42. årg. September - Oktober - November Kirkegården - i fremtiden. Debatten begynder - læs side 4-5

Transkript

1 K Sdr. Bjert Sogn irkebladet 42. årg. September - Oktober - November 2017 Kirkegården - i fremtiden Debatten begynder - læs side 4-5 Graver Hanne Buhl fotograferet af Karen Lützen.

2 Til eftertanke... Få-steder Af Maria Frederiksen For nogen tid siden var jeg til et møde, hvor vi talte om, hvorfor det er vigtigt, at kirken ligger lige der/her- midt i byen, hvor vi bor. Her kommer nogle af svarene fra os deltagere: Kirken er et sted, hvor man kan finde sjælero. Et tilflugtssted, et præstations- og evalueringsfrit område, et sted, hvor man kan være off-line. Tage en time-out/evigheden-ind-stund. Kirken er en helle midt i larmen, som det siges i salmen Uberørt af byens travlhed. Et helle hvor mange har vi egentlig af dem? Hvor mange steder i vores hverdag og i vores samfund, kan betegnes som et helle? Hvor mange steder har vi, hvor vi ikke skal præstere og gøre, men bare må være og høre? Være og høre, at vores liv kan sejle nok så meget, men Guds kærlighed står fast! Apropos stå fast, så er jeg lige blevet færdig med at læse Svend Brinkmanns (professor i psykologi ved Aalborg Universitet) seneste bog Ståsteder. Brinckmann har tidligere skrevet den meget omtalte bog Stå fast et opgør med tidens udviklingstvang. I opfølgeren Ståsteder 10 gamle ideer til en ny verden kommer Brinckmann så med 10 bud på, hvad vi skal stå fast i eller på: Det gode, værdigheden, løftet, selvet, sandheden, ansvaret, kærligheden, tilgivelsen, friheden og døden I mine øjne er det godt og vigtigt at reflektere over ens ståsteder helt bestemt! Men jeg vil nu hellere tale om, tænke på, og takke for livets få-steder! For: Jeg står ikke altid fast og nogle gange er mine ståsteder en noget flydende omgang! Måske er de bedste ståsteder dybest set få-steder? Når vi ikke kan stå fast eller måske føler, at vi slet ikke har nogle ståsteder, så er der få-steder at ty til: Guds nærvær. Guds tilgivelse. Guds kærlighed, som har og giver evigt liv. Vores dåb. Nadveren. Fællesskabet i og omkring kirken. De mennesker, som holder af os, og som holder os ud! For mig er kirken et fåsted. I kirken får vi ord og musik at leve på. Åndelig føde og Guds accept at leve af. Lys og håb at leve i. Selvom kirken er et af de få heller i vores samfund, er den ikke for de få. Den er for os alle sammen. Den ligger midt i det hele som et tiltrængt helle. Et velsignet få-sted. 2

3 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Du bliver aldrig færdig, det er som det skal være... Vi siger det så tit: ingen er perfekte. Samtidig tynges vi af en perfektionisme, der forkrøbler vores liv, og som fælder hårde domme over os selv og andre. Når vi lige ser bort fra Jesus, så hører vi i Bibelen kun om uperfekte mennesker. Vi hører om krig og kævl, jalousi og griskhed. Vi hører om Thomas, der tvivler; Peter, der fornægter; Judas, der forråder og sådan kunne vi blive ved. Det er mennesker, vi kan spejle os i. Jeg har selv forrådt med kærtegn, så jeg ved, hvem Judas er, siger Johannes Møllehave svidende i et digt. Det er os, uperfekte mennesker, som Gud elsker. Tænk, hvis vi virkelig kunne tage det til hjertet. I dag kunne være en god dag at begynde. Vi er uperfekte og ufærdige og samtidig en del af alt - og det er, som det skal være. Hvis vi tør se os selv og lade andre se os som uperfekte og virkelige mennesker, så bliver det mere enkelt at være menneske. Både for os selv og for andre. I Japan reparerer man ofte ting, der er gået i stykker på en særlig måde. Teknikken hedder kintsukuroi. Når noget går i stykker, så reparerer man det med guld. Tanken er, at hvis noget er gået i stykker, så har det en historie, der gør det endnu smukkere. Derfor skal det ikke skjules, det skal ses. Er det ikke lige dét, vi får at vide, hver gang vi er i kirke: Godt nok er du gået i stykker, og du har ødelagt ting i dit eget liv og i andres liv. Men nu sætter vi dig sammen igen. Du bliver hel igen på en ny måde. I kirken kalder vi det tilgivelse. I digtet Romanske buer skriver Tomas Tranströmer om sit besøg i en stor romansk kirke. Det er halvmørkt, turisterne står tæt, og det er umuligt at få overblik. Så mærker han en hvisken gennem hele kroppen: Skam dig ikke over at du er menneske, vær stolt! Inde i dig åbner hvælving sig bag hvælving i det uendelige. Du bliver aldrig færdig, og det er, som det skal være. Og da han senere ender ude i sollyset med alle de andre turister, ser han det også hos dem: Inde i dem alle åbnede hvælving sig bag hvælving i det uendelige. (s. 240 i Samlede Tranströmer) Tine Illum 3

4 Hvordan kommer kirkegården til at passe til fremtiden? Af Anette Jorsal. Foto Karen Lützen Tallene taler for sig selv. Færre ønsker at blive begravet i kiste. I stedet vil flere og flere brændes og nedsættes i en urne. Samtidig ønsker familie og pårørende ikke at bevare et gravsted så længe, som man gjorde for bare år siden. Hvert år skal en række gravsteder forlænges på Sdr. Bjert Kirkegård, men flere og flere siger dem op efter 20 og 30 år, hvor familiegravsteder tidligere kunne ligge i mange flere år. Ja, i flere hundrede år. Men samfundet ændrer sig. Befolkningen får andre vaner og behov. Vi er blevet meget mere mobile og rejser til den anden ende af landet for uddannelse og arbejde. - Mange folk bor ikke længere i området. Børnene bor et helt andet sted i landet i forhold til, hvor deres forældre ligger begravet, og de forlænger ikke bare et 4 gravsted i det uendelige, fortæller graver Hanne Buhl. Der udløber omkring 20 legataftaler hvert år, og mellem fem og otte aftaler bliver sagt op. Som nævnt vil flere og flere bisættes frem for at blive begravet. I de seneste år er fordelingen mellem kistebegravelser og urnenedsættelser ca på Sdr. Bjert Kirkegård, men Hanne Buhl oplyser, at der er en helt tydelig tendens til, at flere og flere på landet og altså også i Sdr. Bjert vil nedsættes i en urne. Det kræver væsentlig mindre plads, og begge tendenser flere urnegravpladser og kortere legataftaler betyder også færre indtægter på kirkegården.

5 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Herefter er det tanken at koble en professionel kirkegårdsarkitekt på opgaven. Udarbejdelsen af fremtidsplanen skal ske i tæt samarbejde med medarbejderne på kirkegården Alle i rådet er enige om, at vi har en meget smuk kirkegård, ja, vel nærmest unik qua de gamle smukke træer og det kuperede terræn med en fantastisk udsigt ud over den blå bro og over dalen mod Stenderup. Derfor har menighedsrådet valgt at tage hul på debatten om kirkegårdens fremtid. Hvordan får vi kirkegården til at ligne en helhed, mens der lukkes gravsteder? Hvordan ønsker vi helt overordnet, at vores kirkegård skal tage sig ud i fremtiden. Sdr. Bjert Menighedsråd har foreløbig besluttet, at rådet og kirkegårdens medarbejdere vil lade sig inspirere af de kirkegårde, som er i gang med at tilpasse kirkegården til fremtiden. Det betyder udflugter til flere kirkegårde, og den første tur er allerede afviklet, arrangeret af kirkeværge Hans Lind. Den gik til kirkegårdene i Gram og Skanderup. Rådet har samtidig bedt kirkegårdens medarbejdere, Hanne Buhl og Leo Skovbjerg, om dels at indsamle fakta for vores kirkegård og input til mulig udvikling. Senest 1. april skal materialet være samlet. Orienteringsmøde Men menighedsrådet vil også meget gerne orientere menigheden om de foreløbige planer og samtidig samle tanker, ideer og ønsker ind fra menigheden. Det sker ved et stormøde torsdag den 5. oktober kl. 19 i Sognehuset. Menighedsrådet har haft kirkegårdens fremtid på dagsordenen flere gange og ladet tankerne flyde frit om håb og ønsker. Under en rundesang i rådet kom der mange tanker frem, og nogle af stikordene var oaser, hvor besøgende kan slå sig ned, parklignende kirkegård, et sted til refleksion, afvekslende, bløde former, et sted for byen, et sted for det indre liv. Endelig er der en sætning, som nærmer sig et mantra den fremtidige kirkegård skal være nem at holde. Udviklingen gør, at der ikke bliver flere penge til kirkegårdspasning, og derfor er det nødvendigt også at tænke løsninger ind, som ikke koster flere mandetimer. Kom til møde om kirkegårdens fremtid TORSDAG 5. OKTOBER KL i Sognehuset 5

6 Fire forventninger Af Erik Randel. Foto Karen Lützen MARY HEDEGAARD er flittig gæst og nyder den fred, ro og blomsterpragt, som præger kirkegården Jeg har et særligt forhold til vort gravsted, idet Krristian, før han døde, mente at ville brændes. Det vil jeg ikke, sagde jeg, men kistebegraves! Nå, så vil jeg også det, vi skal ligge sammen. Hun forestiller sig kirkegårdens fremtid med mange små grønne oaser, hvor man kan slå sig ned og nyde det liv, som nok vil komme fra flere besøgende, der ikke har pårørende liggende. Som vi også har set det med de søde børn, der leder efter pokemon på deres smartphones. ELLI KNUTZ mener, at den ændrede begravelsesskik kan give kirkegården en helt ny profil og åbne for nye muligheder. Men det tager nok en del år, før resultatet kan ses i sin helhed. Andre sogne har jo samme problem, så måske skal en arkitekt være med til at finde ideer sammen med vore gravere. Jeg forestiller mig eventuelt, at der bliver skabt en lille lund her og der, måske med bænke, hvor man kan sidde og snakke og betages af den fredfyldthed, man ikke finder så mange andre steder. Og måske nyde en kop kaffe fra den medbragte termokande. JOHANNES BOGH ser kirkegårdens fremtid i et ekstra langsigtet perspektiv nemlig på vegne af slægtens store familiegravsted øst for kirken, hvor pladsmanglen truer. Vi vil gerne have alle ny generationer repræsenteret. Dels for vores egen skyld, men også for den fortsatte fortælling om sognets udvikling. Museet på Koldinghus har foreslået at frede gravstedet. Men dét vil være helt forkert, for så skal menighedsrådet betale. Foreløbig har familien sikret økonomien til Og så har vi søgt om at få udvidet med seks af de gamle nedlagte grave østpå. 6 VERNER RAVN har allerede noteret sig små ændringer på kirkegården, hvor sløjfede grave nord for kirken er samlet med grusbelægning, der lettere kan holde ukrudtet væk. Det kunne være interessant at høre, hvad vores dygtige graver Hanne Buhl og hendes hold har af planer med de kommende års endnu flere sløjfede gravsteder. Men omvendt skal vi heller ikke være bange for at lade én udefra komme med sit bud. Det kunne være en arkitekt med speciale i at omdanne kirkegårde til fremtiden - uden at man skal give afkald på den historiske kirkekultur i sognet.

7 Allehelgen i kirken Søndag 5. november kl. 16 Allehelgen er der gudstjeneste, mens mørket falder på. Men i kirken er der lys på alteret og i bænkegavlene. Inden og under gudstjenesten vil der være mulighed for at tænde lys. Fortæl os, at vores døde er hos dig, og intet savner, sådan siger vi i en af de bønner, der bedes ved begravelse. For den tunge tanke om, at vores døde er ulykkelige, er uudholdelig, uanset om det er kort eller lang tid siden, vi har mistet uanset om sorgen er et blødende sår, eller om den er et stilfærdigt taknemmeligt minde. Vi har brug for at høre det og tro det: at vores døde er hos Gud, og intet savner. Iben Krogsdal har digtet så smukt og erfaringsnært om det: Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Når den jeg har elsket er borte og ikke kan mærke hvor hårdt min kærlighed skriger og jager og nægter at vende sig bort Når den jeg vil røre er borte og ikke kan vide hvor tit min kalden forsvinder i intet som døende, ensomme skridt Så lov mig du findes i døden så lov mig du åbner din favn med himmelske, lysstærke arme og siger min elskedes navn Velkommen til skumringsgudstjeneste allehelgen kl. 16. Fra kl. 15 er der kaffe i kirkecaféen. Foto Karen Lützen 7

8 KALENDEROVERSIGT Gudstjenester og aktiviteter efterår 2017 SEPTEMBER Søndag 3. september søndag efter Trinitatis Fælles gudstjeneste i Dalby Kirke v. Jens Christian Bach Iversen og Tine Illum Tirsdag 5. september Meditationsaften Torsdag 7. september Hvedekerner, halm og hyben Børnegudstjeneste og fællesspisning (se s. 13) Søndag 10. september søndag efter Trinitatis Besøg af Mastidia fra Kitwechenkura og Else Højvang (se s. 14 ) Lille frokost efter gudstjenesten Tirsdag 12. september 9.00 Morgensang Torsdag 14. september Martin Luthers liv og værk i ord og billeder v. provst Thomas Reinholdt Rasmussen (se s. 12) Søndag 17. september søndag efter Trinitatis v. Maria Frederiksen Torsdag 21. september Menighedsrådsmøde Søndag 24. september Høstgudstjeneste Auktion og frokost (se s. 13) Torsdag 28. september 9.00 Morgensang v. konfirmander fra 8.b Torsdag 28. september 14.30: Septembersang Syng med Søren v. organist Søren Andresen OKTOBER Søndag 1. oktober søndag efter Trinitatis herefter mulighed for at deltage i Samtale om Gudstjenesten Tirsdag 3. oktober 9.00 Morgensang Tirsdag 3. oktober Meditationsaften (se s. 10) Torsdag 5. oktober Druesaft og himmelbrød Børnegudstjeneste og fællesspisning (se s. 13) Torsdag 12. oktober Stormøde i sognehuset (se s. 5) Søndag 8. oktober søndag efter Trinitatis v. Jens Christian Bach Iversen Torsdag 12. oktober 9.00 Morgensang v. konfirmander fra 8.a Søndag 15. oktober søndag efter Trinitatis herefter mulighed for at deltage i Samtale om Gudstjenesten Søndag 22. oktober søndag efter Trinitatis v. Maria Frederiksen Tirsdag 24. oktober Sogneeftermiddag v. Inge og Hans-Erik Friberg (se s. 11) Søndag 29. oktober Afrikagudstjeneste (se s. 14) kirkekaffe i sognehuset Tirsdag 31. oktober Luther-gudstjeneste og lutter lagkage v. Holger Lissner, Søren Andresen og Tine Illum (se s. 16) 8 Hvor intet andet er nævnt, er Tine Illum præst ved gudstjenesterne. Ved gudstjenester kl er der børnekirke under prædiken. Kirkekaffe efter gudstjenesten.

9 NOVEMBER - DECEMBER Torsdag 2. november Liv og eksistens samtaleaften v. Inge Vesterdal (se s. 12) Lørdag 4. november Familieskrål v. Søren Andresen Søndag 5. november Allehelgen (se s. 7) NB! kaffe i kirkecaféen fra kl Torsdag 9. november 9.00 Morgensang v. konfirmander fra 8.c Torsdag 9. november Lys og mørke Børnegudstjeneste og fællesspisning (se s. 13) Søndag 12. november søndag efter Trinitatis Søndag 12. november Døvemenighedernes gudstjeneste Tirsdag 14. november 9.00 morgensang Tirsdag 14. november Meditationsaften Søndag 19. november søndag efter Trinitatis v. Maria Frederiksen Søndag 26. november Sidste søndag i kirkeåret herefter mulighed for at deltage i Samtale om Gudstjenesten Torsdag 30. november Min barndoms jul se s. 11) Søndag 3. december Første søndag i advent Kirkebil Kan bestilles hos Hanne Buhl på telefon , inden fredag kl Indre Mission Onsdag den 4. oktober kl. 19,00 i Skanderup Sognekirke....forsætter i Lunderskov Menighedshus v. præst Jens Henrik Kristiansen, Vamdrup. K irkebladet Helene på barselsorlov Sdr. Bjert Sogn Helene Eiler Ernst gik på barselsorlov med udgangen af august, og hendes mange opgaver varetages af flere vikarer. Ditte Freiesleben skal stå for babysalmesang og Musik og ballade for dagplejebørn. Dittes datter var kun tre dage gammel, da Ditte for 11 år siden læssede hende og sin mor ind i bilen for at køre til Haderslev Domkirke, hvor Ditte havde sit første hold i babysalmesang. I de 11 år, der er gået siden, har Ditte haft mange hold til babysalmesang, og nu er turen kommet til Sdr. Bjert Kirke. Marianne Ernst Dam, 22 år, vil tage sig af Spirekoret, mens Helene er på barsel. Og selv om hun har et efternavn til fælles med vores Helene, så er de ikke i familie. Marianne går på MGK og har allerede erfaring med børnekorsarbejde fra koret i Lejrskov/Jordrup. Efter sommerferien skal hun også dirigere Kolding Mandskor, og hun underviser børn og voksne i klaver og sang. Helenes øvrige opgaver varetages af Søren Andresen og Tine Illum. 9

10 Nye korbluser til børne- og ungdomskoret Af Anette Jorsal. Foto Karen Lind. Her ses de flotte nye korbluser på, fra venstre: Nønne Berg, Guoda Pukelyte og Lea Varberg. Mange har nok bemærket, at børne- og ungdomskoret i Sdr. Bjert Kirke har fået nye korbluser. De blå korbluser er designet med de symboler, der allerede eksisterer i kirkerummet, nemlig Erik Heides fugle, som præger siderne af alterbordet. Farven er mørkeblå som gavlene på kirkebænkene. Korleder Søren Andresen har haft et ønske om nye bluser, som signalerer et fællesskab. Lokale sponsorer bl.a. fonden efter salget af Missionshuset, har gjort det muligt at få fremstillet korbluserne, og menighedsrådet vil gerne sige tusind tak til sponsorerne. Meditationsaftener i kirken I kirken finder mange et særligt rum til fordybelse og meditation. I løbet af efteråret er meditationsaftener følgende tirsdage: 5. september, 3. oktober og 14. november. Aftenerne forestås af Inge Vesterdal og finder sted i det lille rum ved østvinduet bag alteret. 10

11 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Sogneeftermiddage i efteråret Deltagelse koster kun 20,- kr. incl. kaffe Foto Preben Matthiesen TORSDAG 28. SEPTEMBER Septembersange syng med Søren. Sangeftermiddag med organist Søren Andresen. TIRSDAG 24. OKTOBER Vi er gået i kloster! Inge og Hans-Erik Friberg, der før boede på Sønderbyvej, har købt og renoveret Klostergården i Høje-Taastrup landsby. Nu summer det gamle kloster af liv, samtale, bøn og bibellæsning. Denne eftermiddag fortæller de om klosterlivet, om værdier, tanker, tro og hverdag. Bemærk denne sogneeftermiddag, i oktober, er en TIRSDAG TORSDAG 30. NOVEMBER Min barndoms jul. Adventsmøde med sange og salmer, æbleskiver og hygge - og hvor tre forskellige med tilknytning til Sdr. Bjert fortæller om deres barndoms jul. I år er det Carl Erik Refshauge, der har været barn i Sdr. Bjert Præstegård, hvor hans far var præst; Ole Schultz, som boede på Vesterbygaard lige overfor, og vores organist, Søren Andresen, som bor over for skolegården. 11

12 Sogneaftener i efteråret Foredragsaften torsdag 14. september Denne aften får vi besøg af en af de mest spændende Luther-kendere, nemlig provst Thomas Reinholdt Rasmussen. Om foredraget Martin Luthers liv og værk i ord og billeder siger han følgende: Martin Luther har betydning for vores kirkeforståelse, menneskesyn, folkestyre, skoleverden og meget andet. I foredraget, som holdes i anledning af 500-året for reformationen, vil der blive kastet lys over Luthers liv og værk, og samtidig trukket tråde op i vore dage. Deltagelse koster 80,- kr. og er inklusiv et let traktement. Debataften torsdag 2. november Liv og eksistens ved psykolog Inge Vesterdal Debataften om temaet skyld - skam og tilgivelse mellem mennesker. Skyld som tema trænger sig på for de fleste af os før eller siden, og både teologer, psykologer, filosoffer og jurister har gennem tiden forholdt sig og reflekteret over emnet. Desmond Tutu har beskæftiget sig helt konkret med begrebet, da Sydafrika skulle på fode igen efter apartheidsregimets afskaffelse. Hvordan kan skam være en forhindring i forhold til at tage sin skyld på sig? Samvittigheden som kompas for adfærd mellem mennesker - psykologiske faktorer der gør sig gældende i forhold til samvittighed, aggression, skyld og tilgivelse. 12 Tilgivelse eller mangel på samme har stor betydning for vores psykiske og fysiske helbred. Men hvad er tilgivelse egentlig for en størrelse? Kan og skal alt tilgives? Har man ikke ret til at bære nag over uret og ønske hævn? Og hvad gør man, hvis man egentlig gerne vil tilgive, men bare ikke kan? Alle er velkomne også til bare at lytte eller bidrage med egne tanker og erfaringer. Deltagelse koster 80,- kr. og er inklusiv et let traktement.

13 Øjjjj - det er for børn! Børn er en del af kirken, og der er altid plads til børn til gudstjenesterne. Ved gudstjenester kl , er der børnekirke under prædiken. Her er der kirke for børnene i rummet bag orglet, og et af alterlysene bæres med derop. I løbet af efteråret er der også tre børnegudstjenester de er for alle børn, og for alle der engang var børn. Det er altid torsdag kl. 17. Gudstjenesterne varer en halv times tid, og derefter mulighed for at deltage i fællesspisning. Det koster 10,- for børn og 20,- for voksne, max. 50,- for en familie. Vi er færdige kl Foto: Preben Matthiesen Efterårets børnegudstjenester: 7. september HVEDEKERNER, HALM OG HYBEN om høst. 5. oktober HIMMELSAFT OG HVEDEBRØD om at spise sammen med hinanden og med Gud 9. november LYS OG MØRKE om at se og bære lys i mørke Høstgudstjeneste, auktion og kirkefrokost søndag 24. sept. kl Høstgudstjenesten er en af årets festligste gudstjenester en gudstjeneste for ALLE. Kirken er festligt pyntet, minikonfirmanderne og nogle af korene medvirker. Her siger vi tak for årets høst, for alt det vi lever af. Her tænker vi på og beder for alle, der ikke høster nok. Her samler vi ind til mennesker der savner, hvad vi ejer i overflod. Når gudstjenesten begynder, kan alle børn være med til at bære lidt af årets høst ind i kirken. Så tag endelig noget med, som børnene kan bære ind: det kan være rå rødbeder, et glas hindbærmarmelade, en pose boller, en buket blomster. Efter gudstjensten er der kirkefrokost (koster 20,- kr for voksne og 10,- for børn, max 50,- for en familie) og auktion over den indkomne høst i sognehuset. Alle pengene fra auktionen går ubeskåret med i indsamlingen ved høstgudstjenesten. Så tag en masse kontanter med den dag. Indsamlingen fordeles ligeligt mellem vores venskabsmenighed i Tanzania og Folkekirkens Nødhjælp. Ingen kuvert til høstgudstjeneste Der er heller ikke i år en kuvert til høstgudstjenesten med i Kirkebladet. Årsagen er, at det er forholdsvis dyrt at få trykt kuverten og lagt ind i kirkebladet. I stedet kan man aflevere en kuvert med penge og en seddel, med indbetalers navn og cpr. nr. oplyst, samt hvilket formål pengene skal gå til, og om man ønsker en kvittering for beløbet. 13

14 Sdr. Bjert får besøg fra Kitwechenkura september Af Karen Lützen. Foto John Hansen. Vores gæst er Mastidia Koku Kalemera. Hun er lærer på regeringsskolen i Kitwechenkura, og hun og hendes mand var værter for Gerrit Toet, da vi besøgte Tanzania i Mastidia skal rundt i Bjert og Kolding og opleve vores danske hverdag. Besøge skoler, børnehaven og deltage i forskellige ting omkring kirken og dens undervisning, korarbejde mm. Hun deltager i gudstjenesten 10. september, og efter gudstjenesten er der en lille kirkefrokost i sognehuset. Else Højvang kommer også denne søndag. Else har været udsendt til Karagwe stift i Tanzania i mange år, og vi boede på hendes kursuscenter, da vi var der i Tanzaniagudstjeneste Søndag d. 29. oktober kl Atter i år vil vi fejre vores venskab med menigheden i Kitwechenkura samtidig med, at de fejrer venskabet med os i Sønder Bjert. Gudstjenesten vil blive præget af vores kontakt med mennesker i Tanzania. Lige efter gudstjenesten vil der være en lidt udvidet kirkekaffe i sognehuset. Danmission Danmission i Haderslev Stift holder efterårsmøde i Sønder Bjert Sognehus onsdag d. 25. oktober kl Alle er velkommen. To unge globale fortællere, der har været udsendt af Danmission, vil berette om deres oplevelser i Myanmar (tidligere Burma) og der ud over vil vi høre om venskabsmenigheder. Der vil være kaffe og lotteri. Det koster kr. 30 at deltage. 14

15 Døbte 7.maj Alba Fersløv Schultz Nørrevænget 4, Agtrup 28.maj Linus Albert Pikkupeura Eskildsen, Hertug Abels Vej 41, Kolding 4. juni Rose Naja Larsen Thye Slåtoftvej 6, Sjølund 25. juni Saga Bentofte Henneberg Gl. Kongevej 24, Kolding 25. juni Mathilde Højriis Petersen Nøddebo 24, Vonsild 9. juli Agnes Garder Hartkopf Gyndbjerg 23, Agtrup Dødsfald og bisættelse/begravelse 11. maj Knud Jakobsen Engdalen 12, Agtrup 23. maj Karen Dahlmand Bramsen Bertram Knudsens Vej 178, Kolding 6. juni Elna Sofie Juul Gl. Kongevej 10, Christiansfeld 27. juni Gunner Laursen Agtrup Midtskovvej 26A, Bjert 30. juni Inge Margrethe Fogh-Hansen Abildvej 15, Agtrup 11. juli Benny Kragh Ørndrup Engløkke 6, Bjert 22. juli Hanne Dines Bjert Stationsvej 15,Bjert Vielser/kirkelige velsignelser 27. maj Susse Salsburg Carlsen og Lars Salsburg Carlsen Engløkke 30, Agtrup 15. juli Signe Lyngsø og Daniel Lyngsø Olesen Åstorpvej 58, Sjølund Deadline til næste nr. (dec.-jan.-feb.) den 1. november 2017 Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Kirkelig vejviser Sognepræst, mandag fridag Tine Illum Gl.Bjert 27, 6091 Bjert ti@km.dk Præst, mandag fridag Maria Frederiksen Sdr. Stenderup msf@km.dk Menighedsrådet: Anette Jorsal, a@jorsalskriver.dk Arne Friis, Hans Lind, Inge Vesterdal Thyge Lind Alice Toft Bruhn Johanne Skovgaard Larsen Organist og korleder: Søren Andresen, Engløkke organisten@sdrbjertkirke.dk Kirkeværge: Hans Lind Graver: Kirkegårdskontoret, bedst Hanne Buhl (privat) graver@sdrbjertkirke.dk Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten. Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen Dødsfald - anmeldes til sognepræsten Sognehuset: Hanne Buhl Facebook: Sønder Bjert Kirke Kirkebladets redaktion Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) karenlytzen@profibermail.dk Erik Randel, Guldager Helle Aavild Juhl, Mariavej Arne Friis, Agerland Tine Illum, Gl. Bjært Anette Jorsal, Stenderupvej Grafisk: X-tension ApS Tryk: InPrint, Kolding 15

16 Aftengudstjeneste og lut(h)ter lagkage - fejring af 500-året for reformationen Tesedørens start, først på året. Mange flere er kommet til siden. Tirsdag 31. oktober kl. 19 i Sdr. Bjert Kirke Arven fra reformationstiden og Martin Luther har formet vores kirke og samfund i 500 år. Det fejrer vi på reformationsdagen med en aftengudstjeneste. Kirken skal hele tiden reformeres, sagde Martin Luther. Det betyder ikke, at kirken hele tiden skal fornys eller passes ind i tidsånden. Det betyder, at kirken altid må besinde sig på, hvordan det møde med Kristus, som gudstjenesten er, bedst udformes. Fællessang og menighedens aktive deltagelse var for ham helt centralt. Ved gudstjenesten vil vi fornemme overgangen fra munkenes gamle sangtradition til reformationens fællessalmer. Vi vil synge gamle og nye salmer, og vi vil høre nogle af Luthers gamle teser og nogle af de teser, der i løbet af året er sat på vores tesedør i kirkecaféen. Foruden kirkens organist, voksenkor og præst er også kirkens forhenværende præst Holger Lissner med til gudstjenesten. Han har skrevet en ny salme, der har vundet en europæisk pris. Den skal vi naturligvis synge. Efter gudstjenesten er der lut(h)ter lagkage m.m. til både små og store i sognehuset. Der vil komme mere om gudstjenesten på kirkens hjemmeside, på facebook og i Bjert-Stendeup Avis. Tine Illum