ISRAEL DET HELLIGE LAND. Oplev rejsen til det gamle og det nye Israel med en virkelig kender af landets historie maj 2015 (10 dage)

Transkript

1 ISRAEL DET HELLIGE LAND Rejseleder: Professor, cand. theol., PhD. Anders-Christian Jacobsen Oplev rejsen til det gamle og det nye Israel med en virkelig kender af landets historie maj 2015 (10 dage) Gravkirken i Jerusalem (1887) Kana ans Land, Palæstina, Israel det er ikke tilfældigt, at der er flere betegnelser for det lille landområde ved den østlige ende af Middelhavet. De tre navne stammer fra forskellige tider i områdets historie, og de afspejler således områdets skæbne gennem tiderne. Landets geografiske beliggenhed har betinget, at det har haft en broget udvikling. Sammen med det nuværende Syrien og Libanon danner Israel en smal bro mellem ørkenen på den ene side og havet på den anden. Denne bro forbandt to kulturområder: Egypten i syd og Mesopotamien det nuværende Irak i nordøst. Al karavanetrafik mellem disse to kulturområder måtte foregå ad denne bro, så landene i området blev først og fremmest gennemgangslande. Velstående byer opstod langs karavanevejene, og da frugtbarheden samtidig var stor sammenlignet med ørkenområderne ved siden af, trængte der hele tiden nye befolkningsgrupper ind i landet fra de omkringliggende ørkenområder. Mange ville bo i landet der flyder med mælk og honning. Det var også vigtigt for stormagterne mod syd og nord at beherske karavanevejene. Derfor forsøgte de ofte at tage kontrol over området. Disse forhold har sat deres præg på landet og bestemt den historiske udvikling. Betegnelsen Kana ans Land hentyder til de semitiske kana anæere, som bosatte sig langs Middelhavskysten omkring år 3000 f.kr og måske endda tidligere. Denne periode kaldes den tidlige bronzealder. I de følgende to årtusinder prægede de landet, og en lang række af de byer, som vi kender den dag i dag, blev grundlagt af kana anæerne. Men selv om den semitiske-kana anæiske kultur var grundlæggende i denne lange periode, må vi gøre os klart, at der et langt stykke er tale om en blandingskultur, hvor også egyptisk, mesopotamisk og hittitisk kultur gør sig gældende. Det var især egypterne, der betragtede kystlandet langs Middelhavskysten som deres magtområde, og de beherskede faktisk det nuværende Israel i lange perioder i 2. årtusinde f.kr. I den urolige tid mellem bronzealder og jernalder omkring år 1200 f.kr. 1

2 Det gamle Jerusalem set fra Oliebjerget. dukker to folkeslag op, som fik stor betydning for udviklingen i landet i de følgende århundreder. Filistrene kom fra Lilleasien og fra det græske øhav, og navnet Palæstina betyder egentlig Filisterlandet. Det er lidt tilfældigt, at Palæstina er blevet den normale geografiske betegnelse for landet på begge sider af Jordanfloden. Filistrene satte sig fast på kystsletten i den sydvestlige del af området, og var på nippet til at beherske hele området. Men samtidig med filistrene dukkede en række israelitiske stammer op i landet. De holdt især til i bjergområderne. Omkring år 1000 blev disse stammer samlet til én stat under Kong David, som formåede at trænge kana anæerne og filistrene tilbage. Den samlede stat Israel, med Jerusalem som hovedstad, bestod dog kun en kort årrække. Allerede efter Kong Salomons død omkring år 930 fald denne stat fra hinanden i to dele, Sydriget med Jerusalem som hovedstad, og Nordriget, hvor senere Samaria blev hovedstad. Det var karakteristisk for disse to stater, at de mange gange i løbet af det 1. årtusinde f.kr. blev trængt af stormagterne omkring dem. Aramæerne, som kom fra det nuværende Syrien voldte problemer for Nordriget i 800-tallet f.kr., og i 700-tallet f.kr. blev Nordriget totalt undertrykt af assyrerne fra Nordmesopotamien. I 587 f.kr. blev Jerusalem ødelagt, og dele af befolkningen i Sydriget blev ført i det babyloniske fangenskab i Sydmesopotamien. Først under perserne omkring 500 f.kr. opstår der igen en lille jødisk stat omkring Jerusalem. Efter Alexander den Stores erobringer kom Palæstina under grækerne, og på Jesu tid omkring år 0 var Palæstina under romernes herredømme. I år 70 e.kr. blev Jerusalem ødelagt, fordi nogle jødiske grupper forsøgte at gøre oprør mod romerne. 2 Palæstina var en del af det Østromerske rige indtil 636 e.kr., hvor det blev erobret af araberne. I perioden søgte vesteuropæiske korsfarere med vekslende held at beherske Det Hellige Land; men de blev til slut fordrevet af tyrkerne, og i de næste mange århundreder var Palæstina en del af det store Tyrkisk-Osmanniske Rige. Under 1. Verdenskrig kom tyrkerne på tabernes side, og riget faldt fra hinanden. Det var allerede her de problemer blev skabt, som stadig i dag hersker mellem arabere og israelere. For at få dem med i kampen mod tyrkerne udstedte englænderne og franskmændene løfter til araberne i Saudiarabien, Irak, Palæstina og Syrien-Libanon om, at de efter krigen ville få national selvstændig- Kort fra middelalderen, der viser Jerusalem som verdens centrum - stedet hvor de tre hovedkontinenter - Europa, Asien og Afrika - mødes.

3 hed. Samtidig udformede englænderne Balfour-deklarationen, som lovede de europæiske jøder et nationalt hjem i Palæstina. Under Versailles-forhandlingerne efter 1. Verdenskrigs afslutning var englænderne og franskmændene dog mest optaget af at sikre deres egne interesser i området (olie, Suezkanalen mm.). Derfor kom de arabiske lande under henholdsvis engelsk (Irak, Palæstina og Saudiarabien) og fransk (Syrien og Libanon) formynderskab, og de fik først langt senere deres selvstændighed.den jødiske indvandring i Palæstina voksede i løbet af 1920 erne og antog et voldsomt omfang i 1930 erne i forbindelse med de begyndende nazistiske forfølgelser af jøderne i Europa. Forholdet mellem arabere og jøder i Palæstina blev dårligere og dårligere i takt med den øgede indvandring af jøder, og efter 1936 var der nærmest borgerkrig i Palæstina. I 1947 besluttede FN at udskille en del af Palæstina som den selvstændige jødiske stat, Israel, mens resten af Palæstina tilfaldt kongeriget Jordan. Det blev signalet til den første krig mellem den nye stat, Israel, og dens arabiske nabostater. Krigen afsluttedes med en våbenstilstand i 1949, men blev genoptaget med Suez-krigen i 1956, Seksdageskrigen i 1967 og Yom Kippurkrigen i 1973, der alle endte med israelsk sejr. I 1979 blev der undertegnet en fredsaftale mellem Israel og Egypten, som gav Egypten Sinaihalvøen tilbage. Formelt var der derimod stadig krig mellem Israel og de øvrige arabiske stater. I 1982 angreb Israel Libanon for at fordrive Palæstinenserne fra Sydlibanon, hvorfra de regelmæssigt havde angrebet det nordlige Israel. Angrebet udviklede sig til en langvarig israelsk besættelse af Sydlibanon, og førte også til, at en af de kristne militser i Sydlibanon, som var allieret med israelerne, begik en massakre på palæstinensere i Beiruts flygtningelejre. I 1987 udbrød den første såkaldte intifada (opstand) på Vestbredden og i Gaza, som stadig var under israelsk besættelse. Den varede mere eller mindre ved indtil En af de betydningsfulde konsekvenser af intifadaen var, at den sekulære palæstinensiske befrielsesfront (PLO) mistede indflydelse på de lokale palæstinensere på Vestbredden og i Gaza, fordi organisationens ledere var i eksil. Derimod vandt islamistiske bevægelser, især Hamas, større og større indflydelse blandt palæstinenserne. Konflikten blev dermed islamiseret, hvilket har givet konflikten et nyt og vanskeligt håndterbart perspektiv. I 1993 indledtes den såkaldte Oslo-fredsproces, hvor det lykkedes for lederen af PLO, Yasser Arafat, og Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin, at opnå en aftale om gensidig anerkendelse og om en plan, der i løbet af fem år skulle lede til palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza. I de følgende år gennemførtes og udvidedes planen, men den blev samtidig forsøgt saboteret af kræfter på begge sider af Gravkirken i Jerusalem - Jesu grav (1887). konflikten. Især blev Israel i 1990 erne udsat for mange voldsomme terrorangreb fra islamistiske palæstinensiske grupper, der ikke ville acceptere fredsplanen, ligesom Israels premierminister, Yitzhak Rabin, blev myrdet af en ortodoks jøde i et forsøg på at sabotere fredsprocessen. Som en konsekvens af fredsprocessen indgik Jordan og Israel en fredaftale i I 2000 brød fredsprocessen sammen, da Yasser Arafat afviste en endelig fredsaftale. Samme år udbrød den anden intifada, som blev udløst af, at Ariel Sharon med et stort følge skaffede sig adgang til Tempelbjerget i Jerusalem. Siden år 2000 har konflikten mellem israelere og palæstinensere været mere eller mindre hed. Israel har bygget en sikkerhedsmur/hegn mellem de palæstinensiske og de israelske områder. Muren indlemmer en del palæstinensiske områder i Israel og besværliggør palæstinensernes hverdag. Hensigten med muren var at dæmme op for de palæstinensiske terrorangreb i Israel, hvilket ser ud til at være lykkedes. Palæstinenserne har ikke formået at skabe et stabilt og funktionelt selvstyre på Vestbredden og i Gaza. Dette er i høj grad blevet besværliggjort af israelske genbesættelser af palæstinensisk territorium og Israels boykot af Gaza, men radikale islamistiske grupper blandt palæstinenserne bærer også en stor del 3

4 Bebudelseskirken i Nazaret. af ansvaret for denne negative udvikling. Med den seneste krig mellem Israel og palæstinenserne i Gaza i meget frisk erindring, kan man konstatere, at begge sider af konflikten i øjeblikket domineres af kræfter, der ikke ønsker, at konflikten skal løses. 1. dag. Fredag 22. maj. Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvorfra vores fly afgår kl Kl ankommer vi til Ben Gurion Lufthavnen i Tel Aviv. Efter bagageudleveringen kører vi med bus op til Jerusalem og bliver indkvarteret på vort hotel. Herefter mødes vi til et lille velkomstmøde efterfulgt af en orientering-tur gennem de snævre bazargader indenfor bymuren. Som afslutning på dagens program mødes vi til aftensmaden. 2. dag. Lørdag 23. maj Straks efter morgenmaden kører vi med bus op på Oliebjerget. Herfra vil vi opleve den pragtfulde udsigt over Kedron-dalen og Jerusalem. Tempelpladsen med Klippemoskeen ligger lige på den anden side af dalen. Vi får mulighed for at placere mange af de steder, som vi senere skal besøge, på vort indre Jerusalem-kort. På Oliebjerget skal vi se ruinerne af en af oldkirkens store basilikaer, Eleona-kirken. Lige ved siden af den ligger Pater Nosterkirken på det sted, hvor Jesus efter traditionen lærte disciplene Fader Vor. Her findes Fader Vor indskrevet på væggene på mange forskellige sprog. I nærheden ser vi Himmelfartskapellet, som nu om dage er en muslimsk helligdom og Profeternes Grav, som i virkeligheden er et gravanlæg fra tidlig kristen tid. Vi går herefter ned fra Oliebjerget og gennem Kedron-dalen til Jerusalems gamle bydel. På vejen ned ser vi Domus Flevit-kirken (kirken bygget på det sted, hvor Jesus efter traditionen græd over Jerusalem). Lidt længere nede af Oliebjerget når vi til Gethsemane Have med Alle Nationers Kirke og Jomfru Marias begravelseskirke. Vi når indenfor Jerusalems mure inden frokosttid. Efter frokostpausen begynder vi ved en af Jerusalems kirker fra korsfarertiden, Anna Kirken. Denne kirke har en usædvanlig god akustik, så prøv at synge et par strofer! Lige ved siden af Anna Kirken ligger Bethesda Dam. Fra Bethesda Dam følger vi Via Dolorosa, Smerternes Gade, til Gravkirken. Denne tur fører os igennem basarens smalle gyder. I modsætning til strømmen af pilgrimme og turister går vi ikke ind ad kirkens hovedindgang, men stiger først op på taget, det eneste sted, hvor man kan få et indtryk af, hvor stor kirken oprindeligt har været. Oppe på taget finder vi en hel lille landsby af lerklinede hytter, beboet af etiopiske munke. Gennem deres kapel går vi ad en bagvej ned i selve kirken, som kun er en rest af den store basilika, som Kejser Konstantin den Store byggede i 336. Kirken er dog stadig stor og inden for dens nuværende rammer finder vi stederne, hvor Jesus ifølge traditionen blev korsfæstet og begravet. Kirken rummer nu en række kirkesamfund især fra den østlige kristenhed, som vogter strengt på deres territorier i kirken. Kommer en munk til at pudse en af de andre kirkesamfunds lysestager, kan der godt opstå slagsmål. Efter besøget i Gravkirken spiser vi middag sammen. Efter middagen er der foredrag på hotellet ved en indbudt dansk journalist, som vil fortælle os om den aktuelle situation i Israel og Palæstina. 3. dag. Søndag 24. maj Efter morgenmaden går vi fra hotellet til Tempelpladsen. Den store, åbne og meget smukke plads ligger inde i den gamle bydel. Her lå jødernes tempel, indtil romerne ødelagde det i år 70 e.kr. I sin oprindelige skikkelse var det bygget af Kong Salomon omkring år 950 f.kr., og templets sidste udformning skyldes Herodes. Senere på Citadellet i Jerusalem 4

5 Fødselskirken i Betlehem (1887). dagen, når vi bevæger os ned i Jerusalems undergrund, får vi lejlighed til at se nogle af murene fra Herodes tempelbyggeri. Efter ødelæggelsen af det jødiske tempel har der efter al sandsynlighed både været romerske templer og kristne kirker på tempelpladsen. Omkring år 700 e. Kr. byggede muslimerne Klippemoskeen netop der, hvor det jødiske tempel i sin tid lå, og Al Aqsa-moskeen på tempelpladsens sydlige ende. Begge disse bygninger så vi allerede fra Oliebjerget igår, men nu kan vi se dem tæt på. Fra Tempelbjerget går vi gennem porten i den sydlige bymur og kommer staks uden for porten til højderyggen Ofel, som ligger på vestsiden af Kedrondalen næsten lige over for Oliebjerget. Her finder vi resterne af den kana anæiske by, som David erobrede omkring år 1000 f.kr. Vi skal se de udgravninger af byen, som har stået på i årtier, og som stadig er i gang. Vi får bl.a. lejlighed til at se nogle meget gamle vandsystemer. De, der har lyst, kan gå gennem en 500 meter lang vandtunnel, der er hugget ud inde i klippen. Fra Davidsbyen går vi tilbage mod Tempelpladsen og Grædemuren. Noget af vejen følger vi en gade, som blev anlagt af Herodes. Når vi igen er inden for bymurene, er det tid til frokost. Efter frokostpausen går vi til Grædemuren, inden vi stiger ned i Jerusalems undergrund og fortid. Gennem underjordiske udgravninger følger vi den vestlige mur omkring tempelpladsen mod nord. Her kan vi blandt andet se velbevarede rester af det byzantinske Jerusalem og dele af den 5

6 Damaskusporten, Jerusalem. mur rundt om tempelpladsen, som Herodes byggede. Når vi igen stiger op fra undergrunden befinder vi os på Via Dolorosa, hvor vi før har været. Her ser vi den såkaldte Ecco Homo-bue. Men straks efter dukker vi igen ned i undergrunden for at se resterne af Antonia Borgen, som var romernes hovedkvarter i Jerusalem på Jesu tid. Her er der velbevarede cisterner, og vi kan se brætspil, der er ridset ind i gadens stenbelægning. Soldaterne skulle have noget at få tiden til at gå med. Fra Antoniaborgen går vi den korte vej til det romerske Jerusalems hovedgade, Cardoen. Her får vi et indtryk af, hvordan det romerske Jerusalem, som romerne kaldte Aelia Capitolina, tog sig ud. Det er den by, som Kejser Hadrian byggede ovenpå det gamle Jerusalem, som romerne ødelagde i år 70 e.kr. Vi følger Cardoen mod Damaskusporten, hvor vi kan se rester af den romerske byport. Her slutter en lang dag i det gamle Jerusalem og vi følges tilbage til hotellet. 4. dag. Mandag 25. maj Efter morgenmaden påbegynder vi en 2-dages rundrejse til de nordlige egne af Israel. Først kører vi fra Jerusalem ned til Jeriko, der formentlig er verdens ældste by. I bunden af udgravningen kan vi se et enormt fæstningstårn fra ca f.kr. I nærheden skal vi se udgravningerne af det Jeriko, som eksisterede på Jesu tid. Fra Jeriko kører vi op gennem Jordandalen og stopper i Bet Shean for at se det romerske teater. Længere mod nord kører vi op ad Jordandalens stejle vest-skråning, hvor vi fra ruinerne af korsfarerborgen Belvoir har den mest storslåede udsigt over dalen. Fra Belvoir kører vi videre nordpå mod Genesaret Sø. Vi følger søens østlige bred mod nord, så vi har de mægtige Golan Bjerge på højre hånd og Genesaret Sø på venstre hånd. 6 Vi holder frokostpause på østsiden af søen. Efter pausen kører vi til søens nordvestlige bred og når hurtigt frem til Tabgha-kirken, hvor vi ser de berømte gulvmosaikker. Derfra kører vi den meget korte vej til Kapernaum. Byen betegnes ofte som Jesu egen by, og den er berømt for de velbevarede ruiner af en synagoge, som er bygget et par århundreder efter Kristi tid. Som afslutning på dagens program sejler vi fra Kapernaum til Tiberias, hvor vi skal overnatte. Efter aftensmaden kan man gå en tur i Tiberias gader og langs søen. Synagogen i Kapernaum ( 4. årh. e. Kr. ) 5. dag. Tirsdag 26. maj Efter morgenmaden kører ud mod Middelhavskysten. På vejen kommer vi forbi Hazor, en ruinhøj, der gemmer på en af Palæstinas største byer i oldtiden. Byens historie kan føres tilbage til i hvert fald 3000 f.kr. Gennem de smukke galilæiske bjerge kører vi videre mod vest og når ud til Akko, hvor vi holder frokostpause. Akko var i korstogstiden den vigtigste havn i området og den sidste by, som det lykkedes for korsfarerne at holde. Af borgen, hvor de kristne konger af Jerusalem en tid residerede, er kældrene endnu bevaret. Om eftermiddagen kommer vi til Nazaret. I Nazareth er der ikke meget at se fra Jesu tid, fra hvilken byen har sin berømmelse. Der er derimod en meget stor nyere katolsk kirke, som er meget seværdig på grund af dens moderne arkitektur, og den indeholder mange moderne Maria-billeder, som er skænket til kirken af katolske menigheder i snart sagt alverdens lande. Her får vi et indtryk af, hvordan katolikker verden over forestiller sig Maria. Fra Nazaret går turen sydpå til Megiddo, der er en ægte tell, en ruinhøj med udgravninger i mange lag, både fra kana anæisk bronzealder og fra senere israelitisk tid. Dagen slutter i kystbyen Kæsarea, som er et af Herodes den Stores pragtanlæg. I romersk tid var den hovedstad; en indskrift med Pontius Pilatus navn er fundet her, hvor Paulus i øvrigt sad fængslet i to år. Byen har et flot teater, væddeløbsbane, badeanlæg og meget andet. Afslutningsvis kører vi tilbage til vort hotel i Jerusalem. 6. dag, Onsdag 27. maj Som det første punkt på dagens program besøger vi Israelsmuseet. Foruden fundene fra de utallige udgravninger i landet, skal vi se Dødehavsteksterne, de berømte hebraiske skriftruller fra århundrederne omkring Kristi fødsel. På museet kan vi også se en stor model af Jerusalem på Jesu tid. Efter frokostpausen kører vi den korte vej til Yad Vashem, det israelske Holocaust-

7 Klippemoskeen, Jerusalem (1887) museum. Fra bussen kan vi se Knesset, det israelske parlament. Yad Vashem giver ved hjælp af moderne udstillingsfaciliteter et anderledes og dybt bevægende indtryk af jødernes grusomme historie i Europa under nazismen. Endelig vil vi besøge Hadassah-hospitalets lille synagoge, som er blevet berømt på grund af sine Chagall-glasmosaikker. Ved afslutningen på eftermiddag kører vi til Betlehem, hvor vi skal overnatte. 7. dag. Torsdag 28. maj Efter morgenmaden på hotellet går vi til Fødselskirken, som er en femskibet basilika, som i sin oprindelige form blev bygget af kejser Konstantin den Store. Under gulvet kan vi se mosaikker fra den første kirke. Fødselskirken huser i dag en række østlige kirkesamfund, og i tilknytning til selve Fødselskirken er der bygget en nyere romersk-katolsk kirke. I krypten under kirkens hovedalter kan man besøge den grotte, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Denne krypt er et af de vigtigste steder for de mange pilgrimme, der rejser til Betlehem. Efter besøget i Fødselskirken går vi gennem Betlehems gader for at møde en repræsentant for den lutherske kirke i Betlehem, som vil fortælle om kirkens mange aktiviteter indenfor uddannelse og socialt arbejde og selvfølgelig også om livet som palæstinenser på Vestbredden. Når vi kommer tilbage til den store plads foran Fødselskirken er det tid til frokost, som vi nyder på en god arabisk restaurant. Her kan vi få falafel og humus af højeste kvalitet og evt. nyde en palæstinensisk øl fra landsbyen Taybe. Restauranten drives nemlig af kristne palæstinensere. Efter frokostpausen besøger vi Hyrdernes Mark og vi stopper ved muren, som israelerne har bygget mellem Vestbredden og Israel. Fra Betlehem kører vi længere sydpå til en anden af Vestbreddens store byer, nemlig Hebron, hvor der stort set kun bor muslimske palæstinensere. Midt i byen ved basaren har ca. 400 jødiske bosættere forskanset sig. Det skaber en spændt situation i byen, som Baldwin 1.-mønt. Baldwin var den første latinske konge i Jerusalem. Mønten viser nederst Gravkirken og ovenfor Citadellet eller Davidstårnet samt Salomons tempel eller Klippedomen. dog er helt ufarlig for os, der kommer udefra. Når vi efter ca. en time ankommer til Hebron går vi gennem byens basar, hvor vi kan se et arabisk marked, der ikke kun er baseret på handel med turister, men som først og fremmest servicerer byens befolkning med grønsager, fjerkræ osv. Ved enden af basaren ligger Patriarkernes Grav, hvor Abraham, Isak, Jakob og deres koner efter traditionen ligger begravet. Patriarkernes Grav er en vigtig helligdom for både jøder og muslimer. Derfor er der både en synagoge og en moske på stedet. Disse helligdomme var ikke adskilte før 1994, hvor en amerikansk jøde gik ind i moskeen, hvor han skød og dræbte 29 muslimske mænd. Derefter har de to helligdomme af sikkerhedsgrunde været adskilte. Vi kan besøge begge steder. Efter besøget i Patriarkernes Grav går turen tilbage til Jerusalem. 8. dag. Fredag 29. maj Fra hotellet går vi til Damaskus-porten, men i stedet får at gå ind ad porten, stiger vi op på bymuren og går på muren til Jaffa-porten. Ved Jaffa-porten ligger Citadellet, hvori der nu er indrettet et museum. I bunden af byggeriet er der rester fra Makkabæertiden næsten 200 år f.kr. Herodes byggede stedet om til sin residens, men det nuværende byggeri stammer fra korsfarertiden. Fra toppen af tårnene er der en storartet udsigt over hele den gamle by. Fra Citadellet går vi gennem Det Armenske Kvarter til Zions-porten. Gennem Zions-porten når vi til Zions-bjerget, som man tidligere 7

8 Al Aqsa-moskeen, Jerusalem. troede var den ældste del af Jerusalem. Her ser vi de steder, som ifølge traditionen er udpeget som Davids Grav, Nadversalen, hvor Jesus spiste den sidste nadver sammen med sine disciple og også stedet, hvor Maria døde. Fra Zions-bjerget går vi igen ind i den gamle by, hvor vi besøger de Sefardiske Synagoger. Eftermiddagen er fri til at gå på egen hånd. Kort før solnedgang mødes vi ved Grædemuren, hvor vi skal overvære fejringen af Sabbatten. 9. dag. Lørdag 30. maj Idag drager vi på en heldagsudfulgt til Det døde Hav, Qumran og Masada. Fra Jerusalem går det nedad, indtil vi når til Det døde Hav, der ligger næsten 400 meter under havets overflade. Ved Dødehavets nordvestbred ligger ruinerne af Qumran, stedet hvor Dødehavsrullerne blev fundet. Ruinerne er resterne af et klosterlignende anlæg, hvor den jødiske udbrydermenighed, som udvandrede fra Jerusalem omkring 150 år f.kr., holdt til, indtil romerne fordrev dem i 70. e.kr. Længere mod syd ved oasen Ein Gedi, holder vi frokostpause, og der kan tillige blive tid til at bade i Det døde Hav. En lille times kørsel længere mod syd på kysten sættes vi igen tilbage til romersk tid. Som en ørnerede højt tilvejrs på et klippeplateau anlagde Herodes sit palads, som senere blev omdannet til en fæstning med navnet Masada. Her forskansede de jødiske oprører sig mod romerne. Med svævebane føres vi op på plateauet 400 meter over Dødehavets bred. Når vi har set Herodes Palads, der "hænger" i tre etager ned ad den svimlende stejle nordskrænt, forlader vi plateauet og kører tilbage til Jerusalem. Om aftenen mødes vi til en hyggelig afskedsmiddag. 10. dag. Søndag 31. maj For dem, der er interesserede, arrangeres en tidlig afgang fra hotellet til Gravkirken, hvor vi deltager i en af gudstjenesterne dér. Efter besøget i Gravkirken, går vi tilbage til hotellet og spiser morgenmad. Derefter er der lidt tid på egen hånd til pakning af kuffert og en lille sidste slentretur i byen, inden vi hen på formiddagen kører ned til Tel Aviv, hvor vort fly afgår kl Vi tager retning tilbage mod Nordeuropa og lander i Kastrup Lufthavn kl Rejseleder: Anders-Christian Jacobsen er professor i teologi på Aarhus Universitet. Han har gennem en årrække arbejdet med den tidlige kristendoms teologi og historie. Han har især beskæftiget sig med nogle af de vigtigste græske kirkefædres teologi, for eksempel Irenæus fra Lyon, Origenes fra Alexandria og Kyril fra Jerusalem. I de senere år har han også blandt andet under forskningsophold i Jerusalem beskæftiget sig med Israel/Palæstinas nyere historie. Anders-Christian Jacobsen har desuden været faglig arrangør og leder af en række studierejser til Israel, Syrien, Rom, Athen og til Lutherbyerne. Priser/Oplysninger: Pris: kr ,- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Tel Aviv-København. Helpension. Bemærk venligst at der på 1. dagen blot serveres aftensmad og på 10. dagen kun morgenmad. Overnatning på 4- og 5-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk faglig rejseleder (Anders-Christian Jacobsen). Dansk teknisk rejseleder. Lokalguide. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk og israelsk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter. Lokale afgifter og skatter. Drikkepenge til hotelpersonale, lokalguide og chauffør. Tillæg for enkeltværelse kr ,- Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort Det med småt. HISTORISKE REJSEMAL PARK ALLÉ 5 DK-8000 AARHUS C TLF EIRBY@EIRBY.DK Teknisk arrangør: IIS A/S ( - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324) 8