Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :30 Mødeafholdelse: 1.64 NB. Tilstede: John Karlsson (A) - Formand Erik Kyed Trolle (A) Jytte Høyrup (V) Helle Madsen (V) Carsten Sørensen (DF) Fraværende: Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget :30 1 (Åben) Temadrøftelse oktober Fiskeriuddannelse (Åben) DI's analyse af det lokale erhvervsklima (Åben) Introduktion til nyt Arbejdsmarkedsudvalg (Åben) Frikommuneansøgninger til 3. ansøgningsrunde 1. nov (Åben) Fundraisingprojekter i CAM oktober (Åben) Opgaveudvalgets anbefalinger vedrørende 10. klasse tilbud i Frederikshavn Kommune til orientering (Åben) Sygefraværsstatistik AMU September (Åben) Arbejdsmarkedsudvalget - budgetopfølgning pr (Åben) Bevillingsmæssige ændringer for budget (Åben) Oktober Direktøren orienterer Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 2 af 23

3 1 (Åben) Temadrøftelse oktober Fiskeriuddannelse Sags ID: EMN Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling På mødet i Arbejdsmarkedsudvalget den 9. januar 2017 blev det aftalt, at der på de kommende møder i udvalget skal drøftes en række temaer. Temaet på mødet den 9. oktober er den nyoprettede Fish Tech uddannelse og præsenteres af Kurt Jul Nielsen, projektkoordinator Center for Arbejdsmarked. På mødet vil Kurt Jul Nielsen via PowerPoint præsentere for Arbejdsmarkedsudvalget, hvordan uddannelse blev oprettet fra idé til uddannelse. Derudover vil der komme en gennemgang af de foreløbige resultater samt en drøftelse af om denne model kan overføres til andre brancher eksempelvis turismebranchen. Dagsorden: Hvordan blev uddannelsen til? Status på uddannelsen? Potentiale i at bruge modellen på andre områder? Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget gennemfører temadrøftelsen vedrørende fiskeriuddannelsen. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Temadrøftelse gennemført. Bilag 1. PP AMU (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 3 af 23

4 2 (Åben) DI's analyse af det lokale erhvervsklima Sags ID: EMN Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Dansk Industri (DI) har siden 2010 foretaget en årlig undersøgelse af danske kommuners erhvervsklima for at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, det er at drive virksomhed i de enkelte kommuner. På den måde ønsker DI at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne om både overordnede og specifikke erhvervsvilkår. I dette års undersøgelse - Lokalt Erhvervsklima vurderes de enkelte kommuner ud fra tre ting, som hver især vægter en tredjedel: Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (ét spørgsmål) Virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indikatorer fordelt på ni forskellige kategorier Rammevilkår belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer I Frederikshavn Kommune er der indhentet svar fra 100 ud af 328 adspurgte virksomheder. Besvarelserne repræsenterer arbejdspladser eller ca. 20,6 % af de privat beskæftigede i kommunen. Den samlede vurdering placerer Frederikshavn Kommune på en 16. plads ud af 96 kommuner. Det betyder, at placeringen er forbedret med 29 pladser i forhold til sidste år, hvilket især skyldes virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. På de 21 indikatorer vurderet af virksomhederne omhandlende bl.a. infrastruktur, arbejdskraft, skatter og afgifter placerer Frederikshavn Kommune sig forskelligt, mens de kommunale rammevilkår giver en samlet 47. plads. Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er én af de ni kategorier, som vurderes højt af virksomheder i Frederikshavn Kommune. Virksomhedskonsulenterne i Frederikshavn kommune er kendetegnet ved at levere en professionel og helhedsorienteret service til virksomhederne med kontinuerligt fokus på at sikre et optimalt match mellem virksomhedernes behov og arbejdsstyrkens kompetencer og er i den forbindelse en efterspurgt samarbejdspartner i virksomhedernes rekrutteringsproces. Det hænger også sammen med, at der er iværksat en lang række initiativer i de seneste år for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Det inkluderer bl.a. ansættelse af en erhvervsplaymaker, der arbejder for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, samt Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 4 af 23

5 igangsættelsen af en tiltrækningsstrategi med fokus på at bistå virksomheder i at besætte ledige jobs. Til sammenligning med andre nordjyske kommuner er Aalborg placeret som nr. 69, Hjørring som nr. 52 og Brønderslev som nr. 27. Rebild Kommune placerer sig til gengæld som topscorer i Nordjylland med en 15. plads, hvor den overordnede vurdering af erhvervsvenlighed samt adgang til arbejdskraft også trækker op. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Dansk Industri s analyse af Frederikshavn Kommunes erhvervsklima til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag 1. Lokalt erhvervsklima 2017 DI (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 5 af 23

6 3 (Åben) Introduktion til nyt Arbejdsmarkedsudvalg Sags ID: EMN Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at forberede en velkomst til det nye Arbejdsmarkedsudvalg, der skal udpeges efter kommunalvalget den 21. november Nedenstående er derfor en kort gennemgang af møder og indhold i denne byrådsperiode samt en kort gennemgang af, hvordan det nuværende Arbejdsmarkedsudvalg blev introduceret til Center for Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsudvalget har i byrådsperioden afholdt 44 ordinære møder, hvilket svarer til ca. ét om måneden. Der er i indeværende periode 2 ordinære møder tilbage. Derudover har der været afholdt 3 ekstraordinære møder den 25. april 2014, den 16. september 2015 og den 22. august 2016 omhandlende henholdsvis et mulighedskatalog i forbindelse med besparelser på beskæftigelsesområdet, et budgetoplæg for 2016 og overflytning af Center for Unge mellem fagudvalg. Arbejdsmarkedsudvalget har i byrådsperioden igangsat en række nye projekter og initiativer for dels at hjælpe flere borgere til at bevæge sig mod selvforsørgelse og dels at hjælpe virksomheder med at fastholde og tiltrække arbejdskraft i kommunen. Det inkluderer blandt andet oprettelse af en ny uddannelse inden for fiskeri, vedtagelse af en treårig tiltrækningsstrategi og igangsættelse af beskæftigelsesrettede branchepakkeforløb for personer med flygtningebaggrund. Samtidig har udvalget trukket på flere økonomiske puljer til at løfte uddannelsesniveauet for ledige, hvilket har ført til en markant stigning i antallet af ordinære uddannelsesforløb blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Alt imens er budgettet blevet overholdt med et mindreforbrug i Center for Arbejdsmarked i både 2014, 2015 og Primo 2014 fik det nuværende Arbejdsmarkedsudvalg en præsentation af Center for Arbejdsmarked på en heldagstur, hvor det nye udvalg fik lov til at se de fysiske rammer og forskellige afdelinger, som centret rådede over. Samtidig fik de en introduktion af chefgruppen og afdelingslederne af deres respektive ansvarsområder og målgrupper. En lignende heldagstur i Center for Arbejdsmarked kan arrangeres primo 2018 med besøg hos blandt andet Jobcentret, Projekt & Integration og Ungeenheden. Derudover er der også mulighed for at introducere det nye Arbejdsmarkedsudvalg til opgaverne ved, at lederne til de første udvalgsmøder systematisk gennemgår mål, strategi og indsat i forhold til de forskellige målgrupper. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 6 af 23

7 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget 1. tager orienteringen om antal møder og indhold til efterretning 2. drøfter udvalgets forslag til den bedst mulige introduktion af det nye udvalg til opgaverne. Administrationen vil herefter på baggrund af drøftelserne udarbejde et forslag til en introduktion af det nye Arbejdsmarkedsudvalg. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Indstillingen godkendt. Bilag 1. Succesfulde initiativer som AMU har gennemført (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 7 af 23

8 4 (Åben) Frikommuneansøgninger til 3. ansøgningsrunde 1. nov Sags ID: EMN Sagsbehandler: Søren Ulff Larsen Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling De nordjyske kommuner blev i efteråret 2016 godkendt som frikommunenetværk inden for temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Det betyder, at de 11 nordjyske kommuner i perioden 2016 til 31. juli 2020 kan lave forsøg med beskæftigelsesindsatsen. For at kunne iværksætte konkrete forsøg skal kommunerne ansøge om dette. Der skal udarbejdes ansøgninger, der sendes til Økonomi og Indenrigsministeriet. Hvis regeringen godkender forsøgene, fremsættes de for Folketinget til lovbehandling. I forsøgsperioden frem til 2020 vil der være 3 ansøgningsrunder: 1. december maj 2017 og 1. november I forbindelse med ansøgningsrunde 1 sendte de nordjyske kommuner tilsammen 7 ansøgninger. De 5 er blevet imødekommet og blev behandlet i Folketinget i løbet af foråret Forsøgene trådte i kraft den 1. juli Til 2. ansøgningsrunde blev der udarbejdet 4 nordjyske ansøgninger, hvoraf Frederikshavn Kommune er medansøger på 1 af forsøgene. Forsøgene fra 1. og 2. ansøgningsrunde som Frederikshavn Kommune deltager I: Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper Formkrav ved lovpligtige samtaler Fleksible rammer for uddannelse Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene Rehabiliteringsteams I Frederikshavn Kommune vil Det Lokale Arbejdsmarkedsråd blive partsinddraget ved at frikommuneansøgningerne bliver sendt til hørring via mail. Arbejdsmarkedsudvalget vil skulle drøfte og godkende de frikommuneansøgninger, hvor kommunen deltager. Til 3. ansøgningsrunde er der udarbejdet 12 nordjyske ansøgninger, hvoraf Frederikshavn Kommune er medansøger på 4 af forsøgene: Fleksible rammer for Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 8 af 23

9 løntilskud/jobrotation, Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation), Forlængelse af ressourceforløbssager og Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder. Ansøgningerne er udarbejdet i fællesskab mellem de kommuner, der umiddelbart ønsker at lave forsøg inden for det givne område. I forbindelse med den politiske behandling i de enkelte kommuner i perioden 21. september oktober 2017 kan de enkelte kommuner beslutte sig for at gå med i andre ansøgninger, selvom kommunen ikke har deltaget i udarbejdelsen af ansøgningerne. Det forventes, at godkendte forsøg vil kunne gennemføres i alle kommuner i frikommunenetværket også selvom alle kommuner ikke står som ansøgere. Frederikshavn Kommune står som medansøger i nedenstående ansøgning, der skal fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest den 1. november Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation Med dette forsøg ønskes der mulighed for, at jobcentrene i visse tilfælde, hvor lovgivningen står i vejen for etablering af offentlig løntilskud og jobrotation fritages for, at ledige skal have været ledige i 26 uger førend disse 2 redskaber kan etableres. Særligt skal ophævelsen af kravet om de 26 ugers ledighed gælde for: ledige dimittender ledige med forældet uddannelse, som gerne vil tilbage til sit faglige område eller afprøve et nyt område ledige med skånehensyn, der bevirker, at de vanskeligt kan stå til rådighed inden for det område, de er uddannede til ledige dagpengemodtagere, som har en forudgående periode på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb ledige som er i risikogruppen for langtidsledig, vurderet på baggrund af svarene i forberedelses-skemaet på Jobnet Jammerbugt og Frederikshavn kommuner forventes at ansøge om denne forsøgsidé. Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation) Med dette forsøg ønsker kommunerne et forenklet regelsæt i forhold til sanktioneringsområdet med henblik på at sikre en større gennemsigtighed og bedre retssikkerhed for borgerne igennem en forenkling af reglerne omkring sanktioner. Borgerne kender deres rettidigheder og pligter og forstår, hvorfor en given partshøring kan føre til sanktionering. Dette giver mulighed for i højere grad at anvende sanktion som pædagogisk værktøj, da konsekvenserne for bestemte handlinger er tydelige. Kommunerne søger derfor meget specifikt om fritagelse for rækken af sanktioneringsregler og stiller forslag om mere simple regler. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 9 af 23

10 Jammerbugt, Thisted og Frederikshavn kommuner forventes at ansøge om denne forsøgsidé. Forlængelse af ressourceforløbssager Kommunerne ønsker med dette forsøg fritagelse for at forelægge sager for rehabiliteringsteamet i de sager, hvor indsatserne i en allerede tidligere afgiven indstilling ikke er gennemførte på grund af forskellige afbrud i sagens forløb, og hvor der ikke er grundlag i sagen til at kunne træffe indstilling om varige forsørgelsesydelser som fleksjob eller førtidspension. Kommunerne ønsker at kunne forlænge sagerne administrativt i op til 12 måneder. Såfremt en borger ser et behov for, at sagen på ny skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom indsatserne ikke er tilvejebragt, gøres dette. Målgruppen er således alene borgere, som selv ser et potentiale i at arbejde videre med de allerede indstillede indsatser, der er skønnet, og de indsatser der er skønnet at kunne bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Frederikshavn og Jammerbugt kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder Med dette forsøg genfremsendes en ansøgning fra 2. ansøgningsrunde, som blev afvist. Det drejer sig om at kunne opnå mulighed for større grad af fleksibilitet omkring afholdelse af rehabiliteringsteams med det formål at opnå en mindre ressourcekrævende sagsbehandling til gavn for borgeren. Ansøgningen er justeret således, at det er præciseret, at sundhedskoordinator fra Region Nordjylland deltager i alle Rehabiliteringsmøder. Konkret ønskes det muligt, i særlige situationer, at afholde rehabiliteringsmøde, selv om rehabiliteringsteamets kommunale medlemmer ikke er fuldtallige. Til gengæld vurderes det fortsat relevant, at sundhedskoordinator fra Regionen deltager i alle Rehabiliteringsmøder. Herved bliver det muligt at gennemføre møderne til gavn for borgerne, der får behandlet sin sag, og ikke unødigt skal vente. Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Aalborg og Frederikshavn kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Fra de øvrige nordjyske kommuner er følgende forsøgsansøgninger udarbejdet og forventes at blive fremsendt til anden ansøgningsrunde inden den 1. november Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Dette forsøg sigter mod at opnå friere rammer for indhentelse af attest for sygedagpenge (LÆ265) i alle sager forud for afgørelsen om ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse, eller ophør af revalideringsplanen. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 10 af 23

11 Ansøgningen sker ud fra den forudsætning, at sagerne er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at LÆ265 fortsat skal indhentes i tvivlssager, hvor egen læges aktuelle vurdering har betydning for afgørelsen. Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder Kommunerne oplever, at der i sager om ledighedsydelse er unødigt mange samtaler med hjemmel i forskellige lovgivninger. Derfor ønsker kommunerne med dette forsøg, at blive fritaget for at lave revurdering efter 12 måneder. Det er kommunernes vurdering, at det bør være borgerens individuelle situation, der er bestemmende for indsatserne og iværksættelse af tilbud, og ikke revurderingsreglerne, der er bestemmende for, at kommunen skal anvende beskæftigelsesrettede tilbud, på et givent tidspunkt i ledighedsperioden. Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) Kommunerne ønsker med dette forsøg, at give mulighed for fritagelse for ret- og pligtmentor til borgere, som er alvorligt syge, evt. indlagt på sygehus eller bosat på et botilbud. Deres situation er af en sådan karakter, at indsatsen ikke aktuelt skaber den fornødne beskæftigelsesrettede progression. Kommunerne ønsker desuden, at der gives mulighed for, at indsatsen bliver mere fleksibel og kan tilpasses den enkelte borgers behov. Specifikt ønskes det, at der efter en konkret og individuel vurdering bliver givet mulighed for: at yde støtte fleksibelt uden krav om fast kontakt min. hver 2. uge. at mentorindsatsen kun bevilges, indtil borgeren er klar til et aktivt tilbud og ikke frem til tilbuddet kan iværksættes, eksempelvis når der er andre professionelle på sagen. Jammerbugt og Aalborg kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Lempede regler for Integrationsgrunduddannelsen (IGU) (Opblødning af muligheder i forbindelse med IGU, herunder mulighed for at bruge SVU som en del af IGU-forløbet) Dette forsøg sigter mod, at udvide målgruppen for IGU til også at omfatte over 40-årige. Yderligere giver forsøget mulighed for at kommunerne kan tilbyde kompetenceudvikling som en del af skoleundervisningen i IGU-forløbet. Dette er kun for kompetenceudvikling som ligger ud over de aftalte elementer i den eksisterende skoleundervisning i nuværende IGU-ordning. Kompetenceudvikling kan være moduler af eksisterende videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 11 af 23

12 Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside. Fleksibel kontaktforløb for integrationsborgere Med dette forsøg ønskes der - i lighed med det allerede vedtagne forsøg med kontaktforløbet for alle målgrupper efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - mulighed for også at tilrettelægge kontaktforløbet fleksibelt for også integrationsborgere - for så vidt angår form, indhold og kadence. Vesthimmerland Kommune forventes at ansøge om denne forsøgside. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb Kommunen ønsker med dette forsøg, at kunne følge mere fleksibelt op på indsatsplanen, således der ikke bruges unødige ressourcer på opfølgning i de sager, hvor der eksempelvis afventes status på nuværende tilbud. Herved undgår både rådgiver og borger unødig opfølgning - blot for opfølgningens skyld. Vesthimmerland Kommune forventes at ansøge om denne forsøgside. Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud Med dette forsøg ønsker kommunen, at opfølgningskadencen ved løntilskud for førtidspensionister sidestilles med opfølgningskadencen for borgere visiteret til fleksjob nemlig opfølgning hvert 2½ år. Vesthimmerland Kommune forventes at ansøge om denne forsøgside. Lempelse af forholdstalskrav i forhold til praktikker for ledighedsydelsesmodtagere Forsøget lægger op til, at der kan ses bort fra forholdstalskravet for ledighedsydelsesmodtagere i sager, hvor der forud for en ansættelse i fleksjob kan være behov for en kortvarig praktik på 2-4 uger. Herved forventes det, at der kan skabes det rette match mellem borger og virksomhed. Vesthimmerland Kommune forventes at ansøge om denne forsøgside. Indstilling Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 12 af 23

13 Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at 1. ansøgningerne om Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation, Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation), Forlængelse af ressourceforløbssager og Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder fremsendes til Økonomi og Indenrigsministeriet d. 1. november partsinddragelse sker som beskrevet. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Indstillingen godkendt. Bilag 1. ANSØGNINGER 3_ runde (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 13 af 23

14 5 (Åben) Fundraisingprojekter i CAM oktober 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 9. januar 2017 at godkende en oversigt over fundraising projekter i Center for Arbejdsmarked. Formålet med oversigten er, at give Arbejdsmarkedsudvalget et overblik over de mange projekter som Center for Arbejdsmarked er involveret i fra 2016 og fremadrettet. Oversigten vil løbende blive præsenteret for Arbejdsmarkedsudvalget, når der er ændringer eller søgt nye projekter. Oversigten indeholder en beskrivelse af søgte projekter, igangværende projekter samt afsluttede projekter, hvor Center for Arbejdsmarked er projektejer eller udgør en væsentlig del af projektet. Der er følgende tilføjelser til oversigten: Trafikprojekt for flygtninge. Der er ansøgt om kr. til et trafikprojekt for flygtninge. Projektet er at samarbejde mellem Projekt og Integration, Park og Vej, modtagerklasserne og AOF Sprogcenter Nord. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at opdateringen og præsentationen af fundraising projekter i Center for Arbejdsmarked tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag 1. Oversigt og status over projekter oktober 2017 (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 14 af 23

15 6 (Åben) Opgaveudvalgets anbefalinger vedrørende 10. klasse tilbud i Frederikshavn Kommune til orientering Sags ID: EMN Sagsbehandler: Maiken Pilgaard Krüger Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling I forbindelse med beslutningen om at flytte 10. klasse centret og Ungdomsskolens ledelse til lejemål på Handelsskolen i Frederikshavn besluttede budgetejergruppen for Budget 2017 at nedsætte et opgaveudvalg til at se nærmere på det samlede ungdomstilbud i kommunen herunder det kommunale 10. klassetilbud. Udvalget har afholdt tre møder, hvor 10. kl. centrets ledelse deltog på det ene møde og redegjorde for det kommunale 10.kl. tilbuds udvikling. På baggrund af dette samt opgaveudvalgets øvrige drøftelser fremsender opgaveudvalget efter sit afsluttende møde den 29. august 2017 nedenstående tilkendegivelser og anbefalinger til Børne- og Ungdomsudvalgets behandling. Med tilkendegivelsernes og anbefalingernes overdragelse til Børne- og Ungdomsudvalgets behandling har opgaveudvalget udført sin opgave, og opgaveudvalget nedlægges. Opgaveudvalget tilkendegiver, at de på baggrund af det givne oplæg på mødet den 15. juni 2017 ser, at 10. klassecentret udfører et rigtigt godt stykke arbejde i overensstemmelse med den retning, der oprindeligt blev sat for centret. Opgaveudvalget anbefaler, at 10. klassecentret fremadrettet sikrer fokus på at: fastholde og fortsat udvikle samarbejdet med kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner fx ved at inddrage disse aktivt i undervisning, der kræver adgang til faglokaler, der ikke er tilstede på lokaliteten på Handelsskolen. Opgaveudvalget peger på en model, hvor basis i undervisningen udføres i kommunalt regi og øvrig undervisning foregår hos og i tæt, aktivt samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser på deres institutioner. fortsætte og udvikle samarbejdet med bl.a. ungdomsskole, produktionsskole og Tranåsskolen omkring de elever, der har særlige behov for hjælp og uddannelsestilrettelæggelse for at understøtte, at alle/flest muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 15 af 23

16 fortsætte og udvikle samarbejdet med ungdommens uddannelsesvejledning, hvor vejledningen til eleverne i folkeskolen i videst mulige omfang skal pege dem til den rigtige ungdomsuddannelse fra begyndelsen. samarbejde med Center for Familie, idet det må forventes, at den ændrede indsats i centret også kan påvirke elevgrundlag og -sammensætning for 10. klassecentret. 10 kl. centret også fremadrettet skal være et attraktivt tilbud, der kan fastholde og udvikle de elever, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse straks efter grundskolen, uden at 10. kl. centret udvikles til at tiltrække elevgrupper, der kan påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Børne- og Ungdomsudvalget drøftede sagen på mødet den 7. september 2017 samt godkendte opgaveudvalgets tilkendegivelser og anbefalinger, som retning for 10. klasse centerets fremtidige virke. Derudover ønskede udvalget, at der udarbejdes en handleplan som forelægges foråret 2018 med udvalgets anbefalinger. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om opgaveudvalgets anbefalinger vedrørende 10. klasse tilbud i Frederikshavn Kommune til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Bilag Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 16 af 23

17 7 (Åben) Sygefraværsstatistik AMU September 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Pernille Kongsbak Dreier Ansvarligt center: Center for Økonomi og Personale Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Den vedlagte sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2015, 2016 og 2017 i Frederikshavn Kommune. Derudover ses de enkelte centres sygdomsrelaterede fraværsprocent med 13 måneders tilbageblik for perioden august 2016 til og med august Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Udvalget efterspørger status på arbejdsgruppen vedr. sygefraværsarbejde på kommende møde. Bilag 1. Sygefraværsstatistik FK august (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 17 af 23

18 8 (Åben) Arbejdsmarkedsudvalget - budgetopfølgning pr Sags ID: EMN Sagsbehandler: Heidi Schmidt-Olsen Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Center for Arbejdsmarked har i samarbejde med Center for Økonomi og Personale foretaget budgetopfølgning pr. 31. august 2017 for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Budget og hidtidigt forbrug er gennemgået og sammenholdt med mængder og aktiviteter samt øvrige budgetforudsætninger. På dette grundlag er der udarbejdet en redegørelse. Økonomiudvalget traf på møde den 23. august 2017 beslutning om, at det beløb, som Arbejdsmarkedsudvalget effektuerer, fordeles, således at Arbejdsmarkeds-udvalget tildeles halvdelen af beløbet til investeringer i tiltag, der sikrer yderligere beskæftigelse af ledige. Den resterende del tilfalder de likvide midler. Center for Arbejdsmarked anbefaler, at investeringsmidlerne fordeles med halvdelen til opkvalificeringsprojekter i forhold til ledige på Arbejdsmarkedsudvalgets område, og med halvdelen til midlertidigt at ansætte sagsbehandlere på Økonomiudvalgets område. Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 6,6 mio. kr. Budgetopfølgningen pr. 30. april 2017 viste et mindre forbrug på 1,7 mio. kr. De væsentligste afvigelser mellem budgetopfølgningen pr. 30. april og 31. august skyldes først og fremmest et forventet mindre forbrug på integrationsområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælp samt et merforbrug på førtidspensioner, ressourceforløb og forsikrede ledige. Indstilling Børne-, skole-, og arbejdsmarkedsdirektøren 1. indstiller, at budgetopfølgningen videresendes via Økonomiudvalget til byrådets behandling. 2. anbefaler, at halvdelen af det beløb, som Arbejdsmarkedsudvalget effektuerer, tildeles Arbejdsmarkedsudvalget til investeringer i tiltag, der sikrer yderligere beskæftigelse af ledige i henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 29. august anbefaler, at investeringsmidlerne kan overføres til 2018 med forbrugsmulighed. Tidligere beslutninger:. Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 18 af 23

19 Beslutninger: Indstillingen godkendes. Bilag 1. AMU samlede bemærkninger budgetopfølgning (DokID: EMN ) Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 19 af 23

20 9 (Åben) Bevillingsmæssige ændringer for budget 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Søren Ulff Larsen Ansvarligt center: Center for Arbejdsmarked Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling På sidste møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 4. september 2017 godkendte udvalget at effektuere så meget som muligt af den ikke afregnede midtvejsregulering for 2017 og dermed nedsætte Arbejdsmarkedsudvalgets budget for Økonomiudvalget besluttede, at det beløb som Arbejdsmarkedsudvalget effektuerer fordeles således, at Arbejdsmarkedsudvalget tildeles halvdelen af beløbet til investeringer i tiltag, der sikrer yderligere beskæftigelse af ledige. Den resterende halvdel tilfalder de likvide midler. Dette godkendte Arbejdsmarkedsudvalget ved sidste møde den 4. september Budgetopfølgningen pr. 31. august 2017 er færdig, og det vurderes, at mindreforbruget på Arbejdsmarkedsudvalgets område er på 6,6 mio. kr. Det betyder, at beløbet til investeringer i tiltag, der sikrer yderligere beskæftigelse af ledige er på 3,3 mio. kr. og de resterende 3,3 mio. kr. tilfalder de likvide midler. Administrationen forslår at bruge en del af de 3,3 mio. kr. på flere hænder på de områder, der giver mest mening i forhold til at få flere i beskæftigelse og forbedre den forbyggende sygedagpengeindsats internt i Frederikshavn Kommune. Det vil være ca. fire stillinger. Den resterede halvdel vil blive brugt til uddannelses- og opkvalificeringsaktiviterer i vækstbrancherne for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Center for Arbejdsmarked vil løbende evaluere udbyttet af de ekstra hænder samt de øgede uddannelses- og opkvalificeringsaktiviteter. Administrationen forventer at bruge kr. i år og dermed overfører de resterende 3,2 mio. kr. til Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender beløbets størrelse og anvendelsen inden for de to foreslåede områder. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Indstillingen godkendes Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 20 af 23

21 Bilag Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 21 af 23

22 10 (Åben) Oktober Direktøren orienterer Sags ID: EMN Sagsbehandler: Hanne Rosenkrantz Helgesen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence AMU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Arbejdsmarkedsudvalgets område. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning Indsats vedr. udfaldstruede unge på erhvervsskolerne, Positiv benchmarking vedr. flygtninge, der er kommet i beskæftigelse, Ny forberedende grunduddannelse (FGU) forventet ny FGU i 90 kommuner pr Selvejende med 30/70 stat/kommune finansiering (på dagsorden efter beslutning i Folketing) Bilag Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 22 af 23

23 Arbejdsmarkedsudvalget :30 Side 23 af 23

24 Bilagsforside Dokument Navn: PP AMU pptx Dokument Titel: PP AMU Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Temadrøftelser Arbejdsmarkedsudvalget/Dokumenter Temadrøftelse oktober Fiskeriuddannelse Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

25 Erhvervsmøde Fiskeindustrien Den 14. november 2014

26 Vækstspor Fødevarer Jobcentrets Virksomhedsservice har gennemført en undersøgelse af fiskeindustriens behov for arbejdskraft og kompetenceudvikling Vi har besøgt 12 virksomheder i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Vi stillede følgende spørgsmål

27 Hvordan er rekrutteringskanalerne? En del ansættes gennem mund-til-mundmetoden, hvor anbefalingerne ofte medgives af ansatte. En stor del bruger vikarbureauer og rekrutterer også herigennem. Enkelte virksomheder får mange uopfordrede henvendelser både fra danske og udenlandske personer.

28 Hvad er udfordringerne i forbindelse med rekrutteringen? En del virksomheder har forsøgt at bruge Job Net, men der er dårlige erfaringer med dette på grund af for få danske ansøgere. En del manglede medarbejdere med specifikke kompetencer.

29 Forventninger til personlige kompetencer. Faglige kompetencer i dag. Faglige kompetencer fremadrettet Det, som der generelt efterspørges på de personlige kompetencer, er mødestabilitet og fleksibilitet. En stor del at arbejdsstyrken i fiskeindustrien er udenlandsk arbejdskraft, enkelte virksomheder kræver at medarbejderne skal kunne tale og forstå dansk andre accepterer at man blot kan begå sig på engelsk. En del virksomheder efterspørger medarbejdere med truckcertifikat og gerne også med hygiejnebevis.

30 Hvilke faggrupper findes der i fiskeindustrien? Der er få faggrupper i fiskeindustrien den største faggrupper er ufaglært arbejdskraft, enkelte har lærlinge og smede.

31 Udenlands arbejdskraft? Efter vi har gennemfør disse besøg har der tegnet sig et klart billede af, at der mange steder er problemer med at rekruttere dansk arbejdskraft, der gives udtryk for at danskerne ikke ønsker arbejdet og i flere tilfælde syntes at lønnen er for lav. Hovedparten af virksomhederne har forsøgt at få danske medarbejdere, men har opgivet og ansat udenlandsk arbejdskraft, disse betegnes som stabile, pligtopfyldende og fleksible. Det er dog vores opfattelse at de fleste virksomheder gerne vil ansætte dansk arbejdskraft, hvis det var muligt at finde den.

32 Virker det genkendende? Det fører os frem til at vi gerne vil drøfte og have input fra jer om hvordan vi sammen sikre optimal arbejdskraft og kompetenceudvikling til Fiskeindustrien i Frederikshavn kommune. Lad os tage en dialog omkring følgende:

33 Fremtiden??? Hvilke forventninger har du som virksomhed til fremtidens medarbejdere? Hvordan gør vi det mere attraktivt at søge job i fiskeindustrien? Hvordan sikrer vi fremadrettet kvalificeret arbejdskraft til fiskeindustrien? Hvordan fastholder vi den nuværende arbejdskraft? Hvordan kan jobcentret og uddannelsesinstitutionerne være med til at understøtte jeres forventninger til arbejdskraft? Hvordan får vi udenlandsk arbejdskraft bedre integreret? Kan vi som samlet fiskeindustri sammen gøre noget for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft?

34 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Lokalt erhvervsklima 2017 DI.pdf Lokalt erhvervsklima 2017 DI Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/DI s analyse af det lokale erhvervsklima/dokumenter DI's analyse af det lokale erhvervsklima Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

35 » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

36 INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne skal klare sig i den globale konkurrence og fortsætte med at skabe vækst og private arbejdspladser i Danmark, så er forholdene i virksomhedens hjemkommune af afgørende betydning. Hvordan er niveauet af skatter og afgifter? Er sagsbehandlingen hurtig, effektiv, kompetent og serviceminded? Er der adgang til kvalificeret arbejdskraft? Er kommunen positiv over for brug af private leverandører? Det er blot nogle af de lokale forhold, som kommunerne har indflydelse på, og som har stor betydning for virksomhederne. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde borgerne den bedste service. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er bedst muligt. Erhvervsklimaet i kommunerne er resultatet af en lang række forhold, der alle har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle forhold er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre vilkår er mindre håndgribelige og sværere at måle. Det kan f.eks. være attituden i de enkelte kommuner over for virksomhederne. Eller med andre ord: Hvor servicemindede lokalpolitikerne og de kommunale embedsfolk er i forhold til at imødekomme virksomhedernes ønsker og behov. DI s måling af det lokale erhvervsklima er en unik opgørelse af, hvilke rammer virksomhederne har i hver enkelt kommune, og hvordan virksomhederne vurderer disse rammer. I forhold til andre lignende analyser inddrages virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats også i undersøgelsen. Dermed sikrer DI s måling, at også disse aspekter bliver kortlagt og gjort sammenlignelige kommunerne imellem. Lokalt Erhvervsklima inddrager således både den offentlige statistik og resultater af en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har svaret på, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Formålet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der har det bedste erhvervsklima. Det overordnede formål er at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, det er at drive virksomhed i de enkelte kommuner. Dermed er undersøgelsen med til at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne - både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2017 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer Ikast-Brande Kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et samlet indeks af 22 forskellige indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score/værdi, som de har fået på en række undervariable: Kommunen med den bedste score er nr. 1. Kommunen med den næstbedste score er nr. 2 osv. Figurerne fra side 6 og frem viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne fungerer derfor som et detaljeret supplement til oversigtstabellen, idet man her kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. DI s Lokalt Erhvervsklima er lavet siden I alle figurerne er resultaterne fra 2016 angivet i parentes ud for den enkelte kommune, hvormed resultaterne for 2016 og 2017 let kan sammenlignes. Sammenligninger med de øvrige år er tilgængelige på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2017 på di.dk/le

37 INDHOLD OVERSIGTSTABEL....4 LOKALT ERHVERVSKLIMA OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED....8 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik ARBEJDSKRAFT Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer FYSISK PLANLÆGNING Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister KOMMUNENS IMAGE Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Adgang til børnepasning Folkeskole LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Indhold 2

38 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Erhvervsfrekvens Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Skat/service-forhold Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Kommunal udskrivningsprocent Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Uddannelsesniveau Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Erhvervsbygninger Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Beskæftigelse i privat sektor Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år APPENDIKS 1: METODE APPENDIKS 2: DATABESKRIVELSE LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Indhold 3

39 OVERSIGTSTABEL Kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima 2017 og kommunens placering inden for undersøgelsens 11 hovedkategorier. Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør* Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland* *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Oversigtstabel 4

40 Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing- Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø* Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø* Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Oversigtstabel 5

41 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Igen i år indtager Ikast-Brande førstepladsen i DI s erhvervsklimaundersøgelse. Det er syvende gang ud af otte mulige, at den midtjyske kommune ligger nr. 1. Undtagelsen var i 2012, hvor Herning for en stund erobrede førstepladsen. Ligesom sidste år indtager Hedensted andenpladsen, mens Herning i år er gået fra en fjerdeplads til en tredjeplads. Som nr. 4 og 5 finder vi i år henholdsvis Billund og Høje-Taastrup. Høje-Taastrup er således den bedst placerede kommune øst for Storebælt. I bunden af ranglisten (nr. 96) ligger Odsherred, som også lå sidst i På plads nr finder vi henholdsvis Ærø, Egedal, København og Albertslund. HVEM ER GÅET FREM OG HVEM TILBAGE? Den kommune, der er gået mest frem i årets erhvervsklimaundersøgelse, er Langeland. I 2016 indtog Langeland en samlet placering som nr. 62, mens kommunen i år er gået 45 pladser frem til en plads som nr. 17. Langelands placering bygger dog på forholdsvis få svar, hvorfor enkelte svar kan medføre store udsving. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? De enkelte kommuners samlede placering er beregnet ud fra tre ting: 1 Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (ét spørgsmål) 2 Virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indikatorer fordelt på ni forskellige kategorier 3 Rammevilkår belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer Hver af de tre dele vægter en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering. Læs mere om undersøgelsens metode i rapportens appendiks 1. Nyborg er også en kommune, der er rykket godt frem i årets undersøgelse. I år indtager Nyborg en plads som nr. 11. Det er en fremgang på 42 pladser ift. 2016, hvor kommunen lå nr. 53. I 2015 var Nyborg helt nede på en plads som nr. 81. I den anden ende finder vi Samsø, som i år er gået 60 pladser tilbage til en plads som nr. 76. Samme placering som de havde i Som for Langeland bør der tages forbehold for, at placeringen bygger på relativt få svar. Også Vesthimmerland er gået meget tilbage i årets undersøgelse. Kommunen ligger i år nr. 65, hvilket er en tilbagegang på 47 pladser ift. sidste år. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Lokalt erhvervsklima

42 Lokalt Erhvervsklima 2017 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (7) 5 (11) 6 (10) 7 (5) 8 (3) 9 (8) 10 (6) 11 (53) 12 (24) 13 (22) 14 (13) 15 (20) 16 (45) 17 (62) 18 (19) 19 (21) 20 (9) 21 (31) 22 (17) 23 (27) 24 (15) 25 (26) 26 (29) 27 (38) 28 (33) 29 (23) 30 (37) 31 (30) 32 (12) 33 (35) 34 (50) 35 (63) 36 (34) 37 (14) 38 (56) 39 (49) 40 (48) 41 (64) 42 (25) 43 (51) 44 (46) 45 (77) 46 (40) 47 (44) 48 (59) 49 (43) 50 (47) 51 (55) 52 (66) 53 (58) 54 (57) 55 (70) 56 (52) 57 (41) 58 (76) 59 (28) 60 (86) 61 (79) 62 (39) 63 (54) 64 (88) 65 (18) 66 (71) 67 (74) 68 (89) 69 (60) 70 (42) 71 (32) 72 (67) 73 (72) 74 (83) 75 (85) 76 (16) 77 (36) 78 (75) 79 (93) 80 (80) 81 (65) 82 (69) 83 (90) 84 (68) 85 (78) 86 (91) 87 (61) 88 (81) 89 (87) 90 (82) 91 (73) 92 (84) 93 (95) 94 (92) 95 (94) 96 (96) Ikast-Brande Hedensted Herning Billund Høje-Taastrup Sorø Middelfart Skanderborg Vejen Odder Nyborg Favrskov Slagelse Holstebro Rebild Frederikshavn Langeland* Køge Jammerbugt Varde Esbjerg Skive Ringkøbing-Skjern Kolding Lemvig Ishøj Brønderslev Herlev Horsens Fredericia Vejle Greve Haderslev Assens Morsø Aabenraa Furesø Ballerup Viborg Gladsaxe Allerød Holbæk Glostrup Frederiksberg Frederikssund Solrød Tønder Nordfyn Mariagerfjord Struer Silkeborg Hjørring Svendborg Gentofte Hvidovre Randers Vallensbæk Guldborgsund Kalundborg Sønderborg Næstved Faaborg-Midtfyn Hillerød Thisted Vesthimmerland Vordingborg Odense Bornholm Aalborg Lyngby-Taarbæk Hørsholm Ringsted Brøndby Roskilde Gribskov Samsø* Lolland Rødovre Kerteminde Faxe Rudersdal Fredensborg Dragør* Norddjurs Aarhus Lejre Halsnæs Syddjurs Stevns Tårnby Helsingør Albertslund København Egedal Ærø* Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Lokalt erhvervsklima

43 OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED I DI s erhvervsklimaundersøgelse spørger vi virksomhederne om deres syn på kommunens indsats inden for ni forskellige områder af betydning for virksomhederne. Spørgsmålet omkring den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden giver virksomhederne muligheden for også at komme med en mere generel vurdering af erhvervsklimaet i kommunen. Dermed sikrer vi, at kommunen også belønnes for indsatser, som måske ikke fanges af de enkelte kategorier i undersøgelsen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande indtager førstepladsen, når det kommer til virksomhedernes overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen har igennem alle årene ligget i toppen med enten første- eller andenpladser. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Den overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden er ét enkelt spørgsmål i spørgeskemaet, som virksomhederne besvarer. Spørgsmålet tæller en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering i undersøgelsen. Det er derfor af stor betydning, hvad virksomhederne svarer på dette spørgsmål. I 2017 ligger Sorø på andenpladsen. Det er et stort spring opad for kommunen, der i 2014 lå nr. 72. På tredjepladsen ligger i år Middelfart. Varde er en af de kommuner, som i år er gået et stykke tilbage fra en plads som nr. 8 til en plads som nr. 25. Virksomhederne i Odsherred, Egedal og Ærø er i nævnt rækkefølge mindst tilfredse med kommunens overordnede erhvervsvenlighed i ,8 3,7 3,6 3,5 Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed er steget fra I 2010 var virksomhedernes tilfredshed på 3,31, mens den i 2017 er på 3,61 sammen med 2016 er det den højeste tilfredshed, der målt i undersøgelsens levetid. 3,4 3,3 3, LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 8

44 Overordnet erhvervsvenlighed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. IKAST-BRANDE 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (1) 3 (6) 4 (3) 5 (5) 6 (7) 7 (14) 8 (4) 9 (11) 10 (50) 11 (63) 12 (9) 13 (28) 13 (23) 15 (40) 16 (22) 17 (21) 18 (13) 19 (10) 20 (26) 21 (38) 22 (27) 23 (24) 24 (57) 25 (8) 26 (17) 27 (12) 28 (46) 29 (32) 30 (31) 30 (62) 30 (59) 33 (45) 34 (33) 35 (18) 36 (67) 37 (35) 38 (29) 39 (20) 40 (56) 41 (47) 42 (69) 43 (15) 44 (64) 45 (52) 46 (44) 46 (36) 48 (48) 48 (51) 50 (39) 51 (70) 52 (68) 53 (49) 54 (25) 55 (30) 56 (41) 57 (72) 58 (79) 59 (55) 60 (65) 61 (37) 62 (88) 62 (42) 64 (73) 65 (83) 66 (53) 67 (58) 68 (66) 69 (16) 70 (73) 71 (34) 72 (76) 73 (81) 74 (94) 75 (91) 76 (89) 77 (96) 78 (71) 79 (82) 80 (19) 81 (75) 82 (43) 83 (54) 84 (83) 85 (78) 86 (60) 87 (61) 88 (80) 89 (86) 90 (77) 91 (90) 92 (92) 93 (85) 94 (93) 95 (86) 96 (95) Ikast-Brande Sorø Middelfart Hedensted Herning Odder Billund Skanderborg Høje-Taastrup Nyborg Langeland* Vejen Ringkøbing-Skjern Slagelse Frederikshavn Rebild Jammerbugt Kolding Holstebro Favrskov Ishøj Esbjerg Lemvig Assens Varde Køge Skive Ballerup Haderslev Brønderslev Hjørring Morsø Fredericia Herlev Horsens Nordfyn Holbæk Vejle Furesø Glostrup Viborg Frederikssund Greve Guldborgsund Gladsaxe Solrød Aabenraa Frederiksberg Tønder Mariagerfjord Allerød Hvidovre Struer Kalundborg Lolland Randers Vordingborg Næstved Hillerød Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Vallensbæk Odense Bornholm Aalborg Gentofte Silkeborg Vesthimmerland Ringsted Hørsholm Brøndby Roskilde Thisted Kerteminde Gribskov Dragør* Fredensborg Faxe Samsø* Aarhus Lyngby-Taarbæk Norddjurs Syddjurs Rødovre Helsingør Halsnæs Rudersdal Lejre Albertslund København Stevns Tårnby Ærø* Egedal Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 9

45 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik. Infrastrukturen og transportmulighederne i kommunen har stor betydning for mobiliteten af både varer og mennesker. De kan påvirke virksomhedernes evne til at fastholde en effektiv produktion eller servicere deres kunder. Og så kan de have stor betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Hvert år spørger vi virksomhederne, hvad kommunerne bør prioritere højest, hvis de skal styrke virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. Igen i år kommer infrastruktur og transport ind på en klar førsteplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Infrastruktur og transport beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med det kommunale vejnet 2 Virksomhedernes tilfredshed med den kommunale kollektive trafik På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Høje-Taastrup er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for infrastruktur og transport. Ikast-Brande og Frederiksberg kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 var det Herning, der toppede listen i kategorien Infrastruktur og transport, men i 2017 må de nøjes med en flot fjerdeplads. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om det kommunale vejnet, mens Frederiksberg er den kommune, hvor virksomhederne vurderer kommunens indsats for den kollektive trafik højest. Odsherred, Stevns og Gribskov er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet indsatsen for infrastruktur og transport lavest. 3,5 Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik 3,4 3,3 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for infrastruktur og transport fra ,2 3,1 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden med den kommunale kollektive trafik dog faldet en smule. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 10

46 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik. HØJE-TAASTRUP En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (8) 2 (2) 3 (9) 4 (1) 5 (2) 6 (4) 7 (12) 8 (13) 8 (13) 10 (34) 11 (10) 12 (7) 13 (5) 14 (23) 14 (15) 16 (67) 17 (18) 18 (34) 19 (26) 20 (37) 21 (25) 22 (6) 23 (39) 23 (39) 25 (17) 26 (26) 27 (20) 28 (31) 29 (70) 30 (52) 30 (57) 30 (31) 33 (44) 34 (30) 35 (59) 36 (26) 36 (15) 38 (64) 38 (21) 40 (51) 40 (44) 42 (67) 43 (42) 44 (50) 45 (53) 46 (31) 47 (49) 48 (46) 49 (39) 50 (62) 51 (62) 52 (48) 53 (22) 54 (24) 54 (54) 56 (47) 57 (19) 57 (59) 59 (71) 60 (36) 60 (73) 62 (84) 63 (26) 64 (43) 65 (38) 66 (11) 67 (59) 68 (82) 69 (92) 70 (74) 70 (89) 72 (76) 73 (88) 74 (76) 74 (65) 76 (75) 77 (79) 78 (82) 78 (65) 80 (78) 80 (86) 82 (93) 83 (56) 84 (54) 84 (89) 86 (69) 87 (72) 87 (79) 89 (85) 89 (87) 91 (81) 92 (58) 93 (93) 94 (96) 95 (91) 96 (93) Høje-Taastrup Ikast-Brande Frederiksberg Herning Glostrup Furesø Herlev Esbjerg Gentofte Køge Ishøj Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nyborg Slagelse Jammerbugt Ballerup Bornholm Gladsaxe Ærø* Vejen Brøndby Silkeborg Struer Skanderborg Rudersdal Sorø Rødovre Guldborgsund Favrskov Hedensted Kolding Fredericia Vejle Roskilde Holstebro Sønderborg Allerød Ringsted Næstved Svendborg Frederikshavn Greve Billund Albertslund Holbæk Solrød Aalborg Randers Aabenraa Helsingør København Rebild Haderslev Odder Horsens Kerteminde Tønder Hvidovre Fredensborg Faaborg-Midtfyn Frederikssund Vallensbæk Middelfart Vesthimmerland Samsø* Varde Hillerød Dragør* Skive Thisted Faxe Egedal Assens Nordfyn Brønderslev Vordingborg Ringkøbing-Skjern Viborg Hjørring Odense Langeland* Syddjurs Mariagerfjord Norddjurs Kalundborg Lemvig Aarhus Halsnæs Tårnby Lejre Lolland Morsø Gribskov Stevns Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 11

47 Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (21) 3 (9) 4 (1) 5 (10) 6 (6) 7 (3) 8 (5) 9 (26) 10 (12) 11 (4) 12 (16) 13 (18) 14 (28) 15 (13) 16 (37) 17 (51) 18 (63) 19 (23) 20 (15) 21 (8) 22 (47) 23 (41) 24 (38) 25 (17) 26 (14) 27 (34) 28 (62) 29 (30) 30 (31) 31 (44) 32 (11) 33 (73) 34 (40) 35 (79) 36 (50) 37 (39) 38 (57) 39 (19) 40 (22) 41 (47) 42 (45) 42 (25) 44 (24) 45 (46) 46 (42) 47 (49) 48 (34) 49 (52) 50 (56) 51 (54) 52 (74) 53 (19) 54 (55) 55 (29) 56 (75) 57 (70) 57 (36) 57 (2) 60 (27) 61 (88) 62 (43) 63 (33) 64 (72) 65 (85) 66 (68) 67 (59) 68 (65) 69 (64) 70 (78) 71 (58) 72 (60) 73 (32) 74 (87) 75 (66) 76 (91) 77 (80) 78 (71) 79 (67) 80 (77) 81 (53) 82 (86) 83 (81) 84 (61) 85 (76) 86 (83) 87 (82) 88 (69) 89 (92) 89 (93) 91 (84) 92 (96) 93 (90) 94 (89) 95 (95) 96 (94) Ikast-Brande Struer Høje-Taastrup Herning Hørsholm Glostrup Furesø Vejen Frederiksberg Esbjerg Brøndby Billund Rudersdal Herlev Greve Gentofte Silkeborg Køge Slagelse Skanderborg Ishøj Bornholm Hedensted Nyborg Lyngby-Taarbæk Sønderborg Ballerup Jammerbugt Allerød Samsø Rødovre Holstebro Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Dragør Solrød Aabenraa Favrskov Fredericia Sorø Helsingør Ringsted Vejle Fredensborg Gladsaxe Varde Kolding Tønder Rebild Faxe Svendborg Ærø Middelfart Albertslund Haderslev Roskilde Frederikshavn Nordfyn Vallensbæk Kerteminde Langeland Vesthimmerland Holbæk Odder Egedal Vordingborg Næstved Randers Ringkøbing-Skjern Brønderslev Syddjurs Hvidovre Lemvig Norddjurs Aalborg Thisted Hjørring Frederikssund Assens Viborg Mariagerfjord Skive Hillerød Lejre Horsens København Lolland Tårnby Gribskov Odense Kalundborg Stevns Morsø Odsherred Aarhus Halsnæs LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 12

48 Kommunal kollektiv trafik Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (6) 3 (17) 4 (2) 5 (5) 6 (7) 7 (22) 8 (10) 9 (8) 10 (27) 11 (13) 12 (4) 13 (23) 14 (12) 14 (46) 16 (26) 17 (9) 18 (24) 19 (60) 20 (42) 21 (20) 22 (21) 22 (15) 24 (25) 25 (37) 26 (52) 27 (19) 28 (28) 28 (41) 30 (34) 31 (14) 32 (44) 33 (49) 34 (69) 35 (30) 36 (54) 37 (51) 38 (16) 39 (81) 40 (31) 41 (40) 42 (33) 43 (65) 44 (68) 45 (18) 46 (57) 47 (61) 48 (74) 49 (50) 50 (36) 51 (89) 52 (29) 53 (31) 54 (45) 55 (11) 56 (48) 57 (63) 58 (71) 59 (64) 60 (78) 61 (66) 61 (38) 61 (79) 64 (69) 65 (83) 66 (46) 67 (43) 68 (39) 69 (67) 70 (72) 71 (58) 72 (53) 73 (61) 74 (56) 75 (86) 76 (77) 77 (59) 78 (85) 79 (73) 80 (75) 81 (90) 82 (88) 83 (55) 84 (82) 85 (91) 86 (84) 87 (34) 88 (87) 88 (94) 90 (80) 91 (93) 92 (92) 93 (76) 94 (1) 95 (95) 96 (96) Frederiksberg Ærø Høje-Taastrup Gentofte Herlev Ikast-Brande Gladsaxe Herning Glostrup Esbjerg Furesø Lyngby-Taarbæk Ishøj Køge Næstved Nyborg København Aalborg Jammerbugt Roskilde Slagelse Ballerup Horsens Kolding Sorø Frederikshavn Randers Bornholm Holbæk Svendborg Hørsholm Vejle Favrskov Fredericia Rødovre Albertslund Guldborgsund Ringsted Frederikssund Skanderborg Odder Silkeborg Hvidovre Hillerød Brøndby Holstebro Vejen Hedensted Rudersdal Haderslev Allerød Sønderborg Kerteminde Skive Rebild Solrød Struer Helsingør Odense Thisted Vallensbæk Vesthimmerland Aabenraa Assens Tønder Aarhus Viborg Kalundborg Middelfart Greve Hjørring Fredensborg Halsnæs Brønderslev Billund Egedal Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Vordingborg Varde Tårnby Faaborg-Midtfyn Syddjurs Norddjurs Morsø Nordfyn Lolland Lejre Lemvig Faxe Langeland Odsherred Stevns Samsø Gribskov Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 13

49 ARBEJDSKRAFT Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bidrager til, at der i nærområdet er en tilgængelig og kvalificeret arbejdsstyrke. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. De bør have fokus på en god dialog med virksomhederne og på at samarbejde om at bringe ledige i arbejde på tværs af kommunegrænserne. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats på arbejdskraftområdet. Hedensted, Langeland og Odder kommer ind på en delt andenplads. Siden 2010 er det blevet til fire førstepladser og én andenplads til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft 2 Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service over for virksomhederne På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Billund sig bedst, når det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Når det gælder jobcentrenes indsats, er virksomhederne i Ikast-Brande de mest positive over for kommunens indsats. Odsherred, Egedal og Tårnby er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats på arbejdskraftområdet lavest. 4,0 3,8 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne 3,6 3,4 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats på arbejdskraftområdet fra fordelt på de to indikatorer. 3,2 3, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. I forhold til 2010 er virksom hederne dog blevet mere tilfredse med jobcentrenes service. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 14

50 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt de lokale jobcentres service over for virksomhederne. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (10) 2 (39) 2 (2) 5 (40) 6 (3) 7 (33) 8 (6) 9 (17) 10 (4) 11 (12) 12 (20) 12 (18) 14 (32) 15 (8) 15 (5) 17 (43) 18 (15) 18 (8) 20 (26) 21 (14) 21 (49) 23 (6) 24 (27) 25 (15) 25 (55) 27 (57) 28 (51) 29 (75) 30 (54) 30 (42) 32 (67) 33 (45) 34 (29) 35 (48) 36 (43) 37 (63) 37 (23) 39 (34) 40 (73) 40 (59) 42 (11) 43 (35) 44 (21) 45 (21) 45 (60) 47 (13) 48 (65) 49 (37) 50 (80) 51 (70) 52 (25) 53 (30) 54 (55) 55 (46) 56 (50) 57 (77) 58 (61) 59 (93) 59 (19) 61 (64) 61 (51) 63 (46) 64 (87) 64 (82) 64 (51) 64 (58) 68 (40) 69 (91) 70 (71) 71 (38) 72 (31) 73 (65) 74 (76) 74 (24) 76 (93) 77 (87) 78 (28) 79 (95) 80 (72) 81 (62) 82 (81) 83 (68) 84 (79) 85 (92) 85 (68) 85 (89) 88 (86) 89 (85) 90 (36) 91 (74) 91 (90) 93 (96) 93 (82) 95 (77) 96 (84) Ikast-Brande Hedensted Langeland* Odder Billund Sorø Favrskov Skive Nyborg Lemvig Brønderslev Furesø Rebild Vejen Holstebro Middelfart Frederikshavn Svendborg Varde Randers Herning Aabenraa Skanderborg Silkeborg Assens Viborg Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Thisted Norddjurs Slagelse Faxe Esbjerg Horsens Ringkøbing-Skjern Nordfyn Fredericia Jammerbugt Struer Herlev Mariagerfjord Lolland Vejle Tønder Morsø Sønderborg Vesthimmerland Bornholm Glostrup Kerteminde Vallensbæk Greve Kolding Haderslev Holbæk Hvidovre Ishøj Aarhus Allerød Hjørring Gentofte Rudersdal Aalborg Frederikssund Guldborgsund Køge Odense Vordingborg Frederiksberg Gladsaxe Halsnæs Kalundborg Næstved Lejre Samsø* Solrød Ballerup Faaborg-Midtfyn Gribskov Rødovre Hillerød København Ringsted Brøndby Fredensborg Helsingør Syddjurs Roskilde Albertslund Hørsholm Stevns Ærø* Dragør* Tårnby Egedal Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 15

51 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (67) 2 (2) 3 (8) 4 (5) 5 (65) 6 (1) 7 (44) 8 (14) 9 (37) 10 (7) 11 (28) 12 (15) 13 (12) 14 (24) 15 (10) 16 (18) 17 (38) 18 (33) 19 (9) 20 (33) 21 (22) 22 (29) 23 (19) 24 (45) 25 (69) 26 (31) 27 (30) 28 (71) 29 (6) 30 (26) 31 (54) 32 (59) 33 (11) 34 (42) 34 (4) 36 (52) 37 (85) 38 (26) 39 (64) 40 (39) 41 (72) 42 (49) 43 (25) 44 (76) 44 (16) 46 (56) 47 (60) 48 (20) 49 (17) 50 (31) 51 (41) 52 (46) 53 (51) 54 (53) 55 (63) 56 (43) 57 (23) 58 (55) 59 (13) 60 (50) 61 (90) 62 (88) 63 (47) 64 (78) 65 (87) 66 (75) 67 (68) 68 (70) 69 (3) 70 (33) 71 (66) 72 (58) 72 (56) 74 (21) 75 (83) 76 (94) 77 (92) 78 (48) 79 (74) 80 (77) 81 (36) 82 (62) 83 (86) 84 (73) 85 (79) 86 (61) 87 (40) 88 (81) 89 (91) 90 (80) 91 (88) 92 (84) 93 (96) 94 (93) 95 (82) 96 (95) Billund Ikast-Brande Hedensted Odder Langeland Sorø Frederikshavn Herning Favrskov Middelfart Furesø Skive Varde Nyborg Holstebro Rebild Aabenraa Lyngby-Taarbæk Lemvig Vejen Silkeborg Struer Brønderslev Høje-Taastrup Fredericia Randers Svendborg Bornholm Skanderborg Horsens Viborg Herlev Assens Esbjerg Jammerbugt Glostrup Thisted Kolding Faxe Ringkøbing-Skjern Norddjurs Mariagerfjord Slagelse Kerteminde Tønder Sønderborg Vallensbæk Greve Vesthimmerland Vejle Holbæk Nordfyn Aarhus Odense Haderslev Morsø Lolland Køge Kalundborg Næstved Allerød Frederiksberg Aalborg Ballerup Frederikssund Ishøj Gladsaxe Rudersdal Samsø Hvidovre Lejre Halsnæs Vordingborg Hjørring Guldborgsund Gribskov Solrød Gentofte København Rødovre Faaborg-Midtfyn Ringsted Syddjurs Hillerød Roskilde Helsingør Hørsholm Albertslund Fredensborg Brøndby Stevns Tårnby Dragør Ærø Egedal Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 16

52 Jobcentrenes service over for virksomhederne Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (3) 4 (16) 5 (9) 6 (5) 7 (6) 8 (31) 9 (14) 10 (10) 11 (34) 12 (17) 13 (7) 14 (21) 15 (15) 16 (25) 17 (13) 18 (26) 19 (18) 20 (51) 21 (64) 22 (8) 23 (2) 24 (41) 25 (61) 26 (59) 27 (29) 27 (11) 29 (36) 30 (4) 31 (43) 32 (68) 33 (55) 33 (39) 35 (20) 35 (54) 37 (62) 38 (75) 39 (47) 40 (56) 40 (31) 40 (12) 43 (46) 44 (37) 45 (80) 46 (65) 47 (85) 47 (24) 49 (74) 50 (35) 51 (79) 52 (53) 53 (76) 54 (78) 55 (30) 56 (40) 57 (23) 57 (42) 59 (28) 60 (94) 61 (44) 62 (60) 63 (50) 64 (86) 65 (38) 66 (22) 67 (63) 68 (26) 69 (92) 70 (70) 71 (45) 72 (89) 73 (48) 74 (84) 75 (57) 76 (66) 76 (49) 78 (91) 79 (73) 80 (52) 81 (90) 82 (81) 83 (95) 84 (72) 85 (83) 86 (71) 87 (88) 88 (93) 88 (82) 90 (87) 91 (57) 92 (33) 93 (69) 94 (96) 95 (77) 96 (67) Ikast-Brande Langeland Odder Hedensted Brønderslev Lemvig Skive Favrskov Nyborg Sorø Vejen Billund Svendborg Rebild Skanderborg Randers Holstebro Assens Furesø Viborg Thisted Middelfart Lolland Nordfyn Slagelse Aabenraa Norddjurs Varde Silkeborg Morsø Frederikshavn Faxe Høje-Taastrup Vejle Herning Ringkøbing-Skjern Mariagerfjord Lyngby-Taarbæk Esbjerg Sønderborg Tønder Vesthimmerland Jammerbugt Horsens Gentofte Hvidovre Herlev Hjørring Vallensbæk Greve Kerteminde Fredericia Ishøj Guldborgsund Rudersdal Struer Glostrup Haderslev Vordingborg Allerød Aalborg Bornholm Holbæk Frederikssund Kolding Halsnæs Aarhus Faaborg-Midtfyn Solrød Gladsaxe Køge Frederiksberg Hillerød Lejre Odense Rødovre Samsø Gribskov Brøndby Kalundborg Fredensborg Næstved Ballerup Helsingør København Ringsted Syddjurs Roskilde Ærø Albertslund Stevns Hørsholm Egedal Dragør Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 17

53 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Den kommunale sagsbehandling kan have stor betydning for virksomhedernes mulighed for at drive forretning i kommunen. Ventetid på behandlingen af miljøsager og byggesager kan betyde tab af ordrer, omsætning og arbejdspladser. Sygedagpengesager kan udgøre en stor administrativ byrde hos virksomhederne, og så længe refusionen ikke er gennemført, har virksomheden penge til gode, som der er brug for i virksomhedens drift. Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det derfor vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Den kompetente sagsbehandler kender virksomhedens behov og betragter den som en kunde og ikke et problem. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for den kommunale sagsbehandling. Langeland og Hedensted kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele seks førstepladser og to andenpladser til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunal sagsbehandling beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 2 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 3 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast- Brande sig bedst, når det handler om sagsbehandlingen på miljø området. Når det gælder sagsbehandlingen i byggesager, er virksomhederne i Skive de mest positive over for kommunens indsats. Struer vurderes som de bedste til at håndtere virksomhedernes sygedagpengesager. Odsherred, Tårnby og København er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet den kommunale sagsbehandling lavest. 3,8 3,6 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for den kommunale sagsbehandling fra fordelt på de tre indikatorer. 3,0 2, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med sagsbehandlingen, end de var i Tilfredsheden er dog faldet lidt fra LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 18

54 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunal sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet, i byggesager og i sygedagpengesager. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (2) 3 (12) 4 (3) 5 (17) 6 (28) 7 (4) 7 (47) 9 (54) 10 (9) 11 (75) 11 (16) 13 (12) 14 (15) 15 (21) 16 (32) 17 (75) 17 (44) 19 (40) 20 (19) 20 (49) 22 (36) 23 (6) 24 (18) 25 (19) 25 (59) 27 (9) 28 (66) 29 (47) 29 (35) 31 (83) 31 (49) 33 (49) 34 (30) 34 (57) 36 (7) 36 (71) 38 (28) 39 (14) 40 (85) 40 (39) 42 (64) 42 (26) 44 (38) 44 (46) 44 (25) 47 (52) 48 (5) 49 (70) 50 (45) 51 (72) 52 (94) 53 (68) 54 (24) 55 (40) 56 (60) 57 (64) 57 (77) 59 (42) 59 (32) 61 (21) 62 (9) 62 (67) 64 (31) 65 (55) 66 (8) 67 (61) 68 (91) 69 (88) 69 (34) 71 (53) 72 (26) 73 (87) 74 (63) 75 (37) 76 (72) 77 (58) 78 (80) 79 (90) 79 (82) 81 (43) 82 (86) 82 (84) 84 (80) 85 (62) 85 (68) 87 (96) 88 (23) 89 (74) 90 (89) 91 (56) 92 (77) 93 (79) 94 (95) 95 (93) 96 (92) Ikast-Brande Langeland* Hedensted Slagelse Haderslev Norddjurs Ringkøbing-Skjern Vejle Aabenraa Skive Brønderslev Lemvig Herning Vordingborg Sorø Vejen Glostrup Viborg Mariagerfjord Frederikshavn Struer Ballerup Svendborg Middelfart Nyborg Næstved Assens Allerød Herlev Høje-Taastrup Rebild Vallensbæk Holbæk Holstebro Thisted Billund Horsens Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Faxe Fredericia Favrskov Furesø Hjørring Ishøj Skanderborg Gladsaxe Varde Dragør* Odense Gentofte Bornholm Esbjerg Guldborgsund Kalundborg Brøndby Kolding Sønderborg Jammerbugt Nordfyn Silkeborg Samsø* Syddjurs Greve Morsø Odder Randers Frederikssund Hvidovre Køge Tønder Hillerød Gribskov Egedal Lolland Rødovre Ærø* Hørsholm Kerteminde Aalborg Ringsted Frederiksberg Roskilde Albertslund Helsingør Rudersdal Solrød Halsnæs Fredensborg Aarhus Lejre Stevns Lyngby-Taarbæk København Tårnby Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 19

55 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (4) 3 (6) 4 (21) 5 (20) 6 (7) 7 (15) 8 (19) 9 (17) 10 (85) 11 (5) 12 (21) 12 (75) 14 (68) 14 (41) 16 (47) 17 (33) 18 (26) 19 (9) 20 (8) 21 (40) 22 (54) 23 (45) 24 (13) 25 (18) 26 (49) 27 (28) 28 (2) 28 (56) 28 (37) 31 (64) 32 (67) 33 (30) 34 (87) 35 (12) 36 (33) 37 (90) 38 (30) 39 (66) 40 (10) 41 (63) 42 (16) 43 (78) 44 (59) 44 (61) 46 (69) 47 (77) 47 (53) 47 (42) 47 (13) 51 (25) 52 (81) 53 (65) 54 (49) 55 (47) 56 (29) 57 (30) 58 (56) 59 (84) 60 (10) 61 (23) 62 (91) 63 (82) 64 (88) 65 (72) 66 (38) 67 (60) 68 (52) 69 (38) 70 (83) 71 (70) 72 (49) 73 (36) 74 (54) 75 (35) 76 (46) 77 (42) 77 (27) 79 (86) 80 (1) 81 (79) 82 (24) 82 (96) 84 (56) 85 (76) 86 (74) 87 (71) 88 (73) 89 (80) 90 (89) 91 (62) 92 (95) 93 (93) 94 (94) 95 (42) 96 (92) Ikast-Brande Skive Langeland Hedensted Haderslev Slagelse Nyborg Herning Frederikshavn Allerød Svendborg Vejen Aabenraa Vejle Viborg Ballerup Norddjurs Fredericia Sorø Ringkøbing-Skjern Vordingborg Herlev Brønderslev Assens Vesthimmerland Hjørring Billund Faaborg-Midtfyn Høje-Taastrup Odense Esbjerg Næstved Middelfart Dragør Furesø Guldborgsund Bornholm Gladsaxe Thisted Lemvig Horsens Varde Mariagerfjord Ishøj Morsø Holbæk Brøndby Favrskov Nordfyn Odder Kalundborg Sønderborg Jammerbugt Glostrup Randers Silkeborg Køge Kolding Hvidovre Vallensbæk Skanderborg Gribskov Frederiksberg Rebild Struer Greve Albertslund Holstebro Ærø Faxe Roskilde Gentofte Helsingør Ringsted Hillerød Fredensborg Lolland Rødovre Frederikssund Samsø Kerteminde Halsnæs Solrød Lejre Rudersdal Aalborg Tønder Syddjurs Aarhus Egedal Lyngby-Taarbæk København Tårnby Odsherred Stevns Hørsholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 20

56 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (4) 3 (5) 4 (6) 5 (26) 6 (10) 7 (31) 8 (7) 9 (69) 9 (12) 11 (3) 12 (14) 13 (50) 14 (7) 15 (68) 16 (23) 17 (42) 18 (22) 19 (67) 20 (20) 21 (19) 22 (27) 23 (9) 24 (16) 25 (65) 26 (2) 27 (13) 28 (40) 29 (45) 30 (11) 31 (29) 32 (25) 33 (41) 34 (44) 35 (55) 35 (34) 35 (63) 38 (47) 39 (31) 40 (55) 41 (73) 42 (15) 43 (28) 44 (35) 45 (52) 46 (48) 47 (33) 48 (77) 49 (64) 50 (57) 51 (36) 52 (20) 52 (59) 52 (62) 55 (50) 56 (24) 57 (71) 58 (16) 59 (43) 60 (46) 61 (18) 62 (36) 63 (49) 64 (80) 65 (84) 66 (78) 67 (75) 68 (61) 69 (58) 70 (29) 71 (36) 71 (53) 73 (80) 74 (69) 75 (71) 76 (95) 77 (76) 78 (79) 79 (80) 79 (36) 81 (96) 82 (80) 83 (60) 84 (54) 85 (88) 86 (86) 87 (74) 88 (91) 89 (66) 90 (93) 91 (84) 92 (90) 93 (94) 94 (87) 95 (92) 96 (89) Skive Ikast-Brande Slagelse Sorø Hedensted Lemvig Vejen Langeland Brønderslev Haderslev Ringkøbing-Skjern Herning Vallensbæk Billund Rebild Høje-Taastrup Viborg Middelfart Glostrup Norddjurs Vordingborg Vejle Assens Holstebro Struer Faaborg-Midtfyn Nyborg Næstved Vesthimmerland Hjørring Jammerbugt Ballerup Mariagerfjord Aabenraa Dragør Odense Thisted Horsens Greve Faxe Syddjurs Silkeborg Herlev Køge Holbæk Morsø Nordfyn Frederikssund Fredericia Kolding Frederikshavn Guldborgsund Tønder Ærø Favrskov Svendborg Gentofte Varde Gladsaxe Hillerød Skanderborg Ishøj Esbjerg Gribskov Allerød Kerteminde Lolland Aalborg Sønderborg Odder Furesø Randers Brøndby Ringsted Roskilde Solrød Helsingør Kalundborg Egedal Samsø Stevns Rødovre Fredensborg Halsnæs Hvidovre Rudersdal Albertslund Frederiksberg Lejre Bornholm Lyngby-Taarbæk Aarhus København Hørsholm Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 21

57 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (19) 2 (7) 2 (2) 4 (47) 5 (8) 6 (45) 7 (9) 8 (40) 9 (49) 10 (17) 11 (83) 12 (57) 13 (88) 14 (77) 14 (39) 14 (5) 17 (13) 18 (94) 19 (11) 20 (85) 21 (35) 22 (44) 22 (26) 24 (27) 25 (56) 26 (81) 27 (14) 28 (17) 29 (20) 30 (1) 31 (24) 32 (63) 33 (22) 34 (5) 35 (84) 36 (86) 37 (68) 38 (96) 39 (70) 40 (20) 40 (69) 40 (41) 40 (43) 44 (45) 45 (23) 45 (64) 45 (31) 48 (49) 49 (90) 50 (11) 51 (91) 51 (78) 53 (62) 54 (65) 55 (32) 56 (32) 57 (76) 58 (71) 59 (10) 60 (37) 61 (59) 62 (48) 63 (3) 64 (30) 65 (29) 66 (49) 67 (49) 68 (54) 68 (34) 70 (36) 71 (75) 72 (27) 73 (25) 74 (15) 75 (61) 76 (79) 76 (73) 78 (87) 79 (55) 80 (42) 81 (60) 81 (16) 83 (38) 84 (3) 84 (81) 86 (58) 87 (72) 88 (95) 89 (49) 90 (65) 91 (74) 92 (93) 93 (67) 94 (92) 95 (89) 96 (80) Struer Ikast-Brande Langeland Aabenraa Hedensted Lemvig Slagelse Norddjurs Skanderborg Samsø Glostrup Vejle Faxe Gentofte Haderslev Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Bornholm Egedal Brønderslev Holbæk Furesø Holstebro Hørsholm Ishøj Favrskov Svendborg Allerød Kalundborg Vordingborg Frederikshavn Rebild Herning Varde Gladsaxe Horsens Hvidovre Vallensbæk Herlev Brøndby Næstved Syddjurs Thisted Ballerup Middelfart Sønderborg Tønder Skive Rødovre Hillerød Frederikssund Randers Viborg Sorø Assens Fredericia Esbjerg Kolding Odder Høje-Taastrup Gribskov Vejen Lolland Vesthimmerland Greve Nyborg Dragør Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Silkeborg Aalborg Rudersdal Nordfyn Billund Hjørring Odense Aarhus Kerteminde Frederiksberg Køge Morsø Ringsted Jammerbugt Halsnæs Roskilde Lyngby-Taarbæk Albertslund Solrød Lejre Stevns Ærø København Helsingør Fredensborg Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 22

58 SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedernes konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig i landet. Erhvervsskatter som dækningsafgift og grundskyld påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Det samme gælder forbrugsafgifter som vand- og spildevandsafgifter samt affald- og byggesagsgebyrer. Høje personskatter har en negativ effekt på arbejdsudbuddet, da de mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Hedensted er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer. Ikast-Brande og Favrskov kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 løb Billund med førstepladsen, men de må i år nøjes med en flot fjerdeplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Skatter, afgifter og gebyrer beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter 2 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 3 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Billund sig fortsat bedst, når det handler om niveauet for kommunens personskatter. Når det gælder kommunale erhvervskatter samt afgifter og gebyrer, vurderes Hedensted bedst af deres virksomheder. Egedal, København og Lyngby-Taarbæk er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer lavest. 3,4 3,2 Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) 3,0 2,8 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer fra fordelt på de tre indikatorer. 2, I 2017 er virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer på det højeste niveau, der er målt i undersøgelsens levetid. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 23

59 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for skatter, afgifter og gebyrer: Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. HEDENSTED En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (3) 2 (10) 3 (11) 4 (1) 5 (4) 6 (16) 7 (7) 7 (8) 9 (74) 10 (2) 11 (13) 12 (9) 13 (23) 14 (60) 15 (18) 15 (15) 17 (53) 18 (36) 19 (5) 19 (33) 21 (35) 22 (24) 23 (43) 24 (54) 25 (58) 26 (69) 26 (27) 28 (46) 29 (48) 29 (19) 31 (66) 32 (22) 33 (55) 34 (64) 35 (59) 36 (34) 36 (39) 38 (47) 39 (40) 40 (29) 41 (21) 42 (11) 42 (90) 44 (48) 45 (63) 46 (56) 46 (43) 48 (30) 49 (14) 50 (17) 51 (38) 52 (30) 52 (28) 54 (62) 55 (61) 56 (68) 57 (40) 58 (52) 59 (83) 60 (48) 61 (78) 62 (72) 63 (6) 64 (20) 65 (25) 66 (43) 67 (92) 68 (65) 69 (82) 70 (86) 71 (73) 71 (71) 73 (37) 74 (78) 74 (32) 74 (76) 77 (70) 77 (42) 79 (96) 79 (26) 81 (89) 81 (87) 83 (67) 83 (88) 83 (77) 86 (85) 87 (81) 88 (51) 89 (84) 90 (57) 91 (75) 92 (93) 93 (80) 94 (91) 95 (95) 96 (94) Hedensted Ikast-Brande Favrskov Billund Struer Odder Lemvig Skive Nyborg Varde Herning Vejen Norddjurs Thisted Holbæk Sorø Solrød Aabenraa Holstebro Svendborg Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg Gentofte Esbjerg Langeland* Viborg Bornholm Herlev Middelfart Frederikshavn Tønder Guldborgsund Hjørring Gribskov Haderslev Rebild Køge Brønderslev Slagelse Halsnæs Assens Frederikssund Lejre Fredericia Horsens Høje-Taastrup Morsø Jammerbugt Stevns Faaborg-Midtfyn Syddjurs Vordingborg Frederiksberg Randers Greve Vejle Odense Næstved Kalundborg Brøndby Furesø Samsø* Vesthimmerland Mariagerfjord Faxe Rødovre Kolding Hvidovre Roskilde Hillerød Sønderborg Ishøj Helsingør Nordfyn Tårnby Rudersdal Vallensbæk Fredensborg Lolland Allerød Aalborg Hørsholm Ringsted Aarhus Gladsaxe Ballerup Glostrup Kerteminde Ærø* Dragør* Albertslund Odsherred Lyngby-Taarbæk København Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 24 *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

60 Niveauet for kommunens personskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (7) 4 (9) 5 (24) 6 (6) 7 (5) 8 (17) 9 (16) 10 (8) 11 (43) 12 (60) 13 (12) 14 (10) 15 (2) 16 (15) 17 (83) 18 (46) 19 (61) 20 (3) 21 (38) 22 (36) 23 (47) 24 (13) 25 (67) 25 (11) 27 (28) 28 (25) 28 (72) 30 (64) 30 (59) 32 (39) 33 (49) 34 (52) 35 (69) 36 (27) 36 (42) 38 (66) 39 (35) 40 (68) 41 (74) 42 (62) 43 (44) 44 (14) 44 (21) 46 (92) 47 (19) 48 (87) 49 (55) 50 (69) 50 (54) 52 (23) 53 (56) 54 (45) 55 (56) 55 (20) 55 (72) 58 (22) 59 (33) 60 (58) 61 (41) 62 (65) 63 (50) 64 (71) 65 (32) 66 (40) 67 (75) 68 (85) 69 (29) 70 (47) 71 (78) 72 (52) 73 (77) 73 (91) 73 (80) 76 (76) 77 (89) 78 (63) 79 (31) 80 (51) 81 (82) 82 (86) 83 (33) 84 (36) 85 (26) 86 (89) 87 (30) 88 (96) 89 (79) 90 (84) 91 (81) 92 (95) 93 (4) 94 (93) 95 (94) 96 (88) Billund Ikast-Brande Hedensted Gentofte Herlev Lemvig Struer Favrskov Odder Skive Bornholm Thisted Vejen Frederiksberg Varde Herning Nyborg Greve Solrød Holstebro Aabenraa Rebild Ringkøbing-Skjern Tønder Frederikshavn Vejle Viborg Holbæk Næstved Esbjerg Skanderborg Norddjurs Køge Randers Svendborg Morsø Silkeborg Tårnby Haderslev Hjørring Furesø Brønderslev Halsnæs Sorø Stevns Frederikssund Middelfart Rødovre Gribskov Brøndby Faaborg-Midtfyn Vordingborg Guldborgsund Hørsholm Fredericia Kalundborg Roskilde Jammerbugt Lejre Høje-Taastrup Horsens Hillerød Kolding Aarhus Assens Slagelse Aalborg Ringsted Mariagerfjord Rudersdal Kerteminde Faxe Allerød Hvidovre Langeland Sønderborg Albertslund Odense Ishøj Syddjurs Ærø Gladsaxe Nordfyn Vallensbæk Glostrup Helsingør Vesthimmerland Fredensborg Lolland Ballerup Lyngby-Taarbæk København Samsø Egedal Dragør Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 25

61 Kommunale erhvervsskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (21) 4 (11) 5 (6) 6 (2) 7 (14) 8 (74) 9 (55) 10 (9) 11 (33) 12 (11) 13 (16) 13 (25) 15 (51) 16 (7) 17 (3) 18 (17) 19 (23) 20 (24) 20 (31) 22 (43) 23 (3) 24 (36) 25 (33) 26 (38) 27 (37) 28 (22) 29 (67) 30 (5) 31 (39) 32 (26) 33 (49) 34 (46) 34 (29) 36 (50) 37 (54) 38 (42) 39 (28) 40 (60) 41 (10) 41 (30) 41 (56) 41 (45) 45 (52) 46 (32) 47 (61) 48 (47) 49 (20) 50 (79) 51 (15) 52 (57) 53 (44) 54 (8) 55 (27) 56 (68) 56 (64) 58 (48) 59 (13) 60 (77) 61 (66) 62 (69) 63 (40) 64 (59) 65 (76) 65 (58) 67 (94) 68 (80) 69 (73) 70 (65) 71 (61) 72 (71) 73 (40) 74 (82) 75 (33) 76 (18) 77 (53) 78 (80) 79 (70) 80 (78) 81 (87) 82 (89) 83 (74) 84 (72) 85 (96) 86 (61) 87 (86) 88 (95) 89 (91) 90 (84) 91 (90) 92 (83) 93 (85) 94 (93) 95 (88) 96 (92) Hedensted Odder Sorø Favrskov Struer Billund Ikast-Brande Nyborg Langeland Lemvig Norddjurs Skive Holbæk Svendborg Thisted Vejen Varde Middelfart Herning Silkeborg Solrød Esbjerg Holstebro Aabenraa Guldborgsund Bornholm Skanderborg Gribskov Frederikshavn Halsnæs Rebild Tønder Ringkøbing-Skjern Haderslev Viborg Horsens Køge Faxe Morsø Herlev Assens Brønderslev Lejre Slagelse Hjørring Høje-Taastrup Fredericia Vordingborg Jammerbugt Frederikssund Vesthimmerland Furesø Syddjurs Lolland Mariagerfjord Kalundborg Odense Faaborg-Midtfyn Stevns Brøndby Greve Gentofte Nordfyn Vejle Frederiksberg Sønderborg Rødovre Hillerød Randers Kolding Dragør Vallensbæk Glostrup Hvidovre Ærø Samsø Ishøj Rudersdal Ballerup Aarhus Roskilde Helsingør Tårnby Hørsholm Fredensborg Odsherred Ringsted Næstved Egedal Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Allerød Kerteminde København Aalborg Albertslund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 26

62 Kommunale afgifter og gebyrer Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (22) 3 (7) 4 (6) 5 (2) 6 (58) 7 (26) 8 (5) 9 (10) 10 (1) 11 (4) 12 (58) 13 (13) 14 (16) 15 (23) 16 (73) 17 (19) 18 (27) 18 (18) 20 (36) 21 (25) 21 (14) 23 (46) 24 (17) 25 (11) 26 (58) 27 (44) 28 (57) 29 (9) 30 (8) 31 (55) 32 (20) 32 (58) 34 (64) 35 (35) 36 (58) 37 (88) 37 (48) 39 (42) 40 (81) 41 (34) 41 (15) 43 (28) 44 (21) 44 (33) 46 (29) 47 (51) 48 (66) 48 (31) 50 (47) 51 (72) 52 (96) 53 (41) 54 (32) 55 (53) 56 (45) 57 (30) 58 (65) 58 (38) 60 (52) 61 (49) 62 (63) 63 (38) 64 (91) 64 (50) 66 (83) 67 (86) 68 (24) 69 (37) 69 (71) 71 (74) 72 (54) 73 (89) 74 (56) 75 (79) 76 (70) 77 (82) 78 (87) 79 (90) 80 (67) 81 (77) 82 (12) 83 (38) 84 (80) 85 (76) 86 (77) 87 (69) 88 (84) 89 (74) 90 (93) 91 (94) 92 (68) 93 (43) 94 (85) 95 (95) 96 (92) Hedensted Favrskov Skive Ikast-Brande Struer Langeland Odder Billund Lemvig Samsø Varde Nyborg Norddjurs Herning Sorø Gentofte Ringkøbing-Skjern Silkeborg Slagelse Skanderborg Holbæk Syddjurs Aabenraa Svendborg Vejen Solrød Viborg Hjørring Holstebro Assens Esbjerg Odense Thisted Guldborgsund Middelfart Fredericia Gribskov Lejre Høje-Taastrup Frederikssund Brønderslev Jammerbugt Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Haderslev Stevns Helsingør Horsens Køge Frederikshavn Næstved Fredensborg Tønder Vordingborg Herlev Randers Halsnæs Hvidovre Ishøj Bornholm Kalundborg Kolding Mariagerfjord Allerød Rebild Brøndby Aalborg Vallensbæk Nordfyn Sønderborg Gladsaxe Morsø Roskilde Vejle Ringsted Rudersdal Ballerup Frederiksberg Rødovre Hillerød Greve Lolland Faxe Kerteminde Furesø Aarhus Dragør Odsherred Glostrup Lyngby-Taarbæk København Hørsholm Ærø Tårnby Egedal Albertslund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 27

63 FYSISK PLANLÆGNING En forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser, er, at det er muligt at udvide produktionen. Det er derfor vigtigt, at kommunen har erhvervsgrunde med plads til udvikling. Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Fysisk planlægning er derfor vigtig for en god erhvervspolitik og bør komme til udtryk i kommuneplaner og strategier. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats inden for fysisk planlægning. Sorø og Hedensted kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele syv førstepladser til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Fysisk planlægning beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, er det også virksomhederne i Ikast-Brande, der er mest positive over for kommunens indsats. Ærø, Lejre og Halsnæs er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats inden for fysisk planlægning lavest. 3,8 3,7 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling 3,6 3,5 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats inden for fysisk planlægning fra fordelt på de to indikatorer. 3,4 3,3 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både indsatsen for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden dog faldet lidt på begge områder. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 28

64 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for fysisk planlægning: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at planlægningen giver plads til både by- og erhvervsudvikling. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (26) 3 (10) 4 (3) 5 (6) 5 (5) 7 (6) 8 (25) 9 (51) 10 (6) 11 (2) 12 (4) 13 (41) 14 (28) 15 (21) 16 (28) 17 (40) 18 (34) 19 (24) 20 (12) 21 (27) 22 (53) 23 (6) 24 (37) 25 (11) 26 (39) 27 (36) 28 (17) 29 (66) 29 (33) 31 (54) 31 (18) 33 (31) 34 (52) 35 (19) 36 (49) 37 (60) 38 (68) 39 (16) 40 (35) 41 (31) 42 (59) 43 (14) 43 (60) 43 (64) 46 (43) 47 (55) 48 (44) 49 (22) 50 (15) 51 (55) 52 (45) 53 (63) 54 (13) 55 (45) 56 (30) 57 (83) 57 (70) 59 (67) 60 (23) 61 (37) 62 (48) 63 (82) 63 (42) 65 (20) 65 (65) 67 (58) 68 (69) 69 (49) 70 (72) 71 (71) 72 (57) 72 (60) 74 (79) 75 (93) 76 (45) 77 (84) 78 (77) 79 (86) 80 (72) 80 (86) 82 (81) 83 (75) 84 (91) 85 (91) 86 (88) 86 (95) 86 (80) 89 (93) 90 (78) 91 (76) 92 (85) 92 (90) 94 (72) 94 (88) 96 (96) Ikast-Brande Sorø Hedensted Rebild Herning Odder Fredericia Langeland* Nyborg Brønderslev Middelfart Vejen Slagelse Skive Esbjerg Sønderborg Mariagerfjord Billund Høje-Taastrup Lolland Tønder Odense Ishøj Horsens Lemvig Frederikshavn Aabenraa Holstebro Frederikssund Jammerbugt Hjørring Kolding Varde Ballerup Randers Vordingborg Ringsted Thisted Ringkøbing-Skjern Morsø Næstved Struer Holbæk Samsø* Viborg Guldborgsund Norddjurs Favrskov Haderslev Køge Vejle Svendborg Herlev Skanderborg Nordfyn Greve Gladsaxe Silkeborg Kalundborg Faaborg-Midtfyn Assens Allerød Bornholm Hillerød Vesthimmerland Aalborg Syddjurs Hvidovre Glostrup Kerteminde Aarhus Furesø Lyngby-Taarbæk Roskilde Gribskov Faxe Rødovre Brøndby Stevns Helsingør København Fredensborg Egedal Rudersdal Solrød Frederiksberg Gentofte Tårnby Dragør* Albertslund Hørsholm Odsherred Vallensbæk Halsnæs Lejre Ærø* *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 29

65 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (2) 3 (24) 4 (7) 5 (6) 6 (11) 7 (4) 8 (67) 9 (44) 10 (15) 11 (5) 12 (3) 13 (12) 14 (30) 15 (51) 16 (43) 17 (36) 18 (40) 19 (17) 20 (34) 21 (8) 22 (38) 23 (60) 24 (27) 25 (33) 26 (13) 27 (18) 28 (23) 29 (42) 30 (22) 31 (61) 32 (10) 33 (52) 34 (53) 35 (37) 36 (28) 37 (54) 37 (39) 39 (31) 40 (21) 41 (20) 42 (29) 42 (9) 44 (59) 45 (35) 46 (57) 46 (46) 48 (65) 49 (47) 50 (14) 51 (49) 52 (16) 53 (64) 54 (25) 55 (81) 56 (31) 57 (26) 58 (58) 59 (55) 60 (48) 61 (56) 62 (45) 63 (63) 64 (68) 65 (19) 66 (72) 67 (61) 68 (92) 69 (66) 70 (50) 71 (85) 72 (77) 73 (70) 74 (41) 75 (69) 76 (79) 77 (90) 78 (73) 79 (74) 80 (91) 81 (82) 82 (84) 83 (88) 84 (89) 85 (94) 86 (75) 87 (80) 88 (76) 88 (77) 90 (71) 91 (86) 92 (82) 93 (87) 94 (95) 95 (93) 96 (96) Ikast-Brande Odder Sorø Fredericia Herning Hedensted Rebild Samsø Nyborg Langeland Vejen Middelfart Brønderslev Sønderborg Mariagerfjord Slagelse Skive Vordingborg Esbjerg Horsens Lemvig Odense Hjørring Tønder Høje-Taastrup Randers Aabenraa Lolland Billund Ringkøbing-Skjern Frederikssund Holbæk Jammerbugt Struer Ringsted Svendborg Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Holstebro Kolding Favrskov Ishøj Thisted Morsø Ballerup Varde Viborg Norddjurs Næstved Vejle Faaborg-Midtfyn Silkeborg Skanderborg Bornholm Køge Assens Kalundborg Aalborg Greve Allerød Hillerød Nordfyn Hvidovre Vesthimmerland Kerteminde Syddjurs Gladsaxe Aarhus Glostrup Stevns Helsingør Herlev Faxe Furesø Roskilde Gribskov Lyngby-Taarbæk Brøndby København Rødovre Fredensborg Solrød Dragør Rudersdal Egedal Odsherred Albertslund Tårnby Halsnæs Lejre Vallensbæk Hørsholm Gentofte Frederiksberg Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 30

66 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (10) 3 (4) 4 (34) 5 (42) 6 (12) 7 (6) 7 (56) 9 (13) 10 (11) 11 (9) 12 (2) 13 (27) 14 (8) 15 (38) 16 (30) 16 (26) 18 (5) 19 (22) 20 (18) 21 (25) 22 (32) 23 (21) 24 (20) 25 (44) 26 (29) 27 (45) 27 (33) 29 (16) 30 (67) 31 (64) 32 (55) 33 (53) 34 (43) 35 (14) 36 (69) 37 (3) 37 (35) 39 (52) 40 (60) 41 (31) 42 (46) 43 (76) 44 (77) 45 (58) 46 (28) 47 (7) 48 (17) 49 (62) 50 (59) 51 (49) 51 (15) 53 (18) 54 (69) 55 (23) 56 (57) 57 (39) 58 (72) 59 (23) 60 (51) 61 (37) 62 (50) 63 (66) 64 (35) 65 (63) 66 (61) 67 (41) 68 (85) 69 (47) 70 (40) 71 (80) 72 (93) 73 (87) 74 (71) 75 (73) 76 (79) 77 (53) 78 (82) 79 (47) 80 (83) 81 (89) 82 (75) 83 (78) 84 (86) 85 (88) 86 (68) 87 (84) 88 (65) 89 (92) 90 (95) 91 (81) 92 (94) 93 (90) 94 (74) 95 (91) 96 (96) Ikast-Brande Hedensted Rebild Sorø Langeland Herning Brønderslev Nyborg Odder Fredericia Ishøj Middelfart Billund Vejen Slagelse Esbjerg Skive Lolland Høje-Taastrup Holstebro Frederikshavn Sønderborg Varde Kolding Ballerup Mariagerfjord Herlev Tønder Jammerbugt Odense Frederikssund Aabenraa Næstved Horsens Lemvig Thisted Køge Morsø Viborg Norddjurs Nordfyn Hjørring Gladsaxe Ringsted Vejle Randers Skanderborg Greve Favrskov Struer Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Haderslev Kalundborg Holbæk Vordingborg Allerød Silkeborg Vesthimmerland Assens Hillerød Syddjurs Svendborg Faaborg-Midtfyn Aalborg Hvidovre Lyngby-Taarbæk Bornholm Glostrup Furesø Roskilde Gribskov Rødovre Aarhus Kerteminde Brøndby Faxe København Samsø Frederiksberg Gentofte Egedal Fredensborg Rudersdal Stevns Helsingør Tårnby Hørsholm Solrød Vallensbæk Albertslund Dragør Lejre Halsnæs Odsherred Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 31

67 BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER En attraktiv erhvervskommune er også åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver, som private virksomheder også kan udføre. Det gælder for eksempel at anlægge og holde grønne arealer og veje vedlige, at drive plejehjem og kantine og at gøre rent. Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Langeland er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens brug af private leverandører. Hedensted og Fredericia kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Odder, som sidste år lå nr. 1, ligger i 2017 på en 15.-plads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, ligger Fredericia på en førsteplads, når det kommer til udbudsprocessen over for private leverandører, mens Hørsholm ligger på førstepladsen ift. kommunens overholdelse af betalings frister. Odsherred, Ærø og Albertslund er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens brug af private leverandører lavest. 3,8 Kommunens udbudsproces over for private leverandører 3,6 Kommunens overholdelse af betalingsfrister 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens brug af private leverandører fra fordelt på de to indikatorer. 3,0 2,8 2, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens udbudsproces over for private leverandører. Når det kommer til kommunens overholdelse af betalingsfrister, er virksomhederne blevet mere tilfredse dog med et lille fald fra 2016 til LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 xxx Brug af 32 private leverandører 32

68 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for brug af private leverandører: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører og kommunens overholdelse af betalingsfrister. LANGELAND En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (33) 2 (5) 3 (4) 4 (18) 5 (63) 6 (7) 7 (91) 8 (68) 8 (13) 10 (29) 11 (10) 12 (51) 13 (22) 14 (42) 15 (1) 16 (36) 17 (9) 18 (2) 19 (41) 20 (73) 21 (59) 22 (15) 22 (27) 22 (25) 25 (3) 26 (19) 27 (65) 27 (6) 29 (60) 30 (24) 31 (57) 32 (52) 33 (38) 34 (66) 34 (22) 34 (39) 37 (70) 38 (19) 39 (60) 40 (14) 41 (43) 42 (85) 43 (33) 44 (25) 45 (49) 45 (43) 45 (33) 48 (28) 49 (76) 50 (88) 51 (30) 52 (55) 52 (96) 54 (58) 55 (11) 55 (52) 57 (63) 58 (85) 58 (66) 60 (31) 60 (74) 62 (80) 63 (45) 64 (37) 64 (32) 66 (21) 67 (45) 68 (56) 69 (11) 70 (7) 71 (74) 72 (82) 73 (48) 73 (77) 75 (79) 76 (68) 77 (72) 78 (94) 79 (47) 79 (40) 81 (81) 82 (93) 83 (60) 84 (82) 85 (91) 86 (16) 87 (70) 88 (87) 89 (16) 90 (50) 91 (84) 92 (90) 93 (95) 94 (88) 94 (52) 96 (77) Langeland* Hedensted Fredericia Svendborg Nyborg Ikast-Brande Vallensbæk Sorø Varde Aabenraa Greve Gladsaxe Vejen Høje-Taastrup Odder Herning Skanderborg Billund Struer Allerød Gentofte Assens Holstebro Middelfart Vordingborg Slagelse Favrskov Tønder Guldborgsund Mariagerfjord Køge Frederikshavn Sønderborg Horsens Hørsholm Vesthimmerland Norddjurs Haderslev Viborg Skive Morsø Herlev Kolding Kalundborg Fredensborg Lyngby-Taarbæk Silkeborg Brøndby Tårnby Hvidovre Ringkøbing-Skjern Faaborg-Midtfyn Thisted Esbjerg Holbæk Randers Vejle Frederikssund Kerteminde Ishøj Odense Rødovre Bornholm Frederiksberg Rudersdal Solrød Næstved Dragør* Lolland Furesø Aalborg Faxe Hjørring Lemvig Nordfyn Helsingør Ringsted Ballerup Gribskov Jammerbugt Roskilde Rebild Hillerød Egedal Aarhus Halsnæs Syddjurs Brønderslev Glostrup Samsø* Stevns Lejre København Albertslund Ærø* Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 33

69 Kommunens udbudsproces over for private leverandører Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (43) 3 (83) 4 (8) 5 (6) 6 (40) 7 (67) 8 (4) 9 (19) 9 (5) 9 (93) 12 (22) 13 (42) 14 (15) 15 (11) 15 (3) 17 (31) 18 (43) 19 (37) 20 (73) 21 (43) 22 (17) 23 (10) 24 (2) 25 (20) 26 (43) 27 (57) 28 (32) 29 (26) 30 (16) 31 (43) 32 (74) 33 (96) 34 (14) 35 (95) 36 (9) 37 (41) 38 (53) 39 (78) 40 (57) 41 (13) 42 (43) 42 (25) 42 (28) 42 (21) 42 (64) 42 (39) 42 (7) 49 (23) 50 (82) 51 (91) 52 (33) 53 (71) 54 (54) 55 (81) 56 (55) 57 (30) 58 (59) 59 (83) 60 (65) 61 (89) 62 (43) 63 (29) 64 (43) 65 (33) 66 (60) 67 (70) 68 (77) 69 (74) 70 (88) 70 (66) 72 (72) 73 (69) 74 (35) 75 (24) 76 (90) 77 (43) 78 (36) 79 (18) 80 (27) 81 (68) 81 (61) 83 (76) 84 (62) 84 (38) 86 (83) 87 (79) 88 (79) 89 (63) 90 (56) 91 (83) 92 (43) 93 (87) 94 (12) 95 (92) 96 (94) Fredericia Langeland Vallensbæk Ikast-Brande Hedensted Svendborg Sorø Billund Høje-Taastrup Morsø Nyborg Aabenraa Vejen Middelfart Haderslev Odder Varde Horsens Struer Herlev Køge Vesthimmerland Tønder Greve Herning Frederikshavn Gentofte Randers Kolding Slagelse Solrød Gladsaxe Dragør Skanderborg Allerød Holstebro Sønderborg Vejle Frederikssund Favrskov Skive Brøndby Holbæk Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Norddjurs Ringkøbing-Skjern Vordingborg Assens Hvidovre Thisted Ishøj Guldborgsund Tårnby Helsingør Odense Kalundborg Esbjerg Fredensborg Viborg Rødovre Gribskov Næstved Hjørring Silkeborg Faxe Ringsted Rebild Jammerbugt Ballerup Aalborg Nordfyn Lemvig Faaborg-Midtfyn Bornholm Aarhus Hørsholm Rudersdal Furesø Lolland Hillerød Samsø Brønderslev Frederiksberg Halsnæs Syddjurs Stevns Egedal Roskilde Kerteminde Lejre Glostrup København Ærø Albertslund Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 34

70 Kommunens overholdelse af betalingsfrister Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalings frister. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (9) 2 (27) 3 (16) 4 (10) 5 (28) 6 (28) 7 (36) 7 (6) 9 (21) 10 (14) 11 (23) 12 (46) 13 (26) 14 (59) 15 (87) 16 (42) 17 (5) 18 (40) 19 (51) 20 (69) 21 (66) 22 (49) 23 (52) 24 (32) 25 (58) 26 (10) 27 (71) 28 (1) 29 (37) 30 (32) 31 (64) 31 (43) 33 (35) 34 (13) 35 (16) 35 (24) 37 (67) 38 (3) 38 (22) 40 (31) 41 (61) 42 (62) 43 (91) 44 (39) 44 (30) 46 (70) 47 (55) 48 (12) 49 (84) 50 (92) 51 (16) 52 (56) 53 (16) 53 (62) 55 (83) 56 (60) 57 (56) 58 (25) 59 (32) 60 (82) 60 (90) 62 (44) 62 (72) 64 (77) 65 (14) 66 (37) 67 (75) 68 (94) 69 (75) 70 (86) 71 (81) 71 (68) 73 (52) 74 (49) 75 (87) 76 (65) 77 (4) 78 (79) 79 (73) 80 (7) 81 (2) 82 (80) 83 (48) 84 (47) 85 (45) 85 (96) 87 (87) 88 (7) 89 (95) 90 (85) 91 (78) 92 (16) 93 (74) 94 (93) 95 (40) 96 (52) Hørsholm Langeland Hedensted Varde Nyborg Gladsaxe Greve Svendborg Assens Fredericia Skanderborg Guldborgsund Ikast-Brande Sorø Vallensbæk Allerød Vordingborg Aabenraa Herning Kerteminde Favrskov Holstebro Viborg Mariagerfjord Gentofte Vejen Faaborg-Midtfyn Odder Silkeborg Slagelse Høje-Taastrup Struer Sønderborg Frederiksberg Fredensborg Kalundborg Norddjurs Billund Tønder Rudersdal Bornholm Frederikshavn Tårnby Middelfart Skive Køge Esbjerg Lolland Hvidovre Thisted Furesø Lyngby-Taarbæk Brøndby Rødovre Odense Vesthimmerland Næstved Ringkøbing-Skjern Ishøj Horsens Roskilde Kolding Aalborg Lemvig Holbæk Haderslev Nordfyn Faxe Egedal Herlev Frederikssund Vejle Hjørring Hillerød Ballerup Ringsted Jammerbugt Morsø Randers Halsnæs Glostrup Aarhus Syddjurs Gribskov Helsingør Rebild Brønderslev Solrød København Lejre Stevns Dragør Albertslund Ærø Samsø Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 35

71 KOMMUNENS IMAGE Et godt image er afgørende for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at kommunen forstår at sælge sig som et attraktivt sted at arbejde og drive virksomhed, så det bliver nemmere for virksomhederne at skaffe de medarbejdere, de skal bruge, og så der skabes et levende erhvervsliv i kommunen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande og Sorø er i 2017 de kommuner, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens image. Hedensted og Herning kommer ind på en delt tredjeplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunens image beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om at fastholde og tiltrække virksomheder til kommunen, mens Sorø vurderes som den bedste kommune til at fastholde og tiltrække borgere. Odsherred, Stevns og Egedal er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens image lavest. 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og virksomheder i årene fordelt på de to indikatorer. I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække både borgere og virksomheder, end de var i Også fra er tilfredsheden stigende. 2, LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 36

72 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunens image: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. IKAST-BRANDE SORØ En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 1 (7) 3 (10) 3 (3) 5 (2) 6 (16) 7 (6) 8 (3) 9 (24) 10 (5) 10 (15) 12 (62) 12 (12) 14 (8) 15 (8) 16 (30) 17 (27) 18 (24) 19 (51) 19 (39) 19 (14) 22 (18) 22 (17) 24 (20) 25 (38) 25 (34) 27 (46) 28 (27) 29 (22) 30 (10) 31 (36) 32 (88) 33 (13) 34 (29) 35 (53) 36 (53) 36 (51) 38 (44) 38 (43) 38 (18) 41 (59) 42 (61) 43 (63) 43 (32) 43 (21) 46 (34) 46 (65) 48 (56) 49 (32) 50 (91) 50 (79) 52 (41) 53 (30) 54 (87) 55 (40) 56 (70) 57 (48) 58 (44) 59 (50) 60 (74) 61 (37) 62 (41) 62 (63) 62 (76) 65 (55) 66 (72) 66 (81) 68 (75) 68 (81) 70 (49) 71 (23) 72 (71) 73 (90) 73 (77) 75 (66) 75 (59) 75 (46) 78 (80) 79 (73) 79 (78) 81 (26) 81 (86) 83 (94) 84 (83) 85 (92) 86 (84) 87 (57) 88 (85) 88 (57) 90 (69) 90 (95) 92 (68) 93 (89) 94 (67) 95 (93) 96 (96) Ikast-Brande Sorø Hedensted Herning Køge Høje-Taastrup Horsens Skanderborg Billund Middelfart Vejen Nyborg Rebild Lyngby-Taarbæk Hillerød Odder Vejle Viborg Brønderslev Jammerbugt Kolding Furesø Herlev Aalborg Fredericia Holstebro Esbjerg Favrskov Kalundborg Holbæk Frederiksberg Bornholm Greve Gladsaxe Slagelse Rødovre Solrød Allerød Mariagerfjord Vallensbæk Frederikshavn Silkeborg Guldborgsund Ishøj Aarhus Ballerup Odense Frederikssund Varde Langeland* Sønderborg Aabenraa Samsø* Lemvig Ringsted Næstved Hvidovre Nordfyn Roskilde Randers Glostrup København Ringkøbing-Skjern Ærø* Lejre Haderslev Tønder Assens Fredensborg Halsnæs Gentofte Hjørring Dragør* Helsingør Faaborg-Midtfyn Tårnby Vesthimmerland Gribskov Lolland Skive Hørsholm Vordingborg Thisted Svendborg Morsø Syddjurs Brøndby Norddjurs Rudersdal Kerteminde Struer Albertslund Faxe Egedal Stevns Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 37

73 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (11) 3 (4) 4 (6) 5 (7) 6 (3) 7 (9) 8 (2) 9 (8) 10 (26) 11 (5) 12 (17) 13 (10) 14 (14) 15 (13) 16 (16) 17 (18) 18 (12) 19 (25) 20 (72) 21 (15) 22 (47) 23 (24) 24 (46) 25 (33) 26 (22) 26 (32) 28 (42) 29 (40) 30 (19) 31 (31) 32 (21) 32 (20) 34 (48) 35 (85) 36 (26) 37 (57) 38 (39) 38 (56) 40 (41) 41 (37) 42 (69) 43 (75) 44 (67) 44 (38) 46 (91) 47 (29) 48 (50) 48 (88) 50 (81) 51 (36) 52 (34) 53 (58) 54 (45) 55 (35) 56 (60) 57 (76) 58 (66) 59 (63) 60 (49) 61 (55) 62 (68) 63 (62) 64 (53) 65 (30) 65 (59) 67 (82) 68 (61) 69 (72) 70 (42) 71 (78) 72 (51) 73 (65) 74 (64) 75 (23) 76 (93) 77 (52) 78 (42) 79 (90) 80 (92) 81 (96) 81 (54) 83 (72) 84 (80) 85 (71) 86 (70) 87 (87) 88 (84) 89 (89) 90 (77) 91 (79) 92 (86) 93 (28) 94 (95) 95 (82) 96 (94) Ikast-Brande Sorø Herning Høje-Taastrup Hedensted Køge Vejen Middelfart Skanderborg Billund Lyngby-Taarbæk Rebild Hillerød Horsens Kalundborg Herlev Fredericia Kolding Esbjerg Nyborg Greve Odder Ishøj Frederikshavn Vejle Ballerup Viborg Holstebro Slagelse Holbæk Favrskov Furesø Gladsaxe Jammerbugt Langeland Aalborg Brønderslev Frederiksberg Odense Mariagerfjord Aabenraa Sønderborg Lemvig Guldborgsund Varde Solrød Aarhus Allerød Bornholm Næstved Hvidovre Glostrup Frederikssund Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Rødovre Silkeborg Tønder Ringsted Lolland Haderslev Randers Assens Hjørring Gentofte Nordfyn Fredensborg Faaborg-Midtfyn Skive Vesthimmerland Vordingborg København Roskilde Halsnæs Hørsholm Thisted Lejre Brøndby Morsø Struer Dragør Tårnby Norddjurs Gribskov Rudersdal Albertslund Helsingør Syddjurs Svendborg Kerteminde Egedal Faxe Samsø Stevns Ærø Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 38

74 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (3) 3 (1) 4 (50) 5 (14) 5 (5) 7 (8) 7 (38) 9 (4) 10 (30) 11 (29) 12 (9) 13 (46) 14 (11) 15 (21) 16 (39) 17 (17) 18 (19) 19 (20) 19 (25) 21 (23) 22 (15) 23 (80) 24 (49) 25 (10) 26 (6) 27 (28) 28 (27) 28 (44) 30 (32) 31 (64) 32 (17) 33 (43) 34 (12) 35 (24) 36 (2) 37 (70) 38 (59) 39 (58) 40 (16) 41 (51) 42 (42) 43 (56) 43 (34) 45 (26) 46 (37) 47 (69) 48 (34) 49 (31) 50 (63) 51 (68) 52 (13) 53 (81) 54 (40) 55 (55) 56 (60) 57 (75) 58 (54) 59 (73) 60 (61) 60 (94) 60 (91) 63 (48) 64 (45) 65 (34) 66 (79) 67 (65) 68 (41) 69 (71) 70 (72) 71 (67) 72 (85) 72 (78) 74 (82) 75 (22) 75 (88) 77 (74) 78 (53) 79 (86) 80 (65) 81 (33) 82 (93) 83 (57) 84 (90) 85 (84) 86 (77) 87 (47) 88 (62) 89 (87) 90 (76) 91 (83) 92 (89) 93 (95) 94 (52) 95 (92) 96 (96) Sorø Ikast-Brande Horsens Nyborg Hedensted Køge Herning Samsø Skanderborg Høje-Taastrup Billund Rebild Brønderslev Middelfart Vejen Jammerbugt Aalborg Odder Furesø Vejle Viborg Lyngby-Taarbæk Bornholm Rødovre Hillerød Vallensbæk Holstebro Favrskov Silkeborg Frederiksberg Ærø Kolding Allerød Solrød Herlev Holbæk Esbjerg Fredericia Frederikssund Aarhus Mariagerfjord Gladsaxe Guldborgsund Roskilde Ringsted Kalundborg Slagelse Nordfyn Varde Lejre Odense Greve Sønderborg København Næstved Hvidovre Randers Aabenraa Frederikshavn Helsingør Langeland Lemvig Ballerup Ishøj Halsnæs Dragør Tårnby Glostrup Gribskov Fredensborg Svendborg Haderslev Ringkøbing-Skjern Assens Gentofte Tønder Syddjurs Vesthimmerland Hjørring Faaborg-Midtfyn Hørsholm Thisted Kerteminde Morsø Vordingborg Skive Rudersdal Albertslund Norddjurs Brøndby Faxe Stevns Struer Egedal Lolland Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 39

75 KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Gode basisydelser som børnepasning og skoler er afgørende for kommunens evne til at tiltrække og fostre kvalificerede medarbejdere. Gode pasningsmuligheder kan være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel, og en god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Samsø er igen i år den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens velfærdsservice. Ikast-Brande indtager andenpladsen, og Favrskov opnår en tredjeplads efter en fremgang på 14 pladser i forhold til HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunens velfærdsservice beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om adgang til børnepasning i kommunen, mens Samsø fastholder sidste års førsteplads på spørgsmålet om folkeskolen. Vordingborg, Lolland og Næstved er i nævnte rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens velfærdsservice lavest. 3,8 3,7 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Folkeskole 3,6 3,5 3,4 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for adgang til børnepasning og for folkeskolen i årene fordelt på de to indikatorer. 3,3 3, I 2017 er virksomhedernes tilfredshed med kommunens velfærdsservice nogenlunde på niveau med sidste år, hvilket er det højeste niveau i undersøgelsens levetid. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 40

76 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for velfærdsservice: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning og folkeskole. SAMSØ En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (4) 3 (17) 4 (85) 4 (4) 6 (7) 7 (6) 7 (77) 9 (8) 9 (31) 9 (2) 9 (26) 13 (36) 14 (17) 15 (8) 16 (34) 16 (28) 18 (64) 19 (12) 20 (54) 21 (26) 21 (80) 23 (73) 24 (57) 25 (8) 25 (50) 27 (8) 27 (61) 27 (25) 27 (22) 31 (47) 31 (50) 33 (38) 34 (44) 35 (63) 36 (24) 37 (40) 38 (30) 38 (59) 40 (52) 41 (52) 42 (79) 43 (64) 43 (37) 43 (86) 46 (55) 46 (15) 48 (40) 49 (20) 50 (59) 51 (39) 52 (66) 53 (13) 53 (43) 55 (15) 56 (42) 57 (28) 58 (74) 59 (17) 59 (57) 61 (32) 62 (35) 63 (32) 63 (70) 65 (82) 66 (46) 66 (68) 68 (20) 69 (77) 69 (62) 71 (74) 71 (45) 73 (96) 74 (66) 75 (86) 76 (22) 77 (92) 77 (72) 79 (76) 80 (93) 81 (81) 81 (70) 83 (14) 83 (90) 85 (86) 86 (89) 87 (69) 87 (49) 89 (83) 90 (3) 91 (48) 92 (94) 93 (94) 94 (84) 95 (56) 96 (91) Samsø* Ikast-Brande Favrskov Morsø Vallensbæk Hedensted Gentofte Lejre Billund Herning Odder Sorø Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Vejen Brønderslev Jammerbugt Allerød Struer Silkeborg Gladsaxe Roskilde Haderslev Gribskov Langeland* Aabenraa Furesø Rødovre Skanderborg Varde Skive Svendborg Mariagerfjord Vejle Lemvig Solrød Fredericia Sønderborg Tønder Kerteminde Viborg Middelfart Esbjerg Holstebro Stevns Guldborgsund Høje-Taastrup Slagelse Hørsholm Glostrup Rudersdal Køge Ringsted Syddjurs Kalundborg Aalborg Ringkøbing-Skjern Thisted Fredensborg Frederikshavn Nordfyn Kolding Horsens Ærø* Helsingør Assens Randers Herlev Hillerød Nyborg Holbæk Vesthimmerland Bornholm Albertslund Halsnæs Rebild Faaborg-Midtfyn Tårnby Ballerup Frederikssund Norddjurs Aarhus Ishøj Odense Odsherred Hjørring Greve Hvidovre Faxe Dragør* Brøndby Egedal København Næstved Lolland Vordingborg *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 41

77 Adgang til børnepasning Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (5) 2 (7) 3 (1) 4 (91) 5 (7) 6 (2) 7 (13) 8 (21) 8 (82) 8 (11) 11 (44) 11 (6) 11 (7) 14 (33) 15 (7) 16 (15) 17 (56) 18 (45) 19 (37) 20 (34) 21 (83) 22 (62) 23 (53) 24 (39) 25 (26) 26 (21) 27 (77) 28 (35) 29 (18) 30 (24) 31 (64) 32 (80) 33 (41) 34 (28) 35 (58) 36 (36) 37 (29) 38 (67) 39 (60) 40 (25) 41 (59) 42 (47) 43 (43) 44 (55) 45 (14) 46 (75) 47 (20) 48 (23) 49 (51) 50 (95) 51 (54) 52 (57) 53 (46) 54 (60) 54 (86) 56 (19) 57 (77) 58 (12) 59 (52) 60 (68) 61 (68) 62 (49) 63 (16) 64 (29) 65 (42) 66 (85) 67 (31) 68 (63) 68 (65) 70 (17) 71 (32) 72 (89) 73 (76) 74 (4) 75 (90) 76 (87) 77 (88) 78 (71) 79 (40) 80 (94) 81 (73) 82 (91) 82 (79) 84 (74) 85 (26) 86 (72) 87 (48) 87 (38) 89 (80) 90 (93) 91 (66) 92 (50) 93 (70) 94 (84) 95 (96) 96 (3) Ikast-Brande Sorø Samsø Morsø Billund Odder Hedensted Favrskov Lejre Vejen Frederiksberg Struer Vallensbæk Herning Gentofte Varde Rødovre Tønder Jammerbugt Brønderslev Roskilde Silkeborg Aabenraa Fredericia Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Allerød Gribskov Furesø Holstebro Haderslev Lemvig Vejle Slagelse Skive Skanderborg Solrød Svendborg Glostrup Sønderborg Viborg Guldborgsund Mariagerfjord Esbjerg Kalundborg Middelfart Langeland Ringsted Kerteminde Bornholm Assens Frederikshavn Syddjurs Albertslund Stevns Nordfyn Halsnæs Høje-Taastrup Køge Hillerød Randers Aalborg Ringkøbing-Skjern Herlev Rudersdal Ærø Vesthimmerland Holbæk Nyborg Fredensborg Horsens Faaborg-Midtfyn Thisted Ishøj Hjørring Odsherred Helsingør Norddjurs Kolding Frederikssund Ballerup Egedal Aarhus Greve Rebild Faxe Brøndby Hørsholm Næstved Odense Tårnby Lolland Hvidovre Vordingborg København Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 42

78 Folkeskole Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (17) 3 (12) 4 (6) 5 (5) 6 (7) 7 (28) 7 (2) 7 (7) 10 (13) 11 (63) 12 (79) 13 (54) 14 (23) 15 (3) 16 (20) 17 (29) 18 (18) 19 (46) 20 (78) 21 (16) 22 (35) 23 (14) 24 (32) 25 (81) 25 (37) 27 (50) 28 (41) 29 (70) 30 (9) 31 (51) 32 (55) 33 (24) 34 (47) 35 (87) 36 (49) 37 (25) 38 (38) 39 (32) 40 (19) 41 (74) 42 (62) 43 (26) 44 (47) 45 (76) 46 (67) 47 (26) 48 (81) 49 (66) 50 (21) 51 (35) 52 (69) 53 (39) 54 (42) 55 (40) 56 (30) 57 (57) 58 (53) 59 (45) 60 (10) 61 (72) 61 (75) 61 (55) 64 (22) 65 (15) 66 (43) 67 (58) 68 (59) 69 (11) 70 (68) 71 (83) 72 (80) 73 (60) 74 (32) 75 (77) 76 (4) 77 (71) 78 (61) 79 (89) 80 (44) 80 (91) 82 (84) 83 (65) 84 (90) 85 (92) 86 (86) 87 (31) 88 (52) 89 (85) 90 (73) 90 (96) 92 (93) 93 (88) 94 (64) 95 (94) 96 (95) Samsø Favrskov Lyngby-Taarbæk Gentofte Vallensbæk Ikast-Brande Herning Hørsholm Langeland Hedensted Lejre Morsø Allerød Frederiksberg Odder Billund Brønderslev Jammerbugt Sorø Haderslev Vejen Mariagerfjord Skanderborg Gladsaxe Gribskov Svendborg Silkeborg Skive Roskilde Furesø Aabenraa Kerteminde Høje-Taastrup Vejle Stevns Lemvig Struer Rudersdal Sønderborg Solrød Middelfart Rødovre Varde Viborg Esbjerg Thisted Kolding Køge Guldborgsund Fredensborg Aalborg Helsingør Ringkøbing-Skjern Fredericia Syddjurs Horsens Glostrup Slagelse Holstebro Ringsted Tønder Tårnby Ærø Kalundborg Rebild Nordfyn Nyborg Frederikshavn Herlev Randers Odense Holbæk Vesthimmerland Hvidovre Hillerød Dragør Ballerup Aarhus Frederikssund Assens Faaborg-Midtfyn Norddjurs Greve København Faxe Odsherred Ishøj Brøndby Hjørring Albertslund Halsnæs Bornholm Næstved Lolland Vordingborg Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 43

79 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN En god dialog mellem virksomheder og kommunens politikere og embedsmænd er vigtigt for virksomhederne, når de f.eks. skal planlægge fremtidige investeringer i virksomheden. Her er det vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart således, at virksomhederne har et overblik over fremtidsplanerne i kommunen og mulighed for at agere derefter. En god dialog mellem erhvervsliv og kommune kan også være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter samt finde løsninger på udfordringerne. På den måde kan det kommunale arbejde understøtte gode vilkår for erhvervslivet i kommunen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Hedensted er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med information og dialog mellem erhvervslivet og kommunen. Ikast-Brande og Sorø kommer ind på en delt andenplads. Ser man på de tre enkelte indikatorer, tager Hedensted tre førstepladser, mens Sorø tager to andenpladser og Ikast-Brande en enkelt andenplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Information og dialog med kommunen beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne 2 Virksomhedernes tilfredshed med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 3 Virksomhedernes tilfredshed med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Egedal, Odsherred og Stevns er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet information og dialog med kommunen lavest. 3,6 3,5 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd 3,3 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med information og dialog mellem erhvervslivet og kommunen fordelt på de tre indikatorer. 3,1 3, I 2017 er virksomhederne lidt mindre tilfredse med information og dialog med kommunen end i 2016, men mere tilfredse end i årene LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 44

80 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for information og dialog med kommunen: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd. HEDENSTED En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (2) 2 (5) 2 (1) 4 (3) 5 (7) 6 (49) 7 (13) 8 (29) 8 (19) 10 (10) 11 (4) 12 (28) 13 (15) 14 (9) 15 (20) 16 (26) 17 (53) 18 (22) 19 (47) 20 (40) 21 (35) 22 (37) 23 (36) 24 (16) 25 (74) 25 (10) 27 (13) 28 (24) 29 (21) 30 (12) 31 (47) 31 (52) 33 (38) 34 (31) 35 (43) 36 (22) 36 (32) 38 (26) 39 (34) 40 (60) 41 (25) 42 (49) 43 (45) 44 (66) 45 (43) 45 (71) 47 (70) 48 (42) 49 (46) 50 (17) 51 (39) 52 (89) 53 (63) 54 (65) 55 (85) 56 (18) 57 (30) 58 (7) 59 (67) 60 (55) 61 (83) 61 (62) 63 (49) 64 (86) 64 (73) 66 (58) 66 (60) 68 (56) 69 (6) 70 (59) 71 (69) 72 (79) 73 (54) 74 (88) 75 (78) 76 (75) 77 (57) 78 (87) 78 (76) 80 (84) 81 (32) 82 (71) 83 (81) 84 (68) 85 (41) 85 (64) 87 (91) 87 (92) 89 (77) 90 (80) 90 (96) 92 (90) 93 (95) 94 (81) 95 (93) 96 (93) Hedensted Ikast-Brande Sorø Odder Nyborg Langeland* Høje-Taastrup Assens Ishøj Skive Varde Struer Herning Jammerbugt Holstebro Middelfart Herlev Slagelse Vejen Næstved Frederikshavn Horsens Lemvig Brønderslev Frederikssund Kolding Billund Svendborg Ringkøbing-Skjern Skanderborg Favrskov Viborg Hjørring Silkeborg Fredericia Holbæk Vordingborg Haderslev Tønder Nordfyn Vesthimmerland Esbjerg Randers Odense Helsingør Hvidovre Rebild Mariagerfjord Morsø Furesø Vejle Allerød Guldborgsund Aabenraa Thisted Samsø* Kalundborg Greve Ballerup Norddjurs Gribskov Køge Faaborg-Midtfyn Kerteminde Sønderborg Frederiksberg Aalborg Gladsaxe Solrød Syddjurs Bornholm Glostrup Vallensbæk Faxe Fredensborg Aarhus Hillerød Ringsted Rødovre Roskilde Halsnæs Hørsholm Brøndby Lyngby-Taarbæk Lolland Ærø* Dragør* Lejre Gentofte Albertslund Tårnby Rudersdal København Stevns Odsherred Egedal *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 45

81 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (1) 3 (10) 4 (14) 5 (4) 6 (27) 7 (26) 8 (21) 9 (8) 10 (12) 11 (52) 12 (20) 13 (39) 14 (49) 15 (31) 16 (13) 17 (43) 18 (40) 19 (19) 20 (7) 21 (34) 22 (47) 23 (77) 24 (41) 25 (5) 26 (44) 27 (56) 27 (3) 29 (10) 30 (46) 31 (29) 32 (36) 33 (18) 34 (68) 35 (28) 36 (22) 37 (9) 38 (42) 39 (87) 39 (24) 41 (16) 42 (33) 43 (52) 44 (6) 45 (59) 46 (23) 46 (30) 46 (49) 49 (35) 49 (32) 51 (78) 52 (92) 53 (64) 54 (61) 55 (60) 56 (57) 56 (25) 58 (48) 58 (70) 60 (64) 61 (58) 61 (54) 61 (73) 64 (75) 65 (37) 66 (16) 67 (66) 68 (74) 69 (45) 70 (55) 71 (72) 72 (62) 73 (38) 74 (89) 75 (90) 76 (69) 77 (63) 78 (80) 79 (85) 80 (49) 81 (79) 82 (66) 82 (86) 84 (71) 85 (76) 86 (82) 87 (81) 88 (15) 89 (95) 90 (84) 91 (91) 92 (93) 93 (94) 94 (83) 95 (96) 96 (88) Hedensted Sorø Skive Ikast-Brande Odder Nyborg Langeland Ishøj Varde Jammerbugt Herlev Høje-Taastrup Assens Struer Holstebro Herning Middelfart Vejen Svendborg Brønderslev Favrskov Horsens Frederikssund Slagelse Billund Hjørring Hvidovre Solrød Skanderborg Viborg Frederikshavn Lemvig Tønder Rebild Næstved Silkeborg Furesø Vordingborg Allerød Vesthimmerland Helsingør Randers Gladsaxe Kolding Esbjerg Frederiksberg Haderslev Samsø Holbæk Ringkøbing-Skjern Thisted Kerteminde Ballerup Morsø Glostrup Fredericia Mariagerfjord Faaborg-Midtfyn Køge Nordfyn Guldborgsund Odense Aabenraa Fredensborg Vejle Greve Syddjurs Hørsholm Kalundborg Aalborg Sønderborg Brøndby Vallensbæk Gribskov Lyngby-Taarbæk Aarhus Norddjurs Faxe Bornholm Halsnæs Ringsted Hillerød Roskilde Gentofte Rødovre Albertslund Ærø Lolland København Rudersdal Lejre Dragør Tårnby Stevns Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 46

82 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (1) 3 (5) 4 (2) 5 (18) 6 (11) 7 (27) 8 (5) 9 (13) 10 (4) 11 (29) 12 (54) 13 (15) 13 (21) 15 (17) 16 (41) 17 (9) 18 (42) 19 (43) 20 (22) 21 (14) 22 (39) 23 (26) 24 (20) 25 (33) 26 (31) 26 (24) 28 (47) 29 (28) 30 (23) 31 (64) 32 (25) 33 (8) 33 (32) 33 (52) 36 (18) 37 (45) 38 (59) 39 (34) 40 (67) 41 (53) 42 (49) 43 (12) 44 (48) 45 (30) 46 (35) 47 (66) 48 (58) 49 (36) 50 (44) 51 (79) 52 (40) 53 (46) 54 (37) 55 (63) 56 (87) 57 (60) 58 (50) 59 (73) 59 (71) 61 (51) 62 (84) 62 (77) 64 (85) 65 (56) 66 (16) 67 (65) 68 (7) 69 (54) 70 (73) 71 (90) 72 (78) 73 (80) 74 (37) 75 (70) 76 (83) 77 (68) 78 (75) 78 (69) 80 (57) 81 (61) 82 (85) 83 (62) 84 (10) 85 (91) 86 (91) 86 (96) 86 (81) 89 (72) 90 (89) 91 (82) 92 (93) 93 (76) 94 (94) 95 (88) 96 (95) Hedensted Sorø Ikast-Brande Odder Struer Høje-Taastrup Assens Nyborg Jammerbugt Varde Ishøj Langeland Herning Middelfart Holstebro Næstved Holbæk Fredericia Frederikshavn Skive Kolding Herlev Brønderslev Ringkøbing-Skjern Silkeborg Lemvig Slagelse Vejen Vordingborg Horsens Frederikssund Haderslev Billund Hjørring Viborg Skanderborg Nordfyn Favrskov Vesthimmerland Odense Svendborg Mariagerfjord Greve Morsø Tønder Kalundborg Helsingør Køge Esbjerg Vejle Gribskov Randers Bornholm Norddjurs Guldborgsund Thisted Aabenraa Aalborg Rebild Sønderborg Syddjurs Faxe Hvidovre Allerød Faaborg-Midtfyn Furesø Ballerup Samsø Vallensbæk Aarhus Glostrup Kerteminde Roskilde Halsnæs Frederiksberg Rødovre Gladsaxe Fredensborg Hørsholm Hillerød Lyngby-Taarbæk Ringsted Lolland Solrød Lejre Dragør Tårnby Ærø Gentofte Rudersdal Albertslund Brøndby Stevns København Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 47

83 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (4) 3 (7) 4 (60) 5 (2) 6 (12) 7 (22) 8 (6) 9 (9) 10 (28) 11 (8) 12 (11) 13 (20) 14 (26) 15 (5) 16 (24) 17 (23) 18 (49) 19 (21) 20 (53) 21 (59) 22 (15) 23 (43) 24 (64) 25 (37) 26 (14) 27 (42) 28 (34) 29 (13) 30 (30) 30 (76) 30 (47) 33 (35) 34 (43) 35 (45) 35 (38) 37 (71) 38 (46) 39 (56) 40 (19) 41 (33) 42 (32) 43 (61) 44 (40) 45 (29) 46 (58) 47 (31) 48 (54) 49 (26) 50 (62) 51 (64) 52 (57) 53 (74) 54 (51) 55 (77) 56 (68) 57 (90) 58 (18) 58 (1) 60 (36) 61 (73) 62 (63) 63 (39) 64 (83) 65 (10) 66 (68) 67 (79) 68 (87) 69 (72) 69 (86) 71 (64) 72 (55) 73 (70) 74 (52) 75 (41) 76 (88) 77 (78) 78 (89) 78 (81) 80 (80) 81 (17) 82 (25) 83 (84) 84 (48) 85 (91) 86 (94) 87 (16) 88 (75) 89 (50) 90 (82) 91 (85) 92 (93) 93 (92) 94 (64) 95 (95) 96 (96) Hedensted Ikast-Brande Odder Langeland Sorø Høje-Taastrup Herning Nyborg Skive Assens Ishøj Slagelse Holstebro Middelfart Varde Struer Ringkøbing-Skjern Vejen Kolding Næstved Herlev Jammerbugt Lemvig Nordfyn Frederikshavn Skanderborg Horsens Fredericia Svendborg Billund Frederikssund Viborg Haderslev Favrskov Esbjerg Hjørring Odense Silkeborg Tønder Brønderslev Vordingborg Holbæk Randers Vejle Furesø Norddjurs Vesthimmerland Mariagerfjord Morsø Guldborgsund Rebild Aabenraa Hvidovre Helsingør Gribskov Ballerup Allerød Kalundborg Samsø Faaborg-Midtfyn Sønderborg Vallensbæk Hillerød Thisted Greve Aalborg Kerteminde Faxe Bornholm Ringsted Rødovre Syddjurs Frederiksberg Køge Gladsaxe Glostrup Aarhus Brøndby Roskilde Fredensborg Halsnæs Ærø Dragør Lolland Lejre Tårnby Solrød Albertslund Lyngby-Taarbæk Gentofte Stevns Rudersdal København Hørsholm Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 48

84 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR De kommunale rammevilkår er vigtige for virksomhedernes udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Derfor suppleres spørgeskemaundersøgelsen med 11 statistiske indikatorer, hvor både de faktiske værdier samt ændringen over tre år på de enkelte indikatorer indgår. Det giver i alt 22 indikatorer. Formålet med at inddrage ændringen over en treårig periode er at belønne kommunerne for at gøre en kontinuerlig indsats over tid for at forbedre de kommunale rammevilkår. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunale rammevilkår beskriver kommunens gennemsnitlige placering på 22 officielle statistiske indikatorer. 11 indikatorer udgøres af det senest tilgængelige data for følgende rammevilkår: 1 Erhvervsfrekvens 2 Konkurrenceudsættelse LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Køge er i år den kommune, som tager førstepladsen på de kommunale rammevilkår efter en fremgang på 14 pladser siden sidste år. Sidste års vinder Greve ligger i år nr. 2, og tredjepladsen indtages af Ikast-Brande, som er gået en enkelt plads frem. Guldborgsund, Norddjurs og Ærø er i nævnte rækkefølge de kommuner, som scorer lavest på de kommunale rammevilkår. 3 Skat/service-forhold 4 Kommunal udskrivningsprocent 5 Antal indpendlere 6 Grundskyldspromille 7 Dækningsafgiftspromille 8 Andel årige med en uddannelse efter grundskolen 9 Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse ) Beskæftigelse i privat sektor 1 Nystartede virksomheder pr indbyggere De resterende 11 indikatorer udgøres af ændringen i overnævnte rammevilkår over de seneste tre år med tilgængeligt data. Alle indikatorer er officielle statistiske indikatorer, som på hver sin måde beskriver erhvervsforholdene i kommunen. En kommunes samlede placering er et gennemsnit af placeringerne på alle 22 indikatorer, som alle vægter lige meget i den samlede placering i kategorien Kommunale rammevilkår. Kommunale rammevilkår udgør en tredjedel af kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 49

85 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 22 statistiske indikatorer. KØGE 1 (15) 2 (1) 3 (4) 4 (9) 5 (3) 6 (2) 7 (18) 7 (16) 9 (6) 10 (5) 11 (7) 12 (11) 13 (12) 14 (35) 14 (13) 14 (8) 17 (19) 18 (10) 19 (71) 20 (14) 21 (44) 22 (24) 23 (32) 24 (39) 25 (26) 26 (52) 27 (51) 28 (48) 29 (20) 30 (30) 31 (74) 32 (32) 33 (29) 34 (75) 35 (23) 36 (38) 37 (53) 38 (84) 39 (53) 40 (22) 41 (42) 41 (62) 43 (58) 44 (40) 45 (60) 45 (78) 47 (68) 48 (45) 49 (49) 50 (65) 51 (17) 52 (57) 53 (43) 54 (45) 55 (36) 56 (59) 57 (27) 58 (21) 59 (30) 60 (37) 61 (28) 62 (50) 63 (87) 64 (62) 65 (69) 65 (24) 67 (60) 68 (56) 69 (41) 70 (70) 71 (47) 72 (34) 73 (66) 74 (76) 75 (67) 76 (86) 77 (82) 78 (79) 78 (80) 80 (83) 81 (64) 82 (72) 83 (55) 84 (81) 85 (77) 86 (94) 87 (85) 88 (90) 89 (93) 90 (73) 91 (88) 92 (88) 93 (91) 94 (91) 95 (95) 96 (96) Køge Greve Ikast-Brande Høje-Taastrup Skanderborg Allerød Stevns Tårnby Billund Solrød Middelfart Hedensted Gladsaxe Glostrup Herning Rebild Frederiksberg Rudersdal Horsens Vejen Vejle Silkeborg Kolding Favrskov Hørsholm Ishøj Brøndby Gentofte Gribskov Herlev Halsnæs Dragør Frederikssund Morsø Rødovre Ballerup Roskilde Brønderslev Hvidovre Hillerød Holstebro Skive Lemvig Lyngby-Taarbæk Egedal Lejre Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Faxe Aarhus Thisted Ringsted Vesthimmerland Esbjerg Varde Ringkøbing-Skjern Aabenraa Furesø Nordfyn Jammerbugt Fredensborg Tønder Kerteminde Slagelse Albertslund Vallensbæk Samsø Viborg Odder Aalborg Fredericia Holbæk Sorø Nyborg København Mariagerfjord Haderslev Randers Syddjurs Helsingør Assens Kalundborg Odense Næstved Svendborg Sønderborg Odsherred Bornholm Vordingborg Struer Hjørring Langeland Lolland Ærø Norddjurs Guldborgsund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 50

86 Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens for årige 2015 (pct.). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft i kommunen. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (7) 7 (9) 7 (10) 9 (10) 9 (8) 11 (6) 12 (13) 12 (14) 14 (10) 15 (15) 16 (17) 17 (16) 18 (19) 19 (20) 20 (18) 20 (21) 22 (26) 23 (22) 23 (22) 25 (22) 25 (22) 25 (27) 28 (28) 29 (28) 30 (35) 30 (34) 32 (32) 32 (28) 34 (32) 34 (35) 34 (28) 37 (39) 37 (35) 39 (40) 39 (44) 41 (42) 41 (41) 43 (44) 44 (46) 44 (35) 44 (47) 47 (48) 47 (42) 49 (50) 50 (48) 51 (52) 52 (52) 53 (62) 53 (56) 55 (52) 56 (51) 56 (58) 58 (56) 58 (52) 60 (58) 61 (58) 61 (61) 63 (72) 64 (70) 64 (64) 66 (63) 66 (67) 66 (69) 69 (67) 70 (77) 71 (75) 72 (65) 72 (72) 74 (72) 75 (70) 75 (65) 77 (75) 77 (77) 79 (79) 80 (80) 81 (82) 82 (80) 83 (84) 84 (82) 85 (86) 86 (88) 87 (85) 88 (89) 89 (89) 90 (87) 91 (92) 91 (91) 93 (93) 94 (95) 95 (94) 96 (96) Egedal Allerød Vallensbæk Dragør Solrød Rebild Hedensted Lejre Hillerød Skanderborg Favrskov Greve Tårnby Furesø Frederikssund Hørsholm Rudersdal Glostrup Gribskov Billund Varde Køge Silkeborg Vejen Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Rødovre Herlev Holstebro Roskilde Vejle Frederiksberg Gentofte Fredensborg Ringsted Stevns Gladsaxe Ikast-Brande Faxe Hvidovre Herning Lemvig Høje-Taastrup Kolding Odder Viborg Helsingør Middelfart Halsnæs Sorø Ballerup Vesthimmerland Mariagerfjord Syddjurs Holbæk Brønderslev Skive Horsens Nordfyn Jammerbugt Assens Næstved Samsø Esbjerg Thisted Hjørring København Randers Faaborg-Midtfyn Ishøj Aabenraa Frederikshavn Kerteminde Tønder Fredericia Struer Haderslev Slagelse Morsø Albertslund Aalborg Sønderborg Kalundborg Norddjurs Brøndby Odsherred Bornholm Aarhus Nyborg Svendborg Guldborgsund Vordingborg Odense Ærø Langeland Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 51

87 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2012 til 2015 (procentpoint). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommunerne på 25.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (8) 3 (6) 4 (8) 4 (3) 6 (18) 6 (11) 6 (39) 6 (39) 6 (18) 11 (48) 11 (6) 11 (11) 14 (29) 14 (11) 14 (39) 14 (65) 14 (53) 19 (29) 19 (1) 19 (39) 19 (18) 19 (18) 19 (74) 25 (18) 25 (37) 25 (11) 25 (39) 25 (18) 25 (8) 25 (60) 25 (18) 25 (48) 25 (39) 35 (5) 35 (65) 35 (18) 35 (80) 35 (11) 35 (65) 35 (65) 42 (29) 42 (53) 42 (11) 42 (89) 42 (29) 42 (11) 42 (18) 42 (29) 42 (65) 51 (18) 51 (76) 51 (76) 51 (60) 51 (80) 51 (29) 51 (48) 51 (53) 51 (60) 51 (39) 51 (74) 62 (65) 62 (29) 62 (29) 62 (53) 62 (53) 62 (80) 62 (89) 69 (18) 69 (39) 69 (80) 69 (60) 73 (65) 73 (92) 73 (92) 76 (2) 76 (48) 76 (80) 76 (80) 80 (92) 80 (53) 80 (76) 80 (65) 80 (53) 85 (37) 85 (65) 85 (92) 88 (60) 88 (76) 88 (39) 91 (80) 91 (91) 93 (80) 93 (80) 95 (48) 96 (96) Samsø Albertslund Rødovre Morsø Odsherred Ballerup Esbjerg Køge Ringsted Sorø Hvidovre Ishøj Aarhus Greve Helsingør Horsens Randers Roskilde Faxe Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Halsnæs Høje-Taastrup Lejre Allerød Fredensborg Gladsaxe Hedensted Herning Rebild Skive Tårnby Vejle Aabenraa Bornholm Gribskov Herlev Lemvig Rudersdal Syddjurs Vesthimmerland Fredericia Holstebro Hørsholm Kerteminde København Lyngby-Taarbæk Middelfart Silkeborg Thisted Egedal Glostrup Guldborgsund Holbæk Mariagerfjord Skanderborg Solrød Sønderborg Tønder Vejen Aalborg Brøndby Favrskov Furesø Kolding Odder Ringkøbing-Skjern Slagelse Billund Hillerød Kalundborg Nordfyn Ikast-Brande Nyborg Viborg Dragør Frederikssund Norddjurs Odense Assens Frederikshavn Haderslev Lolland Stevns Langeland Næstved Varde Svendborg Vordingborg Ærø Brønderslev Gentofte Hjørring Jammerbugt Vallensbæk Struer -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 52

88 Konkurrenceudsættelse Indikator for konkurrenceudsættelse 2016 (pct.). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på opgaverne. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. 1 (1) 2 (2) 3 (5) 4 (6) 5 (4) 5 (3) 5 (10) 8 (11) 9 (8) 10 (9) 11 (12) 11 (6) 13 (17) 14 (37) 14 (15) 16 (19) 17 (72) 18 (12) 18 (38) 20 (24) 21 (62) 21 (22) 21 (26) 21 (16) 25 (36) 26 (12) 27 (31) 28 (57) 29 (66) 30 (21) 31 (22) 32 (46) 32 (29) 34 (28) 34 (43) 34 (19) 37 (24) 37 (64) 39 (44) 39 (83) 41 (54) 41 (47) 41 (31) 44 (35) 45 (52) 45 (40) 47 (47) 47 (31) 49 (90) 49 (51) 51 (40) 52 (18) 52 (52) 52 (38) 55 (70) 55 (44) 55 (57) 55 (26) 59 (57) 60 (47) 61 (54) 62 (54) 63 (67) 63 (64) 63 (31) 66 (76) 67 (94) 68 (61) 68 (67) 70 (62) 71 (87) 72 (67) 73 (29) 74 (40) 75 (57) 75 (74) 75 (76) 78 (93) 78 (74) 80 (71) 81 (78) 81 (86) 83 (73) 84 (83) 84 (79) 84 (47) 87 (80) 88 (81) 89 (92) 90 (83) 91 (81) 92 (88) 93 (88) 94 (91) 95 (95) 96 (96) Gribskov Jammerbugt Hørsholm Odsherred Greve Solrød Vesthimmerland Holbæk Allerød Ringsted Frederikssund Hillerød Stevns Herlev Køge Vordingborg Brønderslev Holstebro Slagelse Halsnæs Egedal Fredensborg Gentofte Odder Frederiksberg Guldborgsund Silkeborg Aalborg Vejle Odense Middelfart Høje-Taastrup Ikast-Brande Furesø Kolding Varde Morsø Sorø Favrskov Skanderborg Næstved Thisted Viborg Kalundborg Assens Lolland Faaborg-Midtfyn Vejen Glostrup Herning Aabenraa Albertslund Gladsaxe Rødovre Billund Faxe Hjørring Ishøj Rudersdal Nordfyn Esbjerg Struer Bornholm Lejre Syddjurs Horsens Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Roskilde Brøndby Mariagerfjord Hedensted Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Ballerup Haderslev Helsingør Tønder Aarhus København Fredericia Svendborg Dragør Kerteminde Randers Samsø Norddjurs Lemvig Sønderborg Rebild Langeland Nyborg Skive Hvidovre Tårnby Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 53

89 Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2013 til 2016 (procentpoint). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommunen på 75.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (73) 3 (90) 4 (1) 5 (15) 6 (32) 7 (40) 8 (6) 9 (9) 9 (2) 11 (8) 12 (10) 13 (20) 14 (26) 15 (7) 16 (53) 17 (12) 17 (59) 19 (46) 19 (5) 21 (13) 21 (46) 23 (18) 24 (13) 25 (40) 25 (15) 27 (24) 28 (22) 29 (79) 30 (32) 31 (20) 31 (77) 33 (53) 33 (38) 35 (87) 36 (58) 37 (4) 37 (10) 37 (73) 40 (32) 40 (40) 40 (50) 40 (32) 44 (28) 44 (37) 44 (18) 47 (77) 47 (56) 49 (88) 49 (73) 49 (25) 52 (36) 53 (83) 53 (67) 53 (84) 53 (63) 57 (28) 57 (69) 59 (69) 59 (50) 59 (26) 62 (73) 62 (38) 62 (17) 65 (65) 66 (50) 67 (67) 67 (45) 67 (46) 70 (84) 71 (60) 71 (71) 73 (90) 74 (40) 75 (53) 76 (40) 76 (60) 78 (79) 78 (88) 80 (22) 80 (93) 82 (65) 82 (30) 82 (94) 82 (30) 86 (71) 86 (95) 88 (56) 88 (63) 90 (46) 91 (81) 92 (62) 93 (92) 94 (82) 95 (84) 96 (96) Gribskov Halsnæs Brønderslev Greve Skanderborg Frederikshavn Herlev Allerød Nordfyn Rødovre Middelfart Odsherred Tønder Egedal Ikast-Brande Glostrup Hjørring Vordingborg Mariagerfjord Ringsted Frederikssund Høje-Taastrup Hørsholm Jammerbugt Bornholm Slagelse Næstved Aabenraa Assens Lolland Fredericia Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Thisted Helsingør Stevns Guldborgsund Hillerød Aalborg Faxe Ringkøbing-Skjern Sorø Vesthimmerland Kalundborg Solrød Viborg Furesø Kerteminde Billund Kolding Køge Gentofte Fredensborg Haderslev Horsens Svendborg Odder Tårnby Gladsaxe Holbæk Norddjurs Favrskov Rudersdal Varde Brøndby Dragør Nyborg Odense Silkeborg Ærø Herning Skive Lemvig Rebild Vejen Albertslund Hvidovre Sønderborg Aarhus Vallensbæk Vejle Ballerup Esbjerg Langeland Struer Hedensted Lejre Morsø Syddjurs Ishøj Roskilde Holstebro Randers Lyngby-Taarbæk Samsø København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 54

90 Skat/service-forhold Skat/service-forhold 2017 (gns. 1,00). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. 1 (1) 1 (3) 1 (3) 4 (1) 4 (7) 6 (10) 6 (5) 6 (5) 9 (10) 9 (10) 9 (8) 9 (10) 9 (8) 14 (10) 14 (18) 14 (18) 14 (10) 18 (10) 18 (18) 18 (23) 18 (31) 18 (18) 18 (23) 24 (31) 24 (62) 24 (23) 24 (48) 24 (23) 24 (31) 30 (31) 30 (23) 30 (10) 30 (48) 30 (31) 30 (31) 30 (18) 30 (23) 30 (23) 30 (23) 30 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (48) 53 (62) 53 (48) 53 (89) 53 (62) 53 (62) 53 (48) 53 (62) 53 (48) 53 (78) 53 (31) 53 (78) 53 (48) 53 (48) 53 (78) 53 (48) 53 (62) 53 (62) 53 (62) 53 (62) 72 (48) 72 (62) 72 (62) 72 (31) 72 (31) 72 (78) 72 (78) 72 (62) 72 (62) 72 (62) 72 (62) 72 (78) 72 (78) 72 (78) 72 (78) 72 (62) 88 (78) 88 (78) 90 (93) 90 (93) 90 (89) 90 (93) 90 (89) 90 (89) 96 (93) Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Allerød Glostrup Billund Furesø Hørsholm Ballerup Brøndby Greve Ikast-Brande Solrød Dragør Gladsaxe Herlev Roskilde Hillerød Høje-Taastrup Køge Morsø Skanderborg Aarhus Albertslund Frederiksberg Frederikssund Hvidovre Slagelse Tårnby Egedal Fredensborg Gribskov Halsnæs Herning Kolding Odder Odense Skive Stevns Aabenraa Helsingør Holstebro Ishøj Jammerbugt Lejre Rebild Ringkøbing-Skjern Rødovre Thisted Tønder Vejen Aalborg Brønderslev Esbjerg Faxe Fredericia Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Hedensted Hjørring Horsens Kalundborg København Lemvig Middelfart Norddjurs Nyborg Struer Vallensbæk Vejle Viborg Assens Bornholm Favrskov Kerteminde Langeland Lolland Mariagerfjord Nordfyn Næstved Odsherred Randers Silkeborg Svendborg Syddjurs Sønderborg Varde Haderslev Holbæk Ringsted Samsø Sorø Vesthimmerland Vordingborg Ærø Guldborgsund 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 55

91 Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Ændring i skat/service-forhold fra 2014 til 2017 (procentpoint). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommunerne på 42.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (3) 2 (3) 4 (67) 4 (67) 4 (15) 4 (26) 4 (15) 4 (26) 4 (1) 4 (2) 4 (15) 4 (67) 14 (26) 14 (50) 14 (26) 14 (15) 14 (26) 14 (50) 14 (26) 14 (26) 14 (67) 14 (50) 14 (3) 14 (67) 14 (26) 14 (3) 14 (67) 14 (3) 14 (50) 14 (26) 14 (15) 14 (15) 14 (26) 14 (26) 14 (3) 14 (3) 14 (67) 14 (26) 14 (3) 14 (88) 42 (67) 42 (26) 42 (26) 42 (3) 42 (67) 42 (67) 42 (26) 42 (3) 42 (26) 42 (15) 42 (50) 42 (67) 42 (50) 42 (50) 42 (50) 42 (26) 42 (67) 59 (88) 59 (15) 59 (50) 59 (50) 59 (50) 59 (50) 59 (3) 59 (67) 59 (26) 59 (88) 59 (88) 59 (26) 59 (50) 59 (15) 59 (26) 59 (26) 59 (26) 59 (67) 59 (67) 59 (15) 79 (26) 79 (50) 79 (93) 79 (15) 79 (93) 79 (67) 79 (50) 79 (67) 79 (26) 79 (67) 79 (96) 79 (67) 79 (50) 92 (67) 92 (93) 92 (67) 95 (88) 96 (50) Billund Faxe Aabenraa Frederiksberg Glostrup Haderslev Halsnæs Ikast-Brande Morsø Rebild Skive Slagelse Sønderborg Ballerup Brøndby Brønderslev Favrskov Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Herning Holstebro Horsens Hvidovre Jammerbugt Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Norddjurs Nyborg Roskilde Silkeborg Skanderborg Solrød Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Viborg Ærø Aarhus Frederikshavn Frederikssund Hedensted Kerteminde Kolding Køge Næstved Odder Odense Ringkøbing-Skjern Ringsted Rudersdal Rødovre Stevns Vejen Vesthimmerland Aalborg Albertslund Assens Dragør Egedal Fredensborg Fredericia Gribskov Helsingør Hillerød Høje-Taastrup København Lemvig Lolland Nordfyn Odsherred Randers Sorø Varde Vejle Vordingborg Allerød Bornholm Esbjerg Furesø Gentofte Greve Hjørring Ishøj Kalundborg Lejre Samsø Struer Vallensbæk Guldborgsund Herlev Holbæk Hørsholm Langeland -0,05-0,04-0,03-0,02-0,01 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 56

92 Kommunal udskrivningsprocent Kommunal udskrivningsprocent Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Lave skatter tilskynder til en øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. 1 (1) 2 (2) 2 (2) 4 (5) 5 (4) 6 (6) 7 (7) 8 (7) 8 (7) 10 (11) 10 (10) 12 (11) 13 (13) 13 (15) 15 (14) 16 (18) 16 (17) 18 (18) 18 (18) 18 (18) 21 (22) 21 (22) 23 (24) 23 (24) 25 (26) 25 (26) 25 (26) 25 (26) 25 (15) 25 (26) 25 (26) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 43 (44) 43 (44) 43 (44) 43 (44) 47 (48) 47 (48) 47 (48) 47 (48) 51 (52) 51 (52) 51 (52) 51 (32) 51 (52) 51 (52) 51 (52) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 72 (72) 72 (72) 74 (74) 74 (74) 74 (74) 77 (77) 77 (77) 79 (79) 79 (79) 79 (79) 79 (79) 83 (83) 83 (83) 83 (83) 86 (86) 86 (86) 88 (88) 88 (88) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 94 (94) 96 (96) Rudersdal Frederiksberg Gentofte Tårnby Hørsholm Vejle Glostrup Herlev Lyngby-Taarbæk Gladsaxe København Greve Allerød Brøndby Aarhus Høje-Taastrup Solrød Billund Gribskov Slagelse Dragør Furesø Herning Køge Ishøj Kalundborg Kolding Næstved Odense Ringkøbing-Skjern Stevns Holbæk Ikast-Brande Odder Vallensbæk Varde Horsens Lejre Lemvig Roskilde Vejen Vordingborg Fredensborg Holstebro Struer Tønder Frederikssund Hedensted Helsingør Aalborg Ballerup Fredericia Hvidovre Rebild Silkeborg Skive Thisted Albertslund Esbjerg Hillerød Norddjurs Randers Aabenraa Egedal Favrskov Halsnæs Jammerbugt Rødovre Skanderborg Sønderborg Viborg Middelfart Morsø Hjørring Mariagerfjord Syddjurs Nordfyn Samsø Assens Faxe Faaborg-Midtfyn Ærø Bornholm Frederikshavn Kerteminde Guldborgsund Haderslev Nyborg Sorø Odsherred Ringsted Svendborg Brønderslev Lolland Vesthimmerland Langeland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 57

93 Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2014 til 2017 (procentpoint). Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Kommunerne på 11.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 2 (4) 3 (4) 4 (17) 4 (4) 4 (4) 7 (17) 7 (4) 7 (12) 7 (12) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (86) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (17) 11 (2) 11 (96) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (2) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (91) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (91) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 85 (83) 85 (83) 85 (83) 88 (86) 88 (86) 88 (86) 91 (17) 91 (90) 93 (91) 93 (91) 93 (91) 93 (17) Billund Tårnby Glostrup Brøndby Gladsaxe Haderslev Høje-Taastrup Lejre Nordfyn Viborg Allerød Assens Ballerup Bornholm Brønderslev Dragør Egedal Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Greve Gribskov Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lemvig Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Nyborg Næstved Odder Odsherred Randers Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Svendborg Sønderborg Thisted Tønder Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Vordingborg Ærø Aalborg Aarhus Esbjerg Syddjurs Aabenraa Hjørring Lolland Ringkøbing-Skjern Rebild Struer Albertslund Guldborgsund Norddjurs Odense -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 58

94 Indpendling Andel indpendlere i kommunen 2015 (pct.). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække medarbejdere fra andre kommuner. Samtidig kan en stor indpendling indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (3) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (12) 13 (14) 14 (13) 15 (15) 16 (16) 17 (17) 18 (18) 19 (21) 20 (19) 21 (20) 22 (22) 23 (24) 24 (23) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (28) 29 (29) 30 (32) 31 (31) 32 (34) 33 (33) 34 (30) 35 (35) 36 (37) 37 (36) 38 (38) 39 (40) 40 (39) 41 (41) 42 (43) 43 (42) 44 (44) 45 (45) 46 (47) 47 (46) 48 (48) 49 (49) 50 (53) 51 (51) 52 (50) 53 (52) 54 (54) 55 (55) 56 (59) 57 (57) 58 (60) 59 (58) 60 (62) 61 (56) 62 (64) 63 (61) 64 (66) 65 (65) 66 (63) 67 (67) 68 (68) 69 (70) 70 (71) 71 (69) 72 (72) 73 (73) 74 (74) 75 (75) 76 (76) 77 (78) 78 (77) 79 (79) 80 (82) 81 (80) 82 (83) 83 (81) 84 (84) 85 (85) 86 (87) 87 (88) 88 (86) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Glostrup Albertslund Ballerup Brøndby Herlev Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Hvidovre Vallensbæk Allerød Frederiksberg Gentofte Rødovre Tårnby Ishøj Rudersdal Hørsholm Greve Hillerød Furesø Solrød Roskilde Fredensborg Egedal Ringsted Køge Dragør Lejre Sorø Ikast-Brande Billund Skanderborg København Favrskov Kerteminde Fredericia Rebild Middelfart Frederikssund Hedensted Kolding Faxe Brønderslev Vejle Vejen Struer Faaborg-Midtfyn Horsens Mariagerfjord Holbæk Nyborg Helsingør Assens Holstebro Herning Odense Nordfyn Syddjurs Odder Stevns Slagelse Aarhus Gribskov Haderslev Viborg Aabenraa Jammerbugt Vesthimmerland Silkeborg Kalundborg Næstved Varde Vordingborg Randers Aalborg Esbjerg Skive Svendborg Ringkøbing-Skjern Odsherred Morsø Halsnæs Norddjurs Frederikshavn Langeland Hjørring Lemvig Tønder Lolland Guldborgsund Thisted Sønderborg Samsø Ærø Bornholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 59

95 Ændring i indpendling over de sidste tre år Ændring i indpendlere til kommunen fra 2012 til 2015 (procentpoint). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. 1 (2) 2 (12) 3 (61) 4 (3) 5 (18) 6 (1) 7 (13) 8 (16) 9 (10) 10 (35) 11 (8) 12 (58) 13 (5) 14 (21) 15 (55) 16 (6) 17 (20) 18 (15) 19 (14) 20 (22) 21 (9) 22 (32) 23 (30) 24 (19) 25 (25) 26 (34) 27 (11) 28 (45) 29 (29) 30 (40) 31 (23) 32 (63) 33 (37) 34 (53) 35 (28) 36 (78) 37 (38) 38 (60) 39 (43) 40 (7) 41 (27) 42 (57) 42 (46) 44 (36) 45 (39) 46 (67) 47 (52) 48 (85) 49 (87) 50 (64) 51 (24) 52 (72) 53 (44) 54 (48) 55 (41) 56 (47) 57 (76) 58 (62) 59 (31) 60 (59) 60 (42) 62 (70) 63 (68) 64 (50) 65 (74) 66 (65) 67 (80) 68 (26) 69 (4) 70 (54) 71 (81) 72 (82) 73 (56) 74 (66) 75 (17) 76 (71) 77 (49) 78 (89) 79 (73) 80 (84) 81 (95) 82 (92) 83 (91) 84 (86) 85 (69) 86 (77) 87 (33) 88 (51) 89 (88) 90 (94) 91 (79) 92 (90) 93 (75) 94 (83) 95 (96) 96 (93) Dragør Middelfart Kerteminde Vejen Ikast-Brande Jammerbugt Høje-Taastrup Slagelse Aabenraa Langeland Haderslev Rebild Greve Billund Mariagerfjord Stevns Varde Faaborg-Midtfyn Skanderborg Silkeborg Nordfyn Brønderslev Hedensted Esbjerg Vejle Holbæk Frederikssund Ringkøbing-Skjern Svendborg Faxe Vallensbæk Samsø Hvidovre Gribskov Hillerød Favrskov Sorø Morsø Kolding Gladsaxe Odder Ringsted Vesthimmerland Herning Syddjurs Ballerup Lolland Ishøj Gentofte Køge Albertslund Helsingør Lemvig Holstebro Assens Roskilde Egedal Aalborg Fredensborg Furesø Kalundborg Hjørring Odense Skive Herlev Aarhus Tårnby Struer Nyborg Frederiksberg Horsens Næstved Glostrup Randers Fredericia Rudersdal Solrød Bornholm Viborg Brøndby Halsnæs Guldborgsund Norddjurs Lyngby-Taarbæk Sønderborg Tønder Thisted Odsherred Frederikshavn Hørsholm Lejre Vordingborg Allerød Rødovre København Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 60

96 Grundskyldspromille Grundskyldspromille Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (13) 13 (12) 14 (14) 15 (15) 16 (19) 17 (16) 18 (17) 19 (18) 20 (20) 21 (21) 22 (22) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (28) 29 (29) 29 (29) 31 (31) 32 (32) 33 (33) 34 (34) 35 (35) 36 (36) 37 (37) 38 (38) 39 (39) 40 (40) 41 (41) 42 (42) 43 (43) 44 (44) 45 (45) 46 (46) 47 (47) 48 (56) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 54 (53) 55 (54) 56 (55) 57 (57) 58 (58) 59 (59) 60 (60) 61 (61) 62 (62) 63 (63) 64 (64) 65 (65) 66 (66) 67 (67) 68 (70) 69 (68) 70 (69) 71 (71) 72 (72) 73 (73) 74 (74) 75 (75) 76 (76) 77 (77) 78 (78) 79 (79) 80 (80) 81 (81) 82 (82) 83 (83) 84 (84) 85 (85) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) Gentofte Greve Hedensted Aabenraa Ikast-Brande Vejen Billund Brøndby Herning Hillerød Skive Solrød Køge Tønder Middelfart Lyngby-Taarbæk Furesø Stevns Odense Hørsholm Assens Horsens Allerød Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Struer Rudersdal Gladsaxe Favrskov Svendborg Holbæk Viborg Thisted Egedal Tårnby Holstebro Herlev Roskilde Haderslev Vallensbæk Langeland Aarhus Høje-Taastrup Fredensborg Skanderborg Morsø Ringsted Frederiksberg Faxe Glostrup Ishøj Kolding Næstved Dragør Esbjerg Slagelse Sorø Fredericia Rebild Aalborg Sønderborg Vejle Nyborg Randers Lemvig Lejre Silkeborg Helsingør Mariagerfjord Ballerup Gribskov Hvidovre Frederikshavn Nordfyn Ærø Kerteminde Odder Samsø Rødovre Ringkøbing-Skjern Brønderslev Varde Vordingborg Guldborgsund Frederikssund Jammerbugt Lolland Bornholm Syddjurs Albertslund Halsnæs Hjørring Kalundborg København Norddjurs Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 61

97 Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Ændring i grundskyldspromille fra 2014 til 2017 (promillepoint). Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. Kommunerne på 14.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (17) 2 (4) 3 (5) 4 (3) 5 (9) 6 (6) 7 (9) 8 (11) 9 (7) 10 (12) 11 (2) 11 (13) 13 (8) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (14) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (1) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (15) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (16) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (96) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 93 (92) 94 (93) 95 (94) 96 (95) Aabenraa Helsingør Frederiksberg Nordfyn Lyngby-Taarbæk Faxe Favrskov Viborg Greve Dragør Hvidovre Slagelse Solrød Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Egedal Esbjerg Fredensborg Fredericia Frederikshavn Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Haderslev Halsnæs Hedensted Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Vordingborg Ærø Aalborg Aarhus Guldborgsund Hjørring Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern -3,5-3,0-2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 62

98 Dækningsafgiftspromille Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på førstepladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. En høj dækningsafgift svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (56) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (58) 1 (1) 1 (1) 1 (64) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (57) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 60 (64) 60 (60) 62 (59) 63 (64) 64 (62) 65 (61) 66 (62) 67 (64) 68 (68) 69 (69) 70 (71) 71 (70) 72 (72) 73 (75) 74 (73) 75 (76) 75 (79) 77 (74) 78 (76) 78 (81) 78 (76) 81 (82) 81 (80) 83 (83) 84 (84) 85 (84) 86 (86) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Herning Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Næstved Odense Kerteminde Ringsted Greve Vejle Randers Frederiksberg Egedal Aalborg Kolding Aarhus Furesø Fredericia Helsingør Fredensborg Høje-Taastrup Roskilde Allerød Dragør Ishøj Gladsaxe Hillerød Brøndby Vallensbæk København Glostrup Albertslund Ballerup Gentofte Herlev Hvidovre Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 63

99 Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2014 til 2017 (promillepoint). Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på 29.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (15) 2 (1) 3 (3) 4 (2) 5 (4) 6 (5) 7 (6) 8 (7) 9 (9) 10 (9) 11 (22) 12 (13) 13 (23) 13 (31) 13 (31) 16 (16) 17 (14) 18 (23) 18 (9) 18 (23) 18 (19) 18 (18) 23 (17) 24 (8) 25 (27) 26 (28) 26 (28) 28 (30) 29 (31) 29 (19) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (9) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (19) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (23) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) Kalundborg Halsnæs Ringsted Frederikssund Horsens Nyborg Vejle Kolding Silkeborg Furesø Høje-Taastrup Middelfart Fredensborg Fredericia Næstved Sorø Sønderborg Dragør Frederiksberg Greve Ishøj Odense Roskilde Helsingør Gladsaxe Brøndby Vallensbæk Glostrup Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Gentofte Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Hvidovre Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kerteminde København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Morsø Norddjurs Nordfyn Odder Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Samsø Skanderborg Skive Slagelse Solrød Stevns Struer Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 64

100 Uddannelsesniveau Andel årige med en uddannelse efter grundskolen i 2016 (pct.). En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (3) 4 (3) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 10 (12) 12 (11) 13 (13) 13 (15) 15 (13) 16 (16) 17 (18) 18 (17) 19 (19) 20 (20) 21 (22) 22 (21) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (25) 26 (28) 26 (27) 29 (32) 30 (28) 31 (30) 31 (30) 33 (33) 34 (34) 35 (35) 36 (37) 37 (37) 38 (35) 39 (39) 40 (41) 40 (42) 40 (42) 43 (44) 43 (45) 43 (39) 46 (45) 47 (47) 48 (48) 49 (49) 50 (49) 50 (49) 50 (52) 53 (54) 53 (53) 55 (57) 56 (54) 56 (59) 56 (54) 59 (58) 60 (60) 61 (62) 62 (62) 62 (60) 64 (67) 64 (65) 66 (64) 66 (65) 68 (67) 69 (72) 69 (72) 69 (67) 69 (70) 73 (74) 73 (71) 75 (76) 76 (75) 77 (79) 77 (77) 79 (84) 80 (77) 80 (86) 80 (80) 80 (82) 84 (80) 84 (82) 86 (87) 87 (85) 87 (87) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 93 (93) 95 (93) 96 (96) Gentofte Rudersdal Hørsholm Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Dragør Aarhus Egedal København Hillerød Roskilde Skanderborg Solrød Lejre Gladsaxe Vallensbæk Odder Fredensborg Favrskov Greve Silkeborg Aalborg Odense Frederikssund Rebild Syddjurs Ærø Svendborg Gribskov Helsingør Viborg Vejle Middelfart Kolding Herlev Sønderborg Ballerup Holstebro Køge Tårnby Glostrup Hvidovre Rødovre Horsens Herning Samsø Randers Esbjerg Faaborg-Midtfyn Sorø Brønderslev Ringsted Ringkøbing-Skjern Holbæk Kerteminde Næstved Varde Hedensted Hjørring Halsnæs Aabenraa Lemvig Stevns Haderslev Nyborg Assens Frederikshavn Høje-Taastrup Mariagerfjord Skive Nordfyn Vejen Faxe Fredericia Jammerbugt Thisted Ikast-Brande Billund Bornholm Guldborgsund Norddjurs Slagelse Tønder Vesthimmerland Albertslund Vordingborg Struer Kalundborg Odsherred Brøndby Ishøj Langeland Morsø Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 65

101 Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2013 til 2016 (procentpoint). 1 (4) 1 (9) 1 (9) 1 (4) 5 (17) 5 (58) 5 (4) 5 (8) 5 (2) 5 (9) 11 (1) 11 (4) 11 (2) 11 (9) 15 (31) 15 (24) 15 (9) 15 (31) 15 (31) 15 (9) 15 (17) 15 (72) 23 (24) 23 (9) 23 (24) 23 (24) 23 (24) 28 (17) 28 (31) 28 (17) 28 (46) 28 (9) 28 (17) 28 (46) 28 (58) 28 (46) 28 (31) 38 (17) 38 (40) 38 (31) 38 (46) 38 (46) 38 (40) 38 (24) 38 (31) 38 (66) 47 (66) 47 (17) 47 (66) 47 (46) 47 (46) 47 (46) 47 (31) 47 (24) 47 (80) 56 (46) 56 (31) 56 (66) 56 (40) 56 (58) 56 (58) 56 (46) 63 (93) 63 (58) 63 (40) 63 (72) 63 (72) 63 (40) 63 (66) 63 (85) 63 (72) 63 (46) 63 (58) 74 (80) 74 (80) 74 (72) 74 (72) 78 (89) 78 (72) 78 (85) 78 (46) 78 (66) 78 (40) 84 (91) 84 (58) 84 (80) 84 (80) 84 (58) 89 (89) 89 (72) 89 (93) 92 (96) 92 (85) 92 (85) 95 (91) 96 (93) Frederikshavn Ikast-Brande Samsø Vesthimmerland Bornholm Kerteminde Lemvig Randers Rebild Tårnby Ishøj Jammerbugt Vejen Aalborg Assens Favrskov Herning Holstebro Middelfart Norddjurs Ringkøbing-Skjern Ærø Hjørring Horsens Nordfyn Skive Thisted Esbjerg Greve Halsnæs Hvidovre København Odense Sorø Stevns Struer Varde Brøndby Hedensted Nyborg Silkeborg Skanderborg Syddjurs Tønder Vejle Vordingborg Ballerup Billund Brønderslev Glostrup Kolding Langeland Lolland Mariagerfjord Morsø Dragør Høje-Taastrup Køge Næstved Ringsted Rødovre Viborg Faxe Fredericia Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Haderslev Herlev Kalundborg Odder Odsherred Solrød Aarhus Frederikssund Helsingør Hillerød Roskilde Gribskov Holbæk Lejre Sønderborg Vallensbæk Aabenraa Fredensborg Frederiksberg Guldborgsund Lyngby-Taarbæk Slagelse Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Rudersdal Svendborg Egedal Albertslund 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 66

102 Erhvervsbygninger Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (13) 13 (14) 14 (16) 15 (15) 16 (17) 17 (18) 18 (12) 19 (19) 20 (20) 21 (21) 22 (23) 23 (22) 24 (24) 25 (29) 26 (25) 27 (27) 28 (25) 29 (28) 30 (30) 31 (32) 32 (34) 33 (36) 34 (31) 35 (33) 36 (35) 37 (38) 38 (42) 39 (37) 40 (40) 41 (41) 42 (43) 43 (44) 44 (45) 45 (49) 46 (39) 47 (47) 48 (46) 49 (48) 50 (50) 51 (52) 52 (51) 53 (53) 54 (54) 55 (55) 56 (56) 57 (57) 58 (58) 59 (64) 60 (61) 61 (63) 62 (59) 63 (60) 64 (66) 65 (65) 66 (68) 67 (62) 68 (67) 69 (69) 70 (70) 71 (72) 72 (71) 73 (73) 74 (75) 75 (74) 76 (76) 77 (77) 78 (78) 79 (80) 80 (79) 81 (81) 82 (82) 83 (85) 84 (84) 85 (83) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Frederiksberg København Frederikshavn Ishøj Glostrup Albertslund Fredericia Billund Ikast-Brande Aabenraa Vesthimmerland Morsø Esbjerg Ringsted Nyborg Tønder Herning Rødovre Vejen Thisted Ringkøbing-Skjern Brøndby Køge Hedensted Kolding Randers Viborg Samsø Roskilde Nordfyn Høje-Taastrup Skive Varde Silkeborg Middelfart Hvidovre Herlev Ærø Aalborg Holbæk Vejle Mariagerfjord Kerteminde Lemvig Faaborg-Midtfyn Assens Skanderborg Horsens Holstebro Aarhus Brønderslev Odense Haderslev Rebild Lejre Tårnby Hjørring Faxe Næstved Lolland Struer Bornholm Favrskov Langeland Slagelse Norddjurs Svendborg Hillerød Gladsaxe Guldborgsund Kalundborg Lyngby-Taarbæk Sønderborg Ballerup Sorø Odder Fredensborg Helsingør Jammerbugt Vordingborg Gentofte Stevns Allerød Syddjurs Rudersdal Frederikssund Solrød Egedal Greve Hørsholm Furesø Halsnæs Vallensbæk Gribskov Dragør Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 67

103 Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse fra 2014 til 2017 (procentpoint). Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (1) 2 (5) 3 (31) 4 (3) 5 (24) 6 (9) 7 (70) 8 (8) 9 (29) 10 (10) 11 (14) 12 (13) 13 (42) 14 (23) 15 (18) 16 (16) 16 (4) 18 (35) 19 (12) 20 (39) 21 (7) 22 (6) 23 (15) 24 (58) 24 (49) 26 (10) 27 (2) 27 (16) 29 (34) 30 (38) 31 (55) 31 (21) 33 (45) 33 (41) 35 (27) 35 (26) 37 (28) 38 (36) 39 (72) 40 (52) 41 (25) 42 (30) 43 (74) 44 (56) 45 (53) 46 (31) 47 (22) 48 (87) 49 (50) 50 (40) 51 (19) 52 (63) 52 (57) 54 (63) 55 (80) 56 (46) 57 (19) 58 (61) 58 (31) 60 (36) 61 (60) 62 (82) 63 (54) 64 (78) 65 (44) 66 (86) 67 (62) 68 (73) 69 (59) 70 (84) 71 (66) 72 (48) 73 (76) 74 (43) 74 (76) 76 (67) 77 (51) 78 (92) 79 (83) 80 (68) 81 (79) 82 (81) 83 (74) 84 (91) 85 (47) 86 (63) 87 (89) 88 (71) 89 (88) 90 (68) 91 (90) 92 (85) 93 (93) 94 (94) 95 (96) 96 (95) Frederikshavn Stevns Hedensted Ringkøbing-Skjern Ishøj Hørsholm Næstved Lejre Faaborg-Midtfyn Dragør Gribskov Lemvig Varde Lolland Vallensbæk Jammerbugt Køge Haderslev Holbæk Høje-Taastrup Hvidovre Guldborgsund Ærø Brøndby Struer Bornholm Egedal Faxe Greve Tårnby Allerød Kalundborg Norddjurs Syddjurs Sønderborg Thisted Ballerup Randers Rebild Odsherred Frederikssund Fredensborg Furesø Kerteminde Morsø Ikast-Brande Tønder Kolding Slagelse Odder Hjørring Billund Herlev Halsnæs Nordfyn Rudersdal Solrød Brønderslev Vesthimmerland Langeland Samsø Vejen Esbjerg Ringsted Skanderborg Gentofte Silkeborg Albertslund Viborg Skive Herning Aalborg Nyborg Roskilde Aabenraa Middelfart Svendborg Glostrup Mariagerfjord Vordingborg Vejle Favrskov Lyngby-Taarbæk Odense Rødovre Holstebro Helsingør Horsens Aarhus Gladsaxe Assens Hillerød Sorø Fredericia København Frederiksberg -0,8-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 68

104 Beskæftigelse i privat sektor Andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder 2015 (pct.). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (2) 2 (1) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (7) 7 (8) 8 (6) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (12) 13 (17) 14 (15) 15 (13) 16 (16) 17 (20) 18 (21) 19 (14) 20 (19) 21 (23) 22 (18) 23 (24) 24 (28) 25 (27) 26 (26) 27 (22) 28 (46) 29 (38) 30 (29) 31 (32) 32 (34) 33 (31) 34 (25) 35 (33) 36 (37) 37 (36) 38 (41) 39 (50) 40 (42) 41 (44) 42 (35) 43 (39) 44 (48) 45 (47) 46 (40) 47 (43) 48 (52) 49 (53) 50 (30) 51 (55) 52 (54) 53 (49) 54 (57) 55 (45) 56 (58) 57 (51) 58 (63) 59 (56) 60 (59) 61 (65) 62 (64) 63 (60) 64 (61) 65 (67) 66 (69) 67 (62) 68 (68) 69 (73) 70 (71) 71 (75) 72 (72) 73 (74) 74 (76) 75 (81) 76 (66) 77 (70) 78 (77) 79 (83) 80 (82) 81 (78) 82 (80) 83 (79) 84 (84) 85 (91) 86 (85) 87 (87) 88 (86) 89 (89) 90 (90) 91 (88) 92 (92) 93 (94) 94 (93) 95 (95) 96 (96) Høje-Taastrup Tårnby Billund Albertslund Ikast-Brande Ballerup Gladsaxe Vejen Ringkøbing-Skjern Rødovre Fredericia Hedensted Greve Kerteminde Brøndby Rudersdal Kalundborg Rebild Lemvig Kolding Morsø Struer Skanderborg Herning Allerød Vesthimmerland Ringsted Ishøj Nordfyn Tønder Varde Silkeborg Thisted Aabenraa Assens Esbjerg Horsens Køge Hørsholm Mariagerfjord Favrskov Faxe Syddjurs Sønderborg Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Vejle Middelfart Samsø Vallensbæk Solrød Stevns Egedal Glostrup Skive Gribskov Lolland Langeland København Brønderslev Norddjurs Frederikssund Helsingør Hjørring Aarhus Gentofte Furesø Randers Haderslev Nyborg Lejre Lyngby-Taarbæk Hvidovre Halsnæs Ærø Viborg Holstebro Odsherred Odder Aalborg Bornholm Odense Fredensborg Herlev Holbæk Sorø Vordingborg Dragør Hillerød Guldborgsund Svendborg Roskilde Næstved Slagelse Frederiksberg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 69

105 Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Ændring i andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder fra 2012 til 2015 (procentpoint). 1 (1) 2 (12) 3 (16) 4 (3) 5 (11) 6 (19) 7 (4) 8 (79) 9 (15) 10 (66) 11 (25) 12 (18) 13 (22) 14 (8) 15 (5) 16 (14) 17 (51) 18 (33) 19 (28) 20 (59) 21 (10) 22 (47) 23 (27) 24 (64) 25 (87) 25 (48) 27 (34) 28 (63) 29 (54) 30 (17) 31 (7) 32 (32) 33 (90) 34 (55) 35 (2) 36 (43) 37 (13) 38 (35) 39 (40) 40 (49) 41 (20) 42 (57) 43 (26) 44 (23) 45 (39) 46 (41) 47 (37) 48 (6) 49 (45) 50 (89) 51 (30) 52 (52) 53 (29) 54 (95) 55 (53) 56 (9) 57 (88) 58 (24) 59 (56) 60 (31) 61 (77) 62 (71) 63 (83) 64 (68) 65 (75) 66 (21) 67 (65) 68 (73) 69 (86) 70 (46) 71 (61) 72 (62) 73 (70) 74 (74) 75 (72) 76 (67) 77 (44) 78 (92) 79 (78) 80 (36) 81 (82) 82 (84) 83 (60) 84 (50) 85 (91) 86 (69) 87 (96) 88 (42) 89 (80) 90 (85) 91 (93) 92 (38) 93 (94) 94 (81) 95 (76) 96 (58) Gladsaxe Allerød Høje-Taastrup Frederikshavn Esbjerg Lolland Hillerød Ishøj Albertslund Halsnæs Fredensborg Tårnby Sorø Nyborg Skanderborg Fredericia Køge Odsherred Vordingborg Randers Stevns Haderslev Svendborg Rebild Herlev Nordfyn Hvidovre Morsø Skive Kalundborg Lemvig Aarhus Kerteminde Brønderslev Helsingør Vejle Rudersdal Ringkøbing-Skjern Billund Middelfart Vesthimmerland Hjørring Guldborgsund Greve København Aalborg Thisted Samsø Sønderborg Vallensbæk Hedensted Herning Vejen Hørsholm Egedal Faxe Furesø Faaborg-Midtfyn Solrød Bornholm Gentofte Odder Varde Horsens Ikast-Brande Odense Silkeborg Næstved Lejre Frederikssund Rødovre Kolding Slagelse Norddjurs Langeland Ballerup Tønder Favrskov Syddjurs Gribskov Roskilde Mariagerfjord Viborg Frederiksberg Holstebro Holbæk Dragør Struer Assens Lyngby-Taarbæk Glostrup Aabenraa Jammerbugt Brøndby Ringsted Ærø -2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 70

106 Nystartede virksomheder pr indbyggere Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen i Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (3) 3 (4) 4 (2) 5 (25) 6 (11) 7 (5) 8 (28) 9 (8) 10 (7) 11 (34) 12 (27) 13 (20) 14 (41) 15 (52) 16 (16) 17 (14) 18 (10) 19 (15) 20 (6) 21 (19) 22 (37) 23 (32) 24 (58) 25 (26) 26 (17) 27 (42) 28 (21) 29 (23) 30 (22) 31 (40) 32 (31) 33 (36) 34 (35) 35 (86) 36 (50) 37 (9) 38 (49) 39 (67) 40 (18) 41 (28) 42 (24) 43 (48) 44 (38) 45 (57) 46 (45) 47 (13) 48 (39) 49 (65) 50 (77) 51 (61) 52 (53) 53 (72) 54 (78) 55 (68) 56 (43) 57 (12) 58 (76) 59 (71) 60 (33) 61 (63) 62 (93) 63 (64) 64 (46) 65 (89) 66 (44) 67 (55) 68 (60) 69 (75) 70 (47) 71 (81) 72 (88) 73 (70) 74 (56) 75 (59) 76 (66) 77 (92) 78 (30) 79 (54) 80 (73) 81 (69) 82 (62) 83 (51) 84 (82) 85 (84) 86 (83) 87 (79) 88 (74) 89 (87) 90 (85) 91 (90) 92 (80) 93 (91) 94 (94) 95 (96) 96 (95) Gentofte Rudersdal København Hørsholm Dragør Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Albertslund Aarhus Glostrup Samsø Rødovre Roskilde Køge Horsens Vejle Greve Kolding Skanderborg Allerød Hedensted Solrød Herning Stevns Brøndby Høje-Taastrup Favrskov Aalborg Rebild Vallensbæk Hillerød Silkeborg Ballerup Gladsaxe Lejre Viborg Herlev Esbjerg Syddjurs Tårnby Middelfart Ikast-Brande Odense Hvidovre Helsingør Randers Furesø Gribskov Holstebro Ishøj Frederikssund Varde Halsnæs Brønderslev Ringsted Fredericia Fredensborg Egedal Skive Holbæk Ringkøbing-Skjern Nyborg Hjørring Billund Langeland Frederikshavn Jammerbugt Slagelse Odder Svendborg Kerteminde Morsø Faxe Assens Aabenraa Faaborg-Midtfyn Lemvig Thisted Mariagerfjord Vejen Nordfyn Næstved Sorø Vordingborg Vesthimmerland Haderslev Odsherred Struer Sønderborg Tønder Guldborgsund Norddjurs Kalundborg Ærø Bornholm Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 71

107 Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2013 til (93) 2 (88) 3 (7) 4 (55) 5 (3) 6 (67) 7 (51) 8 (38) 9 (10) 10 (41) 11 (1) 12 (8) 13 (5) 14 (26) 15 (77) 16 (20) 17 (23) 18 (18) 18 (12) 20 (96) 21 (60) 22 (37) 23 (25) 24 (46) 25 (6) 26 (48) 27 (61) 28 (49) 29 (29) 30 (2) 31 (94) 32 (28) 33 (33) 34 (17) 35 (52) 36 (79) 37 (40) 38 (75) 39 (70) 40 (39) 41 (68) 42 (90) 43 (57) 44 (14) 45 (11) 46 (73) 47 (27) 48 (13) 49 (44) 50 (50) 51 (15) 52 (82) 53 (83) 54 (36) 55 (58) 56 (69) 57 (95) 58 (43) 59 (34) 60 (71) 61 (63) 62 (19) 63 (89) 64 (62) 65 (53) 66 (74) 67 (22) 68 (76) 69 (54) 70 (4) 71 (66) 72 (56) 73 (30) 74 (35) 75 (92) 76 (47) 77 (72) 78 (78) 79 (20) 80 (9) 81 (80) 82 (84) 83 (32) 84 (64) 85 (91) 86 (65) 86 (42) 88 (31) 89 (87) 90 (85) 91 (81) 92 (16) 93 (45) 94 (86) 95 (24) 96 (59) Dragør Albertslund Samsø Brøndby Gentofte Stevns Horsens Lyngby-Taarbæk Rudersdal Roskilde Glostrup Allerød Rebild Brønderslev Lemvig Vejle Aarhus Fredericia Frederiksberg Lejre Nyborg Hjørring Halsnæs Syddjurs Tårnby Esbjerg Langeland Gladsaxe Rødovre Vallensbæk Køge Holstebro Frederikshavn Ballerup Favrskov Tønder Skive Ishøj Solrød Faaborg-Midtfyn Morsø Kerteminde Silkeborg Kolding Høje-Taastrup Ringkøbing-Skjern Svendborg Nordfyn Greve Hedensted Holbæk Frederikssund Sønderborg Middelfart Randers Bornholm Egedal Slagelse Skanderborg Odense Guldborgsund København Ikast-Brande Vejen Jammerbugt Vordingborg Aalborg Gribskov Odder Thisted Aabenraa Viborg Næstved Hvidovre Hillerød Ringsted Herning Haderslev Herlev Varde Helsingør Faxe Struer Kalundborg Odsherred Billund Sorø Furesø Vesthimmerland Norddjurs Hørsholm Fredensborg Lolland Mariagerfjord Assens Ærø -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 72

108 Appendiks 1: METODE I Lokalt Erhvervsklima 2017 indgår samtlige danske kommuner med undtagelse af Læsø og Fanø. I alt 96 kommuner er med i undersøgelsen. 1. Datagrundlag I vurderingen af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Officiel statistik fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. 2. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats på 22 områder af erhvervsmæssig karakter. Målingerne af erhvervslivets tilfredshed er indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til virksomheder virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Se appendiks 2 for nærmere beskrivelse af indikatorerne og kildehenvisninger. 2. Beregning af kommunernes placering Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes faktiske placering på undersøgelsens 44 indikatorer Placering på indikatorer om tilfredshed På indikatorerne fra spørgeskemaundersøgelsen angiver virksomhederne, hvor tilfredse de er med den kommunale indsats på 21 udvalgte indsatsområder samt kommunens overordnede erhvervsvenlighed. For hver indikator vejes virksomhedernes tilfredshed sammen til en samlet kommunal score på en skala fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Besvarelserne Ved ikke indgår ikke i beregningerne. Alle virksomheder indgår med samme vægt. Scoren på de enkelte indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter scorens værdi Placering på statistiske indikatorer Fra officielle statistiske kilder hentes data for 11 statistiske indikatorer. Der indgår kun indikatorer, som har relevans for at vurdere det kommunale erhvervsklima, og hvor der findes data for alle kommuner omfattet af undersøgelsen. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 73

109 Værdien på de enkelte statistiske indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter værdi. For nogle indikatorer er det godt med en høj værdi, og for andre er det godt med en lav værdi (se appendiks 2 for en beskrivelse af indikatorerne) Identiske værdier Scorer flere kommuner samme værdi på en indikator, vil de opnå samme placering, svarende til den bedst mulige. Hvis f.eks. kommunerne ligger helt lige, bliver de alle placeret som nr. 11, da der kun findes ti kommuner, der gør det bedre. Kommune nr. 16 bliver tildelt en placering som nr. 16, da der er 15 kommuner, der klarer sig bedre Sammenvejning af placeringer Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes placering på undersøgelsens 44 indikatorer. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på ni forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt inden for det enkelte fagområde. Denne vægtning er valgt, fordi det vurderes, at den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen er en stærk indikator for, hvordan virksomheden oplever, at kommunen klarer sig i forhold til erhvervsvenlighed. Nærmere undersøgelse af datasættet viser, at den overordnede vurdering stemmer godt overens med virksomhedernes vurdering af de øvrige indikatorer. Hvis man benytter et simpelt gennemsnit til at regne rangeringerne ud, har det desuden ingen betydning for de bedst og dårligst placerede kommuner. Derfor vurderes det, at den benyttede vægtning bedst beskriver det erhvervsklima, som virksomhederne oplever. For hver kommune beregnes den overordnede placering ved et vægtet gennemsnit af kommunens placeringer på undersøgelsens 44 indikatorer efter vægtnøglen, der ses i skemaet på næste side. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer og dermed klarer sig godt. I Svenskt Näringslivs Företagsklimat benyttes en lignende metode, hvor hver kommune tildeles point efter placeringen på hver indikator. Pointene sammenvejes efter en vægtnøgle, der minder om den, DI benytter. 3. Ændringer i forhold til tidligere undersøgelser Der er lavet to ændringer i den faste del af spørgeskemaet. I undersøgelsen fra 2016 var det første spørgsmål under Image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Det er i 2017 ændret til Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen. I 2016 var det andet spørgsmål under Image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. Det er i 2017 ændret til Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 74

110 Vægtgrundlag for Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Kommunens erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister Kommunens image Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning Folkeskole Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Rammevilkårene ud fra statistiske parametre Erhvervsfrekvens Ændring de sidste tre år i erhvervsfrekvens Indikator for konkurrenceudsættelse Ændring de sidste tre år i indikator for konkurrenceudsættelse Skat/service-forhold Ændring de sidste tre år i skat/service-forhold Kommunal udskrivningsprocent Ændring de sidste tre år i kommunal udskrivningsprocent Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring de sidste tre år i grundskyldspromille Dækningsafgiftspromille Ændring de sidste tre år i dækningsafgiftspromille Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Ændring de sidste tre år i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Erhvervsbygninger Ændring de sidste tre år i erhvervsbygninger Beskæftigelse i privat sektor Ændring de sidste tre år i beskæftigelse i privat sektor Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring de sidste tre år i nystartede virksomheder pr indbyggere Vægt i pct. 100,00 pct. 33,33 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 75

111 Appendiks 2: DATABESKRIVELSE I det følgende beskrives den data, som Lokalt Erhvervsklima 2017 er baseret på. 1. Spørgeskemaundersøgelse: Lokalt Erhvervsklima 2017 Den kvalitative statistik er indsamlet via et landsdækkende spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt ud til virksomheder i perioden ultimo marts til primo juni I alt virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Der er indsamlet mindst 30 svar i hver kommune med undtagelse af Samsø, Ærø, Langeland og Dragør (henholdsvis 10, 13, 17, 21 svar). Undersøgelsen viser virksomhedernes tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. For hver kommune har virksomhederne angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats. Besvarelserne skaleres fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Ved ikke indgår ikke i sammenvejningen. Hver virksomhed vægter lige meget Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Overordnet vurdering af de kommunale rammevilkår Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Kommentar: Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. Kommentar: Virksomheder er afhængige af et velfungerende lokalt vejnet, således at medarbejdere og produkter effektivt og hurtigt kan transporteres fra A til B. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal kollektiv trafik Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. Kommentar: En velfungerende kommunal kollektiv trafik øger mobiliteten og gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft. Virksomheder, der ikke har en velfungerende adgang til kollektiv trafik, er ikke så attraktive for pendlere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 76

112 Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Kommentar: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Jobcentrenes service over for virksomhederne Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. Kommentar: Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. Kommentar: Høje personskatter har en negativ effekt på det kvalitative og kvantitative arbejdsudbud (mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). Kommentar: Høje kommunale erhvervsskatter påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 77

113 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Kommentar: Høje kommunale afgifter og gebyrer påfører virksomhederne ekstra omkostninger og gør det dyrere at placere produktionen i kommunen, hvilket svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling. Kommentar: Udbuddet af lokale erhvervsgrunde med plads til udvikling er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde vækstvirksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. Kommentar: Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). Kommentar: Brug af private leverandører sikrer en mere effektiv konkurrence, hvor lokale virksomheder kan byde ind på kommunale arbejdsopgaver. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens overholdelse af betalingsfrister Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister. Kommentar: Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens image Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Kommentar: Kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder afspejler, om den kommunale indsats er tilfredsstillende for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. Kommentar: Kommuner, der er i stand til at fastholde og tiltrække nye borgere, er med til at sikre et lokalt eksistensgrundlag for virksomhederne gennem tilstedeværelsen af lokal arbejdskraft og forbrugere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 78

114 Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). Kommentar: Er den kommunale adgang til børnepasning i top, kan det være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Folkeskole Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. Kommentar: En god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder (læse, skrive, regne osv.). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. Kommentar: Væsentlige informationer fra kommunen skal formidles hurtigt og klart, således at virksomhederne har mulighed for at agere og tilrette arbejdet derefter. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale politikere er lydhøre over for erhvervs livets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale embedsmænd er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Officielle statistiske indikatorer Den officielle statistik indsamles fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. Erhvervsfrekvens Beskrivelse: Erhvervsfrekvens for årige Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 79

115 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2012 til Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En stigende erhvervsfrekvens afspejler forbedrede muligheder for rekrutteringer inden for kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). Indikator for konkurrenceudsættelse Beskrivelse: Indikator for konkurrenceudsættelse 2016 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommentar: En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2013 til Kommentar: En øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Skat/service-forhold Beskrivelse: Skat/service-forholdet 2017 udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommentar: Et lavt skat/service-forhold afspejler en omkostningsbevidst kommune, der pålægger sine borgere og virksomheder færrest mulige omkostninger. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i skat/service-forholdet fra 2014 til Kommentar: Et reduceret skat/service-forhold afspejler en mere omkostningsbevidst kommune, der pålægger færre omkostninger på sine borgere og virksomheder i forhold til serviceniveauet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Kommunal udskrivningsprocent Beskrivelse: Den kommunale udskrivningsprocent 2017 afspejler de kommunale personskatter. Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2014 til Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 80

116 Andel indpendlere i kommunen Beskrivelse: Antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Kommentar: En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. En stor indpendling kan indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. En stor indpendling kan samtidig afspejle, at den tilgængelige arbejdskraft i kommunen ikke er tilstrækkelig. Men dette forhold fanges delvist i erhvervsfrekvensen, og derfor anses en stor indpendling som positivt. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301). Ændring i indpendling over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen fra 2012 til Kommentar: En større indpendling afspejler en kommune, der er bedre i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301). Grundskyldspromille Beskrivelse: Grundskyldspromille Kommentar: En kommune med en høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i grundskyldspromille fra 2014 til Kommentar: Hæves den kommunale grundskyldspromille, vil det svække de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Dækningsafgiftspromille Beskrivelse: Dækningsafgiftspromille Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2014 til Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Andel årige med en uddannelse efter grundskolen Beskrivelse: Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen i Kommentar: En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 81

117 Ændring i andel årige med en uddannelse efter grundskolen over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2013 til Kommentar: Et stigende uddannelsesniveau afspejler forbedrede muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i området. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Beskrivelse: Fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificeret transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse Kommentar: Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificerede transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse fra 2014 til Kommentar: Et voksende erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Beskæftigelse i privat sektor Beskrivelse: Andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder Kommentar: En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder fra 2012 til Kommentar: En stigende privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Nystartede virksomheder pr indbyggere Beskrivelse: Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen Kommentar: Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (BY2 tidligere FOLK1). Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2013 til Kommentar: Et stigende antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (BY2 tidligere FOLK1). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 82

118 Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic ISBN:

119 Erhvervsklimaet i kommunerne er afgørende for, at danske virksomheder fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Og det har kommunerne og erhvervslivet en fælles interesse i. Lokalt Erhvervsklima 2017 kortlægger erhvervsklimaet i 96 af Danmarks 98 kommuner. Resultaterne bygger på svar fra virksomheder og data fra en række offentlige statistikker. Lokalt Erhvervsklima 2017 er et værktøj for politikere, embedsmænd og virksomheder i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed. Lokalt Erhvervsklima 2017 gør det muligt at sammenligne den enkelte kommunes præstationer med andre og se, hvor der i særlig grad er behov for initiativer. Dansk Industri H. C. Andersens Boulevard København V di.dk di@di.dk

120 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Succesfulde initiativer som AMU har gennemført.pdf Succesfulde initiativer som AMU har gennemført Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Introduktion til nyt Arbejdsmarkedsudvalg/Dokumenter Introduktion til nyt Arbejdsmarkedsudvalg Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

121 Succesfulde initiativer Dato: 26. september Gennemførte initiativer i den foregående 4 årige periode Budgetoverholdelse: Det faktiske forbrug stemmer overens med budgetterne for AMU i 2014, 2015 og I 2014 var nettoresultatet (opgjort efter reglerne for økonomisk decentralisering) et mindreforbrug på 7,2 mio. kr., i 2015 på 2 mio. kr. og i 2016 på 3 mio. kr. Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Maiken Pilgaard Krüger Virksomhedsvending af indsatsen fra myndighed til matchmaker: Ansat koordinator på virksomhedsområdet til at koordinere indsatsen og sikre, at virksomhederne og virksomhedernes behov er omdrejningspunktet for den indsats CAM laver. Empowermentprojekt fra myndighed til coach: Inddragelse af borgerne i håndtering af egen sag, herunder fastlæggelse af mål, indsats og redskaber. Projektet var finansieret af puljemidler og tilgangen er efterfølgende blevet fast forankret i CAM. Godt eksempel på metodeudvikling via puljemidler. Offensiv uddannelsesstrategi: CAM har trukket på tre økonomiske puljer (hhv. den regionale pulje, puljen til uddannelsesløft og den lokale uddannelsespulje) i 2016 til at løfte uddannelsesniveauet hos ledige ved især at give tilskud til opkvalificering på korte, erhvervsrettede uddannelser. Den samlede indsats har ført til en markant stigning i ordinære uddannelsesforløb blandt aktiveringsaktiviteter for kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Tiltrækningsstrategi: I 2017 igangsatte AMU en treårig tiltrækningsstrategi med det formål både at tiltrække ny og fastholde eksisterende kvalificeret arbejdskraft til kommunen. Indsatsen har allerede ført til ansættelse af en kommunal "Mover", som formidler kontakt mellem virksomheder og kvalificeret arbejdskraft, samt en synlig og målrettet kampagne Move North, som fortsat er i gang. Bosætningsstrategi fra pendler til borger: Det toårige Projekt bosætning har til formål at øge bosætningen i Frederikshavn Kommune for virksomheders nøglemedarbejdere, som har anden etnisk baggrund end dansk. Projektet afsluttes i september 2017 og har indtil videre været med til at bosætte 64 nye borgere i kommunen, hvoraf 29 er nøglemedarbejdere, 18 er ægtefæller og 17 er børn. Samtidig er der via projektet iværksat en række understøttende indsatser såsom danskundervisning og virksomhedsnetværk for at fremme bosætningen. Det er efterfølgende blevet besluttet at videreføre projektet og udvide målgruppen til også at omfatte bosætning for alle de nøglemedarbejdere, som virksomhederne rekrutterer. Landsbypedeller: Landsbypedelordningen er en ordning, hvor pedelteams bestående af personer i aktivering eller nyttejob (samt håndværkere ansat i

122 CAM som teamledere) udfører renoveringsopgaver, byforskønnelse og lignende på vegne af landsbyforeninger. Efter det første pilotprojekt i 2015 er Landsbypedellerne blevet videreført de sidste par år og er nu blevet en permanent ordning, som har stor interesse hos kommunens landsbyer. Side2/3 Del af Nordjysk frikommunenetværk: Efter at være blevet godkendt som frikommunenetværk i 2016 kan de 11 nordjyske kommuner lave forsøg med beskæftigelsesindsatsen frem til Efter to ansøgningsrunder vil Frederikshavn Kommune deltage i sammenlagt fire forsøg, hvoraf tre igangsættes af jobcenteret i samarbejde med Læsø. Politik for etablering af socialøkonomiske virksomheder: I 2015 arbejdede Frederikshavn Kommune målrettet for at forbedre rammerne for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Det førte bl.a. til en politisk godkendt politik på området, en intern og ekstern kommunikationsstrategi samt opsøgende kontakt til private virksomheder og potentielle socialøkonomiske iværksættere. I 2017 er der blevet bevilliget socialfondsmidler til et 3 årigt projekt i samarbejde med Erhvervshus Nord, Frederikshavn Kommune og Jammerbugt kommune, der skal videreføre arbejdet samt etablere 5 social økonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune. Oprettelse af uddannelse inden for fiskeriet: Sammen med Erhvervshus Nord og EUC Nord har Center for Arbejdsmarked udviklet en særlig gren af industrioperatøruddannelsen, FishTech, tilpasset fiskeindustriens behov. Det første hold med 18 personer startede op i august, og fiskeindustrien har allerede valgt at tage imod dem som elever. Samtidig starter et nyt hold op den 8. januar - et hold, som også har fået tilsagn fra forskellige virksomheder om kommende elevpladser. Branchepakker på integrationsområdet: Siden november 2015 har Frederikshavn Kommune tilrettelagt integrationsindsatsen med udgangspunkt i en beskæftigelsesrettet indsats, hvor alle tilbydes et branchepakkeforløb med fokus på borgernes motivation, kompetencer og muligheder for ordinær beskæftigelse. Ambitionen i 2015 var at forbedre beskæftigelseseffekten med en tredobling, hvilket er lykkedes. Ordinær uddannelse af flygtninge: I 2016 indgik Frederikshavn Kommune i et pilotsamarbejde med VUC & HF Nordjylland og Jobs Partner omkring en job- og uddannelsesrettet indsats for 25 borgere i integrationsperioden. Indsatsen har været succesfuld og ført til, at langt over halvdelen er fastholdt i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Samtidig er ca. 30 borgere på vej til at starte på et nyt forløb. Oprettelse af IGU til flygtninge: Siden 1. juli 2016 har Frederikshavn Kommune igangsat 16 forløb med IGU (Integrationsgrunduddannelse) inden for forskellige brancher såsom byggeri, landbrug og rengøring. Disse forløb har

123 overordnet set været succesrige, og fra 2017 er en virksomhedskonsulent blevet ansat, som i en toårig periode udelukkende skal arbejde med IGU-forløb Side3/3 Offensiv anvendelse af nyttejob: I perioden 1. januar 2016 til 21. august 2017 har der været i alt 564 henvisninger til Frederikshavn Kommunes nytteindsats, hvilket er en stigning på 18% i forhold til tidligere år. Samtidig er der lavet en tættere opfølgning på borgerne, hvilket har givet et mere stabilt fremmøde og bedre resultater. Ud af de 564 personer i nytteindsatsen er 115 kommet i ordinær beskæftigelse og 33 personer i uddannelse.

124 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: ANSØGNINGER 3_ runde.pdf ANSØGNINGER 3_ runde Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Status på frikommuneforsøg/dokumenter Frikommuneansøgninger til 3. ansøgningsrunde 1. nov Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

125 FRIKOMMUNE DE NORDJYSKE ANSØGNINGER TIL TREDJE ANSØGNINGSRUNDE DEN 1. NOVEMBER 2017

126 Indhold Ansøgning nr. 1: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering... 2 Ansøgning nr. 2: Ledighedsydelse fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18. måneder... 9 Ansøgning nr. 3: Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation Ansøgning nr. 4: Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation) Ansøgning nr. 5: Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) Ansøgning nr. 6: Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU) Ansøgning nr. 7: Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere Ansøgning nr. 8: Forlængelse af ressourceforløbssager Ansøgning nr. 9. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb Ansøgning Nr. 10: Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud Ansøgning nr. 11: Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere Ansøgning nr.12: Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder

127 Ansøgning nr. 1: Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Vesthimmerland, Thisted, Jammerbugt og Aalborg Bente Kloster, Aalborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2017 Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Revalideringsområdet har i flere år været præget af en nedgang i brugen af lovområdet på landsplan. Der er flere forklaringer på dette. Herunder har bl.a. en principafgørelse i 2009 (227-09) dannet præcedens for en mere restriktiv brug af området end hidtil, dels er der gennem årene blevet skabt bedre tilbudsmuligheder inden for øvrige lovområder, og sidst men ikke mindst er den administrative sagsgang forud for stillingtagen til revalidering blevet meget omfattende og administrativt tung. Den administrative sagsgang danner baggrund for ansøgningen, idet der søges om fritagelse fra kravet om indhentelse af egen læges vurdering (læ265), som er et krav forud for stillingtagen til revalideringsberettigelsen. Ansøgningen sker med baggrund i, at sagerne skønnes tilstrækkeligt belyst via de foreliggende lægeakter i sagen. Baggrund for ansøgningen? Hvad søgers der fritagelse fra og hvorfor? Kommunens skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, og således også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse, eller ophør af revalideringsplanen. Rehabiliteringsplanens forberedende del er en garantiforskrift, og hvis ikke den udarbejdes forud for en afgørelse om retten til revalidering ved bevilling, ændring eller forlængelser, er afgørelsen ugyldig. Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den skal danne grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Den skal også danne grundlag for kommunens vurdering af, om der er ret til yderligere/fortsat revalidering. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk mv. Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanen forberedende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde. Hvis kommunen 2

128 ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift. Kravet er lovbestemt, og etableret for at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at træffe en indholdsmæssig korrekt afgørelse. Der er ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering. Lægens vurdering indhentes på lægeattest LÆ265. I henhold til aftale mellem Lægeforeningens attestudvalg og KL skal læ265 leveres senest 14 dage (2 uger) efter konsultationen og senest 30 dage (1 måned) efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren. Anmodningen fra borgeren sker på baggrund af fremsendt erklæring til denne. Indførelsen af kravet om LÆ265 i sager om revalidering såvel som ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kom med Fleksjob- og førtidspensionsreformen i Formålet var, at den praktiserende læges aktuelle vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse skulle indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del. I praksis sker sagsbehandlingen således, at en udredning af en evt. revalideringsberettigelse sker på baggrund af en borgers anmodning, eller fordi borgeren ikke skønnes at kunne bringes tilbage til arbejdsmarkedet med en almindelig indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. I begge tilfælde vil borgerens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold blive belyst med henblik på at udrede, hvilken indsats borgeren vil have brug for, for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det sker ud fra en helhedsvurdering. Hvis det vurderes, at borgeren med stor sandsynlighed er i målgruppen for revalidering indhentes LÆ265 mhp. at få egen læges vurdering af arbejdsevnen. I sagerne vil der således være en række akter, som belyser de lægefaglige aspekter fra speciallæger, sygehuse samt den praktiserende læge forud for indhentelsen af LÆ265. Egen læge har i langt de fleste sager været inddraget undervejs i forløbet. LÆ265 bliver derved i de fleste tilfælde en bekræftelse af de oplysninger og vurderinger, der ligger i forvejen. Generelt gælder det derfor, at Jobcentret udreder sagen, indtil der er noget der taler for, at revalidering er overvejende sandsynlig. Herefter indhentes læ265 inden der træffes afgørelse. Da der i praksis opleves en noget længere ventetid på LÆ265 end den ene måned, der er indgået aftale om, betyder det, at sagsbehandlingen forlænges i gennemsnit med 2 måneder Og iværksættelse af planen ligeledes udsættes tilsvarende. Særligt om ændringer og/eller forlængelser Det er et stort administrativt arbejde at lave rehabiliteringsplanens forberedende del og sagsbehandlingen bliver ofte lang, når der også skal ventes på LÆ265, hvilket kan være problematisk i et eksisterende revalideringsforløb. I en lang række sager er det ikke de helbredsmæssige forhold, der er årsagen til behovet for forlængelse eller ændring, men i stedet forhold på arbejdspladsen eller uddannelsesforløbet. Endvidere vil en del af disse ændringer ikke have betydning for at nå målet. I de sager giver det ikke nogen reel værdi at indhente praktiserende læges vurdering. Konsekvensen af, at LÆ265 skal indhentes er i de fleste sager, at beslutning om ændring eller forlængelse udsættes svarende til ventetiden på LÆ265. Således skabes der et tomrum, hvor der ikke kan træffes afgørelse om det videre forløb. Den usikkerhed det medfører for både borger og evt. arbejdsgiver medfører en del ekstra kommunikation med borger, som kunne have været sparet, og fokus kunne i stedet have været rettet mod at færdiggøre revalideringsplanen. Således skabes der unødigt ekstraarbejde for myndighedsrådgiver. Herunder redegørelser i journalen for, hvorfor der udbetales revalideringsydelse uden et formelt grundlag er til stede til leder som dokumentation i sagen. 3

129 Eksempel: En borger er under uddannelse til pædagog under revalidering og bliver gravid undervejs. Planen skal forlænges med barselsperioden. Alt går som det skal både helbredsmæssig og planen følges. Der skal indhentes læ265 ved praktiserende læge. LÆ265 bliver dokumentation for dokumentationens skyld, da der ikke er noget til hinder for at gennemføre planen, når barslen er overstået. En borger er i virksomhedspraktik under revalidering og har som delmål i praktikken at gennemføre et AMU-kursus på lagerområdet. Afholdelsen af AMU-kurset udskydes på AMU med 1 måned. Planen skal derved forlænges med én måned. Ændringen skyldes ikke forhold hos borgeren og læ265, som skal indhentes, skaber dermed ikke merværdi, men bliver dokumentation for dokumentationens skyld. En borger er i god udvikling i en virksomhedspraktik, men har mod forventning ikke nået målet i revalideringsplanen fuldt ud ift. oplæring af arbejdsfunktioner grundet forhold, der tilskrives virksomheden. Det vurderes, at målet i revalideringsplanen vil kunne nås, såfremt revalideringsperioden forlænges med 2 måneder. Da der er ventetid på LÆ265, er det ikke muligt at træffe afgørelse om forlængelse rettidigt. Jobcentret kan nu vælge at forlænge forløbet velvidende, at LÆ265 endnu ikke er indgået, for at planen ikke skal afbrydes. Jobcentret kan ikke standse sagen heller, da læ265 også skal være tilstede for at træffe afgørelse om afbrydelse. LÆ265 bliver ikke bare dokumentation for dokumentationens skyld, men også en hindring for et smidigt sagsforløb, som skaber usikkerhed for både borger og arbejdsgiver. Ligeledes medfører det merarbejde for den rådgiver og jobkonsulent som er koblet på sagen, da der dels er et øget behov for kommunikation om det videre forløb samt et administrativt krav om at journalføre, hvorfor der udbetales revalideringsydelse uden der reelt er et formelt grundlag herfor. Særligt om ophør I sager hvor borgeren frasiger sig hjælpen undervejs i revalideringsforløbet, eller ikke følger min plan af andre årsager end helbredsmæssige årsager, kan kravet om udfærdigelsen af den forberedende del af rehabiliteringsplanen og indhentelse af læ265 i forbindelse med stillingtagen til retten til revalideringsydelsen betyde, at der udbetales en ydelse i en periode, hvor borger reelt ikke burde have haft hjælpen. Også her betyder det, at det skaber ekstraarbejde for rådgiver, idet der skal redegøres for, at der udbetales revalideringsydelse, uden der reelt er formelt grundlag til det. Eksempel: Borger er bevilget uddannelse til byggetekniker, og er godt i gang med uddannelse. Er til opfølgningssamtale i feb., hvor alt tilsyneladende går godt. Ved opfølgning i maj på skolen viser det sig, at borger har meldt sig ud af uddannelsen i marts, men ikke har orienteret Jobcentret herom. Der foreligger ikke helbredsmæssige eller psykiske forhold der forklarer stoppet. Borger ønsker ikke længere at følge planen, og vil bare gerne have et arbejde. Jobcentret skal herefter udfærdige den forberedende del og indhente læ265, for at kunne tage stilling til retten til revalidering og dermed stoppe sagen. Indhentelse af LÆ265 er dermed kun med til at forlænge sagsbehandlingen, idet der ikke er hverken psykiske eller fysiske forhold, der har påvirket beslutningen om at stoppe. Sammenfattende kan det siges, at det i langt de fleste sager ikke vurderes, at LÆ265 bidrager med 4

130 nye oplysninger i sagen, at det trækker sagsbehandlingen unødigt i langdrag og skaber merarbejde for rådgiverne grundet ventetid på LÆ265, og påfører kommunen en unødig udgift. Der søges derfor om fritagelse fra kravet om at indhente LÆ265 i alle sager forud for afgørelsen om ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse, eller ophør af revalideringsplanen. Ansøgningen sker ud fra den forudsætning, at sagerne er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at LÆ265 fortsat skal indhentes i tvivlssager, hvor egen læges aktuelle vurdering har betydning for afgørelsen. Tvivlssager defineres i denne sammenhæng bl.a. som sager, hvor der - Mangler lægelig oplysninger - Er tvivl om, hvorvidt skånehensyn i den ønskede min plan er tilgodeset, - Er tvivl om, hvilke skånehensyn borgeren har - Er mistanke om andre forhold, som kan have betydning for planens gennemførelse, som ikke er belyst Det forudsættes, at vurderingen af, om sagerne er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller der er tale om en tvivlssag, beskrives i hver enkelt kommune, således der sikres en klar kompetencefordeling og faglighed til at vurdere herpå. 2. Mål og forventede resultater Med forsøget forventes det at opnå følgende fem ting: at borgeren oplever en mere smidig og hurtigere sagsbehandling uden der lempes på fagligheden ift. sagerne skønnes tilstrækkeligt belyst hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet/ forlængelse af i gangværende tilbud og dermed hurtigere indtræden på arbejdsmarkedet hurtigere stop af sager, hvor borgeren ikke følger planen, og der ikke er tale om forhold af helbredsmæssig karakter, som årsag til at planen ikke følges en mere effektiv udnyttelse af lægerne arbejde, således der kun anmodes om LÆ265 i de tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne ift. at komme i arbejde/uddannelse nedbringelse af den administrative opgave for rådgiverne uden borger oplever en forringelse af deres retssikkerhed For alle målene gælder det, at forsøget forventes at opleves meningsfyldt for borger såvel som for egen læge og rådgiveren i sagen. Ligeledes vil virksomhederne som indgår i revalideringsplanerne opleve en hurtigere sagsbehandling. For borgeren gælder det, at der i forvejen er tale om en meget omfattende sagsbehandling, idet sagerne skal belyses indgående. Herunder kan der være tale om indhentelse af allerede foreliggende lægelige oplysninger såvel som nye lægeerklæringer. For nogle gælder det endog, at de i forløbet med sundhedssystemet slet ikke har været i kontakt med egen læge, og derfor har vanskeligt ved at se, hvad egen læge skal bidrage med, som speciallægen ikke allerede har kigget på og er specialiseret i. Det kan således set med borgerens øjne være vanskeligt at forstå, hvad endnu en lægeerklæring skal bidrage med. Og vanskeligt for rådgiver at forklare, hvis der reelt er tale om, at erklæringen indhentes for at leve op til lovens krav, hvis sagen er tilstrækkeligt helbredsmæssigt belyst. Ved at opnå en hurtigere igangsættelse af revalideringstilbuddet eller forlængelse af igangværende tilbud opnås dels en kortere periode på offentlig forsørgelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Da ventetiden ofte vil være af passiv karakter, opnås der også en undgåelse af en 5

131 demotiverende periode. I en række sager er tidsperspektivet for afgørelsen om revalidering afgørende. Det kan være i forbindelse med behov for forlængelse, studiestart eller blot ønske om at komme i gang. Det kan i de tilfælde forlænge og i værste tilfælde udskyde igangsættelsen med et helt semester, hvilket er demotiverende for borger, ligesom det kan forlænge den periode, hvor de modtager offentlig forsørgelse unødigt. For lægerne gælder det, at de laver en lang række af lægeerklæringer, og da tid til lægerklæringer også er en faktor, gælder det, at det skønnes hensigtsmæssigt at koncentrere indhentelsen af erklæringer til de situationer, hvor de gør en afgørende forskel. Hertil kommer, at der er i nogle områder er lægemangel. I de områder har kommunerne et ønske om, at anvende lægernes kapacitet mere hensigtsmæssigt. Endelig gælder det, at kommunerne undgår en unødig udgift til LÆ265 i de sager, hvor de ikke bringer merværdi. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. For fritagelse for kravet om at indhente LÆ265 i revalideringssagerne, søges om følgende forsøgshjemler og undtagelser: Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 46 jf. Lov om aktiv en beskæftigelsespolitik 30 a stk. 3 nr. 3. Bekendtgørelse nr. 996 af 29. Juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v Hvordan realiseres de forventede resultater Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser: Fase 1: Implementering og opfølgning Efter forsøget er godkendt, skal der arbejdes med implementering og organisering af forsøget i forhold til at realisere de forventede resultater. På baggrund af anbefalinger fra slutevalueringen af frikommuneordningen vil der i denne fase være følgende fokusområder: At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget At sikre, at alle involverede aktører i kommunen er bevist om forsøgets mål og succeskriterier At udarbejde en realistisk tidsplan for forsøget At nuværende procedure/arbejdsgangsbeskrivelser udvides med de nye tildelingskriterier At medarbejdere orienteres om udvidelsen og klædes på fagligt, såfremt det skønnes nødvendigt. At der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget At der udarbejdes et endeligt evalueringsdesign I denne fase er det muligt at foretage små justeringer ud fra de løbende erfaringer i forsøget Fase 2: Survey Et ½ år inde i forsøget gennemføres en survey blandt involverede rådgivere mhp at få belyst status på, hvorvidt målet for forsøget nås, og hvorvidt forsøget giver anledning til ændret praksis. 6

132 Fase 3: Evaluering Evalueringen sker løbende i forbindelse med det løbende ledelsestilsyn, og der samles op herop løbende. Ligeledes sker der en samlet opfølgning på ledelsestilsynene for hele perioden i forbindelse med en slutevaluering forud for forsøget afslutning. 5. Evaluering I evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på at beskrive indsatsen og resultaterne heraf. Evalueringen sker på to områder 1. Temaledelsestilsyn I det almindelige ledelsestilsyn på revalideringsområdet vil der blive tilføjet et afsnit om tilkendelsesgrundlaget. Herunder fokus på a. hvorvidt sagen er tilstrækkeligt belyst, således afgørelsesgrundlaget skønnes tilstrækkeligt. b. Hvorvidt der skønnes tvivl om afgørelsesgrundlaget, og om LÆ265 da burde have været indhentet c. Hvorvidt indhentelse af læ265 ville have forlænget sagsbehandlingen i sagen, såfremt den ikke kunne indhentes parallelt med sagsbehandlingen i øvrigt? d. Hvorvidt egen læge har været inddraget i udredningen? Der vil i forlængelse af de almindelige ledelsestilsyn blive samlet op på praksis og erfaringer mhp. tilbagemeldinger til hhv. den enkelte rådgiver og rådgivergruppen, således at eventuelle justeringer også kan ske på baggrund af faktuelle oplysninger i tilsynet. 2. Survey Et ½ år efter opstart af forsøget gennemføres der en survey målrettet de rådgivere, som sidder med udredningen af retten til revalidering. I denne survey rettes fokus mod a. hvorvidt rådgiver oplever at sagsbehandlingen er mere smidig ift. tidligere? b. Om og hvordan egen læge inddrages i udredningen af sagerne, når det ikke sker igennem læ265? c. hvorvidt forsøget har givet anledning til en anden adfærd i belysningen af sagerne? d. Er der særlige sagstyper, hvor de indhenter LÆ265 alligevel uagtet muligheden for undtagelsen, fordi der er tvivl om arbejdsevnen? Denne survey gennemføres under den forudsætning, at der er tale om rådgivere, som har administreret revalideringssagerne forud for forsøget, så de har et sammenligningsgrundlag. Endvidere sker den efter et ½ år, da rådgiverne da har erfaringerne fra hidtidigt administrationsgrundlag i frisk erindring fortsat. På baggrund af survey en samles der op på, hvorvidt der er grundlag for justeringer i praksis. 3. Slutevaluering Forud for afslutningen af forsøgsperioden samles der op på de gennemførte temaledelsestilsyn samt survey. I slutevalueringen vil der også blive set på, hvor mange revalideringssager, der er bevilget i perioden set ift. tilsvarende periode forud for forsøgets start. Dette sammenholdes med, hvor mange LÆ265 der har været indhentet i 7

133 forsøgsperioden og temaledelsestilsynets resultater. Resultatet heraf præsenteres for de kommunale aktører, der har været involveret i forsøget. 8

134 Ansøgning nr. 2: Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder Frikommunenetværk En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Titel på forsøg Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18 måneder Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Dato for ansøgning 1. november 2017 Thisted, Rebild, Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt Katrine Povlsen Hansen, Jammerbugt Kommune Telefon kph@jammerbugt.dk Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon nby-jobcenter@aalborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Baggrund: Som lovgivningen i forhold til revurdering og opfølgning med borgere på ledighedsydelse er i dag, er der et overlap af bestemmelser, hvor borgeren skal igennem de samme vurderinger gentagne gange. Regelsættet skaber ugennemsigtighed i opfølgningen for borgeren, og revurderingsperioden skaber desuden et unødigt pres på borgerne i forhold til tvivl om fortsat berettigelse til fleksjobordningen. Regelsættet betyder endvidere at kommunerne anvender ressourcerne på at gennemføre en rettidig revurdering mellem måneders ledighed, ressourcer der i højere grad kan anvendes til et fokus på jobskabelse. Kommunerne ønsker derfor med frikommuneforsøget at skabe en forenkling i regelsættet, så borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag. Vi ønsker fritagelse for at lave revurdering efter 12 måneder på ledighedsydelse indenfor 18 måneder, da der qua opfølgnings- og rådighedsbestemmelserne er en løbende revurdering af borgerens rådighed, behov for støtte til at komme i job samt behov for afklarende tiltag. Det følger af Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) 74c, at kommunen skal foretage revurdering af ledighedsydelsesmodtagere, når borgeren har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Det er i bestemmelsen angivet, at kommunen skal foretage en vurdering af om betingelserne for fortsat at modtage et fleksjob er til stede, og i led med dette at iværksætte beskæftigelsesrettede tilbud. Det følger samtidig af LAS 10, at kommunen er forpligtet til at afholde opfølgning efter 6 måneder på ledighedsydelse, og ved opfølgningen at tage stilling til: - Om betingelserne for udbetaling af hjælp fortsat er tilstede - Om borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder - Om borgeren har behov for andre former for hjælp. 9

135 Der er desuden pligt til at afholde løbende opfølgning mindst hver 3. måned under hele ledighedsperioden i kontaktforløbet efter LAB 73a, hvor der hver gang er fokus på at tilrettelægge indsatsen, således at borgeren hurtigst muligt kommer i fleksjob. I reglerne om rådighed og sanktion som angivet i bestemmelserne i LAS 75-77, er det beskrevet, at ledighedsydelsesmodtageren aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob, og herunder deltage aktivt i rimelige tilbud efter LAB eller andre tiltag, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde. I skemaet er skitseret et overblik over de forskellige bestemmelser og tidspunktet for hvornår de anvendes: Ledighedsydelse: opfølgning - kontaktforløb - vurdering Handling Lov og Hvornår Opfølgning LAS, 10 stk. 3 Efter 6 måneder Vurdering LAS, 74 c stk. 1, 1. pkt. Revurdering LAS, 74 c stk. 1, 2. pkt. Efter 12 måneders ledighedsydelse inden for 18 måneder På ny - efter 12 måneders ledighedsydelse inden for 18 måneder Kontaktforløb LAB 73 a Senest hver 3. måned - fra visitationen til fleksjob CV-samtale LAB 73 e Senest 3 uger efter, at de har opnået ret til ledighedsydelse Møde i rehabiliteringsteam LAS 75, LOUB* 11 Når der afholdes møde om pågældendes sag Rådighedssamtaler LAS 75 Når der er rejst været tvivl om pågældenes rådighed Sygeopfølgning LAB, 73 a stk 3 Senest hver 3. måned mens pågældende er sygemeldt (* LOUB anvendes som forkortelsen af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.) Når de enkelte bestemmelser ses i sammenhæng med hinanden står det frem, at der er gentagne overlap af kravene til kommunerne om at vurdere, om betingelserne for at være i fleksjobordningen er opfyldt både løbende og i forbindelse med revurderingen. Herudover skal kommunerne også både løbende og i forbindelse med revurderingen, vurdere borgerens rådighed og eventuelle behov for hjælp til at indtræde på arbejdsmarkedet igen. Endeligt skal ovenstående overlap også ses i lyset af retssikkerhedslovens 5 og 7a, efter hvilke kommunerne skal sikre, at borgerne vejledes efter deres behov, når de er i kontakt med kommunerne. De nuværende regler skaber ugennemsigtighed for borgerne, og det er ugennemskueligt for borgerne, hvornår de forskellige samtaler anvendes og med hvilket sigte. Herudover skaber selve revurderingsperioden en usikkerhed ved borgerne omkring forsørgelsesgrundlag og fokus på job kan mistes i denne proces på grund af borgernes tvivl om fremtiden. Det konkrete forsøg: 10

136 Kommunerne ønsker med dette forsøg at fritages for at lave revurdering efter 12 måneder på ledighedsydelse indenfor 18 måneder, da vi mener, at der sker en kvalificeret revurdering i kontaktforløbet ved opfølgningssamtaler og vurdering af rådighed. Det er vores vurdering, at det bør være borgerens individuelle situation, der er bestemmende for indsatserne og iværksættelse af tilbud, og ikke revurderingsreglerne, der er bestemmende for at kommunen skal anvende beskæftigelserettede tilbud, på et givent tidspunkt i ledighedsperioden. Det vurderes at kontaktforløbet samtidigt kan indeholde en helhedsvurdering ift. den indsats borgeren har behov for fremtidigt, herunder også om ledighedsydelsesmodtageren fortsat står til rådighed, eller om der evt. kan være behov for andre indsatser og forsørgelsesydelser. Endeligt vurderes det, at det vil frigive ressourcer i jobcentret til at have fokus på opfølgning og jobsøgning, til gavn for borgerens beskæftigelsesmuligheder. Uagtet at revurdering bortfalder, vil det ikke have en betydning for borgerens ret til anden aktør, da vurderingen af at borgeren fortsat er berettiget til ledighedsydelse, allerede er lavet i forbindelse med kontaktforløbet. Målgruppen: Der er løbende ca borgere på ledighedsydelse i de 5 ansøgende kommuner (Kilde: Jobindsats.dk). Det er således en betragtelig andel af borgere, der oplever ugennemsigtighed i regelsættet, og som kan drage nytte af en forenkling med en overskuelighed i kontakten med kommunerne. 2. Mål og forventede resultater Det er forventningen, at sagerne omkring ledighedsydelse foregår, så borgerne får de tilbud, de har behov for, når deres situation tilsigter det, og mest af alt, at en forenkling vil skabe bedre gennemsigtighed for borgerne i deres forløb. Kommunerne vil opleve en ressourcemæssig besparelse i form af mindre administration og borgeren vil opleve at få tilbud på det tidspunkt, det er relevant i den enkelte borgers ledighedsydelsesperiode, og ikke fordi de skal qua perioden på ledighedsydelse. Da bestemmelserne om revurdering blev indført skulle det også ses i sammenhæng med en anderledes refusionsmodel, end der er gældende i dag. Der var på daværende tidspunkt et økonomisk incitament til at revurdere sagen ved de 12 måneder inden for 18 måneder, hvor strømningerne i lovgivningen på nuværende tidspunkt mere tilsigter, at kommunen løbende skal vurdere behovet for hjælp samt give rette tilbud på rette tidspunkt. Med frikommunetiltaget vil jobcentrene kunne anvende ressourcerne på jobfokus, hvorved det forventes at perioden på ledighedsydelse kan begrænses eller som minimum være uforandret, hvorved de samme resultater kan opnås gennem en enklere og mere gennemskuelig indsats. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Kommunerne ønsker fritagelse for hele bestemmelsen i Lov om Aktiv Socialpolitik 74c: Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 11

137 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, 3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og 4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Fritagelse for revurdering vil få betydning for den digitale indberetning til DFDG via de kommunale fagsystemer. Der ønskes derfor fritagelse for indberetning af revurdering. I fald det af hensyn til ITstrukturen ikke er muligt med en fuld fritagelse, ønskes der mulighed for at indberette revurdering, selvom den ikke foretages. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater De forventede resultater opnås som en naturlig del af det daglige arbejde for rådgiverne med borgerne på ledighedsydelse. Rådgiver vil via det dialogbaserede kontaktforløb inddrage borger i vurderingen af, hvornår der er behov for tilbud, og vil løbende vurdere, om der er behov for yderligere afklaring af borgerens situation og rådighed, og vil iværksætte de tiltag, situationen tilsigter. 5. Evaluering I frikommuneperioden vil der løbende blive foretaget ledelsestilsyn i kommunerne. Fokus i ledelsestilsynet vil være på den faglige kvalitet af indsatsen for at sikre, at borgerne står til rådighed samt får relevante tilbud, når borgerens situation tilsigter det. I frikommuneperioden vil der desuden blive foretaget en survey ved rådgiverne, som arbejder med ledelsesydelsesmodtagere. Der vil blive lavet survey i efteråret 2018 samt ved frikommuneforsøgets afslutning i sommeren I frikommuneperioden vil der endeligt blive foretaget en måling via jobindsats.dk. på den gennemsnitlige længe af ledighedsydelsesperioden, - dels ved start af forsøget og ved afslutning af forsøget. 12

138 Ansøgning nr. 3: Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation Jammerbrugt og Frederikshavn Dato for ansøgning 1. november 2017 Heidi Juel Frederiksen, Frederikshavns kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Det opleves, at en række lovgivningsmæssige begrænsninger hindrer, at jobcentret kan bevilge de former for virksomhedsrettet aktivering, der vurderes bedst at kunne bringe den enkelte ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Det drejer sig om regler vedr. bevilling af offentlig job med løntilskud og jobrotation i både private og offentlige virksomheder inden for de første 26 ugers sammenlagt/sammenhængende ledighed. Der ønskes derfor mulighed for at kunne dispensere for bestemte regler ifm. bevilling løntilskud og jobrotation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med beskæftigelsesreformen pr. 1. januar 2015 blev der implementeret en ensrettet bevillingsramme for job med løntilskud. Dette betyder at borgere skal have 26 ugers sammenlagt/sammenhængende ledighed inden de kan påbegynde et job med løntilskud medmindre borger 1. ikke har en almen eller erhvervsrettet eller uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, 2. er over 50 år eller 3. er enlig forsøger Det opleves, at kravet om forudgående ledighed i visse tilfælde står i vejen for at kunne afgive det tilbud, der hurtigst muligt vil bringe den ledige i varig beskæftigelse. Det foreslås, at kravet om forudgående ledighed ifbm. bevilling af offentlige job med løntilskud ophæves for; ledige dimittender ledige med forældet uddannelse, som gerne vil tilbage til sig faglige område eller afprøve et nyt område ledige med skånehensyn, der bevirker, at de vanskeligt kan stå til rådighed inden for det område, de er uddannede til ledige dagpengemodtagere, som har en forudgående periode på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb ledige som er i risikogruppen for langtidsledig, vurderet på baggrund af svarene i forberedelsesskemaet på jobnet 13

139 Det foreslås, at kravet om forudgående ledighed ifbm. bevilling af jobrotationsansættelse ophæves for følgende LAB målgrupper; - Målgruppe Målgruppe 2.2 Kommunerne kan således afgive det tilbud, der vurderes hurtigst muligt at kunne bringe den ledige i varig beskæftigelse. Hensigten er, at understøtte den enkelte borger i at få den bedst mulige tilknytning til potentielle arbejdsgivere igennem brugen af offentlige løntilskud og jobrotation tidligt i ledigheds forløbet. Da der endvidere er regler om formålet med det enkelte tilbud, betyder dette, at jobcentret fortsat kun kan afgive tilbud til den enkelte borger i overensstemmelse med de i lovgivningen konkret fastsatte formål. Dette ses at være i tråd med intentionerne i refusionsreformen, der netop lægger op til at anvende de mest effektive tilbud så hurtigt som muligt i ledighedsforløbet. 2. Mål og forventede resultater Det forventes, at de mere fleksible rammer for bevilling af offentlige løntilskud og jobrotation, vil betyde at der bevilges flere forløb og at disse forløb fører til, at flere vil komme i varig beskæftigelse. Det forventes endvidere, at mere fleksible rammer for bevilling af virksomhedsrettet tilbud vil kunne forebygge langtidsledighed. Der udarbejdes et nærmere beskrevet evalueringsdesign for at følge indsatsen. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Løntilskud Der dispenseres via forsøgsbekendtgørelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 51 i forhold til bevilling af offentlige job med løntilskud. Jobrotation Der dispenseres via forsøgsbekendtgørelse for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 98b stk Hvordan realiseres de forventede resultater Der vil være fokus på den bredere mulighed for anvendelsen af de nævnte redskaber i den daglige indsats i jobcentret. Alle medarbejdere informeres om mulighederne, og der følges løbende op på anvendelsens omfang mhp. på at sikre fokus. 5. Evaluering Der foretages løbende opfølgning på, om der bevilges flere forløb, som det ikke tidligere var muligt at bevilge. Der følges endvidere op på effekten af disse forløb. De konkrete effektmålinger udvikles i samarbejde med VIVE, STAR og Beskæftigelsesministeriet. For at kunne følge de personer, som indgår i forsøget ønskes der oprettet en regional persongruppemarkring Fleksible rammer for løntilskud/rotation som kan anvendes i den periode frikommuneforsøget gælder. 14

140 Ansøgning nr. 4: Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation) Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Dato for ansøgning 1. november 2017 En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Sanktionering (Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation) Jammerbugt, Frederikshavn og Thisted Jannie Knudsen, Jammerbugt kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Baggrund for forsøget: Et frikommuneforsøg på sanktioneringsområdet har til formål at sikre en større gennemsigtighed og bedre retssikkerhed for borgerne igennem en forenkling af reglerne omkring sanktioner. Dvs. borgerne kender deres rettidigheder og pligter og forstår hvorfor en given partshørig kan fører til sanktionering. Dette giver mulighed for i højere grad at anvende sanktion som pædagogisk værktøj, da konsekvenserne for bestemte handlinger er tydelige. Som lovgivningen er i dag i henhold til Lov om en aktiv socialpolitik (LAS) ift. at sanktionere borgere, der ikke lever op til deres rådighedsforpligtelse, så er det administrativt tungt for medarbejderne at udføre opgaven. Der er et stort dokumentationskrav med hyppige gentagelser og mange risici for fejltagelser grundet lovgivningens kompleksitet. Kommunerne ønsker overordnet set med dette frikommuneforsøg at forenkle arbejdsgangene i situationer, hvor borgere udebliver fra samtaler eller tilbud uden kontakt til jobcentret. Der er for eksempel behov for at forenkle reglerne i situationer, hvor borgeren misligholder rådighedsforpligtelsen i forhold til enten at lægge CV på Jobnet, tjekke jobforslag, søge job og/eller registrere disse i jobloggen. Et andet eksempel er i forbindelse med sanktionering af aktivitetsparate, hvor der er brug for en præcisering af begrebet at fremme rådigheden sådan, som den fremgår af Vejledning om rådighed og sanktion for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Rådgiver skal som det er nu i hvert enkelt tilfælde løfte bevisbyrden i forhold til at sanktionering vil fremme borgerens rådighed, hvilket efter en konkret og individuel vurdering ligger implicit i sanktionen. Derfor vil en række nordjyske kommuner søge om fritagelse for visse dele af lovgivningen på området samt præcision af vejledningen med det mål for øje at lette sagsbehandlerbyrden og forenkle forståelsen for sanktionering for de borgere, det måtte berøre. 15

141 Det konkrete forsøg: Dette frikommuneforsøg består af en række delelementer, som er beskrevet neden for. LAS 35: I forbindelse med ansøger kommunerne om, at det i frasen personlig kontakt præciseres, at dette beror på en konkret og individuel vurdering omkring, hvad personlig kontakt er, og at dette kan være andet end ansigt til ansigt kommunikation. Eksempelvis skal personlig kontakt også kunne være: mailkorrespondance med borger, telefonsamtale med borger eller oplysninger om borgers aktuelle situation via 3. part fx mentor, støttekontaktperson eller virksomhedskonsulent. Det betyder med andre ord, at kommunen forsøger at kontakte borger på vanlig vis, hvilket naturligvis skal dokumenteres, hvorved borgerens retssikkerhed ikke bringes i fare. Målgruppen er LAB 2.3 og 2.13 samt aktivitetsparate borgere i integrationsprogram Vejledningen om rådighed og sanktion for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp Det fremgår af vejledningen på området, at rådgiver i hvert enkelt tilfælde skal løfte bevisbyrden i forhold til at sanktionering vil fremme borgerens rådighed. Det er tidskrævende arbejde, og kommunerne vil i denne del af dette frikommuneforsøg ansøge om fritagelse for denne del af vejledningen, og at rådgiver hermed systematisk skal tage stilling til dette forhold i forbindelse med rådighedsvurderingen. Begrundelsen er at rådgiver ud fra en konkret og individuel vurdering vurderer sanktionen som værende rådighedsfremmende. Altså at det ligger implicit i sanktionen, at det fremmer borgerens rådighed. Målgruppen er LAB 2.3 og 2.13 og aktivitetsparate borgere i integrationsprogram LAS 37: I denne bestemmelse, der handler om fradrag i ydelser ved udeblivelse fra samtaler af forskellig karakter, vil det forenkle kompleksiteten for rådgiver, hvis der indføres en fælles benævnelse for de samtaler, den ledige har pligt til at deltage i, og at alle samtaler kan sanktioneres. Dette vil også sikre en enkel og forståelig kommunikation om samtaler for borgeren. Kommunerne ansøger derfor om i denne del af dette frikommuneforsøg, at LAS 37 ændres til kun at omhandle udeblivelse fra jobsamtaler som det nye fællesbetegnende ord. Alle samtaler kan dermed sanktioneres. I LAS 37 indgår endvidere frasen indtil kontakten er genoprettet med jobcentret, og dette kan give fortolkningsvanskeligheder for rådgiver og borger. Kommunerne ønsker derfor at ansøge om, at det skal præciseres, at borger fremmøder fysisk på jobcentret. Endvidere ansøges der om, at der i forbindelse med sygeopfølgning jvf. LAB 16.2, præciseres, at rådgiver har mulighed for at foretage en vurdering af, at borgeren skal møde til samtalen, medmindre at sygdommen er en direkte hindring for deltagelse i samtalen, og at sygdommen derfor ikke er en rimelig grund til at melde afbud. Med andre ord skal rådgiver upåagtet at borger har en lægeerklæring, der understøtter sygdom kunne stille krav til borger om fremmøde til samtale, hvis sygdommen ikke er til hinder herfor på samme måde som det er tilfældet for borgere på sygedagpenge. (Denne vurdering kan ankes). Målgruppen er LAB 2.2, 2.12 og 2.3, 2.13 samt jobparate og aktivitetsparate borgere i integrationsprogram. 16

142 LAS 38 : Lov om en aktiv socialpolitik 38 handler om fradrag i ydelser ved undladelser i forbindelse med at lægge cv på Jobnet samt tjekke jobforslag på Jobnet med henblik på at bekræfte status som jobsøgende. LAS 38 er delt i to stykker, stk. 1 omhandler cv og stk. 2 omhandler at tjekke jobforslag på Jobnet. Kommunerne ansøger om i dette frikommuneforsøg, at LAS 38 ikke opdeles i to stykker men blot er en bestemmelse. Målgruppe er LAB 2,2 og 2.12 (åbenlyst uddannelsesparate) og jobparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er fritaget for registrering i joblog. LAS 39 LAS handler om fradrag i ydelser ved at undlade at registrere jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på Jobnet. LAS handler om fradrag i ydelser, hvis borgeren ikke overholder aftaler om jobsøgning Hvis der ikke kan aflæses det aftalte antal job i jobloggen, skal der umiddelbart partshøres vedrørende både stk og , da den manglende registrering enten kan være forårsaget af, at borgeren ikke har søgt de aftalte job eller blot har undladt at registrere eventuelt søgte job i jobloggen. Kommunerne ansøger om i dette frikommuneforsøg, at LAS og ikke er to numre, men blot et nummer, som handler om manglende overholdelse af aftaler om jobsøgning Målgruppe er LAB 2,2 og 2.12 (åbenlyst uddannelsesparate) og jobparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er fritaget for registrering i joblog. LAS 40a og 41: I disse bestemmelser, der handler om nedsættelse eller ophør af ydelser ved afvisning af tilbud uden rimelig grund, er sagsbyrden kompleks for rådgiverne og uigennemskuelig for borgerne. Det vil forenkle sagsgangen, reducere kompleksiteten for rådgiver og øge gennemskueligheden for borgeren, hvis sanktionering på området med enkelte tilføjelser udelukkende sagsbehandles på grundlag af 41. Endvidere vil det forenkle sagsbehandlingen med enkelte præciseringer i vejledningen på området. Endvidere vil det medføre, at borgerne oplever, at regelsættet omkring rådighed og sanktionering bliver mere gennemskuelige, ligesom det bliver nemmere at kommunikere til borgerne og undgå misforståelser. Med de forslåede ændringer vil sagsbehandleren fortsat foretage en individuel vurdering, men kravet til kontakt til borgeren vil være mere rammesat. Derved sikres der en mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. Ved nuværende regler bliver incitamentet for progression i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger ikke understøttet, da der er lempeligere pligter ved at være aktivitetsparat kontra jobparat. Rådighedspligterne skal sættes i forhold til den enkelte borgerens formåen og kunnen og ikke i forhold til, hvorvidt de er kontaktbare eller ej. Kommunerne ansøger i denne del af frikommuneforsøget derfor om fritagelse for 40a. Endvidere ansøges der om, at der kan sanktioneres i henhold til 41, når borger udebliver fra jobsamtale, eller 17

143 når borger misligholder et uddannelsespålæg - begge uden rimelig grund Endvidere ansøger kommunerne om, at hvis en borger afviser deltagelse i jobsamtale eller tilbud, så kan rådgiver henlægge sagen efter 4 uger. For genoptagelse af sagen, må borger ansøge på ny. Målgruppe er LAB 2.2, 2.12, 2.3, 2.13 samt jobprate og aktivitetsparate borgere i integrationsprogram 2. Mål og forventede resultater Målet med frikommuneforsøget er at forenkle sagsbehandlingen i sager, hvor rådgiver vurderer, at sanktionering vil være rådighedsfremmende. Et forventet resultat er at borgeren vil opleve dokumentationen og interaktionen mere gennemskuelig. Dermed gøres samarbejdet med jobcentret mere håndgribeligt, hvilket øger muligheden for et godt relationelt samarbejde borger og rådgiver imellem og bedre rådighedsudnyttelse. Et andet forventet resultat vil være, at rådgiver får reduceret kompleksiteten i forståelsen af lovstoffet og frigivet sagsbehandlingstid til eksempelvis dialog med borgeren. Det vil øge meningsfuldheden i arbejdet og derfor også arbejdsglæden samt reducere fejlmulighederne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Konkret er der behov for, at det i 35, stk. 5 i Lov om en aktiv socialpolitik i frasen personlig kontakt præciseres, at formen af den personlige kontakt beror på en konkret og individuel vurdering: 35, stk. 5: Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Der ønskes endvidere fritagelse for jf. Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at der i forbindelse med rådighedsvurdering af en aktivitetsparat borger skal foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt sanktionen fremmer rådigheden: 2. Rådighed for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, og som af kommunen er visiteret som aktivitetsparate Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion. Der ønskes tillige i forbindelse med 37 i Lov om en aktiv socialpolitik, at der indføres en fælles benævnelse for de samtaler, den ledige har pligt til at deltage i, og at alle samtaler kan sanktioneres: Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. 18

144 Der ønskes endvidere i forbindelse med 38 i Lov om en aktiv socialpolitik, at bestemmelsen ikke opdeles i to stykker men blot er en bestemmelse: 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Kommunerne ansøger endvidere om, at LAS og ikke er to numre, men blot et nummer, som handler om manglende overholdelse af aftaler om jobsøgning: 39. Hjælpen nedsættes efter 40, hvis en person 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller 8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens 26, stk. 3. Der søges fritagelse for 40 a i Lov om en aktiv socialpolitik: 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter 22, 23 og 25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i 13 og 13 a og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter 22, 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Stk. 3. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer 19

145 udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. Stk. 5. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter 89, stk. 1. Endvidere ansøges der om, at der kan sanktioneres i henhold til 41, når borger udebliver fra jobsamtale, eller når borger misligholder et uddannelsespålæg. Endvidere ansøger kommunerne om, at hvis en borger afviser deltagelse i jobsamtale eller tilbud, så kan rådgiver henlægge sagen efter 4 uger. For genoptagelse af sagen, må borger ansøge på ny. 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet. Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater De forventede resultater opnås som en naturlig del af rådgivers arbejde. Det er i forvejen en del af grundessensen, at rådgiver foretager konkrete og individuelle vurderinger med henblik på at fremme borgerens rådighed. Med de ønskede fritagelser og præciseringer bliver dette arbejde blot enklere og mere gennemskueligt rent lovgivningsmæssigt. Med andre ord et skift i fokus fra tolkning af lovstof til i højere grad at holde fokus på borgerens rådighed og progression. Borgeren vil nemmere kunne forstå ret og pligt og herunder de konsekvenser der er af ikke at overholde forpligtelserne. Det kunne måske medføre et fald i sanktionering fordi borgeren i højere grad vælger at overholde sine pligter fra start (kender konsekvenserne). 5. Evaluering Konkret vil evalueringen bestå i at følge op på mål og forventede resultater fremsat ovenfor. Hertil foreslås, at der gennemføres en survey af effekten af frikommuneforsøget hos de involverede medarbejdere. Endvidere skal det overvejes, hvordan det borgerrettede perspektiv bedst og mest sikkert kan måles blandt de involverede borgere. 20

146 Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med VIVE, når fritagelsen foreligger. 21

147 Ansøgning nr. 5: Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Lempede mentorregler (Mulighed for at fritage aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere for ret og pligt mentor) Jammerbugt og Aalborg Dato for ansøgning 1. november 2017 Per Sigsgaard, Jammerbugt kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Baggrund: Kommunerne skal tilbyde aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere et ret- og pligttilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kap Tilbuddet skal gives senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 1 måned for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere efter henvendelse til kommunen. Hvis borgeren på grund af personlige forhold ikke kan deltage i dette tilbud, skal vedkommende have tilbud om mentorstøtte (ret- og pligtmentor) Tilbud om ret- og pligtmentor gives for en periode af 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt hver 2. uge. Kan borgeren efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. Kommunernes ret og pligt på dette område fremgår af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 92, 93 og 96. Det konkrete forsøg: Ved finansloven for 2016 skete der en lovændring i forhold til ret- og pligtmentor med henblik på en målretning af indsatsen. Helt konkret blev minimumskravet for kontakt ændret fra hver uge til hver 2. uge. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at hensigten er at gøre tilbud om mentorstøtte mere fleksibelt. Kommunerne fik dermed større frihed til at tilrettelægge kontakten med udgangspunkt i den enkeltes behov for mentorstøtte. Dette frikommuneforsøg fortsætter linjen med at målrette indsatsen, og består af to elementer. Det første element handler om fritagelse for ret- og pligtmentor i visse situationer, såsom svær sygdom. Det andet element handler om større fleksibilitet i mentorbevillingerne, således at der ikke er krav om fast kontakt hver 2. uge og mentorindsatsen kun bevilges indtil borgerne er klar til et aktivt tilbud, og 22

148 ikke frem til tilbuddet kan iværksættes. Fritagelse for ret og pligt mentor: Der er visse situationer, hvor borgeren er så alvorligt syg eller har andre personlige forhold der gør, at en ret og pligt-mentorindsats ikke aktuelt giver mening, idet borgeren ikke er i stand til at profitere af indsatsen. Disse borgere får massiv støtte af andre professionelle, der hvor de er. I disse perioder sker der ofte dublering i tilbuddene fra de flere forskellige offentlige instanser, hvor flere professionelle har til opgave at stabilisere livssituationen for eksempel via bostøtte og mentor. For mentors vedkommende med henblik på at understøtte borgers mulighed for igen at kunne/komme til at indgå i tilbud. At der arbejdes relationelt på flere fronter kan for disse borgere virke forvirrende og usammenhængende. Således er der intet fornuftigt udkomme af kommunernes mentorindsats, og den opleves unødvendig af både borgere og professionelle. Kommunerne ønsker derfor med dette forsøg at give mulighed for fritagelse for ret- og pligtmentor til borgere, som er alvorligt syge evt. indlagt på sygehus eller bosat på et botilbud. Deres situation er af en sådan karakter, at indsatsen ikke aktuelt skaber den fornødne beskæftigelsesrettede progression. Der skal ved fritagelse for ret- og pligtmentor løbende følges op på, hvornår borgeren opnår en tilstand, hvor der er behov for en indsats eller en ret- og pligtmentor. Den koordinerende rådgiver, der har til opgave at have overblik og koordinere indsatserne, vil fortsat have 4 opfølgende samtaler på 12 måneder for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres vedkommende, og for uddannelseshjælpsmodtagerne vil der i udgangspunktet være samtaler hver 8 uge. Målgruppe: Målgruppen for fritagelse af ret og pligt mentor er aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som for eksempel: er alvorligt syge i hjemmet eller er indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling eller er bosat på et botilbud og i meget ringe omfang kan arbejde med et jobrettet sigte aktuelt og får massiv og relevant støtte, hvor de er Større fleksibilitet i mentorbevillingerne: Når borger er tildelt en ret- og pligtmentor, lægges der som en del af Min Plan en plan for det videre forløb. Erfaringer på området viser, at det ikke altid er hensigtsmæssigt med faste kadencer i den lovpligtige kontakt. Af eksempler kan nævnes: Borgere, som har brug for hjælp til helt specifikke ting, som ikke nødvendigvis er hver 2. uge. Fx mødedeltagelse Borgere som har brug for støtte til relationelle problemstillinger, som dukker op ad hoc, svarende til at der ikke er behov for støtte i 3 uger, men efterfølgende 3 gange på én uge. Borgere som har brug for støtten i meget forskelligt omfang, og hvor timerne med fordel vil kunne anvendes mere samlet i de uger, hvor der er behov for støtte. Borgere som i starten har et meget intensivt behov for støtte, og som ifm. tilegnelse af forskellige redskaber i tiltagende grad har brug for mindre og mindre mentor med større og større intervaller imellem. Ligeledes opleves det, at det ikke er relevant i alle tilfælde at fortsætte kontakten efter borgeren er klar til et tilbud; men ikke påbegyndt dette. Her tænkes eksempelvis på situationer, hvor borger skal i 23

149 virksomhedspraktik og kontakten følgelig er overtaget af virksomhedskonsulenten. Kommunerne ønsker derfor i denne del af frikommuneforsøget, at der gives mulighed for, at indsatsen bliver mere fleksibel og kan tilpasses den enkelte borgers behov. Specifikt ønskes det, at der efter en konkret og individuel vurdering bliver givet mulighed for: a) at der bliver mulighed for at yde støtte fleksibelt uden krav om fast kontakt min. hver 2. uge b) at mentorindsatsen kun bevilges indtil de er klar til et aktivt tilbud, og ikke frem til tilbuddet kan iværksættes, eksempelvis når der er andre professionelle på sagen Målgruppen: Målgruppen er alle aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, hvor afvigelse i den lovpligtige kontakt giver mening. 2. Mål og forventede resultater Målet med dette frikommuneforsøg er at give borgerne i målgruppen en individuel tilpasset, velkoordineret og sammenhængende indsats, her konkret i form af mentorstøtte uden dublering og overkompensering fra andre professionelle omkring borgeren. Kommunerne sigter i disse år på at gøre borgernes vej igennem det kommunale system mere overskuelig og gennemsigtig med kun éen indgang, og hvor medarbejderne samarbejder på tværs af afdelinger, forvaltninger og sektorer om netop dette at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes oplevelse af kontakt med de offentlige instanser. Et forventet resultat må være, at dette forsøg øger oplevelsen af meningsfuldhed, overskuelighed og gennemsigtighed i kontakten til det kommunale system. Ligeledes må det forventes, at forsøget bidrager til stabilisering af borgernes livssituation og derigennem måske også forkorter vejen frem mod den fornødne progression, som er det overordnede mål for borgerne i målgruppen. Altså at borgerne kommer til/igen kan indgå i tilbud efter LAB kap Et forventet resultat må i tilgift være, at medarbejderne i højere grad får en oplevelse af øget meningsfuldhed i opgaveløsningen, og at ressourcerne bliver brugt rigtigt, der hvor der er behov for dem. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Konkret er der I henhold til LAB 93 og 96c behov for fritagelse for ret- og pligt mentor for aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som for eksempel: er alvorligt syge i hjemmet eller er indlagt på sygehuset evt. på psykiatrisk afdeling eller er bosat på et botilbud og i meget ringe omfang kan arbejde med et jobrettet sigte aktuelt og får massiv støtte, hvor de er Ligeledes er der i henhold til samme paragraffer behov for fritagelse for krav om minimumskontakt hver 2. uge og at mentorstøtten kun kan afbrydes ved påbegyndelse af tilbud. Målgruppen er aktivitetsparat kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Her ønskes i stedet mulighed for et mere fleksibelt tilbud om mentorstøtte med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. 24

150 93. En person, der er omfattet af, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter 92 eller 94, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter 92 eller 94. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter 92 eller 94. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter 92 eller 94, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. 96 c. En person, der er omfattet af 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater De forventede resultater opnås som en naturlig del af det daglige arbejde for den koordinerende sagsbehandler. I henhold til LAB 18a fremgår det, at det er den koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Der er altså i forvejen lagt op til, at koordinerende rådgiver har overblikket, der skal sikre grundlaget for ud fra en konkret og individuel vurdering at afgøre, om fritagelse for ret- og pligtmentor er den bedste løsning for borgeren aktuelt. Ved fritagelse vil der være ekstraordinært fokus på tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige professionelle omkring den enkelte borger, samt vanligt fokus på afholdelse af kontaktsamtaler med henblik på at vurdere, hvornår borger igen kan profitere af en ret- og pligtmentor. Ligeledes er det i den fleksible tilrettelæggelse af et mentorforløb kutyme, at koordinerende rådgiver og mentorer samarbejder med borger om at tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på at bringer borger nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Så samlet set opnås resultatet ved at ændre rammen for, hvordan rådgiver, mentor og borger i fællesskab samarbejder om at skabe meningsfulde løsninger med henblik på at skabe progression i borgers forløb. 5. Evaluering Konkret vil evalueringen bestå i at følge op på mål og resultater beskrevet oven for. Hertil foreslås en kvalitativ evaluering bestående af en borger- og medarbejdersurvey blandt de borgere og medarbejdere, der bliver berørt af forsøget. Formålet er at afdække hvordan borger har oplevet kontaktforløbet med kommunen, samt at få medarbejdernes vurdering af effekten af den udvidede ramme på området. Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med VIVE, når fritagelsen foreligger. 25

151 Ansøgning nr. 6: Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU) Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Dato for ansøgning 1. november 2017 En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Lempede regler for IGU (Opblødning af muligheder ifm. IGU, herunder mulighed for at bruge SVU som en del af IGU-forløbet) Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild Per Sigsgaard, Jammerbugt kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Baggrund: Formålet med integrationsgrunduddannelsen (IGU) er at give nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke lever op til kravene til ansættelse på almindelige vilkår, bedre muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ordningen er er aftalt af arbejdsmarkedets parter og er midlertidig. Således kan der ikke startes IGU-forløb efter 30. juni Selve IGU-forløbet er 2 årigt og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling, samt skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. For at være omfattet af ordningen skal man være flygtning eller familiesammenført til en flygtning, være mindst 18 år og højst 40 år, samt have haft folkeregisteradresse i mindre end 5 år. Der er grupper af integrationsborgere, der har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Eksempelvis har en del kvinder reelt ikke arbejdsmarkedskompetencer, idet de har gået hjemme og passet børn, gjort rent og lavet mad. Her er et IGU-forløb særdeles velanbragt, idet der med længerevarende opkvalificering er jobs inden for beslægtede områder. Kommunerne oplever i disse år dels, at der bliver færre ufaglærte jobs, dels at efterspørgslen på faglærte eller faglige kompetencer uden egentlig uddannelse stiger. For integrationsborgere uden opkvalificering, sprogligt og fagligt, er det blevet endog meget vanskeligt at komme i betragtning til det ufaglærte arbejde. Virksomhederne efterspørger således, at integrationsborgere opkvalificeres fagligt via AMU-kurser og sprogligt til at mestre, hvad man kan kalde arbejdsmarkedsdansk i de 20 ugers uddannelse, som IGU indeholder. Dette for at matche, de aktuelle jobåbninger, der er. Integrationsborgere over 40 år har ofte kun kortvarigt gået i skole og har mindre eller ingen uddannelsesgrad, og deres sprogprogression er ofte langsommere end hos yngre integrationsborgere. Her har udelukkende virksomhedspraktik og løntilskud vist sig ikke at være nok til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Her ville det være ønskeligt med IGU-forløb for borgere over 40 år, hvor den langsomme sprogprogression kompenseres gennem længere tid på arbejdspladsen, for at kunne justere sig til det faglige sprog og kommunikation med kollegaer og ledere. 26

152 En anden problematik er integrationsborgere, som er faglærte, har en mellemtekniker- eller akademisk uddannelse, som de ikke kan få merit for i Danmark. Disse borgere har uddannelse som ingeniører, byggeteknikere, håndværkere o.a., og med relevant opkvalificering vil de være attraktive for virksomhederne. Disse borgere vil med kompetenceudvikling, som ikke er omfattet af elementerne i skoleundervisningen i IGU-forløbene kunne opnå et højere kompetenceniveau, hvilket er efterspurgt af de danske virksomheder. Skoleundervisningen i sin eksisterende form kan bestå af undervisning inden for: Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) HF-enkeltfagsundervisning Danskuddannelse for voksne udlændinge Det konkrete forsøg: Kommunerne ønsker med dette forsøg at udvide målgruppen til også at indeholde integrationsborgere over 40 år. Kommunerne oplever som beskrevet oven for, at de ældre integrationsborgere har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Kommunerne ønsker med IGU-forløb til integrationsborgere over 40 år og tæt opfølgning ude på virksomhederne at ændre på dette billede. Endvidere ønsker kommunerne at have mulighed for at tilbyde kompetenceudvikling som en del af skoleundervisningen i IGU-forløbet, hvor denne ligger ud over de aftalte elementer i den eksisterende skoleundervisning. Kompetenceudvikling kan være moduler af eksisterende videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Målgrupper: Målgruppen for dette frikommuneforsøg er dels integrationsborgere over 40 år, dels integrationsborgere med nogen uddannelse, der kan profitere af skoleundervisning, der ligger ud over de aftalte elementer i skoleundervisningen for nuværende. 2. Mål og forventede resultater Målet er at få flere integrationsborgere opkvalificeret og derigennem komme ind på det danske arbejdsmarked. Dels er det forventet at antallet af integrationsborgere over 40 år i beskæftigelse stiger lokalt. Dels er det forventet, at det samlede antal af integrationsborgere i beskæftigelse stiger lokalt. Endvidere forventes det, at integrationsborgere med nogen uddannelse såsom faglærte, mellemteknikere eller akademikere med opkvalificering af anden art end den aftalte mellem arbejdsmarkedets parter vil skabe nye åbninger og muligheder for beskæftigelse i samarbejde med virksomhederne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Konkret er der behov for at Lov om integrationsgrunduddannelse IGU 3 kan fraviges i forhold til 27

153 aldersbegrænsningen på 40 år: 3. Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år. Der er endvidere behov for fritagelse for aftalegrundlaget vedrørende, hvad skoleuddannelsen kan indeholde, som er: Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) HF-enkeltfagsundervisning Danskuddannelse for voksne udlændinge I stedet ønskes mulighed for at supplere med dele af videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Forsøget er baseret på muligheden for at oprette ekstra IGU-forløb, hvis målgruppen udvides til at indeholde integrationsborgere over 40 år. De forventede resultater realiseres ved at udnytte det gode samarbejde, som jobcentrene i forvejen har med små og mellemstore virksomheder samt de virksomheder, hvor der er oprettet virksomhedscentre. Jobcentrenes virksomhedskonsulenter har så indgående kendskab til det lokale erhvervsliv, at de vil vide, hvilke virksomheder og brancher der både kan og vil bidrage til at skabe de fornødne IGU-forløb. Endvidere realiseres målene gennem det gode match mellem integrationsborger og virksomhederne; en opgave som i forvejen løses godt i samspil mellem integrationsrådgiver og virksomhedskonsulent. Det er her de nye muligheder og åbninger skal dyrkes, når integrationsborgere med nogen uddannelse får flere forskellige muligheder for opkvalificering. 5. Evaluering Det skal her nævnes, at IGU-forløb med start juli 2018 først er tilendebragt juli 2020, hvor frikommuneforsøget stopper. Der er altså inden for forsøgsperioden en begrænset mængde at evaluere på. Den midlertidige ordning med IGU løber til ; et halvt år inden vurderer arbejdsmarkedets parter, om ordningen fortsætter. Der er i denne forbindelse opstillet indikatorer for dette arbejde, som løbende monitoreres, herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Evaluering af dette forsøg skal følgelig ses i dette perspektiv. Det endelige evalueringsdesign fastsættes i samarbejde med VIVE, når fritagelsen foreligger. Men det vil være nærliggende at undersøge, om forsøget kan koble sig på den nævnte monitorering og måske være med til at kvalificere evalueringen af forsøgsordningen. Eller overtage og videreudvikle den monitorering, der allerede pågår. 28

154 Ansøgning nr. 7: Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Fleksibel kontaktforløb for integrationsborgere Vesthimmerland Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune Telefon Netta Ben-Yedidia Dato for ansøgning 1. november 2017 Telefon Beskrivelse af forsøget Med forsøget ønskes at indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb med udgangspunkt i borgerens situation med særlig fokus på ansvar for eget liv ved at brug ressourcerne på de samtaler, der giver mest mening ud fra en faglig vurdering. Der ønskes: Færre klagesager. Ansvar i eget liv. Mere bæredygtige og langtidsholdbare løsninger. Målgruppe: Borgere omfattet af integrationsloven og modtager integrationsydelse. 2. Mål og forventede resultater Der forventes: Det overordnede formål er, at opnå større fleksibilitet i sagsbehandlingens tilrettelæggelse. Dermed kan afprøves, om der kan opnås bedre eller samme effekt, men med en mere fleksibel tilrettelæggelse, når det er faglige vurderinger der udgør grundlaget for tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Nedbringe varighed på offentlig forsørgelse. Nedbringe tilbagefald. Form: Være en bedre samarbejdspartner for virksomhederne. Skabe mening for borgerne. 1. samtale med ovenstående borgere i målgrupperne indeholder de lovpligtige indhold i forhold til lovgivningen. Mentor, virksomhedskonsulent eller tilbudssted sidestilles med en lovpligtig opfølgning. Gruppesamtaler sidestilles med opfølgning. Der kan foretages tlf. og digital opfølgning for alle i målgrupperne efter en faglig vurdering og begrundelse i journalen. 29

155 En mere fleksibel og individuel tilpasset sagsbehandling, hvor samtaler i kontaktforløbet anvendes, når det fagligt vurderes relevant i forhold til den enkelte borgers situation. Den enkelte sagsbehandler foretager et fagligt skøn af, om der er behov for samtalen hver 3. måned eller samtalen eksempelvis skal afvente lægelig behandling, lægelige oplysninger eller en igangværende virksomhedspraktik hvor en virksomhedskonsulent foretager opfølgning i sagen. Der skal i alle tilfælde laves notat i sagen, så det fremgår, at sagsbehandler har forholdt sig til ovenstående og foretaget en vurdering i sagen. Ovenstående fritager ikke for kontakt til borgeren. Indhold: Der aftales form, dato og indhold for næste samtale. Samtalerne målrettes med fokus på borgernes behov i forhold til arbejdsmarkedet frem for at fokusere på at overholde formalia. Kadence: Færre samtaler for sygemeldte borgere, hvor der er aftalt fast raskmeldingsdato. Færre samtaler med borgere i behandling via Psykiatrien/Sygehus. Det kan eksempelvis være borgere med alvorligere diagnoser som Bipolar affektiv sindslidelse, Skizofreni, operation for discusprolaps m.m. For resten af målgruppen afholdes mindst 4 samtaler inden for et kalenderår på 12 måneder. Ønskede effekter på kort, mellemlangt og langt sigt: Kort: At reducere ressourcerne, der bruges på samtaler i kontaktforløbet, hvor der ikke aktuelt kan iværksættes indsats og hvor kontakten til Jobcentret ikke fremmer beskæftigelsen. At samtaler i kontaktforløbet afholdes, når det er fagligt relevant og giver faglig mening i det samlede sagsforløb. At borgeren får den indsats der er behov for og bliver inddraget i sit forløb på en meningsfuld måde. Mellemlangt: En indsats som giver mening motiverer borgere og medarbejdere og dermed bedre samarbejde de to parter imellem, om at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Langt: At ressourcerne bruges på de borgere der aktuelt kan deltage i beskæftigelsesrettet indsats. Det vil give mulighed for prioritering af ressourcerne og dermed mulighed for at ressourcerne 30

156 bruges mest hensigtsmæssigt. Samlet er den ønskede effekt at der bliver bedre udnyttelse af ressourcerne og at øge effektiviteten i opgaveløsningen og lave bæredygtige løsninger for borger. At ressourcerne bruges på de borgere, der har udfordringer med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil betyde, at der bliver flere ressourcer på at støtte og afklare denne gruppe. Succeskriterier: Nedbringe varighed på offentlig forsørgelse. Nedbringe tilbagefald. Være en bedre samarbejdspartner for virksomhederne. Skabe mening for borgerne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. En afvigelse fra Lov om integration 20 heri angivet at der skal afholdes minimum 4 individuelle jobsamtaler inden for 12 kalendermåneder. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater I forbindelse med forsøgets implementering, indarbejdes ændringerne i praksis. 5. Evaluering Måle direkte på den gennemsnitlige varighed både på tværs og på de enkelte målgrupper. Måle på tilbagevenden til offentlig forsørgelse generelt og på målgrupper. Evt. spørgeskemaundersøgelse hos sagsbehandler/borger. 31

157 Ansøgning nr. 8: Forlængelse af ressourceforløbssager Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Forlængelse af ressourceforløbssager Frederikshavn og Jammerbugt Jette Rasch, Frederikshavns kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Der søges om fritagelse for forelæggelse af sager om forlængelse af ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, når tidligere indstilling fra rehabiliteringsteamet ikke er gennemført. Baggrund for ansøgningen Hvad søgers der fritagelse fra og hvorfor: Kommunerne skal foreligge løbende sager om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, inden bevillingsperioden for ressourceforløbet udløber. Dette med henblik på at rehabiliteringsteamet kan tage stilling til indsatserne i ressourceforløbet. I praksis sker der ofte mange forandringer for borgerne undervejs i ressourceforløbet i forhold til deres sociale og helbredsmæssige situation, og den indstilling, der oprindeligt er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, kan blive forskubbet af forskellige årsager. Eksempel: En psykisk syg borger bevilges ressourceforløb i 3 år med en indstilling fra rehabiliteringsteamet om indsatser i form af Behandling i psykiatrien Kostvejledning ift. vægttab Fysisk træning Virksomhedspraktik med mentor, hvor eksisterende faglige kompetencer skal opøves og sociale kompetencer skal trænes i forhold til at kunne indgå på en arbejdsplads og opnå ordinære timer og fodfæste på arbejdsmarkedet. Borger bliver et halvt år inde i ressourceforløbet indlagt på psykiatrisk sygehus igennem flere måneder. I forbindelse med udskrivningen orienterer psykiatrien om at beskæftigelsesrettede tiltag igennem en længere periode vil være kontraindicerende i forhold til den helbredsmæssige situation, men forventes realistisk, når længerevarende ambulant behandling er tilvejebragt. I en sådan en sag opstår der et nødvendigt vakuum i en periode, hvor den helbredsmæssige situation tilsiger, at den nuværende indstilling til indsatser ikke kan indfries, og er nødsaget til at blive sat i bero, men forventes at kunne iværksættes senere. 32

158 Der vil være en forskydning af de indsatser, der er indstillet til fra rehabiliteringsteamets side, da prioriteringen i en periode er nødt til at være en anden, og tiden i ressourceforløbet løber. Når perioden for det bevilgede ressourceforløb udløber, har borgeren således ikke haft den fornødne tid til at kunne udvikle sit potentiale i forhold til arbejdsmarkedet, og skal nu forholde sig til at skulle på rehabiliteringsteammøde igen. I denne type sager er det overordnede beskæftigelsesmål oftest ikke ændret, og der er fortsat behov for de samme indsatser. Inden udløb af bevilling af ressourceforløbet, er kommunen forpligtet til at forelægges sagen rehabiliteringsteamet, hvor de indstiller til de samme tiltag, som de allerede har gjort tidligere, da sagen alene er fremlagt på grund af tidsperspektivet, og ikke borgerens udvikling og behovet for tværfaglig belysning af sagen. Der kunne også være tale om borgere: med somatiske sygdomme, som skal opereres/behandles og deraf ventetid i sundhedssystemet behov for motivationsarbejde sammen med borger i forhold til angst for indtræden på arbejdsmarkedet/i praktik, som afføder, at arbejdsmarkedsrettede tiltag tager tid af hensyn til borgerinddragelsen forværring eller nyopståede sociale udfordringer i borgers familie med eks. syge børn, anbringelse af børn, skilsmisse eller vold, som afføder ophold på krisecentre Opblussen i problematisk forhold til alkohol eller stoffer, hvor det er nødvendigt at afruse og behandle førend arbejdsmarkedsrettede- eller sundhedsmæssige tiltag er mulige Intentionen bag nuværende lovgivning var, at borger skulle opleve belysning af sagen ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig betragtning via rehabiliteringsteamets vurdering og indstilling. I ovennævnte tilfælde har rehabiliteringsteamet allerede taget stilling til relevante indsatser, og indsatserne er ikke tilvejebragt på grund af forskellige, udefrakommende, årsager. Forinden sagen kan genforelægges for rehabiliteringsteamet skal der på ny rekvireres LÆ 265, det forberedende skema skal opdateres, og sagen skal sættes på dagsordenen til rehabiliteringsteammødet. De administrative opgaver, der er forbundet med at forberede en sag til rehabiliteringsteamet er omfattende, og i de nævnte sager er der allerede afgivet en tværfaglig indstilling, som tager højde for de udfordringer, som borgeren måtte have. Herudover er der ofte ventetid på LÆ 265, og dette i kombination med at der også kan være ventetid på rehabiliteringsteammødet afføder, at sagen trækker ud, uden faglig gevinst for borger eller rådgiver i det videre sagsarbejde. Det konkrete forsøg Kommunerne ønsker at fritage sager om forlængelse af ressourceforløb for forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Der er tale om sager, hvor indsatserne i den allerede afgivne indstilling ikke er gennemførte på grund af forskellige afbrud i sagens forløb, og hvor der ikke er grundlag i sagen til at kunne træffe indstilling om varige forsørgelsesydelser som fleksjob eller førtidspension. Kommunerne ønsker at kunne forlænge sagerne administrativt i op til 12 måneder. Såfremt borger ser et behov for at sagen på ny skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom indsatserne ikke er tilvejebragt, gøres dette, og målgruppen er således alene borgere, som selv ser et potentiale i at arbejde videre med de allerede indstillede indsatser der er skønnet, og de indsatser, der er skønnet at kunne bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Målgruppen: 33

159 Målgruppen vil være borgere i ressourceforløb, som opfylder ovenstående kriterier. 2. Mål og forventede resultater Målet med frikommuneforsøget er at give borgerne en oplevelse af kontinuitet og fleksibilitet i samarbejdet med kommunen. Det forventes, at borgeren vil opleve at indsatsplanen justeres i forhold til deres konkrete situation, og samtidigt, at de ikke unødigt skal opleve det pres rehabiliteringsteammødet er, når der allerede er lagt de tværfaglige trædesten, som borger har behov for i vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der er samtidig en forventning om at der vil være en administrativ lettelse qua at der ikke skal rekvireres lægelige oplysninger, opdateres forberedende skema samt anvendes tid for mødedeltagerne i rehabiliteringsteamet på en sag, som er tilfredsstillende planlagt, men tiden mangler til at tilvejebringe indsatserne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v Hvori den lovgivningsmæssige ramme omkring rehabiliteringsteamet er defineret. Principafgørelse Hvor det er beskrevet, at der skal være en slutdato for ressourceforløbets varighed samt at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet ved bevilling af et nyt ressourceforløb. I herværende forsøg er det ikke hensigten at kunne tildele et nyt ressourceforløb, men alene at kunne forlænge det eksisterende i op til 12 måneder, indtil rehabiliteringsteamets indstilling er tilvejebragt. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater De forventede resultater opnås gennem det dialogbaserede samarbejde med borgerne. Frikommuneforsøget vil medvirke til en højere grad af borgerinvolvering og give borgerne mulighed for at være medbestemmende i forhold til, hvad de oplever giver mening i forhold til deres egen situation. 5. Evaluering Kommunerne vil internt opgøre, hvilke sager der undtages fra at blive forelagt rehabiliteringsteamet, og lave ledelsestilsyn på disse sager en gang om året i frikommune perioden. I ledelsestilsynet vil der være fokus på om fritagelsen har affødt et mere kontinuerligt forløb for borger, og om lovgivningens hensigt med at iværksætte tiltag, som kan understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er omsat på hensigtsmæssig vis. 34

160 Ansøgning nr. 9. Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Fritagelse fra krav til opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb Vesthimmerland Dato for ansøgning 1. november 2017 Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune Telefon laj@vesthimmerland.dk Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon nby-jobcenter@aalborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Med forsøget ønskes fritagelse fra krav om fastlæggelse af Indsatsplanens tilbud for mindst 6 mdr. ad gangen. Der ønskes med forsøget at, Indsatsplanens tilbud ikke skal fastsættes præcist for 6 mdr., hvis der afventes status/evaluering fra nuværende/igangværende tilbud og/eller det set ud fra borgers behov ikke vurderes at være nødvendigt med ændringer. Det skal i stedet for være en faglig vurdering, der afgør, om indsatsplanens tilbud kan fastsættes for de kommende 6 mdr. eller om det ikke er meningsfuldt for forløbet og dermed for borgeren. Der skal løbende ved samtalerne i kontaktforløbet tages stilling til, hvilke konkrete tilbud, der bør være i planen, og der skal ikke fastsættes tilbud længere fremadrettet end hvad der på tidspunktet vurderes relevant. Det skal udelukkende være borgers behov og aktuelle situation, der bestemmer, hvornår indsatsplanen skal justeres på ny. At undlade at udarbejde og indkalde borger til samtale for at fastsætte de kommende 6 mdr.s tilbud i indsatsplanen blot fordi lovgivningen fastsætter, at det skal ske for mindst 6 mdr. ad gangen. Det vil for borgeren betyde, at ressourceforløbet bliver mere meningsfyldt og at der ikke opstår forventninger om tilbud, som måske ikke kan sættes i gang. Samtidig vil det undgås at der skabes usikkerhed hos borgerne. Det fremgår af journalen, at der løbende ved samtalerne i kontaktforløbet er taget stilling til fastlæggelse af de konkrete tilbud og begrundes, hvorfor de ikke kan fastlægges for de 35

161 kommende 6 mdr. Der løbende tages stilling til (ved samtaler i kontaktforløb), hvilke konkrete tilbud, der skal iværksættes. Målgruppe: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2 stk. 1 nr. 11- borgere visiteret til ressourceforløb 2. Mål og forventede resultater At undgå at udarbejde og formidle en indsatsplan til borgere, i de tilfælde, hvor der ikke kan fastsættes en reel indsatsplan med tilbud for de kommende 6 mdr.. Dette kan være fordi der set ud fra borgers behov ikke er grundlag for at ændre tilbuddene i den eksisterende plan eller fordi der konkret afventes status/evaluering fra igangværende tilbud herunder behandling. At skabe mening og sammenhæng for borgerne i ressourceforløbet samt undgå usikkerhed hos borgeren. At øge borgertilfredsheden med sagsbehandling i ressourceforløbet 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. En fritagelse fra Bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni stk. 2, hvor det fremgår, at tilbud og aktiviteter skal fastlægges i indsatsplanen for en periode af mindst 6 måneder ad gangen og planen skal opdateres løbende. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Indarbejdes i praksis i forbindelse med forsøgets implementering. 5. Evaluering Registrering af antallet af sager hvor fritagelsen anvendes samt varigheden af disse sager. Spørgeskema (borrgertilfredshed) til alle borgere ved afslutning af ressourceforløb. 36

162 Ansøgning Nr. 10: Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud Vesthimmerland Dato for ansøgning 1. november 2017 Laila Jensen, Vesthimmerlands Kommune Telefon laj@vesthimmerland.dk Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Telefon nby-jobcenter@aalborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Med forsøget ønskes fritagelse fra krav om opfølgning første gang efter 6 mdr. og igen efter 12 mdr. i job med løntilskud for førtidspensionister(regelforenkling). Forsøget betyder, at At opfølgningen ikke skal ske hver 12. mdr. men i stedet for hver gang der er gået 2½ år. I dag tages telefonisk kontakt, hvor der tilbydes en personlig samtale, men ofte er det opfølgning pr. telefon. At der følges op på om løntilskuddet passer til den løn og arbejdstid som borgeren har. Opfølgning hver gang der er gået 2 ½ år samme frist som opfølgning i borgere visiteret til fleksjob Målgruppe: Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 2 stk 1 nr. 6 førtidspensionister 2. Mål og forventede resultater At ensarte opfølgningen, så den matcher opfølgning på fleksjob hver 2½ år. At spare personalemæssige ressourcer ved regelforenkling 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. En lempelse af kravene til opfølgning i job for førtidspensionister jf. Lov om en aktiv socialpolitik 10 stk. 3, hvor det fremgår, at der skal følges op på løntilskudsjob til førtidspensionister senest 6 mdr. 37

163 efter at der er udbetalt løntilskud første gang og herefter senest 12 mdr. efter at sagen sidst har været vurderet. Løntilskud bevilges efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 51 og i samme lov er disse bestemmelser også relevante i forhold til bevilling af løntilskuddet; 53 stk. 4, 57, 60, 62, 63, 64 stk Hvordan realiseres de forventede resultater Ved implementering af forsøget, da den ændrede opfølgningskadence indarbejdes i praksis. 5. Evaluering Registrering i antallet af afbrudte løntilskudsjob mhp. på udviklingen af disse i forbindelse med gennemførelse af forsøget. 38

164 Ansøgning nr. 11: Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere Vesthimmerland Laila Jensen, Vesthimmerlands kommune Telefon Netværkskoordinator Netta Ben-Yedidia, Aalborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2017 Telefon Beskrivelse af forsøget Med forsøget ønskes en lempelse af forholdskravene ved oprettelse af korte praktikker forud for ansættelse i fleksjob - også for borgere, der har modtaget ledighedsydelse i under 18 mdr. Indhold: Der ønskes mulighed for at kunne dispensere for forholdskravene også for borgere, der har modtaget ledighedsydelse under 18 mdr., da forholdstalskravene kan betyde, at der ikke kan oprettes en kort praktik forud for en konkret ansættelse. Det skal gælde for kortvarige praktikker på mellem 2-4 uger forud for en ansættelse i fleksjob. Praktikkens formål er, at vurdere den effektive arbejdstid for at kunne vurdere arbejdsevnen, at vurdere om jobbet matcher borgerens faglige ressourcer og om de konkrete skånehensyn kan tilgodeses. Det er vigtigt for målgruppen, at der findes et job der matcher deres konkrete skånehensyn og at kunne vurdere den effektive arbejdstid for at vurdere arbejdsevnen, da det danner grundlag for udbetaling af fleksløntilskuddet. Målgruppe: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2 stk. 7- personer visiteret til fleksjob 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er, 39

165 At fremme muligheder for at finde det rette match mellem en konkret jobfunktion og borgerens faglige ressourcer og skånehensyn samt kunne vurdere den konkrete effektive arbejdstid i jobbet, så arbejdsevnen kan fastsættes forud for ansættelse. At få ledige borgere hurtigere i job, da der er mulighed for at afklare, om jobbet matcher borgeren samt vurdere den konkrete arbejdsevne forud for ansættelse. At undgå at mulig ansættelse/fleksjob går tabt. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, 48, angiver, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal ansatte uden tilskud, antallet i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Jf. samme lov 50 kan der fastsættes nærmere bestemmelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater I forbindelse med forsøgets implementering, indarbejdes ændringerne i praksis. 5. Evaluering Der evalueres på varighed af ledighed samt antallet af praktikker, der til fører til fleksjob. 40

166 Ansøgning nr.12: Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Dato for ansøgning 1. november 2017 En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet Rehabiliteringsteams, teamets sammensætning og afholdelse af møder Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Aalborg Birthe Gade Frahm, Aalborg kommune Telefon Netta Ben-Yedidia, Aalborg kommune Telefon Beskrivelse af forsøget Der ønskes med dette frikommuneforsøg mulighed for større grad af fleksibilitet omkring afholdelse af rehabiliteringsteams, med det formål at opnå en mindre ressourcekrævende sagsbehandling til gavn for borgeren. Baggrund for ansøgningen De tværfaglige rehabiliteringsteams blev indført i kommunerne i forbindelse med Førtidspensions- og fleksjobreformen pr. 1. januar Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, samt ift indsatser i sager om Jobafklaringsforløb. Kommunen træffer afgørelse i sagen, - på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Jf. beskæftigelsesorganiseringsloven, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra henholdsvis beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, uddannelsesområdet (unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse) og fra Regionen ved en sundhedskoordinator. Rehabiliteringsteamet er i dag kun lovligt sammensat, såfremt alle faggrupper er repræsenteret på Rehabiliteringsmødet. Ved sygdom eller andet fravær, som ikke kan forudses, har kommunerne dermed en uforholdsmæssig stor opgave med at få afholdt møder eller udsætte møder til senere behandling for at opfylde lovens krav. Dette er uhensigtsmæssigt ift hurtigt få iværksat de rette indsatser for borgeren, eller hurtigst muligt få afklaret borgerens fremtidige forsørgelsesmuligheder. Ud fra et borgerperspektiv vil aflysning af et planlagt møde i værste fald betyde en yderligere frustration over, ikke få sin sag behandlet som planlagt - og dermed udsættelse af en eventuel afgørelse som borgeren har ventet på. Som udgangspunkt bestræber kommuner og region sig på at finde en stedfortræder, således at planlagte møder kan afholdes. Der er derfor tale om undtagelsessituationer. For de deltagende kommuner er der tale om mere end 1400 sager om ressourceforløb, fleksjob og 41

167 fortidspension der behandles årligt, hvilket ca. svare til minimum 240 heldagsmøder. Ift indsatser i Jobafklaringssager er der tale om lidt færre sager, og med det kommende frikommuneforsøg herom, vil antallet af Jobafklaringsmøder reduceres i et eller andet omfang. Der er således tale om en stor volumen i kommunerne og mange borgere der er afhængige af at deres sag bliver behandlet i dette forum. Hvad søges fritagelse fra og hvorfor Der ønskes forsøg med en større grad af fleksibilitet ift afholdelse af rehabiliteringsmøder, således at møderne i særlige situationer kan afholdes selv om rehabiliteringsteamets kommunale medlemmer ikke er fuldtallige. Til gengæld vurderes det fortsat relevant, at sundhedskoordinator fra Regionen deltager i alle Rehabiliteringsmøde. Konkret ønskes mulighed for at afholde et planlagt rehabiliteringsmøde, i situationer hvor der helt undtagelsesvist er afbud fra et af kommunens teammedlemmer. Muligheden skal kunne anvendes, hvis borgeren er indforstået hermed, og såfremt det af kommunen vurderes at det fortsat er muligt at afgive en helhedsorienteret indstilling i det omfang det er relevant i den enkelte borgers situation. Hensigten med forsøget er: At borgeren ikke oplever at et møde aflyses og deres sag udsættes. For mange borgere er der i forvejen et stort forventningspres ift at forberede sig til mødet, og aflysninger i sidste øjeblik kan være vanskelige at acceptere for borgerne At borgeren oplever at der er et flow i behandlingen af deres sag, og at deres sag ikke forsinkes grundet regler omkring rehabiliteringsteamets sammensætning At kommunen har et flow i de sager der lovgivningsmæssigt skal behandles på rehabiliteringsmøder, og ikke skal anvende administrative og økonomiske ressourcer til at booke medarbejdere og region til ekstra møder. 2. Mål og forventede resultater Fritagelse til at gennemføre rehabiliteringsmøder ved akut fravær af teamdeltagere Målet er at afholde planlagte rehabiliteringsmøder i situationer, hvor teamet ikke er fuldtalligt. Det forventede resultat er, at sikre at borgernes sociale sager bliver behandlet rettidigt, og at udskydelse af afgørelser om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, samt indsatser ift Jobafklaringsforløb, kan undgås. Det forventede resultat er, at man overholder aftalte rehabiliteringsmøder med borgeren og sikrer at borgerens sag bliver afklaret hurtigst muligt. Eksempler på situationer, hvor et rehabiliteringsteammøde kan gennemføres uanset om teamet er fuldtalligt: Ved uopsætteligt fravær fra en af kommunens forvaltningsområder, men hvor sagerne er gennemgået og der er afgivet en vurdering til mødeleder Ved akut sygdom fra kommunens repræsentation fra sundhedsområdet, UU eller socialområdet, og hvor det ud fra en konkret vurdering skal afgøres om teamets øvrige medlemmer kan varetage opgaven. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. 42

168 Kommunerne ansøger om hjemmel til afholdelse af rehabiliteringsmøder ved akut frafald af kommunale teammedlemmer Der ansøges om fritagelse fra: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv, kap. 2 om rehabiliteringsteamet Hvordan realiseres de forventede resultater Resultaterne realiseres ved at inddrage borgerne i beslutningsprocessen for dermed at sikre sig, at borgerens retssikkerhed er sikret. For borgerne vil resultatet realiseres ved, at de informeres tilstrækkeligt til at kunne overskue formålet med at afholde Rehabiliteringsmødet - til trods for fravær af et kommunalt fagområde, herunder muligheden for at få afsluttet en sagsbehandling hurtigere. Alternativt at borgeren har være medbestemmende omkring udsættelse af en sag og kan se formålet hermed. For kommunen realiseres resultatet ved, at der kan ske en smidigere sagsbehandling i særlige situationer, samtidig med at der sker via dialog og inddragelse af borgeren. 5. Evaluering I frikommuneperioden vil der ske løbende registrering af antal sager, hvor bestemmelsen anvendes. Endvidere vil der blive foretaget en survey af Rehabiliteringsteamets medlemmer i efteråret 2018 samt ved frikommuneforsøgets afslutning i sommeren

169 Bilagsforside Dokument Navn: Oversigt og status over projekter oktober 2017.pdf Dokument Titel: Oversigt og status over projekter oktober 2017 Dokument ID: Placering: Emnesager/Fundraising projekter CAM/Dokumenter Dagsordens titel Fundraisingprojekter i CAM oktober 2017 Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

170 Oversigt over søgte projekter i Center for Arbejdsmarked Projekt titel Periode Kort beskrivelse af projektet Forankring og ledelse Samarbejdskommuner/ centre Eksterne konsulent er Finansiering ekstern/intern 1. Ansøgt 2. Afvist 3. I gang 4. Afsluttet Køkken- og kantineprojekt for muslimske kvinder 1. dec til 31. marts 2019 Formålet med projektet er, via undervisning, praktisk erfaring og praktikker, at udvikle faglige sociale og sproglige kompetencer med henblik på ansættelse i køkken- og kantinebranchen. Projektafdelingen, CAM. Anders Andersen er ansvarlig for projektet kr. i ekstern finansiering. 2 Tværfaglig indsats i samarbejde med Familiehuset. 1. dec til 31. december 2018 Frederikshavn Kommune har valgt at implementere behandlingsindsatsen for traumatiserede flygtninge i Familiehuset, hvis kerneydelse er praktisk og pædagogisk støtte og familiebehandling. Det vurderes at behandlingsmetoden Narrativ Eksponeringsteori kan implementeres i Familiehuset og forankres efter endt projektperiode. Projektafdelingen, CAM. Projektleder er Natascha Gajhede Larsen. Familieafdelingen/Familiehus et, Jobcenteret, Center for Handicap og Psykiatri, Socialafdelingen og Integration kr. i ekstern finansiering. 3 Styrket indsats om repatrieringsordningen 1. juli 2016 til 31. dec Frederikshavn Kommune ønsker i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp at udbrede budskabet om repatrieringsmulighederne for flygtning i Danmark. Målet er således ikke, at Projektafdelingen, CAM. Bajro Terzic er projektleder kr. i ekstern finansiering. 3

171 få flest mulige flygtningen til at repatriere, men at give flest mulige flygtninge et frivilligt, velfunderet og oplyst grundlag for at træffe en kvalificeret beslutning omkring repatriering eller en beslutning om at forblive i Danmark. Målsætningen tager udgangspunkt i antal flygtninge, der har fået informationen - ikke antal flygtninge, der repatrierer. Udvikling i fleksjob i Frederikshavn 1. jan til 30. juni Formålet med projektet er, at kvalificere og afprøve en indsatsmodel for hvordan jobcentret bedst arbejder målrettet med indsatser, som hjælper ledighedsydelsesmodtage re og fleksjobansatte ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at opnå progression. Progression defineres hhv. som ledighedsydelsesmodtage re der kommer i fleksjob og som udvikling i effektiv arbejdstid (arbejdsintensitet) og varetagelse af mere komplekse opgaver for personer ansat i fleksjob. være øget arbejdsintensitet og Jobcenteret v/sygedagpengeafdelinge n, CAM. Der udpeges en intern projektleder kr. i ekstern finansiering. 3

172 varetagelse af mere komplekse arbejdsopgaver. Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb i Frederikshavn (STV) 1. okt til 31. marts Projekt der skal implementere en ny tilgang til og måde at arbejde beskæftigelsesrettet for jobcentrets svagere målgrupper. Målet er at få flere aktivitetsprate og ressourceforløbsborger i ordinære jobs og praktikker. Jobcenteret v/specialteamet, CAM. Intern projektleder er Anne Bech Hansen. Marselisb org, ekstern projektled er kr. i ekstern finansiering. Opkvalificering af rehabiliteringsteams i Nordjylland. 1. nov til 31. oktober Projektets målgruppe er mødedeltagere på rehabiliteringsteammødet, koordinerende rådgivere, virksomhedskonsulenter og mentorer. Projektets primære aktiviteter omhandler temadage med opkvalificering, oplæg og workshops samt coaching af rehabiliteringsteams. Formålet er at øge Rehabiliteringsteamets fokus på virksomhedsrettet indsats, mentorstøtte og guide til gode ressourceforløb. Målet med puljen er, at bidrage til flere ordinære timer for borgere i ressourceforløb samt øget borgertilfredshed med ressourceforløb. Aalborg Kommune. Ansøger er Socialmedicinsk enhed fra Aalborg Universitetshospital og Jobcenter Aalborg, Aalborg Kommune. Frederikshavn, Brønderslev, Læsø, Thisted, Morsø, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt kommuner indgår ligeledes som samarbejdskommuner kr. i ekstern finansiering. 3

173 Projekt uddannelsesambassad ører 1. marts 2017 til 31. december Formålet med projektet er, at understøtte brugen af puljen uddannelsesløft i jobcenteret og at sprede viden omkring uddannelsesmulighedern e. Nogle af kerneopgaverne i projektet bliver at; Rådgive, vejlede og motivere ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet, fx via informationsmøder for ledige omkring uddannelsesmuligheder, Etablere og vedligeholde et godt samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a-kasser omkring uddannelsesløftet. Jobcenteret v/ledighedsafdelingen, CAM. Puljen søges sammen med Jobcenter Hjørring og Brønderslev. 2 Opkvalificeringsforløb for virksomhedskonsulent er. 1. juni 2016 til 31. december 2016 Opkvalificeringsforløb for virksomhedskonsulentern e i CAM. Hensigten er at give virksomhedskonsulentern e redskaber til den opsøgende virksomhedskontakt og til udplaceringen af borgere i virksomhedsrettede forløb. Derudover er ønsket at give et billede af, hvorfor den virksomhedsvendte indsats har fået større og større betydning for vores arbejde i jobcentrene på Jobcenteret, CAM. Projektleder Heidi Juel Jobcenter Hjørring og Brønderslev kr. i ekstern finansiering. Medfinansiering på 40% som fordeles mellem de tre jobcentre. 4

174 tværs af målgrupper. Opkvalificeringsforløb for jobkonsulenter og medarbejdere ved a- kasserne. 1. juni 2016 til 1. juni Opkvalificeringsforløb for jobkonsulenterne, der arbejder med dagpengemodtagere samt medarbejdere i A-kassen for at understøtte samarbejdet og fællessamtalerne. Der afholdes 3 temadage med fokus på henholdsvis Min plan, CV'er og rådighed. Jobcenteret, CAM. Projektleder Heidi Juel Jobcenter Hjørring og Brønderslev kr. i ekstern finansiering. Medfinansiering på 40% som fordeles mellem de tre jobcentre. 3 Empowerment 1. oktober 2014 til oktober I projektet er der fokus på at udvikle og afprøve en empowermentorienteret indsats for langvarige kontanthjælps- og ressourceforløbsmodtager e over 30 år. I projektet er der fokus på at borgeren skal have medindflydelse og medansvar, tværgående indsatser og netværk, en plan på tværs af social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet samt fokus på den koordinerende sagsbehandlers og mentorens rolle og opgaver. Jobcenteret, CAM, Projektleder Lars Bisgaard Center for Social- og Sundhedsmyndighed, Center for Sundhed og Pleje, Center for Familie. Deloitte og STAR kr. i ekstern finansiering. 4 Jobrettet samtale 1. januar 2015 til 31. december Projektet har til formål at give jobkonsulenterne et kompetenceløft, så de bliver klædt bedre på til at gennemføre jobrettede samtaler. Projektet skal Der er ansat en projektleder, som har arbejdsplads i Hjørring Kommune. Jobcenter Hjørring og Brønderslev. Rambøll Managem ent Consultin g kr. i ekstern finansiering. 4

175 være med til at sikre, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i højere grad bliver tilbudt en jobrettet og individuelt tilrettelagt indsats. Etablering af Socialøkonomiske virksomheder. LÆR AT TACKLE unges angst og depression 3 år. 1. januar december Formålet med projektet er at oprette 10 socialøkonomiske virksomheder på baggrund af 30 forretningsidéer. Der vil være fokus på virksomheder med produktionsgange og arbejdsprocesser, der egner sig til medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet og medarbejdere, der kun kan arbejde få timer ad gangen. Parallelt med indsatsen arbejdes med etableringen af et Nordjysk Videnscenter for Socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Nordjylland Formålet med projektet er at afprøve det evidensbaserede peerkursus LÆR AT TACKLE angst og depression blandt unge mellem 15 og 25 år, som har symptomer på angst eller depression. Formålet med indsatsen er at styrke de Der ansættes en projektleder i Erhvervshus Nord og i Jammerbugt Kommune. Ungeenheden, CAM. Projektleder er Taija Vangsø Erichsen. Erhvervshus Nord og Jammerbugt Kommune. Center for Familie Komiteen for Sundheds oplysning i ekstern finansiering. Der er 50 % i medfinansiering, der deles mellem Erhvervshus Nord, Jammerbugt Kommune og Frederikshavn Kommune. 3 gratis instruktøruddann elser. 1 gratis uddannelse af koordinator. Gratis vejledning og certificering af instruktører efter uddannelse.grati s rådgivning og 3 3

176 åriges psykiske helbred, reducere symptomer på angst og depression og styrke deres motivation for uddannelse og arbejde. sparring ift. opstart fra Komiteen for Sundhedsoplysni ng. Gratis undervisningsmat eriale. Gratis rekrutteringsmate riale. Gratis kursusbøger til kursister kr. i honorar som kan anvendes til fx forplejning i forbindelse med kursusafholdelse. 3 gratis pladser på instruktørsamling i Projektet NIV - Netværk for iværksætteri og jobskabelse i KASK Kompetenceudviklingsforløb den virksomhedsrettede indsats 1.juli 2017 til 30. juni i alt 3 studieture med en samlet varighed på 3 dage. Projektet NIV - Netværk for iværksætteri og jobskabelse i KASK har til formål at fremme iværksætteri og opstarten af nye virksomheder blandt borgere med udenlandsk baggrund, og at fremme beskæftigelsen for samme målgruppe i enkeltmands, mikro- og nystartede virksomheder. Formålet med dette kompetenceudviklingsforl øb er, at bibringe jobkonsulenterne en større konkret viden om job på det lokale arbejdsmarked som de Skagen Uddannelsescenter Jobcenteret, CAM. Projektleder Heidi Juel Den Erhvervsdrivende Fond Skagen Uddannelsescenter, Frederikshavn Kommune, Erhvervshus Nord, Aalborg Universitet, Sotenäs Kommun, Munkedals Kommun og Innovatum AB. Jobcenter Hjørring og Brønderslev kr. heraf er der 50 % i medfinansiering kr. i ekstern finansiering. Medfinansiering på 40% som fordeles mellem de tre jobcentre. 3 3

177 Kompetenceudviklingsforløb den borgerrettede indsats, herunder samarbejdet mellem jobcentre og a- kasser i alt 3 temadage med en samlet varighed på 3 dage kan bringe aktivt i spil under samtalerne. Igennem dette kompetenceudviklingsforl øb skal den enkelte jobkonsulent opnå en større viden om det lokale arbejdsmarked og hvor der er behov for arbejdskraft, herved kan jobkonsulenterne bedre sætte fokus på kompetencekravene indenfor områderne og derved bidrage med en større viden til motivationen af borgere til job og uddannelse hen mod områderne. Formålet med det påtænkte kompetenceudviklingsforl øb er at videreføre og videreudvikle den fælles kompetenceudvikling omkring de forskellige elementer i samarbejdet omkring afholdelse af fællessamtalerne mellem jobcentrene og a- kasserne. Kompetenceudviklingen fokuserer på at øge det gensidige kendskab til hinandens (jobcentre og a-kasser) (sam)arbejde med de ledige for på den måde at sikre størst mulig sammenhæng og dermed effekt af samtalerne. Jobcenteret, CAM. Projektleder Heidi Juel Jobcenter Hjørring og Brønderslev. Alle a-kasser som samarbejder med de tre jobcentre inviteres til at deltage i temadagene kr. i ekstern finansiering. Medfinansiering på 40% som fordeles mellem de tre jobcentre. 3

178 Støtte til udvikling af kommunale handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Flere skal med Unge viser vejen August til december 2017 August 2017 til august oktober 2017 til 31. december 2018 Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Målgruppe er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp-, uddannelseshjælp og integrationsydelse med mindst 5 år i kontanthjælpssystemet (efter integrationsprogram) Formålet er at lave systematiske forsøg med ung-til-ung dialogindsatser, da der er positive erfaringer med metodikken i forhold til andre ungdomsrelaterede problemstillinger. Herved bliver der afprøvet nye veje til at sætte en bremse for fortsat Anders Andersen, Projekt- og Integrationsafdelingen. Mette Neist, afdelingsleder specialafdelingen, jobcenteret. Projektleder er Louise Wagner Henriksen. Anders Andersen, Projekt- og Integrationsafdelingen. Samarbejdspartnerne er de øvrige centre i kommunen primært Center for Unge, Center for Børn og Skole, Center for Bibliotek og Borgerservice, Center for Kultur og Fritid, og Center for Familie samt diverse frontmedarbejdere, SSP, politiet og civilsamfundet. Samarbejdsfladerne er HotSpot, politiet, SSP, Integrationsafdelingen, skolerne og familieområdet. Deloitte Konsulentbistand til udarbejdelse af handlingsplaner. 1,4 mio kr. 1 3

179 Trafiksikkerhed for flygtninge Primo 2017 ingen slutdato marginalisering af unge og risiko for radikalisering. I kraft af at et stigende antal flygtninge er kommet til kommunen er der opstået et stigende behov for at drøfte trafiksikkerhed med denne målgruppe. Formålet med projektet er, at udarbejde kursusmateriale med lave deltagerforudsætninger således materialet ikke kræver en tolk. Anders Andersen, Projekt- og integrationsafdelingen. Center for Park og Vej, modtagerklasserne og AOF Nord kr. 1

180

181 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Sygefraværsstatistik FK august.doc Sygefraværsstatistik FK august Dokument ID: Placering: Emnesager/Sygefraværsstatistik 2017/Dokumenter Dagsordens titel Sygefraværsstatistik AMU September 2017 Dagsordenspunkt nr 7 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

182 Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Dato: 4. september 2017 Følgende to figurer viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i Frederikshavn Kommune i 2015, 2016 og 2017 Sagsnummer: EMN Forfatter: Pernille Dreier Emne: Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Januar 6,35 6,46 7,09 Februar 6,65 7,58 6,99 Marts 6,92 5,88 6,54 April 4,84 5,66 4,76 Maj 4,36 5,21 5,09 Juni 4,57 5,03 4,88 Juli 3,46 3,80 3,65 August 4,23 4,66 4,64 September 5,56 5,27 Oktober 5,76 5,99 November 6,42 6,56 December 5,65 5,76 Gennemsnit 5,38 5,65

183 Side2/2 Nedenstående figur viser den sygdomsrelaterede fraværsprocent for centrene i Frederikshavn Kommune for de seneste 13 måneder (fra august 2016 til og med august 2017). Farverne illustrerer de fire direktørområder. Sygdomsrelateret fraværsprocent Ejendom Økonomi og Personale IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi Park og Vej Teknik og Miljø Udvikling og Erhvervssekretariatet Familie Børn og Skole Arbejdsmarked Ungdomsskole, Ungdomsklubber & SSP Kultur og Fritid Sundhed og Pleje Ledelsessekretariat Social- og Sundhedsmyndighed Bibliotek og Borgerservice Handicap og Psykiatri Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 Aug Gns. Sept August ,96 4,76 6,66 7,85 5,0 6,95 7,15 5,27 4,37 4,32 4,80 4,04 5,68 5,56 3,73 3,93 3,05 4,30 2,98 4,64 5,63 3,56 3,73 3,76 4,19 4,60 5,75 4,18 3,86 3,57 3,20 4,30 6,34 2 3,36 2,73 1,54 1,88 3,49 0,71 3,61 3,09 1,98 4,13 5,52 4,86 3,95 6,21 4,97 4,40 3,07 3,56 6,08 4,11 4,85 4,65 4,40 4,30 5,28 2,73 3,30 4,03 3,30 3,80 3,19 2,33 2,40 1,67 3,29 3,28 6,88 5,91 0,28 1,61 1,55 0,35 1,36 3,21 4,55 5,32 5,42 4,02 4,82 6,31 5,91 3,42 3,94 3,83 2,82 2,83 4,41 4,32 5,31 5,92 7,06 5,77 7,38 7,11 6,59 4,46 5,00 4,48 2,86 4,06 5,51 5,02 5,49 5,44 7,66 7,31 6,78 7,54 6,51 4,46 5,83 4,58 3,44 4,83 5,82 2,14 3,17 4,35 2,42 1,74 2,81 2,41 1,72 1,23 2,66 1,85 0,70 1,28 2,17 2,11 4,25 6,45 4,36 4,59 4,66 5,06 6,77 1,95 1,22 0,14 0,05 0,58 3,36 5,74 5,84 6,33 6,22 6,31 7,67 7,41 7,23 5,50 5,62 5,58 4,81 5, ,08 0,73 2,31 0,29 2,81 2,63 2,26 0,76 0,69 2,25 0,68 1,27 3,18 3,06 3,09 2,76 2,00 4,36 5,14 4,49 1,84 3,26 5,19 2,50 2,97 3,39 3,53 4,49 5,87 5,76 3,94 3,75 4,19 4,96 3,32 3,20 3,99 1,98 1,72 3,94 5,90 5,97 7,17 8,77 8,08 9,82 9,65 9,05 6,81 6,99 6,38 5,07 5,86 7,46 Bemærkninger til ovenstående statistik Alle ovenstående data er trukket i KMD Opus Fravær i rapporten Sygdomsrelateret fraværsprocent, LPT171 den 4. september Rapporten omfatter sygefraværsårsagerne: Sygdom, Delvist syg, Nedsat tjeneste arbejdsskade, sygdom med 56-aftale og Arbejdsskade. Medarbejderkredse indeholdt i rapporten: Akutjob, Elev, Flexjob, Jobrotation, Kontraktansatte chefer, Lærer, Overenskomstansatte, Reglementsansatte, Seniorjob, Servicejob, Skånejob, Studiejob, Tjenestemand og Vikar.

184 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: AMU samlede bemærkninger budgetopfølgning.pdf AMU samlede bemærkninger budgetopfølgning Dokument ID: Placering: Emnesager/Budget 2017 AMU/Dokumenter Dagsordens titel Arbejdsmarkedsudvalget - budgetopfølgning pr Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

185 EMN DOK ID /Jens Christian Knudsen Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr