Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Transkript

1 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Naturstyrelsen Odense Tekst Måde Havnedeponi: Deponiløsningen består af et behandlingsanlæg deponeringsområder/afvandingsfelter, hvor sedimentet afvandes og tørres. Samtidig vil der ske en kontrolleret udledning af vandet efter vandbehandling. For en detaljeret beskrivelse af deponiopbygning og vandbehandlingsanlæg, se projektbeskrivelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Signe Marie Ingvardsen, Kystdirektoratet T: M: SigneMarie.Ingvardsen@kyst.dk Projektet er placeret ved Mådevej i Esbjerg Kommune og inddrager helt eller delvist matriklerne 1d, 2k, 3aa, 4m, 5g, 6a, 6b, 6e, 6h og 6k Måde, Esbjerg Jorder. Desuden kræver anlægget, at der laves to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn til hhv. pumpning af sediment og afledning af vand. Rørføringerne vil, fra deponiet til havnen, ske over matriklerne 2i, 2g, 4æ og 5k Måde, Esbjerg Jorder. Esbjerg Kommune Oversigtskort i målestok Oversigtskort med målestok er vedlagt som bilag 1 Kortbilag i målestok Skitse af anlægsopbygning er vedlagt som bilag 2

2 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Anlægget er opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december Anlægget er opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes - Anlægget er opført på bilag 2, punkt 12 b) Anlæg til bortskaffelse af affald. Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Ca. 31 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre?: Der er fire ejere af arealet. Esbjerg Kommune ejer det meste af arealet. Herudover er der tre private lodsejere. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Der er ikke planer om at opføre større bygninger på arealet. Der kan dog blive tale om, at etablere skur mv. til mandskab og materiel. Ligeledes kan det komme på tale at indhegne arealet. Behovet for dette og evt. konsekvenser skal undersøges yderligere. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Se ovenfor. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Måde Havnedeponi er et depot til indfyldning af havnesediment, der er derfor ikke på anlægget kapacitet til opbevaring af råstoffer, mellemprodukter og færdigvarer. Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Der er ikke tale om et strækningsanlæg. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Der er ikke tale om et strækningsanlæg. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Anlægsfasen: For at etablere en bundmembran etableres et bentonitlag. Der skal desuden anvendes jord til opbygning af diger mm. langs deponiets afgrænsning. Diger forventes i stor udstrækning etableret ved anvendelse af overjord fra arealet. Til opbygning af vandbehandlingsenheder mm. skal der desuden anvendes beton. Desuden anvendes i anlægsfasen brændstof til maskiner og mindre mængder af andre materialer. Driftsfasen: I Driftsfasen er råstofbrugen begrænset til materialer til vedligehold og udbedringer af eventuelle skader på diger mm. Der vil hovedsagligt være tale om sand og grus. Desuden anvendes brændstof til maskiner. Efterhånden som depotenhederne bliver fyldt op, skal der foretages slutafdækning. Der skal afdækkes med ca m 3 ren jord. Afrømmet overjord fra anlægsområdet forventes opmagasineret og genanvendt til slutafdækning. Hvis sanddelen i sedimentet viser sig at være ren anvendes sandet ligeledes til slutafdækning. Herudover suppleres i nødvendigt omfang med tilført jord og sand. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Anlægsfasen: Der kan være behov for at anvende en mindre mængde vand til fremstilling

3 I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: af evt. beton og evt. til støvdæmpning mm. Driftsfasen: Der er ikke behov for indvinding af grundvand eller drikkevand til driften af havnedeponiet. Der bruges havvand ved indpumpning via rørledning af materiale til deponiet. Vandet returneres til Vadehavet ved Esbjerg Havn efter vandbehandling. Nej (se også tekst under pkt. 9). Anlægget klassificeres ifølge Deponeringsbekendtgørelsens bilag 3 pkt. 3.3 som Kystnært deponeringsanlæg for mineralsk affald, anlægsklasse MA1. Der forventes plads til deponering af ca fast m 3 havnesediment, svarende til at behovet for oprensning dækkes i mere end 25 år. Farligt affald: Der håndteres ikke farligt affald på området. Andet affald: Der er udover deponeringen af havnesedimenter (mineralsk affald) kun tale om meget begrænset affaldsgenerering under anlæg og drift f.eks. i forbindelse med drift af maskiner. Håndteringen af andet affald vil dog hovedsageligt ske andre steder end på anlægget. Eventuelt affald håndteres i henhold til gældende regulativer, love og regler. Spildevand: Der udledes desuden havvand (spildevand) fra afdræning af det indpumpede sediment samt perkolat fra deponiet til Vadehavet ved Esbjerg Havn. Vandet behandles inden udledning og indholdet af miljøfremmede stoffer overvåges. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Udledningen af spildevand kræver anlæggelse af en ca m rørføringen fra Esbjerg Havn til Måde Havnedeponi samt anlæg til vandbehandling på Måde Havnedeponi. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Støj vil forekomme under anlæggelse og under driften i forbindelse med indpumpning af materiale til deponiet samt i begrænset omfang fra kørsel med entreprenørmaskiner i området. Dette vurderes ikke, at medføre overskridelser af de gældende støjgrænser for området. Støjgrænserne vil skulle overholdes ved nærmeste boliger og forventes at omfatte deponiets samlede støjbidrag inkl. trafik til og fra deponiet. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at det dokumenteres, at støjgrænserne overholdes ved gennemførelse af målinger og beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger herom. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Luftforureningen under anlæg og drift begrænser sig til udstødningsgas fra oprensningsfartøj, personkøretøjer og anlægsmaskiner. Kørsel og arbejde med entreprenørmateriel vil være begrænset. De vejledende grænseværdier for luftforurening forventes således overholdt i forbindelse med Måde Havnedeponi. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Anlæg og drift vil ikke give anledning til vibrationsgener, idet der ikke er aktiviteter i forbindelse med projektet, der giver væsentlige vibrationer. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Under anlæggelsen af deponiet vil der som ved alle anlægsprojekter kunne hvirvles støv op. Det forventes dog ikke, at dette vil have et omfang, så der opstår gener. Sedimentet i deponiet vil under driften det meste af tiden være vådt eller fugtigt. Efterhånden som deponiet fyldes med sediment vil mere og mere blive blotlagt. I tørre perioder og/eller kraftig blæst vil der kunne opstå støvgener og sandflugt. Dette forhold behandles i VVM-undersøgelsen, støvflugt kan ændres ved f.eks.

4 hensigtsmæssig anlægsopbygning, etablering af læhegn, vanding i tørre perioder. Ved tiltag som disse kan det sikres at deponiet ikke giver anledning til støvgener. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Mange års erfaring med behandling af sedimentet fra Esbjerg Havn har vist, at sedimentet kun kan lugtes på meget tæt hold og det endda kun, når der sker mekanisk behandling af sedimentet. Deponiet forventes således ikke at give anledning til lugtgener. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Der kan muligvis blive tale om etablering af en form for arbejdslys på anlægget. Konsekvenserne af dette bør undersøges yderligere. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Deponiet er ikke en risikovirksomhed, og det deponerede materiale vil bestå af sediment, som ikke udvikler gas af betydning. Anlæggets placering Der kan ske et yderst begrænset spild af olie eller brændstof fra entreprenørmaskiner, men tankning og andre aktiviteter der omfatter håndtering af olie og brændstoffer vil foregå på et begrænset område indrettet til formålet. Uheld under indpumpning: Under indpumpning er der risiko for lækager på pumperør. Ved lækager på røret standses indpumpningen, og forureningen vil derfor være meget begrænset og enkel at fjerne. Uheld under storme: Risikoen for, at deponiet oversvømmes i forbindelse med stormflod skal undersøges og forhindres ved etablering af dige. Der vil være tilsyn og løbende reparation af diger mm., således at de er rustet til at modstå storme. Samlet vurderes risikoen for uheld i forbindelse med deponiet at være meget lille. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Arealet anvendes i dag hovedsagligt til landbrugsdrift. Denne anvendelse kan ikke fortsætte når deponiet anlægges. Der findes fire mindre ejendomme (Mådevej 107, 113, 115 og 132) på arealet. Mådevej 107 tilhører Esbjerg Kommune. På området ligger Måde Dueslag og 11 kolonihaver. Mådevej 113 er privat ejet. Det er en beboelsesejendom, der ejes af en person, som arbejder med at udvikle et lokalt vindmølleprojekt. Hvis vindmølleprojektet gennemføres kan ejendommen ikke anvendes til beboelse. Mådevej 115 tilhører Esbjerg Kommune. På arealet er der en mindre bygning, der er mødested for hundetræningsaktiviteter i Esbjerg Jagtforening. Mådevej 132 er privatejet. På området ligger et mindre skur. Ejendommene kan ikke anvendes til de nuværende formål når deponiet anlægges. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for Der skal udarbejdes en lokalplan, der gør det muligt at anvende arealet til det specifikke

5 området: formål som Måde Havnedeponi kræver. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Området er i kommuneplanen reserveret til deponi af forurenet jord (ramme ). Der skal dog formentlig udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der gør det muligt at anvende arealet til det specifikke formål som Måde Havnedeponi kræver. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Der er ikke planer om at inddrage yderligere arealer til deponeringsformål, og anlægget begrænser ikke anvendelsen af naboarealer. Måde Havnedeponi ligger i et område uden drikkevandsinteresser og råstofindvindingsinteresser. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Der er ikke planer om at inddrage yderligere arealer herunder sårbare vådområder til deponeringsformål. Der er potentiel risiko for at påvirke vådområder (Vadehavet) negativt dels fra vandafledning fra depotet og dels fra udsivning fra depotet. Deponiet vil blive indrettet således, at miljøkvalitetskravene for alle relevante stoffer vil blive overholdt når overskudsvandet fra depotet udledes i Vadehavet. Dette vil blive eftervist ved beregning. Ved miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i vand, sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Desuden undersøges om udsivning fra depotet kan medføre skade på Natura området. Det undersøges yderligere, hvordan det sikres, at driften af deponiet ikke indebærer en mulig uacceptabel påvirkning af sårbare vådområder. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Det bør dog bemærkes, at deponeringsanlæg skal placeres kystnært. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Der er ingen skov på arealet. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Måde Havnedeponi vil ikke være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker uden for selve deponiets område eller med eksisterende parker og reservater som f.eks. Nationalpark Vadehavet. 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Den korteste afstand fra anlægget til Vadehavskysten er ca. 100 m. 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 3 natur: På området for Måde Havnedeponi ligger der en mindre 3-sø og et område med 3-eng. Fredede diger: På området er der flere fredede eller beskyttede diger. Natura-2000: Projektområdet ligger op til Natura 2000-områderne: Habitatområde 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EF-fuglebeskyttelsesområder 57, Vadehavet og nr. 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsarområde nr. 27, Vadehavet. Ca. 4 km sydvest for projektområdet ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 53, Fanø. Det er kun få af de arter, der findes på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, der muligvis gør brug af området på nuværende tidspunkt. Det skal dog vurderes, i hvilket omfang det sker. Ligeledes skal det vurderes, i hvilket omfang arter på

6 udpegningsgrundlaget (som f.eks. forskellige arter af terner) vil bruge deponiet som f.eks. fødesøgningsområde. Bilag IV-arter: Det er teoretisk muligt, at arter af flagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse forekommer i selve området i forbindelse med deres fødesøgen. Det vurderes dog, at fødesøgningen i selve området er yderst begrænset. I Vadehavet uden for projektområdet kan der være forekomst af Bilag IV-arterne marsvin og snæbel. Rødlistearter: Flere af de nævnte arter under bilag IV-arter er også optaget på den danske rødliste. Det kan desuden ikke udelukkes, at der findes andre rødlistearter i området. Det undersøges yderligere, hvordan det sikres, at anlægget og driften af deponiet ikke indebærer en mulig uacceptabel påvirkning af beskyttede områder eller arter. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Det fremgår af Vandplanen for Vadehavet, at kravet til indhold af kviksølv i muslinger er overskredet. I vandplanen er der også foretaget vurderinger af koncentrationer i sediment og muslinger i forhold til OSPAR's EAC-kriterier og 75 og 90 % fraktiler af landsdækkende data, hvor der for flere stoffers vedkommende er tale om overskridelser. Det undersøges yderligere, hvordan det sikres, at driften af deponiet ikke indebærer en mulig uacceptabel påvirkning af koncentrationen af miljøfremmede stoffer i biota mv. i Vadehavet. Det vurderes, at det er usandsynligt, at Måde Havnedeponi vil påvirke andre områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer er overskredet. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: De nærmeste bebyggede arealer er erhvervsområder. Det nærmeste beboelsesområde ligger ca m fra deponiet. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: I og grænsende op til projektområdet findes tre beskyttede diger. Desuden findes en gravhøj tæt på projektområdet. Det deponerede sediment vil med tiden opbygge bakker i området. Da området naturligt er ret fladt (ca. 5 meters højdeforskel fra toppen i det nordvestlige hjørne og bunden mod syd og øst) og ligger med udsyn til Vadehavet kan projektet påvirke landskabstrækkene i området. Det undersøges yderligere om anlægget og driften af deponiet vil indebære en mulig påvirkning af landskabstræk og arkæologiske værdier i området. Denne mulige påvirkning skal vurderes yderligere i forbindelse med VVM-undersøgelsen (blandt andet ved hjælp af visualiseringer). Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Der er en mindre 3-sø og et delareal med 3 beskyttet fersk eng. Derudover er selve projektområdet ikke specielt sårbart overfor miljøpåvirkninger fra de miljøfarlige stoffer, der findes i havnesedimentet. Alle vandområder er dog sårbare overfor udledning af disse stoffer. For at sikre, at vandområderne ikke påvirkes i uhensigtsmæssig grad skal det vises, at miljøkvalitetskravene ikke overskrides. Der er specielle hensyn at tage i området da det støder op til et Natura 2000-område (som både omfatter land og søterritoriet).

7 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): De kumulative forhold vurderes pt. at være: Skibsfart, udsivning fra andre lignende deponier, udløb af spildevand og vandløb, som munder ud i nærheden af deponiet kan potentielt bringe miljøfremmede stoffer med sig til det område, hvor udledningen fra Måde Havnedeponi finder sted. 36. Er der andre kumulative forhold? Kumulative forhold indgår i VVM-undersøgelsen. Pt. er der ikke kendskab til andre forhold end de ovennævnte, der kan resultere i kumulative effekter. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Det er ikke i forbindelse med denne screening muligt at vurdere, hvordan det bedst sikres, at udledningen af miljøfremmede stoffer kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav. Den geografiske udstrækning af en eventuel påvirkning kan heller ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Med hensyn til opbygningen af bakker i forbindelse med deponiet må det forventes, at påvirkningen af landskabstræk kan være lokal til regional. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der forventes at være begrænsede påvirkninger af personer som følge af Måde Havnedeponi. Dette skyldes især, at ejendommene på området ikke er beboede. Området anvendes dog i dag til forskellige bl.a. fritidsrelaterede formål. Konsekvenserne af projektet beskrives derfor yderligere i VVM-undersøgelsen. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes om projektets miljøpåvirkninger er væsentlige. Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Potentielt kan udledning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med den kumulative effekt fra andre udledninger mv. resultere i kompleks miljøpåvirkning. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt vurderes om miljøpåvirkningen i dette tilfælde ikke kan betegnes som kompleks. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes om der er stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Havnesedimentdepotet er i sin natur et depot, som har som formål at opsamle og tilbageholde sediment med en vis koncentration af miljøfremmede stoffer. Den udledning, som vil komme fra depotet må forventes at være langvarig. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvordan det bedst sikres, at udledningen fra Måde Havnedeponi vil overholde de gældende miljøkvalitetskrav. Dette skal vurderes yderligere i forbindelse med VVM-undersøgelsen. En eventuel miljøpåvirkning vil formentlig kun være reversibel, hvis det deponerede havnesediment fjernes fra området. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt vurderes om projektet vil medføre en væsentlig effekt på miljøet.

8 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Det kan på baggrund af ovenstående ikke på forhånd udelukkes, at Måde Havnedeponi vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Der bør derfor gennemføres en VVM-redegørelse for projektet. Dato:_28. august 2012 Sagsbehandler:_Flemming Monberg Mouritsen