Klassisk. Nr. 118 December Klassisk møder nyt... og gammelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt"

Transkript

1 Klassisk Nr. 118 December Klassisk møder nyt... og gammelt

2 Fra Kolding til Kjøbenhavn 1903 med No Name I august i år fik Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub et lille brev fra Marstal Søfartsmuseum, der havde fået indleveret en sejladsberetning, der vist havde noget med K.A.S. at gøre. Ja, mon ikke! Det viste sig at være beretningen om en af vores første klubbåde, No Name, som blev købt brugt i Kolding i 1903, og som nogle medlemmer så skulle over at hente og sejle hjem til Kjøbenhavn. Det er så fornøjelig og spændende læsning, at DFÆL-medlemmerne absolut må læse den, synes jeg. Der er endda tre fotos med i beretningen, men de er desværre noget falmede. Beretningen er bibeholdt i Viggo Baggers eget sprog og enkelte ord og udtryk er oversat. Retskrivningen er den originale. Det er bemærkelsesværdigt, at de 110 år forekommer så langt borte og så er beskrivelserne alligevel så nærværende. På hele turen, der går fra Kolding via Fænø, Lyø, Svendborg, Lohals, Kalvehave til Langeliniehavnen og som varer en uge i juli måned, møder de kun én lystbåd. Beretningen bringes simultant hér og i K.A.S. medlemsblad, så K.A.S./DFÆL-medlemmer kan læse den i stereo. Vi deler historien op i to dele, så der også kan blive plads til lidt andet her i bladet. God fornøjelse ønsker Henrik Effersøe Lystfartøjet No Name var bygget 1882, det var klinkbygget af Eg af den saakaldte Kragejolletype og maalte 7,2 Yachttons. Længden over Stævnenes Yderkanter var 29 Fod 8 Tommer, Bredden midtskibs over Klædningens Yderkant 10 Fod 3 Tommer. Baaden havde Dæk og var apteret med Ruf over Kahytten, Cockpit og Styrehul agterude. Kahytten havde ikke Staahøjde, men var ret rummelig med brede Hynder, paa hvilke 4 Personer kunde ligge tilkøjs. Foran Kahytten var et Forlukaf med en Køje. Baaden havde smukke Linier og var et solidt og hyggeligt 12 Fartøj. Som Fotografiet viser var No Name rigget som Ketch, men med Sprydsejl i stedet for Bomsejl. Den forreste Mast var ret høj med en Pakettop, som gav god Støtte for det høje Topsejl (paa Billedet ses Topstagen med Sejlet liggende i Gaflerne om Bagbord), Mesanmasten stod mod Forkanten af Styrehullet; foruden Forsejlene havdes en Spiler, der blev rigget ud med en særlig Spilerbom. No Name ejedes i Aaret 1903 af en Apotheker i Kolding. Jeg havde hørt, at saavel dette Fartøj som et lignende af samme Størrelse, der laa i Vejlefjord, kunde købes billigt, og da jeg var stærkt interesseret i, at Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub, i hvis Bestyrelseskomité jeg det Aar var indmeldt, skulde anskaffe et Udflugtsfartøj til Brug for Medlemmerne, rejste jeg over for at se paa de to Baade. Jeg gik først til Vejle, da den der liggende Baad var den nyeste, men det var et klodset og kedeligt Fartøj, og da det tilmed kostede 1600 Kr., medens den fordelagtig bekendte No Name, som var 1½ Fod længere og viste sig at være i god Stand, kunde faas for det halve, var Valget hurtigt truffet og blev godkendt af Klubbens Bestyrelse, der overdrog mig at afhente den i Kolding. Til Mandskab paa Rejsen skulde jeg udvælge 3 Medlemmer af Amatørklubben og til yderligere Hjælp hyre en farvandskendt Mand i Kolding paa Klubbens Regning. Endvidere blev en ny Slæbejolle indkøbt hos Baadebygger Svendsen på Refshaleøen og afsendt pr Damper. Saa oprandt den for mig og min Ungdomsven, Fabrikant Alexis Leth, saa glædelige Dag, da vi mødtes på Kjøbenhavns Jernbanestation sammen med den unge sejlkyndige Godfrey Mygind for af afgaa til Kolding, den fjerde Amatør, Student Aage Bistrup kunde først rejse samme Aften for at støde til os derovre. Det var Lørdagen d. 4 Juli Jernbanebilletterne var dengang rørende billige, 4 Kr. fra Kjbh. til Kolding med Eksprestoget og med straalende Humør rullede vi afsted, tilviftet fra Peronen af min Kone, der gav mig mangen god Formaning til Bedste for Liv og Helbred. Vejret var varmt og godt med en frisk Kuling, for hvilken Færgen duvede bravt under Frokosten i Storebelt. Ved

3 tretiden var vi i Kolding, fik os en Droske, gav vor Kusk den Besked: Kør ned til det lille Skib, De ser der med den høje Mast, og stod kort efter paa No Name s Dæk, hvor Apothekerens tidligere Skipper modtog os. Den fikse lille Jolle var ankommet og alt burde jo nu have været i bedste Orden, men saa kom den første af de Regnskabsposter, der benævnes: Uforudsete Udgifter. Skipperen underrettede os nemlig om, at Fartøjet (det havde dog Blykøl) maatte have mere Ballast. Hvad 13 sejlede da Apothekeren med? Han havde til Ballast noget Bly, som han laante, det hørte ikke til Skibet, og han anbefalede os at købe en Del Raajernsblokke i et Jernstøberi og lægge dem under Gulvet i Kahytten. Nogen Tid efter Hjemkomsten mødte jeg i Frederiksberg Allé bemeldte Apotheker. Han lod mig på en ret uhøflig Maade høre, at det var altfor lille en Betaling han havde faaet for sit Fartøj (han var dog dengang straks villig til at sælge det for de tilbudte 800 Kroner), jeg skulde ikke have havt det

4 Kolding Havn for ca. 100 år siden til den Pris o.s.v., nu glæder det mig, at han ikke fik mere, eftersom han ingen Ballast gav mig. Jernblokkene blev købt og stuvet ned og saa afsted skulde vi da gaa næste Dag. Skipperen var en flink og livlig Mand, som jeg gerne havde antaget til at være vor bekendte Mand, men han kunde ikke gøre Turen med, derimod havde han skaffet en anden, der var tilsagt at møde på Fænø, og vi maatte da endelig sejle den Vej, der var så smukt, og han, der skulde til Middelfart kunde da gaa med dertil. Alt det gik vi ind paa. Leth og jeg overnattede i Byen, men Mygind sov ombord til Kl. 2, hvorpaa han tørnede ud for at afhente Bistrup, der kom med Nattoget og som jo hverken kendte Byen eller Fartøjet, og da jeg Søndag Morgen kom ned i Havnen, traf jeg begge de raske Gutter ombord, tjenstivrige og frejdige. Saa slog da Afrejsens Time, paa Hotellet havde man stegt en Lammesteg til os, anden Proviant var bragt ombord, og efterat der var udtalt: Saa gaar vi i Guds Navn, blev Fortøjningen kastet los, og Søndag d. 5 Juli 1903 Kl. 9½ gled No Name ud af Havnen. Godfrey Mygind, Søn af den bekendte Læge, Professor Mygind, var søinteresseret med Liv og Sjæl og fint skulde Skibet se ud. Neppe var vi ude af Havnen, før han gik iværk med at afgnide Dækket med en Salmiakopløsning der fik det til at skinne som det rene pitch pine. Hans Hænder var altid nyttige og havde han dem i Lommerne, var Øjnene overalt. 14 Aage Bistrup, Broder til Marineofficeren, var ligeledes skibsvant. Det var en haardfør Gut, og Leth sagde sandt, at to mere fortræffelige unge Mennesker kunde vi da ikke have faaet med, men Leth havde nu ogsaa en Roman med (han læste ikke selv i den) og aldrig saasnart opdagede Bistrup Leths Roman, før han var tabt for Samfundet, hyppigst at finde liggende paa Maven i Kahytten med Bogen foran sig og iført sin Dagliguniform der bestod af en Uldtrøje og et Par Bukser. Naa, hver sin Lyst, Leths var en kort Tobakspibe og Baggers en halv Bajer i Inderlommen, men vel at mærke kun naar han sejlede. Vinden var ret Vest med frisk Bramsejls Kuling, da No Name gik fra Kolding Havn og plat for de Gat slørede vi Fjorden ud sættende det ene Sejl efter det andet. Apothekerens Skipper var vor Skibsinstruktør og indøvede os i at ansætte og henlægge Mesanmasten. Det var et tungt Rundholt at slæbe, men naar De bare gør saadan, forsikrede han saa kommer det ganske af sig selv. Vi spurgte, om han havde været i Kapsejlads med denne Baad. Jo, vi var i Løb med Grosserer Ræder, men vi laa foran i Starten og han i Kølvandet paa os, og saa kom der et Sted, hvor jeg vidste vi ikke kunde gaa over, fordi der var for lidt Vand og derfor vendte jeg rask, mens han gik lige paa og der stod han. Saa tog jeg rigtig høflig min Hat af og saa sagde jeg: Farvel, Hr. Ræder. Under fornøjelig Passiar løb vi med udfiret Storsejl og spilet Klyver ud i Lillebelt og over mod Fænø, hvor vi skulde skifte Mandskab, drejede ind i Fænøsund og kom Kl tilankers udfor Badehotellet, 8 Kvartmil fra Kolding og skrupsultne. [1 Kvartmil er = en Sømil = 1852 meter] Der er skønt en smuk Sommerdag ved Fænø, hvorfor skulde man da ikke her indtage en solid Frokost, og dette skete, men i for stor Ro og Mag. Skibsbyggeren i Kolding, som jeg talte med ved Afgangen, sagde til mig: De har jo en dejlig Vind. Det var Ord, der ikke burde være gaaet ind ad det ene Øre og ud af det andet, jeg maatte jo huske paa, at ved Sommertid stilner det, naar Dagen lider mod Hæld, men jeg var ikke Sømand nok, min Fader, Fregatkaptajnen, havde ikke forsømt saa

5 gunstig en Lejlighed, jeg derimod lettede først fra Fænø Strand Kl Det var beklageligt, at vi maatte give Afkald paa Apothekerens Skipper. Den Mand, der kom i hans Sted havde ikke nøje Kendskab til Farvandene, og det var derfor ikke saa underligt at han næste dag blev ked af det og bad om at maatte rejse hjem fra Svendborg, hvad jeg beredvillig tilstod ham. Med laber Kuling af Vest stod vi for Klyver, Fok, Storsejl og Mesan sydpaa gennem Fyr Renden. Ak, hvor det løjede, da vi var tvers af Assens var der som Søfolk siger: Bare lidt Aande. Kl. 9½ laa vi udfor Helnæs, der var ikke længer Styreluft, og Vandet havde det polerede Udseende, der keder en Sejlsportsmand. Vi var kun 25 Kvartmil fra Fænø, var vi gaaet derfra en Timestid tidligere, vilde vi nu have været et godt Stykke ad Farvandet, der fører syd om Fyen; og naar jeg saa endda havde benyttet Opholdet ved Fænø til at fylde vor Vanddunk, nu laa vi her og havde ikke fersk Vand. Mygind og Bistrup tilbød da at forsøge at skaffe vand, og skøndt vi laa temmelig langt fra Kysten, gik de gæve Det var hér fra Københavns anden hovedbanegård, at den store rejse til Kolding begyndte den 4. juli Den nuværende hovedbanegård blev først indviet i 1911, hvorefter den på billedet blev ombygget til biograf. 15 unge Mænd i Jollen med Dunken og roede ind paa Lykke og Fromme. Jeg var ikke rigtig glad ved Situationen. Himlen var helt overtrukken, det var temmelig mørkt, Regn kunde komme hvad Øjeblik, det skulde være og intet kunde vi foretage for at give dem Hjælp, selv om vi kunde have set dem, men den lille Baad var i Skumringen fuldstændig ædt op af Landet. Endelig saa vi den dog nærme sig, alt var gaaet godt, de havde fundet velvillige Mennesker, saa nu var den Sorg slukket og vi manglede da blot Vind, den kom, det saas paa Vandet, men hvad var det? Tak Skæbne, Sydøst, det var den argeste Modvind, vi kunde faa. Nu maatte der altsaa krydses. Vi laa i det aabne Farvand mellem Helnæs og Als, en let Sag havde det været at gaa ind i Helnæs Bugt, denne store indsølignende Bugt, hvortil der er et kort snevert Indløb, og hvor vi kunde have ligget trygt til næste Dag, men dette skulde da have været gennemtænkt og forberedt itide. Jeg var saa sikker paa at beholde den vestlige Vind at dette slet ikke var faldet mig ind, og den medfulgte Mand var ikke engang kendt her om Dagen endsige ved Nattetid, og Fartøjet var ikke assureret. Vi bestemte os da til at holde det krydsende sydøst hen, saaledes at vi ikke kom indenfor en ret Linie trukket fra Helnæs Vestkyst til Fyret på Ærø, som stadig saas. Det kulede efterhaanden mere op, og Søen begyndte at sætte ind sydfra, efterat jeg var kommet tilrors. Jeg bjergede Klyver og Storsejl og holdt det gaaende for Fok og Mesan, idet jeg kovendte [bommede], naar Fartøjet ikke kunde stampe sig gennem Vinden. De lange Østersøbølger blev imidlertid stadig mere nærgaaende, Jollen var paa Slæb agterude, og da jeg saa den vel højt oppe i den mørke Luft medens jeg selv sad nede i Bølgedalen, fik jeg en heftig Trang til at se, hvordan der saa ud i Kahytten. Den sande Aarsag gaar jeg helst let hen over; det forholder sig nemlig med en Lystkutter som med Kongeskibet: Officielt er der ingen Søsyge ombord. Jeg ravede altsaa ned i Kahytten og var netop kommet derind, saa hører jeg Leths Stemme oppe fra

6 Dækket: Hvad Pokker, Mygind, kan De ogsaa det. (Han som sin Pricipal fik ondt, sig maatte brække.) Derpaa forsøgte jeg at sove, Kl. var 10½, altsaa passende Tid, men det var lettere tænkt end gjort, foruden Kvalmen var der en anden rentud Søvnfordriver, det var Skødet til Fokken. Fokkeskødet gled nemlig paa en Løjbom ligesom Storskødet, en tyk Jernstang, der gik tvers over Dækket i hele dets Bredde, en nedrig gammeldags Indretning, vel skikket til at falde over og som ikke hørte hjemme i en Lystkutter. Naar Fartøjet vendte og Skødblokken blev trukket langs ad Stangen fremkom en Hylen, der rev i baade Nerver og Indvolde, og det skurrede tit den Nat. Jeg kom til at tænke paa Edgard Højer, der i en Rejsebeskrivelse fortæller, hvordan han paa Hotellet fik Morgensøvnen forstyrret ved at man i Gaarden bankede Tæpper i langsomt Tempo, jeg var endnu værre faren, thi vel blev der krydset med smaa Slag, men Intervallerne var dog saa lange, at Søvnen fik Tid at indfinde sig, og neppe var Øjnene i Blund, saa tjirr - kurede Heksekrogen langs Stangen saa man farede arrigt op, og naar Baaden derpaa lagde sig over paa den anden Boug, gjaldt det om at bide sig fast for ikke at trille ned paa Kahytsgulvet. Saa hørte jeg Bistrups klagende Raab henne fra Styrehullet: Aa, kan jeg ikke blive afløst, jeg er saa søvnig. Staklen havde kørt paa Jernbane den foregaaende Nat og kunde nu knapt holde sig oprejst. Det var da Leth, der tog Roret det meste af denne absolut ikke morsomme Nat. Naar man tilsøs ikke kan sove, kan man ligesaa gerne staa op. Jeg tørnede derfor ud Kl. 12½ og var med paa Hundevagten til det Kl. 3 var blevet lyst, satte saa Storsejlet med et Reb inde og gik ned igen til Kl. 6. Vi var da i Nærheden af Lyø, og da det bestandig stod med Kuling og Regn, gik vi efter den bekendte Mand s Forslag derind for at faa lidt Hvile og ankrede Kl. 6½ ved Landingstedet, 9 Kvartmil fra Helnæs Vestpynt. Lyø er en lille vindskibelig [flittig, arbejdsom], typisk dansk Ø. Saasnart vi kunde være bekent i den tidlige Morgenstund at ulejlige dens Indvaanere, gik Mygind og jeg iland for at opdage to Kopper god Kaffe med tilhørende Brød. Vi saa et anseligt Mejeri, men intet Værtshus, derimod en Købmand og ham hjemsøgte vi. 16 Kolding Inderhavn, hvorfra No Name begyndte sit togt Der var ikke det mindste ivejen for Kaffedrikning, Døren blev aabnet til Købmandens Stasestue, værsartig, og her satte vi os saa ned, Mygind i en Lænestol iført vaad Regnkappe, ditto Bukser med lange Søstøvler. Kaffen blev fint serveret og saa kom Betalingen. Hvormeget koster det? Det koster ikke noget, lød Svaret. Dette var dog for galt og der var ikke andet for, end at vi maatte ud i Købmandsboden og ved Køb af diverse Varer revanchere os, med disse i Favnen gik vi da ned til Jollen og roede ombord. Kl. 11½ lettede vi i en Mersejlskuling af Sydøst og krydsede nu med rebet Storsejl, Fok og Stormklyver ad Svendborg til. Vinden aftog noget ud paa Dagen og blev sydligere, saa at vi efter at have passeret Avernakø kunde ligge Kurs med Stik på Skøderne. [slæk på skøderne] Det gik nu rask østefter, vi saa en stor Kutter foran os og med ham som Lods ankom vi lykkelig og vel Kl. 5 Eftermiddag til Svendborg, 17 Kvm. fra Lyø og gik til Ankers i Havnen. Resten af togtet fra Svendborg til Kjøbenhavn følger i næste blad.

7 Klassisk Nr. 119 Februar Klassisk skønhed genopstår i Gilleleje

8 Fra Svendborg til Kjøbenhavn Anden og sidste del af Viggo Baggers beretning om togtet med No Name i 1903 Sådan så Svendborg Havn ud, da No Name aflagde visit i 1903 Svendborg skulde som Hovedstation paa Rejsen forbeholdes det længste Ophold. Her havde min gamle Sejlerven, Englænderen Henry Brooke, sin smukke Ejendom med de mange Frugttræer paa en Bakkeskraaning ned mod Sundet. Jeg formodede, at vi alle vilde være blevne indbudt til hans Hjem, hvorpaa vi næste Dag kunde tage ham med os til Troense og efter en Frokost paa Gæstgivergaarden have fortsat vor Rejse fra dette Sted. Brookes ældste Datter, Mary, var bleven gift og endnu samme Aften vandrede Leth og jeg derhen for at gøre Visit. Det blev det eneste af min skønne Plan, der kom til Udførelse. Hverken den unge Frue eller Gemalen var hjemme og vi fik at vide, at Brooke selv var bortrejst. Der var intet at gøre ved den Sag, og yderlig trætte og søvnige vandrede vi op til Hotel Højskolehjemmet for at sove den Retfærdiges Søvn ovenpaa Dagens Anstrengelser. 20 Senere fik jeg et elskværdigt Brev fra Fru Mary, hvor hun beklagede sin og Mandens Fraværelse fra Hjemmet den Aften. Svendborg laa i al sin Glans og Skønhed den følgende Dag, da vi styrkede og vel tilmode begav os ned til Havnen og prajede No Name. Mygind og Bistrup havde taget sig en mægtig Søvn, thi skøndt det var langt op paa Formiddagen var de lige staaet op. Den lejede Mand var allerede afmønstret Dagen før, og vi fire satte os da ned for at holde Skibsraad, hvis vigtigste Beslutninger var at sætte en hel Rude i Forlugen, der fungerede som Skylight, samt hyre en ny Mand til Resten af Turen. Den Person, der først blev fremstillet, var imidlertid ganske umulig: han opfattede det som en Art Kaptejnspost, der skulde besættes, foreslog Indkøb af Søkort, skulde have rigelig Betaling og vistnok helst lidt Opvartning. Da han blev klog paa, hvad vi selv havde tænkt, forsvandt han hurtig. Om Tirsdagen tog vi over til Taasinge, og i Troense spurgte jeg Gæstgiveren han var dengang endnu ikke avanceret til Badehotelvært om han muligvis skulde kende en Mand, der passede for os. Han grublede lidt, nej, han kunde ikke tænke sig, hvem det skulde være, men saa kom der et Udraab, der kunde tydes som Funtus! Jeg har det, og han sendte Bud til en Kone om at komme hen til os. Hun kom, hendes Mand, der sejlede paa Kjøbenhavn med Frugt kunde godt tage den Tur med os. Han var ikke tilstede nu, skulde nok komme over til mig imorgen tidlig og være færdig til Afgang med det samme. Næste Morgen meldte Hotelpigen, at der var en Mand, der vilde tale med mig. En lille Mand, forklarede hun paa Spørgsmaal om, hvordan han saa ud. Det var Sætteskipper Hans Hansen fra Troense, livlig og fredelig, netop den rette Mand. Han var straks villig til at tage med og behøvede ingen Søkort. Hvor dybt stikker Deres fartøj? spurgte han. Den stikker 5 Fod. Fem Fod gentog han, saa kan den jo sejle, hvor Duggen falder.

9 Vi blev da hurtig enige, han skulde have 4 Kr. om Dagen, Kosten og fri Hjemrejse. Ved Dagen forstodes vel at mærke Etmaalet,[døgn] og det viste sig ved Afregningen, at han fik for 4 dage og 1 Nat 16 Kr., til rejsepenge 5 Kr. og Kost paa Rejsen 2 Kr., i alt 23 Kr. For den Pris fik man dygtige Folk i Onsdag d. 8 Juli Kl. 10 Form. lettede vi vort Anker og afgik fra Svendborg. I Journalen staar der: Kl. 11½ ved Frokosten, godt ude i Lunkebugten, alt vel, god Stemning. Vinden halede sig nordefter, saa det blev regulært Kryds op i det brede Farvand mellem Fyen og Langeland. Som foreskrevet i Etikettereglerne hilste vi paa en af vore Orlogsmænd [marineskib] og han svarede ved at kippe Flaget. Endelig ud paa Eftermiddagen havde vi Højde nok 21 Situation i Smaalandshavet. Mygind i Cockpiten, Leth lykkelig henslængt paa Dækket, Hansen tilrors, Bistrup paa Maven i Kahytten, Bagger er Fotograf. for Smørstakkeløbet og med rum Vind derigennem løb vi ind til Lohals, hvor vi ankom Kl. 5½, det var 18 Kvartmil fra Svendborg. Vejret var straalende, næsten stille, og da Middagen ombord havde bestaaet af forloren Skilpadde med Rugbrød til, var der stærk Trang til Desert og snart sad vi alle fem i Lohals med en mægtig Portion Jordbær med Fløde. Den Dag endte som Festdag. Hastværk er Lastværk, siger man, og vi har ingensinde paa vor Rejse gjort os skyldig i denne Last, dog har vi

10 ikke ligget stille, fordi Vinden var kontrær og ikke været bange for at krydse om Natten. Det maa derfor ogsaa betragtes som al Ære værd og et Bevis paa Morgenduelighed, at vi den næste Dag afgik fra Lohals Kl. 7½, Torsdag d. 9de Juli. Det var den elskværdigste Vind, vi kunne ønske os, N.NV. Bramsejlskuling. Kl. 8½ rundede vi Nordspidsen af Langeland og havde kort efter hele Smaalandshavet foran os. Denne dag bragte os den glædeligste Sejlads paa vor hele Rejse med styrkende Sommerluft og glidende Skyer. Det var rumskøds Sejlads med Vinden paa bagbords Laaring hele Tiden, den tiltog efterhaanden mere, men Søen var temmelig rolig og Baaden gik støt fordevind. [plat læns] Hver tog gladelig sin Vagt og Bistrup forsømte ikke sin Romantørn. Kl. 9½ var vi tvers af Omø og nu gik det rask videre, saa at vi allerede Kl. ca 11 passerede Tokosten paa Kirkegrunden, derefter havde vi Venegrundenes Ballonvager Kl. 12. En halv Time senere sattes Spileren og for dette Sejl samt Storsejl, Topsejl og Mesan løb No Name henved 7 Kvartmil i Timen, saa at vi passerede Masnedø, 41 Kvm. fra Lohals Kl. 2½. Det var nu Merssejlskuling af Vest og bestandig plat fortsatte vi østefter forbi Petersværft, gennem Langø Vrid og naaede Kallehave, 52 Kvm. fra Lohals Kl. 4, hvor vi ankrede op og besluttede at No Name i Vinterleje. 22 overnatte, da Badehotellet havde anbefalet sig stærkt, og jeg derfor med et eventuelt Ferieophold for Øje ønskede at kende det. Det svarede ikke til Forventningen. Atter her skortede det paa ægte Sømandsblod. Der var en fin Lejlighed til fortsat Rejse gennem Bøgestrømmen over Faksebugt til Rødvig, som vi kunde have naaet Kl. 8, altsaa før Solnedgang, og jeg fortrød senere min manglende Energi. Kallehave blev vor sidste Station. Her forefandt vi en anden Lystkutter, Ingeniør Westenholz s Coquette, der ligeledes skulde til Kjbh. Ejeren var ikke med, den blev sejlet af dens to faste Folk, der ikke roste den som Sejler, skøndt den var moderne og koket. Fredag d. 10 Juli Kl. 8 Morgen lettede da No Name for sidste Gang sit Anker paa denne Rejse og stod ud efter Bøgestrømmen, men nu var det omtrent Vindstille. Vi sneglede os forbi Nyord og videre, Kl. blev 10 og den blev 11, ingen Vind. Coquette, der var borte da vi gik fra Kallehave, var ikke til at øjne, saa langt forud var den. Endelig Kl. 12 kom der lidt Luft fra Nordvest, og for den løb vi mellem de bekendte fire Koste og var derefter i Præstø Bugt. Det løjede paany, og Søen fik det blege Udseende, der tager Humøret fra alle Lystsejlende. Stevns Klint skyndte sig ikke med at komme nærmere, men saa opdagede Hansen at de tre Møller inde bag Fyret begyndte at røre sig, og de narrede os heller ikke, fra det Øjeblik kom der en beskeden Vind, temmelig nordlig, og omsider laa Stevns Fyr bag os. Men Kl. var allerede over 3 og vi havde langt igen. Køgebugt ligger som en uendelig Flade rundt om os mens Timerne iler og tilsidst er ogsaa denne Dag svunden. Paa det tidspunkt, vi naaede Drogdens Fyrskib var Vinden omtrent nordlig, men vi oplivedes ved at se Coquette i Nærheden af os, vi havde altsaa trods alt været den overlegen i Sejlads. Vinden friskede og det blev et interessant natligt Kryds gennem Drogden med de mange Sejlere, der omsværmede os. Hansen sad tilrors og var vor dygtige Navigatør, han kendte nøje baade Farvand og Søfartsregler, vidste bestemt, hvor nær han kunde gaa Landgrunden, før han lagde Roret

11 ned for at vende og gav en Svensker en Røffel, fordi Manden, uagtet han gik for bagbord Halse, kom for Bougen af os og let kunde have tørnet. Det var tørt og koldt Graavejr, da vi Lørdag d. 11 Juli i den aarle Morgen løb ind gennem Svenskehullet, og Klokken kunde omtrent være fem i det Øjeblik Trossen blev kastet om No Name s Pullert og Fartøjet laa fortøjet i Lystbaadehavnen. Leth vilde hjem lige med det samme og uagtet der ingen Spor- eller andre Vogne var at faa saa tidlig, sagde han Farvel, greb sin Bagage og drog afsted. Vi andre var mere taalmodige. Jeg skulde aflevere Skib og Jolle og en Timestid senere gav jeg da Baadsmanden paa Hvalfisken Ordre til at drage Omsorg for begge. Hansen blev afmønstret og rejste hjem for at klargøre sit Skib til Frugtfarten, 23 i hvilken hans Kone udgjorde hele hans Skibsbesætning, og naar senere den rundgattede Gundil Marie (Skibet, ikke Konen) laa ved Nybrogade, gik jeg selvfølgelig ned og købte Æbler hos ham. Han bragte selv Frugten hjem til os og fik sig da gerne en Passiar med Pigen i Køkkenet, hvem han hver Gang fortalte, at han havde sejlet med mig i en Lystbaad fra Svendborg til Kjøbenhavn. Saa var da vor Vikingefærd tilende og Fartøjerne hjemførte uden nogetsomhelst Uheld, medens vi alle var blevet et fornøjeligt Minde rigere. Farvel Mygind, og Farvel Bistrup, Tak for den dygtige Haandsrækning og for det venskabelige Samvær, paa snarligt Gensyn i No Name. Victor Bagger Efterskrift: Om båden ved vi kun det, som Viggo Bagger oplyste i begyndelsen af beretningen. Den blev ingen succes som Udflugtsfartøj til brug for Medlemmerne og allerede i 1905 solgte Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub båden til et par medlemmer en af dem var Godfrey Mygind, der var med til at hente båden i Kolding. Mere ved vi desværre ikke. Henrik Effersøe

12 Klassisk Nr. 120 Maj 2014 Da fuglene dominerede kapsejladsbanerne 1 Kom til sommerstævne i Kerteminde

13 Dansk Forening for ældre Lystfartøjer C/o Poul Klentz Dalgas Boulevard 1, st 2000 Frederiksberg B Mere om»no NAME«Fra en velinformeret læser har vi modtaget følgende: I jubilæumsskriftet fra Dansk Forening for Lystsejlads er nævnt, at NO NAME, Dæksbaad, bygget 1882 af bygmester Hr. C.L. Jacobsen, Kjøbenhavn måler 7,2 Yacht Tons. I Sejlsport er denne annonce indrykket. Oprindelig måltes i Yacht Tons, men fra 1998 måltes i Sejllængder. I Sejlsport gentoges annoncen, og der var denne notits om båden: En ynder af Lystsejlads med den gamle Kragejolle Type kan faa sig et godt Fartøj for en billig Penge ved at henvende sig til Apoteker Müller i Kolding. Det var dette fartøj afdøde Dampmøller Oscar Ekmann i sin Tid sejlede til Stockholm i og deltog i den Eskadresejlads»Dansk Forening for Lystsejlads«saa vellykket satte i Scene til denne fjerne By. Mon dette kunne gøres nu? Billede fra Sejlsport i en artikelserie om KAS 35 år. NO NAME med Konsul Broberg ved Roret Paul Elvstrøms stopur, som han blandt andet brugte ved OL i 1948, hvor han jo vandt guld første gang i Firefly-jolle. Kan ses på Museet for Lystsejlads 36 ISSN

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Fra Kolding til Kjøbenhavn 1903 med No Name I august i år fik Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub et lille brev fra Marstal Søfartsmuseum, der

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

På togt med NO NAME H Standernedhaling H Optagning

På togt med NO NAME H Standernedhaling H Optagning K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B 1. OKT. 2013 NUMMER 6 På togt med NO NAME H Standernedhaling H Optagning 2 NYT FRA K.A.S. Formandens klumme Nu er sommeren endegyldigt forbi for i år.

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Turen gennem Bøgestrømmen var ganske livlig med god strøm og pæne bølger, men det er alligevel altid en hyggelig tur.

Turen gennem Bøgestrømmen var ganske livlig med god strøm og pæne bølger, men det er alligevel altid en hyggelig tur. Rejsebrev nr. 01 fra Vallensbæk til Nykøbing F Mandag den 15. Juni 2009 Så kom vi endelig af sted. Vores venner på havnen tog pænt afsked med os med kolde øl og chips. Kl.18.30 var det afgang mod Rødvig.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere