Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 2 Etabler lysstyring 495 kwh el kr kr. 5,1 år

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Postnr./by: Bolystvej 1A 2650 Hvidovre BBR-nr.: Energikonsulent: Erland Rasmussen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: 928,41 GJ fjernvarme kwh el B C D C Oplyst for perioden: Fjernvarme: El: E F G Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Udskitning af cirkulationspumpe for radiatoranlæg 864 kwh el kr kr. 4,6 år 2 Etabler lysstyring 495 kwh el kr kr. 5,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 12 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 0 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9 kwh el 12,23 GJ fjernvarme 4 Udskift ruder i vinduer og døre 51 kwh el 109,42 GJ fjernvarme 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 7 kwh el 10,25 GJ fjernvarme 6 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 5 kwh el 7,48 GJ fjernvarme kr kr kr. 900 kr. 7 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 38 kwh el 47,84 GJ fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er beliggende på adressen Bolyst 1 A-F, 2650 Hvidovre med matr.nr. 4p Hvidovre By, Hvidovre. I ejendommen er der 36 boliger med et samlet areal på m². Bygningen er opført i 1987, bygningen er opført med 2 og 3 etager. Bygningen har delvis kælder, som er uopvarmet. Ydervægge er opbygget med gule teglsten og gavlene er udført som helgavl/glat gavl. Taget er udført med sadeltag (heltag) og pyramidetag / telttag med tagbeklædning af gule vingetagsten. Tagets hældning er 45. Bygningen har kviste af typen, altankvist/buet kvist, kvistenes flunker og fronte er beklædt med zink og træ. Bygningen er opført efter Bygningsreglement 1982 (BR82). Grundlag for energimærkningen: Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 Bygningens dimensionerende temperaturer: Bygningens dimensionerende indetemperatur er 20 C for alle rum og en udetemperatur på -12 C. Indetemperatur: Varmeanlægget er opbygget med radiatortermostatventiler og med udekompenseret fremløbstemperatur, den anvendte indetemperatur er 20 C.

4 SIDE 4 AF 12 Tegninger/opmåling: Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: C_Fundamentsplan.pdf, 1.401_Fundamentsplan.pdf, 1.402B_Fundamentsdetaljer.pdf, 1.403C_Kælderplan.pdf, 1000G_Situationsplan.pdf, 1010F_grundplanstue.pdf, 1011E_grundplan1sal.pdf, 1012E_Grundplan2sal.pdf, 1013_Tagplan.pdf, 1014G_GrundplanKælder.pdf, 1050_konstruktionssnit.pdf, 1051C_konstruktionssnit.pdf, 1052B_Snit3etager.pdf, 1302E_Afløbsplan.pdf og 1302G_kloakplan.pdf. Udover tegningerne er bygningen delvist opmålt på stedet. Opvarmet areal: Bygningens opvarmede areal er i alt : m². Arealet er opdelt i nedenstående enkelt arealer: - Stueetage på 768 m² - 1. sal på 803 m² - 2. sal på 777 m² Gennem et energistyringsprogram/system registreres bygningens forbrug af varme, el og vand løbende (timeværdier). Forskel mellem det beregnede (ca. 750 GJ) og det faktiske forbrug (ca. 900 GJ) kan skyldes at fremløbstemperaturen til radiatoranlægget (kurven på automatikanlægget er højere end normalt 2,0;+2 contra 1,7;+0) og dermed giver mulighed for højere indetemperatur end 20 C som beregningsmodellen anvender. Der kan også være forskelle på de skønnede og de rent faktiske isoleringstykkelser i de bygningsdele, der ikke er tilgængelige for en besigtigelse. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,19 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,19 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Loft/tag i kvist er skønnet isoleret med 200 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 0,19 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Kvistloftet foreslåes ikke efterisoleret på grund af praktiske og økonomiske grunde.

5 SIDE 5 AF 12 Forslag 5: Forslag 6: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Ydervægge Ydervæggene er opbygget som kombinationsvæg (mursten - gasbeton) med en tykkelse på 35 cm. Muren er hulmurs isoleret med 125 mm. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,30 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,20 [W/(m² K)]. Kvistflunke er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er skønnet isoleret med 150 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 0,29 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Kvistflunker og fronte foreslåes ikke efterisoleret på grund af praktiske og økonomiske grunde. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

6 SIDE 6 AF 12 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 4: Vinduerne er overvejende 1 og 2-fags bondehus vinduer uden sprosser i træ. Vinduerne er forsynet med 2-lags termorude. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 2,70 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 1,50 [W/(m² K)]. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og døre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændækket: Dækkets gulvbelægning er beton, og er udført med fugtspærre. Dækket er isoleret med 50 mm. Isoleringsmaterialet er mineraluld. Det kapilarbrydende lag er udført med 150 mm singels. Dækket er udført med kantisolering. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 0,50 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Terrændækket foreslås ikke efterisoleret på grund af praktiske forhold. Kælderdækket: Dækket er opbygget som præfabrikeret dækelement / huldæk med strøgulve. Dækket er isoleret med 75 mm isolering. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 0,44 [W/(m² K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Linietab: Der er indregnet linietab i forbindelse med fundamenter mod ydervægge. Forslag 3: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. På loftet er de installerede udsugningsventilatorer i fabrikat Exhausto type BES med en motorer på 0,6 kw. Udsugningen er trykstyret.

7 SIDE 7 AF 12 Varme Varmeanlæg Bygningen varmeforsynes af en rørvarmeveksler. Varmeveksleren er fabrikat CTC type W6-1.5 med en effekt på 120 [kw] ved et temperatursæt på 90/45-70/40 [ C] (effekt og temperatursæt er skønnet ud fra ejendommens størelse). Varmeveksleren er isoleret med 100 mm isolering. Varmeveksleren er fra årstal Varmeveksleren forsyner: - 1 stk. radiatorkreds - 1 stk. varmtvandsbeholder Varmt vand Spædevand: Spædevandet til radiatoranlægget (sekundærsiden) bliver i dag tappet fra brugsvandsanlægget. Ved at etablere et spædevandsarrangement som tapper vand fra fjernvarmenettet vil vandkvaliteten og driftsforholdene forbedres. Spædevand fra fjernvarmesystemet er fri for ilt, kuldioxyg og kalk, herudover er spædevandets ph-værdi høj, høj ph-værdi i radiatoranlægget er korrosionshæmmende. Afkøling, Afkøling af fjernvarmevandet i 2009 har været ca. 38 C, hvilket er tilfredsstillende. Bygningen varmtvandsforsynes af en lodretstående beholder. Beholderen er fabrikat Polander type GE-PF med en effekt på 84 [Mcal/h] (98 [kw]). Beholderen er isoleret med 100 mm isolering. Beholderen har et volumen på [liter] og er fra Varmtvandssystemet er med øvre fordeling og forsynet med strengreguleringsventiler. Strengreguleringsventilerne er i fabrikat TA type STA-D. Systemet vurderes at være indreguleret. Forbruget af kold - / varmt vand har i perioden til henholdsvis været: / 724 [m³/år] 5,95 / 1,98 [m³/døgn] 0,92 / 0,31 [m³/(m² år)] 165 / 55 [liter/(lejlighed døgn)] 69 / 23 [liter/(person døgn)] Forholdet mellem forbruget af koldt og varmt vand er: 66,7 / 33,3 [%] Forbruget af varmt vand og antallet af personer er skønnet.

8 SIDE 8 AF 12 Fordelingssystem Cirkulationspumpe er fabrikat Smedegård type Vario 25 med en maximaleffekt på 65 W og en reduktionsfaktor på 1. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning (stigledninger fra varmecentral til loft) er gennemsnitligt udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning på loft er gennemsnitligt udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Rørene er lagt på loftsisoleringen under en 100 mm isoleringsmåtte. Blottede rør: Et enkelt sted på loftet er rør (varme og brugsvand) blottet. Rørene bør isoleres af hensyn til varmetab men ikke mindst på grund af faren for frostsprængninger. Jeg har nødtørftig lagt isoleringsmåtter over rørene. Varmefordelingsrør på loftet er gennemsnitligt udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Kredsen forsyner et 2-strenget radiatorsystem med øvre fordeling. Returstrengene er forsynet med strengreguleringsventiler. Blandekredsens cirkulationspumpe er fabrikat Smedegård Perfecta El-vario med en maximaleffekt på 390 W og en reduktionsfaktor på 0,8. Pumpen kører konstant i opvarmningssæsonen. Forslag 1: Udskitning af cirkulationspumpe: Pumpen hastighedsreguleres manuelt ved skift mellem 4 mulige hastigheder. Pumpen bør udskiftes til en automatisk regulerbar pumpe med høj virkningsgrad, fx MAGNA Investeringen indeholder udgifter til fuldt færdigt arbejde, herunder materialer, arbejdsløn og rådgivning. Der bør foretages en nærmere gennemregning af pumpestørrelsen, da det er sansynligt at en mindre pumpe kan vælges. Ved at montere en pumpe i den rigtige størrelse opnås en bedre driftsøkonomi. Automatik Alle radiatorer er forsynet med radiatortermostatventiler. Automatikanlægget til fremløbsregulering er i fabrikat Samson. Anlægget er indstillet med natsænkning fra kl. 00:00 til 06:00, fremløbstemperaturen reduceres med 10 C, reguleringskurven er indstillet på 2,0.

9 SIDE 9 AF 12 El Belysning Forslag 2: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør og højfrekvente forkoblinger. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Etabler automatisk styring af belysning i kælderen. Andre elinstallationer Ved hver indgang samt kældernedgang er der hvert sted monteret et belysningsarmatur.

10 SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1987 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2348 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2348 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 109,25 kr. pr. GJ 2,00 kr. pr. kwh ,49 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeopgørelse: Ejendommens varmeforbrug fordeles efter de enkelte boligers tinglyste fordelingstal. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

11 SIDE 11 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder, areal m², gennemsnitlig 59 m² kr. Lejligheder, areal m², gennemsnitlig 63 m² kr. Lejligheder, areal m², gennemsnitlig 75 m² kr. Lejligheder, areal m², gennemsnitlig 87 m² kr.

12 SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: EnergiData ApS Adresse: Centervej Køge Telefon: erra@energidata.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.