Hovedopgave på Regnskabs- og Økonomistyringsstudiet. Materielle anlægsaktiver

Transkript

1 Hovedopgave på Regnskabs- og Økonomistyringsstudiet. Materielle anlægsaktiver Afleveret den: 7. december 2011 Vejleder/eksaminator: Jens Marcus-Møller Udarbejdet af: Anja Madsen Jonas Thielsen

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning og metodevalg Opgavestruktur Målgruppe Individualisering Begrebsramme ÅRL Begrebsrammer De internationale regnskabsstandarder Den regnskabsmæssige behandling efter ÅRL Definition Formål Væsentlighed Den regnskabsmæssige behandling efter IFRS Definition Formål Væsentlighed Optagelse i årsregnskabet efter ÅRL Indregning og måling Begrundelse for afgrænsning af investerings- og handelsejendomme Værdiansættelse Opskrivning Nedskrivning Afskrivningsmodeller Avancer og tab ved salg af materielle anlægsaktiver Anlægskartotek Præsentation og oplysninger Krav til regnskabspraksis Krav til noteoplysninger Optagelse i årsregnskabet efter IFRS Indregning og måling...28 Side 2 af 97

3 8.2 Værdiansættelse Discounted Cash Flow modellen Terminalværdien Diskonteringsfaktor Beregning af nutidsværdien Opskrivning Nedskrivning Præsentation og oplysninger Krav til regnskabspraksis Krav til noteoplysninger Forskelle mellem dansk regnskabsregulering og IFRS Indregning og måling Afskrivningsmodeller Præsentation og oplysninger Krav til noteoplysninger Delkonklusion til den regnskabsmæssige behandling Praktisk tilgang af behandlingen af materielle anlægsaktiver Case virksomhed Metode 1 Samlet aktivering af produktlinen Metode 2 Afskrivning på hvert enkelt aktiv Forskel mellem metode 1 og Køb af ny maskine Indregning og måling af materielle anlægsaktiver Indregning af materielle anlægsaktiver Måling Afskrivninger på ny maskine Afskrivningsgrundlag Afskrivningsperiode (brugstiden) Afskrivningsmetode Værdiforringelse Opskrivning til dagsværdi Nedskrivning Nedskrivningstest for enkelt aktiv Delkonklusion på praktisk gennemgang...63 Side 3 af 97

4 13. Oplysninger i årsrapporten Præsentation i årsrapporten Ansvar og pligter Revisor Ledelse Delkonklusion Konklusion Konklusion på metodevalg Konklusion på problemformulering Perspektivering Litteraturliste Bøger Internet Årsrapporter Individualisering Bilag Bilagsoversigt...85 Bilag 1 - Definitioner iflg. Regnskabsvejledning Bilag 2 - Definitioner iflg. Regnskabsvejledning Bilag 3 - Eksempler på direkte forbundne omkostninger...89 Bilag 4 - Eksempel på et detaljeret anlægskartotek...90 Bilag 5 - Eksempel på anvendt regnskabspraksis...91 Bilag 6 - Krav til noteoplysninger - ÅRL...92 Bilag 7 - Krav til noter - IFRS...94 Bilag 8 - Eksempel på en revisorpåtegning...95 Bilag 9 - Eksempel på en ledelsespåtegning...97 Side 4 af 97

5 1. Summary This project is our final assignment on the HD(R) study. This assignment will as its general topic cover the area of Tangible fixed assets. Within this topic we will cover the accountant part of tangible fixed assets, based on the Danish Annual Reporting Standards (ÅRL) and the IFRS. We have chosen to focus on this area, as it is an area in which analysis is logic and obvious. Furthermore it often represents a sustainable item in the financial statements. The problem we have chosen to analyse is, whether the legislation, in the area of tangible fixed assets, gives the required amount of information in conjunction to the true and fair view of the financial statement. Based on this we will explore what challenges the management and the accountant can be estimated to face in the inclusion and measurement of fixed assets, and how it can be made easier. We will in relation to this look at how fixed assets are treated in ÅRL and IFRS, and what differences there are between the legislations on this area. We will furthermore discuss how the inclusion and measurement of fixed assets is done in practice, as well as whether or not the legislation is adequate in an extent which both the management and the accountant can satisfactorily estimate the value of the tangible fixed assets. We have in this assignment made a case company named AJ A/S. By reviewing this chosen case firm, we want to take a closer look on the options and choices that the management has when it comes to inclusion and measurement of fixed assets. In this regard we will evaluate which methods give a true and fair view of the company. Through this assignment we have produced a theoretical review of the legislative requirements there are to the treatment of tangible fixed assets regarding the accountant part. To elucidate the legislative requirements and their content we will establish a series of examples, which contributes in giving the assignment a clearer expression. We have in the assignment noted that the definition of a tangible fixed asset is virtually the same in both ÅRL and IFRS. In addition we have noted that tangible fixed assets is measured at cost price at the first inclusion and from then included at cost price with deduction for the accumulated depreciation. Side 5 af 97

6 To give the most true and fair financial statement depreciations must be divided as each asset by itself, and preferably in as many parts as possible. We would clearly assess that every asset as a minimum should be divided to every asset which has a cost price. The chosen depreciation method should preferably reflect the actual value deterioration each asset has. If the asset is valued to have a lesser value than the book value due to for instance quick degradation, there should be made depreciation on each asset. If the assets accountant value changes due to this value deterioration, there should be adjusted for depreciations, residual value, useful lifetime etc.. The financial statement must give accounting user information regarding cost price, methods of depreciation and the expected lifetime. This should give accounting user a possibility to compare and evaluate the treatment of the tangible fixed assets. When reviewing the case company AJ A/S, the treatment of fixed assets in practice is reviewed. It appears from the various estimates of useful lifetime and depreciation method, that it may have a great impact on the financial statement. This places great requirements to the company management in relation to inclusion and measurement of the tangible fixed assets. The management has to use their knowledge regarding the company in order to make objective estimates of the assets. This is crucial in order to make a true and fair view of the financial status in interest of the accounting users, however these estimates must be considered very subjective. When making the statement of the basis for depreciation it can be concluded that, an increased degree of detail of each asset, gives a more correct treatment of the asset in relation to both the useful lifetime and the depreciation method. In addition division of each asset gives more comprehensible and reliable information in the financial statement. When reviewing both the theoretical and practical treatment of tangible fixed assets we can ascertain that there is a great amount of estimates which solely to the company and its management. This gives the management the opportunity to change the timing in the placement of depreciations. This displacement of the depreciations could create some problems for the accounting user; the user could have problems to view the actual depreciation of the asset. This opportunity, therefore, does not contribute in a true and fair view of the expenses each year, Side 6 af 97

7 why it is important that both accountant and management complies their responsibility and their obligations. Side 7 af 97

8 2. Indledning Dette projekt er vores afsluttende afhandling på HD(R), hvor vi vil behandle Materielle anlægsaktiver som vores overordnede emne. Materielle anlægsaktiver er et område, der oftest udgør en væsentlig post i regnskabet samt forekommer i de fleste virksomheder. Væsentligheden i de materielle anlægsaktiver kan variere fra virksomhed til virksomhed. Materielle anlægsaktiver er den mest udbredte form for anlægsaktiv. Materielle anlægsaktiver kan fx være en bil, kopimaskine, computer osv. Virksomheder, der køber et materielt anlægsaktiv, skal indregne det i regnskabet til en værdi. Materielle anlægsaktiver er et område, hvor der forekommer ikke-rutinetransaktioner og subjektive skøn. Den regnskabsmæssige behandling, herunder opgørelse af kostpris, nedskrivninger og opskrivninger, restværdier, den forventede brugstid samt opfyldelse af kriterierne for at indregne anlægget og metode for afskrivning, har således betydning for årets resultat og den finansielle stilling. Vi har i afhandlingen lavet en case virksomhed som hedder AJ A/S. Ved denne gennemgang vil vi se nærmere på den praktiske gennemgang ved køb af materielle anlægsaktiver, samt de muligheder og valg, ledelsen tager i en virksomhed. I den sammenhæng vil vi vurdere hvilke metoder, der giver et retvisende billede af virksomheden. Vores omdrejningspunkt i denne afhandling vil være materielle anlægsaktiver, da vi synes, det kunne være interessant at beskæftige os med de komplekse problemstillinger inden for dette område og samtidig have mulighed for at udvikle vores faglige kompetence. 2.1 Problemformulering Vi har i vores opgave valgt at behandle emnet Materielle anlægsaktiver. Med dette emne vil vi behandle den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver ud fra Årsregnskabsloven og IFRS. Vi har valgt at fokusere på dette område, da det er et område, der lægger op til en masse vurdering af diverse materielle anlægsaktiver. Den prostilling vi har valgt at analysere er, om lovgivningen inden for de materielle anlægsaktiver gi- Side 8 af 97

9 ver tilstrækkelige oplysninger i forhold til det retvisende billede. På den baggrund har vi lavet følgende problemformulering: Hvilke udfordringer vurderes det, at ledelsen/regnskabsbruger har ved indregning og måling af de materielle anlægsaktiver, og hvordan kan dette gøres lettere. Til at understøtte denne problemformulering har vi identificeret følgende 3 underspørgsmål: 1. Hvordan behandles materielle anlægsaktiver ifølge ÅRL og IFRS, og hvad er forskellen mellem disse? 2. Hvordan indregnes og måles materielle anlægsaktiver i praksis? 3. Er lovgivningen fyldestgørende i sådan et omfang, at ledelsen/regnskabsbruger kan vurdere værdien af de materielle anlægsaktiver? Fremgangsmåden for identifikation af vores undersøgelsesspørgsmål er illustreret nedenfor i figur 1. Figur 1: Fra undersøgelsesområde til problemformulering Undersøgelsesområde: Materielle anlægsaktiver Tema: Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver Problemstilling: Giver lovgivningen tilstrækkelige oplysninger, således at det giver et retvisende billede Problemformulering Hvilke udfordringer vurderes det at ledelsen/regnskabsbruger har ved indregning og måling af det materielle anlægsaktiver og hvordan kan dette gøres lettere? Side 9 af 97

10 2.2 Afgrænsning og metodevalg Vi vil gennem denne afhandling udarbejde en teoretisk gennemgang af de lovmæssige krav, der er til behandlingen af materielle anlægsaktiver inden for den regnskabsmæssige behandling. Ved udarbejdelsen af denne afhandling har vi valgt at tage udgangspunkt i kvalitative data. De kvalitative data, vi har valgt at bruge består primært af sekundærdata og dermed eksisterende data bl.a. lovgivning, bøger og afgørelser omhandlende den anvendte lovgivning. Vi har derfor ikke været nødsaget til at undersøge nye data. For at belyse de lovmæssige krav og indholdet deraf vil vi opstille en række eksempler, der er med til at give opgaven et klarere udtryk. Disse eksempler er bl.a. taget fra Beierholms standarder og kunder. Derudover har vi selv udarbejdet tabeller samt lånt diverse fra de kildehenviste bøger og internetsider. Under den regnskabsmæssige behandling benytter vi både dansk lovgivning i forhold til årsregnskabsloven og diverse regnskabsstandarder. Ud over den danske lovgivning vil vi bruge de internationale regnskabsstandarder i International Financial Reporting Standards (herefter kaldet IFRS). Emnet materielle anlægsaktiver er et stort emne, som indeholder forskellige områder, hvoraf vi vil behandle områderne grunde og bygninger, produktionsanlæg samt andre driftsmidler og inventar da disse er områder, der dels fremkommer hos størstedelen af alle virksomheder, men også oftest er af størst værdi. Områder vi ikke kommer ind på i denne opgave er områder som investeringsejendomme, handelsejendomme, skibe samt anlægsaktiver i virksomheder med investeringsaktivitet som hovedaktivitet, da dette ville gøre opgaven for omfangsrig. Vi vil ud over de ovenstående emner heller ikke komme ind på finansielt leasede anlægsaktiver. Vi afgrænser os fra den skattemæssige behandling af materielle anlægsaktiver, da vi vurderer at dette ligeledes vil gøre afhandlingen for omfangsrig. Side 10 af 97

11 Vi vil efter den regnskabsmæssige behandling og den praktiske gennemgang, lave kortfattede delkonklusioner, som vi senere vil skrive sammen til den samlede konklusion på hele opgaven. 2.3 Opgavestruktur Vores afhandling er bygget op omkring de i problemformuleringen nævnte punkter. Indledningsvis vil vi redegøre for den regnskabsmæssige behandling af de materielle anlægsaktiver ifølge ÅRL og IFRS (afsnit 3-10). Dernæst vil vi se på den praktiske gennemgang af materielle anlægsaktiver i case virksomheden AJ A/S (afsnit 11). Herefter vil vurdere om lovgivningen er fyldestgørende i sådan et omfang, at ledelsen/regnskabsbruger kan vurdere værdien af de materielle anlægsaktiver (afsnit 12-15). Afslutningsvis vil vi opsummere og konkludere på de væsentligste punkter i opgaven (afsnit 16) 2.4 Målgruppe Målgruppen i denne afhandling er både for egen videns skyld, men også for censor og vejleder. Afhandlingen henvender sig også til regnskabsbrugere og HD studerende, som kunne have glæde af at læse opgaven. Det er specielt de nye regnskabsbrugere som vil kunne få noget ud af at læse denne opgave, da den giver et overblik over Hvad, Hvordan, Hvornår og Hvorfor man indregner materielle anlægsaktiver. 2.5 Individualisering Afhandlingen er opdelt efter de gældende regler. Se afsnit 18 for en oversigt derom. Side 11 af 97

12 3. Begrebsramme ÅRL ÅRL er udarbejdet for at regulere virksomheders aflæggelse af årsrapporten. Denne regel omfatter som udgangspunkt alle virksomheder. Grunden til udarbejdelsen af en fælles lov for alle virksomheder er, at alle interessenterne skal have mulighed for at sammenligne årsrapporterne. Grundet den øgede globalisering bliver der udarbejdet forskellige direktiver af EU, som skal indarbejdes i de forskellige landes regnskabsreguleringer, da muligheden for sammenlignelighed for de forskellige interessenter da øges. ÅRL er en rammelov, som er bygget op omkring fire regnskabsklasser. Beløbsgrænserne for, hvilken regnskabsklasse virksomheden ligger i, står skrevet i ÅRL 7 og ses i nedenstående figur 2: Figur 2: Regnskabsklasser Regnskabsklasser/ virksomhedsstørrelser A - helt små virksomheder B - små virksomheder C - store og mellemstore virksomheder D - børsnoterede og statslige selskaber Balancesum 0-4 mio mio mio. Over 75 mio. Nettoomsætning 0-10 mio mio mio. Over 150 mio. Antal ansatte Flere end 250 Som det fremgår af ovenstående figur, bliver virksomhederne større og større, og jo større regnskabsklasse de ligger i, jo flere krav er der til udarbejdelsen af årsrapporten. Det skal dog bemærkes, at virksomheder i regnskabsklasse A ikke har pligt til at udarbejde en årsrapport iflg. ÅRL, men dog iflg. bogføringsloven. Virksomheder i regnskabsklasse D er pålagt at udarbejde deres årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. Grunden til denne opdeling af regnskabsklasser er på grundlag af nytteværdien for regnskabsbrugeren, samt omkostningen ved fremskaffelse af disse oplysninger. Da ÅRL er en rammelov, stiller loven krav til at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sørger for, at der bliver udarbejdet regnskabsvejledninger til at supplere og udfylde ÅRL, jf Jf. Side 12 af 97

13 ÅRL 136 stk. 2 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgå aftaler med en eller flere uafhængige organisationer om udarbejdelsen af disse regnskabsstandarder. De danske regnskabsvejledninger bliver i dag udarbejdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i samarbejde med Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Foreningen af Registrerede Revisorer m.fl. Side 13 af 97

14 4. Begrebsrammer De internationale regnskabsstandarder De internationale regnskabsstandarder bliver udarbejdet af IASB, som står for International Accounting Standard Board, som er en privat organisation sammensat af internationale regnskabs eksperter. Disse IAS/IFRS standarder skal først godkendes på to niveauer, inden de bliver gældende for EU. De skal igennem en komite, der består af regnskabseksperter fra medlemslandene, samt en komite, der består af et regnskabskontroludvalg, som er repræsentanter fra medlemslandende. Grunden til at virksomhederne i regnskabsklasse D, altså de børsnoterede virksomheder, er pålagt krav om udarbejdelse af årsrapporten efter de internationale regnskabsstandarder, er grundet i sammenlignelighed. Virksomheder som er så store, at de er børsnoterede, bliver ofte handlet af udenlandske investorer, hvorfor disse investorer og andre interessenter ikke behøver at sætte sig ind i hvert enkelt lands lovgivning, men kan nøjes med at kende IFRS/IAS standarderne. Ligesom i danske regnskabslovgivninger handler dette også om at kunne sammenligne forskellige årsrapporter med hinanden. Begrundelsen for udarbejdelsen af begrebsrammen for de internationale regnskabsstandarder ligger i, at IASB mener at med fokus på årsregnskaberne opnås der mest harmonisering, hvis disse udarbejdes med henblik på at give interessenterne informationer, der er fordelagtige i forbindelse med deres økonomiske beslutninger. Side 14 af 97

15 5. Den regnskabsmæssige behandling efter ÅRL 5.1 Definition Definitionen på aktiver ifølge årsregnskabslovens bilag 1, C nr. 1 er: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Definitionen på anlægsaktiver ifølge årsregnskabslovens bilag 1, C nr. 2 er: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Materielle anlægsaktiver er derfor fysiske aktiver, der er anskaffet eller internt fremstillet med henblik på vedvarende eje eller brug for virksomheden f.eks. til brug for handel med varer, udførelse af tjenesteydelser eller administrative formål. Definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, C nr. 1 omfatter også finansielt leasede anlægsaktiver, da der står: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol. 5.2 Formål Formålet med at behandle materielle anlægsaktiver er bl.a. for at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af årets til- og afgange. Derudover opnås en høj grad af sikkerhed for, at værdien på de materielle anlægsaktiver er korrekt på statusdagen. 5.3 Væsentlighed Ifølge årsregnskabsloven skal balancen, herunder materielle anlægsaktiver, afspejle virksomhedens reelle aktiver og passiver. Materielle anlægsaktiver er et væsentligt område i mange virksomheder. Dette skyldes: 1) Oftest værdien af de materielle anlægsaktiver. 2) Da det er en post, hvor værdiansættelsen som regel bliver bestemt på baggrund af subjektive skøn. 3) Det er ligeledes væsentligt. om virksomheden ejer eller leaser disse aktiver, da de kan stilles som sikkerhed ved f.eks. en låneoptagelse. Side 15 af 97

16 6. Den regnskabsmæssige behandling efter IFRS 6.1 Definition Definitionen på materielle anlægsaktiver iflg. IAS 16 er: "besiddelse til brug i produktionen eller ved levering af varer og tjenesteydelser, til udlejning til tredjepart eller til administrative formål forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår" Formål Formålet med den regnskabsmæssige behandling af de materielle anlægsaktiver er at se på de væsentligste problemstillinger, der kunne være, såsom indregning af aktiverne, at opgøre aktivernes regnskabsmæssige værdi, herunder afskrivningerne, samt tab ved værdiforringelse. 6.3 Væsentlighed Der forefindes ligeledes krav efter de internationale standarder om et retvisende billede, således at den rigtige værdi af aktiver og passiver er oplyst. Da netop de materielle anlægsaktiver forekommer i de fleste virksomheder, er dette også et væsentligt område efter IFRS. 1 IAS 16 stk. 6 Side 16 af 97

17 7. Optagelse i årsregnskabet efter ÅRL Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver reguleres efter ÅRL 33, 36-37, 40-43, 49, 53, 58-60, 82, 83a, 87-88, 90a, 94 og Indregning og måling Da virksomheder i regnskabsklasse A ikke har pligt til at aflægge en årsrapport, indebærer dette, at virksomhederne i de andre regnskabsklasser mindst skal følge reglerne om indregning og måling for regnskabsklasse B, som står beskrevet i ÅRL afsnit 3. Materielle anlægsaktiver indregnes ved første indregning til kostpris ifølge ÅRL og skal efter de generelle bestemmelser kun indregnes i balancen, hvis det opfylder den tidligere nævnte definition, og hvis værdien kan måles pålideligt. I praksis vil det være sammenfaldende med leveringstidspunkt og for ejendomme overdragelsestidspunkt. Kostprisen skal indeholde alle omkostninger ved anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Hvis man har internt fremstillede aktiver, skal omkostninger, der direkte kan henføres til det fremstillede aktiv, også medtages. Desuden kan renter af lån, der er lånt til at finansiere fremstillingen og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Et eksempel på en direkte forbunden omkostning kunne være en virksomhed, som har erhvervet sig en grund kun med det formål at opføre en ny fabrik. Omkostningerne til nedrivningen af den gamle fabrik skal aktiveres sammen med den nye fabrik, og ikke sammen med prisen på grunden. Da de køber grunden for at bygge en ny fabrik og derfor er nedrivningen en direkte konsekvens af beslutning om, at de vil bygge en ny fabrik. Yderligere eksempler på direkte forbundne omkostninger, som kan indregnes, samt omkostninger, som ikke kan medtages i kostprisen, fremgår af bilag 3 Hvis man så kigger i ÅRL 42, står der beskrevet at anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter 37 og 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Side 17 af 97

18 Samtidig står der i 43, at kostprisen, dagsværdien eller genindvindingsværdien for materielle anlægsaktiver formindskes med afskrivninger, såfremt aktivet har begrænset brugstid. Hvis man så går videre til de yderligere krav der tilkommer, når vi er i regnskabsklasse C, står dette beskrevet i ÅRL afsnit 4. Her er det muligt at indregne de omkostninger, der direkte kan henføres til det internt fremstillede aktiv, hvis omkostningerne kan direkte henføres til fremstillingsperioden, jf. ÅRL 82. Jf. ÅRL afsnit 5, som behandler regnskabsklasse D, forefindes der ikke yderligere krav til indregning og måling, end dem der er beskrevet under regnskabsklasse B og C. Det er ydermere lovligt at indregne forbedringsomkostninger, man har afholdt på sit aktiv. Tag for eksempel en virksomhed, som investerer i en ejendom til t.kr Virksomheden bliver dog nødsaget til at afholde omkostninger i forbindelse med en forbedring på t.kr. 50. Dette har følgende virkning på indregningen af ejendommen: Kostpris, ejendom Forbedring Bogført værdi Begrundelse for afgrænsning af investerings- og handelsejendomme Når man snakker om den regnskabsmæssige behandling af ejendomme, er der 3 typer af forskellige ejendomme: 1) Domicilejendomme 2) Investeringsejendomme 3) Handelsejendomme Side 18 af 97

19 Definitionen af, hvilken type ejendom du har med at gøre, tager udgangspunkt i formålet med ejendommen. Derfor er det her vigtigt, at man ser ejendommen ud fra det rigtige selskabssynspunkt. Tag for eksempel en koncern, hvoraf et af datterselskaberne ejer en ejendom, som de selv fuldt ud benytter. Dette er en domicilejendom for datterselskabet, men måske en anden slags ejendom for moderselskabet. Derfor er det endnu engang vigtigt at nævne, at det er meget vigtigt at vurdere, hvilket synspunkt man bør bruge. Definitionen af de 3 ejendomme er meget vigtig, idet den regnskabsmæssige behandling heraf er vidt forskellig. Nedenfor gennemgås de 3 typer af ejendomme kort, hvorefter vores fokus vil være på domicilejendomme, da de bliver behandlet efter de generelle bestemmelser i ÅRL 33, 36, 40-43, samt i RVL10. Figur 3: Overblik over de 3 ejendomstyper Ejendomme Domicilejendomme Investeringsejendomme Handelsejendomme Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Omsætningsaktiver Varebeholdninger Handelsejendomme: Disse ejendomme anskaffes med henblik på videresalg kort tid efter. Når et selskab ejer sådanne ejendomme, skal disse ejendomme ses som en del af selskabets varebeholdning, da det er samme princip som med almindelige varer, hvor man køber varen med henblik på videresalg. Disse handelsejendomme bliver indregnet som et omsætningsaktiv, hvor de værdiansættes til laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Side 19 af 97

20 Investeringsejendomme: Her snakker man om ejendomme, der bliver anskaffet med henblik på investering. Dette kunne være at udleje ejendomme, for så at sælge dem med gevinst senere, eller blot for at tjene penge på udlejning. Disse ejendomme har ikke til hensigt at blive brugt af selskabet selv. Domicilejendomme: Domicilejendomme bliver derimod anskaffet med det formål at tjene selskabets hovedaktivitet. Det kunne bl.a. være som lager, produktionshal, kontorer osv. Formålet med at anskaffe en sådan ejendom er selve brugen heraf. Nu kan man så diskutere det fakta, at man sjældent ville investere i en ejendom uden at forvente at gå med gevinst ved et eventuelt salg. I disse tilfælde, hvor selskabet selv bruger ejendommen, ses den forventede gevinst som et sekundært formål. 7.2 Værdiansættelse Som beskrevet ovenfor skal man ved første indregning af aktiver indregne dem til kostpris iht. ÅRL Dette medfører, at materielle anlægsaktiver, der ikke er investeringsaktiver, skal måles til kostpris minus akkumulerede afskrivninger. Som skrevet ovenfor skal kostprisen omfatte alle købs omkostninger, forarbejdningsomkostninger samt andre omkostninger, som er afholdt i forbindelse med det materielle anlægsaktiv, indtil aktivet bliver taget i brug. Hvis der forekommer renter vedrørende fremstillingsperioden, kan disse indregnes i kostprisen. Hvis rentebeløbene indregnes, skal disse oplyses i noterne for materielle anlægsaktiver Opskrivning Man kan frivilligt vælge, om man vil opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi 2, jf. ÅRL 41. Denne værdi er som udgangspunkt den pris, aktivet kan sælges til på balanceda- 2 Se bilag 2 for definition Side 20 af 97

21 gen. Hvis denne pris ikke kan fastsættes, benyttes en af nedenstående muligheder. Mulighederne står i prioriteret rækkefølge: 1. Udgangspunktet er den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen (salgsværdien). 2. Kan salgsværdien ikke konstateres på et velfungerende marked, måles dagsværdien ud fra salgsværdien af aktivets enkelte bestanddele. 3. Er dette heller ikke muligt, kan en tilnærmet salgsværdi i form af aktivets kapitalværdi benyttes dog kun i det omfang, at der findes almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker herfor. 4. Hvis det ikke er muligt at beregne en tilnærmet salgsværdi, kan genanskaffelsesværdien eller nettorealisationsværdien anvendes. 3 Der er ingen krav til, at værdistigningen skal være varig, før der kan foretages opskrivning. Opskrivningen skal indregnes direkte i egenkapitalen og ikke over resultatopgørelsen. Grunden til dette er, at realiseringen i sig selv ikke skaber nogen indtægt på opskrivningstidspunktet. Derfor skal 75 % af opskrivningen bindes på en særlig reserve, der ikke kan benyttes til udbytte eller dækning af underskud og 25 % af opskrivningen skal aktiveres som udskudt skat. Den opskrevne værdi skal opløses eller formindskes hvis aktivet sælges eller udgår, men også hvis aktivets dagsværdi mister noget af værdien, som ikke er modsvaret af afskrivninger. Når aktiverne opskrives, sker der en forøgelse af afskrivningsgrundlaget. Afskrivningerne vil derfor blive forøget som en følge af, at afskrivningsgrundlaget fordeles over aktivets resterende brugstid. Reserven under egenkapitalen reduceres ikke med afskrivningerne af det opskrevne beløb. Reserven opløses eller formindskes først, når de opregulerede aktiver realiseres eller udgår af aktiviteten. Hvis aktivet nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi eller er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, eller der sker tilbageførsel på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, opløses eller formindskes reserven også. Når en af de ovenstående hændelser indtræder, overfører man reserven direkte til egenkapitalens frie reserver. Reserven kan derfor ikke indregnes i resultatopgørelsen. Hvis der derimod 3 Regnskabshåndbogen 2011 PWC side 101 Side 21 af 97

22 er en eventuel gevinst eller et eventuelt tab, opgjort som forskellen mellem salgsprisen og den regnskabsmæssige værdi, indregnes denne i resultatopgørelsen. Hvis en virksomhed vil begynde at foretage opskrivninger på materielle anlægsaktiver, skal dette ifølge loven behandles som en ændring i anvendt regnskabspraksis. Det betyder også, at virksomheden bliver nødt til at vurdere de pågældende aktiver løbende i fremtiden. Det er ikke muligt at bruge opskrivningen som en engangsopskrivning, medmindre det er muligt på et systematisk grundlag at vælge opskrivning alene for en enkelt eller enkelte grupper af de materielle anlægsaktiver, virksomheden måtte have. Dette kan f.eks. ske ved grunde og bygninger Nedskrivning Virksomheder, der ikke løbende regulerer anlægsaktiverne til dagsværdi, skal jf. ÅRL 42 nedskrive materielle anlægsaktiver til genindvindingsværdien 4, hvis genindvindingsværdien er lavere end den bogførte værdi. Genindvindingsværdien er defineret i ÅRL bilag 1, D. Ved denne værdi forstås den højeste værdi af salgspris med fradrag af afhændelsesomkostninger (nettosalgspris) og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettobetalingsstrømme - kapitalværdien - relateret til det pågældende aktiv. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet. Nedskrivningen fordeles herefter systematisk ud på de enkelte aktiver. Indregningen af en sådan nedskrivning skal modsat en opskrivning, bogføres under resultatopgørelsen, medmindre der er tale om en tilbageførsel af en opskrivning 5. Dette skyldes, at en nedskrivning opfattes som en omkostning og derfor udgiftsføres med det samme. 4 Se bilag 2 for definition 5 Regnskabshåndbogen 2011 PWC side 184 Side 22 af 97