Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Elvarme, 826 kwh el MWh Fjernvarme, 758 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Glesborg Bygade 1 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: Energikonsulent: Søren Jepsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: BRIX & KAMP A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 138 MWh fjernvarme kwh elvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 30/04/08-30/04/09 kwh elvarme: 30/04/08-30/04/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Glødepærer udskiftes til nye energipærer i hele bygningen. 2 Glødepærer udskiftes til nye energipærer i hele bygningen kwh Elvarme, 826 kwh el -0.4 MWh Fjernvarme, 758 kwh el 640 kr. 220 kr. 0.3 år 1180 kr. 670 kr. 0.6 år 3 Etablering af nyt varmefordelingsanlæg til fjernvarme. 4 Montering af 250 mm mineraluld på underside af massiv etageadskillelse mod krybekældrene. 5 Cirkulationspumpen på det varme brugsvand udskiftes med en ny selvregulerende og energibesparende cirkulationspumpe. Udskiftning af ældre varmtvandsbeholder til ny varmtvandsveksler. -69 MWh Fjernvarme kwh Elvarme kwh Elvarme 1.8 MWh Fjernvarme, 347 kwh el kr kr. 5.9 år kr kr. 6.1 år 2140 kr kr år

2 SIDE 2 AF 9 6 Montering af 250 mm mineraluld på underside af massiv etageadskillelse mod krybekældrene. 7 Kælderydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Det anbefales at fugtbeskytte kælderydervæggene udvendigt inden isoleringen. 49 MWh Fjernvarme 20 MWh Fjernvarme kr kr år kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 4000 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus.

3 SIDE 3 AF 9 Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 8 3 trins cirkulationspumper på varmeanlægget udskiftes til nye energibesparende, selvregulerende og tidsstyret cirkulationspumper. 9 Efterisolering af loftrum med op til 350 mm mineraluld kwh el 4280 kr kwh Elvarme kr. 10 Belysningsarmaturerne med T8 lysstofrør udskiftes med nye armaturer med T5/HF rør. Der installeres bevægelsesmeldere og dagslysstyring i de rum, hvor det er anvendeligt. 11 Belysningsarmaturerne med ældre lysstofrør på gange udskiftes med nye armaturer med T5/HF rør, samt der installeres bevægelsesmeldere og dagslysstyring MWh Fjernvarme, 3543 kwh el -0.4 MWh Fjernvarme, 782 kwh el 5580 kr kr. 12 Efterisolering af loftrum med op til 350 mm mineraluld. 13 Udskiftning af vinduer og døre med nye elementer med energiruder. 9 MWh Fjernvarme 7060 kr. 17 MWh Fjernvarme kr. 14 Belysningsarmaturerne med T8 lysstofrør udskiftes med nye armaturer med T5/HF rør. Der installeres bevægelsesmeldere og dagslysstyring i de rum, hvor det er anvendeligt kwh Elvarme, 1788 kwh el 1470 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1.Konklusion: Bygningen er i rimelig isoleringsmæssig stand. Det kan betale sig at udskifte konvertere fra elvarme til fjernvarme, at efterisolere i krybekældrene, at udskifte glødepærer til sparepærer, at udskifte cirkulationspumpen på det varme brugsvand, at udskifte varmtvandsbeholder til ny varmtvandsveksler, at isolere kælderydervægge i den ældre del af bygningen.

4 SIDE 4 AF 9 Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at efterisolere taget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. I dette tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt at udskifte til vedvarende energi, da der er mulighed for billig forsyning fra fjernvarmen. Det er kun rentabelt at udskifte til vedvarende energi, hvis fjernvarmen stiger i pris. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket anvendes til administrationsbygning i Norddjurs kommune. Bygningen består af en oprindelig del, der er opført i 1969 og tilbygget i Der er kælder under dele af den oprindelig bygningen og under dele af tilbygningen. Kælderen er opvarmet, og er på 850 kvm. Det samlede opvarmet areal er opmålt til at være 2720 kvm. Vindfanget i bygningen er ikke opvarmet, og skal derfor ikke medregnes i dette energimærke. Brugstiden er fra alle hverdage. Brugstiden er derfor sat til 45 timer om ugen. Bygningen vurderes normal tæt. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: El: kwh. Fjernvarme: 138 MWh. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: El: kwh. Fjernvarme: 184 MWh. Der er forskel på det beregnede elvarmeforbrug og det faktiske forbrug, og en større forskel på det beregnede fjernvarmeforbrug og det oplyste, med forbehold for de faktiske oplysninger. Det vurderes at forskellen hovedsagligt skyldes brugeradfærd. Vand: Oplyst forbrug: Vand: 276 m3/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,11 m3/m2/år, hvilket er lidt under de 0,28m3/m2/år, der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version Kommentar til BBR oplysningerne: Det samlede bygningsareal for bygningen stemmer overens med BBR-meddelsen. Energikonsulentens bygningsgennemgang

5 SIDE 5 AF 9 Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er opbygget som teglsten på lægter og gitterspær. Loftet er isoleret med 200 mm mineraluld. Tagkonstruktionen er opbygget som teglsten på lægter og gitterspær. Loftet er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 9: Det vandrette loft mod tagrum efterisoleres med 150 mm mineraluld. Forslag 12: Det vandrette loft mod tagrum efterisoleres med 150 mm mineraluld. Ydervægge De tunge ydervægge er udført som 350 mm hulmur med 108 mm teglsten som for og bagmur. Det vurderes ud fra tegningsmatrialet at hulrummet er isoleret. Kælderydervæggene er ifølge tegningsmatrialet uisoleret. Ydervægge er udført som 350 mm hulmur med 125 mm hulmursisolering ifølge tegningsmaterialet over bygningen. Kælderydervæggene er ifølge tegningsmatrialet isoleret 75 mm mineraluld. Forslag 7: Kælderydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Det anbefales at fugtbeskytte kælderydervæggene udvendigt inden isoleringen. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygning 001 (oprindelig bygning) og Alle vinduer og døre er primært udført som træelementer med termoruder. Forslag 13: Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Gulve og terrændæk Gulvkonstruktionen i kælderen er udført som betondæk med slidlagsgulv. Det vurderes ud fra tegningsmaterialet at konstruktionen er isoleret. Etageadskillelsen mod krybekælderen er uisoleret.

6 SIDE 6 AF 9 Gulvkonstruktionen i kælderen er udført som betondæk med slidlagsgulv. Ifølge tegningsmaterialet er bygningen isoleret med 75 mm pladebatts. Etageadskillelsen mod krybekælderen er uisoleret. Forslag 4: Montering af 250 mm mineraluld på underside af massiv etageadskillelse mod krybekældrene. Forslag 6: Montering af 250 mm mineraluld på underside af massiv etageadskillelse mod krybekældrene. Ventilation Ventilation Ventilationsanlægget er af typen Climex med roterende varmeveksler og varmeflade fra fjernvarme. Anlægget er fra Anlægget betjener hele den oprindelige bygning. Ventilationsanlægget er af typen Bacho ABK 50.1x00 med roterende varmeveksler og elvandvarmeflade. Anlægget er fra 1984 og ventilere hele tilbygningen. Varme Varmeanlæg Kælderen og stueplan opvarmes af fjernvarme Kælderen og stueplan i tilbygningen opvarmes med elradiatorer. Forslag 3: Bygningen konverteres fra elvarme til fjernvarme. Der etableres et vandbåret radiatoranlæg, der tilkobles fjernvarmen. Eksisterende elradiatorer sløjfes og erstattes med nyt fordelingsanlæg ført under loft i kælder med radiatorstik ned/op til radiatorer i kælderrum og i stueetagen. Varmt vand Det varme brugsvand produceres via en isoleret varmtvandsbeholder af typen VBF 200 fra 1991, der forsyner kælderplan og stueplan i begge bygninger (oprindelige bygning og tilbygningen). Beholderen er produceret i år Der er monteret en cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 20 / 07 N på 50 Watt. Beholderen er placeret i teknikrummet i kælderen. Bygningen forsynes med varmt brugsvand fra den oprindelige bygning. Forslag 5: Cirkulationspumpen på det varme brugsvand udskiftes med en ny selvregulerende og

7 SIDE 7 AF 9 energibesparende cirkulationspumpe. Udskiftning af ældre varmtvandsbeholder til ny varmtvandsveksler. Fordelingssystem Varmeanlægget er et direkte 2-strengs vandbårne radiatoranlæg. Der er ingen fordelingssystem da bygningen opvarmes med el. Automatik Der er termostatiske radiatorventiler på alle radiatorerne. I manøvrerummet er der på varmeanlægget installeret Danfoss klimacentral med Danfoss motorventil, frem-, retur- og udeføler. Følgende 3 trins cirkulationspumper er registreret på anlægget: Grundfos UPS 20-60, 125W. Grundfos UPS 20-45, 44W. Grundfos UPS 25-80, 245 W. Der er ingen automatik på varmeanlægget. Pumper varme Forslag 8: 3 trins cirkulationspumper på varmeanlægget udskiftes til nye energibesparende, selvregulerende og tidsstyret cirkulationspumper. El Belysning Bygning 001 (oprindelig bygning) og Belysningen i kældrene består af ældre armaturer med kompaktelysstofrør og enkelte er med ældre T8 lysstofrør, glødepærer og sparepærer. Der er kun bevægelsesmeldere på dele af gangene i kældrene. Belysningen på stueetagen består primært af armaturer med kompaktelysstofrør uden bevægelsesmeldere, enkelte rum er med ældre lysstofrør, glødepærer og sparepærer. Der er ikke monteret bevægelsesmeldere eller dagslysstyring på stueetagen. Forslag 1: Glødepærer udskiftes til nye energipærer i hele bygningen. Forslag 2: Belysningsarmaturerne med glødepærer udskiftes til nye energipærer i hele bygningen. Forslag 10: Belysningsarmaturerne med T8 lysstofrør udskiftes med nye armaturer med T5/HF rør. Der installeres bevægelsesmeldere og dagslysstyring i de rum, hvor det er anvendeligt. Forslag 11:

8 SIDE 8 AF 9 Belysningsarmaturerne med ældre lysstofrør på gange udskiftes med nye armaturer med T5/HF rør, samt der installeres bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Forslag 14: Vand Vand Bygning 001 (oprindelig bygning) og Der er ved besigtigelsen registreret vandarmaturer med sparefunktion. Toiletterne i bygningerne er med dobbeltskyl. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1969 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Elvarme (kwh) Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1951 m² Opvarmet areal: 2720 m² Anvendelse ifølge BBR: 320 Kontor Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 786 kr./mwh Fast afgift på varme: 2504 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej Aalborg Telefon: sj@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.