Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F63

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 maj

2 Kolofon Titel Forslag Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Udgiver: Aabenraa Kommune og Tønder Kommune Ansvarlig institution: Aabenraa Kommune og Tønder Kommune Copyright: Aabenraa Kommune og Tønder Kommune Sprog: Dansk ISBN: Dato: maj 2012 Forsidefoto: Sønder Ådal. 2

3 Forord I Tønder kommune har vi naturområder, som ikke alene er specielle i Danmark, men er enestående i Europa. Vadehavet, Tøndermarsken og de store moser og naturskove er derfor udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Med udgangspunkt i et EU Direktiv fra 1992, har staten nu vedtaget planer, der fastlægger hvilke naturtyper og arter vi skal have fokus på. Med denne handleplan kan du se, hvordan vi har tænkt os at bevare og forbedre de internationale naturbeskyttelsesområder. Handleplanen beskriver ikke hvad der skal ske i forhold til den enkelte borger, men er en overordnet plan med prioriteter og tidsplaner for årene Det er en stor opgave, vi står over for, og både tidsplanen og økonomien er en udfordring i den forbindelse. I vores prioritering af opgaverne har vi lagt vægt på at gennemføre indsatserne i en fornuftig og fagligt forsvarlig rækkefølge, og fordelt i hele kommunen. Det er op til lodsejeres frivillige medvirken, om planerne kan realiseres. Ved gennemførelsen af de enkelte tiltag vil vi lægge vægt på, at landbrug er et vigtigt erhverv i vores kommune - selv om vores råderum er lille i forhold til statens Naturplaner. Vi vil også lægge vægt på, at de fornødne midler og kompensationer er til rådighed, for at indsatserne kan gennemføres på en ordentlig måde. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med alle aktører, når vi skal i gang med at gennemføre planerne. Venlig hilsen Bo Jessen Formand for Teknik- og Miljøudvalget 3

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Baggrund... 5 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan... 6 Mål for planperioden... 9 Forventede metoder og forvaltningstiltag Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Forventet effekt Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 4: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m

5 Baggrund Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område nr Handleplanen er udarbejdet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Tønder Kommune. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år Naturerhverv er offentlig lodsejer, men gennemfører ikke selv planlægning i dette Natura 2000 område. Naturerhvervs arealer indgår dermed i kommunens handleplanlægning. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse 1116 af 25/11/2011 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen: at en handleplan skal indeholde: - en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden - en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter - de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan. at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund. Miljøvurdering 5

6 Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunernes vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering. I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 4. Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 101 Sønder Ådal. Områdebeskrivelse Natura 2000 området er beliggende syd for Bylderup Bov og sydvest for Tinglev. Hovedparten af området er landbrugsarealer i drift. I øst-vest-gående retning gennemskæres området af Gammelå (nordligt beliggende) og Sønderå (sydligt beliggende), som er en del af Vidåsystemet, der udmunder i Vadehavet. Sønderå er omfattet af habitatområde H90 (Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen). I de svagt markerede ådale langs vandløbene ligger enge, som især i den østlige del er fugtige og for en dels vedkommende er driften opgivet indenfor de seneste årtier. Vandløbene ligger i næsten naturligt leje, da de ikke er blevet udrettet under regulerings-kampagnerne i midten af 1900-tallet. Natura 2000-området har et areal på hektar. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række fuglearter: Rørdrum, rørhøg, hedehøg, sortterne og mosehornugle. Engene var tidligere fourageringsområde for flere storkepar. Engsnarre er registreret spillende, og der er fund af rødrygget tornskade i yngletiden. Engene og rørskovene er potentielle levesteder for hedehøg og rørdrum. Rørhøg er genindvandret, sandsynligvis som følge af det gennemførte ådalsprojekt. Stor hornugle yngler uden for fuglebeskyttelsesområdet, men bruger det til fouragering. Trusler mod områdets naturværdier Tilgroning som følge af manglende græsning påvirker ynglefuglene på udpegningsgrundlaget negativt. 6

7 Ynglefuglearterne rørdrum, rørhøg og sortterne er afhængige af en hydrologi, der er afpasset til krav til redelokalitet og fourageringsområde. Forstyrrelser ved redestederne er en trussel mod især sortterne, hedehøg og rørhøg. Prædation er en trussel mod de jordrugende fugle i området. Målsætning I området er der fokus på egnede levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget, for dermed at sikre god-høj artstilstand for områdets udpegningsarter. Mosehornugle og sortterne prioriteres højt, da arterne er truede på nationalt niveau. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Indsats Oversigt over de væsentligste virkemidler til gennemførsel af denne plan: Indsats Stort omfang Mindre omfang Undersøges nærmere Ikke relevant Rydning, fjernelse af uønsket opvækst Herunder bekæmpelse af invasive arter X Forbedring af hydrologi Fx ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger X Ekstensiv drift Fx indførsel eller opretholdelse af græsning, høslet mm. X Sikring af arealer Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet (fx stenrev og skovnatur) X Reducere forstyrrelser X Forbedring/sikring af 7

8 levesteder Fx ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller yngleområder Sammenkædning af naturarealer Fx ved udlæg af naturarealer til samdrift af mindre og adskilte naturområder. X X Indsatsen vil overvejende dreje sig om at sikre den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i fuglearternes levesteder. Den terrestriske natur, der er en del af fuglearternes levesteder skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og om muligt mindskes prædationen i yngleområderne. Der sikres velegnede levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørdrum, rørhøg, hedehøg, sortterne og mosehornugle. 8

9 Mål for planperioden (Natura 2000-planens indsatsprogram) Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal som udgangspunkt være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet er vist på side 14 i Natura 2000-planen. Her er et sammendrag: For fuglearterne på udpegningsgrundlaget er indsatsen: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i fuglearternes levesteder. Den terrestriske natur, der er en del af fuglearternes levesteder skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og om muligt mindskes prædationen i yngleområderne. Der sikres velegnede levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørdrum, rørhøg, hedehøg, sortterne og mosehornugle. Hedehøgens redesteder sikres mod ødelæggelse i dyrkede områder. Der gøres en særlig indsats for at skabe velegnede levesteder for sortterne. Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen: Bekæmpelsesplaner for invasive dyrearter samt regulering af prædatorer Naturstyrelsen udarbejder bekæmpelsesplaner for mink og mårhund, hvilket forventes at løfte reguleringen af disse arter. Reguleringen af øvrige prædatorer som ræve og krager forventes i høj grad løftet af jagt- og vildtforvaltningsloven, der administreres af Naturstyrelsen. 9

10 Vandplanen: Indsats efter vandplanen med ændret vandløbsvedligeholdelse kan bidrage til at forbedre de hydrologiske forhold i arternes levesteder. 10

11 Forventede metoder og forvaltningstiltag De metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram) fremgår af nedenstående skema og efterfølgende uddybende forklaring. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og for skovbevoksede arealer til Naturstyrelsen. Arter I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for arterne på udpegningsgrundlaget (jf. bilag 1). Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for arter. Forventede metoder og forvaltningstiltag Skøn over omfanget af: Igangværen de indsats Behov for ny indsats Samlet indsats Ændret hydrologi Aftaler om vedvarende græs 0 Ca. 444 ha 444 ha*. Forstyrrelser 0 Afventer undersøgels e Etablering af vandhuller (sortterne) 0 Afventer undersøgels e * Bruttoarealer hvor der gøres en særlig indsats for at fremme frivillige aftaler 11

12 Her angives en nærmere beskrivelse af de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål. Arter Der er medtaget et skøn over indsatsen for at skabe egnede levesteder for udpegningsarterne, herunder et skøn over omfanget af igangværende indsatser, der bidrager til at gennemføre handleplanens mål. Rydning af uønsket opvækst I rørskovområder, hvor der er aktuelle og potentielle ynglelokaliteter for rørhøg og rørdrum, kan der være behov at rydde træer og buske for at undgå tilgroning med træopvækst. Tilgroningsgraden på områdets engarealer er ikke kortlagt. I denne planperiode undersøges det, hvor der er behov for rydning for at sikre levesteder for arterne. Forbedring af hydrologi Det fremgår af Natura 2000-planens indsatsprogram, at der skal sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arterne levesteder. De hydrologiske forhold vil typisk blive forbedret ved at afbryde dræn eller afvandingsgrøfter i et område, eller ved ændret vedligehold i områdets vandløb. Det skønnes, af der flere steder er behov for mere våde arealer. I forbindelse med den kommende vandplanindsats vil der evt. ske ændret (reduceret) vandløbsvedligeholdelse af omkring 6 km af Gammelå, Volddalgrøften og Knopslagvandløbet indenfor Natura 2000 området. Dette vurderes at opfylde indsatsbehovet i 1 planperiode. Græsning eller høslæt For at sikre velegnede fourageringsområder for rørhøg og hedehøg skønnes der at være behov for græsning og/eller høslæt på vedvarende græsarealer i området. Ca. 65 ha er omfattet af aftaler der alle udløber i planperioden. Der er foreslået ca. 444 ha som potentielle områder, hvor der gøres en særlig indsats for at fremme frivillige aftaler Sikring af uforstyrrede levesteder Der kan blive behov for indsats mod forstyrrelser for ynglende arter på udpegning grundlaget. Rørhøg og rørdrum er de eneste arter med kendte yngleforekomster i området. Indsatsen afhænger af en konkret vurdering af om de øvrige arter begynder at yngle i området. I denne planperiode undersøges behovet, og mulige indsatser vurderes. Sikring af hedehøgens reder Hedehøgen bygger gerne sin rede i korn eller rapsmarker. For at sikre rederne mod at blive ødelagt i forbindelse med høst af afgrøderne laves aftaler med lodsejerne om af mærkning og beskyttelse af reder. Indsatsen løftes som en del af projekt hedehøg. Sikring af levesteder for sortterne 12

13 Det undersøges i første planperiode, hvilken yderligere indsats der er nødvendig, for at sikre velegnede levesteder for sortterne i området. Indsats mod prædation Indsats for at reducere prædation fra mink, ræv og mårhund forventes i væsentligt omfang at løftes af jagt- og vildtforvaltningsloven, der administreres af Naturstyrelsen. Eventuel indsats overfor prædation inden for kommunernes ressortområde vil kunne finde sted efter konkret vurdering af hvor og i hvilket omfang, der er behov for dette. Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode. Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus og tidligt i planperioden: Forslag: Arter Sikring af vedvarende fugtige græsningsarealer med afgræsning eller høslet, gennem aktiv indsats for at udbrede kendskabet til landdistriktsmidler til af græsning, høslet og ændret vandstand. Særlig indsats for at eksisterende aftaler, der udløber i projektperioden videreføres. Det prioriteres at indgå aftaler på offentligt ejede arealer, på arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens, samt arealer der sammenbinder eksisterende 3 natur. Beredskab i forhold til at sikre hedehøgens redesteder på dyrkede arealer.(projekt Hedehøg). Det undersøges i første planperiode, hvilken yderligere indsats der er nødvendig, for at sikre velegnede levesteder for sortterne i området. 13

14 14

15 Forventet effekt Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Arter: For at sikre egnede levesteder for fuglearterne skal der gøres en indsats for at forbedre hydrologi på eng- og mose arealerne i området og arealerne skal sikres en drift og pleje, der lever op til arternes krav til levesteder: Forbedring af hydrologi Reduceret vandløbsvedligeholdelse, lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende tiltag for de vandløbsnære moser, enge og græsmarker. Effekten af de mere naturlige vandstandsforhold vil typisk være, at fugtigbundsarterne (smådyr, planter o.a.) bliver mere dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Hermed forbedres fødegrundlaget for en række fuglearter. Mere naturlig hydrologi vil medvirke til at sikre velegnede levesteder til sortterne og sikre at områdets rørskove bevares som redested for rørhøg og rørdrum. Rydning af uønsket opvækst: Rydning af uønsket opvækst kan udvide arealet med lysåbne fugtige engarealer, der kan forbedre yngle- og fødesøgningsområder for hedehøg, sortterne og mosehornugle. Rydning af træopvækst kan sikre redesteder for rørdrum og rørhøg. Græsning eller høslæt: Hovedparten af de lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt. Overlades de til sig selv uden drift, vil de gro til i høje urter og græsser og med tiden springe i krat og skov. Holdes vegetationen på de lysåbne engarealer kort med afgræsning eller høslet bliver de bedre fødesøgningsområder for hedehøg, rørhøg, sortterne og mosehornugle, hvilket vil medvirke til en forbedring af arternes levesteder. Sikring af redesteder for hedehøg Hedehøgen bygger gerne sin rede i korn eller rapsmarker. For at sikre rederne mod at blive ødelagt i forbindelse med høst af afgrøderne laves aftaler med lodsejerne om af mærkning og beskyttelse af reder. Indsatsen løftes som en del af projekt hedehøg. Indsats mod forstyrrelser: 15

16 Ved at sikre, at der i Natura 2000 området findes uforstyrrede egnede levesteder, øges chancerne for at arterne yngler i området og deres ynglesucces forbedres. Indsats mod prædation Indsats mod prædation fra ræv og invasive arter som mink og mårhund, forventes at øge arternes ynglesucces. Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 62 Rørhøg (Y) Hedehøg (Y) Rørdrum (Y) Sortterne (Y) Mosehornugle (Y) 16

17 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplanmyndigheder og offentlige lodsejere I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer: Udvidelse af levesteder ved udvidelse af arealer med græsning /høslet. Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området: Handleplan-myndighed Total Udvidelse af arealer med græsning/høslet Aabenraa Kommune Tønder Kommune Total Ca. 219 ha Ca. 225 ha Ca. 444 ha 17

18 Bilag 3: Kort med potentielle områder for ny ændret hydrologi og naturpleje 18

19 Bilag 4: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Lysåbne terrestriske naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser),

20 Sø- og vandløbsnaturtyper Skovnaturtyper Kortlægning Tilstandsklasse (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Egeblandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkegekrat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov). Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode 20

21 Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Invasive arter tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. 21

22 Prædatorer og prædation Fragmentering Hydrologi Skovnaturtypebevarende drift og pleje Opdeling af naturområder eller levesteder for arter kaldes også for fragmentering. Fragmentering er negativt for naturen, da det samlede naturareal bliver mindre, naturen påvirkes mere på grund af en større kontaktflade til agerjord, vejarealer m.m. og fordi at bestandene af arter i de enkelte områder bliver isolerede fra hinanden. Opdeling af naturområder eller levesteder for arter kaldes også for fragmentering. Fragmentering er negativt for naturen, da det samlede naturareal bliver mindre, naturen påvirkes mere på grund af en større kontaktflade til agerjord, vejarealer m.m. og fordi at bestandene af arter i de enkelte områder bliver isolerede fra hinanden. Hydrologi er i denne sammenhæng et andet ord for vandstandsforhold. Afvanding med grøfter og dræn forandrer naturen, og ændrer livsbetingelserne for planter og dyr. En række naturtyper som våd hede, klitlavninger samt moser kan kun findes, hvor der er en vandmættet jordbund. Desuden er mange fuglearter afhængige af at kunne søge føde på fugtige enge og lavninger. I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter 22

23 Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner: Ingen skovdrift Ingen fjernelse af levende eller døde træer Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jordbunden Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Lysåbne terrestriske naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre 23

24 Sø- og vandløbsnaturtyper dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalkog næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). Skovnaturtyper I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov). Kortlægning Tilstandsklasse Gunstig bevaringsstatus Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitatområderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: VI. Høj tilstand VII. God tilstand VIII. Moderat tilstand IX. Ringe tilstand X. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: 24

25 Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Offentlige lodsejeres driftsog plejeplaner Invasive arter Skovnaturtypebevarende drift og pleje - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse 25

26 Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejere til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner: Ingen skovdrift Ingen fjernelse af levende eller døde træer Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jordbunden Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt 26