DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 108. BIND 3. HÆFTE BØRNESKOLEN I AARENE LES ÉCOLES PRIMAIRES ETC.

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 08. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQDES 4nie SÉRIE TOME 08 Sme LIVRAISON BØRNESKOLEN I AARENE 9 9 LES ÉCOLES PRIMAIRES ETC. EN 9 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 99

2 Tidligere udsendte Publikationer vedr. Børneskolen. PÆications antérieures relatives å ^instruction puuique. A. Vedrørende Folkeskolen. École primaire populairé. 857): Statistiske Meddelelser,. Kække, 5. Bind, III. 87: Statistiske Meddelelser,. Kække, 9, Bind, V. 904 og 05: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 7. Bind. 90: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 9. Bind, IV. 907: Statistiske Meddelelser, 4. Kække,. Bind, II. 908: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 5. Bind, IV. 909: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 8. Bind, I. 90): Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 4. Bind, II. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 4. Bind, I. B. Vedrørende Eksamensskolerne alene. Écoles å emmen. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 4. Bind. II. C. Vedrørende hele Børneskolen. UensemUe des écoles primaires. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 47. Bind, I. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 47. Bind, III. 94: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 5. Bind, III. 95: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 5. Bind, III. 9: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 58. Bind, II. 9"/i: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 70. Bind, III. 9/: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 8. Bind, V. 97/: Statistiske Meddelelser, 4. Kække, 94. Bind, I. ^) Kun Landkommunerne. ) Først fra og med dette Aar omfatter Statistikken ogsaa København.

3 Forord. Åvant-propos. Grrundlaget for nærværende Hæfte danner de for de enkelte Skoler indsendte Beretninger, for Folkeskolernes Vedkommende til Undervisningsministeriet og for Eksamensskolerne direkte fra hver enkelt Skole til Det statistiske Departement. For Folkeskolernes Vedkommende ændredes Beretningernes Form fra og med Aaret 94, hvilket har bevirket, at der for nogle Omraader kan gives fyldigere Oplysninger end tidligere, medens der for andre Omraader ikke kan foretages Sammenligning med forrige Femaar. Til og med Aaret 9 blev udgivet et aarligt Hæfte af Statistiske Meddelelser vedrørende Børneskolen, men dette finder herefter kun Sted hvert femte, Aar, saaledes at nærværende Hæfte omhandler Aaret 9, og kun i Tekstafdelingen gives nogle af Hovedtallene for de mellemuggende Aar. løvrigt henvises til Statistisk Aarbog og til de aarlige Oplysninger i Statistiske Efterretninger. Det statistiske Departement i Januar 99. EINAR COHN. H. N. Skade.

4 Indholdsfortegnelse. Tdble des matiéres. Tabeller. Tahleaux. Børneskolen i Aaret 9. Les écoles primaires en 9. Tabel L De skolepligtige Børn enfants soumis å Venseignement Side obligatoire. ^"'^ A. Byerne villes B. Landkommunerne communes ruraux 9 Tabel II. Almindelig Oversigt vedrørende Børneskolenaperfw général..: 0 Tabel III. Kommuneskolerne i Byerne écoles commun. des A. De enkelte Byer chaque ville traitée å pari B. Lærerne instituteurs C. Klasserne classes D. Skoledage og Skoleforsømmelser jours par an, absences Tabel IV. Kommuneskolerne paa Landet écoles commun. rurales. A. De enkelte Amtsraadskredse chaque district rural par departements 8 B. Lærerne instituteurs 9 C. Klasserne classes 0 D. Skoledage og Skoleforsømmelser jours par an, absences Tabel V. De private Skoler med Eksamensret écoles privées avec examen Tabel VI. De private Skoler uden Eksamensret écoles sans examen. A. De enkelte Byer og Amtsraadskredse chaque ville et chaque district rural par départements B. Lærerne instituteurs 8 C. Klasserne classes 8 Tabel VIL Tillæg om de eksamensberettigede Skoler supplément relatif aux écoles avec examen. A. Almindelig Oversigt apergu général 0 B. Elever paa de forskellige Klassetrin éléves sur les differents classes 8 C. Lærerne instiiuteurs 4 D. Eksamensresultater résultats des examens E. Klassernes Rumfang classes par métres cubes 8

5 Tekst-Afdeling. Observatims SMe A. Samtlige Skoler toutes les écoles. page. De skolepugtige Børn eniants soumis å Venseignement ouigatoire De skolesøgende Børn éléves 4. Skolerne écoles 4 4. Lærerne instituteurs 5. Klasserne elasses. Undervisningstiden jours et durée de Venseignement Undervisningsfagene branches d'enseignemmt 8. Skoleforsømmelserne absences 4 9. Skolestneme salles d'éeole B. Eksamensskolerne écoles å axamen. Skolerne écoles 7. Eleverne éléves 7. Lærerne instituteurs ;. 8

6 III Tabel I. De skolepligtige Børn i 9. A. Byerne. Tableau I. Les enfants soumis å Venseignement obligatoire en 9. A. Villes. Kommunens skolepligtige Børn les enfants de la commune soumis å Venseignement obligatoire Byerne ordnede efter FolketaUet d.. Nois vember 95 s«elassées suivant le nombre d'habitants en 95 Kommn écoles d nune Hjemsteds- Skoler les comi Underviste i fréquentant og immune coles d'c rmnes Andre K( Skoler les é comn iskoler d'état StatE éæles bskoler «privée, Prlvai les école i 's I Hjei instruits da a ^ kke ind tcore iru Endnn pas ei visning t, Aands ement ( Uden Undei vedv. Sygdon: sans enseign I alt total - Nemli g dont Drenge Piger garqons Mies København Frederiksberg B " Hovedstaden tiis. la Randers 8 )> Vejle Kolding Pravinsbyer o Indbyggere tiis total des villes de province aib^dessm de 0000 hob. Svendborg ,0 Helsingør Haderslev Roskilde Nykøbing F Silkeborg Holbæk Næstved Sønderborg Hjørring Rønne

7 III Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i 9. A. Byerne. Tableau I (suite). Kommunens skolepligtige Børn Underviste i Byerne ordnede efter bn O Folketallet den 5, November 95 pour la tradtiction voir pag. Hjemsteds-Kommunens Skoler Andre Kommuners Skoler statsskoler Privatskoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Uden Undervisnli Gr. af vedv. Syg Aandssvaghed I alt Nemlig Drenge Piger Provinsbyer med Indb. tiis...' total des villes de province de hob Thisted Hillerød )> Ribe Provinsbyer med Indb. tiis t(m des villes de province de hab

8 m 8 Tabel I (førtsat). De skolepligtige Børn i 9. A. Byerne. Tableau I (suite). Kommunens skolepligtige Børn Byerne ordnede efter Folketallet den 5. November 9 povr la tradtu^ion voir pog. Hjemsteds-Kommunens Skoler Åndre Kommuners Skoler Underviste i statsskoler Privatskoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Uden Undervisning paa Gr. af vedv. Sygdom, ÅandsBvaghed o.. I alt Nemlig Drenge Piger Rudkøbing Ringkøbing Kerteminde Sæby Store Heddinge Æbeltoft Nibe 8 8 Marstal Handelsplads Løgumkloster Flække Augustenborg Flække Ærøskøbing Højer Flække Nordborg Flække Kristiansfeld Flække.. 0 Provinsbyer under 5000 Indb. tiis... total des villes de province au-dessous de 5000 hab SamtL Provinsbyer total des villes de province

9 Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i 9. B. Landkommunerne. Tableau I (suite), Les enfants soumis å Venseignement obligatoire. B. Comm. ruraux. III Amtsraadskredse districts ruraux par départements os Hjemsteds-Eommun Skoler les écoles de eommune Kommunens skolepligtige Børn Us enfants de la eommune soumis å Venseignement obligatoire Underviste i fréquentant <B K m a> 9g S 8 a-«g s É S ^ aos < ll Sl Privatskoler les écoles privées Hjemmet instruits dans la fan Endnu ikke indm( pas eneore insct Uden Undervisning p. Gr. af vedv. Sygdom, Aandssvaghed o. I. sans enseignement (ineapaues) I alt total Nemlig dont Drenge garcons Piger fioes Københavns Amtsrkr Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bomholms Maribo Svendborg Odense Assens ' Øerne les ties Vejle Amtsrkr Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Jutland Samtl. Landkomm. ens. des comm. ruraux (By og Land) le Danemark

10 III 0 Tabel II. Almindelig Oversigt Apergu Antal Skoler nombre cf écoles under 7 ans i 7 4 ans skolepligtig Alder Antal Elever éléves over 4 ans nemlig dont Drenge garfons Piger fiues Mellemklasser classes moyennes Tilsammen total Af Realklassen classe réale Statsskoler écoles d'état Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Hele Landet... Komm. Skoler écoles comm. ; Hovedstaden Folkeskoler écoles prim Folkesk. m. Mell.- og Realklas. CC. prim. avec cl. moy. Mell.- og Realskoler écol. moyenne et réale Gymnasieskoler lycées Tiis. Provinsbyerne Folkeskoler do. m. Mell.- og Realkl Mell.- og Realskoler Gymnasieskoler total... Tiis... Landkommunerne Folkeskoler do. m. Mell.- og Realkl... Mell.- og Realskoler Gymnasieskoler Tiis... Hele Landet Folkeskoler do. m. Mell.- og Realkl Mell.- og Realskoler Gymnasieskoler Tiis... Private Skoler écoles privées Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Hele Landet Samtlige Skoler total Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne ') Uoverensstemmelsen mellem Antallet af Børn i Eksamensklasser her og i Tabel VII skyldes de kommunale medens de i Tabel VII (ligesom de private Skoler) først medtages, naar de har faaet Eksamensret.

11 III yedrørende Børneskolen i 9. general. Eleverne søgte^) dont Kl. spr. langues elassiques Gymnasieldasser elasses de lycée Ny spr. langues modernes Mat.- Natur malh. et scienc. natur. Tilsammen total Antal I alt Antal Læ Eksa Lærere rer inder elasses tuteurs mensklasser insti insti- de tutri- ces sortie, total I alt total Antal Klasser elasses Efter Elevernes Åntal elasses d'aprés le nombre des éléves )> , Skoler, der i Tabel II (jfr. Tab. III og IV) opføres som Eksamensskoler, naar de selv opgiver at have Eksamensklasser, 09 40

12 III Tabel III. Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III. Écoles communales des villes en 9. A. De enkelte Byer. Chaque ville traitée a part. Antal Elever éuves Antal nombre Byens Navn nom de la ville under 7 ans i 7 4 ans over 4 ans skolepligtig Alder I alt total Drenge garfons nemlig^) dont Piger fioes i Folkeskoleklasser en Glosses prim. i Eksamensklasser en das-' ses de sortie Lærere stuuteurs Lærerinder i«- stitutriees København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden tiis. la capitale Aarhus... Odense... Aalborg... Esbjerg.., Randers.. Horsens.., Vejle Kolding.., Fredericia. Provinsbyer over Indb. tiis.. total des viues de promnce au-dessus de 0000 hab j Svendborg., Viborg Helsingør.., Haderslev.., Roskilde Slagelse Nykøbing F. Nakskov... Silkeborg.. Herning Holbæk Næstved... Sønderborg. Hjørring... Rønne ') Jfr. Not«til Tabel II ^

13 III Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III (suite). A. (fortsat). De enkelte Byer. Byens Navn pour la traduetim voir pog. Antal Skoler onder i over skolepligtig Alder Antal Elever I alt Drenge Piger nemlig') i Folkeskoleklasser i Eksamensklasser Antal Lærere Lærerinder Antal Klasser Skive Provinsbyer med Indb. tiis total des villes de provinee de hob Nyborg Thisted Middelfart Kalundborg Hillerød Nørre Sundby Køge Varde Tønder Brønderslev Ribe Provinsbyer med Indb. tiis total des villes de provinee de hob. Grenaa Assens Maribo Skanderborg Nykøbing S Rudkøbing >) Jfr. Note til Tabel II.

14 III 4 Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III (suue). A. (fortsat). De enkelte Byer. Byens Navn pour la traduetion voir pog. Antal Skoler under i over skolepligtig Alder Antal Elever I alt Drenge Piger nemlig*) i Folkeskoleklasser i Eksamensklasser Antal Lærere Lærerinder Antal Klasser Ringkøbing Frederikssund Kerteminde Skelskør Bogense Løgstør Sæby AlKnge-Sandvig Sakskøbing Æbeltoft Nibe Marstal Handelspl Nysted Aakirkeby Augustenborg Fl Hasle Ærøskøbing Svaneke Højer Fl Nordborg Fl Kristiansfeld Fl Provinsbyer under Indb. tiis... total des viues de provinee au-dessom de hob Samtl. Provinsbyer total des villes de provinee Samtlige Byer total des villes ') Jfr. Note til Tabel II.

15 5 III Lærere les instituteurs Inspekt., Overlærere, Førstel. inspedeurs Andre fastans. Lærere instituteurs fixes Timelær. payés å leg. Vikarer suppl I alt total... Alder åge. 9 Aar Aar og derover. Uddannelse instruct. Seminarie-Eksam. école normale Deraf tillige anden Eks. dont aussi autre ex... Skole-embeds- Eksam, doet. és lett. Anden Eksam. autre Ingen Eksam. sans. Lærerinder Inspekt., Overlærere, Førstelær. inspect. Andre fastans. Lærerinder institut, fixes Timelærerinder payées å legon... Vikarer suppl lait total... Alder dge 9 Aar Aar og derover Uddannelse instruct. Seminarie-Eksam. école normale Deraf tillige anden Eks. dont aussi autre ex.... Skole-embeds- Eksam. doet. és lett. Forskole-Eksam. petité écol. normale Anden Eksam. autre Ingen Eksam. sans. Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III (suite). København to Frederiksbel B. Lærerne les instituteurs. Gentofte c Hovedstade la capitale ndb. 000 h h. = l-h Og Prov vill. de pr. au-d. d. 0 Prov. m vim.deprov.de 0-0 Prov. m vill. de prov. de 5-lOi Prov. u. 000 I viu. de p. au-d. d. a> nemlig dont Samtl. Provins total des villes de pn Samtlige Byi total des villes Folkeskoler écoles prim. Folkesk. m. Ml.- og Bealkl. éc. prim. av. das. réal. Mell.- og Bealskoler écoles réales Gymnasieskoler lycéés å

16 III Tabel III (fortsat). Kommune- Tableau III C. Klassesystem, Klassernes ugentlige Timetal og Rumfang i m* pr. Elev. Klasserne fordelt efter Elassesystem écheue des dasses I alt total Tilsammen Hovedstaden la capitale Provinsbyer over Indb. vill. de prov. au-dessus de hdb Provinsbyer med Indb. vill. de. prov. de hob Provinsbyer med Indb. vill. de. prov. de hob Provinsbyer under 000 Indb. vill. de prov Samtlige Provinsbyer total des villes de prov Samtlige Byer total des villes Nemlig dont: Folkeskoler écoles primaires F.sk. m. Mell.- og R.]d. éc. prim. av. cl. réales Mell.- og Realskoler écol. réales D. Aarligt Antal Skoledage, Skoleforsømmelser og Bøder. Antal Skoler efter planmæss. aarlige Antal Skoledage écol. suiv. le nbr. régl. dejours deel. p. an Det planmæssige Antal Skoledage er fe nombre régl. de jours de elasse København^). Frederiksberg. Gentofte Tilsammen Hovedstaden^) la d Provinsbyer over Indb. vill. de prov. au-dessus de Mb Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de hob Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de Mb Provinsbyer under 000 Indb. vill. de prov. au-dessous de Mb Samtlige Provinsbyer total des villes de prov. Samtlige Byer^) total des villes Nemlig*) dont: Folkeskoler écoles primaires F.sk. m. Mell.- og R.kl. éc. prim. av. cl. réales Mell.- og Realskoler écol. réales Gymnasieskoler lycées ') For København mangler Oplysninger om ikendte Bøder. ') Oplysningerne om ikendte Bøder kan ikke deles efter Skoleart «<J" overskred, dépassé ikke naaetn.atteint S af Antal sml.ant. af Antal sml.ant. - " Skoler Dage Skoler Dage s M écoles jours écoles jours

17 7 m skolerne i Byerne i 9. (suiu). Échdle des classes, nombre des legons et nombre des classes d'aprés le volume en metres cuhes par éléve. Klasserne fordelt efter ugentlig Timetal classes par legons Antal Klasser efter Skolestuernes Rumf. i pr. Elev nombre de classes d'aprés le volume en métres cubes par éléve 4-7- I alt u- ang. 4 I alt Jours de classe par an, absences et amendes. Ved Sygdom maladie Forsømte Skoledage absences Af anden Uden lovlig Grund lovl. Grund avtre sans raison raison admissime admissime I alt total For Forsømm. uden lovl. Grund er Ikendt Bøde absence iuég. frap. å'amen. Børn') enlants 8 Dage jours 48 9 udredede payées Kl. 0 eftergivne remises Kr. Ikendte Bøder amendes afsonede aequitt. par la prison Kr. endnu ikke opkrævede p. eneore pere Kr. 4 9 I alt total Er statistiske Meddelelser. 4. Bække. 08.

18 III 8 Tabel ly. Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV. Écoles communales rurales en 9. A. De enkelte Åmtsraadskredse. Chaque district rural far départements. distficts ruraux par départements Antal Skoler nombre des écoles Is Almindelige S écoles ordim oler 'hiver Bi- og Vinter petites écol. et éco Tfls. total S For- og Poges écol. prépe under i 7 ans 7-4 ans skolepligtig Alder Antal Elever éuves TUs. total Drenge gatqons Amtsraadskreds over 4 ans- nemlig') dont Piger fiues i Folkesk. klasser en classes prim. i Eks. klasser en classe de sortie Antal nomhre Lærere institvteui a s Lærerinde institutrici Antal Klai sser cla sses København Roskilde Frederiksb Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Assens Øerne les ties Vejle Skanderbg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland jutland Samtlige Landkomm. ens. des comm. ruraux ') Knyttede til andre Skoler annex. aux. écol. district. ) Jfr. Note til Tabel II.

19 9 III Tabel IV (fortsat). Koininuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV (suue). B. Lærerne. Les instituteurs. Lærere instituteurs Lærerinder institutrices Landsdele parties du pays II '«II I alt total.s II It II II si Sjælland Bomholm Lolland-Falster Fyn Det østlige Jylland.. Det nordlige Jylland. Det vestlige Jylland.. Det sydlige Jylland.. Øerne... Jylland... Hele Landet... Alder åge ^4 Aar ans _ Aar og derover.. Uangivet Tilsammen total... Uddannelse instruction Seminarie-Eksamen école normale Deraf till. anden Eksamen dont auss. avtre examen Forskole-Eksamen petite école normale Anden Eksamen auire examen Ingen Eksamen sans emmen Uangivet inconnue ') 8==) 7=') Tilsammen total *) '*) 95") 7^ «) ) Heraf 44 Vikarer, desuden Embeder vakante og Vikarer, som ikke er medregnede, da den faste Lærer er det. «) Heraf 7 Aspiranter og Vikarer, desuden Embeder vakante og 5 Vikarer, som ikke er medregnede. ) Heraf 9 Aspiranter og Vikarer, desuden 4 Embeder vakante og Vikarer, som ikke er medregnede. *) Heraf 4 Aspiranter og 8 Vikarer. ) Nemlig Førstelærerinder og Enelærerinder. ) Heraf Aspiranter og 8 Vikarer, desuden Embeder vakante og 7 Vikarer, som ikke er medregnede. ') Heraf 9 Aspiranter og Vikarer, desuden 4 Embeder vakante og 5 Vikarer, som ikke er medregnede. «) Heraf Vikarer. ) Heraf Biskolelærerinder, samt Aspiranter og Vikarer. ") Heraf 4 tysk Seminarie-Eksamen. ") Heraf 7 tysk Seminarie-Eksamen ^)

20 III 0 Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV (suiu). C. Klassesystem, det ugentlige Timetal og Rumfang i m' pr. Elev. Échelle des classes, nombre des legons et le volume en métres cubes par éléve. Klasserne fordelt efter Klassesystem échelle de classes pq ed fe d I fe 7-5 Ti 0 cd I-s ns Gd % å 'X 0 I-s I -9 Klassesystem Tilsammen total Klasserne fordelt efter det ugentlige Timetal nomhre des legons 8 Timer Tilsammen total Klasserne ford. efter Skolestuernes Rumfang i m pr. Elev nombre des class. d'aprés le vol. en metre cubes par éléve m' Tilsammen total

21 III Antal Skoler efter planmæssige aarlige Antal Skoledage écol. suiv. le nbr. régl. de jours de d. p. an Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV (suite). D. Det aarlige Antal Skoledage, Forsømmelser og Bøder. Jnti,r.<t Up. rl/tjtm nar an. ah.<tp.np/>jt d, amp.n^pjt. Sjælland Bomholm LoUand- Falster Fyn Det østl. Jylland Detnordl. Jylland Det vestl. Jylland Det sydl. Jylland Hele Landet under Tilsammen total Antal Klasser efter planmæssige aarlige Antal Skoledage d. suiv. le nombre régl. de jours de cl. p. an under Tilsammen total Antal Undervisningsdage over det jours de d.en sus. Antal Undervisningsdage under det planmæssige j. de cl. en moins Forsømte Skoledage absences Ved Sygdom maladie af anden lovlig Grund aut. rais. admiss. uden lovlig Grund sansrais.admiss. Tilsammen total For Forsømmelser uden lovlig Grund ikendtes Bøde absence iuég. frappée d amende for Antal Børn^) enfatits for Antal Dage jours Ikendte Bøder amendes Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. udredede payées remises 8 40 aeq. par la pris. ikke indgaaede pas ene. perc. Tilsammen total I flere Tilfælde mangler Oplysning om Antal Bom, selv om Dagene er oplyst.

22 III Tabel V. De private Skoler Tableau V. Les écoles privées Antal Elever éléves Af Eleverne Hovedstaden: la capitale 5i under -7 ans i over 7-4 ans 4 ansskolepligtig Alder Tllsammenl total Drenge garfons nemlig dont XJnderklasserklasser Mellem classes classes mayennes taires København Frederiksberg Tilsammen Hovedstaden^) capitale, total la Provinsbyerne: villes de province Aarhus Odense Aalborg Randers Horsens Vejle Kolding Fredericia Tiis. Provinsbyer over Indb. villes de prov. au-dessous de hob Svendborg Viborg Roskilde Slagelse Nykøbing F Nakskov Silkeborg Holbæk Hjørring Frederikshavn Aabenraa Tiis. Provinsbyer m Indb. villes de prov. de hab Nyborg Nykøbing M Hillerød Nørresundby Struer Tiis. Provinsbyer m Indb. villes de prov. de hab Assens Maribo Skanderborg. Frederikssund. Sorø ^) I Gentofte findes ingen private Eksamensskoler.

23 III med Eksamensret i 9. avec examen en 9. søgte dont Gymnasieklasser lycée il 7 9 I alt Eks.- klasser dasses \de sortie, total 8 78 Antal nombre lait Klasser classes,\ toal Antal Klasser Efter ugentlige Timetal d'aprés les IcQons par semaine Antal Elever Imed Fri-I plads, bel eller delvis bourse entiére OU partielle Antal Fri- pladser omregnet m belel piaces \gratuit. réduu. ådes 77 5 Tilskud fra subv. de staten l'état Kr Kommunen les communes Kr,

24 III 4 Tabel V (fortsat). De private Skoler Tableau V (suue). Les écoles privées Antal Elever éléves Af Eleverne 0 ^ under -7 ans i over 7-4 ans 4 ansskolepligtig Alder TU sammeni total Drenge garfons nemlig dont Piger fioes Underklasseklasser Mellem classes classes \élémen-\ moyennes taires Neksø Frederiksværk Sakskøbing Christiansfeld Tilsammen Provinsbyer under 000 Indb. villes de prov. audessous de Mb Samtlige Provinsbyer total des villes de prov Landkommunerne: eomm. ruraux Københavns Amtsraadskreds Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Maribo Svendborg Odense Assens Øerne les iles Vejle Amtsraadskreds Aarhus Skanderborg Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Tønder Jylland Jutland Samtlige Landkommuner total des eomm. ruraux Hele Landet le Danemark

25 5 III med Eksamensret i 9. avec examen en 9. søgte dont Gymnasieklasser lycée S'S S'S I alt Eks.- klasser vie sortie total Antal nombre II lait Klasser elasses,\ total Antal Klasser Efter ugentlige Timetal d'aprés les lefons par semaine Antal Elever ImedFrI-! plads, bel eller delvis éléves ayant bourse entiére Antal Frijpladserj omregnet ^ hele! plaees gratuu. réduu. å des pi. ent. Tilskud fra subv. de staten l'état Kr Kommunen les communes Kr

26 Hovedstaden: København Frederiksberg Gentofte Tiis. Hovedstaden Provinsbyerne^) Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Kanders Horsens Vejle Kolding Fredericia Tiis. Provinsbyer over 0000 Indb. Svendborg Viborg Helsingør Haderslev Roskilde Nykøbing F Nakskov- Silkeborg Herning Holbæk Næstved Sønderborg Rønne Holstebro Frederikshavn Tils.Provinsbyer m Indb. Korsør Nyborg MiddeUart Køge Ringsted Ribe Struer Tils.Provinsbyer m Indb. m Tabel VI. De priyate Skoler uden Eksamensret i 9. Tableau VI, Les écoles privées sans examen en 9. A. De enkelte Byer og Amtraadskredse, Chaque ville et chaque district rural far départements traité å part. Antal Skoler nombre des écoles II i : 4 læ) ") *) «) lunder 7 ans i 7 4 ans skolepligtig Alder Antal Elever nombre des éléves over 4 ans lait total nemlig dont l så p Antal nombre >) Ordnede efter Folketallet den 5. November 95. ') Heraf vlderegaaende Skoler (Skoler med Eksamensklasser men uden Eksamensret) med 5 Elever (0 Drenge, 5 Piger), 40 Lærere og 4 Klasser. ') Nemlig vlderegaaende Skoler med 9 Elever (7 ), 0 Lærere, 5 Lærerinder og 4 Klasser. ) Heraf videregaaende Skole med 7 Elever ( 5), Lærere, Lærerinder og Klasser. ) Nemlig videregaaende Skole med 9 Elever (4 5), Lærer, Lærerinde og Klasser

27 7 III Tabel VI (fortsat). De private Skoler uden Eksamensret i 9. Tableau VI (suue). A. De enkelte Byer og Amtsraadskredse (fortsat). Antal Skoler Antal Elever Antal U Skoler 9 Almind( S 0 under i over nemlig skolepligtig Alder lait o Dreng o bs IH "o alm. Sk S i Forske h O O Klassi a 8 < Maribo Kerteminde 0 4 Skelskør 4 Sorø Stege Frederiksværk Løgumkloster ') Ærøskøbing Nordborg Fl Kristiansfeld Fl Tiis. Provinsbyer under Indb Samtl. Provinsbyer Landkommunerne Københ. Amtsrkr Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms Maribo Svendborg Odense Assens Øerne Vejle Amtsrkr Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg 8) Tønder Jylland Samtlige Landkommuner Hele Landet... 40") ') Videregaaende Skole med Elever (5 8), Lærere, Lærerinde og dasser. ) Heraf videregaaende Skole med Elever ( ), Lærere, Lærerinde og 4 Klasser. ') Heraf 8 videregaaende Skoler med 9 Elever (74 95), 59 Lærere, 0 Lærerinder og 9 Klasser, herunder Eksamensklasser med 98 Elever (4 84).

28 III 8 Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI B. Lærerne Lærere instituteurs Bestyrere inspecteurs erere ^ seuli Enel8 inst. du Andre Lærere m. et ugentl. Timetal inst. ordin. lefons par sem. Indtil derov. total alt 4 Aar Samtlige Lærere tous les instituteurs 5 9 Aar Alder åge 0 49 Aar 0 59 Aar 0 Aar og derover TIanglvet Semin.-Eks. école norm. Uddannelse instruet. Anden Eks. autre exam. Ingen Eks. sans exam. Uangivet ineonnu Hovedstaden la capitale Provinsbyerne les villes de prov. Landkomm. Jes comm. ruraux Tilsammen total... Nemlig dont: Videreg. Skoler écoles supp. Alm. Skoler écoles ordinaires Forskoler écoles prépar ') ') ) Heraf tillige anden Eksamen. *) Heraf 7 Skoleembeds Eksamen. *) Heraf tulige anden Eksamen. C. Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI C. Klassesystemet, Klassernes ugentlige Échelle des dasses, nomhre des legons et nombre de Klasserne fordelt efter Klassesystem cjasses d'aprés Véchelle des classes Klasserne fordelt lait Hovedstaden la capitale Provinsbyerne Jes vijjes de prov. Landkomm. Jes comm. ruraux Tilsammen total Nemlig dont: Videreg. Skoler ^cojes supp. Alm. Skoler ^cojes ordinaires Forskoler e'cojes prépar

29 9 III Skoler uden Eksamensret i 9. (suiu). Les instituteurs. Lærerinder institutriees rinder trices Bestyre inspecå 0 0 II li il S'S fl«pf) 7 0 Andre Lærerinder med et ugentlig Samtlige Lærerinder iouus les institutriees Timetal iwat. ordin. legons p. sem. Alder åge Uddannelse in^rudion IM IH a 4 47 I 7 4 > o d la < * (4 es < i bl c«< * i CQ ') *) < to Aar og derover 0 -s > a eg p 0 4 ^ l-i e S 0Q-« For8k.-Eks. pet. éc. norm. 5 9 Fagl.-EkB. exam. spécial 4 Beal-Eks o.l. exam. réal 9 7 Anden Eks. avtre exam. 0 7 Ingen Eks. sans exam Uanglvet inconnu *) Heraf 5 Skoleembeds Eksamen. Skoler uden Eksamensret i 9. (smte). Timetal og Rumfang i m^ pr. Elev. classes d'aprés le volume en métres cubes par éléve. efter ugentligt Timetal par legons Antal Klasser efter Skolestuernes Rumfang i m^ pr. Elev nombre de classes d^aprés le volume en métres cubes par éléve o eo «eo CO CO o t-i ih eo I alt T CO t- 00 eo eo O I-l i i i «total J, Til i i Oi ih I alt UD a ih total

30 III 0 Tabel TU. Tillæg om de Tableau VII. Supplement rélatif A. Almindelig Over- Antal Elever éléves Nemlig Antal Skoler nombre d'écoles S e e Cs> o OD a VS. & a «S a H 0).s eo ce eo " S - S=s "S * ^ Si * I-i København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden tiis. la capitale, total... Provinsbyer over Indb. villes de prov... au-dessus de hob Provinsbyer med Indb. habit.... Provinsbyer med Indb. habit Provinsbyer under 000 Indb. habit Provinsbyerne tiis.... total des villes de prov. Landkommunerne tiis. comm. ruraux, total Efter Skolernes Art par catégorie Hovedstaden la capitale Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler écoles moyennes et réales Tiis. total... Provinsbyerne villes de province Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler m. alm. Forb. Eksamen éc. réales avec ex. réal ancien Tiis. total... Landkommunerne comm. ruraux Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler m. alm. Forb. Eksamen Tiis. total... Eksamenskommissionen for Privatister comm. d'examen p. cand. ne sortant d'aucune éc. Hele Landet le Danemark... Deraf dont:. Efter Skolens Art éc. par catégorie. Efter Skolens Ejer éc. d'aprés le propriétaire. Efter Elevernes Køn éc. d'aprés sexe Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler éc. moyennes et réales Realskoler medalm. Forb.-Eks. éc. réales Statens Skoler éc. d'état Komm. Skoler éc. communales Private Skoler éc. privées... Fællesskoler éc. mixtes Drengeskoler éc. de gargons.. Pigeskoler éc. de filles

31 III eksamensberettigede Skoler i 9. aux éæles avec examen en 9. sigt. Ap&rgu général. i dont Antal nbr. Bestaaede Eksaminer emmens pa ^sés Gymnasieklasser clas. de lyeée % % o S : N si S"i MJ ^ al s ^ «M %4 SS ll s««i Mellemskole- Eksamen petu emmen réal s; a> os g Sa.lå a<e. S'S *>. "S's i n å Alm. Forb.- Eksamen examsn réal anden o * Real- Eksamen examen réal studenter- Eksamen bacedlawréat Ag )> ~04 * * ) *

32 III Tabel VII (fortsat). TiUæg om de Tableau VII B. Antallet af Elever paa de forskellige Klasse- Drenge Gymnasie skoler lycées HoTedstaden la capitale Statens ( Almindelige de TÉtat \ Pigeskoleordn Kommunale comm.: Almindelige. Private ( Almindelige \ Pigeskoleordn ( Kommunale communales. ( Tilsammen total. Provinsbyerne villes de province Statens Kommunale Private Mellem- og Eealskoler Kommunale, Private... Realskoler med / Kommunale. Alm. Forb.-Eks.\ Private... Tilsammen. Landkommunerne comm. ruraux skoler Mellem- og Realskoler { Private Kommunale. Private Realskoler med j Kommunale. Alm. Forb.-Eks.l Private Tilsammen. Underklasser Mellemklasser Real klas sen Nemlig:. Efter Skolens Art. Efter Skolens Ejer. Efter Elevernes Køn Hele Landet le Danemark. Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler m. Alm, Forb.-Eks... Statens Skoler Kommunale Skoler Private Skoler Fællesskoler Drengeskoler Pigeskoler

33 eksamensberettigede Skoler i 9. (mue). trin. Repartition des éléves sur les différentes classes. III garfons Piger filles Gymnasiekl. Underklasser Mellemklasser Real Gymnasiekl. Tas. klas Tiis sen )> )> statistiske Meddelelser. 4. Eække. 08.

34 III 4 Tabel VII (fortsat). TUlæg om de Tableau VII C. Lærerne, deres Alder og Ud- I-t II 5 Lærere instituteurs Samtlige Læreretottsles inetuiumrs Alder dge Uddannelse Hovedstaden la capitale Statens (Almindelige derétat\ Pigesk.ordn. Komm. comm.: Almind. Private ( Almindelige. privées \ Pigesk.ordn.. Mellem-og Real-f Komm. commun. skoler écol. réales\ Private privées. ( Tilsammen... Gymnasieskoler Provinsbyerne villes de province Statens Gymnasieskoler Kommunale Private Mellem- og Realskoler / Kommunale \ Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen Landkonununerne comm. Gymnasie- / Statens, skoler \ Private. Mellem- og Realskoler ( Kommunale \ Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks. Private Hele Landet le Tilsammen... Danemark... Nemlig:. Efter ( Gymnasieskoler Skolens { Mellem- og Realskoler. Art [ Realsk.m.Al.Forb.-Eks.. Efter ( Statens Skoler Skolens <^ Kommunale Skoler... Ejer [ Private Skoler. Efter [ Fællesskoler Elever- < Drengeskoler nes Køn [ Pigeskoler

35 5 III eksamensberettigede Skoler i 9. (suite). dannelse. Instituteurs, åge et instruction. instruction Anden Universitetsudd.og c.pol. aut. ex. univers. Anden Eks. autre exam. Ingen Eks. sans exam. Rektorer og Be inder inspeett Faste Lærerinder instuutriees fixes e o a <K Timelærerinc inst. payées pat Vacancelæreri suppléante " M Lærerinder Alder åge 0 49 institutriees Samtlige Lærerinder tantes les instuidriees og derover Seminarister école norm. S'S o «8 "S'S SI Uddannelse instruction c. mag. doet. és lett. Anden Univers!- tetsudd. og cpol. aut. ex. univers. Forskolelærerinde-Eksamen petite éc. norm. Faglærerinde- Eks. ex. spéeial Beal-Eks. o.. ex. réal, etc. Anden Eks. autr. exam )> >

36 III Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII D. Eksamensresultater. Mellemskole-Eksamen petit examen réal Gennemsnitskaxakter notes moyennes Real-Eksamen examen réal Gennemsnitskarakter notes moyennes I. Drenge gargons Hovedstaden la capitale Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler écoles réales Tilsammen total.. Provinsbyerne villes de province Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Landkommunerne comm. ruraux Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Eksamenskomm. for Privatister.. Comm. d'examen p. cand. ne sortant d'aucune école Deraf- Drenge lait gargons, total... Efter [ Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realsk. m. Alm. Forb.-Eks.... Efter \ Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler II. Piger filles Hovedstaden Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Provinsbyerne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Landkommunerne Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen.. Tilsammen.. Tilsammen. Eksamenskomm. for Privatister. Deraf- Piger lait pmes, total... Efter [ Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realsk. m. Alm. Forb.-Eks... Efter f Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler III. Begge Køn gargons et filles Hele Landet le Danemark. 9 I- - bc a + bc L a 8 57 bc P IbC a 7 e S -t^ " h bo Ib Ibo? + bo 4 5 bc a bo a 87 bo S i - bc 5S " M

37 eksamensberettigede Skoler i (suite). Resultats des examens III Pigeskole-Eksamen examen d'écoles de filles Gennemsnitskarakter notes moyennes Almindelig Forberedelses-Eksamen examen réal ancien med Sprog langves Points points med Sprog langues points points Studenter- Eksamen baccalauréat Gennemsnitskarakter notes moyennes nemlig dont li il ^ , , ; i

38 Gymnasie skoler m 8 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de eksamensberettigede Skoler 9. Tableau VII (mue). E. Klassernes Rumfang i m^ pr. Elev. Hovedstaden la capitale Statens ( Almindelige... de VÉtat \ Pigeskoleordn.. Komm. comm.: Alm Private ( Almindelige privées \ Pigeskoleordn... Mell.- og Real- ( Kommunale comm. skoler éc. réal. \ Private privées... Tilsammen Provinsbyerne villes de prøv.. { Statens Mellem- og Realskoler Private Kommunale, Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks. ( Private... E. Glasses par metres cubes far éuve. total... Tilsammen. Landkommnnerne comm. ruraux Gymnasie- / Statens. skoler \^ Private. Mellem- og Realskoler Kommunale Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks. \ Private Tilsammen... Hele Landet le Danemark... Nemlig:. Efter fgymnasieskoler Skolens <Mellem- og Realskoler.. Art [Realsk.m.Alm.Forb.-Eks.. Efter f Statens Skolens < Kommunale Ejer [ Private. Efter f Fællesskoler. Elever- < Drengeskoler nes Køn [ Pigeskoler... T T I in Antal Klasser efter Rumfang i Kubikmeter pr. Elev classes par metres cubes par éléve T i> i I i o r-l (M "S s > ^ - I <M Uangl ineon l" I alt

39 Tekstafdeling. Observations.

40 Børneskolen 9 9. A. Samtlige Skoler.. De skolepligtige Børn^). Antallet af skolepligtige (undervisningspligtige) Børn pr.. Decbr. 9 udgjorde efter de af Departementet modtagne skolestatistiske Indberetninger ca mod ca i 9, jfr. følgende Oversigt: Hoved- Provins- Land- Hele staden byerne komm. Landet. Decbr I Løbet af Femaaret er Antallet af skolepligtige Børn saaledes faldet ganske betydeligt efter at have holdt sig ret uforandret indtil Udgangen af 9. Fra sidstnævnte Tidspunkt og indtil Udgangen ai 9 er Antallet af skolepligtige Børn formindsket med ca eller med,o pct. Fordelingen paa Landsgrupper viser, at Nedgangen i Børnetal er af omtrent samme relative Størrelse i de tre Grupper, nemlig ca. pct. I absolute Tal andrager Nedgangen i det nævnte Tidsrum ca for Hovedstaden, ca. 000 for Provinsbyerne og ca for Landkommunerne. ) Jfr. Tabelafd. Tab. I.

41 4 III Til nærmere Belysning af Bevægelsen i Antallet af skolepligtige Børn og til Vejledning ved de Krav, som de kommende Aar vil stille til Skolevæsenet, vil det være nødvendigt at benytte Befolkningsstatistikkens Oplysninger. Skolepligten (Undervisningspligten) omfatter i Almindelighed Børn, der er fyldt 7 Aar, men endnu ikke har naaet 4 Aars Alderen. Antallet af Børn indenfor disse Aldersklasser kendes paa Folketællingstidspunkterne 90 og ^/ii 95, saaledes at der ved Hjælp af Oplysningerne om Fødsler og Dødsfald m. v. kan opstilles følgende Oversigt, jfr. Statistiske Efterretninger 98 Nr.. Børn i Alderen 7 4 Aar. Aar Antal ved Aarets Begyndelse Nettotilgang Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Hele Landet Afgang i Aarets Løb Tilgang i Aarets Løb ,,, f Sammenlignes disse Tal med de tidligere anførte vil det ses, at Forskellen mellem de to Opgørelsers Resultater med Hensyn til Antallet af skolephgtige Børn i de enkelte Aar højst andrager ea. pct., og Nedgangen fra 9 til 9 er nogenlunde den samme efter de to Opgørelser. De Ændringer, Antallet af skolepligtige Børn er underkastet, afhænger i ganske overvejende Grad af Variationerne i de aarlige Fødsels-

42 Uden Undervisning paa Hjemstedskommunens Skoler Børn underviste i Andre Kommuners Skoler statens og private Skoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Grund af vedv. Sygdom, Aandssvaghed o.lign. I alt III 4 kulds Størrelse, og kun i mindre Grad af den Til- og Afgang, som skyldes Dødsfald og Vandring. Det skal derfor her bemærkes, at medens Antallet af Fødsler i Aarene 90 og 9 androg ca og i Aarene 9 endnu var over , faldt Fødselstallet i de nærmest følgende Aar helt ned til under Det fremgaar af Oversigten, at Antallet af skolepligtige Børn for hele Landet under eet kulminerer ved Begyndelsen af Aaret 94 og gaar derefter meget stærkt tilbage, idet Afgangsaargangene (90 og fremefter) nu er betydeligt større end de samtidige Tilgangsaargange (97 og fremefter). Fra ca ved Begyndelsen af 94 vil Antallet af skolepligtige Børn reduceres til kun at udgøre ca ved Begyndelsen af 94. Reduktionen udgør saaledes ca eller ca. pct. I Aaret 94 vil Antallet af skolepligtige Børn derimod forøges noget som Følge af, at ogsaa Afgangen nu hidrører fra en Aargang (99) med et forholdsvis lille Antal Fødsler. Som det fremgaar af nedenstaaende Tabel opfyldes Undervisningspligten i Almindelighed derved, at Børnene søger det offent- Tabel. De skolepligtige Børn efter Undervisningens Art. 9- Hovedstaden Provinsbyerne... Lan dko mmunerne Hele Landet NemUg Drenge.. Piger '

43 4 III liges Kommunernes eller Statens Skoler eller de private Skoler. Herefter søgte af de skolepligtige Børn i 9 de 9,9 pct. de kommunale Skoler,,7 pct. de private Skoler og l,o pct. Statens Skoler. I 9 var de tilsvarende Tal henholdsvis 90,5, 8, og 0,9, saaledes at der ogsaa i dette Femaar har været Tilbagegang for de private Skoler. Tallene for Børn, der undervises i Hjemmet eller er uden Undervisning, er kun smaa og udgør i 9 tilsammen kun ca. 00 eller 0, pct af samtlige skolepligtige Børn. Antallet af Børn underviste i Hjemmet er faldet stærkt i Løbet af Femaaret. Ifølge en Opgørelse, hvis Resultat er behæftet med n(^en Usikkerhed, afgik i Aaret 9 fra Fortegnelsen over undervisningspligtige Børn paa Grund af Skolegangens Ophør ca Børn, medens ca Børn fortsatte i kommunale Folkeskoleklasser (herunder 8. Klasser) og ca Børn fortsatte i kommunale Eksamensklasser.. De skolesøgende Bøm^). Børneskolen søges af saavel Børn i skolepligtig Alder som af Børn over og under denne Alder, saaledes som det fremgaar af omstaaende Tabel, der omfatter samtlige skolesøgende Børn. Herunder indgaar altsaa ogsaa Eleverne i Eksamensskolernes højere Klasser. 9 var der skolesøgende Børn, hvoraf i skolepligtig Alder, medens 0 var under og 5 77 var over denne Alder. Det samlede Antal skolesøgende Børn er i sidste Femaar faldet med,8 pct., medens der i forrige Femaar var en Stigning paa, pct., jfr. iøvrigt forrige Afsnit om de skolepligtige Børn. Antallet af Børn under skolepligtig Alder er gaaet en Del tilbage i Femaarets Løb. Tilbagegangen hidrører særug fra de private Skoler i Hovedstaden. Antallet af Børn over skolepligtig Alder er derimod i Femaarets Løb gaaet stærkt frem, særlig i de kommunale Skoler, saaledes at ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, III A, IV A, V og VI A.

44 m 44 Tabel. Antallet af skolesøgende Børn fordelt i Forhold til skolepligtig Alder. 9 Statsskoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen... Kommuneskoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen... Private Eksamensskoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen... Andre private Skoler Børn i skolepligtig Alder Børn und. skolepl. Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen... Ho Pro Landved Hele Landet vins kom- staden byerne mun S Samtlige Skoler I skolepligtig Alder*) Under skolepligtig Alder Over skolepligtig Alder Nemlig I alt.. offentl. Skoler, private C j Uoverensstemmelsen mellem Antallet af skolesøgende skolepligtige Børn i Tabel og Tabel skyldes Uoverensstemmelser mellem Kommunernes Opgivelser af Antallet af disse Børn (Tabel ) og de enkelte Skolers Opgivelser (Tabel ).

45 45 III Antallet af disse Børn i 9 udgør ca mod ca. 000 i 9. Stigningen er saavel absolut som relativt størst i de kommunale Skoler, og den har gjort sig gældende i alle tre Landsgrupper; kun en Sjettedel af disse Børn findes i Landkommunerne. M samtlige skolesøgende Børn i 9 søgte,4 pct. Statens Skoler, 89,0 pct. de kommunale og 8, pct. de private Skoler mod i 9 henholdsvis,, 88,5 og 9,4 pct. De private Skolers relative Andel af Børnetallet er saaledes faldet noget, hvilket skyldes de private Skoler uden Eksamensret. løvrigt ses det, at de private Skoler er af størst Betydning i Provinsbyerne. Eksamensskolerne søgtes i 9 af 4, pct. af samtlige skolesøgende Børn mod i 9 af,5 pct. Tabel. Antallet af skolesøgende Børn fordelt efter Køn samt Skolens Art 9. Landkomm. Statsskoler Andre Kommuneskoler Private Eksamensskoler private Skoler lait skolesøgende Børn offentlige Skoler Nemlig private Skoler Hoved staden Drenge... Piger Tiis Provins-J byerne Drenge... Piger Tiis ' Hele Landet Drenge... Piger Tiis Drenge... Piger Tiis De skolesøgende Børns Køn fremgaar af ovenstaaende Tabel, hvoraf ses, at Drengene udgjorde 50,8 pct. af samtlige skolesøgende Børn i 9. Drengene var i Flertal i samtlige Skoler undtagen i de

46 III 4 private Eksamensskoler, hvor der var et betydeligt Pigeflertal, især i Hovedstaden. I de private Skoler uden Eksamensret var der dog et lille Pigeflertal i Provinsbyerne, men det antalsmæssige Forhold mellem de to Køn er iøvrigt omtrent ens i 9 og 9. Drengeflertallet i de kommmiale Skoler udgjorde i 9 ca. 5 00, hvoraf ea. 500 hidrørte fra Hovedstaden, ea. 00 fra Provinsbyerne og ca. 00 fra Landkommunerne. I samtlige offentlige Skoler var der i 9 et Drengeflertal paa ca. 700, medens Drengeflertallet i samtlige private Skoler kun androg godt 00. Ifølge en Opgørelse, der dog næppe kan betragtes som fuldstændig, egnede ca af Kommuneskolernes skolesøgende Børn i 9 sig ikke til at følge den almindelige Undervisniug; heraf fik ca. 00 Undervisning i Sinkeklasser og 00 i Værneklasser. Egentlige Sinkeog Væmeklasser forekommer i Almindelighed kun i Hovedstaden og de større Provinsbyer.. Skolernei). 9 fandtes i alt Børneskoler mod i 9, saaledes at det samlede Antal Børneskoler kun er ændret lidt i Femaarets Løb, jfr. efterfølgende Tabel 4. Antallet af Statsskoler har været uforandret 4, medens Antallet af Kommuneskoler er vokset fra 88 i 9 til 899 i 9. De private Eksamensskolers Antal er faldet fra 4 i 9 til 9 i 9, medens de øvrige Privatskolers Antal er faldet fra 45 i 9 tfl 4 i 9. Opgørelsen af AntaUet af disse sidste Skoler er behæftet med nogen Usikkerhed, idet man ikke har Sikkerhed for, at der i de enkelte Aar afgives Indberetning om alle saadanne Skoler. Til de kommunale Skoler paa Landet var i 9 knyttet 70 Forskoler og Pogeskoler mod i 9 henholdsvis 4 Forskoler og 40 Pogeskoler. Af kommunale Skoler er der flere i Hovedstaden, flere i Provinsbyerne og færre i Landkommunerne, medens der af private Skoler er 7 færre i Hovedstaden, 8 færre i Provinsbyerne og 5 flere i Landkommunerne. ) Jfr. TabelafdeUngens Tab. II, III A, IV A, V og VI A.

47 47 III Xt70D Statsskoler Tabel 4. Antallet af Skoler fordelt efter Art. Ho- Pro Land- Hele Landet ved vins komstaden byerne mun Kommuneskoler Folkesk. m. Mell.- og Realkl Mellem- og Realskoler Tilsammen Private Eksamensskoler Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen Andre private Skoler Almindelige private Skoler Videregaaende private Skoler^) Tilsammen I alt Skoler ( offentlige Skoler nemlig j ^^^^^^ _ Til komm. Skoler knyttede: ) Skoler med Eksamensklasser, men uden Eksamensret. I 9 forberedte 4 Skoler til en eller flere Eksaminer, deraf 59 Gymnasier til Studentereksamen. I 9 var de tilsvarende Tal 44 og 58, saaledes at Eksamensskolernes Antal er steget med 0. Statsskolerne er alle Gymnasieskoler. Blandt Kommuneskolerne er Folkeskolerne det almindelige, men i Byerne er der ofte tilknyttet

48 III 48 Mellemklasser. I Hovedstaden forberedtes saaledes til en eller flere Eksaminer i 7 pct. af de kommunale Skoler og i Provinsbyerne i 4 pct. af Skolerne, medens der i Landkommunerne endnu kun fandtes kommunale Eksamensskoler, d. v. s. kun pct. I 9 var de tilsvarende Tal henholdsvis 75 og 4 pct., og der var 0 kommunale Eksamensskoler paa Landet. Af de private Skoler i 9 var pct. Eksamensskoler, hvilket er samme Forhold som i 9. Der er i Femaarets Løb blevet 5 Eksamensskoler færre, medens Antallet af videregaaende Skoler (d. v. s. Skoler med Eksamensklasser, men uden Eksamensret) er forøget fra 4 til 8. Skolernes Størrelse fremgaar af omstaaende Tabel 5. Statsskolerne er af nogenlunde ensartet Størrelse, og henimod Halvdelen har mellem 00 og 400 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal er for disse Skoler vokset ganske betydeligt, nemlig fra i 9 til 50 i 9, og der er Stigning indenfor alle tre Landsgrupper. Af Kommuneskolerne havde i Byerne langt de fleste over 00 Elever og paa Landet mellem 0 og 00 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal er gaaet lidt ned for hele Landet, men i Hovedstaden er Nedgangen betydelig, og paa Landet er der fra 9 til 9 ligeledes sket en tydelig Forskydning nedefter i Skolernes Størrelse. De private Eksamensskolers Fordeling efter Størrelse er ikke væsensforskellig i 9 og 9, og det gennemsnitlige Elevtal er for hele Landet kun steget lidt. I Hovedstaden er Gennemsnitstallet faldet, i Provinsbyerne omtrent uændret og paa Landet er det steget noget. Blandt de private Skoler uden Eksamensret var der i 9 et betydeligt mindre Antal store Skoler end i 9, og det gennemsnitlige Elevtal er faldet relativt stærkt, særlig i Hovedstaden. For alle Skolearter under et er det gennemsnitlige Elevtal faldet lidt for hele Landet, omtrent uændret i Hovedstaden, steget i Provinsbyerne og faldet lidt i Landkommunerne. I omstaaende Tabel er givet en Oversigt over Statens og Kommunernes Udgifter til Børneskolen. Det offentliges samlede Udgift til

49 49 III Tabel 5. Antal Skoler fordelt efter Elevantallet. 9 9 Antal Elever Ho Pro Land- Hele Ho Pro Land- Hele ved vins kom- Landet ved vins kom- Landet staden byerne mnn. staden byerne mun. Statsskoler i> Tilsammen Kommuneskoler Højst Tilsammen Priv. Eksamensskoler Tilsammen Andre private Skoler Højst Tilsammen Samtlige Skoler Højst Tilsammen Det gsntl. Antal Elever Private Eksamensskoler Tilsammen statistiske Meddelelser. 4. Kække. 08.

50 m 50 Tabel. Statens og Kommunernes Udgifter til Børneskolen. Statens Udgift 9"/8 9««/84 9^^ 9^/ A. Eksamensskolerne 000 Kr. 000 Kr 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr Driften af Statsskolerne Sorø Akademi^) Tilskud til offentlige højere Skoler i f kommunale Tilskud til andre Skoler < pj^^g^^g Pensionskasser og Understøttelser Undervisningsinspektion og Eksaminer B. Folkeskolerne Tilsammen*) r kommunale Tilskud til Skoler pri^^^^ Efterlønskassen for Lærerkræfter i Fri ; Tiisammen I alt Statens Udgift Kommunernes Udgift heraf Tilskud til private Skoler Landkommunerne ' heraf Tilskud til private Skoler I alt Kommunernes Udgift heraf Tilskud til priv. Skoler ') Udgiften afholdes af Sorø Akademi. Akademi som Tilskud til Mellem- og fiealskolen. «) Heraf er i hvert af Aarene udredet Kr. af Sorø *) København, Frederiksberg og Gentofte.

51 5 m Børneskolen har herefter i Finansaaret 9^77 andraget godt 05 Mill. Kr., hvoraf Staten bidrog med godt 4 Mill. Kr. Af Statens Udgifter gik noget over Fjerdedelen til Eksamensskolerne og Resten til Folkeskolerne, hovedsagelig som Tilskud til de kommunale Skoler. Under Eksamensskolerne er Statens Tilskud til Hovedstadens højere Skoler vokset ganske betydeligt i Femaarets Løb. Statens Udgifter er fra 9/ til m^u^ steget med 9 pct. (for Udgifterne til Eksamensskolerne 7,8 pct. og til Folkeskolerne 9,4 pct.), medens Kommunernes Udgifter i samme Tidsrum er steget godt 5 pct. Af Kommunernes Udgifter er det særlig Landkommunernes Udgifter, der er steget, ligesom der ogsaa er en betydelig Stigning for Amtsfondenes Udgifter. Medens Hovedstadskonmiunemes og Provinsbyernes Tilskud til private Skoler er faldet, er Landkommunernes Tilskud til disse Skoler steget meget betydeligt i Femaarets Løb. 4. Lærerne!). Af omstaaende Tabel 7 fremgaar, at det samlede Lærertal er steget fra 47 i 9 til 75 i 9. Ved Statsskolerne er Antallet af Lærere steget ret stærkt, medens Lærerindernes Antal er omtrent uforandret. I Kommuneskolerne er baade Lærernes og Lærerindernes Antal steget ret stærkt, medens ved de private Skoler Lærernes Antal er gaaet lidt ned og Lærerindernes er gaaet meget stærkt tilbage. Af Børneskolens samlede Lærertal var 075 Lærere og 977 Lærerinder, saaledes at Lærerinderne udgjorde 40,7 pct. i 9 mod 4,5 pct. i 9. Fra dette Procentforhold er der dog ret store Afvigelser saavel indenfor Landsgrupperne som indenfor Skolearteme; i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landkommunerne udgjorde Lærerinderne i 9 henholdsvis 5,4 og 5 pct. mod 54,4 og 5 pct. i 9, og i Statens, de kommunale og de private Skoler henholdsvis, 9 og 54 pct. mod, 9 og 58 pct. i 9. Det procentvise Forhold mellem Lærere og Lærerinder har saaledes ikke ændret sig meget i Femaarets Løb. ) Jfr. Tabelafd. Tab. II, III A-B, IV A-B, V og VI A-B. 4*

52 III 5 Tabel 7. Lærernes Antal og Art. 9 9 Lærere Statsskoler Rektorer Lektorer og Adj. Andre Lærere... Tilsammen... Rektorer Lektorer og Adj. Andre Lærerinder Tilsammen. Kommuneskoler Insp. og Førstel.. Enelærere. Lærere Andre Lærere Priv. Lærere Tilsammen... Insp. og Førstel.... Enelærerinder Forskolelærerinder.. Andre Lærerinder.. Tilsammen... Eksamensskoler Bestyrere Faste Lærere Andre Lærere Tilsammen. Bestyrerinder... Faste Lærerinder. Andre Lærerinder Tilsammen. Andre private Skoler Bestyrere, Enelærere Lærere < Andre Lærere Lærerinder Lærerinder Lærerinder Lærerinder Tilsammen.. Bestyrerinder Enelærerinder Andre Lærerinder. Tilsammen.. Samtlige Skoler Lærere Lærerinder Tilsammen. Ho Pro- Land- Hele Ho Pro Land- Hele ved vins- kom- Landet ved vins kom- Landet staden byeme mun. staden byerne mun '

53 5 III Af nedenstaaende Tabel 8 fremgaar, at Kommuneskolerne forholdsvis har langt færre Lærerkræfter end Statens og de private Skoler. Tabel 8. Antal Lærere pr. Klasse og Antal Elever pr. Lærer. 9 9 Hele Landet Hovedstaden Pro- Landvinsbyemkommon. Hovedstaden Pro Landvinsbyernkommnn. Hele Landet Antal Lærere og Lærer inder pr. 00 Klasser Private Eksamensskoler Andre private Skoler Samtlige Skoler Antal Elever pr. Lærer Kommuneskoler Private Eksamensskoler Samtlige Skoler Grunden hertil er, at Lærerne i de kommunale Skoler har fuldt Timetal, og tillige undertiden i Provinsbyerne og meget ofte paa Landet underviser to Klasser, idet Landkommunerne som oftest har enten Halvdagseller Hverandendags-Undervisning. Ved Statsskolerne er Lærernes ugentlige Timetal lavere, og ved de private Skoler underviser mange Timelærere med et lavt ugentligt Timetal. Saavel Antallet af Lærerkræfter pr. 00 Klasser som Antallet af Elever pr. Lærer var for samtlige Skolearter i hele Landet omtrent det samme i 9 og 9. Af væsentligere Forskydninger kan fremhæves, at Kommuneskolerne i Hovedstaden i 9 har betydeligtflere Lærere pr. 00 Klasser end i 9, medens det omvendte er Tilfældet for de øvrige Skolearter i Hovedstaden. I Provinsbyerne har de private Skoler færre Lærerkræfter pr. 00 Klasser i 9 end i 9. Antallet af Elever pr. Lærer er faldet ret stærkt for Kommuneskolerne i Hovedstaden og paa Landet samt for andre private Skoler«i Hovedstaden. Som Helhed er der Stig-

54 IH 54 ning i det relative Antal Lærerkræfter for Kommuneskolerne og Nedgang for de private Skoler, og for Kommuneskolerne er der færre Elever pr. Lærer i 9 end i 9, medens Forholdene i sidstnævnte Henseende er ret uændrede for de øvrige Skolearter for hele Landet. Om Lærerstillingernes Art gives Oplysning i Tabel 7, hvoraf fremgaar, at der indenfor Hovedstadens Kommuneskoler er en Del flere Inspektører end Skoler, nemlig Gymnastikinspektører, Sanginspektører m. fl. Naar paa Landet Antallet af Første- og Enelærere er noget højere end AntaUet af almindelige Skoler skyldes dette Skolerne i Sønderjylland med baade dansk og tysk Afdeling. I Kommuneskolerne paa Landet er Antallet af Enelærere faldet noget, og Antallet af Førstelærere steget tilsvarende, tildels som Følge af Overgang til Centralskoler. Her er ogsaa AntaUet af Forskolelærerinder faldet ret stærkt, medens Andre Lærerinder«er steget stærkt fra 9 tu 9. I nedenstaaende Tabel 9 gives Oplysning om Lærernes procentvise Fordeling efter Alder. Heraf fremgaar, at Statsskolernes og Kommuneskolernes Lærere i Tabel 9. Lærerne fordelt efter Alder. Lærerne Lærerinderne 4 Aar og derunder 5 9 Aar 0 49 Aar Aar 0 Aar og derover I alt 4 Aar og derunder 5 9 Aar 0 49 Aar Aar 0 Aar og derover 9 pct. pct. pct. pct. pa. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pa Private Eksamensskoler., Andre private Skoler I alt I alt Kommuneskoler Private Eksamensskoler I alt

55 Tabel 0. Lærerne fordelt efter Uddannelse. Lærerne Lærerinderne mln.-eks. iden Eks. Igen Eks. ; uanglvet I alt mln.-eks. 55 III 9 har omtrent samme Aldersfordeling, medens førstnævntes Lærerinder gennemgaaende er noget ældre end sidstnævntes. For saavel Lærere som Lærerinder har de private Skoler gennemgaaende yngre Lærerkræfter end den offentlige Skole. I Sammenlignmg med 9 synes det som om Statsskolerne i 9 har noget yngre Lærere, medens der for de øvrige Skolearter og for Lærerinderne ikke synes at være sket større Forskydninger. Endelig gives i nedenstaaende Tabel 0 Oplysning om Lærerkræfternes Fordeling efter Uddannelse, hvorved bemærkes, at der i 9 savnedes Oplysninger om Kommuneskolerne i København, men det er her givet, at de allerfleste Lærere og Lærerinder har Seminarie- Eksamen. Embeds- Eks. Embeds- Eks. Forskole- Eks. "^^ nden Eks. Igen Eks. ; uanglvet 0 < a m M O g* < 9 pct. pct. pct. pa. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pa. 8 8 )> Kominuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler I alt I alt Kommuneskoler^) Private Eksamensskoler Andre private Skoler København ikke medregnet. I alt Ved Statsskolerne havde 8 pct. af Lærerne og 47 pct. af Lærerinderne Universitets- eller polyteknisk Embedseksamen i 9, medens kun pct. af Lærerne og pct. af Lærerinderne havde Seminarieuddannelse. Af Lærerne ved Kommuneskolerne havde et overvældende

56 III 5 Flertal Seminarie-Eksamen, og for Lærerinderne var dette Tilfældet for to Tredjedeles Vedkommende, medens 5 pct. havde Forskolelærerindeeksamen. Ved de private Eksamensskoler havde noget over Halvdelen af Lærerne og ca. to Femtedele af Lærerinderne Seminarie- Eksamen, medens kun en Tredjedel af Lærerne og 7 pct. af Lærerinderne havde Embeds-Eksamen. Ved de øvrige private Skoler havde godt to Femtedele af Lærerne og knap en Tredjedel af Lærerinderne Seminarie-Uddannelse, medens kun 7 pct. af Lærerne og pct. af Lærerinderne havde Embeds- Eksamen. Ved samtlige private Skoler havde iøvrigt et betydende Antal af Lærerinderne Forskole-, Keal- eller Faglærerinde-Eksamen, og et betydende Antal af saavel Lærere som Lærerinder ved de private Skoler uden Eksamensret havde ingen eller uoplyst Uddannelse. I alt havde 84 pct. af Lærerne og 59 pct. af Lærerinderne Seminarie-Eksamen. En Sammenligning med 9 synes at vise, at Lærerkorpsene ved de forskellige Skolearter (undtagen andre private Skoler«) i 9 hajen mere ensartet Uddannelse end i Klasserne^). Ved Klassesystem forstaas det Antal Klasser, som den enkelte Elev skal passere fra Skolens nederste til dens øverste Klasse. For Eksamensskolerne er kun anført Underklassesystemet, da Eksamensklassesystemet er givet med Eksaminernes Art, og for Skoler med baade Eksamens- og Folkeskoleklasser er kun anført Folkeskolens System. Statsskolerne har ingen Underklasser, og er derfor udeladt i efterfølgende Tabel om Klassernes Fordeling efter Klassesystem. Blandt Kommuneskolerne i 9 har to Tredjedele af Hovedstadens og en Tredjedel af Provinsbyernes Skoler 8 Klassesystem, medens dette kun er Tilfældet for knap 00 af Landkommunernes ) Tabelafdelingens Tab. II, III A og C, IV A og C, V, VI A og C.

57 57 III Tabel. Klasserne fordelt efter Klassesystem. Antal Klasser efter Klassesystem 9 Kommuneskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Tilsammen ^4 8 8 I alt Private Eksamensskoler^)... Andre private Skoler Tilsammen I alt komm. og priv. Skoler Kommuneskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Tilsammen Private Eksamensskoler^) Andre private Skoler Tilsammen I alt komm. og priv. Skoler ^) Underklassernes System. Skoler, væsentligst i de store Forstadskommuners købstadordnede Skoler. Paa Landet er 4 Klasser det hyppigste, ca. to Femtedele af Klasserne, og dernæst Klasser, knap en Fjerdedel. De private Eksamensskoler har oftest 5 eller 4 Underklasser, og hvor der er færre, gaar en anden Forberedelsesskole forud. Af de øvrige private Skoler har ca. en Tredjedel Klasser, men disse Skolers Klassesystem er iøvrigt ret varierende. Paa Landet er Klasser det hyppigste og i Byerne 7 Klasser. En Sammenligning med 9 viser, at Antallet af 8' Klasser er

58 m 58 gaaet betydeligt frem, særlig i Provinsbyernes Kommuneskoler. Iøvrigt er Klassernes Fordeling efter Klassesystem ikke væsentlig ændret fra 9 til 9, kun er Antallet af Klasser efter 5 Klassesystemet gaaet stærkt tilbage for andre private Skoler«. Klassernes Størrelse fremgaar af nedenstaaende Tabel. Statsskolernes Klasser er af meget varierende Størrelse, men to Femtedele af Klasserne har dog mellem og 0 Elever. Tabel. Klasserne fordelt efter Elevernes Antal. Klasserne fordelt efter Elevernes Antal I alt 9 Statsskoler Kommuneskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Tilsammen Private Eksamensskoler Andre private Skoler Tilsammen Samtlige Skoler Statsskoler Kommuneskoler Hovedstaden Landkommunerne Tilsammen Private Eksamensskoler Andre private Skoler ^ Tilsammen Samtlige Skoler

59 59 III Blandt Kommuneskolerne har over Halvdelen af Hovedstadens og Provinsbyernes Klasser mellem og 5 Elever, medens henimod to Tredjedele af Landkommunernes Klasser kun har mellem og 5 Elever. Indenfor de private Eksamensskoler er Klasserne af meget varierende Størrelse, medens lidt over Halvdelen af Klasserne i de øvrige private Skoler kun har meuem og 5 Elever. I Sammenligning med 9 er der for Kommuneskolerne paa Landet sket en væsentlig Formindskelse af Klassernes Størrelse, saaledes at der i 9 var over 500 Klasser med højst 5 Elever mod godt 800 i 9. Ogsaa for de private Skoler uden Eksamensret var der nogen Nedrykning fra 9 tu 9, medens Forholdene for de øvrige Skoler var ret ens i de to Aar. Klassernes gennemsnitlige Størrelse i 9 var for Statsskolerne, for Kommuneskolerne i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landkommunerne henholdsvis 8, 7 og 0, for de private Eksamensskoler 9, for de øvrige private Skoler 4 og for samtlige Skoler. For 9 var de tusvarende Tal henholdsvis, 9, 8,, 9, og. Naar der i TabeUeme findes Klasser med et større Antal Elever end det i Skolelovgivningen tilladte, maa det erindres, at de deri fastsatte Elevantal maa overskrides i indtu to Aar, og at det er det gennemsnitlige Børnetal i aue Skolens Klasser, der er afgørende.. Undervisningstiden og dens Fordeling^). De enkelte Skolers Antal af aarlige Skoledage er nogenlunde ens, 4 5 Dage, men en stor Del af Børnene har kun det halve Antal Dage, nemlig i Kommuneskolerne paa Landet, idet Undervisningen her ofte er Halvdags- euer Hverandendagsundervisning. I Hovedstaden havde i 9 kun 4 af Kommuneskolerne overskredet det planmæssige Antal Skoledage med tilsammen Dage, medens Skoler havde tusammen 8 Dage under det planmæssige Antal, væsentligst paa ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. III C-D, IV C-D,Vog VI C.

60 III 0 Grund af Sommerferiens Forlængelse i Henhold til Undervisningsministeriets Tilladelse. Af Provinsbyernes 04 Kommuneskoler havde overskredet det planmæssige Antal Skoledage med 8 Dage, medens 4 Skoler havde Dage under det planmæssige Antal. I Sammenligning med 9 er Antallet af Skoler, der ikke naaede det planmæssige Antal Skoledage, steget stærkt, og for Hovedstadens Vedkommende ogsaa Antallet af manglende Dage. For Kommuneskolerne paa Landet er i nedenstaaende Tabel gjort Rede for Aarsageme til de manglende Undervisningsdage. Epidemiske Sygdomme hos Eleverne har bevirket 0 manglende Dage i 9, og Sygdom hos Lærerkræfterne har været Skyld i Tabel. Antal Undervisningsdage over eller under det planmæssige. Kommuneskolerne paa Landet. 9 9 Antal Undervisningsdage over det øerne Jyl Hele Jyl Hele land Landet øerne land Landet Antal Undervisningsdage under det plan imæssige foranlediget ved Epidemiske Sygdomme hos Eleverne Epidemiske Sygd. hos Lærerne a Andre Syg-J Lærerne u ta «^ domme hos ^ Lærerinderne Familieforhold t Kirkelige Forretninger 5 4 Møder, Kursus o. lign 4 9 Andet og uangivet 4 7 fe TUsammen Forhold vedrørende Skolebygningen Antal Dage under det planmæssige i alt ,7 0, 0,5 0, 0, 0,

61 m manglende Dage. Naar der under Andet og uangivet«for Øerne i 9 er et meget betydeligt Antal manglende Dage skyldes dette væsentligst Sommerferiens Forlængelse i flere af Hovedstadens Omegnskommuner, jfr. foran. De godt 400 manglende Dage for Jylland skyldes mere tilfældige Aarsager. Iøvrigt er Fordelingen af Antal manglende Dage i 9 som Helhed omtrent som i 9, idet epidemiske Sygdomme og Vejrliget heller ikke i 9 har givet Anledning til noget særlig stort Antal manglende Dage. Antallet af Undervisningsdage o ver det planmæssige var for Kommuneskolerne paa Landet i 9 ca mod i 9 ca Af de 4 private Skoler uden Eksamensret i 9 havde 09 Skoler i alt 95 Dage over det planmæssige og 8 Skoler i alt 4 Dage under det planmæssige Antal Dage. I 9 havde af 45 Skoler 4 Skoler i alt 5 Dage over og 0 Skoler i alt 57 Dage under det planmæssige Antal Dage. I nedenstaaende Tabel 4 er givet Oplysning om Klassernes ugentlige Timetal, idet Oplysningerne for de blandede Skoler kun angaar Folkeskoleklasserne. Det ses, at næsten alle Klasserne i Statsskolerne har meuem 4^ Timer. I Hovedstadens Kommuneskoler har en Det ugentlige Timetal Tabel 4. Klasserne fordelt efter ugentlig Timetal 9. Absolute Tal Kommuneskoler statsskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Andre private skoler Relative Tal Kommuneskoler Private Eksamensskoler statsskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Private Eksamensskoler Andre private Skoler pct. pct. pct. pa. pa pct. Under U 7,5 45,,0 8, ,4 0,4,,5 5, ,,. 7, 4, ,, 8,0, 9, , 5,,8 4,0 8, loi, 5,8,9,9 8,9 8, ,8 4,7,8, 5,7 9,0 over , 0,8 0,,7, Tilsammen ,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

62 III Fjerdedel af Klasserne 4 ugentlige Timer, knap to Femtedele af Klasserne har mellem 8 og 0 Timer, og 5 pct. af Klasserne har 4 Timer euer derover. I Provinsbyernes Kommuneskoler er det ugenthge Timetal af meget varierende Størrelse, men knap en Fjerdedel af Klasserne har dog 4 Timer. Henimod.Halvdelen af Klasserne i Kommuneskolerne paa Landet har under 9 ugentlige Timer, og godt en Femtedel af Klasserne har 9 Timer, saaledes at i alt to Tredjedele af Klasserne i Kommuneskolerne paa Landet har højst ugentlige Timer. I de private Eksamensskoler har næsten tre Femtedele af Klasserne 4 Timer om Ugen, og de lave Timetal hidrører fra disse Skolers Underklasser. Blandt de øvrige private Skoler er det ugentlige Timetal af meget varierende Størrelse, og kun knap en Fjerdedel af Klasserne har over 0 ugentlige Timer. 7. Undervisningsfagene. Ifølge den tidligere Skolelovs 0 skulde der i Købstædernes Kommuneskoler undervises i Dansk, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Sang, Tegning, Gymnastik og kvindelig Haandgeming (for Pigerne). I Kommuneskolerne paa Landet skulde undervises i de samme Fag undtagen Tegning, ligesom Gymnastik kun var obligatorisk for Drengene, og i kvindelig Haandgeming skulde kun undervises, forsaavidt der i Distriktet var ansat en Lærerinde. Loven gav Anvisning paa Optagelse af forskellige andre Fag, og dette skete i ret stort Omfang, saaledes som det fremgaar af efterfølgende Tabel 5, der giver Oplysning om Undervisningsfag udover de lovbefalede i Folkeskoleklasserne. Om kvindelig Haandgerning, der som ovenfor nævnt kun var betinget obligatorisk paa Landet, kan oplyses, at 000 Kommuneskoler i 9 underviste i dette Fag mod 758 Skoler i 9. løvrigt ses det af Tabel 5, at det store Flertal af Landsbyskolerne i 9

63 III Tabel 5. Undervisningsfag udover de lovbefalede i Folkeskoleklasser i 9. Kommuneskoler Privatskoler^) Hele Landet Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Hovedstaden Pro- Landkommvlnsbyeme Hele Landet a 4 heraf med: Anskuelsesundervisning Tysk Engelsk Fransk 4 Matematik Sundhedslære Bogføring 8 4 Sløjd Kvindelig Husgerning, Tegning Gymnastik for Piger Andre Fag Uden Eksamensret. ogsaa underviste i Gymnastik for Pigerne, medens kun en Syvendedel af Kommuneskolerne og to Tredjedele af Privatskolerne gav Undervisning i Tegning. Af saavel Kommune- som Privatskoler gav de fleste Byskoler og over Halvdelen af Landskoleme Undervisning i Naturfag, og ca. en Tredjedel af Kommuneskolerne havde Anskuelsesundervisning som et særligt Fag paa Timeplanen. Blandt Kommuneskolerne undervistes dernæst ofte i Tysk og Engelsk samt i Sløjd og kvindelig Husgerning, hvilket sidste Fag dog er ret sjældent i Landsbyskolen. Det relativt store Antal Kommuneskoler med Tysk skyldes de sønderjydske Skoler, og det skal tilføjes, at foruden de i Tabellen anførte Skoler med Tysk som Ekstrafag, er Tysk Undervisningssprog i de sønderjydske Amter i Byerne i 4 helt tyske Skoler og i tyske Skoleafdelinger og i Landkommunerne i 4 tyske Afdelinger. Hos de private Skoler uden Eksamensret er udover de allerede nævnte Fag: Tegning og Naturfag Sløjd, Engelsk og Tysk de hyp-

64 III 4 pigste Fag. Hertil kommer, at Tysk er Undervisningssprog i 5 Privatskoler i de sønderjyske Amter. Paa Grund af Indberetningernes Ændring kan Sammenligning med 9 kmi foretages med et vist Forbehold. For Kommuneskolerne synes dog Naturfag, Tysk, Engelsk, Sløjd og kvindelig Husgerning at være hyppigere i 9 end i 9, medens Sundhedslære og Tegning er gaaet tilbage, og for Privatskolerne er Naturfag, Sløjd og Tegning gaaet frem, medens Tysk, Engelsk og Matematik er gaaet tilbage. Det kan i denne Forbmdelse nævnes, at den nye Lov om Folkeskolen af 8. Maj 97 for den landsbyordnede Skole udvider de obligatoriske Fag med Tegning og Gymnastik for Piger ligesom kvindelig Haandgeming gøres ubetinget obligatorisk. Herudover udvider den nye Skolelov for saavel den købstadordnede som den landsbyordnede Skole Antallet af obligatoriske Fag med Naturhistorie, Naturlære, Sløjd for Drengene og kviadelig Husgerning for Pigerne. 8. Skoleforsømmelser og Bøder i). Om Børnenes Forsømmelser og om de ikendte Bøder foreligger kun Oplysninger for de kommunale Skoler, saaledes som angivet i nedenstaaende Tabel. Heraf fremgaar Forsømmelsernes Størrelse og Art samt de ikendte Bøders Størrelse. I 9 forsømte hvert Skolebarn gennemsnitlig for hele Landet,7 Dage, deraf 0,4 Dage paa Grund af Sygdom. I Landkommunerne var de tilsvarende Tal henholdsvis, og 8,o Dage, men da Børnene her ofte kun har det halve Antal Skoledage, er særhg det første Tal i Virkeligheden ret højt. 9 var de tilsvarende Tal for hele Landet henholdsvis,5 og 0,4 Dage, og for Landkommunerne henholdsvis,5 og 8, Dage. Anden lovlig Grund«spiller en stor Rolle paa Landet, hvor f. Eks. daarligt Vejr hyppigt kan bevirke Forsømmelser, men Antallet af disse Forsømmelser er dog her gaaet stærkt tilbage, og Antallet af Forsøromelser uden lovlig Grund er ogsaa gaaet stærkt tilbage, nemlig fra 0,8 Dag pr. Barn i 9 til 0, Dag i 9. ) Jfr. TabelafdeUngens Tab. III D og IV D.

65 5 III Tabel. Skoleforsømmeiser og Bøder i Kommuneskolerne. 9 9 Hoved Pro Land- Hele Hoved Pro- Land- Hele Forsømte staden^) vinsbyerne komm. Landet staden vinsbyeme komm. Landet Skoledage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Ved Sygdom Anden lovlig Gr '9904 Uden lovlig Gr Uden ikendt Bøde Med ikendt Bøde I alt Ikendte Bøder Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Udredede Eftergivne Afsonede Ikke opkr. ved Aarets Udg I alt ') For København mangler Oplysninger om ikendte Bøder. I de kommunale Skoler, som er de eneste Skoler, der har Mulktering, ikendtes i 9 i Provinsbyerne og Landkommunerne Bøde for henholdsvis 8 og 78 pgt. af de ulovlige Forsømmelser mod i 9 henholdsvis 9 og 85 pct. Da der i 9 for København mangler OplysniQger om Antallet af ulovlige Forsømmelser med ikendt Bøde kan en tilsvarende Procent ikke gives for Hovedstaden i 9, men i 9 var Procenten for Hovedstaden. For Frederiksberg og Gentofte var Procenten i 9 henholdsvis og 7 mod i 9 henholdsvis 48 og 95, medens i sidstnævnte Aar Procenten for København var 8. Af det i 9 ikendte Bødebeløb, ca Kr., udrededes knap Kr., medens ca. 00 Kr. eftergaves og et betydeligt Beløb, knap 000 Kr., var endnu ikke opkrævet ved Aarets Udgang. Afsoning af ikendte Bøder finder kun Sted i meget faa Tilfælde. 9 var Bødebeløbet betydeligt større, i alt godt Kr. for hele Landet, men Fordelingen paa Grupper var iøvrigt stort set den samme som 9. statistiske Meddelelser. 4. Række. 08. ri

66 III 9. Skolestuerne ). For Skolestuernes Vedkommende har man kun fordelt Klasserne efter Skolestuernes Rumfang i m^ pr. Elev, medens selve Skolestuernes Antal og deres absolute Størrelse ikke foreligger bearbejdet ved nærværende Undersøgelse, jfr. forrige Femaarshæfte Side 8. I Byernes Kommuneskoler har hvert Barn i 9 almindeligvis 4 7 m^, og paa Landet oftest 4 9 m^. Under 4 m^ pr. Elev havde saavel i Hovedstaden som i Provinsbyerne og paa Landet ca. 5 pct. af Klasserne, og over 0 m^ pr. Elev havde i Hovedstaden pct. af Klasserne, i Provinsbyerne 4 pct. og paa Landet pct. I 9 havde i Kommuneskolerne i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landkommunerne henholdsvis 5, og 7 pct. & Klasserne under 4 m^ pr. Elev, medens henholdsvis, 5 og pct. af Klasserne havde over 0 m^ pr. Elev. I Statsskolerne havde lidt over Halvdelen af Klasserne mellem 4 7 m^ pr. Elev, medens dette for de private Eksamensskoler var Tilfældet for noget under Halvdelen af Klasserne. Under 4 m' pr. Elev havde i Statsskolerne kun 9 pct. af Klasserne mod pct. i de private Eksamensskoler. I 9 var de tilsvarende Procenter 0 og 5. I de private Skoler uden Eksamensret havde godt Halvdelen af Klasserne mellem 4 9 m' pr. Elev, og i 9 havde pct. af Klasserne mindre end 4 m^ pr. Elev mod 8 pct. i 9. B. Eksamensskolerne. I Tabelafdelingens Tabeller I VI og i foranstaaende Tekstafdeling A er Eksamensskolerne behandlet som Led af hele Børneskolen, men paa Grund af den Interesse, der knytter sig til disse Skoler, har man i TabelafdeUngens Tabel VII givet et Tillæg med særlige Oplysninger om Eksamensskolerne. For de kommunale Eksamensskolers Vedkommende er der en Afvigelse mellem Tabelafdelingens Tab. II, ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. III C, IV C, VI C og VII E.

67 7 m III og IV og Tab. VII, idet disse Skoler i Tab. II, III og IV opføres som Eksamensskoler, saasnart de har Eksamensklasser, medens de i Tab. VII kun er medtaget, hvis de har Eksamensret. og Art.. Skolernes Antal og Art m. v. Af nedenstaaende Tabel 7 fremgaar Eksamensskolernes Antal Tabel 7. Antal Skoler fordelt efter Art og Beliggenhed. 9 9 Ho Pro Land- Ho Pro Landved vins Tiis. ved vins Tiis. staden byerne komm. staden byerne komm. Gymnasieskoler Statens Deraf med Flgeskoleordning Deraf med Pigeskoleordning Mellem- og Kealskoler Kommunale Realskoler med Alm. Forb.-Eks. Kommunale Private 4 7 Samtlige Skoler I alt I 9 var der 45 Eksamensskoler mod i 9, og der har saaledes været en Stigning paa Skoler mod Skoler i forrige Femaar. Statsskolernes Antal var 4 saavel i 9 som i 9, medens Antallet af kommunale Skoler forøgedes med 8 til 8, og Privatskolernes Antal formindskedes med 5 til 9. *

68 ni 8 Gymnasieskolernes Antal forøgedes med til 59, Mellem- og Eealskolemes Antal er steget med 0 til 5 og Realskolernes Antal er forøget med til 7. 4 Skoler, alle Gymnasieskoler i Hovedstaden, havde Pigeskoleordning. I Hovedstaden forøgedes Antallet af Eksamensskoler fra 9 til 9 med, i Provinsbyerne med og i Landkommunerne med 4. Efter Loven skal der ikke undervises i Sprog i Underklasserne, men en Del private Skoler har alligevel optaget Sprog i disse Klasser, jfr. Tabel 8. Tabel 8. Antal Privatskoler med Sprogundervisning i Underklasserne. Sprog Engelsk Tysk Fransk Engelsk-Tysk Engelsk-Fransk Intet Sprog I alt.. Hovedstaden 5 Provinsbyerne Landkomm. 7 Hele Landet I Tabellen er af de 9 private Skoler, som fandtes i 9, udeladt 7, der ingen Underklasser havde. Af de øvrige 0 Skoler havde de Sprogundervisning, nemlig 0 Skoler i ét Fag og Skoler i to Fag, medens 70 Skoler ingen Sprogundervisning havde i Underklasserne. Antallet af Skoler med denne Undervisning er steget med 5 fra 9 til 9, men er mindre end i 9, da 40 Skoler af 00 havde denne Undervisning. Engelsk har i hele Femaaret været det almindeligste Sprog, og i 9 underviste 7 Skoler heri, medens kun 5 Skoler underviste i Tysk og kun Skoler i Fransk. 9 underviste 9 Skoler i Engelsk, i Tysk og Skoler i Fransk. Næsten samtlige Hovedstadens Skoler, ca. en Tredjedel af Provinsbyernes og knap en Femtedel

69 9 m af Landkommunernes Skoler gav i 9 Sprogundervisning i Underklasserne. I MeDemskolen skal undervises i Engelsk og Tysk, men en Del Skoler underviser desuden i Fransk og Latin. I nedenstaaende Tabel 9 er gjort Rede for Skoler med denne Undervisning, idet Skoler Tabel 9. Antal Skoler med Fransk og Latin i Mellemskoleklasserne. Sprog Hele Landet Hoved rro- Landstaden vinsbyeme komm Gymnasieskoler Fransk-Latin 9 Statens Latin Tiis Fransk-Latin 4 4 Fransk Kommunale TUs Fransk-Latin Fransk Private Latin Tiis... 5 Mellemskoler [Fransk, Eommnnale ^ Latin Tiis Fransk-Latin Fransk,, Private Latin 8 5 Tiis I alt Fransk-Latin Gymnasie- Fransk., og Mellem skoler Tiis

70 70 m med Pigeskoleordning og med almindehg Forberedelseseksamen dog er udeladt, da Forholdene her er noget forskellige fra de almindelige Mellemskoler. Der har i 9 været undervist i Fransk og Latin i 07 Mellemskoler mod 09 i 9, og der har været størst Fremgang for Latin alene, en mindre Fremgang for baade Fransk og Latia og stærk Tilbagegang for Fransk alene. Af samtlige 55 Gymnasieskoler uden Pigeskoleordning havde 5 denne Undervisning i 9, medens af de 5 Mellemskoler kun 55 havde Undervisning i disse Fag. Provinsbyernes Mellemskoler havde oftest denne Undervisning, nemhg i omtrent Halvdelen af Skolerne. Tabel 0. Antal Skoler med særlige Fag i Realklassen. Hele Landet Kom Statens Private munale Skoler Skoler Skoler Følgende Sprog i Realklassen^) Engelsk-Tysk 0 7 Engelsk-Tysk-Fransk Engelsk-Fransk-Tysk Tysk-Fransk-Engelsk I alt Andre særlige Fag i Realklassen Regning for Piger Tegning Sløjd Kvindelig Haandgeming Kvindelig Husgerning Bogføring ') Hvor Sprog er opført, er det sidste valgfrit.

71 7 III I Kealklassen skal undervises i to Sprog som bundne Fag, men der kan undervises i flere, og naar Skolen underviser i alle tre Sprog, Engelsk, Fransk og Tysk, vælger den selv, hvilket af de tre Sprog, der skal være valgfrit. I foranstaaende Tabel 0findesOpgørelse over Sprogundervisningen i Realklassen, men der er kun medtaget 49 Skoler, idet Skoler med Pigeskoleordning (4) og med alm. Forberedelseseksamen (7) er udeladt, da de har en noget anden Karakter end de egentlige MeDem- og Realskoler. Desuden er bortset fra et Antal Skoler (), som ikke havde Realklasse. 9 nøjedes 7 Skoler med de to lovbefalede Sprog, alle med Engelsk og Tysk. Af Tabellen fremgaar endvidere, at Antallet af Skoler med Fransk som valgfrit Fag er steget stærkt, medens der er en betydelig Nedgang i Antallet af Skoler med Engelsk eller Tysk som valgfrit Sprog. Denne Udvikling skyldes formentlig Anordning af. Jan. 95, der ophævede Adgangen til, ved at gøre Fransk til bundet Fag, at fritage Eleverne for skriftlig Prøve i Sprog. I Tabel 0 gøres tillige Rede for de øvrige ikke lovbefalede Fag, hvori der undervises i Realklassen. Sang var i 9 det hyppigste Fag (0 Skoler), dernæst kvindehg Haandgeming (8 Skoler), og begge disse Fag har Fremgang siden 9. Regning for P^er og Geometri er gaaet stærkt tilbage, medens der har været Fremgang for Sløjd, kvindelig Husgerning, Latin og Bogføring. Gymnasiernes forskellige Retninger ses af omstaaende Tabel. Den klassisk-sproghge Retning er den sjældneste, idet den i 9 kun fandtes ved 9 Skoler, hvoraf de 8 var Statsskoler med alle tre Retninger. Den matematiske Retning fandtes ved 55 Skoler, og den nysproglige Retning fandtes ved samtlige 59 Gymnasieskoler. 9 af Skolerne havde alle tre Retninger, 4 havde to Retninger (alle nysproglig og matematisk), medens 4 Skoler kun havde én Retning (aue nysproglig). Om Statens Udgift til Eksamensskolerne henvises til foranstaaende Tabel i Teksten. Det fremgaar heraf, at Statens Udgift til disse Skoler har været stigende i de senere Aar, og for Finansaaret 978 liar udgjort ca. Mill. Kr.

72 m 7 Tabel. Antal Gymnasier, fordelt efter Retning. 9 9 K,ftr. TI n P'-' Ho Pro Land- Ho Pro Landved vins Tiis. ved vins konun. Tiis. staden byerne komm. staden byerne Statens K. N. M K. M N. M N 4 N. M Kommunale' IN " K. N. M.... Private N. M N ' K. N. M Samtlige K. M Skoler N. M N 4 9 I alt ) K = klassisk-sproglig, N = nysproglig og M = matematisk-naturvidenskabelig Eetning.. Eleverne. Om Antallet af Elever i Eksamensskolerne og i disses Eksamensklasser gives Oplysning i efterfølgende Tabel. Ved Udgangen af 9 søgtes Eksamensskolerne af 9 4 Elever mod 9 Elever i 9. Fremgangen andrager saaledes ca Elever mod henimod Elever i forrige Femaar. Stigningen har været uafbrudt gennem hele Femaaret, men har været størst i Aaret 9, da der var en Stigning paa ca. 00 Elever, medens Stigningen i de øvrige Aar har andraget mellem 400. Hele Femaarets Stigning udgjorde ca. pct. I Eksamensklasserne var der 59 Elever i 9 mod 5 45 i 9. Ogsaa her har Stigningen været uafbrudt, men var størst i Aaret 9, da den udgjorde ca. 800 Elever. Hele Femaarets Stigning udgjorde godt 8 pct. for samtlige Skoler, ca. pct. for Gymnasieskolerne alene og pct. for Mellem- og Realskolerne. I Mellem-,

73 7 III Tabel. Elevernes Antal. Antal Elever i Eksamensklasser f Statens.. Gymnasie- <, skoler Komm.. Private. Tiis... Mellem- (Komm.. og Real- \ Private, skoler [ Tiis I alt.. Nemlig i: Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Samlet Antal Elever Eksammmsskoler Pro Hele Landet Ho Land- vins- vedstadeby- kommunerne Keal- og Gymnasieklasser har Stigningen i Femaaret været henholdsvis, 8 og 0 pct. I 9 fordelte det samlede Elevantal i Eksamensklasserne sig med 9 pct. i Statens Skoler, 5 pct. i de kommunale Skoler og 8 pct. i de private Skoler mod henholdsvis 0, 5 og 9 pct. i 9. Der har altsaa været en Stigning i Kommuneskolerne paa saavel Stats- som Privatskolernes Bekostning. I Hovedstaden er Elevtallet i Eksamensklasserne steget med pct., i Provinsbyerne med 9 pct. og i Landkommunerne med 9 pct. i Femaaret. I omstaaende Tabel er vist Elevernes Fordeling efter Klassetrin i Eksamensklasserne. Man skulde vente at finde en nogenlunde jævn Afgang fra første Klasse i et bestemt Aar til anden Klasse i det følgende Aar 0. s. fr., men her sker stadig Forskydninger ved Bortgang fra Skolen, ved nye Elevers Optagelse og ved at nye Skoler faar Eksamensret. Det vil ses, at første Mellemklasse har færre Elever end anden (Nyoptagelser), medens der fra tredje Mellemklasse finder en stor Af-

74 m 74 Tabel. Elevernes Fordeling efter Klassetrin. Mellemklasser 4 Real Gymnasieklasser klas sen lait 9 [ Drenge Pieer [ Tiis fi gang Sted, idet mange af Eleverne paa Grund af opnaaet Konfirmationsalder gaar ud af Skolen. Flertallet af fjerde Mellemklasses Elever genfindes i Kealklassen og første Gymnasieklasse, men en ret stor Afgang er der ogsaa her, ligesom Tilfældet ogsaa er i Gymnasiet fra Klasse til Klasse. Kun godt 80 pct. af en Aargang Elever i første Gymnasieklasse bliver Studenter paa de normale tre Aar, jfr. Tabel 5. 9 var der i Eksamensklasserne 977 Drenge og 0 8 Piger, eller 5 pct. Drenge mod 5 pct. i 9. Drengene er i Overtal i MeUemog især i Gjmanasieklasserne, medens Pigerne er i Overtal i Realklassen, hvilket ogsaa var Tilfældet i 9. Antallet af Fripladser er opgjort i Tabel 4, og aue Fripladser er her omregnet til hele. Tabellen omfatter kun de private Skoler, idet Statens Skoler og en stor Del af de kommunale Skoler, f. Eks. alle Hovedstadens, har erstattet det gamle Fripladssystem med Bestemmelsen om, at Børn af Forældre med under en vis aarlig Indtægt, varierende efter Børnetallet, faar fri Skolegang. Det kan i denne Forbindelse nævnes, at Statsskolernes samlede Skoleafgifter i Finansaaret 9^77 androg ca Kr. eller ca. 9 pct. af disse Skolers samlede Udgiftsbeløb. For Hovedstadens tre Kommuner og for Provinsbyerne indbragte Skoleafgifteme henholdsvis ca Kr. og ca Kr. Dette

75 75 III Tabel 4. Antallet af Fripladser, omregnet til hele, i de private Skoler. 9 9 Drenge Piger I Tiis. Drenge Piger TUs. Fripladser Gymnasieklasser I alt Antal Fripladser pr. 00 Elever Realklassen Gymnasieklasser I alt... 4 udgør henholdsvis knap og knap pct. af disse Kommuners Udgifter til det samlede Skolevæsen (herunder altsaa ogsaa til Folkeskolerne). Det fremgaar af Tabellen, at Fripladsernes Antal i de private Skoler er steget baade absolut og i Forhold til Elevtallet, saaledes at i 9 ca. 5 pct. af Eleverne havde Friplads mod pct. i 9. Drenge og Piger faar omtrent lige ofte Friplads, medens Fripladsernes relative Antal er betydeligt mindre i Gymnasiet end i de øvrige Klasser, der staar omtrent ens. Skolepengene i de private Eksamensskoler andrager i Mellem- og Realklasser som oftest mellem og 0 Kr. pr. Maaned og i Gymnasieklasser som oftest mellem og 4 Kr. pr. Maaned. Om Klasseværelsets Størrelse i Forhold til Elevtallet findes Oplysning i Tabelafdelingens Tabel VII E. Heraf fremgaar, at i ca. pct. af Klasserne havde Eleverne under 4 m^ hver, medens ca. pct. af Klasserne havde over 0 m^ pr. Elev. De private Skoler havde gennemgaaende færre m^ pr. Elev end de øvrige Skoler, og havde over to Tredjedele af samtlige Klasser med under 4 m^ pr. Elev, udgørende

76 III 7 over 0pCt. af samthge Klasser i de private Skoler. I 9 havde 5 pct. af de private Klasser under 4 m^ pr. Elev. I Tabel 5 og i Tabelafdelingens Tabel VII D er gjort Rede for Eksaminerne. Tabel 5. Antallet af bestaaede Eksaminer, Drenge Studenter-Eksamen. Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks. Mellemskole-Eks.... Piger Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks. Pigeskole- Eksamen Mellemskole-Eks... Drenge og Piger Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks. Pigeskole-Eksamen Mellemskole-Eks... Hovedsiaden Eks- Pro- am.- Hele Landet Landvins- iomkombymismunemsio nen ' ! Antallet af Studenter, der i forrige Femaar var i uafbrudt Stigning, gik noget ned fra 9 tu 94, hvorefter det igen steg stærkt, saaledes at Antallet af Studenter i 9, over 800, er det hidtil største. Antallet af mandlige Studenter viser samme Bevægelse som det samlede Antal, medens Antallet af kvindelige Studenter var stigende indtil 94 og derefter faldende. For saavel Realeksamen som alm. Forberedelseseksamen er der en meget stærk Stigning fra 9 til 9, og dette gælder baade Drenge og Piger. Ogsaa Antallet af Mellemskole-Eksaminer er steget meget stærkt og mest for Pigerne. P^eskole-Eksamen er i de senere Aar bestaaet af ca. 80 Elever. Denne

77 77 in Eksamen findes kun i Hovedstaden, hvor til Gengæld alm. Forberedelseseksamen ikke findes. Ved Eksamenskommissionen er alm. Forberedelseseksamen den ahnindeligste, dernæst Studentereksamen. Af de mandlige Studenter var i 9 5 pct. af klassisk-sproglig, 9pCt. af ny-sproglig og 5pCt. af matematisk-naturvidenskabelig Retning, medens for de kvindelige de tilsvarende Procenter var henholdsvis, 8 og 0, og for be^e Køn henholdsvis 4, 49 og 47 mod i 9 henholdsvis, 55 og 9 pct. I 9 var 5 pct. af Studenterne kvindelige ligesom i 9. Af Realeksaminer blev i 9 de 49pCt bestaaet af Piger, og ved alm. Forberedelseseksamen var 4pCt. Piger mod i 9 henholdsvis 49 og 9 pct. Ved Mellemskoleeksamen i 9 var de 48 pct. Piger mod 4 pct. i 9. Pigeprocenten er saaledes for alle Eksaminer kun steget lidt i Løbet af Femaaret. Om Eksamensresultaterne skal meddeles følgende Tabel, jfr. Tabelafdehngens Tabel VII D. Tabel. Bestaaede Eksaminer med mg og derover i pct. af samtlige bestaaede Eksaminer 9. Mellemskole- Eksamen Real-Eksamen Studenter- Eksamen Drenge Piger Tiis. Drenge Piger Tiis. Drenge Piger Tiis. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. Statens Skoler Komm Private Gymnasieskoler Mell.- og Realskoler Ved Studentereksamen havde i 9 ca. Halvdelen af Studenterne mg og derover ved Statens og de kommunale Skoler mod kun 4 pct. ved de private Skoler; ved Eksamenskommissionen var den tilsvarende pct. kun. Ved Realeksamen havde kun 7 pct. af Statsskolernes Elever mg og derover mod 55 å 5 pct. ved de kommunale og private Skoler, og ved Mellemskole-Eksamen havde henholdsvis 54, 0 og 57 pct. af Eleverne mg og derover ved de nævnte Skoler. Stats-

78 III 78 skolerne havde altsaa ved Studentereksamen lige saa gode Kesultater som de øvrige Skoler, men derimod noget ringere Resultater ved Mellemskole- og især Realeksamen. Ved almindelig Forberedelseseksamen, der ikke afholdes ved Statsskolerne, havde i de kommunale og de private Skoler med Sprog 79 og 70 pct. 9 Points og derover, og med Sprog- 90 og 8 pct. 00 Points og derover. Ved Eksamenskommissionen havde med Sprog 58 pct. 97 Points og derover. Ved samtlige Gymnasieskoler havde ved Realeksamen kun 7 pct. af Eleverne mg og derover mod 58 pct. ved Mellem- og Realskolerne, og ved Mellemskole-Eksamen var Procenterne henholdsvis 5 og. Resultaterne er altsaa betydeligt lavere ved Gymnasieskolerne, særlig for Realeksamen (jfr. ogsaa de ovenfor nævnte Procenter for Real- og Mellemskoleeksamen ved Statsskolerne, der alle er Gymnasieskoler). Forsaavidt angaar Realeksamen kan dette hænge sammen med, at de dygtigste Elever i Gymnasieskolerne søger at tage Studentereksamen. En Sammenl^ing af Resultaterne for Drenge og Piger, hvorved der ses bort fra Eksaminer ved Eksamenskommissionen, viser, at ved Real- og Mellemskoleeksamen faar Pigerne gennemgaaende bedre Eksaminer end Drengene. Af Drengene faar saaledes kun henholdsvis 47 og 54pCt. mg og derover, medens henholdsvis 59 og pct. af Pigerne opnaar denne Karakter. Ved de øvrige Eksaminer i 9 fik Drenge og Piger gennemgaaende hge gode Karakterer, idet ved Studentereksamen tæt ved Halvdelen af begge Køn fik mg og derover, og ved abn. Forberedelseseksamen med Sprog fik de tre Fjerdedele 9^ Points og derover, medens ved samme Eksamen med Sprog over seks Syvendedele (8 å 87 pct.) af begge Køn opnaaede 00 Points og derover. De her nævnte Procenter ligger omtrent paa samme Niveau som i 9, undtagen for alm. Forberedelseseksamen med Sprogø hvor Procenterne for begge Køn er noget højere i 9 end i 9. Det maa dog erindres, at denne Eksamen bestaas af et forholdsvis lille Antal Elever. Ved Pigeskole-Eksamen fik i 9 næsten tre Femtedele af Eleverne mg og derover mod kun to Femtedele i 9, men ogsaa for denne Eksamens Vedkommende er Elevtallet lille.