LÆGEFORENINGEN. Udkast til vision for sundhedsvæsenet. Lægemøde 2015, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆGEFORENINGEN. Udkast til vision for sundhedsvæsenet. Lægemøde 2015, København"

Transkript

1 LÆGEFORENINGEN Udkast til vision for sundhedsvæsenet Lægemøde 2015, København

2 Udkast til vision for sundhedsvæsenet Lægemøde 2015, København Kære repræsentantskab Tak for jeres engagement og input på Lægemødet 2014 til at formulere en vision for fremtidens sundhedsvæsen. I kom med en række inspirerende og konstruktive bidrag til den arbejdsgruppe, som nu har formuleret dette forslag fra Lægeforeningen til, hvordan sundhedsvæsenet kan arbejde videre med de store udfordringer, som det står over for i de kommende år. Resultatet er dette oplæg til vision for fremtidens sundhedsvæsen, som peger på en lang række løsninger, der skal imødekomme nuværende og fremtidige udfordringer. Som læger har vi en vigtig viden til at pege på løsninger og bidrage til diskussionen med resten af samfundet om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Vort bud på disse løsningsforslag vil vi gerne fremlægge og drøfte med jer på årets lægemøde. Andreas Rudkjøbing Formand for arbejdsgruppen Mads Koch Hansen Formand for Lægeforeningen 2

3 I fremtidens sundhedsvæsen er patienten altid den vigtigste Så enkelt kan det siges. Den vigtigste opgave for sundhedsvæsenet er at sikre, at patienten får et stadig bedre tilbud baseret på den nyeste viden og teknologier. Initiativer, der kan forebygge sygdom bedre, gøre flere raske og sætte flere i stand til at leve godt med en sygdom - på patientens præmisser. Men det kræver forandringer, før vi kan realisere denne vision. Langt de fleste patienter kan bidrage og deltage, hvis vi lader dem. Det skal vi indrette os på, så vi samtidig kan sikre ekstra ressourcer til det mindretal af patienter, der har særlige behov. Vi skal derfor fremme et nyt syn på og samspil med patienten, der kan være ledetråd for en hel ny udvikling i sundhedsvæsenet på alle niveauer. Lægeforeningen giver med dette oplæg sit bud på de væsentligste udfordringer og kommer med lægernes forslag til nødvendige indsatser. Vi ser frem til dialog med beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og vigtigst med nuværende og kommende patienter. For sundhedsvæsenet har brug for nye svar - med patienternes hjælp på de udfordringer, vi står overfor. 3

4 UDFORDRING 1 Patienterne har høje forventninger og forskellige ressourcer Vores forventninger til et godt sundt liv stiger og vil være endnu højere i 2025 end i dag. Ønsket om at undgå sygdom og død eller kunne leve godt med en sygdom vil være fremherskende hos de nuværende og kommende generationer, hvor især de veluddannede bliver stadig sundere og lever længere, og nu er på vej mod alderdommen. Det stiller krav til både behandling og forebyggelse. Mange kan og vil gerne selv tage ansvar for deres sundhed. Et mindretal på fem til ti procent vil skulle have mere hjælp end andre. Løsningsforslag Med patienternes hjælp målretter sundhedsvæsenet sine tilbud og effektiviserer - Standardisering af flest mulige patientforløb for at sikre kvalitet, effektivitet og kontrolleret ventetid f.eks. ved nationale kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. - Standardiseringen skal også rumme en større individualisering af patientforløb, så de tager højde for patienternes egne kompetencer og ressourcer, så alle patienter får mest muligt ud af sundhedsvæsenet, og der bliver arbejdet målrettet for at reducere ulighed i sundhed. - Afprøvning af nye typer af forløb med vægt på patientens behov, f.eks. opsøgende indsats, åbne mødetider, patientstyrede kontroller og indlæggelser, videokonsultation, videotolkning etc. Styrk patientinddragelsen på alle niveauer - Patienternes oplevelser skal bruges til at forbedre sundhedsvæsenet f.eks. igennem brugerråd på afdelings- og sygehusniveau. - Patientinddragelse skal være en del af den sundhedsfaglige uddannelse. - Der skal prioriteres midler til en samlet national platform, som indsamler, udvikler og formidler viden, så de sundhedsprofessionelle har adgang til opdateret viden og rådgivning. Udviklingen skal være forskningsbaseret og således understøttes af forskningsmidler til patientinddragelse. - Inddragelsen af patienterne skal ske systematisk og med afsæt i viden om, hvad der virker. Derfor skal patientinddragelse indgå i de vejledninger, der understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde. - Der skal sikres tid og de rette fysiske rammer til fortrolige samtaler samt skabes tid og plads til at rådgive den vidende patient til at omsætte egen sundhedsviden og viden fra internettet til relevant praksis. Forebyggelse skal prioriteres højere og være mere målrettet - Politiske og faglige tiltag hen mod et røgfrit samfund. - Den strukturelle forebyggelsesindsats skal styrkes lokalt. - Politiske og faglige tiltag mod alkoholrelaterede skader. - Opsøgende indsatser, støtte til rette og villet valg vha. f.eks. nudging samt sundhedsinformation skal sættes i gang. 4

5 Rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost var årsag til fire ud af ti dødsfald Andel af dødsfald Reduktion i befolkningens middellevetid Reduktion i middellevetid for den enkelte Pct. År År Rygning 23,8 3,1 9,5 Fysisk inaktivitet 7,4 0,8 5,3 Alkohol 5,2 0,9 4,5 Overvægt 2,3 0,5 2,7 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport 2009 side 34 Forventet levetid for en 30-årig i 2005 baseret på uddannelse Mænd Kvinder Uddannelse Lang Mellem Kort Lang Mellem Kort Restlevetid (år) 49,3 47,1 44,4 52,7 51,5 49,5 Andel år med godt helbred 83% 80% 67% 82% 75% 61% Kilde: Brønnum-Hansen, SJPH 2008 Kilde: Ulighed i sundhed, Sundhedsstyrelsen

6 Den forventede levealder afhænger af postnummer Middellevetid i år Middellevetid i år Hjørring 79 Middellevetid 80 i år Hjørring Bornholm 80 81,2 Frederikshavn ,2 Frederikshavn Hjørring Læsø Uoplyst Læsø 80 Uoplyst 81,2 Frederikshavn Brønderslev Læsø Uoplyst Brønderslev Jammerbugt Brønderslev Jammerbugt Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Thisted Thisted Aalborg Aalborg Rudersdal Rebild Rebild Lyngby-Tårnbæk Furesø Vesthimmerland Egedal Egedal Morsø Rebild Gladsaxe Gentofte Morsø Vesthimmerland Mariagerfjord Herlev Morsø Mariagerfjord Ballerup Skive Mariagerfjord Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Skive Lemvig Randers København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Struer Skive Norddjurs Hvidovre Viborg Ishøj Tårnby Lemvig Struer Randers Dragør Holstebro Greve Høje Tåstrup Syddjurs Lemvig Randers Favrskov Norddjurs Viborg Norddjurs Herning SilkeborgViborgAarhus Holstebro Syddjurs Ringkøbing-Skjern Skanderborg Gribskov Helsingør Holstebro Favrskov Syddjurs Halsnæs Ikast-Brande Favrskov Fredensborg Horsens Odder Hillerød Herning Silkeborg Odsherred Herning Silkeborg Samsø Aarhus Frederikssund Hedensted Aarhus Billund Vejle Ringkøbing-Skjern Skanderborg Holbæk Varde Roskilde Ringkøbing-Skjern Skanderborg Kalundborg Lejre Ikast-Brande Fredericia Solrød Ikast-Brande Sorø Horsens Nordfyens Odder Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Odsherred Middelfart Horsens Odder Fanø Odense Samsø Slagelse Stevns Odsherred Faxe Assens Samsø Hedensted Nyborg Næstved Billund Haderslev Vejle Faaborg-Midtfyn Hedensted Billund Vejle Holbæk Varde Svendborg Vordingborg Holbæk Varde Tønder Kalundborg Aabenraa Fredericia Kalundborg Sorø Sønderborg Fredericia Langeland Nordfyens Sorø Esbjerg Ærø Nordfyens Kerteminde Vejen Kolding Middelfart Lolland Guldborgssund Kilde: KL Danmark i Forandring Fanø Esbjerg Kerteminde Vejen Kolding MiddelfartOdense Fanø Slagelse februar 2014, sundhedsprofil 2010 Odense Slagelse Assens Nyborg Næstved Assens Kun få af midlerne til sundhed bliver brugt på forebyggelse Regionale sundhedsudgifter Kommunale sundhedsudgifter Heraf til sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggelse som andel af de samlede sundhedsudgifter 0,4 procent Sundhedsudgifter i alt 2012 (1.000 kr.) Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken 6

7 UDFORDRING 2 Flest læger bor i byen, men der er patienter i hele landet Befolkningen flytter til byerne - og det gør lægerne også. Den største koncentration af læger findes omkring universitetsbyerne og byer med akutsygehuse. Vi får nye akutsygehuse, men stadig færre sygehuse i de større byer. Gennemsnitsalderen for de praktiserende læger er særlig høj i yderkommunerne, som allerede slås med lægemangel. De sundhedsmæssige problemer er samtidig overrepræsenteret i yderkommunerne med relativt flest udsatte familier og ældre samt overrepræsentation af rygere og overvægtige. Læger kan ikke tvinges til at bosætte sig bestemte steder, og der er behov for nye løsninger. Løsningsforslag Udbyg og styrk primærsektoren markant Det er billigt og godt givet ud. Markant flere især ældre patienter skal modtage hel eller delvis behandling i det nære miljø, hvis forebyggelige indlæggelser skal undgås. - Fastlæg et kompetenceniveau og hvilke tilbud der skal være i primærsektoren. - Brug national og international forskning om primærsektorens indretning og effekt på væsentligste indikatorer på befolkningssundhed og patientoplevet kvalitet. - Uddan langt flere læger i almen medicin, psykiatri og geriatri. - Styrk speciallægepraksis som det borgernære speciallægetilbud, så afstanden til sygehus ikke udgør en ulighedsfaktor i sundhed samt oprust hjemmesygeplejen og plejehjemmenes personale. - De lokale aftaler om sundhedshuse og styrkelse af det kommunale samarbejde med de praktiserende læger skal op i tempo. Tvang hjælper ikke på speciallægemangel - Dimensioneringen og placeringen af uddannelsespladser skal tage udgangspunkt i det nationale behov for at uddanne nok speciallæger, og ikke bruges som et redskab, der tvinger læger til at bosætte sig i yderområder. - Udarbejd en national strategi for at forebygge speciallægemangel, herunder inkorporere speciallægepraksis i videreuddannelsen. - Nye positive incitamenter i form af bl.a. attraktive jobs og familievenlige yderkommuner, lær f.eks. af de hollandske erfaringer. - Fælles ansvar for at tale udsatte specialer op, så de 7

8 bliver attraktive for unge læger at søge ind i. Især primærsektoren har brug for offentligt fokus på det vigtige bidrag, som specialet almen medicin leverer til det samlede sundhedsvæsen, borgere og patienter. Skab nye innovative og teknologiske løsninger for patienternes kontakt med sundhedsvæsenet Alle specialer bør gennemgås for eksisterende muligheder og potentiale for at gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og gøre det nemmere at være patient. - Lær af og udbred erfaringer fra eksisterende projekter og international viden. - Etabler den nødvendige tekniske infrastruktur, f.eks. bredbånd i hele landet. - Teknologien skal være brugervenlig og integreret i sundhedsvæsenets systemer. - Udvikl nye praksisformer, f.eks. satellitpraksis og filialer. - Etabler nye samarbejdsformer som udgående teams, hjemmebesøg, midlertidige plejeformer, opsøgende indsatser i samspil med almen praksis og evaluer efterfølgende. Brug specialisterne på nye måder - Udbyg udgående funktioner fra sygehusene, hvor patienten har størst gavn af kontakt med specialiserede funktioner. - Praktiserende læger skal have systematisk adgang til specialiseret rådgivning om patienter, hvor hele eller dele af forløb er aftalt hos egen læge. - Forsøg med tværfaglige konsultationer når patienter følges ambulant i flere specialer. Nye ordninger skal tage højde for den geografiske skævhed - Der skal være gode transportordninger for udsatte patienter. 8

9 Lægerne bor i de større byer og tæt på sygehuse Antal læger i postnummeret Kort 1: De fremtidige akutsygesygehuse Billedet øverst viser, hvor mange læger der bor i hvert område. Jo mørkere farven er, jo flere læger bor der i området. Billedet nederst viser, hvor mange indbyggere der bor i hvert område, samt hvor akutsygehusene ligger. Kilde (øverst): ugeskriftet.dk/nyhed/her-bor-laegerne-0 Kilde (nederst): Akutudvalget, Oktober 2012, Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler 9 6

10 De praktiserende lægers gennemsnitsalder er højere i yderkommuner Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder Hjørring Frederikshavn Hjørring Over Frederikshavn Brønderslev Læsø Over 60 Jammerbugt Brønderslev Jammerbugt Thisted Thisted Aalborg Aalborg Bornholm Læsø Hørsholm Allerød Rudersdal Rebild Lyngby-Tårnbæk Vesthimmerland Egedal Furesø Rebild Morsø Vesthimmerland Gladsaxe Gentofte Mariagerfjord Herlev Morsø Ballerup Skive Mariagerfjord Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Lemvig Randers København Skive Høje Tåstrup Brøndby Norddjurs VallensbækHvidovre Viborg Ishøj Struer Tårnby Dragør Greve LemvigHolstebro Syddjurs Randers Favrskov Norddjurs Herning Silkeborg Viborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Holstebro Skanderborg Gribskov Syddjurs Helsingør Halsnæs Ikast-Brande Favrskov Fredensborg Horsens Odder Hillerød Odsherred Herning Silkeborg Samsø Frederikssund Aarhus Hedensted Billund Vejle Ringkøbing-Skjern Skanderborg Holbæk Varde Roskilde Kalundborg Lejre Fredericia Solrød Ikast-Brande Sorø Nordfyens Ringsted Esbjerg Horsens Kerteminde Odder Køge Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Slagelse Stevns Odsherred Samsø Faxe Assens Nyborg Næstved Haderslev Hedensted Faaborg-Midtfyn Billund Vejle Svendborg Vordingborg Holbæk Varde Tønder Kalundborg Aabenraa Fredericia Sønderborg Langeland Sorø Ærø Nordfyens Esbjerg Lolland Kerteminde Vejen Kolding Guldborgssund Middelfart Fanø Odense Slagelse Assens Kilde: KL Danmark i Forandring februar 2014 Der er stor forskel på internetdækning i Danmark Kilde: Bredbåndskortlægning 2013, Erhvervsstyrelsen 10

11 UDFORDRING 3 Flere danskere lever længere med én eller flere sygdomme Flere og flere lever med en kronisk sygdom såsom kræft, demens, diabetes, gigt, hjertesygdomme, psykiatriske lidelser, KOL og astma. Nogle sygdomme er stærk relateret til alderdom som f.eks. demens, og de aldersrelaterede sygdomme vil derfor stige i de kommende år. Fælles for sygdommene er, at de beslaglægger en meget stor del af ressourcerne i sundhedsvæsenet og i socialvæsenet. Flere danskere har mere end en sygdom (multisygdom/comorbiditet) en majoritet heraf er kvinder og kortuddannede, og flere patienter får derfor mange lægemidler (Polyfarmaci). Løsningsforslag Handlingsplaner for alle de store sygdomsområder - De store sygdomsområder, der ikke allerede er tilgodeset med politiske handlingsplaner, bør analyseres med en hvidbog og forslag til handlingsplan over de kommende to til ti år. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste internationale viden, og der skal være fokus på, hvordan vi bedst kan bruge ressourcerne i patienternes perspektiv. Det drejer sig f.eks. om demens, diabetes, gigt, KOL og astma. - Handlingsplaner for de enkelte sygdomsområder bør suppleres af handlingsplaner for håndtering af komorbiditet og multisygdom og samarbejdet på tværs af specialer. - Større segmentering og målretning af behandlingstilbud til forskellige patienttyper skal sikre en effektiv behandling og bedre brug af patienternes egne ressourcer. - Danmark skal indgå i internationalt samarbejde, herunder på EU-niveau, for at tiltrække midler og skabe gode rammer for forskning. - Den højt specialiserede funktion inden for en række sygdomme skal styrkes forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt. - Sundhedstjenesteforskning bør styrkes, herunder forskning i hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre patientinddragelsen, egenomsorg og hvordan sammenhængen i patientforløbet forbedres. Sundhedsvæsenet skal blive bedre og hurtigere til at forandre og tilpasse sig - Sundhedsvæsenet skal benytte sig af brugerdreven innovation og collaborative learning med patienterne som eksperter. Forskning med udgangspunkt i patienterne skal styrkes - Der skal forskes i, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre behandlingerne sammen med patienten, herunder comorbiditet. - Der skal forskes i, hvordan sundhedsvæsenet kan forebygge og forbedre mestring af sygdomme sammen med patienten. - Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at implementere og anvende forskningsresultater i praksis. - Metoder der understøtter, at ny viden bliver omsat til konkrete forbedringer hurtigere, skal implementeres. - Der skal findes hurtige og bedre måder til at vurdere resultaterne af nye tiltag i sundhedsvæsenet. 11

12 De hyppigste dødsårsager i Danmark Dødsfald samlet for de fem største dødsårsager, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Kræft (A-02) Hjertesygdomme (A-08) Sygdomme i åndedrætsorganer (A-10) Andre kredsløbssygdomme (A-09) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (A-06) Kilde: Dødsårsagsregisteret 2013 Mange danskere lever med en kronisk sygdom DANSKERNES SYGDOMME 2013 Antal Andel af befolkningen (%) Slidgigt ,7 Forhøjet blodtryk ,4 Diskusprolaps & andre rygsygdomme ,3 Psykisk lidelse (>6 mdrs varighed) ,0 Leddegigt ,0 Diabetes ,2 Kronisk lungesygdom ,4 Kræft ,6 Kilde: Sundhedsstyrelsen, danskernes sundhedsprofil

13 Mange danskere tager flere lægemidler I alt knap danskere er polyfarmacipatienter og tager over fem lægemidler. Over 40 procent af de over 65-årige er polyfarmacipatienter og tager over fem lægemidler. Få under 50 år tager mere end fem lægemidler. Kilde: Apotekerforeningen 2012 Definition polyfarmaci: Tager fem lægemidler inden for seks måneder. Sundhedstjenesteforskning og forskning i omsorg og pleje prioriteres for lavt Sundhedsforskning Årsværk fordelt på specialer i antal og procent 1.006_14% Basal medicin 1.423_19% Farmaci, farmakologi, medicinal kemi 627_9% Klinisk medicin Odontologi Sundhedstjeneste 562_8% Pleje og omsorg mv. Samfundsmedicin og folkesundhed Medicinsk bioteknologi, årsværk 873_12% Øvrig sundhedsvidenskab 104_1% 162_2% 140_2% 2.459_33% Kilde: Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014, Danske Regioner 13

14 UDFORDRING 4 Sikre sammenhæng Sundhedsvæsenet har en række aktører: hospitaler med forskellige specialer, almen praksis, speciallægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter, kommuner, apoteker etc. Sundhedsvæsenet opleves af mange som fragmenteret, komplekst og ude af stand til at samarbejde. Patienten skal i dag selv tage ansvar for at navigere. Det skal ændres markant, så patienten altid er den vigtigste i sundhedsvæsenet og støttes efter behov. Løsningsforslag Patienten skal ikke mærke specialiseringen i sundhedsvæsenet - Behandlingen skal tage udgangspunkt i patienten og den lægelige ekspert skal komme til patienten på hospitalet. - Princippet om egen læge skal fastholdes og være muligt for alle. - Information skal være forståelig, segmenteret og ikke på latin. - Patientdata skal være let tilgængelige, så den sundhedsprofessionelle er velforberedt til mødet. - Data og prøvesvar skal (gen)bruges i sundhedsvæsenet i langt højere grad end tilfældet er i dag. - Der skal arbejdes målrettet med at bryde kompleksiteten i sundhedsvæsenet ned, så det bliver nemmere at være patient, pårørende og ikke mindst medarbejder. Ansvaret for patienterne er fælles - Personalet samarbejder på tværs af faggrænser og sektorgrænser for at give patienten den bedste behandling. - På hospitaler bliver der samarbejdet i teams, og læger har et særligt defineret og klart ansvar for behandlingen. Patienter må ikke opleve at blive tabt i systemet. 14

15 Specialiseringen stiger i sundhedsvæsenet Den vej som sundhedsvæsenet er kommet de sidste par generationer, er næsten ubegribelig for os i dag. Vi har nu behandlinger for de fleste af de flere tusinde af diagnoser og betingelser, der plager mennesker. Vi har mere end lægemidler og medicinske og kirurgiske procedurer, og de læger der bliver uddannet i dag, får mulighed for at bruge dem. Disse nye medicinske muligheder kan ikke garantere alle et langt og sundt liv, men de kan gøre det muligt for de fleste. Før Elias Zerhouni blev direktør for National Institutes of Health, var han leder på Johns Hopkins, og han beregnede, hvor mange fra det kliniske personale, der var involveret i behandlingen af deres typiske hospitalspatient (læger, sygeplejersker mv.). I 1970 fandt han, at det var 2,5 årsværk. Ved udgangen af 90 erne var der mere end 15 årsværk. Tallet må være endnu større i dag. Uddrag fra Atul Gawandes artikel i The New Yorker 26. maj 2011, Cowboys and Pit Crews Organisatoriske og styringsmæssige tiltag der skal sikre sammenhæng udvalgte eksempler Kommunal betaling for færdigbehandlede hospitalspatienter, kommunal medfinansiering, kronikersatspuljemidler, fælles regionale og kommunale puljer, kommunale lægelaug, sundhedskoordinationsudvalg mv. Samarbejdsunderstøttende tiltag fx elektronisk kommunikation (medcom, fælles medicinkort, sundhedsjournalen mv.), kliniske retningslinjer, pakkeforløb, vejledninger og akkreditering, forløbsprogrammer, kontaktpersonordning, forløbskoordinatorer, udskrivningskoordinatorer, epikriser, udskrivningsbreve, patientvejledere 15

16 UDFORDRING 5 De professionelles rammer, roller og ansvar skal være veldefinerede og understøtte, at patienten er den vigtigste Kravene til de sundhedsprofessionelle er ændret markant, da der stilles større krav til sammenhæng, tilgængelighed og inddragelse af patienterne og målretning af behandlingen. Sundhedsvæsenet er en vidensvirksomhed og er afhængig af kontinuerlig læring og udvikling. Faglige udfordringer er en af de største drivere for vidensmedarbejderes trivsel. Men optimal trivsel og dermed også udnyttelse af arbejdskapacitet forudsætter også høj grad af autonomi, oplevelse af at man kan mestre sine opgaver og meningsfuldhed i opgaven. Derfor skal der arbejdes systematisk med at sikre, at disse betingelser er til stede bl.a. gennem en kompetent ledelse og systematisk løbende udvikling af medarbejderes kompetencer. Kultur, styringsinstrumenter og dermed incitamenter i organisationerne skal hvile på et solidt fundament, hvor patienten altid er den vigtigste, og medarbejderne har mulighed for at varetage deres arbejde ud fra dette perspektiv. Ledelse skal styrkes på alle niveauer, hvis det skal lykkes. Der er alt for få ansøgere til lægelige lederstillinger. Løsningsforslag Patienten skal altid møde sundhedspersonale, som er fagligt ajour - Systematisk og løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. - Ny viden eksempelvis i form af forskning eller kliniske data skal hurtigt omsættes til nye kompetencer, nye arbejdsgange eller andet som sikrer, at den nye viden kommer patienterne til gavn. - Målrettet kompetenceudvikling hvor behov for indsatser blandt andet bliver identificeret ved hjælp af data, herunder patientrapporterede data. - Medarbejderudviklingssamtalen skal være et reelt udviklingsværktøj, hvilket stiller krav om en kompetent ledelse og medarbejdere, som efterspørger at blive bedre. Opgrader brede kompetencer og ikke alene medicinsk faglige - Lægefaget er bl.a. defineret ud fra syv lægeroller, som alle dækker over aspekter i den moderne læges professionsudøvelse. Kompetencer inden for alle syv roller skal have opmærksomhed. Det gælder bl.a. kompetencer inden for kommunikation, samarbejde 16

17 og organisations- og ledelsesforståelse, og det gælder innovative og digitale færdigheder. - Læger mv. skal have de rette kompetencer til at kunne anvende og benytte ny teknologi, der kan forbedre patientbehandlingen. Ledelse i sundhedsvæsenet skal prioriteres langt højere - Det skal gøres attraktivt for læger at blive ledere i sundhedsvæsnet. - Ledelsesfagligheden skal styrkes gennem forskellige udviklingstiltag for både kommende og nuværende ledere, f.eks. afklaringsforløb for læger som overvejer at gå ledelsesvejen og ledelsesevalueringer som systematisk redskab til at identificere udviklingsbehov. - Der skal være tilbud af både tværfaglig og monofaglig karakter. Lægelig ledelse har meget til fælles med andre faggruppers ledelsesroller, men har også særegne vilkår og ufordringer, som skal adresseres i ledelsesuddannelse. Kultur med patienten i centrum skal styrkes - Styring og incitamenter skal understøtte en kultur i sundhedsvæsenet, hvor patienten er den vigtigste. - Ledelser må gå foran på vejen mod en kultur, hvor patienten er den vigtigste, og medarbejdere skal inddrages så ikke bare rutiner, men også tankegangen bliver ændret. - Styringen skal give plads til, at sundhedsvæsenet kan håndtere forskellige patienttyper og give optimale muligheder for at udvikle og forbedre behandlingen. - Styringen af sundhedsvæsenet skal basere sig på tillid til den engagerede læge og medarbejder i stedet for overdreven kontrol og mistillid. Det skaber det nødvendige rum til at udvikle behandlingen og give patienten den bedste behandling. De syv lægeroller Kilde: De syv lægeroller, Sundhedsstyrelsen

18 Hospitalslæger mangler systematik i efteruddannelsen Er planlægning af og opfølgning på efteruddannelse en del af din medarbejderudviklingssamtale? (hospitalsansatte) Har ikke MUS-samtaler - 18% Ja - 55% Kilde: Lægeforeningen, medlemsundersøgelse juni 2014 Nej - 27 Mange læger oplever stress eller belastning på arbejdet Halvdelen af de yngre læger føler sig stresset altid, ofte eller nogen gange (49 procent) Hver fjerde praktiserende læge har en svær arbejdsbelastning (26 procent) Fire ud af ti overlæger er i konstant tidspres på grund af stor arbejdsmængde (36 procent) Kilde: Yngre Læger 2012, Anette Fischer Pedersen m.fl. 2012, Arbejdsvilkårundersøgelse

19 ARTIKEL AF FREMTIDSFORSKER MARIANNE LEVINSEN Lægens rolle og kompetencer i 2025 Lægen og lægens roller er selvfølgelig på mange måder defineret af placering, stilling og ansvarsområder i sundhedsvæsenet. Beskrivelsen af de kompetencer, som er væsentlige for lægen i fremtidens sundhedsvæsen anno 2025 er skrevet ud fra de forventninger og krav, som fremtidens patienter har til lægen og sundhedsvæsenet. Desuden forudsætter beskrivelsen, at lægen på bedste vis ønsker at kunne behandle, visitere og forstå de danske patienter i Den specialiserede faglighed Lægen skal stadigvæk i 2025 være dedikeret til at tilegne sig, beholde og udvikle en høj specialiseret faglighed afhængig af placeringen i systemet. Netop denne faglighed er patientens sikkerhed for, at sundhedsydelsen er baseret på den nyeste faglige viden indenfor det område, det drejer sig om. Det forudsætter en løbende faglig opgradering og en accept af, at andre besidder en større faglighed end en selv på andre områder. Lægens faglighed og viden er det kompas, som mange patienter ønsker at navigere efter, når det drejer sig om sundhed og sygdom. I et system med mange overgange, patienter med mange sygdomme og samarbejder med mange forskellige faggrupper, er det altafgørende, at man som person er i stand til at formidle egen faglighed og byde konstruktivt ind i samarbejder med andre faggrupper for at opnå den bedste behandling af patienterne. Kommunikation Det er vigtigt at kunne kommunikere sin viden og indsigt på mange forskellige måder; mundtligt, skriftligt, fysisk og digitalt på den måde, som passer til den enkelte patient. Nogle patienter skal have få, andre mange informationer og nogle mere trøst end informationer. Nogle kan meget selv, medens andre skal tages i hånden. Derfor er det afgørende, at den enkelte læge er i besiddelse af metoder til formidling af viden om sygdom, diagnose, egenomsorg til forskellige generationer og mennesker. I dag er der ofte stor tilfredshed med den faglige behandling og mindre med kommunikationen og forståelsen blandt patienter. Behandling og omsorg Som patient, især hvis man er alvorligt syg, er behandlingen og omsorgen meget afgørende for oplevelsen og tilfredsheden, også selv om man selv eller et familiemedlem ikke har udsigt til at overleve. Menneske først, så System er en omskrivning af et citat af Grundtvig, og det betyder, at patienten bliver mødt og set som et menneske og ikke blot som et nummer i køen. Samtidigt er der selvfølgelig en lang række data og systemer, som skal benyttes, opdateres og meget andet. Det at være en aktiv brobygger og at sikre patienter den optimale behandling og omsorg, uanset hvor de befinder sig i systemet, er noget, som lægen skal forholde sig til. Læger bør deltage aktivt i udvikling og forbedring af det sundhedsvæsen, som består af forskellige aktører og overgange for patienter. Fokus på hele forløbet set fra patientens side Lægen skal være med til at sikre den gode og imødekommende oplevelse for patienterne. Oftest fokuserer lægen primært på selve sundhedsydelsen og mindre på ting, som foregår før og efter. Som patient er det både selve sundhedsydelsen og det, som sker f.eks. før en operation eller en konsultation, og den opfølgning, der sker efter f.eks. en operation, som har betydning for tilfredsheden og trygheden. Derfor skal lægen i samarbejde med andre sørge for, at hele patientforløbet tænkes igennem og tilrettelægges, så det passer til den enkelte patient, sygdom og forløb. Digitale færdigheder I 2025 sker arbejdsdeling, dokumentation, kvalitetssikring og evaluering i automatiserede og 19

20 digitale systemer. Derfor er det vigtigt, at lægen forstår, anvender og ser nye muligheder både i ny teknologi og i nye digitale systemer. Det er kommet for at blive, og især i et system som sundhedsvæsenet med mange aktører og rigtig mange digitale patientsystemer, er det lægens rolle også at påtage sig et ansvar for at anvende og se de nye muligheder til forbedring af patientbehandlingen samt nye metoder til at opnå højere kvalitet og effektivitet i systemet. Organisations- og systemforståelse I en verden med mange aktører og høj specialiseret faglighed kan der være en tendens til, at den enkelte læge specialiserer sig og glemmer, at man indgår i et system kaldet sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et velfungerende sundhedsvæsen for patienterne i 2025, at lægen kender og forstår placering i systemet, egne opgaver og hvor vigtig ens egen indsats er for, at systemet fungerer optimalt for den enkelte patient. Kort sagt, er det vigtigt at kunne analysere og arbejde målrettet i det system, som hedder sundhedsvæsenet ikke kun i egen klinik, hospital eller afdeling. Ellers kan man ikke yde patienterne den optimale behandling og service i

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det 133. ordinære Læge- og repræsentantskabsmøde (mødet begynder. 1. Lægeforeningens formand byder velkommen til repræsentantskabet

Det 133. ordinære Læge- og repræsentantskabsmøde (mødet begynder. 1. Lægeforeningens formand byder velkommen til repræsentantskabet ENDELIG DAGSORDEN Det 133. ordinære Læge- og repræsentantskabsmøde (mødet begynder kl. 10.00) 1. Lægeforeningens formand byder velkommen til repræsentantskabet 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af forretningsorden

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere