Gislev & Ellested Sogne

Transkript

1 September - Oktober - November Gislev & Ellested Sogne Årgang 67 Nr

2 Og jeg synes, at hvor man har den tyske postille for hele året, der ville det være det bedste, at man bestemte at hele dagens prædiken eller et stykke af den blev forelæst for folket af bogen ikke alene for de præsters skyld, som ikke kan gøre det bedre, men også til beskærmelse mod sværmere og sekterne. 2 Luthers reform af den katolske messe I 1526 udgav Luther Den tyske messe en liturgi for de præster og menigheder der havde forladt den katolske kirke og gået over til den evangeliske lære. Det var nødvendigt, at der forholdsvis hurtigt blev udtænkt en ny liturgi til de evangeliske kirker. Mange af dem fortsatte den romerskkatolske messe, men det stemte jo dårligt overens med det evangeliske kristendomssyn som netop fordrede, at man sang salmer på modersmålet og at der blev læst og prædiket på et sprog alle kunne forstå. Præsterne havde brug for anvisninger, således at der ikke blev alt for meget forskel på måden at holde gudstjenester på. Luther havde som sagt øje for de pædagogiske virkemidler i gudstjenesten. Folket skulle lære ved selv at deltage gennem salmesang, bøn og ved at lytte til præsternes udlægning af evangelieteksterne. Det man med et teologisk ord kalder for en parafrase. Ser man på kirkens indretning, blev det for Luther vigtigt at understrege, at alteret burde placeres anderledes. Præsten skulle kunne stå bag ved alteret og se ud på menigheden, ligesom Jesus uden tvivl også havde gjort, da han indstiftede nadveren. Denne måde at placere alteret på kender vi måske mest fra moderne kirker. Af eksempler kan nævnes Tornbjerg og Dyrup kirker, som ligger ved Odense. Men også på Luthers tid blev der indrettet kirker efter Lutherske forskrifter. Slotskirken i Torgau, som blev indviet af Luther i 1544 er bare et af mange eksempler. Et andet vigtigt element var prædikestolen. Den blev nu placeret centralt, hvilket var i god overensstemmelse med, at det var forkyndelsen af Ordet, der var det centrale i en Luthersk gudstjeneste. Derfor ser man også ofte prædikestole placeret midt i kirken. Måske ikke så markant, som den i Torgau slotskirke. Den er for øvrigt fredet nu og man benytter istedet en lille flytbar træprædikestol, der står oppe foran i kirken. Det er også upraktisk, når kirkebænkene vender med fronten op mod alteret og prædikestolen er placeret i midten af rummet. For så kommer halvdelen af menigheden til at sidde med ryggen til præsten under prædiken. Rent liturgisk kan man godt genkende Luthers Tyske messe i vores tids højmesse. Dog er der visse undtagelser. Ifølge Luthers Tyske messe er der ikke læsning fra det gamle testamente, som vi har det i dag. Kun læsning fra det nye testamente. Det vi kalder for epistel og evangelielæsning. Herudover ligge trosbekendelsen mellem læsning af søndagens evangelium og præstens prædiken. Ifølge Luther ville man gøre klogt i at bruge hans Tyske postille til udlægning af søndagens tekst. For som han selv skriver det: Og lidt længere nede fortsætter han: For øvrigt når ikke åndelig forstand og ånden selv taler gennem præsterne, så kommer det dog tilslut dertil, at enhver prædiker, hvad han vil, og der så igen istedetfor evangelium og udlæggelse af det bliver prædiket om blå ænder. Thi en af årsagerne til, at vi beholde epistlerne og evangelierne, som stå i postillerne er den, at der er så få åndrige præster, som kan behandle en hel evangelie tekst eller en anden bog med kraft og nytte. Luther har ifølge disse udtalelser ikke meget tiltro til præsternes kunnen og formåen på dette punkt. Samtidig er han enormt bange for at nogle af præsterne skal blive tiltrukket af andre reformerte strømninger som Zwinglianerne og Calvinisterne. Det var vigtigt at lukke døren for alle dem, som Luther omtalte som sværmerne. Dem der havde misforstået den evangeliske lære og nu praktiserede en kristendomsforståelse med et dåb og nadversyn, han synes lå langt fra det han læste i biblen. Luther idé med hans reform af den katolske messe var netop at feje alt det ud af messen, som igennem tiden var blevet tilføjet den oprindelige gudstjeneste praksis. Derfor fjernede man også mange af sidealtrene, som blev brugt til dyrkelse af helgener. Men også på andre områder ændrede gudstjenesten karakter. Nadveren var ligesom i den katolske messe et centralt omdrejningspunkt i gudstjenesten. Og også her foregik det lidt anderledes end det vi ser i dag. Forud for altergang holdt præsten en lang parafrase over fadervor efterfulgt af en formaning til dem, der skulle til alters. Herefter fulgte indvielsen af brødet. Normalt indvier præsten både brød og vin samtidig.

3 Men Luther tager den bibelske tekst meget bogstaveligt, idet han mener at brødet skal deles ud staks efter dets indvielse. Der står jo også siger han: Ligeså tog han kalken efter de havde spist. Derefter velsigner man kalken og deler den ud. Det er en markant ændring i forhold til den katolske messe, som ikke tillod lægfolket at få del i brødet og vinen. Men Luther kommer også her med en formaning. Det skal heller ikke blive for lystigt. Derfor skal det gå ordentligt og ærbart til. Mand og kvinde må ikke modtage nadveren side og side, men først mændene og herefter kvinderne. Resten af gudstjenesten ligner i store træk, det vi kender og han slutter sit skrift af med en meget pædagogisk pointe, at man må sørge for gudstjenester, der er målrettet de unge. På den ene side vil Luther gerne skabe en vis uniformitet og på den anden side må der gerne være plads til afvigelser, sållænge det tjener til menighedens opbyggelse. Kunne vi skrue tiden tilbage og opleve den tyske messe efter Luthers foreskrifter ville vi nok går derfra skuffede. For i forhold til vores tids gudstjenesteform vil den virke meget konservativ, ja næsten katolsk. Den fremtrædende rolle som menigheden havde fået tildelt gennem salmesang var så som så. Måske også fordi der ikke var skrevet så mange brugbare salmer endnu. Meget af tiden var menigheden passive og lyttende. Det er nok snare pietismen og de store salmedigtere som Brorson, Grundtvig og Kingo, vi kan takke for at salmesangen har fået den plads i gudstjenesten, den har i dag. I dag må koret for eksempel aldrig tage den centrale plads. Ligesom det hedder sig, at organisten og kirkesangeren leder gudstjenesten. Det vil sige nedtoner sig selv i forhold til menighedens salmesang. På samme måde blev præstens rolle at være tjener for menigheden og ikke herre over menigheden. Det er derfor en uskik, når præster i dag, siger farvel i kirkedøren, fordi de derved bringer sig selv i centrum. Ifølge Luther skulle de langt hellere blive inden i kirken og takke for at de kunne gennemføre messen. Jeg har nu ikke tænkt mig at blive inde i kirken, når gudstjenesten er slut. For nok er det vigtigt at være Gud taknemmelig, men ligeså vigtigt er det vel at have øje for sine medmennesker. Derfor ses vi også i kirkedøren næste søndag. Sognepræst Mette Sauerberg Høstgudstjeneste i det grønne og indskrivning for kommende konfirmander Søndag den 27. august kl ved plænen foran Gislev kirke Vi begynder med en høstgudstjeneste i det grønne foran kirke. Forhåbentlig skinner solen fra en blå himmel, hvis ikke, så flytter vi gudstjenesten ind i kirken. Ligesom sidste år deltager FDF Brass Band og byen lokale kor Tågehornet. Efter gudstjenesten vil der være muligt for kommende konfirmander at blive tilmeldt konfirmandhold 2017/18. KIRKENS DØGN Den 8 september kl i konfirmand stuen ved Gislev præstegård Sangaften med Luther øl og salmer En salmesangsaften med titlen - Martin Luther troens banebryder Denne aften får vi besøg af Jesper Kristensen som vil introducerer os til Luthers kendte som mindre kendte salmer. Ligesom inden for så mange områder, kan Luthers betydning for salmedigtningen næppe Overvurderes. Faktisk grundlagde Luther den evangeliske salmesang. Ofte var det ved at synge Luthers salmer, at reformationens budskab blev levendegjort for den jævne mand. Luthers salmer har desuden været til uvurderlig inspiration for 1500 tallets danske salmedigtere, for Kingo, Brorson og ikke mindst Grundtvig, som har gendigtet mange af Luthers salmer. Vi vil markere 500-året for reformationens start, ved at synge nogle af Luthers kendte og mindre kendte salmer sammen. Der vil desuden være en kort gennemgang af disse salmers indhold, belyst ud fra deres historiske og teologiske kontekst. Medbring en kopi af jeres dåbsattest. Ligesom de andre år er man meget velkommen til at pakke madkurven hjemmefra og nyde frokosten i de grønne omgivelser. Husk blot noget at sidde på og det gode humør. Sognepræst Mette Sauerberg Undervejs byder menighedsrådet Luther øl, som bryggeriet Refsvindinge har lagt navn til i anledning af reformationsjubilæet. Arrangementet er gratis og alle er meget velkomne 3

4 Luthers Nøgle Frit fortolket rollespil om reformationen i Danmark Torsdag den 14. september lægger Gislev kirke hus til rollespillet Luthers Nøgle Her en lille opfordring til alle som har lyst til at prøve noget helt anderledes, som samtidig er skægt og stærkt vanedannende. For fjerde år i træk er Midtfynske præster og mange frivillige fra hele Midtfyns området gået sammen om at skabe et livagtig billede af reformationen, sådan som den tog sig ud i Danmark i midten af 1500-tallet. Vi skruer så at sige tiden tilbage og sender alle 7 klasses elever ud på en fantastisk tidsrejse til den mørke middelalder. Vi har brug for mange frivillige til at løfte denne kæmpe opgave, det er at give 400 skolelever en god og lærerig oplevelse. Er det noget for dig at lege med så holder vi en informationsaften onsdag den 30. august kl i konfirmandstuen ved Gislev præstegård. Vi vil denne aften fortælle om selve spillet og de forskellige roller. Herefter vil det blive muligt at ønske evt. rolle eller arbejdsopgave. Har du brug for mere information er du velkommen til at kontakte mig på mail: mesa@km.dk eller tlf På vegne af udvalget for Luthers Nøgle Sognepræst Mette Sauerberg 4 Sogneudflugt 2017 Familiehøstgudstjeneste Søndag den 17. september kl I år går turen til den smukke Svendborg egn, hvor vi blandt andet skal besøge Vor frue kirke i Svendborg og Danmarks Forsorgsmuseum (fattiggården). Vi begynder med en gudstjeneste i Gislev kirke kl Herefter kører vi kl fra p- pladsen ved kirken. Første stop bliver Vor Frue kirke i Svendborg, hvor vi vil blive vist rundt en times tid. Herefter kører vi til Bregninge Mølle på Tåsinge, hvor vi vil nyde en to retters middag. Forhåbentligt godt mætte går turen atter tilbage til Svendborg. Nærmere bestemt til fattiggården, hvor vi vil blive vist rundt. Efter besøg på fattiggården kører vi ud og finder et smukt sted og nyder en kop kaffe med Jonnas og Margits hjemmebag. Vi forventer at være hjemme på p-pladsen ved Gislev kirke igen kl Prisen for denne fantastiske tur er 150 kr. Tilmelding kan ske til Margit Olsen på tlf Sidste dag for tilmelding er den 26. august. Vi minder om at tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet. Søndag den 24. september kl i Ellested kirke Naturen bugner af frugt, der kan plukkes. Hyld, brombær og æbler hænger tungt på træernes grene. Sådan har det set ud på denne årstid år efter år lige siden tidernes morgen. Det er da fantastisk og lige til at blive glad i låget af, at vi kan plukke af naturens spisekammer, sådan helt gratis. Det skal fejres med en festlig børnegudstjeneste og en lille fortælling der handler om den store Hr. Gratis. Herudover skal vi synge nogle af de gode høstsalmer. Gå til alters og smage på brød og saft. Ja, i det hele taget opleve kirken i børnehøjde. Efter gudstjenesten vil der blive budt på kirkekaffe med saft og kage i våbenhuset. Gud og mad gudstjeneste Onsdag den 11. oktober kl i Gislev kirke Er du til god fortælling, sang og lækker mad, så er dette en børnegudstjeneste for dig.vi mødes i Gislev kirke kl Her vil blive fortalt en fortælling ud fra dagens tema. Temaet er endnu ikke fastlagt, men jeg tør godt love at det bliver spændende og skægt. Efter gudstjenesten går vi sammen over i konfirmandstuen, hvor Margit og Joanna venter med lækker og børnevenlig aftensmad. Arrangementet er for alle børnefamilier og helt gratis. I skal bare huske at melde jer til seneste søndag den 8. oktober på tlf eller mail: mesa@km.dk eller via facebook. Vi glæder os til at se jer Mette, Jonna og Margit

5 Aiolos Sax & Organ Duo Kirkekoncert i Gislev kirke, søndag den 8. oktober kl Aiolos Sax & Organ Duo består af Henriette Jensen på saxofoner og Tina Christiansen på orgel. De to musikere har spillet sammen siden 2011, og det er blevet til mange koncerter i både små og store kirker landet over siden da. De er begge uddannet fra solistklassen på musikkonservatorier i Danmark og udlandet og har hver især gang i en international karriere som både solister og kammermusikere. Henriette Jensen underviser desuden i saxofon ved Det Jyske Musikkonservatorium, mens Tina Christiansen er ansat som organist ved Ansgars Kirke i Odense. Sammen gør duoen en dyd ud af at udvælge repertoire og udforske mulighederne for den usædvanligt spændende instrumentsammensætning, som kombinationen saxofon og orgel er. Duoens repertoire er derfor meget varieret og spænder over alt fra transskriptioner af barokværker og romantisk musik til helt moderne kompositionsmusik skrevet specielt til duoen. Ved koncerten i Gislev Kirke kan publikum se frem til at høre smuk musik af bl.a. Alessandro Marcello og Edvard Grieg. Reformationsgudstjeneste søndag den 29. oktober kl i Gislev kirke I anledningen af fejringen af 500-året for reformationens begyndelsen vil vi holde en reformationsgudstjeneste, der i sin liturgiske opbygning vil forsøge at ligne en gudstjeneste sådan som den tog sig ud på Luthers tid. For at gøre gudstjenesten særlig festlig medvirker vokalgruppen FONTANA, der synger kormusik fra reforma tionstiden, af bl.a. Byrd og Tallis. Vokalgruppen fungerer også som kirkekor ved fælles salmerne. Hanne Heebøl spiller trompet. Gislev by Night ved Gislev kirke Fredag den 27. oktober Eftermiddag: Eftermiddagen vil byde på græs karudskæring ved Brugsen. Herefter går vi sammen op og stiller de flotte græskarlygter ved Gislev kirke, så de kan lyse op når mørket falder på. Der vil blive budt på forskellige aktiviteter ved kirken. skumringsløb snobrødsbagning poppe popcorn varm suppe Tidspunkter for de forskellige aktiviteter vil fremgå af opslag på facebook og plakater. Aften: Aftenen byder på musik i vores gamle kirke. Programmet ser ud som følgende: Kl : Gislevs lokale Byorkester Kl : Trio-koncert med Popsalmer. Medvirkende: Kathrine K. Andersen, Jane Wind og Thomas Nikolajsen Kl. 21: Aftenandagt og afslutning. 5

6 Døbte Viede Døde Gislev Kirke Hvad kalkmalerierne fortæller Torsdag den 9. november kl i Gislev Kirke Døbte Simone Elise Damgaard Mollie Oxbøl Holmegaard Kian Basse Jensen Vielser og kirkelig velsignelse Lene Jørgensen og Michael Gunny Andreassen Anette og Kasper Søberg Hammerstrand Sognepræst Mette Sauerberg vil fortælle om kalkmalerierne i Gislev kirke. Det er ikke mere end et par år siden at de blev renset i forbindelse med en større restaurering af kirken. Nu fremstår de i smuk harmoni med resten af rummet. Kalkmalerierne er fra den sidste del af 1400-tallet og billederne illustrerer julens og påskens fortællinger. Et af de mest bemærkelsesværdige billeder er motivet af Marias bebudelse. Her ser man englen Gabriel afbilledet med jagthorn og jagthunde. Normalt ser man aldrig Gabriel afbilledet med alt dette ekstra udstyr. Årsagen til dette skal findes i en populære middelaldermytenemlig opskriften på hvordan man fanger enhjørninger. Kun en ren og ubesmittet jomfru kan lokke den sky enhjørning så tæt på, at jægerne kan nedlægge den. Jagten på enhjørningen var for datidens mennesker et symbol på jomfru Marias jomfruelighed. Og kalkmalerens publikum kendte fortællingen så godt, at de ikke behøvede at se selve dyret, for at forstå scenen. Kalkmalerierne er altså både illustration af bibelske fortællinger, men også selv et historisk vidnesbyrd om den tid de blev malet i. Efter foredraget vil der blive budt på kaffe i konfirmandstuen ved Gislev præstegård. Aftenen er arrangeret i samarbejde med kirkehøjskolen på Midtfyn Begravede/bisatte Devi Hansen Bent Peter Hansen Anne Marie Mehl Kirkekaffe Følgende søndage vil der være kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenesten: Gislev kirke 10.september 8.oktober 5. november 3. december Ellested kirke 24. september 5. november 6 Et liv med sang Sangaften med Elin Jeppesen den 22. november kl i konfirmandstuen ved Gislev præstegård Elin vil denne aften fortælle lidt om de sange vi skal synge under overskriften Et liv med sang. Undervejs byder menighedsrådet på kaffe. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. KOMMENDE MENIGHEDSRÅDSMØDER FOR GISLEV-ELLESTED MENIGHEDSRÅD Følgende datoer vil der blive holdt møder i konfirmandstuen ved Gislev præstegård: Onsdag den 16. august kl Torsdag den 12. oktober kl Alle møder er offentlige og man er derfor velkommen til at deltage

7 ADRESSER Gislev Kirke Lykkesholmsvej 3, 5854 Gislev Ellested Kirke Ellestedstedvej 11B, 5853 Ørbæk Hjemmeside: Sognepræst Mette Sauerberg Lykkesholmsvej 8, 5854 Gislev Tlf Mobil Træffes på telefon tirsdag-søndag Mandag fridag. Graver John Lykkedal Pedersen Lykkedalsvej 1, 5853 Ørbæk Mobil Gislev graverkontor Tlf (Graverkontoret er lukket mandag) Organist Erik Kempf Majsvej 29, 5800 Nyborg Mobil Gislev-Ellested menighedsråd: Formand Solveig Pedersen Præstevænget 2, 5854 Gislev Tlf Næstformand og formand for præstegårdsudvalget Palle Nyborg Tlf Kasserer og sekretær Jonna H. Sindberg Tlf Kontaktperson Heidi Nielsen Tlf Formand for kirkeudvalget Margit Olsen tlf Pia K. Jørgensen Tlf Lone Demant Petersen Tlf Kirkeværge i Gislev sogn Jørgen Jørgensen Smedeager 22, 5854 Gislev Tlf Kirkeværge i Ellested sogn Ulla Sjøgren Jørgensen Ellebækvej 4, 5853 Ørbæk adresse til Gislev sogn: 7768@sogn.dk adresse til Ellested sogn: 7769@sogn.dk Kirkebilen Mettes Taxi kører til alle arrangementer og gudstjenester i Gislev og Ellested sogne. Den kan bestilles på tlf eller Man skal dog ringe senest dagen før arrangementet eller gudstjenesten. Kørsel med kirkebilen er gratis og betales af kirkekassen. 7

8 Gudstjenester GISLEV ELLESTED Søndag den 27. aug. 11.s.e.trin. Høstgudstjeneste i det fri med FDF Brass Band og Tågehornet kl foran Gislev kirke Søndag den 3. sept. 12.s.e.trin. kl Søndag den 10. sept. 13. s.e.trin. Søndag den 17. sept. 14.s.e.trin kl kirkekaffe kl sogneudflugt husk tilmelding! Onsdag den 20. sept. Aftensangsgudstjeneste kl Søndag den 24. sept. 15.s.e.trin. Familiehøstegudstjenest Søndag den 1. okt. 16.s.e.trin. Søndag den 8. okt. 17.s.e.trin kl kirkekaffe kl ved sognepræst Robert B. Hansen kl kirkekaffe Kl kirkekoncert: Aiolos, Sax & Orgel Duo Onsdag den 11.okt. Gud og mad gudstjeneste kl Søndag den 15. okt. 18.s.e.trin Gudstjeneste ved sognepræst Robert B. Hansen kl Søndag den 22 okt. 19.s.e.trin. Søndag den 29 okt. Reformationsgudstjeneste Søndag den 5. nov. Alle Helgens dag Søndag den 5. nov. Alle helgens dag kl ved sognepræst Robert B. Hansen kl koret FONTANA medvirker kl kirkekaffe kl kirkekaffe Søndag den 12. nov. 22.s.e.trin kl Søndag den 19. nov. 23. s.e.trin. kl Søndag den 26. nov. Sidste søndag i kirkeåret Søndag den 3. dec. 1. s. i advent kl ved sognepræst Robert B. Hansen kl og kirkekaffe Kommende aktiviteter Torsdag den 17. august Søndag den 27. august Fredag den 8. september Torsdag den 14. september Søndag den 17. september Søndag den 8. oktober Fredag den 27. oktober Søndag den 29. oktober Torsdag den 9. november Onsdag den 22. november Søndag den 3. december kl sangaften i konfirmandstuen med Tommy og Karen kl Høstgudstjeneste i det fri med FDF Brass Band og byens kor Tågehornet. kl Luther-sangaften med Jesper Kristensen Luthers Nøgle et rollespil for konfirmander Sogneudflugt Kirkekoncert med Aiolos, Sax & Orgel Duo om eftermiddagen: Gislev by Night med skumringsløb og græskarudskæring Kl : Koncert med Gislev byorkester og Popsalme-Trio. kl Reformationsgudstjeneste med koret FONTANA kl Foredrag om kalkmalerierne i Gislev kirke ved sognepræst Mette Sauerberg og kirkehøjskolen Midt På Fyn. kl Sangaften med Elin Jeppesen kl Julekoncert i Gislev kirke med Tenor Erik Bekker, Sopran Hanna Hohwü Houmøller og organist Julia Tabakova. MARK & STORM GRAFISK A/S