Landskabets vitale kræfter i SLAs euvre Af Malene Hauxner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabets vitale kræfter i SLAs euvre Af Malene Hauxner"

Transkript

1 Landskabets vitale kræfter i SLAs euvre Af Malene Hauxner Tilstedeværelsen af et offentligt rum er if. den tyskamerikanske filosof Hannah Arendt afgørende for oplevelsen af identitet. Det, at træde ind på verdens arena og synliggøre fortællingen om sig selv ved at dele den med andre, spiller en afgørende rolle for menneskets selvforståelse. Arendt tager ligefrem præsident Thomas Jeffersons begreb jagten på lykken fra den amerikanske uafhængighedserklæring og gør den til en ret, borgeren har til at træde ind i det offentlige rum. Det er netop tyranniet, der bandlyser mennesket fra det offentlige rum og spærrer det inde i husholdningens sfære. Således bliver den amerikanske drøm ikke kun at være sin egen lykkes smed og dyrke sin private lykke, men kommer til at handle om at dyrke det, der angår fællesskabet. Identitet siges at være noget der forbliver det samme over tid. Da alt forandrer sig, kan det synes umuligt at tale om identitet. Identitet er imidlertid ikke noget vi har. Den skal skabes, vedligeholdes, udvikles og dyrkes. Identitet forstået som noget der til en vis grad har været og bliver ved med at være det samme, må i Danmark være et vejrlig; årstider, tusmørke og lyse nætter, regn, tåge, dugfald, sne, blæst, en temperatur der er egnet til arbejde og betingelser, der gør at jorden kan dyrkes. Foto: Stig L. Andersson. Japansk have 1

2 Landskabsarkitektur er bygningskunst forstået som skabelsen af rum. Men det er mere og andet, noget jeg plejer at kalde dyrkningskunst. Landskabsarkitektur har eksistentiel betydning, fordi den vidner om at vi lever på en jord, som kan dyrkes og at denne proces er en menneskelig, social handling. At dyrke det der angår fællesskabet er en af landskabsarkitekturens vigtigste opgaver, en opgave SLA har påtaget sig. For godt 10 år siden skrev jeg i Weilbachs Dansk Kunstnerleksikon. Stig L. Andersson har i en noteagtig, men kunstnerisk præcis udtryksform, der sammenkobler tekststykker, fotografier og poetiske skitser, vist en udpræget kunstnerisk tilgang til landskabs- og havekunsten. Ved hjælp af et analyserende notationssystem søger han at inddrage landskabets vitale, ikke synlige kræfter, klima og historie i et foranderligt, visionært samspil med terræn, bebyggelse, produktion, videnskab og kunst. Det kommer i særdeleshed til udtryk i landskabs- og bebyggelsesplan for Toga City Valley. Det var befriende, at blive præsenteret for denne nye eller genopdagede metode, at lade natur og historie medvirke til at forme et landscape of wind and water, som bygger på og indebærer bevægelse og forandring og se et bud på, hvad det ubestemmelige begreb byøkologi, kunne dække over. Metoden indgår stadig i SLAs projekter, men i modsætning til dengang da det eneste udførte værk var Visionernes bro på Dansk Ingeniørforenings udstilling Techno Vision skabt sammen med arkitekten Tage Lyneborg, er der nu kommet mange arbejder til, projekter såvel som udførte; så mange og med så stor sammenhængskraft, at man kan tale om et euvre. I 1993 havde jeg den fornøjelse at samarbejde med SLA om en masterplan for Carlsbergbryggerierne i København, der som så meget andet desværre ikke blev til noget. I den situation fik jeg lejlighed til på nært hold at studere en visionær tankegang og et talent for at tegne, fotografere og præsentere ideer kombineret med stor lydhørhed, evner der siden er kommet kolleger, studerende og medarbejdere til gode. Jeg har siden fulgt SLAs karriere fra undervisningsassistent, og medarbejder til lektor, gæsteprofessor, foredragsholder, cen- 2

3 sor, konsulent og tegnestueleder. Jeg beundrer hans talent for såvel formidling som videnskabeligt og kunstnerisk arbejde og sætter pris på hans respekt for den demokratiske beslutningsproces, kærlighed til naturen. nysgerrighed, videbegærlighed, klogskab og lyst til at diskutere og videregive sin viden. I 2002 skrev jeg om SLAs projekter i Topos: The International Review of Landscape Architecture and Urban Design og var med til at udpege tegnestuen til den første modtager af Toposprisen. Det er mig en glæde nu at kunne bidrage til at udbrede kendskabet til nogle af hans seneste arbejder. Dyrkningsprocesser Stig L. Anderssons afgangsprojekt, en landskabsplan for Vestamager, med den sigende titel Det programmerede landskab, faldt godt i tråd med digteren Alexander Popes anbefaling om at spørge Genius Loci, stedets ånd til råds, en metode den norske arkitekturteoretiker Christian Norberg-Schultzs havde agiteret for i 1980 erne. SLA gjorde imidlertid andet og mere end at bevare og retablere, som de fleste andre, der fulgte dette paradigme. Han udpegede og artikulerede landskabstyper som strandenge, overdrev og rørsumpe, fordi de havde den egenskab at kunne skabe barrierer, pauser og åbninger. Han gjorde landskabet til arkitektur forstået som skabelsen af rum. Metoden kan følges til et indkøbt konkurrenceforslag til en bebyggelses- og landskabsplan for et østjysk dyrkningslandskab ved Bramdrup. Den eksisterende struktur af spredtliggende gårde omgivet af skove og levende hegn er forstærket med poppelhegn, fordi de med deres ensartethed kan tilføre landskabet et homogent og karakteristisk udtryk, et træk, der kan ses som en æstetisk betinget rendyrkning af de funktionelle markskelshegn, der er en betingelse for dyrkningsprocessen. Strukturen gør processen synlig og letter forståelsen af landskabets funktion og dannelsesproces. Den rumlige organisering i Ullerødbyen i Nordsjælland er den samme som i Dyrehaven og i Århus Universitetspark. Til grund ligger G.N. Brandts koncept for den moderne have, en 3

4 fastlagt ramme omkring et foranderligt landskab, formet af dyrkningsprocessen. Konceptets styrke ligger i, at det på en gang lukker udadtil og åbner indadtil, dedikerer en ramme om et generisk indhold, som SLA udtrykker det. En del af rammen i Ullerødbyen er dyrket som en forstbotanisk have efter et rækkesystem, hvor træerne udvikler sig ikke i plantesamfund men i en slags rationelle planteværker, som man kender dem fra planteskoler. Sammen med skoven danner bolig- og erhvervsbebyggelse ramme om et åbent, fælles landskab. Det kan løbende programmeres til naturoplevelser og aktiviteter, der foregår på kultiverede græsarealer spredt ud som frokostduge i det høje græs. De udpegede byggefelter, der er trafikalt forbundet af bugtede veje, ligger ud til det fælles dyrkningslandskab og ved mindst en af de lokale naturtyper; en bakke, en sø, en eng eller en lund. I dyrkningslandskaber ved Greve og Solrød nær Køge Bugt ligger landsbylignende enklaver mellem skove, lunde, overdrev, enge, søer og åer. Bebyggelserne ligger hævet over det omkringliggende terræn omgivet af græsskråninger med indfældede trin, trapper og terrasser. En landskabelig flade, der kobler og skiller ændrer sig fra våde enge over græsmarker og overdrev til såkaldte byflader med fast belægning. Landskabet kan løbende omdannes fra effektivt rationelt dyrkede, drænede marker til mere eller mindre våde landskaber afhængig af tilstand og behov. En beskyttende ramme af skov giver områderne sammenhæng, storhed og identitet. Der er ingen døde ender; hverken landskabeligt, bebyggelsesmæssigt eller trafikalt. Mens bebyggelsen i Ullerødbyen danner ramme om det fælles landskab er bebyggelse og landskab i de to andre helhedsplaner maksimalt integreret. I alle tilfælde har indbyggerne udsigt og adgang til naturen. Det traditionsbundne ligger i at se konceptet som en lysning i en skov, det visionære og nutidige i at sideordne aktiv livsførelse, bymæssig komfort og landlige herlighedsværdier i en let bymæssighed, i modsætning til tidligere, hvor det bymæssige stod skarpt modstillet det landskabelige. 4

5 Vejrlig og vandpytter I Stig L. Anderssonss værker er vejret hovedaktør. Det forstår man godt, for i Danmark taler vi altid om vejret; om det blæser, regner, sner eller er overskyet. Når det regner i byen, tænker man ikke, at nu agerer naturen gennem en proces, som ikke er påvirket af mennesket. Set således indeholder byen natur eller naturen er en del af byen. Det folkelige udtryk ud i naturen kan komme til sin ret, selv om vi kun går ned i parken eller kører en tur ud ad motorvejen, ud i det vejr, som det er formålet at sanse. Efter at regnvandet har ramt asfalten, ledes det i render til kloaker. Dette forløb må betegnes som en menneskeskabt unaturlig proces. Systemer som efter en strukturel naturopfattelse ikke betragtes som naturlige, kan efter en processuel betragtes som meget naturlige eller sågar som ren natur. Hvis fokus flyttes fra det strukturelle mod det processuelle, er det muligt at genskabe naturlige forhold. Når en å går over sine bredder eller vand samler sig i pytter, er det naturen der agerer. Når vandet styres af kajkanter, sluser, dræn, eller fint tegnede furer i et gulv er det unaturligt menneskeværk, dyrket og forfinet i en arkitektonisk bearbejdning, der kan gøre det til et kunstværk. Foto: Stig L. Andersson. 5

6 Et sted hvor der får nogle år siden lå endestation for S-toget til Valby samt et mejeri ved navn Solbjerg, er der nu bygget tunnelbane, butikscenter, gymnasium og handelshøjskole ved siden af beboelsesblokke, stationsbygninger, brandstation, domhus, politistation, kirke og hovedbibliotek. Bygningerne i alle mulige materialer og stilarter vender hver sin vej og står i hver sin højde. Det skyldes stedets topografi og bebyggelsesmønster. Stedet, der som navnet Solbjerg antyder er en bakke, blev mellem 1909 og 1933 bebygget med offentlige institutionsbygninger. De store tunge rødstensklumper er i en næsten middelalderlig nationalromantisk stil; det sidst tilkomne hovedbibliotek dog i en amerikansk inspireret klassicisme. Det nye Frederiksberg gymnasium er også en stor, tung bygning. Den kubiske klump af grå teglsten lukker sig om sine indre gårde, kun brudt af en glasfacade og højtsiddende, vandrette vinduesbånd. Facadebeklædningen på Frederiksbergcenteret er røde tegl med pyntestriber, som det hørte sig til i 1980 erne og på Copenhagen Business School er den lyse sandsten. Den tilsyneladende umulige opgave var at give dette terrain vague mellem de uens bygninger ny identitet, at omdanne det til et helstøbt moderne byrum til sansemæssige og sociale oplevelser, samvær og bevægelse. Som Markuspladsen nyder godt af et net af entreer og en mindre ankomstplads mod lagunen, er Solbjerg plads blevet forsynet med en mindre ankomstplads og en entré der udvider sig til en slags hall. De forskellige pladser er vendt og drejet og føjet sammen som tatamimåtter. Rektanglet, der går igen som figur, er med til at holde dem sammen. Den tidligere Stationsvej markerer sig i bybilledet med letløvede piletræer, chaussestenskørebane og grønne markeringslys langs cykelstiernes venstre side. Om aftenen tindrer et orgie af grønne lyspletter nedfældet i taktile støbejernsfliser langs dræn med meandrerende støbejernsriste. Foran tre tidligere stationsbygninger, der huser bar og café, ændrer entreen karakter og bliver til et særligt rum med en 6

7 anden syntaks og andre materialer. Vandgraner og hvidblomstrende magnolier i projektet - paradisæbler i virkeligheden, giver en let flimrende skygge over borde og stole og på en betonoverflade, der er kostet af i et mønster der skifter retning. Over den underliggende tunnelbane kaster kunstlys fra armaturer på høje master bladagtige skygger i konkurrence med cykelstiens markeringslys. Gulvet er foldet med kraftigt bagfald, så regnvand løber mod drænrender i folderne; ikke ud over trinfladerne som vanligt. Et foldet gulv mellem gymnasiets glasfacade og bibliotekets monumentale indgang kultiverer den store højdeforskel i en trappe med trin af beton og jern. Materialerne fastholder jernbaneterrænets råhed og trappeformen opfylder, ud over sin regulerende funktion, unges ønske om at kunne scate og dase uformelt. De rektangulære og kvadratiske trin i forskellige højder er vendt og drejet. Træerne er spredt, nonchalant som af fugle. Rødbladede ask, tjørn, løn og eg matcher de gamle rødstensbygninger og trappernes rustrøde stigninger og trinkanter. En høj betonmur danner ramme og baggrund for et vandtæppe. Den vegetative natur på Solbjerg plads kan opleves i en have anlagt i et kæmpestort rektangulært støbejernskar. Birk med hvide stammer, duetræ med blomster som hvide duer, sommerfuglebusk med hvide aks, konvalbusk med hvide bær, æble, kirsebær, røn, hæg, robinie, syren, jasmin, azelea, lyng, hortensie, anemone, liljekonval, iris, crocus og pinselilje med hvide blomster er kun et udpluk. Pladsen afsluttes af en lys lund med fyrretræer, slanke som brede i kronerne, på et bakket blødt gulv af tætklippet græs og mos kantet, af et vredet, rillet betonglacis, der bliver mindre som lunden følger terrænets stigning mod horisonten. Hvis man sammenligner med konceptet for Ullerødbyen, er pladsen at ligne med fællesrummet, landskabet med fuld tilgængelighed. Men denne gang er der tale om et byrum og gulvet er belagt med koksgrå basaltfliser, der ligger vandret, så regnvandet ikke render af, men bliver liggende som 100 vandpytter i cirkulære ringe hugget ud i stenene. På denne 7

8 måde kan pladsen ændre karakter afhængig af om solen skinner eller det regner. Den optimale situation vil være, når solen efter en byge glimter i blanke, vandfyldte spejl, der trækker skyerne ned på jorden. Foranderlige foldninger Betragtes landskabet som det lag af kultiveret natur, der forsegler klodens indre og åbner sig mod himlen og landskabsarkitektur som den arkitektoniske behandling af dette landskab, vil man kunne skelne mellem to aspekter; et biologisk regulerende og et kunstnerisk, socialt kommunikerende. Det regulerende hænger sammen med vejrliget og tyngdekraften. Det kommunikerende har at gøre med oplevelse og erkendelse, sprog og betydning. Det kan referere til historien som noget udenfor liggende og til naturen, der er fysisk tilstede i værket her og nu. Begge aspekter handler om forholdet mellem menneske og natur. En måde at behandle dette landskab på er at indlægge lodrette og vandrette planer eller 45 graders skråninger og føje komponenter sammen i retvinklede, kantede systemer. Man kan i plan og snit folde skarpt, som var der tale om en musetrappe eller en lampeskærm. Folder man blødt, trænger billedet af en hud eller en meandrerende flod sig på. Gulvet på Kolding Banegårdsplads et 1. præmieforslag i en konkurrence er foldet langs parallelle baner fra banegårdsbygningen mod Slotssøen, således at de rejsende føres under søens minimale vandstand såvel som op til et niveau, hvor himmel, horisont og vandoverflade i det fjerne kommer tæt på og bliver det centrale i oplevelsen. Trinene er udnyttet til siddekanter over indbygget belysning, vandsprøjt og selvlysende materialer for æstetisk og funktionelt at gøre opmærksom på stigninger. Konceptet i Charlottehaven på Østerbro i København er den traditionelle karregårds. Men hvor traditionen angav en stor åben græsplæne i midten med samme udsigt i alle retninger, sker der her noget andet. Bede og plæners konturer danner amorfe figurer, tegnet af bugtede og kantede stålbånd. Oven- 8

9 fra ser man en plade, sat sammen af puslespilsbrikker. Færdes man langs kanten skifter billedet fra langt til højt græs, fra blå farvetoner og nuancer hos blåsvingel og blåaks til grønne hos elefantgræs, bjørnegræs og bregner, fra slagskygge og modlys til gennemskin. Virkningen er hentet i dyrkningslandskabet. Om end rug og havre er blevet til eksotiske græsser, er vindens leg med aksene den samme. Med naturens enkle virkemidler; lyset og vinden er der skabt et rum af stor styrke og skønhed. På sporet af den tabte tid Landskaber er historiske i kraft af, at de har en historisk oprindelse. De er skabt i en bestemt tid og til et bestemt sted, og i den forstand er de et levn fra den tid, de er skabt i. Samtidig er de aldrig kun levn, men også samfundsmæssige fænomener i forandring i den forstand, at de selv er en del af en historisk proces og tilstede i nuet. Som agenter for forandring er landskabsarkitekter naturligt involveret i konflikten mellem bevaring og forandring. Ved renoveringer og fornyelser bliver de præsenteret for problemet, hvor langt tilbage de skal gå, til den tilnærmelsesvis oprindelige ide eller til noget af kvalitet, der er opstået undervejs, som der jo som regel gør under omdannelse, eller til noget helt tredje. Opgaven er at kunne transformere uden at lade fortiden forsvinde, at omsætte fortidens landskaber til noget nutidigt og autentisk uden at slette de spor der viser tilbage i tiden. En bevaringsstrategi, der opfylder disse mål, forudsætter en vision der bygger på opmærksomhed på det arkitektoniske sprog, en procesorienteret naturopfattelse, indsigt i fremtidig brug, forståelse for det biologisk-fysiske regulerende aspekt, et dybtgående kendskab til materialer og teknik samt en skarpsindig forståelse for det historisk kommunikerende aspekt. SLA skelner mellem et ækvivalensprincip, der forudsætter accept af flere tilstande og et reduktionsprincip, der indebærer at man finder frem til den mest repræsentative fase og lader 9

10 denne danne norm for rekonstruktion og ny konstruktion, altså nøjes med at anskueliggøre een tilstand. Forestil dem et landskab, hvor en sluse i en dæmning, der holder vandet væk fra en drænet mark, har stået åben et stykke tid og vandet er trængt ind og har lagt sig til rette de laveste steder som våde enge og søer. Kun de højest liggende tuer er ikke oversvømmede. Således er billedet i Mølleparken opkaldt efter den nedlagte Århus mølle. Tuer af græs, hævede vandspejle og lavtliggende enge flyder i amorfe figurer ud og ind mellem træer og stier i et sprog, der fortæller om naturen i form af vandets naturlige proces og om historien om en mølle og et landskab med moser, enge og kær. Parken er rumligt organiseret med trægrupper og et plateau af chaussesten genbrugt fra parken fra slutningen af 1920 erne, bugtede stier, plæner og en sø, man kan skøjte på, som man gjorde det på Møllesøen i 1873 og kær fra før der overhovedet var park. Tuerne, græsset og vandfladerne er flettet sammen, så de opleves simultant, mens grænserne mellem tidernes lag er markeret. Her er SLA på linie med den schweiziske landskabsarkitekt Bernard Lassus, der har renoveret et anlæg omkring rebslageriet Corderie Royale. Man kan i havnebyen Rochefort-surmere opleve det oprindelige sumpede flodlandskab, talsbygningerne og deres omgivelser og det tilgroede vildnis, der havde indfundet sig omkring ruinen, da rebslagningen var ophørt. Som det vigtigste skabte han noget nyt - en forbindelse mellem by og havn ved hjælp af en rampe langs bymuren. På rampen er plantet en plantage af tulipantræer, der aldrig har befundet sig på stedet og derfor er ganske fri af historiske referencer, men ikke desto mindre har gjort historien og stedet begribeligt og autentisk. Det unikke i forslagene ligger i, ikke bare at bevare og restaurere, men i at inkorporere flere kulturhistoriske lag og tidsepoker i moderne anlæg, så det kan bruges og tolkes af mennesker med interesse for historie og natur. Ved Valdemar Slot har SLA fastfrosset en bestemt tilstand efter reduktionsprincippet, fordi det i dette tilfælde drejer sig 10

11 om den betydningsfulde epoke barokken. Da det ikke giver mening at rekonstruere haven som et fuldgyldigt barokanlæg, fremdrages de træk der har størst betydning. Det er blevet til vekslende vandflader der tydeliggør artikulationen af terrænet og etablering af en vandflade i et to centimeter dybt bassin af sort basalt, der ikke bare kan bruges til skøjteløb om vinteren, men som det vigtigste udspænder gårdrummet og spejler himmel og skyer, skaber enhed mellem bygning, have og natur. Sprogets betydning Vi lever i et urbant landskab, der er under konstant forandring. Brugen af det er under forandring, men også den betydning det har, er under forandring. Det arkitektoniske sprog skal kunne håndtere arkitektoniske problemer og skabe bestemte betydninger. Mellemkrigstiden var præget af en tolerant holdning over for naturen, det oprindelige og det barnlige og en beundring for det selvgroede landskab. Under nazismen og 2. verdenskrig blev naturbegejstringen ekstrem. De hjemmehørende planter og det uberørte landskab blev sat på piedestal og ethvert spor af menneskehånd betragtet som en vandalisme, der efterlod landskabet som kultursteppe. Efter nazismens sammenbrud og afslutningen på anden verdenskrig stod man med den smertelige erfaring, at den menneskelige natur var upålidelig og farlig, hvis den blev sluppet løs og løsningen måtte blive at opdrage og styre denne natur. I koldkrigstidens første tid blev det menneskets bestemmelse at overvinde sin natur, sine drifter og dyriskhed, at lægge afstand til naturen. Det kultiverede, forarbejdede, og menneskeskabte blev til det naturlige og dermed det rigtige og smukke. Studenterne, der krævede fantasien til magten, havde en indgroet tro på det spontane, frie liv og ville vende tilbage til naturen dvs. genoprette og genfinde det naturlige liv i dets renhed og ægthed. I denne tankegang fik de hjælp fra den amerikanske litterat og biolog Rachel Carson, der i bogen Silent Spring hjertegribende havde beskrevet en by, hvor mennesker, kvæg og fugle blev sy- 11

12 ge og døde og en besynderlig stilhed indfandt sig grundet kemisk forurening af luften vandet og jorden. Hvis fugle og insekter havde betydning for menneskets overlevelse, ville sprøjtning, klipning og beskæring af deres livsgrundlag være katastrofalt og blomster og frugter måtte blive siddende og græsset vokse højt. Konsekvensen måtte være at biodiversitet var smukt. Efter Berlinmurens fald tegnede der sig i den vestlige verden et billede af en større tro på fremtiden, på menneskets evne til at løse problemer ved hjælp af viden og teknologi. Man er ikke mere lammet af skræk for overbefolkning, atomkrig og forurening og er endnu ikke blevet skræmt af terrorisme og fundamentalisme. Det landskabsarkitektoniske ikon viser en ny logisk, pragmatisk saglighed, med vægt på det regulerende aspekt, lig den i efterkrigstiden men med en ganske anden indsigt i naturens processer. Men aldrig så snart har et ikon prentet sig i vor bevidsthed før et nyt popper frem, denne gang et biomorft sprog uden euclidsk geometri, uden hierarki, uden rette linier, i en flydende komposition af rum, således som SLA har præsenteret det for os. Illustration til fræsede vandpytter i Ankarparken 12

13 Samfundet fremstår i dag som et komplekst samfund for hvilket en fundamental egenskab er, at det også kan være anderledes. Kontingenserfaringer, det at noget altid kan være anderledes, fører måske til dette flydende sprog der ser ud som kunne det skifte form i næste øjeblik. Med udvikling af et kontingenssprog bliver det muligt at håndtere det moderne, komplekse samfunds væld af muligheder og usikkerheder. Stiller man SLAs euvre spørgsmålet om det smukke og rigtige ligger i det mennesket har tilført eller frembragt, eller i en indre orden, hvad enten denne tillægges naturen eller iboende kræfter, er svaret både og. Spørger man om det smukke og rigtige ligger i det mangfoldige, pluralistiske, komplekse og polykrome eller i det smalle, minimale, monotone og monokrone får man samme svar. Begge tilgange less og more ser ud til at være i spil, hvor det i det forrige århundrede var either or. SLAs moderne byrum er både plads, torv, landskab, park og have. De er både kunst og natur, poesi og teknologi, byplanlægning og havekunst. Genre og sprog må nødvendigvis være robust og frigjort fra kategoriseringer, når det drejer sig om havne- og industriområder, nedlagte jernbaner og forvoksede parkeringspladser, hvor man hverken kan eller skal kende fremtidens brug. Wilderness og wasteland var engang synonymer for det oprindelige landskab uden for byen, et sted kun med værdi for eneboere og vilde dyr, skriver Anne Spirn i The Language of Landscape. Vildnisset er nu omdannet til et helligt sted. Byen er til gengæld blevet til ødemark, som følge af den tankegang at mennesker ødelægger det, de rører ved. Hos SLA har dette wasteland fået identitet som offentligt rum. Det er genskabt med herlighedsværdier og givet tilbage til fællesskabet. Det spejler naturens vejr og historiens gang i et fornemt udtryk for dyrkningskunsten. Artiklen bygger på: Projektmateriale og forelæsningsnotater fra og samtaler og besigtigelser med SLA 13

14 Malene Hauxner. Nutidig dansk have og landskabsarkitektur Landskab 5/1992. Weilbachs Dansk Kunstnerleksikon I, Munksgaards Forlag, Kbh (tysk udgave 1994) : Fantasiens Have. Det moderne gennembrud i havekunsten og sporene i byens landskab. Arkitektens Forlag Kbh Disputats. 2. oplag, The Memory of Arcadia, OASE Architectural journal Holland 56/2001, 8-13 (To kapitler fra Fantasiens have oversat af Marion Frandsen) : Supergraphics and superlogics: The redesign to a new standard of value: about the works of Stig L. Andersson Landscape architects. Topos 40/2002. Open to the sky: Building and landscape, space and works, the city landscape. The second phase of the modern break-through , Architectural Press 2003 CV Malene Hauxner Malene Hauxner Landskabsarkitekt MDL, Dr. Agro., lektor Center for Skov, Landskab og Planlægning Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Malene Hauxner har siden afsluttet uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole været beskæftiget inden for fagområdet landskabsarkitektur som forsker, formidler, underviser og praktiserende landskabsarkitekt. Resultatet af praksis er en række præmierede konkurrenceprojekter samt udførte anlæg, eksempelvis Skovlunde kirkegård. Forskningsresultaterne fremgår af disputatsen Fantasiens Have: Det moderne gennembrud i havekunsten og sporene i byens landskab, 1993 og Med himlen som loft: Det moderne gennembruds anden fase Bygning og Landskab, rum og værker, byens landskab, 2002 oversat til Open to the Sky, Tildelt Nykredits arkitekturpris 2003 og Akademiets Høyenmedalje 2004 for forskning og formidling. 14

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

MAGAZINE. Den rigtige analyse skaber løsningerne Succes går hånd i hånd med områdeanalyse

MAGAZINE. Den rigtige analyse skaber løsningerne Succes går hånd i hånd med områdeanalyse MAGAZINE Den rigtige analyse skaber løsningerne Succes går hånd i hånd med områdeanalyse FUSION SKABER SYNERGIEFFEKTER Årtiers erfaring smeltet sammen i nye muligheder HR. MØLLER OG KALKSTENEN Mærsk McKinney

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering HERREGÅRDSHAVER CLAUSHOLM Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... Havens historie Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg i Danmark.

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Gavlmalerier på Frederiksberg udført

Gavlmalerier på Frederiksberg udført Gavlmalerier på Frederiksberg udført 2012 2017 The Beanstalk, opført 2012 Det første gavlmaleri, Kultur- og Fritidsudvalget ydede tilskud til, er beliggende på H.C. Ørstedsvej 23. Det er udarbejdet af

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder CV mogens ulderup eskildsgade 33 4. th 1657 København V 21 64 03 68 mail@mogensulderup.dk 2011 Brygger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Mindfulness i byens parker Sådan gør du!

Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mind4Nature v/ Doreen Holmquist - www.mind4nature.dk Kvinder har brug for sanselig Yin-tid Med Yin-tid mener jeg kvindelig egentid. Yin står for det feminine i

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015

Kunst i Selde 2013-2114 1 Birgitte Kristensen 2 Marianne Jørgensen 3 Marianne Jørgensen. Skulpturlandsby selde 2015 3. Da Winti 8 7 2 5 Kirken 10 Skulpturlandsby selde 2015 1 Camilla Berner 2 Cecilie Bendixen 3 Jørgen Carlo Larsen 4 Torgny Wilcke og Ellen Hyllemose 5 Karin Lorentzen 6 Eva Steen Christensen 7 Henrik

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

VITUS BERINGS PLADS OG KONGENSGADE SKITSEFORSLAG

VITUS BERINGS PLADS OG KONGENSGADE SKITSEFORSLAG VITUS BERINGS PLADS OG KONGENSGADE SKITSEFORSLAG SLA HORSENS - VITUS BERINGS PLADS OG KONGENSGADE - SKITSEFORSLAG 15.11.2011 1 NOVEMBER 2011 15.11.2011 SLA Carl Jacobsens Vej 29 A DK 2500 Valby Copenhagen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Gavlmalerier på Frederiksberg udført

Gavlmalerier på Frederiksberg udført Gavlmalerier på Frederiksberg udført 2012 2016 The Beanstalk, udført 2012 Det første gavlmaleri, Kultur- og Fritidsudvalget ydede tilskud til, er beliggende på H.C. Ørstedsvej 23. Det er udarbejdet af

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

PLANTESALONEN Den Grønne Ambassade i Aarhus

PLANTESALONEN Den Grønne Ambassade i Aarhus 10311 PLANTESALONEN Den Grønne Ambassade i Aarhus 10311 PLANTESALONEN Den Grønne Ambassade i Aarhus Klimaskærm Plantesalonen er Aarhus nye mødested for projektet Smag på Aarhus. Plantesalonen er central

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Hasles grønne identitet

Hasles grønne identitet Hasles grønne identitet Hasle ligger meget højt i forhold til resten af byen. Såvel i det fri som fra mange boliger er der en rigtig flot udsigt ned over byen, ud over vandet til Mols og Samsø. Vi ser

Læs mere

Thors Bakke, Randers. Fra Vandet Til Byen i serial vision Sagnr

Thors Bakke, Randers. Fra Vandet Til Byen i serial vision Sagnr Thors Bakke, Randers Fra Vandet Til Byen i serial vision 02.10.2015 Sagnr. 15.358 beskrivelse View 1 Thors Bakke - bydelen der samler Randers Randers Kommunes visioner om at bringe by og vand tættere sammen

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE. HAFNIA Architects

MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE. HAFNIA Architects MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE HAFNIA Architects 01 02 03 04 Visualisering 01 - Midlertidig bygning 02 - Nye udstillingsmuligheder + = 04 - Minimal påvirkning af haven 03- Æstetisk

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Liv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning

Liv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Liv & lys i Søndermarken Byens Netværk 31.05.12 Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Søndermarken er ved at gennemgå en spændende udvikling og renovering. Parkens kulturhistoriske landskaber og bygningsværker

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Livø tur Video. Grafisk & Foto Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

LIGHTHOUSE-GREENHOUSE

LIGHTHOUSE-GREENHOUSE LIGHTHOUSE-GREENHOUSE 1 VISION Med vores forslag til en pavillon til Gl. Holtgaards Barokhave har vi fortolket videre på barokkens sædvanlige lyst til manipulerer og styre naturen. Istedet for at kontrollere

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. Fra Bedre Byrum til det aktuelle projekt. Fonden Realdania støtter projekt Byen efter gågaden med 200.000 kr. med henblik på den videre bearbejdning til Bedre Byrum.

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere