Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)"

Transkript

1 Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) I medfør af 3 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, fastsættes: 1. Den danske frekvensplan fremgår af bilag Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 562 af 11. juni 2008 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer ophæves. IT- og Telestyrelsen, den xx. december 2008 JØRGEN ABILD ANDERSEN / Robert Lindgaard

2

3 Bilag 1 1. Indledning Den danske frekvensplan beskriver nuværende anvendelse og planlagt fremtidig anvendelse af det samlede frekvensspektrum i Danmark. Den danske frekvensplan har udgangspunkt i Artikel 5 i Det Internationale Radioreglement (Radio Regulations, herefter benævnt»rr«), som udstedes af ITU (International Telecommunication Union). RR indeholder de overordnede internationale regler for frekvensadministrationen. Artikel 5 indeholder den internationale frekvensallokeringstabel. Den angiver hvilke radiotjenester, som kan anvendes indenfor de forskellige radiofrekvensbånd, og hvilke vilkår, som knytter sig til anvendelse i de enkelte radiofrekvensbånd. Herudover indeholder den danske frekvensallokeringstabel henvisninger til implementerede danske og internationale vilkår vedrørende tekniske og regulatoriske forhold med relevans for den danske frekvensadministration. Frekvensplanen er fastlagt inden for rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat, jf. 3, stk. 2, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 (herefter benævnt frekvensloven). Det frekvenspolitiske rammemandat fastsætter rammerne inden for hvilke, IT- og Telestyrelsen skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på radiofrekvensområdet. Rammemandatet udgør de politiske retningslinier for den telefaglige administration i IT- og Telestyrelsen. Det frekvenspolitiske rammemandat er fastsat i bekendtgørelse nr. 272 af 23. april 2008 om det frekvenspolitiske rammemandat. Den danske frekvensplan er skrevet på dansk. Mange af de begreber og udtryk, som bruges på frekvens- og radiokommunikationsområdet, optræder oftest kun på engelsk. En del af disse begreber og udtryk lader sig kun vanskeligt oversætte til dansk. Hvor der kan være usikkerhed om oversættelsens rigtighed, er det engelske begreb eller udtryk medtaget i parentes. Frekvensplanen gælder for Danmark og gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2. Frekvensplanens opbygning Frekvensplanen består af 4 kolonner. Nedenfor følger beskrivelse og forklaring til de enkelte kolonner: 1. kolonne -»Frekvensbånd«Kolonnen angiver de radiofrekvensbånd, som er allokeret. Radiofrekvensbånd under 9 khz og over 275 er ikke allokeret. 2. kolonne -»Dansk allokering«kolonnen angiver de tjenester, som der kan gives tilladelse til i Danmark. I kolonnen er også medtaget de noter fra Artikel 5 i RR, som opstiller vilkår for specifikke allokerede tjenesters frekvensanvendelse, og som samtidig har relevans for Danmark. Noterne betegnes ved 5.XXX og står nævnt efter den tjeneste, som den omfatter. I bilag 1 fremgår noternes fulde tekst på dansk. 3. kolonne -»Implementerede internationale «Kolonnen indeholder henvisninger til de internationale, som har relevans for den danske frekvensadministration og regulering. Der er overvejende tale om henvisninger til noter i RR samt internationale beslutninger og, som bliver udarbejdet i ECC (Electronic Communications Commitee) og i kommissionsregi. De noter fra RR, som anføres i denne kolonne, retter sig typisk mod den generelle frekvensanvendelse i det pågældende radiofrekvensbånd. Kommissionsbeslutninger og ECC-beslutninger er normerende for retstilstanden i det omfang, de er beskrevet i frekvensplanen.

4 4. kolonne -»«Kolonnen angiver bl.a. regler og vilkår for, hvad konkrete radiofrekvensområder samt enkeltfrekvenser aktuelt anvendes/kan anvendes til i Danmark. Kolonnen angiver også nye anvendelser, der vil blive introduceret inden for den nærmeste fremtid. Hvis der ingen regler eller vilkår er beskrevet, kan frekvensbåndet, efter IT- og Telestyrelsens konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde, anvendes i overensstemmelse med allokeringen i kolonne 2. Udover dette indeholder kolonnen bemærkninger og henvisninger til en række relevante vilkår og regler. Det kan f.eks. være om de tilladelsesforhold, der gælder for tjenester i de pågældende radiofrekvensbånd. Relevante regler fremgår af bekendtgørelserne på de enkelte områder, og vilkårene i tilladelserne tager primært udgangspunkt i frekvenslovens regler. 3. Definitioner af allokerede tjenester i frekvensplanen De allokerede tjenesters status som primære (tekst angivet med store bogstaver, f.eks.»mobil«) og sekundære (tekst angivet med små bogstaver bortset fra stort forbogstav, f.eks.»«) er defineret i Artikel 5 i RR. Definitionerne er gengivet i bilag 2. De definitioner af tjenester, som lægges til grund i den danske frekvensplan, er i overensstemmelse med de tilsvarende definitioner i Artikel 1 i RR. Disse tjenester er defineret ved følgende: Aeronautisk mobil: Aeronautisk mobil (R): En mobiltjeneste til kommunikation mellem aeronautiske stationer og flystationer eller mellem flystationer, som også må anvendes af redningsfartøjs-stationer. Nødradio-pejlesendere må anvendes i denne tjeneste på designerede nødfrekvenser. En aeronautisk mobiltjeneste reserveret til kommunikation, der relaterer sig til flysikkerhed og -regelmæssighed, primært i nationale eller internationale civile luftruter. Aeronautisk mobil (OR): En aeronautisk mobiltjeneste tiltænkt kommunikation inklusiv kommunikation, der relaterer sig til flykoordinering, primært udenfor nationale og internationale civile luftruter. Aeronautisk radionavigation: Amatør: Amatør-satellit: Broadcast: Broadcast-satellit: En radionavigationstjeneste beregnet til flysikkerhed. En radiokommunikationstjeneste, der kan bruges til selvtræning, interkommunikation og tekniske undersøgelser foretaget af radioamatører, det vil sige af behørigt autoriserede personer, som er interesseret i radioteknik alene udfra et personligt sigte uden økonomisk interesse. En radiokommunikationstjeneste, som anvender rumstationer på jordsatellitter til samme formål, som amatørtjenesten. En radiokommunikationstjeneste, hvis transmissioner er beregnet til direkte modtagelse af den almindelige offentlighed. Denne tjeneste kan omfatte radio-transmissioner, tv-transmissioner eller andre typer af transmissioner. En radiokommunikationstjeneste, hvis signaler transmitteres eller retransmitteres af rumstationer, og som er beregnet til direkte modtagelse af

5 den almindelige offentlighed. Fast: Fast-satellit: Inter-satellit: En radiokommunikationstjeneste mellem bestemte/specificerede faste punkter. En radiokommunikationstjeneste mellem jordbaserede stationer på givne positioner, når en eller flere satellitter anvendes. Den givne position kan være et bestemt/specificeret fast punkt eller ethvert fast punkt indenfor bestemte/specificerede områder. I visse tilfælde omfatter denne tjeneste satellit-til-satellit forbindelser, som også kan virke i inter-satellittjenesten. Den faste-satellittjeneste kan også omfatte føde-kanaler (feeder links) for andre radiokommunikationstjenester. En radiokommunikationstjeneste mellem satellitter. Jordobservations-satellit: En radiokommunikationstjeneste mellem jordstationer og en eller flere rumstationer, som kan omfatte forbindelser mellem rumstationer i hvilke: information relateret til jordens karakteristika og dens naturfænomener inklusiv data relateret til miljøets tilstand, indsamles via aktive sensorer eller passive sensorer på satellitter, tilsvarende information indsamles via luftbårne eller jordbaserede platforme, sådan information kan blive distribueret af jordstationer i det pågældende system, platform Interrogation kan omfattes. Denne tjeneste kan også omfatte føde-kanaler (feeder links), hvis det er nødvendigt af hensyn til driften. Landmobil: Landmobil-satellit: Maritim mobil: Maritim Radionavigation: Meteorologiske hjælpemidler: Meteorologisk satellit: : En mobiltjeneste mellem basisstationer og landmobile stationer eller mellem landmobile stationer. En mobil-satellittjeneste, i hvilken mobile stationer er placeret på land. En mobiltjeneste mellem kyststationer og skibsstationer mellem skibsstationer eller mellem beslægtede ombordværende kommunikationsstationer. Redningsfartøjs-stationer og nødradiopejlesendere kan tage del i denne tjeneste. En navigationstjeneste beregnet til maritim sikkerhed. En radiokommunikationstjeneste anvendt til meteorologiske inklusiv hydrologiske observationer og udforskning. En jordobservations-satellittjeneste til meteorologiske formål. En radiokommunikationstjeneste mellem mobile stationer og landstationer eller mellem mobile stationer.

6 -satellit: En radiokommunikationstjeneste mellem mobile jordbaserede stationer og en eller flere rumstationer eller mellem rumstationer anvendt i denne tjeneste, eller mellem mobile jordbaserede stationer via en eller flere rumstationer. Denne tjeneste kan omfatte føde-kanaler (feeder links). Radioastronomi: Radionavigation: Radionavigationssatellit: Radiostedbestemmelse: Rumforskning: Rum-operation: Standard frekvens- og tidssignal: En radiokommunikationstjeneste, der baserer sig på modtagelse af radiobølger af kosmisk oprindelse. Radiostedbestemmelse anvendt til navigationsformål inklusiv advarsel om forhindringer (obstruction warning). En radiostedbestemmelses-satellittjeneste beregnet til radionavigationsformål. En stedbestemmelsestjeneste, der anvendes til bestemmelse af en position, hastighed og/eller andre af et objekts karakteristika eller til fremskaffelse af information relateret til disse parametre ved hjælp af radiobølgers udbredelsesegenskaber. En radiokommunikationstjeneste, i hvilken rumfartøjer eller andre rumbårne objekter anvendes til videnskabelige eller tekniske forskningsformål. En radiokommunikationstjeneste, der eksklusivt vedrører styring af rumfartøjer, særligt: Sporing i rummet (space tracking), rumtelemetri, o.lign. En radiokommunikationstjeneste til videnskabelige, tekniske eller andre anvendelsesformål, der på specificerede radiofrekvenser udsender tidssignaler af særlig høj nøjagtighed, og tiltænkt generel modtagning. 4. Eksempler på konkrete tjenester og deres anvendelsesområde og -muligheder Aeronautiske tjenester: Broadcast: Faste tjenester: Aeronautiske tjenester dækker både over den civile luftfarts kommunikationsbehov og forsvarets kommunikationsbehov ved flykommunikation. Den civile luftfart bruger hovedsageligt VHF-radiofrekvensbåndet Broadcast er en samlet betegnelse for fortrinsvis radio og tv. Til faste tjenester hører bl.a. radiokæder, punkt-til-multipunkt og multipunkt-til-multipunkt systemer.

7 En radiokæde er en betegnelse for en fast forbindelse, der normalt er karakteriseret ved, at der er optisk sigt imellem sende- og modtagestation, og at positionerne for både sende- og modtagestation er kendte. Et punkttil-multipunkt system, typisk trådløse abonnentnet FWA (Fixed Wireless Access), er en betegnelse for faste radioforbindelser, hvor positionen på basisstationen (sendestationen) er kendt, mens positionen på modtagerstationen ikke præcist kendes. Multipunkt til multipunkt systemer kan f.eks. være MWS (Multimedia Wireless Systems) samt systemer, hvor modtagerstationer kommunikerer med flere basisstationer. Jordobservationstjenester: Landmobile tjenester: Maritime tjenester: Jordobservationstjenester bliver mere og mere udbredte og stadigt vigtigere på både nationalt og globalt plan. Anvendelserne er mangfoldige. De omfatter bl.a. måling af havbølgers størrelse, højdemålinger på land og til søs, radarbilleder af jorden og måling af elektromagnetiske bølger. Disse målinger bruges bl.a. til fastlæggelse af klimamodeller, estimering af landbrugsudbytte, estimering af kvalitet af afgrøder m.m. Landmobile tjenester omfatter primært kommunikation mellem mobile og bærbare radioer samt basisstationer på VHF- og UHFradiofrekvensbåndet. Til de landmobile tjenester hører herudover eksempelvis TETRA, TETRAPOL og andre digitale trunkede radiosystemer, personsøgesystemer (ON-SITE paging), reportageudstyr, trådløse videokameraer, telemetri og trådløse telefoner. Maritime tjenester dækker både over den civile søfarts kommunikationsbehov samt forsvarets kommunikationsbehov. Maritime navigationstjenester findes under radiostedbestemmelsestjenesterne. Telegrafi-pligten (morse-signaler) i skibe er ophørt i forbindelse med indførelsen af GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System). Der er ikke længere krav om, at der i skibe over en vis størrelse skal være en telegrafist ombord. Al radiotelegrafi på danske skibe og kyststationer er ophørt fra 1. februar Meteorologiske tjenester: De meteorologiske tjenester er primært radiosonder, vindprofilradarer og vejrbilleder fra satellitter. Militær anvendelse eller eksklusiv militær anvendelse: Radiofrekvensbånd, der både anvendes til civil og militær anvendelse. Hvis der i tabellen er angivet Eksklusiv militær anvendelse dækker det over radiofrekvensbånd, der alene må anvendes af forsvaret. Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er afsat eksklusivt til forsvarets anvendelse eller til både civile og militære formål, sker efter drøftelse mellem IT- og Telestyrelsen og forsvaret. Forsvaret er fritaget fra de almindelige krav om tilladelse og betaling af afgifter i de radiofrekvensbånd, hvor der er anført militær anvendelse eller eksklusiv militær anvendelse. Forsvarets frekvensanvendelse sker således, at anvendelsen ikke forstyrrer andre brugere af radiofrekvenser.

8 e tjenester: Radiostedbestemmelse: Rumforskning: Satellittjenester: e tjenester omfatter bl.a. laveffekts-applikationer (Short Range Devices) og offentlig mobilkommunikation, hvortil henregnes GSM900/DCS1800, IMT-2000/UMTS og S-PCS. Radiostedbestemmelse kan deles op i navigationstjenester og radiostedbestemmelsestjenester. Forskellen mellem disse er i store træk, at navigation bliver brugt til»at finde vej«, og stedbestemmelse bliver brugt til at positionere objekter. Til navigation hører bl.a. skibsradarer og instrument landingssystemerne ILS og MLS for fly. Radiostedbestemmelse (GNSS- GPS/DGPS) bruges eksempelvis til nøjagtig positionsbestemmelse, f.eks. ved rørnedlægning og broarbejder. Rumforskning relaterer sig primært til udforskningen af det ydre rum, dvs. planeter og stjerner. Satellittjenester er karakteriseret ved, at transmissionen via to eller flere punkter på jorden sker via satellit. Satellitter kan generelt opdeles i geostationære satellitter og i ikke-geostationære satellitter. I Danmark bliver satellitter primært brugt som supplement og eventuelt alternativ til den trådbårne og den landmobile infrastruktur. Bredbåndsog multimedietjenester er også mulige ved brug af satellitter. Der er mulighed for højhastigheds internet, videokonferencer, videotelefoni, videodistribution, infrastruktur til telefoni og mobil-tjenester Videnskabelige tjenester: Videnskabelige tjenester omfatter et bredt spektrum af forskellige anvendelser såsom meteorologi, jordobservation, rumforskning, radioastronomi samt ISM (industrielle, videnskabelige og medicinske anvendelser). 5. Bilagsoversigt Bilag 1 gengiver på dansk den fulde tekst til de noter fra RR, som der er henvist til i frekvensplanen. Bilag 2 gengiver på dansk Artikel 5 i RR. Artikel 5 indeholder en beskrivelse af de 3 kategorier af tjenester, som bruges i denne frekvensplan. Bilag 3 er en oversigt over danske love og bekendtgørelser, der er henvist til i frekvensplanen. Bilag 4 er en oversigt over danske radiogrænseflader, der bl.a. indeholder tekniske vilkår for frekvensanvendelse. Bilag 5 er en oversigt over de i Danmark gennemførte ECC- og ERC-beslutninger (Decisions). ECC- og ERC-beslutningerne foreligger på engelsk. I frekvensplanen er ECC- og ERCbeslutningerne angivet ved et nummer efterfulgt af en kort tekst om emnet for den konkrete beslutning. I oversigten er kun medtaget de ECC- og ERC beslutninger, som optræder i frekvensplanen. Bilag 6 er en oversigt over de ECC- og ERC- (Recommendations), som Danmark har valgt at følge. I oversigten er kun medtaget de ECC- og ERC-, som optræder i frekvensplanen.

9 Bilag 7 er en oplistning af de internationale aftaler, der er henvist til i frekvensplanen, og som Danmark har indgået. Bilag 8 er en oversigt over de kommissionsbeslutninger der er implementeret i Danmark ved frekvensplanen. Bilag 9 indeholder en liste med forkortelser, ord- og begrebsforklaringer Bilag 10 er frekvenstabellen. 6. Rekvirering af yderligere oplysninger Frekvensplanen er tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside Frekvensplanen foreligger også i en interaktiv version på hjemmesiden. Her er det muligt at søge i frekvensplanen og eksempelvis få oversigter over udvalgte radiofrekvensbånd, tjenester, regelsæt På kan man få yderligere oplysninger om den konkrete frekvensregulering, herunder link til love og bekendtgørelsestekster, danske radiogrænseflader, samt information om tilladelsesforhold. Love, bekendtgørelser og danske radiogrænseflader kan også rekvireres ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: E-post: Hjemmeside: ITU Radio Regulations (RR), ITU- og rapporter kan bestilles hos: International Telecommunication Union Sales service Place des Nations CH-1211 Geneva 20 Switzerland Telefon: Fax: E-post: Hjemmeside: ( CEPT-, ECC- og ERC-beslutninger, -, og -rapporter kan bestilles hos: European Radiocommunications Office Peblingehus Nansensgade København Ø

10 eller hentes fra Internettet: Kommissionsbeslutninger kan hentes fra Internettet:

11 Bilag 1 Fodnoter til det Internationale Radioreglement 5.54 Administrationer, der udfører videnskabelig forskning under anvendelse af frekvenser under 9 khz, opfordres til at oplyse dette til andre administrationer, der måtte berøres heraf, således at sådan forskning ydes al beskyttelse mulig fra skadelige forstyrrelser Administrationer, der driver stationer i radio-navigationstjenesten i båndet khz, opfordres til at koordinere tekniske og operationelle karakteristika, således at skadelige forstyrrelser af de tjenester, der forsynes af disse stationer, undgås. 5.67A Amatørstationer i båndet 135,7-137,8 khz må ikke overskride en maksimal udstrålet effekt på 1 watt (e.i.r.p.) og må ikke skabe forstyrrelser af radionavigationstjenester i lande anført i Nr I båndet khz (283,5-325 khz i Region 1) må den maritime radionavigationstjeneste anvendes til at transmittere supplerende navigationsrelateret information ved hjælp af smalbånds-teknikker, under forudsætning af, at der ikke herved skabes skadelige forstyrrelser for radiofyr stationer i radio-navigationstjenesten Ny allokering: I Region 1 er båndet 285,3-285,7 khz også allokeret til den maritime radio-navigationstjeneste (bortset fra radiofyr) på primær basis Frekvensen 410 khz er bestemt til radiopejling i den maritime radionavigationstjeneste. De andre radio-navigationstjenester, som båndet khz er allokeret til, må ikke forårsage skadelig forstyrrelser af radiopejling i båndet 406,5-413,5 khz. 5.79A Ved etablering af kyststationer i NAVTEX-tjenesten på frekvenserne 490 khz, 518 khz og 4209,5 khz anbefales administrationer på det kraftigste at koordinere operationelle karakteristika i overensstemmelse med International Maritime Organizations (IMO) procedurer (se Resolution 339 (Rev.WRC-0307)). 5.82A Anvendelsen af båndet khz er begrænset til radiotelegrafi. 5.82B Administrationer, der autoriserer anvendelsen af frekvenser i båndet khz til andre tjenester end den maritime mobile tjeneste, skal sikre, at der ikke sker forstyrrelser af den maritime mobile tjeneste eller tjenester, der har allokeringer i nabobånd. Betingelserne for anvendelse af frekvenserne 490 khz og 518 khz fremgår af af Artikel 31 og Frekvensen 500 khz er en international nød- og opkaldsfrekvens for Morse radiotelegrafi. Betingelserne for dens anvendelse er fastsat i Artikel 31 og 52, samt i Appendiks Visse lande i Region 1 anvender radio-stedbestemmelsessystemer i båndene 1506, khz, khz, khz, khz, khz og khz, forudsat opnået aftale efter Nr Den udstrålede gennemsnitlige

12 effekt af disse stationer må ikke overstige 50W I Tyskland, Armenien, Østrig, Azerbajdjan, Hviderusland, Danmark, Estland, Finland, Georgien, Ungarn, Island, Irland, Israel, Kasakstan, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Moldavien, Norge, Usbekistan, Polen, Kirgizistan, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien, Rusland, Schweiz, Sverige, Tadjikistan, Turkmenistan, og Ukraine må administrationerne allokere op til 200 khz til amatør-radiotjenesten i båndene khz og khz. Dog skal administrationerne ved deres allokering til amatør-radiotjenesterne i deres respektive lande i disse bånd, efter en forudgående konsultation med nabolandene, tage de nødvendige skridt til hindring af skadelige forstyrrelser fra deres amatør-radiotjenester af faste og mobile tjenester i andre lande. Den gennemsnitlige effekt fra amatør-radiostationer må ikke overstige 10W Alternativ allokering: I Angola, Armenien, Azerbajdjan, Hviderusland, Belgien, Bulgarien, Cameroun, Congo, Danmark, Egypten, Eritrea, Etiopien, Georgien, Grækenland, Italien, Kasakstan, Libanon, Litauen, Moldavien, Spanien, Syrien, Kirgizistan, Rusland, Somalia, Tadjikistan, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet og Ukraine er båndet khz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk mobile, tjenester på primær basis Bærebølgefrekvensen 2182 khz er en international nød- og opkaldsfrekvens for radiotelefoni. Betingelserne for brug af båndet 2173,5-2190,5 khz er foreskrevet i Artikler 31 og 52, samt i Appendiks Frekvenserne 2187,5 khz, 4207,5 khz, 6312 khz, 8414,5 khz, khz og 16804,5 khz er internationale nødfrekvenser for Digital Selective Calling (DSC). Betingelserne for anvendelsen af disse frekvenser er foreskrevet i Artikel Frekvenserne 2174,5 khz, 4177,5 khz, 6268 khz, 8376,5 khz, khz og khz er internationale nødfrekvenser for smalbånds direct-printing telegraphy. Betingelserne for anvendelsen af disse frekvenser er foreskrevet i Artikel Bærebølgefrekvenserne 2182 khz, 3023 khz, 5680 khz, 8364 khz og frekvenserne 121,5, 156,525, 156,8 og må også bruges til redningsoperationer vedrørende bemandede rumfartøjer i overensstemmelse med gældende procedurer for terrestriske radiokommunikationstjenester. Betingelserne for at anvende frekvenserne er foreskrevet i Artikel 31 og i Appendiks 13. Det samme gælder for frekvenserne khz, khz og khz, dog forudsat at udstrålinger begrænses til et bånd på +3 khz omkring frekvensen Alternativ allokering: I Bosnien-Herzegovina, Danmark, Malta, Sri Lanka og Serbien og Montenegro er båndet khz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk mobile, tjenester på primær basis Alternativ allokering: I Bosnien-Herzegovina, Danmark, Irak, Malta og Serbien og Montenegro er båndet khz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk mobile, tjenester på primær basis Bærebølgefrekvenserne 3023 khz og 5680 khz må i overensstemmelse med Artikel

13 31 og Appendiks 13 også anvendes i den maritime mobile tjeneste af stationer, som udfører koordinerede redningsoperationer Administrationer opfordres til at tillade brugen af båndet khz, for derved at skabe en fælles verdensomspændende kanal for lav-effekts trådløse høreapparater. Yderligere kanaler for disse apparater må tildeles af administrationerne i båndene mellem 3155 khz og 3400 khz for at tilgodese lokale behov. Det skal bemærkes, at frekvenser i området 3000 khz til 4000 khz er egnede til høreapparater, der er konstruerede til at blive brugt over korte afstande inden for induktionsfeltet Alternativ allokering: I Elfenbenskysten, Danmark, Egypten, Liberia, Malta, Serbien, Sri Lanka og Togo er båndet khz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på primær basis Brugen af båndet khz i den maritime mobile tjeneste, er begrænset til skibsstationer, der anvender radiotelefoni (se Nr og Appendiks 17) Betingelserne for at anvende bærebølgefrekvenserne 4125 khz og 6215 khz er foreskrevet i Artikel 31 og 52, samt i Appendiks Frekvensen 4209,5 khz anvendes eksklusivt til kyststationers transmissioner af meteorologiske og navigationsmæssige advarsler og il-opkald til skibe via smalbånds direct-printing teknikker Frekvenserne 4210 khz, 6314 khz, 8416,5 khz, khz, 16806,5 khz, 19680,5 khz, khz og 26100,5 khz er de internationale frekvenser til transmission af Maritime Safety Information (MSI) (se Appendiks 17) Brug af båndene khz, khz, khz, khz, khz, khz, khz, khz, khz og khz i broadcasttjenesten er fra 1. april 2007 underlagt anvendelsen af procedurerne i Artikel 12. Administrationerne opfordres til at anvende disse bånd for at lette introduktionen af digitalt modulerede udsendelser i overensstemmelse med bestemmelserne i Resolution 517 (Rev.WRC-0307) Yderligere allokering: Båndet khz kan anvendes af stationer inden for følgende tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse, at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten: Faste tjenester (alle Regioner), landmobile tjenester (Region 1), mobile undtagen aeronautisk mobile (R) tjenester (Region 2 og 3). er indtil 1. april 2007 allokeret til såvel faste tjenester på primær basis, som i Region 1 til landmobiltjenesten på primær basis, i Region 2 til den mobile, undtagen aeronautisk mobile (R), tjeneste på primær basis, og i Region 3 til den mobile, undtagen aeronautisk mobile (R), tjeneste på sekundær basis, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester, opfordres administrationerne til at anvende den mindste nødvendige mulige effekt mulig, og til at tage højde

14 for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet De følgende bånd: khz (midterfrekvensen 6780 khz), 433,05-434,79 (midterfrekvensen 433,92 ) i Region 1 undtagen i de lande nævnt i Nr , 61-61,5 (midterfrekvensen 61,25 ), (midterfrekvensen 122,5 ) og (midterfrekvensen 245 ) er udset til industrielle, videnskabelige og medicinske (ISM) applikationer. Brugen af disse frekvensbånd til ISM applikationer skal være underlagt en særlig autorisation fra den relevante administration, og være efter aftale med andre administrationer hvis radiokommunikation kan blive påvirket. Administrationernes anvendelse af denne bestemmelse skal ske under hensyntagen til de seneste relevante ITU-R A Indtil den 29. marts 2009 er frekvensbåndet khz allokeret til faste tjenester på primær basis og til landmobile tjenester på sekundær basis. Efter denne dato er dette frekvensbånd allokeret til faste og mobile tjenester undtagen aeronautisk mobile (R) tjenester på primær basis C I Region 1 og 3 er frekvensbåndet khz allokeret til broadcasttjenesten indtil den 29. marts 2009 på primær basis Yderligere allokering: Båndet khz er indtil 1. april 2007 allokeretmå anvendes til faste tjenester på primær basis og til landmobile tjenester på sekundær basis, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser af broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester opfordres administrationerene til at anvende den mindste nødvendigemulige effekt mulig, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet B I Region 1 er frekvensbåndet khz indtil den 29. marts 2009 allokeret til faste tjenester på primær basis og til den landmobile tjeneste på sekundær basis. Efter den 29. marts 2009, på den betingelse at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten, kan frekvenserne i frekvensbåndet khz anvendes af stationer i den faste og landmobile tjeneste, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, når den udstrålede effekt for hver station ikke overstiger 24 dbw E Indtil den 29. marts 2009 er frekvensbåndet khz allokeret til faste tjenester på primær basis og til den landmobile tjeneste på sekundær basis Betingelserne for at anvende bærebølgefrekvenserne 8291 khz, khz og 16420

15 khz er fastsat i Artikel 31 og 52, samt Appendiks Båndene khz, khz, khz, khz, khz og khz er allokeret til faste tjenester på primær basis indtil 1. april 2007, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at der ikke heraf følger skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester, opfordres administrationerne til at anvende den mindste nødvendige effekt mulig, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet Under forudsætning af, at der ikke forårsages skadelige forstyrrelser af broadcasttjenesten, må frekvenserne khz, khz og khz anvendes af stationer i den faste tjeneste, som kommunikerer inden for grænserne af det land, i hvilke de befinder sig. Hver af disse stationer må have en totalt udstrålet effekt der ikke overstiger 24 dbw Ved tildeling til stationer i andre tjenester end de, som båndene: khz, khz, 37,5-38,25, 73-74,6 i Region 1 og 3, 79,75-80,25 i Region 3, 150, i Region 1, ,6, 406,1-410, i Region 1 og 3, , 1610,6-1613,8, , 1718,8-1722,2, , , , 3345,8-3352,5, , , , ,2, 10,6-10,68, 14,47-14,5, 22,01-22,21, 22,21-22,5, 22,81-22,86, 23,07-23,12, 31,2-31,3,

16 31,5-31,8 i Region 1 og 3, 36,43-36,5, 42,5-43,5, 42,77-42,87, ,17, 43,37-43,47, 48,94-49,04, 76-86, 92-94, 94,1-100, ,5, 111,8-114,25, 128,33-128,59, 129,23-129,49, , ,5, 151,5-158,5, 168,59-168,93, 171,11-171,45, 172,31-172,65, 173,52-173,85, 195,75-196,15, , og er allokeret til, opfordres administrationerne til at tage alle praktisk mulige foranstaltninger til at beskytte radio-astronomitjenesten fra skadelige forstyrrelser. Udstråling fra rumbårne eller luftbårne stationer kan være særlige alvorlige kilder til forstyrrelser af radio-astronomitjenesten (se Nr. 4.5 og 4.6, samt Artikel 29).

17 5.150 Følgende bånd: khz (midterfrekvensen khz), khz (midterfrekvensen khz), 40,66-40,70 (midterfrekvensen 40,68 ), i Region 2 (midterfrekvensen 915 ), (midterfrekvensen 2450 ), (midterfrekvensen 5800 ) og 24-24,25 (midterfrekvensen 24,125 ) er også udset til industrielle, videnskabelige og medicinske (ISM) applikationer. Radiokommunikationstjenester, der opererer i disse bånd, må tåle skadelige forstyrrelser, som kan skyldes disse applikationer. ISM udstyr, der opererer i disse bånd, er underlagt bestemmelserne i Nr Båndene khz og khz er indtil 1. april 2007 allokeret til den faste tjeneste på primær basis og til den mobile, undtagen aeronautisk mobile (R), tjeneste på sekundær basis, og er underlagt iværksættelse af proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95). Efter 1. april 2007 må frekvenserne i disse bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kommunikerer inden for grænserne af det land, i hvilke de befinder sig, og forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser til broadcast-tjenesten. Ved anvendelse af frekvenser i disse tjenester opfordres administrationer til at anvende den mindste nødvendige effekt, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcast-tjenesten, som er offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet B Båndet khz anvendes til faste tjenester, der relaterer sig til flysikkerhed A Båndet khz anvendes til faste tjenester, der relaterer sig til flysikkerhed Brugen af båndet khz i den maritime mobile tjeneste er begrænset til interskibs radiotelegrafi A Yderligere allokering: I Tyskland, Østrig, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Kina Vatikanstaten, Danmark, Spanien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Island, Italien, Makedonien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, MoldavienMontenegro, Monaco, Norge, Nederlandene, Polen, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Storbritannien, Rusland, Sverige og Schweiz er båndet også allokeret til radio-stedbestemmelsestjenesten på sekundær basis. Denne anvendelse er begrænset til brugen af vindprofil radar i overensstemmelse med Resolution 217 (WRC-97) Yderligere allokering: I Albanien, Tyskland, Østrig, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Botswana, Bulgarien, Elfenbenskysten, Danmark, Spanien, Estland, Finland, Frankrig, Gabon, Grækenland, Irland, Israel, Italien, Jordan, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Luxembourg, Madagascar, Mali, Malta, Marokko, Mauretanien, Monaco, Montenegro, Nigeria, Norge, Nederlandene, Polen, Rumænien, Serbien, Syrien, Storbritannien, Slovenien, Sverige, Schweiz, Swaziland, Tchad, Togo, Tunesien og, Tyrkiet og Serbien og Montenegro er båndet 47-68, i Rumænien båndet 47-58, i Sydafrika båndet og i Tjekkiet båndet 66-68, og i Letland og Litau-

18 en båndet 48,5-56,5 også allokeret til landmobile tjenester på primær basis. Stationer i den landmobile tjeneste i lande nævnt i forbindelse med de i denne fodnote nævnte bånd må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra eksisterende eller planlagte broadcaststationer i andre lande end de, som er nævnt i forbindelse med båndene Frekvensen 75 er tildelt markeringsfyr. Administrationer skal undlade at tildele frekvenser tæt på grænserne af guard-båndet til stationer i andre tjenester, som på grund af deres effekt eller geografiske position kan risikeres at forårsage skadelige forstyrrelser af eller på andre måder hæmme brugen af markeringsfyr. Det bør tilstræbes at forbedre karakteristikaene af luftbårne modtagere og at begrænse effekten af transmitterende stationer tæt på grænserne af 74,8 og 75, A Yderligere allokering: Frekvensbåndet ,975 kan endvidere anvendeser også allokeret til den aeronautisk mobile (R) tjeneste på primær basis, dog begrænset til systemer, der transmitterer navigationsmæssig information til støtte for luftnavigation og overvågningsfunktioner opererer i overensstemmelse med anerkendte internationale luftfartsstandarder. Anvendelsen skal ske i overensstemmelse med Resolution 413 (WRC-0307). Den aeronautisk mobile (R) tjenestes brug af frekvensbåndet skal begrænses til systemer bestående af jordbaserede sendere og tilhørende modtagere, som giver navigationsmæssig information til støtte for luftnavigation og må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste, som anvendes i overensstemmelse med internationale aeronautiske standarder Yderligere allokering: Båndet 117, er også allokeret til den aeronautiske mobile satellittjeneste (R) på sekundær basis, forudsat opnået aftale efter Nr Båndene 121,45-121,55 og 242,95-243,05 er også allokeret til den mobile satellittjeneste for modtagelse ombord på satellitter af udstrålinger fra EPIRB (emergency position-indicating radio-beacons) der transmitterer på 121,5 og 243 (se Appendiks 13) I båndet 117, er frekvensen 121,5 den aeronautiske nødfrekvens, og, hvor det er nødvendigt, er frekvensen 123,1 den aeronautiske hjælpefrekvens til 121,5. e stationer i den maritime mobile tjeneste må kommunikere på disse frekvenser på de vilkår, der er fastsat i Artikel 31 og Appendiks 13 til nødog sikkerhedsformål med stationer i den aeronautiske mobile tjeneste I båndet må eksisterende operationelle meteorologiske satellitter fortsat anvendes under overholdelse af betingelserne defineret i Nr. 4.4, under hensyntagen til den aeronautiske mobile tjeneste indtil 1. januar Administrationer må ikke tillade nye frekvenstildelinger i dette bånd til stationer i den meteorologiske satellittjeneste Brugen af båndet i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter 9.11A.

19 5.208A Ved tildeling til rumstationer i den mobile satellittjeneste i båndene , og 400,15-401, skal administrationer tage alle skridt mulige til at beskytte radio-astronomitjenesten i båndet 150,05-153, ,6, 406,1-410 og fra skadelige forstyrrelser fra uønskede udstrålinger. Grænseværdierne af forstyrrelser som er skadelig for radio-astronomitjenesten fremgår af den relevante ITU-R anbefaling. tabel 1 i Anbefaling ITU-R RA A5.20 8B I frekvensbåndene: , , 400,15-401, , , 1613,8-1626,5, og , 21,4-22 finder Resolution 739 (Rev.WRC-0307) anvendelse Brugen af båndene , ,05, 399,9-400,05, 400,15-401, og i den mobile satellittjeneste er begrænset til ikke-geostationære satellitsystemer Yderligere allokering: I Tyskland, Saudi Arabien, Østrig, Bahrain, Belgien, Bosnien- Herzegovina, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Spanien, Finland, Grækenland, Irland, Israel, Kenya, Kuwait, Makedonien, Montenegro, Libanon, Liechtenstein, Luxembourg, Mali, Malta, Norge, Nederlandene, Qatar, Storbritannien, Serbien, Slovenien, Somalia, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tunesien og, Tyrkiet og Jugoslavien, er båndet også allokeret til maritime mobile tjenester og landmobile tjenester på primær basis Yderligere allokering: Båndet ,9 er også allokeret til rumoperationstjenesten (Jord-til-rum) på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21. Båndbredden af individuelle transmissioner må ikke overstige + 25 khz Brugen af båndet ,9 i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. 9.11A. Den mobile satellittjeneste må ikke hæmme udviklingen og anvendelsen af faste, mobile og rum-operationstjenester i båndet , Brugen af båndene 149,9-150,05 og 399,9-400,05 i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. 9.11A. Den mobile satellittjeneste må ikke hæmme udviklingen og anvendelsen af radio-navigationssatellittjenesten i båndene 149,9-150,05 og 399,9-400, Stationer i den mobile satellittjeneste i båndet ,9 må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra stationer i den faste eller mobile tjeneste, der opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen i de følgende

20 lande: Albanien, Algeriet, Tyskland, Saudi Arabien, Australien, Østrig, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Hviderusland, Belgien, Benin, Bosnien-Herzegovina, Botswana, Brunei Darussalam, Bulgarien, Cameroun, Kina, Cypern, Congo, Korea, Elfenbenskysten, Kroatien, Cuba, Danmark, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Eritrea, Spanien, Estland, Etiopien, Finland, Frankrig, Gabon, Ghana, Grækenland, Guinea, Guinea-Bissau, Ungarn, Indien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kasakstan, Kenya, Kuwait, Lesotho, Letland, Makedonien, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Mali, Malta, Mauretanien, Moldavien, Mongoliet, Montenegro, Mozambique, Namibia, Norge, New Zealand, Oman, Uganda, Usbekistan, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Nederlandene, Filippinerne, Polen, Portugal, Qatar, Syrien, Kirgizistan, Slovakiet, Rumænien, Storbritannien, Rusland, Senegal, Sierra Leone, Singapore, Slovenien, Sri Lanka, Sydafrika, Sverige, Schweiz, Swaziland, Tanzania, Tchad, Thailand, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, Vietnam, Yemen, Serbien og Montenegro, Zambia og Zimbabwe Udstrålinger fra radio-navigationssatellittjenesten i båndene 149,9-150,05 og 399,9-400,05 må også anvendes af modtagende jordbaserede stationer i rumforskningstjenesten I erkendelse af, at anvendelsen af båndet 149,9-150,05 i faste og mobile tjenester kan forårsage skadelige forstyrrelser af radio-navigationssatellittjenesten, opfordres administrationer til ikke at tillade sådan anvendelse ved implementeringen af Nr A Anvendelsen af båndene 149,9-150,05 og 399,9-400,05 i den mobile satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til den landmobile satellittjeneste indtil 1. januar B Allokeringen af båndene 149,9-150,05 og 399,9-400,05 til radionavigationssatellittjenesten er gældende indtil 1. januar Frekvensen 156,8 er den internationale nød-, il- og opkaldsfrekvens for den mobile VHF radiotelefonitjeneste. Betingelserne for anvendelsen af denne frekvens er indeholdt i Artikel 31 og 52, samt Appendiks Frekvensen 156,525 er den internationale nød-, il- og opkaldsfrekvens for den mobile maritime VHF radiotelefontjeneste til digitalt selektivt kald (DSC). Betingelsen for anvendelsen af denne frekvens er indholdt i Artikel 31 og Appendix 18. I båndene , , 156, ,45156,7625, 156, ,45, 160,6-160,975 og 161, ,05 skal hver enkel administration kun give prioritet til den maritime mobile tjeneste på de frekvenser, der er tildelt stationer i den maritime mobile tjeneste af administrationen (se Artikel 31 og 52, samt Appendiks 1318). Enhver anvendelse af frekvenser i disse bånd af stationer i andre tjenester end de, til hvilke de er allokeret, bør undgås i områder, hvor en sådan anvendelse kan forårsage skadelige forstyrrelser af den maritime mobile VHF radiokommunikationstjeneste.

21 Dog må frekvenserne 156,525 og 156,8 og de frekvensbånd, i hvilke der er givet prioritet til den maritime mobile tjeneste, anvendes til radiokommunikation i indre farvande, forudsat det aftales mellem interesserede og påvirkede administrationer, og under hensyntagen til aktuel frekvensanvendelse og eksisterende aftaler I den maritime mobile VHF-tjeneste skal frekvensen 156,525 eksklusivt anvendes til digital selective calling for nød-, sikkerhed- og opkald. Betingelserne for at anvende frekvensen er foreskrevet i Artikel 31 og 52, samt Appendiks 13 og A Yderligere allokering: Båndene 161, ,9875 og 162, ,0375 er også allokeret til den mobile satellittjeneste (Jord-til-rum) på sekundær basis til modtagelse af det automatiske identifikations system (AIS) fra stationer i den maritime mobile tjeneste (se Appendix 18) Yderligere allokering: I Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Israel, Italien, Liechtenstein, Malta, Monaco, Norge, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Schweiz, er båndet også allokeret til den landmobile tjeneste på primær basis. Dog må stationer i den landmobile tjeneste ikke forårsage skadelige forstyrrelser til eller fordre beskyttelse fra eksisterende eller planlagte broadcaststationer i andre lande end nævnt i denne fodnote Båndene og 335,4-399,9 må anvendes i den mobile satellittjeneste, forudsat der er opnået aftale efter Nr. 9.21, og med den betingelse, at stationer i denne tjeneste ikke forårsager skadelige forstyrrelser af de andre tjenester, der opererer eller er planlagt til at operere i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen, bortset fra yderligere allokeringer, der er foretaget i fodnote Nr A Båndene (Jord-til-rum) og (rum-til-jord) i den mobile satellittjeneste må også anvendes af ikke-geostationære satellitsystemer. Sådan anvendelse er underlagt koordinering efter Nr. 9.11A Frekvensen 243 i dette bånd er afsat til redningsflåde-stationer og udstyr til brug for redningsformål (se Appendiks 13) Båndet må af administrationerne anvendes til rum-telemetri i egne lande på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr Anvendelsen af båndet 328,6-335,4 i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til Instrument Landing System (glide path) I erkendelse af at brugen af båndet 399,9-400,5 i faste og mobile tjenester kan forårsage skadelige forstyrrelser af radio-navigationssatellittjenesten, opfordres administrationer til ikke at tillade denne brug ved iværksættelse af Nr Udstrålinger skal begrænses til et bånd på +/- 25 khz omkring standardfrekvensen 400, Båndet 400, er også allokeret til rumforskningstjenesten i retningen rumtil-rum til kommunikation med bemandede rumfartøjer. Ved denne anvendelse vil

22 rumforskningstjenesten ikke blive anset som en sikkerhedstjeneste Anvendelsen af båndet 400, i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. 9.11A. Den effekttæthed anført i annex 1 i Appendiks 5 er gældende indtil en kompetent WRC reviderer det Anvendelsen af båndet ,1 i den mobile satellittjeneste er begrænset til lav-effekts satellit E.P.I.R.B. (emergency position-indicating radiobeacons) (se ligeledes Artikel 31 og Appendiks 13) Enhver udstråling, der kan forårsage skadelige forstyrrelser af den tilladte anvendelse af båndet ,1, er forbudt Anvendelsen af båndet i rumforskningstjenesten er begrænset til kommunikation indenfor 5 km af et bemandet rumfartøj i kredsløb. Effekttætheden ved jordens overflade der forårsages af udstråling fra aktiviteter uden for rumfartøjet må ikke overstige -153 db(w/m²) for 0º 5º, ,077 ( -5) db(w/m²) for 5º 70º og -148 db(w/m²) for 70º 90º, hvor er den vinkel som radiobølgen modtages under og reference båndbredden er 4 khz. Nr finder ikke anvendelse på aktiviteter uden for rumfartøjer. I dette bånd kan rumforskningstjenesten (rum-til-rum) ikke fordre beskyttelse fra, eller hæmme brugen eller udviklingen af faste og mobile tjenester Alternativ allokering: I Danmark, Norge og Sverige er båndene og allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk mobile, tjenester på primær basis A Brugen af aktive sensorer i jordobservations-satellittjenesten skal være i overensstemmelse med Anbefaling ITU-R SA Endvidere må jordobservationssatellittjenesten (aktiv) ikke skabe skadelige forstyrrelser for aeronautiske radionavigations-tjenester i Kina i båndet Bestemmelserne i denne fodnote reducerer ikke rettighederne for jordobservations-satellittjenesten (aktiv) til at fungere som en sekundær tjeneste i overensstemmelse med Nr og I båndene , , , (kun i Region 2 og 3) og , må amatør-radiosatellittjenesten operere, forudsat det ikke skaber skadelige forstyrrelser af andre tjenester, der opererer ifølge Frekvensallokeringstabellen (se Nr. 5.43). Administrationer, der tillader denne anvendelse, skal sikre, at enhver skadelig forstyrrelse forårsaget af udstrålinger fra amatørradiosatellittjenesten øjeblikkeligt standses i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr Brugen af båndene og i amatørradiosatellittjenesten begrænses til Jord-til-rum retningen Båndet 449,75-450,25 må anvendes til rum-operationstjenesten (Jord-til-rum) og rumforskningstjenesten (Jord-til-rum), forudsat opnået aftale efter Nr I den maritime mobile tjeneste må frekvenserne 457,525, 457,550, 457,575, 467,525, 467,550 og 467,575 anvendes af ombordværende kommunikationsstationer. Hvor det er nødvendigt, må udstyr udviklet til 12,5

23 khz kanalafstand, der ligeledes herudover anvender frekvenserne 457,5375, 457,5625, 467,5375 og 467,5625 introduceres til kommunikation ombord. Brugen af disse frekvenser i territorialfarvande må af pågældende administration underlægges national regulering. Karakteristika af det anvendte udstyr skal være i overensstemmelse med de, der er anført i Anbefaling ITU-R M (se Resolution 341 (WRC-97)) Applikationer i jordobservations-satellittjenesten, andre end den meteorologiske satellittjeneste, må også anvendes i båndene og for rum-til- Jord transmissioner, forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser til stationer der opererer i overensstemmelse med frekvensallokeringstabellen A Yderligere allokering: I Tyskland, Østrig, Danmark, Estland, Finland, Liechtenstein, Norge, Nederlandene, Tjekkiet og Schweiz er båndet også allokeret til radio-stedbestemmelsestjenesten på sekundær basis. Denne anvendelse er begrænset til brugen af vindprofil radar i overensstemmelse med Resolution 217 (WRC-97) Yderligere allokering: I Tyskland, Østrig, Belgien, Egypten, Elfenbenskysten, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Israel, Italien, Jordan, Libyen, Litauen, Malta, Marokko, Monaco, Norge, Nederlandene, Oman, Portugal, Saudi-Arabien, Syrien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Swaziland og Tunesien er båndet også allokeret til landmobile tjenester på sekundær basis, og tiltænkt tjenester som er underordnet broadcast. Stationer i den landmobile tjeneste i lande anført i denne fodnote må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eksisterende eller planlagte stationer, som opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen, i andre lande end de der er anført i denne fodnote Yderligere allokering: I Region 1, med undtagelse af African Broadcast Area (se Nr til 5.13), og i Region 3, er båndet , også allokeret til radioastronomitjenesten på sekundær basis Indenfor frekvensbåndet må der foretages tildeling til tv-stationer, der bruger frekvensmodulation i broadcast-satellittjenesten, forudsat indgået aftale mellem berørte administrationer og de, der har tjenester, der opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen, som kunne blive påvirkede (se Resolution 33 (Rev.WRC-03) og 507 (Rev.WRC-03)). Sådanne stationer må ikke forårsage en effekttæthed der overskrider db(w/m²) for modtagelsesvinkler under 20 grader (se Anbefaling 705) i andre landes territorier uden samtykke fra administrationen i disse lande. Resolution 545 (WRC-03) finder anvendelse Yderligere allokering: I Tyskland, Saudi Arabien, Bosnien-Herzegovina, Burkina Faso, Cameroun, Elfenbenskysten, Kroatien, Danmark, Egypten, Finland, Grækenland, Israel, Jordan, Kenya, Makedonien, Libyen, Liechtenstein, Mali, Monaco, Montenegro, Norge, Nederlandene, Portugal, Serbien, Storbritannien, Syrien, Sverige, og Schweiz og Serbien og Montenegro, er båndet , og i disse lande samt Spanien, Frankrig, Gabon og Malta, båndet , også allokeret til den mobile, undtagen aeronautisk mobile, tjeneste på primær basis. Dog må stationer i den mobile tjeneste i de i forbindelse med hver allokering i denne fodnote nævnte lande ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller kræve beskyttelse fra stationer i tjene-

Bilag 1. Bilag 1 til bekendtgørelse om frekvensplanen

Bilag 1. Bilag 1 til bekendtgørelse om frekvensplanen 3. december 2012. 2 Nr. 1135. Bilag 1 til bekendtgørelse om frekvensplanen Bilag 1 1. Indledning Den grønlandske frekvensplan beskriver nuværende anvendelse og planlagt fremtidig anvendelse af det samlede

Læs mere

Aeronautisk mobil (R): En aeronautisk mobiltjeneste reserveret til kommunikation, der relaterer sig til flysikkerhed og - 3

Aeronautisk mobil (R): En aeronautisk mobiltjeneste reserveret til kommunikation, der relaterer sig til flysikkerhed og - 3 Frekvensplan 2014 Den gældende frekvensplan findes i bekendtgørelse nr. 497 af 20. maj 2014 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan).

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 10. december 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 10. december 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 10. december 2008 28. november 2008. Nr. 1162. Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)

Læs mere

Frekvensplan 2015. Peter Marlau Knudsen

Frekvensplan 2015. Peter Marlau Knudsen Frekvensplan 2015 Peter Marlau Knudsen Den gældende frekvensplan findes i bekendtgørelse nr. 763 af 1. juni 2015 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

Læs mere

Frekvensplan for Grønland 2013

Frekvensplan for Grønland 2013 Frekvensplan for Grønland 2013 Den gældende frekvensplan findes i den danske bekendtgørelse nr. 1135 af 3. december 2012 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer i Grønland (frekvensplan)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer i Grønland (frekvensplan) Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer i Grønland (frekvensplan) I medfør af 2, stk. 1, og 3, stk. 4, i Anordninganordning

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1 Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1 I medfør af 4 i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Læs mere

Jørgen Abild Andersen

Jørgen Abild Andersen Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan). I medfør af 3 i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser,

Læs mere

3. december 2012. 8 Nr. 1135. Fodnoter til det Internationale Radioreglement

3. december 2012. 8 Nr. 1135. Fodnoter til det Internationale Radioreglement 3. december 2012. 8 Nr. 1135. Fodnoter til det Internationale Radioreglement Bilag A 5.53 Administrationer, der tillader anvendelse af frekvenser under 8,3 khz, skal sikre, at der ikke sker skadelige forstyrrelser

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 14. september 2017.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 14. september 2017. fra et Bruge data Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 15. juni 2017.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 15. juni 2017. Bruge data Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 22. august 2016.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 22. august 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 11,95 11,95 14,00

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 11,95 11,95 14,00

Læs mere

Frekvensplan Peter Marlau Knudsen

Frekvensplan Peter Marlau Knudsen Frekvensplan 2017 Peter Marlau Knudsen Den gældende frekvensplan findes i bekendtgørelse nr. 571 af 30. maj 2017 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1

Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1 Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) 1 I medfør af 4 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms Gælder fra 1. september 2015 Land Opkaldsafgift Minutpris Afghanistan 0,20 14,74 Albanien 0,20 3,93 Albanien Mobil 0,20 5,53 Algeriet 0,20 5,24 Algeriet Mobil 0,20 6,84 Andorra 0,20 2,34 Andorra Mobil

Læs mere

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere 1. januar 2016 samt religionsfordeling i hjemlande

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere 1. januar 2016 samt religionsfordeling i hjemlande statsborgere, herkomst og efterkommere. januar 06 samt religionsfordeling i hjemlande EU Belgien 986.56 3 Majoritet Bulgarien 8.040 8.476 53 84% 7,8% Cypern 08 95 6 94%,8% Estland.4.56 30 9% Finland.670

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 * 11,95 * 11,95

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere pr. 1. januar 2015 samt religionsfordeling i hjemlande

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere pr. 1. januar 2015 samt religionsfordeling i hjemlande statsborgere, alle af herkomst og efterkommere pr. 1. januar 2015 samt religionsfordeling i hjemlande EU Belgien 1.042 1.200 107 Majoritet Bulgarien 7.222 7.516 447 84% 12% 4% Cypern 80 177 26 78% 18%

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2017 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Sofie Anne Marner Sagsnr.: 2017-0030-5247

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y Navn: Klasse: A: B: C: R E H A Æ W G Q O R V E N I S X J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I W Å G A T U Y G J M K X F S O D: E: F: Å J T H A Z P Q N L O K E D U K I G A Ø Y T C B X S N O W J I I S Å F Æ Ø

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Priser til udlandet med Lebara Danmark + Norden

Priser til udlandet med Lebara Danmark + Norden AFGHANISTAN 1,29 DKK 2,19 DKK ALBANIEN 0,49 DKK 2,89 DKK ALGERIET 0,79 DKK 3,39 DKK AMERIKANSK SAMOA 6,69 DKK 6,69 DKK ANDORRA 1,99 DKK 1,99 DKK ANGOLA 1,69 DKK 1,99 DKK ANGUILLA 10,09 DKK 10,09 DKK ANTARKTIS

Læs mere

Internationale priser med Lebara NATIONAL & Lebara STANDARD Destination Fastnet /min Mobil /min

Internationale priser med Lebara NATIONAL & Lebara STANDARD Destination Fastnet /min Mobil /min ÆKVATORIAL GUINEA 1.99 kr. 1.99 kr. AFGHANISTAN 59 øre 1.49 kr. ALBANIEN 49 øre 1.79 kr. ALGERIET 29 øre 2.49 kr. AMERIKANSK SAMOA 6.69 kr. 6.69 kr. ANDORRA 1 øre 1.59 kr. ANGOLA 1.50 kr. 1.85 kr. ANGUILLA

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2008 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1999-2008 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC Udlandstakster og landezoner og Udlandstakster fra/til Europa Nordamerika verden 1 verden 2 Europa kr. 6,400 kr. 6,400 Nordamerika verden 1 kr. 12,400 kr. 12,400 verden 2 SMS, MMS og i pågældende zone

Læs mere

Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC

Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC Roamingstakster Minut takst er opgivet i danske kroner Fra/Til 6,4 6,4 12,4 12,4 12,5 Modtage kald i zonen SMS afsendt fra zonen pr. stk Data forbrugt i zonen

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2015 COM(2015) 597 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om oplysninger om indvirkningen på budgettet af den årlige

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Europaudvalget 2001 KOM (2001) 0306 Offentligt

Europaudvalget 2001 KOM (2001) 0306 Offentligt Europaudvalget 2001 KOM (2001) 0306 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.6.2001 KOM(2001) 306 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC Udlandstakster og landezoner og Udlandstakster fra/til Europa Nordamerika verden 1 verden 2 Europa kr. 6,400 kr. 6,400 Nordamerika verden 1 kr. 12,400 kr. 12,400 verden 2 Den angivne takst for tale, er

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Svar på Spørgsmål 405 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 4. februar 2011 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2011-792-1557

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Internationale priser med Lebara STANDARD Destination Fastnet, kr. pr. min Mobil, kr. pr. min.

Internationale priser med Lebara STANDARD Destination Fastnet, kr. pr. min Mobil, kr. pr. min. Afghanistan 0.59 kr. 1.49 kr. Albanien 0.49 kr. 1.79 kr. Algeriet 0.29 kr. 2.49 kr. Amerikansk Samoa 6.69 kr. 6.69 kr. Andorra 0.01 kr. 1.59 kr. Angola 1.50 kr. 1.85 kr. Anguilla 10.09 kr. 10.09 kr. Antarktis

Læs mere

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Tellio Free - Gruppe 2 - A-E Afghanistan Albanien Algeriet Andorra Angola Anguilla Antigua &

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0800 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0800 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0800 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.12.2006 KOM(2006) 800 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Månedsabonnement Oprettelse Telefonadapter Opkald Danmark fastnet Danmark mobil Skandinavien,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 8 Offentligt Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006 Spørgsmål: Der ønskes en oversigt over, hvilke lande der har bundet deres valuta

Læs mere

Nye FedEx-priser træder i kraft den 2. januar 2012

Nye FedEx-priser træder i kraft den 2. januar 2012 Nye FedEx-priser træder i kraft den. januar 0 Sådan bruger du denne oversigt og beregner din pris Find destinationszone og oprindelseszone i zonetabellen. Vælg den service, du vil benytte. Beregn din forsendelses

Læs mere

BILAG. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

BILAG. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2018 COM(2018) 139 final ANNEXES 1 to 4 BILAG Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC

Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC Roamingstakster og landezoner Telenor og TDC Roamingstakster Minut takst er opgivet i danske kroner Fra/Til 6,4 6,4 12,4 12,4 12,5 Modtage kald i zonen SMS afsendt fra zonen pr. stk Data forbrugt i zonen

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum BEK nr 202 af 27/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-7734 Senere ændringer til

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Bilag F. Implementerede ECC-beslutninger og internationale aftaler. Særlige forhold i relation til allokeringen i kolonne 2.

Bilag F. Implementerede ECC-beslutninger og internationale aftaler. Særlige forhold i relation til allokeringen i kolonne 2. 3. december 2012. 52 Nr. 1135. Bilag F 0-8,3000 khz Ikke allokeret 5.53 8,3000-9,000 khz 9,0000-11,3000 khz METEOROLOGI- SKE HJÆLPE- MIDLER 5.54A METEOROLOGI- SKE HJÆLPE- MIDLER 5.54A 5.54 e tjenester

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG

UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG Udbud af Kurerydelser 2017 UDBUDSBILAG 3 PRISBILAG Side 1 af 5 1. Instruktion til tilbudslisten Tilbudsgiver bedes udfylde udbudsbilag 3.1 Tilbudsliste med de tilbudte priser og medsende disse tilbuddet.

Læs mere

1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil

1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil 1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil Afrika Algeriet 0,39 1,99 Afrika Sydafrika 0,39 1,09 Afrika Kenya 0,56 0,69 Afrika Nigeria 0,59 0,59 Afrika Swaziland

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0342 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0342 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0342 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.6.2010 KOM(2010)342 endelig 2010/0189 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr..../... om fastsættelsen af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993D0197 DA 11.03.2000 020.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.02 Februar 2003 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Priser og vilkår. Priser. Direkte Adgang

Priser og vilkår. Priser. Direkte Adgang Priser Den samlede pris for en Direkte adgang til Telenors SMSC består af fire forskellige afgifter: En engangsafgift for installation. Månedlige abonnementsafgifter. Ændringsafgifter. Forbrug (pris pr.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

FAQ ofte stillede spørgsmål

FAQ ofte stillede spørgsmål FAQ ofte stillede spørgsmål IBAN Hvad er et IBAN? IBAN (International Bank Account Number) IBAN er en international standard for opbygningen af et kontonummer, som benyttes ved betalinger til og fra udlandet.

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.10 August 1999 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Novums medlemsundersøgelse

Novums medlemsundersøgelse Novums medlemsundersøgelse (Completion rate: 100.) Hvad er dit køn? Kvinde Mand 7 28% Hvad er din alder? under 20 år mellem 20-35 år mellem 36-55 år over 55 33% 63% Oprindelsesland Afghanistan Albanien

Læs mere

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts Se høringsliste 28. marts 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Hermed udsendes i høring følgende udkast til nye/ændrede regler på frekvensområdet:

Læs mere

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) Forbeholdt KHIM: Dato for modtagelse Antal sider 0 (obligatorisk) Efterfølgende designering i henhold til Madrid-protokollen Oplysninger til brug ved

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. januar 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1990-1999

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1990-1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.12 September 1999 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1990-1999 x Antallet af udenlandske statsborgere i Århus Kommune er steget med 8.539

Læs mere