Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Transkript

1 Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets (ISM) konteringsregler kræver opstilling af dels et udgiftsbaseret dels et omkostningsbaseret regnskab for Århus Kommune. Det omkostningsbaserede regnskab efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler er ikke det samme som efter Årsregnskabslovens. Indledende i dette bilag opremses differencen mellem et udgiftsregnskab og et omkostningsregnskab. Dernæst vises forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. Bautavej Århus V Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Lars Gjørtz Hougaard Telefon: Direkte: Telefax: E-post: Direkte: Beskrivelsen er baseret på oplysninger fra BDO Kommunernes Revision.

2 Udgiftsregnskab Udgiftsregnskab viser Finansieringsbehovet (budget viser det samme) Fokus på periodens likviditetsforbrug Bevillingens anvendelse Ensartethed ved kontrol (kr. til kr.) Resultatet viser ikke Resultatet med omkostninger ved frembringelse af ydelsen (forbruget af aktiver/afskrivninger) Udgifter periodiseres ikke i forhold til forbrugstidspunktet Indtægter periodiseres ikke i forhold til indtjeningstidspunktet Omkostningsregnskab Omkostningsregnskabet Forbrugs-/optjeningstidspunktet er afgørende Indfører subjektive skøn, der vil medføre betydelige forskelle mellem årsregnskaber/ årsrapporter Indregning afskrivning nedskrivning Kontrolperspektiv ikke være muligt i samme grad Bevilling indregning afskrivning nedskrivning Resultat viser Resultatet i forhold til den betragtede periode med udgifter periodiseret til forbrugstidspunktet Indtægter periodiseret til indtjeningstidspunktet Side 2 af 5

3 Generelle forhold: Årsregnskabet anvendes primært af investorer/långivere og aktionærer Der er inddeling i regnskabsklasser (A- D) Årsregnskabsloven viser kun et omkostningsregnskab Der er skemapligt for resultatopgørelse og balance Der er meget detaljerede krav til noter, regnskabspraksis og øvrige oplysninger Krav om koncernregnskaber og speciel værdiansættelse vedrørende datterselskaber og associerede selskaber Generelle forhold: Årsregnskabet anvendes primært af ISM, Danmarks Statistik politikere og (borgere) Regnskabsreglerne gælder for alle kommuner, 60 virksomheder mv. omfattet af Styrelsesloven Årsregnskabet viser både et udgifts og omkostningsregnskab Der er skrappe krav til kontering og autoriserede konti samt indrapportering til ISM og Danmarks Statistik Generelt indregnes alle aktiver til kostpris (der kan ske opskrivninger) Generelt indregnes alle gældsposter til værdi Der er aktiver som ikke medtages i balancen f.eks. skove, veje rekreative arealer Der er ikke autoriseret et egentligt modelregnskab, kun hvilke poster og oversigter der skal vises Ensartethed Likvider måles til kassebeholdning, indestående Likvider i fremmed valuta måles til balance-dagens Ensartethed Likvider måles til kassebeholdning, indestående Likvider i fremmed valuta måles til balance-dagens Regnskabspraksis Regnskabsklasse angives Regnskabspraksis kun undtagelsesvis ændres Fravigelser fra årsregnskabsloven anføres Regnskabspraksis Budget- og regnskabssystemet må ikke fraviges Materielle anlægsaktiver Måles ved første indregning til kostprisen Afskrives systematisk over aktivets forventede brugstid Nedskrives ved manglende indtjeningsevne, eller mindre brugsværdi/opskrivning kan foretages Finansiel leasing optages kun i model C/D Materielle anlægsaktiver Måles ved første indregning til kostprisen Afskrives systematisk over aktivers forventede brugstid Nedskrives ved faktisk hændelse, opskrivning kan foretages. Ikke operationelle aktiver og infrastruktur som veje/skove medtages ikke Side 3 af 5

4 Immaterielle anlægsaktiver Måles til kostprisen fratrukket af- og nedskrivninger Maksimal afskrivningsperiode 20 år, dog begrundelse for mere end 5 år Immaterielle anlægsaktiver Måles til kostprisen fratrukket af- og nedskrivninger Maksimal afskrivningsperiode 10 år Finansielle anlægsaktiver Første gang indregnes til kostprisen, herefter dagsværdi Dagsværdien måles på et velfungerende marked - kan der ikke indregnes til dagsværdi, anvendes kostpris Finansielle anlægsaktiver Omtales under Værdipapirer og kapitalandele Varebeholdninger Måles til kostpris (FIFO, vejede gennemsnitspriser) Nedskrives til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere end kostprisen Varebeholdninger Måles til kostpris Indregnes kun ved væsentlige forskydninger fra år til år Bagatelgrænse på kr. til kr. Tilgodehavender derefter til amortiseret kostpris Nedskrives efter konkrete tabsvurderinger Hensættelse til generelle tab (branche, erfaringer) Tilgodehavender Første gang indregnes til kostprisen Nogle typer af tilgodehavender nedskrives efter konkrete tabsvurderinger ultimo Opskrives til nominel værdi primo Enkelte funktioner vedrørende tilgodehavender i de kommunale, hvor der ikke sker ned-/opskrivning Værdipapirer og kapitalandele Første gang indregnes til kostprisen på anskaffelsestidspunktet Særlige regler for ejerandele over 20 % / 50 % dvs. associerede/datterselskaber- koncernregnskab Værdipapirer og kapitalandele Værdien skal for noterede aktier svare til værdien pr For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele måles til indre værdis metode Landsbyggefonden skal opføres med 0 kr. pr Likvide beholdninger Måles til kassebeholdning, indestående Likvider i fremmed valuta måles til balancedagens Likvide beholdninger Måles til kassebeholdning, indestående Likvider i fremmed valuta måles til balancedagens Side 4 af 5

5 Kortfristede gældsforpligtelser derefter til dagsværdi Kortfristede gældsforpligtelser derefter restgæld Langfristede gældsforpligtelser derefter til amortiseret kostpris Opdeles i noten i forfald før og efter 5 år Langfristede gældsforpligtelser Første gang indregnes til kostpris og derefter restgæld Hensatte forpligtelser Forpligtelser der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser eksempelvis: udskudt skat pensionsforpligtelser retssager Hensatte forpligtelser Tjenestemandsforpligtelsen måles ved aktuarmæssig beregning Feriepenge og hensatte forpligtelser Egenkapital Virksomhedskapital Over ved emission Reserve for opskrivninger Andre reserver Overført over- eller underskud Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto - nettoforskellen mellem særskilte aktivog passivposter herunder udlægskontiene Side 5 af 5