DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 82, BIND 5. HÆFTE BØRNESKOLEN I AARENE LES ÉCOLES PRIMAIRES ETC.

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE 8, BIND 5. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQOES nie SÉRIE TOME 8 Sme LIVRAISON BØRNESKOLEN I AARENE LES ÉCOLES PRIMAIRES ETC. EN UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PtJBLlÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 0

2 Tidligere udsendt Skolestatistik. Publications antérieures relatives å Vinstrudion publique. A. Vedrørende Folkeskolen. École primaire populaire. 85): Statistiske Meddelelser,. Række, 5. Bind, III. 8: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, V. 0 og 05: Statistiske Meddelelser,. Række-,. Bind. 0: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, IV. 0: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, II. 08: Statistiske Meddelelser,. Række, 5. Bind, IV. 0: Statistiske Meddelelser,. Række, 8. Bind, I. 0): Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, II. : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, I. B. Vedrørende hele Børneskolen. École primaire entiére. : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, I. : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, III. : Statistiske Meddelelser,. Række, 5. Bind, III. 5: Statistiske Meddelelser,. Række, 5. Bind, III. : Statistiske Meddelelser,. Række, 58. Bind, II. "/i: Statistiske Meddelelser,. Række, 0. Bind, III. C. Vedrørende Eksamensskolerne alene. Écoles å examen. : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, II. D. Vedrørende Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Hautes écoles populaires et écoles d'agriculture. 0/05 "Voø: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, IV. I0/0 "/ii- Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, III. / "/le: Statistiske Meddelelser,. Række, 5. Bind, I. IV ^Vi' Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, I. / 5/: Statistiske Meddelelser,. Række, 8. Bind, IV. E. Vedrørende Værnepligtiges Skolekundskaber. Connaissances des conscrits. 8: Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, V. : Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, III. F. Vedrørende Skoler for Ungdommen. Écoles de la jeunesse. 5: Statistiske Meddelelser,. Række, 58. Bind, III. ) Kun Landdistrikterne. ) Først fra og med dette Aar omfatter Statistikken ogsaa København.

3 Indholdsfortegnelse. Table des matiéres. Tabel Tabeller. Tableaux. Børneskolen i Aaret. Les écoles primaires en. I. De skolepligtige Børn enfants soumis å Ve Side vaae A. Byerne B. Landdistrikterne districts ruraux Tabel II. Statsskolerne écoles d'état 0 Tabel III. Kommuneskolerne i Byerne écoles eommumles dt A. Almindelig Oversigt apergu général B. De enkelte Skoler chaque école traitée å part C. Lærerne instituteurs D. Klasserne classes E. Skoledage og Skoleforsømmelser jours par an, absences F. Skolestuerne salles d'école Tabel IV. Kommuneskolerne paa Landet écoles communales rurales. A. Almindelig Oversigt apergu général B. Fag udover de lovbefalede branches d^enseignement en dekors des branches prescrites 8 C. Lærerne instituteurs D. Klasserne, Skoledagene classes, jours par an 0 E. Skoleforsømmelser absences F. Skolestuerne salles d^école Tabel V. De private Skoler med Eksamensret écoles privées avec examen Tabel VI. De private Skoler uden Eksamensret écoles privées sans examen. A. Almindelig Oversigt apergu général 0 B. Skolernes Størrelse og Elevernes Alder classement suivant le nombre des éléves C. Fag udover de lovbefalede, Skoledage, Timetal branches d'enseignement en dehors des branches prescrites, jours par an, legons D. Lærerne instituteurs E. Klasserne classes F. Skolestuerne, Skolernes Oprettelsesaar salles d'école et année de fondation de Vécole

4 Side pnge Tabel VIL Tillæg om de eksamensberettigede Skoler supplément relatif aux écoles avec examen. A. Almindelig Oversigt aperqu général 8 B. Elever paa de forskellige Klassetrin éléves sur les differentes dasses 0 C. Forældrenes Livsstilling og Hjemsted profession et domicile des pére et mere D. Lærerne instituteurs E. Skolestuerne, Skolernes Oprettelsesaar, Fripladser og Tilskud fra Stat og Kommune salles ffécole, année de fondation de Vécole, piaces gratuites et sulventions de VÉtat et de la commune 5 F. Eksamensresultater résultats des examens 8 Tekst-Afdeling. Observations. -. Almindelige Bemærkninger remarques 0 A. Samtlige Skoler toutes les écoles.. De skolepligtige Børn enfants soumis å Venseignement obligatoire... De skolesøgende Børn éléves. Skolerne écoles. Lærerne instituteurs. Klasserne classes 8. Undervisningstiden jours et durée de Venseignement 80. Undervisningsfagene branches d''enseignement 8 8. Skoleforsømmelserne absences 8. Skolestuerne salles d'école 8 B. Eksamensskolerne écoles å examen 8. Skolerne écoles 8. Eleverne éléves Det statistiske Departement i Juni 0. ADOLPH JENSEN. o. B. Kofoed.

5 Tabeller. Tahleaux.

6 Tabel I. De skolepligtige Børn i. A. Byerne. Tableau I. Les enfants soumis å Venseignement ohligatoire en. A. Villes. Kommunens skolepligtige Børn les enfants de la commune soumis å Venseignement ohligatoire Byerne ordnede efter Folketallet den. November villes classées suivant le nonibre d'hdbitants en 5 Underviste i statens og private Skoler les ée. d'état. el les éeoles privées med Eksamensret avec examen valide uden Eksamensret sans examen valide Hjemsteds Kommunens Skaler les éeoles de la commune fréquentant Andre Kommuners Skoler les éeoles d'atures communes t a famille Hjemmi instruits dans i indmeldte e inscrits Endnu ikke pas encof fl -s Uden Undervisi vedv. Sygdom, A; sans enseigneme total alt Deraf dont Drenge garfons Piger fiues København^) Frederiksberg Gentofte Tiis. Hovedstaden la Aarhus Odense Aalborg Horsens Kanders Esbjerg Vejle Fredericia... Kolding Viborg Helsingør... Svendborg.. Haderslev... Nakskov Slagelse Nykøbing F. Roskilde... Holbæk Silkeborg Hjørring Næstved Rønne Sønderborg.. Tiis. Provinsbyer over Indb.... total des villes de province au-dessus de hob > > ) For København er Tallene til Dels beregnede.

7 Tabel I (fortsat). De skolephgtige Børn i. A. Byerne. Tableau I (suite). Kommunens skolepligtige Børn Byerne ordnede efter Folketallet den. November 5 pour la traduction mir pog. State ns og private Skoler s S a "S -S o a - Underviste i Hjemsteds Kommunens Skoler Andre Kommuners Skoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Uden Undervisning paa ar. af vedv. Sygdom, Aandssvaghed o.. I alt Drenge Deraf Piger Nyborg 0 0 Frederikshavn Holstebro Aabenraa Thisted 8 8 Middelfart 0 8 Kalundborg HiUerød Tønder Brønderslev Køge Maribo Grenaa Lemvig Tiis. Provinsbyer med Indb.... total des vules de province de i hab Skagen 5 f>

8 Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i. A. Byerne. Tableau I (suite). Kommunens skolepligtige Børn Byerne ordnede efter Folketallet den 5. November 5 pour la traduction voir pog. Statens og private Skoler med Eksamensret uden Eksamensret Underviste i Hjemsteds Kommunens Skoler Andre Kommuners Skoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Uden Undervisning paa Gr. af vedv. Sygdom, Aandssvaghed o.. I alt Deraf Drenge Piger Frederikssund Kerteminde Bogense Løgstør Stege 0 8 )> Sæby Marstal Handelsplads Allinge Sandvig )> Frederiksværk Nibe 8 Æbeltoft Nysted Aakirkeby Ærøskøbing Nordborg Flække Højer Flække Augustenborg Flække Kristiansfeld Flække Tiis. Provinsbyer m. u 000 Indb total des viues de province au-dessous de 000 hob. Samtl. Provinsbyer total des vules de province

9 Tabel I (fortsat). De skolephgtige Børn i. B. Landdistrikterne. Tableau I (suue). Les enfants soumis åvenseignement obligatoire. B. Districts ruraux. Kommunens skolepligtige Børn les enfants de la commune soumis å Uenseignement obligatoire Amter ruraux par départements Underviste i fréquentant SS statens og privati Skoler les écoles d'é et les écoles privée Hjemstedskommune Skoler les écoles de commune Andre Kommuner Skoler les écoles d'avtres communei Hjemmet instrvits dans la fam eldte Us Endnu ikke indm pas encore imoi t^' o: å Uden Undervisning af vedv. Sygdom, j svaghed o.. sans ei ment (incapable I alt total Deraf dont Drenge gaifona Piger fiues Københavns Amt Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bomholms Maribo Svendborg Odenge Øerne les iles Vejle Amt Aarhus Banders Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Jutland SamtL Landd. ens des districts ruraux 8 08') Hele Landet (By og Land) le Danemark *) Heraf 0 Børn i andre Distrikters Skoler i samme Kommune

10 0 Skolernes Navne nom de Vécole Hovedstaden la København Copenhague Metropolitanskolen Vestre Borgerdydsskole Østre Borgerdydsskole Nørre Gymnasium Frederiksberg St. Jørgens Gymnasium Svanholm Gymnasium Falkonergaardens Gymnasium Gentofte Ordrup Gymnasium GI. Hellerup Gymnasium Aurehøj Gymnasium Gentofte Statsskole Provinsbyerne villes de province Aarhus Katedralskole Odense Katedralskole St. Knuds Gymnasium Aalborg Katedralskole., Horsens Statsskole Banders Statsskole Esbjerg Statsskole Viborg Katedralskole Svendborg Statsskole Haderslev Katedralskole Nykøbing Katedralskole Koskilde Katedralskole Statsskolen i Rønne Sønderborg Statsskole Aabenraa Statsskole Frederiksborg Statsskole Tønder Statsskole Ribe Katedralskole Sorø Skole og Opdragelsesanstalt Landdistrikterne districts ruraux Københavns Amt Statsskolen i Lyngby Frederiksborg Amt Birkerød Statsskole Rungsted Statsskole Sorø Amt Herlufsholm Skole Statsskoler ialt écoles d'état total Antal Elever éléves >. )!S ål Tabel II. Stats- Écoles d'état Af Eleverne søgte dont Gymnasiekl. classes de lyeée Anm. Alle Statsskoler er Gymnasieskoler.

11 skolerne i. en. Antal wr. si s s a l (-< u 5 H -S alt tota M Efter Elevernes Antal d'aprés le nombre des éléees o r-l é la rh o i o CO i in CO CO Antal Klasser elasses )g over «o CO Efter ugl. Timetal d'apr. lef. par sem.? under o CO 05 to CO i a 05 CO CO CO Efter Rumfang i Kubikm. pr. Elev d'aprés le vol. en métres eub. par éléve T 00 « o > 0 8 )> )> )> )

12 V Hovedstaden a eapitale Friskoler Friskoler med Mellemskoleklasser Mellem- og Realskoler Gymnasieskoler Tilsammen total... Antal Skoler éeoles 5 8 Drenge garfons Piger ftlles Tabel III. Eommune- Tableau III. Éeoles com- Antal Elever étéves total A. Almindelig Over- Tilsammen deraf i Eks gratis amens klasser Klasser * dont en classes de gtatuiies sortie deraf Mellemklasser moy Provinsbyer over Indb. viues de province au-dessus de habitants Friskoler Friskoler med Betalingsklasser Friskoler med Mellemskoleklasser Mellem- og Realskoler Gymnasieskoler Tilsammen Provinsbyer med Indb. viues de province de habitants Friskoler Friskoler med Mellemskoleklasser Mellem- og Realskoler Gymnasieskoler Tilsammen Provinsbyer under 000 Indb. viues de province au-dessous de 000 habitants Friskoler Friskoler med Mellemskoleklasser Mellem- og Realskoler Tilsammen total.. total... total... Samtlige Provinsbyer total des villes de piovince Friskoler éeoles gratuites Friskoler med Betalingsklasser^) éeoles payantes Friskoler med Mellemskoleklasser*) éeoles gratuites avec classes réales Mellem- og Realskoler éeoles réales Gymnasieskoler lycées Tilsammen total ) Saavel Eksamensklasser som andre Klasser. *) Heri en Betalingsskole. ') Heri en Friskole med Betalinga- A n m. Lærere, der er knyttet til flere Skoler af forskellig Art, er henført til den Skole, hvor de har flest

13 V skolerne i Byerne. munales des villes en, sigt. A. Apergu général. Antal nombre Antal Klasser classes i dont en efter Elevernes Køn par sexe efter det ugentlige Timetal par lefons réale Realklassen Gymnasieklasser classes Lærere instituteurs Lærerinder institutrices I alt total Drenge og Piger garoom Drenge gargons Piger ftues og derunder et au ai samt Mellemskole- og Realklasser og en Betalingsskole med Mellemskole- og Realklasser. *) Heraf Klasser med Timer. Timer

14 V Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne. Tableau III (suite). B. De enkelte Skoler. Chaque école traitée å part. Antal Elever éléves Heraf dont Låntalnr. Byens og Skolens Navn mm de la ville et de Vécole København: Sølvgades Kommuneskole Nansensgades Prinsessegades Dronningensg. Frankrigsgades Tietgensgades Gasværksvejens Øhlenschlægersg. Haderslevgades Frederikssundsvejens Jagtvejens Hans Tavsensgades Ved HeUig Kors Kirke Den komm. Seminarieskole i Hans Egedesg Skolen paa Maria Kirkeplads med Fælledvejens Skole Internatet Kurskolen Dagarbejdsskolen i Stevnsgade.. Skolen ved Nyboder Larslejsstrædes Kommuneskole... Vestervoldgades Øresunds vej ens Østerrigsgades Lergravs ve jens Sundby Øster Sundby Vester Kommuneskolen ved Sundholm.. Mathæusgades Kommuneskole... Enghavevej ens Enghaveplads }-{ FMR [ ltll F = Friskole, B = Betalingsskole, FB = Friskole med Betalingsklasser, M = Mellemskole, R = B«alskole. MB, = Mellem- og Realskole, FM = Friskole med Mellemskoleklasser, FR = Friskoler med Realklasser, FMR i= Friskole med Mellemskole- og RealMasser, BMR = Betalingsskole med Mellemskole- og Realklasser, G = Gymnasieskole. ') For Skoler med Eksamensklasser angives Folkeskolens System, for rene Eksamensskoler angives Underklassernes System. For Skoler med særskilt Forskole er ved Hovedskolen i Parantes tilføjet de to Skolers samlede System, saafremt dette afviger fra Hovedskolen

15 5 V Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne. Tableau III (suite). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Antal Byens og Skolens Navn pour la tradtiction voir pog. København: Skolens Drenge Piger Tilsammen under skolepligtig Alder i skolepligtig Alder Heraf over skolepligtig Alder i Folkeskoleog Underklasse] i Eksamensklasser Lærere Lærerinder & o OQ >, m æ 0 M u Antal Klai Ny Carlsbergvejs Kommuneskole.. Kommuneskolen i Aisgade Valby Kommuneskole Vigerslev Allés Vanløse Brønshøj Skolen ved Grøndalsvænget Hillerødgades Kommuneskole Husumgades Kapelvejens Ravnsborggades Set. Hans Gades Nørre Allé's Sjællandsgades Prinsesse Charlotteg. Stevnsgades... Kommuneskolen i Raadmandsgade. Bispebjerg Kommuneskole Kommuneskolen i Ryesgade Øster Farimagsgades Kommuneskole Holsteinsgades Randersgades Vibenhus Kommuneskolen v. Østre Gasværk. Vognmandsmarkens Kommuneskole Bryggervangens Den Classenske Legatskole Forchhammersvejs Kommuneskole. Set. Annæ Vester Skole Efterslægtselskabets Gymnasium Sortedams... Rysensteen Christianshavns Lærere i Kommuneskoler i Køben havn i alt « m , MR G

16 V Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i. Tableau III (suiu). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Antal Byens og Skolens Navn pour la traductian voir pag. -t- Skolens A Drenge Piger Tilsammen Heraf s > under skolepligtig Alder skolepligtig Alder over skolepligtig Alder i Folkeskole- og Underklasser i Eksamensklasser Lærere Lærerinder Klassesyste Antal Klasf Sk. p. Lollandsvej Duevej Howitsvej Niels Ebbesensvej (jodthaabsvej Fuglevangsvej Nyelandsvej Solbjergve] la Coursvej Amicisvej H. C. Ørstedsvej Frederiksberg Gymnasium Tjørnegaards Skole Skovshoved... Ordrup... Gentofte... Hellerup... Maglegaards-... Øregaards Gymnasium F FMR > MR P G F FMR G 8 5 Provinsbyer over Indb. Skolen i Paradisgade... Valdemarsgade Frederiks Allé. Nørrebrogade.. Frederiksberg Gentofte Aarhus Ingerslev Avenue Samsøgade.. Læssøesgade. Værneskolen Skolen i Finsensgade. N. J. Fjordsgade Ny Munkegade Christiansgade. Marselisborg Skole F FMR G U Skolen i Jernbanegade.. Klaregade Østre Kommuneskole.. Vestre Drengeborgerskole Odense Pigeborgerskole.. Værneskolen Kommuneskolen i Bolbro Mulernes Legatskole Mell.- og Realsk. f. Piger ) Heri medregnet Tuberkuloseklassen: Drenge og Piger Piger. ') Et Embede ledigt. F ^) ] ^ MR Q U ') Heri medregnet Væmeskolen: 8 Drenge og

17 Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i. Tableau III (suite). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Byens og Skolens Navn pour la traduction voir pag. Skolens Art Drenge Antal Elever Antal Klassesystem Piger Tilsammen under skolepugtig Alder skolepligtig Alder Heraf over skolepligtig Alder i Folkeskole- og Underklasser i Eksamensklasser Lærere Lærerinder Antal Klasser Aalborg Horsens Randers I Vejle Esbjerg Fredericia Kolding Kjellerupgades Skole Poul Paghsgades Rantzausgades Ryesgades "les Vestre Kommuneskole Østre Nordre Ryesgades Skole Komm. MelL- og Realskole Markedsgades Skole Nørrestrædes Hadsundvejs Søren Møllersg. Komm. Mell.- og Realskole] Østre Grundskole Vestre Kommuneskolen i Stormg.. Værneklassen Komm. Skolen i Danmarksg. Langelinies Skole Søndermarksskolen Nyboesgades Skole Komm. Mell.- og Realskole] for Drenge Komm. Mell.- og Realskole] for Piger Højere Almenskole Kommuneskole Nørremarkskolen Søndermarkskolen Komm. højere Almenskole. Komm. Forskole Drengeskole Pigeskole højere Almenskole F FM MR F MT? i \ 8/ U ivlxv < r 8 F () 5 5() ') MR F ) ) (8) MR 8 F MR G 5 8 F 00 88) ) ' G U 0 F 8 8 5) «) 08 0^) 5() () G ') Et Embede ledigt. ') Børnene rykker op i Stormgades Skole, herfra op i Drenge- og Pigeskolen. Statistiske Meddelelser.. Række. 8. ') Embeder ledige. «) Børnene rykker

18 V 8 Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i. Talleau III (suue). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Heraf Antal Byens og Skolens Navn S if pour la traduetion voir pog. g bo Viborg! Borgerskole Vestermark Skole... Nørremark... Graabrødre Markskole. Søndermark Skole... Skolen i Lundegade Marienlyst Allé Komm. højere Almenskole] o, C Østre Borgerskole Sj«^^- Drenge- - ^''S Ipige- - Hertug Hans's Skole... St. Severins Skole Væmeskolen Statens Seminarieskole "Den tysksprogede Folkesk Den tyske Mellemskole Louiseskolen Haderslev Realskole Nak- ( Kommuneskole skov \ Komm. Gymnasium Vestre Borgerskole Sla- I Østre gelse I Markskolen Komm. Realskole. Nyk«bing] Nørre Skole Østre Den højere Borgerskole Vestre Borgerskole Ros- I Østre Mide I Markskole Komm. Mell.- og Realsk. Søndre og Vestre Skole Hovedskole m. Grundskole Hel- Haderslev Holbæk Silke- ( Borgerskole borg \ Komm. Mell- og Realskole] G }-{ FB IFBR F G R ^)B MR > F FMR F MR ^ a ^ a >) Med Borgerskoleeksamen. ) Et Embede ledigt.

19 Tabel III (fort8at(. Kommuneskolerne i Byerne i. Tableau III (sutte). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Heraf Antal Byens og Skolens Navn pour la traduction voir pag. CC B ^ II ^ å o O Si Hjørring Næstved Vestre Kommuneskole.. Østre Hedeskole Højere Almenskole Grundskole Hovedskole Grimstrup Skole Komm. Mell.- og Realskole Kommuneskole Dansksprogede Skole Tysksprogede Rønne: Sønderborg Provinsbyer m Indb. Borgerskole, Grundskolen Nyborg Hovedskolen Mellem- og Realskole... Byskolen Korsør Halskovskolen Komm. Mell.- og Realskole] Fre- ( riks- < havn { Her- ( ning \ Holste- / bro \ Aabenraa Borger- og Grundskole. Komm. Mell. og Realskole- Komm. Folkeskole Højere Almenskole Grund- og Borgerskole... Komm. MeUem.- og Realsk ( Dansk Afdeling Borgerskole { \ Tysk Afdeling Braarup Skole Skivehus Kommuneskole Nykøbing M.: Kommuneskole TWn/q/ Borgerskole histed I j^qj^j^ jlell. og Realskole] Middel fart Fænø Skole. Komm. Mell. og Realskole] Kalund-f Folkeskole borg \ Komm. Mell.- og Realskole Nørresundby: Kommuneskole Hille- ( Kommuneskole rød \ Skolen i Nyhuse MR FM FM MR F MR F R F G JFMR{ }FM{ F FMR FR F MR F FMR F FMR F F F >) Et Embede ledigt. ') Et Embede ledigt. ) Børnene rykker herfra op i Hovedskolen ^) ^ 5 [ ') ) () ') ) () (8) 8 ')! Ui

20 0 Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne. Tableau III (suite). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Antal Byens og Skolens Navn pour la traduction voir pog. CO Drenge Piger Tilsammen under skolepligtig Alder i skolepligtig Alder Heraf over skolepligtig Alder i Folkeskole- og Underklasser i Eksamensklasser Lærere Lærerinder a Klassesyste bl Antal Klasfi Hobro Tønder Varde Hostruphuse Skole Komm. Mell.- og Realskole Danske Folkeskole Den tyske Borgerskole.. Den tyske Mellemskole. Borgerskole Tinghøj Skole Komm. Mell.- ok Realskole Ringsted: Borgerskole Brønderslev: Kommuneskole Ribe Brochmands Skole Tøxens Skole Struer: Borgerskole Assens Vordingborg Faaborg Maribo Grenaa Borgerskole Markskole Tved Kommuneskole.. Lustrup Borgerskole i Masnedsund... Komm. Mell.- osr Realskole Borgerskole Mellem- og Realskole... Grundskoleafdeling Borgerskoleafdeling Mellem- og Realskoleafd... Borgerskole Komm. Mell.- og Realskole Forskolen ved Grenaa Havnj Grund- og Borgerskole. Komm. Mell.- os Realskole Lemvig: Kommunale Skolevæsen. Rudkøbing: Kommunale Skole... Skanderborg: Kommuneskole Provinsbyer under 000 Indb. Nykøbing S.: Borger- og Realskole^) I Højen Skole. Skagen <j Grund- og Borgerskole ( Komm. Mellem- og Realsk. Ringkøbing: Borger- og Realskole.. Frederikssund Borgerskole *) Med Borgerskoleeksamen. FR FMR F }FM{ lii «/ F MR FMR FMR F MR MR FR F MR FMR F MR F FMR^ FBMR FMR FR FR F }FMR U ^) ') U ) ( ') () ) \ fi/ \in / ^\ 5 FR F ) Vlnterlærerindo. ') Børnene rykker herfra op i de andre AfdeUnger. \

21 V Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i. Tableau III (suite). B. (fortsat). De enkelte Skoler. Antal Elever Heraf Antal Byens og Skolens Navn pour la tradttction voir pag. 'OD II S ^ a i Kerteminde \ Komm. Mell.- og ( Borgerskole Realskole! Skelskør: Borger- og Realskole. Bogense: Borgerskole Neksø: Borgerskole I Rødby Havns Skole Rødby ^ Borgerskole ( Komm. Mell.- og Realskole Sorø: Borgerskole. T «., ( Grund- og Borgerskole. Løgstør I Y^Q^^ J^JelI.- og Realskole Store- i Grund- og Borgerskole, hedinge \ Komm. Mell.- og Realskole] / Borgerskole ^^ege j Kojnm. Realskole Sæby: Kommuneskole Mar- ( Folkeskole stal \ Komm. Mell.- og Realskole Allinge-/ Allinge Borgerskole... Sandvig\ Sandvig Stubbekøbing: Borger- og Realskolej Frederiksværk: Borgerskole... Sakskøbing: Borgerskole Nibe: Borger- og Realskole Æbeltoft: Borger- og Realskole Nysted ( Borgerskole \ Komm. Mell.- og Realskole Løgum-f Danske Skole kloster\ Tyske Skole. Aakirkeby: Borgerskole Præstø: Borger-, Mell.- og Realskole Ærøskøbing: Borger- og Realskole Hasle: Borgerskole Svaneke: Komm. Borger- og Realsk. Nordborg: Komm. Folke- og Mell.sk.^ FMR FRI) FMR F F FMR F JFMR F MR F R FMR }FMR F FMR P) F FR FR FMR }M F FMR FR F FR FMR ^ \ FRI) Højer: ( Dansk Afdeling Kommuneskole \ Tysk Afdeling. Mariager: Borger- og Realskole.. Augustenborg: ( Dansk Afdeling Kommuneskole \ Tysk Afdeling. 5 8 F [ ) Med Borgerskoleeksamen. *) Et Embede ledigt B j [0 \^ 5 0 ^ ) IlU lin

22 V København Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden la capitale. Provinsbyer over Indb. villes de province au-dessus de haiitants Provinsbyer med r Indb. villes de\ province de åooo habitants Provinsbyer under 000 Indb. villes de province \ au-dessous de 000 habitants Samtlige Provinsbyer fotoz des villes de prov. deraf dont: Friskoler écoles gratuites Friskoler med Betalingsklasser éc. payantes^) Frisk.m.Mellemsk.klas. éc.grat. av. das. réav) Mellem- og Realskoler écoles réales.. Gymnasieskoler lycées 8 i 0 ) og ) Se Note og ) paa Side. «) Heraf Inspektører. Tabel III (fortsat). Kommune- TaUeau III C. Lærerne. Lærere instituteurs * Timelærere <a Samtlige Lærere i u payés d lecon t S 8 S «Alder åge S Inspektører, Ove Førstelærere insj 55 I norm. Pladser OTdinaires s B Æ> XI ti M. <U M 0 m > < -* IM i n es < u < os o CO u cl < 05 o la O u b ' *) Heraf Overlærere o 8 0 M 8 50 D. Klassesystemet, Klassernes Størrelse og Timetal. Klasserne fordelt efter Klassesystem écheue des classes Talt 5 8 total København Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden la capitale... Provinsbyer over Indb. villes de province au-dessus de habitants.' Provinsbyer med Indb. villes de province de habitants Provinsbyer under 000 Indb. villes de province au-dessous de 000 habitants Samtlige Provinsbyer ^otoz des villes de prov. deraf dont: Friskoler écoles gratuites Friskoler med Betalingsklasser éc. payantes^) Frisk. m.meuemsk.klas.éc.j/raf.avecczas.r^az.^) Mellem- og Realskoler écoles réales Gymnasieskoler lycées ) og ) Se Note *) og ') paa Side. ') Heraf Klasser med under Timer «) Heraf Klasser med under

23 V skolerne i Byerne. (suite) Les instituteurs. total des instituteurs Uddannelse 0) OD s a-^ i 0 50 II instruction II al i g ^ 0 0 0') Timel.inder ålef. I? ^ i ii Lærerinder institutrices Samtlige Lærerinder total des institutrices Alder åge II II Uddannelse instruction II s S'S fl *) ^ I 0 Échélle des classes, nomhre des éléves et des legons. Klasserne fordelt efter Elevernes Antal dasses par nomhre des éléves Klasserne fordelt efter det ugentlige Timetal dasses par lefons - lait lait L total 8 0 total ') ') Timer.

24 I V Tabel III (fortsat). Kommune- TaMeau III E. Aarligt Antal Skoledage, Skoleforsømmelser og Bøder. Antal Skoler efter planmæssigt aarligt Antal Skoledage éeol. suiv. le nombre régl. de jours de d. p. an under y-l la (M IN la over! lait total Det planmæssige Antal Skoledage er le nombre régl. de jours de classe overskredet dépassé afantal Skoler éeoles samlet Antal Dage jours ikke naaet non atteint afantal Skoler écoles samlet Antal Dage jours København Frederiksberg Gentofte Tiis. Hovedstaden la capitale. Provinsbyer over Indb. villes de prov. au dessus de hah Provinsbyer med Indb. villes de prov. de hah Provinsbyer under 000 Indb. villes de prov. au-dessous de 000 hab Samtl. Provinsbyer total des villes de province Deraf dont: Friskoler écoles gratuites. Frisk. m. Betalingsklasser éc. grat. avec das. pay.^) Frisk. m. Mellemskolekl. éc. grat. avec das. réal.^) Mell.- og Realsk. éc. réales Gymnasieskoler lycées... ) og *) Se Note ^) og ) paa Side. København Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden la capitale... Provinsbyer over Indb.: villes de prov. au-dessus de habitants Provinsbyer med Indb.: villes de province de habitants Provinsbyer under 000 Indb.: villes de provice au-dessous de 000 habitants Samtl. Provinsbyer: total des villes de prov- Deraf: dont Friskoler écoles gratuites Friskoler m. Betalingsklasser éc, payantes^) Friskoler med Mellemskoleklasser écoles gratuites avec dasses réales^) Mellem- og Realskoler écoles réales... Gymnasieskoler lycées ) og ) Se Note «) og ) paa Side. ) Heraf F. Skolestuernes Rumfang. Antal Skolestuer efter Rumfang Nombre de salles d'aprés le volume de la Højst 5 SO TS over 50 Kbm.

25 5 skolerne i Byerne. (suite). Jours de classe par an, eisernes et amendes. Ved Sygdom maiadie Forsømte Skoledage absences Af anden lovlig Grund avttre raison admissible Uden lovlig Grund sans raison admissible lait total Udredede Kr. jeftergivne Kr. Ikendte Bøder amendes Afsonede var la prison Kr. Endnu ikke opkrævede pas e/icorej perpies Kr. lait total Kr. Antallet af Forsømmelser uden lovlig Grundjhvorfor Bøder ikke er ikendt absences ilug. non frappées d'amende " Yolume des salles d'école. i Kubikmeter classe en metres cubes I lait total Antal Klasser efter Skolestuernes Rumfang i Kubikmeter pr. Elev Nombre de classes (Tapres le volume en metres cubes par éléve Over lait total _5^ '' ,

26 V Tabel IV. Kommuneskolerne paa Landet i. Tableau IV. Ecoles communales rurales en. A. Almindelig Oversigt. Apergu géréral. Ant. Skoledistrikter med districts ayant deh Antal Elever éléves Antal nombre Provsti district décanal,^? I alt total o as as s CO S I alt total % 8 ^ Sjælland Sokkelund Herreds Provsti Smørum Herreds Provsti... Tune-Ramsø Herreders Provsti.. Sømme og Voldborg Hrds. Provsti Lynge-Kronborg Herreds Provsti. Horns, Ølstykke og Lynge-Frederiksborg Herreders Provsti... Strø-Holbo Herreders Provsti... Ods og Skippinge Hrds. Provsti.. Merløse og Tudse Hrds. Provsti. Arts-Løve Herreders Provsti Samsø og Tunø Provsti Slagelse Herreds Provsti Vester- og Øster Flakkebjerg H. P. Ringsted og Alsted Hrds. Provsti Fakse, Bjeverskov og Stevns H. P. Hammer Herreds Provsti Tybjerg Herreds Provsti Baarse og Møenbo Hrds. Provsti Tilsammen.. Bornholm Bornholms Vestre Provsti Bornholms Østre Provsti Tilsammen. Lolland-Falster Falster Nørre Herreds Provsti Falster Sønder Herreds Provsti Musse Herreds Provsti Fuglse Herreds Provsti LoUands Sønder Herreds Provsti Lollands Nørre Herreds Provsti Tilsammen.. Fyn Gudme og Vinding Hrds. Provsti Sunds Herreds Provsti Langelands Herreds Provsti Ærø Provsti Salling Herreds Provsti Odense Købstads Provsti Odense Herreds Provsti Bjerge-Aasum Hrds. Provsti.. Lunde, Skam og Skovby H. Prov Baag Herreds Provsti Vends Herreds Provsti Tilsammen ' V C C

27 Provsti Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i. Det østlige Jylland Elbo, Holmans og Jerlev H. Prov. Brusk og Nørre Tyrstrup H. Prov. Nørvang-Tørrild Hrds. vest. Prov. Nørvang-Tørrild Hrds. øst. Prov. Bjerre og Hatting Hrds. Provsti. Voer og Nim Herreders Provsti.. Tyrsting og Vrads Hrds. Provsti Hjelmslev og Gjern Hrds. Provsti Hads og Ning Herreders Provsti. Aarhus Købstad og Hasle H. P. Sabro, V. Lisbjerg og FramlevH.P. Øster Lisbjerg og Mols Hrds.Prov. Randers Sønder og Nørre H. P... Rougsø og Sønderhald Hrds. Prov. Støvring-Galten Hrds. Provsti Nørhald, Gerlev og Onsild H. P. Tilsammen... Det nordlige Jylland Hellum-Hindsted Hrds. Provsti.. Aars-Gislum Herreders Provsti... Slet Herreds Provsti Fieskum og Hornum Hrds. Prov. Aalborg Købstads Provsti Kjær Herreds Provsti Dronninglund Herreds Provsti.. Horns Herreds Provsti Vennebjerg Herreds Provsti Børglum-Hvetbo Hrds. Provsti.. Han Herredernes Provsti Hundborg og Hillerslev H. Provsti Hassing og Refs Hrds. Provsti.. Morsø Sønder og Nørre H. Provsti Tilsammen Det vestlige Jylland Nørre, Hindborg, Harre og Rødding Herreders Provsti... Fjends Herreds Provsti Rinds-Nørlyng Hrds. Provsti Viborg Købstads Provsti... Middelsom og Sønderlyng H. Prov, Lysgaard, Hids og Hovlbjerg H. P Hammerum Herreds Provsti.. Hjerm-Ginding Hrds. Provsti.. Skodborg-Vandfuld Hrds. Provsti Ulfborg-Hind Herreders Provsti. Bølling, Nørre-Home Hrds. Provsti Øster- og Vester-Horne Hrds.Prov Skads Herreds Provsti Malt, Anst og Slavgs Hrds. Provsti Ribe Købstads samt Ribe-Gørding Herreders Provsti Tilsammen... Tableau IV (suite). A. (fortsat). Almindelig Oversigt. Antal Skoledistrikter med Alm. Skoler m- omg.- vinterskoler o. I alt ^ o Til Distrik ler knytted og Poges: I alt Antal Elever under skolepugtig Alder i skolepligtig Alder over skolepligtig Alder Antal ^ Lærere Lærerinder Antal Kl

28 Provsti Det sydlige Jylland Haderslev Provsti Tørninglen Provsti Aabenraa Provsti Sønderborg Provsti Tønder Provsti Tilsammen. Jylland. Hele Landet. 8 Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i. Tableau IV (sutte). A. (fortsat). Almindelig Oversigt. Antal Skoledistrikter med Alm. Skoler BI- Omg. 0. Vinterskoler I alt Til Distriktsskoler knyttede Forog Pogeskoler I alt Antal Elever under skolepligtig Alder 0 i skolepligtig Alder over skolepligtig Alder Antal Lærere Lærerinder 8 asser Antal Kl 8 ') 05') ') 8 ') *) "85" ) Heri tysksprogede Skoler og Skoleafdelinger med i alt 5 Elever og Skole med 8 Børn med blandet Undervisningssprog. *) Heraf Biskoler, Omgangsskoler og Vinterskoler. ') Heraf Forskoler, hvoraf 5 er Omgangsskoler, og Pogeskoler. «) Heraf I Eksamensskoler (MeUem- og Realklasser), nemlig 5 i Taambv 5 i Lyngby, 8 i Søborg, i Taastrup, 8 Hørsliolm, i GUleleje, i Græsted, 0 i Odense St. Hans Landdistriirt i Dalum, 8 i Give, i Odder, i Aaby, i Aars, i Hals, i Roslev, 8 i Jerne, i Nordby, 5 i Gørdins' i Gramby, 0 i Rødding, 5 i Toftlund, 8 i Løjtkirkeby og i Graasten. B. Fag ud over de lovbefalede. Branches d'enseignement en dekors des hranch. prescrites. Antal Distrikter med districts ou Von enseigne pq fe ri SS Haandgerning ouvrage å la main... Naturfag sciences naturelles Matematik mathématiques Tegning dessin Tysk allemand Engelsk anglais Sundhedslære hygiéne Andre Fag autres objets d'enseignement Antal Fag ud over de lovbefalede branches d'ens. hors celles prescrites (Haandgerning ikke medregnet ouvr. å la main non corny.) O 5 lait total ') ^) Antal Aftenskoler écoles du soir Anm. I det sydlige Jylland fandtes tysksprogede Skoler med i alt Elever i Klasser og Skole med 8 Børn I en Klasse med blandet Undervisningssprog, samt Skoler med baade dansk- og tysksproget Afdeling med 50 Børn i Klasser i de tysksprogede Afdelinder; de to tysksprogede Skoler og Skolen med blandet Sprog samt af de Skoler med tysksproget Afdeling, hvor der ikke undervises i Tysk i den dansksprogede Afdeling er ikke medregnet blandt de ovenanførte Skoler med Tysk som Fag ud over de lovbefalede. ) Heraf Distrikter med og Distrikt med 8 Pag ud over de lovbefalede. ") I de Distrikter med Eksamensklasser er kun den almindelige Folkeskoles Fag opført

29 V Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i. Tableau IV (suite). C. Lærerne. Les instituteurs. Lærere instituteurs Lærerinder institutrices Landsdele parties du pays Førstelærere inst. dits premiers Enelærere inst. dits seuls Andenlærere inst. dits seconds Hjælpelærere inst. adjoints Biskolelærere inst. des petites éc. Vinterlærere inst. d'hiver Andre Lærere autres inst. lait total Faste Lærerinder institutrices fixes Forskolelærerinder inst. d'écoles prépar. Pogeskolelærerinder inst.d'éc.vrép.provis. Vinterlærerinder inst. d'hiver Andre Lærerinder autres inst. lait total Sjælland Bomholm Lolland-Falster Fyn Det østlige Jylland. Det nordlige Jylland Det vestlige Jylland Det sydlige Jylland. Øerne... Jylland... Hele Landet... Alder åge Aar _ og derover Uangivet Tilsammen total... Uddannelse instruction Seminarie-Eksamen école normale Deraf till. anden Eksamen dont attss. autte exam. Forskole-Eksamen petite école normale Anden Eksamen autre emmen Ingen Eksamen sans examen Uangivet inconnu.. Tilsammen total ^) ') *) 8 *) 0 8^) 8*) ') i ') 5 0 0') Heraf Vikarer, desuden Embeder vakante og Vikarer, som ikke er medregnede, da den faste Lærer er det. «) Heraf Vikarer, Embede vakant, og Vikarer, som ikke er medregnede. *) Heraf Vikarer, desuden Embeder vakante og Vikar, som ikke er medregnet. *) Heraf Vikarer. ') Heraf Enelærerinder, 8 Vikarer og desuden Embeder vakante og Vikarer, som ikke er medregnede. ') Heraf Vikarer, desuden Embede vakant og Vikarer, som ikke er medregnede. ') Heraf Vikarer og desuden Embede vakant. ') Heraf tillige Sognepræster og 0 tysk Seminarie-Eksamen. *) Heraf 5 tysk Seminarie-Eksamen.

30 V 0 Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i. Tableau IV (suite). D. Klassesystemet og Klassernes Størrelse samt aarligt Antal Skoledage. Les classes. ns SU Klasserne fordelt efter Klasse- system^) échelles des classes fe I-s - ns 5 8 Tilsammen Klasserne fordelt efter Elevernes Antal classes par nombre Over 0 Tilsammen Antal Klasser efter Skolernes planmæssige aarlige Antal Skoledage classes suiv. le n. régl. de jours de cl. Under Over 5 Uangivet Tilsammen Antal Undervisningsdage over det planmæs. jours de cl. en sus Antal Undervisningsdage under det planmæs. jours de cl. en moins ) Se Note Side

31 Forsømte Skole dage absences V Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i. Tableau IV (suite). E. Skoleforsømmelser og Bøder. Absences et amendes. Uden lovlig Grund sans raison admissible lait total. Ikendte Bøder amendes Udredede payées.. Eftergivne dispens. Afsonede expiées.. Ikke opkrævede ved Aarets Udgang. vas encore perfues lait total.. Sjælland Bornholm Lolland- Falster 8 0 Fyn Det østl. Jylland Detnordl. lylland Det vestl. Jylland Det sydl. Jylland 88 Øerne 000 Jylland Hele Landet Kr 5 8 Kr. 8 Kr. 5 0 Kr. 0 Kr. 8 0 Kr. 0 Kr. 00 Kr Kr. 0 0 Kr Kr k F. Skolestuernes Rumfang. Volume des salles d'école. Ant. Skolestuer efter Rumfang i m' nbr. de salles d'aprés le volume en métres cvbes Over Tilsammen Antal Klasser efter Skolestuernes Rumfang i m* pr. Elev tijbr. de elasses d'aprés le vol. en mét. eubes par éuve Højst & Over Tilsammen

32 V Tabel V. De private Skoler Tableau V. Les écoles privées Antal Elever éléves Skolernes Navne nom de Véeole Hovedstaden: la cafitale København: Østersøgades Gymnasium Ingrid Jespersens Skole Ingversens og Elbrechts Skole N. Zahles fuldst. højere Almenskole G G G G 58 8 ^ Ils 8 8 Heraf dont i 85 8 i i å I a g GsTiinkl. Ij/cée ^ ål i l SS 0') 5 80 St. Petri Realskole De forenede Kirkeskoler St. Knuds Skole Komtesse Moltkes Pigeskole N. Zahles Seminarieskole St. Josephs Søstrenes Mell.- og Realsk. 0. MR MR MR MR MR MR ;'580; 8il8 ii Frederiksberg: M. Kruses Skole Johannesskolen St. Josephs Søstrenes Mell.- og Realsk. F. Fr. Barfods Mindeskole G G MR R : Gentofte: St. Josephs Søstrenes Skole i Ordrup.. MR 5 5 0, 5 5 Provinsbyerne: villes de frovince Provinsbyer med over Indb. Aarhus: Kirkegaards Realskole Elise Smiths Skole N. Kochs Skole MR MR MR Aarhus private Realskole Fru Laursens Realskole Odense: Giersings Realskole Marie Jørgensens Drengeskole Marie Jørgensens Pigeskole Aalborg: Cand. teol. Jacobsens Skole Aalborg ny Skole Aalborg højere Pigeskole Horsens: Horsens private Realskole Randers: Charlotte la Cours Skole Randers private Realskole Westrups Realskole Vejle:. Vejle Døtreskole Kirstine Seligmanns Skole ) G = Gymnasieskole. MB = Mellemskole- og R R MR MR MR MR MR MR R MR R R ! MR MR Realskole. R = Realskole med Alm. Forberedelseseksamen. ) Tallet

33 med Eksamensret i. avec examen en. Antal nbr. Lærere instuiueurs Lærerinder inatuuthcea Klassesystem') échelle des classes lait total Anta^ Kllasser Efter Elevernes Antal d'aprés le nombre des éléves Under ogderov. classes Efter ugentlig Timetal epaprés les lefons par semaine 0 og under Over r med Friplads, Lvis éléæs ayaru ére OU pai tielle Antal Eleve hel eller de] bomse enti Antal Fripladser, regnet til hele piaces gratuites rfduites å des vl.entiéres Tilsk. fra subv. de Amt, By- staten og Sogne l'état kommune les eommunes KT. Kr , for Klassesystemet gælder alene for Underklasserne. *) Heraf 0 af Kl. sproglig Eetning. Statistiske Meddelelser.. Bække. 8.

34 Tabel V (fortsat). De private Skoler Tableau V (suue)- Les écoles privées Antal Elever Heraf Gymnasiekl. Skolernes Navne Skolens Å u (D tn PH a SI B i H under skolepugttg Alder ^ over skolepligtig Alder i CD (S a a OQ es h A SQ >> i a a i Fredericia: Fredericia Døtreskole Fredericia private Realskole Markholt-Olesens Realskole Kolding: Døtreskolen af 88 Kolding Realskole Viborg: Viborg private Realskole Svendborg: Aage Fast's Realskole Ida Holst's Mell.- og Realskole Haahrs Skole Nakskov: Nakskov priv. MeU.- og Realskole... Slagelse: Slagelse priv. MeU.- og Realskole Nykøbing F.: Nykøbing priv. Realskole Roskilde: Roskilde Pigeskole af 88 Holbæk: Holbæk priv. Mell.- og Realskole Silkeborg: Th. Langs fuldst. højere Almenskole. Hjørring: Hjørring private Pigeskole MR R R MR R R 5 0 MR MR R MR MR MR MR 0 MR G MR Provinsbyer med ^0 000 Indb. Nyborg: Nyborg private Skole Frederikshavn: Frederikshavn priv. Mell.- og Realsk. Nykøbing M.: Nykøbing M. Mell.- og Realskole Nørresundby: Nørresundby priv. MeU.- og Realskole Hillerød: HiUerød private Pige-Realskole Ringsted: St. Josephsøstrenes Skole Struer: Struer private Realskole Maribo: Maribo priv. MeU.- og Realskole Skanderborg: Skanderborg priv. MeU.- og Realskole MR 0 MR 0 08 MR 5 8 MR MR MR R MR MR 5 0

35 i 5 med Eksamensret i. avec emmen en. Antal Antal Klasser Tilskud fra Lærere Lærerinder a o Q >> M ^ es M Under Efter Elevernes Antal Efter ugentligt Timetal S'S 5 0 CO CO ogderov. 0 og under 8 Over ^ il 5^ Antal Elevt plads, hel < Antal Fripladser omregnet til hele staten Amt, Byog Sognekommune Kr. r )> > )>

36 Tabel V (fortsat). De private Skoler Tableau V (suite). Les éeoles privées Skolernes Navne Provinsbyer med under 000 Indb. Frederikssund: Frederikssund priv. Mellem- og Realskole Neksø: Neksø Mellem- og Realskole Sorø: Sorø priv. Mellem- og Realskole Frederiksværk: Frederiksværk Kost- og Realskole Sakskøbing: Sakskøbing priv. Mellem- og Realskole.. Aakirkeby: Aakirkeby Realskole Christiansfeld: Christiansfeld Mellemskole..." Landdistrikterne: Københavns Amt: Nærum Kostskole Bagsværd Kostskole Holte højere Almenskole Taastrup priv. Mellem- og Realskole... Ballerup Realskole Glostrup Realskole Holbæk Amt: Hass's Skole i Stenhus Asnæs priv. MeUem- og Realskole Svinninge priv. Realskole Jyderup Realskole StenUlle Mellem- og Realskole Høng Mellem- og Realskole Tølløse Mellem- og Realskole Samsø Realskole Sorø Amt: Haslev Gymnasium Hindholm Kost- og Realskole Præstø Amt: Wads Kostskole Bogø Fakse priv. Mellem- og Realskole Glumsø Realskole Karise Realskole Lundby Realskole Magleby priv. Realskole Maribo Amt: Nørre Alslev Kost- og Realskole Horslunde priv. Realskole Svendborg Amt: Ullerslev priv. Mellem- og Realskole... Ringe Mellem- og Realskole ) Heraf af Kl. spr. Eetning. Skolens Art Drenge Piger Tilsammen under skolepligtig Alder i skolepligtig Alder over skolepligtig Alder Antal Elever Heraf Underklasser i Mellemklasser O) i Nye spr. Gymnasiekl. MR MR MR 5 Mat. nat. Tilsammen R MR R )> MR )> MR MR 80 0 MR MR R R G MR 8 MR MR MR MR MR MR G ^) R MR 0 MR 50 MR 0 0 R R 0 R MR 8 0 R 5 0 MR MR loo 0 0 0

37 med Eksamensret i, avec examen en. Lærere Antal Antal Klasser s. Lærerinder S >> Q a> m es 5 os M Under Efter Elevernes Antal 5 0 Og derov. Efter ugentligt Timetal 0 og under 05 i eo Over ;r med I siler deh Antal Eleve plads, hel «Antdl Fripladser omregnet til hele Tilskud fra Amt, By- staten og Sognekommune 5 Kr. Kr i

38 V 8 Tabel V (fortsat). De private Skoler Tableau V (miu). Les écoles privées Antal Elever Skolernes Navne Skolens Art Drenge Piger Tilsammen under skolepligtig Alder i skolepligtig Alder over skolepligtig Alder Heraf i Underklasser i Mellemklasser i Realklassen Gymnasiekl. Odense Amt: Otterup priv. Mellem- og Realskole... Aarup priv. Realskole Nørre Aaby priv. Realskole Brenderup Realskole Vejle Amt: Brande priv. Mellem- og Realskole Børkop priv. Realskole Aarhus Amt: Hovedgaard priv. Mellem- og Realskole Brædstrup priv. Mellem- og Realskole.. Tørring priv. Mellemskole Hammel priv. Mellem- og Realskole Hinnerup priv. Mellem- og Realskole.. Brabrand Realskole Randers Amt: Hadsten priv. Mellem- og Realskole... Trustrup priv. Realskole Ryomgaard Realskole Aalborg Amt: Aabybro Mellem- og Realskole Hadsund priv. Realskole Hjørring Amt: Sindal Mellem- og Realskole Dronninglund Mellem- og Realskole... Dybvad Mellem- og Realskole Øster-Vraa Realskole Thisted Amt: Fjerritslev priv. Mellem- og Realskole. Hurup priv. Mellem- og Realskole Hvidbjerg Realskole Viborg Amt: Aalestrup Realskole Langaa priv. Mellem- og Realskole Bjerringbro priv. Mellem- og Realskole Kjellerup priv. Mellem- og Realskole.. Ringkøbing Amt: Skjern Realskole Tarm priv. Realskole Vinderup Realskole Ribe Amt: Vamdrup priv. Realskole Vejen priv. Realskole Grindsted priv. Realskole Sønderborg Amt: Broager Realskole Tønder Amt: Skærbæk priv. Mellem- og Realskole.. MR 0 8 R 5 8 R 8 R 0 MR 0 8 R 0 MR 0 MR MR 8 8 MR MR 8 8 R 8 MR 0 8 R R MR R 5 0 MR 0 MR 8 8 MR R 0 MR 0 8 MR 5 8 R 8 MR MR 0 8 MR 8 0 MR R 5 R R 0 R 0 0 R 0 8 R R MR 0 0 )> 0

39 med Eksamensret i. avec examen en. Lærere Antal Lærerinder a OQ t>. OD OQ es S M Under Antal Klasser Efter Elevernes Antal 5 0 va w Og derov. Efter ugentligt Timetal 80 og under eo CO eo Over Antal Elever med Friplads, hel eller delvis Antal Fripladser omregnet til hele Tilskud fra Staten Amt, Byog Sognekommune Kr. Kr >

40 0 Tabel VI. De priyate Skoler uden Eksamensret i. Tableau VI. Les éeoles privées sans examen en. A. Almindelig Oversigt. Apergu générd. Hovedstaden: Skolerne fordelt efter Art catégorie des éeoles Almindelige Skoler éeoles ordinaires Forskoler éeoles préparat. Tilsammen total Heraf dont Fællesskoler éc. pour g. etf. Drengeskoler éc. pour garcons Pigeskoler éeoles pour filles i almindelige Skoler éeoles ordinaires Antal Elever nombre des éléves Forskoler éeoles préparatoires lait total Drenge garcons Heraf dont Piger filles vi, eo. «I I Lærere instituteurs Antal nombre ) Gentofte Tiis. Hovedstaden Provinsbyerne^) ) *) Randers Esbjerg Vejle Svendborg Nakskov Nykøbing F Roskilde 5 0 Holbæk Silkeborg Hjørring Næstved Rønne Tiis. Provinsbyer med over Indb Nyborg S )> ) 5 Nykøbing M Thisted Middelfart 8 8 Nørresundby Hillerød ) Ordnede efter Folketallet den 5. November 5. ") Heraf Tideregaaende Skole (Skoler med Eksamensklasser men uden Eksamensret), Drengeskole med Elever, Lærere, 5 Klasser. ) Heraf videregaaende Drengeskole med Elever, Lærere, Lærerinder og Klasser. *) Heraf videregaaende Fællesskole med 80 Elever (5 Drenge og 5 Piger), Lærere, 8 Lærerinder og Klasser. ') Videregaaende Skole. Lærerinder institturicés Klasser elasses

41 Tabel VI (fortsat). De private Skoler uden Eksamensret i. Tableau Yl (suite). A. Almindelig Oversigt (fortsat) Skolerne fordelt efter Art Antal Elever Antal Almindelige Skoler Forskoler Tilsammen Fællesskoler Heraf Drengeskoler Pigeskoler i almindelige Skoler i Forskoler lait Drenge Piger Heraf i Fællesskoler Lærere Lærerinder Klasser Hobro Tøndef 8 Varde > 8 5 Ribe 5 8 Vordingborg Struer Faaborg Maribo Grenaa Eudkøbing )> 8 Tiis. Provinsbyer med ^0 000 Indb Skagen Ringkøbing > 0 Skelskør t> Neksø Løgstør Storehedinge i> Stege Sæby 5 Marstal Handelsplads 5 0 Nibe Æbeltoft Nvsted Løgumkloster Flække ') Videregaaende Skole.

42 Tabel VI (fortsat). De private Skoler uden Eksamensret i. Tableau VI (suite). A. Almindelig Oversigt (fortsat). Skolerne fordelt efter Art Antal Elever Antal Almindelige Skoler Forskoler Tilsammen Heraf Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler i almindelige Skoler i Forskoler lait Drenge Heraf Piger i Fællesskoler Lærere Lærerinder Klasser )> Nordborg Flække... Augustenborg Fl.... Kristiansfeld Fl TUs. Provinsbyer u. 000 Indb Samtl. Provinsbyer. 5') Landdistrikt.') Københavns Amt.. ') Frederiksborg.. 8*) 8 Holbæk 5 0 ' Sorø.. ' 0 0 Præstø Bornholms 8 Maribo Svendborg.. =) 8 0, Odense Øerne Vejle Amt Aarhus 8') 00 0 Randers Aalborg Hjørring ') Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa 0 Sønderborg )> 8 Tønder... ) Samtlige Jylland Landd. ') Hele Landet ) Gentofte Kommune er henregnet under Hovedstaden. *) Heraf vldereg. Skoler med Elever (5 Drenge og 0 Piger), Lærere, Lærerinder og 8 Klasser. ) Heraf videreg. Skole med 05 Elever ( Drenge og Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser. ) Heraf videreg. Skole med 5 Elever ( Drenge og Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser. ) Heraf videreg. Skole med 00 Elever (5 Drenge og 8 Piger), Lærere, Lærerinder og 8 Klasser. ) Heraf videreg. Skole med 85 Elever (50 Drenge og 5 Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser. ') Heraf videreg. Skoler med 8 Elever ( Drenge og 0 Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser. ) Heraf videreg. Skole med 0 Elever (0 Drenge og 0 Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser. ) Heraf videreg. Skoler med 5 Elever ( Drenge og 0 Piger), Lærere, Lærerinder og Klasser.

43 Tabel VI ((fortsat. De private Skoler uden Eksamensret i. Tableau VI (suite). B. Skolernes Størrelse og' Elevernes Alder. ClassemerU suivant le nombre des éleves. Skolerne fordelt efter Elevernes Antal classement suiv. le nombre des éléves Hovedstaden u ps Almindeltge Sko Forskoler Tilsammen Almindelige Sko Forskoler Tilsammen Provinsbyerne Landdistrikterne Almindelige Ske Forskoler Tilsammen i Almindelige Sko Hele Landet Heraf Forskoler Tilsammen Fællesskoler Drengeskoler Figerskoler Højst Over 00 Tilsammen Antal Elever efter Alder éléves par åge Under Aar... 8 a- 0 0 ^ Over 0 Aar.. Uangivet Tilsammen.. Deraf for Kom. Regning... Fra andre Kom ) Heraf 0 Elever paa Døvstumme- og Blindeinstituttet og paa Opfostringshuset.

44 V Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI C. Fag ud over de lovbefalede, aarligt G. Branches d'enseignement en dekors des branches Antal Skoler med nombre d'écoles s Antal Fag ud over de lovbefalede 'S UK ét wles répart. d'a^ prés e nbr des branches UD b ca ^ fe dens en dehora des branches preserites "ai s i >' i K -O 0 s B fe-fc, o s 0 5 science « Landdistrikterne I alt Tilsammen Deraf: Videregaaende Skoler Almindelige Skoler Forskoler D. Lærerne. Lærere instituteurs s surere wtuuti erere '.s aeuli Best; chefs d'it Eneli inst. dii Alm. Lærere m. et ugentl. Timetal Samtlige Lærere tous les instituteurs inst.ordin.leconspar sem. Alder åge Uddannelse instruct. Indtil 5 og derov. Aar 5 Aar 0 Aar 50 5 Aar 0 Aar 0 Aar og derover Uangivet I alt Semin.-Eks. école norm. Embeds-Eks. ex. tmiv. déf. Anden Eks. autre exam. Ingen Eks. sans exam. Uangivet ineonnu Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Tilsammen Deraf: Videreg. Skoler.. Almindelige Skoler Forskoler

45 Skoler uden Eksamensret i. (suite). Antal Skoledage, samt det ugentlige Timetal. prescrites, jours de classe par an, legens par semaine. 5 V Antal Skoler efter planmæssigt aarligt Antal Skoledage répart. des écoles d'aprés le nombre regi. de jours de classe par an Under 5 5 Over 5 Uangivet I alt Det planmæssige Antal Skoledage er non^e régl. de jours de d. overskredet dépassé afant.skoler écoles med Antal Dagetotal ikke naaet rum atteint afant.skoler écoles med Antal Dage total Under Klasserne fordelt efter det ugentlige Timetal répartion des classes d'aprés les lefons par sematne 8 5 o m 00 Oi M eo n (O CO * eo Over Uangivet I alt Les instituteurs Lærerinder inshtutrices rinder cliefs Bestyre femmes OD irinder s seult Enelære inst. dile Alm. Lærerinder Samtlige Lærerinder toutes les institutrices med et ugentlig Timetal ins t. ordin. legons p.sem. Alder åge Uddannelse instruction Indtil >* eo 5 og dero. Aar 0 Aar 5 Aar 0 Aar 50 5 Aar 0 Aar 0 Aar og derover Uangivet I alt Semin-Eks. école norm. Forsk.-Bks. pet. éc. norm. Fagl.-Eks. eocam. spécial Real-Bks.o.l. exam. réal Anden Eks. autre exam. Ingen Eks. sans exam. Uangivet ineonnu

46 V Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI E. Klassesystemet samt Klassernes E. Échélle des dasses et réfartion des Klasserne fordelt efter Klassesystem classes cfaprés Véchelle des classes I alt Tilsammen Almindelige Skoler Forskoler 8 F. Skolestuernes Rumfang og Skolernes Oprettelsesaar. Antal Skolestuer efter Rumf. i Kubikm. nombre de salles d'aprés le vol. en mét. cub. Antal nombre Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne 08 0 Tilsammen, a 0 Deraf: Videregaaende Skoler Almindelige Skoler Forskoler

47 Skoler uden Eksamensret i. (suite) Fordeling efter Elevernes Køn og Antal. classes d'aprés le sexe et le nonibre des éuves. Klasserne fordelt efter Elevernes Køn class. p. sexe Klasserne fordelt efter Elevernes Antal classes d'aprés le nonibre des éléves Drenge la o o o to O og Piger Drenge Piger I alt to 00 * S TH T T I alt garfons garqons fioes total i I-I J> r-l et filles lh i-i (M rh TH «c CO <* r-l F. Volume des salles d'éeole et année de fondation de Vécole. Klasser efter Rumf, i Kubikra. pr. Elev de cl. d'aprés le vol. en mét. cub. p. éléve Skolernes Oprettelsaar année de fondation I M (

48 8 Tabel VII. TiUæg om de Tableau VII. Supplément relatif A. Almindelig Over- Antal Elever éléves.si OO Sis Cl i a 8 li København Copenhague. Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden te capitale. Provinsbyer m. over Indb. villes de prov. de hob Provinsbyer med Indb. hahit Provinsbyer med under 000 Indb. habit... Landdistrikterne distrids Tilsammen Provinsbyerne... total des villes de prov. ruraux Efter Skolernes Art par catégorie Hovedstaden la capitale Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler^coies moyennes et réales TUsammen Provinsbyerne villes de province Gymnasieskoler MeUem- og Realskoler Landdistrikterne distrids Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler total... Tilsammen... ruraux Tilsammen Eksamenskommissionen for Privatister comm. d'examen p. cand. ne sortant d'aucune éc. Hele Landet le Danemark Deraf dont:. Efter Skolens Art éc. par catégorie. Efter Skolens Ejer éc. d'aprés la promiétaire. Efter Elevernes Køn éc. d'aprés sexe Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler éc. moyennes et réales Realsk. med Alm. Forb. Eks. éc. réales Pigeskoler med Pigeskole-Eks. éc. de filles av. examen spécial Statens Skoler éc. d'etat Komm. Skoler éc. communales Private Skoler éc. privées... Fællesskoler éc. mixtes Drengeskoler éc. de gargons.. Pigeskoler éc. de filles

49 eksamensberettigede Skoler i. aux écoles avec emmen en. sigt. Apergu général. i dont Antal nhr. Bestaaede Eksaminer emmens passés Gymnasieklasser clob, lycée IS Mellemskole- a S Beal- Alm. Forb.- Studenter- 8 u «si Eksamen Eksamen Eksamen Eksamen *.S * o 8 s petit u ^ examen réal examen réal baccalauréat S' O æ Is «S examen réal å l ^ s. C? s-s anden w ~ S'S J= «^ >«" ^ < i oo S 0 S!^ «8. S> S 0 s. S I S S- S«. Mg Si" ^ S*- fii. Mat. nt maihém. t ces natu )> Pigeskole exam. d'ét statistiske Meddelelser.. Eække. 8.

50 V 50 B. Drenge gargons Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII Antallet af Elever paa de forskellige Klasse- Gymnasieskoler lycées Hovedstaden la capitale Statens f Almindelige de VÉtai \ Pigeskoleordn.... Kommunale comm.: Almindelige Private f Almindelige privées \ Pigeskoleordn.. Mellem- og f Kommunale f Almindelige Realskoler \ communales \ Pigeskoleordn.. écoles réales [ Private privées: Almindelige.. Realskole m. Alm. Forb.-Eks. Privat Tilsammen. Provinsbyerne villes de province Gymnasieskoler ( Statens < Kommunale \ Private Mellem- og j Kommunale Realskoler \ Private Realskoler med ( Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen. Underklasser^) Mellemklasser^) Real klas sen') > Landdistrikterne distrids Gymnasieskoler j Statens \ Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler med j Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private ruraux Tilsammen. Hele Landet le Banemark. Deraf: TTu^r. { Gymnasieskoler I Mellem- og Realskoler ^^Ær' Art Realsk. m. Alm. Forb.-Eks I Pigeskoler med Pigeskole-Eks. Efter Statens Skoler Skolens Kommunale Skoler Ejer Private Skoler > Efter f Fællesskoler Elever- < Drengeskoler nes Køn [ Pigeskoler 8 ) De kommunale Skolers Underklasser er ikke medregnede. I private Skoler med kun Underklasser er Eleverne og Piger. «) For Pigeskoler.. Pigekl., for Realskoler med almindelige Forberedelseseksamen øverste Underklasse' *) Af Eleverne i Gymnasieklasserne hørte af Drengene til klassisk sproglig, nysproglig og matematisk-naturvidensliabeligi, og, i. Klasse 5, 8 og 0 og i. Klasse, og 8. ') Heraf 5 i 0. og i. Pigeskoleklasse.t skoleklasse). J

51 eksamensberettigede Skoler i. (suue). 5 trin. Répa/rtition des éléves sur les différentes classes. Piger filles Gymnasiekl.*)... Tiis. Underklasser^) Mellemklasser^) Realklas- Gymnasiekl.*) sen^)... Tiis. 0 0 > 08 0') > > ') ') )> )> \ 0 \ * )> i disse opført i.-5. Klasse. Antallet af. Klasser, der saaledes er regnet som. Klasser er for hele Landet 5 med 0 Drenge og.. Realklasse. ) For Pigeskoler 0.. Pigeklasse, for Realskoler med alm. Forberedelseseksamen,. Realklasse. Retning i. Klasse henholdsvis, 55 og 5, i.klasse, 5 og 8 og i 8.Klasse, og 80; af Pigerne i. Klasse «) Heraf 50 i 0. og 5 i. Pigeskoleklasse. ') Heraf i 0. og i. Pigeskoleklasse (I alt i 0. og i. Pige-

52 5 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de TaUeau VII C. Forældrenes Livsstilling og Hjemsted. Forældrenes Livsstilling Mellem- og Realklasser classes mof/mnes et réales I. Drenge. Hovedstaden Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Provinsbyerne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Landdistrikterne Gymnasieskoler MeUem- og Realskoler Deraf:. Efter Skolens Art. Efter Skolens Ejer Tilsammen.. Hele Landet.. II. Piger. Hovedstaden Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Provinsbyerne Gymnasieskoler MeUem- og Realskoler Tilsammen.. Landdistrikterne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Deraf:. Efter Skolens Art. Efter Skolens Ejer Tilsammen.. Hele Landet.. Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler.. Realsk. m. Alm. Forb.-Eks] Pigesk. m. Pigeskole-Eks Statens Skoler Kommunale Skoler.. Private Skoler S t ! ! Gymnasieskoler 5 80 Mellem- og Realskoler. 05 Realsk. m. Alm.Forb. Eks. 0 Statens Skoler 8 88 Kommunale Skoler... Private Skoler > l For Hovedstadens Vedkommende er der ikke sondret mellem de tre Kommuner, København, Frederiksberg og Genét; i Rubrikken Deraf fra fremmede Kommuner«findesderfor for Hovedstaden kun Elever fra Provinsbyerne og Landdistrikl fra Grønland og fra Udlandet. I« ' ! 8! 8! 5 8! ! ^ I 50

53 5 V eksamensberettigede Skoler i. (suue). Profession et domicile des pére et mere. profession des pére et mere Gymnasieklasser lycées ForældreiiesHjem8ted')fltow.d.j>ére et mére Eksamensklasser elasses de sortie h5 il s < <S t* ) iro ) tofte, idet de fleste derværende Skoler paa deres Indberetninger har opført Eleverne med Hjemsted i Hovedstaden under terne udenfor de tre Kommuner samt fra Udlandet. Heraf fra Færøerne, fra Grønland og fra Udlandet. Heraf

54 5 D. Lærere instituteurs Samtlige Lærere totis les instituteurs Alder dge Uddannelse al I il ^' S s ^ i (-i Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII Lærerne, deres Alder og Ud- Gymnasie skoler Hovedstaden StafPns / Almindelige, btatens pigegk.ordn. Komm.: Almindelige.. PrivatP / Almindelige. ITivate I pigesk.ordn. Mellem- Kom- / Almindelige, og munale \ Pigesk.ordn Realsk Private Almindelige. Realsk. m. Alm. Forb. Eks. Privat Tilsammen. Provinsbyerne { Statens Kommunale.. Private Realskoler \ Private. Realskoler med / Kommunale.. Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen. Landdistrikterne Gymnasie- / Statens skoler \ Private Mellem- og / Kommunale.. Realskoler \ Private Realskoler med / Kommunale. Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen. Hele Landet. 8 Gymnasieskoler 8 ^c/" I Mellem- og Realskoler.. 5 Realsk. m! ALForb.-Eks. [Pigesk. m. Pigesk.-Eks Efter [Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [Private Skoler Efter [Fællesskoler 5 8 Elever-«! Drengeskoler nes Køn [pigeskoler ) Heraf cand. mag. og cand. polyt., paa faa Undtagelser nær alle ved Gymnasieskolerne og de fleste i Hoved ; I

55 55 eksamensberettigede Skoler i. (buite). dannelse. Instituteurs, åge et instruction, Lærerinder institutrices Samtlige Lærerinder toutes les institutrices instmction S'S Alder åge Uddannelse instruction I 8- is Itl ^ i Ils ! ! o l ^) !

56 5 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de TaUeau VII E. Skolestuernes Kumfang, Skolernes Oprettelsesaar, Volume des salles d'éeole, année de fondation de Vécole, Antal Klasser efter Rumfang i Kubikm. pr. Elev classes par metres cubes par éléve * «o 00 \ o rh cl >o 00 æ o "c > S o > i O Hovedstaden Statens / Almindelige_ \ Pigeskoleordning Kommunale: Almindelige... ( Almindelige... Private \ Pigeskoleordning MeUem-og /Kommunale { H^tLoSdntog Realskoler \ ^ rigesku KeaisJioier (p^vate: Almindelige Realskole m. Alm. Forb. Eks. Privat.... Provinsbyerne pi,. ( Statens S e Kommunale Skoler p^^^^^ Mellem- og Realskoler Kommunale. Private Realskoler m Alm. Forb. Eks.{ Kommunale. Private Gymnasieskoler Gymnasieskoler Landdistrikterne Statens Private Mellem- og ( Kommunale. Realskoler \ Private Realskoler m. Alm. Forb. Eks. Deraf:. Efter Skolens Art Kommunale. Private Tilsammen, Tilsammen. Tilsammen. Hele Landet. Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler med Alm. Forb. Eks.. Pigeskoler med Pigeskole-Eks , Efter f Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler Efter f Fællesskoler 8 Elevernes I Drengeskoler Køn ( Pigeskoler ') statens Udgifter til Statsskolerne og By- og Sognekommunernes til de kommunale Skoler er ikke medregnet.

57 5 eksamensberettigede Skoler i. Antallet af Fripladser og Tilskud fra Stat og Kommune. nombre de piaces gratuites et subvention de l'état de la commune. Skolernes Oprettelsesaar année de fondation de Vécole Fripladser piaces gratuites Omhegnede til hele converties en entiéres Tilskud*) fra subvent. de staten l'état Amt, By- og Sognek. la c. :.o-s 5 n-i il 8 Kr Kr. 8 l! O ^ a 8^ 58 50& 0 5& 080^ il 8 lii i ^0 88 5a ^ ^ 80 iia 00a ^ ^ 88 5 e 5 5 ^

58 V 58 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII F. Eksamensresultater. I. Drenge. Hovedstaden Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Provinsbyerne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Landdistrikterne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Eksamenskomm. for Privatister.. Comm. d'examen p. cand. ne sortard d'aucune école t Hele Landet.. Deraf:. Efter [ Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realsk. m. Alm. Forb.-Eks. Efter [ Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler Mellemskole-Eksamen petit examen réal Gennemsnitskarakter notes moyennes SE I- Ia + + I a f I- M es UD I- OD Real-Eksamen examen réal Gennemsnitskarakter notes moyennes If + + a OD > a T Itao S [o "cs M 5 II. Piger. Hovedstaden Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen. Provinsbyerne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen. Landdistrikterne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen. Eksamenskomm. for Privatister. T-, Hele Landet. Deraf: VU f Gymnasieskoler -^ /"^^ I Mellem- og Realskoler IT I R^^ls^- ^' Forb.-Eks... [ Pigeskoler med Pigeskole-Eks.. Efter j Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler

59 5 eksamensberettigede Skoler i (suite). Resultats des examens.. Pigeskole-Eksamen examen d'éeoles de filles Gennemsnitskarakter notes moyennes Almindelig Forberedelses-Eksamen examen réal anden med Sprog langvas Points points med Sprog S langues Points points Studenter-Eksamen baccalauréat Gennnmsnitskarakter notes moyennes Heraf dont S di« I J_ J ^ !

60 Tekst-Afdeling, Observations. Grundlaget for Opgørelserne danner de for de enkelte Skoler indsendte Beretninger, for Folkeskolens Vedkommende til Undervisningsministeriet, for Eksamensskolernes Vedkommende direkte fra hver enkelt Skole til Det statistiske Departement. Offentliggørelsen af Resultaterne fandt til og med Sted i et aarligt Hæfte af Statistiske Meddelelser, men sker herefter kun hvert femte Aar, saaledes at nærværende Hæfte refererer sig til Aaret og kun i efterfølgende Bemærkninger gives nogle af Hovedtallene for de mellemliggende Aar; tillige skal henvises til Statistisk Aarbog og til Statistiske Efterretninger for Nr. og 5, 5 Nr. og 0, Nr. og, Nr. og 0 og for 8 Nr. og 0. I Tabelafdelingens Tab. I findes Oplysning om de skolepligtige Børn ( Aar) og om Maaden, hvorpaa deres Skolepligt opfyldes. Tab. II giver Oplysning om alle Landets Statsskoler, Tab. III og IV om Kommuneskolerne henholdsvis i Byerne- og paa Landet, Tab. V om de private Eksamensskoler og Tab. VI om de private Skoler uden Eksamensret. Endelig giver Tab. VII, som et Tillæg til de foregaaende Tabeller, nogle Oplysninger om alle Eksamensskoler, baade Stats-, kommunale og private Skoler.

61 V A. Samtlige Skoler. Toutes les écoles.. De skolepligtige Børn^). Enfants soumis å Venseignement ouigatoire. Efter de af Departementet modtagne skolestatistiske Indberetninger udgjorde Antallet af skolepligtige Børn pr.. December ca mod ca. 000 i ; jfr. følgende Oversigt: Hoved- Provins- Land- Hele staden byerne distr. Landet Antallet af skolepligtige Børn er saaledes i Femaaret aftaget med ca. 00 eller,i pct., medens den hele Befolkning i Aarene V til Vil 5 er steget med 5,i pct. Fordelingen i Landsgrupper viser, at Antallet af skolepligtige Børn i Hovedstaden kun er en Ubetydelighed lavere i end i, og at Antallet er sunket stærkere i Provinsbyerne end i Landdistrikterne, nemlig med henholdsvis, og, pct. Til nærmere Belysning af Nedgangen i Antallet af skolepligtige Børn og endvidere til Bestemmelse af de Krav, som de kommende Aar vil stille til Skolevæsenet, vil det være nødvendigt at benytte Befolkningsstatistikkens Oplysninger. Skolepligten omfatter Børn, der er fyldt Aar, men endnu ikke har naaet Aars Alderen. Antallet af Børn indenfor disse Aldersklasser kendes paa Folketællingstidspunktet ^/g. Ved Hjælp af Oplysningerne om Fødsler og Dødsfald og de paa Grundlag heraf beregnede Oplysninger om Ind- og Udvandring kan det omhandlede Børneantal med ret stor Sikkerhed beregnes for de efterfølgende Aar. Kesultatet heraf fremgaar af følgende Oversigt: ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. L

62 V Børn i Alderen Aar. Antal rn-i Nettotil- Bern ved."f^^ fj^"g gang i Beg. ai ^ ^t^,^^' '^^J, *^ Aarets Aaret Løb ^ H H ^ _ Sammenlignes disse Tal med de tidligere anførte, vil det ses, at Forskellen mellem de to Opgørelsers Kesultater ikke for noget Aar andrager en hel Procent, og Nedgangen fra til i Antallet af -aarige Børn er ret nær den samme efter de to Opgørelser, nemlig ca Det skal til Belysning af de nærmere Omstændigheder herved anføres, at Stigningen i Antallet af -aarige Børn væsentligst afhænger af Forskellen mellem Størrelsen af de Fødselskuld, der hvert Aar dels fylder Aar og dels opnaar Aars Alderen, derimod i langt mindre Grad af den Til- og Afgang, der skyldes Dødsfald og Vandring i de paagældende Aldre. Om Fødselshyppigheden, som er den vigtigste Aarsag tu Svingningerne i Antallet af skolephgtige Børn, skal derfor bemærkes, at medens Antallet af Fødsler i Aarene 0 laa omkring og i 08 og 0 endog var over 000, indtraf allerede i et betydeligt Fald, og op gennem Ejigsaarene holdt det aarlige Antal Fødsler sig nærmere de det var i endog nede paa 8 00 indtil det først i 0 og steg meget stærkt og naaede henholdsvis og for saa atter, fraset en lille Stigning i, at gaa ned til i.

63 Da det for og de nærmest følgende Aar var fra Krigsaarenes smaa Fødselskuld, at de her omtalte Aldersklasser rekruteredes, medens Afgangen samtidig skete i de betydeligt talstærkere Generationer fra 0, maatte Tilgangen blive ikke blot ringe, men negativ indtil, hvor Afgangen sker fra det lave Fødselskuld i og Tilgangen fra det høje Fødselstal i 0. Den for beregnede Nettotilgang paa ca. 00 fortsættes med ca. 800 i 8, ca. 00 i, ca. 000 og ca. 00 i, medens der i kan forventes en Nedgang paa ca. 00, saaledes at Antallet af skolepligtige Børn fra Begjrndelsen af til Begyndelsen af kan antages at ville stige med ca. 000 til ca Tabel. De skolepligtige Børn efter Undervisningens Art. Enfants soumis å Venseignem. ohligatoire répartis selon la nature de Venseignem. statens og private Skoler Børn underviste i Kommunens Skoler Andre Kommuners Skoler Hjemmet Uden Undervisning Endnu paa ikke Grund indmeldte Sygdom, ai vedv. Aandssvaghed 0. lign. I alt 5 Hovedstaden^).. Provinsbyerne.. Landdistrikt.... Hele Landet... Drenge. Heraf' Piger ') ) For København er Tallene til Dels beregnede. ^) Heraf 0 Børn i andre Distrikters Skoler i samme Kommune. Som det fremgaar af Tabel fordelte de 5 skolepligtige Børn i sig paa følgende Maade mellem de enkelte Arter af Skoler: 8, pct. lidt flere af Drengene, lidt færre af Pigerne søgte de

64 V kommunale Skoler, 0, pct. søgte Statens og 8, pct. de private Skoler. var de tilsvarende Procenter 88,8, l,o og,5. Tallene for Børn, der er underviste i Hjemmet eller uden Undervisning, er kun smaa.. De skolesøgende Børn^). ÉUves. Børneskolen søges af saavel Børn i skolepligtig Alder som af Børn over og under denne Alder. I omstaaende Tabel er paa Grundlag af Tabelafdelingens Tabeller II VI givet en Oversigt over det samlede Antal skolesøgende Børn. Til de skolesøgende skolepligtige Børn er herefter i kommet 000 Børn under og 5 Børn over skolepligtig Alder, saaledes at det samlede Antal skolesøgende Børn i dette Aar i alt udgjorde 8 08 mod i, altsaa en Nedgang i Femaaret paa, pct. mod en Opgang i det forrige Femaar paa, pct., jfr. iøvrigt forrige Afsnit om de skolepligtige Børn. Antallet af Børn under skolepligtig Alder har, med en Afbrydelse i og 5, været stigende fra 5 i til 000 i, og af disse 000 Børn søgte 80 de kommunale og de private Skoler. Stigningen har udelukkende fundet Sted i de kommunale Skoler og mest i Hovedstaden; i Landdistrikterne har det været aftagende. Antallet af Børn over skolepligtig Alder, hvoraf de fleste altid findes i Byerne og i Eksamensskolerne, har været aftagende i dette Femaar, fra 5 05 til 5, nemlig i Statens, 0 i de kommunale og 5 i de private Skoler, og her falder Nedgangen paa de kommunale Skoler og private ikke-eksamensberettigede Skoler, medens Antallet er steget i Statens og de private Eksamensskoler. Antallet af disse Børn er gaaet ned saavel i Byerne som i Landdistrikterne. Af de 8 08 Børn søgte,i pct. Statens, 88,o pct. de kommunale og, pct. de private Skoler; i var Procenterne,, 8,5 og 0,; som det ses, er der en Forøgelse af Børnetallet i de offentlige Skoler og en Nedgang i de private Skoler, en Forskydning, som var begyndt ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III A og B, IV A, V og VIA og B.

65 5 V Tabel. Antallet af skolesøgende Børn. Nombre ccenfants fréquentant les écoles. Land- Hele Landet Ho Prodivedstaden vinsbyerne strikteme Statens Skoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Kommunale Skoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Deraf Børn i Eksamens Private Eksamensskoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Andre private Skoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder 8 _ Tilsammen Private Skoler tilsammen I alt Statens, komm. og de private Skoler I skolepligtig Alder^) Under skolepligtig Alder Over skolepligtig Alder I alt (i Eksamensskoler Deraf < og -klasser^).. [i andre Skoler ^)ti'oyetenssteinmelsenmellem Antallet af skolepligtige Børn i Tabel og Tabel skyldes 'Coverensstemmelser mellem Skoledirektionernes Opgivelser af Antallet af disse Børn (Tabel ) og de enkelte Skolers Opgivelser (Tabel ). ') Tjfoverensstemmelsen mellem Antallet af Børn i Eksamensskoler og -Klasser her og i Tabelafdelingens Tabel VII skyldes de kommunale Skoler, der i Tabelafdelingens Tabd m og IV opføres som Eksamensskoler, naar de selv opgiver at have Eksamensklasser, medens de i Tabel VII (ligesom de private'eksamensskoler) først medtages, naar de har faaet Eksamensret. Statistiske Meddelelser.. Række. 8.

66 Tabel. Antallet af skolesøgende Børn, delt efter Køn. Nomlre d'enfants fréquentant les écoles, par sexe. Land- Ho Pro Hele Landet divedstaden vinsbyerne strikterne 5 Statens Skoler Drenge Piger Tilsammen Kommunale Skoler Drenge Piger Tilsammen Priv. Eksamensskoler Drenge Tilsammen Andre private Skoler Tilsammen Samlet Antal Børn i private Skoler Piger Tilsammen I alt skolesøgende Børn Drenge Piger Tilsammen f i Eks.skoler j Drenge "S J og -klasser Piger. p ] i andre j Drenge [ Skoler \ Piger

67 V i det forrige Femaar. Eksamensskolerne søgtes i af,8 pct. og i af 0,8 pct. af samtlige skolesøgende Børn. Der foreligger ikke Oplysninger om de ikke skolepligtige Børns Køn i Kommuneskolerne paa Landet, men benyttes her det for de skolepligtige Børn fundne Forhold, kan foranstaaende Tabel opstilles. Det ses heraf, at i var af samtlige skolesøgende Børn Drengene i Overtal med ca , medens Tallet i kun var ca Der var i Overtal af Drenge i Statens, de kommunale og de private ikke-eksamensberettigede Skoler, i de sidste væsentlig paa Grund af de store Drengeforberedelsesskoler i Hovedstaden; kun i de private Eksamensskoler var Pigerne i Flertal. I Statens Skoler formindskes Drengenes Overtal Aar for Aar, medens det i de kommunale Skoler er forøget fra 500 til 800, deraf 00 i Hovedstaden, 00 i Provinsbyerne og 00 i Landdistrikterne; i var Overtallet af Drenge i disse Skoler i Hovedstaden ca. 00, i Provinsbyerne ca. 800 og i Landdistrikterne ca. 00. Pigernes Overtal i de private Eksamensskoler skyldes alene Byerne, især Hovedstaden.. Skolerne ). Écoles. Af omstaaende Tabel ses, at der i fandtes 8 Børneskoler, nemug Statsskoler, 88 kommunale og 580 private Skoler. Til de kommunale Skoler paa Landet var knyttet Forskoler. I var Antallet af Skoler 50, deraf Statsskoler, 85 kommunale og 50 private Skoler. De kommunale Skoler i Landdistrikterne havde i5 Forskoler. Der har saaledes i Femaaret været en Afgang af Skoler, der fremkommer saaledes: Statsskolernes Antal er uforandret, de kommunale Skolers Antal er forøget med, derved at der er tilkommet i Provinsbyerne og i Landdistrikterne, medens en Skole i Hovedstaden er nedlagt, og de private Skolers Antal er gaaet ned med 0, deraf i Hovedstaden, i Provinsbyerne og i Land- ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III A, B og E, IV A og B, V, VI A, B, C og F. *

68 8 Tabel. Antallet af Skoler. Nomhre cfécoles. Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Landet 5 Statens Skoler Kommunale Skoler Friskoler med Betalingsklasser Friskoler m. Mellemskoleklasser Betalingsskoler med Mellem Tilsammen Private Skoler Betalingsskoler (alm. Skoler) Mellem- og Eealskoler Tilsammen I alt Heraf < Drengeskoler Til Distriktet knyttede For- 5 Heraf Omgangsskoler Til Distriktet knyttede Poge- Heraf Omgangsskoler 8 Anm. Vedrørende Tjoverensstemmelsen i Antallet af se Note S. 5. Eksamensskoler her og i Tabelafdelingens Tabel VII

69 V distrikterne. Der bliver saaledes en Nedgang i Antallet af Skoler paa 5 for Hovedstaden, for Provinsbyerne og 8 for Landdistrikterne. I 0 af disse Skoler forberedtes til en eller flere Eksaminer, Mellemskole-, Keal-, alm. Forberedelseseksamen, Pigeskoleeksamen og Studentereksamen, deraf i 5 Gymnasier til Studentereksamen; i forberedtes til Eksaminer i Skoler og deraf var 5 Gymnasieskoler. Eksamensskolernes Antal er saaledes steget med 8, deraf kommunale og private. Statsskolerne er udelukkende Gymnasieskoler. Blandt Kommuneskolerne er Friskolerne det almindelige, og i Byerne gaar Udviklingen mod Friskoler og Eksamensskoler; i Hovedstaden forberedtes til en eller flere Eksaminer i pct. af de kommunale Skoler og i Provinsbyerne i pct., medens der i Landdistrikterne endnu kun fandtes kommunale Eksamensskoler. I var Tallene for Hovedstaden og Provinsbyerne henholdsvis og 8pCt. og i Landdistrikterne var der kun Eksamensskoler. Adskillige Provinsbyer havde flere kommunale Eksamensskoler, se Tabelafdelingens Tabel IHB. Af de private Skoler var i pct. Eksamensskoler mod 8 pct. i, men Opgangen skyldes nok saa meget Nedlæggelsen af en Del private ikke-eksamensberettigede Skoler, som Oprettelsen af nye Eksamensskoler; der er i Femaaret kun tilkonmiet ny Eksamensskoler, men udgaaet 8 ikke-eksamensberettigede Skoler. Med Hensyn til Skolernes Størrelse, jfr. Tab. 5, staar Statsskolerne mest ensartet, idet ingen havde under 00 Elever og kun Skole, Aalborg, havde over 500 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal var i 0 mod 88 i. Af de kommunale Skoler havde i Byerne de fleste over 500 Elever, og paa Landet 5 00 Elever. Det gennemsnithge Elevtal var mod i. I Hovedstaden var det gennemsnitlige Elevtal for disse Skoler i 8, i Provinsbyerne 8 og i Landdistrikterne mod i henholdsvis 85, 505 og 8. Nedgangen i Provinsbyer og Landdistrikter skyldes den foran anførte Nedgang i Børnetallet og Opgang i Antallet af Skoler. Hovedstaden havde, som foran anført, en Kommuneskole færre i end i.

70 V 0 Tabel 5. Skolernes Størrelse. Importance des écoles. Antal Skoler efter Elevantal Statskoler Højst og derover Tilsammen... Kommuneskoler Højst og derover Tilsammen... Private Eksamensskoler Højst og derover Tilsammen... Andre private Skoler f Højst og derover Tilsammen... Samtlige Skoler Højst og derover Tilsammen... Det gsntl. Antal Elever Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler Tilsammen... >' o ^ ^) 8 0 ') S S 8^) 0 ') '-S ^) 8 )> Hele Landet ^ Heraf Skoler og Skole Elever. ") Heraf Skoler Elever, 8 Skoler og Skoler over 000 Elever. ) Heraf Skoler 0 500, 5 Skoler og Skoler over 000 Elever. *) Heraf Skoler 0 500, Skoler og Skoler over 000 Elever. ) Heraf Skoler og Skoler Elever. ) Heraf Skoler og Skole Elever. 5

71 V De private Eksamensskoler havde i lan^ flere Skoler i Grupperne under 00 Elever end i, 5 pct. mod pct. Af Hovedstadens 5 Skoler havde under 00 og over 500 Elever. I Provinsbyerne og Landdistrikterne havde ingen af disse Skoler over 500 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal var for hele Landet 8 i mod 0 i. For Hovedstaden var i Gennemsnitstallet, i Provinsbyerne 0 og i Landdistrikterne 00 mod henholdsvis, og i. De private Skoler uden Eksamensret havde i omtrent den samme Gruppefordeling som i, idet henholdsvis 8 og 8pCt. af Skolerne havde 00 Elever og derunder, og det gennemsnitlige Elevtal var i begge Aarene 5. Det gennemsnituge Elevtal var i i Hovedstaden 8, i Provinsbyerne og i Landdistrikterne mod henholdsvis, og i. Om de private ikke-eksamensberettigede Skolers Oprettelsesaar foreligger Oplysning i Tabelafdehngens Tabel VIF, hvoraf fremgaar, at 5 pct. var over 5 Aar gamle (heraf pct. over 50 Aar), og at pct. ikke var over 0 Aar gamle. Hovedstaden havde forholdsvis flest gamle Skoler. I var 8pCt. af disse Skoler over 5 Aar gamle (heraf pct. over 50 Aar) og pct. var, ligesom i, ikke over 0 Aar gamle. I omstaaende Tabel er givet en Oversigt over Statens og Kommunernes Udgifter til Børneskolen. For Staten viser Beløbet i de Aar IQ^/^^ my^^ en Nedgang fra 5,5 tu, MU. Kr., altsaa en Nedgang paa pct., medens Kommunernes Udgifter i de samme Aar kun er gaaet ned fra 5,8 til 8, Mill. Kr. euer med pct., men iøvrigt maa Statsudgifterne for en ret stor Dels Vedkommende sammenhgnes med Kommuneudgifteme i det foregaaende Aar, idet Staten udbetaler sine Tilskud efter Aarets Slutning i Forhold til de Udgifter, Kommunerne har haft; efter dette er Statens Udgifter fra / 8 Hgesom Kommunernes i I/ IV sunket med pct. Af Statsudgifterne gik i ^/ lidt over en Fjerdedel til Eksamensskolerne og lidt under tre Fjerdedele til Folkeskolerne.

72 Tabel. Statens og Kommunernes Udgift til Børneskolen. Dépenses de VÉtat et des eommunes aux écoles d'enfants. Statens Udgift. ^/ ^=^/8 "/ A. Eksamensskolerne 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. Kontrol med Undervisning og Driften af Sorø Akademi^) r kommunale Tilskud til Skoler p^^^^^ Pensionskasser og Understøttels Q Løntillæg til Lærere ved private Skoler Fripladser og Erstatning for Fri Udgift ved de off. højere Skoler i I alt ) B. Folkeskolerne i kommunale 5 80 Tilskud ti] Skoler p^i^^^^ I alt I alt Statens Udgift Kommunernes Udgift.^) Provinsbyernes Kommuner Landdistrikternes Sognekomm I alt Kommunernes Udgift ) Udgiften afholdes af Sorø Akademi. ) Som TUsliud til Mellem- og Realskolen er heraf i hvert af Aarene udredet Kr. af Sorø Akademi. ) For omfatter Udgifterne ikke Kommunerne i de søndeijydske Amter.

73 Udgifterne til Eksamensskolerne er ikke væsentlig forandret fra ^^/ til '/8, men for Udgifterne til Folkeskolerne har Nedgangen i de Aar andraget ca. MiQ. Kr. eller pct., hvoraf den allerstørste Del falder paa Tilskud til de kommunale Skoler. Af Kommunernes Udgifter er det navnlig Københavns Kommune, hvis Udgifter er gaaet ned; hvad de øvrige Kommuner angaar bør Sammenligning af Hensyn til at de sønderjydske Kommuner ikke er medregnet i ^/ rettest ske mellem Aarene ^ og ^''/og i disse Aar har der for alle Kommuner under eet været en Nedgang paa pct.. Lærerne^). Instituteurs. Som det ses af Tabel underviste i 8 Lærere og 50 Lærerinder ved de i forrige Afsnit omtalte Skoler. Det samlede Lærertal, 0, er, efter en lille Opgang indtil ', omtrent det samme som i, 0, men af den samlede Lærerstab udgjorde Lærerinderne i kun pct. mod pct i. Fra dette Procentforhold for hele Staben er dog ret store Afvigelser indenfor Landsgrupper og Skoleart; i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landdistrikterne udgjorde Lærerinderne henholdsvis 55, og 5 pct. mod 5, og 5 pct. i og i Statens, de kommunale og private Skoler, og 0 pct. mod 8, og pct. af samtlige Lærere i. I Forhold til Klassetal og Børnetal har Kommuneskolerne langt færre Lærerkræfter end Statens og de private Skoler, fordi Lærerne i de kommunale Skoler har fuldt Timetal, og tillige undertiden i Provinsbyerne og næsten altid paa Landet underviser to Klasser, idet Landdistrikterne som oftest har enten Halvdags- eller Hverandendagsundervisning. Ved Statsskolerne er Lærernes ugentlige Timetal lavere, og ved de private Skoler underviser mange Timelærere med et ringe ugentligt Timeantal. I Sammenligning med var i Antallet af Lærere pr. 00 Klasser uforandret, men Antallet af Elever pr. Lærer ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III A C, IV A og C, V, VIA og D.

74 Tabel. Lærernes Antal og Art. Nonibre et qualité des instituteurs. Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Landet 5 Kommuneskoler Insp. og Førstel Lærere < Andre Lærere Insp. og Førstel.., 8 Lærer 5 inder Forskolelærerind Andre Lærerinder Statsskoler Lærere < Lektorer og Adj Andre Lærere Lærer Lektorer og Adj.. inder Andre Lærere Priv. Eksamensskoler Lærere < Faste Lærere Andre Lærere Bestyrerinder Lærerinder Faste Lærerinder Andre Lærerinder Andre private Skoler Bestyrere Lærere < Enelærere Andre Lærere Bestyrerinder ' Lærerinder Enelærerinder Andre Lærerinder a Samtlige Skoler Lærere Tilsammen

75 5 V Tabel 8. Antal Lærere pr. Klasse og Antal Elever pr. Lærer. Nombre d'instituteurs par classe et d'éléves par instituteur. k Ti. i-i Pro\) bye: d- terne Lal istril Hele Landet Antal Lærere og Lærerinder pr. 00 Klasser Statens Skoler Private Eksamensskoler Samtlige Skoler Antal Elever pr. Lærer 5 Kommuneskoler 0 5 Private Eksamensskoler Samtlige Skoler... 0 mindre. I Statens Skoler er Antallet af Lærere sunket saavel i Forhold til Klasse- som Elevtal, fordi største Delen af disse Skoler, der i Aarene og 0 overgik fra Privateje til Statseje, efterhaanden har faaet deres Lærerkræfter fastere knyttet til sig og afskaffet en stor Del Timelærere med smaa Timetal; det er især i Hovedstaden, at Nedgangen har fundet Sted. I Kommuneskolerne er Lærertallet steget lidt, navnhg paa Grund af det stigende Antal Eksamensklasser i disse Skoler. I alle private Skoler er Lærertallet gaaet ned i Forhold til Klassetallet, mest i de ikke eksamensberettigede Skoler; men medens Lærertallet er steget lidt i Forhold til Elevtallet i Eksamensskolerne, er det uforandret i andre private Skoler. Forandringerne i Femaaret skyldes for en Del Klassernes lavere Elevtal. Ser man paa Lærernes Art, findes i Kommuneskolerne i København lidt flere Inspektører end Skoler, nemlig Gymnastikinspektør, Sanginspektør o. s. v., medens der i Provinsbyerne ofte er færre, idet en Inspektør her undertiden har flere Skoler. Paa Landet svarer

76 V Antallet af Første- og Enelærere omtrent til Antallet af Skoledistrikter; Forskellen hidrører fra, at der paa Landet endnu er nogle Omgangsskoler og nogle Skoler, som ledes af Biskole- og Vinterlærere, endelig er ogsaa til enhver Tid nogle Embeder vakante. I Kommuneskolerne paa Landet har Antallet af Førstelærere været i Tiltagende, medens Antallet af Enelærere er aftaget ved Nedlæggelsen af Enelærerembeder og Oprettelsen af Centralskoler og Forskoler. Ved Statens og de private Skoler var Antallet af Rektorer, Bestyrere og Enelærere omtrent det samme som Antallet af Skoler. Om Lærernes Alder og Uddannelse findes Oplysning i Tabelafdelingens Tabeller III C, IV C og VID samt i Tabel og 0, hvoraf fremgaar, at Lærerne ved Statsskolerne gennemgaaende er ældst, derefter kommer Kommunelærerne. Lærerinderne er gennemgaaende lidt yngre end Lærerne undtagen ved de private Skoler. Hvad Uddannelsen angaar havde ved Statsskolerne 5pCt. af Lærerne og pct. af Lærerinderne Universitets- eller polyteknisk Embeds-Eksamen. 0 pct. af Lærerne og pct. af Lærerinderne havde Seminarie-Eksamen. For Kommuneskolerne savner man Oplysninger fra København, men det er her givet, at de allerfleste Lærere og Lærerinder har Seminarie-Eksamen. I Provinsbyerne og i Landdistrikterne havde henholdsvis 0 og pct. af Lærerne Seminarie-Eksamen og af Lærerinderne 8 og pct. I Landdistrikterne havde over Halvdelen (5 pct.) af Lærerinderne Forskolelærerinde-Eksamen og pct. ingen euer uangiven Uddannelse. Ved de private Eksamensskoler var der flere Seminarister og færre universitetsuddannede Lærere end ved Statsskolerne, og ved de private ikke-eksamensberettigede Skoler er Lærernes Uddannelse meget forskelligartet. Fra til er der sket nogen Forskydning i Lærernes Alder og Uddannelse, de ældre og midaldrende. Aldersklasser er gennemgaaende forøget, idet Tilgangen af Lærerkræfter har været ret svag; hvad Uddannelsen angaar, er Udviklingen gaaet i Retning af større Ensartethed. Statsskolerne havde i den samme Procent af seminarieuddannede Lærere men

77 Relative Tal Tabel. Lærernes Alder. Age des instituteurs. u 'O Aa demn ti es -< <! 5 Lærerne o u a <! O) la S h > S-«I alt Og H "C! Aa derun h es < 5 Lærindeme u < < ta o bo o bl. f 0, 00' Private Eksamensskoler I alt I alt Private Eksamensskoler I alt Tabel 0. Lærernes Uddannelse. Instruction des instituteurs. Relative Tal Statsskoler Kommuneskoler ^) Private Eksamensskoler Andre private Skoler... I alt. M OS 0 Aa dero- Embeds- Eks. Lærerne Anden Elu. Ingen Eks. og uangivet I alt 0 Forskole- Eks. Beal-Eks. 0.. Lærerinderne bo. Anden Eks. Ingen Eks. og uangivet I alt Statsskoler Kommuneskoler ^) Private Eksamensskoler Andre private Skoler... I alt. ) København ikke medregnet

78 V 8 flere med Embedseksamen, og af disse sidsteflerecand.mag'er og færre Teologer end i. Ved Kommuneskolerne var der lidt flere Lærere og en DelflereLærerinder med Seminarie-Eksamen i end i. For de private Skolers Vedkommende var der i betydeligt færre Lærere og Lærerinder uden Eksamen end i..5. Klasserne ). Classes. I Tabelafdelingens Tabeller HIB og D, IVD, V og VIE er Klasserne fordelt efter Klassesystem, i Tabellerne III A og VIE efter Elevernes Køn og i Tabellerne II, HID, IVD, V og VIE efter Elevernes Antal. Ved Klassesystem forstaas det Antal Klasser, den enkelte Elev skal passere fra Skolens nederste til dens øverste Klasse. For Eksamensskolerne er kun opført Underklassesystemet, da Eksamensklassesystemet er givet med Eksaminernes Art; for de kommunale blandede Skoler er angivet Folkeskolens System. Statsskolerne har ingen Underklasser; de faa, der fandtes i, var Afviklingsklasser i sønderjydske Skoler. Af Kommuneskolerne har de københavnske, paa enkelte Undtagelser naér, 8 Klassesystem, i Provinsbyerne er Klassesystem det almindeligste, og de enkelte Klasser indordnet under lave Systemer hidrører fra Markskoler. Paa Landet er Klasser det hyppigste, derefter kommer Klasser; henholdsvis og 5 pct. af Klasserne er efter og Klassesystem, derefter kommer, og Klassesystem. Hvor der er Forskoler, er disses Klasser, saavel i Byerne som paa Landet, sammenregnet med Hovedskolens. Fra til er Antallet af Klasser efter Klassesystemet procentvis steget, efter og 5 Klassesystemerne aftaget og efter de øvrige Klassesystemer uforandret. Eksamensskolernes Underklassesystem er oftest eller 5, men meget hyppigt har disse Skoler ingen Underklasser, og Børnene forberedes i saa Fald som Kegel i Folkeskolen. ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III A, B, D, F, IV A, D, F, V, VIA, C, E og F.

79 V Af de private Skoler har Eksamensskolerne oftest 5 Underklasser, og hvor der er færre, gaar en anden Forberedelssesskole forud, det sidste Forhold forekommer hyppigst paa Landet. De ikke eksamensberettigede Skoler har højst forskellige Klassesystemer, paa Landet er dqg Klasser det ahnindeligste. I Hovedstaden er Antallet af Klasser efter Klassesystem steget. Klasserne kan enten være Fælle skiasser med Drenge og Piger undervist sammen eller Særklasser for enten Drenge eller Piger. Klassernes Fordeling efter de underviste Børns Køn er forskellig efter Skoleart og Landsdele. I København er Særklasser det almindeligste i alle Arter af Skoler, og de FæflesMasser, derfindesi københavnske Kommuneskoler, er af mere tilfældig Oprindelse. Ret mange Fællesklasser har Frederiksberg, og i Gentofte er næsten alle Klasser i Kommuneskolerne Fællesklasser. I Provinsbyerne er Fællesklasser det overvejende i alle Skolearter, og paa Landet findes næsten kun Fællesklasser; i Kommuneskolerne paa Landet fandtes i ingen Særklasser. Klassernes gennemsnithge Størrelse var i for alle Skolearter tilsammen Udt lavere end i,, mod,, idet de vel i Statsskolerne var steget fra 8 til 0, men i Kommuneskolerne var sunket fra 5 til og i de private Skoler fra 0 til, deraf i Eksamensskolerne fra til 0 og i de andre Skoler fra til 8. En Fordeling paa Landsgrupperne viser, at Gennemsnittet i Hovedstaden var steget fra til 0 i Statsskolerne, i Kommuneskolerne fra 8 til, i private Eksamensskoler sunket fra til og i andre private Skoler uforandret. I Provinsbyerne var Tallet i Statsskolerne steget fra 8 til 0, i Kommuneskolerne omtrent uforandret, i private Eksamensskoler sunket fra til og i andre private Skoler uforandret 0. Landdistrikterne steg Gennemsnittet i Statsskolerne fra til 8, i Kommuneskolerne sank det fra til, i de private Eksamensskoler fra til 5 og i andre private Skoler fra til 5.

80 80. UnderTisningstiden og dens Fordeling i). Jours et durée de Venseignement. De enkelte Skolers Antal af aaxlige Skoledage er nogenlunde ens, 5 Dage, men en stor Del af Børnene har kun det halve Antal Dage, nemlig i Folkeskolen paa Landet, idet Undervisningen her som oftest er alternerende. Nogle Skoler har flere, andre færre Skoledage end planlagt. havde i Hovedstaden ingen Skole over det planmæssige Antal Skoledage, men Skoler havde Dage under det planmæssige Antal; af Provinsbyernes 88 Skoler havde 5 Skoler Tabel. Antal Undervisningsdage over eller under det planmæssige. Kommuneskolerne paa Landet. Nombre des jours d'école qui différent du plan present. Éeoles communales rurales. Antal Undervisningsdage over det Antal Undervisningsdage under det planmæssige foranlediget ved Epidemiske Sygdomme hos Eleverne o Epidemiske Sygd. hos Lærerne 8 5 d <x> M hos \ Lærerinderne I e > S Kirkelige Forretninger Kl 8 5 o s o Tilsammen Forhold vedrørende Skolebygningen Antal Dage under det planmæssige ialt , 0, 0,5 0,, 0,8 ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, IIIA, D og E, IVD, V og VIG.

81 8 Tabel. Det ugentlige Timetal. Nombre hebdomadaire de legons. Klasserne fordelt efter det ugentlige Timetal I i æ > eo O TUs. p (M I T 5 u o 50 CO «I o" Bi CO CO (N CO CO TUs. 0 0 Kommuneskoler i Ho Kommuneskoler i Provinsbyerne Private Eksamensskol Andre private Skoler ialt Dage over det planmæssige og 5 Skoler 8 Dage under det planmæssige Antal Dage. For savnes Oplysninger for Hovedstaden, men af Provinsbyernes 85 Skoler havde 8 Skoler ialt 0 Dage over det planmæssige og Skoler 8 Dage under det planmæssige. I Tabel er for Kommuneskolerne paa Landet gjort Rede for Aarsageme til de manglende Skoledage. Af Sygedage hos Lærere og Lærerinder er kun de Dage medtaget, hvor Skolen af den Grund har været lukket, men ikke de Dage, hvor der har været Vikar i Embedet. Sygedagene var i 0, Dage pr. Lærer og 0, Dage pr. Lærerinde. I de foregaaende Aar var Tallene henholdsvis for Lærere og Lærerinder i 5 0, og 0,5; i 0, og 0,; i 0, og 0,; i 0, og,0; i 0, og 0,5. Det store Antal Dage, hvor Skolerne har været lukket paa Grund af Sygdom hos Eleverne i og tildels i skyldes Influenzaepidemierne. Af de under andet og uangivet opførte Dage skyldtes i 5 og i Dage Mund- og Klovesygen. Af de 5 private ikke-eksamensberettigede Skoler i havde Skoler ialt Dage over det planmæssige og Skoler ialt Dage under det planmæssige Antal Dage; i havde af de 55 Skoler statistiske Meddelelser.. Hække. 8.

82 V 8 Skoler ialt 50 Dage over og Skoler ialt 0 Dage under det planmæssige. havde altsaaflereskoler over og færre Skoler under det planmæssige Antal Dage. Tabel viser det ugenthge Timetal for alle Skoler undtagen de kommunale Landskoler. De høje Timetal i Byernes Kommuneskoler skyldes for en stor Del disse Skolers Eksamensklasser, men ogsaa Folkeskolernes Timetal har været stigende. I havde i Hovedstaden pct. af Klasserne over 0 Timer mod 5 pcx. i og i Provinsbyerne pct. mod 5pCt. Sammenlignet med viser for Statsskolerne sidstnævnte Aar nogle Klasser med lave Timetal hidrørende fra de nu nedlagte Underklasser i de sønderjydske Skoler.. Undervisningsfagene ). Branches d'enseignement. I Følge Skolelovens 0 skal der i Købstædernes Kommuneskoler undervises i Dansk, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Sang, Tegning samt endvidere Gymnastik for Drengene og kvindelig Haandgerning for Pigerne; i Kommuneskolerne paa Landet skal undervises i de samme Fag undtagen Tegning, og i Haandgerning skal kun undervises, forsaavidt der i Distriktet er ansat en Lærerinde. Loven giver Anvisning paa Optagelse af forskellige andre Fag, og dette er sket i ret stort Omfang, jfr. Tabel. DeflesteByskoler og over Halvdelen af Landskoleme underviser i Naturfag, derefter er Sløjd og Tysk de hyppigste Fag i Byerne og Tegning, Tysk og Sundhedslære paa Landet. Af de private ikke-eksamensberrettigede Skoler har lidt færre Skoler Naturfag og Sprog, men paa Landet har de private Skoler mere Sprogundervisning end de kommunale. Det store Antal Kommuneskoler med Tysk skyldes, som Tabellen viser, de sønderjydske Skoler, og det skal tilføjes, at foruden de i Tabellen anførte Skoler med Tysk som Ekstrafag, er Tysk Undervisningssprog i de sønderjydske ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. IV B og VI C.

83 8 Tabel. Undervisningsfag ud over de lovbefalede i ikkeeksamensberettigede Skoler. Branches d'enseignement en dehors de ceues prescrites. Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Landet 5 Kommuneskoler^) Naturfag Sundhedslære Bogføring Sløjd Kvindelig Husgerning Privatskoler Naturfag Tysk Sundhedslære 5 Bogføring Sløjd Kvindelig Husgerning 8 5 Andre Fag For Kommimeskolerne er i Byerne de blandede Skoler Folkeskoler med Eksamensklasser udeladt, da det ikke med Sikkerhed fremgaar af Indberetningerne, om der undervises i de særlige Fag ogsaa i Folkeskolen. Amter i Byerne i 5 helt tyske Skoler og i tyske Skoleafdelinger og i Landdistrikterne i tysksprogede Skoler, i tyske Afdelinger og i Skole med blandet Undervisningssprog. var der i disse Skoler i Byerne helt tyske Skoler og 5 tyske Skoleafdehnger, og i Landdistrikterne tyske Afdehnger og Skoler med blandet Undervisningssprog. SammenUgner man Antallet af Skoler med Ekstrafag i og i, maa det erindres, at Antallet af Folkeskoler er *

84 V 8 sunket i disse Aar. Af Kommuneskolerne harflerefaaet Eksamensklasser, saa Antallet af Skoler uden Eksamensklasser i Hovedstaden er sunket fra til, i Provinsbyerne fra 5 til ; paa Landet spiller de Kommuneskoler, der i Femaaret har faaet Eksamensklasser, ingen Rolle, men i Privatskolerne er Antallet af ikke-eksamensberettigede Skoler sunket fra ialt 55 til 5. For Kommuneskolerne har der været Stigning i Antallet af Skoler med Naturfag, Engelsk, Sløjd og kvinde- Hg Husgerning samt paa Landet med Tegning (55 mod ); der har nærmest været Stagnation for Tysk og Matematik og Tilbagegang for de øv rige Fag. De private ikke-eksamensberettigede Skolers Antal er sunket med 5 pct. og AntaUet af Skoler med ekstra Fag er sunket i omtrent samme Forhold; for Tegning er Antallet gaaet ned fra til 0. Kun for Bogføring, Sløjd og kvindelig Husgerning er Antallet steget. 8. Skoleforsømmelser og Bøder i). Absences et amendes. Kun for de kommunale Skoler forehgger Oplysning om Børnenes Forsømmelser, og kun her idømmes Bøder. I Tabel er givet en Oversigt over Forsømmelserne, deres Art og de idømte Bøder. Gennemsnithg forsømte i hvert Barn, Dage, deraf 8, Dage paa Grund af Sygdom. I Landdistrikterne var de tilsvarende Tal,5 og,; men da Børnene her gennemgaaende kun har det halve Antal Undervisningsdage, er det førstnævnte Tal i Virkeligheden meget højt. I Aarene 5 til var det gennemsnithge Antal forsømte Dage pr. Barn henholdsvis,,,,,i,, og,5 og paa Grund af Sygdom 8,,8,, 8,,, og 8,. Landdistrikterne forsømte i de samme Aar hvert Barn gennemsnitlig,,,,,,,i og 0, Dage. Anden lovlig Grund spiller en stor Rolle paa Landet, hvor f. Eks. daarugt Vejr hyppigt kan bevirke Forsømmelser. AntaUet af Dage forsømte uden lovhg Grund har i de Aar gennemsnithg været,,5 Dage pr. Elev i de kommunale Skoler, som er de eneste Skoler, der har Mulktering. I Hovedstaden, i Provinsbyerne og Landdistrikterne idømtes ) Jfr. TabelafdeUngens Tab. IIIE og IV E.

85 85 Tabel. Skoléforsømmelser og Bøder i Kommuneskolerne. Écoles communales: absences et amendes. Hovedstaden Pro Land- Hele Landet vins aistriktbyerne erne Forsømte Skoledage Ved Sygdom Anden lovl. Gr Uden lovl. Gr Heraf uden ikendt Bøde I alt Ikendte Bøder Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Udredede Eftergivne Afsonede 8 8 Ikke opkr. ved Aarets Udg I alt i Bøde for, 0 og 88 ptt. af de ulovhge Forsømmelser. idømtes i Provinsbyerne og Landdistrikterne Bøde for og 8 pct. af disse Forsømmelser. For Hovedstaden mangler Oplysning for.. Skolestuerne ^). Salles d'école. Antallet af Klasseværelser pr. 00 Klasser var i i Statsskolen 8, i Kommuneskolerne i Hovedstaden 0, i Provinsbyerne 8, men i Kommuneskolerne paa Landet kun 5 paa Grund af disse Skolers Halvdags- eller Hverandendags-Undervisning; i de private Skoler med og uden Eksamensret er Antallet henholdsvis og. Stuernes Størrelse ligger for Kommuneskolerne oftest i Gruppen m' ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III F, IV F, V og VIF.

86 V 8 og for de private Skoler i Gruppen 50 5 m^ Det ahnindeligste er, at hvert Barn i Stats- og Kommuneskolerne har m^, i de private Skoler m^. Forholdet er her ret uforandret fra. B. Eksamensskolerne. Écoles å examen. Tabelafdelingens Tabeller I ^VI og i foranstaaende Tekstafdeling A er Eksamensskolerne behandlet som Led af hele Børneskolen; men paa Grund af den Interesse, der knytter sig til disse Skoler, har man i Tabelafdelingens Tab. VII givet et Tillæg med særlige Oplysninger om Eksamensskolerne. For de kommunale Eksamensskolers Vedkommende er der en Afvigelse mellem Tabelafdelingens Tab. III og IV og Tab. VII, idet Skolerne i Tab. III og IV opføres som Eksamensskoler, saasnart de har Eksamensklasser, medens de i Tab. VII kun er medtaget, hvis de har Eksamensret.. Skolernes Antal og Art. Écoles. Skolernes Antal og Art fremgaar af hosstaaende Tab. 5. Fra til er Antallet af Skoler steget fra 5 til 0 eller med 5 Skoler. Statsskolernes Antal var i som i, de kommunale Skolers Antal var og de private Skolers Antal mod henholdsvis 08 og 5 i. Gymnasieskolernes Antal var i 5 mod 5 i. Af hosstaaende Oversigt fremgaar, hvorledes Netto-Tilgangen i Antallet af Skoler fordeler sig paa de enkelte Aar og paa Landsgrupper. Det ses heraf, at Tilvæksten af Skoler har været særlig betydelig i, da Antallet af Eksamensskoler forøgedes med ikke mindre end, heraf alene i Hovedstaden kommunale Skoler, og at der i Aarene 5 og kun har været en lille Tilgang. Det er særlig Antallet af kommunale Eksamensskoler, der er forøget, nemlig med Skoler, medens der kun er tilkommet private Skoler. Af den

87 8 Tabel 5. Antal Skoler efter Art og Beliggenhed. Nombre dvco/es par nature et situation géographique. Hele Landet 5 Deraf m. Pigeskoleordn. Gymnasie Kommunale 8 skoler Deraf m. Pigeskoleordn. 8 Mellem-og Eealskoler Deraf m. Pigeskoleordn Deraf m. Pigeskoleordn Realskoler med r Kommunale. 5 0 Alm. Forb. Eks. \ Private [ Fællesskoler I alt < Drengeskoler 0 8 [ Pigeskoler Tilsammen Tilvæksten i Antallet af Skoler i Aarene. 5 I alt Kom f Hovedstaden... -i- 5 ^ munale < Provinsbyerne.. H- Skoler [ Landdistrikterne Private Skoler f Hovedstaden... Provinsbyerne.. [ Landdistrikterne 5 0 Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Tilsammen [ Hovedstaden... Provinsbyerne.. [ Landdistrikterne 5 0 I alt

88 V 88 samlede TUgang paa 5 Skoler falder ( kommunale, 0 private) paa Landdistrikterne og 0 ( ) paa Hovedstaden, medens der i Provinsbyerne kun er tilkommet ( 0) Eksamensskoler. Efter Skoleloven skal der ikke undervises i Sprog i Underklasserne; men en Del private Skoler har alligevel optaget Sprog i disse Klasser, og herfor er der gjort Kede i Tab.. I denne er af de private Skoler, der fandtes i, ikke indbefattet, som ingen Underklasser havde; af de øvrige 00 Skoler havde de 0 Sprogundervisning, i et og 8 i to Sprog. Antallet af Privatskoler med denne Undervisning har i alle Aarene ligget mellem 5 og 0. I Hovedstaden havde i alle de private Skoler med Underklasser Sprogundervisning i Underklasserne, i Provinsbyerne havde 8 og i Landdistrikterne pct. af Skolerne Sprog i Underklasserne. Engelsk har i hele Femaaret været det almindeugste Sprog, 0 Skoler underviste heri i og i ; i Tysk undervistes i Skoler i og i 5 Skoler i, medens Fransk kun fandtes i Skoler saavel i som i. I Mellemskolen skal undervises i Engelsk og Tysk, men en Del Skoler underviser desuden i Fransk og Latin; i Tab. er gjort Rede Tabel. Antal Privatskoler med Sprogundervisning i Underklasserne. Nomhre d'écoles privées avec langues étrangéres dans les classes elémentaires. > o cd hl-l l-h CQ å. b. Il a f. Ti Lai distrii Hele Landet 5 Engelsk 0 Tysk Fransk Engelsk-Tysk 5 5 Tysk-Fransk Fransk-Engelsk I alt

89 8 Tabel. Antal Skoler med Fransk og Latin i Mellemskoleklasserne. Nombre d'écoles oii Von enseigne le franfais et le latin dans les classes moyennes. æ å-s Hele Landet Statens Kommunale Private Kommunale Private I alt Fællesskoler Drengeskolers Pigeskoler r Fr. L... 0 Fr L Tiis Fr. L... Fr L 0 8 Tiis ' Fr. L... Fr, L Tiis Fr. L... Fr.,,. L 0 Tiis Fr. L... Fr 8 L 8 Tiis, Fr. L Fr L 5 8 Tiis, oler med m. Pigealm. Foren 05 0 Fr. L Fr L 8 5 Tiis 0 Fr. L... Fr L 0 0 Tiis 5 Fr. L... Fr L Tiis 8

90 0 for Skoler med denne Undervisning, dog er her udeladt Skoler med Pigeskoleordning og med almindehg Forberedelseseksamen, da Forholdene her er noget forskellige fra de almindelige Mellemskoler. Der har i Femaaret været undervist i Fransk og Latin i et i Forhold til Skolernes Antal aftagende Antal Skoler pct. af Skolerne i mod 8 pct. i. Der har været absolut Fremgang for Latin alene ( mod 8 Skoler), Stilstand for Fransk og Latin ( mod ) og Tilbagegang for Fransk alene (0 mod 0 Skoler). Tabel 8. Særlige Fag i Realklassen. Branches spéciales dans la classe réale. a PI 0 Pi 5s Hele Landet Antal Skoler med følgende Sprog i Realklassen^) Engelsk-Tysk Engelsk-Fransk Tysk-Fransk Engelsk-Tysk-Fransk Engelsk-Fransk-Tysk Tysk-Fransk-Engelsk I alt... stat Skol Komm Sko Priv Sko Antal Skoler med andre Ekstra-Fag i Realklassen Regning for Piger Geometri Skrivning Tegning Kvindelig Haandgerning.. Kvindelig Husgerning Sang Latin Bogføring Stenografi Sløjd ^) Hvor Sprog er opført, er det sidste valgfrit.

91 V I Provinsbyerne og i Gymnasieskolerne undervises hyppigst i disse Fag; af de 5 Gymnasieskoler (uden Pigeskoleordning) underviste de 50 i et eller flere af disse Fag, medens af de 8 Mellemskoler kun, hyppigst private Skoler, havde disse Fag. I Realklassen skal undervises i to Sprog som bundne Fag; men der kan undervises i flere, og naar Skolen underviser i alle tre Sprog, Engelsk, Tysk og Fransk, vælger den selv, hvilke af de tre Sprog, der skal være bundne, og hvilket der skal være valgfrit. I Tab. 8 findes Opgørelse over Sprogundervisningen i Realklassen, men her er kun medtaget 0 Skoler, idet Skoler med Pigeskoleordning og med almindelig Forberedelses-Eksamen er udeladt, da de har en noget anden Karakter end de egenthge Mellem- og Realskoler, desuden var der i Gymnasieskoler og MeUem- og Realskoler, som ikke havde Realklasse (deraf i Hovedstaden). Der har gennem hele Femaaret kun været en halv Snes Skoler oftest kommunale, der har nøjedes med de to lovbefalede Sprog, det højeste Antal var i. Det almindeligste har da været Engelsk og Tysk. Hvor der i Tabellen er anført Sprog, er det sidste det valgfrie, og der viser sig her en meget stærk Stigning i Antallet af Skoler med Fransk som valgfrit Fag og en Nedgang i Antallet af Skoler med Tysk og Engelsk som valgfrit Fag, endskønt Skolerne ved at gøre Fransk til bundet Fag fritager Eleverne for skriftug Prøve i Sprog. I Tab. 8 gøres tillige Rede for de øvrige ikke lovbefalede Fag, hvori der undervises i Realklassen. Sang var i det hyppigste (80 Skoler), dernæst kvindelig Haandgeming (5 Skoler). Tallene har været ret stærkt svingende, og der har i det sidste Aar navnlig været stærk Tilbagegang i Antallet af Skoler med Undervisning i Realklassen i Regning for Piger og Geometri. Gymnasiets Retning ses af Tab.. Den klassisk-sproguge Retning er den sjældneste; den fandtes i kun i Skoler, hvoraf de 0 Statsskoler; i fandtes den ved Skoler; den findes kun i Skoler med alle Retninger. Den hyppigste Retning er den nysproglige, der i fandtes ved alle 5 Gymnasier (i ved 5 af de 5

92 V Tabel. Antal Gymnasier, fordelt efter Retning i). Nombre de lycées ayant les sections suivantes. Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne lele ] t 5 Statens Kommunale Private < K. N. M K. M. N. M. 8 8 N M K. N. M... K. M.,. N. M N M K. N. M... K. M. N. M. N M I alt K = klassisk-sproglig, N = nysproglig og M = matematisk-naturvidenskabelig Retning. Skoler), og den matematisk-naturvidenskabelige Retning fandtes ved 8 Skoler (i ved 5 Skoler). Antallet af Skoler med Retninger har været aftagende fra til, med Retninger stigende fra til og med en Retning uforandret. I TabelafdeUngens Tab. VII E findes Oplysning om Skolernes Oprettelsesaar, og det ses heraf, at Statsskolerne er de ældste, idet af disse to Tredjedele er over 50 Aar gamle, og kun de sønderjydske er under 0 Aar gamle; de kommunale Skoler er ret unge, til Trods for at Kommunerne i en Del Tilfælde har overtaget nogle gamle private Eksamensskoler; kun 8 pct. var i over 50 Aar gamle, medens 8 pct. var 0 Aar og yngre. Af Privatskolerne var 5 pct. over 50 Aar, pct. over 5 Aar og 0 pct. 0 Aar og yngre.

93 V Skolernes Tilskud fra Stat og Kommuner er anført i Tab. VII E paa Grundlag af de enkelte Skolers Opgivelse, men herfor er gjort Rede i Teksten S. (Tab. ), hvor disse Tilskud er opgjort efter Stats- og Kommuneregnskaberne.. Eleverne. Éléves. Ved Udgangen af søgtes Eksamensskolerne af 5 8 og Eksamensklasserne af 8 Elever mod henholdsvis 5 og i. Stigningen i Elevtallet har, som det ses af Tab. 0, væsentlig fundet Sted i Aaret, hvor Skoler fik Eksamensret. Elevtallet steg i dette Aar i Eksamensskolerne fra ca til 5 00 og i Eksamensklasserne fra ca. 00 til ca. 00. Derefter har der været en mindre Stigning i Skolernes Elevtal, afløst af en Nedgang Tabel 0. Elevernes Antal. Nombre des éléves dans les classes de sortie. Antal Elever t xd eo Pi Pro\ bye Hovedstaden Landiistrikteme Hele Landet i TT.lrBnmfiTiatlaBaor Statens Gym- Komm nasie- ' Private skoler Tiis Mellem- Komm og Eeal-' Private skoler Tiis I alt Deraf i: Mellemklasser Bealklassen Gymnasieklasser Samlet Antal Elever i Eksamensskoler im

94 i, og i Eksamensklasserne har Elevtallet holdt sig næsten uforandret. I Femaaret er Elevtallet i Skolerne steget med 0 pct., i Eksamensklasserne med pct., og i Eksamensklasser i Gymnasieskolerne og Mellem- og Realskoler henholdsvis med og pct. I Mellem-, Real- og Gymnasieklasser har Stigningen i Femaaret været henholdsvis, og 0 pct. I Realklassens Elevtal var der i en ret stor Nedgang paa ca. 50 Elever. I Hovedstaden er Elevtallet i Eksamensklasserne i Femaaret steget med pct., i Provinsbyerne med 5 og i Landdistrikterne med pct. udgjorde Statens, de kommunale og de private Skolers Elevtal i Eksamensklasserne i Procent af det samlede Antal i Eksamensklasser, og mod, 5 og i, altsaa en Stigning i Kommuneskolerne paa Privatskolernes Bekostning. Tabel. Elevernes Fordeling efter Klassetrin. Répartition des éléves d'aprés les degrés des classes. Mellemklasser Real Gymnasieklasser klas sen I alt [ Drenge Piger i Tiis Tab. viser Elevernes Fordeling efter Klassetrin. Man skulde vente nogenlunde at finde Flertallet af Eleverne fra en Klasse i i den følgende Klasse i o. s. fr., men her sker stadig Forskydninger ved Bortgang fra Skolen, ved ny Elevers Optagelse og navnlig ved, at nye Skoler faar Eksamensret. Fra die Mellemskoleklasse finder en ret betydelig Afgang Sted, idet Flertallet af Eleverne her har naaet

95 5 V Konfirmationsalderen. Paa den anden Side findes f. Eks. af de 000 Børn fra de Mellemklasse i de 00 i EealMassen og ste Gymnasieklasse i. Der var i i Eksamensklasserne 058 Drenge og 8 Piger mod Drenge og 8 0 Piger i ; af Eleverne var i saaledes pct. Piger mod 5 pct. i. Drengene var i i Overtal i alle Arter af Klasser. I var Drengene ligeledes i Overtal i Mellem- og Gymnasieklasser, hvorimod der i Realklasserne var lige mange Drenge og Piger. I Tabelafdelingens Tab. VII C gives Oplysning om Forældrenes Livsstilling og Hjemsted. Hvad Livsstillingen angaar, ses af efterfølgende Oversigt i pct. af Børnene at have Forældre med Forældrenes Livsstilling. Hele Landet. Relative Tal Akad. og anden højere Uddann. Lærere Told-ogTraflket. Overordn. større Næringsdrivende Mindre Næringsdrivende Funktionærer o.. Landbrugere Arbejdere Andre Tilsammen Mellem- o.real- 00 Gymnasiekl Tilsammen akademisk eller anden højere Uddannelse, i Gymnasieklasserne er Procenten dog. Læreres Børn udgør pct., og i Gymnasieklasserne pct. af samthge Børn; større Næringsdrivende har pct. og mindre Næringsdrivende pct., men i Gymnasieklasserne stiger Procenten for de større til 5, medens den for de mindre Næringsdrivende synker til. Børn af fast ansatte Underordnede, Funktionærer og Officianter udgør og pct., Børn af Landbrugere udgør 5 og 5 pct. og af Arbejdere 5 og pct. I Sammenligning med er der færre Børn af større Næringsdrivende ( mod pct.) og af Landbrugere (5 mod pct.), og flere Børn af mindre Næringsdrivende, Funktionærer o.. og Arbejdere, nemlig, og 5 pct. mod, og 0 pct. Børn af Akademikere 0.. og af Lærere staar procentvis ens i de to Aar, henholdsvis

96 V med og pct. I Gymnasieklasserne har den samme Forskydning kun i endnu højere Grad gjort sig gældende; her havde i Akademikere o. I. pct., større Næringsdrivende, Landbrugere ; men Lærere 8, mindre Næringsdrivende 0, Funktionærer o.. og Arbejdere pct. Hvad Børnenes eller Forældrenes Hjemsted angaar er det jo som Eegel den samme Kommune som Skolens, men en Del Børn har dog deres Hjemsted i andre Kommuner; Børn fra Landdistrikterne søger Skole i Byerne, og Børn fra Byerne og Landet søger Kostskole paa Landet og i Byerne. var af Eksamensklassernes Børn 5 pct. hjemmehørende i Hovedstaden, 0 pct. i Provinsbyerne og 5 pct. Tabel. Antallet af hele Fripladser. Nomlre de bourses. statens Skoler Kommunale Skoler Private Skoler statens Skoler Kommunale Skoler Private Skoler Drenge: Mellemklasser I alt Fripladser pr. 00 Elever i) Piger Gymnasieklasser I alt Fripladser pr. 00 Elever^) 0 5 Drenge og Piger: Mellemklasser I alt Fripladser pr. 00 Elever 5 For de komm. Skolers Vedkommende pr. 00 Elever i BetaJingsklasser.

97 - i Landdistrikterne mod 0, og pct. i, hvorved maa erindres, at Hovedstaden i Femaaret har faaet 0 nye Eksamensskoler. I gik pct. af disse Børn i Skole i andre Kommuner mod pct. i. Det absolut største Antal fremmede Børn har Provinsbyerne, hvor der gaar mange Børn fra Landdistrikterne, men procentvis er det største Antal i Landdistrikterne fra andre Landdistrikter, og det er i højere Grad Drengene end Pigerne, der søger Eksamensskoler i andre Kommuner. Af Skolerne har Privatskolerne den største Procent Børn fra andre Kommuner og Kommuneskolerne den laveste, og efter Skoleart har Realskoler med almindeug Forberedelses-Eksamen den største Procent; disse Skolerfindesogsaa procentvis mest i Landdistrikterne og blandt disses private Skoler. Antallet af Fripladser er opgjort i Tab., og alle Fripladser er her omregnet til hele. Fripladsernes Antal er steget fra baade absolut og i Forhold til Elevtallet. For de kommunale Skolers Vedkommende giver Antallet af Fripladser dog ikke noget egentlig Billede af betalende eller ikke betalende Elever, da mange af disse Skoler, f. Eks. i Hovedstaden, har den samme Bestemmelse som Statsskolerne, at der kun betales Skolepenge, naar Forældrene har over en vis Indtægt; da denne Indtægt ligger ret højt, og man ikke kender Antallet ret liue af betalende Elever, har man henført disse Skoler og Klasser til gratis Klasser. Om Klasseværelsernes Størrelse i Forhold til Elevtallet findes Oplysning i Tabelafdelingens Tab. VII E, og det ses heraf, at i pct. af Klasserne havde Eleverne under m' hver, i 5 pct. af Klasserne m^ og i pct. over m^. Statens og de kommunale Skoler havde flere m' pr. Elev end de private Skoler, og saa godt som alle Klasseværelserne med under m^ pr. Elev falder paa de sidste Skoler og udgør her pct. af Klasserne. havde pct. af samtlige Klasser under m^ pr. Elev, 5 pct. havde m^ og 8 pct. over m«, og Gymnasieklasserne havde væsentlig større Rumfang pr. Elev end Mellem- og Realskolerne; men dette er ændret i, idet Gymnasieklassernes Elevtal er steget stærkere end de andre Klassers, 0 pct. mod og pct. i Mellem- og Realklasserne. statistiske Meddelelser.. Række. 8.

98 8 Tabel. Antallet af bestaaede Eksaminer. Nombre d'examens passés avec succés. Drenge Studenter-Eksamen Real-Eksamen... Alm. Forbered.-Eks. Mellemskole-Eks... Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Eksam.-kommissionen Hele Landet Piger Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks. Pigeskole-Eksamen MeUemskole-Eks... Drenge og Piger Studenter-Eksamen.. Real-Eksamen o.... Mellemskole-Eks I Tab. og i Tabelafdelingens Tab. VHF er gjort Rede for Eksaminerne. Antallet af alle Arter af bestaaede Eksaminer er steget stærkt fra, og for Studenter- og Real-Eksamen har Stigningen været uafbrudt. For almindehg Forberedelses-Eksamen har der indtil været Opgang, men fra til 5 var der en ret betydelig Nedgang, der dog er afløst af en lille Opgang i. For Mellemskole- Eksamen har der været en lille Nedgang i, der alene skyldtes Drengene. Fra til er Antallet af Studenter-Eksaminer steget med pct., af Real- o.. Eksaminer med pct., deraf Real-Eksamen med og almindehg Forberedelses-Eksamen med 0 pct., Antallet af Mellemskole-Eksaminer er steget med 8 pct. I steg Antallet af Studenter-Eksaminer til 8 og af Mellemskole-Eksaminer til 00, medens Antallet af Real- o.. Eksaminer gik ned td 8. I 8 steg Antallet af Studenter-Eksaminer yderligere til 588, medens Antallet af Mellemskole-Eksaminer gik ned til 8, og Nedgangen i Real- o.. Eksaminer fortsattes til 8.

99 V Af Studenterne var i 5 pct. af klassisk-sproghg, 5 pct. af ny-sproglig og pct. af matematisk-naturvidenskabehg Retning; i var Procenterne, 50 og., var 0 pct. af Studenterne Kvinder mod 8 pct. i. Af Real- o.. Eksaminer blev i de pct. bestaaet af Kvinder mod pct. i, og ved Mellemskole- Eksamen var Procenterne i og henholdsvis 5 og. Hvad Eksamensresultaterne angaar, havde til Studenter-Eksamen Statsskolerne definesteresultater, medens de havde de ringeste Resultater til Real- og Mellemskole-Eksaminerne. I havde ved Studenter-Eksamen i Statsskolerne 5 pct. mg og derover mod 5 og 5 pct. i de kommunale og private Skoler og 8 pct. ved Eksamenskommissionen. Til Real-Eksamen havde i Statens, de kommunale og private Skoler, og 0 pct. mg og derover og to Mellemskole- Eksamen, og 5 pct. Til almindelig Forberedelses-Eksamen med Sprog havde i de kommunale og private Skoler 8 og pct. / Points og derover og med Sprog 8 og 88 pct. 00 Points og derover. Denne Eksamen har ikke været afholdt ved Statsskolerne. Lavest staar ogsaa her Eksamenskommissionen med kun 5 og 50 pct. med henholdsvis 8 og 00 Points og derover. En SammenUgning af Resultaterne ved Gymnasieskolerne med Resultaterne ved Mellem- og Realskolerne viser for Real-Eksamen, at Procenten med mg og derover kun androg ved Gymnasieskolerne mod ved Realskolerne, og for Mellemskole-Eksamen ved Gymnasieskolerne mod ved Mellemskolerne. Naar Resultatet her er saa meget lavere ved Gymnasieskolerne, skyldes det, forsaavidt Real- Eksamen angaar, sikkert, at de dygtigste Elever i Gymnasieskolerne søger at tage Studenter-Eksamen. Hvad endelig angaar Forskellen i Resultatet for Drenge og Piger, ved hvilken SammenUgning man ser bort fra Eksaminer for Eksamenskommissionen, havde Pigerne de bedste Resultater. Ved Studenter- Eksamen havde 50 pct. af Drengene og 58 pct. af Pigerne mg og derover, ved Real- og Mellemskole-Eksamen havde 50 og 55 p.ct. af Drengene og pct. af Pigerne mg og derover. Til almindelig Forberedelses-Eksamen med Sprog havde pct. af Drengene og pct