Om begrebet investering i Danmarks bilaterale traktater om investeringsbeskyttelse

Transkript

1 Erhvervsjuridisk Tidsskrift Om begrebet investering i Danmarks bilaterale traktater om investeringsbeskyttelse Politiske risici indtager en fremtrædende rolle i trusselsbilledet mod virksomheders investeringer i udlandet - ikke mindst i de såkaldte Emerging Markets. Dette kombineret med den stedfundne stigning i omfanget af investeringer i udlandet gør styring af politiske risici til et stadig mere relevant emne for virksomheder, der opererer internationalt. Et element i en sådan risikostyring er de foreliggende investeringsbeskyttelsestraktater. Den helt grundlæggende betingelse for beskyttelse i henhold til disse traktater er, at der skal foreligge en investering. I de 47 danske BITs, som er i kraft, findes der 14 forskellige sproglige definitioner af begrebet investering. Ikke alle forskelle er signifikante, og flertallet af disse traktater må - uanset forskelligt ordvalg i definitionen - vurderes som reelt indeholdende identiske definitioner. Men nogle traktater - også med betydende samhandelspartnere - frembyder væsentlige forskelle, som danske virksomheder bør kende til og overveje i tilknytning til en beslutning om investering i de pågældende lande. Forfatteren analyserer i denne artikel investeringsbegrebet såvel generelt som specifikt i relation til de foreliggende danske investeringsbeskyttelsestraktater. Der inddrages i analysen ganske en række - også nye - afgørelser på området Af advokat Niels Schiersing, NORDIA Advokatfirma, København 1.0 Indledning Som følge af liberaliseringen af de internationale kapitalbevægelser, der har fundet sted på mange markeder udenfor Europa siden 1980'erne, og som tog yderligere fart op gennem 1990'erne, ikke mindst i lyset af kommunismens sammenbrud i Østeuropa, er virksomheders investeringer i udlandet steget voldsomt. Dette gælder også for danske virksomheder. Baggrunden for disse øgede investeringer er mangfoldige, men overordnet kan man vel sige, at de fortrinsvis er drevet af investorernes ønske om at maksimere afkastet og sikre en langsigtet strategisk placering på markeder med gunstige(re) vilkår for produktion og afsætning. Ligeså har investorers ønsker om vertikal og horisontal integration spillet en ikke ubetydelig rolle i investeringsmønsteret. Investeringer i udlandet opdeles traditionelt i såkaldte Foreign Direct Investments (FDI) og såkaldte Portfolio Investments (PI). FDI defineres som langsigtede investeringer i udlandet, hvor investor udøver en aktiv indflydelse på driften af investeringen,(1) og hvor PI afgrænses negativt som investeringer, der ikke er FDI; typisk investeringer i værdipapirer noteret på en udenlandsk børs og lignende.(2) I begrebet investeringer i udlandet indgår - hvad enten der er tale om FDI eller PI - som fælles komponent, at der skal være tale om, at en investor fra et land ( hjemstat ) foretager en investering i et andet land ( værtsstat ). 2.0 Udenlandske investeringer og risikostyring 2.1 Risici ved investeringer i udlandet Risiko defineres som sandsynligheden for at en hændelse vil resultere i et målbart tab. Risiko er nærmere funktionen af sandsynligheden for og virkningen af en given hændelse; vurderingen af en given risiko må derfor ske på baggrund af en bedømmelse af dels sandsynligheden for den konkrete hændelses indtræden, dels den antagelige virkning af hændelsen. Blandt de forskellige typer af risici ved international handel og investering kan for det første nævnes de egentlige forretningsmæssige risici, herunder risikoen for, at et produkt eller en tjenesteydelse ikke slår an på et marked eller på et senere tidspunkt udkonkurreres af et andet produkt eller tjenesteydelse. Endvidere kan nævnes risikoen for, at en aftager af produktet eller tjenesteydelsen i udlandet ikke kan - eller vil - betale herfor. Dernæst kan nævnes politisk risiko som en faktor af varierende betydning for investeringens risikoprofil. Der kan ikke generisk gives en præcis og universel definition af begrebet politisk risiko. Dette skyldes blandt andet, at begrebet har - eller gives - et forskelligt indhold alt efter omstændighederne.(3) Ved politiske risici forstås dog helt overordnet risici knyttet til en forretningsmæssig aktivitet, herunder dennes profitabilitet, som følge af politisk betingede forhold snarere end konkurrence- og markedsmæssige omstændigheder. I henseende til politiske risici vedrørende værtsstaten er der typisk tale om risiko for ændringer i investeringens drift og profitabilitet som følge af den af værtslandet førte politik/administration m.v., hvilken påvirker investeringens eksistens og/eller investors ejerskab, påvirker investeringens løbende drift, påvirker muligheden for overførsel af løbende afkast fra investeringen eller påvirker investors hjemtagelse af surrogater for investeringen, så som afståelsessummer, likvidationsprovenu m.v. Sandsynligheden for og/eller virkningen af en sådan hændelse er forskellig alt efter det land, hvori den forretningsmæssige aktivitet foregår, men en vurdering af de politiske risici bør altid være en del af den risikostyring, som virksomheder bør foretage såvel før større forretningsmæssige aktiviteter påbegyndes som i den pågældende aktivitets løbetid. Tilstedeværelsen af politiske risici anses i en ganske ny undersøgelse for den væsentligste barriere for virksomheders investeringer i såkaldte Emerging Markets,(4) herunder en større barriere end mulighed for finansiering af investeringen og manglende makro-økonomisk stabilitet. 2.2 Styring af risici Analytisk kan risikostyring deles op tre sekventielle faser, nemlig identifikation, vurdering og håndtering af risici, hvilket også gælder politiske risici. Indholdet af de to første faser er begrebsmæssigt selvforklarende og skal ikke omtales nærmere i denne artikel. Den sidste fase, altså selve håndteringen af de politiske risici, kan opdeles i to kategorier, betegnet tilpasning respektive påvirkning, hvilken opdeling knytter an til selve risikodefinitionen, jf. 2.1 ovenfor. I relation til investeringer i udlandet kan tilpasning beskrives som virksomhedens forsøg på at foretage investeringerne på en sådan måde, at virkningen af den politiske risiko mindskes. Typeeksempler for sådan tilpasning er dels forsikringsmæssig afdækning af politiske risici samt Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 risikodeling. Sidstnævnte indebærer tilknytning af medinvestorer, etablering af joint ventures og lignende. Også den valgte finansieringsstruktur kan være båret af en tilpasningsstrategi. Herudover kan risikostyring ske ved påvirkning, hvor fokus haves på at mindske sandsynligheden for, at de politiske risici bliver en realitet. Dette kan ved udenlandske investeringer eksempelvis ske ved etablering af lokale stærke alliancer i værtslandet eller ved den valgte finansieringsstruktur, ligesom der i visse tilfælde er mulighed for at strukturere investeringen på en sådan måde, at de politiske risici reduceres.(5) I visse tilfælde vil rent aftalemæssige bestemmelser kunne tjene til såvel forebyggelse mod politiske risici som til at afbøde virkningen heraf.(6) Folkeretten - der nok af mange stadig betragtes som en for erhvervslivet lidet praktisk juridisk disciplin - indeholder særdeles relevante regler i relation til politiske risici, og virksomheder, der investerer i udlandet, har da også i stigende omfang har fået øjnene op for de muligheder, som den folkeretlige beskyttelse frembyder i så henseende. I henseende til risikostyring kan sådanne folkeretlige bestemmelser placeres i grænseområdet mellem tilpasning og påvirkning, idet bestemmelserne kan tjene begge formål - altså dels reducere sandsynligheden for, dels begrænse virkningen af politiske risicis aktualisering. Bestemmelserne herom findes helt overvejende i de såkaldte investeringsbeskyttelsestraktater. Investeringsbeskyttelsestraktater er traktater i folkeretlig forstand, det vil sige skriftlige, internationale aftaler mellem stater reguleret af folkeretten.(7) Investeringsbeskyttelsestraktater findes dels som multilaterale traktater (typisk omfattende en geografisk region eller omfattende en bestemt sektor), dels som bilaterale investeringsbeskyttelsestraktater (forkortet til BITs), hvor to lande gensidigt forpligter sig til visse handlinger/undladelser overfor investorer fra den anden part. Der findes på verdensplan mere end BITs, som er i kraft. Danmark har i skrivende stund underskrevet 59 BITs, hvoraf 47 er ratificeret og i kraft. Beskyttelsen af investor/investeringen i en investeringsbeskyttelsestraktat er typisk toleddet, idet den for det første indeholder en materiel beskyttelse i form af en række gensidige påbud, respektive forbud, til traktatparterne om, at den traktatpart (værtsstaten), som i sit territorium modtager en investering fra en investor med status af hjemmehørende i den anden traktatpart (hjemstaten), skal behandle disse investorer på en måde, der ikke afviger fra visse opregnede normer. For det andet gives en processuel beskyttelse, idet den udenlandske investor kan få spørgsmål vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i investeringsbeskyttelsestraktaten og konsekvenserne heraf bedømt ved voldgift direkte mellem investor og værtsstaten uden hjemstatens mellemkomst og uden at være tvunget til at anlægge sag ved værtsstatens domstole.(8) Investeringsbeskyttelsestraktater indeholder således bl.a. det karakteristikum, at de beskytter en part, som ikke er aftalepart i forhold til selve traktaten, nemlig en privat investor fra den ene stat (hjemstaten), som har foretaget en investering i den anden stat (værtsstaten).(9) 3.0 Fortolkning af investeringsbeskyttelsestraktater: 3.1 Fortolkningsregler En fortolkning af investeringsbeskyttelsestraktater finder sted i overensstemmelse med de folkeretlige regler herom. Den grundlæggende fortolkningsregel er indeholdt i VCLT artikel 31, stk.1, som er sålydende: A treaty shall be interpreted in good faith in accordance with the ordinary meaning to be given to the terms of the treaty in their context and in the light of its object and purpose. I VCLT lægges stor vægt på en sædvanlig ( ordinary ) forståelse af formuleringen i traktaten i den givne sammenhæng ( context ) og traktatens hensigt ( object ) og traktatens formål ( purpose ), jf. art 31, stk.1, medmindre det godtgøres, at traktatparterne tillagde en bestemt vending et givet indhold, jf. stk. 4. Traktatparternes hensigt antages at have fundet udtryk i traktatteksten, og der er således ikke som udgangspunkt grundlag for at foretage et studium af traktatens forarbejder, medmindre traktatens tekst er uklar, eller at resultatet af fortolkningen er ikke giver mening eller må forekomme eller urimeligt, jf. VCLT artikel 32. Dette er træffende udtrykt af Brownlie,(10) der udtaler:(11) What matters is the intention of the parties expressed in the text which is the best indicator of the most recent common intention of the parties. 3.2 Voldgiftspraksis Som nævnt indeholder langt de fleste investeringsbeskyttelsestraktater en bestemmelse, hvorefter værtsstatens hævdede krænkelser af sine forpligtelser overfor investor kan påberåbes direkte under en voldgiftssag mod værtsstaten. De voldgiftsafgørelser, der afsiges i sager om investeringsbeskyttelsestraktater, offentliggøres i vidt omfang og er en vigtig retskilde indenfor dette område. Dog må man holde sig for øje, at der ikke indenfor folkeretten eksisterer såkaldt stare decisis, altså en lære om bindende præjudikater. Et voldgiftstribunal er ikke i sin analyse af et begreb eller bestemmelse m.v. bundet af en tilsvarende bedømmelse foretaget af et tidligere tribunal, ligesom voldgiftstribunalet ikke på nogen måde binder et senere tribunal i dennes analyse. Dog kan der på visse områder spores en tendens hen imod jurisprudence constante, altså en fælles forståelse af visse centrale begreber indenfor investeringsbeskyttelsestraktaterne. Dette er af tribunalet i Bayindir mod Pakistan,(12) udtrykt således:(13) The Tribunal is not bound by previous decisions of ICSID tribunals. At the same time, it is of the opinion that it should pay due regard to earlier decisions of such tribunals. The Tribunal is further of the view that, unless there are compelling reasons to the contrary, it ought to follow solutions established in a series of consistent cases, comparable to the case at hand, but subject of course to the specifics of a given treaty and of the circumstances of the actual case. By doing so, it will meet its duty to seek to contribute to the harmonious development of investment law and thereby to meet the legitimate expectations of the community of States and investors towards certainty of the rule of law. En væsentligt mere tilbageholdende indstilling til voldgiftspraksis kan spores i Romak mod Uzbekistan,(14) uanset at kendelsen på dette punkt ret beset selv tilkendegiver, at den lægger sig op ad Bayindirkendelsen. Her udtalte tribunalet.(15) With respect to arbitral awards, this Arbitral Tribunal considers that it is not bound to follow or to cite previous arbitral decisions as authority for its reasoning or conclusions. Even presuming that relevant principles could be distilled from prior arbitral awards (which has proven difficult with respect of many of the decisions cited by the Parties in these proceedings), they cannot be deemed to constitute the expression of a general consensus of the international community, and much less a formal source of international law. Arbitral awards remain mere sources of inspiration, comfort or reference to arbitrators. 4.0 Investeringsbegrebet 4.1 Generel begrebsfastlæggelse Det, der beskyttes i investeringsbeskyttelsestraktater, er investeringer. For at opnå beskyttelse i henhold til en sådan traktat skal der med andre Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 ord helt grundliggende være tale om, at der er foretaget en økonomisk disposition, der konstituerer en investering i traktatens forstand. Den generelle begrebsfastlæggelse er ikke ganske enkel, og der er heller ikke enighed om indholdet heraf. Dette kan skyldes, at der i virkeligheden ikke kan gives en entydig definition, men at der må tages stilling til begrebsdannelsen i hvert enkelt konkret tilfælde på baggrund af en fortolkning af den foreliggende investeringsbeskyttelsestraktat. De foreliggende investeringsbeskyttelsestraktater kan inddeles i 2 hovedvarianter. Den første variant indeholder en udtømmende opregning af de økonomiske dispositioner, som kan konstituere en investering i den pågældende traktats forstand. Som et eksempel herpå kan nævnes den multilaterale North American Free Trade Agreement (NAFTA), der omfatter USA, Canada og Mexico. NAFTA indeholder i kapitel 11 regler om investeringsbeskyttelse, og selve investeringsbegrebet er udtømmende fastlagt i Art Den anden variant indeholder en chapeau med en - mere eller mindre præcis og udførlig - definition af investeringsbegrebet og derudover en ikke-udtømmende liste over eksempler herpå. Denne anden variant er den hyppigst anvendte, og samtlige danske BITs betjener sig af denne variant. Den danske model-bit artikel 1(1) har herom følgende indhold: 1. The term investment means every kind of assets invested by an investor of one Contracting Party in the territory of the other Contracting Party in accordance with the laws and regulations of the latter and shall include in particular, but not exclusively: a) tangible and intangible, movable and immovable property, as well as any other rights such as leases, mortgages, liens, pledges, privileges, guarantees and any other similar property rights, b) a company, shares, stocks or other forms of participation in a company, bonds and claims of a company, c) returns reinvested, claims to money and claims to performance pursuant to contracts having an economic value, d) industrial and intellectual property rights, including copyrights, patents, trade names, technology, trademarks, goodwill, know-how and any other similar rights, e) concessions or other rights conferred by law or under contract, including concessions to search for, extract or exploit natural resources. En investering er således defineret som alle former for aktiver investeret i værtslandet af en investor, og der er derpå givet en række eksempler på, hvad der kan udgøre en sådan investering. Man vil se, at der efter ordlyden er tale om en overordentligt vidtrækkende eksemplifikation omfattende ejendomsret og andre tinglige rettigheder til aktiver i værtsstaten (litra a), ejendomsret til kapitalandele og andre rettigheder til et selskab i værtsstaten (litra b), fordringsrettigheder vedrørende såvel penge- som realydelser mod debitorer i værtsstaten (litra c), forskellige immaterielle rettigheder i værtsstaten (litra a, d og e). Umiddelbart kan det synes vanskeligt at forestille sig en økonomisk aktivitet, som ikke rent sprogligt umiddelbart skulle kunne subsumeres under et eller flere af de opregnede litra (a) - (e). Imidlertid er det antaget, at begrebet investering i sig selv indeholder visse implicitte kvalificerende led, uanset der ikke kan siges at foreligge fuldstændig enighed om det præcise indhold heraf. Rationalet herfor er - for så vidt angår den anden variant - fremført af tribunalet i Romak mod Uzbekistan,(16) der anførte:(17) (T)he categories of investments enumerated in the BIT are not exhaustive, and do not constitute an all-encompassing definition of investment. Both Parties agree that this is the case. Therefore, there may well exist categories different from those mentioned in the list which, nevertheless, could properly be considered investments protected under the BIT. Accordingly, there must be a benchmark against which to assess those non-listed assets or categories of assets in order to determine whether they constitute an investment within the meaning of [the BIT]. The term investment has a meaning in itself that cannot be ignored when considering the list contained in the BIT. Den præcise indhold af dette benchmark varierer fra sag til sag i lyset af formuleringen af den enkelte investeringsbeskyttelsestraktat, men visse generelle kriterier har - i større eller mindre grad - vundet indpas i retsanvendelsen, ikke mindst i tilknytning til en fortolkning af begrebet investering i ICSID-konventionen.(18) De fleste investeringsbeskyttelsestraktater på verdensplan opererer med International Centre for Settlement of Investment Disputes ( ICSID ) under Verdensbanken som et muligt forum for løsning af investeringstvister mellem udenlandske investorer og værtsstater. De tvister, som ICSID behandler, er i henhold til ICSID-konventionens art 25 (1) følgende: The jurisdiction of the Centre shall extend to any legal dispute arising directly out of an investment, between a Contracting State (or any constituent subdivision or agency of a Contracting State designated to the Centre by that State) and a national of another Contracting State, which the parties to the dispute consent in writing to submit to the Centre. Som det vil ses, er der ikke i ICSID-konventionen indeholdt en definition af investeringsbegrebet eller foretaget en udtømmende eller blot opregning af nogle (typiske) elementer i en investering. Det første udkast til ICSID-konventionen indeholdt i art. 30 følgende definition af begrebet investering:(19) [A]ny contribution of money or other assets of economic value for an indefinite period, or, if the period be defined, for not less than five years. Som man kan se, var der her tale om, at definitionen indeholdt to elementer, nemlig for det første krav om tilførsel af penge eller værdier og for det andet en vis varighed. Denne definition kunne ikke opnå tilslutning blandt deltagerne i det forberedende arbejde, idet nogle deltagere fandt, at der manglede komponenter som profit, risiko og værtstatens udvikling i definitionen, mens andre på den anden side fandt, at definitionen var for restriktiv. Efter yderligere drøftelser endte konventionen i sin endelige udformning med ikke at have en definition af begrebet investering, idet det i vidt omfang blev overladt til de enkelte lande at fastlægge det præcise begrebsindhold i deres investeringsbeskyttelsestraktater.(20) 4.2 Salini-kriterierne og andre komponenter Forskellige tribunaler har identificeret visse komponenter, som i større eller mindre grad - og i forskellige kombinationer og i forening med hinanden - indgår heri: 1. Contribution - en tilførsel af aktiver til værtslandet 2. Substantial commitment - en vis størrelse af den omhandlede tilførsel af aktiver eller andet 3. Risk - tilstedeværelsen af en vis risiko ved den omhandlede tilførsel af aktiver 4. Profit and return - et vist (tilbagevendende) afkast af den omhandlede tilførsel af aktiver 5. Duration - en vis varighed af den skete aktivtilførsel 6. Significance for host State - aktivtilførslens betydning for værtslandets udvikling Disse 6 komponenter vil blive gennemgået nedenfor under Den første sag, der udtalte sig om en sådan generel begrebsfastlæggelse var Fedax mod Venezuela,(21) som vedrørte gældsbreve ( pro- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 missory notes ) med værtsstaten som debitor, idet tribunalet om investeringsbegrebet bl.a. udtalte:(22) The basic features of an investment have been described as involving a certain duration, a certain regularity of profit and return, assumption of risk, a substantial commitment and a significance for the host State's development. Her anvendtes således 5 (eller 6) komponenter, nemlig 2, 3, 4, 5 og 6, idet komponent 1 nok kan siges at være til stede som det mindre i det mere i forhold til komponent 2, substantial commitment. Den oftest citerede sag i henseende til opregning af de relevante komponenter er Salini mod Marokko,(23) der omhandlede et italiensk konsortiums kontrakt om opførelsen af en motorvej i Marokko. Her tilkendegav tribunalet:(24) (I)nvestment infers: contribution, a certain duration of the performance of the contract and a participation in the risks of the risks of the transaction... (O)ne may add the contribution to the economic development of the host State as an additional condition. Tribunalet anførte dog videre: In reality these elements may be interdependent. Thus, the risk of the transaction may depend on the contributions and duration of the performance of the contract. As a result these criteria should be assessed globally even, for the sake of reasoning, the Tribunal will consider them individually here. Dette tribunal tilsluttede sig således anvendelsen af komponent 1, 3, 4 og 6, idet tribunalet ikke anvendte substantial commitment eller den tilbagevendende karakter af afkastet som et selvstændigt kriterium. Anvendelsen af disse komponenter kaldes undertiden Salini-testen eller Salini-kriterierne. Denne definition har vundet en vis tilslutning og er således i nyere kendelser anvendt som blueprint for, om der forelå en investering, jf. således Saipem mod Bangladesh(25), Bayindir mod Pakistan(26) og Toto mod Libanon.(27) I Toto mod Libanon(28) tilsluttede tribunalet sig anvendelsen af de fire kriterier fra Salini mod Marokko,(29) idet tribunalet dog omskrev disse en smule og anførte.(30) These four criteria, sometimes called the Salini test, comprise a) duration, b) a contribution on the part of the investor, c) a contribution to the development of the host state, and d) some risk taking. Ikke alle tribunaler har tilsluttet sig de af tribunalet i Salini mod Marokko udpegede kriterier. Her kan bl.a. henvises til LESI-Dipenta mod Algeriet,(31) hvor tribunalet udtalte:(32) [...] it seems that, in conformity with the objectives of the Convention, for a contract to be deemed an investment it must fulfill the following three conditions; a) the contracting party has made a contribution in the country in question, b) this contribution must extend over a certain period of time, and c) it must entail some risk for the contracting party. However, it does not seem necessary to establish that the contract addresses economic development of the country, a condition that is in any case difficult to establish and is implicitly covered by the three conditions adopted herein I samme retning er tribunalet i Victor Casado m.fl. mod Chile,(33) hvor tribunalet anførte følgende:(34) The requirement of a contribution to the development of the host State, which is difficult to establish, appears to allude to the merits of the dispute rather than to the Centre's jurisdiction. An investment may or may not prove to be useful to the host State without losing its status as such. It is true that the preamble of the ICSID Convention makes reference to the contribution to the economic development of the host State. This reference is nevertheless presented as a consequence, and not a condition, of the investment: by protecting investments, the Convention foments the development of the host State. That does not mean that the development of the host State is a constitutive element of the notion of investment. I et obiter dictum udtalte tribunalet i MCI Power mod Ecuador(35) følgende:(36) The Tribunal states that the requirements that were taken into account in some arbitral precedents for purposes of denoting the existence of an investment protected by a treaty (such as the duration and risk of the alleged investment) must be considered as mere examples and not necessarily as elements that are required for its existence. I Biwater mod Tanzania(37) havde tribunalet følgende indledning til sin bedømmelse af, om der i den konkrete sag forelå en Investering :(38) In the Tribunal's view, there is no basis for a rote, or overly strict, application of the five Salini criteria in every case. These criteria are not fixed or mandatory as a matter of law. Given that the [ICSID)]-Convention was not drafted with a strict, objective, definition of investment, it is doubtful that arbitral tribunals sitting in individual cases should impose one such definition which would be applicable in all cases and for all purposes. I en anden nyere kendelse udtalte tribunalet i Romak mod Uzbekistan(39) følgende om investeringsbegrebet:(40) The ordinary meaning of the term investments is the commitment of funds or other assets with the purpose to receive a profit, or return, from that commitment of capital. The term asset means property of any kind. Her er der alene eksplicit tale om at anvende komponent nr. 1 og 4. Den amerikanske model-bit art 1 har følgende ikke-udtømmende opregning (min fremhævelse): investment means every asset that an investor owns or controls, directly or indirectly, that has the characteristics of an investment, including such characteristics as the commitment of capital or other resources, the expectation of gain or profit, or the assumption of risk. Forms that an investment may take include: a) an enterprise; b) shares, stock, and other forms of equity participation in an enterprise; c) bonds, debentures, other debt instruments and loans; d) futures, options, and other derivatives e) turnkey, construction, management, production, concession, revenue-sharing, and other similar contracts; f) intellectual property rights g) licenses, authorisations, permits, and similar rights conferred pursuant to applicable domestic law; and h) other tangible or intangible, movable or immovable property, and related property rights, such as leases, mortgages, liens and pledges Definitionen i bestemmelsens chapeau indeholder således komponent 1, 3 og 4 ovenfor, men tilkendegiver samtidig, at disse karakteristika ikke er udtømmende. Videre er det interessant at notere sig, at betingelserne ikke (alle) er kumulative, jf. anvendelsen af ordet or. Om dette or alene knytter sig til de to sidste komponenter eller til alle tre komponenter afdækkes ikke umiddelbart af det sproglige indhold og den grammatikalske opstilling af bestemmelsen. Efter min opfattelse er det nærmeste man kan komme en mere universel generisk definition af investeringsbegrebet alene, at der skal foreligge en tilførsel for egen regning af aktiver i en eller anden form kombineret med en vis risiko. De øvrige kriterier kan eller skal anvendes i grænse- eller tvivlstilfælde, eller såfremt en fortolkning af den relevante investeringsbeskyt- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 telsestraktat i overensstemmelse med VCLT art 31 støtter en anvendelse af disse. Hvor der kan være tvivl om der har fundet en aktivtilførsel sted, som f.eks. ved større anlægsarbejder i fremmed regning, kan man som hjælpekriterier inddrage komponenter som størrelsen samt varigheden af de kontraktlige forpligtelser, der påhviler investor og den af en kombination af disse komponenter eksisterende økonomiske risiko for investor. Således kan man adskille de ikke omfattede tilfælde af handelsaktivitet fra de omfattede. Det skal bemærkes, at der ikke er grund til at anse indholdet af det generelle investeringsbegreb for at være forskelligt alt efter, om der i den pågældende BIT er mulighed for voldgift ved ICSID eller ej. Dels er der ingen reale grunde, der taler for en anderledes bedømmelse af den generelle begrebsfastlæggelse baseret på en forum mulighed, dels indeholder investeringsbeskyttelsestraktater typisk mulighed for investor til at vælge et blandt flere voldgiftsinstitutioner eller ad hoc voldgift for en tvist. At den pågældende investeringsbeskyttelsestraktat under sådanne omstændigheder materielt skulle ændre indhold baseret på investors valg af forum for tvisteløsning er uantageligt. Ovenstående må ikke overskygge, at sondringen mellem valg af ICSID og andre voldgiftsmuligheder kan få betydning, dersom den pågældende investeringsbeskyttelsestraktat går længere end begrebet investering dækker i ICSID-konventionen. I sådanne tilfælde må et tribunal nedsat i henhold til ICSID-konventionen nemlig afvise jurisdiktion, mens dette ikke er tilfældet for andre voldgiftsinstitutter, der ikke i deres regler har en sådan afgrænsning af egen kompetence. Efter disse bemærkninger om det generelle investeringsbegreb og de mulige komponenter heri, skal jeg herefter anføre følgende i relation til de opregnede 6 komponenter og særlig disse komponenters relation til de danske BITs: 5.0 Om de mulige komponenter i investeringsbegrebet 5.1 Contribution - tilførsel af aktiver Den helt grundlæggende betingelse for at der skal foreligge en investering er som nævnt, at investor har tilført værtsstaten aktiver ( contribution ). Der er for så vidt ingen begrænsning i, hvilke aktiver der kan tilføres, så længe disse har en økonomisk værdi. Karakteren af aktiverne i investors økonomi er efter min opfattelse principielt uden betydning. Således kan ikke bare anlægsaktiver, men også omsætningsaktiver efter omstændighederne udgøre en investering. Man kan her tænke sig investering i en fast ejendom med henblik på, og i tillid til, at denne kan videresælges med fortjeneste, hvorved aktivet jo definitorisk har karakter af et omsætningsaktiv. En sådan investering må ganske klart opfylde kriteriet for at være beskyttet af en investeringsbeskyttelsestraktat. Også udlån kan udgøre en investering Fedax mod Venezuela,(41) hvor investeringen udgjordes af gældsbreve ( promissory notes ) med Venezuela som debitor og Anderson mfl. mod Costa Rica,(42) hvor der var tale om udlån til en i værtslandet hjemmehørende person. Her anførte tribunalet:(43) On the basis of these definitions, one can say that a Claimant's deposit of funds resulting in an obligation of Enrique Villalobos to pay interest and principal was an asset since it constituted a thing of value owned by that Claimant. As a result of transferring their funds to Villalobos, the Claimants obtained a promise from Enrique Villalobos to repay the principal amount under certain conditions and further to pay the Claimants a specific amount of interest each month. That asset, embodied in an agreement with Villalobos, promised them a specific return each month according to a pre-determined interest rate and the right to the repayment of their principal deposit upon stated conditions including notice. In fact, many of the Claimants received and withdrew periodic payments of funds from their accounts with the Villalobos brothers. That being so, it is clear to the Tribunal that the obligations of Enrique Villalobos to the Claimants as a result of their deposit of funds constituted assets owned by the Claimants within the meaning of the Canada-Costa Rica BIT. I den pågældende sag blev jurisdiktion afvist med henvisning til, at der ikke forelå en beskyttet investering, da denne ikke var foretaget i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, da debitor ikke havde ret til at modtage de indskud fra investorerne, der konstituerede lånet. En række voldgiftssager har befattet sig med problemstillingen, hvorvidt der i en given situation er tilført aktiver til værtslandet. Der er bred enighed om, at der som udgangspunkt ikke er beskyttelse for almindelig kommerciel handelsaktivitet over landegrænserne, og flere sager har omhandlet netop sondringen mellem handel og investering.(44) Sagen Joy Mining mod Egypten(45)omfattede førstnævntes salg af specielt udstyr til en fosfatmine for et betydeligt beløb. Som følge af hævdede mangler ved udstyret, nægtede køber, der var en egyptisk statslig enhed, at frigive nogle af Joy Mining stillede garantier. Værtslandet modsatte sig jurisdiktion med henvisning til, at der var tale om et almindeligt salg af udstyr på FOB vilkår. Her anførte tribunalet:(46) First, the Tribunal notes that the scope of the Contract is to replace and procure.. mining equipment, this being an element of normal sales contracts. Second, admittedly the Contract involves a number of additional activities mentioned above, such as engineering and design, production and stocking of spare parts and maintenance tools and incidental services such as supervision of installation, inspection, testing and commissioning, training and technical assistance. This is certainly a special feature of contracts relating to the supply of complex equipment. But it does not transform the Contract into an investment, any more than the procurement of highly sophisticated railway or aircraft equipment would, despite the fact that such equipment would require additional activities such as engineering and design, spare parts and incidental services. Videre udtaltes:(47) The Tribunal is also mindful that if a distinction is not drawn between ordinary sales contracts, even if complex, and an investment, the result would be that any sales or procurement contract involving a State agency would qualify as an investment. International contracts are today a central feature of international trade [..]. Yet, those contracts are not investment contracts, except in exceptional circumstances, and are to be kept separate and distinct for the sake of a stable legal order. En noget mere nuanceret holdning er - i en sag udenfor ICSID-konventionen og dermed dennes art 25 - indtaget af tribunalet i Romak mod Uzbekistan,(48) hvor det mere generelt anføres:(49) However, we are of the view that contracting States are free to deem any kind of asset or economic transaction to constitute an investment as subject to treaty protection. Contracting States can even go as far as stipulating that a pure one-off sales contract constitutes an investment, even if such a transaction would not normally be covered by the ordinary meaning of the term investment. However, in such cases, the wording of the instrument in question must leave no room for doubt that the intention of the contracting States was to accord to the term investment an extraordinary and counterintuitive meaning. Sagen omhandlede en kontrakt om levering af hvede til Uzbekistan. Da tribunalet ikke fandt grundlag for en fravigelse af det almindelige investeringsbegreb til også at omfatte almindelig handelsvirksomhed, udtalte tribunalet videre:(50) The only possible contribution established in the evidentiary record is the actual transfer of title over the 40, tons of wheat, the delivery of which has never been contested. However, as noted above, Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 there is a difference between a contribution in kind and a mere transfer of title over goods in exchange for full payment. Romak's delivery of wheat was a transfer of title in performance of a sale of goods contract. Romak did not deliver the wheat as contribution in kind in furtherance of a venture. Accordingly, the Arbitral Tribunal does not consider that Romak made a contribution in relation to the transaction in question. Her vurderede tribunalet således, at et sådant salg ikke opfyldte kravet om tilførsel af aktiver. Der kan utvivlsomt konstateres jurisprudence constante i relation til at undtage almindelig handelsvirksomhed fra investeringsbegrebet; der sker ikke nogen tilførsel af aktiver i egen regning, som kan konstituere en investering, idet der blot sker en overdragelse af ejendomsretten til et aktiv for en modydelse i form af penge. Dog må det af Romak-tribunalet tiltrædes, således at traktatparterne in concreto kan fravige den almindelige begrebsdannelse i en investeringsbeskyttelsestraktat, men at en sådan fravigelse må kræve særlige holdepunkter. I tilfælde, hvor fastlæggelsen af begrebet investering i en investeringsbeskyttelsestraktat går videre end der er dækning for i ICSIDkonventionens art. 25, kan der - som nævnt i note 20 - opstå en - ikke ganske upraktisk - problemstilling. I sådanne tilfælde vil et ICSID-tribunal skulle afvise jurisdiktion, hvis den foreliggende investering ikke omfattes af investeringsbegrebet, således som dette er fastlagt i ICSIDkonventionens art 25, mens dette ikke er tilfældet for andre voldgiftsinstitutter eller ved ad hoc voldgift efter UNCITRAL Arbitration Rules. Dette skal investor og de involverede advokater selvsagt være opmærksomme på i grænsetilfælde, da denne omstændighed kan (bør) have betydning for investors overvejelser om valg af forum for tvisteløsningen. Det skal fremhæves, at der i ingen af de danske BIT's er grundlag for en antagelse om, at parterne har tilsigtet en radikal fravigelse af det normale investeringsbegreb, men i nogle BITs er visse kriterier lempet og i andre skærpet, jf. nedenfor. Sondringen mellem en aktivitet, der opfylder kravet om tilførsel af aktiver, og aktivitet, der ikke opfylder disse krav, opstår i praksis oftest ved bygge- og anlægsarbejder i fremmed regning. Her viser den foreliggende voldgiftspraksis imidlertid en generel imødekommenhed i relation til at anse komplekse og længerevarende arbejder for udgørende beskyttede investeringer, jf. eksempelvis Salini mod Marokko(51) (motorvej), Bayindir mod Pakistan(52) (motorvej) og Toto mod Libanon(53) (motorvej) samt Saipem mod Bangladesh (gasledning),(54) hvor værtsstaten end ikke bestred, at der forelå en relevant tilførsel af aktiver,(55) hvilket ligeledes var tilfældet i Jan de Nul mod Egypten,(56) hvor spørgsmålet om contribution ikke var omtvistet.(57) I Salini mod Marokko anførte tribunalet:(58) It is not disputed that the Italian companies used their know-how, that they provided the necessary equipment and qualified personnel for the accomplishment of the works, that they set up the production tool on the building site, that they obtained loans enabling them to finance the purchases and to pay the salaries of the work force, and finally that they agreed to the issuing of bank guarantees The Italian companies therefore made contributions in money, in kind and in industry. I Bayindir mod Pakistan(59) gjorde Pakistan gældende:(60) First of all, Pakistan objects that, in the absence of express wording, a straightforward highway construction contract does not constitute an investment Dette synspunkt vandt ikke tilslutning hos tribunalet, der anførte:(61) The Tribunal is unpersuaded by this objection. The construction of a highway is more than construction in the traditional sense. Ordvalget af denne præmis er interessant, da den klart indikerer, at ikke et hvilket som helst anlægsarbejde vil konstituere en investering, der nyder beskyttelse under en investeringsbeskyttelsestraktat. I sagen gjorde investor om sin tilførsel af aktiver gældende:(62) Bayindir alleges that it has trained approximately 63 engineers, and provided significant equipment and personnel to the Motorway. At dette konstituerede tilførsel af aktiver tilsluttede tribunalet sig:(63) In the case at hand, it cannot be seriously contested that Bayindir made a significant contribution, both in terms of know how, equipment and personnel and in financial terms I Toto mod Libanon(64) anførte tribunalet:(65) Toto brought in its own skilled personnel, heavy equipment and machinery required because the nature of the works, including the building of the highest viaduct in the Middle East. The works required indeed specialized skills and knowledge. Sondringen kan dog være vanskelig, hvilket det ovenfor anførte citat fra Joy Mining mod Egypten(66) viser. I disse tilfælde vil de øvrige kriterier nok være udslagsgivende, jf. nedenfor. Man kan i den forbindelse overveje, om det er en betingelse, at midlerne i hvert enkelt tilfælde skal tilgå værtslandet, eller om en oprindelig investering i værtslandet kan overdrages til tredjemand med bevarelse af investeringsbeskyttelsen. Svaret på dette spørgsmål synes som udgangspunkt at være, at overdragelse kan finde sted, uanset at købesummen ikke betales til en juridisk eller fysisk person i værtsstaten. Her kan henvises til Fedax mod Venzuela(67) og CME mod Tjekkiet,(68) hvor gældsbreve henholdsvis en aktiepost var overdraget til de respektive klagere(69) fra sælgere udenfor værtsstaten. I den førstnævnte sag argumenterede investor med succes for det synspunkt, at den stedfundne investering (her de pågældende gældsbreve) nød beskyttelse uafhængigt af overdragelse heraf.(70) Hvis overdragelsen sker i nær tidsmæssig sammenhæng med en hævdet traktatkrænkelse, består der en risiko for, at overdragelsen ikke vil blive anerkendt. Her kan henvises til Phoenix Action mod Tjekkiet,(71) hvor tribunalet udtalte:(72) (A)n international investor cannot modify downstream the protection granted to its investment by the host State, once the acts which the investor considers are causing damages to its investment have already been committed. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig de diskussioner, der i en række situationer kan opstå i relation til, om en overdragelse er sket rettidigt, således at investeringsbeskyttelse kan opnås, eller ej. Spørgsmålet om der foreligger en acceptabel overdragelse kan være vanskelig, jf. Aguas del Tunari mod Bolivia,(73) hvor den direkte ejer af kapitalandelene i det selskab, som var part i en koncessionsaftale med værtsstaten flyttede hjemsted fra Cayman Islands til Luxembourg, og hvor der samtidig fandt visse omstruktureringer sted længere oppe i koncernstrukturen. Tribunalet fandt ikke, at denne corporate migration stred mod en Change-of-Ownership bestemmelse i koncessionsbetingelserne, da tribunalet bedømte, at der var tale om samme juridiske enhed.(74) I Mobil mod Venezuela(75) accepterede tribunalet en egentlig omstrukturering af ejerskabet til et datterselskab i værtslandet, uanset dette skete efter, at visse omdiskuterede tiltag fra værtslandet havde fundet sted, idet tribunalet bl.a. lagde vægt på, at driften af virksomheden var fortsat i normalt omfang efter overdragelsen. Mere generelt bemærkede tribunalet:(76) As stated by the Claimants, the aim of the restructuring of their investments in Venezuela through a Dutch holding was to protect those investments against breaches of their rights by the Venezuelan authorities by gaining access to ICSID arbitration through the BIT. The Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 6

7 Tribunal considers that this was a perfectly legitimate goal as far as it concerned future disputes. Dersom et tribunal ikke finder, at en overdragelse bør accepteres i henseende til investeringsbeskyttelse, ser man begrebet bad faith introduceret som juridisk kvalifikation af en sådan præmis, jf. nedenfor under Substantial Commitment - Investeringens størrelse I Fedax mod Venezuela(77) anvendte tribunalet substantial commitment, men dog ikke substantial commitment of capital som kriterium. Man kan uanset dette overveje, hvorvidt selve størrelsen af de indskudte midler, i penge eller andre værdier, har betydning for, hvorvidt der kan antages at foreligge en investering. I den forbindelse kan man videre overveje, om et sådant krav kan eller skal udtrykkes i absolutte eller relative størrelser Absolut størrelse Kenyas model-bit, artikel 1 (vi) indeholder følgende bestemmelse: The minimum volume of investment set at million US dollars or the equivalent. En sådan formulering er ensbetydende med, at investeringen skal have en vis absolut størrelse udtrykt i nominelle tal. Der kan selvsagt forudses en række problemstillinger knyttet til en opgørelse af den samlede investering, herunder de poster, der kan indgå i opgørelsen, dato for beregning af størrelsen, dato for en eventuel kursomregning osv. Disse klausuler er sjældne i investeringsbeskyttelsestraktater, og i de gældende danske BIT's findes der ikke bestemmelser, hvorefter investeringen skal have en vis økonomisk substans for at kvalificere til beskyttelse Relativ størrelse/aktiv/passiv investering Et andet, men beslægtet, spørgsmål er, om både direkte investeringer (FDI) og porteføljeinvesteringer (PI) er omfattet af investeringsbeskyttelsen, jf. definitionen ovenfor. Udgangspunktet vil her være, at porteføljeinvesteringer rent faktisk er omfattet af investeringsbeskyttelsen, medmindre andet fremgår af den pågældende investeringsbeskyttelsestraktat, da der jo notorisk er tale om investeringer, ligesom det jo står traktatparterne frit for at tilkendegive, såfremt porteføljeinvesteringer ikke skulle være omfattet. I en række investeringsbeskyttelsestraktater er det da også anført, at porteføljeinvesteringer ikke omfattes. Her kan bl.a. henvises til ASE- AN-landenes(78) Framework Agreement on the ASEAN Investment Area, art. 2, hvor det bl.a. anføres: This Agreement shall cover all direct investments other than - a) portfolio investments b) Begrebet porteføljeinvestering er ikke nærmere defineret i denne traktat, og den helt præcise grænseflade mellem direkte investeringer og porteføljeinvesteringer er ikke klar. Således er det ikke tilkendegivet om 10 %-kravet er gældende eller ej - altså om en relativ indflydelse baseret på ejerskab til 10 % af aktiekapitalen i et udenlandsk selskab - generelt eller konkret - er tilstrækkeligt til at konstituere FDI.(79) ASEAN-landenes aftale ovenfor er endvidere interessant derved, at den jo nævner direkte investeringer bortset fra uanset porteføljeinvesteringer netop ikke analytisk er direkte investeringer. Sprogligt er der derfor - bevidst eller ubevidst - tale om en noget uklar formulering, hvor det havde været mere hensigtsmæssigt at opliste de komponenter, der skal være til stede for at en investering kvalificerer som en beskyttet investering. Dette er tilfældet i 2 danske BIT's, nemlig i Danmarks BITs med Mexico respektive Polen, hvor traktatparterne netop udtrykkeligt har anført, at investeringsbeskyttelsen kun gælder for investeringer, der giver mulighed for at udøve bestemmende indflydelse på investeringen og som er etableret med henblik på varige økonomiske relationer. I traktaten med Mexico er formuleringen i den danske version, at investeringsbegrebet omfatter: enhver form for aktiver, som er investeret i overensstemmelse med loven i den kontraherende parts land, i hvilket investeringen er foretaget, og det skal alene dække de investeringer, som er indgået med det formål at etablere varige økonomiske relationer med et foretagende, f.eks. investeringer, som giver mulighed for at udøve aktiv indflydelse på administrationen heraf. I den danske BIT med Polen er den engelske definition af investering sålydende: (b) The said term shall refer: to all investments in companies made for the purpose of establishing lasting economic relations between the investor and the company and giving the investor the possibility of exercising significant influence on the management of the company concerned. Herefter er der i begge BITs en ikke udtømmende opregning af 6 typetilfælde på investeringer. Begge disse BIT's udelukker gennem den anvendte formulering ganske klart porteføljeinvesteringer fra traktatens anvendelsesområde, men ej heller denne fremgangsmåde er problemfri. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig de grænsefladeproblemstillinger, som f.eks. vendingerne possibility, significant, influence og management kan tænkes at give anledning til. Det havde måske været at foretrække, om der var angivet minima for ejerskab, tilstedeværelse i ledelsesorganer eller lignende, om end sådanne formuleringer heller ikke er uden latente problemstillinger. Et par andre danske BITs giver anledning til lignende overvejelser: Således er i den danske BIT med Tyrkiet valgt en formulering, hvis rækkevidde næppe er ganske klar i henseende til at bestemme, hvorvidt porteføljeinvesteringer er omfattet eller ej: (b) The said term shall refer: to all direct investments made in accordance with the laws and regulations in the territory of the Contracting Party where the investment is made. En beslægtet bestemmelse findes i den mellem Danmark og Kina indgåede BIT, art. 1(b), hvor det uddybende om investeringer bl.a. anføres: The said term shall refer to all direct investments in companies made in accordance with the laws and regulations of the Contracting Party in whose territory the investment is made. Man kan i disse to tilfælde overveje, om den valgte henvisning til direkte investeringer skal tages som udtryk for, at porteføljeinvesteringer ikke omfattes af investeringsbeskyttelsen med henvisning il, at direkte investeringer jo definitorisk sættes i modsætning til porteføljeinvesteringer. Der er den forskel på de to citerede bestemmelser, at vendingen direkte anvendes som en generel term i den mellem Danmark og Tyrkiet indgåede BIT, mens vendingen direkte i den dansk-kinesiske BIT er et kvalificerende led i forhold til aktieinvesteringer. Indsættelse af ordet direkte i den dansk-tyrkiske BIT er efter min opfattelse næppe i sig selv tilstrækkeligt til at udelukke porteføljeinvesteringer fra investeringsbeskyttelsen, hvorimod formuleringen af den danskkinesiske BIT i den anførte sammenhæng nærmere kan indebære, at porteføljeinvesteringer i kinesiske selskaber ikke omfattes af investeringsbeskyttelsen. Udover de nævnte 4 BIT's har de øvrige danske investeringsbeskyttelsestraktater ikke nogen tilkendegivelser, der kan indikere, at porteføljeinvesteringer ikke er omfattet af beskyttelsen. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 7

8 5.3. Duration - Varighed Der synes at være enighed om, at der består et generelt krav om en vis varighed af tilførslen af aktiver eller penge for at der er tale om en investering. Dette er i god overensstemmelse med den traditionelle definition af FDI. Normalt antages en periode på 2 år at opfylde kravet, men kriteriets præcise indhold ligger ikke fast - og varierer nok på baggrund af en konkret samlet bedømmelse. Der kan henvises til Jan de Nul m.fl. mod Egypten,(80) hvor et uddybningsprojekt ved Nilen af en varighed på 23 måneder opfyldte varighedskravet.(81) Ved selve opgørelsen af investeringens varighed har flere tribunaler tilkendegivet, at en garantiperiode for et anlægsarbejde skal medregnes til den tidsmæssige udstrækning af investors commitment og dermed investeringens varighed, jf. LESI mod Algeriet(82) og Bayindir mod Pakistan.(83) Ligeså har et tribunal udtalt, at den periode, hvori byggeriet var afbrudt på grund af stridigheder med bygherren skulle medregnes jf. Saipem mod Sri Lanka.(84) I Bayindir mod Pakistan(85) anførte tribunalet om varighedskriteriet:(86) The element of duration is the paramount factor which distinguishes investments within the scope of the ICSID Convention and ordinary commercial transactions. When denying the qualification of investment to an ordinary sales contract (even if complex), the Tribunal in Joy Mining expressly distinguished Salini v. Morocco on the ground that [i]n that case, however, a major project for the construction of a highway was involved and this indeed required not only heavy capital investment but also services and other long-term commitments. Efter min vurdering er det i praksis mest korrekt at anskue varighedskravet som et hjælpekriterium i de tilfælde, hvor der i øvrigt, som følge af den pågældende aktivitets karakter - typisk bygge- og anlægsarbejder i fremmed regning - kan være tvivl om, hvorvidt den fornødne tilførsel af aktiver har fundet sted. Der kan næppe herske tvivl om, at en klassisk aktie- eller anden direkte investering i anlægsaktiver i et andet land vil - medmindre der er tilstrækkelige holdepunkter i investeringsbeskyttelsestraktaten for at antage noget andet - være omfattet af investeringsbegrebet, uanset om denne investering - planlagt eller som følge af tidernes (u)gunst eller andre forhold - afvikles eller afhændes efter kortere tid end 2 år. Der er endnu ikke i voldgiftspraksis sket afvisning af tilstedeværelsen af en beskyttet investering alene med den begrundelse, at varighedskravet ikke var opfyldt. Dette viser måske meget godt, at der i udgangspunktet mere er tale om et hjælpekriterium. Imidlertid indeholder en del de danske BIT's begrebet varige relationer som et kvalificerende led i definitionen af investering, nemlig traktaterne med Bolivia, Bulgarien, Estland, Ghana, Letland, Litauen, Mexico, Peru, Polen, Slovakiet, Sri Lanka, Tjekkiet, Ukraine, Vietnam og Ungarn: Som et eksempel på en definition af begrebet investering, hvori den tidsmæssige udstrækning indgår, kan nævnes den med Bolivia indgåede BIT, artikel 1(1), hvorefter investering omfatter følgende: enhver form for aktiver i forbindelse med økonomiske aktiviteter erhvervet med det formål at etablere varige økonomiske relationer mellem en investor og et foretagende uanset juridisk form, herunder joint ventures og omfattende enhver kapitalandel, som investorer er berettigede til, såvel som kapitalvinding og i særdeleshed, men ikke udelukkende: (min fremhævelse) Man kan så spørge, om en sådan bestemmelse ændrer på bedømmelsen af en givet investering ud fra et tidsmæssigt kriterium, eller om der ret beset blot er tale om en delkomponent i den klassiske definition og afgrænsning af en FDI overfor en PI. Man kan vel med nogen føje argumentere for, at der i disse tilfælde gælder en skærpet varighedsbedømmelse henset til, at traktatparterne i disse tilfælde netop har haft eksplicit fokus på dette kriterium. Når henses til, at spørgsmålet om varighed i øvrigt behandles relativt lempeligt, giver det god mening at anse den udtrykkelige indføjelse af dette kriterium som en tilkendegivelse fra parterne om, at der skal foretages en mere restriktiv bedømmelse i disse tilfælde. Det løser imidlertid ikke problemet med at foruddiskontere, hvor længe investeringen skal opretholdes, for at der kan tales om varige økonomiske relationer. Om 5-års kriteriet fra det oprindelige udkast til ICSID-konventionen kan være et pejlemærke er uafklaret. Spørgsmålet har ikke været prøvet. 5.4 Profit - Afkast Nogle tribunaler har, jf. ovenfor, som nævnt anvendt ønsket om afkast/profit og - i visse tilfælde - tillige afkastets tilbagevendende karakter som kriterium. Den amerikanske model-bit indeholder som et af tre karakteristika gain or profit. I Joy Mining mod Egypten(87) anførte således derimod:(88) The duration of the commitment is not particularly significant, as evidenced by the fact that the price was paid in its totality at an early stage. Neither is therefore the regularity of profit and return. Risk there might be indeed, but it is not different from that involved in any commercial contract, including the possibility of the termination Hvor langt kravet om et afkast og ikke mindst dettes tidsmæssige udstrækning rækker er i høj grad usikkert. I Biwater mod Tanzania(89) gjorde værtslandet bl.a. gældende, at der ikke var det fornødne profitmotiv for investor i forbindelse med reparation, opdatering og drift af vand- og kloaksystemer i Tanzanias hovedstad, og at dette manglende profitmotiv skulle udelukke investeringsbeskyttelse. Dette synspunkt blev afvist af tribunalet, der mere generelt om dette kriterium anførte:(90) Put another way, the Tribunal considers that if a party has ulterior motives for undertaking a project, and perhaps anticipates only a possible long-term and indirect benefit (e.g. other profitable opportunities), it does not thereby disqualify itself or its project from the ICSID regime. Indeed, the Republic's suggested approach would entail a difficult and possibly protracted investigation into the economic profile of any given project, as well as the particular motivation of those behind it, as an initial jurisdictional issue. The Arbitral Tribunal considers that this was not the intention of Article 25 of the ICSID Convention, which was premised neither upon any particular IRR threshold, nor any particular conception of economic return or benefit. I henseende til aktiver til privat brug kan henvises til Sedelmayer mod Rusland,(91) der omhandlede værtsstatens (ulovlige) ekspropriation af en bygning, hvorfra investor drev sin virksomhed. Investor og dennes medarbejdere blev rent fysisk blev fjernet fra bygningen af værtsstatens myndigheder. Aktiver i ejendommen i form af køkkenudstyr, andet personligt udstyr og personlig beklædning blev ikke af tribunalet anset for en del den pågældende investering. Tribunalets argumentation er minimal, idet man nøjes med at anføre:(92) The Claimant has classified all the assets as personal belongings. The articles are also such that they, typically, belong to a private household. The tribunal finds that the items can not be considered as being so closely related to [investeringen] that they shall be regarded as investments under the treaty. Om dette rationale er korrekt er næppe givet, og kriteriet vil i en række situationer kunne skabe grundlag for en mere eller mindre kunstig opdeling af den samlede investering i beskyttede respektive ikke-beskyttede dele. Hvordan f.eks. med en fast ejendom i udlandet erhvervet med henblik på udlejning eller videresalg? Hvis der er tale om en beboelsesejendom - hvilke dele af en sådan investering er beskyttet? Er det afgørende om Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 8

9 investor eller dennes nærstående benytter de pågældende aktiver. Hvad så med delvis udlejning? I det helt overvejende flertal af danske BITs er det anført, at det er uden betydning for bedømmelsen af, om en juridisk person er omfattet af investeringsbeskyttelsen, hvorvidt den pågældende investor har profithensyn som et generelt formål for sine aktiviteter. Som et eksempel herpå kan nævnes den mellem Danmark og Egypten indgåede BIT art 1(5)(b), hvorefter kvalificerede investorer bl.a. er: Enhver enhed etableret i overensstemmelse med og anerkendt som juridisk person i henhold til loven i kontraherende part, såsom selskaber, firmaer, sammenslutninger, finansieringsinstitutioner på udviklingsområdet, fonde eller lignende enheder, uanset om de har begrænset ansvar, og om de måtte være rettet mod overskudsgivende virksomhed I de engelske versioner anvendes vendingen whether or not acitivities are directed at profit. Spørgsmålet er så, om denne tilkendegivelse om manglende profitmotiv som kriterium for at være investor har den afledede virkning, at et krav om profitmotiv/afkast for investeringen bortfalder. Dette bør efter min vurdering være tilfældet, idet man i modsat fald måtte resolvere, at angivelsen af, at investor ikke behøver at have profitmotiv reelt er uden betydning, da selve investeringen skal være båret af en forventning om profit. Det almindelige princip om effektiv fortolkning, effet utile, må føre til, at et eventuelt krav om forventning om afkast/profit ikke gælder i sådanne tilfælde. Spørgsmålet har ikke været prøvet. 5.5 Risiko Et af Salini-kriterierne er som nævnt a certain amount of risk. Nogle tribunaler har lagt mere vægt på risikoelementet, der i denne sammenhæng særligt skal ses som et krav om en vis usikkerhed om størrelsen af det afkast eller den profit, der kan opnås ved investeringen. Herved adskiller investeringer sig fra almindelige salgskontrakter, hvor sælgers fortjeneste anses for givet på forhånd, jf. også udtalelsen fra tribunalet i Joy Mining mod Egypten(93) straks ovenfor. Voldgiftspraksis viser, at der ofte foretages en samlet bedømmelse af den økonomiske aktivitet for at vurdere, om der foreligger en tilstrækkelig risiko, og præmisserne er ikke sjældent relativt intetsigende i henseende til deres argumentation herfor. Denne udtalelse illustrerer sammenhængen og samspillet mellem de komponenter, der indgår - eller kan indgå - i investeringsbegrebet. 5.6 Significance for host State - Investeringens betydning for værtsstaten Den sidste komponent om investeringens betydning for værtsstatens økonomi er omdiskuteret, jf. de ovenfor nævnte citater om spørgsmålet. Kriteriet er indgået i en række voldgiftsafgørelser. I Jan de Nul mod Egypten(94) udtalte tribunalet bl.a.:(95) one cannot seriously deny that the operation of the Suez Canal is of paramount significance for Egypt's economy and development. Voldgiftstribunalet i Toto mod Libanon(96) udtrykte sig således om spørgsmålet:(97) In the present case, Toto's construction project meets the requirements deemed necessary by this Tribunal, i.e., (a) a contribution by the investor, (b) a profitability risk, (c) a significant duration and (d) a substantial contribution to the State's economic development, as follows: (litrering i tekst foretaget af mig) (d) The project at hand is a major construction work that will facilitate land transportation between Lebanon, Syria and other Arab countries and thus increase Lebanon's position as a transit country for goods from and to Middle East countries. Nogle tribunaler finder - med nogen føje - at dette kriterium per se er opfyldt, dersom de andre kriterier er opfyldt, jf. eksempelvis Bayindir mod Pakistan,(98) således at tilførsel af aktiver i egen regning, risiko og den nødvendige tidsmæssige udstrækning af aktiviteten konstituerer den nødvendige betydning for værtslandet. Heroverfor kan som nævnt henvises til, at andre tribunaler har været uenige i at inkludere denne komponent i investeringsbegrebet. Tilbage står, at intet tribunal har afvist jurisdiktion alene med henvisning til, at investeringen ikke opfyldte dette kriterium. Hvis man i lyset af ovenstående anvender VCLT Art. 31 om loyalt at fortolke en traktat i overensstemmelse med dens ordlyd, bør der efter min opfattelse ikke tillægges hensynet til værtsstatens udvikling nævneværdig betydning ved afgørelsen af, om der foreligger en kvalificerende investering eller ej, medmindre dette kriterium er indføjet som et objektivt og målbart kriterium, som absolut størrelse, forudgående godkendelse eller sektorafgrænset investeringsbeskyttelse. Det vil jo også gøre det overordentligt vanskeligt for investor at foruddiskontere, om en påtænkt investering bidrager i fornødent omfang til værtsstatens økonomiske udvikling, og man kan her spørge, om det er rimeligt at lægge risikoen for rigtigheden af en sådan bedømmelse på investor, eller om det ikke er mere rimeligt at lade den traktatdeltagende værtsstat bære risikoen for, at princippet ikke er indeholdt i investeringsbeskyttelsestraktaten. Efter min opfattelse savnes i voldgiftsafgørelser, der har haft denne problemstilling til påkendelse, en diskussion af og en stillingtagen til den omstændighed, at traktatparterne forholdsvis enkelt forudsætningsvis kan inkorporere betydningen for værtsstatens økonomi i de relevante investeringsbeskyttelsestraktater. Dette kan for det første ske kvantitativt ved indsættelse ved beløbsminima for en investering, for at denne kvalificerer som en investering i traktatens forstand. Rationalet bag en sådan bestemmelse er netop, at værtsstaten alene ønsker at indrømme beskyttelse til investeringer, som har en vis økonomisk substans og dermed forudsætningsvis en vis betydning for værtsstatens egen økonomi. Som nævnt kan der opstå en række praktiske spørgsmål i relation til beregning af, om det relevante beløbsminimum er overskredet eller ej. I de foreliggende danske BITs er der ikke indeholdt krav om en vis nominel størrelse af investeringen. Dernæst kan hensynet til værtsstatens udvikling ske kvalitativt ved alene at lade investeringer indenfor visse sektorer, f.eks. energiudvinding, minedrift, fiskeri eller følgeproduktion hertil, opnå investeringsbeskyttelse. Det kan ske i selve traktaten eller mere dynamisk gennem en henvisning til værtslandets til enhver tid gældende lovgivning herom - eller en kombination med en accept af investeringer i visse basissektorer med mulighed for værtsstaten for at udvide disse sektorer, dersom man ønsker at tiltrække udenlandske investeringer i disse. Ingen danske BITs indeholder sådanne bestemmelser. Endelig kan betydningen for værtsstatens økonomi ske diskretionært eller på ad hoc basis ved at foreskrive, at investeringer skal godkendes af værtsstaten for at opnå investeringsbeskyttelse. Visse lande har som betingelse for at anerkende en investering som omfattet af en investeringsbeskyttelsestraktat, at investeringen er godkendt af værtsstaten. Rationalet er her ligeledes, at værtsstaten reserverer investeringsbeskyttelsen til sådanne investeringer, som værtsstaten vurderer som gavnlige for sin egen økonomiske udvikling. Kravet om godkendelse for at kvalificere som en beskyttet investering gælder særligt for landene i Sydøstasien. I de danske BITs er spørgsmålet om godkendelse alene indeholdt i traktaten med Malaysia, jf. art 1 (b), som har følgende ordlyd: The said term investment shall refer to: Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 9

10 i) in respect of investments in the territory of Malaysia, to all investments made in accordance with the legislation and administrative practices of Malaysia, including all investments made ii) in projects classified by the appropriate Ministry of Malaysia as approved projects, and in respect of investments in the territory of Denmark, to all investments made in accordance with the legislation and administrative practices of Denmark Den valgte formulering af (i), nærmere bestemt anvendelsen af vendingen including tyder imidlertid rent sproglig på, at godkendelse ikke er et egentligt krav, men alene en kategori af investeringer, som uden videre er omfattet af investeringsbegrebet. Dette spørgsmål er mig bekendt ikke afklaret, og her vil der efter omstændighederne skulle foretages en gennemgang af de foreliggende travaux preparatoires. Et spørgsmål, som melder sig, er, hvilke retsvirkninger, som en eventuel tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af en sådan godkendelse kan antages at have. Her må man i første række vende sig mod investeringsbeskyttelsestraktaten for at se, om denne indeholder bestemmelser i så henseende. Er dette ikke tilfældet, er det efter min opfattelse mest nærliggende at antage, at investeringsbeskyttelsen vedbliver at bestå overfor handlinger/undladelser fra værtsstatens side indtil til det tidspunkt, hvor godkendelsen bortfalder. Dette spørgsmål er ikke besvaret i hverken teori eller praksis. Det er værd at notere sig, at selve tilbagetrækningen af godkendelsen fra værtsstatens side kan konstituere en overtrædelse af investeringsbeskyttelsestraktaten - enten som et brud på den absolutte norm Fair and Equitable Treatment eller de relativer normer National Treatment eller Most Favoured Nation Treatment. En mere generel bestemmelse om tilladelse er indeholdt i den mellem Danmark og Kina indgåede BIT, som i art 1(1)'s chapeau indeholder følgende definition: any kind of assets as permitted by each Contracting Party in accordance with its laws and regulations and in particular, but not exclusively (min fremhævelse) Denne formulering synes nærmere at referere til værtsstatens adgang til løbende at regulere de aktivtyper, som udenlandske investorer generelt kan investere i, men rækkevidden af vendingen er ikke givet. Denne bestemmelse synes også at måtte indebære, at såfremt en investering er tilladelig på tidspunktet for dens foretagelse, kan denne tilladelse ikke tilbagekaldes med den folkeretlige virkning, at investeringsbeskyttelsen skulle bortfalde. Der er i disse år globalt et stigende fokus på såkaldte strategiske industrier, såsom energiforsyning, telekommunikation m.v., og herunder haves ikke mindst begrænsninger i udlændiges adgang til at investere i såkaldte strategiske industrier. Hvis et krav om godkendelse ikke er overholdt (eller der er foretaget investeringer i ikke tilladelige aktiver), har investor ikke krav på beskyttelse efter bestemmelserne i en investeringsbeskyttelsestraktat, jf. f.eks. Gruslin mod Malaysia.(99) I sådanne tilfælde er investeringen folkeretligt alene beskyttet efter folkerettens almindelige regler herom. Dette indebærer blandt andet, at en sag om værtsstatens overtrædelse af sine folkeretlige forpligtelser ikke kan afgøres ved voldgift mellem investor og værtsstat, jf. Yaung Chi Oo mod Myanmar.(100) Dette viser, at BIT's har karakter af lex specialis i forhold til den almindelige folkeret på dette område. 6.0 Yderligere krav til investeringen 6.1 Investeringens lovlighed I mange danske BITs er der i definitionen af investering indarbejdet et krav om, at investeringen for at være beskyttet skal være sket i overensstemmelse med værtslandets lovgivning. Som eksempel herpå kan nævnes den mellem Danmark og Algeriet indgåede BIT, art 1(1), hvorefter investering omfatter: enhver form for aktiver, investeret af en investor fra den ene kontraherende part i den anden kontraherende parts territorium i overensstemmelse med dets love og bestemmelser, og i særdeleshed, men ikke udelukkende: (min fremhævelse) Dette krav til, at investeringen skal være i overensstemmelse med lovgivningen i værtslandet, genfindes udtrykkeligt om end med varierende ordvalg i Danmarks BITs med Algeriet, Argentina, Belarus, Bulgarien, Chile, Ghana, Kina, Malaysia, Mexico, Nicaragua, Polen, Rumænien, Rusland, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet og Ungarn. Rationalet herfor kan siges at bygge på den omstændighed, at investeringsbeskyttelsestraktater forpligter værtsstaten til at behandle udenlandske investorer ud fra en række normer. At investor ved sin investering overholder værtslandets lovgivning kan siges at være modstykket til - og derfor en forudsætning for - beskyttelsen. Man kan så spørge, om enhver overtrædelse af lovgivningen, uanset hvor formel og/eller uvæsentlig den måtte være, udelukker investeringsbeskyttelse. Dette spørgsmål må besvares benægtende, idet der må antages at gælde et vist krav om væsentlighed for at en i øvrigt beskyttet investering mister denne beskyttelse. Her kan henvises til Tokios Tokeles mod Ukraine,(101) hvor værtsstaten under voldgiftssagen gjorde gældende, at en række mere eller mindre formelle fejl i henseende til et selskabsnavn, manglende underskrifter og notarialbekræftelse på visse dokumenter og lignende indebar, at investeringen ikke var foretaget i overensstemmelse med lovgivningen i Ukraine. Dette afviste tribunalet, der i den forbindelse bl.a. anførte:(102) Even if we were able to confirm the Respondent's allegations, which would require a searching examination of minute details of administrative procedures in Ukrainian law, to exclude an investment on the basis of such minor errors would be inconsistent with the object and purpose of the Treaty. Men er der tale om grov eller mere væsentlig tilsidesættelse af lovgivningen i værtslandet, vil dette alt andet lige kunne udelukke investeringsbeskyttelse, jf. således Inceysa mod El Salvador,(103) hvor investor i forbindelse med et offentligt udbud på en række væsentlige punkter afgav forfalskede og forkerte oplysninger, ligesom der var kontakt til en anden tilbudsgiver. Her afviste tribunalet jurisdiktion og investeringsbeskyttelse efter den relevante BIT med henvisning hertil. Fra voldgiftspraksis kan i øvrigt henvises til den spektakulære Fraport mod Filippinerne,(104) som vedrørte byggeriet af en lufthavnsterminal, hvilken efterfølgende blev eksproprieret. Efter værtsstatens lovgivning måtte de udenlandske investorer kun eje en minoritetspost i det selskab, hjemmehørende i værtsstaten, som skulle forestå byggeriet, ligesom udenlandske statsborgere ikke måtte blande sig i selskabets ledelse og lignende (kaldet Anti-Dummy lovgivning). Ganske sent under voldgiftssagen mellem investor og værtsstat kom det frem, at investor hemmeligt havde indgået en aktionæroverenskomst med de lokale filippinske selskabsdeltagere, hvor investor havde sikret sig casting vote indenfor dens area of expertise and competence. På den baggrund afviste tribunalets flertal investeringsbeskyttelse allerede i forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om jurisdiktion. Af mere generelle overvejelser anførte tribunalet:(105) When the question is whether the investment is in accordance with the law of the host state, considerable arguments may be made in favour of construing jurisdiction ratione materiae in a more liberal way which is generous to the investor. In some circumstances, the law in question of the host state may not be entirely clear and mistakes may be made in good faith. An indicator of a good faith error would be the failure of a competent local counsel's legal due diligence report to flag that issue. Another indicator that should work in favour of an investor that Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 10

11 had run afoul of a prohibition in local law would be that the offending arrangement was not central to the profitability of the investment, such that the investor might have made the investment in ways that accorded with local law without any loss of projected profitability. This would indicate the good faith of the investor. Med andre ord kan fejltagelser ske i god tro på baggrund af modtaget rådgivning, og uden at der kan påvises en egentlig økonomisk begrundelse for fejlen. I disse tilfælde vil et tribunal acceptere investeringen, uanset den de facto ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Ligeså kan værtsstatens kendskab til manglende opfyldelse af krav i lovgivningen efter omstændighederne afskære en indsigelse baseret herpå under en voldgiftssag, jf. RDC mod Guatemala.(106) Man kan så spørge, hvad der gælder i de tilfælde, hvor en sådan bestemmelse ikke er indeholdt i den relevante investeringsbeskyttelsestraktat. Er der slet ikke noget krav om lovlighed i sådanne tilfælde? Efter min opfattelse er svaret herpå, at der nok ikke består nogen væsentlig forskel i beskyttelsens omfang, uanset om kravet om lovlighed og overholdelse af landets love er nævnt i traktaten eller ej. Man kan sige, at denne betingelse er en - om end implicit - betingelse for at opnå beskyttelse under en sådan traktat. Der kan her også henvises til udtalelsen fra tribunalet i RDC mod Guatemala,(107) hvor det anføres:(108) (I)t does not consider that it is correct to infer that rights conferred may be contrary to Guatemalan law. It is to be expected that investments made in a country will meet the relevant legal requirements. Dog vil en direkte henvisning i en investeringsbeskyttelsestraktat til kravet om lovlighed i grænsetilfælde kunne have en vis indflydelse på væsentlighedsbedømmelsen, jf. i samme retning Anderson m.fl. mod Costa-Rica,(109) hvor det generelt herom anførtes:(110) Not all BITs contain a requirement that investments subject to treaty protection be made or owned in accordance with the law of the host country. The fact that the Contracting Parties to the Canada- Costa Rica BIT specifically included such a provision is a clear indication of the importance that they attached to the legality of investments made by investors of the other Party and their intention that their laws with respect to investments be strictly followed. The assurance of legality with respect to investment has important, indeed crucial, consequences for the public welfare and economic well-being of any country. 6.2 Investeringens tilvejebringelse ved bestikkelse eller korruption En indenfor visse geografiske områder ganske praktisk problemstilling er, om ydelse af bestikkelse/korruption har nogen indflydelse på investeringsbeskyttelsen.(111) Her må retsstillingen antages at være ganske klar, idet ydelse af bestikkelse/korruption uden videre udelukker investor fra at opnå investeringsbeskyttelse. Dette gælder efter min vurdering uanset, om kravet om investeringens lovlighed er indeholdt i den pågældende BIT, og uanset om bestikkelse er kriminaliseret i værtsstatens interne lovgivning eller ej, og uanset om bestikkelsen ydes til en offentligt ansat eller en privat part med henblik på at opnå en kontrakt/investeringsmulighed. Der er tale om folkeretlig ordre public, jf. WDF mod Kenya,(112) hvor bestikkelsen var ydet til værtslandets præsident for opnåelse af koncessionsrettigheder til salg af toldfrie varer Nairobis lufthavn. Her udtalte tribunalet blandt andet:(113) In light of domestic laws and international conventions relating to corruption, and in light of the decisions taken in this matter by courts and arbitral tribunals, this Tribunal is convinced that bribery is contrary to the international public policy of most, if not all, States or, to use another formula, to transnational public policy. Thus, claims based on contracts of corruption or on contracts obtained by corruption cannot be upheld by this Arbitral Tribunal. Videre anførte tribunalet om sine overvejelser i så henseende:(114) (C)orruption is more odious than theft; but it does not depend upon any financial loss and it requires no immediate victim. Corruption of a state officer by bribery is synonymous with the most heinous crimes because it can cause huge economic damage; and its long-term victims can be legion. The offence lies in bribing a person to exercise his public duty corruptly and not in accordance with what is right and proper for the state and its citizens. Like any other contract, a state contract procured by bribing a state officer is legally unenforceable, as an affront to the public conscience. Uanset at denne sag ikke var en traditionel sag om investeringsbeskyttelse, men baseret på en kontrakt mellem parterne, er der efter min opfattelse ingen grund til at tro, at tribunaler i sager om investeringsbeskyttelsestraktater vil komme til en anderledes vurdering af dette spørgsmål. 6.3 En Bona Fide investering Beslægtet med kriteriet om lovlighed er et mere generelt kriterium om, at investeringer skal være foretaget bona fide. Et sådant kriterium er introduceret og anvendt - eller forudsætningsvis lagt til grund - af flere tribunaler. Dette lidt uhåndterlige kriterium indeholder i sin kerne nærmest et vist krav om, at investeringen ikke må være foretaget (alene) for at sikre sig adgang til investeringsbeskyttelse eller den deraf flydende voldgiftsbehandling, og at investors handlinger generelt set ikke må konstituere abuse eller detournement de pouvoir. Fra praksis kan henvises til Phoenix Action mod Tjekkiet,(115) hvor investeringen var tilvejebragt ved en overdragelse af kapitalandelene i et tjekkisk selskab fra en tjekkisk statsborger til et israelsk selskab ejet af den pågældende tjekkiske statsborgers hustru. Der var reelt tale om et klodset og meget tydeligt forsøg at overføre visse hævdede retsstridige dispositioner begået af Tjekkiet mod de to tjekkiske selskaber med henblik på at konvertere disse dispositioner til hævdede traktatkrænkelser. Tribunalet fremkom med følgende programerklæring:(116) In the Tribunal's view, States cannot be deemed to offer access to the ICSID dispute settlement mechanism to investments not made in good faith. The protection of international investment arbitration cannot be granted if such protection would run contrary to the general principles of international law, among which the principle of good faith is of utmost importance. In concreto vurderede tribunalet:(117) The evidence indeed shows that the Claimant made an investment not for the purpose of engaging in economic activity, but for the sole purpose of bringing international litigation against the Czech Republic. This alleged investment was not made in order to engage in national economic activity, it was made solely for the purpose of getting involved with international legal activity. The unique goal of the investment was to transform a pre-existing domestic dispute into an international dispute subject to ICSID arbitration under a bilateral investment treaty. This kind of transaction is not a bona fide transaction and cannot be a protected investment under the ICSID system. Der er altså ikke tale om, at investors handling som sådan er ulovlig, men om den vurderes som misbrug af traktatbeskyttelsen og derfor er uønskværdig. Problemet med et kriterium som good faith er selvsagt, at det pr. definition indeholder en vurdering af en subjektiv rekvisit, nemlig investors hensigt, uanset denne selvsagt kan underbygges af objektivt konstaterbare fakta. I Mobil mod Venezuela(118) overvejede tribunalet spørgsmålet om good faith indgående og konkluderede, at der ikke forelå bad faith Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 11

12 ved den skete overdragelse. Der blev bl.a. lagt vægt på at investeringens forløb efter overdragelsen havde været normalt Man kan nok diskutere, om et kriterium som good faith er velegnet til at løse tvister om investeringsbeskyttelse, eller om det eksponerer tribunalerne for kritik om partiskhed, og at kendelserne kan antage karakter af legal reverse engineering, altså at man af antipati mod en investor er tilbøjelig til at antage tilstedeværelsen af bad faith. Det er et kriterium, der skal anvendes med varsomhed. Man kan videre spørge sig selv: Hvor mange andre grunde end adgang til investeringsbeskyttelsestraktaten skal man påvise for at ond tro ikke foreligger. Hvis man kan påvise skattemæssige bevæggrunde for den valgte struktur, såsom at den valgte hjemstat har en lav skat, vil dette være tilstrækkeligt til, at der foreligger bad faith. Som investor bør man selvsagt være opmærksom på den mulige eksistens af et mere generelt kriterium om begrundelsen for investeringen og voldgiftsretternes prøvelse af, om denne begrundelse eller de stedfundne handlinger er sket bona fide. 6.4 Investeringens finansiering - Origin of Capital I forbindelse med investeringsbegrebet kan man spørge, om der kan stilles krav om, at midlerne til investeringen grundlæggende skal komme fra et andet land end værtslandet, eller med andre ord om den omstændighed, at finansiering af investeringen ultimativt hidrører fra værtslandet selv. Dette spørgsmål er i voldgiftspraksis fortrinsvis blevet drøftet i forbindelse med en stillingtagen til, om klageren i voldgiftssagen kunne kvalificeres som investor i henhold til den pågældende investeringsbeskyttelsestraktat i lyset af, at moderselskabet eller de ultimative investorer var hjemmehørende i værtslandet (eller en anden stat end den hjemstat, som blev påberåbt af klageren, og hvis investeringsbeskyttelsestraktat med værtsstaten var grundlaget for bedømmelsen af hævdede traktatkrænkelser). Her er praksis relativt klar, idet tribunaler har været utilbøjelige til at indfortolke et krav om Origin of Capital i en investeringsbeskyttelsestraktat, da man har fundet, at det var op til traktatparterne at indsætte sådanne betingelser i deres BITs, jf. eksempelvis Tokios Tokeles mod Ukraine(119) og Saluka mod Tjekkiet(120) og Mobil mod Venezuela,(121) hvor tribunalet klart udtaler:(122) It should also be added that the Treaty contains no requirement that the origin of the capital be foreign. Nor does general international law provide a basis for imposing such a requirement. 7.0 Betydningen af Most Favoured Nation-klausuler En karakteristisk bestemmelse i mange investeringsbeskyttelsestraktater er såkaldte Most Favoured Nation klausuler (MFN-klausuler). Alle danske BITs indeholder således MFN-klausuler. Den danske model BIT har i Artikel 3(1) følgende indhold: Each Contracting Party shall in its territory accord to investments made by investors of the other Contracting Party fair and equitable treatment which in no case shall be less favourable than that accorded to its own investors or to investors of any third state, whichever i s more favourable from the point of view of the investor. Each Contracting Party shall in its territory accord investors of the other Contracting Party, as regards their management, maintenance, use, enjoyment or disposal of their investment fair and equitable treatment which in no case shall be less favourable than that accorded to its own investors or to investors of any third state, whichever of these standards is more favourable from the point of view of the investor. Der er tale om en såkaldt relativ standard, idet beskyttelsens nærmere indhold, omfang og karakter afhænger af den investeringsbeskyttelse, der indrømmes andre, nemlig her investorer fra tredjelande. Bestemmelsen har til hensigt at forhindre diskrimination ved at sikre effektive og lige konkurrencevilkår i forhold til investorer/investeringer fra tredjelande. Bestemmelserne sikrer, at de lige konkurrencevilkår opretholdes på en dynamisk måde, og uden at det er nødvendigt at genforhandle eksisterende traktater i takt med, at nye traktater eventuelt indeholder bestemmelser, der sikrer investor yderligere beskyttelse. Klausulerne har derfor også den praktiske og ressourcebesparende konsekvens, at en række genforhandlinger kan spares. Nye traktater med forsøgt tilsigtet ringere beskyttelse gribes også af bestemmelserne i MFN-klausul. Den danske model BIT har i Artikel 3(1) følgende indhold: Each Contracting Party shall in its territory accord to investments made by investors of the other Contracting Party fair and equitable treatment which in no case shall be less favourable than that accorded to its own investors or to investors of any third state, whichever i s more favourable from the point of view of the investor. Each Contracting Party shall in its territory accord investors of the other Contracting Party, as regards their management, maintenance, use, enjoyment or disposal of their investment fair and equitable treatment which in no case shall be less favourable than that accorded to its own investors or to investors of any third state, whichever of these standards is more favourable from the point of view of the investor. Man vil se, at klausulen har fokus på den behandling ( treatment ) af investeringen, der finder sted, altså de forbuds- og påbudsnormer, som værtsstaten har påtaget sig at overholde uden nærmere forsøg på præcisering heraf. I f.eks. den dansk-tyrkiske model-bit art. 3 (2) er det derimod præciseret, at MFN-klausulen skal omfatte in particular its management, maintenance, use, enjoyment or disposal of such investments Man kan så spørge, om en for investor gunstigere definition af det investeringsbegreb, som et værtsland har med et tredjeland, kan inkorporeres af en dansk investor ved import af en sådan fordelagtig definition på grundlag af en MFN-klausul mellem Danmark og den samme værtsstat ud fra en antagelse om ejusdem generis, eller om et sådant definitorisk spørgsmål er res inter alios acta eller blot udelukket som følge af, at rent definitoriske spørgsmål ikke kan anses at vedrøre selve behandlingen af investeringen ( treatment ). Dette er ikke afklaret - og svaret på spørgsmålet er ikke givet. Umiddelbart kan man nok have en vis skepsis overfor tanken om at anvende en MFN-klausul i denne sammenhæng. 8.0 Afslutning Investeringsbegrebet og dettes forståelse er helt centralt i reglerne om investeringsbeskyttelse. Uanset dette, kan begrebets nærmere indhold - såvel generisk som i forhold til forskellige typer af investeringsbeskyttelsestraktater - kun delvis fastslås. Nogen vil sikkert mene, at konturerne af begrebets kerne nok tegner sig nogenlunde klart, men den foreliggende praksis synes stadig at vise ganske store udsving i begrebsfastlæggelsen, hvilket måske ikke er så bemærkelsesværdigt i lyset af antallet af investeringsbeskyttelsestraktater. Dog vil de ovenfor gennemgåede mulige komponenter i investeringsbegrebet give danske virksomheder en bedre mulighed for at kunne strukturere den udenlandske investering med henblik at sikre en så effektiv beskyttelse af den udenlandske investering som mulig og dermed optimere styringen af de politiske risici knyttet hertil. Man kan kun håbe, at danske virksomheder i - endnu - større omfang vil lade overvejelser af denne art indgå i det samlede beslutningsgrundlag. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 12

13 (1) International Monetary Fund (IMF) definerer i Balance of Payments Manual: (5. udg., 1993) FDI som følger: FDI refers to an investment made to acquire lasting interest in enterprises operating outside of the economy of the investor. Further, in cases of FDI, the investor's purpose is to gain an effective voice in the management of the enterprise. I en anden definition opereres med et udgangspunkt, hvorefter en aktiebesiddelse på 10 % eller mere som udgangspunkt konstituerer FDI, jf. OECD's Detailed Benchmark Definition of Foreign Direct Investment (1996). (2) Der er definitorisk intet til hinder for at lade en FDI gennemføre indenfor rammerne af et selskab etableret i den stat, hvor investeringen foretages. (3) Således opereres indenfor det såkaldte PRI-marked (markedet for forsikring af politiske risici) med en snævrere definition, hvor alene fokuseres på begivenheder i værtsstaten, altså det land, hvori investeringen foretages, mens der i andre definitioner tillige inddrages forhold i investors hjemstat, f.eks. sanktioner mod værtsstaten eller andre begrænsninger i mulighederne for at foretage investeringer i udlandet. (4) Se World Investment and Political Risk (december 2009) udgivet af Multilateral Investment Guarantee Agency (MIGA) under Verdensbanken, side 29. (5) Som eksempler herpå kan nævnes de såkaldte BOT-aftaler (Build, Operate and Transfer), hvor investor påtager sig at opføre og drive en given facilitet eller anlæg i en vis periode på nogle forud fastsatte vilkår mod at overdrage faciliteten eller anlægget til værtsstaten efter udløbet af perioden. Hvis driften af faciliteten forudsætter visse vanskeligt tilgængelige kernekompetencer, som den udenlandske investor besidder, vil incitamentet til at misligholde aftalen af politiske grunde kunne reduceres. (6) Her kan nævnes de såkaldte stabiliseringsklausuler, hvorved forstås bestemmelser i kontrakter med værtsstatens myndigheder, hvorefter ændringer i værtslandets lovgivning, der ændrer den forudsatte profitabilitet af investeringen, ikke har virkning for investor. (7) Jf. Vienna Convention on the Law of Treaties ( VCLT ), Art 2 (a). (8) Herved adskiller investeringsbeskyttelse sig fra den normale folkeretlige varetagelse af investors interesser, som hjemstaten efter eget valg kan iværksætte efter reglerne om såkaldt diplomatisk beskyttelse. Se herom den af FN nedsatte International Law Commissions Draft Articles on Diplomatic Protection (2006). (9) Der er ikke tale om, at den pågældende investering skal knytte sig til en kontrakt mellem investor og et af værtslandets organer; investeringsbeskyttelsen omfatter også investeringer, der ikke har en myndighed som medkontrahent. (10) Brownlie: Principles of Public International Law (7.udg, 2008). (11) Ibid. side 631. (12) Bayindir Insaat Turizm Ticaret Ve Sanayi A.S. v. Islamic Republic of Pakistan, ICSID Case No. ARB/03/29 - kendelse august (13) Ibid. para 145. (14) Romak S.A. v. The Republic of Uzbekistan, UNCITRAL ad hoc, kendelse november (15) Ibid. para 170. (16) Supra note 15. (17) Ibid. para 180. (18) Convention on the Settlement of Investment Disputes between States and Nationals of Other States (1965). (19) Se nærmere om tilblivelsen af ICSID-konventionen art 25 i Schreuer m.fl: The ICSID Convention (2.udg, 2009) side 114 ff. (20) En ikke upraktisk, men intrikat, problemstilling opstår, hvor fastlæggelsen af begrebet investering i en investeringsbeskyttelsestraktat går videre end der er dækning for i ICSID-konventionens art. 25. Denne problemstilling omtales nærmere nedenfor. (21) Fedax N.V. v. Venezuela, ICSID Case No. ARB/96/3, jurisdiktion juli (22) Ibid. para 43. (23) Salini Costruttori S.p.A. and Italstrade S.p.A. v. Morocco, ICSID Case No. ARB/00/4 - jurisdiktion juli (24) Ibid. para 52. (25) Saipem S.p.A. v. The People's Republic of Bangladesh, ICSID Case No. ARB/05/07 jurisdiktion marts (26) Supra note 13. (27) Toto Costruzioni Generali S.p.A. v. Republic of Lebanon, ICSID Case No. ARB/07/12 - jurisdiktion september (28) Supra note 28. (29) Supra note 24. (30) Ibid. para 69. (31) Consortium Groupement LESI-Dipenta v. People's Democratic Republic of Algeria, ICSID Case No. ARB/03/8 - afgørelse, juli (32) Ibid. para 72 (engelsk oversættelse fra fransk). (33) Victor Pey Casado and President Allende Foundation v. Republic of Chile, ICSID Case No. ARB/98/2 - kendelse (34) Ibid. para 232. (35) M.C.I. Power Group L.C. and New Turbine, Inc. v. Ecuador, ICSID Case No. ARB/03/6 - kendelse juli 2007 (36) Ibid para 165 (37) Biwater Gauff (Tanzania) Ltd. v. United Republic of Tanzania, ICSID Case No. ARB/05/22 - kendelse juli (38) Ibid. para (39) Romak S.A. v. The Republic of Uzbekistan, UNCITRAL - kendelse november (40) Ibid. para 177. (41) Supra note 22. (42) Alasdair Anderson et al v Republic of Costa-Rica ICSID Case No. ARB(A)/07/3 - kendelse maj (43) Ibid. para (44) I 1999 afviste ICSID's generalsekretær således at registrere en sag, der vedrørte salg af varer, fordi denne the transaction manifestly could not be considered an investment, jf. Joy Mining mod Egypten, infra note 46, para 52. (45) Joy Mining Machinery Limited v. Egypt, ICSID Case No. ARB/03/11 - jurisdiktion august (46) Ibid. para 55. (47) Ibid. para 58. (48) Supra note 15. (49) Ibid. para 205. (50) Ibid. para 222. (51) Supra note 24. (52) Supra note 13. (53) Supra note 28. (54) Supra note 26. (55) Ibid. para 101. (56) Jan de Nul N.V. and Dredging International N.V. v. Arab Republic of Egypt, ICSID Case No. ARB/04/13, jurisdiktion juni (57) Ibid. para 92. (58) Para 53. (59) Supra note 13. (60) Ibid. para 127. (61) Ibid. para 128. (62) Ibid. para 115. (63) Ibid. para 131. (64) Supra note 28. (65) Ibid. para 70. (66) Supra note 46. (67) Supra note 22. (68) CME Czech Republic B.V. v. Czech Republic, UNCITRAL, delvis kendelse september 2001 (69) En særskilt problemstilling i denne forbindelse kan opstå, hvis overdragelsen alene sker for at opnå investeringsbeskyttelse, idet visse tribunaler - efter min opfattelse med tvivlsom føje - har afvist sager med henvisning til bad faith og dermed afvist Ratione Materiae i disse tilfælde, jf. f.eks. Phoenix Action mod Tjekkiet. (70) Se para 39. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 13

14 (71) Phoenix Action Ltd. v Czech Republic, ICSID Case No. ARB/06/5 - kendelse april (72) Ibid. para 95. (73) Aguas del Tunari S.A. v. Republic of Bolivia, ICSID Case No. ARB/02/3 - jurisdiktion oktober (74) Ibid. para 178. (75) Mobil v. Bolivarian Republic of Venezuela, ICSID Case No. ARB/07/27 - jurisdiktion juni (76) Ibid (77) Supra note 22. (78) ASEAN-landene udgøres af: Brunei, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand og Vietnam. (79) Måske skal den praktiske håndtering af dette spørgsmål basere sig på den amerikanske højesteretsdommer Potter Stewarts berømte votum fra 1964 sagen om pornografiske film i Jacobellis v. Ohio, hvor han udtalte: I shall not today attempt further to define the kinds of material I understand to be embraced within that shorthand description; and perhaps I could never succeed in intelligibly doing so. But I know it when I see it, and the motion picture involved in this case is not that. (min understregning). Ligeså i spørgsmål om investeringers karakter vil man (forhåbentlig) kunne genkende en porteføljeinvestering respektive en direkte investering, når man præsenteres for den. (80) Supra note 57. (81) Ibid. para 95. (82) Supra note 32. (83) Supra note 13 para 133. (84) Saipem S.p.A. v. The People's Republic of Bangladesh, ICSID Case No. ARB/05/07 - jurisdiktion marts 2007, para 102. (85) Supra note 13. (86) Ibid. para 132. (87) Supra note 46. (88) Ibid. para 57. (89) Supra note 38. (90) Ibid. para 321. (91) Sedelmayer v. Russian Federation, Stockholm Chamber of Commerce, kendelse juli (92) Jf. kendelsen side 112 f. (93) Supra note 46. (94) Supra note 57. (95) Ibid. para 92. (96) Supra note 28. (97) Ibid. para 86. (98) Supra note 13. (99) Gruslin v. Malaysia, ICSID Case No. ARB/99/3 - kendelse november (100) Yaung Chi Oo Trading PTE Ltd. v. Government of the Union of Myanmar, ASEAN I.D. Case No. ARB/01/1 - kendelse marts (101) Tokios Tokelés v. Ukraine, ICSID Case No. ARB/02/18. (102) Ibid. para 86. (103) Inceysa Vallisoletana S.L v. Republic of El Salvador, ICSID Case No. ARB/03/26 - kendelse august (104) Fraport AG Frankfurt Airport Services Worldwide v. Republic of the Philippines (ICSID Case No. ARB/03/25) - kendelse august (105) Ibid. para 396. (106) Railroad Development Corporation v. Republic of Guatemala, ICSID Case No. ARB/07/23 - jurisdiktion maj (107) Supra note 109 para (108) Ibid. para 140. (109) Supra note 43. (110) Ibid. para 53. (111) Indstillingen til bestikkelse/korruption har ændret sig over tiden. I Danmark blev den skatteretlige fradragsret for bestikkelse til embedsmænd i udlandet således først afskaffet fra og med 1998, jf. ligningslovens 8D. Om bestikkelse af private henvises til den tanke- og opsigtsvækkende udtalelse i SKM SKAT, som gentaget i Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende 2010, punkt B.3.15, hvor der implicit forudsættes visse muligheder for fradrag i sådanne tilfælde. (112) World Duty Free Company Ltd. v The Republic of Kenya, ICSID Case No. ARB/00/7 - kendelse august (113) Ibid. para 157. (114) Ibid. para 173. (115) Supra note 72. (116) Ibid. para 106. (117) Ibid. para 142. (118) Mobil v. Bolivarian Republic of Venezuela, ICSID Case No. ARB/07/27 jurisdiktion juni (119) Supra note 104. (120) Saluka Investments BV (The Netherlands) v. The Czech Republic, UNCITRAL, delvis kendelse marts (121) Supra note 77. (122) Supra note 119 para 198. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 14