Præsteklumme Gudsbilleder = Glansbilleder? eller Hvordan ser Gud ud?

Transkript

1 Juni juli august

2 Præsteklumme Gudsbilleder = Glansbilleder? eller Hvordan ser Gud ud? På trods af forbuddet i de ti bud mod at lave et billede af Gud, så hænger der i så at sige enhver kirke eller missionshus et eller andet billede af en fyr, der skal ligne Jesus eller Gud. Vi abstraherer måske en del fra det konkrete billede og siger, at vi ikke dyrker billedet, men det, som det repræsenterer. Men lad os lige bruge et ærligt øjeblik og diskutere, hvordan Gud ser ud i vores eget lille univers. Stil spørgsmål om, hvorvidt Gud er mand eller kvinde (eller begge dele). Hvis han er mand, har han så skæg og er gammel? Hvis I er så heldige, at der er nogen i jeres gruppe, der ikke er blege danskere, så spørg dem, hvilken hudfarve deres Gud har? Mørk, gul rød, eller sort...??? Hvis gruppen kun består af blege - så gem spørgsmålet til engang I møder en af de andre... Det er faktisk interessant! Når I så har haft denne lille debat, så har I formodentligt tegnet et billede, der ligner det, der er beskrevet i Daniels bog kap. 7 vers 9. Men han er selvfølgelig hvid i huden (i Danmark). Er det ikke en smule træls, at Gud nu ligner alle de tegneseriebilleder, der er tegnet!!! Når Biblen omtaler Gud som HAN og FAR, er der så intet feminint i Gud? Eller ligger der en hemmelighed i 1. Mos. 1, 26-27? Gud omtaler sig selv som OS, og mennesket i ental, og de (Gud) skaber MENNESKET som mand og kvinde. Prøv at debattere nogle af de perspektiver, der dukker op her. 2 Her er et svar på noget af ovenstående: Bibelen siger Han om Gud, men det betyder absolut ikke, at der ikke er noget feminint i Gud. Faren ved at åbenbare sig som tvekønnet eller intetkønnet er, at der ikke være nogen genkendelse. Gud er mere end mennesket, men fordi vi ikke kan rumme ham med vores begrænsede erkendelse, er det den bedste måde at beskrive Gud. Det betyder ikke at maskulint er bedre end feminint, eller omvendt, tværtimod. I Bibelen er der en ligeværdighed mellem kønnene, som er unik i forhold til alle mulige andre religioner. Jeg vil meget gerne indrømme, at de kristne (mænd) har klokket gevaldigt i det - og til stadighed gør det, men det ændrer ikke ved det faktum, at vi alle er lige for Gud. For eksempel kan jeg nævne, at når der i 1. Mos. 2,18 står, at Gud skaber en hjælper til mennesket, så anvendes det ord ( hjælper ) senere kun om Gud selv, eksempelvis Salme 33,20. Når Paulus f.eks. ikke tillader, at kvinder skal være lærere (i bibelsk forstand), så er det ikke, fordi han er mandschauvinist, men ud fra det faktum at kvinder på den tid ikke kunne læse og derfor ikke kunne have embedet lærer. Det svarer lidt til, at vi heller ikke ville sætte en gorilla til at køre busserne i byerne (eller generelt). Jeg er overbevist om, at Paulus i dag ikke ville have problemer med kvindelige lærere. At Gud bliver afbilledet som en gammel mand i Daniels bog, er kun for at illustrere, at Gud er vis. Visdom illustreres i så at sige alle kulturer med alderdom - længere er den ikke! Det meste af dette komme fra Gammel Testamente, men hvilket billede får vi gennem Ny Testamente? I Paulus brev til Filipperne (2,6-8) står der, at Gud tog menneskeskikkelse... Prøv at diskutere, om Gud har menneskeskikkelse, fordi han ligner os, eller om det eventuelt er fordi, det er os, der har skabt Gud?

3 3 Kunne det tænkes, at Gud har taget menneskeskikkelse, fordi det skaber genkendelse hos os og at Gud har valgt at møde os der? Her er et svar på ovenstående: Gud må nødvendigvis være meget mere end os mennesker (ellers var han ikke Gud), men for at forstå bare en smule af ham, har han valgt at åbenbare sig som menneske. Hvordan virker det på mennesker generelt? Er det troværdigt for folk, som ikke kender Gud? I andre religioner er Gud energi. Er det et billede som folk forstår bedre? Og kolliderer det billede egentligt med traditionelle kristne billeder? Gud er substans har form, men det betyder ikke, at han ikke har kraft, tværtimod er han ophav til alt liv. Vi har i kigget på billedet af Gud, og det er selvfølgelig væsentligt for at skabe en erkendelse af ham. Men egentligt er det jo ligegyldigt, hvordan han ser ud, det vigtigste er, hvordan han er hans karakter og sindelag - hans hjerte. Torbjörn Stålander, præst i Boholte Kirke Er du dreng/pige mellem 6 og 11 år? Kan du lide at synge? Har du lyst til at synge sammen med andre børn i et kor? Så har Boholte Kirke et tilbud til dig. Hos os kan du synge i kor hver tirsdag fra til kl Du skal bare møde op på ovennævnte tidspunkt eller ringe til kirkekontoret i åbningstiden, så får du at vide, hvordan du yderligere skal forholde dig. Korledere er: Nikolaj Skaaning og Poul Erik Juhl Glæd dig til efter sommer Mini-konfirmander Boholte Kirke starter mini-konfirmander i september. En række torsdag eftermiddage kan dit barn eller barnebarn, hvis det går i tredje klasse være med i et spændende forløb, hvor vi både leger, synger, er kreative og samtidig hører om kristendommen. Tilmelding hos Lars Ulrik Jensen på lauj@km.dk Kirkehøjskole Til september starter Boholte Kirke en kirkehøjskole tre lørdage og tre onsdage i løbet af efteråret. Lars Ulrik Jensen står for indholdet. Lørdag den 5. september kl er første gang. Sæsonens tre emner er: Gudstjenesten, Salmerne og Luther. Mere herom i næste blad. Arkivbillede Datoerne er 5/9, 16/9, 30/9, 17/10, 4/11 og 21/11. Pris pr. gang 50 kr. eller 220 kr. for alle seks gange.

4 Naturen holder pinsefest - beretning! Denne første linie i en af de salmer, der står i salmebogen rinder mig i hu, når jeg sidder her og skal skrive til kirkebladet; men ikke kan lade være med at kigge ud ad mit vindue. Men uanset den dårlige samvittighed, der opstår, kan det ikke være mere sandt. Vi er i en af de smukkeste perioder i året. Alt blomstrer: påskeliljer, tulipaner, de japanske kirsebærtræer, skovbunden er dækket af violer og pinseliljerne er på vej. Men altså, selvom det er svært at koncentrere sig, skal dette indlæg handle om den periode, det sidste kirkeblad dækkede, foråret. Men ellers er det gået ned ad bakke for vore mandag eftermiddage i kirken. Til det sidste foredrag, hvor Iver Larsen, Wycliffe, fortalte om, hvordan Biblen blev oversat til sprog, hvor man først skulle give folk et skrift- og læsesprog, før man kunne skrive Biblen, var der desværre kun 8 personer til stede. Ligeledes skal vi nu på den årlige sommerudflugt. Normalt plejer vi at være ca. halvtreds personer. Da tilmeldingen sluttede var der tilmeldt 30. Det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang: Er tiden løbet fra den slags? Er det nu, vi skal stoppe? Der bliver trods alt brugt mange kræfter på at arrangere de forskellige tiltag. Det har været en sikker succes at vise Køgefilm. Vi kan alle sammen godt lide at se noget, vi kan genkende fra en tid, der ikke er mere, og selv om den sidste film, vi så, var en udpræget amatørfilm fra Køges byjubilæum, var de mange mennesker, der mødte op, tilfredse. Det kan ikke være det, at det koster noget, for her er beløbet, vi opkræver aldrig i nærheden af de virkelige omkostninger langtfra. Vi er desværre nødt til at få budgettet til at hænge sammen, for på trods af kloge journalister og andet godtfolk, så svømmer Folkekirken ikke i penge, tværtimod. Men hvad er det så? Er der nogen, der ved noget, så fortæl os det. Foredraget Fra Kæfert til kaffe fortalte noget om danskernes drikkevaner igennem tiderne. Særdeles interessant. Måske var foredraget ikke, hvad man ville kalde velbesøgt; men dog ikke så ringe endda, som Finn Nørbygård siger. Men tilbage til det positive. Vi vil gerne ønske hele sognet en rigtig god sommer, og så håber vi, at vi ses igen, når det bliver efterår. Jytte Bahn Petersen 4

5 Det sker i Boholte Sogn Sorggruppe for voksne Køge Provsti har oprettet en sorggruppe for voksne. Start: torsdag den 27. august derefter 10 x på torsdage kl i Ølby Kirke. Præsterne Linda Ishøj Frederiksen og Signe Asbirk leder gruppen. Få en folder i kirken. Torsdag den 3. september kl Sogneaften - Tudvad om Bonhoeffer I krig og kristendom et foredrag om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer. Den tyske kirkes historie i Det Tredje Rige er et pinligt eksempel på, hvor let også kristne kan forføres af store ord og små mænd. En af de alt for få, der ikke lod sig lede i fristelse, var teologen og præsten Dietrich Bonhoeffer. Hans kamp mod nazismen og dens medløbere i kirken begyndte allerede to dage efter Hitlers magtovertagelse. I en direkte radiotransmission kaldte han føreren en forfører, hvorefter programmet prompte blev afbrudt. Men intet kunne skræmme Bonhoeffer, der frygtløst gik i brechen for jøder og andre forfulgte, selvom Gestapo snart kom på sporet af hans illegale arbejde. Dette endte imidlertid med hans arrestation den 5. april 1943 og hans henrettelse på Hitlers personlige ordre den 9. april Bonhoeffer efterlod sig ikke bare sit livs lysende eksempel, men også et af de største teologiske forfatterskaber i det 20. århundrede. Entré 40 kr. 5

6 Rummelighed giver også flyvske ideer Af Niels Kærgård, professor, tidligere overvismand Hvad er det bedste ved kristendommen? Der er to ting. Den ene er en understregning af, at vi har et ansvar over for vore medmennesker også de svageste af dem. Vi får et bedre samfund ved, at vi tager os af hinanden og føler ansvar over for de svage og fattige. Idealet er langtfra et rent konkurrencesamfund. Det andet gode er, at det er en religion, hvor man ikke er bundet af en masse regler og ritualer. Der er noget ved de gamle linjer af Grundtvig: Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. Salmen handler om, at vi er frie mennesker, der skal passe vores arbejde, og vi er ikke bundet af en masse religiøse forskrifter. Jeg siger imidlertid ikke, at der ingen bindinger er, for vi skal tage os af næsten, og det giver moralske bindinger. En masse religioner, og også kristendommen i perioder, har haft stramme regler for alt. Det har vi normalt været nogenlunde fri for her i Danmark. Hvad er det bedste ved folkekirken? Folkekirken er ikke kun et trossamfund, men også et folkeligt, rummeligt fællesskab. Det er meget positivt, at der er plads til både meget bibeltro fundamentalister og en præst som Thorkild Grosbøll for nu at nævne nogle yderpunkter. Det har noget i sig, at det er en kirke, hvor der er rum til, at stort set hele den teologiske debat foregår inden for den samme kirke. Jeg er måske også præget af at være økonom, for man undgår mange omkostningsfyldte konflikter ved, at man kan holde debatterne inden for den samme kirke, så de ikke får lov til at eskalere. Der har altid været meget tætte forbindelser mellem staten og kirken, og det mener jeg er nyttigt både for staten og kirken. Vi har et flag og et pas med et kors. Staten indkræver kirkeskat, og til gengæld hjælper kirken med sygehus- præster og soldaterpræster, så forbindelserne er tætte. Før i tiden var mere end 95 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken, men det er i opbrud i dag, og vi skal derfor nytænke strukturen. Man må prøve at bevare så meget af den danske forbindelse mellem kirken og folket som muligt, men på den anden side gøre noget, så de sidste 20 procent, der er uden for folkekirken, føler, at de bliver passende behandlet. Hvad er det værste ved folkekirken? Det er klart, at fordi kirken er så bredt favnende, har det også nogle ulemper. Jeg vil ikke sige, den er for rummelig, men det gør også, at der bliver plads til lidt underlige fænomener. Nogle fundamentalistiske ting, som vi ellers har forladt, kan man stadig høre visse steder. Hvis folk for eksempel begynder at betragte skabelsesberetningen som noget naturvidenskabeligt. Men hvis man prøver at være meget moderne uden at have rødderne i orden og drømmer og sværmer uden en vederhæftig teologi, så er det også galt. Alligevel er rummeligheden central, selvom den giver plads til både ting, der efter min smag er for fundamentalistiske og for overfladiske. Men når jeg tænker på rummelighed, tænker jeg på Grundtvig og indser, at når jeg vil have rummeligheden, er jeg også nødt til at acceptere nogle af de mere flyvske idéer, for der skal være plads til både Loke og Thor og dem, der gerne vil have rockgudstjenester og gospelkoncerter. 6

7 Gudstjenester /Arrangementer Dato Det sker Prædikant Klokken Juni juni 1. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl juni Handicapgudstjeneste Torbjörn Stålander kl juni 2. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl juni 3. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl juni 4. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl Juli juli 5. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl juli 6. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl juli 7. søndag efter trinitatis Susanne Jelsdorf kl juli 8. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl August august 9. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl august 10. søndag efter trinitatis Torbjörn Stålander kl august 11. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl august 12. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl august 13. søndag efter trinitatis Lars Ulrik Jensen kl To særgudstjenester afholdt i kirken Siden sidst kom to særgudstjenester til, der blev afholdt på hverdagsaftner. Mandag den16. februar afholdtes en gudstjeneste i forbindelse med terrorhandlingerne i København og den 9. april en mindegudstjeneste på 75-året for Danmarks besættelse. Ved begge gudstjenester tændtes lys og der blev sat ord på det, der sker med os, når terror og krig bliver virkelige for os. På den måde markerer Boholte Kirke, at vi er til stede midt i livet. Visionsdage i Boholte Kirke Menighedsrådet har sammen med de ansatte i kirken arbejdet med vision her i foråret. Vi er endnu ikke færdige med arbejdet, men vi vil gerne gøre kirken til et sted, hvor man føler sig velkommen og kan blive trøstet, styrket og opmuntret. Vi har arbejdet med frivillighedskultur. Vi vil også gerne styrke vores musikliv og gøre os synlige og nærværende i sognet. Boholte Kirke Din kirke midt i livet! 7

8 Kirkebil Hvis man ikke selv kan klare at komme til kirkens arrangementer, er man velkommen til at benytte kirkebilen. Kirkebilen bestiller man ved at ringe til Køge Taxa, tlf , og sige, at man gerne vil have en kirkebil til Boholte Kirke. Kørestolsbrugere kan benytte samme mulighed, men som ved anden kørsel for handicappede skal der aftales tid i forvejen. Til arrangementer søndag og mandag skal man ringe senest fredagen før. Ved fødsel/dåb/ konfirmation/ vielse eller dødsfald henvender man sig til kirkekontoret eller til en af præsterne. Se telefonnumre nedenfor. Yderligere oplysninger kan fås på kirkens hjemmeside Find os på Facebook Følg Boholte Kirke på Facebook på vores nye Facebookside. Her vil du kunne følge med i livet i kirken og se hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Tryk Synes godt om før din nabo Sognepræst Torbjörn Stålander Brombærvej 11, 4600 Køge. Tlf pastor@staalander.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag. Sognepræst Lars Ulrik Jensen Bellisvej 35, 4600 Køge. Tlf lauj@km.dk Træffes efter aftale. Fredag er fridag. Organist Henry Linder Tlf hl@boholtekirke.dk Formand for menighedsrådet Jytte Bahn Petersen Humlevej 14, 4600 Køge. Tlf jbp@boholtekirke.dk Kirkekontoret Kordegn Charlotte Raunkilde Boholte Kirke, Boholtevej 97, 4600 Køge Tlf boholte.sogn@km.dk Kontortid: Mandag-tirsdag kl. 9-13, onsdag lukket, torsdag kl og fredag kl Kirketjenere Jan Kirk Larsen. Tlf jkl@boholtekirke.dk Onsdag er fridag. Charlotte Raunkilde. Tlf chr@km.dk cr@boholtekirke.dk Onsdag er fridag. Anette Jensen. Tlf akj@boholtekirke.dk Mandag er fridag. Boholte Kirkeblad Udgives af menighedsrådet i Boholte Sogn. Ansvarshavende: Jytte Bahn Petersen. Nyt stof til næste nummer inden den 30. juni Layout: lars@hartig.dk Tryk: Stenby Tryk, Herlev Kirkens hjemmeside: Bemærk, at selv om kontoret er lukket om onsdagen, indebærer det ikke, at man ikke kan få foretaget kirkelige handlinger den dag. Det er kun henvendelser til kirkekontoret, der er lukket for. 8