstår nye udfordringer. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med rådgivning, er det rådgivningsteamet, der kan henvise borgeren til det nye tilbud for kortere forløb (mestringsforløb). Der udarbejdes et aftaleskema indeholdende 1-2 SMART mål inkl. forventning til udvikling (FKO), startdato og forventet slutdato. Det er målet, at der højst går 14 dage fra henvendelse til henvisning og 14 dage fra henvisning til et konkret tilbud. I forbindelse med en henvisning udarbejdes en sagsåbning i it-fagsystemet og en lightudgave af voksenudredningen inkl. faglig vurdering. 3 Side 21

22 Hvis rådgivningsteamet vurderer, at der er behov for en mere massiv indsats, end der ligger indenfor det nye tilbuds rammer, henviser rådgivningsteamet borgeren direkte til Myndighed i Specialteam. Hvis det senere viser sig, at det nye tilbud ikke er tilstrækkeligt for borgeren, kan borgeren ligeledes henvises til sagsbehandling i Myndighed i Specialteam med henblik på mere massiv hjælp. Det nye tilbud og dets fysiske rammer Det nye tilbud (Vendepunktet) Det nye tilbud (mestringsforløb, som pt. og måske blivende bliver kaldt Vendepunktet), er en udførerfunktion til kortere forløb. Nogle af medarbejderne vil, som tidligere nævnt, også have ansættelse i rådgivningsteamet. Målgruppen af borgere er ud fra funktionsniveau og ikke ud fra diagnose. Tilbuddet tager udgangspunkt i de mål, det er aftalt at arbejde med. Borgeren får tilknyttet en kontaktperson, der bidrager med at tilrettelægge forløbet med borgeren, holder fokus på målene og er den, der har relationen til borgeren gennem forløbet. Indholdet i tilbuddet kan være i form af gruppeforløb (fx mestring af angst). Hvis det, der fylder for borgeren, ikke er en del af de gruppeforløb, man aktuelt råder over, vil borgeren af kontaktpersonen kunne få tilrettelagt et individuelt mestringsforløb. Der vil være fokus på at inddrage velfærdsteknologiløsninger og samskabelse. Der inddrages evt. også personer med levede erfaringer og andre frivillige som undervisere. For både gruppe og individuelle forløb gælder, at de er korte og tidsafgrænsede. Forløbene vil have varierende længde, men vil formentlig typisk være op til 8 uger. Dialogen med borgeren afgør, om det/de afsluttede forløb er tilstrækkeligt til, at vedkommende kan komme videre på egen hånd, eller om der skal andre eller flere indsatser til. Når en borger afslutter et mesteringsforløb, gøres det tydeligt, at vedkommende er velkommen til at henvende sig igen, hvis vedkommende møder nye udfordringer eller igen udfordres af det samme. Fra vores erfaringsopsamlinger i andre kommuner ved vi, at vi kan forvente stor variation i, hvor langt den enkelte borgers forløb vil blive. Derfor har vi sat en ramme, der hedder 3 12 måneder i mestringsforløb og en forventet gennemsnitlig forløbslængde på 6 måneder. Det nye tilbud vil også kunne løse mentoropgaver og fx opgaver i forbindelse med rehabiliteringsforløb bestilt af Beskæftigelse, som vi allerede kender det i dag. 4 Side 22

23 De fysiske rammer Ringkøbing-Skjern Kommune er geografisk set en stor kommune. I løbet af forarbejdet er det blevet klart, at hvis vi ønsker at tilbyde borgere, som vi førhen kun havde bostøtte til, et tilbud, hvor de som udgangspunkt er nødt til at møde op for at deltage, bliver det vigtigt, at vi fysisk er placeret i begge vore største byer Ringkøbing og Skjern. Ligeledes vil en væsentlig del af indholdet i tilbuddet skulle knyttes til lokale samarbejdsparter, og denne kontakt med eksterne vil ligeledes blive hjulpet på vej af en tilstedeværelse i lokalområdet. Der skal være plads til gruppeforløb/undervisningstilbud, kontorer, toilet og køkken. Vi har som en del af forarbejdet undersøgt, om der i kommunen er egnede lokaliteter, som vi i forvejen råder over. Vi har fundet frem til følgende bud på placeringer af det nye tilbud: I Skjern peges på Nylandsvej 7. Det er Handicap og Psykiatris tidligere Støttecenter, som vil kunne overgå til en ny enhed. I Ringkøbing er der ikke fundet en permanent løsning. Det undersøges aktuelt, om lokaler på Rindum Plejehjem kan anvendes. Der er lokaler her, som er egnede. Organisering Rådgivningsteamet vil have delt ledelse: Myndighedsrådgiverne refererer til afdelingsleder af Myndighed i Specialteam og udførerrådgiverne refererer til den nye leder af det nye udførertilbud. Rådgivningsteamet vil være fysisk placeret i det nye udførertilbud på skift i Skjern og Ringkøbing, men myndighedsrådgiverne vil også have tilknytning til de øvrige rådgivere på Rødkløvervej og opholde sig her en del af tiden. Til det nye udførertilbud vil der de første to år blive ansat en ny leder, der dedikeres til arbejdet med at få det nye tilbud implementeret og i drift. Lederen refererer til fagchefen. (Se oversigt over organisering og fysiske rammer på næste side) 5 Side 23

24 Rødkløvervej Ringkøbing Fagchef Afd. leder Myndighedsrådgivere Vendepunktet Fx Herningvej 31 Ringkøbing Efter behov Vendepunktet Nylandsvej 7 Skjern Ny leder Udførerrådgivere Myndighedsrådgivere Rådgivningsteamet Skiftende placering Udførere Det nye tilbud = Myndighedsrådgiverne på Vendepunktet opholder sig efter behov i Myndighedsteamet på Rødkløvervej = Udførerrådgivere har også Udfører-opgaver i det nye tilbud De røde linjer viser organiseringen. Økonomi Rådgivningsteam Myndighedsrådgiverne finansieres af Myndighed i Specialteam. Udførerrådgiverne finansieres af Centrene. Normeringen er endnu ikke fastlagt, men vil formentligt være 2-3 myndighedsrådgivere, som også deltager i rehabiliteringsmøder mv. og 2 udførerrådgivere, som på deltid arbejder i det nye udførertilbud. 6 Side 24

25 Det nye udførertilbud (Vendepunktet) Prognose for antal borgere i det nye tilbud efter et år: Der forventes en tilgang af 150 nye borgere til bostøtte pr. år (svarende til forventet tilgang i 2016). Heraf får ca. 100 pakke 0-2. Det forventes, at der kan komme 40 borgere til tilbuddet fra bestående brugere af bostøtte. Modsat forventes, at 30 borgere, som tidligere blev bevilget bostøtte, kan "vendes i døren", dvs. klare sig udelukkende med et rådgivningstilbud. Herefter er der 110 til det nye tilbud. I årene fremover må der forventes at være et mindre antal, medmindre tilbuddet med fordel kan blive et udslusningstilbud for eksisterende brugere i bostøtten. Det kan også tænkes, at brugere af bostøtte 85 i visse situationer kan deltage i en gruppeforløb i det nye tilbud. Der er en forventning om, at hver borger i gennemsnit får 2 ATA-timer (svarende til pakke 3 og en ATA=63%) i 26 uger. Det giver en normering ved 110 borgere på 4,7 fuldtidsstillinger, svarende til 11,7 borgere pr. fuldtidsansat. Det vil evt. være hensigtsmæssigt, at en mindre del af normeringen reserveres til, at der kan tilkøbes ressourcepersoner fra centrene til at deltage i specifikke gruppeforløb. Økonomi: 110 borgere á kr. = kr. Udgangspunktet er udgiftsneutral økonomi, hvilket vil være særdeles udfordrende i opstartsperioden, hvor langtidseffekten af den nye indsats ikke er realiseret. Det vil være nødvendigt ikke kun at se på bostøtteområdet, men på hele driftområdet på centrene for at finde kompenserende besparelser til en opstart. Det foreslås, at lederlønnen i 2 år afholdes af omstillingspuljen, ligesom der tilføres et beløb til kompetenceudvikling. Øvrige personaleudgifter er udgiftsneutrale. Øvrig drift til bygninger og inventar mv. er endnu ikke beregnet og vil afhænge af den endelige fysiske placering. Den økonomiske ramme til tilbuddet skal fastsættes ud fra det forventede antal borgere i tilbuddet. Det er tanken, at der skal være frihed i tilbuddet til at beslutte omfang og længde af støtten samt indsatsens indhold på en fleksibel måde afpasset efter den enkelte borgers behov. Ud over den økonomi, som vedrører borgere fra Handicap og Psykiatri, kan der indgå betaling for mentorforløb og evt. rehabiliteringsforløb, bestilt og betalt af Beskæftigelse Succeskriterier At 30 % af de nye borgere, der kommer til rådgivningsteamet, vendes i døren, dvs. at 1 4 rådgivningssamtaler er tilstrækkelige. At 40 af vores nuværende borgere takker ja til at blive henvist til det nye tilbud det første år. At der højst går 14 dage fra henvendelse til henvisning. 7 Side 25

26 At der højst går 14 dage fra henvisning til et konkret tilbud. At det tidsrum, som borgerne deltager i mestringsforløb, højst er 6 måneder i gennemsnit. Data til måling af succeskriterier registreres løbende. Succeskriterierne evalueres efter ét års fuld drift. Nødvendige forudsætninger Da det nye tilbud, modsat den nuværende bostøtte, i høj grad er lagt an på, at borgeren møder op på den lokalitet, hvor mestringsforløbene afvikles, bliver det væsentligt, at der kan udbydes forløb både i Skjern og i Ringkøbing. Det er vurderingen, at afstand til tilbuddet er af betydning for, hvor godt den nye indsats vil lykkes. Tilbuddets hovedsigte er, over kort tid, at styrke borgernes erfaring af at kunne mestre den udfordring, de kommer med. Derfor bliver stedets tilgang på mange måder også nødt til at være særlig og anderledes. For at den nye tilgang skal blive stærkt forankret hos personalet og for, at der bliver en fokuseret indkøring og afprøvning af metodiske tilgange, vil det kræve, at tilbuddet har egen ledelse (de første to år). Ud over at bidrage til, at tilbuddet får en skarp identitet, vil leder også være garant for, at der skabes robuste kontakter og samarbejdsrelationer til civilsamfundets organisationer mv. Det nye tilbud vil hvile på visionen om Naturens Rige og derfor også udtrykke en kulturændring. For at denne kulturændring skal få dybde, vil den skulle ses afspejlet i sproget, vi bruger, i tilgangen og i de værdier, der bliver stedets. Eksempelvis: Gør vi tingene i samarbejde med borgeren og ikke for borgeren. Et gruppetilbud er også egen træning derhjemme, mellem gruppemøderne mv. Inddragelse og dialog Tankerne om et rådgivningsteam og et nyt udførertilbud har været præsenteret og beriget i mange mødefora; senest på møde med centerledere og daglige ledere. Samme dialog og berigelse blev opnået sammen med personalet i Specialteam på en stop-op-dag. Som nævnt deltog de berørte centerledere og daglige ledere i ekskursioner til Kraftcenter Esbjerg og til Mestringsenheden i Horsens. Begge steder bidrog med rige erfaringer. 8 Side 26

27 Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af daglige ledere samt udvalgte medarbejdere fra de berørte tilbud i Handicap og Psykiatri, ligesom teamleder i Økonomi, Handicap og Psykiatris fagchef og en projektleder har indgået. Sideløbende er der afholdt dialogmøder med Handicaprådet. Dette oplæg har været i høring i FagMED mandag den 14. november 2016 og på personalemøde i Specialteam den 23. november Forslaget skal i høring i Handicaprådet 8. december Tankerne for det nye tilbud vil blive præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 14. december 2016 med henblik på politisk beslutning. Det videre forløb efter politisk beslutning Januar Implementeringsplan færdiggjort. Mulige prioriteringer af nuværende arbejdsgange mv. undersøges, for at sikre tid til planlægning af det nye tilbud. Februar Organisationsændringen i Myndighedsteam afklares og fastlægges. Marts - Ansættelse af leder ved internt og eksternt opslag. April - Ansættelse af personaler ved internt opslag (ny leder deltager). Metoder og indsatser forberedes. Nuværende brugere af bostøtte henvises til det nye tilbud. 15. august - Forventet opstart. 9 Side 27

28

29 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 8. december 2016 Høringssvar over høring af forslag til etablering af et Rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i Handicap og Psykiatri Handicaprådet har modtaget et forslag til etablering af et Rådgivningsteam og et nyt tilbud til et kortere forløb i Handicap og Psykiatri. Rådet har fået en orientering om forslaget. Handicaprådet har ved formanden samt et handicaprådsmedlem fået udviklingen af forslaget præsenteret ved 2 møder med projektlederen samt fagchefen. De to handicaprådsmedlemmer har herunder haft lejlighed til at kommentere forløbet og indholdet. Handicaprådet finder, at det er et spændende forslag, som giver borgere med ressourcer hertil lejlighed til at afprøve et liv i større selvstændighed. Rådet støtter som FagMed at forslaget bør afprøves. Det er rådets indstilling, at det er positivt, at forslaget indeholder mulighed for tilbagetrædelse, hvis borgeren mod forventning ikke mestrer den nye situation. DH repræsentanterne i Handicaprådet støtter endvidere som FagMed, at finansieringen af startfasen bør findes udenfor den eksisterende organisation, således at startomkostningerne, som antageligt senere vil kunne indvindes ved et fald i driftsomkostningerne, ikke kommer til at påvirke forløbet for værende eller kommende borgere. Handicaprådet støtter, at forslaget iværksættes. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af forslag til etablering af Rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb i HP Side 1 Side 29

30

31 STØTTET BOLIGBYGGERI JUNI 2016 ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Beliggenhedskommune Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato Kontaktperson Navn F1030 Telefon F1031 adresse F1032 Boligtype 10. Familieboliger F Familieboliger med tilskud F Ungdomsboliger F Renoverede ungdomsboliger F Universitetsnære ungdomsboliger F Ældreboliger F Friplejeboliger med offentlig støtte F Servicearealer F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) Privat bygherre (10) Selvejende ungdomsboliginstitution (11) Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) Projekt (kun ét kryds) F1100 F1100 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) F1100 F1105 F1105 F1105 Statsligt projekt (3) F1100 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F1040 Hovedprojektets BOSSID Støtteart, tilsagnsdato, løbenummer Boligorganisation og afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F1150 Etapenummer F1170 Boligorganisationens navn F1151 Etaper i alt F1180 Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F1190 F1161 Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Formular BO67 Side 1 Side 31

32 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra forrige side) Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre kreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Bygherre - navneoplysninger Navn F1110 CVR-nummer F1140 Adresse F1111 F1112 Postnummer F1120 Postdistrikt F1130 Telefonnummer F1122 adresse F1143 EAN-nummer F1125 Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) F1200 Navn F1210 CVR-nummer F1243 Adresse F1215 F1216 Postnummer F1230 Postdistrikt F1240 Telefonnummer F1241 adresse F1244 Formular BO67 Side 2 Side 32

33 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F2160 Ejendomsnummer F2160 Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F2100 Matrikelbetegnelse F2100 Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F2161 Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F2101 Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F2176 Almen boligorganisation / almen afdeling (2) F2182 Købt grund Areal af købt grund (i m²) F2170 F2175 Byfornyelsesselskab (3) Region (4) Anden grundsælger (5) F2183 F2184 F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F2177 Øvrige grundoplysninger Planforhold OK F2220 Formular BO67 Side 3 Side 33

34 Byggeriets datoer Byggeperiode Forventet Påbegyndelsesdato Afleveringsdato F2310 Faktisk F2320 F2350 F2360 Ibrugtagningsdato F2370 Skæringsdato F Udbudsoplysninger og anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi Udbudsformer (maks. 3 krydser) F2231 / F2232 / F2233 Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) Diverse Skema U modtaget (gælder tilsagn før ) F2260 Ja Nej Ja Nej Er et eller flere udbud gennemført som samlet udbud? (gælder tilsagn fra ) (F2235) Vil nogen del af arbejdet blive udført i regning? (gælder tilsagn fra ) (F2250) Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? (F2240) Er ABR og AB/ABT uden fravigelser lagt til grund for bygherrens aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler? (gælder tilsagn fra ) (F2245) Er krav til anvendelse af IKT opfyldt (udfyldes også, hvor projektet ikke er omfattet) 3 IKT-koordinering (F2403) 4 Håndtering af digitale byggeobjekter (F2404) 5 Digital kommunikation og projektweb (F2405) 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller (F2407) 8 Digitalt udbud og tilbud (F2408) 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering (F2410) 11 Digital mangelinformation (F2411) Er der afholdt projektkonkurrence ( 6)? (F2406) Er der sket udbud med mængder ( 9)? (F2409) Formular BO X 0 Side Side44 Side 34

35 Byggeriets omfang og art Boligtype 50: Serviceareal Tilknyttede boliger, antal Bruttoetageareal Almene ældreboliger F3070 Servicearealets bruttoetageareal (i m 2 ) F3181 Friplejeboliger med offentlig støtte F3075 Tilknyttede boliger, projekter Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Servicearealets økonomi Økonomi (i mio. kr. med 3 decimaler) Tilskud Anskaffelsessum ekskl. gebyrer inkl. moms F7000 Kroner pr. tilknyttet bolig F7442 Statens promillegebyr F5320 Procent pr. tilknyttet bolig F7441 Støttesagsgebyr til kommunen F5330 Anskaffelsessum inkl. gebyrer og moms F7100 Tilskudsmodtagers CVR-nummer F7473 Formular BO67 Side 13 Side 35

36 Godkendelsesdatoer og oplysninger om bortfald Godkendelse af skema A Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets tilsagn F7912 Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Frist for modtagelse af skema B F7918 Fristforlængelse af skema B F7920 Bygherre klar til indberetning af skema B F7913 Godkendelse af skema B Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7915 Godkendt ændringer F7932 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema B (status 40) F7938 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7936 Frist for modtagelse af skema C F7919 Fristforlængelse af skema C F7916 Bygherre klar til indberetning af skema C F7917 Godkendelse af skema C Revisor - dato for underskrift F7922 Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema C F7937 Frist for berigtigelse af afsatte beløb F7924 Fristforlængelse til F7925 Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7926 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Dato for kommunens godkendelse af anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F7960 Datoer vedrørende forsøg Dato for Ministeriets godkendelse / tilsagn om tilskud Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1302 F1303 Bortfald Dato for bortfald Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F7954 F1401 F1401 Anden årsag F1402 Formular BO67 Side 21 Side 36

37

38 STØTTET BOLIGBYGGERI JUNI 2016 ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Beliggenhedskommune Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato Kontaktperson Navn F1030 Telefon F1031 adresse F1032 Boligtype 10. Familieboliger F Familieboliger med tilskud F Ungdomsboliger F Renoverede ungdomsboliger F Universitetsnære ungdomsboliger F Ældreboliger F Friplejeboliger med offentlig støtte F Servicearealer F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) Privat bygherre (10) Selvejende ungdomsboliginstitution (11) Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) Projekt (kun ét kryds) F1100 F1100 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) F1100 F1105 F1105 F1105 Statsligt projekt (3) F1100 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F1040 Hovedprojektets BOSSID Støtteart, tilsagnsdato, løbenummer Boligorganisation og afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F1150 Etapenummer F1170 Boligorganisationens navn F1151 Etaper i alt F1180 Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F1190 F1161 Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Formular BO67 Side 1 Side 38

39 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra forrige side) Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre kreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Bygherre - navneoplysninger Navn F1110 CVR-nummer F1140 Adresse F1111 F1112 Postnummer F1120 Postdistrikt F1130 Telefonnummer F1122 adresse F1143 EAN-nummer F1125 Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) F1200 Navn F1210 CVR-nummer F1243 Adresse F1215 F1216 Postnummer F1230 Postdistrikt F1240 Telefonnummer F1241 adresse F1244 Formular BO67 Side 2 Side 39

40 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F2160 Ejendomsnummer F2160 Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F2100 Matrikelbetegnelse F2100 Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F2161 Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F2101 Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F2176 Almen boligorganisation / almen afdeling (2) F2182 Købt grund Areal af købt grund (i m²) F2170 F2175 Byfornyelsesselskab (3) Region (4) Anden grundsælger (5) F2183 F2184 F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F2177 Øvrige grundoplysninger Planforhold OK F2220 Formular BO67 Side 3 Side 40

41 Byggeriets datoer Byggeperiode Forventet Påbegyndelsesdato Afleveringsdato F2310 Faktisk F2320 F2350 F2360 Ibrugtagningsdato F2370 Skæringsdato F Udbudsoplysninger og anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi Udbudsformer (maks. 3 krydser) F2231 / F2232 / F2233 Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) Diverse Skema U modtaget (gælder tilsagn før ) F2260 Ja Nej Ja Nej Er et eller flere udbud gennemført som samlet udbud? (gælder tilsagn fra ) (F2235) Vil nogen del af arbejdet blive udført i regning? (gælder tilsagn fra ) (F2250) Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? (F2240) Er ABR og AB/ABT uden fravigelser lagt til grund for bygherrens aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler? (gælder tilsagn fra ) (F2245) Er krav til anvendelse af IKT opfyldt (udfyldes også, hvor projektet ikke er omfattet) 3 IKT-koordinering (F2403) 4 Håndtering af digitale byggeobjekter (F2404) 5 Digital kommunikation og projektweb (F2405) 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller (F2407) 8 Digitalt udbud og tilbud (F2408) 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering (F2410) 11 Digital mangelinformation (F2411) Er der afholdt projektkonkurrence ( 6)? (F2406) Er der sket udbud med mængder ( 9)? (F2409) Formular BO X 0 Side Side44 Side 41

42 Byggeriets omfang og art Boligtype 40: Ældreboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt Heraf: boliger (boliger uden eget køkken) F3011 F3012 F3014 F3015 F3016 F3040 F3043 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 F35C10 F35D10 Antal - Boenheder i individuelle bofællesskaber - Boenheder i kollektive bofællesskaber F30C40 F30D40 Diverse Antal nedlagte plejehjemspladser Antal nedlagte beskyttede boliger F3045 F Plejeboliger (udfyldes under tilknyttede servicearealer) F30B40 Antal elevatorer F boliger (forsøg) F1265 Byggeri (kun ét kryds) Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed 1 Antal boliger / boenheder F3811 F3821 Areal (m²) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lavog etageboliger F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 Antal boliger 2 F3812 F3822 Tæt/lav F3841 F F3813 F3823 Etage F3842 F3832 I alt Heraf: 4+ - Fælles boligareal F3814 F3040 F3824 F3131 F3134 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergibygninger klasse 2020 (gældende tilsagn fra ) Førsynsrapport F3830 F3820 F Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (gælder ikke tilsagn fra ) F3135 F3136 Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F3151 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Ejendomsnummer (udstykket) F3150 Boliggennemsnit F3133 Fælleslokaler F3191 Formular BO67 Side 11 Side 42

43 Anlægsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Grundudgifter Grundkøbesum K900 Skema A K900 Skema B K900 Skema C G900 Kr./m² Ekstraordinære udgifter til fundering og forurening K901 K901 K901 G901 Tilslutningsafgifter K902 K902 K902 G902 Grundkøbslån (gælder kun boligtyperne 10, 11, 30 og 40 i Københavns, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Aalborg kommuner) K905 K905 K905 G905 Grundudgifter i alt (I) K903 K903 K903 G903 Entrepriseudgifter Entreprisesum K920 Skema A K920 Skema B K920 Skema C G920 Kr./m² Bygherreleverancer K927 K927 K927 G927 Afsat til udtørring K922 K922 K922 G922 Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger K923 K923 K923 G923 Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden K924 K924 K924 G924 Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter K925 K925 K925 K925 Entrepriseudgifter i alt (II) K926 K926 K926 G926 Omkostninger Al teknisk rådgivning K941 Skema A K941 Skema B K941 Skema C G941 Kr./m² Byggesagshonorar K942 K942 K942 G942 Bestyrelsesudgifter K943 K943 K943 G943 Udlejningsudgifter K944 K944 K944 G944 Udgifter til byggeadministration K945 K945 K945 G945 Stiftelsesprovision K947 K947 K947 G947 Byggelånsrenter K948 K948 K948 G948 Ejendomsskatter og liggeomkostninger K949 K949 K949 G949 Øvrige finansielle udgifter K946 K946 K946 G946 Omkostninger i alt (III) K940 K940 K940 G940 Formular BO67 Side 14 Side 43

44 Anlægsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Gebyrer til offentlige myndigheder Bidrag til Byggeskadefonden K961 Skema A K961 Skema B K961 Skema C G961 Kr./m² Vurdering af bebyggelsen (gælder kun projekter med tilsagn før ) K966_a K966_b K966_c G966 Statens promillegebyr K962 K962 K962 G962 Støttesagsgebyr til kommunen K963 K963 K963 G963 5-års eftersyn (gælder kun renoverede ungdomsbol. med tilsagn før ) K965 K965 K965 G965 Byggetilladelse og andre gebyrer K964 K964 K964 G964 Gebyrer i alt (IV) K960 K960 K960 G960 Driftsresultat i byggeperioden Lejeindtægter i byggeperioden K970 Skema A K970 Skema B K970 Skema C G970 Kr./m² Driftsudgifter i byggeperioden K975 K975 K975 G975 Driftsresultat i byggeperioden (V) K980 K980 K980 G980 Tilskud Tilskud K985 Skema A K985 Skema B K985 Skema C G985 Kr./m² Anskaffelsessum Samlet anskaffelsessum ekskl. tilskud K999 Skema A K999 Skema B K999 Skema C G999 Kr./m² Formular BO67 Side 15 Side 44

45 Driftsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Finansiering af anskaffelsessum Støttede lån F7380 Skema A F7380 Skema B F7380 Skema C G7380 Kr./m² Kommunalt/regionalt grundkapitallån F7300 F7300 F7300 G7300 Tildelt tilskud (gælder kun ved familieboliger med tilskud) F1362 F1362 G1362 Beboerindskud K409 K409 K409 G409 Anskaffelsessum i alt (finansieringsberettiget anskaffelsessum) F7390 F7390 F7390 G7390 Kapitaludgifter Entrepriseudgifter Nettokapitaludgifter (beboerbetaling) ekskl. bidrag til kreditinstitut K105_8 Skema A K105_8 Skema B K105_8 Skema C G105_8 Kr./m² Bidrag til kreditinstitutter K101_4 K101_4 K101_4 G101_4 Kapitaludgifter i alt K105_9 K105_9 K105_9 G105_9 Driftsudgifter Offentlige og andre faste udgifter Skema A Skema B Skema C Kr./m² Ejendomsskatter K106 K106 K106 G106 Vandafgift (hvis vand afregnes kollektivt) K107 K107 K107 G107 Renovation K109 K109 K109 G109 Forsikring K110 K110 K110 G110 Vand, varme og el i fællesarealer K111 K111 K111 G111 Administrationsbidrag K112_1 K112_1 K112_1 G112_1 Dispositionsfond K112_2 K112_2 K112_2 G112_2 Variable udgifter Renholdelse K114 K114 K114 G114 Almindeligt vedligehold K115 K115 K115 G115 Diverse udgifter K119 K119 K119 G119 Uforudsete udgiftsstigninger K137 K137 K137 G137 Henlæggelser Planlagt periodisk vedligehold og fornyelse K120 K120 K120 G120 Istandsættelse ved fraflytning K121 K121 K121 G121 Tab ved lejeledighed og fraflytning K123 K123 K123 G123 Indtægter Diverse driftsindtægter K203 K203 K203 G203 Driftsudgifter i alt K139 K139 K139 G139 Formular BO67 Side 16 Side 45

46 Driftsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Forbrugsudgifter Varme F7760 Skema A F7760 Skema B F7760 Skema C G7760 Kr./m² Vand F7762 F7762 F7762 G7762 El F7761 F7761 F7761 G7761 Gas F7763 F7763 F7763 G7763 Øvrige forbrugsudgifter F7764 F7764 F7764 G7764 Forbrugsudgifter i alt F7769 F7769 F7769 G7769 Samlede boligudgifter Kapitaludgifter Entrepriseudgifter i alt K105_9 Skema A K105_9 Skema B K105_9 Skema C G105_9 Kr./m² Driftsudgifter i alt K139 K139 K139 G139 Forbrugsafgifter i alt F7769 F7769 F7769 G7769 IT, fællesantenne og øvrige udgifter F7770 F7770 F7770 G7770 Samlede boligudgifter i alt F7790 F7790 F7790 G7790 Samlede boligudgifter ekskl. forbrugsudgifter og IT, fællesantenne og øvrige udgifter F7795 F7795 F7795 G7795 Formular BO67 Side 17 Side 46

47 Totaløkonomi Totaløkonomi Anlægsinvestering (i hele kroner) Årsomkostninger (i hele kroner) Vinduer Tag Facader F4200 F 4201 F4202 F4210 F4211 F4212 Er der foretaget korrektion af: - Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) F4220 F4221 F Vedligeholdelsesomkostninger (kryds af hvis ja) F4230 F4231 F4232 Mest totaløkonomisk fordelagtige løsning er valgt (kryds af hvis ja) F4240 F4241 F4242 Formular BO67 Side 18 Side 47

48 Anskaffelsessum (for boligtyper der kan integreres) Fordeling af anskaffelsessum Anskaffelsessum ekskl. gebyrer (I+II+III) Familieboliger F7001 Familieboliger med tilskud F7001 Ungdomsboliger F7001 Ældreboliger F7001 Ældreboliger uden serviceareal F7000 I alt + Gebyrer i alt (IV) F5336 F5336 F5336 F5336 F5335 Afsatte beløb F7251 F7251 F7251 F7251 F Forbrug af afsatte beløb F7261 F7261 F7261 F7261 F7260 Samlet godkendt anskaffelsessum Heraf indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Driftsresultat i byggeperioden (V) F7101 F7101 F7101 F7101 F7100 F1396 F1396 F1396 F1396 F6370 F7231 F7231 F7231 F7231 F7230 Tilskud F1363 F1363 F1363 F1363 F1365 Finansieringsberettiget anskaffelsessum F7256 F7256 F7256 F7256 F7591 F7255 Maksimal realkreditbelåning F7258 F7258 F7258 F7258 F7252 F7257 Udgifter til garager / carporte F7141 F7141 F7141 F7141 F7681 F7140 Totaløkonomiske merinvesteringer Støtteberettiget anskaffelsessum (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Maksimal realkreditbelåning for totaløkonomiske merinvesteringer F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7151 F7241 F7243 F7161 F7152 F7244 F7254 F7162 F7150 F7240 F7242 F7160 Formular BO67 Side 19 Side 48

49 Godkendelsesdatoer og oplysninger om bortfald Godkendelse af skema A Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets tilsagn F7912 Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Frist for modtagelse af skema B F7918 Fristforlængelse af skema B F7920 Bygherre klar til indberetning af skema B F7913 Godkendelse af skema B Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7915 Godkendt ændringer F7932 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema B (status 40) F7938 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7936 Frist for modtagelse af skema C F7919 Fristforlængelse af skema C F7916 Bygherre klar til indberetning af skema C F7917 Godkendelse af skema C Revisor - dato for underskrift F7922 Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Dato for Ministeriets godkendelse af ændring på skema C F7937 Frist for berigtigelse af afsatte beløb F7924 Fristforlængelse til F7925 Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7926 Anvendelse af eksisterende afdelingsnummer Dato for kommunens godkendelse af anvendelse af eksisterende afdelingsnummer F7960 Datoer vedrørende forsøg Dato for Ministeriets godkendelse / tilsagn om tilskud Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1302 F1303 Bortfald Dato for bortfald Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F7954 F1401 F1401 Anden årsag F1402 Formular BO67 Side 21 Side 49

50

51 dinesen & partnere a/s bygherrerådgivning boligadministration Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden Ringkøbing Haarby, den 9. november 2016 Vedr.: Anlægsregnskab og Skema C for Satellitten, 12 plejeboliger og tilhørende serviceareal på Holmegårdsbakken i Ringkøbing Hermed fremsendes anlægsregnskab og skema C for boligdelen (12 almene ældreboliger med fælles boligarealer) og for servicedelen til byrådets godkendelse. Endvidere fremsendes revisionserklæring udarbejdet af Deloitte Revisionsaktieselskab A/S. Regnskabet viser en samlet anskaffelsesværdi på 20,158 mio. kr., hhv. 17,763 mio. kr for de 12 boliger og 2,389 mio. kr. for servicearealet. I forhold til det godkendte budget ved skema B er byggeriet herved realiseret med en besparelse på boligdelen på ca kr. og for servicedelen på ca kr. incl. moms. Skema A godkendt Skema B godkendt Anlægsregnskab og skema C Byggesum i 1000 kr. 12 boliger, i alt 600 kvm Servicearealet, i alt 108 kvm Byggeriet blev allerede afleveret for et år siden, men på grund af vanskeligheder med at få afsluttet råhusentreprenørens udvendige arbejder fremsendes regnskabet først til godkendelse nu. Byggeriet er afleveret den 9. oktober 2015 og ibrugtaget den 21. oktober Der har været afholdt den obligatoriske 1-års-gennemgang, hvor det viste sig at yderligere 2 entreprenører var gået konkurs, således at byggesagen har været ramt af i alt 3 konkurser. Konkursen hos den oprindelige gulventreprenør har medført at garantistiller har måttet udbetale den 10% garantistillelse, som henstår efter byggeriets aflevering, og byggesagen har yderligere måttet afholde godt kr. incl. moms, som indgår i det hermed fremlagte byggeregnskab. Huslejen var ved godkendelse af skema B i august 2014 anslået til kr pr. måned for de 6 store boliger og kr. pr. måned for de 6 mindste boliger. Denne husleje er opkrævet fra indflytningstidspunktet og indtil nu. Huslejen er for 2017 ansat uforandret. Med venlig hilsen Lars J. Andersen Bilag: Skema C for de 12 boliger og Skema C for servicearealet på i alt 108 m 2 samt revisors notat og erklæring. Holmevej 1 Telefon: CVR.nr Haarby la@dinpar.dk X:\Ringkøbing-Skjern Kommune\Satellitten\Øko\01_Fremsendt til skema A, B og C\ Fremsendelse skema C vedr Satellitten.doc Side 51

52

53 Side 53

54 Side 54

55

56 Side 56

57 Side 57

58 Side 58

59

60 Side 60 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,09 88,56 88,72 88, ,42 92,48 93,33 92, ,48 73,39 72,39 73, ,94 105,42 136,20 117, ,80 93,07 93,07 92, ,33 87,66 87, ,96 93,31 94,49 94, Beboelse ,54 116,81 121,76 126, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,78 91,38 91,32 90, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,92 90,74 89,05 80, Kommunal tandpleje ,55 86,39 93,55 91, Sundhedsfremme og forebyggelse ,17 59,89 63,78 50, Andre sundhedsudgifter ,78 82,20 54,24 78, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,56 94,29 95,71 95, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,21 96,29 95,13 94, Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,82 87,21 91,18 90, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,68 87,50 93,06 95, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ######### 90,13 91,60 91, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,62 105,17 85,63 93, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,83 92,15 90,99 92, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,99 88,77 85,84 87, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,20 79,36 79,95 79, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,77 86,20 52,53 208, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,20 91,81 91,69 91,

61 Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse Øvrige sociale formål ,01 93,49 111,71 95, Voksen-, ældre- og handicapområdet Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,64 91,09 91,32 89, ,13 91,05 91,31 89, Andre faste ejendomme ,38 84,47 98,41 50, Specialpædagogisk bistand til voksne ,02 73,40 98,41 50, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,41 95,88 93,81 91, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,15 82,92 90,04 88, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,15 80,16 100,00 100, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,56 84,02 87,11 82, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,66 89,61 89,87 91, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,65 89,60 88,50 90, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,00 80,17 93,47 83, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,48 97, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,26 94,93 94,93 86, Sociale formål ,26 94,93 94,93 86, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,84 92,73 93,09 91, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,81 91,29 87,35 85, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,51 91,68 87,14 85, Øvrige sociale formål ,88 84,96 100,00 92, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,19 93,03 93,03 92, Personlige tillæg ,97 98,27 98,27 94, Boligydelse til pensionister ,08 92,66 92,66 92, Boligsikring ,41 91,05 91,05 90, Aktivitetsbestemt medfinansiering af ,48 73,39 72,39 73, sundhedsvæsenet 0 Side 61

62 Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo nov. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,48 73,39 72,39 73, ,88 105,42 136,20 117, ,41 93,35 92,28 88, Ældreboliger ,41 93,35 92,28 88, Handicap og Psykiatri , Ældreboliger ,88 97, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,55 107,49 141,82 122, Ældreboliger ,55 107,49 141,82 122, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,51 91,96 83,18 81, Ældreboliger ,51 91,96 83,18 81, Side 62

63

64 Side 64 Beløb er i hele tusinde Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 30. november 2016 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Mellemkommunale betalinger, pleje- og ældreboliger , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Friplejehjem i andre kommuner , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Forebyggende hjemmebesøg ,

65 Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Aktivitetscenter Nord - Grønnegade og Holmeg , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 65 2

66

67 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2016 Budgetopfølgning pr. 30. november netto Overførsler fra 2015 til 2016 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Heraf "råderumspulje" Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 67

68

69 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 69

70

71 N O T A T Til Kopi Fra Ellen Krogsgaard Emne Udvikling i sager og udgifter Handicap og Psykiatri Telefon E-post ellen.krogsgaard@rksk.dk Dato 5. december 2016 Sagsnummer Udviklingen i antal brugere og udgifter Fagområdet har udarbejdet fire grafer, der viser udviklingen i antal brugere og udgifter. Antal helårspersoner kan rumme samme person flere gange, idet én person kan få mere end én ydelse. Antal I alt kr , , , , , Side 71

72 Grafen viser de samlede udgifter over år samt antal helårspersoner, der enten er placeret i Handicap og Psykiatris egne tilbud eller købte pladser udenfor kommunen. Grafen indeholder alle tilbud dvs. både botilbud, dagtilbud, bostøtte, hjælpeordninger mv. Som det ses, er antallet af helårspersoner steget. Udgifterne er faldet fra 2012 til 2014, hvorefter de er steget. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 1.492,1 til 1.495,3 helårspersoner, og prisen er steget fra kr. til kr. Antal I alt kr , , , , , Grafen viser de samlede indtægter for alle de tilbudstyper, der sælges samt antal helårspersoner i disse tilbud. Antallet af helårspersoner samt indtægterne er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner på 155,6 og indtægterne uændret. 2 Side 72

73 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til køb af botilbud i andre kommuner og i regioner. Gennemsnitsudgifterne er faldet frem til 2014, hvorefter de er steget og antallet af helårspersoner er steget frem til 2013 hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 165,7 til 165,8 helårspersoner, og gennemsnitsudgiften er steget fra kr. til kr. 3 Side 73

74 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til egne botilbud. Af grafen fremgår, at antallet af helårspersoner er steget hvert år indtil 2015, hvorefter de er faldet og gennemsnitsudgifterne er steget frem til 2014, hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 157,7 til 157,9 helårspersoner og gennemsnitsprisen er faldet fra kr. til kr. 4 Side 74

75

76 R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi // November 2016 Side 76

77 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Indholdsfortegnelse 1. Indledning Prognose for udviklingen af demens i Ringkøbing-Skjern Kommune Delmål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi Arbejdsgruppens anbefalinger Bilag 1 Status på demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Litteraturliste // november Side 77

78 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Indledning Demens er et område med stor politisk bevågenhed og interesse på både lokalt og nationalt plan. I efteråret 2016 har regeringen udarbejdet et oplæg til en national handlingsplan, med det formål at gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund og styrke indsatsen over for det stigende antal danskere med en demenssygdom og deres pårørende. Antallet af borgere med demens er gradvist stigende, som følge af den voksende ældrebefolkning. Det medfører udfordringer for både borgere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Både personer med begyndende demens og personer længere fremme i sygdomsforløbet har ofte nedsat eller manglende indsigt i egen situation. Dette komplicerer processen omkring demensudredning og interessen for at modtage hjælp efterfølgende. Derudover kan det vanskeliggøre livet som pårørende til en person med demens. Mange pårørende yder derfor en kæmpe indsats for at få hverdagen til at fungere sammen med deres kære. De oftest stillede diagnoser er Alzheimer demens, Vaskulær demens, forskellige blandingsformer, Frontotemporal demens, Lewy Body demens og demens som følge af Parkinson sygdom eller alkoholmisbrug. De allerhyppigste former er de to førstnævnte. Alle diagnoser, har sit særpræg og skal håndteres og behandles forskelligt. Antidemensmedicin gives til personer med Alzheimer demens, Lewy Body demens og ved Parkinson demens. Medicinen har dog kun en symptomatisk effekt og forhindrer ikke at sygdommen udvikler sig. 2. Beskrivelse og vurdering af nuværende tilbud Dette afsnit beskriver de tilbud til borgere med demens og deres pårørende som findes i Ringkøbing-Skjern Kommune ved strategiens udarbejdelse. I forhold til demensstrategien er det relevant at se på hvad udgangspunktet er, for at arbejde med en strategi for demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der findes i dag en lang række tilbud til både borgere med demens og deres pårørende samt specialiseret viden om demens hos nøglepersoner i Sundhed og Omsorg, som strategiens mål og indsatser skal bygge ovenpå. I tabellen nedenfor vises de vigtigste tilbud til borgere med demens, som udbydes i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag. Hvert tilbud er beskrevet med udbyder, indhold og målgruppe. En uddybet beskrivelse af tilbud til borgere med demens og deres pårørende findes i bilag 1. // november Side 78

79 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Plejehjem Tilbuddets udbyder Tilbuddets indhold Skærmede plejeboliger Almindelige plejeboliger Aflastning på plejehjem Demensnetværk og nøglepersoner Målgruppe Borgere med demens Pårørende og netværk Hjemmeplejen Hjælp til personlige og praktiske opgaver Støtte og vejledning Daghjem og aktivitetscentre Demenskoordinatorer Frivillige Andre Sundhedscenter vest Praktiserende læger Region Midtjylland Aktiviteter på special daghjem Aflastning på Special daghjem Demensnetværk og nøglepersoner Sparring til borgere med demens og deres pårørende Pårørendegrupper Undervisning om demens Demensnetværk og nøglepersoner Besøgsvenner til borgere med demens Aflastning i eget hjem Aktiviteter på daghjem Træning Konsultationer, Udredning Borgere med demens Pårørende og netværk Borgere med demens Pårørende og netværk Borgere med demens Pårørende og netværk Frivillige Borgere med demens Pårørende og netværk Borgere med demens Pårørende og netværk Når man sammenholder de nuværende tilbud og kvaliteten heraf, med det behov som borgere med demens og deres pårørende i Ringkøbing Skjern Kommune giver udtryk for, vurderes tilbuddene i vid udstrækning at imødekomme borgernes behov. Ringkøbing-Skjern Kommune er dog klar over, at det ikke er alle behov på området der imødekommes i dag, samt at kommunen på en række områder kan blive fagligt dygtigere, til at håndtere den stigende udfordring som demens udgør for borgere og personale. Derudover kan samarbejdet med pårørende og frivillige også forbedres. // november Side 79

80 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Prognose for udviklingen af demens i Ringkøbing-Skjern Kommune Dette afsnit beskriver kort hvordan forekomsten af demens forventes at udvikle sig i Ringkøbing- Skjern Kommune. Nationalt Videnscenter for Demens laver en række fremskrivninger af udviklingen i antallet af borgere med demens. Herunder ses fremskrivningen for udviklingen i antallet af borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune. Befolkningsfremskrivning for 60+ årige og borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige Mænd med demens Kvinder med demens I alt Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19 kommuner Det nøjagtige tal for, hvor mange borgere i Danmark eller Ringkøbing-Skjern Kommune, der i dag lider af en demenssygdom kendes dog ikke. Herom skriver Videnscenter for Demens 1 : I 2014 var knap danskere fra 65-års alderen og opefter registreret med en demensdiagnose fra sekundærsektoren. Hertil kommer et ukendt antal personer, der kun har fået en demensdiagnose i primærsektoren, samt et mørketal bestående af udiagnosticerede personer med demens. Studier fra andre europæiske lande tyder på, at ca. 60 % af demenstilfældene er udiagnosticerede. Fremskrivningerne for antallet af borgere med demens er et velkvalificeret skøn, der foretages på baggrund af primært to antagelser: 1. Fremskrivning af ældrebefolkningens udvikling 2. Udviklingen i hvor stor en procentdel af ældrebefolkningen der får demens. Der er opnået en vis konsensus om hvordan fremskrivningerne laves, men der er usikkerhed i tallene, da det er svært at spå om, hvordan de to faktorer vil udvikle sig. 2 Forbehold for beregningerne Der er dog kritikere der mener, at denne måde at opgøre forventningerne på er for pessimistisk. En af kritikerne er Henning Kirk, aldringsforsker, Dr. Med. og bl.a. mangeårig 1 Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomst af demens i Danmark 2 Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomst af demens i Danmark // november Side 80

81 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi leder af Gerontologisk Institut ved Københavns Universitet, der mener, at frygten for, hvordan demens vil udvikle sig i fremtiden, er overdrevet. 3 Nationalt videnscenter for demens nævner dog også usikkerhederne i deres arbejde. Sammen med de mulige konsekvenser af en række nyere undersøgelser, og tilpasser løbende sine prognoser. 4. Beskrivelse af ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende 4 Dette afsnit vil beskrive ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende. Afsnittet er baseret på Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Videns undersøgelse af borgere og pårørendes behov i Nordfyns Kommune i Det største ønske for både borgere med demens og pårørende er, at hverdagen fortsætter som den plejer. Dette betyder, at der er et ønske om at kunne fortsætte med de fritidsinteresser og aktiviteter, som betyder noget for borgeren. De sociale relationer og aktiviteterne er med til at bevare borgerens identitet og give en følelse af normalitet og selvstændighed. Her kan et behov være at borgeren skal kende de muligheder, der er for at få hjælp til dette fra kommunen eller frivillige. Der er også et ønske om at bevare rollefordelingen i hjemmet. Det handler om at skabe en struktur i hverdagen, så borgeren med demens kan bidrage i hverdagen. Dette er med til at skabe ligeværdighed i forholdet. Et behov kan derfor være mestringsstrategier og tricks til dette. De pårørende har generelt set behov for viden om sygdommen og råd om hvordan man bedst muligt håndterer hverdagen, samt aflastning i hverdagen. Dette er behov der udvikler sig løbende. Eksempelvis har man ikke behov for at få al information om sygdommen fra starten af forløbet, men behov for viden og hjælp til at håndtere sygdommen i sit aktuelle stadie. Her kan en tidlig diagnose være med til at sikre bedre muligheder for at rådgive og støtte op om at borgeren og den pårørende kan blivelængst muligt i eget miljø. Når det bliver svært at rumme borgeren i de eksisterende rammer, med hjælp fra pårørende og hjemmepleje, vil mange få et tilbud om at flytte på plejehjem. Når dette sker ændrer vilkårene sig for både borgeren og de pårørende og dermed ændres behov og ønsker også. 3 Henning Kirk: Demens som symptom på livsstil 4 Pårørende er defineret som ægtefælle/partner, børn eller andre pårørende // november Side 81

82 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi Dette afsnit beskriver det overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi og sammenhængen til relevante politikker og aktører. De overordnede mål for demensstrategien ligger sig op af Ringkøbing-Skjern Kommunes Politik for det gode liv og Ældrepolitik. Politik for det gode liv: Borgerne definerer det gode liv. Naturen, borgerne og de meningsfulde relationer skal i fællesskab danne rammen for det gode liv. Overordnet mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og civilsamfundet, til at skabe et godt liv for borgere med demens og deres pårørende. Ældrepolitik Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammerne for et godt ældreliv, hvor den enkelte har mulighed for at tage ansvar for eget liv, forblive selvhjulpen længst muligt og indgå i sociale fællesskaber. Vi yder kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det. Det overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi omhandler både kommunen og dens ansatte, borgeren med demens, borgerens pårørende og netværk samt frivillige og civilsamfundet. Dette er illustreret i figuren nedenfor. // november Side 82

83 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Borgeren Pårørende og netværk Overordnet mål for Ringkøbing- Skjern Kommunes demensstrategi Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og civilsamfundet, til at skabe et godt liv for borgere med demens og deres pårørende. Kommune og ansatte Frivillige og civilsamfund 6. Delmål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi Dette afsnit beskriver de konkrete delmål der er sat for at nå strategiens overordnede mål. - Tilbud til borgere med demens Ambitionen om at skabe et godt liv for borgere med demens hænger tæt sammen med at sikre kompetente og tilstrækkelige tilbud til borgere, der får en demensdiagnose. - Pårørende og netværk I demensindsatsen er pårørendes og netværkets indsats afgørende. Netop på demensområdet løfter pårørende en kæmpe opgave, og det vil kommunen støtte op om. Strategiens mål er, at pårørende og netværk til borgere med demens får den rette viden og tilbud om sparring, til at støtte op om deres kære. Derudover skal der være fleksible muligheder for aflastningstilbud, der kan støtte op om de pårørendes indsats. - Kompetenceløft Ældrepolitikkens fokus på at yde kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det går igen på demensområdet. Demensområdet er under udvikling og Ringkøbing-Skjern Kommune skal fortsat arbejde på, at sikre en bedre faglig forståelse for demens. - Frivillige og civilsamfund Inddragelse af frivillige og bredere dele af civilsamfundet i demensindsatsen er afgørende for at forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende. Dette ligge i forlængelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes vision, Naturens Rige. 7. Udvikling af demensindsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune Dette afsnit vil beskrive de overvejelser arbejdsgruppen har gjort sig i forbindelse med prioriteringen af hvilke indsatser der ønskes ekstra fokus på i Ringkøbing-Skjern Kommune. // november Side 83

84 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Indsatsernes økonomiske konsekvenser er inddraget som en del af beskrivelsen. - Tilbud til borgere med demens Prioriterede indsatser o Der skal være flere daghjems- og aflastningspladser Konkret vil der være en fordel i at udvide antallet af daghjemspladser til borgere med demens samt aflastningspladser. En udvidelse på dette område vil kunne understøtte at pårørende kan beholde borgeren med demens i eget hjem i længere tid end nu. Konkret forslag om daghjem Der etableres et nyt daghjem i det nye Skjern Seniorcenter med 7 pladser. der tilføres midler til 5 nye pladser og flyttes to pladser fra Seniorgården i tarm. Med dette forslag får man i pladser på Fjordparken Aktivitetscenter, 7 pladser på Seniorgården i Tarm og 7 pladser på et nyt aktivitetscenter i Skjern. Økonomiske konsekvenser 5 ekstra daghjemspladser = kr. På nuværende tidspunkt er der ingen beregninger på etableringsomkostninger og drift. Konkret forslag om aflastningspladser På baggrund af en vurdering fra Ringkøbing-Skjern Kommunes demenskoordinatorer er der i dag et behov for 1 ekstra plads til rullende aflastning og to ekstra pladser til almindelig aflastning. De to almindelige aflastningspladser er der sat midler af til i 2017 fra værdighedspuljen. Økonomiske konsekvenser: Rullende aflastning: Der forøges med 1 plads i 2017 og de efterfølgende år Prisen herfor er kr. plus månedlige udgifter til husleje og el, vand og varme. Almindelig aflastning: Der forventes afsat midler fra værdighedspuljen til to aflastningspladser i Vorgod. Det forventes at midlerne i værdighedspuljen fastholdes i puljens levetid indtil Prisen er kr. pr. år i 2017 priser. o Der skal være bedre muligheder for aflastning i eget hjem Mange borgere med demens og deres pårørende får glæde af og er tilfredse med dagaflastningen i kommunens specialedaghjem. Dagaflastningen giver borgeren mulighed for at være længst muligt i sit eksisterende netværk, hvilket har stor betydning for livskvaliteten. Medarbejderen er højt kvalificeret inden for demensområdet, og der tilbydes hverdagsaktiviteter // november Side 84

85 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi og pårørende støtte/rådgivning, med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang og Tom Kitwoods teorier om personcentreret omsorg. I nogle tilfælde profiterer borgeren med demens, dog ikke af tilbuddet. Det kan være vanskeligheder med at deltage i grupper, på trods af at borgeren skærmes. Det kan være vanskeligheder med selve transporten til daghjemmet eller en fysik uro og higen efter at komme hjem igen. I disse tilfælde kunne en løsning være aflastning i eget hjem. Konkret forslag om aflastning i eget hjem i dagtimerne: En højt kvalificeret medarbejder kunne i disse tilfælde køre ud til borgeren eget hjem og tilbyde aflastning af ægtefælle. Tilbuddet kunne indeholde individuelle hverdagsaktiviteter i eget hjem, gåture mm. for borgen med demens, samt samtale og rådgivning til den pårørende. Målgruppen: Borgere i Ringkøbing Skjern Kommune, som opfylder visitationskravene til en specialedaghjemsplads. Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem. Middel til svær demente. Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og strukturerede rammer og som ikke kan profilerer i andre tilbud om aflastning i dagtimerne eller frivillige tilbud. Dette tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i døgntilbud. Økonomiske konsekvenser: Der afsættes kr. pr. år, som fordeles mellem Aktivitetsområde Nord og Syd o Der skal arbejdes mere aktivt med tidlig opsporing Tidlig opsporing af demens har en stor betydning for den indsats der kan sættes ind og dermed for borgerens mulighed for at bevare sit funktionsniveau så længe som muligt. Arbejdet med tidlig opsporing af demens sygdomme indarbejdes som en del af det eksisterende arbejde i Sundhed og Omsorg om tidlig opsporing. Økonomiske konsekvenser: De prioriterede tiltag i forhold til tidlig opsporing vil kunne gennemføres indenfor det nuværende budget. - Pårørende + netværk Prioriterede indsatser o Der skal være en bedre oplysning om kommunal og frivillig støtte og tilbud Demenskoordinatorerne har det overordnede ansvar for området og ønsker at udbygge de nuværende indsatser med bl.a. afholdelse af en oplysningsdag om demens generelt, samt om de tilbud kommunen har til borgere og pårørende. Derudover vil øvrige kommunikationstiltag om // november Side 85

86 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi demens samt arbejde med at forbedre informationen via styrkes. o Etablering af flere pårørendegrupper, demenscaféer mm. Flere kommuner har succes med at tilbyde demenscaféer til borgere med demens og deres pårørende, i samarbejde med frivillige. Ringkøbing Skjern Kommune vil arbejde for at dette tilbud også oprettes i tilknytning til kommunens aktivitetscentre i Ringkøbing eller Tarm, hvor der begge steder også er daghjem for borgere med demens. Tovholdere for arbejdet er Ringkøbing-Skjern Kommunes demenskoordinatorer. o Der skal prioriteres tid til dialog mellem medarbejdere og pårørende til borgere med demens Der arbejdes på bedre udnyttelse af den individuelle vurdering, som bestemmer den hjælp, som borgere med demens kan få fra bl.a. hjemmeplejegrupperne og daghjemmene. Dette skal ses i sammenhæng med de muligheder der er i forbindelse med klippekortsordningen og brug af bytteydelser. Der udarbejdes nye kriterier for brug af klippekortsordningen som har fokus på dette område. Økonomiske konsekvenser: De prioriterede indsatser i forhold til at støtte pårørende og netværk vil kunne gennemføres indenfor det nuværende budget. - Kompetenceløft til personalet Prioriterede indsatser o Medarbejdere i Sundhed og Omsorg, herunder demensnøglepersoner, skal have et generelt kompetenceløft En af de vigtigste ressourcer i demensindsatsen er medarbejdere med den rette viden om demenssygdomme samt pædagogiske tilgange til borgere med demens. Derfor prioriteres uddannelse af medarbejdere højt. Der sker en årlig prioritering af uddannelsesmidler i Sundhed og Omsorg. Denne prioritering bør i 2017 og frem have fokus på demensområdet. Implementeringen kan sikres ved brug af sidemandsoplæring, praktik i andre afdelinger/enheder samt uddannelse efter princippet om aktionslæring. o Der skal være en fælles teoretisk tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern kommune. Dette skal sikre den faglige kvalitet i forhold til de indsatser der sættes i værk overfor borgere med demens. Demenskoordinatorerne udarbejder et oplæg til en fælles tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern Kommune. Økonomiske konsekvenser: De prioriterede tiltag i forhold til kompetenceløft vil kunne gennemføres indenfor det nuværende budget. - Frivillige og civilsamfund Prioriterede indsatser // november Side 86

87 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi o Kommunen skal støtte op om aflastningstjenesternes, besøgstjenesternes og plejehjemmenes indsats for at rekruttere frivillige til demensindsatsen. o Frivillige skal have mere viden om demens. o Bedre samarbejde mellem medarbejdere og frivillige i demensindsatsen o Der skal arbejdes på at oplyse om demens, så det brede flertal af frivillige på ældreområdet ikke afskrækkes fra at engagere sig i demensindsatsen. Frivillige på demensområdet gør et stort arbejde, der har en afgørende betydning for de borgere og pårørende som de frivillige har kontakt med. Ringkøbing-Skjern Kommune er opmærksom på, at det er en særlig opgave at være frivillig hos borgere med demens og ønsker at støtte op om indsatsen. De fire prioriterede indsatser på frivilligområdet skal ses i sammenhæng med hinanden. Bl.a. er undervisning af frivillige og potentielle frivillige med til både at styrke de frivilliges arbejde overfor demente, men det vil også hjælpe til at afmystificere demensområdet, så frivillige ikke afskrækkes derfra. Samtidig vil det være med til at støtte op om rekrutteringsmulighederne for aflastnings- og besøgstjenesterne samt plejehjemmenes mulighed for at rekruttere frivillige. På samme måde er tættere dialog mellem foreninger og kommune med til at styrke alle fire prioriterede indsatser. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker derfor: Tættere dialog mellem kommune og foreninger Behovsafklaring i forhold til undervisning af frivillige om demens Konkretisering af det særlige ved at være frivillig i relation til demens Økonomiske Konsekvenser: Det er arbejdsgruppens overbevisning at disse tiltag vil kunne gennemføres indenfor det nuværende budget. 8. Arbejdsgruppens anbefalinger Dette afsnit indeholder en oversigt over arbejdsgruppens endelige anbefalinger. Anbefalingerne er sat i forbindelse med de delmål som de sigter på at opfylde. Derudover er de økonomiske konsekvenser indregnet i arbejdsgruppen anbefalinger. Delmål Indsats Omkostninger Tids ramme Tilbud til borgere med demens Ambitionen om at skabe et godt liv for borgere med demens hænger tæt sammen med at sikre kompetente og tilstrækkelige tilbud til borgere der får en demensdiagnose. Flere daghjemspladser Flere pladser til rullende aflastning Flere almindelige aflastningspladser Ekstra bevilling på kr. (Evt. værdighedspuljen) Ekstra bevilling på kr. Ekstra bevilling på kr. (Værdighedspuljen) // november Side 87

88 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Tilbud om aflastning i eget hjem Indsats i forhold til tidlig opsporing af demens Ekstra bevilling på kr. Indenfor budget Pårørende og netværk I demensindsatsen er pårørendes og netværkets indsats afgørende. Netop på demensområdet løfter pårørende en kæmpe opgave og det vil kommunen støtte op om. Strategiens mål er at pårørende og netværk til borgere med demens får den rette viden og tilbud om sparring, til at støtte op om deres kære. Derudover skal der være fleksible muligheder for aflastningstilbud, der kan støtte op om de pårørendes indsats. Bedre oplysning om kommunal og frivillig støtte og tilbud Afholdelse af oplysningsdag Forbedring af kommunikation om demens bl.a. via arbejde med r/aeldre/demens Etablering af flere pårørendegrupper Oprettelse af demenscaféer i tilknytning til aktivitetscentrene i Ringkøbing og Tarm Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Ekstra tid til dialog mellem medarbejdere og pårørende til borgere med demens o Bedre udnyttelse af visitation og individuel vurdering o Nye kriterier til klippekortsordning o Fokus på bytteydelser Indenfor budget 2017 Kompetenceløft Ældrepolitikkens fokus på at yde kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det går igen på demensområdet. Demensområdet er under udvikling og Ringkøbing- Skjern Kommune skal fortsat arbejde på, at sikre en bedre faglig forståelse for demens. Generelt kompetenceløft Fælles teoretisk tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern kommune. Indenfor budget Indenfor budget // november Side 88

89 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Frivillige og civilsamfund Inddragelse af frivillige og bredere dele af civilsamfundet i demensindsatsen er afgørende for, at forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende. Dette ligge i forlængelse af Ringkøbing- Skjern Kommunes vision, Naturens Rige. Tættere dialog mellem kommune og foreninger Afklaring af behov for undervisning om demens Konkretisering af det særlige ved at være frivillig i relation til demens Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Bilag 1 Status på demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Denne status beskriver de forskellige tilbud, aktører og enheder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er relevante for borgere med demens og deres pårørende. Regionale tilbud: Praktiserende læger: Demensudredningen starter oftest hos egen læge, på foranledning af familie, patient eller hjemmesygeplejen. Lægen foretager indledende test og bl.a. blodprøveanalyser. Hvis der fortsat er mistanke om demens, henvises borgeren til videre udredning i speciallægeregi, normalt på Neurologisk afdeling i Holstebro. Neurologisk ambulatorium Holstebro, eller anden demensudredningsenhed: Udredningsenheden foretager den videre demensudredning og neurologiske undersøgelser af forskellig art, herunder evt. supplerende scanninger. Enheden giver til slut et diagnostisk bud på hvilken demenstype, der evt. er tale om, og foreslår videre behandling. Normalt vil behandlingsansvaret herefter igen være ved egen læge. Der er aftale om, at udredningsenhederne oplyser nydiagnosticerede borgere med demens om mulighed for kontakt til kommunal demenskoordinator. Ventetiden til neurologisk ambulatorium i Holstebro og regionens øvrige neurologiske afdelinger er p.t. på flere måneder. // november Side 89

90 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Gerontopsykiatrisk ambulatorium Herning: Understøtter diagnostik og behandling af demente patienter med psykiatriske komplikationer og ved komplekse patienter længere henne i demensforløbet. De vejleder både pårørende og personale omkring borgeren og sparrer fagligt med egen læge og demenskoordinator. Kommunale tilbud: Plejehjem, botilbud og hjemmepleje Plejehjem - Somatiske pladser: Der er 399 plejeboliger fordelt på 16 plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder 3 selvejende institutioner og 2 friplejehjem. Plejehjem - Demenspladser: Kommunens demenspladser er samlet i skærmede enheder på plejehjemmene. I de skærmede enheder bor demente med svære adfærdsforstyrrelser, som har særligt behov for synligt personale, tæt kontakt, struktur samt beskyttet nærvær i perioder. Det er formålet at skabe et trygt og sikkert miljø for beboerne, og der anvendes demensfaglige metoder i omsorgen og plejen. En skærmet enhed er en enhed med: - Overskuelige rammer beboere - En fast personalegruppe med specielle kompetencer inden for demensområdet. - Lidt højere personalenormering end de øvrige plejehjem. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 71 demenspladser. Pladserne er fordelt på 7 skærmede enheder af forskellig størrelse. Holmehusene - Hus 28: Holmehusene er et bosted for udadreagerende borgere med helt særlige behov. Hus 28 har 6 pladser. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen: Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kan give besøg hos borgere med demens i egen bolig, der har brug for hjælp til personlige og praktiske opgaver samt støtte og vejledning til pårørende. Hjemmesygeplejersken varetager den koordinerende funktion i forhold til øvrige tilbud i kommunen fx. aflastningsophold og i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse fra sygehus eller ambulant behandling. Træning Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Det er muligt at modtage et rehabiliteringsforløb, genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning ved fysio- og/eller ergoterapeut, hvis man opfylder kriterierne i henhold til følgende lovgivning: - Lov om Social Service 86.1 og Lov om Social Service 83a - Sundhedslovens 140 // november Side 90

91 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Den terapeutfaglige indsats er rettet mod funktionsnedsættelser inden for det fysiske, psykiske og/eller sociale område. Videnspersoner Demenskoordinatorer, Ringkøbing-Skjern Kommune har to demenskoordinatorer, én i Område Syd og én i Område Nord. Demenskoordinatorerne har følgende funktioner: - Formidler viden om demens til borgere med demens og deres pårørende. - Underviser og vejleder medarbejdere og andre i Ringkøbing-Skjern Kommune. - Har en koordinerende funktion i forbindelse med demensudredning og den efterfølgende indsats overfor demensramte familier. - Vejleder om fuldmagter, værgemål, gps-trackere og andet afhængig af den enkelte borgers situation. Demensnøgleperson: Hver enhed har en medarbejder med nøglefunktion. Som deltager i netværk og formidler viden/forståelse til personale i eget område. Er støtteperson i komplicerede plejesituationer f.eks. omkring oprettelse af handleplaner. Demensnetværk: Består af nøglepersonerne fra enhederne, tovholdere fra pårørendegrupper og de to demenskoordinatorer. Der er møder to gange årligt med erfarings- og vidensdeling. Specialkonsulent i Hus 28: Solveig Hasager Kirk har en udekørende konsulentfunktion i forhold til komplekse borgere med udad reagerende adfærd i hjemmeplejen eller på plejehjem. Visitatorer Visitatorerne i Sundhed og Omsorg har en nøglerolle i forhold til tildeling af den rette hjælp til de ældre. De har derfor også kendskab til de muligheder der for at få hjælp i kommunen. Ofte er visitatoren den første person ældre eller pårørende kommer i kontakt med og kan også tildele hjælp, støtte eller formidle kontakt til den rette vidensperson. Aflastning og tilbud til pårørende Aflastningspladser: Der er 25 akutte aflastningspladser. Pladserne er hovedsageligt til borgere med komplekse somatiske tilstande. Herudover er der 14 almindelige aflastningspladser som bruges af mere sociale grunde. Af disse pladser bruges to til rullende aflastning hvor borgerne kan have fast ophold hver 4. uge. Specialdaghjem: Specialdaghjem er for personer med demens, som har brug for et roligt og struktureret miljø, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie. Der tilbydes motion og kognitive udfordringer tilpasset den enkelte borger. Der er 8 pladser i Tarm, pladserne bruges // november Side 91

92 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi af ca. 25 borgere. I Ringkøbing er der 10 pladser fordelt på ca. 26 borgere. Der er venteliste til daghjemmene. Pårørendegrupper: Der er grupper for ægtefæller/samlevere i henholdsvis Hvide Sande, Skjern/Tarm, Videbæk og Ringkøbing. Der er en gruppe for voksne børn i Videbæk, denne gruppe dækker hele kommunen. Grupperne mødes hver 4. uge til samtale om den forandrede hverdag med en person med demens. Det indebærer både de svære følelser og meget andet. Der er kontinuerlig tilgang til grupperne. Alle grupper har en demensfaglig person som tovholder, der deltager hver gang. Motionstilbud Aktiv med andre Et motionshold for personer med demens som gerne vil være fysisk aktive. Målrettet den gruppe af borgere som ikke længere deltager i den lokale forenings tilbud, men som stadig har et fysisk overskud og behov for samvær. Pårørende deltager også aktivt i traveturen eller gymnastikken. Aktiviteten foregår henholdsvis i naturen eller på Sundhedscenter Vest hver onsdag kl Arrangementer der har været afholdt indenfor de sidste år: - Pårørendeskole, - Demenscafe, - Foredrag, - Teaterforestilling og lignende. Frivillige tilbud: Alzheimerforeningen Midt-Vest: Foreningen er en lokalafdeling under Alzheimerforeningen der planlægger forskellige arrangementer for personer med demens og deres pårørende. Socialhumanitære foreninger Der findes også tilbud fra socialhumanitære foreninger der bl.a. tilbyder besøgsvenner til demente og aflastning hos borgere der passer demente i eget hjem. Det er bl.a. Ældre Sagens, Røde Kors og menighedsplejens lokalafdelinger der arbejder med området. // november Side 92

93 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi Litteraturliste Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens Personen kommer i første række. København, Munksgaard Nationalt videnscenter for Demens, Forekomst af demens i Danmark. Fundet d Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19 kommuner Fundet d pdf Nationalt videnscenter for Demens, Forekomst og fordeling af demens. Fundet d Henning Kirk: Demens som symptom på livsstil, Weekendavisen d. 5. februar 2016 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, juli Ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende i Nordfyns Kommune Analyse og anbefalinger // november Side 93

94 Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi // november Side 94