Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation
|
|
- Oscar Juhl
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation
2 Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske årer ikke fungerer rigtigt. Veneklapperne findes i de blodkar, som fører blodet fra benene tilbage til hjertet % af alle mænd og % af alle kvinder får åreknuder med tiden. Der skønnes at være omkring danskere med åreknuder, og der foretages godt operationer for åreknuder om året i Danmark. Åreknuder er ofte arvelige men ikke farlige. De giver ikke farlige blod propper eller andre alvorlige sygdomme. Symptomer på åreknuder Symptomerne kan være kosmetiske gener eller fysiske gener i form af træthed, ømhed, tyngdefornemmelse, kramper, uro, hævelse eller kløe, der kan medvirke til at beskadige huden. Der kan opstå blødning og årebetændelse. 2-5% af de med åreknuder får komplika tioner med hudforandringer, som kan udvikle sig til skinnebenssår. Behandling af åreknuder Hvis du ikke får behandlet åreknuderne, vil de oftest blive værre med årene. Vi anbefaler behandling, hvis der er: Hudforandringer Sårdannelse Megen uro eller kramper i benene Væsentlige kosmetiske gener Behandling af åreknuder Alle behandlinger for åreknuder går ud på at fjerne eller ødelægge de dårligt fungerende blodårer. Der findes mange andre velfungerende vener i benet, så de syge vener kan godt undværes. Fjernelse af de syge åreknuder sker i de fleste tilfælde via lysken, hvor man fjerner et stort blodkar fra lysken og ned til knæet. Dette kalder man også for stripning. Overfladiske åreknuder og åreknuder bag på underbenet bliver behandlet gennem små snit i huden. Vi tilbyder også en anden behandlings form med skum, se særskilt vejledning. 2
3 Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for åreknuder kommer du til forundersøgelse hos en af vores speciallæger i karkirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine gener. Undersøgelsen består i en nøjagtig og omfattende klinisk undersøgelse. Der suppleres med en Doppler-undersøgelse, som er en ultralydsundersøgelse, med henblik på at kortlægge dine vener. Er I enige om, at en operation er det bedste i din situation, bliver du informeret om behandlingen, efterforløb samt om mulige bivirkninger og komplikationer ved operationen. Forventninger Formålet med operationen er at behandle dine gener ved at fjerne de overfladiske vener med defekte klapper evt. samtidig med, at de synlige åreknuder bliver fjernet. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal bedøves. Har du aftalt fuld bedøvelse, skal du møde fastende til operationen. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Ved fuld bedøvelse bliver operationen lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at blive udskrevet få timer senere samme dag. Ved lokal bedøvelse kan du komme hjem umiddelbart efter operationen. Operation Inden operationen skal du have fjernet hårene på benet og i lysken med en elektrisk hårtrimmer, og speciallægen optegner åreknuderne på dit ben med tusch. Operationen varer ½ - 1 time. Der opereres i de fleste tilfælde i lysken, hvor de overfladiske vener løber ned til de dybe vener. 3
4 Ofte vil man supplere med at trække et stort blodkar ud fra lysken ned til knæet (stripning af vena saphena magna). Yderligere kan der være utætte blodkar mellem de overfladiske og de dybe vener. Disse frilægges og underbindes. Hvis der er mange åreknuder rundt på benet, vil man gennem mange små snit udtrække disse blodkar. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Sårene sys eller tapes, og der sættes steristrips og plaster på. Derudover lægges et elastikbind omkring hele benet. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Efter udskrivelsen Smerter Der kan komme lette smerter i benet i 1-2 uger efter operationen. Du kan tage almindelig smertestillende håndkøbsmedicin herfor. Blødning (første døgn) Bliver elastikbindet og plastrene gennemsivet af blod, tager du det af og skifter plastrene. For at standse blødningen lægger du dig ned med benet opad og lægger en ispakning på i ½ time. Når blødningen er standset, tager du elastikbind på. Standser blødningen ikke, skal du kontakte os eller vagtlægen. Bad Du kan tage plastrene af 1 døgn efter operationen og tage brusebad. Steristripsene skal du lade sidde på ved bad. De falder af efter nogle dage, og der skal ikke nye på. Du skal sætte plaster på sårene, så længe det væsker eller bløder, men når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. De første 14 dage efter operationen må du ikke gå i karbad eller svømmehal, da det øger risikoen for infektion. Elastikbind og støttestrømper Elastikbindet kan du tage af næste dag. Herefter skal du benytte støttestrømpen, som du har fået med ved udskrivelsen. Denne bør du bruge om dagen i 4 6 uger. Det er bedst at tage strømpen på om morgenen, inden benet hæver. Se afsnit om støttestrømper (faktaboks). Hvis du har stående eller siddende arbejde, hvor du ikke bevæger dig så meget, bør du benytte støttestrømpen i mindst 6 uger og gerne længere. 4
5 Støttestrømpe (TED strømpe) En støttestrømpe giver støtte og aflaster venesystemet i dit ben. Den naturlige venepumpefunktion og veneblodets returløb til hjertet bliver forbedret, når du bruger støttestrømpe. Det er vigtigt, at du bruger strømpen så meget som muligt i de anbefalede uger. Derved opnår du det bedst mulige kosmetiske resultat. TED strømper fremstilles af langfibret nylon (85%) og Lycra Spandex elastik (15%). TED strømper indeholder ikke elastik af naturgummi (Latex). Du får lettest strømpen på ved at stikke hånden ned i strømpen, tag fat i hælen og vend vrangen ud. Sørg i første omgang for at få strømpen til at sidde rigtigt på selve foden og hælen. Træk derefter resten af strømpen op ad benet. Sørg for, at den øverste kant sidder mellem 2½ -5 cm under knæet. Eventuelle rynker og folder på strømpen skal du glatte ud. Du kan i starten eventuelt pudre dit ben med lidt babypudder, inden du tager strømpen på. Huden skal være tør, når du tager strømpen på, ellers bliver det meget vanskeligt. Bruger du creme, skal det være optaget i huden inden, du tager strømpen på. En glidesok kan gøre det nemmere at få strømpen på. Der kan gå et par dage, før du har vænnet dig til at gå med strømpen. Vask Du kan vaske støttestrømpen i hånden eller ved maskinvask på et finvaske-program ved max. 40 grader. Du må ikke bruge klor og blegemidler. Strømpen tørrer hurtigt på et lunt sted. Hævelse og misfarvning Der kan komme hævelse af benet i de første uger og blå mærker i varierende grad. Begge dele forsvinder af sig selv. Aktivitet / daglige gøremål Vi anbefaler, at du holder dig i ro det første døgn for at mindske risikoen for blødning og hævelse. Sørg for at have benet opad (over hjertehøjde), når du ligger / sidder. Derefter skal du gå mange små ture, undgå at stå eller sidde stille med benet nedad eller bøjet for lang tid ad gangen i de første par uger. 5
6 Du skal lave venepumpeøvelser ved at bevæge ankelledet op og ned mange gange om dagen. Efter et par uger kan du genoptage normal aktivitet og sport. Arbejde / sygemelding Du skal forvente at være sygemeldt i ca. to uger. Du aftaler med speciallægen, hvad du skal forvente i din situation. Køre bil Efter fuld bedøvelse må du ikke selv køre hjem (de første 24 timer), men ellers må du køre bil, når du føler, at du kan. Fjernelse af tråde og opfølgning dage efter operationen skal du have trådene fjernet hos din egen læge. Hvis der er brugt tape eller selvopløselige tråde, er der ikke noget, der skal fjernes. Mulige bivirkninger og komplikationer Kraftige smerter, blødning eller vedvarende sivning Hvis du får kraftige smerter, blødning eller vedvarende sivning fra sårene skal du kontakte os eller vagtlægen. Betændelse Der er altid lille risiko for betændelse i forbindelse med en operation. Hvis du får tegn på betændelse, skal du kontakte os. Nedsat følelse i huden ved sårene De små nerver lige under huden vil ofte blive beskadiget ved operationen. Det kan give nedsat følesans i de områder. Åreknuder igen Hos ca. 10 % af dem, som bliver opereret for åreknuder, kommer der igen åreknuder inden for 5 år. Ar For at få så pæne ar som muligt kan du bruge tape (Micropore) på arrene. Det skal du i så fald bruge i 3 måneder, fra trådene er fjernet. Du skal kun skifte tapen en gang om ugen eller hver 2. uge. Du kan købe tape på apoteket. Rejser Når du rejser langt i bil, bus, tog eller fly, er det vigtigt, at du laver venepumpe øvelser og anvender støttestrømpe. 6
7 Egne notater 7
8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Tueager 5 DK Aarhus N Tlf Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KPHD 10 KPHD 10A KPHD 10B KPHD 11 KPHD 11A KPHD 12A KPHD 12B Aleris-Hamlet Hospitaler 6. udgave jul Udarbejdet af HF/BMI. Revideres jul Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation
Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske
Patientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling
Patientvejledning Åreknuder Skumbehandling Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer (vener) i underhuden på lår og underben. Hvis blodårerne / venerne har en diameter større
Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Patientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Patientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til
Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Patientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Patientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose
Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang
Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Patientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Patientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen
Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Patientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret
Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten
Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Patientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Patientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue
Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,
Patientvejledning. Ørespytkirtel
Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis
Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Patientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Patientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Patientvejledning. Hammertå
Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå
Patientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic
Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet af dette. Udover
Patientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft
Patientvejledning Pande-/øjenbrynsløft Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens
Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi
Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne
Patientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Operation for åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder
Operation for åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til operationen...
Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Patientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken
Patientvejledning Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Ca. 4% af danskerne lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten
Patientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Patientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Patientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Patientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Skumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder
Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til skumbehandling...
Patientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Patientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative
Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic
Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten
Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel
Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen
Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Patientvejledning. PH-måling. 24-timers ph-måling i spiserøret
Patientvejledning PH-måling 24-timers ph-måling i spiserøret En ph-måling i spiserøret anvendes i forbindelse med undersøgelse for refluks. Den kan måle, om spiserøret udsættes for tilbageløb af surt maveindhold
Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Patientvejledning. Slidgigt i storetåen
Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende
Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt
Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også
Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative
Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke
Patientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.