Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 142 kwh el. 1.6 MWh Fjernvarme, 362 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 16 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Plantagevej 11 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix & Kamp A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 748 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Bygning 1: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand. 2 Bygning 11: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand. 3 Bygning 7: Udskiftning af indblæsning,- og udsugningsventilator i henhold til rapport om ventilationseftersyn. 3.1 MWh Fjernvarme, 142 kwh el 1.6 MWh Fjernvarme, 362 kwh el 2.1 MWh Fjernvarme, 2477 kwh el 1520 kr kr. 5.6 år 1380 kr kr. 7.6 år 5790 kr kr. 9.5 år 4 Hele skolen: Udskiftning af eksisterende toiletter med enkel høj skyllefunktion. 198 m³ vand 6930 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 16 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 2600 kr./år Samlet besparelse på el: 6000 kr./år Samlet besparelse på vand: 6900 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Bygning 2: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld. 2.5 MWh Fjernvarme 1000 kr. 6 Bygning 1: Efterisolering af loft med 150 mm mineraluld. 62 MWh Fjernvarme kr.

3 SIDE 3 AF 16 7 Bygning 9: Efterisolering af loft med 150 mm mineraluld. 0.3 MWh Fjernvarme 120 kr. 8 Bygning 7: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordelingsanlæg. 9 Bygning 3: Skunk og vandret loft i hele bygningen efterisoleres med 150 mm mineraluld i den oprindelige del og 100 mm mineraluld i tilbygningen. 419 kwh el 840 kr. 3.5 MWh Fjernvarme 1400 kr. 10 Bygning 10: Udskiftning af vinduer og døre. 6 MWh Fjernvarme 2400 kr. 11 Bygning 7: Udskiftning af vinduer og døre. 4.9 MWh Fjernvarme 1970 kr. 12 Bygning 1: Udskiftning af ovenlys termoruder samt samtlige vinduer og døre. 59 MWh Fjernvarme kr. 13 Bygning 7: Efterisolering af loft med 150 mm mineraluld. 3.7 MWh Fjernvarme 1460 kr. 14 Bygning 3: Kælderydervægge efterisoleres indvendigt med 100 mm mineraluld i forsatsvæg. 15 Bygning 1: Stuegulv opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny gulvkonstruktion opbygges. 16 Bygning 3: Vinduer, døre og ovenlys i hele bygningen udskiftes. 5.8 MWh Fjernvarme 2310 kr. 74 MWh Fjernvarme kr. 6.4 MWh Fjernvarme 2560 kr. 17 Bygning 2: Udskiftning af vinduer og døre i hele bygningen. 1.2 MWh Fjernvarme 480 kr. 18 Bygning 1: Kældergulv opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny gulvkonstruktion opbygges. 19 Bygning 9: Efterisolering af kælderydervæggen på udvendig side med 200 mm drænplade. 14 MWh Fjernvarme 5440 kr. 1.7 MWh Fjernvarme 680 kr. 20 Bygning 10: Let ydervæg under vinduer udskiftes. 0.5 MWh Fjernvarme 220 kr. 21 Bygning 3: Skråvægge efterisoleres med 150 mm mineraluld i den oprindelige del og med 100 mm mineraluld i tilbygningen. 0.8 MWh Fjernvarme 320 kr. 22 Bygning 10: Efterisolering af loft med 150 mm mineraluld. 2 MWh Fjernvarme 780 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Ejendommens beregnede energimærke, skønnes rimeligt i forhold til bygningens og installationernes alder og stand. I alle bygningerne kan det betale sig at udskifte eksisterende toiletter med enkel høj skyllefunktion. I bygning 1 kan det betale sig at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand. I bygning 7 kan det betale sig at udskifte motor i ventilationsanlæg iht- ventilationsrapport fra I bygning 11 kan det ligeledes betale sig at udskift cirkulationspumpen til det varme brugsvand.

4 SIDE 4 AF 16 Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at udskifte vinduer og døre eller renovere belysningsanlægget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse der følger med installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket er Allingåbro skole, Norddjurs Kommune. Bygningen er på xxx kvm. i grundplan og der er kælder under en del af bygningen. Opvarmet areal er xxxx kvm. Bygningen er opført i 1960, samt til og ombygget af mange gange. I energimærket er ejendommen i opdelt i følgende bygninger, som bygningsnumrene er listet i BBR - meddelsen. Der er følgende bygninger: Bygning 1. Den oprindelige skole Bygning 2. Gl. pedelbolig Bygning 3. Gl. inspektørbolig Bygning 7. Idrætshallen Bygning 8. Tilbygning til gl skole med håndarbejde Bygning 9. Tilbygning med musiklokale Bygning 10. SFO bygning Bygning 11: Indskoling Bygning 15. Midlertidig pavillion. Brugstiden er sat til 45 timer pr. uge for alle bygninger, og bygningerne vurderes normal tætte. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: Fjernvarme: 748 MWh. Der tages forbehold for det oplyste forbrug. Der blev ved besigtigelsen konstateret 2 målere, og det er det dette aflæste forbrug, som er anvendt i mærket, og ikke det fremsendte forbrug, som matchede den ene måler. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: Fjernvarme: 986,8 MWh. Der er en markant afvigelse mellem det oplyste graddage koorigeret forbrug, og det beregnede forbrug. Afvigelsen skyldes blandt andet, at skolens kældre formentligt ikke opvarmes til 20 grader, hele tiden som medtaget i energimærket, samt at nogle bygningsdele er bedre end antaget. Desuden vurderes det at en mindre del af forskellen skyldes, at der ikke regnes med natsænkning på varmefordelingsanlægget i energimærket. Da denne funktion iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3, er brugerdefineret regnes funktionen ikke med i energimærket. Vand:

5 SIDE 5 AF 16 Oplyst forbrug: Vand: 1455 m³/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,21 m³/m²/år, hvilket er lidt under de 0,26 m³/m²/år, der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version Kommentar til BBR oplysningerne: Det samlede bygningsareal er ifølge BBR oplysningerne 8569 m². Det opvarmede areal er på tegningerne opmålt til i alt 6793 m² fordelt med følgende arealer i bygningerne: Bygning 1: 3125 m², fordelt med 540 m² kælder og 2585 m² stueetage. Bygning 2: 103 m² i stueetage. Bygning 3: 414 m² i stueetage. Bygning 7: 1065 m² i stueetage. Bygning 8: 482 m², fordelt med 241 m² kælder og 241 m² stueetage. Bygning 9: 368 m², fordelt med 177 m² kælder og 191 m² stueetage. Bygning 10: 785 m² i stueetage. 197 m² i stueetage. Der regnes med det opmålte opvarmede areal i energimærket. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Status: Bygning 1: Taget er eternitskifer på lægter på sadeltag. Spærene er gitterspær. Loftet er ifølge tegninger isoleret med 100 mm isolering. På tilbygningen er taget med eternitskifer. Spærene er bjælke spær. Loftet er antaget til at være isoleret med 200 mm isolering. Bygning 2: Taget er eternitskifer på lægter på saddeltag. Der er vandret loft i hele bygningen. Loftet er i følge tegningerne isoleret med 100 mm isolering. Bygning 3: Taget er eternitskifer på lægter på saddeltag. Loftet i den oprindelige del af bygningen er i følge tegningerne isoleret med 100 mm isolering i vandret og lodret skunk samt skråvægge og vandret loft. Loftet på tilbygningen antages at være isoleret med 200 mm isolering i vandret og lodret skunk samt skråvægge og vandret loft. Bygning 7: Taget i hallen er fladt tag med tagpap. Taget er ifølge tegningerne isoleret med 200mm lamelbatts over betondækket, og isoleret med 50mm mineraluld under. Over omklædning er taget belagt med skifer. Der er ifølge tegningerne isoleret med 200mm mineraluld. Over foyer er der paptag med 150mm mineraluld. Bygning 8: Taget er eternitskifer på lægter på sadeltag. Spærene er gitterspær. Loftet er ifølge

6 SIDE 6 AF 16 tegningerne isoleret med 250 mm isolering. Bygning 9: Taget er med tagpap på krydsfiner. Spærene er gitterspær. Loftet er i følge tegningerne isoleret med 250 mm isolering. Bygning 10: Taget er eternitskifer på lægter på sadeltag, over karnappen mod vest er der dog pap på taget. Spærene er gitterspær. Loftet er ifølge tegningerne isoleret med 200mm minerauld. Loftet består af 600x600mm gipsfliser. Bygning 11: Taget er eternitskifer på lægter på sadeltag. Spærene er gitterspær. Loftet er ifølge tegningerne isoleret med 250mm mineraluld. Loftet er beklædt med træbeton. Taget er fladt tag der udvendig er belagt med tagpap. Taget er i følge tegningerne isoleret med 3 lag 95 mm isolering. Forslag 5: Bygning 2: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 6: Bygning 1: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 7: Bygning 9: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 9: Bygning 3: Vandret og lodret skunk samt vandret loft i den oprindelige del af bygningen efterisoleres med 150 mm mineraluld kl. 37. Vandret og lodret skunk samt vandret loft i tilbygningen efterisoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges og opsættes på eksisterende isolering. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 13: Bygning 7: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 21: Bygning 3: Skråvægge efterisoleres i den oprindelige del med 150 mm mineraluld i en ny nedstroppet konstruktion. I tilbygningen efterisoleres skråvægge med 100 mm mineraluld kl. 37 i en ny nedstroppet konstruktion. Eksisterende skråvæg nedbrydes og bortskaffes. Eksisterende isolering bevares. Der etableres ny skråvæg med ny dampspærre på den varme side af den

7 SIDE 7 AF 16 nye isolering. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 22: Bygning 10: Efterisolering af vandret loft med 150 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Ydervægge Status: Bygning 1: Ydervæggen er udvendig med blanke teglsten. Ydervæggene er en 360 mm hulmur med tegl i formur og bagmur. Der blev ved besigtigelsen oplyst, at hulmuren er isoleret med lecanødder. Bygning 2: Ydervæggene på bygningen er med facade i blanke teglsten. Ydervæggen er 300 mm hulmur der i følge tegningerne er med bagmur i teglsten og isoleret med hulmursisolering. Bygning 3: Ydervæggene på bygningen er med facade i blanke teglsten. I den oprindelige del af bygningen er der 300 mm hulmur der isølge tegningerne er med hulmursisolering og bagmur i teglsten. I tilbygningen er ydervæggen 350 mm hulmur. Det antages ud fra opførelsestidspunktet at hulmuren er med isolering. Bygning 7: Ydervæggen i omklædningen er 350mm hulmur der består af formur og bagmur i teglsten med 125mm isolering. I hallen består ydervæggen af 470mm hulmur, med formur og bagmur i teglsten med 125mm isolering. Bygning 8: Ydervæggen er udvendig med blanke teglsten. Ydervæggen i stueetage er en 350 mm hulmur med tegl i formur og betonelementer i bagmur med 125 mm isolering. Ydervæggen i kælderetage er en 350 mm hulmur med tegl i formur og betonelementer i bagmur med 125 mm isolering. Indvendigt er der en forsatsvæg med 100 mm isolering og gipsplader. Bygning 9: Ydervæggen er udvendig med blanke teglsten. Ydervæggen er en 350 mm hulmur med tegl i formur og betonelementer i bagmur med 125 mm isolering. Bygning 10: Ydervæggen består af 350mm hulmur, med formur og bagmur i teglsten med 125mm isolering. De steder hvor formuren er rykket ind, er der isoleret med 75mm mineraluld. De lette ydervægge er ifølge tegningerne bygget op af træ med 150mm mineraluld beklædt med diagonal skifer på udvendig side. Bygning 11: Ydervæggen består af 350mm hulmur med formur og bagmur i teglsten, med 125mm isolering. Ydervæggene er udvendig beklædt med facadeplader. Der er benyttet en blanding af træ og metalplader. Ydervæggene er en let ydervægskonstruktion der i følge tegningerne er isoleret med 145 mm isolering.

8 SIDE 8 AF 16 Forslag 20: Bygning 10: Let ydervæg under vinduer i opholdsstue udskiftes med let ydervægskonstruktion isoleret med 200 mm mineraluld kl. 37. Radiator eller andre varmeinstallationer flyttes til indvendig side af ny let ydervæg. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Vinduer, døre, ovenlys mv. Status: Bygning 1: Vinduerne i klassefløjen er fortrinsvis trævinduer med 1+1 lags glas. Vinduerne i resten af bygningen er med termoruder. Flere af vinduerne i bygningen er i dårlig stand. Vinduerne i biblioteksfløjen er punkterede, og de store vinduer ved lærer gangen er i meget dårlig stand, samt vinduerne i omklædningsrummet er meget utætte. I tilbygningen er vinduerne og dørene i træelementer og med termoruder. Tagvinduerne er i træelementer og med termoruder. Bygning 2: Vinduer og døre i hele bygningen er træelementer med 2 lags termoruder. Bygning 3: Vinduer og døre i den oprindelige del af bygningen er plastikelementer med 2 lags termoruder. Vinduer og døre i tilbygningen er træelementer med 2 lags termoruder. Ovenlyselementerne er ligeledes med 2 lags termoruder. Bygning 7: Alle vinduer og døre er trævinduer med termoruder. Bygning 8: Alle vinduer er træelementer med energiruder. Bygning 9: Alle vinduer er træelementer med energiruder. Bygning 10: Alle vinduer og døre er trævinduer med termoruder. Bygning 11: Vinduer og døre i hele bygningen er træ/alu-vinduer med 2 lags energiruder. Vinduer og døre i hele bygningen er med 2 lags energiruder. Forslag 10: Bygning 10: Vinduerne og dørene udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 11: Bygning 7: Vinduerne og dørene udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 12: Bygning 1: Ovenlys med termoruder og samtlige vinduer og døre med termoruder og 1+1 lags glas

9 SIDE 9 AF 16 udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 16: Bygning 3: Vinduer og døre i hele bygningen udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Ovenlysvinduer udskiftes til nye med maks. u-værdi = 2,0 W/m²K. Forslag 17: Bygning 2: Vinduerne og dørene udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Gulve og terrændæk Status: Bygning 1: Gulvene i bygningen er med linoleum. Gulvet er med beton. Det antages gulvet er isoleret iht. gældende bygningsreglement fra opførelsestidsounktet. I tilbygningen er gulvet med linoleum. Gulvet er med beton. Det antages gulvet er isoleret iht. gældende bygningsreglement fra opførelsestidsounktet. Bygning 2: Gulvet i bygningen er hovedsageligt belagt med linoleum. Glvet er betongulv der i følge tegningerne er isoleret med 100 mm lecanødder. Bygning 3: Gulvene i hele bygningen er hovedsageligt belagt med linoleum. Gulvet i den den oprindelige del af bygningen er betongulv der i følge tegningerne er isoleret med 60 mm isolering og 100 mm lecanødder. Gulvet i tilbygningen er ligeledes med beton. Det antages gulvet er isoleret iht. gældende bygningsreglement fra opførelsestidsounktet. Bygning 7: Gulvene i bygningen er trægulv på strøer. Gulvet er ifølge tegningerne isoleret med 75mm mineraluld imellem strøer, og 50mm pladebatts i terræn. I omklædning er der klinkegulv med gulvvarme og 75mm pladebatts. Der er 12 m² krybekælder under bygningen med 50mm isolering fastgjort til undersiden af dækket. Bygning 8: Gulvet i bygningen med klinker og træ. Gulvet er på beton og isoleret med 200 mm lecanødder. Bygning 9: Gulvet i stueetage er trægulv på strøger. Gulvet er i følge tegningerne isoleret med 45 mm mineraluld mellem strøer. Bygning 10: Gulvene i bygningen er indvendigt belagt med linoleum på gulvspånplader. Gulvet er på strøer. Gulvet er ifølge tegningerne isoleret med 250mm gulvblokke svummet i cementvælling. Ved vindfang og toilet er gulvet belagt med klinker. Der er gulvvarme i gulvet. Der er ifølge tegningerne isoleret med 250mm gulvblokke svummet i cementvælling. Bygning 11: Gulvene i bygningen er ifølge tegningerne indvendigt belagt med linoleum ovenpå en flydende fugtspærre. Gulvet er på beton og isoleret med 150mm polystyren.

10 SIDE 10 AF 16 Gulvene i bygningen er indvendig belagt med linoleum på gulvspånplader. Gulvet er på strøer. Gulvet er ifølge tegningerne isoleret med mm isolering. Forslag 15: Bygning 1: I stueetage demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Kælder Status: Bygning 1: Kælderydervæggene er 300 mm beton ifølge tegningerne. Kældergulvet er med linoleum. Gulvet er antaget til beton på jord. Bygning 2: Der er ingen kælder under bygningen. Bygning 3: Der er kælder under dele af den oprindelige del af bygningen. Kældergulvet er betongulv. I følge tegningerne er det beton direkte mod jord. Kælderydervæggene er massiv beton uden isolering. Bygning 7: Der er ingen kælder under bygningen. Bygning 8: Der er ingen kælder under bygningen. Bygning 9: Der er kælder under bygningen. Kældergulvet er jernbeton med 200 mm leca. Kælderydervæggen er i følge tegningerne jernbeton, der er isoleret udvendigt med 75 mm sundolitt. Bygning 10: Der er ingen kælder under bygningen. Bygning 11: Der er ingen kælder under bygningen. Der er ingen kælder under bygningen. Forslag 14: Bygning 3: Kælderydervægge i hele bygningen isoleres indvendig med 100 mm mineraluld kl. 37, som opbygges i en ny forsatsvæg. Evt. varmeanlæg og radiatorer flyttes. Der kræves øget opmærksomhed ved indvendig efterisolering af ydervægge, da der kan være fare for ophobning af fugt og fare for angreb af skimmelsvamp. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser.

11 SIDE 11 AF 16 Forslag 18: Bygning 1: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Forslag 19: Bygning 9: Kælderydervæggene isoleres med 200 mm polystyren drænplade kl. 38 udvendigt. Det anbefales at fugtbeskytte kælderydervæggene udvendigt inden isoleringen. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Der bør søges egnet rådgivning inden projekteringen og udførelsen. Forslaget er kun rentabelt ved renovering eller stigende energipriser. Ventilation Ventilation Status: Bygning 1: Der er naturlig ventilation i hele bygningen med undtagelse af gymnastiksalen og skolekøkkenet. I gymnastiksalen står der, et ældre indblæsnings anlæg, af typen Novenco CN-500 i kælderen, dette er urstyret. Skolekøkkenet ventileres med et nyere anlæg af typen PM Luft, model box 300 med urstyring. Bygning 2: Bygningen er naturlig ventileret. Bygning 3: Der er naturlig ventilation i hele bygningen. Bygning 7: Idrætshallen er ventileret med et Novenco 2CB ventilationsanlæg fra 1979, med udsugning og indblæsning med forvarmeplade, samt varmegenvinding. Den seneste ventilationsrapport anslår at varmegenvindingsgraden er på 70%. Varmen til ventilationsanlægget cirkuleres med en Grundfos UPS 25-40, 60 W, med trin regulering, samt en UPE 25-60, 100 W med elektronisk styring. Omklædning og øvrige rum er naturligt ventileret. Bygning 8: Der er ifølge tegningerne og besigtigelsen, monteret udsugning fra håndarbejde i form af flere Exhausto manuelt styret udsugningsventilatorer i tagrum. Bygning 9: Der er ifølge tegningerne og besigtigelsen, monteret udsugning fra musiklokalet i form af en Exhausto manuelt styret udsugningsventilator i tagrum. Bygning 10: Bygningen og mellemgangen til bygning 11, er naturligt ventileret. Bygning 11: Indskolingen ventileres med et nyere PM Luft ventilationsanlæg, at typen Gold22. Anlægget er

12 SIDE 12 AF 16 med indblæsning, udsugning og varmegenvinding. Der er mekanisk ventilation med 2 stk. Airmaster 500 der betjener hele bygningen. Forslag 3: Bygning 7: Udskiftning af indblæsning,- og udsugningsventilator i henhold til rapport om ventilationseftersyn fra eftersynet den Varme Varmeanlæg Status: Alle bygningerne opvarmes med fjernvarme. Der er direkte fjernvarme med 2 strengs fordelingsanlæg med radiatorer. Dog opvarmes bygning 15 med elvarme. Varmt vand Status: Bygning 1: Det varme brugsvand produceres i en isoleret veksler. Der er cirkulation af det varme brugsvand med en Grundfos UM 36-20F, 25W, konstant cirkulationspumpe. Bygning 2: Det varme brugsvand produceres i en veksler af mærket Redan. Bygning 3: Det antages at det varme brugsvand produceres i en ældre 150 liters varmtvands beholder. Bygning 7: Forsynes fra bygning 1. Bygning 8: Forsynes fra bygning 1. Bygning 9: Forsynes fra bygning 1. Bygning 10: Frsynes fra bygning 11. Bygning 11: Det varme brugsvand produceres i en 160 liters varmtvandsbeholder af mærket Metro, præisoleret. Der er cirkulation af det varme brugsvand med en Grundfos UPS 25-25, 70W, 3 trins reguleret cirkulationspumpe. Det varme brugsvand produceres i en mindre el opvarmet beholder. Forslag 1: Bygning 1: Cirkulationspumpen til varmt brugsvand udskiftes til en ny temperatur- og urstyret pumpe. Termostatfunktionen skal overstyre ur - funktionen af hensyn til bakterie- og slimdannelse i

13 SIDE 13 AF 16 beholder og rør. Forslag 2: Bygning 11: Cirkulationspumpen til varmt brugsvand udskiftes til en ny temperatur- og urstyret pumpe. Termostatfunktionen skal overstyre ur - funktionen af hensyn til bakterie- og slimdannelse i beholder og rør. Fordelingssystem Status: Alle bygninger: I bygning et ligger den oprindelige varmecentral, hvorfra der fordeles varme til de øvrige bygninger. Varmeanlægget er et direkte 2-strengs vandbåret radiatoranlæg. Varmen fordeles i bygning 1 med 4 radiatorkredse, samt en gulvvarmekreds. Der er tilknyttet følgende cirkulationspumper: 1 stk. Grundfos UPE 15-40, 60 W, med elektronisk styring. 4 stk. Grundfos Magna , 180 W, med elektronisk reguleríng. Bygningen opvarmes med el radiatore. Automatik Status: Der er installeret CTS styring af mærket Trend med motorventil, blandesløjfe og udetemperaturkompensering. Der er radiatorventiler på alle radiatorerne i alle bygningerne. Pumper varme Forslag 8: Bygning 7: Cirkulationspumpen på varmeanlægget udskiftes til en ny energibesparende, selvregulerende og tidsstyret cirkulationspumpe. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. El Belysning Status: Bygning 1: Belysningen i mindre rum og på gange i kælderen sker med en blanding af glødepærer, sparepærer og 1 rørs armaturer med 58W lysstofrør. I undervisningslokaler sker belysningen 1 rørs armaturer med HF og 49W lysstofrør. Belysningen i klasselokaler og øvrige undervisningslokaler i stueetagen sker med 1 rørs armaturer med 36W lysstofrør. På gange sker belysningen med sparepærer. Bygning 2 og 3: Belysningen i bygningerne sker hovedsageligt med 1 rørs armaturer med 36W lysstofrør. I mindre rum sker belysningen med lamper med sparepærer. Bygning 7: Belysningen i gymnastiksalen sker med 3 rørs armaturer med25w lysstofrør. I omklædningsrum

14 SIDE 14 AF 16 og øvrige mindre rum sker belysningen med 1 rørs armaturer med 36W lysstofrør. Bygning 8: Belysningen i kælderen sker hovedsageligt med loftmonterede 1 rørs armaturer med 36W lysstofrør. Belysningen i stueetagen sker hovedsageligt med loftmonterede 2 rørs armaturer med 36W lysstofrør. Bygning 9: Belysningen i musiklokale og overum sker med med loftmonterede 2 rørs armaturer med 36W lysstofrør. I kælderen sker belysningen med loftmonterede armaturer. Bygning 10: Belysningen i bygningen sker hovedsageligt med 3 rørs armaturer med 18W lysstofrør. Bygning 11: Belysning i bygningen sker i undervisningslokaler med 1 rørs armaturer med HF og 35W lysstofrør. I gangarealer sker belysningen med 1 rørs armaturer med HF og 42W kompaktrør. Der er bevægelsesmeldere på belysningen i hele bygningen. Belysningen i bygningen sker med loftmonterede 1 rørs armaturer med HF og 28W lysstofrør. Vand Vand Status: Der er registreret armaturer i håndvaske og brusefaciliteter uden sparefunktion i alle bygningerne. Dog er i en del af kælderen under bygning 1 registreret armaturer i håndvaske med sparefunktion i form af perlatorer. Der er registreret toiletter med enkel høj skyllefunktion samt toiletter med dobbeltskyllefunktion i hele bygningen i alle bygningerne. Forslag 4: Hele skolen: Eksisterende toiletter med enkel høj skyllefunktion udskiftes til nye toiletter med 2/4 liters skyllefunktion. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1960 År for væsentlig renovering: 1983 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8569 m²

15 SIDE 15 AF 16 Opvarmet areal: 6793 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 400 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

16 SIDE 16 AF 16 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Nørregade Hjørring Telefon: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.