7 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 7/2009 1

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2009 Grønt Miljø gæster på Have & Landskab 32 Storm i det sydfynske øhav 42 Husk at samle golfboldene op 46 Planer for naturen i landbruget 48 Mikrokløver på golfbanen 56 Gartnere bruger tiden til affald 58 Have- og parkingeniøren ind i uddannelseslandskabet 61 Landskabsarkiteter vil udvikle deres forening 64 I England er træerne fredede 68 Illusionernes villaby 76 Golfen har fået sit eget miljømærke GRØNT MILJØ 7/2009 1

2 Bryggens Have, Islands Brygge Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: [email protected] Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 7/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR NÆSTEN DEN PERFEKTE PLAN I en tid med økonomisk krise og lavkonjuntur i byggeriet er det bemærkelsesværdigt at udstillingen Have & Landskab endnu en gang kunne sætte rekord i både udstiller- og besøgstal. Det kan se som udtryk for at krisen ikke er nogen udpræget grøn krise. Og at ingen venter den er langvarig. Udstillerne sælger mindre, men opretholder stadig deres salgsberedskab. De besøgene køber måske lidt mindre, men har måske bedre tid til at gå på udstilling. Og humøret har et fint. Ikke bare var der mange menensker på udstillingen. De var også glade og åbne. Virkede ubekymrede. Vejret hjalp. Ikke bare på humøret, men også logistikken. Tre dages regn kan give meget alvorlige problemer når tonstunge maskiner skal navigere på grusstier og græsarealer. Det hjalp også at det praktiske arrangement var var bedre end før. Desuden kunne folk i år få deres mad uden lange køer. Der var flere bespisningsvogne og madpakker blev leveret til udstillerne. Selve arealet var mere velordnet, og der var oprettet flere køreveje. Er konceptet da perfekt? En af de ting som efterhånden ligger fast, er udstillingens placering i Slagelse. Forståeligt når man ser på udstillingsarealets indiskutable kvalitet, men hvis man ser nærmere på hvor de besøgende kommer fra, er det tydeligt, at der kun er et meget begrænset antal besøgende fra Nordjylland, mens tallet stiger, jo nærmere de besøgende bor på udstillingen. Hvis Have & Landskab er hele den grønne branches udstilling, er det ikke optimalt, at en hel landsdel næsten ikke kigger forbi. Sandmoseskolens lille grønne udstilling i Vendsyssel er et symptom. Årets 242 udstillere viste alt hvad der er værd at se på markedet, men for nu at citere biblen for en sjælden gangs skyld kan man ikke leve af brød alene. Måske gælder noget tilsvarende for udstillinger. Er der noget man mangler? F.eks. ikkekommercielle indslag? Tilsyneladende ikke så længe udstillernes samlede profil er så alsidig om tilfældet i høj grad har været i år. Og så længe at udstillerne optræder så kyndige og informative som de også gjorde denne gang. Vi skal glæde os over udstillingens høje stade, men skal om nødvendigt også være klar til at justere konceptet. Det er derfor at udstillingen er blevet god. FORSIDEN Billedet er naturligvis fra Have & Landskab, rettere sagt fredag den 28. august. Vi er inde i planteområdet, den lukkede grønne have som udstillingsruten slyngede sig igennem med stande på hver side. En af udstillingens forcer er dens variation og forskellige rum med hver sin karakter og identitet. Den store åbne mark med maskiner. Den tætte gade. Den lukkede grønne have. Skoven. Hallen. Lysningen mellem skov og skolebygningerne. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2009 3

4 gæster på Have & Landskab Rekordmange besøgende og udstillere og masser af nye produkter da den grønne branche mødtes på udstillingen Have & Landskab 09 i Slagelse Tekst og foto: Lars Thorsen og Søren Holgersen Der var mange spændende tendenser på Have & Landskab 09, selv om nyhederne oftest er forbedringer, nye variationer og størrelser frem for helt nye koncepter. Billedet her er taget sent torsdag eftermiddag ud over maskinområdet fra 20 meters højde i en lift fra Ahlmac A/S. 4 GRØNT MILJØ 7/2009

5 Augustsolen havde valgt at skrue op for charmen da fagudstillingen Have & Landskab i slutningen af august slog dørene op for hvad der skulle blive en rekordudstilling. I alt blev der registreret besøgende som kiggede omkring blandt de 242 udstillere. Begge tal er rekorder for udstillingen, selv om det reelle antal besøgende er en del højere på grund af indsivning og glemte billetter. I opgangsåret 2007 blev det til registrerede besøgende og 233 udstillere, så bestyrelsesformand for Have & Landskab Michael Husfeldt er forståeligt nok glad over dette års opbakning. Det er jo fantastisk at man i nedgangstider kan samle et så stort opbud fra den grønne sektor, at udstillingen ligefrem slog besøgsrekorden fra forrig år. Først og fremmest handler det jo om at udstillerne skaber en masse kontakter, og at de besøgende får set nye løsninger og nye produkter, og det er mit indtryk at både udstillere og besøgende var overordentligt tilfredse, fortæller Michael Husfeldt. Masser af nye tendenser Formålet med Have & Landskab er dog ikke at lave rekorder, men at sørge for at holde hele branchen opdateret - både med hinanden og produkterne. Og heldigvis var der masser af nyt under solen. En hel del af de konkrete produktnyheder og videreudviklinger kan du se fra side 4 til side 26 i dette nummer af Grønt Miljø. Bemærk at enkelte af billederne ikke er fra udstillingen. Grønt Miljøs udsendte registrerede også en lang række generelle tendenser som er værd at nævne. En af de tydeligste tendenser er at elbilen brager frem. Vi har længe haft elbiler på markedet, men modellerne er blevet større, der er kommet flere producenter til og flere udstillere, selv om der stadig mangler den helt store nyheder, inden for batteriteknologien. På maskinområdet var den helt overordnede tendens at maskinerne bliver mere og mere alsidige. Både minidumpere og græsklippere er hos mange producenter ved at blive redskabsbærere, og et stadig større væld af udstyr kan monteres på flere og flere maskiner. Desuden lader det til, at alle motorer bliver stærkere ligesom traktorerne skal drive mere og mere krævende redskaber. Til gengæld ser man også mere brug af aluminium og lettere komponenter for at begrænse vægten. Arbejdsmiljø og miljø Både arbejdsmiljø og komfort er stærkt i fokus på maskinområdet, selv om kravene til det ydre miljø dog tit bliver set som motorproducenternes problem. Det øgede fokus på miljø kunne også ses i iveren efter at understrege at det tropiske ædeltræ var miljøcertificeret, og at de orientalske sten var produceret under anstændige forhold. Overalt stødte man på henvisninger til klima og miljø hvilket netop var det overordnede tema for udstillingens fire arrangører. En generel tendens var det også at man kunne se flere bæltekøretøjer, nu også flishuggere. Man kunne se flere specialmaskiner til kunstgræs og mere nøjagtige saltspredere baseret på computerstyring. Mere præcision og mere computerstyring var et generelt træk på hele maskinområdet. Inden for det virkelig grønne område viste det store udbud at de grønne tage for alvor er slået igennem, også med flere forskellige opbygningsprincipper. På planteområdet var årets 25 udstillere det største antal på Have & Landskab, og flere udstillere havde plantenyheder. Plantenyheder som var solonyheder og ikke stammede fra offentlig eller fælles forskning. Desuden så man i år flere store planter, og det var tydeligt at stauderne har fået stadig større vægt, og at dækrodsplanterne i øvrigt nægter at give op. Overalt var bevægelse og sundhed slået igennem og in- Planteområdet var maskinområdets modsætning. Lukket, grønt. Mange flere kvindelige gæster. Modsætningerne skabte en inspirerende dynamik. GRØNT MILJØ 7/2009 5

6 alene blev udstillet maskiner og udstyr for omkring 750 millioner kroner. Der blevet fredag - og gråvejr. På belægnings- og inventarområdet studeres fliserne omhyggeligt. tet sted var det tydeligere end blandt byrumsinventar og legeredskaber hvor legeredskaberne er blevet mere bevægelsesorienterede, og hvor udendørs fitnessredskaber var at se flere steder. Generelt var inventaret blevet mere robust og hærværkssikkert, og tropisk ædeltræ er nu snarere reglen end undtagelsen. OG LIDT OM TALLENE udstillere og gæster. Det lyder præcist og tallene er også rigtige nok. Men de skal alligevel kommenteres. Ret beset var der ikke 242 udstillere. Eller 242 stande. Tallet er det antal der fremgår af udstillingens plancher og listerne på udstillingens senest opdaterede hjemmeside. I nogle tilfælde var der flere udstillere på én stand. Her er hver udstiller talt med. I enkelte tilfælde var der mere end én pr. udstiller. Her er begge også talt med. I nogle tilfælde var der firmaer repræsenteret på f.eks. fællesstande, men ellers ikke. De er ikke talt med. De gæster er dem der afleverede et adgangskort ved indgangene. Det er et dokumenterbart tal. Hertil kom officials, bemanding på stande og nogle som kom igennem tidligt den først morgen før indgangene blev funktionsdygtige. Er krisen noget at tale om? Et af udstillingens helt store samtaleemner var eftervirkningerne af finanskrisen som har fået flere udstillere til at udvide sortimentet og være mere aggressive i markedsføringen. Den person der spurgte allerflest udstillere hvordan det går, er udstillingens og Grønt Miljøs annoncekonsulent Steen Lykke Madsen. Han nåede at tale med mere end halvdelen af de 243 udstillere i Slagelse og er ikke i tvivl. Krisen er reel nok. Det er selvfølgelig forskelligt fra branche til branche hvor hårdt ramt man er, men for alle er den kommet voldsommere end man havde frygtet. Men mange har også fået trimmet staben til et mere fornuftigt niveau eller har tænkt nogle nye tanker, og dermed brugt krisen som et wake-up-call, siger Steen Lykke Madsen. Han fortæller også at udstillernes reaktioner på udstillingen var gennemgående positive eller meget positive. Mange udstillere har f.eks. givet udtryk for at de vil være med igen på Have & Landskab 11. En mere formel evaluering blandt udstillerne er først nu ved at blive gennemført. Udstilling på hjemmebane En anden person med det store overblik er udstillingsleder Kristian Larsen. Han er manden med hænderne helt nede i udstillingens maskineri, og han er ikke i tvivl om at Have & Landskab har fundet sit faste hjem omkring erhvervsskolen Selandia i Slagelse. Vi er så heldige at der er meget stor variation i områdetyperne. Det betyder at udstillere med inventar og belægning står på velfriserede arealer, og skovmaskiner står inde blandt grantræerne, mens planteskolerne står i parkens svale omgivelser, og de store maskiner er placeret ude på den store, rå mark. Det giver en fantastisk dynamik når man bevæger sig rundt på arealet, og det er der ikke andre udstillinger der kan tilbyde, forklarer Kristian Larsen. Han vurderer at der på maskinområdet Arrangører slog på klimaet Bag udstillingen står Dansk Planteskoleejerforening, Skov & Landskab ved Københavns Universitet, Danske Anlægsgartnere og Maskinleverandørernes sektion for Park, vej og Anlæg. De havde alle fire klima på programmet. I løbet af de tre dage uddelte Dansk Planteskoleejerforening derfor lige under små bøgetræer. Formålet var at de besøgende skulle plante bøgetræerne derhjemme eller i et ubrugt skel i nabolaget. Også i byerne giver træer nemlig klimaet en hjælpende hånd fordi de reflekterer meget sollys, opsuger de øgede mængder regn og optager CO 2. Maskinleverandørerne havde også lyttet til fordelene ved at plante grønt, så de tilbød kækt et egetræ med i købet til dem der købte en maskine på udstillingen. Skov & Landskab repræsenterer forskningsdelen af firkløveret og de fokuserede blandt andet på regnvandshåndtering, mens Danske Anlægsgartnere præsenterede miljøregnskab og en CO 2 -beregner til at spare både kroner og ører og til at skære i virksomhedens klimabelastning. Praktiske problemer løst Tilbage i 2007 havde Have & Landskab en del problemer med bespisningen fordi cateringen simpelthen ikke kunne håndtere alle de gæster der var sultne omkring frokost tid. Dette problem var begrænset ved at arrangere en frokostpakkeordning så udstillerne kunne få bragt mad ud til standen, og desuden blev der oprettet et særligt telt og serveringsområde til folk med spisebilletter, hvilket yderligere lettede trykket. Apropos trykket var et af de eneste praktiske problemer i år toiletterne, men det blev ordnet efter første dag, og udstillingsleder Kristian Larsen forsikrer at udstillingen næste gang vil hyre servicepersonale specifikt til toiletterne, så festivallignende toiletter ikke vil forekomme i på Have & Landskab i GRØNT MILJØ 7/2009

7 Maksimal kraft unikke fordele Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx en utroligt let og effektiv rydder. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA 355Rx 53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg Pris excl. moms ,- GRØNT MILJØ 7/ Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 7

8 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Nu også topdresser til de små plæner Topdressere kendes fra de store græsarealer, men hvad gør man på de små plæner hvis man ikke vil sprede sandet med trillebør og rager? Ja, nu kan man i hvert fald få små topdressere fra Earth & Turf. De sparer anlægsgartnerne tid, op til 70% af tiden, lyder det fra Prodana som er importør. Selve udlægningen bliver også meget jævn og præcis. Nogle gange kan man f.eks. helt undgå at bruge slæbenet bagefter. Træ der er beton. Og meget andet... Det ligner træ, men det er beton alt sammen. Stene der er fra engelske Woodstone, er en del af produktudbuddet fra Sten+ Stil. Men faktisk kan man byde på meget andet, herunder, sandsten, granit og basalt og tilbehør som fugegrus og kantsikring. Man tilbyder også færdige løsninger med alle materialer, ikke blot over for privatkunder, men også over for anlægsgartnere. Dumper og meget mere på tre hjul Bejco Multi-Dumper er en lille trehjulsdumper med sæde og en last op til 1200 kg. Men samtidig er den en lille redskabsbærer der bl.a. kan køre med selvlæsser, hydraulikhammer, minigraver, betonblander og læsseskovl. Maskinen er fuldhydrostatisk med træk på alle tre hjul, og med styring på det bagerste er maskinen meget manøvredygtig. Den drives af en Honda benzinmotor på 11 eller13 hk, men leveres også med diesel- eller gasmotor. Bag det ny koncept står Bejco & Kramac der i forvejen producerer minidumpere med fire hjul og betjent af en gående fører. Op til 2 x 2 meter fliser fra Starka Helt op til 2 x 2 meter kan man nu få betonfliserne. Det er i hver maksimum for serien Plaza By Starka som Starka - svensk producent på det danske marked - har præsenteret. Mindste mål i serien er 30 cm. Tykkelsen er enten 6 og 12 cm, men de store formater har også armering. Overfladen er enten lysegrå eller antracit. Man kan bestille særlige mål og få en børstet overflade. Planteolie erstatter råolie i Vegecol I overfladebehandling, OB, er bindemidlet som i anden asfalt normalt sort bitumen. Verdens største asfaltentreprenør, Colas, har dog udviklet en transparent vegetabilsk olie til formålet, Vegecol. Den har flere fordele i forhold til bitumen fortæller den danske forhandler Dansk Overfladebehandling der ejes af Colas. Miljøet spares for 1 kg CO 2 per m 2. Man sparer på energien fordi den kan udlægges ved lavere temperaturer. Tilslagets farve fremstår klarere, og følsomheden over for varme og vejrlig er mindre. Styrken er ellers den samme. I øjeblikket testes belægningen på udvalgte veje. Prisen kendes endnu ikke, men vil afhænge meget af produktionsmængden. Ny redskabsbærer fra danske VPM VPM melder sig i den store flok af danske redskabsbærerproducenter. Efter forbrugerundersøgelser er der især fokuseret på god komfort som bl.a. opnås med uafhængig affjedring af aksler, lavt støjniveau, højst 73 db i kabinen og et godt varmesystem. Aircon er dog ekstra. En stor visker tager hele forruden. Der er én motorstørrelse med 34 hk og stort redskabsprogram. OB udlagt med Vegecol. Klar olie sprøjtes ud. Afvibreres med gummihåndtag Vibrationerne pakker jorden, men plager føreren. Afvibreringen er nået endnu et skridt på Dynapacs pladevibratorer. Her kan håndtaget slås ud så det kun hænger som et løst gummiophæng. Systemet er standard på alle de små pladevibratorer op til 140 kg. Vibratoren kan også påsættes vandtank og bøjle til løft. Importøren er Erenfred Petersen, 8 GRØNT MILJØ 7/2009

9 En ny lille ær med smukke høstfarver Acer x San hedder det nye lille lønnetræ som HedeDanmark har præsenteret. Klonen er opstået som en krydsning af ær og en anden lønneart. Den podes på ær og har ærens dyrkningsegenskaber, men bliver på 15 år bare 5-6 meter højt. De håndfligede blade er op til 12 cm lange og brede. Træet er farverigt, om foråret med skarlagenrøde dækblade, om sommeren med pupurrøde frugtstande og om efteråret med stærke høstfarver. Også grenopbygning og barkfarver fremhæver træet som et godt lille havetræ. Hjælper med at finde haveplanterne I planteområdet stod Karin Pedersen og fortalte om planteguiden Hun er planteskolegartner og har i ti år taget billedet og samlet planteinformation. De er nu omsat til en plantedatabase hvor man kan se haveplanterne i foto og tekst, søge på forskellige kriterier og udskrive plantelister. Og så koster det kun 8 kr. om måneden at være med. Affaldsskab også i enkeltudgave Affaldsskabet BIKAB til kirkegårde og i grønne områder har hidtil været markedsført i en dobbeltudgave med to låg beregnet til affaldssortering. Den er nu også kommet i en enkeltudgave med ét låg, oplyser den danske forhandler G9. Affaldsskabene er hævet 5 cm over jorden så man let kan rive og rengøre under dem. Og spandene er lette at tømme, bl.a. fordi de svinger ud når lågerne åbnes. Skabene er udført i varmgalvaniseret stål malet med specialprimer og vådlak. Standardfarven er mørkegrøn, men farve leveres i øvrigt efter ønske, ligesom man kan påsætte logo, byvåben eller tilsvarende i f.eks. laserskåret og glasblæst rustfrit stål. Spandene er i slagfast polyethylen. Inventar af tynd fiberbeton Fiberbeton kan dimensioneres tyndt. Det har bl.a. derfor været brugt til altaner og interiører, og begynder nu også at optræde udemiljøet. IBF-firmaet Glafiment kunne vise flere produkter, bl.a. kummer og et bord. I almindelig beton skulle bordet være 15 cm tykt, i fiberbeton er det kun 1 cm. Fiberbeton er dyrere end almindelig beton, men inventar af fiberbeton er billigere end hvis de var udført i jern. Foreløbig er farven betongrå, men man kunne også lave andre farver. ISeed giver frø et forspring ISeed er en teknologi fra Prodana Seeds hvor frøet bliver pakket ind i en skal af gødning, særlig kvælstof og fosfor. Det er en fordel når frøet skal spire og etablere en sund og stærk kimplante. Princippet forhindrer samtidig overgødning og hjælper i eftersåningen hvor de små spirer skal kæmpe om lys og næring med eksisterende græs. ISeed findes i flere varianter og blandinger. 100% vandtæt og åndbar fleecejakke Overgangsperioderne mellem vinter og sommer er meget lange i Danmark. Derfor har Abeko udviklet en 100% vandtæt fleecejakke der også er vindtæt og åndbar. Den er den eneste helt vandtætte fleecejakke på markedet og ånder 3 liter per 24 kilo. Her har sælger Erik Vilhelmsen taget fleecen på og er trådt ud i en mild byge med sit vandskyende produkt. GRØNT MILJØ 7/2009 9

10 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Et kig op i forbrændingsrummet. Bedre forbrænding sparer 40% energi Man sparer 40% gas. Det lyder ikke så dårligt med EnvoDans nye ukrudtsbrændere. Hemmeligheden er en mere optimal forbrænding der bl.a. skyldes at forbrændingsrummet er indkapslet bedre, så man kan opretholde et bedre overtryk uden at det går ud over den nødvendige ventilering. Samtidig har en lamelbrænder erstatte de gamle brændehoveder. Effekten er dokumenteret af Det Jordbrugsfaglige Fakultet. Den nye brændertype er standard i alle EnvoDans Bræn- En rendegraver kan lidt af det hele De fleksible rendegravere har stadig deres berettigelse trods konkurrencen fra minilæssere og minigravere. Læsseskovl foran, graveskovl bagpå. Således også med JCB s 4½ tons midirendegraver der også kan monteres med andre redskaber til bl.a. græspleje. Rendegraveren er her forsynet med hydraulisk graveenhed bagpå, men leveres også med pto og almindelig lift. Der er olieudtag på læsseskovlen til andre hydrauliske redskaber. Leveres med enten græs- eller entreprenørdæk. Import: Nicolaisen & Larsen. dere som udføres i ½ ller 1-meters sektioner som kan sammensættes efter ønske. Der er også en specieludgave til kantsten hvor den lille enhed kan løftes. Den tredje måde at udløse bremsen på En gammel nyhed fra Husqvarna: nemlig den tredje måde at udløse motorsavsbremsen på. De to første udløsere ligger i det forreste håndtag når det skubbes eller rykkes frem med hånden. Den tredje udløser aktiveres når man presser det bagerste håndtag i en forkert retning, f.eks. når man sænker saven forkert med strakte ben eller løfter saven for højt. Til afkvistning er den tredje udløser faktisk den snildeste, lyder det fra Husqvarna der leverer tre save - og snart alle - med Trio- Brake som systemet hedder uden merpris. Savene kan dog også fås uden - af hensyn til konservative motorsavsbrugere. Kortegaards PKP tagplugs til taget Med den stigende interesse for tagbeplantning i baghovedet er P. Kortegaards Planteskole begyndt at lave tørketålende stauder og græsser specielt til formålet. PKP Tagplugs, som de kaldes, fremstilles i 50 huls bakker hvor hvert hul er 52 x 48 x 45 mm, og vækstmediet er uden organisk materiale. Sortimentet, der fremgår af kataloget, vil blive produceret så mindre ordrer normalt kan leveres uden leveringstid, men større ordrer skal produceres først. Det tager typisk uger i vækstsæsonen. Toroen klipper 8½ hektar i timen Plænekongen kunne man kalde denne Toro Groundsmaster 5910 til kr. En 100 hk rotorklipper der ikke kan andet end at klippe, men til gengæld tages 490 cm ad gangen. og 8½ hektar i timen, så man skal have op mod 300 hektar græs i alt hvis den ikke skal stå stille. Maskinen er designet til fodboldbaner, parker, rough mv. Jo større maskine, desto mere skal den rundt. Derfor en topfart på 35 km/t med vingerne slået op. Modellen er 600 kg lettere end sin forgænger takket være mere brug af aluminium, lettere pumper mv. Kostede fliser i jern og overstørrelse Kæmpestore fliser på 1 x 2 meter og 16 cm tykke med armering. Her også med jernkanter og kostet overflade, og så kan det i øjeblikket ikke blive mere trendy. Flisen er Århus Cementvarefabrik der kun laver den slags fliser på bestilling. De bliver næppe større, for så kan det bedre betale sig at støbe på stedet, oplyser fabrikken. Der er løftestropper til at løfte de meget tunge fliser som i øvrigt også kan leveres i farve. Fabrikken viste også lige 50 x 50 cm fliser med forskellige overfladebehandlinger. Slebet, glatstøbt, afsyret og kostet. Mulighederne er mange og ikke alle er lige velegnede til udemiljøet GRØNT MILJØ 7/2009

11 Multifunktionsgreb kvalitet til skov- og havefolket 4 5KUGLELEJER Laveste vibration af alle på markedet! NYHED Ergonomisk Justerbart styr SRM-265ES Vejl ,- ekskl. moms SPAR 320,- Kampagnepris 2.636,- HCR-1510 Vejledende pris 2.796,- HCR-161ES Vejledende pris 3.596,- Motor ES-255ES Vejledende pris 2.716,- Ny større motor med Let-start! PPT-265ES Stangsav Vejledende pris 5.836,- Find din nærmeste forhandler på GRØNT MILJØ 7/

12 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Computerstyring til saltsprederen Bogballe fremvistes sidste nyt inden for computerstyringen på deres S-line sprederprogram. Maskinen kan kalibreres på 30 sekunder til netop den type sand eller salt der skal spredes ud. Når hastigheden øges eller sænkes sørger maskinen for at korrigere så der hele tiden spredes den mængde per m 2 som brugeren har bestemt på forhånd. På billedet er computeren sat til at sprede 25 gram salt per m 2 og køre med 17,7 km/t. Arbejdsbredden kan justeres, og volumen starter på 500 liter, men kan forøges med ekstra moduler. Et sorterværk til at smække bagpå Dansk Jordforbedring ApS viste deres mobile sorterværk til anlægsgartnere og entreprenører. Maskinen kan trækkes efter en almindelig firhjulstrækker og har en kilos totalvæk. Den kompakte maskine rystesorterer både jord, brokker, tjavser, sf-sten og revl og krat fra hinanden og kan både lejes - også på dagsbasis - og købes. Drejetallerken og elektronisk sjov Legepladsproducenten Elverdal viste to legeredskaber - drejetallerkenen kaldet Der Weg med en diameter på 3 meter og det elektroniske aktivitetsredskab NEOS 360, der modsat de fleste elektroniske legeredskaber ikke kræver at der bliver klatret omkring. Det betyder at hele famlien og handicappede også kan deltage i de interaktive spil, selv om den også kan bruges alene. Uden benzen og opløsningsmidler Aspen alkylatbenzin er oplagt til menneskenære maskiner som plæneklippere, motorsave og lignende på grund af den markant begrænsede sundhedsfare. Almindelig benzin frigiver benzen, olefiner, aromater og jordnær ozon, alle kræftfremkaldende eller nerve- og lungeskadende stoffer. Ser man på forureningen med disse stoffer svarer 1 times plæneklipning med almindelig benzin til næsten 300 timers tungvognskørsel. Aspens benzin kan bruges på alt grej som ikke er ældre end Fendts nye trinløse smalsporstraktor Hos AGCO Danmark A/S blev den nye smalsporstraktor fra Fendt vist frem. Den mindste model ker 1,07 meter i bredden. Den kan trinløst køre fra 20 meter i timen til 40 km/t, og fordi der således ikke er nogen kobling, skal man ikke længere sidde med et ben på hver side af gearkassen inde i førerhuset. Den er udstyret med et advanceret hydraulikanlæg der leverer op til 106 liter olie i minuttet til to uafhængige systemer. En affjedret foraksel gør den stabil. Dobbeltdrejende grøn karrusel DICA præsenterede en spritny, monstergrøn karrusel der både kan dreje om selve karruselens akse og drejes i store sving rundt om monteringsstolpens akse. Den er lavet til skolebørnene frem for vuggestuebørnene og er selvfølgelig godkendt i forhold til de gældende standarder. 12 GRØNT MILJØ 7/2009

13 På området for skovudstyr blev flishuggere, motorsave, kratryddere og meget mere vist frem i passende omgivelser. Fyns Forår - en lille dejlig syren fra Joel Vi elsker når syrenerne blomstrer. Det gør Joel Klerk også, og hans planteskole er specialister i dem. Han kunne bl.a. vise sorten Syringa hyacinthiflora Fyns Forår der er fundet på Fyn. Det er en lille tæt syren med mange blomsterbærende skud, næsten rund, kompakt og med ret små blanke blade. Blomsterne sidder i tætte små toppe, er rosa og duftende. Som udvokset er busken nok kun cm, men i mange år kun cm. Den er derfor god til små haver og terrassen. Sorten anføres som hårdfør, men trives bedst i dyb muldjord og kan som andre syrener ikke lide sur og våd jord. Når uhåndterlige sten skal flyttes Slå en klo i kantstenen, flisen eller kampestenen. F.eks. dem som Paick Design & Tecknology viste. De løfter op til 250 kg og kan monteres på alle gravere og læssere med hydraulik og på mindst 1½ tons. Der er to slags gribearme, en til kantsten og fliser og en til kampesten foruden en specialtang til maskinlægning af betonsten. Byggros har også et taghavekoncept Byggros har længe haft de komponenter der skal bruges til taghaver. De er nu stykket sammen i konceptet Diadem som man i år går ud med på det danske marked. Den svenske afdeling af Byggros lavede m 2 i Sverige sidste år. Til de ekstensive tagbevoksninger med sedum-arter består vækstlaget af en blanding af pimpsten, knust tegl, grus og 5% organisk materiale. Lagene kan varierer fra 50 til 150 kg/ m 2, men jo tyndere, desto lettere mister man de bredbladede, blomstrende arter. Byggros kan efter behov gå uden for konceptet og tilpasse tagløsningen med udgangspunkt i sit øvrige store produktprogram. Køres på trailer og løfter en palle sten Traktoren må ikke være tungere end den kan køres på trailer, men den må gerne være så stærk at den f.eks. kan løfte en palle sten. Dette hede entreprenørønske kan opfyldes med den ny Schäeffer Her har man nemlig prioriteret løftekraft (2 tons) frem for løftehøjde som landbruget foretrækker. Traktorens vægt er 2700 kg. Trailerens totalvægt er 3500 kg og vejer selv omkring 700 kg, så det går lige. Importøren Helms TMT- Centret fremhæver desuden det lave tårn der sikrer samtidig et godt udsyn og den komfortable gummiophængte førerplads. Bøjlen kan hvis man ønsker, erstattes af en kabine. GRØNT MILJØ 7/

14 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Gives store fliser og L-elementer Give Elementer kunne - via Salgskontoret Inbyagro - vise sine store fliser på 1 x 2 meter og 120 x 120 cm. Eller som kunderne ellers vil have de op til 500 kg tunge fliser der leveres enten i 10 cm armeret beton eller 45 mm fiberbeton. Kanterne skarpe eller affasede. Farven er som standard grå beton, men kan på bestilling støbes indfarvet. På standen kunne man også se Gives L-elementer i fuldarmeret beton til bl.a. støttemure. Højden er fra 150 til 400 cm, mens standardbredden er 240 cm. L-elementet fastholdes af den jordvægt der hviler på elementet. En enkel og elegant støttemursløsning. Bergmann drejer hele raden rundt Den kan tippe trinløst hele raden rundt. Ikke bare fra tre faste positioner. Også førerstanden kan vendes så man kan se ud over kassen. Maskinen er tysk: en 10 tons Bergmann der tager 5 m 3 i ladet. Men er den ikke for stor til anlægsgartnere? Den fylder faktisk ikke meget og kan komme til. Og så er den i en vægtklasse hvor den kan køre med last på landevejen, lyder det fra Maskinhuset. Dumperen er forberedt til hydraulisk redskabsmontering mm dæk og ny affjedring Hydremas nye high mobility - dumper har 800 mm dæk der sammen med dens lave egenvægt betyder et meget lavt marktryk. Desuden er maskinen konstrueret så føreren sidder foran forakslen. Det betyder at der er langt færre viberationer når der køres i terræn, og at man kan køre med højere hastighed med tomt læs uden at blive rystet omkring i kabinen. Maskinen er sort fordi det er Hydremas 50-års jubilæumsmodel. Hydremas normale farve er gul. Hedt vand tager tyggegummi Kan man fjerne gadens rengøringsplage, tyggegummiet, uden kemikalier? Javist, lyder det fra norske Sopihop der bruger en hollandsk maskine. Vandet er under tryk gjort 140 grader varmt. Vandet spules ud fra dyser under et tryk på typisk bar. Dyserne er skråtstillede så fugerne ikke tømmes ret meget. Det brugte vand suges tilbage i tanken via en varmeveksler. Med en lille terrassevasker kan man komme til på rapper og i hjørner. Arbejdshastigheden afhænger af belægning, snavs og dyseafstand, men er ikke langsommere end ganghastighed. Sopihop leder efter en dansk operatør. www. sopihop.no. NHS s flishugger æder træ som slik Det var flismaskinerne der var fremme hos NHS Maskinfabrik A/S. Især den nye NHS 720 der kan tage træ på 17,5 cm i diameter i den viste model, men kan bygges til at kunne tage helt op til 30 cm. Den kan leveres med monteret pillekit så den kan lave flis til pillefyr. Dækrodsplanter i Schjøtts Jiffyplugs Dækrodsplanter er velkendte gennem årtier, men de små plugplanter har ikke helt fået deres gennembrud, i hvert fald ikke i Danmark. Peter Schjøtts Planteskole tror dog stadig på sagen og tilbyder dækrodsplanter i Jiffy-briketter hvor planten er fremstillet med en lille ekstra madpakke af jord, vand og næring. Det udvider mulighederne for anvendelse og plantning. Sortimentet omfatter arter til pyntegrønt og juletræer, skov, hæk, læ og vildtplantning. Planteskolen leverer også planterør til plantning - og leverer i øvrigt også barrodsplanter til samme anvendelsesområder. Tre sæt arbejdstøj fra Husqvarna Hvordan ser moden ud i arbejdstøjet? Husqvarna viste tre sæt arbejdstøj med de lovkrævede skæreindlæg: Protech til de rigtigt proffe arborister og anlægsgartnere, Functional til de mellemproffe og Classic til hobbymanden. Protech består af lettere og mere smidigt stof, er forsynet med ventilationslommer og har de bedste skærindlæg. Det er selvfølgelig også dyrest hvor jakke og bukser hver koster cirka 2000 kr. Der er grænser for moden, for tøjet skal først og fremmest være funktionelt og sikkert. Lidt farver har dog sneget sig ind GRØNT MILJØ 7/2009

15 RGS90 her er din jord i trygge hænder Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark 2 og genanvendelse. somhed. Tænke globalt og handle lokalt med nærvær. RGS 90 A/S Selinevej Kbh. S Tlf.: Fax: [email protected] GRØNT MILJØ 7/

16 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Lifthængt spreder med befugtning Epokes liftophængte tallerkenspreder til traktor, TP9K, kan som noget nyt nu også fås med befugtningsanlæg. Det er den grå kasse der ses på bagsiden. TP9K er en vejafhængig og synkron traktorspreder med mulighed for udlægning af materiale via valse eller spredeskive. På standen blev højhastighedssprederen Sirius Combi S-4402 også vist frem. Den kan udføre sit arbejde med 90 km/t. Combi 1 justerbar tallerkenspreder Hydromann A/S havde bl.a. medtaget deres tallerkenspreder Combi 1, hvor man kan justere spredebredde og mængde. Styring kan enten ske manuelt eller med elstyring eller kørselsafhængigstyring så man kan sidde inde i redskabsbæreren og klare al betjening uden at bevæge sig udenfor. Stor skraldespand til storbyens skrald Flexy ApS fremviste de store 650 liters skraldespande der kan tage f.eks. pizzabakker og også er fleksible nok til at kunne bruges til affaldssortering med forskellige indkast. Formålet er primært at kunne håndtere store mængder affald uden at det er nødvendigt at stille store, uskønne containere frem i parker og slotshaver. Den kan desuden skilles ad til vinterperioderne hvor affaldstrykket ikke er så højt. Cosmo legeredskab med kuglen midt i Lappsets legeredskab Cosmo er opbygget som en kugle hvor der er et rundt rum i midten. Det kan udbygges med en masse tilbehør. Her ses to klatrevægge til henholdsvis større og mindre børn, mens der er karrusel og brandmandsstang i den modsatte side. Cosmo fås i 25 farver, og der skal en maskinsaks med et tryk på 20 tons til at klippe rebene over. Den skulle holde. Buskrydder uden så meget svineri Det nye ved Jonsereds 236 buskrydder er den mere miljøvenlige motor. Den blander en stor mængde luft ind i benzinen og begrænser derved benzinen i forbrændingsdampen. Den er godkendt til professionel brug 8 timer om dagen og leveres i CT-varianten med trimmerhoved, klinge og savklinge og har flere niveauer af affjedring. Elektrisk, terrængående og lydløs 4x4 Bad Boy Europe er mest kendt for deres zeroturn-maskiner, men på Have & Landskab 09 præsenterede JMM-Group som noget helt nyt en eldreven firhjulstrækker. Den er lydløs, og der kan sættes trailer bag på, og når du bremser vendes strømmen, så bilen lades op, og det samme gælder når der køres ned ad bakke. Den kan køre 55 kilometer i terræn på én opladning. Hønsemøget er lige til sportsplænen Garta har også taget en organisk gødning med i sit sortiment, nemlig Marathon fra det hollandske producent Melspring hvis produkter er baseret på hønsemøg. I Holland bruges gødningen ikke mindst på sportsplæner, f.eks. PSV Eindhovens stadion. Fordelen ligger både i langtidsvirkningen (heraf navnet) og den bedre optagelse af næringsstoffer. Effekten i planten er bl.a. at man ansporer celledeling frem for cellestrækning, lyder det fra melspring. Gødningen leveres som 25 kg sække eller - efter bestilling kg bigbags. Gødningen er en smågranuleret gødning fra 25% til 100% organisk indhold. Multisystem af redskaber til Boxter Hos Jutek kunne man se den lille traktor Gondoli Boxter som man er ved at udbygge til et multisystem. Den kan køre med hækkeklipper, feje/sugeanlæg, plæneklipper til multistik. En alsidig redskabsbærer, selv om den er knækstyret. 16 GRØNT MILJØ 7/2009

17 Forsinkelsesbassin i små størrelser Håndtering af regn er i fokus og ACO Nordic, kendt for sit afløbsgods, viste dette miniforsinkelsesbassin, QMAX, til nedgravning. Bassinet, der har afløbsrende øverst, fås i flere størrelser. På billedet er det 1 meter højt. Eksten slange med mere til Egholm Egholm Maskiner kunne bl.a. vise nye redskaber til den endnu ret nye Egholm 2200 redskabsbærer. Løssugeren har fået ekstern slange der kan trækkes 7 meter ud. En ny ukrudtsbørste kunne man også se på standen. ww.egholm.dk. Jensen er den eneste hugger med slids Jensen har lavet flismaskiner i 125 år. Det er firmaet 3rod ApS der har en bæltedrevet flishugger med på udstillingen. Indtræksvalserne kører inden i hinanden, styringen foregår ved hjælp af en gearkasse og aksler så den kan tage alt fra små birkegrene og bambus og træ op til 15 cm i diameter. Skærehjulet hvor knivene sidder, er åbne så smågrene og blødt materiale ikke pakker sammen ved skæret. Foran er monteret et tre-tons spil til at trække træer ned og bagerst et trailetræk til påhængsvogn. Alle Jensens maskiner kan leveres som bæltekøretøj og kan som sådan håndtere hældninger op til 30 grader. Tohjuler fra Texas med ny lynkobling Det tager med lidt øvelse kun 30 sekunder og nul værktøj at skifte tilbehør på Texas nye lille tohjulstraktor. Den er foreløbig kun en prototype forsynet med en 6 hk firetaktsmotor. Traktoren - eller Combimaskinen som Texas kalder den - er bygget med udgangspunkt i lynkoblingen som er en simpel, mekanisk anordning. Et redskabsprogram er under udvikling, foreløbig kost, sneplov og sneslynge, mens skivehøster og rotorklipper er på vej cm hækplanter fra Møllegården Fra efteråret kan Møllegårdens Planteskole levere sin Prima Færdig Hæk i op til 2,20 meters højde, i hvert fald i bøg, avnbøg, og lind. De ekstra høje planter er især beregnet til erstatningsplantning ved skader og til nye hække hvor der ønskes ekstra afskærmning i højden, oplyser planteskolen. Til de mindre højder er sortimentet udvidet med spiræaen Spiraea nipponica Snowmound. Den har ovale tætsiddende grønne blade og smukke hvide blomster sidst i juni. Planten beskrives som hårdfør og sund og tåler klipning uden at tabe blomstringsevnen. Put Terminator i din plæneklipper Grene Agro A/S viste deres plæneklipperknive som tilfører en bioklip-effekt. Det afklippede græs bliver trukket ind mod midten og klippet flere gange af kniven. Det betyder at græsafklippet er meget let omsætteligt i græsplanen og hurtigt bliver optaget. Derfor er der ikke brug for at rive græsset sammen bagefter. Kan også bruges til løvnedfald og lignende og passer til langt de fleste typer af rotorklippere. Fittnessudstyr til udendørs brug Der fås i alt 15 forskellige redskaber i Lappsets serie af fitnessudstyr til udendørs brug. Grundprincippet er at man løfter en del af sin egen vægt, så modstanden passer til den enkelte. Under maskinerne ses belægningsgummiet Ecoscape der bliver leveret løst og blandes op med lim og smøres direkte på f.eks. grus eller græs eller andre overflader. Det er godkendt som faldunderlag og leveres i alle farver og kan laves som mønstre. GRØNT MILJØ 7/

18 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Stihls kratrydder har fået elstart Den nye, rygbårne kratrydder fra Stihl har fået elstart i stedet for det traditionelle snoretræk. Den starter nu med et klik på en knap og kan monteres med forskellige klinger og skæreværktøjer. Let flishugger med drejeskammel Vermeers nye flishugger BC160 XL kan tage træstykker på 16 cm i diameter, har 360 graders drejebor, så indkastet kan ske fra begge sider og fås med og uden bremser. En af nyhederne er at den er udstyret med drejeskammel, selv om den kun vejer 750 kilo. Den er monteret med Autofeed og en 26 HK Kohler Dieselmotor. Kummer, søjler og plantevægge JP Havedesign og Westerly havde slået sig sammen og viste store blomsterkummer som kan tilkøbes med indbygget vandingsanlæg. Der blev også vist plantevægge og søjler af jern der som på billedet kan tilplantes med efeu og fungere som prydelig afskærmning med begrænset vedligehold. Rådshusvin eller klematisser fungerer også glimrende. Hjemlig hygge hos Thors Design Her er Thors Designs bud på en hel ny type bænk. Et samlingssted, f.eks. i en bymidte. Navnet er Domea hvilket betyder noget i retning af hjemlig hygge på latin. Her viser Jørn Verner fra Thors Design os en af måderne at benytte Domea på. Konstruktionen kan omkranse et levende træ eller tilplantes med f.eks. slyngplanter. Sikker Vand med simple vandposer En vandpose på 56 eller 75 liter lægges rundt om rodhalsen. Vandet drypper nu de næste 6-10 timer stille og roligt ned i jorden. Der er intet spild, vandmængden er let at måle, monteringen er let, man kan tilføre gødning med vandet og posen hæmmer samtidig ukrudtet. Sikker Vand kalder Birkholm Planteskole princippet der beskrives som det mest effektive til vanding af nyplantede og etablerede træer. Den selvkørende robotklipper Special Maskiner havde en virkelig speciel maskine med. Det er robotklipperen Bigmow, der ikke er fjernstyret, men ganske selvkørende. Den kører på genopladelige batterier og kører selv hen til opladerstationen. Den kører inden for et fastsat areal hvor der langs grænsen af af området er gravet et kabel ned i 2-3 centimeters dybde. Rotorbladene stopper hvis maskinen løftes for at forhindre ulykker, og den undgår selv forhindringer. Sluger pizzabakker og engangsgrills Det kan næsten ikke blive solidt og hærværkssikkert nok. Og Panzer hedder G9 s affaldsbeholder der angiveligt kan tåle et kanonslag. Inden i er der ikke en pose, men en stålindsats der kan tåle spidse kartoner og hede engangsgrills. Beholderen er beregnet til at sluge de store og besværlige pizzabakker. Og der er askebæger oveni! Amerikanerbænk i solide materialer Bænken er fra Victor Stanley, hedder CM50 og er taget hjem af Ulefos. Det er svært dimensionet bænk i et design præges af store sorte rør. Lakeringen er samtidig væsentligt tykkere end normalt, angiveligt 8-10 my mod normalen 2-3 my. Brædderne er af genbrugsplast. Pris cirka 6800 kr. Vedligehold: kuntrykspuling. Et bord-bænkesæt findes i samme design GRØNT MILJØ 7/2009

19 Man går ikke bare på udstilling for at se på produkter. Man gør det også af sociale grunde og for at pleje sine faglige forbindelser. Smukke fliser fra Farum Beton Farum Lotus Svaneke. 40 x 40 cm fliser med en overflade der får tilslaget til træde frem som en gammel patineret flise (billedet). Bag flisen står Farum Beton der stadig findes med navn og produkter selv om firmaet er overtaget af Wewers. Sortimentet omfatter også de rødlige fliser af Årsdalegrus kendt fra de gamle københavnske 62,5 x 80 cm fortovsfliser. Det flydende springvand Pondteams nye flydende springvand er komponentbaseret. Det betyder at det kan udbygges præcis som man måtte ønske med strålehøjde og belysning, og et ekstra plus er at der ikke skal lægges rør ned. Det kan fastgøres meget enkelt og vandpumpen kan vendes så den i stedet for at pumpe vand i vejret trækker luft ned i vandet og giver en kraftig iltning som tit kræves i mindre søer. I maks konfiguration er prisen cirka kr. Alger fjernes med Egehøj Flisrens Belægninger der misfarves af alger kan renses med Egehøj Fliserens. Firmaet viste hvordan i et fad. Rensemidlet- et basisk kombinationstensid - sprayes på og sidder på i 5 (sorte alger) eller 10 minutter (hvide alger). Overfladen kradses med en stålbørste og vaskes af i rensemidlet tilsat lidt olie så overfladen lukker. Fås i dunke á 1 eller 5 liter og fortyndes i 1:20. Overholder EU s 2010-regler. GRØNT MILJØ 7/

20 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 En løvsuger der også samler skidt Denne Fiedler er en løvopsamler som også er en affaldsopsamler. Man skifter blot børsterne med en rive-enhed. Det gør den bl.a. velegnet til festivalpladser, oplyser importøren Hako Danmark. Skidtet rives eller børstes hen til knive der sønderdeler materialet hvorefter det ved hjælp af vacuuum suges op i tanken ligesom på en løvsuger. På den måde undgår man bl.a. tilstopning. Tanken på 1200 liter kan tippes af i 190 cm højde, dvs. i container. Hormolinmulds eftersåningsgrej En tamp af en eftersåningsmaskine fra hollandske Vredo. Det var en entreprenør Dansk Hormolinmuld der viste den sammen med andre store entreprenørmaskiner. Vredoen er selvsagt til store forhold, typisk boldbaner og fairway. Den er en rillesåmaskine med kun 35 mm mellem hver tallerken. Frøene sås derfor tæt og kommer passende ned i jorden. Maskinen kører på en stor ståltromle der efter behov kan fyldes med vand. Gummihjulene er kun til transport. Kæmpestore og specielle maskiner Engbakken var en anden entreprenør med stort specialgrej til særlige opgaver. F.eks. denne sandrenser som køres på blokvogn fra strand til strand, specielklippere til volde og skråninger og jordløsningsmaskiner som Verti-Quake. Vertidrainens hårde slid på spydene Vertidrain-maskinens kraftige jernspyd trykkes som regel cirka 40 cm ned i jorden, laver et bræk og trækkes op så jorden løsnes. Hvor længe holder så disse spyd? Ja, efter kun én hektar er de blevet så korte og tynde at de må skiftes. Så stort er sliddet. Den viste model fra Redixim Charterhouse er i 210 cm arbejdsbredde og halvbugseret så trykket på græsset trods alt begrænses noget. Importør er Lindholm Maskiner, Små køreplader der hægtes sammen Køreplader kan også være mindre plastfliser der hægtes sammen og låser hinanden. Sådan er Safe Guard som Lesanco viste frem. Hver flise dækker cirka ½ m 2 og vejer 3½ kg, men tåler alligevel en punktstyrke på 3 tons. Man kan hægte 20 m 2 sammen på 5-10 minutter. Materialet er ny polyetylen med anti-uv. Der er to typer som billedet viser, en åben og en lukket. Fliserne er ikke bare gode på små byggepladser, men generelt som midlertidigt underlag til bl.a. festivaller. Nygaards sunde og kraftige buksbom Buxus sempervirens Nopur er en ny buksbum som Nygaards Planteskole sælger fra efteråret Sorten har i fem år været testet under danske forhold, og den har vist sig at være særdeles sund og hårdfør, oplyser planteskolen. Sorten er kraftigvoksende og meget velforgrenet med relativt små blade. Det gør den særlig velegnet til pur eller til klippede hække. Den bliver op til cm høj, men tåler fint at blive klippet lavere. Modulopbygget stålnet og gabioner Med modulopbyggede stålnet kan man opføre bl.a.boldbure, espalierer og andre afgrænsninger. Leverendøren er Landscape ApS der fremhæver de gummidæmpede samlinger der reducerer støjniveauet væsentligt når man banker bolden mod hegnet. Stolperne er støbt ned. Stålnettet fås med forskellige maskestørrelse, bl..a af hensyn til klatreplanters forskellige krav. Leveres varmtgalvaniseret eller eller med pulverlakering. Der er flere farver. Landscape viste også gabioner, tykkelsen er fast 30 cm, mens højden leveres efter ønske. Man leverer selv stenene GRØNT MILJØ 7/2009

21 Kompakt MTD med klipperen i front En lille manøvredygtig rotorklipper med klipperen i front. Sådan er MTD s Cub Cadet 248 og 250 der bl.a. beskrives som god på skrpninger. Klipperen er med tre knive og bioklip, klippebredde 122 eller 127 cm. Rengøringen er fiks, ikke bare er skjoldet let at vippe op. Det er også forsynet me væskedyser hvor man bare sætter vandslangen til. Importør er MTD products Denmark. En mere fleksibel trailer fra Thule Hos Thule Trailers A/S har den nye 4000-serie erstattet den gamle Bravo-serie. Blandt det ny er en helt ny, multifunktionel sidekonstruktion og den store ramme hele vejen rundt inde i ladet. Der er indvendig surringsøjer så man kan køre med traileren uden sider på. En længere trækstang letter manøvreringen. Kuglekoblingshovedet kan desuden sænkes, og der kan kombineres frit med netsider og almindelige sider oven på hinanden. Et supermarked af Kubota-traktorer Kubota har et kæmpestort traktorprogram lige fra 30 til 130 hk og med variation i bl.a. dækmontering, pto, hydraulik. Der er et hav af kombinationer. Svenningsens stoler så meget på mærket at man nu givet to års garanti også til erhvervskunder hvor ét år ellers er standard. Traktorerne monteres med redskaber efter behov. På billedet er der frontmonteret en Stensballe-klipper med lift og hydraulik. Holdbart hollandsk inventar fra Falco Falco begyndte med cykelstativer, men frt hollandske firma har siden bredt sig ud over alt af byinventar og sælger i 12 lande. Nu står et dansk datterselskab for salget af bænke, borde, affaldsbeholdere, cykelstativer mv. Udendørs fitnessudstyr er også på vej. Bænken på billedet med det høje ryglæg er i Holland kåret som den bænk der er bedst at sidde på. Træet er hyppigt hårdt tropisk træ (og da FSC-certificeret), men kan også også være trykimprægnet lærk, fyr mv. I de typisk kraftige dimensionerses også rustfrit stål og granit. Den centrale Jernbjergvej var en befærdet gågade med stande på begge sider. På en del af strækningen - bl.a. den viste - består belægningen af Slotsgrus der igen viste sine gode egenskaber som toplag og som bærelag. En rigtig lastbil som er elektrisk Elbiler er ikke kun små varevogne og picpups. Det er og rigtige lastbiler. Bay Christensen kunne vise denne engelske Modec som har en lasteevne op til 2300 kg. Hele bilen vejer 5500 kg - elbiler er generelt tunge på grund af batterierne. Den 102 hk kraftige elmotor giver lastbilen en aktionsradius på op til 160 km og en topfart på de 80 km/t som lastbiler nu engang må køre med. Elbilen er trods afgiftsfritagelse stadig over dobbelt så dyr som en tilsvarende almindelig lastbil. GRØNT MILJØ 7/

22 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Ukrudtsbørsten på buskrydderen Ukrudtsbørsten Armigo monteres på buskrydderen. Den roterende børste er faktisk fire år gammel nu, men af uvisse årsager slår den først nu igennem, oplyser Enemark. På billedet er stålbørsten ubrugt, men så snart den tages i brug flosser den op. Som den skal. Børsten kan monteres på alle buskryddere, bare de er kraftige nok, dvs. med mindst 2,2 hk. Golfklipper med flytbare kopper Kop-klipper kalder Nellemann sin John Deere Terrain Cut. Rotorklipperens tre rotorer har hver sit eget skjold og kan forskydes indbyrdes. Det er f.eks. en fordel når man skal klippe tæt til bunkere og ikke vil køre for tæt på kanten. Som man kan forstå er maskinen bl.a. beregnet til golfbaner. Sammen klipper kopperne 157 cm i bredden. Den trehjulede og manøvredygtige klipperen har en 19 hk dieselmotor og klipper 157 cm. Der er også en større model med 36 hk og trehjulstræk. Stærkere elmotor på vekselstrøm HTF s lille el-ladvogn der er skræddersyet til kirkegårde, har fået en stærkere elmotor. Den kører nu på 24 volt vekselstrøm hvilket giver større effekt end jævnstrøm. Samtidig er motoren forsynet med magnetbremse der fungerer lige som når man sætter en benzinmotor i gear for at holde køretøjet bremset. Elmodellen yder som standard 3 kw. Entreprenører vil hellere have udgaven med benzinmotor som der er flere kræfter i. Laddet laster i alle tilfælde op til 500 kg. Birkholms nye sortbirk og rødbirk Birkholm Planteskolede levede op til sit navn og kunne vise to nye birkekloner. Det ene var sortbirken Betula nigra Heritage der har en kraftigt afskallende bark (billedet) der i farve varierer fra laksefarvet til brunt. Træet har en opret pyramidal til oval vækst med bredt ægformede blade der får stærke gule høstfarver. Det bliver op mod 15 meter højt og får en kronediameter på 7-8 meter. Den anden birkeklon var rødbirken Betula albo-sinensis Dascination der har nogenlunde samme slags vækstform og blade som sortbirkklonen, men træet bliver knapt så stort, op mod 10 meter og 5-7 meter i kronediameter. Tagvegetation i små elementer Tagvegetation er på vej frem. E. Lund-Andersens Planteskole kunne præsentere Mobiroof-systemet baseret på et element af polypropylen på 54 x 54 x 9 cm. Det er nederst fyldt med pimpsten. Efter et lag geotekstil ligger jordsubstratet (cirka 300 g/m 2 ) der er en blanding af lava og et organisk materiale. Elementet er forvegeteret med Sedum (stenurt), Album (hvid stenurt), Spurium (rød stenurt), Acre (bidenede stenurt), Hispanicum (bleg stenurt) og Mesembrianthemum cooperi. Elementet vejer kg/m 2, kg/m 2 i vandmættet stand. Systemet kan anvendes til fladt tag og op til 20% uden forholdsregler. Afhængig af tagtype skal der pålægges beskyttelsesfolie. Gaden skures ren med City Cleaner Gaden bliver ren med vand og børste, men det foregår meget maskinelt i Hako City Cleaner. Den har to vandtanke, 150 liter oven på motoren og 180 liter bagved kabinen. Vandet sprøjtes ud på den roterende børste hvorefter vandet svabes sammen bag børsten og suges op i tankene. Vandet genbruges indtil vandet er blevet for beskidt GRØNT MILJØ 7/2009

23 For fem år siden anlagde Peter terrasse med beton liser. Der er sket meget på de fem år. Nu ser terrassen sådan ud LÆG EN SMUK NY TERRASSE MED SANDSTEN RED SANDSTONE...og lad naturen levere råmaterialerne. En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning bliver bare kønnere og kønnere med årene. Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand fra PROMAQ og over ladebehandles med Stoneguard. Så er der spærret effektivt for ukrudt og algebegroning hver eneste sandstens lise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke og langtidsholdbare løsning til din have. Og de tåler både højtryksspuling, klor og saltspredning. GREY SANDSTONE KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER. RING GRØNT MILJØ 7/2009 Se vores hjemmeside eller ring for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2 23

24 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Ikke spor nyt, men meget gammelt En fagudstilling er i sagens natur nyhedsorienteret. Fagfolk forventes at kende gamle produkter som f.eks. de bornholmske natursten som derfor fører et diskret messeliv. Med mindre de præsenteres i ny sammenhæng som TR Granit gjorde med sin Ecostone-koncept. Ved hjælp af slidser i brostenen og skinner i gruset kan stenen gøres tyndere og lettere og lægningen meget hurtigere. Bortset fra det er vel ikke noget mere lækkert end en kuffert bornhomske stenprøver. Og en enkelt svensk! Greenklipper kører på diesel og el Græsklippere kan også være hybrider med både diesel- og elmotor. Sådan er i hvert fald John Deeres model 2500 E-D hybrid beregnet til greens. Man kører frem til stedet på dieselmotoren der samtidig driver en generator, men klipper med elmotoren. Så begrænses støjen når man klipper tæt ved f.eks. golflejligheder. Desuden sparer man brændstof og undgår at spilde hydraulikolie på green. Maskinen er i øvrigt en trehjulet cylinderklipper med tre led, to foran og en under maskinen. Den klipper 157 cm i bredden og er forsynet med opsamling i græskasser. Klipper søgræsset under vandet I bl.a. put-and-take-søer kan man komme ud for at skulle klippe søgræs under vand. Det kræver en speciel klipper, f.eks. den amerikanske undervandsklipper Lake Mower til kr. Det er en eldrevet fingerklipper med 122 cm klippebredde. Importør er H.A. Fog, Græsset afleveres smukt og velfordelt Zero-turn-klippernes grand old man er den brune Grasshopper hvis første model er fra Den nyeste model glimrer ved at kunne aflevere græsset velfordelt bag ved maskinen i stedet for at skyde en pølse ud i siden. Det opnås bl.a. ved at lade to ydre af de tre rotorer dreje i hver deres retning og ved at placere fødepladerne under skjoldet mere hensigtsmæssigt. Grasshopper findes i flere størrelser ( cm klippebredde) og varianter, både med klipperen foran og bagpå. Med frontmontering kan man også montere andre redskaber, og dem har importøren H.A. Fog faktisk en hel stribe af GRØNT MILJØ 7/2009

25 Ny kompakt Belos redskabsbærer Belos kunne præsentere sin ny redskabsbærer Trans Pro 3440, meget kompakt i forhold til storebroderen Belos 1500, men alligevel til det professionelle marked. Den drives af en 36 hk Kubota dieselmotor der driver alle fire hjul via hydrauliske hjulmotorer. Der er et bredt redskabsudvalg. Her er den forsynet med et nyt feje-sugeanlæg udviklet i samarbejde med Kärcher. Importør er GGP Danmark. Ret meget kraft til relativ få kroner Redskabsbæreren Vitra fås i tre udstyrsvarianter: Trend (mest udstyr), Classic og Economy. Til Economy-klassen hører den nye City Det er en model 2030 der har fået større motor på 37 hk. for kr. Godt med trækkraft for pengene. Generelt går kundernes ønsker mod mere og mere trækkraft fordi redskaberne kræver det, men de krymper sig når de ser prisen. Importør er H.C. Petersen. Kombinationen af lastbil og traktor Tyskland har en tradition for at kombinere traktoren og lastbilen. Unimog en er velkendt, men Fumo er et billigere alternativ Carrier. Af den danske importør Hako Danmark beskrives den som oplagt til vintertjeneste med kost foran og saltspreder bagpå, men den kan også monteres med ukrudtsbørster, hæk- og rabatklipper mv. Med sit firehjulstræk og sin 145 hk Iveco-motor er den terrængående og samtidig kvik på landevejen. Saltdoserne tastes ind og holdes De nye saltspredere fra Rauch er computerstyrede og meget mere præcise i deres dosering. Man indstiller doseringen i gram pr. m 2. Og den holder, også når saltekvipagen kører langsommere, f.eks. i et sving, fortæller importøren, MaskinhandlerIndkøbsringen. Sprederne er i princippet tilpassede gødningspredere hvor man skal bogføre og minimere gødningen. I saltsprederne er alt i plast og rustfrit stål. Andet holder ikke. Sprederne drives med pto eller hydraulik og kan alle indstilles fra1 til 8 meters arbejdsbredde. Kun rumindholdet varierer. El-pickup en laster 400 og kører 80 En Mega el-pickup til kr. Den laster 400 på laddet har en rækkevidde på cirka 80 km afhængig af læs mv. Dens rørcellebatterier lades op fra en almindelig stikkontakt. En anden model Worker af samme størrelse kører langsommere (30 km/t), men laster mere (1 ton). Træ-Gripperen afløser savbukken Med Træ-Gripperen kan man holde store stykker træ op til cirka 2,5 meter og Ø25 cm fast mens man saver det op til brænde. Man skal ikke flytte stammen ind i mellem og man får en god arbejdsstilling med motorsaven. Træ-Gripperen, der koster 4000 kr. blev vist af Biologisk Kakaoflis der kalder redskabet for den moderne savbuk. På standen sås også en sandpropper til sandsække. Redskabsbærer der kan køre rigtig stejlt Dagen inden Have & Landskab 09 kom de sidste verdenspatenter ind ad døren hos Jens Andersen hos Lynex der dermed lige nåede at kunne præsentere sin nye maskine. Det er grundlæggende en redskabsbærer på bælter med 250 heste og kan køre på grader skråninger. Den er individuelt affjedret og kan give sig ½ meter i hvert hjørne. Basismaskinen kan hæves hvis der køres i mose- eller vådområder og sænkes ned til 10 cm frihøjde for et lavt tyngdepunkt på skråninger. Kabinen bagpå kan tages af hvis der køres på skråning, og maskinen kan så styres ved fjernbetjening. I vådområder og lignende kan man også benytte den. Den fungerer desuden som flismaskine og er vist her med knuser, til f.eks. at køre på skråninger ved motorveje og køre og knuse småtræer til barkflis. GRØNT MILJØ 7/

26 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Damp kan bruges i stedet for brænder Man må ikke brænde ukrudt tættere end 1 meter på huse, og Slots- og Ejendomsstyrelsen har sagt nej til gasbrænding af ukrudt nær deres bygninger. Derfor har MS Teknik mærket en del efterspørgsel på dampsystemet. Den har som vist en basisenhed der her bare står på græsset, men som kan transporteres på ladet eller med en redskabsbærer. Den indeholder 150 liter vand, og herfra går en op til 30 meter lang slange ud til en skærm man fører hen over det ukrudt der skal dampes. Skærmen kan laves i et utal af udforminger og man kan køre helt op ad en buskbomhæk uden at påvirke den. Skærmen her skubbes pr. håndkraft og med bæresele, men den kan også leveres til frontmontering på en traktor. Green Line udvidet med vertikalskærer ParkLands Green Line-koncpet med kombineret redskab og vogn er igenudvidet. Denne gang med en vertikalskærer der monteres på den eksisterende ækvipages ramme og drives af traktorens pto. Til konceptet hører også slagleklipper med højtip (det oprindelige grønthøster-princip), komposter og flishugger. Man kan skifte redskabsdel, men ikke som et lyn. Traktoren skal have mindst 20 hk. Med en større vogn kræves 45 hk. Festlige former fra Århus festuge Outsiders skulpturelle lege- og siddefigurer i voldsomme pangfarver var oprindelig lavet til Århus Festuge for to år siden, men takket være den store opmærksomhed de fik, er møblerne nu sat i produktion. De fleste er fremstillet af polyetylen, men enkelte (herunder den hvide bagved) er af glasfiber. Nogle figurer danner et system der kan bygges sammen på forskellige måder, ligesom der er typer man stå ved som et bord. Figurerne kan stabiliseres ved at fylde vand og sand i dem. Grusafretter sat på på en sækkevogn Mere kompliceret behøver det ikke at være. Tomsø fik kunstigt knæ og måtte finde en anden måde at trække af på. Løsningen blev denne grusafretter der simpelt hen monteres på en sækkevogn med vingemøtrikker. Man kan bruge en standard aluminimum-retskinne eller man man man få en specialbukket retskinne i stål eller rustfrit stål. Man lægger vægte i sækkevogne efter behov. Nyt i vedligehold til kunstgræs Kunstgræs og kunstgræspleje er blevet et nyt stort maskinområde. Lindholm Maskiner viste udbuddet fra engelske Redixim Charterhouse. Den nye Eleminato kan minde om en gammel roeoptager. Den tager man i brug når en kunstgræsbane skal omlægges, og gummigranulatet skal op. Roterende børster trækker materialet op på transportbåndet. Verti-comb Verti-groom Den ny strigle Verti-groom har fået mere fjedrende og kraftige tænder så den bedre kan løsne granulatet end de gamle strigler med tyndere tænder. Den nye Verti-comb er et kombinationsredskab. Først løsner en strigle granulatet. Så børstes det jævnt. Sidst følger en kraftig magnet der samler metal op, ikke mindst hårnåle GRØNT MILJØ 7/2009

27 Goupil el-lastbil der laster 700 kg Det danske marked for el-biler er endelig kommet i gang. Et af mærkerne er den lille lastbil Goupil som importeres af svenske Nomaco - som er opkøbt af Svenningsens. Bilen laster op til 700 kg, kører 33 km/t og har en rækkevidden på km. Den koster kr., men regner man driften med, er elbilen meget billigere end en tilsvarende vogn med dieseldrift, oplyser Svenningsens. Batterierne er fortsat de velkendte rørcellebatterier. Danmarks billigste bil er en ATV Danmarks billigste bil, lokker Helms TMT-centret kr. i vejklar stand. Ok, det er trods alt en ATV, Arctic Cat, men den skal indregistreres som bil. Derfor er der paradoksalt nok ikke krav om at bruge hjelm. ATV en har firhjulstræk, 20 hk benzinmotor. Den har trækkrog og kan monteres med sprøjte, sneskraber og lift og et spil der kan trække 1500 kg. På større dieseldrevne modeller kan der også monteres lad. Syv slags Job-Mann redskabsbærere Job-Mann hedder den knækstyrede redskabsbærer som IH Maskiner viser frem. Føreren sidder dog tilbage på motorkassen og højere end på den type redskabsbærere hvor føreren sidder i den forreste enhed. Det er et dansk firma der står bag udviklingen af maskinen som bl.a. har Sauer- Danfoss hydraulik og Perkinsmotor. Der er syv modeller fra 27 til 48 hk at vælge imellem og alle mulige redskaber, også til græs, alle hydraulisk drevet. Den orientalske tjørn fra Anatolien Crataegus orientalis, orientalsk tjørn, har Joel Klerks Planteskole produceret under artsnavnet i 20 år, men reelt er det en klon. Den har nu fået sit eget navn Anatolia efter den anatolske højslette. Den er et lille træ eller en kraftig busk med hvidfiltede, næsten lysende blade. Blomsten er rent hvid og duftende. Frugten er op til 2-3 cm stor, rund, orange og lysende i det sene efterår. Planten anføres som hårdfør og tørketolerant. Den trives på de fleste jordtyper, dog ikke fugtig bund. Inventar- og udstyrsområdet lå som en lille landsby mellem skoven og skolekomplekset. Plader på stierne viste sig heldigvis at være unødvendige. GRØNT MILJØ 7/

28 SET & HØRT PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Der var mulighed for selv at afprøve en del af de mange maskiner på Have & Landskab 09. Her er det Bente Beck fra Vej- og Parkafdelingen i Aabenraa Kommune der foran kollegaerne giver den gas i en Farmer Truck fra HTF A/S på det store maskinområde. Modulsten og fliser fra Wewers Wewer, der har har lavet betonsten siden firmaet overtog Unicons belægningsafdeling, viste bl.a. sin modulstenserie på basis af målet 10x10 cm., herunder llængder på 20 og 30 cm, affasede og skarpkantede og flere farver. Endvidere kunne man se sandfarvede 40x40 cm fliser udført i tolagsbeton med en mere lukket overflade. Den fås også i lysgrå, betongrå og mørkegrå. Betonoverfladen kan imprægneres med en substans af silaner der gør overfladen smudsafvisende. Det skulle holde i op til 5 år med det slid der er i en indkørsel. Teknologisk Institut har testet. ww.wewers.dk Højpoleret rustfrit stål fra Metalco Tremmer af højpoleret rustfrit stål kendetegner denne vandalsikre bænk fra den italienske producent af byrumsinventar, Metalco. Den er behagelig og slet ikke kold at sidde på, og så tørrer den hurtigt efter regn. Metalcos sortiment - herunder affaldskurven bagved - forhandles af Mastellone Projekt. Jo, gruset var der nu alligevel Ingen udstiller grus på Have & Landskab 09, kunne man læse i Grønt mijøs udstillingsnummer. Det kom ikke helt til at passe, for Skov & Landskab tog endnu en gang det Slotsgrus med som dman har været med til at udvikle. Med god grund. Det har veldokumenterede og gode egenskaber både som toplag og bærelag. 28 GRØNT MILJØ 7/2009

29 Maskinfirma har også haveinventar Hos Stenderup A/S kan det godt mærkes at anlægsgartnere og entreprenører har fået sværere ved at låne hos bankerne, så de har valgt at tænke nyt. Derfor er butikken i Dalmose blevet udvidet med et butiksområde og et haveareal, og der bliver nu solgt dekorativt haveinventar. F.eks. terrassefigurer som dette yppige kærestepar lavet i Indien. En lille muskuløs multimaskine Multimaskinen Rotair er både læsser, graver og dumper. Og meget mere. Den kan komme til næste overalt og kan køre overalt, sågar på trapper. Motorkraften er hele 24 hk for den lille maskine som føres gående. Det er for at få et stort olietryk (35 liter olie pr. minut). Det er nødvendigt for at få kraft nok til bl.a. de hydraulikhamre som maskinen også kan Fjernstyret klipper op til 58 grader Skal man klippe græs på meget stejle arealer - eller på flade arealer hvor man bare ikke kan komme til - er Timans fjernstyrede slagleklipper en mulighed. På sine bælter, der er ophængt uafhængigt af hinanden, kan den kravle op ad indtil 58 grader stejle skråningen. Derover slår klipperen selv fra. Maskinen, der har 75 cm klippebredde, stopper også selv hvis der kører en maskine på samme frekvens i området. Fjernstyringens rækkevidde 300 meter - hvis man ellers har brug for det. ww.timan.dk. drive. Man kan også montere redskaber til bl.a. gravning, læsning og stubfræsning. importøren er IH Maskiner, Under laddet ligger brandselscellen og elmotoren. Motorer der drives af brint og metanol Er fremtiden drivkraft elmotorer der drives af brændselsceller der drives af brint der fremstilles af vindmøller? Ja, meget muligt, men endnu er konceptet på eksperimentalstadiet. GMR kunne dog vise en Stama-truck med brintflasker og brændselscelle. Fra GMR tror man i første omgang mere på en løsning hvor metanol driver brændselscellen. En sådan model er næsten klar, og der er solgt fire på forhånd. GMR kunne også vise en ny Stama-truck som grå demomodel. Ny motor og transmission, servostyring og en bremse der udløses når man rejser fra sædet. Brintflasker. Rørcellebatterier. Større segmenter letter skæringen Med en god klinge til vinkelsliberen og skæremaskinen går skæringen hurtigere og det støjer mindre. Godt for arbejdsmiljøet. Sådan er det med Brdr. Dahls klinge fra Saint Gobain, Brdr. Dahls ejer. Klingens skærende dele, segmenterne, er simpelt hen større. Det gør også klingen stærkere - og 30% dyrere. Så er det slut, kammerat! Efter lang tids sol lukkede og slukkede Have & Landskab med en mild byge. Her slæber en ansat fra KW- Plan ApS afsted med deres mannequin der tydeligvis er hårdt prøvet efter en lang udstilling. GRØNT MILJØ 7/

30 Den nye nationalpark på Mols Af Lars Thorsen Vi er alle vokset op med en viden om den danske natur, indledte Hendes Majestæt Dronning Magrethe II sin tale ved indvielsen af Nationalpark Mols Bjerge den 29. august 2009 og fortsatte: Men hvor mange af os får egentlig ofte lejlighed til at komme ud i den og nyde den som den burde være? Naturen som den burde være er under pres for tiden, men ingen kan tage skønheden fra Mols Bjerge der nu har fået status af nationalpark. Den strækker sig over et areal på omkring 180 km 2 og er et af landets mest varierede og kuperede områder. De besøgende i terrænet kan både støde på mose, hede, græsningsarealer, strandenge og skove og traske helt op på Agri Baunehøj der titter 137 meter op over landskabet. Herfra kan man på en klar dag se både Ebeltoft, Århus og Samsø. En del af området består af eksisterende Natura 2000-arealer, mens de øvrige arealer er blevet opdelt i tre forskellige zoner af naturbeskyttelse. Mols Bjerge blev skabt i den sidste istid da store istunger skubbede sten og sand foran sig. Istungerne blev til Ebeltoft og Kalø Vig, og stenene og sandet blev til Mols Bjerge. Også Stubbe Sø er en del af parken, og den var engang en del af en fjord, men blev til en sø da landskabet hævede sig rundt omkring den. Stubbe Sø er i dag den største i Djursland. Et af nationalparkens mest seværdige steder er Jernhatten. Jernhatten er et 49 meter højt udsigtspunkt der består af særligt hårdt mergelagtigt ler som havet ikke har haft held til at nedbryde. På det seje højdedrag gror mange plantearter der skaber en steppepræget bevoksning som ellers egentlig hører hjemme i Sydøsteuropa. Det skyldes den sparsomme nedbør, og at solen rammer bakken i den helt rigtige vinkel. På bakkens overside kan man sammen med bøgeskoven f.eks. finde blå anemone, vedbend og abild og i østenden et overdrev hvor der om foråret vokser massevis af hulkravet kodriver. Det er næsten et år siden den første nationalpark åbnede i Thy i De næste områder der står i kø for at blive nationalparker i løbet af de kommende år, er Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. KILDER Foto: Skov- og Naturstyrelsen. Den danske natur er ikke en vild natur. Den er en meget menneskeskabt natur, fastslog landets dronning, men visse steder er det lige før, man glemmer at Danmark er blevet kaldt landmændenes pløjemark. Et af disse steder er Mols Bjerge. Øen Hjelm ligger i nationalparkens sydøstlige hjørne 10 km fra Ebeltoft og er en såkaldt moræneknold. Øen er mest kendt for sin historie, da det var her Marsk Stig slog sig ned, efter han var blevet dømt fredløs efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. 30 GRØNT MILJØ 7/2009

31 Luk landbruget ind i byen Göteborgs projekt stadsjord viser at byens grønne områder ikke behøver at være ens Der er mange måder at udforme byens parker og grønne områder på. I Göteborg-bydelene Högsbro og Bergsjön har man gennem projektet Stadsjord fundet en helt ny anvendelsesform. Man bruger simpelthen et areal bag den lokale kirke som landbrugsjord, hvor de lokale beboere står for driften. Vi har jo forvandlet et dødt område. Tidligere var det bare et grønt areal som så mange andre der blev brugt til hundetoilet, og ingen har brokket sig over den nye anvendelse. Ikke engang hundeejerne, og nu kommer der alt fra børnehavebørn til kærestepar og pensionister, fortæller Niklas Wennberg til fagbladet Utemiljö. Niklas er projektleder på Stadsjord som har til formål at fremme fællesdyrkning og fællesskabet i områderne. Et af hovedformålene med Nye idéer til byens grønne områder. Her vander projektleder Niklas Wennberg de tre grise som er blevet en attraktion blandt beboerne i Högsbo. Foto: Florence Oppenheim. projektet er nemlig integration hvor forskellige kulturer kan mødes og få fingrene beskidte sammen. Skulle de have problemer med rigtigt at komme i dybden, har Niklas Wennberg også skaffet tre grise til at rode jorden op inden dyrkningen. De er nogle glade grise der ikke skal spises. De hedder Vovvan, Måla og Sötnos, hvilket sikkert giver mening på svensk. Det er de første grise i byen siden 2. verdenskrig, men det har fungeret virkelig godt. På seks måneder har vi ikke fået en eneste klage. Tværtimod har mange beboere engageret sig og hjælper med at made grisene, siger Wennberg. Også højere oppe i hierarkiet er der blevet lagt mærke til projektet med at flytte den landbrugslignende dyrkning ind på kommunens arealer, og stadsgartneren i Göteborg, Helena Bjarnegård, er glad for Stadsjord : Det er interessant både som integrationsprojekt og ved at vise alternative anvendelsesmuligheder af byens grønne områder. Jeg synes, at det er et innovativt, godt og sjovt projekt, siger Helena Bjarnegård til Utemiljö. Den forvandlede park er under beboernes supervision, og den består af en snes køkkenhaver som beboerne selv holder styr på og som fordeles ved hjælp af et køsystem. Der er dog stadig visse forhindringer i vejen før stadsjord kan brede sig til andre byer hvilket er planen. Restauranter må nemlig ikke købe grønt dyrket på kommunens jord, og så bliver udbyttet kun til fordeling blandt fællesdyrkerne selv. lt KILDE Daniel Svensson (2009): Stadsjord - ett projekt för integration. Utemiljö 5/09. Flere end solgt i Tyskland! Effektiv til alle årstider 100 forskellige redskaber til sommer/vinter Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk Kabine med god komfort og aircondition Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder Fuld hydrostatisk. ABS skivebremser på alle hjul Frontlift med nemt redskabsskifte Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton Trailer max 3,5 tons totalvægt 3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar Vi sammensætter bilen efter dit behov! Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. Multicar Fumo med vandingsanlæg. Multicar Fumo med armklipper. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 7/

32 Storm i det sydfynske øhav Der er to anlægsgartnere på Ærø, men de holder sig i hver sin ende. Grønt Miljø har besøgt den sydligste. Han hedder John Storm og har blandt andet været ølkusk i Roskilde, sælger i Nordatlantens øhav, ulovlig cykelfabriksarbejder i Schweiz, sportsbutiksejer i Thy og er nu - endelig - anlægsgartner på Ærø Tekst og foto: Lars Thorsen Bag John Storms 1700-tals gård i Ærøskøbing blomstrer den have han selv har fyldt til randen med liv. Ved hans ben ses boxeren Maja der er så selskabelig at den helst sover oven på ens fødder. 32 GRØNT MILJØ 7/2009

33 Det tog næsten et helt liv, men endelig er John Storm ankommet. Til sin sydhavsø hvor mandlerne, fignerne og oliventræerne trives på grund af det milde klima. Øen, hvor man fra toppen af Olde Bakke kan se Fyns istidslandskab mod nord og hele vejen til indsejlingen til Kieler Kanalen i Tyskland mod syd. Sydhavsøen Ærø. Netop den vældige udsigt fra Ærø ud over det øplettede hav under den høje himmel var grunden til at John Storm endte med at kaste anker på Ærø. Forklaringen er at hans moster var gift med en schweizisk mand, og da de havde boet i Schweiz i 20 år midt blandt Europas bjerge uden en bølge i hundrede miles omkreds, fik hun overtalt ham til at flytte til Danmark for at udleve et liv sammen. Det accepterede den schweiziske onkel på én betingelse. Han ville bo på en lille ø. Han måtte se havet. De to købte en nedlagt mølle på Ærø, men nu skal den slags jo restaureres, så de ringede til John der kom stormende. Nøj, her er godt nok skønt, tænkte John Storm mens han gik rundt og arbejde på møllen i Og så flyttede han til Ærøskøbing. Plads til skønheden igen I dag er John manden i énmandsvirksomheden Ærø Anlægsgartner som han overtog i august Dengang gik det en del bedre, men han har været nødt til at lade to tidligere ansatte tage andet arbejde, for der er ikke meget at lave. Mildest talt sker der faktisk ingenting. Jeg har et par belægninger der skal rettes op, og en enkelt græsplæne der skal laves, men derefter har jeg ingenting, og telefonen er helt død, fortæller John Storm der altså gerne vil have at der bliver skruet lidt op for blusset, men ikke så meget som i de sidste år. Jeg kan jo kun tale for mig selv, men der har været så meget fart på at der sgu var noget som gik tabt et sted hen af vejen. Jeg læste om en der mente at krisen ville give plads til skønheden igen, og det tror jeg er rigtigt. Man er mindre kreativ når arbejdet buldrer ned over én. Og det er jo trist hvis det hele bare bliver et job. Og det virker forkert at tage arbejdsglæden fra en mand, der med et vejrbidt smil siger: De kan løbe med min kone, og de kan sætte sig på min madpakke, og de kan vælte min bajer, men glæden ved at arbejde kan de sgu ikke tage fra mig. Storm frelste København Det er svært at undlade at bemærke John Storms markante efternavn som absolut ikke er resultatet af et besøg hos numerologen. Der er derimod en ægte historie bag navnet som alle os -sen er må misunde. I vinteren 1659 havde København ligget under belejring i et halvt år af den svenske hær. De gulblå horder var kommet over de tilfrosne farvande i isvinteren året inden og gjorde sig klar til stormen mens Københavns indbyggere kæmpede for at holde voldgravene isfri og gøre hovedstaden så uindtagelig som mulig. Efter et afledningsangreb dagen før kom det altafgørende svenske angreb midt i snestormen den februar. De forcerede voldgravene med stormstiger, men kom kun over ved den gade der siden fik navnet Stormgade. Da Kong Karl-Gustav indså det truende nederlag, vendte han skytset mod Østerport, men her nåede kun fire svenske soldater til voldens top. Resten endte deres dage i voldgravens dyb eller på de sønderskudte skråninger. I alt mistede omkring svenske soldater og kun cirka 100 danskere livet den nat. Da røgen var lettet, blev der uddelt hædersmedaljer, og to særligt modige borgerkaptajner fik lov til fremover at kalde sig Storm. Det er den ene af disse to slægter som John stammer fra. Livslangt sidespor Det har ganske givet intet at gøre med kampen i den vinternat for 350 år siden, men John Storm har altid vidst at han var skabt til at arbejde udendørs. Når han gik ture i det fri, opdagede han altid dobbelt så mange spurve og frøer og planter og troldetræer som alle de andre, og da han var 6-7 år, tilbød hans morfar ham at lave havearbejde i anlægget rundt om Roskilde Andelsvaskeri som morfaren ejede. Lille John gik rundt og overvejede lønforhandlingen og besluttede sig for at kræve 25 øre i timen. Det kunne man jo både få isvafler og alt muligt for i slutningen af 1950 erne, så da morfaren tilbød ham 5 kroner i timen, røg John op igennem taget og direkte ud i haven for at arbejde. Han har altså altid vidst at han skulle arbejde udenfor. Men så glemte han det igen. Gennem årene har Roskildedrengen derfor haft det ene job efter det andet, som telefonsælger og som ølkusk i Roskilde. Som opvasker på en vingård i Schweiz i tiden omkring Berlinmurens fald hvor han også arbejdede uden visum på en cykelfabrik med frygten for fremmedpolitiet hængende over hovedet. Og inden alt det tog han en handelsuddannelse i en sportsbutik og har også haft sin egen fiskeri- og campingbutik i Thy. Nej, der er ikke meget system over John Storms karriereforløb. Faktisk skal man lede længe efter en mand der har arbejdet inden for flere professioner. Så mange at man alt efter temperament kan kalde ham flyvsk, ubeslutsom eller eventyrlysten. Eller som han selv siger: I gamle dage ville man nok kalde mig rodløs, men nu om dage er jeg jo bare alsidig. Men man kan også sige at han blot glemte at hans drøm var at arbejde i det fri. For den Fordi Ærø er omgivet af hav bliver vinteren sjældent særlig hård. Derfor mere sydlandske arter så som nektarin, oliven, mandel og - som her - fignetræer klarer sig fint. De sjældne gange, hvor havet fryser til, bliver det til gengæld ustyrligt koldt til langt ud på foråret. GRØNT MILJØ 7/

34 livslange jagt efter noget fornuftigt at lave sluttede da John Storm endelig blev ansat hos Ulrik Christiansen og Ærø Blomster og Havecenter som det hed dengang i Så var jeg ligesom kommet hjem igen. Det kunne jeg mærke. Jeg har altid haft en samhørighed med naturen nu er vi der sgu. Det tænkte jeg virkelig. Johns drøm røg i svinget Lige efter folkeskolen var der dog ingen slinger i valsen. John fulgte sin drøm og startede i gartnerlære. Jeg gik ud af realen fordi jeg bare ville sidde sammen med roserne og købe mig en pibe, og så skulle jeg sidde og klippe i dem, fortæller John. Drømmen levede desværre ikke op til virkeligheden, for han begyndte i gartnerlære på en stor engrosplanteskole hvor de ikke lavede andet end at sætte stiklinger i sand. Vi lavede ikke andet, vi var lærlinge og billig arbejdskraft, og vi var ikke på skole. Vi lærte intet. Om vinteren pakkede vi roser med plastik og spagnum rundt om rødderne, og så var de så klar til at blive sendt når de skulle sælges. Dengang var systemet skruet sådan sammen at man skulle have to år på to forskellige virksomheder før skoleforløbet, så efter det første, uinspirerende år på engrosplanteskolen havnede John på en lille detailplanteskole uden for Roskilde hos en lille, vindtør alkoholiker. Når det var godt vejr, sagde han: Det er lige vejr til at drikke øl, og når det var dårligt vejr, sagde han: Det er kun vejr til at drikke øl, erindrer John. Og selv da mester røg på antabus, kunne han ikke lade bajerne stå, og så blev han så syg at han var væk fra planteskolen i ugevis. Så skulle jeg passe planteskolen. Han var for syg til at sætte mig til noget, og noget skulle jeg jo lave, så i de sidste 14 dage lavede jeg Her ses pikstensbelægningen i en af de smalle gyder. Stenene er båret ind fra de omliggende marker og sat på spidsen hvis det skulle være lidt finere at gå på. Ellers er knoldebro også meget udbredt over hele Ærø. ikke andet end at klippe tujahæk med håndsaks. Duften af thuja kan jeg til ukendelighed nu. Det var dråben, og John smed planterne i glemmebogen og kastede sig ud i en næsten 30-årig jagt på noget fornuftigt at lave. En jagt der først sluttede da han trak i arbejdsbukserne hos Ærø Blomster og Havecenter. Nu er han så engageret i sit arbejde at han kom til at klippe sit overskæg af 14 dage inden Grønt Miljø kiggede forbi. Han havde stået og barberet stubbene omkring sit overskæg da han pludselig kom på en god idé til beplantningen i et espalier han skulle lave i et skyggefuldt hjørne. Således fortabt i sine tanker kørte han trimmeren lige gennem halvdelen af sit schnurrbart. Så måtte resten også ryge. Turisterne skriger Det er det værste der er hændt John her på Ærø hvor der er så svimlende fredeligt at alle døre er ulåste, for hvis der nogensinde skulle blive stjålet en bil eller begået indbrud, ringer man bare til færgen. Så snupper de skurkene dér. Én gang var der bankrøveri i Marstal. Men banditten blev anholdt på bankens dørtrin, hvor han sad og talte pengene. Han har nok ikke været helt rask oven i hovedet, gætter John Storm. Noget af det mest dramatiske kan være selve overfarten til øen. De to færger til Ærø sejler til henholdsvis Marstal og Ærøskøbing og hedder Marstal og Ærøskøbing, så med undtagelse af bemeldte bankrøver burde de fleste kunne finde den rigtige færge. Begge færger er 49,5 meter lange, for hvis de var 50 meter, skulle de have en ekstra matros ombord. Den slags koster desværre penge, for man tænker at personalet måske godt kunne bruge lidt ekstra hjælp nogle gang, når man hører Johns historier. I sidste uge var det et rigtigt stormvejr, og alting skvattede på gulvet ude i kabyssen, men det vænner man sig til, selv om man blev lidt søsyg i starten. Der er jo ikke så mange steder i Danmark, hvor man sejler til nu om dage, så lige så snart der kommer noget søgang, sidder turisterne og skriger lige op i luften og flere brækker sig, men det går jo. Komik med biler Selv om Ærøboerne måske er søvante, er der også ting der kan slå dem ud af kurs. For 6-7 år siden blev der eksempelvis lavet en omfartsvej og to rundkørsler uden for byen. Det kunne folk jo ikke finde ud af i starten. De kørte forkert, de kørte venstre om, og man kunne se folk køre forvirret rundt flere gange. Man skulle tro at det var løgn, men der er stadig flere af de gamle der aldrig har været nogen steder bortset fra Svendborg. Og da amtsborgmesteren dengang skulle indvie byggeriet, havde et vittigt hoved sat skilte op ved rundkørslerne, hvor der stod max 15 omgange, fortæller John. Apropos biler bliver man også nødt til at nævne Johns egen firmabil der var en del af den pakke han overtog da han købte anlægsgartnerdelen af Ærø Blomster og Havecenter i Bilen er en Rexton fra Ssang Yong Motors. Den er helt tosset, fastslår John, men han har desværre stadig et halvt år tilbage på leasingkontrakten på den mystiske bil som allerede har kostet ham over i reparationer. Udlært bliver man aldrig Selv om John er 51 i dag, har han aldrig fået taget sin anlægsgartneruddannelse færdig. Da han startede hos Ulrik Christiansen og endelig fandt ud af at han havde fundet sin levevej, insisterede han derfor på at uddanne sig løbende med AMU-kurser, og sidste efterår manglede han kun to kurser, før han kunne tage svendebrevet. Det var endda to af de lette kurser - sprøjtecertifikatet og et om jord og græs - men han havde for travlt sidste år, og nu er uddannelsen blevet udvidet med otte ekstra uger som John så også mangler. Men nu er jeg bare blevet så pissestædig at det er lige meget om jeg så bliver halvfjerds. Jeg skal have det svendebrev om jeg så skal tage svendeprøven med stok. Det drejer sig om mere end bare et diplom på væggen, for 34 GRØNT MILJØ 7/2009

35 Gyderne mellem de ældste huse i Ærøskøbing er så smalle at der ikke engang er plads til at en minigraver kan komme om i baggårdene. Hvis der ikke er nogen vej udenom, må John Storm benytte sig af luftvejen. kunderne spørger tit om han er udlært anlægsgartner hvortil hans svar indtil nu har været at helt udlært bliver man jo aldrig. Derfor glæder han sig til han bare kan svare ja. Eksperimenternes gæld Ud over at John (forhåbentligt) snart bliver udlært, er der heller ikke lang tid til at han er gældsfri. Endelig. Johns fiskeriog campingbutik i Thy, Storm Sport, gik ned med et brag midt i 1980 erne da hovedvejen blev ført uden om landsbyen Snedsted, hvor John af uransagelige årsager havde placeret sin forretning. Gælden fra det eventyr betalte han af på i 12 år. Og nogle år efter han kom til Ærø i 1994 for at bygget sin moster og onkels mølle færdig, blev han forpagter af Ærø Vandrehjem. Et mastodontprojekt som indebar overnatninger og servering af varme måltider i løbet af en sæson til utallige klasser af skolebørn der måtte bespises i skiftehold. Vandrehjemmet var åbent mellem klokken 6 og 22 med en fire timers lukkeperiode fra 12-16, hvor alle 27 værelser blev gjort rent af John og én hjælper. Jeg måtte simpelthen knokle så galt for at holde lønudgifterne nede. Der var fuld skrue i fire år, siger John, der til sidste ikke kunne holde hverken fysisk eller psykisk til arbejdspresset. Økonomisk kunne han heller ikke klare det, for vandrehjemmet var et mareridt at vedligeholde. Oliefyret var fra 1956, og når vinteren kom, kunne man ikke bare varme op i forpagterboligen, næh, man måtte fyre op i hele det utætte vandrehjem. På den måde bruger man liter olie på tre uger, og John endte med en gæld på da han sagde farvel og tak. Den gæld har han snart betalt af, men den betød til gengæld at banken ikke ville give ham kassekredit, Her er baggården som John fik slæbt minigraveren over taget til. Der havde stået et elmetræ der var bukket under i elmesygen, og ukrudtet stod en meter højt, men da John smed det hele ud opdagede han stenene der ses i til belægningen af knoldebro. Overalt i baggårdene støder han også på syldsten der har været brugt som fundament i mange bygninger. GRØNT MILJØ 7/

36 da han blev selvstændig som Ærø Anlægsgartner i Men det var jo det jeg var nødt til at lave, og så er det et temperamentsspørgsmål, om du klarer det. Altså hvis du er ude at sejle og skvatter i vandet, er det et temperamentsspørgsmål om du går ned eller begynder at svømme i en hulens fart. Så det var det, jeg gjorde. Fårehyrderne i atlanten Det er jo en fordel at kunne svømme når man bor på en ø, men det er sandelig også en god idé når man sejler omkring i farvandet fra Færøerne og op i den grønlandske skærgård langs de golde kyster for at sælge store mængder forholdsvis ubrugeligt lort. Jeg havde Grønland og Færøerne som territorium da jeg arbejde for et grossistfirma, som solgte alt med logo på. Og det er ikke en gang løgn, du kunne få alt fra kuglepenne til varmluftsballoner med tryk på. John farede omkring tre uger ad gangen i Nordatlanten i starten af 1990 erne. For dem der prøver at følge med, var det i tiden efter hans år i Schweiz og inden møllen på Ærø trak ham til Sydhavet under maven på Fyn. Det blev til utallige drukture med bl.a. grønlandske kommunefolk der købte hvad som helst John trak op af tasken og sagde nu skal vi rigtigt være fulde. Der er jo nogle historier om deres borgmestre. Man hører at der kan gå lidt druk i den, og det er jo bestemt ikke overdrevet. Det er også meget sjovt i starten, men på sigt bliver det også trist, fortæller John der tit henvendte sig til sine kunder for at høre om de virkelig ville have de hatte med kommunens logo eller lignende uhyrligheder som de i festligt lag havde skrevet under på at købe natten forinden. Han havde også fårehyrderne som kunder. De kom sejlende fra de små, forblæste øer i deres både når det var rygtedes at John Storm var klar med ordrebogen på hotellet. Så købte fårehyrderne alt muligt de ikke havde brug for. Til sidst blev det for meget. Det er selvfølgelig isoleret deroppe, isoleret om noget er, og det er et sted med et vejr, en omskiftelighed, og en barsk, barsk natur. Det er også utroligt smukt, og det var en god tid, men jeg kunne ikke blive ved med at proppe et eller andet ned i halsen på folk, at opfinde et behov som de ikke vidste at de havde fordi jeg skullle komme hjem med en ordre. Dræsinebanden I dag bor John sammen med sin hustru Lisbeth der var ved hans side gennem de kolde nætter på Ærø Vandrehjem hvor hendes sønner, Lasse og Søren, også var med. Lasse er 29 og møbelsnedker, mens Søren på 19 går i gymnasiet, og ingen af dem har tænkt sig at overtage det halve monopol John Storm har på anlægsgartnerarbejdet på Ærø. I princippet arbejder jeg på hele øen, men vi kommer ikke oppe på Søbysiden, for der er en anlægsgartner deroppe. Og hvis der er nogen som er lokalpatrioter, så er det Søbyfolkene. Men fra Ærøskøbing og længere mod syd er det faktisk kun mig der kommer. Til gengæld kigger et væld af danselystne gæster tit forbi Johns hjem i Ærøskøbing, for huset ligger væg til væg med Dræsinebandens faste spillested. Det er dog ikke belastende men kun hyggeligt, forsikrer han om de danskpoppede musikanter. Den varme, disede Sankt Hansdag på Ærø lakker mod enden, og vi kører ned for at vente på færgen med udsigt til Drejø lige ud for Ærøskøbings mole. På den lokale dialekt udtales Drejø noget i retning af Dåjer, og her har John tit gået ture under det fantastiske fugleliv og fulgt strømrenden der går rundt om øen. Hvis man kan finde renden, er der noget sindssygt godt havørredfiskeri, og der har Søren og mig plukket mange af de helt store ude fra pynten, forklarer han. Da John Storm går med for at give hånd ved broen til færgen, efterlader han bilens døre og vinduer pivåbne. Der er ikke længere nogen fare på færde i Johns stormfulde liv. Han er hjemme. Den vældige udsigt fra Ærø ud over det øplettede hav under den høje himmel var grunden til at John Storm endte med at kaste anker på Ærø 36 GRØNT MILJØ 7/2009

37 Genforskere går Carl von Linné i bedene I haverne omkring den banebrydende botaniker, læge og zoolog Carl von Linnés ejendom i Hammarby i Sverige vokser en stor mængde planter som ingen rigtig ved hvor stammer fra. Det kunne jo være spændende hvis de var sat i jorden af Linné selv - eller Linnæus som hans navn blev efter han blev adlet i 1757, blandt andet for at have grundlagt den moderne systematik som grupperer planter og dyr. Nu vil forskere fra Universitetet i Uppsala kunne opklare om det er naturen selv eller en af naturvidenskabens største skikkelser der er ophav til frodigheden omkring Linnés gamle gårde 9 kilometer sydøst for Uppsala. De har nemlig haft succes med at udtrække lange strenge komplet DNA fra tørret plantemateriale som Linnés assistent Adam Afzelius pressede i 1700-tallet. Det ville være sjovt hvis vi kan bevise at det gamle materiale er genetisk identisk med planterne der nu vokser i Hammerby, siger Professor Katarina Andreasen i en pressemeddelelse. KILDE. Pressemeddelelsen Unique study isolates DNA from Linnaeus botanical collections fra Uppsala Universitet 28. august, GRØNT MILJØ 7/

38 DEN GRØNNE KLUMME Urbane nationalparker kan sikre de grønne områder i byerne Af Kjell Nilsson Der er pres på de grønne områder i byen, og der bliver ofte hugget en hæl og klippet en tå. I Sverige og frem for alt i Finland har man med succes indført et nyt og dynamisk fredningsinstrument - urbane nationalparker - hvor staten og kommunerne spiller sammen for at bevare og udvikle den grønne infrastruktur. Spørgsmålet er om vi ikke kan lære noget af deres erfaringer, for meget tyder på at den danske lovgivning hvad angår beskyttelse af grønne områder i byen, er for svag. Der er i dag to muligheder for at frede grønne områder i byen. Den ene er Naturbeskyttelsesloven, men den har primært til formål at beskytte natur og kultur uden for bygrænsen. Den anden mulighed er Bygningsfredningsloven. Det forudsætter imidlertid at det grønne område ligger i tilslutning til en bevaringsværdig bygning. Kommunerne har planloven som redskab. Kommuneplanen kan bruges til at sikre hovedtrækkene i den eksisterende og fremtidige grønne infrastruktur, mens lokalplaner kan fastlægge bindende bestemmelser for udformningen af byens grønne rum, torve og pladser. Men byråd og kommunalbestyrelser kan til enhver tid gå ind og ændre i bestemmelserne. Ingen er forpligtet til at kigge kommunen over skulderen og sikre at man ikke forringer mulighederne for at opfylde de langsigtede behov for grønne områder. Fra Ladugårdsgärdet som er en del af den urbane nationalpark Økoparken i Stockholm. I december 1994 besluttede den svenske Riksdag at udpege et 27 km 2 stort område i kommunerne Lidingø, Solna og Stockholm til urban nationalpark. Området, som har fået navnet Økoparken, omfatter tre kongelige parker (Djurgården, Haga og Ulriksdal), nordre Djurgårdens varierede kultur- og naturlandskab, strandene i Brunnsviken samt Ladugårdsgärdet, et stort åbent areal som går helt ind til Stockholms centrale dele. Navnet Økoparken henviser til et økologisk grundsyn hvor man ved at bevare et stort sammenhængende grønt område med unikke natur- og kulturværdier vil bidrage til en bæredygtig udvikling i storbyregionen. Ifølge den svenske Miljølov kan ny bebyggelse eller andre indgreb tillades i et vist omfang, men kun hvis det sker uden at skade parklandskabet, naturområdet eller landskabets historiske natur- og kulturværdier. Bag initiativet til fredningen stod 22 uafhængige organisationer med WWF i spidsen. Med opbakning fra en række kulturpersonligheder og den svenske konge fik de overbevist den svenske regering i sagen, mens de tre kommuner, som den urbane nationalpark er en del af, indtog en mere passiv holdning. Loven er senere kritiseret for at risikere at hæmme Stockholms vækst og for at være svær at tolke. Blandt andet har enkeltpersoner med lovens hjælp kunnet forhindre at tomme industrigrunde blev bebygget på trods af at de i flertallets øjne er helt uden natur- eller kulturværdier. Det har sandsynligvis medvirket til at der stadigvæk ikke er udpeget flere urbane nationalparker i Sverige. Samtidig med at udviklingen af nye urbane nationalparker gik i stå i Sverige, tog den fart i Finland. Der var man i slutningen af 1990 erne ved at reformere sin planlovgivning med ambitionen at skabe en ny arealanvendelses- og byggelov der integrerer moderne miljø- og naturhensyn. En embedsmand i Miljøministeriet fik introduceret ideen med urbane nationalparker i forslaget til den nye lov som blev vedtaget i Formålet med en urban nationalpark er ifølge den finske arealanvendelses- og byggelov at bevare og udvikle skønheden i kultur- og naturlandskabet, historiske kendetegn og bymæssige, sociale, rekreative eller andre særlige værdier i byzonen. Byen Tavastehus/Hämeenlinna var først på banen i 2001 med et område der omfatter Aulanko Skovpark og strande langs søen Vanajavesis, et landskab beskrevet og æret af poeter som Runeberg, Topelius og komponisten Jean Sibelius. I 2002 blev Björneborg/Pori med dens skove, floden Kokemäenjokis munding og grønne korridorer gennem byen samt byen Heinola med bynære skove med høj biodiversitet godkendt. I 2008 kom Hangö/Hanko med havn, sandstrande og skærgård til. Yderligere ti kommuner har lagt billet ind. En vigtig årsag til succesen i Finland, sammenlignet med det svenske forbillede, er at det er kommunerne selv der skal tage initiativet, men det er Miljøministeriet som uddeler titlen, og som skal godkende forvaltningsplanen. En anden vigtig faktor er at Miljøministeriet er en aktiv medspiller som servicerer kommunerne, samt ikke mindst at drivkraften bag initiativet er ildsjæle. Er urbane nationalparker noget vi kan bruge til at beskytte grønne områder i byerne i Danmark? Tanken burde ikke være særlig fjern da frivillighedsprincippet ligesom opbakningen fra staten allerede er brugt med succes i de første nationalparker. Som et skridt på vejen er det allerede indskrevet i Planloven, at hovedstadsområdets grønne kiler ikke kan inddrages til byformål. Kjell Nilsson er vicedirektør ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. 38 GRØNT MILJØ 7/2009

39 Dansk Træplejeforening afholder ETW og D.E.T. certificering på Skovskolen den 24. oktober Tilmelding til Dansk Træplejeforening eller Skovskolen, Merete Tønder tlf / [email protected] Australien op mod invasive moræa er De kønne tulipanlignende moræa (Moraea flaccia og M. miniata) er ved at være det største ukrudtsproblem på marker og enge i det sydlige Australien. Så stort at plantepatologer er gået i gang med at bekæmpe dem med svampen Puccinia moraeae. Vi indleder et et-årigt studie for at se om vi kan kontrollere dem biologisk, fortæller entomolog John Schott til Science Daily. Planerne er nemlig umiddelbart et oplagt offer at bekæmpe biologisk, for der fin- Den tulipanlignende Moraea miniata. Foto: home-and-garden.webshots.com des ikke mange beslægtede arter blandt Australiens hjemhørende og ingen beslægtede afgrøder. Planterne blev introduceret til Australien fra Sydafrika midt i 1800-tallet som haveplanter. Siden er de blevet en udbredt ukrudtsplante i store dele af Australien. Ud over at de altså i høj grad presser sig ind på eksisterende økosystemer, er de også giftige for landbrugs- og husdyr. lt KILDE. Cape Tulips: Pretty But Pests In Pastures VÆR OPDATERET Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening Beskæring af træer Arbejde i træer Plantning af træer European Treeworker Træer i byen. Træpleje og økologi Plantepensumliste til ETW og D.E.T. Dansk Træplejeforening [email protected] GRØNT MILJØ 7/

40 For blot få år siden var Gudenåens vand ved sommertide synonymt med en grøn og i værste tilfælde næsten grødet masse. I dag er situationen en helt anden. Vandet har en karakter så det magter at bære betegnelsen glasklart. Sigtbarheden er flere meter. Umiddelbart kunne man måske forvente at det skyldes Vandmiljøplan I, II eller III, men det er snarere en lille, undselig muslingeart som har skylden. Vandremuslingerne æder nemlig planteplankton som lever af næringssalte, og som gør vandet uklart. Vandremuslingen blev første gang fundet i Knudsø ved Ry i 2006, og siden er det gået rigtigt stærkt. Muslingen har spredt sig med vandet og nok også ved at sidde fast under både og kanoer, og i dag findes den på hele strækningen fra Ry til Randers, cirka 90 kilometer (den blev fundet i Randers i 2008) og også i søerne ved Skanderborg. De fleste mennesker hilser sandsynligvis effekten af muslingerne velkommen. At vandet i Gudenåen og i de søer den løber gennem, er blevet rent og indbydende, må alt andet lige kaldes positivt. Lodsejere, badegæster, lystfiskere og kanosejlere fryder sig. Invasive problemer Det er næsten gået for let. Og problemer er der da også. Vandremuslinger kan optræde så voldsomt at de kan ødelægge andre dyrs levevilkår, især for andre muslinger, men også bl.a. dyreplankton og dermed for fisk der lever af dyreplankton. De tætte kolonier som Gudenåens rene problem Vandremuslingen æder plankton og gør vandet klart, men dens invasive karakter er alligevel en udfordring i naturplejen Tekst og foto: Max Steinar Silkeborg Kommune advarer imod risikoen for at sprede muslingerne. De små vandremuslinger sætter sig fast på alt hårdt under vandet. Her er en malermusling blevet overgroet. vandremuslingen danner kan også give problemer ved bl.a. både, afløb og pumper. Et problem er det også at vandremuslingen ikke spiser blågrønalger. De får dermed ekstra god plads, og dermed stiger risikoen for at de blomstrer op og danner det velkendte giftige grønne lag i vandoverfladen. Alt i alt opfattes vandremuslingen derfor som en invasiv art der bør bekæmpes. F.eks. vejleder Silkeborg Kommune i hvordan man hjælper med at stoppe vandremuslingens spredning. Mere liv bremser vandet Og der er et problem mere. Det består i at nu kan sollyset trænge gennem det rene vand ned til bunden. Tidligere har bunden af søerne og Gudenåen for størstepartens vedkommende blot været død, dækket af mudder og sediment. Nu er der planteliv overalt. Denne kolossale opblomstring af vandplanter virker som en bremse på vandgennemstrømningen, og derfor stiger vandstanden. Gudenåen løber gennem fire kommuner: Faurskov, Viborg, Randers og Silkeborg. Kommunerne har for længst fået de første klager over den forhøjede vandstand. F.eks. har ejeren af Kongensbro Kro, Christian Andersen, klaget. Plænen foran kroen og den tilhørende bådebro har stået under vand det meste af sommeren - et før utænkeligt syn. Vi anerkender at der er et problem for nogle ejendomme, siger miljøtekniker Aage Ebbesen, Silkeborg Kommune. Men vi skal respektere at Gudenåen opstrøms Kongensbro er et EU-habitatområde. Derfor kan vi ikke bare gå i gang med at fjerne vandplanter, for de er faktisk en del af årsagen til at åen er blevet udpeget til EU-habitatområde. Ikke siden 1999 har det været nødvendigt at skære grøde i Gudenåen på strækningen fra Kongensbro til Tange Sø, men i juli gik maskinerne i gang. Gudenåcentralen i Tange Sø har to specialbyggede fartøjer udstyret med knivskær som dem der sidder på en almindelig skårlægger. Der ligger et regulativ for Gudenåen som er fælles for de fire kommuner. Heri hedder det bl.a. at der skal være en syv meter bred strømrende opstrøms Tangeværket, mens den skal være ti meter nedenfor. Regulativet skal genforhandles til efteråret mellem de fire kommuner. 40 GRØNT MILJØ 7/2009

41 Vandremusling, Dreissena polymorpha, ferskvandsmusling med op til 5 cm lange, stærkt variabelt stribede skaller der i form kan minde om blåmuslingens. Arten var oprindelig udbredt i Østeuropa, men har i de seneste 200 år bredt sig ud over resten af Europa. Vandremuslingen har som den eneste musling i ferskvand bysustråde som hæfter den til sten, vandplanter eller grene. Kilder: Orbicon er blevet bedt om at lave en undersøgelse som skal danne grundlag for diskussionen om Gudenåens fremtid. Både i 2007, 2008 og i år har vi haft nogle solrige forsomre, og det har utvivlsomt været medvirkende til den eksplosion af vandplanter vi har oplevet, mener Aage Ebbesen. Selv på bunden af Silkeborg Havn gror der i dag vandplanter. Der er ingen tvivl om at der i dag er milliarder af vandremuslinger i Gudenåen. Bredt sig i hele landet Vandremuslingen blev indslæbt til Danmark og spredt på Sjælland i slutningen af tallet og begyndelsen af tallet. Hurtigt tiltog den i antal, bl.a. i søerne i København, og for år siden blev den fundet i Jelssøerne i Jylland. I 1990 blev den fundet i Fårup Sø. I 2000 vurderede biologer i Vejle Amt at der var 1,3 milliarder muslinger i den cirka 100 hektar store sø. Muslingerne filtrerede alt vandet i søen på blot to døgn. Den gennemsnitlige sommersigtdybde blev dermed næsten fordoblet fra 140 cm til 233 cm. I 2008 kollapsede bestanden, sandsynligvis på grund af mangel på det planteplankton de lever af. Selv om vandet i Gudenåen er blevet rent at se på, er der stadig den samme mængde af næringssalte, understreger Aage Ebbesen. Vandremuslingerne æder planteplankton som lever af næringssalte. Selv om planktonet forsvinder, er saltene der stadig. PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: Metoder til landskabsanalyse. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil den på SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur og jagt. GRØNT MILJØ 7/

42 Husk at samle golfboldene op Der forsvinder mange golfbolde i søer og uden for golfbanen. De kan forurene miljøet med bl.a. zink, men manglende teststandarder gør det svært at vurdere problemet Af Torben Kastrup Petersen og Ole Riger Kusk Golfbolde skal ikke blive liggende i naturen, og ødelagte golfbolde skal smides ud i skraldespanden da naturen ellers vil være mellem 100 og 1000 år om at nedbryde den. Dette faktum kan man ikke være uenig i, men ikke desto mindre er det også et faktum at golfbolde bliver væk eller lander i en vandhazard på en golfbane. Spørgsmålet er således om dette kan betragtes som et væsentligt miljømæssigt problem som golfsporten må håndtere anderledes i fremtiden. I forbindelse med Dansk Golf Unions konsulentarbejde er vi flere gange blevet konfronteret med spørgsmål om den miljøbelastning som de mistede golfbolde i naturen udgør. Specielt vandhazarder er udsat for et stort antal bolde, og vi fandt det derfor relevant at undersøge om udvaskningen af stoffer fra golfbolde udgør et miljømæssigt problem i en vandhazard. Det viste sig hurtigt at svaret ikke var så nemt at finde frem til. Vi kontaktede vores udenlandske netværk i USA og England hvor man med rette kunne forvente at spørgsmålet tidligere var stillet og undersøgt. Meget overraskende fik vi det svar at man her ikke kendte til nogen undersøgelser der kunne hjælpe os på vej. Vi var derfor havnet i en situation hvor besvarelsen af spørgsmålet var en pioneropgave. Store mængder zink Tidligere på året fik vi kendskab til en analyse af en knust golfbold der viste høje koncentrationer af især zink og andre skadelige tungmetaller. Resultatet fra testen viser imidlertid alene hvad der er i produktet, men ikke hvilken miljøbelastning en golfbold kan medføre. En fuldstændig knust golfbold vil i praksis aldrig forekomme på en golfbane. En klipper eller en landbrugsmaskine vil maksimalt klippe en bold i to-tre stykker, men aldrig fuldstændigt pulverisere den. Analyse af en knust golfbold siger derfor ikke noget om den potentielle miljøbelastning fra golfbolde. Det er endvidere vanskeligt generelt at vurdere forureningspotentialet fra golfbolde da omfang og sted selvfølgelig er to meget væsentlige faktorer at forholde sig til. Selv om det er vanskeligt at vurdere golfboldes potentielle forureningstrussel, bør forsigtighedsprincippet imidlertid tages i anvendelse, og ødelagte golfbolde skal derfor principielt altid samles op og smides i skraldespanden. Ingen teststandarder Der findes ingen standarder for test af golfbolde, og eftersom det ikke var muligt at opdrive forsøg for udlandet der kunne belyse emnet, skulle vi selv konstruere en situation som vi mente var repræsentativ for situationen. Valget af analyse blev ikke nemmere af at der var forskellig holdning til analyseformen afhængig af TEST OG KRAV Bekendtgørelse 921, 1996 om kvalitetskrav for vandområder (udgået) Analyse µg/l µg/l Pb (bly) < 0,6 3,2 Cd (cadmium) < 0,05 5 Cr (krom) < 0,9 10 Cu (kobber) 2 12 Ni (nikkel) Zn (zink) As (arsen) < 1 4 Kulbrinter < 5 Benzen < 0,020 2 Toluen 1,8 10 Ethyl Benzen 0, Xylener 0,17 10 hvilket analyseinstitut vi kontaktede. For at kunne sammenligne resultaterne med noget valgte vi til sidst at få foretaget en standardanalyse som anvendes til karakterisering af affald. Der blev anvendt brugte bolde der var fisket op af en sø. Vi valgte til sidst at få lavet en såkaldt udvaskningstest (EN ) der er foreskrevet af Miljøstyrelsen i forbindelse med karakterisering af affald. Forsøgsopstilling hvor de forurenende stoffer udvaskes i to tests for dels uorganiske, dels organiske forbindelser. Analysen gennemføres ikke på bolden, men på den væske som bolden har været i et tidsrum. Det ligner med andre ord de forhold som findes når bolde lander i vand. Under kravene Analysen gav det resultat som fremgår af skemaet test og krav. Analyseresultaterne er her holdt op mod en tidligere bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder for hermed at få en fornemmelse af om værdierne ville udgøre et problem i relation til kravene. Bekendtgørelsen er udgået, men der er endnu ikke udarbejdet en ny, hvorfor den ofte stadigt anvendes af mangel på bedre. Som det ses, ligger alle værdierne i analysen under kravene i bekendtgørelserne med god sikkerhedsmargin. Hertil kommer at man i naturen slet ikke vil finde tilsvarende koncentrationer som i forsøget. Ved analysemetoden anvendtes nemlig to liter væske for hvert kilo golfbold. I f.eks. en sø er mængden af vand meget større i forhold til golfboldene. Den potentielle risiko Selv om kravene er opfyldt, er der stadig tale om uhensigtsmæssige stoffer der tilføres det naturlige vandmiljø. Hvor stor er de fundne stoffers potentielle miljømæssige risiko? Kulbrinter er i kemiens verden et organisk stof der består af kulstof og brint. I en tidligere analyse af en knust golfbold fandtes der kulbrinter, og i den aktuelle udvaskningstest er der også en meget begrænset mængde. Kulbrinter opfattes normalt ikke som et stort miljøproblem i vandholdigt miljø hvor bakterier nedbryder kulbrinterne. BTEX er et akronym for benzen, toluen, ethylbenzen og xylen. BTEX forekommer bl.a. i benzin og andre olieprodukter. Problemet med disse stof- 42 GRØNT MILJØ 7/2009

43 Mange golfbolde ender i vandhazards hvor de kan udgøre en potentiel miljørisiko. Det er også bolde fra vandhazards der indgår i forsøget. Med mindre en sø ligefrem er tæppebelagt med golfbolde, vil en oprensning for golfbolde muligvis være mere skadelig for søens bundvegetationen end hvis boldene får lov at ligge. Det skyldes at planterne ødelægges ved en mekanisk oprensning. Derudover bringes de bundfældede skadelige stoffer i recirkulation, hvorved de kan indgå i naturens kredsløb og påvirke dette negativt. På jorden kan indholdet af affald, der eksempelvis er smidt eller blæst ind på markerne, måske potentielt udgøre et langt større problem i enkelte områder. Vi kender dog ikke på nuværende tidspunkt proportioner mellem de forskellige påvirkninger. fer er at de er meget opløselige hvilket giver en betydelig risiko for forurening af grundvandet. Det er stoffer man ikke ønsker at finde i en analyse, men niveauet i denne analyse er heldigvis meget lavt og langt under kvalitetskravene til vandige miljøer. Nedbrydningen af BTEX er sker lettest under iltrige forhold. En sund iltrig vandhazard har derfor de bedste forudsætninger for at en nedbrydning vil finde sted, hvilket også gælder kulbrinterne. Tungmetallet zink indgår som zinkdiacrylate i den syntetiske gummi der i de sidste 30 år har været brugt til fastkernegolfbolde. Det er derfor der blev fundet så store mængder zink i analysen fra den knuste golfbold. Udvaskning af tungmetaller har effekt på en naturlig bundvegetation i søer og vandhuller. Erfaringer med bly og andre tungmetaller fra tidligere undersøgelser i småsøer der belastes med afløb fra veje og andre befæstede områder, viser at tungmetaller på grund af deres vægtfylde hurtigt bundfældes og bindes til søens sediment. Tungmetaller der frigives fra golfbolde, vil derfor også bundfældes på stedet. En vis mængde vil i så fald optages af planter hvorefter det indgår i naturens kredsløb. Zink er problematisk fordi det er mobilt. Det betyder at det er opløst i vandet og kan optages af både flora og fauna. Alle levende organismer har brug for zink i passende mængder, men er koncentrationen for høj, kan der opstå giftvirkninger. Proportionerne Ved en vurdering af golfboldes forureningsrisiko er mængden af bolde afgørende. Derudover bør der i en vurdering af golfboldenes skadelighed for miljøet indgå en vurdering af følsomheden af det areal som golfboldene lander på. Problemet afhænger meget af om det berørte areal anvendes til landbrugsafgrøder, ligger udyrket hen eller har en helt tredje anvendelse, som eksempelvis en sø. Desuden skal man altid forholde sig til proportionerne i problemet og her adskille den faktiske miljømæssige risiko fra den gene som f.eks. at fjerne boldene fra søens bund kan medføre. Miljøvenlige golfbolde Et alternativ til den miljøskadelige udvaskning er at finde erstatningsstoffer til fremstilling af golfbolde. Der findes firmaer der er begyndt at producere golfbolde uden zink. Nogle firmaer reklamerer med golfbolde uden tungmetaller, og som er produceret med 100% genanvendelige materialer - hvilket endda også gælder for den pakke som boldene købes i. Produktudviklingen går således i en miljøvenlig retning og forhåbentlig vil dette resultere i at vi i fremtiden ikke behøver at fokusere på golfboldenes miljøbelastning. Golfboldes forureningspotentiale er dog ikke blevet endeligt besvaret ved denne artikel. Vi håber derfor at vi til næste år kan få igangsat et egentligt forskningsforsøg der belyser problematikken yderligere således at golfsporten i fremtiden kan håndtere problemstillingen bedst muligt. FORFATTERE Torben Kastrup Petersen er cand. scient. og banechef i Dansk Golf Union. Ole Riger Kusk er GEO-verifikator. For yderligere oplysninger, kontakt venligst Torben Kastrup Petersen, [email protected] eller GRØNT MILJØ 7/

44 Morbærtræet er 250 år gammelt og står i museets have i højbyen. Foto: Ib Hansen. Morbærtræ får anlægsgartner og museum i samarbejde P. Malmos er involveret i Kalundborgs Museums udstilling om silkelarven der lever af træet Et 250 år gammelt morbærtræ har bragt anlægsgartnerfirmaet P. Malmos A/S ind i et samarbejde med Kalundborg Museum. Det er et partnerskab hvor virksomhed og museum sammen bidrager til et projekt til glæde for egnens borgere og museets gæster. P. Malmos har de seneste år oplevet en jævn vækst, og virksomheden løser i dag opgaver over hele landet. Men firmaet føler sig fortsat stærkt knyttet til Kalundborg-egnen hvor Poul Malmos etablerede firmaet i I dag drives virksomheden af sønnen Per Malmos sammen med medindehaver Søren Hansen. Og netop den lokale forankring og en god portion nysgerrighed er Per Malmos begrundelse for at indlede samarbejdet med det lokale museum: Vi er forankret her i området, og vi vil gerne bidrage til at vi får nogle fælles historier om vores egn. Herudover er det selvfølgelig fagligt superspændende at vi skal til at passe et morbærtræ som er 250 år gammelt, og som i øvrigt nok er det næstældste i landet, fortæller Per Malmos. Konkret går partnerskabet mellem virksomheden og museet ud på at P. Malmos bidrager med et éngangsbeløb til museet som udbreder fortællingen om det lokale træ. Som en del af aftalen får P. Malmos desuden opgaven med at passe og pleje det gamle træ: Det er ikke et sponsorat men et partnerskab fordi begge parter forpligter sig til aktivt at gøre noget for at leve op til aftalen. Både virksomheden og museet skal bidrage. Det er noget for noget. P. Malmos støtter med penge til at udbrede viden om træet, og vi leverer kulturhistorie, forklarer museumsinspektør Lisbeth Pedersen om samarbejdet. Per Malmos glæder sig til opgaven med at passe det store, gamle træ som står i museets have i højbyen i Kalundborg, og det er ved at være lidt af en hastesag da træet er vokset faretruende tæt på museets gamle tag og murværk. Herudover knytter der sig nogle særlige historier til træet, og anlægsgartnerfirmaet vil meget gerne være med til at holde i liv i begge dele - træet og fortællingen: Det er morbærtræets blade som silkelarven spiser for at kunne producere silke, og Kalundborg Museum har gjort et stort arbejde for at fortælle om silkens historie og om hvordan silken bliver lavet. Emnet har sin egen udstilling, og museet er selv - i meget lille skala - i gang med at producere silke med egne larver. Jeg synes det er en fantastisk historie. Det er da også en interessant lokal historie at der faktisk blev fragtet friske morbær fra Kalundborg til København da der blev oprettet jern- bane på strækningen i tallet, fortæller Per Malmos om firmaets nye engagement. Hans økonomiske tilskud til museet er helt konkret brugt til at fremstille nogle bannere baseret på bogen Silkens veje. Gamle tråde og nye netværk skrevet af Ole Zethner og Rie Koustrup. Bannerne fortæller publikum om morbærtræer, silkelarver og silke. Det er nok ikke sidste gang firmaet involverer sig på denne måde. Per Malmos kan se nye muligheder i samarbejdet mellem erhvervsliv og kulturinstitutioner eller offentlige institutioner: Det er spændende når det som her foregår i et ligeværdigt partnerskab. Det er fint nok med almindelige sponsorater, men det her skaber mere dynamik for alle parter, vurderer Per Malmos. Tekst: Af Lars Quist. Han er journalist og har firmaet Quist kommunikation. FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 Leveringsdygtig i hele Danmark 3650 Ølstykke Tlf Kontakt os for konkurrencedygtige priser [email protected] Dyrenes sorte pletter kortlægges 3 millioner padder, 1,1 millioner fugle, katte. Og mange andre. Årligt anslås det at der dræbes mindst 5 millioner dyr på danske veje. I 2001 begyndte en arbejdsgruppe under Miljøministeriet at registrere trafikdræbte dyr. Registreringen, der mest fokuserede på hjortedyr, er ophørt, men Danmarks Naturfredningsforening viderefører nu arbejdet. Formålet er at kortlægge de veje hvor der gang på gang nedkøres dyr. Med hjælp fra registreringerne skal der skabes et overblik over de farligste veje. Sigtet er at etablere nye passager på de helt rigtige steder så antallet af trafikdræbte dyr minimeres, oplyser Danmarks Naturfredningsforening. Når man ser et trafikdræbt dyr, kan man registrere fundet elektronisk skema på foreningens hjemmeside 44 GRØNT MILJØ 7/2009

45 Ferieboligprojekter er ramt af krisen Hundredevis af nybyggede fritidsboliger på landets havnemoler, ved nye golfanlæg og i sommerhusområder står tomme på grund af finanskrisen og venter forgæves på en køber, oplyser epn.dk ( ). Andre store wellness-projekter og feriecentre med tusindvis af planlagte boliger som danskernes hus nummer to er enten aflyst eller udskudt til bedre tider. Det melder landets største projektmagere og ejendomsmæglere. Dermed er der vendt totalt op og ned på situationen i forhold til for blot to-tre år siden da landets borgmestre stod på spring for at tiltrække nye, store feriecentre. Ejendomsmæglerkæden Home har næsten 500 nybyggede fritidshuse til salg, og landets største projektmager, Kristensen Group A/S fra Aalborg, har 122 nybyggede fritidsboliger stående tomme og har sat landets største feriebolig-projekt - Kildedal med over planlagte fritidsboliger i Egedal Kommune - på standby. Naturgenopretning i Uldum Kær Et af landets største kær, det 1100 hektar storer Uldum Kær ved Gudenåen, har været gennem en større rydning og genopretning. Der er ryddet i alt cirka 30 hektarer. Hvor der før var buske og pilekrat, nærmer kæret sig det udseende som det havde for år siden med åbne enge og tørvegrave. Det gavner fugle- og dyrelivet i området samtidig med at det sikrer mulighed for kvæggræsning og slåning af hø. Rydningen er kun en del af projektet. En anden del har fokus på vandløbsrestaurering Rydning i Uldum Kær. Foto: HedeDanmark. Kær betegner et småvand som kan være naturligt eller gravet, eller betegner en landvegetation som forudsætter megen fugtighed. Gadekær er oprindelig et kær i landsbyens fælles gadejord. I botanisk terminologi er kær en fugtighedsbetinget vegetation som mose og eng. ( og fjernelse af kvælstof, mens en tredje resulterer i flere broer og cykelstier der binder de omkringliggende landsbyer - Uldum, Tørring, Ølholm og Aale - sammen på tværs af kæret. Der er også afsat penge til information og fugletårne. Tidsrammen har været særdeles afhængig af vejret da hele området ligger tæt på Gudenåens vandspejl og ofte oversvømmes om vinteren. I de seneste 100 år har området sat sig op til 150 cm og ligger nu tæt på vandspejlet. Foråret og sommeren har dog været meget tørre, og derfor kunne HedeDanmark afslutte rydningen i august. Uldum Kær er ikke et nemt område at arbejde i på grund af den store mængde vand, så vi har samarbejdet med underentreprenører der har specialmaskiner som kan arbejde i vådområder som dette, siger Svend Aksel Busk, skovfoged hos HedeDanmark. Projektet hører ind under Skov- og Naturstyrelsen, der i samarbejde med Hedensted Kommune har engageret HedeDanmark som entreprenør på rydningsopgaven. Det er ét af Skov- og Naturstyrelsens 43 miljømilliard-projekter under Vand og Naturrammen der gennemføres over hele landet GRØNT MILJØ 7/

46 Planer for naturen i landbruget Biotopplaner er det sidste nye, naturplaner på bedriftsniveau er på vej ud, og naturplaner for særlige naturområder lige om hjørnet. Af Tilde Tvedt En ny bekendtgørelse stiller krav om at landmænd der vil sætte større mængder fasaner eller agerhøns ud i naturen, skal udarbejde en biotopplan. Målet er at sikre vildtets levesteder. Tidligere har en del landmænd udarbejdet egentlige naturplaner for hele deres ejendom. Men da der ikke længere er tilskud til denne slags planer, laves der nu meget få af dem. Samtidig er Byog Landskabsstyrelsen i gang med overordnede naturplaner for 246 særlige naturområder rundt om i landet. Biotopplan ved syv fugle Bekendtgørelsen, der træder i kraft i 2010, indfører nye regler for hvor mange fasaner/ agerhøns landmænd må sætte ud på deres ejendom. Som udgangspunkt er det én fugl pr. ha. Hvis man udarbejder og gennemfører en biotopplan, kan man imidlertid få lov til at udsætte op til syv fugle pr. ha. Planen skal forbedre eksisterende biotoper eller etablere nye. Landbrug under 100 ha kan udsætte op til 100 fasaner/ agerhøns uden at udarbejde en biotopplan. Reglerne om biotopplaner gælder heller ikke for ejendomme der kun består af skov, moser, krat og lignende. Dog skal ejeren stadig indberette til Skov- og Naturstyrelsen hvis han/hun udsætter flere end en fugl pr. ha. Maksimum er også her syv fasaner eller agerhøns pr. ha. Noget for noget Grundlaget for bekendtgørelsen er det såkaldte udsætningsforlig der blev indgået i Vildtforvaltningsrådet i Princippet er noget for noget : En større udsætning af fasaner/agerhøns skal modsvares af at landmanden laver naturforbedrende tiltag, både til gavn for de nye fugle og for alle andre vilde dyr og planter. I marts i år fulgte en vejledning der uddyber hvordan reglerne i bekendtgørelsen skal fortolkes. Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet med repræsentanter fra Skovog Naturstyrelsen, Dansk Landbrug, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund. Hen over sommeren 2009 har vejledningen og en ændring til bekendtgørelsen været til offentlig høring. Begge dele vil træde i kraft den 1. april Planens indhold Som landmand kan man vælge mellem en række initiativer for at opfylde kravene til en biotopplan. Det kan være at placere barkarealer sådan at de danner sammenhæng mellem eksisterende levesteder for vildtet. Det kan også være at etablere barjords- eller vildtstriber i dele af brakarealet eller slåning af brakarealer. Andre muligheder er sprøjte- og gødningsfri zoner på mindst 6 meter, vildtagre eller insektvolde. Biotopplanerne skal ses i sammenhæng med reglerne om braklægning. Selv om pligten til braklægning blev ophævet i 2008, tager biotopplanerne stadig udgangspunkt her ved definition og beregning af brak. Hvert initiativ giver et bestemt antal point, og man skal op på mindst 100 point. Landmanden skal anmelde biotopplanen til Skov- og Naturstyrelsen hvert år inden 1. maj og er så forpligtet til at opretholde tiltagene i mindst et år eller indtil man eventuelt har anmeldt en ny biotopplan. Den første frist for anmeldelse er den 1. maj Ejeren af ejendommen har ansvaret for at udarbejde, anmelde og gennemføre bioptopplanen. Dog kan han/hun overdrage ansvaret til en forpagter hvis jagtretten er med i forpagtningen. Desuden skal personer der har ansvaret for udsætning af mere end 100 stykker fuglevildt, gennemføre et kursus om udsætning og fældefangst. Skov- og Naturstyrelsen fastsætter indholdet. Vejledningen anser en biotopplan for at være gennemført når man kan konstatere at tiltaget er lavet. Det kan være at der er sået eller plantet, eller at arealet utvetydigt er taget ud af landbrugsdriften. Skov- og Naturstyrelsen vil hvert år kontrollere 5-10% af biotopplanerne for om de er gennemført i overensstemmelse med vejledningen. Naturplaner på bedriften Biotopplaner er et nyt krav der gælder når man vil udsætte fasaner og agerhøns. Men en del landmænd har allerede frivilligt udarbejdet naturplaner for den langsigtede forvaltning af naturen på hele deres ejendom. En naturplan omfatter typisk en beskrivelse af ejendommen, en registrering af naturværdierne, en kortlægning af de offentlige udpegninger (f.eks. 3-områder) og forslag til plejetiltag og naturhensyn i driften. Målet er at øge landmandens fokus på naturen, give landmanden større indsigt i naturværdier og kulturhistoriske værdier og ejerskab til naturplejen. Ideen blev født i 2002 hvor Danmarks Miljøundersøgelser og Dansk Landbrugsrådgivning udarbejdede et koncept for frivillige naturplaner sammen med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, amterne og Naturrådet. Frem til 2005 var det muligt at få tilskud til demonstrations- og pilotprojekter, og i 2006 kom der en egentlig tilskudsordning for udarbejdelse af naturplaner. Men glæden var kort: Allerede i 2007 betød et nyt landdistriktsprogram at der ikke længere blev afsat penge til naturplaner. Siden er landmændenes interesse faldet stærkt. Positive erfaringer Sydvestjysk Landboforening udarbejdede frem til 2007 cirka 50 naturplaner. Her gjorde konsulenterne den erfaring at efterspørgslen var størst fra de større produktionslandbrug - og ikke som forventet fra mindre landbrug hvor driften var under afvikling. Bl.a. har nogle større svineejendomme brugt naturplanen til at skabe en positiv kontakt med den nærliggende landsby. De har f.eks. valgt at lægge nye naturarealer sådan at beboerne let kan få glæde af dem. Landmændene var tilfredse 46 GRØNT MILJØ 7/2009

47 Hvis man udarbejder og gennemfører en biotopplan, kan man imidlertid få lov til at udsætte op til syv fugle pr. ha. Planen skal forbedre eksisterende biotoper eller etablere nye. Tlf Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor Have & Landskab Stand 52 med at få en plan der både skaber sammenhæng i den eksisterende natur og lægger op til nye initiativer. Frivilligheden var en stor fordel da landmændene selv bestemmer, hvor meget de vil gennemføre. En anden fordel var muligheden for at virkeliggøre planen hen ad vejen. Natura 2000-områder Naturplaner på bedriftsniveau må ikke forveksles med de overordnede naturplaner, Byog Landskabsstyrelsen for tiden er i gang med at udarbejde. De skal sikre naturen i Danmarks 246 Natura 2000-områder der indeholder natur af særlig betydning. Alle disse områder skal have en plan der beskriver naturen og de mulige trusler, f.eks. opsplitning, forurening, tilgro- ning eller forstyrrelser fra mennesker. Planen sætter desuden mål for hvad der skal til for at naturen har det godt på netop dette sted. Hver naturplan vil blive fulgt af en handleplan der beskriver hvordan naturplanen skal føres ud i livet. For landmænd og andre private lodsejere med jord i Natura 2000-områderne kan naturplan og handleplan komme til at betyde større eller mindre begrænsninger i driften. Mange af områderne er halvkulturer hvor den bedste beskyttelse vil være at fortsætte eller genoptage den ekstensive drift. Naturplanerne er undervejs blevet integreret i regeringens udspil Grøn vækst der blev offentliggjort i foråret Derfor er det lige nu uklar, hvornår planerne bliver færdige. FORFATTER Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. KILDER By- og Landskabsstyrelsen (2009): Hvad er en naturplan? Folder. By- og Landskabsstyrelsen (2009): Natura Morten Sinding-Jensen: Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner endeligt på plads. Sally Huntingfort (2007): Erfaringer med udarbejdelse af naturplaner. Plantekongres. Skov- og Naturstyrelsen (2009): Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Høringsudgave. Skov- og Naturstyrelsen (2009): Udkast til Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns. Høringsudgave. Søren Schmidt Thomsen (2007): Hvordan skal vi i landbruget håndtere opgaven? Plantekongres. Mailkorrespondance med natur- og miljøkonsulent Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, august 2009 og fuldmægtig Elsebeth Bräuner, Skov- og Naturstyrelsen, august GRØNT MILJØ 7/

48 Mikrokløver på golfbanen Kan med forbehold bruges på teesteder, men anvendelse i større stil kræver faglig udvikling Kan de positive erfaringer med mikrokløver på fodboldbaner overføres til golfbaners fairways og teesteder? Ja, på teesteder går det an sammen med agressive græsarter, især hvis golfspillerne vænner sig lidt til det. Men skal kløveren have en større fremtid på golfbaner, skal der faglig udvikling til. Det viser erfaringer og forsøg på Viborg golfbane. Mikrokløveren er forædlet til at indgå i græsplæner hvor den leverer gratis kvælstof så man sparer gødning og timer og får græsset mere grønt i tørke. Kløverens hurtige genvækst kan desuden hurtigt lukke bare pletter og hindre at ukrudt spirer. Det er fordele der måske også kan udnyttes på golfbaner hvor der tit er vandingsbegrænsninger og let opstår slaghuller. Mulighederne er belyst på Viborg Golfbane. Her havde greenkeeperen sået mikrokløver på nogle teesteder. I 2004 blev eksperimentet udvidet med et egentligt forsøg sammen med Skov & Landskab. Fairway på hul 1 blev nyanlagt med en blanding af rødsvingel og engrapgræs, og 200 meter fra teestedet blev et 30 meter bredt bælte skråt over fairway sået til med mikrokløver. Skeptiske elitespillere Et år efter blev spillere bedt om at bedømme spillekvaliteten efter en match. På dette tidspunkt var der cirka 25% mikrokløver i forsøgsarealet, og kløveren var fint og jævnt integreret under græsset. De gode spillere (handicap 0-15) forholdt sig generelt mere negativt til mikrokløveren end de dårlige spillere (handicap 15-54). De gode syntes at udseendet var dårligere end rent græs og opfattede mikrokløveren som spilforstyrrende, bl.a. fordi den giver dårligere kontakt mellem bold og jern. Især blandt de allerbedste var der også flere der synes at bolden sank længere ned i mikrokløveren. Blandt de dårlige spillere var der til gengæld flere der syntes at mikrokløveren gjorde spillekvaliteten bedre. Så hvem skal klubben tilfredsstille? Ja, det må jo afhænge af handicapprofilen i klubben, og om klubben ønsker tiltag der gør banen mere miljøvenlig, forklarer Skov & Landskabs forskere. Spillekvaliteten blev også undersøgt i en udslagstest hvor fire elitespillere (handicap 3-5) slog bolde fra områder med og uden mikrokløver. Det foregik i september samme år hvor der nu var 80% mikrokløver i forsøgsfeltet. Testen gav dog ikke noget klart resultat. Udslaget afhang mere af spilleren end af kløveren. Derimod var det klart at græs med 80% mikrokløver ikke er så slidstærkt som græs uden kløver. Der opstod flere pletter med bar jord. Ved 30% mikrokløver er erfaringerne at slidstyrken er højere i mikrokløver-blandinger end for ren græs. Er kløveren for dominerende, falder både spillekvalitet og slidstyrke. Mikrokløverens andel i forhold til græsset varierer over året og er kraftigst i august og september. Spillere på Viborg Golfbane bedømmer mikrokløveren. Sammen med rajgræs Efter et par år dominerede mikrokløveren voldsomt. Fairwayens græs, primært rødsvingel, kunne ikke hamle op med kløveren. Kløverens kvælstofbidrag til græsset i en blanding med rajgræs svarer til cirka 120 kg N/ha pr. år. På Viborg Golfbane fik fairway ekstra 80 kg N/ha pr. år. Man kan forestille sig at rødsvingel derved fik mere kvælstof end optimalt. Om foråret stod man så med død kløver og tyndt græs. Det gav gode vilkår for det uønskede enårige rapgræs. Hvis man vil have mikrokløver ind på fairways, skal den derfor vokse sammen med en græstype der er mere aggressiv end rødsvingel. F.eks. rajgræs og hvene som bliver stærkere jo mere kvælstof den får. Græssets og mikrokløverens vækst bør dog samtidig styres med f.eks. kvælstof for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af kløver og græs, lyder rådet fra Skov & Landskabs forskere. Dette råd matcher erfaringerne fra mikrokløver som greenkeeperen havde sået før forsøget i 2005 på nogle teesteder. Her står kløveren i dag fint under græsset uden at dominere voldsomt. Teestederne vandes og gødes, og græsset er primært hvene. På fodboldbaner fungerer mikrokløveren godt i blanding af engrapgræs og især rajgræs. To arter der også har et større gødningsbehov end rødsvingel. Forsøget bekræftede ellers at ukrudtet holdes bedre ned - i hvert fald når man ser bort fra forårsproblemet i svag rødsvingel. Mængden af ukrudt er mindre hvor der er mikrokløver takket være dens hurtige genvækst der lukker slagmærker mv. Det er en evne der har stor betydning når der er kraftige restriktioner på brugen af pesticider. Mikrokløveren havde desværre også det problem at den invaderede nærmeste green meter væk, måske fordi spillerne overførte frø via sko og jern. Kløveren spredte sig også til rough, men her er græsset så stærkt at mikrokløveren næppe kan etablere sig. På fairway kan der i tørke også være det problem at mikrokløveren blomstrer meget op når græsset visner. Og så kan det være svært at få græsset i god vækst igen. På teestederne hvor der vandes, vil det ikke blive et problem. Udvikling og formidling Skal mikrokløver ikke bare bruges lidt på teesteder, skal man kunne kontrollere kløveren så man holder en dækningsgrad på cirka 30% og derved undgå faldende slidstyrken og huller. Det kræver redskaber (gødningsstrategier eller mekaniske plejestrategier) og viden om hvilke græsser der vokser bedst sammen med mikrokløver. En yderligere udfordring er dog at få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren såsom nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO 2 -bidrag. En oplysningskampagne er derfor nødvendig hvis man ønsker at anvende mikrokløveren. sh KILDER Anne Mette Dahl Jensen, Søren Ugilt Larsen, Frank Søndergaard Jensen, Henrik Agerskov Romme (2009): Mikrokløver på golfbanen 1. Videnblad Mikrokløver på golfbanen 2. Videnblad Park og Landskab. Skov & Landskab. Foto: Skov & Landskab. 48 GRØNT MILJØ 7/2009

49 Pest og skov var med til at skabe den lille istid Ny hypotese med sorte og grønne rødder Efter den sorte død i tallet bredte skoven sig på de forladte marker. Det var senere med til at forårsage den såkaldte lille istid der florerede lige fra 1300-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Det er i hvert fald en mulighed der peges på i en ny undersøgelse fra et forskerhold fra Utrecht Universitet i Holland. Hypotesen er at millioner af nye træer sugede kuldioxid op fra atmosfæren og afkølede klimaet. Pollen- og bladrester i sedimenter fra en søbund i det sydøstlige Holland viser en stigning i mængden af kornpollen fra 1200, efterfulgt af et pludseligt dyk omkring 1347 hvor den sorte død begyndte at rase. Den sorte død var en form for byldepest der siges at have udryddet mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning. Optælling af stomata - bladens spalteåbninger - på gamle egeblade gav desuden forskerholdet et mål for atmosfærens svingende CO 2 -indhold for samme periode. Det skyldes at blade absorberer kuldioxid gennem deres stomata og antallet af stomata, varierer med CO 2 -indholdet i atmosfæren. Mellem år 1200 og 1300 kunne forskerne konstatere et fald i stomata og en kraftig stigning i atmosfærens kuldioxid-indhold. Det kunne være fordi skovarealet faldt. Efter 1350 Under den lille istid var det meget koldt om vinteren langt ned i Europa. I Holland skøjtede man på de frosne kanler og man handlede i boder som stod på isen. Livet på isen i blev yndet motiv for flere malere. Udsnit af maleri ad Francis G. Mayer / Corbis. vendte mønstret. Det kunne være fordi skovarealet steg. Der er mange teorier om hvad der var årsag til 300 kolde år, herunder et fald i solaktivitet, en stigning i vulkansk aktivitet og en ændring i havstrømme. Den nye undersøgelse har tilføjet en ny: skovens udbredelse hvor den menneskelige aktivitet har spillet en afgørende rolle. Det ser ud til at den menneskelige påvirkning af miljøet begyndte langt tidligere end den industrielle revolution, siger dr. van Hoof, en af forskerne bag undersøgelsen. Til skeptikerne hører dr. Tim Lenton, miljøforsker fra Storbritannien. Han medgiver at kuldioxidændringer kunne bestemt være en medvirkende faktor, men tror ikke de kan forklare alle de klimaændringer der ses. Professor Richard Houghton, klimaekspert fra Woods Hole Research Center i USA, mener at verdenshavene vil have kompenseret for ændringen. Atmosfæren er i ligevægt med havet, og havet vil derfor være med til at dæmpe eller kompensere for små ændringer i den terrestriske kulstofbalance, forklarer han. sh KILDE Simon Auken Beck (2009): Pest og øget skovdække medførte Den Lille Istid Becks kilde er BBC. Forskningen er beskrevet i tidsskriftet Palaeogeography. S2-Trail kan trækkes af alle! Mekanisk drevet spreder der er ideel til redskabsbærere uden pto. Omrøreren med roterende beholderbund sikrer driftssikker start af spredesystem, selv på glatte underlag. Undervejs kan du til- og frakoble spredesystemet via en kabelfjernbetjening. Monteres på redskabsbæreren med gaffeltræk eller kuglekobling. S2-Trail leveres i størrelser fra l med maksimumkapacitet på 600 kg. Variabel justeret spredebredde fra 1-4 m. Spredesystemet drives af en mekanisk transmission. Yderligere information hos din forhandler eller på Dansk produceret GRØNT MILJØ 7/

50 TIL VAND OG SUMP Et amfibiekøretøj kan oprense enhver form for sø eller vandhul. Det kan både skære og opsamle grøde Tekst og foto: Max Steinar Det skummer fra det højre larvebælte mens det pisker rundt i kanten af vandet. Et sekund eller to senere, så drejer køretøjet mod venstre. Da chaufføren, Jesper Handberg, er tilfreds med kursændringen, aktiverer han igen det venstre bælte, og amfibiekøretøjet kører - eller vel mere korrekt formuleret - svømmer langsomt fremad mens knivskæret arbejder nede lige over søens bund. Inde på land står Hardy Mathiasen og betragter arbejdet med et lille smil. Greenkeeperen på Breinholtgaard Golf Center har forsøgt at få søen i kanten af greenen renset op, men det kan ikke længere ses. Sidste år rensede en gravko søen, men for det første er det hårdt ved både søen og de omkringliggende arealer med I den kunstige søs ret bratte kanter er det vigtigt at kantstille knivsættet så det kan følger søbunden bedre. sådan en tung maskine, og desuden er det jo utroligt så hurtigt den er groet til igen. Vi har ellers også forsøgt os med karper fordi de skulle være så effektive over for vandplanter. I 2008 satte vi en snes stykker ud i alt i tre forskellige søer. I de to andre har det hjulpet næsten 100%, men af en eller anden grund driller det noget i den sø her, forklarer Hardy Mathiasen som har syv greenkeepere under sig. De holder det 27 hullers store anlæg i perfekt stand, men det med Med omtrent fuld last køres på land. De brede bælter hindrer voldsomme mærker i søens bred og på græsset. vand og vandplanter er ikke lige sådan at gøre noget ved. Med knive og opsamler Derfor er Jesper Handberg fra firmaet Jysk Naturpleje tilkaldt med sin svenske Truxor DM 4700 B amfibiekøretøj. Nu skal han have lov at bevise at det specialbyggede køretøj er i stand til effektivt at genskabt den blanke vandoverflade som golfspillerne ifølge Hardy Mathiasen sætter så stor pris på. Så vidt jeg kan se, er der næsten udelukkende tale om vandranunkel og vandaks i hele søen, havde Jespers vurdering lydt tidligere mens han var i færd med at montere knivsættet på køretøjet. Transporten af Truxor en til og fra arbejde sker på en stor to akslet trailer efterspændt en firehjulstrækker. Knivsæt og redskabet til at opsamle det afklippede materiale kan Jesper Handberg skifte mellem i løbet af få minutter. Frem og tilbage kører og svømmer køretøjet i søen mens de overklippede vandplanter flyder op til overfladen. Jesper 50 GRØNT MILJØ 7/2009

51 Handbergs fremgangsmetode i en sø af denne forholdsvis beskedne størrelse er at klippe alle planter i samme arbejdsgang og dernæst at køre på land og skifte til opsamlerredskabet. Søen er kunstig lavet, og den har ret bratte kanter. Derfor er det tvingende nødvendigt at kantstille klipperen horisontalt. Ja, pudsigt nok er det en ret væsentlig egenskab som maskinen ikke er født med, men som jeg selv har skullet udtænke og konstruere, forklarer Jesper Handberg som er miljøtekniker og fra landet. Det har ifølge ham selv givet visse færdigheder med hensyn til at få gode ideer og føre dem ud i livet. Den egenskab er uundværlig, for uden den vil jeg i en sø som denne få store problemer med at klippe rent rundt langs kanten. Vægtforskydning Der er ikke fysisk kraftoverføring nogen steder på maskinen. Alt sker via hydraulisk tryk. Motor og chauffør sidder i én enhed som kan skubbes frem og tilbage gennem hele køretøjets længde på skinner. Såre enkel, men rigtigt udtænkt. Efterhånden som Jesper Handberg får fyldt opsamlingsredskabet med vandplanter, stiger vægten i forenden ganske voldsomt. Det kan han modvirke ved at skubbe motor og chaufførenhed bagud på skinnen således at vægtbalancen i køretøjet opretholdes. Umiddelbart virker det som om amfibiekøretøjet fint magter opgaven, både med at klippe og opsamle. Og uden at mangle kræfter, men Jesper Handberg oplyser at han godt kan bruge nogle flere kræfter. Motoren yder 27 hk, og det er lige i underkanten engang imellem. Den nye model er blevet opgraderet til 34 hk, og det tror jeg vil være nok til at man hele tiden har kraftoverskud til opgaverne, bedømmer Jesper Handberg. Ingen dybe spor Efter et par timers arbejde er de tætte partier af vandranunkler og vandaks fortid. Alle planter er klippet over, samlet op og læsset af ovre i kanten af skoven væk fra golfbanen. Søens overflade er fri for vandplanter, og når det oppiskede materiale bundfælder sig, vil den ønskede, frie overflade være genskabt. Langs bredderne kan man naturligvis se aftryk af køretøjet, men de brede larvebælter har fordelt vægten over et stort areal, og der er ingen dybe spor. Det er Jesper Handbergs første sæson med maskinen. Jeg var lidt spændt, for det var en chance jeg tog, men der er blevet masser af arbejde. Jeg har et princip om at ingen kunde skal vente længere end 14 dage fra man har kontaktet mig til arbejdet er udført. Jesper Handbergs mobiltelefon ringer. Ejeren af en putand-take-sø er i røret. Han har et stort problem, for kunderne er ved at opgive at kunne fiske på grund af mange vandplanter. Om Jesper er i stand til at komme? I morgen, altså? SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur og jagt. Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil [email protected] Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde Jesper Handberg har selv skullet udtænke, konstruere og montere den enhed der har gjort knivsættet horisontalt drejbart. Knivsættet forneden klipper vandplanterne over, mens det vertikale knivsæt forhindrer planterne i at pakke omkring redskabet. GRØNT MILJØ 7/

52 gmpublikationer Anton Thomsen på terrassen i Skalborg sammen med to søstre og sin mor, Karen. Far, Martin, arbejder hårdt. Året er formentligt Thomsen Skalborg Fin virksomhedshistorie hvor også anlægsgartneriet når at komme lidt med Vendelboen Martin Thomsen ( ) er en af anlægsgartner- og planteskolebranchens historiske aktører. Tog som nyuddannet gartner på valsen, først i Europa, siden i USA hvor han snart begyndte som selvstændig som både planteproducent, anlægsgartner og havearkitekt med hang til blågran og taks og beleven markedsføring. Tog hjem igen under depressionen i starten af 30 erne og fortsatte konceptet, nu med base i Skalborg lige syd for Ålborg. Og firmaet, det var selvfølgelig Thomsens Planteskole som blev et stort firma med stor planteskole, plantecenter Høj pr-standard fra Martin Thomsen i begyndelsen af 1930 erne. Et sjældent billede der viser jordarbejde før entreprenørmaskinernes tid. Det er Svend Therkelsen - en legende i virksomheden - der fører heste og jordsluffe, en lille scraper. Stedet er Ellidshøj Kirkegård der udvides, nok omkring Men er det kun mulden der planeres, eller afrømmede man først mulden før man regulerede råjorden? En nærmere forklaring finder man desværre ikke i bogen. og anlægsgartneri. Et af landets største hvor sønnen, Anton (1928-) tidligt kom med. Han tog også til USA og ledte senere firmaet, længe sammen med en meget aktiv far. Den udadvendte far der tog sig af haverne og anlægsgartneriet. Og den mere indadvendte søn der blev inkarneret og innovativ planteskolemand. Tredje generation, Kim Thomsen, driver nu planteskolen der ligger længere væk fra Ålborg, er mindre end før, kun med engros-salg og begrænset egenproduktion af bl.a. taks. Men hvor anlægsgartneriet igen er taget op. Anlægsgartneriet blev skilt fra planteskolen i 1974, udviklede sig stærkt under Erik Krogstrups ledelse, men blev i 2000 solgt il NCC - som lukkede det fire år efter. Det er den fra bl.a. Grønt Miljø velkendte journalist Arne Kronborg der står for tekst og redaktion. Han er en god fortæller og billedsiden er fin. Noget så sjældent som et billede af jordarbejde med heste kan man også finde. Historisk set er anlægsgartneriet og planteskolen lige vigtige, men med Anton Thomsen som planteskolemand par excellence og hovedkilde er det planteskolen der fagligt set fylder mest. Det fører til interessante redegørelser for bl.a. tågevanding og podning. Det savnes når talen en sjælden gang falder på anlægsgartneriet, selv om vi dog får en gennemgang af den typiske Martin Thomsen-have. Personfortællingerne fylder meget, og bipersoner er der mange af, men med springende persontegning. F.eks. nævnes Antons kone Vitha knap nok, mens Antons mor Karen spiller en stor rolle. Kim Thomsens beskedne rolle er også påfaldende. Og så burde der være årstal i billedeteksterne. Og de sluttende kapitler burde ikke forfalde til uinteressant rygklapperi. Så selvfølgelig er der indvendinger. Men af en virksomhedshistorie at være er niveauet alligevel højt. Man kan kun glæde sig over udgivelsen der giver er fint bidrag til fagets historie. sh Arne Kronborg: Thomsen Skalborg. A- Plant 2000 ApS og NordPro Reklame s. ISBN GRØNT MILJØ 7/2009

53 Klimatilpasning og den sociale faktor. Af Lars Kjerulf Petersen m.fl. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser s. Interviewundersøgelse der viser at danskerne er mere optaget af at spare energi end at generelt tilpasse sig et ændret klima, også selv om man bor i et potentielt oversvømmelsesområde. Forfatterne finder ikke desto mindre at den enkelte husstand og lokalsamfundet kan være bærere af en klimatilpasningsindsats. Byen i landskabet - Landskabet i byen. Af Stefan Anderberg m.fl. Geografforlaget s. 280 kr. Om nyere dansk urbanisering samt by- og landskabsudvikling. Bogen henvender sig bl.a. til gymnasielærere i geografi og samfundsfag og til universitetsstuderende i geografi samt andre med interesse for arealudvikling og byplanlægning. Jorden brænder. Af Mickey Gjerris, Christian Gamborg, Jørgen E. Olesen, Jakob Wolf (red.). Forlaget Alfa s. 278 kr. Engelsk version kan frit hentes via Undervisningsbog om de forandringer der sker med klimaet, hvad der sker, og hvorfor det sker. Formålet er at vise hvordan klimaforandringerne rejser mange naturvidenskabelige spørgsmål, men også en lang række spørgsmål med baggrund i videnskabsteoretiske, filosofiske, politiske, etiske og religiøse antagelser om hvordan verden er, og hvordan den kunne/burde være. CBS - Kilen på Frederiksberg. Den brede promenade kobler de omgivende store bygningskroppe sammen. Den insitu-støbte beton med udsparede huller til bevoksning er et stiliseret billede at det tidligere nedslidte areal. Landskabsarkitekturens nye dagsorden Der er i de senere år opstået en ny offentlig og politisk bevågenhed og forståelse for landskabsarkitekturen. Forståelse for at de forskelligeartede byggerier og den noget tilfældige byplanlægning har brug for et grønt kit for at hænge sammen. Og forståelse for at kun gode byrum skaber rammen om det gode byliv. For landskabsarkitekterne er det noget nyt at forholde sig til. En ny rolle. Eller agenda. Det er i hvert fald udgangspunktet i den nye bog Ny agenda, dansk landskabsarkitektur der belyser periodens tendenser. Der præsenteres 40 projekter med hele fagets bredde: haver, parker, byrum, bebyggelser, byplaner, planer i det åbne land, strategiplaner. De varierer i størrelse ligesom der både er renoveringer og nyanlæg med. De 40 projekter blev valgt blandt 100 som 30 tegnestuer og kommunale parkforvaltninger havde sendt ind. Valget er foretaget af en komité af seks landskabsarkitekter der repræsenterer forskellige sider af faget. To af dem, Annemarie Lund og Torbjörn Andersson, indleder og slutter med et causeri hvor de søger at indfange tendenserne. Man fornemmer at de mener at faget lever op til den nye agenda. Karakteren er klart bestået. Men de lufter også en vis frygt for tivolisering, og at det lokale særpræg fordufter i iveren efter at ligne de internationale forbilleder. Ja, måske skal der lægges større vægt på strategiplanerne. Hvad hjælper det med elegante grønne anlæg hvis det er noget helt andet der skal til å stedet, spørger Andersson. De 40 projektsbeskrivelser, er på godt 4 sider i snit. Teksten, der både er på dansk og engelsk, er kort og beskrivende. Planerne og navnlig billederne er mange og fylder meget. Det er - som man kender fra magasinet Landskab - primært dem der formidler projekterne. Annemarie Lund er redaktør begge steder. Fokus ligger på designet, den form der løser opgaven ud fra stedets forudsætninger. Oplysninger om planter, inventar, belægninger og anlægsgartnerteknik er mere tilfældige. Det er uden tvivl et bevidst valg for ikke gøre teksten for omfattende og udmarvende at læse. Teksterne er samtidig noget forskellige. Formentligt er de skrevet af forskellige personer, men det angives ikke af hvem. Det er problematisk, navnlig da teksten ikke i alle tilfælde holder sig fra at vurdere. Det kunne have været inte- ressant hvis man havde forsøgt at udvikle projektformidlingen, måske i en grafisk retning hvor tekst og billeder blandes. Det savner vi. I Ny agenda er end ikke billedteksterne udnyttet til at formidle budskabet. Bag udgivelsen og udvælgelseskomitéen står Danske Landskabsarkitekter og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd samt det forhenværende Have & Landskabsrådet. De har taget et godt initativ. Ganske vist er der projektpræsentationer andre steder, bl.a. i magasinet Landskab, men uden den samlede vurdering og sortering der er grundlaget i Ny agenda. Bogen har derfor en oplagt historisk værdi ud over den selvindlysende funktion som almindelig inspiration. Så mange spændende projekter samlet på ét sted. Ja, faktisk er bogen et glimrende supplement til Grønt Miljø der bevidst ikke har denne side af faget med. Det er heldigvis også ambitionen at følgen bogen op efter fem år. sh Annemarie Lund (red.): Ny agenda. Dansk Landskabsarkitektur Bogværket s. 298 kr. Komitéen der udvalgte projekterne bestod af Knud W.Ø. Larsen, Peter Raaschou-Nielsen, Ib Asger Olsen, Annemarie Lund, Kirssten Lund Andersen og Torbjørn Andersson. GRØNT MILJØ 7/

54 gmpublikationer Invitation til en engelsk Garden Tour Ægteparret Neubert-Mader skriver på tysk om britisk havekunst. Det gør de glimrende Af Ole Fournais Billedet på forsiden fra Portrack House i Skotland fra midt i 1990 erne viser tydelig, at Storbritannien - ud over de klassiske haveanlæg - også byder på spændende nyskabende haveanlæg. En tysk bog om engelsk havekunst? Det kan lyde mærkeligt, men Günter og Laila G. Neubert-Maders Britische Gartenkunst - Ein Führer zu ungewöhnlichen Orten kan anbefales til alle med interesse for haver i England. Læseren skal dog være forberedt på at bogen ikke kun omtaler klassiske engelske haver, men også nyere grønne anlæg - ofte i meget anderledes stil. Den beskedne bog er en spændende invitation til en Garden Tour hvor forfatterparret tager læseren med til en række internationalt anerkendte haver som f.eks. Great Dixter, Mottisfont Abbey, Sissinghurst Castle, Hidcote Manor, Chatsworth House, Pitmedden Garden osv. Vi kender jo alle til at havekunst er en lidenskab for briterne. Gennem århundreder har haverne præget landskabet i England, Skotland og Irland - og har for utallige haveelskere på det europæiske kontinent været en skøn anledning til at tage på haverejse til øriget. Rigtig mange britiske haver og parker - både kendte og mindre kendte - er offentligt tilgængelige, og det drevne forfatterpar beskriver 62 usædvanlige haver: historiske og klassiske, moderne og avantgardistiske. De beskrevne haver i selve England ligger meget koncentreret i det sydlige, det sydvestlige og det sydøstlige England plus en stribe vest for Oxford. I Skotland er mest omtalt haver fra den østlige del, mens kun fire haver i Irland er taget med. Netop i disse områder kunne man med fordel have inddraget en række andre haver med en helt anden stil f.eks. Younger Botanic Garden i Benmore og Brodick Castle på øen Arran. Ligeledes savner jeg i Cornwall og Devon et par helt unikke haver som f.eks. Trebah (kun 1 km fra den i bogen fint omtalte Glendurgan ), The Garden House nord for Plymouth og Coleton Fishacre syd for Exeter. Det rokker dog på ingen måde ved det faktum at bogen med de 200 sider er en guldgrube af oplysninger om britiske haver og parker. De 62 haver er beskrevet kort og præcist med beliggenhed, åbningstider, ejerforhold, hjemmeside, nærliggende andre seværdigheder og undertiden med plantegninger. Naturligt nok er alle haver og parker belyst med glimrende billeder hvor man for alvor mærker forfatterparrets store have- og planteerfaringer. Disse billeder er taget af personer med tydelig sans for havernes særheder og for plantedetaljerne. Dermed bliver denne bog en uvurderlig hjælp ved planlægningen af kommende haveture til Storbritiannien, og da den er inddelt geografisk, bliver de mange detaljer lette at kombinere og lette at sætte sammen til en fornuftig studietur. Hver have er omtalt på mindst to sider, altid som et opslag, så læseren hurtigt kan orientere sig om havetype og plantespecialiteter. Det har denne anmelder sjældent set så godt og enkelt lavet! Trods det relativt lille omfang har bogen mere at byde på, ja, det er måske bogens allerbedste kapitel: De sidste 14 sider er en aldeles glimrende gennemgang af udviklingen af den engelske havekunst. Her mærker man for alvor Günter Maders store viden og erfaring, idet han på de få sider giver en stofmættet og detalje- ret beskrivelse gennem 500 år. For den som ønsker et indblik i de forskellige stilperioder i britiske haver, er dette korte kapitel en fremragende indføring. Den præcise tekst er suppleret med fine og i sig selv spændende stik af tidligere tiders gartnerarbejde (hvor det ligner vor egen tid!) og af gamle haver - som regel nu forsvundne og næsten glemte. Det tyske sprog er gennem hele bogen letlæseligt og konstant suppleret med gode, fagrelevante billeder og informative tegninger og planteforklaringer. Man fornemmer tydeligt Mader-ægteparrets faglige baggrund: begge uddannet som landskabsarkitekter, begge erfarne lærebogsforfattere og begge med mange års undervisningserfaring på fagskoler og højere læreanstalter. Günter Mader udgav for et par år siden den med rette meget roste bog om havekunstens udvikling Geschichte der Gartenkunst som siden er blevet den foretrukne lærebog om dette emne, også uden for Tyskland. Desuden har forfatterparret skrevet en lang række generelle fagbøger om haver og planter, men også om specialemner som f.eks. italienske renæssancehaver og om enkelte havearkitekter. Denne bog anbefales til alle anlægsgartnere, havekonsulenter og landskabsarkitekter med ønske om at besøge haver og parker på de britiske øer. Desuden kan bogens gode billeder fint bruges til inspiration ved kundebesøg og til vejledning af kunder som måske har set noget engelsk i fjernsynet. Endelig vil den fremover være oplagt som undervisningsbog på fagskoler med gartnerteknolog-undervisning. Günter Mader og Laila G. Neubert- Mader: Britische Gartenkunst - Ein Führer zu ungewöhnlichen Orten. 200 sider. ISBN ,95 euro. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag. og faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. 54 GRØNT MILJØ 7/2009

55 OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Af Rasmus Ejrnæs, B. Nygaard og J.R. Fredshavn. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet s. Gennemgang af overdrev, eng og mose, herunder den variation der er på grund af forskelle i jordbund, vandstand og topografi og menneskets historiske og nutidige arealanvendelse. Også en gennemgang af mange af de plantesamfund som findes i overdrev, eng og mose. Plantesamfundenes økologiske forudsætninger og typiske plantearter beskrives så læseren selv kan gå i engen og genkende dem. Indikator for pesticiders belastning af naturen. Af Christian Kjær mv. Miljøprojekt Nr Miljøstyrelsen s. Beskrivelse af PestNab, en ny indikator for pesticidernes naturbelastning. Skal muligvis erstatte den eksisterende og lidt for simple indikator, behandlingshyppighed. Bytræer - et vigtigt våben mod klimaændringer. Skov & Landskab, Københavns Universitet og Dansk Planteskoleejerforening Pjece. forwww.dkplanteskoler.dk. Peptalk om træernes potentialer i byen, især i klimaforandringernes perspektiv. Træerne holder på vandet, optager CO 2 og sænker temperaturen, men stiller også krav, især til den nødvendige plads. Pjecen er primnært henvendt til fagets politiske omverden. Timan fjernstyret buskrydder RC-750 Klippebredde 750 mm Lav højde mm Fabriksvej Tim - Nærmeste forhandler henvises på NATURAL URBAN (NATUREN I BYEN) Nyhed! Op til 58 Skån ryg og ben for nedslidende belastning, anvend derfor den nye fjernbetjente buskrydder RC-750. Pris DKK ,- ekskl. moms Holmen - fra flåde til folk. Af Gyldendal s. Efter åbningen i begyndelsen af 1990 erne har Holmen i København undergået en total forvandling. Orlogsskibe, søofficerer, matroser og værftsarbejdere er erstattet af familier, studerende og virksomheder. Holmen er blevet en ny bydel med boliger, caféer, museer og sportsklubber. Bogen fortæller i tekst og billeder om området, arkitekturen og historien. Din bog om ukrudt. Af Ken Thompson. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s. 169 kr. Uhøjtidelig guide der fortæller om ukrudsarter, redskaber og teknikker mod ukrudtet. Bogen er rettet mod haveejeren der gerne vil undgå - eller lære at leve med - havens uvelkomne gæster. Trädgårdens form. Af Margareta Diedrich. ICA Bokförlag. 218 s. eller Inspiration til indretning af ganle og nye haver. 800 fotografier og tegninger af bl.a. haveplaner. Bogen bringer læseren gennem 12 temaer. Sidste afsnit byder på helheder af 12 haver i markant design. Hver have er præsenteret med plantegning og fotos. BESTIL ALLEREDE NU FORÅRET HOS VERVER EXPORT. LAD DIG INSPIRERE PÅ AGENT THUESEN JENSEN A.S. JAN IVERSEN [email protected] GRØNT MILJØ 7/

56 Gartnere bruger den halve dag til affald Udgifterne til at fjerne affald er eksploderet. Folk har svært ved at ramme affaldsspandene Cigaretskod, ølkapsler, afbrændte servietter, slikposer, pizzabakker. Parker, gader og byrum flyder med affald. De kommunale gartnere bruger mere og mere af deres tid på at rydde affald op, og det bliver dyrere og dyrere for kommunerne. Halvdelen af gartnernes arbejdstid går nu med at rydde op, målt over et helt år. For fem år siden var det kun omkring en tredjedel af arbejdstiden, vurderer Jon Pape, centerchef for Park og Natur, Københavns Kommune, hvor udgifterne til renhold i de grønne områder er steget fra 18,5 millioner i 2005 til 37,6 millioner. De samme problemer oplever landets andre store byer. Politiken har indhentet tal fra København, Frederiksberg, Århus, Odense, Aalborg og Slotsog Ejendomsstyrelsen. De viser at i de grønne områder, er de totale udgifter til at fjerne affald og udbedre hærværk næsten steget 74% på fem år. Samtidig er udgifterne til at fjerne skrald på veje og pladser vokset 43% siden Københavns Kommune har regnet ud at det koster to kroner bare at opsamle et cigaretskod, et stykke burgerpapir eller en pizzabakke. Det koster 5 kr. at samle en hundelort op med skovl. Det koster 10 kr. at fjerne et stykke nedtrådt tyggegummi eller en knust flaske. Og 15 kr. at fjerne en pose husholdningsaffald. At gartnere må bruge så meget tid på oprydning har synlige konsekvenser for byernes grønne områder. Det koster samfundet millioner, og de penge kunne være brugt til bedre legepladser, stier, blomsterbede og andet, siger Lene Holm, parkchef i Odense Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Moralen skrider Vi ser at der er mindre og mindre forståelse for at det offentlige rum er fælles eje. Der er en tendens til at tro at nogen kommer og rydder op fordi vi lever i et velfærdssamfund, siger Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef for Natur og Miljø i Århus Kommune. Nikolaj Jess Hansen, områdechef for grønne arealer på Østerbro og Nørrebro i Københavns Kommune, er enig: Der er kommet sådan en arrogant holdning om at nogen nok kommer og rydder op for jeg har jo betalt skat. Nogle almindelige forårsaftener i år har lignet 1. maj. Det eksploderede fuldstændig, siger han. Svendsen og Hansen er enige om at det især er yngre mennesker der har svært ved at ramme affaldsspanden. Ud over den faldende affaldsmoral har Nikolaj Jess Hansen også bemærket en forrået attitude over for parkarbejderne. De har flere gange fået trusler når de har påtalt svineri: Den dialog med folk kunne vi have for år siden. I dag har vi den klare politik at vi er til for at holde det grønne ved lige og ikke til at opdrage folk. Det vil simpelthen være at udsætte sig selv for en unødig risiko. Skrappere love Sidste år indførte Folketinget hårdere bødestraffe for at henkaste affald. Man kan få kroner i bøde for at efterlade skrald i det offentlige rum. En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser dog at der kun er uddelt 12 bøder på et år, og de omfatter også virksomheder der har forsyndet sig. Det hænger sammen med at kommunerne ikke selv må udskrive bøder. Det må kun politiet. Ifølge Jyske Vestkysten og Politiken er der dog politikere fra Venstre, Dansk Folkeparti og SF der mener at kommuner også skal kunne give bøder. Det kunne f.eks. være en ny opgave for parkeringsvagterne. Så får man ikke bare en Pyt, nogen kommer nok og rydder op. Jeg har jo betalt skat. bedre kontrol, men letter også det bebyrdede politi. Indrage frivillige En mulighed for kommunerne kunne være at lade stå til og på den måde synliggøre konsekvensen. Men alle erfaringer viser at jo mere skrald der flyder, desto mere affald vil der blive smidt. Hvis der ligger meget affald et sted, tænker de næste at de også bare kan smide det. Skrald, misligholdelse, graffiti og den slags tiltrækker ny dårlig opførsel. Derfor er det vigtigt at være meget hurtig med at fjerne det, og den indsats koster, siger Jasper Schipperijn der forsker i brugen af byers grønne områder på Skov & Landskab. Han anbefaler kommunerne at tage ved lære af erfaringerne fra bl.a. USA og Storbritannien. Her så man de samme problemer for år siden. I Danmark er holdningen at renhold er noget kommunen skal tage sig af. I USA og England har der været en anden udvikling hvor man har inddraget brugerne og store interessegrupper der hjælper med at tage sig af de grønne områder. Det skaber engagement, fælles ansvar og en positiv stemning, siger Schipperijn. Centerchef for Park og Natur i København, Jon Pape, forestiller sig en model der minder om boligforeningers arbejdsweekender: Én dag om ugen kunne man indbyde folk til en arbejdsdag i Fælledparken hvor kommunen stiller udstyr og opgaver til rådighed og slutter af med en kop kaffe. Det har ikke været en indarbejdet del af den danske kultur at gøre det på den måde, men vi fornemmer at folk gerne vil, siger han. New Yorks parker var for år siden oversvømmet af skrald, graffiti og hærværk. Nu går det meget bedre, bl.a. fordi frivillige er med til at holde udemiljøet rent. I dag lægger newyorkere 1,7 millioner årlige arbejdstimer i at holde de grønne områder rene. De frivillige opholder sig i parkerne og fungerer som en slags onkel eller tante for parken. Hvis de ser en person smide affald eller male graffiti, vil de sige fra, for det her er min park. Og når brugerne ser at deres nabo tager hånd om parken, vil de opføre sig bedre, siger parkchef i New York City Adrian Benepe der sidste år besøgte København. Situationen i København er ikke så forfærdelig som førhen i New York. Men problemerne skal stoppes før de løber løbsk, siger han. sh KILDER Politiken , , og Jyske Vestkysten GRØNT MILJØ 7/2009

57 Regn ledes til regnbedet Et blomstrende plantebed kan være med til at løse kloakproblemerne Kloakkens begrænsede kapacitet medfører overløb og oversvømmelser, men problemet kan bl.a. afbødes i et regnbed der samtidig kan være et varieret og frodigt indslag i haven. Det fortæller Marina Bergen Jensen, Ole Fryd og Anja Backhaus i Skov & Landskabs videnblad Regnbede - kreativ håndtering af regn på egen grund. Et regnbed er en lavning i haven hvor man tilbageholder og nedsiver regnvand fra omliggende tage og belægninger. Bedet kan selvfølgelig sås til med græs, men det kan også udformes som et bed med prydgræsser, blomster, buske og træer. Planterne skal bare være tolerante oven for varierende vandstand. Stående vand så vel som tørke. Endnu er kun ganske få regnbede i Danmark, men i andre lande vrimler det med dem. Et regnbed placeres på terræn der hælder væk fra den bygning eller befæstelse vandet kommer fra. Afstanden til bygninger med kælder bør mindst være 5 meter. I videnbladet anbefales at tage udgangspunkt i en byge på 50 mm. For hver 1 m 2 befæstet overflade skal der da laves plads til 50 liter vand. For 100 m 2 svarer det til 5 m 3. Det kan opnås med f.eks. 5 x 5 meter regnbed i 20 cm dybde. Regnbyger over 50 mm optræder typisk et par gange om året. Vandet skal derfor til nød kunne oversvømme f.eks. en omliggende plæne. Hvis jorden leder vandet godt (sandjord, veldrænet morænejord), graver man bare mulden af, fjerner råjord i en tykkelse svarende til beddets dybde og lægger mulden tilbage igen. Er jorden tung og leret, anbefales at placere en Et regnbed i en have i USA. Gengivet fra videnbladet. faskine under eller i forlængelse af regnbedet. For et almindelig parcelhus kan 100 m 2 tag eller befæstelse håndteres i et 3 x 3 x 0,2 m regnbed tilkoblet en 4 m 3 faskine. Faskinen afdækkes med geotekstil før topjorden - iblandet en tredjedel sand - lægges tilbage. Et regnbed er godt til at rense vandet for forurening. Hvis der kalkes, kan tungmetaller fra tag og køretøjer tilbageholdes. Blandes der også kompost i topjorden, fremmes nedbrydningen af olie mv. Kun hvis regnbedet modtager rent vand, kan der plantes bærbuske og andet spiseligt i bedet. Mange kommuner refunderer tilslutningsbidraget eller en del af det hvis man håndterer regnvand på egen grund uden overløb til kloakken. Et regnbed kan derfor udløse op til cirka kr. hvis al regnvand frakobles kloakken. KILDE Marina Bergen Jensen, Ole Fryd og Anja Backhaus: Regnbede - kreativ håndtering af regn på egen grund. Videnblade Park og Landskab, Skov & Landskab GRØNT MILJØ 7/

58 BRANCHE Ny indkøbsportal for håndværkere Et nyt indkøbssamarbejde er nu etableret mellem Danske Anlægsgartnere, Håndværksrådet, Danske Snedker & Tømrermestre samt DS Håndværk og Industri. Organisationerne repræsenterer tilsammen omkring håndværksvirksomheder. Gennem det fælles selskab Rabatportalen samles og udvikles alle de fire organisationers indkøbsaftaler sammen i én pulje. Det er udsigten til at påvirke konkurrencesituationen ved at skaffe de små og mellemstore virksomheder de samme rabatter som de store virksomheder og entreprenører som har fået os til at skabe en fælles indkøbsportal, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de fire organisationer. De vurderer at der nok bliver tale om Danmarks største indkøbsportal for virksomheder. Samarbejdet starter i oktober Rabatportalen skal drives af Proverte A/S ejet af Danske Anlægsgartnere. De fleste grønne får en grøn smiley 85% af de virksomheder i Danske Anlægsgartnere som Arbejdstilsynet har screenet det seneste halve år, har fået en grøn smiley, oplyser Danske Anlægsgartnere i sit nyhedsbrev ( ). Det er Arbejdstilsynet der opgør tallet og løbende ajourfører det. Det begyndte ellers ikke så godt for anlægsgartnerne. I marts havde kun hver anden af de screenede, nemlig 8, fået grøn smiley. Andre otte virksomheder havde fået en gul eller en rød. Siden har tallet arbejdet sig op. I juni havde der inden for det seneste halve år været 29 grønne smileyer, 5 gule og ingen røde. Nogle af de oprindelige screeningen var nu over et halvt år gamle og ikke mere med på listen. Man er nu tæt på organisationens mål om at at 90% af de screenede virksomheder får grøn smiley. Der har været afholdt APV-møder i alle foreningens seks kredse med i alt 116 personer. Kurverne peger i det mindste ikke længere nedad. Her arbejdes der i april ved en ny svømmehal. Krisen i byggeriet har nået bunden Lavkonjunkturen i bygge- og anlægsbranchen har tilsyneladende nået sit laveste punkt. Det viser sommerens tal, analyser og udmeldinger fra især Dansk Byggeri. Herfra viste en medlemsanalyse i juni at firmaer svarende til 50% af de beskæftigede havde færre ordrer end normalt. I marts var det tilsvarende tal 61%. Det er ikke mindst murerne - der har været hårdest ramt af krisen - som har fået bedre tal. Set over et lidt længere tidsperspektiv er tallene dog mere dystre. Den 5. august kunne Dansk Byggeri oplyse at bygge- og anlægsfirmaernes indenlandske salg de seneste tre måneder havde været næsten 23% lavere end i samme periode året før. Tallet er korrigeret for prisudviklingen. Tager man hele det seneste år og sammenligner med året før, var faldet knap 12%. Organisatio- nen kunne 6. juli også oplyse at der i første halvdel af 2009 var 86% flere konkurser i branchen end i første halvår Det svarer til 535 konkurser. At krisen tilsyneladende har nået lavpunktet, fornemmes også hos anlægsgartnerne. Af Danske Anlægsgartnerens konjunkturanalyse i juni fremgår at 38% har fået flere ordrer i juni end de fik i februar, mens 35% har fået færre. Fortsat har hele 80% dog kun arbejde til tre måneder eller mindre. Det er driftsopgaverne der holder ordrebogen nogenlunde fyldt. I analysen deltog 151 ud af cirka 250 virksomheder. Set i hele bygge- og anlægsbranchen afspejles krisen i beskæftigelsen hvor der har været et fald på personer fra andet kvartal 2007 til andet kvartal Ledigheden i branchen er godt ledige svarende til 10,3%, oplyser Koordination af skovforskningen Det nordiske skovforskningssamarbejde gennem SamNordisk Skovforskning udvides til hele Nordeuropa. Det sker ved at oprette et samarbejdsorgan, EFI-Nord, der placeres på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det er besluttet på den årlige generalforsamling i European Forest Institute (EFI) i Dublin. Der deltager foreløbig 18 forskningsinstitutioner fra 11 lande. De har et budget på næsten 5 mio. kr. pr. år. EFI-Nord vil fokusere på bæredygtigt skovbrug og skabe netværk og rammer for bl.a. forskning i biomasse, bioenergi, biodiversitet, rent vand og konsekvenser af klimaændringer. På generalforsamlingen i European Forest Institute blev professor Jørgen Bo Larsen, Skov & Landskab, samtidig valgt til bestyrelsen. Han arbejder med økofysiologi, systemøkologi og genøkologi og er foregangsmand for naturnær skovdyrkning. Dansk Byggeri ( ). Den generelle ledighed var i sommer 3,8% hvor den sidste sommer var 2,1%. I sommer faldt ledigheden i branchen, men ikke så meget som den plejer at gøre om sommeren. Andre tal belyser samme tendens: Byggeaktiviteten faldt i 2. kvartal 2009 med 31% i forhold til det samme kvartal i 2008, når man måler det påbegyndte etageareal. Boligbyggeriet faldt 34% og erhvervsbyggeriet 38%, mens der kun var et fald på 4% for bygninger til kulturelle formål, institutioner og sommerhuse. Byggestatistikken er ganske vist meget usikker, men der er ingen tvivl om at vi nu oplever det største fald i byggeinvesteringerne siden den anden oliekrise i begyndelsen af 1980 erne, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri ( ). sh Jørgen Bo Larsen. Ny i bestyrelsen for European Forest Institute. 58 GRØNT MILJØ 7/2009

59 Have- og parkingeniøren ind i uddannelseslandskabet Tre uddannelsesinstitutioner er fra 2010 sammen om at tilbyde den nye fireårige uddannelse Imange år har skov- og landskabsingeniørerne været enlige haner og høns i den grønne ingeniørkurv, men fra næste år får de delskab af haveog parkingeniørerne. De vil fra september 2010 især vise sig på Skov & Landskab i Nødebo, men også på Roskilde Tekniske Skoles Vilvordeafdeling og på Skov & Landskab inde på Frederiksberg. Uddannelsen er en 4-årig professionsbachelor med fokus på ledelse, rådgivning og specialistfunktioner inden for anlæg, pleje og forvaltning af parker, haver og bynær natur. I det grønne uddannelseslandskab skal have- og parkingeniøren udfylde det hul der stadig findes mellem anlægsgartneren, jordbrugsteknologen, skov- og landskabsingeniøren og landskabsarkitekten. Uddannelse vil dele en række fag med skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Alligevel er det grundlæggende fokus en del anderledes. Naturen rykket længere ind i byen i den nye uddannelse der i højere grad fokuserer på at designe, udvikle og drive byens grønne områder. Som skov- og landskabsingeniøruddannelsen lægges på økonomi, jura og ledelse. Have - og landskabsingeniøren skal være god til at lede arbejdet med at tilrettelægge, udføre, kvalitetssikre og økonomistyre grønne opgaver. Af samme grund kommer uddannelsen - ligesom skovog landskabsingeniøruddannelsen - til at ske i tæt samarbejde med erhvervslivet. Bl.a. skal den studerende på to virksomhedsophold i studieforløbet hvor de som f.eks. assistent for en ledende medarbejder møder de opgaver som en have- og parkingeniør typisk vil komme til at arbejde med. Den studerende søger selv de virksomheder i Danmark eller udlandet der bedst støtter den faglige profil. Uddannelsens faglige profil tegnes af en række have- og parkfaglige fag og tværgående temaer inden for anlæg, pleje og drift. Fagene er planters vækst, kort- og tegningsfremstilling, design og projektering, udbud og licitation, kvalitetskontrol, projektledelse, markedsføring mv. Hertil kommer fire specialkurser inden for habitatpleje, havedesign, sports- og friluftsanlæg og sti- og vejdrift. Man trænes i at løse konkrete anlægs-, pleje- og forvaltningsopgaver og tilrettelægger service for f.eks. virksomheder, offentlige institutioner, private ejere af have og grønne områder. Som afslutning på uddannelsen udarbejder man et praksisrelateret bachelorprojekt. Den administrative ramme er 16 blokke, hver af 9 ugers varighed. Den afsluttede uddannelse giver adgang til kandidatuddannelserne på Skov & Landskab, bl.a. som landskabsarkitekt. Have- og landskabsingeniøruddannelsen er et år længere end bacheloruddannelsen som landskabsarkitekt. Sammenligner man de to, giver have- og patrkingeniøruddannelsen mere praktik, mindre design - og man undgår kravet om Matematik A, hvis det skulle være et problem. I præsentationen af uddannelsen rettes også fokus på den studerende som person og skærpe personlige kompetencer, f.eks. holdninger, fleksibilitet, samarbejdsevne, værdisæt, Vil du være landets første have- og parkingeniør? Til september 2010 starter den nye, 4-årige uddannelse til have og parkingeniør som i første omgang er beregnet til 30 studerende pr. årgang. Hvis du vil med på det allerførste hold, skal du sende din ansøgning ind senest 15. marts 2010, hvis du søger på kvote 2, og senest 5. juli 2010, hvis du søger på kvote 1. Derefter kan du vente spændt til den 28. juli 2010 hvor du får at vide om du er optaget. Optagelseskravene er en gymnasiel uddannelse eller en erhvervsuddannelse som f.eks. skov- og naturtekniker eller en af de tre gartneruddannelser, men under alle omstændigheder skal man stadig have bestået Dansk A, Matematik B, Engelsk C og enten Kemi B eller Biologi B eller Bioteknologi A. Jordbrugsteknologer kan få to års merit. åbenhed, initiativ og handlekraft. Det sker bl.a. gennem udviklingssamtaler, evalueringer, individuel vejledning, projekt- og gruppearbejder. Som baggrund anføres at moderne virksomheder efterspørger gode, faglige og personlige kompetencer. Uddannelsen som have- og parkingeniør udbydes formelt set af Erhvervsakademi Sjælland, men med Skov & Landskab og Roskilde Tekniske Skole som dem der praktisk gennemfører uddannelsen. I første omgang satses årligt på 30 studerende der skal hentes fra både gymnasiet og fra fagets grønne underskov. Uddannelsen har sin egen hjemmeside hvor man kan få flere oplysninger. lt & sh Tre repræsentanter for den nye uddannelse til have- og parkingeniør er ved at rydde deres stand på fagudstillingen Have & Landskab op. Mønstrene i brosten og græs er lagt, fordi hopi-indianerne - der deler navn med uddannelsens hjemmeside - var meget optaget af geometriske mønstre. KILDER under uddannelse. Genvej: Grønt Miljø 6/2009: Nye veje for alle - både de grønne og de grå. GRØNT MILJØ 7/

60 Fra generalforsamlingen som blev holdt i Bygningskulturens Hus. Cirka 50 af foreningens medlemmer deltog. Foto: Lillan Thomsen. Landskabsarkitekter vil udvikle deres forening Diskuterende generalforsamling med debat om bl.a. samarbejde med andre foreninger En udvikling af foreningen, mere aktive medlemmer og mere samarbejde med andre foreninger. Det var i fokus på Danske Landskabsarkitekters generalforsamling der blev holdt den 27. marts i Bygningskulturens Hus i København hvor også bladet Landskabs fremtid og optagelsekriterier var til debat. Debatten kom især frem i forbindelse med virksomhedsplanen. Hvad med en sammenlægning med virksomhedsorganisationen Praktiserende Landskabsarkitekters Råd? Og mere samarbejde med fagforeningens interesseklub Landskabsarkitekternes Forening? Hvad med bare at styrke Danske Landskabsarkitekter som selvstændig organisation? Eller integrere sekretariatet helt med Akademisk Arkitektforening? Hvad med at integrere blad og hjemmeside? Og bør der ikke være et mere erklæret formål med bladet? Bestyrelsen vil ifølge formand Hanne Bat Finke overveje alle muligheder. Hjemmesiden får dog i alle tilfælde en interessant udvidelse allerede i år: bachelorer og kandidater kan nu præsentere projekter og CV på siden. Og hvem kan være medlem af foreningen? Skal f.eks. studerende fra Aalborg Universitet være medlemmer selv om de kun delvist undervises i faget? Det er uafklaret. Men spørgsmålet er bredere end som så, for hvad med f.eks. de nye masteruddannelser på KUlife? Det handler ikke mindst om titlen mdl (medlem af Danske Landskabsarkitekter) der er et blåt stempel i en situation hvor alle kan kalde sig landskabsarkitekt. Spørgsmålet kom til at indgå i den foreslåede virksomhedsplan hvor fokuspunkter anslår hensigterne og uddybes af konkrete arbejdsopgaver. Til arbejdsopgaverne hører at udvikle forening og sekretariat, inddrage flere medlemmer i foreningens arbejde, afdække mulighederne for netværk, videndeling og kompetenceudvikling, holde mindst ét faglig arrangement, udvikle hjemmeside, nyhedsbrev og blad, videreføre samarbejde om bogen Ny agenda om moderne dansk landskabsarkitektur, uddele landskabsprisen samt bidrage til debatten op til FN s klimatopmøde i København. Et forslag om at ændre formålsparagrafen faldt. Her skulle have- og landskabsplanlægning erstattes af landskabsarkitekt og landskabsplanlægning. Der var for stor modstand mod at fagets gamle grønne forbindelse have forsvandt. Derimod blev der opfordret til at udvide beskrivelsen så hele landskabsarkitektens arbejdsområde kom med i formålsbeskrivelsen. I sin beretning kom Hanne Bat Finke også ind på konflikten mellem Akademisk Arkitektforening hvor landskabsarkitekterne har sekretariat, og Arkitektens Forlag der udgiver landskabsarkitekternes blad Landskab. Bestyrelsen har været bekymret på grund af de vedvarende rygter om forlagets økonomi og konkurs. Bestyrelsen har også taget fat på forberedelserne med fremtidsscenarierne for Landskab, hvis lange kontinuerlige udvikling over mange år skal fastholdes når Annemarie Lund en dag vælger at trække sig tilbage. Et fremtidigt redaktørskifte er en stor ting for såvel Danske Landskabsarkitekter som for bladet og kræver derfor at vi er forberedte i god tid så det velansete blad kan overleve et generationsskifte, oplyser Hanne Bat Finke. Sidst på året vil foreningen fejre Landskabs 90 års fødselsdag, hvilket ifølge Bat Finke kan føre til en salondag om tidsskrifter i et bredere forum. Danske Landskabsarkitekter har sammen med Kommunale Park- og Landskabsforvaltere og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd arbejdet på en ny udgave af landskabsprisen, hvor hver forening bidrager med et indskud på kr. I første omgang var det planen at uddele prisen på et høstsymposium på Bramstup Gods på Fyn. Det blev imidlertid siden aflyst på grund af for ringe tilmelding. Prisen skal i stedet overrækkes i forbindelse med et debatarrangement i Arkitekternes Hus i København den 13. november Takket være mange stillingsannoncer på hjemmesiden og mange nye sponsorer kunne der præsenteres et fint regnskab med over kr. i nettooverskud. Det skal bl.a. bruges til at øge egenkapitalen. I øvrigt mister foreningen indtægt i år da Have & Landskabsrådet - som købte sekretariat hos Danske Landskabsarkitekter - nu er nedlagt. Kontingentet blev indeksreguleret med 5%, mens budgettet blev justeret lidt ned. I bestyrelsen var tre ud af syv på valg. Lars Poulsen og Anja Boserup Quist genopstillede ikke. Det gjorde Bo Seidelin Hune, men blev ikke valgt. Det blev i stedet Caroline Andersen, Jacob Kamp og Margrethe Holmberg. I forvejen sidder Hanne Bat Finke, Ionee Skovgaard, Rune Bugge Jensen og Rikke Høy Pedersen i bestyrelsen for foreningens knap 500 medlemmer plus studenter. I sekretariatet i Arkitekternes Hus er Lillan Thomsen fastansat som sekretær støttet af studentermedhjælp Thomas Werth Jensen, især til web. sh 60 GRØNT MILJØ 7/2009

61 Flere ændringer til sygedagpengeloven Der er vedtaget ændringer til sygedagpengeloven. For det første bortfalder sygedagpengeperioden ved udløb af et eventuelt opsigelsesvarsel. Bestemmelsen trådte i kraft hvor 1. sygedag indtraf fra og med 6. juli Sygedagpengeperioden er på 21 dage. For det andet stoppes udbetaling af sygedagpenge kun så længe en lønmodtager ikke holder sine forpligtelser over for kommunen, f.eks. at udfylde blanketter om refusion, deltage i møder mv. Denne regel trådte i kraft 6. juli og vedrører ikke arbejdsgiver. Østaftalen er blevet annulleret Fra 5. oktober suppleres den hidtidige lægeerklæring med en mulighedserklæring der skal belyse om den ansatte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Erklæringens første del udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder, mens sidstnævntes læge udfylder anden del. Uden denne erklæring mistes retten til sygedagpenge. Efter fire ugers sygdom forpligtes arbejdsgiver desuden til en samtale med en sygemeldt. Vil den sygemeldte ikke deltage, kan det efter advarsel betyde opsigelse. Denne ændring træder i kraft 4. januar Da EU i 2004 til 2007 optog flere øst- og centraleuropæiske lande, indførte Folketinget en overgangsaftale, østaftalen. Den er blevet annulleret fra 1. maj Aftalen skulle hindre at Danmark blev invaderet af så mange arbejdstagere at lovgivning og regler mv. ville bryde sammen. I 2007 toppede tilgangen med Østaftalen indebar at importeret arbejdskraft blev omfattet af udlændingeloven frem for de almindelige EU-regler som omfattede arbejdskraft fra f.eks. Tyskland. Den enkelte skulle altså søge arbejdstilladelse, mens den danske arbejdsgiver skulle være overenskomstdækket. Nu er disse regler altså faldet bort. Fra lønmodtagerside frygtes løntrykkeri, mens man fra arbejdsgiverside kan frygte at udenlandske virksomheder registreret i udlandet går ind og konkurrerer på ulige vilkår - sådan som det tidligere har været oplevet med irske anlægsgartnere. PartnerLandskabs første projekter i gang PartnerLandskab er blevet en realitet og har igangsat de første seks projekter. Sammen med initiativtageren selv - Skov & Landskab - er ti virksomheder og organisationer med i samarbejdet der sigter mod at skabe en praksisnær forskning med små udviklingsprojekter og styrke branchesamarbejdet. De første seks udviklingsprojekter blev besluttet på et møde 9. juni. Projekterne handler om kvalitetsbeskrivelse af planteskoletræer, afprøvning af maskiner til pesticidfri pleje af græs, planteanvendelse med fokus på klimatiske forhold, jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter med fokus på plantevækst, permeable belægninger til forsinkelse af regnvand samt oplevelsesværdier i byens parker. PartnerLandskabs medlemmer og sekretariat udvælger og prioriterer indsatsområderne og de konkrete udviklingsprojekter. På to årlige medlemsmøder sættes der fokus på aktuelle faglige problemstillinger, og man planlægger og evaluerer udviklingsprojekterne. De har typisk en ramme på kr. og varer 3-12 måneder. Næste ordinære møde i partnerkredsen afholdes 24. november. Med lemsskabet af PartnerLandskab koster kr. der går ubeskåret til projektaktiviteter. Læs mere på dk (søg under forskning). Her kan man bl.a. læse nærmere om de igangsatte projekter. sh MED I PARTNERLANDSKAB LIGE NU: Byggros A/S BAT og 3F-Den grønne gruppe Dansk Golf Union Dansk Planteskoleejerforening Danske Anlægsgartnere Danske Skov- og Landskabsingeniører Foreningen Danske Kirkegårdsledere Kommunale Park- og Naturforvaltere P. Kortegaards Planteskole Praktiserende Landskabsarkitekters Råd Skov & Landskab GRØNT MILJØ 7/

62 MTD Products har overtaget Wolf Den amerikanske producent af have- og parkmaskiner MTD Products Inc. har overtaget det tyske firma Wolf-Garten GmbH der fremstiller haveredskaber, græsfrø og gødning. Wolf-Garten, der blev oprettet i 1922, har et godt ry kvalitet Senest er det Wolf EL-hækklipper model HSE 55V som fik anerkendelsen Bedst i Test i havemagasinet Haven. Wolf-Garten vil blive distribueret sammen med MTD have-og parkmaskiner. Salg og logistik i Danmark vil foregå fra MTD Products Denmark ApS, Randers der er en filial af MTD Products i USA. Solens stråler kan give læbekræft Beskæftigede i det grønne område har større risiko for læbekræft end andre danske lønmodtagere. Til gengæld har de samtidig nedsat risiko for hudkræft. Det viser en undersøgelse som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet for BAR Jord til Bord. Den nedsatte risiko for hudkræft forklares med at huden jævnt vænnes til solen når man arbejder udendørs. Det gælder altså bare ikke for læberne som kan beskyttes med læbepomade med solfaktor. Faktaark om kræft i anlægsgartneri kan hentes på 25% udsættes nu for udlicitering Kommunernes udlicitering steg 1,1 procentpoint fra og er nu oppe på 24,7%. Heraf stammer knap halvdelen, 13,3%, fra entreprenørog håndværkerydelser, selv om de faktisk faldt 0,1 procentpoint i Det viser nye tal fra Dansk Byggeri ( ). Det er især inden for det kommunale vejvæsen at det går tilbage med at udlicitere. Der er ikke tal for det grønne område. Udliciteringen måles som Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU). Den omfatter alle udliciteringer i hele udliciteringsperioden, også de udliciteringer som kommunen selv har vundet. Tidligere har man brugt begreber som udliciteringsgraden og Den Private Leverandørindikator (PLI). Godt 100 deltager fra hele landet overværede udnævnelsen og ønskede tillykke til en overrasket og meget glad Kjell Nilsson der modtog titlen som Årets Grønne Medlem. Foto: En mere kommunikerende organisation Der blev lagt i kakkelovnen til ændringer både på overfladen og i dybden på Kommunale Park- og Naturforvalteres generalforsamling Af Lars Thorsen Landets lige under 200 kommunale park- og naturforvaltere vil være bedre til at kommunikere med omverdenen og de vil have en mere moderne organisation. Det stod klart da foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere holdt generalforsamling den 9. september i Århus. Foreningenhar gennemført en stor medlemsundersøgelse og en konkurrentanalyse for at finde ud af hvad der skal til for at klare sig på et mere og mere omskifteligt marked. Her er svaret: kommunikation. Det er på denne baggrund at foreningens nye strategi er blevet skabt, og med startegien følger en handlingsplan der skal forsøge at gøre foreningen mere synlig. Ikke kun i pressen, men også ved hjælp af både folkelige og faglige arrangementer som f.eks. Natur i byen og Se landskabet og Natur for børn. Desuden vil foreningens hjemmeside, få en overhaling, og der vil blive lagt filmklip ud på den, så hjemmesiden i højere grad lever op til tidens krav om information og tilgængelighed. Også om foreningens interne struktur lød der nye toner på generalforsamlingen. Det er nemlig slut med at have foreningen inddelt efter kredse. Medlemmerne har væretinddelt i geografiske kredse i mange år, og så er der jo altid mere eller mindre aktive kredse, hvor medlemmerne mødes med kollegaerne fra lokalområdet. Men i erkendelse af at verden er anderledes i dag, vil vi gerne nedlægge kredsene og i stedet opbygge faglige netværk hvor det er fagligheden og emnet frem for medlemmets geografiske placering der er udgangspunktet. Det betyder at dem der melder sig er aktive og har lyst til at være med. Og den plan var der heldigvis fuld opbakning for på generalforsamlingen, siger Lene Holm, der er formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Det var dog ikke kun fremtiden og de kommende ændringer der blev talt om, for der blev også tid til at hædre én som havde holdt fanen højt for park- og naturforvalterne. Titlen Årets Grønne Medlem gik til Kjell Nilsson der er vicedirektør ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det gjorden den bl.a. for hans initiativ til projektet PartnerLandskab, for hans arbejde med udvikling af landskabsarkitekturuddannelsen og for have igangsat en række nye forskningsområder, f.eks. om sammenhængen mellem adgang til og brug af naturen og grønne områder og befolkningens sundhed og livskvalitet. Snart får medlemmerne også chancen for en havetur med foreningen til Sydengland, hvorfra de klassiske haver har haft en enorm betydning på havekunsten og -arkitekturens udvikling. En udvikling som de grønne områder herhjemme stadig er påvirket af. Det sker i samarbejde med rejsefirmaet Generalforsamlingen blev holdt i forbindelse med Danske Parkdage der i år havde temaet Grøn udvikling - fra idé til virkelighed. Det refereres i næste nummer af Grønt Miljø. KILDER Michael Nørgaard (2009): Park- og naturforvaltere fokuserer på de unge. Teknik & Miljø 8/09. Beretning og bilag fra generalforsamlingen hos Kommunale Park- og Naturforvaltere. Interview med foreningens formand Lene Holm 62 GRØNT MILJØ 7/2009

63 Se det hele lidt fra oven En bestyrelse gavner, også i små virksomheder Få belyst tingene fra flere vinkler. Bliv mere sikker på sine beslutninger. Prøv idéer af i diskretion. Få inspiration. Vis de ansatte at du vil udvikle virksomheden. Men først og fremmest: tving dig til at se det hele lidt fra oven. Det er noget af det man kan få ud af en bestyrelse. Også i en mindre virksomhed hvor mange ejere tænker at en bestyrelse er overflødigt overkill. Men det er det ikke ifølge Preben Jakobsen der er en af tre ejerledere i virksomheden Nordtech Optomati der er specialiseret i automation til specialmaskiner, transportanlæg og energi- og miljøanlæg. Han mener ikke at der er en nedre grænse for hvornår en professionel bestyrelse kan gøre gavn. Preben Jakobsen har sågar hørt om en iværksætter der havde en ekstern bestyrelse til at hjælpe med virksomhedsplan, budget og forretningsplan. Det kan også få banken til at se venligere på iværksætteren. I Jakobsens firma fik man selv professionel bestyrelse det første år efter virksomheden var etableret. Det koster at have en bestyrelse, men det er Jakobsens erfaring at pengene hurtigt tjener sig hjem. Og gevinsten er størst der hvor bestyrelsen laver det største stykke arbejde. Men det kræver at man stiller krav til sin bestyrelse og bruger den rigtigt. Man skal forberede sig til møderne og spørge ind til de kompetencer som bestyrelsen er rekrutteret ud fra. Mellem møderne skal man dyrke den gode dialog. Måske blot en halv time om løst og fast i telefonen om det man drøftede til sidste møde: Hvordan gik mødet med banken? Eller ansættelsessamtalen? Det forudsætter dog at ejeren er åben og lader bestyrelsen komme med ind under huden på virksomheden. Og hvem skal sidde i bestyrelsen? Der skal sidde dem der sikrer de kompetencer man har brug for. Man kan f.eks. begynde med en kompetenceønskeliste. Er der flere ejere, skal bestyrelsesmedlemmerne være neutrale, ikke venner eller familie. Og bestyrelsen bør være ekstern. Ellers smuldrer bestyrelsesmøderne let i snak om daglige og akutte problemer. Det kan også være en fordel at ha- Preben Jakobsen: Det koster at have en bestyrelse, men pengene tjener sig hurtigt hjem. ve ikke-branchefolk i bestyrelsen. De ser tingene med andre øjne. Kan stille frække spørgsmål og pille ved faste regler. En gang om året skal bestyrelsen evaluere sig selv og spørge: Hvad har vi opnået? Hvad har vi tilført virksomheden? Også bestyrelsens sammensætning skal jævnligt vurderes fordi kravene til kompetence kan ændre sig. Et medlem skal dog mindst sidde et år for at gøre gavn, mens syv år kan være for længe. Bestyrelsen kan bestå af alt fra tre til syv personer, men for mange begrænser handlekraften. Preben Jakobsen har haft gode erfaringer med at hente bestyrelsesmedlemmer via eksterne konsulenter til f.eks. strategiproces. De kender virksomheden og kan derfor anbefale gode emner. sh KILDE Mia Knudsen (2009): Uden en bestyrelse smuldrer virksomheden. Håndværksrådet, HVR Forum Chauffører skal efteruddannes Chauffører der udfører erhvervsmæssig vognmandseller firmakørsel er fra 10. september omfattet af nye lovkrav om kvalifikationsog efteruddannelse. Undtaget er man kun hvis man bruge køretøjer til højst 45 km/t eller kun kører materialer og udstyr som man selv skal bruge i eget erhverv. Ellers skal kvalifikationsuddannelsen gennemføres af alle der tager kørekort til kategori C. Er kørekortet erhvervet før 10. september, skal chaufføren efteruddannes hvert femte år i minimum fem dage. Uddannelsesbeviset er gyldigt i fem år og skal kunne fremvises på forlangende af politiet. Manglende bevis kan give bøde. Loven udspringer af EU s uddannelsesdirektiv for at øge færdselssikkerheden og forbedre miljøet. Læs mere på Tilskud var et grønt flop - og måske i det hele taget et flop Ordningen med tilskud til private boligforbedringer endte med at sager fik tilsagn. Og de handlede om nye vinduer. Inden for det grønne område blev der afgivet færre end ti tilbud ifølge en undersøgelse foretaget af Danske Anlægsgartnere i juni hvor 151 ud af 250 medlemmer svarede. Tallene kan ikke overraske al den stund at havearbejde var undtaget fra ordningen. Der kunne dog gives tilskud til dræn. Det blev dog aldrig præciseret hvad dræn kunne omfatte. Omfattede det f.eks. nedsivningsanlæg i haven og andre løsninger som gavner miljøet og håndterer klimapåvirkningen? Ordningen omfattede i alle tilfælde ikke tilskud til vandbesparende løsninger i haven eller grønne tage som både i forhold til CO 2 -udslip og vandafledning er en stor fordel. Partierne bag tilskudsordningen havde ellers lagt op til at den skulle have en miljøvenlig linje. Direktør Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere : Regeringen kunne godt have været noget mere visionær i sine overvejelser på det grønne område hvor det er muligt at bruge løsninger som har en hurtig, direkte og miljøforbedrende virkning med relativt små virkemidler. Dansk Byggeri, hvis medlemmer fik meget mere ud af ordningen, er mere glade for renoveringspuljen. Den var svær at løbe i gang, men alt i alt breder der sig en ganske sikker fornemmelse af, at puljen er endt som en god historie for både kunder og virksomheder, lyder det fra administrerende direktør Lars Storr-Hansen ( ). Ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 ville 55% af modtagerne have fået lavet arbejdet selv uden tilskudet. Dermed har regeringen formøblet en masse penge uden at skabe de nye job som var formålet med puljen, lyder kritikken fik job på grund af ordningen, hvor målet var Økonominister Lene Espersen forsvarer ordningen. Knap halvdelen har fremskyndet deres projekt med et halvt år. Så det er lykkedes at få sat en masse ting i gang hurtigere end det ellers ville være tilfældet, siger hun til Ritzau. Hun pointerer også at energiforbruget vil falde som følge af renoveringspuljen. Håndværksrådet medgiver at puljen har hjulpet noget, men en succes vil man ikke kalde den. For det første så var det ikke særligt fikst at man begyndte at rasle med bolsjeposen to måneder før ordningen trådte i kraft. Det havde jo den effekt, at der ikke blev lavet noget herhjemme i to måneder. Folk afbestilte alt det arbejde de havde bestilt for at vente på penge fra puljen i stedet, siger erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen til Politiken ( ). GRØNT MILJØ 7/

64 I England er træerne fredede Inden man fælder træer, kræver det tilladelse og en licens fra myndighederne Tekst og foto: Max Steinar IDanmark trækker enhver lodsejer bekymringsløst gang i sin motorsav, og udfører de fældninger og beskæringer han anser for passende. Råderetten er total, bortset fra nogle få ældgamle træer her og der som er pålagt fredning. I England er sagen den modsatte. Her er alle træer i princippet fredede, for så vidt angår alle træer i hegn, solitære træer eller træer i mindre grupper. Kun hvis man f.eks. ønsker at udføre udtyndinger i egentlige plantager, er det tilladt at gøre dette uden tilladelse hvis træerne er mindre end otte centimeter i diameter i 1,3 meters højde over jorden. Topkapning er heller ikke omfattet af loven. Det er The Forestry Commision, det engelske modstykke til Skov- og Naturstyrelsen som udstikker retningslinjerne for hvad man må og ikke må. Det sker med udgangspunkt i den engelske skovlov af Den nødvendige licens Alle som er involveret i fældningen af et eller flere træer - lodsejeren, en eventuel tømmerhandler og skoventreprenøren der står for arbejdet - er forpligtede til at sikre sig at den nødvendige licens som englænderne kalder det, er på plads. Hvis der ikke er en licens - eller hvis den ikke er gyldig, eller hvis går ud over hvad licensen giver ret til - kan alle der er involveret i arbejdet, retsforfølges. Også til skovning af større arealer kræves der licens, og man pålægges at genplante og sørge for pleje af de nye træer i ti år frem. Forud for arbejdet skal man kontakte en konsulent fra det lokale Forestry Commision. Man er garanteret svar på sin henvendelse inden for tre arbejdsdage, men blot et svar, hvor myndigheden kvitterer for modtagelsen. Selve behandlingen af ansøgningen kan tage flere uger, men inden for tre uger vil man få besked hvis myndighederne ønsker at tage træer eller træerne i øjesyn før man vil udstede licens. Inden licensen udstedes, vil ansøgningen om arbejdet blive offentliggjort på The Register of New Planting and Felling. Det giver alle - for alle er klageberettigede - mulighed for at kommentere ansøgningen. Der er en fire ugers høringsfrist. Den kan der ikke dispenseres fra. Samlet set bestræber myndighederne sig på at færdigbehandle ansøgningen inden for en frist på ti uger. Forestry Commision er grundige. Hvis den skønner det nødvendigt, retter den selv henvendelse til lokale myndigheder og naturorganisationer for at høre deres mening om det planlagte arbejde. Hvis man fælder et eller flere træer man ikke har gyldig licens til, kan det koste en bøde på enten pund eller det dobbelte af træets værdi, afhængigt af hvad der giver det største beløb. Man kan herefter blive pålagt at genplante et eller flere træer af lignende art og pålagt at sørge for dem med vanding og ukrudtsbekæmpelse for en periode af ti år. Misvedligeholder man træerne, koster det en bøde på op mod pund. Woodland officers Mange træer er udtrykkeligt fredede hvilket kan ses ved et metalmærke på det pågældende træ. Hvis en grundejer ansøger om tilladelse til at 64 GRØNT MILJØ 7/2009

65 fælde træer i Conservation Area, et område hvor der står fredede træer ifølge Tree Preservation Order (TPO), er man forpligtiget til at oplyse det. Hvis man får en tilladelse til at fælde træer i et område med TPO træer, skal myndighederne have seks ugers varsel før arbejdet bliver udført så nødvendige ekskursioner for at besigtige arealet kan udføres. Der er cirka 50 såkaldte woodland officers ansat over hele England til dette arbejde. Som man kan forstå, er englænderne langt mere omhyggelige med at tage vare på deres grønne liv. F.eks. hedder det på Dorset County Councils hjemmeside om deres politik (se linket nedenfor) at træer og hække i private haver, parker og andre åbne områder, eller træerne langs vore veje, jernbaner, floder og kanaler er af stor vigtighed for folk, specielt på landet. Desuden er træerne værdifulde levesteder for vildtet, og de kan forbedre luften vi indånder. En flot gammel eg i England. Et af de træer der automatisk er omfattet af reglerne om en licens i tilfælde af at ejeren af en eller anden årsag skulle ønske træet fældet. En generel accept Enhver form for beskæring, beskadigelse eller ligefrem fældning af TPO-fredede træer uden myndighedernes billigelse er en pebret affære. Maksimumsbøden er hele pund! På årsplan uddeles der en håndfuld bøder af varierende størrelse, oplyser Craig Harrison, chef for Grants & Regulation i Forestry Commission. Der er en generel accept af reglerne fordi der hos englænderne er en god forståelse for det åremål der er nødvendigt for at bringe et stort træ frem til moden alder, siger Craig Harrison. Fra tid til anden er der diskussion om reglerne, og det kan både handle om at slække eller at stramme dem. Glynn Church har arbejdet inden for den grønne sektor i Dorset. Han fortæller om et tilfælde hvor en lodsejer var gået i gang med at fælde træer uden forudgående tilladelse. Nabokonen trådte i karakter og advarede om at hvis ikke motorsaven øjeblikkeligt fik pause, ville hun tilkalde politiet. Lodsejeren tog advarslen alvorligt, men næste dag kom en woodland officer fra den lokale afdeling af Forestry Commission alligevel på besøg, og lodsejeren fik et pålæg om at få genplantet samme antal træer af samme art som han havde nået at fælde. På f.eks. kan man læse mere om hvordan man i Dorset County Council håndterer TPOfredede træer. Søg under Environment and planning. Regelsættet fra Forestry Commission kan ses på SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur og jagt. Specialisten til anlæg af græs Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner til anlægning og omlægning af græs. IMPORTØR SØNDERUP MASKINHANDEL A S Tlf [email protected] AMU kurser 2. halvår 2009 Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt) Etablering af mindre anlæg GRØNT MILJØ 7/

66 Syrener stort sortiment Træer bredt sortiment Grusgrav med hasselmus på nakken Ved Hvidkilde Gods nær Svendborg på Fyn skal grusgraven udvides. Det plejer ikke at være noget problem, men denne grusgrav skal udvides ind i godsets fredskov, og hvor den sjældne hasselmus har til hule her. Så hvad gør en godsejer, der gerne vil udnytte grusforekomsterne i skoven. Han kontakter simpelthen gud og hvermand. Jeg var med det samme klar over at grusgravningen kunne give konflikter. En tilladelse kunne kun opnås, hvis jeg indgik i et partnerskab med omverdenen, fortæller godsejer Christian Ahlefeldt til fagbladet Skoven. Ahlefeldt har i mange år været medlem af lokalkomiteen for Danmarks Naturfredningsforening. Derfor lavede han sammen med geologer fra NCC en plan for området som ville skabe bedre vilkår for natur og hasselmus, og den plan er nu godkendt af myndighederne. Hasselmus kan ikke lide gran Det meste af graveområdet er alligevel et dårligt levested for hasselmusen fordi der står rødgran, nordmannsgran og nobilis og mangler buske, men der er også ege- og lærkebevoksning som hasselmusen er vild med. Ifølge NCC s plan bliver graveområdet til en sø når grusgravningen er afsluttet. Søen opdeles i to med en smal tange for at lette dyrenes færdsel. Der bliver desuden anlagt stier til offentlighedens færdsel, men ikke i de områder hvor hasselmusen lever. En grusgrav i skoven lyder ikke som en plan Danmarks Naturfredningsforening ville billige, men det er faktisk tilfældet. Foreningen mener at det er en solstrålehistorie at der er fundet en løsning som er god for både skovejeren og for dyrelivet. Denne skov har rummet en ekstra udfordring fordi der lever hasselmus. Den er beskyttet gennem Habitatdirektivet således at bestanden ikke må falde. Det kan ske gennem at tilbyde egnede levesteder. Man kan lave en lærkebevoksning med en underskov af buske eller bælter langs skovveje med buske som brombær i bunden, siger Nora Skjernaa Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening. lt Til venstre ses en lærkebevoksning på 52 år. Lærken giver muilighed for en tættere og mere varieret undervækst end tilfældet er på billedet herover som er af en egebevoksning på 66 år. Begge beplantninger giver dog plads til undervækst af buske som hasselmusen elsker. Foto: Søren Fodgaard. KILDE Artiklen En solstrålehistorie i tidsskriftet Skoven,8/ Lille Lyngbyvej Skævinge tlf [email protected] Danmarks friluftskommune Vejle Kommune fik æren af at være den første kommune der fik Friluftsrådets nye kommunepris, og dermed kan kalde sig Danmarks Friluftskommune Juryen fik ansøgninger fra 13 kommuner som bød ind på årets tema Byens friluftsliv. Prisen skal gå til den kommune som har gjort den største indsats for friluftslivet i årets løb, og som samtidig har visionære planer for at udvikle friluftslivet. De har Vejle. Der er tænkt bredt i forhold til kommunens brugergrupper, så der er noget for både unge og ældre, uorganiserede og foreninger, til vands og på land, lyder det i Friluftsrådets motivering. Med prisen følger kr. til at udvikle kommunens fremtidige friluftsliv. Svend og student samtidig Fremover skal unge både kunne iføre sig studenterhue og sikkerhedshjelm når de er færdige med deres ungdomsuddannelse. De første elever er i hvert fald begyndt på en ny forsøgsuddannelse der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Forsøget er igangsat af Dansk Byggeri i samarbejde med erhvervsskolen Mercantec i Viborg. Sigtet er at tiltrække flere unge til faget, navnlig flere veluddannede unge med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer. Den kombinerede EUD/HTX-uddannelse varer 5 år og 2 måneder og er i første omgang sat i gang inden for uddannelsrne til anlægsstruktør, bygningsstruktør og tømrer. 66 GRØNT MILJØ 7/2009

67 Handicappede ud i naturen Med Grøn Handi fik Skov- og Naturstyrelsen fat i en interesseret, men svær målgruppe Mange handicappede kommer kun sjældent ud i naturen selv om de egentligt godt kunne. For at sætte fokus på de eksisterende muligheder søsatte Skov- og Naturstyrelsen den 30. august natureventen Grøn Handi: skovdag for handicappede. Den bestod af over 25 gratis arrangementer landet over. Og trods byger og blæst og enkelte aflysninger mødte hundreder af handicappede op, ofte ledsaget af pårørende eller støttepersonale. Arrangementerne henvendte sig til personer med fysiske handicap, f.eks. gangbesværede, kørestolsbrugere, blinde og svagtseende. Et enkelt arrangement var dog målrettet til mennesker der lider af Asperger Syndrom. Programmet bød på bl.a. hestevognsture, bålmad, guidede vandre- og sanseture, fisketure, kanoture, bil- og busture i skovområder, og udendørs musik. Hertil kom indvielse af en handicapvenlig fiskebro og handicapstier med særligt underlag der gør dem velegnede for kørestole. En del af arrangementerne er resultat af et samarbejde med bl.a. kommuner, handicaporganisationer og grundejerforeninger. Et af de arrangementer der havde flest deltagere fandt sted i Hannenov Skov ved Nykøbing Falster. Her deltog cirka 200, hvoraf cirka 100 var handicappede. Arrangementet bød bl.a. på kørsel i hestevogn, guidede vandreture, musik, vildt tilberedt over bål samt indvielse af et grønt forsamlingshus og en udendørs motionsplads. I Vendsyssel blev cirka 70 handicappede og 50 pårørende og støttepersonale budt velkommen til Råbjerg Mile. Ved hjælp af 300 meter køreplader kunne kørestolsbrugere og gangbesværede komme ud i det ellers for dem utilgængelige løse sand. Kørsel i hestevogn i Nykøbing Falster. Foto: Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen har generelt er mange handicapvenlige faciliteter i skov- og naturområderne. Men de bliver ikke brugt ret meget af handicappede. Det er brandærgerligt. For mange handicappede vil jo netop gerne ud i det grønne. F.eks. viser en undersøgelse at seks ud af ti handicappede ville besøge naturen oftere hvis der var mere og bedre information på området, siger Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsens direktør. Grøn Handi var den femte i rækken af landsdækkende naturevents som Skov- og Naturstyrelsen arrangerer. De kommer i forlængelse af Skovog Naturstyrelsens nye mission der blev fastlagt i af Ifølge den, er det en af Skov- og Naturstyrelsens hovedopgaver at skabe naturoplevelser for befolkningen. De øvrige fire events der alle samlede tusindvis af deltagere, var Naturnatten (alle aldersgrupper), Grå Picnic (ældre), Store Brændedag (alle aldersgrupper) og Monkey Sunday (børn og unge). sh KILDE. Skov- og Naturstyrelsen. Hako Citytrac 4200 redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Stort redskabsprogram til sommer / vinter Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Klimaanlæg kan fravælges Automatisk 4 WD i arbejdsgear Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad Som professionel fejemaskine. Citytrac med kost og grusspreder. Citytrac med klipper, mm. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 7/

68 Jeg kan slet ikke vente. Det bliver sindssygt spændende, underholdende, rørende, frygteligt og uhyggeligt. Alt hvad god underholdning skal være efter min mening, fortæller Søs Egelind til TV 2. I Lærkevej spiller hun en ensom, 50-årig overklasse-alkoholiker. Illusionernes villaby Dramaserien Lærkevej ruller over skærmen. Grønt Miljø har kigget med da seriens kunstige parcelhuskvarter og dens haver blev anlagt Tekst: Lars Thorsen Foto: Lars Thorsen, Per Arnesen/TV2 og Philippe Kress/TV2 Det endelige resultat. Den 215. Lærkevej ligner et vaskeægte parcelhuskvarter, og der er endda lys i gadelygterne. Desuden ses svinget i vejen der skal give illusionen af at Lærkevej fortsætter ud i et villakvarter og ikke kun består af 4-5 huse på hver side af vejen. 68 GRØNT MILJØ 7/2009

69 Når anlægsgartnere arbejder med private haver, skal de få dem til at se flotte, praktiske og måske endda fantastiske ud. Men hvad nu hvis nogen så hurtigt som muligt vil have en have der ligner et vildnis som ikke har set en kærlig hånd i årtier? Det var en af de mange udfordringer, som Karsten Jacobsen fra KJ Brolægning i Værløse stødte på da han sagde ja tak til at hjælpe TV 2 og Cosmo Film Fiktion ApS med at bygge kulisserne til en ny dramaserie kaldet Lærkevej. Indtil dette år fandtes der 214 Lærkeveje rundt omkring i Danmark, men fordi det var nødvendigt at lave en hel ny vej og et nyt parcelhusområde til optagelserne, blev Karsten Jacobsen hyret til lave et helt lille villakvarter fra bunden af. Det skete på den ny nedlagte Flyvestation Værløse midt på et flad plads hvor der ikke var andet end en hangar, mark og sf-sten overalt da arbejdet gik i gang i januar Lærkevej nr. 215 I dag er det ikke til at se forskellen på TV2 s Lærkevej og landets 214 andre Lærkeveje, for alt ligner ethvert andet parcelhuskvarter. Husene har hver sin forskellige have, er udstyret med rigtige tage, og tømrerne har udskåret de træplader der får ydermurene til at ligne mursten på en prik. Bygningerne ser derfor solide ud, og i nogle af husene er de første meter bag vinduerne fyldt med stole, gardiner og blomster så de ser beboede ud når kameraet kører forbi, men i virkeligheden er de fleste lige så hule som en westernby i Hollywood. Vejen bugter sig også så seerne ikke kan se at der ikke ligger et helt utal af parcelhuse rundt om hjørnet. Faktisk ligger der bare nogle gamle, grågrønne militærbygninger hvoraf den ene vil blive brugt som kulisse for Lærkevejs beboeres lokale kro. udstyret med både kloaksystem og lygtepæle, og alt er gjort efter alle kunstens regler. Nåh ja. Sådan næsten. Vi har jo bygget nogle rigtig grimme ting, fortalte Karsten, da han viste Grønt Miljø rundt på byggepladsen en kølig dag i februar. Det er jo ikke hver dag man bliver bedt om at lave en gammel, grim have, men det er meningen at der skal bo alle slags mennesker på denne vej, og nogle får sirlige haver og andre steder skal man virkelig have følelsen af at her bor én der aldrig har gjort noget ved sin have. Derfor fik han hentet et areal af gammel skovbund klasket ovenpå og bombet med planter, og mellem flere af fliserne blev der bevidst sået græs for at få det rigtige, uplejede look. Det skal ligne at du er kørt ind på en hvilken som helst villavej et sted i Danmarks provins, og dér står tingene jo ikke og funkler. Derfor bruger vi ikke noget som helst ny belægning, for vejen og fortove og stierne må jo ikke se nye ud. Det var der faktisk et stort problem med herude, for da vejen lige var blevet asfalteret, så det hele meget nyt ud. Og så måtte man jo hitte på alt muligt med at male den og sprøjte lidt petroleum for at opløse asfalten og sprede noget sand ud over vejen, forklarer Karsten Jacobsen. Stenene til belægningen har det heller ikke været helt let at skaffe, for der foregår ikke meget brolæggerarbejde i januar og det tidligste forår. Derfor har Karsten måtte skrabe enhver gammel brosten og flise han er kommet i nærheden af, til sig. Han har fundet herregårdsstenene i Rødovre og Sverige, 40 x 40-fliserne var en vens far ved at køre på genbrugspladsen da Karsten råbte holdt!. Fra en anlægsopgave på Amager kom fliserne på 50 x 25 centimeter, og han har måttet kigge både på sin egen lagerplads og i Den Blå Avis efter københavnerbrostenene. Men det hele lykkedes, og til sidst kunne Karsten kigge ud over sit værk og sige: Det ser godt nok gammelt ud. Filmfolkene og fagfolkene Han betegner samarbejdet og forholdet til de andre håndværkere på projektet som en familie, og også filmfolkene har det været spændende at arbejde sammen med. De ser jo det hele på en anden måde, så det er sjovt at få vendt op og ned på det hele. Hvis vi måske havde stillet en kampesten dér hvor den så smukkest ud, så ville de have den et underligt sted, men når man så ser det på film, kan man godt se at det ser langt bedre ud, selv om man aldrig ville gøre sådan i virkeligheden. Det er selvfølgelig ikke altid, at folkene bag kameraet har ret, specielt ikke omkring de mere faglige detaljer. For eksempel ville de til at starte med bare sætte kantstenene i noget stabilgrus og ikke anlægge en rigtig vej med dræn, men så måtte Karsten fortælle dem at med områdets hældning ville det hele skylle væk når regnen kom. Lærkevej er nemlig en meget skrå vej med omkring 65 cm forskel i højden på husenes grundniveau på hver side af vejen. Der ville filmfolkene også bare lade græsplænen være skrå fra vejen og op til nogle af husene, men igen måtte Karsten Jacobsen træde ind og fortælle at man altid ville forsøge at lave så plan en græsplæne som muligt og så kun have skråningen på det sidste stykke. Tryllerier på Lærkevej Grunden til at det var nødvendigt at bygge en hel ny villavej var at filmholdet skulle bruge seks uger på optagelserne, og Byg os en gammel vej Der har været et tømmerfirma til alt træarbejdet, men fundamenter, beplantning, belægningsarbejder og kloakker har Karsten Jacobsen stået for. Den fiktive Lærkevej er nemlig Et hjørne af frisørsalonen til venstre, og til højre er garagen hos Kim og Astrid. I forgrunden ligger en nedlagt laurbærkirsebær, og faktisk nåede kun rullegræsset og buskene at blive sat i jorden, før filmholdet blev nødt til at gå i gang med optagelserne. GRØNT MILJØ 7/

70 det er for lang tid at afspærre en normal villavej med dens trafik af beboere og postbude. Men det er både tidskrævende og dyrt at bygge en ekstra Lærkevej, så TV 2 og filmselskabet håber på at serien bliver en succes så den kan køre i tre år i alt. Og i de tre år er det Karstens job at beskære træerne eller lade være og holde plænerne pæne og grimme alt efter behov. Karsten har haft 5-6 mand på om dagen for fuld knald. Det hele gik dog ikke uden problemer. Filmoptagelserne skulle gå i gang i april, ganske få dage efter Karsten og hans folk havde lagt det sidste rullegræs ud og den sidste brosten i jorden, og på det tidspunkt var træerne hverken plantet eller sprunget ud endnu. Det er jo et problem når serien skal forestille at foregå i den lune tid, men heldigvis havde folkene fra Cosmo Film Fiktion ApS et middel til rådighed som en normal anlægsgartner vist kun kan sukke efter. Filmmagi. Efter jeg er begyndt at arbejde herude, har jeg fundet ud af at alt kan lade sig gøre, erklærer Karsten og fortæller hvordan en kameramand gik rundt nogle uger forinden og filmede hele vejen da det viste sig at der ville blive problemer med at få træerne til at springe ud til tiden. Og da han var kommet hjem og havde tryllet på computeren, stod de ikkeeksisterende træer og svajede i vinden og græsset stod pludselig som det skulle. Da en del af byggeriet foregik om vinteren og i det tidlige forår, gjaldt det om at rykke hurtigt når snebygerne var passeret og termometeret sneg sig op over frysepunktet. Her er en minidumper fra KJ Brolægning og Entreprenør ApS i gang foran det hus som Søs Egelinds karakter Elisabeth Sachs bor i. Her står Karsten Jacobsen (i sort tøj) i forhaven til Søs Egelind/Elisabeth Sachs og diskuterer igen nivelleringen af Lærkevej der mildest talt ikke står i vater. I baggrunden ses de gamle militærbygninger som vil blive skjult af lige dele virkelige blade og computergenerede blade, når filmen rammer skærmen. Den ene af bygningerne i skovbrynet fungerer som kulisse for seriens kro. Filmselskabet har også en stor hal på den gamle flyvestation hvor alle husene fra Lærkevej er bygget én gang til som kulisser. Bag disse kulisser er opsat et 5 meter højt og 50 meter langt lærred hvor de manipulerede optagelser af udsprungne træer og pludseligt fuldendte belægninger skabte illusionen af at skuespillerne er ude på den rigtige vej hvis der skal laves særlige vejreffekter eller lignende. Det betød også at Karsten kunne gå rundt i hallen og se sit færdige arbejde lang tid før han var færdig. Vejens hemmeligheder Alt i alt har han været enormt glad for at deltage. Selv om han grundlæggende har lavet det han plejer at lave, så har det været sjovt at være med til at bygge fundamentet til et eventyr. Desuden har det været spændende fordi alle filmfolkene har været nødt til at holde kortene tæt til kroppen og ikke afsløre handlingen og alle overraskelserne, men de har været for begejstrede til at holde helt kæft. Derfor afslører Karsten en hel del saftige hemmeligheder som kommer til at finde sted i serien, mens vi går omkring. Og selv om Grønt Miljø har lovet TV 2 at holde tand for tunge, er det ikke for meget sagt, at de pæne, almindelige mennesker har et par skeletter i skabene. Der er lus i skindpelsen og ugler i mosen når beboerne på Lærkevej hilser på hinanden. Hvad enten serien bliver en succes og ender med at køre i tre år, eller den bliver sløjfet efter første sæson, er én ting sikkert. Det hele skal fjernes igen. Alle 500 tons jord der er blevet kørt ind, lygtemaster, kantsten, huse og buske, indtil Lærkevej igen blot er et fladt, forblæst areal som ingen kan se, engang har huset alle Lærkevejs hemmelighedskræmmende beboere. Alt væk. Det skal helt ned til sf-stenene igen. Filmselskabet vil godt nok prøve på at få lov til at beholde vejen til brug for andre optagelser, forklarer Karsten Jacobsen, og heldigvis er vejen ikke en kulisse. Den kan holde til alt det en normal villavej kan, og selv når frisørsalonen og de små huse er blevet jævnet med jorden, og alle deres hemmeligheder afsløret for hele familien Danmark, vil bilerne på den gamle Flyvestation Værløse stadig kunne køre om ad Lærkevej. KILDER Interview med Karsten Jacobsen. Pressemateriale fra TV2 og Cosmo Film Fiktion ApS. 70 GRØNT MILJØ 7/2009

71 Lærkevej De bor på Lærkevej Det mest almindelige vejnavn i Danmark er Lærkevej, og derfor har TV2 valgt dette navn som navnet på deres nye dramaserie. Den har premiere den 24. september, og TV2 lover både mystik, morskab og mord i den første sæson som er blevet sammenlignet med både Desperate Housewives og Twin Peaks. Lærkevej foregår i et parcelhuskvarter, hvor alt ser normalt ud på overfladen. Men skumle hemmeligheder skjuler sig bag ligusterhækkene. Cirka 3 millioner danskere bor i parcelhus, så med den nye serie bliver der måske ekstra grund til at holde øje med naboen. Beboerne på Lærkevej bærer alle på en skæbnesvanger hemmelighed der konstant driver dem ud i absurde og komiske situationer. Det er netop en absurd situation der sætter gang i handlingen og får nogle af hovedpersonerne - de tre søskende, Katrine, Sune og Mathilde - til at flygte fra hovedstaden til den trygge parcelhusidyl et sted i provinsen. Hovedpersonerne i TV2 s nye fiktionsserie Lærkevej er: Claus Riis Østergaard spiller den lokale restauratør Andreas Mille Hoffmeyer Lehfeldt spiller frisøren Monica Søs Egelind spiller alkoholikeren Elisabeth Laura Drasbæk, Sarah-Sofie Boussnina og Christian Tafdrup spiller de tre søskende Katrine, Mathilde og Sune Anette Støvelbæk spiller lægen Astrid Henrik Prip spiller revisoren Kim. GRØNT MILJØ 7/

72 Ruten går fra Køge Bugt til Isefjorden, bl.a. det mytiske område ved Gammel lejre. Gudernes Stræde ligger på Østsjælland Den 13. september blev en 64 kilometer lang vandresti mellem Køge Bugt og Isefjord åbnet. Den er et resultat af frivilliges arbejde med at etablere en kulturhistorisk vandresti gennem Østsjællands åbne landbrugsland. Projektet har samlet regionens kommuner, virksomheder og lokale afdelinger af historiske foreninger og Danmarks Naturfredningsforening. Gudernes Stræde som projektet er døbt, følger ydmyge stier, spor, mark- og skovveje og respekterer de stedlige adgangsregler. Frivil- Hvilke miljøproblemer synes du er vigtigst at prioritere i dit nærmiljø? Villaejere vil gøre mere for miljøet Danske husejere er bevidste om at agere miljøvenligt. Og de vil gerne gøre mere hvis der er politisk opbakning til det. Det viser en undersøgelse baseret på 6000 svar i Idényts villapanel hvor husejere er med. Øverst på husejernes dagsorden står behovet for at gøre boligens energiforbrug mere miljøvenlig efterfulgt af lige har opsat pilepæle, og 80 fortællerpæle markerer naturog kulturhistorisk interessante områder. Kommunerne sørger for vedligehold og renholdelse. Indvielsen af stien fandt sted på forfatteren Martin A. Hansens 100-års fødselsdag. Han skrev i 1950 erne om det kulturhistoriske område som stien går igennem. Det var hans søn, Hans Ole Hansen, der stærkt inspireret af sin fars tanker grundlagde Historisk Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og derfor var hovedtaler da stien blev indviet. 50% At boligens energiforbrug bliver mere miljøvenlig/vedvarende 41% At begrænse elforbruget i boligen 30% At få indsamlet affald der ligger og flyder i naturen 29% At mindske udledning af f.eks. kemikalier og olie i kloakken 26% At mindske brugen af sprøjtegifte og kunstgødning i haverne 23% At mindske forureningen fra trafik 19% At mindske forureningen fra f.eks. pejse og brændeovne 18% At begrænse hundeefterladenskaber på fortove og græsplæner 16% At sortere vores køkkenaffald 13% At sikre en større genanvendelse af papir/pap 4% At sikre en større genanvendelse af glas 1% Ingen af disse 2% Ved ikke Kilde: Idényt et ønske om generelt at begrænse hjemmets energispild. På tredjepladsen følger at få indsamlet det affald der flyder i naturen. Og når de ikke i alle tilfælde gør noget ved det, er det især på grund af udgiften. Som incitamenter efterlyses især nemmere og billigere adgang til grøn energi og varme samt tilskudsordninger. Færre humlebier i rødkløvermarker Fynske rødkløvermarker rummede i 1930 erne både flere humlebi-arter og individer af de enkelte arter end de samme marker gør i dag, godt 75 år senere. Det er den foreløbige konklusion på et samarbejde mellem forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. De har målt på de samme marker som gennem fem år i 1930 erne var genstand for tilsvarende optællinger. Problemet er også at der især synes at være færre langtungede humlebier der er specielt egnede til at bestøve rødkløver. I stedet gnaver nutidens dominerende humlebiarter hul i bunden af kløverblomsterne for at nå ind til nektaren og snyder dermed planterne for bestøvning. Datidens forskere Cylinderklippere skal kunne justeres hurtigt. Derfor er John Deeres Quick Adjust-klippecylindre nu udstyret med det patenterede Speed Link-system. Det forbinder begge sider af bagrullen med et snekkedrev på hver side af klippeleddet. Så kan man på få sekunder justere klippehøjden ned til 1/40 mm på begge sider af bagrullen samtidigt, blot med en 16 mm nøgle eller skruemaskine. Samtidig fastholdes indstillingen bedre når man kører. Ifølge den danske importør Nellemann Agro AS kan klippecylindrene i hele maskinparken nu indstilles på den tid det før tog at justere blot en enkelt klipper. De nye klippeled kaldes QA5 (Ø127 mm, 46 og 56 cm klippebredde) og QA7 (Ø178 mm, 56, 66 eller 76 cm klippebredde). QA5 klippeleddene er desuden udstyret med en funktion der forlænger levetiden for Agerhumlen er langtunget og derfor en vigtig bestøver af rødkløver. Den er en af de få arter der er gået lidt frem siden 1930 erne. fandt 12 humlebiarter og nogle snyltehumler i rødkløveren. I dag ses kun 5-6 arter, og de fleste steder kun 2. Kløverhumlen, en langtunget art, som før var almindelig i kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme. Jordhumlen er nu den art forskerne oftest ser. Jordhumlen er den mest korttungede art. KILDE Markant nedgang for humlebiarter i rødkløvermarker. DMUnyt 14/2009. Cylinderklippeled med mange nye påhit ellers slidte cylinderknive. Et excentrisk glidestykke flytter underkniven i forhold til cylinderknivene og øger frirummet bag underkniven. På den måde kan man bevare en lavere klippehøjde, efterhånden som knivene slides ned. Græskasserne er monteret på klippeleddene med klemmer som gør dem lette at afmontere samtidig med at de sidder stabilt. Vægten fra græskasserne overføres til klipperens trækkende hjul via løftearmene. Så bliver klippehøjden den samme efterhånden som græskasserne fyldes. Klippeled på 56 og 66 cm klippebredde kan som ekstraudstyr udstyres med groomer til greens eller til fairways. Groomerbladene roterer i modsat retning af cylinderen hvilket rejser græsset op før det klippes, og de kan slås fra, når de ikke skal bruges. www. distributor.deere.com/dk. sh 72 GRØNT MILJØ 7/2009

73 Blog Århus om klimaforandringerne Klimasekretariatet på Aarhus Universitet byder nu også på blogs på sin hjemmeside Blogs som man selvfølgelig kan kommentere. Klimaforandringer påvirker livsvilkår og udviklingsmuligheder på mange områder, bl.a. naturvidenskab, teknik, politik, økonomi, jura, formidling, pædagogik og livsstil. Det afspejles i blog-holdet der bl.a. omfatter Ellen Margrethe Basse (miljøret), Jeppe Læssøe (miljøpædagogik), Jørgen E. Olesen (landbrugets tilpasning), Ole Færgeman (sygdomme og fejlernæring), Peter Kjærgaard (evolution), Marit- Solveig Seidenkrantz (naturlige mekanismer) og Peter Thostrup (energi- og miljø). PestNab skal indikere pesticidskader Den hidtidige indikator for pesticidernes naturbelastning, behandlingshyppigheden, skal erstattes af en ny, nemlig belastningsomfanget. Det lægger regeringen op til i sin plan Grøn vækst. Begge indikatorer overgås imidlertid af indikatoren PestNab som forskere fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser har udviklet på grundlag af europæiske indikatorer. Behandlingshyppigheden fokuserer på det ukrudt og de skadedyr der sprøjtes for, men ikke på naturen som sådan. Hyppigheden af sprøjtninger indgår også i PestNaB, men kun som en af 18 delindikato- rer. Forskellige typer giftighed, transportveje, sprøjtede markers nærhed til natur og vandløb, dræn og sprøjtefri randzoner og arealtyper indgår også. Metoden gør det også muligt at inddele Danmark i felter på 1 km 2 og beskrive hver kvadrat ud fra pesticidforbrug, og sammen med de øvrige relevante delindikatorer kan man sammenligne forskellige scenarier (f.eks. år) og se hvilket der belaster naturen mest. Desuden kan naturbelastningen mellem kvadraterne sammenlignes, og man kan udpege de steder hvor pesticideffekterne ventes at være størst. En lille gammel stald skal i fremtiden danne rammen om et informationshus med plancher og små informationsfoldere. Paradishaven på Gisselfeld åbner igen På Gisselfeld Kloster mellem Haslev og Næstved ligger arboreret Paradishaven. Det er resterne af Hesede Planteskole, godsets have, der lukkede i 1925, men de eksotiske vækster der var plantet, voksede videre og er i dag en helt enestående samling af sjældne stedsegrønne og løvfældende træer. Arboretet er nu renoveret og genåbnede den 16. september for publikum. I mange år har der været en voldsom tilvækst af selvsåede ær, ask, elm, kastanje og bøg som ud- viklede området til et krat. Nu er der ryddet op, og de mange gamle træer fremstår atter i deres fulde skønhed, medeler godskontoret. Der er desuden kommet grus på gangene, stengærdet er sat i stand, der er sat bænke op, og de eksotiske træer har fået navneskilte. I den nærliggende Svenskekløft - en lang og dyb smeltevandskløft - får skoven lov til at passe sig selv. Renoveringen har kostet 1,4 mio. kr. finansieret af Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden og LAG-midler. VegaNo=100% naturlig ukrudtsbekæmpelse VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel, der opblandes i vand og udbringes med sprøjte. VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og nedbrydes meget hurtigt. Anvendelse: Stier Parkeringspladser Omkring træer/under hække Til nedmuldning af græsarealer Plet behandling af ukrudt Bjørneklo bekæmpelse FØR EFTER Leveres i 10, 200 eller 1000 liter Generelt har VegaNo totalt samme virkning som RoundUp og er af Staten godkendt som et pesticid. Dog kan virkningen af produktet allerede ses efter 14 dage. jf. effektivitets rapport side på Vegano leveres i 10, 200 og 1000 liters emballage. E.Marker A/S Padborgvej 3, Bov 6330 Padborg Tel GRØNT MILJØ 7/

74 HVAD KENDETEGNER DIT DRØMMEKVARTER? Der er godt naboskab Alle gør en indsats for at holde kvarteret rent og pænt Fysisk afstand til naboerne så man har privatsfære Gode børnepasningsinstitutioner/skoler i nærheden Fælles grønne områder, f.eks. parker og legepladser Der er blandede aldersgrupper Nært og fortroligt forhold til sine naboer Mange børnefamilier Fælles aktiviteter, f.eks. fester og fastelavn Service, f.eks. gartnere til fællesarealer Blandede sociale grupper Naboerne ser meget til hinanden privat Blandede nationaliteter Æstetikken er homogen, f.eks. med ensartede huse Ingen af disse Ved ikke 16% 13% 10% 4% 4% 3% 2% 1% 1% 1% 26% 24% 24% 38% 37% 74% DRØMME KVARTERET Opmærksomme naboer, pæne forhaver og en kop kaffe over hækken med Søren Ryge. Sådan ser danskernes drømmekvarter ud. I hvert fald ifølge en undersøgelse med over 6000 besvarelser fra Idényts villapanel. Panelet er blevet bedt om at prioritere en DRØMMENABOEN Du skal have ny nabo og kan selv vælge. Hvem skal det være? Søren Ryge Petersen (tv- og havemand) Per Larsen (chefpolitiinspektør) Ghita Nørby (skuespiller) Villy Søvndal (SF-formand) Hanne Vibeke-Holst (forfatter) Mads Mikkelsen (skuespiller) Lars Løkke Rasmussen (statsminister) Pia Kjærsgaard (DF-formand) Helle Thorning-Schmidt (S-formand) Morten Olsen (landstræner i fodbold) Casper Christensen (komiker) Thomas Blachman (musiker og producer) Mikkel Kessler (professionel bokser) Ingen af disse Ved ikke HVAD KAN IRRITERE SIG MEST VED EN NABOS ADFÆRD? Når deres husdyr forretter deres nødtørft på min grund Når der ligger skrald og affald over det hele Når de larmer sent om aftenen (f.eks. holder fester) Dårligt parkerede biler Når de misvedligeholder deres hus Når de er skyld i lugtgener fra brændeovn, fyr, pejs o.l. Når de er skyld i lugtgener fra affald, maskiner eller andet. Når de ikke klipper hækken og græsset, rodet helhedsindtryk Når de er nysgerrige og ser ud af vinduet hver gang jeg går forbi Når de slår græs for tidligt om morgenen Når de holder sig for sig selv og ikke deltager i fællesskabet Når de renoverer og aldrig bliver færdige Når deres børn larmer Dårlig snerydning, som påvirker adgangen til min grund Når naboens børn er på min grund Ingen af disse Ved ikke række udsagn om naboskab og nabolag. Det er menneskerne der definerer kvaliteten af kvarteret. Hele 74% af de adspurgte - som her kunne pege på op til 3 af de 14 udsagn - svarer at godt naboskab er det vigtigste for et godt boligkvarter. 38% 8% 7% 7% 5% 4% 4% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 10% 18% 25% 9% 8% 7% 7% 6% 5% 3% 8% 3% 20% 19% 17% 17% 16% 16% 44% 38% De adspurgte har haft flere svarmuligheder. Kilde: Idényt. peger på at alle gør en indsats for at holde kvarteret pænt og rent og 37% at der er fysisk afstand til naboerne. 24% peger på fælles grønne områder. Hvad kan til gengæld irritere ved en nabo? Det kan især strejfende husdyr som forretter deres nødtørft på græsplænen og at man ikke rydder op efter sig så skrald og affald får lov at flyde. Larm, dårligt parkerede biler og uklippet hække og græs kommer først længere nede på listen. Og hvad kendetegner så en god nabo? Den svarmulighed som langt de fleste peger på er at en god nabo er en der kigger efter huset og tømmer postkassen når man er på ferie. Der er et langt spring ned til de næste svarmuligheder: at man kan låne når man står og mangler, blive inviteret på kaffe eller grill, få at vide hvad der sker i kvarteret og få passet sine kæledyr. På udsagnene om hvad man skal lave sammen med sin nabo, er der langt størst tilslutning til at organisere nabohjælp mod indbrud. På de næste pladser følger at mødes over en gang eftermiddagskaffe og at passe kvarteres fælles friarealer sammen. Fælles investeringer i f.eks. havemaskiner, delebiler og børnehjælpspasning er der praktisk talt ingen interesse for. I undersøgelsen spørges også om hvad man synes om gated communities dvs. afskærmede boligområder med hegn og vagt. Det bryder 51% sig slet ikke om, mens 23% gør det i mindre grad og 13% i nogen grad. Kun 4% synes godt eller meget godt om det. De sidste 9% har ikke svaret. At villaejere fokuserer på tryghed og orden i deres nabolag, understreges af svarene på en liste over hvilken kendt person man helst vil have som nabo. Her er havemanden Søren Ryge mest populær efterfulgt af chefpolitiinspektør Per Larsen. Så er hjemmet godt dækket ind på hver side af hækken. Og hvad kan få den danske villaejer til at flytte? Ud af de givne svarmuligheder peger flest på øget kriminalitet og på nabostridigheder, men også arbejdssituationen og store byggeprojekter i nærheden spiller en stor rolle. sh 74 GRØNT MILJØ 7/2009

75 KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTEMBER Komprimeringsteknik. Roskilde 23-24/9. VEU. Næste stop Rådhuspladsen. København 23-24/9. VEU. Nye rammer for leg og bevægelse. København 24/9. SL m.fl. Beplantning langs veje. Middelfart 24/9. VEU. OKTOBER Byer i bevægelse. Det 59. danske byplanmøde. Slagelse 1-2/ 10. DB. Lokale aktionsgrupper, lokal landdistriktspolitik og den kommunale planlægning - samspil eller modspil? Svendborg 6/10. SL. Seminar om kvalitetsbeskrivelse for drift af kirkegårde. Nødebo 8/10. SL. Temadage for landskabsarkitekter om klimaforandringer. København 8/10, 29/10 og 19/11. SL. Naturpleje og plejeplanlægning. Ebeltoft 22-23/10. SL. NOVEMBER Bytræseminar 2009: Vand. København 5/11. SL, DTF. Den Grønne Tænketank: prækvalifikation og certificering. Vejle 5/11. SL m.fl. By-genbrug. Byplanhistorisk seminar København 6/11. DB. Rural development and the multifunctional landscapes - topical issues and theories in Europe. København 19/11. SL. 1. nationale natur & sundhedskonference: Fra international viden til dansk praksis. Nødebo 25-26/11. SL. Byens vand. 25/11, 16/12 og 14/ 1. DB og DANVA. DECEMBER Miljøvurdering af planer og programmer. Korsør 1-2/12. DB. Tilpasning af eksisterende byer til mere regn. København, Ørestad 3/12. SL. ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F s Vejviser - ud i det grønne. Diplom i Parkvirksomhed: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se MØDER Danske Anlægsgartnere. Delegeretmødet 29-31/ AA Akademisk Arkitektforening. T DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DL Danske Landskabsarkitekter. T DPF Dansk Planteskoleejerforening. T DTF Dansk Træplejeforening. T KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. ML Maskinleverandørerne. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T Pesticidforbruget er gået meget op Det samlede forbrug af pesticider steg i 2008 i forhold til året før. Stigningen i aktiv stof gik fra 3963 til 4414 tons. Det viser Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008 fra Miljøstyrelsen. Omkring 90% af forbruget sker i landbruget som også tegner sig for hele stigningen. Her er den såkaldte behandlingshyppighed steget fra 2,51 til 3,29 eller 31%. Stigningen i pesticidforbruget kædes sammen med høje kornpriser, opdyrkning af ha brakmarker samt hamstring. Regeringen har et gennemsnit på 1,7 i behandlingshyppighed som naturens tålegrænse. Strategien Grøn Vækst giver landbruget fire år mere til at nå dette mål. Forskningstemaer om klimatilpasning Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning foreslår i en rapport fem centrale forskningstemaer under det strategiske tema Fremtidens klima og klimatilpasning : Modeller og klimatilpasning Samfund og klimatilpasning Byggeri og klimatilpasning Landskab og klimatilpasning Klimatilpasning i kystzonen Temaerne, der anføres som helhedsorienterede og tværsektorielle, støtter regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark fra Finansieringen anslås til 700 mio. kr. i fem år. Forslaget fremgår af rapporten Klimatilpasning - 5 centrale forskningstemaer. ( Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 195, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] ENEMARK GRUPPEN RAPID EURO med LIPCO stennedlægningsfræser Basismaskinen er fuldhydraulisk med el-tilkobling H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk GRØNT MILJØ 7/

76 Golfen har fået sit eget miljømærke En ny international miljøcertificering belønner klubber der aktivt forbedrer miljøet Af Torben Kastrup Petersen og Ole Riger Kusk Efter flere års forarbejde kan der nu endelig præsenteres en international miljøcertificering specielt udviklet til golfsporten. Den er udviklet af den internationale miljøorganisation Golf Environment Organisation (GEO) i tæt samarbejde med bl.a. Dansk Golf Union og greenkeeperforeningen. Golf Environment Organisation er et uafhængigt europæisk organ der varetager golfsportens miljømæssige interesser i relation til bl.a. EU, og som samarbejder med bl.a. Verdensnaturfonden WWF. Alle de store europæiske golforganisationer står bag Golf Environment Organisation. Dansk Golf Union vurderer at anstrengelserne har resulteret i en rigtig god ordning som forholder sig til alle relevante påvirkninger fra en golfbane. Det gør den særdeles relevant for danske golfklubber. Dansk Golf Union har længe arbejdet på at golfsporten skulle have sin egen miljøcertificering. Eksisterende ordninger som Svanen og Blomsten har været gennemgået med golføjne, men de skulle alle i større eller mindre omfang tilpasses golfsektoren. Undervejs kom Golf Environment Organisation med et forslag til et miljøcertificeringssystem og en invitation til bl.a. Dansk Golf Union til at deltage i arbejdet og påvirke det. Dansk Golf Union valgte denne løsning, ikke bare fordi den ville være 100% tilpasset golfsporten, men også fordi vi fik en unik mulighed for at præge de øvrige europæiske golfklubber i en miljømæssig og bæredygtig retning. Proceduren i klubben Rammen er ISO Den præmierer en aktiv miljøindsats og er altså ikke et udtryk for et bestemt miljømæssigt niveau. Baner med forskellig miljøbelastning kan være certificeret forudsat de viser vilje og evne til at reducere miljøbelastningen. For at blive certificeret skal en golfklub forholde sig til alle miljøbelastninger som kan komme i klubbens drift. For at sikre det, er der opstillet kriterier til natur, landskab, kulturarv, vandforbrug, græspleje og pesticidforbrug, affald, energi, uddannelse og planlægning. Kriterierne er opdelt i kriterier som henholdsvis skal, bør og kan opfyldes. Klubben skal forholde sig til kriterierne ét for ét. Derefter skal klubben sandsynligvis vurdere banens indvirkning på omgivelserne, herunder landskab og natur, forbrug af pesticider, vand, gødning, energi. Når det er gjort, skal der opstilles handlingsplaner for hvordan de enkelte påvirkninger kan reduceres. Det kunne f.eks. være en plan for at udvikle beplantningen på banen så samspillet med omgivelserne bliver bedre. Ligeledes skal der udarbejdes handlingsplaner for reduktion af forbruget af pesticider, gødning og vand. Disse planer kan både være kortsigtede for det næste år, og mere langsigtede over f.eks år som tilfældet må være for beplantningen. Endeligt skal det påvises hvordan disse handlingsplaner er forankret i klubben. Det kunne bestå i at nedsætte et udvalg hvor strategien på kort og langt sigt fastlægges, hvorefter bestyrelsen godkender strategien. Ud over arbejdet med miljøbelastningen lægger ordningen stor vægt på at der er et godt forhold til naboer, myndigheder og interesseorganisationer. Det kunne f.eks. ske på møder hvor den vedtagne strategi diskuteres og justeres. Desuden er det et krav i ordningen at tiltag og resultater skal offentliggøres, f.eks. på klubbens hjemmeside. Allerede godt på vej Næsten alle de danske klubber har udarbejdet grønne regnskaber de seneste år. Det betyder at der især er fint styr på forbruget af pesticider, gødning og vand samt hjælpestoffer. Desuden har mange klubber miljøpolitik og miljømål. Langt de fleste klubber har derfor et rigtigt godt udgangspunkt for det videre arbejde mod miljøcertificeringen. Det der i så fald mangler for at opnå miljømærket, er en registrering af naturen og landskabet på og omkring banen samt handlingsplaner for tiltag på disse områder. Nogle danske klubber har allerede i en årrække arbejdet med at reducere forbruget af pesticider, gødning og vand. Det har kunnet reducere forbruget betydeligt - vel at mærke uden at det er gået ud over banens kvalitet. F.eks. har det været muligt at reducere forbruget af pesticider i Viborg Golfklub med omkring 80% i forhold til før. Det har også været muligt at reducere forbruget af gødning og vand til omkring halvdelen af det tidligere forbrug. Ud over en reduktion af miljøbelastningen har denne indsats også resulteret i lavere omkostninger. Der er derfor både miljømæssige og økonomiske grunde til at gå ind i arbejdet. Miljømærkning i praksis Miljøcertificeringen består overordnet set af to trin: registrering og certificering. Golf Environment Organisation har 76 GRØNT MILJØ 7/2009

77 oprettet en hjemmeside hvor hele arbejdet med ordningen foregår. Det er her at man i første omgang skal registrere golfbanen i henhold til ordningen. Det kræver at man oplyser en række fakta om banen, og at man har en miljøpolitik. Når dette første skridt er på plads, har man tre år til at tilmelde sig certificering. I mellemtiden kan man så arbejde med de enkelte kriterier og få opstillet handlingsplaner. Certificeringen gennemføres af Golf Environment Organisations certifikatorer der findes i ti europæiske lande, herunder Danmark. Vedkommende besøger banen, gennemgår dokumentationen for at alle kriterier er overholdt og gennemfører interviews med relevante personer, primært greenkeeper og manager. Certificeringen resulterer i en skriftlig vurdering fra certifikatoren. Denne vurdering lægges på Golf Environment Organisations hjemmeside hvor der er offentlig adgang. Når certificeringen er vel overstået, fremgår det af samme hjemmeside. Banen må nu bruge Golf Environment Organisations logo i sin markedsføring. Golf Environment Organisation har desuden en pr-mappe med forslag til at promovere certificeringen over for spillere, omgivelser, sponsorer og greenfeespillere. Læs mere på En certificering gælder i tre år hvorefter den skal fornys. Dermed sikres en løbende forbedring af miljøarbejdet hvilket er en af de grundlæggen- de tanker bag. Registreringen er gratis. Ellers koster tilmeldingen til certificering 400 euro, mens certificeringen koster euro afhængig af banens størrelse og transportomkostninger til certifikator. Skal være parat til det Mange af de konkrete miljøtiltag vil kunne gennemføres af medlemmer i klubben da der ofte vil være medlemmer, som har professionel erfaring med f.eks. naturforhold. Det er dog vigtigt at klubben vurderer om man er parat til at melde sig til ordningen og anvende de ressourcer det er nødvendigt for at opstille politikker, mål og handlingsplaner samt ikke mindst føre disse ud i livet. Da det er greenkeeperne der skal gennemføre de fleste tiltag, er det endvidere meget vigtigt at greenkeeperstaben støtter tiltaget, og at de får de nødvendige ressourcer. Den internationale miljøcertificering har store perspektiver for både miljøet og golfsporten, og det er selvfølgelig håbet at rigtig mange golfklubber i Danmark og i resten af Europa finder denne mulighed attraktiv og relevant. Interesserede golfklubber kan tage kontakt til Dansk Golf Union for yderligere information. SKRIBENTER Torben Kastrup Petersen er cand. scient. og banechef i Dansk Golf Union. Ole Riger Kusk er verifikator for Golf Environment Organisation. For yderligere oplysninger, kontakt venligst Torben Kastrup Petersen, [email protected] eller Pinde og hugpiber til alle typer dybdeluftere Stort reservedelslager Hurtig levering Verti-Drain Verti-Quake Verti-Core Topdressere Eftersåningsmaskiner Feje- og sugevogne Løvblæsere Vertikalskærere Kunstgræsmaskiner lindholmmaskiner.dk [email protected] T: Indeks Eksempel på pesticidforbrug fra Viborg Golfklub. Forbruget i 1996 er sat til 100. Siden da er forbruget reduceret med omkring 80%. Det fremgår også at forbruget naturligt varierer en del fra år til år. GRØNT MILJØ 7/

78 VEJMILJØPRISEN 2009 FORSLAG MODTAGES Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vejvedligeholdelse? Så kan du deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen Prisen kan gives til et vejbyggeri eller vejvedligeholdelse der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen i forbindelse med materialevalg, udførelse eller drift. Prisen dækker også følgearbejder samt arbejder med pladser og torve. Forslag modtages senest 15. oktober Prisen overrækkes på Vejforum Prisen udbydes af Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion). Dommerkomiteen består af udvalgets danske medlemmer med repræsentanter for Vejdirektoratet, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Yderligere oplysninger på BELU Dræn- og vandingssystem Til forbedring af rodånding og vanding af træer, der plantes i urbane miljøer Metaldæksel Plastdæksel T-stykke + drænslange SITAS Spindene beskytter larverne mod at fuglene æder dem. Foto: Københavns Kommune. Spindemøllenes spisefest i parkens træer Mange buske og træer i byens parker og naturområder var i juni dækket af et spøgelsesagtigt spind og masser af larver af spindemøl. Det gik især ud over tjørn, men også slåen, mirabel og hæg fik spist meget af deres løv af larverne der samtidig lavede et fælles spind for at beskytte sig selv mod fugle. Spindene kunne bl.a. ses i Københavns parker hvor billederne er fra. Men der er ingen grund til bekymring på planternes vegne. Lige nu er de sidste larver ved at forpuppe sig, og når de om få uger flyver ud som små møl, så spiser de ikke mere. Tjørnene er så småt ved at sæt- Foto: Københavns Kommune te nye blade, og om en måned vil vi have glemt at larverne var der, og alt vil være grønt igen, oplyste kommunens teknik- og miljøforvaltning den 9. juli. Mange henvendte sig til forvaltningen med bekymring for især parkernes ve og vel, og med ønsker om man ikke kunne sprøjte eller gøre noget på en eller anden måde. Men svaret var at naturen selv løser problemet. Planterne er ikke glade for larverne, men generelt er de stærke nok til at det ikke vil påvirke dem synderligt. Planterne vil nok have mindre tilvækst, men skal nok leve fint videre. Spindemøllene består af forskellige arter hvor f.eks. slåenspindemøl går på slåen og hæg-spindemøl går på hæg. Samlet kan man kalde larvefasen for snareorm. Æggene fra sidste år vil normalt være lagt på den rigtige planteart så larverne i maj blot kan kravle ud og starte med at spise. I juni forpupper de sig i spindene og i juli vil små møl flyve ud. Det er normalt små smukke dyr - cirka 1 cm lange - når de sidder med de kridhvide og sortplettede vinger foldet sammen. De minder nærmest om små hermelinkapper. Snareorm-angrebene er ikke en nyhed, men angrebenes intensitet varierer. Den afspejler sidste års intensitet og vinterens hårdhed. Med flere års milde vintre er det omfattende angreb i år ikke den store overraskelse. Hvis milde vintre bliver reglen, betyder det dog ikke at der kommer store angreb hvert år, for så vil naturen tilpasse sig. Hvis møllene fast optræder i stort antal, vil de bl.a. blive mere udsatte for parasitter, ligesom nogle fugle vil kunne vænne sig til at opfatte dem som bytte. sh KILDE Københavns Kommune (2009): Pressemeddelelse: Spisefesten i Københavns parker er slut for i år. Teknik- og Miljøforvaltningen. Pressemeddelelse GRØNT MILJØ 7/2009

79 Små gadetræer fra Strøjers Planteskole Strøjers Planteskole markedsfører tre nye kloner der ikke mindst anføres som velegnede som små gadetræer. Prunus avium Sunset boulevard er med sin smalle opretvoksende krone lettere at få plads til i byrummet end de andre og bredere fuglekirsebær. Bladene er ovale og spidse, mens blomsterne er store enkelte hvide, med kant af pink. Træet bliver op til meter højt. Kinapæren Pyrus calleryana Capital, et lille opretvoksende træ med grønne blanke blade til langt ind i november. Det har små sorte frugter som kan være en fordel når træet bruges i gaden. Det bliver op til 7-8 meter højt. Havtornen Hippophae salicifolia Robert er ikke en busk som andre havtorn, men et Prunus Sunset boulevard lille træ der kan blive op til meter høj. Den er opretvoksende, har meget stålblå nåle, bærer ikke bær og beskrives som meget hårdfør. Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. The noble art of digging Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) [email protected] Grønt_92x134_DK_golf.indd Pyrus calleryana Capital Hippophae salicifolia Robert Et løft til fauna og flora i vandløb Der skal flere fisk i vandløbene. Derfor giver Fødevareministeriet tilskud til naturgenopretning for at sikre levesteder for vandløbenes fisk og fauna, bl.a. ved at etablere gydebanker, opvækstpladser og vandringsveje for fiskene. Ministeriet har ( ) givet tilskud til 45 projekter i 30 kommuner. Deres samlede investeringer ventes at blive cirka 21 mio. kr. hvor tilskudene omfatter godt de halve. Som eksempel har Svendborg Kommune fået kr. til projektet Faunapassage og ny bro i Tange Å, Skovmøllen ved Hesselagergård, mens Viborg Kommune har fået kr. til Nedlæggelse af stemmeværk i Fiskbæk Å og Keldbækken samt retablering af vandløb og de tilgrænsende arealer i ådalen ved Ravnstrup Dambrug. Ordningen indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram der medfinansieres af EU s Fiskerifond. Se dk og Tjekke: anvendelse Tjekke: anvendelse GRØNT MILJØ 7/

80 Burde betale for at bekæmpe bjørneklo Kommunerne må ikke sende regninger når de bekæmper kæmpebjørneklo på privat grund. Det skal laves om, mener kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening, skriver det elektroniske nyhedsbrev fra Vækst, Hedeselskabets tidsskrift ( ). En ny undersøgelse som Jysk Analyseinstitut har udført for Vækst, viser at tre ud af fire af de 79 adspurgte kommuner mener at det ville styrke bekæmpelsen af kæmpebjørneklo hvis kommunerne måtte sende regningen for bekæmpelse på privat grund videre til den relevante lodsejer. Som det er i dag, må kommunerne godt udføre bekæmpelsen, men de må ikke sende regningen til den der enten bruger eller ejer arealet. Det ville dels sikre en øget bekæmpelse af kæmpebjørnekloen på de private arealer, men det ville formentlig også have en præventiv effekt så flere private lodsejere sørger for bekæmpelsen på deres egen grund, siger biolog og naturmedarbejder Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening. De private lodsejere kan kun påbydes at bekæmpe kæmpebjørneklo på deres egen grund hvis kommunen har lavet en indsatsplan i det pågældende område. Imidlertid har kun halvdelen af landets kommuner udarbejdet de frivillige indsatsplaner ifølge undersøgelsen fra Vækst. Kommunerne har ikke pligt til at lave indsatsplaner. Det mener Bo Håkansson at de burde have. sh Er vækst grøn? Der har været livlig debat om regeringens aftale Grøn Vækst som pumper 13,5 mia. kr ud til dansk landbrug, natur og miljø Af Lars Thorsen GRØN VÆKST SÅDAN Grøn Vækst-aftalen kan deles i to hovedpunkter: Miljø- og Naturplan Danmark Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Moderne miljøpolitik. Sådan lyder miljøminister Troels Lund Poulsens (V) egen beskrivelse af regeringens og Dansk Folkepartis aftale Grøn Vækst fra det sene forår. Det erklærede formål er at få miljø-, natur- og klimabeskyttelse til at gå hånd i hånd med et moderne og konkurrencedygtig landbrug og sørge for at Danmark lever op til sine internationale miljøforpligtelser. Så langt, så godt. Men i takt med at flere og flere har fået nærlæst aftalen, er kritikken blomstret op. Grønt Miljø har gennemgået de mange modstridende holdninger. Kritikken kommer bl.a. fra de grønne organisationer og oppositionen, men også økonomiske vismænd og landbruget svinger pisken over Grøn vækst. Et udpluk af holdningerne til aftalen kan ses i form af citater på denne side. Hos miljøministeren er der dog ingen slinger i valsen: Med Grøn Vækst får vi den mest ambitiøse helhedsplan for natur og miljø nogen sinde. Vi investerer nu 13,5 mia. kroner over en femårig periode. I forhold til den hidti- dige indsats er der tale om en stigning på 50 procent. Pengene giver os mere og bedre natur - og sikrer samtidig at vi lever op til vores internationale forpligtelser, siger Lund Poulsen om aftalen. Et af de største kritikpunkter er økologien. De økologiske arealer vil nemlig blive inddraget i beregningerne for pesticidforbruget. Det betyder groft sagt at jo flere økologiske landbrug der opstår, jo mere sprøjtegift må de resterende landmænd bruge. Hvad end man hører til den ene eller den anden fløj i debatten om Grøn Vækst, er én ting sikkert. Det går den forkerte vej hurtigt i forholdet mellem landbrug og miljø. Miljøstyrelsen har netop ( ) offentliggjort tal der viser at landbruget brugte sprøjtegift på markerne 31% flere gange i 2008 end i De brugte i alt tons pesticider hvilket er den største mængde i ti år. Desuden blev den såkaldte brakforpligtelse ophævet i starten af Siden er hektar af Danmarks brakmark opdyrket, og Kilde: Miljøministeriet, Blandt effekterne i miljø- og naturplanen fremhæver regeringen blandt andet: Reduktion af tons kvælstof fra , svarende til en 1/3 del af belastningen. Reduktion af 210 tons fosfor fra Markedsorienteret system med omsættelige kvælstofkvoter. Markant reduktion af pesticiders skadevirkning på mennesker, dyr og planter. Grøn omlægning af pesticidafgiften. Bedre naturpleje og forvaltning af ca ha private og offentlige Natura 2000-områder ha ny natur frem til brakarealets andel af det samlede landbrugsareal fra 2007 til 2009 faldet fra 6,6 til 2%. Hvis det ikke er nok, har Danmarks Miljøundersøgelser udgivet udkastet til deres danske miljøtilstandsrapport Natur og Miljø 2009 der udkommer hvert fjerde år og giver en samlet analyse af naturens og miljøets tilstand og udvikling. Den rapport er grum læsning bortset fra enkelte solstrålehistorier, bl.a. er skovenes areal vokset 3%fra 2000 til Grundlæggende er konklusionen i rapporten dog at der er lang vej endnu for at sikre en høj kvalitet i den danske natur og vende tilbagegangen i biodiversitet. KILDER Berlingske Tidende: Nyt nødråb fra naturen Det Økonomiske Råd: Grøn Vækstrapport er uambitiøs. Information Det Økonomiske Råd: Derfor kritiserer vi Grøn Vækst-planen. Berlingske Tidende Udgivelser/ GRØNT MILJØ 7/2009

81 MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER L200 2,5 DI-D Club Cab Nu fra kr ,- Spar mere end kr. L200 2,5 DI-D Double Cab Nu fra ,- Spar mere end kr. DET SAGDE DE OM GRØN VÆKST Samlet set sigter Grøn Vækst lavt på det grønne område. Det lave ambitionsniveau understreges, når der sammenlignes med Dansk Landbrugs ambitionsniveau fra marts måned. Faktisk er Grøn Vækst mindre ambitiøst end udspillet fra Dansk Landbrug. Formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd: Eirik S. Amundsen, Peter Birch Sørensen, Michael Rosholm og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Det er korrekt, at der er oppløjet meget landbrugsjord, men landbrugsjord har aldrig været natur. Lene Espersen (K), vicestatsminister og justitsminister, og Troelst Lund Poulsen (V), miljøminister. Ved at blive flere økologer skal vi ikke gøre plads til, at andre sprøjter mere. Det er ikke idéen med at økologi vokser. Evald Vestergaard. formand for Økologisk Landsforening. Regeringen har erkendt, at målet om frivillig udlægning af hektar randzoner i Vandmiljøplan III ikke har haft den ønskede virkning. Derfor gennemføres randzonerne nu som lovkrav. Lokale krav om udlægning af yderligere efterafgrøder - afgrøder, som populært sagt suger kvælstof, så det ikke løber ud i vandløbene - bliver heller ikke frivillige. Lene Espersen (K), vicestatsminister og justitsminister, og Troels Lund Poulsen (V), miljøminister. (Vibens og lærkens) tilbagegang bliver ikke standset med det her. Tværtimod. Helt galt er det at landmændene får lov til at dyrke området ned til åer og søer. Christian Hjort, formanden for Dansk Onitologisk Forening, til DR. Jeg er dybt skuffet over at regeringen bevidst nedtoner de målrettede tiltag, selv om mange eksperter peger på at det er måden at få mest miljø for pengene på, og dermed sikre både miljøet og landbruget. Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet. Med det grønne vækstudspil har dansk svineproduktion sat sig fuldstændigt på Danmark. Overordnet set kan udspillet kun betegnes som et gigantisk flop for naturen og miljøet og et enormt knæfald for landbruget. Ella Maria Bisschop- Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Det (er) gennem forskning, at vi finder nye metoder til at skabe bedre dyrevelfærd og til at producere endnu mere miljøvenligt. Regeringen ønsker med den ene hånd, at Danmark skal være foran på dette område - men med den anden hånd fjerner de muligheden for det. Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug & Fødevarer. Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 2,7 tons og god plads til en Europapalle. FIND DIN FORHANDLER PÅ Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak Klik ind på hvor du kan finde alle de nye lave priser på markedets absolut stærkeste stubfræsere! Priseksempler: Rayco stubfræsere til discountpriser! RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: kr , A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: kr ,- RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: kr ,- RG 25 med 25 hk Kohler Command motor: kr ,- RG 1645 med 44 hk Kubota dieselmotor og 4 WD: kr ,- Blåkildevej 8, Stubberup, 5610 Assens Tlf Fax Mobil [email protected] Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på GRØNT MILJØ 7/

82 Driftschef til HedeDanmark a/s HedeDanmarks division Grøn Service søger en resultatorienteret driftschef med lyst og evne til at arbejde med strategisk forretningsudvikling inden for den grønne service- og anlægsgartnerbranche. Du vil få ansvaret for omsætning og indtjening ved driftscentrene i Aalborg og Aarhus/Randers samt det ledelsesmæssige ansvar for vores ambitiøse og målrettede driftsledere. Du vil referere til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde med divisionens chefgruppe samt øvrige forretningsområder, ligesom vi lægger stor vægt på det interne samarbejde i HedeDanmark generelt. Dine opgaver er: at sikre vækst og profitabilitet inden for Grøn Service at skabe tætte relationer med kommuner og private virksomheder budget- og prognoseansvar at fungere som sparringspartner for dine driftsledere at skabe resultater gennem andre at tænke nyt for at skabe unikke løsninger at deltage i netværksgruppen for Facility Network Vi forventer, at du: har en stærk faglig baggrund inden for faget eller har anden relevant baggrund er en stærk kommunikator kan bære klare budskaber gennem organisationen motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i organisationen har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende arbejdsmiljø motiveres af forretnings- og idéudvikling formår at lede efter principperne omkring værdibaseret ledelse Vi tilbyder: handlefrihed og stor medindflydelse stort selvstændigt ledelsesansvar en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed med ambitioner om vækst en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for branchen en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig udvikling Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på T: eller Din ansøgning sendes til: HedeDanmark a/s Personaleafdelingen Klostermarken Viborg mrk.: arn/driftschef/grønservice/aalborg/aarhus eller på mail til [email protected], gerne som en samlet pdf. Ansøgningerne behandles løbende. HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2008 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på 82 GRØNT MILJØ 7/2009

83 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 NOVA06 DANSKE ANLÆGSGARTNERE Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: Østerled Holbæk Fax: Tel.: Sjældne planter og fugle flokkes om Peberholm Peberholm er den kunstige ø som Øresundsbroen slår smut hen over fra Danmark til Sverige. Der er aldrig plntet eller sået noget på øen. Idéen er at øen selv skal udvikle sin flora fra den bare mineraljord. Og arterne indfinder sig raskt. Igen i år blev der opdaget nye arter ved årets botaniske statusopgørelse. Denne gang fandt forskerne tre nye plantearter - dansk astragel, kvalkved og blodkløver. Dansk astragel er sjælden i Danmark med Roskilde Fjord som nærmeste naturlige område. I Sverige er planten fredet med bare to naturlige forekomster tilbage. Den nærmeste ligger i Bohuslän nord for Göteborg. Desuden fandt forskerne kødfarvet gøgeurt på seks forskellige steder på den nordlige del af Peberholm. Siden Peberholm blev etableret, er der nu registreret i alt 488 plantearter hvoraf flere er yderst sjældne og Zoologisk Museum i København har fundet over 200 biller og flere end 300 sommerfugle. Rariteterne i samlingen er en snudebille, Ceutorhynchus resedas som ikke tidligere er set i Danmark, og en broget kålsommerfugl som ellers - i vores del af verden - kun yngler på Gotland. Der findes en del birk, pil, eg og bøg på øen, men træerne bliver ikke så høje på grund af vinden. Også fuglene yngler på øen i stadig større antal. Peberholm har en af Danmarks største bestande af hættemåger. Det blev bekræftet ved årets statusopgørelse hvor man talte over 500 par. Desuden yngler mindst 75 splitternepar på øen. Og endnu sjældnere fugle blev observeret: Mindst to par sorthovedet måge og der blev fundet spor af at en rørhøg yngler på øen. Desuden har vi genfundet skærpiberen som er meget sjælden i Danmark, fortæller Øresundsbrons miljøkonsulent Hans Ohrt til lt KILDER Pressemeddelelse fra Øresundsbron. Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Foto: GRØNT MILJØ 7/

84 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 84 GRØNT MILJØ 7/2009