KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Holmboes Allé Horsens. Århus Social- og Sundhedsskole. Årsrapport 2011

Transkript

1 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Holmboes Allé Horsens Telefon Telefax KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af KPMG International Cooperative ("KPMG International"), et schweizisk kooperativ, som alle KPMG-firmaer er selvstændige og uafhængige medlemmer af.

2 Indhold Ledelsesberetning 2 Institutionsoplysninger 2 Beretning 3 Hoved- og nøgletal 10 Målrapportering 11 Årsregnskab 1. januar december 14 Anvendt regnskabspraksis 14 Resultatopgørelse 19 Balance 20 Pengestrømsopgørelse 22 Noter 23 Særlige specifikationer 26 Ledelsespåtegning 27 Den uafhængige revisors erklæring 28 1

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Bestyrelse Olof Palmes Allé Århus N Telefon: sosu@adm.sosuaarhus.dk Hjemmeside: CVR-nr.: Regnskabsår: 1. januar 31. december Hjemstedskommune: Aarhus Leif Støy, formand Kirsten Normann Andersen, næstformand Dorthe Laustsen Marianne Svenningsen Niels Flade Nielsen Vibeke Sjøgren Leif Lund Palle Herskind Jørgensen, medarbejderrepræsentant Lene Beirholm Eriksen, medarbejderrepræsentant Niels Lund Becher, elevrådsrepræsentant Daglig ledelse Leo Fodgaard Hansen, direktør Anders Halling, vicedirektør Morten Guldmann Olsen, økonomi- og administrationschef Institutionens formål s formål er at uddanne personale til social- og sundhedsområdet og til det pædagogiske område efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Bankforbindelse Danske Bank Revisor KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Holmboes Allé Horsens 2

4 Ledelsesberetning Beretning Præsentation af er en selvejende institution under staten, hvis vedtægter følger standardvedtægten for institutioner for erhvervsrettede uddannelser. Skolen er godkendt til at udbyde hovedforløbene social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i indgangen sundhed, omsorg og pædagogik. Skolen er herved også godkendt til at udbyde de tilknyttede grundforløb. Skolen er også godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser med følgende fælles kompetencebeskrivelser: Pædagogisk arbejde med børn og unge Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Patientrelateret service på sygehusene Ældre, sygepleje og sundhed i kommunerne Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Skolen er pr. 1. januar 2012 godkendt til at udbyde forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning. Herudover udbyder skolen portøruddannelsen efter aftale med portøruddannelsesnævnet. Portøruddannelsen er en samarbejdsuddannelse, der er lavet i samarbejde med Danske Regioner og Forbundet for Offentlige Ansatte FOA. Skolen samarbejder med Århus Erhvervsakademi om gennemførelse af akademiuddannelsen i sundhedspraksis. Skolen samarbejder i forhold til grunduddannelserne med kommunerne Århus, Odder, Favrskov, Syddjurs og Samsø. Skolen har landsdelsstatus i forhold til akademiuddannelsen i sundhedspraksis, da de studerende bor i et område dækkende fra Aabenraa i syd til Aalborg i nord. Skolen rekrutterer elever til portøruddannelsen fra hele Jylland. indgår i VEU-Center Østjylland, der har til opgave at tydeliggøre indgangen til arbejdsmarkedsuddannelserne, koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde og markedsføring af AMU uddannelserne. Herudover har VEU-centret til opgave at bidrage til afdækning af behov for kompetenceudvikling og iværksættelse af analysearbejde. Bygninger Skolen har til huse i lejede bygninger, der omfatter ca m 2 inkl. 2 pavilloner på i alt m 2, der er lejet midlertidigt. 3

5 Ledelsesberetning Beretning Skolens mission og vision Skolens bestyrelse har i skolens strategi for perioden fastsat, at: uddanner og efteruddanner personale til social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område med det sigte at skabe kompetencer for det enkelte menneske og derved øge værdien for velfærdssektoren og samfundet. Den særlige måde, som skolen vil udføre sine opgaver på, fremgår af visionen, hvori det er fastsat, at: Skolen gennem sin professionelle og engagerede virksomhed understøtter elevers og kursisters mål om at være kompetente medarbejdere i velfærdssektoren. Skolen har et mangfoldigt læringsmiljø med plads til den enkelte og høj prioritering af sundhedsfremmende aktiviteter. Skolen er velrenommeret for sine internationale aktiviteter, sit internationale udsyn og sit efter- og videreuddannelsesprogram. Skolen er aktiv medspiller til udvikling af arbejdsmarkedet og velfærdsektoren. I strategien er fastsat følgende indsatsområder: Skole og læringsmiljø Kompetenceudvikling for elever og kursister Sundhed og livsglæde Teknologi Kompetenceudvikling for skolens ansatte og ledelse Administration og service støtte til skolens kerneopgaver Organisation struktur, samarbejde, kultur og arbejdsmiljø Årets faglige resultater Skolens ledelse har den 23. februar 2012 på et møde med bestyrelsen gjort status over de foreløbige resultater for strategiperioden De foreløbige resultater omfatter: Udvikling af den lektiefri skole for elever, der kan have gavn af dette tilbud, nye grundforløbspakker, og grundlæggende voksenuddannelser. Lektiecafé, støttelærerundervisning og læsevejledning er en fast del af skolens uddannelsestilbud. Desuden er it-baseret materiale forankret som en integreret del af skolens støtteindsats. Etablering af pavillon for at tilvejebringe et særligt efteruddannelsesmiljø på skolen og modernisering af skolens faciliteter til undervisning i forflytning. Som bidrag til understøttelse af skolens uddannelsestilbud er der udviklet it-baseret undervisningsmateriale i en række områdefag og grundfag. 4

6 Ledelsesberetning Beretning Deltagelse i udvikling af en række AMU uddannelser. Herunder særlig fokus på voksenpædagogik og voksendidaktik, hvor undervisere har været i erhvervspraktik i det arbejdsmarked, skolen uddanner til. Med vægt på sundhed og livsglæde har skolen arbejdet med elevsundhedsprofiler, sundhedsvejledning og rygestop. Desuden har skolen indført en årlig idrætsdag for eleverne med såvel indendørs som udendørs lege og sundhedsfaciliteter. Som led i at understøtte elevernes brug af it udlåner skolen bærbare PC'ere til elever i skoleperioder, og gennemfører i 2012 forsøg med ipad i undervisningen. Der er desuden etableret en it-støttefunktion for skolens elever for herigennem at udvikle elevernes it-færdigheder. Der er i strategiperioden formuleret en strategi for udviklingen af medarbejdernes kompetencer, og en stor del af underviserne har deltaget i et individuelt tilrettelagt forløb for udvikling af it-kompetencer. 23 medarbejdere har i 2011 deltaget i 40 moduler af diplomuddannelsen. Flere undervisere har også erhvervet forudsætninger for at undervise i flere fag, for herigennem at sikre en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne og som led i at smidiggøre planlægningen. Samtidig skal flerfaglighed medvirke til, at skolens elever møder færre lærere i skoleperioder. Skolen har i strategiperioden haft en vækst i årselevantallet på 55 %. Antallet af administrative medarbejdere er blot øget med 15 %, da skolen i strategiperioden har haft fokus på øget anvendelse af it og inddragelse af medarbejderkompetencer og erfaringer i de administrative processer. Skolen har i 2011 gennemført en organisationsanalyse med efterfølgende reorganisering af organisationen. Skolens forskellige uddannelser ledes nu af en uddannelseschef, og der er gennemført samordning af skolens støttefunktioner, der skal give en bedre koordination af skolens støtteindsatser og forenkle samarbejdet mellem elev og støttefunktionerne. Skolen vil også i 2012 have fokus på de fastsatte indsatsområder, og forventer at strategiprocessen for 2013, der er iværksat i februar 2012, vil rumme elementer fra den gældende strategi. Skolen har i 2011 udviklet sit samarbejde med en række produktionsskoler og EGUuddannelsen i Århus, der bidrager til udvikling af ansøgerpotentialet til skolen. Skolen har også i 2011 samarbejdet med Aarhus Kommunes skolevæsen om uddannelsesforløbet og har ved årsskiftet budt elever velkommen fra Aarhus Kommunes center for 10. klasse. 5

7 Ledelsesberetning Beretning Årets økonomiske resultater Årselever Skolens aktiviteter sammenholdt med det budgetterede er som følger fordelt på uddannelsesaktiviteter: Uddannelsesaktiviteter Årselever budgetteret Årselever Realiseret Grundforløbene 257,8 230,2 Social- og Sundhedsuddannelsens trin I 306,8 283,2 Social- og Sundhedsuddannelsens trin II 178,4 178,8 Den pædagogiske assistentuddannelse 128,8 136,3 Åben uddannelse 30,0 24,3 AMU-uddannelsen 65,0 70,3 Portørkursister 6,0 5,0 Akademistuderende 6,0 11,9 Intro- og brobygningsforløb 8,6 10,4 I alt 987,4 950,4 Årets resultat for grundforløbene, der er 28 årselever lavere end budgetteret, er begrundet i to forhold et lavere antal ansøgere end forventet og et større frafald end budgetteret. Gennem de seneste år har antallet af ansøgere til social- og sundhedsuddannelsens trin I stort set svaret til antallet af uddannelsespladser. Dette billede har også kendetegnet Afvigelsen set i forhold til budgettet skyldes et større afbrud end forventet. I afsnittet om skolens handlingsplan redegøres der nærmere for årsager til afbrud. Antallet af ansøgere til social- og sundhedsuddannelsens trin II har stabiliseret sig i 2011 til at være ca. tre gange så stort som skolens uddannelsespladser et forhold, der kan have rod i et begrænset antal jobmuligheder for nyuddannede, der har gennemført trin I, samt et stigende ønske hos flere på arbejdsmarkedet om at kvalificere sig til andre jobs. Antallet af ansøgere til den pædagogiske assistentuddannelse er fortsat stort, og kun 25 % af ansøgerne optages. På AMU-området er der realiseret et årselevtal, der er højere end det forventede, men der er fortsat tale om en nedgang ift. 2010, hvor der blev realiseret 86,8 årselever på AMU. Tilbagegangen ift kan tilskrives flere forhold. Skolen henvender sig til et begrænset arbejdsmarked, hvorfor høj aktivitet ikke mindst i 2009 kan være årsag til en vis efteruddannelsesmæthed i Herudover er der indikationer på, at reduktion i VEU-godtgørelsen i 2011 har resulteret i færre ansøgere til AMU uddannelserne. Til trods for politiske målsætninger om, at det er af stor betydning for arbejdsmarkedet, at ufaglærte uddanner sig til faglærte, har aktiviteten på GVU-området været 6 årselever lavere 6

8 Ledelsesberetning Beretning end budgetteret. En stor problemstilling, særligt på det pædagogiske arbejdsmarked, hvor der fortsat er en stor del ufaglærte medarbejdere. Frafald Nedenfor fremgår skolens mål og resultater for handlingsplan for øget gennemførelse for Tallene angiver frafaldsprocenter for 6 måneder for elever påbegyndt uddannelse i perioden 1. juli juni 2011, ifølge tal fra UNI-C. Til trods for, at handlingsplanen kun delvis angår regnskabsåret 2011, er det fundet relevant at medtage i skolens redegørelse for 2011, da tendenserne for opgørelsesåret også yder markant indflydelse på regnskabsåret Uddannelse: Mål Realiseret Grundforløb 8,5 22,7 Hovedforløb under ét 11,0 16,0 Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 14,0 20,2 Social- og sundhedsuddannelsens trin 2 12,0 8,8 Den pædagogiske assistentuddannelse 5,0 8,7 Udviklingen for social- og sundhedsuddannelsens trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen - er tilfredsstillende, idet afbrud uden omvalg er 3,2 procentpoint bedre end forventet. Frafaldsprocenten på 8,7 er opgjort, så elever fra social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) som fortsætter hurtigt på social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2,) tæller som én elev, hvis der ikke er gået 18 måneder siden start på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det betyder, at populationen på social- og sundhedsassistentuddannelsen undervurderes, hvorved frafaldsprocenten bliver højere. Udregnes frafaldsprocenten på baggrund af tal for optag til trin 2, bliver frafaldsprocenten på 5,4. Der henvises i øvrigt til målrapporteringens afsnit 3. Afbrud på grundforløbet er 14,2 procentpoint højere end forventet. Årsagerne til, at alt for mange unge forlader grundforløbene i utide, er mangfoldige manglende afklaring af uddannelsesønske, skuffelse over uddannelsen, sygdom, og skolen har også konstateret flere eksempler på unge, der ikke var uddannelsesparate. På social- og sundhedsuddannelsen har skolen konstateret, at arbejdsgiverne har opsagt forholdsvis mange uddannelsesaftaler for elever under uddannelse til social- og sundhedshjælper inden prøveperiodens udløb. For elever optaget i september 2009 opsagde arbejdsgiver 8 aftaler for elever optaget januar 2011 var antallet af opsigelser 58. På den baggrund skønner skolen, at der er behov for dialog med kommunerne om, hvordan antallet af opsigelser kan nedbringes. Afvigelsen i forhold til den pædagogiske assistentuddannelse er på 3,7 procentpoint ikke tilfredsstillende, men afbruddet er dog fortsat på et forholdsvis lavt niveau. Skolen er tilfreds med de opnåede resultater for portøruddannelsen og finder at udviklingen i antallet af studerende på akademiuddannelsen i sundhedspraksis er opmuntrende for skolen som sådan og for arbejdsmarkedet, idet skolen forventer at denne uddannelse løfter perspektivet i det faglige arbejde for såvel dimittend som arbejdsmarkedet. 7

9 Ledelsesberetning Beretning Årets resultat For regnskabsåret 2011 er der realiseret en omsætning på 97,9 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. mindre end budgetteret. Budgetafvigelsen skyldes primært 2 forhold: 1. Færre grundforløbselever end budgetteret 2. Større frafald ved social- og sundhedsuddannelsen end budgetteret Der er realiseret et overskud på 2,5 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Der er samtidig realiseret et lønforbrug, der er mindre end budgetteret, hvilket i vid udstrækning har opvejet den manglende omsætning. På omkostningssiden har omkostningerne til bygningsdrift været større end forventet pga. udgifter til anskaffelser, tyverisikring og reparation som følge af flere indbrud i Denne budgetoverskridelse har sammen med den manglende omsætning været årsag til, at skolen har realiseret et resultat, der er mindre end det budgetterede. Skolen repræsenterer dog en højere effektivitet i forhold til undervisningens gennemførelse sammenholdt med 2010 idet forholdet mellem 100 årselever og antallet af årsværk er reduceret fra 11,3 i 2010 til 10,8 i 2011 en forbedring på 4,3 %. Forventninger til det kommende år For regnskabsåret 2012 budgetterer skolen med en omsætning på 96,1 mio. kr. og et resultat på 3,6 mio. kr. Det er ledelsens vurdering, at omsætningen er budgetteret konservativt, da der er budgetteret med et frafald på samme niveau som På omkostningssiden er der budgetteret med et forbrug, der er ca. 10 % lavere end i 2011, da det er skolens mål at realisere en højere overskudsgrad i Det budgetterede resultat opnås ved stram omkostningsstyring og løbende rapportering af centrale nøgletal omsætning, fastholdelse, løn- og omkostningsforbrug. Rekruttering af elever til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 vil være skolens store udfordring i På landsplan er der generelt tale om et vigende ansøgertal, et forhold der som anført også kan ramme. En øget gennemførelse, ikke mindst ved grundforløbet og trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen er påtrængende. Skolen vil styrke vejledningsindsatsen over for ansøgere, og forventer at det tætte samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning bidrager til, at der herfra vil være øget fokus på kommende elevers uddannelsesparathed. Skolen ser sig forpligtet til løbende dialog med skolens praktiksamarbejdspartnere både i forhold til at bidrage til synergieffekten mellem de to uddannelsesrum og i forhold til arbejdsgivernes praksis med hensyn til opsigelser. Skolen vil fortsætte med at differentiere sine uddannelsestilbud ikke mindst til grundforløbseleverne og indarbejde arbejdsmarkedsforhold som bærende elementer i såvel grund- som hovedforløb. 8

10 Ledelsesberetning Beretning En øget gennemførelse ved skolens uddannelser er et af skolens bidrag til den samlede 95 % målsætning. Andre bidrag er intensiveret samarbejde med produktionsskoler, EGUuddannelsen og øvrige skoleformer, der forbereder unge til ungdomsuddannelser. Skolen ser frem til moderat vækst i forhold til akademiuddannelsen og kan forbedre sine AMU-aktiviteter, hvis det lykkes at realisere planlagte jobrotationsprojekter i Med hjemmel i aktstykke forelagt finansudvalget i 2008 har Ministeriet for Børn og Undervisning i 2011 og 2012 ydet tilskud til skolens husleje. I samme aktstykke er der hjemmel til, at skolen kan modtage tilskud til at etablere sig i egne bygninger. Det forventes derfor, at skolen i indeværende år vil træffe de nødvendige beslutninger, der sikrer skolens ejerskab af sine fysiske rammer. Strategiprocessen, der skal angive skolens retning for perioden er iværksat. Strategien vil angive skolens visioner for de kommende år og vil også være rammen for skolebeslutninger, der tager højde for de økonomiske udfordringer, der rækker ud over

11 Hoved- og nøgletal tkr Hovedtal Resultat Omsætning i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle poster i alt Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Pengestrømme Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrømme, netto Nøgletal Overskudsgrad i % 2,57-0,16 1,63 3,53 2,77 Likviditetsgrad i % 85,00 72,32 82,01 83,80 79,40 Soliditetsgrad i % 9,17 4,93 5,36 1,10-7,59 Finansieringsgrad i % 0,00 0,00 0,00 0,00 5,46 Årselevtal Årselever ekskl. udlagt aktivitet 950,4 886,1 732,7 599,7 640,2 Erhvervsuddannelses-årselever gennemført for andre 0, Erhvervsuddannelses-årselever udlagt til andre 0,

12 Ledelsesberetning Målrapportering I det følgende er der skematisk redegjort for skolens resultater for frafald og gennemførelse for herigennem at give et billede af, hvordan bidrager til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. For frafald og gennemførelse er det valgt kun at medtage tal for 2011, mens data for praktikpladser er medtaget for hvert af årene 2008 til Frafald og gennemførelse Uddannelse: I forhold til bidrag til opfyldelse af 95 % målsætningen kan det generelt siges, at en del af skolens elever har store udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse og at skolen har etableret en række specialpædagogiske initiativer for at støtte op omkring dette, bl.a. gennem udvikling af differentierede grundforløbspakker, brobygningsaktiviteter med EGU, produktionsskoler og 10. klasse og gennem støtteforanstaltninger såvel på grund- som på hovedforløb. Nedenstående tabel viser frafaldet for de enkelte uddannelser i regnskabsåret 2011: Grundforløbene Pædagogisk assistentuddannelse Socialog sundhedhjælperuddannelse Socialog sundhedsassistentuddannelse Tilgang Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder 1) 22,7 % 8,7 % 20,2 % 8,8 % Frafald efter 6 måneder 2) 22,7 % 8,7 % 20,2 % 5,4 % 1. Frafald efter 6 måneder for elever, som har påbegyndt uddannelse i perioden 1. juli juni Tallet er opgjort jf. Undervisningsministeriets vejledning og opgørelsesstatistikken fra Uni-C. Ifølge denne opgørelsesmåde bliver elever fra social- og sundhedshjælper-uddannelsen (trin 1), som fortsætter hurtigt på social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2,) talt som én elev, hvis der ikke er gået 18 måneder siden start på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Disse elever optræder således ikke som en tilgang på socialog sundhedsassistentuddannelsen. Hermed undervurderes populationen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvormed frafaldsprocenten ikke bliver retvisende. 2. Som følge af ovenstående uhensigtsmæssighed, som Sosu Lederforeningen har gjort Undervisningsministeriet opmærksom på, er der foretaget en beregning af frafaldet, hvor de to trin på social- og sundhedsuddannelsen betragtes som to separate uddannelser, og frafaldsprocenten for social- og sundhedsassistentuddannelsen er udregnet på baggrund af tal for optag til denne uddannelse. For såvel den pædagogiske assistentuddannelse som social- og sundhedsassistentuddannelsen er der tale om et frafald på et relativt lavt niveau. På grundforløbet samt social- og sundhedshjælperuddannelsen er frafaldet ikke tilfredsstillende. Frafaldet har mange årsager sociale, personlige og faglige og skolen arbejder målrettet med at nedbringe dette. På grundforløbet står skolen med en specielt stor udfordring, idet en del elever har såvel faglige som personlige og sociale udfordringer, som gør det til en stor opgave at skulle påbegynde en erhvervsuddannelse. På trods af de ovenfor nævnte støtteforanstaltninger og diffe- 11

13 Ledelsesberetning Målrapportering rentierede forløb betyder de nævnte udfordringer, at uddannelsesforløbet for nogle elever afbrydes/at de i en periode får et andet uddannelsestilbud. På social- og sundhedshjælperuddannelser er der sket en stigning i arbejdsgivernes opsigelser inden prøveperiodens udløb, så her arbejder skolen målrettet sammen med den ansættende myndighed for at nedbringe antallet af opsigelser. Anden aktivitet Årselever: 2011 AMU 70,33 Åben uddannelse 24,27 Anden aktivitet 0 Skolen har oplevet en stor tilbagegang i antallet af årselever på AMU-området og åben uddannelse, der primært består af GVU-uddannelserne på social- og det pædagogiske område. Tilbagegangen skal tilskrives besparelserne hos de primære aftagere samt reduktionen i VEU-godtgørelsen. Aktivitet udført for andre institutioner Årselever: 2011 Erhvervsuddannelser 0 Erhvervsakademier 11,85 AMU-uddannelser 0 Skolen samarbejder med Århus Erhvervsakademi om akademiuddannelsen i sundhedspraksis, hvoraf de første elever blev færdige i Aktivitet udlagt til andre institutioner Årselever 2011 Erhvervsuddannelser 0 AMU-uddannelser 0,15 Praktikpladsanalyse Nedenfor er der redegjort for skolens uddannelsesaftaler, der er bundet op på dimensioneringsaftalen Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler I 2011 er der sket et markant fald i antallet og andelen af antallet af afbrudte aftaler, hvilket især skyldes en markant nedgang i antallet af afbrudte aftaler på social- og sundhedsassistent-uddannelsen. 12

14 Ledelsesberetning Målrapportering Praktikpladsbestand Antal elever med praktikpladsaftaler ultimo Aftagerkommunerne lever op til dimensioneringsaftalerne og opretter de aftalte praktikpladser, hvorfor skolen har kunnet fylde holdene op på de aftalte optag. 13

15 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 14

16 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, hvis de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling". Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver om- 15

17 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis fatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: It-udstyr 3 år Inventar 5 år Andet udstyr 5-10 år Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. For anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2011 anvendes den hidtidige fastsatte afskrivningsprofil indtil aktiverne er afskrevet eller udgået. Inventar og andet udstyr 5-10 år Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Dette udgør typisk forudbetalte omkostninger vedrørende husleje, abonnementer og renter. 16

18 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser består af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. Gældsforpligtelser Finansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser Århus Social og Sundhedsskoles pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. 17

19 Årsregnskab 1. januar december Anvendt regnskabspraksis Forklaring af nøgletal Overskudsgrad Driftsresultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætningen Likviditetsgrad Omsætningsaktiver x 100 Kortfristet gæld Soliditetsgrad Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad Langfristet gæld x 100 Materielle anlægsaktiver Årselever Årsværk Gennemsnitligt antal årselever inkl. kort- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. 18

20 Resultatopgørelse for 1. januar december Note tkr. Omsætning Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Driftsomkostninger Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat Bestyrelsens resultatdisponering Overført resultat

21 Balance 31. december Note tkr. AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver 10 Udstyr og inventar Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

22 Balance 31. december Note tkr. PASSIVER Egenkapital 11 Egenkapital pr. 1. januar Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Andre forpligtelser 12 21

23 Pengestrømsopgørelse Note tkr. Årets resultat Reguleringer vedrørende ikke kontante poster Af- og nedskrivninger Tab ved afgang af anlægsaktiver Ændringer i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver 0 0 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 0 0 Ændring i likvider Likvider og værdipapirer 1. januar Likvider og værdipapirer 31. december

24 Noter til årsrapporten tkr. 1 Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetalinger, uddannelser Andre indtægter Gevinst ved afhændelse af anlægsaktiver Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger

25 Noter til årsrapporten Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renter- og andre fianansielle omkostninger Materielle anlægsaktiver Udstyr og inventar Kostpris 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris 31. december Akk. afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Tilbageførte afskrivninger Akk. afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december

26 Noter til årsrapporten 11 Egenkapital Egenkapital 1. januar 2007 Egenkapital i øvrigt I alt Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december

27 Særlige specifikationer tkr. Udlagte aktiviteter Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre 0 - Modtagne tilskud m.v. vedrørende aktiviteter gennemført for andre 0 - Personaleomkostninger Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår Andel i procent ansat på sociale vilkår 4,0% 3,5% Honorar til bestyrelsesvalgt revisor Honorar for lovpligtig revision Honorar for andre ydelser end revision Indtægtdækket virksomhed (IDV) I alt Indtægter vedrørende Direkte og indirekte lønomkostninger Andre direkte og indirekte omkostninger

28 Ledelsespåtegning Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 for. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Aarhus, den 22. marts 2012 Daglig ledelse Leo Fodgaard Hansen direktør Bestyrelsen erklærer på tro og love at opfylde habilitetskravene i 5, stk. 3 og 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (revisors revision omfatter ikke habilitetserklæringen). Aarhus, den 22. marts 2012 Bestyrelse Leif Støy Kirsten Normann Andersen Dorthe Laustsen formand næstformand Marianne Svenningsen Niels Flade Nielsen Vibeke Sjøgreen Leif Lund Palle Herskind Jørgensen Lene Beirholm Eriksen Niels Lund Becher 27

29 Den uafhængige revisors erklæring Til bestyrelsen for Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om statens regnskabsvæsen m.v. bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 (regnskabsbekendtgørelsen) og vejledning af 24. februar 2012 om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og ministeriets vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for s udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Århus Social- og Sundhedsskoles interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og ministeriets vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 28

30 Den uafhængige revisors erklæring Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Horsens, den 22. marts 2012 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jakob Nyborg statsaut. revisor Helle Lorenzen statsaut. revisor 29