Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

Transkript

1 Fredensborg Kommune Center for Kultur, Idræt og Sundhed Att. Julie Lau Sletten Egevangen 3B 2980 Kokkedal Vand og Natur Naja Jensen Panduro Telefon Sagsnr. 15/ april 2015 Tilladelse til tilslutning af drænvand og overfladevand til fælleskloak brønd F01956R fra kunstgræsbane på Fredensborg Stadion, Kastanievej 16, 3480 Fredensborg, matr. nr. 11da, 11br, 11bs og 12c Asminderød by Center for Plan og Miljø i Fredensborg Kommune giver hermed tilladelse til tilslutning af drænvand og overfladevand fra kunstgræsbane på Fredensborg Stadion til kloaksystemet og videre til Fredensborg Renseanlæg. Banen er placeret i byzone i fælleskloakeret område. Tilslutning af spildevand til forsyningsselskabet fælleskloak kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 1 28 stk. 3 og bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsen 2 9. Desuden er det et krav, at ansøgningen vurderes ift. anlæggets indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 3. Vilkårene i denne tilladelse træder i kraft fra etablering. Afledning af drænvand og overfladevand fra banen skal ske efter vilkårene beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vilkår ift. miljøbeskyttelsesloven 28 for tilslutning af spildevand til anlæg der tilhører spildevandsforsyningsselskaber 1. Tilladelsen gælder for tilslutning af drænvand og overfladevand til forsyningsselskabet fælleskloak fra ny kunstgræsbane på m 2 samt et befæstet areal på 645 m 2. Det samlede areal er således ca m 2. Såfremt dertilføres vand fra nye arealer, skal der indsendes en ny ansøgning. 2. At kunstgræsbanen med tilhørende installationer, herunder nyt afvandingssystem skal udføres som anført i ansøgningen og tilhørende bilag Drænsystemet fra banen indrettes, så der sker minimal nedsivning af overfladevand og drænvand til grundvandet. 4. Overfladevand og drænvand fra kunstgræsbanen, der tilsluttes fælleskloakken skal passere et sandfang med tilstrækkeligt kapacitet til at sikre, at der ikke udledes sand og granulat til kloakken. Der er anlagt en ø600 sandfangsbrønd inden tilslutning til forsyningens ledning, hvorfra der kan udtages prøver til analyse af vandkvaliteten. 1 Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), nr. 879 af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, nr af Lovbekendtgørelse om planlægning nr. 587 af og bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2 og 3, nr af Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 5. At afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. 6. Straks efter at kunstgræsbanen er etableret skal Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø orienteres og der skal fremsendes en ajourført indretnings- og dræn/kloakplan for hele arealet. 7. Hvis der skal foretages ændringer af indretningen, herunder udskiftning af belægning samt bære- og indbygningsmaterialer, skal dette forinden anmeldes til Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø. 8. At bygherre aftaler med Fredensborg Forsyning, hvordan der tages hensyn til forsyningsselskabets hovedkloakledning. Vilkår om drift 9. Der må ikke anvendes sprøjtegifte/ukrudtsmidler/pesticider på banen. 10. Sne og is fra kunstgræsbanen skal primært fjernes manuelt eller maskinelt uden brug af tømidler. Hvis der saltes, skal der løbende arbejdes på at anvende bedste mulige teknik, så forbruget mindskes mest muligt. De anvendte tømidler skal registreres i en driftsjournal med indkøbte mængder og type, hvornår det er anvendt og i hvilke mængder. 11. Enhver væsentlig driftsforstyrrelse, uheld eller spild, der kan have indvirkning på spildevandsafledningen, skal straks meddeles til Center for Plan og Miljø i Fredensborg Kommune. 12. Drænsystemet inkl. brønde og udløb skal tilses mindst 1 gang årligt, samt oprenses og vedligeholdes regelmæssigt. 13. Sandfang skal tømmes efter behov, dog mindst en gang årligt. Kommunen kan fastsætte en hyppigere frekvens for tømning på baggrund af resultatet af eftersyn/tømning. 14. Slam fra sandfang skal håndteres i henhold til Fredensborg Kommunes til enhver tids gældende regulativ for erhvervsaffald, ordning for tømning af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang. 15. Ved tømning skal sandfangs tilstand kontrolleres visuelt. Hvis der konstateres utætheder eller skader, skal kommunen straks orienteres og skaden skal udbedres. Arbejdet skal anmeldes til Center for Plan og Miljø i kommunen og udføres af autoriseret kloakmester. Tilsynet med anlægget påhviler miljømyndigheden i Fredensborg Kommune. Miljøbeskyttelseslovens 30 giver mulighed for at tilbagekalde spildevandstilladelser, der er udstedt efter miljøbeskyttelseslovens 28, hvis myndigheden skønner, at anlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller vilkår anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Kommunen kan endvidere tilbagekalde tilladelsen, hvis: - der er fare for forurening af vandforsyningsanlæg - der skal gennemføres en anden spildevandsafledning som følge af en spildevandsplan Side 2 af 5

3 Vilkår efter VVM-regler jf. lov om planlægning Ansøgningen er vurderes i forhold til kunstgræsbanens indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 4. For at minimere anlæggets indvirkning på miljøet stilles vilkår om: at drænvand og overfladevand fra banen forsinkes inden afledning til fælleskloakken at overfladevand og drænvand fra banen tilsluttes kloakken og renses på Fredensborg Renseanlæg at der anvendes et miljøvenligt infill Thermoplastic Elastomer (TPE). At dræning af banen indrettes, således at denne reducerer udvaskning af miljøfremmedes stoffer fra de eksisterende slagger for dermed at beskytte grundvandet. Se yderligere i Bilag 4 og 6. På baggrund af screeningen vurderer Fredensborg Kommune, at kunstgræsbanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed ikke er VVM-pligtig. Tilladelsens gyldighed Tilladelsen offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside, den 24. april Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet d. 22. maj Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden d. 22. maj Når anlægget er etableret Ansøger skal færdigmelde anlægget ved at fremsende færdigmelding til Center for Plan og Miljø i Fredensborg Kommune. Sammen med færdigmeldingen skal ansøger sende en revideret målfast tegning, hvis der er ændret på placeringen af anlægget under etableringen. Anlægget skal vedligeholdes løbende. Projektbeskrivelse Center for Kultur, Idræt og Sundhed i Fredensborg Kommune har den 24. februar 2015 ansøgt om at aflede dræn- og overfladevand fra en ny kunstgræsbane på Fredensborg Stadion til spildevandsselskabets fælleskloak samt et eksisterende befæstet areal (sten og grus) på 645 m 2, som ligger ved klubhuset samt mellem tennisbanerne og kunstgræsbanen. Kunstgræsbanen samlede areal er m 2 og banen placeres delvis på tidligere grusbane på ovenstående matrikler, jf. bilag 1. Kunstgræsbanen vil blive hævet ca. 0,5 m i forhold til den eksisterende boldbane ved Fredensborg Stadion. Kunstgræsbanen opbygges efter følgende princip og principtegning, jf. Bilag 2 og 3: Kunstgræstæppe med stråhøjde 42 mm Infill: kvarts-/silica og TPE gummigranulat. 12 mm shockpad 200 mm stabilgrus Geotekstil 250 mm singels Geonet Kunstgræsbanen er lavet af plastfibre, der sidder fast i en måtte. I græsset fyldes sand og gummigranulat af TPE. Under kunstgræsmåtten ligger et stødabsorberende lag (shockpad). Kunstgræsbane indeholder ca. 56-tons TPE gummigranulat. Da en del af granulatet forsvinder ved brug af banen fx i sko, skal der tilføres ca. 5-8 tons nyt granulat årligt. En kunstgræsbane har en levetid på ca. 10 år. Herefter skal græsmåtten og gummigranulatet udskiftes. 4 Lovbekendtgørelse om planlægning nr. 587 af og bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2 og 3, nr af Side 3 af 5

4 Overfladevand fra banen fordamper eller nedsiver og forsinkes i kunstgræsbanen jf. Bilag 4. Der etableres et nyt afvandingssystem udover, at det eksisterende drænsystem bevares. Under eksisterende grusbane er der fundet et lag af slagger (20cm). Afvanding af banen forøges ved at der etableres større afvandingssystem, hvorved udvaskning af miljøfremmedes stoffer fra de eksisterende slagger mindskes, jf. Bilag 4. Der ligger en fælles kloakledning under banen. Fredensborg Forsyning er blevet hørt om kloakledningen skal omlægges i forbindelse med etablering af kunstgræsbane og muligheden for fortsat at aflede drænvand og overfladevand til eksisterende fælleskloak. Fredensborgs Forsynings svar er, at de udskifter kloakledningen der går på tværs af banen inden kunstgræsbanen etableres og at de godkender, at dræn- og overfladevandet tilsluttes eksisterende brønd (F01956R) på fællessystemet. Kommunens vurdering af projektets indvirkning på miljøet Der er valgt et gummigranulat af TPE fremfor SBR-gummi. Sidstnævnte er hovedsageligt fremstillet af granulerede bildæk. Center for Plan og Miljø vurderer, at risikoen for udvaskning af miljøfremmedes stoffer fra TPE-granulatet er langt mindre ift. SBR og at TPE-granulatet ikke giver problemer ved bortskaffelse, jf. Bilag 4 og 6. Center for Plan og Miljø vurderer, at risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbanen til grundvandet og vandmiljøet er minimalt, idet drænvand og overfladevand afledes til kloak og renses på Fredensborg Renseanlæg. Samtidig vurderer Center for Plan og Miljø, at afledningen pga. banens opbygning vil medføre langt mindre forurening af grundvandsressourcer i forhold til nuværende grusbane, idet hovedparten af drænvand og overfladevand vil afvandes over eksisterende slaggelag, jf. Bilag 4. Center for Plan og Miljø i Fredensborg Kommune vurderer, at opbygningen af banen vil bidrage til at forsinke og tilbageholde regnvandet i overensstemmelse med intentionerne i Vandplanen og kommunens klimatilpasningsplan. Ud fra de forelagte oplysninger er det Center for Plan og Miljø i Fredensborg Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt kan gennemføres uden uacceptable påvirkninger af omgivelserne. Derfor er det vurderet, at projektet ikke er omfattet af 3, stk. 2 jævnfør punkt 11I på bilag 2 i bekendtgørelsen om VVM 5. Klagevejledning Tilladelsen kan ifølge 91 i Miljøbeskyttelsesloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. De klageberettigede er: ansøger (Center for Kultur Idræt og Fritid, Fredensborg Kommune) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald organisationer der har beskyttelse af natur og miljø som deres hovedformål organisationer der varetager væsentlige rekreative interesser Klagefristen er 4 uger fra den 24. april 2015, hvor tilladelsen bliver annonceret. En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Du følger linket Link via eller Link via Du logger på eller typisk med Nem-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort 5 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 764 af Side 4 af 5

5 i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En evt. klage skal være Natur- og Miljøklagenævnet i hænde inden den 22. maj 2015 kl 23:59. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt, jf. 101 i Miljøbeskyttelsesloven. Venlig hilsen Naja Jensen Panduro Bilag Bilag 1: Ansøgning om udledningstilladelse fremsendt den Bilag 2: Situations- og afvandingsplan Bilag 3: Principtværsnit af kunstgræsbane af Bilag 4: Miljønotat Miljø- og risikovurderinger af Bilag 5: Oversigtsplan for Fredensborg Stadion Bilag 6: VVM-screeningsskema Bilag 7: Kloakkort Kopi af denne afgørelse er sendt til: Dines Jørgensen & CO, Att. Jørgen Hegner, JHe@dj-co.dk, Henrik S. Andersen, hsa@jd-co.dk, Allan Kastrup ak@dj-mg.dk Center for Kultur Idræt og Fritid, Fredensborg Kommune, Att. Julie Lau Sletten, jusl@fredensborg.dk Center for Kommunale ejendomme, Eva Meyle, evme@fredensborg.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskeren.dk Dansk ornitologisk forening, fredensborg@dof.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Fiskeriinspektorat Øst, ros@fd.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Att. Miljøkoordinator Jacob Schmidt, hedt_brev@hotmail.com Naturstyrelsen, nst@nst.dk og Per Helmgaard pehel@nst.dk Fredensborg Forsyning, spildevand@fredensborgforsyning.dk og Maher M. Nasser; mana@fredensborgforsyning.dk Side 5 af 5

6 Bilag 1 Fredensborg Kommune Team Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Center for Kultur Idræt og Sundhed Julie Lau Sletten Kultur@fredensborg.dk Sagsnr. 14/ Ansøgning om tilslutning af overfladevand og drænvand til forsyningsselskabets fælleskloak (fællesbrønd F01956R) fra kunstgræsbane på Fredensborg Stadion Fredensborg Kommune, Center for Kultur, Idræt og Sundhed ønsker at etablere en kunstgræsbane i tilknytning til de eksisterende boldbaner ved Fredensborg Stadion, Kastanievej 16, 3480 Fredensborg. Projektbeskrivelse Der etableres en standard 11:11 kunstgræsbane med areal på m2 (72 m x 111 m) som placeres på det nuværende grusbaneareal beliggende på Fredensborg Stadion. Der ud over etableres et ekstraareal på m2 (18,6 m x 75 m) som placeres vest for standardbanen mod atletikstadion, placeret delvis på grusbaneareal. I alt etableres der kvadratmeter kunstgræs. Banen etableres som en 3. generationsbane som FIFA TWO STAR bane. Banen vil blive etableret ovenpå den nuværende grusbane. Kunstgræsbanen vil således blive hævet ca. 0,5 meter i forhold til den eksisterende bane. Kunstgræsbanen opbygges efter følgende princip: Kunstgræstæppe med stråhøjde 42 mm Infill: kvarts-/silica og TPE gummigranulat. 12 mm shockpad 200 mm stabilgrus Geotekstil 250 mm singels Geonet Venlig hilsen Julie Lau Sletten Center for Kultur Idræt og Sundhed Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

7 N Bilag 2 Tennis bane Hus ø425p DK: 30,10 BK: 28, ø315 DK: 29,65 UK: 29, Hegn Låge DK IL29.04 IL29.02 IL29.05 UL29.02 BK28.60 ø315 DK: 29,65 UK: 29, DK29.58 IL28.95 IL Græs UL28.92 BK ø315 DK: 29,65 UK: 29, Plankeværk Løbe bane Beplantning DK29.57 IL28.92 IL28.92 UL28.90 BK ø DK: 29,65 UK: 29, DK29.64 IL28.89 BK28.32 IL28.89 UL Eksist. overfaldsbrønd Note : ø315 DK: 29,65 UK: 29, ø500mm Alle ubenævnte mål og koter er i m. Rørdimension er i mm Signaturforklaring : DK29.62 IL28.85 IL28.87 UL28.86 BK DK29.63 IL28.83 IL28.81 UL ø315 DK: 29,65 UK: 29, ø500mm 56m - ø600m m - 2 ø80/92 ø Eksisterende regnvandsledning Projekteret regnvandsledning Eksisterende fællesledning Projekteret drænledning ø80/92 ( Di/Du i milimeter) Ledningsfald angivet i promille Dimension i millimeter ø600p - SF DK: 29, IK(dræn): 28,52/29,11 NyIK: 28,35 UK: 28,35 BK: 27,65 DK29.76 BK DK29.76 IL29.1 IL28.52 UL28.63 BK28.27 ø425p DK: 30,00 BK: 28, ø315 DK: 29,65 UK: 29, DK : VS : BK : ø425mm dræn- / sandfangsbrønd ø315mm dræn- / sandfangsbrønd Dækselkote Vandsspejlskote Bundkote DK29.78 DK29.86 IL26.76 UL26.68 BK26.72 Eksist. BR DK: 29,76 BK: 26,72 UL28.44 UL26.90 BK26.93 Eksist. BR DK: 29,78 IK: 28,44 BK: 26,93 ø315 DK: 29,65 UK: 29,15 47 m - ø200mm m - ø600mm - 2 IL26.34 UL26.33 BK26.35 Hegn 50 m - ø200mm m - ø600mm - 2 E D C B A REV. DATO ÆNDRING OMFATTER UDFØRT GODKENDT 36 m - ø200m m - 15,8 Koordinater i EUREF89 Koter i DVR90 BYGHERRE FREDENSBORG KOMMUNE SAG NR EMNE Kunstgræsbane på Fredensborg Stadion Afvandingsplan DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9-11 INTERNET : ENERGIVEJ HILLERØD SORØ TLF TLF FA dj@dj-co.dk FA TEGN. NR. MÅL DATO BE.-TE. GODK. JHe 2-1 1: HSA/JLB Filnavn: O:\PROJEKTER\135xx\ Kunstgræs Fredensborg\ING\Fredensborg\ dgn

8 Bilag 3 0,15 3,75 0,20 0,15 18,60 / 18,70 0,06 72,00 0, mm kunstgræs (Kunstgræsentreprise) mm shockpad (foam) 200 mm SG - 0/16 Geotekstil 250 mm singels - 32/64 Geonet 6 6 NOTE: Alle ubenævnte mål, stationering og koter er i m. 14 Kantsten: Betonkantsten 60x200x500 mm sat i beton Albertslundkantsten 150x300x600/900 mm sat i beton mm kunstgræs (Kunstgræsentreprise) mm shockpad (foam) 200 mm SG - 0/16 Geotekstil 250 mm singels - 32/64 Geonet Belægning: Hegn: 70 mm SF Coloc 30 mm afretningsgrus min. 250 mm SG 0/32 Hegn bag mål 4,00 m øvrige 2.00 m Fundament i beton (dybde min 1m) Armeringsnet Y12/150BR Tilpasningsareal: Muld tilsås med 3 kg græsfrø/100m². E D C B A REV. DATO ÆNDRING OMFATTER UDFØRT GODKENDT Eksisterende koter Nye koter 29,80 29,77 29,70 29,70 29,75 29,70 30,17 Eksisterende koter Nye koter 30,30 30,20 29,90 29,63 30,10 29,63 30,10 30,50 30,00 BYGHERRE EMNE FREDENSBORG KOMMUNE Kunstgræsbane - Fredensborg Stadion Principtværsnit DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI SAG NR. TEGN. NR. MÅL :10 KIRSEBÆRALLE 9-11 INTERNET : ENERGIVEJ HILLERØD SORØ TLF TLF DATO BE.-TE HSA/HK Snit A - A Snit B - B FA dj@dj-co.dk FA GODK. JHe Filnavn: O:\PROJEKTER\135xx\ Kunstgræs Fredensborg\ING\Fredensborg\ dgn

9 Miljønotat Bilag 4 DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Kunstgræsbaner, Fredensborg Miljø- og risikovurderinger Sags nr.: B20094 Rådgiver DJ Miljø & Geoteknik P/S Falkevej Hillerød Miljørådgiver: Allan Kastrup Dato: 01. december

10 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Indholdsfortegnelse: 1. Formål Baggrund Analyseresultater, slaggeanalyser Nedsivningsforhold og udvaskningsrisici fra slagger Eksisterende forhold (lilla pile): Efter etablering af kunstgræsbane (blå pile): Delkonklusion, risikovurdering, slagger Risikovurdering, TPE Risikovurdering, bly Risikovurdering, Hydraulisk belastning af recipienterne Delkonklusion, risikovurdering, hydraulisk belastning... 8 Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Situationsplan med regnvandsflow i kunstgræsbaner Analyserapport, slagger 2

11 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. 1. Formål I forbindelse med etableringen af kunstgræsbaner på hhv. Fredensborg Stadion Kastanievej og Karsemosegaard Idrætsanlæg Møllevej, indgår der miljømæssige aspekter, som ønskes gennemlyst, tolket og vurderet med henblik på at undgå risiko for mennesker og miljø. 2. Baggrund I forbindelse med de geotekniske undersøgelser af begge grusbaner er der konstateret et slaggelag (20-30cm) umiddelbart under den stenmel der i dag udgør grusbanernes overflade. Fra grusbanernes 2 banehalvdele, er der herefter udtaget slaggeprøver. Slaggerne er herefter analyseret i henhold til analyseprogrammet i genanvendelsesbekendtgørelsen (MST s BEK 1662) bilag 7 pkt. 2.1 med henblik på kategoriseringer af slaggerne. Selvom slaggerne i projektet ikke skal opgraves og genanvendes, gennemføres denne analyse med henblik på at kunne estimerer, hvorvidt en grundig beskrivelse af nedsivnings- og udvaskningsproblematikken overhovedet er nødvendig. 2.1 Analyseresultater, slaggeanalyser Analyseresultaterne fremgår af vedlagte analyserapporter, bilag 2-1 og 2-2. Ved at sammenholde resultaterne med kategoriseringstabellen i genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 6, er slaggerne kategoriseret, som følger: Fredensborg Stadion Kastanievej Slaggerne er udtaget som blandeprøver af 5 stik i ca. 0,2 m u.t. på hver af de 2 banehalvdele Nord og Syd. Slaggerne fra Nord kategoriseres som et kategori 3 restprodukt (iht. MST s BEK 1662) som følge af forhøjede koncentrationer af hhv. chlorid, natrium og arsen i eluatet (udvaskningsvandet). Slaggerne fra Syd kategoriseres som værende over kategori 3 restprodukt (iht. MST s BEK 1662) som følge af en overskridelse af kategori 3 kriteriet for arsen på 50 µg/l idet der er konstateret et indhold på 57 µg/l. Forhøjelsen svarer således til en overskridelse på 14%. Sammenholdt med resultaterne for arsen fra Nord på 22 µg/l fås en gennemsnitlig koncentration af slaggerne på banen på <40 µg arsen/l. Som følge af det samlede billede vurderes der at være grundlag for en nedkategorisering til en kategori 3 den svage overskridelse for arsen i slagger prøven fra Syd. Dermed vurderes slaggerne på Kastanievej samlet set at være et kategori 3 restprodukt. Denne vurdering skal kommunen imidlertid godkende førend slaggerne kan håndteres som kategori 3 slagger. 3

12 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Karsemosegaard Idrætsanlæg - Møllevej Slaggerne er udtaget som blandeprøver af 5 stik i ca. 0,2 m u.t. på hver af de 2 banehalvdele Øst og Vest. Slaggerne fra både Øst og Vest kategoriseres som et kategori 3 restprodukt (iht. MST s BEK 1662) som følge af forhøjede koncentrationer af hhv. chlorid, natrium og arsen i eluatet (udvaskningsvandet). 2.2 Anvendelsesmuligheder, perspektivering Kategori 3 slagger/restprodukter, kan uden indhentning af tilladelse anvendes iht. bilag 4 i restproduktbekendtgørelsen (BEK 1662) gengivet herunder: Bygge- og anlægsarbejder hvortil restprodukter og jord i kategori 3 kan anvendes uden tilladelse: Bygge- og anlægsarbejde: Krav ved anvendelse af kategori 3. Veje Tæt belægning og bortledning af overfladevand. h maks. 1 m. Stier Fast belægning. h maks. 0,3 m. Ledningsgrave Fast belægning. h maks. 1 m under bygninger. Jord må ikke kunne give anledning til Fundamenter og gulve indeklimaproblemer. h er den samlede højde af kategori 3 materialer. Tæt belægning: Ved tæt belægning forstås asfalt, beton m.m., der reducerer mængden af vand, der vil perkolere gennem belægningen. Bortledning af overfladevand medfører at højst 10 % af nedbøren vil komme i kontakt med restprodukt eller jord. Fast belægning: Ved fast belægning forstås asfalt, beton, fliser, minimum 1 m kategori 1 jord m.m. der sikrer mod kontakt. Som det fremgår, er hovedfokus på nedsivning/perkolering af vand gennem slaggelaget, idet der herfra kan forventes en vis udvaskning. Som følge heraf vil risikovurderingen for forurening af jord og grundvand som følge af etablering af kunstgræsbanerne, blive beskrevet herunder. 3. Nedsivningsforhold og udvaskningsrisici fra slagger Som det fremgår, er der med den nuværende grusbane en miljømæssig problemstilling for så vidt angår potentiel udvaskning af forureningskomponenter fra slaggerne på de to respektive baner. I forhold til de projekterede kunstgræsbaner, som skal opbygges oven på de eksisterende grusbaner, er det essentielle hvorvidt dette, vil forværre eller forbedre disse forhold. Altså hvorvidt nedsivningen gennem slaggelagene øges eller mindskes. For at anskueliggøre denne forskel i regnvandsflowet er der udarbejdet en illustration herfor, med de respektive lag og tykkelser som udgør opbygningerne af de 2 kunstgræsbaner (se bilag 1). Herved illustreres således hvorledes vandstrømningerne på hver af de 2 baner vil ændres fra den nuværende situation (lilla pil) til den fremtidige (blå pil). 4

13 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. 3.1 Eksisterende forhold (lilla pile): Regnvand lander på eksisterende grus/stenmel. Herfra vil noget fordampe direkte og indirekte, noget afvande til tilstødende grønne arealer (Karsemosegaard), noget vil løbe direkte i regnvandssystemet via overfladen (Fredensborg) og resten vil nedsive gennem de ca. 100mm grus/stenmel og mm slagger dels til brønde via drænet dels jorden herunder/omkring. 3.2 Efter etablering af kunstgræsbane (blå pile): Som det fremgår, vil banerne blive etableret ovenpå de nuværende grusbaner. Således vil udlægges materialer som følger: mm kunstgræs mm shockpad mm stabilgrus 4. Geotekstil mm singels 6. Geonet herunder den nuværende opbygning med: mm grus/stenmel mm slagger Overodnet kan man sige, at der samlet set vil komme mindre vand til den nuværende overflade, som følge af flere faktorer: Ad 1-2 Ved korte byger vil kunstgræstæppet med sin væsentlige større overflade, adsorberer og afdampe en tilsvarende væsentlig større mængde vand, end grus/stenmel-belægningen. Denne fordampning kaldes her direkte fordampning. Det vurderes således, at fordampningen fra græstæppet vil være væsentligt større end tilfældet i dag, med grus-stenmel-overfladen. Ad 3 Det vand der passerer græstæppet og den underliggende shockpad, vil dernæst sive ned i stabilgrusens hulrum, som svarer til ca. 30% af stabilgrusens volumen. Dermed kan stabilgrusen forventes at kunne indeholde op til 60 liter vand/m 2 bane svarende til en nedbørsmængde på helt op til 60mm. Da stabilgrus kendetegnes ved at være godt pakket med en stor kornstørrelsesfordeling, vil porevolumen her være i en størrelse der øger den kapillærer effekt og således holder på vandet. Derved skabes en kraftig forsinkelse af vandstrømmen hvorved vandet enten vil fordampe opad ( indirekte fordampning), eller langsomt nedsive. Ad 4-6 Den del af nedbøren som langsomt nedsiver fra stabilgruslaget, vil herefter gå via geotekstil og singels til den eksisterende grus/stenmel. Herfra vil forholdende være som beskrevet ovenfor i nuværende forhold, dog med den 5

14 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. forskel for afvanding til siderne fra grus/stenmel-overfladen, at i stedet for enten at nedsive i jorden (Karsemosegaard) eller løbe direkte i regnvandssystemet (Fredensborg), vil den i begge tilfælde løbe via Ny tørbrønd (jf. bilag 1) til nærliggende recipient. Ad 7-8 Resten vil nedsive gennem de ca. 100mm grus/stenmel og mm slagger dels til brønde via drænet, dels til jorden herunder og omkring. 3.3 Delkonklusion, risikovurdering, slagger Det vurderes samlet set, at den direkte og indirekte fordampning fra henholdsvis græstæppet og stabilgrus, vil være uforholdsmæssigt større end fordampningen ved de nuværende forhold. Dermed vil en nedsivning gennem slaggerne være tilsvarende formindsket. I forlængelse heraf vurderes der med etableringen af kunstgræsbanen oven på den eksisterende grusbane, at være en mindre risiko for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra slaggerne. 4. Risikovurdering, TPE TPE står for TermoPlastisk Elastomer der er et gummilignende uvulkaniseret materiale. TPE er det hidtil mindst miljøbelastende, gummilignende infill-materiale til kunstgræsbaner. Og trods en markant højere pris (økonomisk) herfor, er denne miljøprofil baggrunden for, at man har valgt dette materiale ( grønt TPE ) på de to aktuelle kunstgræsbaner i Fredensborg. I forhold til udvaskning af miljøfremmede stoffer fra TPE til drænvandet, skriver DHI således i deres rapport Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvandet fra kunstgræsbaner (november 2013): De målte koncentrationer af metaller, phtalater, nonyl- og octylphenol i prøverne fra banen med grønt TPE ligger dog under grænseværdien for afledning til kloak samt kvalitetskravene for ferske og marine vandområder. Grønt TPE er ikke vulkaniseret gummi som SBR, og i Miljøstyrelsens kortlægningsrapport forventes afgivelsen af kemiske stoffer derfor at være begrænset (pkt s. 49) Idet TPE både er en dyr og forholdsvis ny løsning, er der endnu ikke indsamlet megen viden omkring de miljøfremmede stoffers udvaskning til drænvand. Således er der i DHI s rapport fra november 2013, kun en enkelt case der henvises til. Som det imidlertid endvidere fremgår heraf, overholder samtlige analyserede phtalater samt nonyl- og octylphenol, Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. Det samme gælder for metallerne, dog med undtagelse af bly. 4.1 Risikovurdering, bly Med forbehold for denne manglende empiri for anvendt TPE som infill i kunstgræsbaner er det som beskrevet alene drænvandets indhold af bly på 8,8µg/l, som overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterie på 1,0µg/l. Imidlertid er der i samme momentum ligeledes analyseret for ande- 6

15 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. len af Pb opløst altså hvor meget bly der er vandopløst. Dette måles til 0,2µg/l, således svarende til, det resterende indhold af ikke opløst bly udgøres af de resterende 8,6µg/l. Dette har stor betydning for hvorvidt grundvandet kan blive bly-forurenet. Idet bly kendetegnes ved at bindes meget hårdt i jorden, er det kun den andel af bly som er vandopløseligt, der kan tænkes at kunne passere stabilgrusen, som således vil fungerer som filter for den tungt opløselige blyfraktion. Dermed er det kun koncentrationen på 0,2µg/l, der skal holdes overfor Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterie på 1,0µg/l, som dermed overholdes. Den tilbageholdte blymængde, som aflejres i stabilgrusen under banen, vil dermed heller ikke nå til jorden, under slaggerne, hvorfor der heller ikke i jorden vurderes risiko for forurening med bly, eller andet, fra TPE. Tilbage er der blyaflejringerne i stabilgrusen. Som udgangspunkt skal stabilgrusen i denne sammenhæng imidlertid ikke opfattes som jord, men som et byggemateriale. Alligevel er det perspektivrigt at vurderer hvorvidt denne så vil blive blyforurenet iht. jordkvalitetskriteriet. Nedenstående beregninger blotlægger dette aspekt: Der er planlagt 0,2m 3 stabilgrus pr. m 2 kunstgræsbane, svarende til ca. 360kg/m 2. Jordkvalitetskriteriet for bly er 40mg/kg. Dermed kan grusen pr. m 2 kunstgræsbane i alt indeholde op til mg bly, før der er tale om en forurening. TPE s blybidrag til stabilgrusen udgør 8,6µg/l drænvand. Med en årlig nedbørsmængde på <600mm, svarende til 600 l/m 2, vil der således aflejres 5160µg bly/m 2 /år. Dette svarer til ca. 5,2mg/m 2 /år. Fordelt på de 600kg stabilgrus pr. m 2 bane, svarer dette til et bidrag af bly på under 0,009mg/kg/år. Efter en periode på 20 år hvilket er maksimal levetid for kunstgræsbanen vil der således aflejres under 0,2mg bly/kg stabilgrus. Dermed vurderes der ikke at være risiko for blyforurening af stabilgrusen. I lyset af denne perspektivering, må bidraget af bly samt de øvrige miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbanerne med TPE infill siges, at være uden risiko for jord og grundvand på de aktuelle 2 lokaliteter. 5. Risikovurdering, Hydraulisk belastning af recipienterne Vandet der tilgår recipienterne fra de 2 kunstgræsbaner, er vand som først har nedsivet gennem stabilgruslaget, således forsinket, jf. pkt. 3.2 (Ad 3). Stabilgrusens evne til at tilbageholde og forsinke regnvandet, er i den forbindelse afgørende for at undgå en hydraulisk belastning af recipienterne. På sin vej gennem stabilgrusen bremses vandet kraftigt af sandet og grusen kapillærer kræfter. Hastigheden hvormed vandet nedsiver, afhænger således 7

16 Miljønotat DJ Miljø & Geoteknik P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. af sedimentet/materialets kornstørrelser, idet mindre kornstørrelser giver lavere hastighed. Der tales i den forbindelse om den hydrauliske ledningsevne. Idet stabilgrus består af mindst 35 % sand og resten grus/sten er det rimeligt at antage, at den hydrauliske ledningsevne ligger et sted imellem den hydrauliske ledningsevne for sand og for grus, henholdsvis. Den hydrauliske ledningsevne for groft sand med porevolumen på 30% er mellem 1x10-4 m/s og 1x10-3 m/s mens den for grus med porevolumen på 30% er mellem 1x10-3 m/s og 5x10-2 m/s. Den højeste ledningsevne for sand og laveste for grus, er således 1x10-3 m/s, hvilket i den sammenhæng må anses for et rimeligt og forholdsvis konservativt skøn. Tiden fra nedbøren trænger ned i stabilgruslaget på 0,2m og begynder at pible ud fra bunden af samme, estimeres således til ca. 200 sekunder. Denne hastighed er beregnet ud fra en situation hvorved stabilgrusen er vandmættet, hvilket er usandsynligt idet nedbøren aldrig vil kunne bidrage med den mængde vand på så kort tid (60l vand pr. m 2 pr. 200 sekunder). Vandets hastighed gennem stabilgruslaget vil således være mindre end som så, ved en ikke vandmættet situation. Dette skyldes partiklernes kapillareffekt som så at sige holder på vandet altså en regulær svampeeffekt. Vandet der tilbageholdes vi dels meget langsomt nedsive, dels fordampe jf. pkt. 3.2 (Ad 3). 5.1 Delkonklusion, risikovurdering, hydraulisk belastning Af ovenstående må det konkluderes, at der i forbindelse med nedbør på kunstgræsbanerne, vil være en bufferzone i form af et stabilgruslag på 0,2 meter, som ved sin svampeeffekt forsinker og udstrækker mængden af vand der tilføres recipienterne, over væsentlig længere tid. Endvidere er det langt fra al vand fra stabilgruslaget som ender i recipienterne, idet en større del stadig må forventes at fordampe (direkte eller indirekte) eller nedsive i den underliggende grusbane. 8

17 Bilag 5

18 Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø Tekst Bilag 6 Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en kunstgræsbane på eksisterende grusbane. Kunstgræsbanen vil bestå af et afvandingssystem, bundopbygning, kunstgræssystem, hegn og belysning. Afvandingssystemet etableres oven på den eksisterende grusbane, således at nedsivningen mindskes. På afvandingssystemet (singel-laget) etableres bærelag af SG (stabilgrus). På SG-laget udlægges kunstgræssystemet, bestående af shockpad, kunstgræstæppe med infill af kvartssand og gummigranulat (TPE) Omkring banen etableres hegn og belysning. Navn og adresse på bygherre Fredensborg Kommune, Center for Kultur, Idræt og Sundhed Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Bygherres kontaktperson og telefonnr. Julie Lau Sletten, Telefon Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Fredensborg Stadion, Kastanievej 16, 3480 Fredensborg - Byzone 11da, 11br, 11bs og 12c Asminderød by, Asminderød Fredensborg Kommune Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Tegning 1-1, af (Bilag 2) i målestok 1:500 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6. Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt november 2014: Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6. Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM- november 2014: Pkt.11a reglerne og skal derfor ikke screenes Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Ca. 1,00 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre: 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 Ca m² - heraf en kunstgræsbane på ca m² og et befæstet areal på ca. 645 m² (sten og grus) 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 0,5 m (derudover hegn til 4 meter og belysningsmaster til 18 meter)

19 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I anlægsfasen: Kvartssand og gummigranulat (TPE) hhv. ca. 216 tons og ca. 56 tons Bundsikring, singles og stabiltgrus hhv. ca. 500 m³, ca m³ og ca m³ I driftsfasen: Gummigranulat (TPE) ca. 5-8 tons pr. år I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: Det er valgt et miljøvenligt infill TPE (Thermoplastic Elastomer) i stedet for det mest anvendte infill af SBR. Det vurderes, at risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer til jord, grundvand og vandmiljøet fra TPE er lavt og langt mindre ift. SBRgranulatet og at TPE-granulatet ikke giver problemer ved bortskaffelse. Der er valgt at aflede overfladevand/drænvand via forsyningens fælleskloak til Fredensborg renseanlæg. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Risiko for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra de eksisterende slagger, mindskes pga. øget dræning af fodboldbanen. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Støjniveauet vil øges, dog mest i vinterhalvåret, hvor banerne bruges mere end tidligere. Dette vurderes ikke at overskrive grænseværdierne. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Det undersøges med en lysberegning om der vil være gener der overskrider normerne på området. Er det tilfældet, vil belysningen blive indstillet/afskærmet således at gener

20 undgås. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Nej. Ikke mere end en P-plads ville gøre. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Den hydrauliske belastning er minimal, idet banens opbygning forsinker og udstrækker mængden af vand der tilføres kloaksystemet, over væsentlig længere tid end det er tilfældet i dag. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Ingen fredskov. Fredensborg Kommune har vurderet, at træerne langs banen kan fældes uden at lave flagermus undersøgelser, idet der ikke er træer med potentiale for flagermus. Af hensyn til fuglenes yngletid skal træerne gerne fældes inden 1. marts Projektet vil forbedre forholdene idet, at nedsivning gennem de eksisterende slagger reduceres.

21 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Banen anlægges på en eksisterende grusbane, hvor der udelukkende er beboelse mod syd. - Ca. 10 meter til nærmeste beboelse. 33. Kan anlægget påvirke: Banen anlægges på en eksisterende grusbane. Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Der er taget de nødvendige forbehold. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Banens areal - Ca. 1,00 ha 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 3-4 husstanden syd for banen 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel:

22 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Nej. Det vurderes på baggrund af screeningen, at kunstgræsbanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. I forbindelse med valg af materialer (miljøvenlige) er der taget hensyn til at mindske påvirkningen af vandmiljøet og jordforholdene. Der er endvidere taget hensyn til vandmiljøet ved at overfladevand/drænvand fra kunstgræsbanen afledes til kloakken og renses på renseanlæg. Belysningens påvirkning af omgivelserne undersøges og lyset kan indstilles/afskærmes, således at gener kan elimineres. Det vurderes, at påvirkningen af grundvandet bliver mindre pga. mindre nedsivning gennem det eksisterende slagge lag. Det vurderes at risiko for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra de eksisterende slagger, mindskes. 16.april 2015 Dato: Naja Panduro, (Fredensborg Kommune, Plan og Miljø) Sagsbehandler:

23 Bilag 7 Kastanievej 16. Tilslutning til F01956R. Overløb til sø F31010U,regn større end 10 års regn Udskrevet: 2/2/2015 5:12:42 PM Papir: A4-LANDSCAPE Målestok: 1:1200 Fredensborg Kommune