i én Nr. 3 Kryptkirken Vor Frue Kirke Klosterkirken Juni Kryptkirken August Juli

Transkript

1 3 Nr. 3 Vor Frue Kirke i én Klosterkirken Juni Juli Kryptkirken August Kryptkirken 2011

2 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her finder du os Side 2 At sætte en slutsten Side 3 Gudstjenester Side 4 Sommeren Side 5 Koncerter Side 6 Lægeurter fra Klosterhaven Side 7 Runesten Side 8 Menighedrådets formand: Willy Monsrud Ribisvej 13, Thorsager, 8410 Rønde Tlf Mail: Willy.Monsrud@aarhusvorfrue.dk Kirkeværge og kasserer: Jørn Johan Svendsen Vester Allé 29, 8000 Århus C. Tlf Mail: joern.svendsen@aarhusvorfrue.dk Kontaktperson: Uffe Adelørn Tlf Mail: uffe.adeloern@aarhusvorfrue.dk Redaktionsudvalget: Stig Mathiassen (ansv.) Mail: stigm@thiassen.com Jesper Birkler Jesper Kiil Jørgensen Uffe Adelørn Laurits Nørgaard Petersen Henvendelser vedr. bladet: Mail: menighedsraadet@aarhusvorfrue.dk Anni L. Albæk Gadepræst for unge i Århus Studsgade 46, st.th., 8000 Århus C. Tlf Mail: anni@gadepraest.dk Sognepræst Jesper Kiil Jørgensen (kirkebogsfører /begravelsesmyndighed ) Nr. Alle 42 B, 8000 Århus C. Tlf Mail: Jesperkiil@aarhusvorfrue.dk Træffes bedst kl tirsdag til fredag Sognepræst Jesper Bo Dupont Birkler Kystvejen 63, 3, 8000 Århus C. Træffes bedst tirsdag til fredag kl Tlf Mail: jesper@birkler.dk Hjælpepræst Karen Klemmed Hviid Kristendomskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark. Træffes Nr. Allé 29, 8000 Århus C. Tlf , Mail: kkh@kfum-kfuk.dk Kordegn og regnskabsfører: Karin Torp Kordegnekontoret, Sankt Nikolai Gården, Vestergade 21, 8000 Århus C. Tlf Mail: kirkekontoret@aarhusvorfrue.dk Kontortid hverdage kl Tirsdag dog kl Torsdage tillige kl Organister Poul S. Jacobsen Tlf poulsjacobsen@aarhusvorfrue.dk Murray Stewart Tlf m.stewart@aarhusvorfrue.dk Sognemedhjælper: Birgitte Høher Ovesen Træffes: Vestergade 21, 8000 Århus C. Tirsdag til fredag kl Tlf Mail: sognemedhjaelper@aarhusvorfrue.dk Kirketjenere Jørgen Bak tlf Erik Poulsen tlf

3 VOR FRUE KIRKE 3 AT SÆTTE EN SLUTSTEN Af Jesper Kiil Jørgensen Man skal være en dygtig håndværker for at kunne mure en bue eller et hvælvet loft. Buer findes mange steder. Mange ældre porte ved større bygninger er ofte murede buer. Det murede hvælvede loft findes næsten udelukkende i kirkerne. Det er næppe tilfældigt, at kirkens skytshelgen er afbildet på slutstenen over alteret. Slutsten, skytshelgen og alter giver hver på deres måde udtryk for det, der holder både kirkens budskab og bygning sammen. Den vigtigste sten i en muret bue eller i i et hvælv, er slutstenen. Det er den centralt og højst placerede sten; når den er sat i, kan hvælvet eller buen bære sig selv. I en bue er slutstenen tit synlig kileformet, mens den i et hvælv for iagttageren er rund og fremhævet i størrelse og dekoration. I Vor Frue Kirke findes der en stor fremhævet rund slutsten i hvælvet over alteret. Den er ca. 30 centimeter i diameter. Der er udhugget et relief i den, som er svært at se fra gulvet. Det er et portræt af en mand med langt hår og bispehue. Sandsynligvis skal det forestille Sankt Nikolai, som er Vor Frue Kirke oprindeligt er indviet til. Når slutstenen på en gang holder buen eller hvælvet sammen og samtidig markerer afslutningen på arbejdet, er det forståeligt, at den også bruges i overført betydning. Vi taler om at slutstenen er sat, når vi har afsluttet et større arbejde eller gennemgået et længere forløb. En slutsten er altså ikke kun noget, en dygtig murer kan sætte i en bue eller et hvælv. Vi sætter også slutsten i den måde, vi forvalter vores liv på. Når slutstenen er sat, er arbejdet tilendebragt.

4 4 VOR FRUE KIRKE GUDSTJENESTER Juni Torsdag den 2. Kl. 9** Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen Kristi Himmelfartsdag Kl. 11** Vor Frue Kirke: Jesper Birkler Søndag den 5. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Jesper Birkler 6. s. e. Påske Kl. 17* Kryptkirken: Kiil Jørgensen Søndag den 12. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen Pinsedag Kl. 17 Klosterkirken: Anni L. Albæk Mandag den 13. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Anni L. Albæk Anden Pinsedag Søndag den 19. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen Trinitatis Søndag Søndag den 26. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Karen K. Hviid 1. s. e. trinitatis Juli Søndag den 3. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Anni L. Albæk 2. s. e. trinitatis Søndag den 10. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Jesper Birkler 3. s. e. trinitatis Søndag den 17. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Jesper Birkler 4. s. e. trinitatis Søndag den 24. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Anni L. Albæk 5. s. e. trinitatis Søndag den 31. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen 6. s. e. trinitatis August Søndag den 7. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen 7. s. e. trinitatis Søndag den 14. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen 8. s. e. trinitatis Søndag den 21. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen 9. s. e. trinitatis Søndag den 28. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Kiil Jørgensen 10. s. e. trinitatis kantategudstjeneste September Lørdag den 3. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Jesper Birkler og Stig Mathiassen turistgudstjeneste og rundvisning Søndag den 4. Kl. 10 Vor Frue Kirke: Jesper Birkler 11. s. e. trinitatis Kl. 17* Kryptkirken: Jesper Birkler * Tag en (cykel)lygte med til gudstjeneste i Kryptkirken, da belysningen gør det vanskeligt at læse ** Konfirmation

5 VOR FRUE KIRKE 5 Taize-andagterne og meditationsgudstjenesterne slutter med udgangen af maj måned. Vi begynder igen til september. NATKIRKE Fredag den 10. juni 2011 kl , Vor Frue Kirke Der er ingen natkirke i juli. Fredag den 12. august 2011 kl , Vor Frue Kirke Fredag den 26. august 2011 kl , Vor Frue Kirke Fredag den 2. september 2011 kl , Vor Frue Kirke LÆSEKREDS Til efteråret begynder en læsekreds. Deltagerne mødes i Sankt Nicolai Gården, Vestergade 21, og fører samtale om foreløbig følgende bøger: Hytten. Når tragedien møder evig heden af William Paul Young og Katekismus i kristendom, børnelærdom for voksne af Jan Lindhardt. Læsekredsen ledes af sognepræst Jesper Birkler, til hvem interesserede kan henvende sig på mail/telefon/sms: jesper@birkler.dk Der er begrænset deltagerantal. Læsekredsen mødes kl. 19 til 21 følgende torsdage: RUNESTEN Af Stig Mathiassen Der er fundet syv runesten ved og omkring Aarhus. At det netop er i Aarhus der er fundet så mange, kan hænge sammen med, at der her var et trafikalt knude punkt. Mange har skullet over åen for at komme videre på deres rejse, mange gjorde stop for at handle, og på den måde var Aarhus allerede dengang et driftigt handelssted. Runestenene blev ofte rejst til minde om en afdød slægtning og stammer fra overgangen mellem vikingetid og kristendom. Derfor kan de fleste dateres fra tiden omkring år 970 til De færreste ved, at der er fundet 4 runesten i Vor Frue Kirke i Aarhus. I det 17. århundrede fandt man den første i klosterets korsgang. I 1866 fandt man en under en pille på nordsiden. Som fundament i korets østgavl fandt man i oktober 1906 endnu en runesten. Senest i 1956 ved udgravningen af Kryptkirken fandt man en under Kryptkirkens gulv. Stenene mener man, kan dateres til årene mellem 970 og 1025, hvilket bringer os tilbage til vikingetiden. Det var ikke ualmindeligt, at man senere (i årerne efter 1025) brugte disse store sten til byggemateriale i nye bygninger. Da stenene var dyre at fremstille, brugte man også ganske få ord, tænk blot på et ord som unidding, i stedet for at fortælle, at det var en hædersmand og til stor hjælp for borgere i byen. Man forkortede, hvor man kunne, for at fortælle så meget som muligt. En kopi i 1:1 vil være at se i Vor Frue Kirke i sommermånederne. Toste og Hove rejste sammen med Fredbjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget velbyrdig dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne. Århussten 6, fundet i Vor Frue Kirkes fundament. Moesgård Museum.

6 6 VOR FRUE KIRKE SOMMERKONCERTER I VOR FRUE KIRKE AARHUS august kl (entré 50 kr.) Miles Golding, violin, Murray Stewart, orgel. 6. august kl (fri entré) Poul S. Jacobsen, orgel (primo), Murray Stewart, orgel (secundo). ORGEL-4-HÆNDIG. Værker af bl.a. Gustav Merkel (Sonate i f- moll) og Jean Langlais. 18. august kl (entré 50 kr.) Jeppe Lindberg, trompet, Poul S. Jacobsen, orgel. Værker af bl.a. Petr Eben ( Okna ) og Poul S. Jacobsen. 20. august kl (fri entré) Mikkel Andreassen, orgel. Værker af bl.a. Mikkel Andreassen Sofija Elm, sopran. 9. august kl (entré 50 kr.) Kassandra-kvartetten, Poul S. Jacobsen, orgel. Værker af bl.a. Michel Corette (Concerto Comique), Antonin Dvôrak (5 Bagateller for strygere og orgel), J. Hayes (orgelkoncert). 13. august kl (fri entré) Nanna Bech, alt, Jan Edlund, nyckelharpe, Poul S. Jacobsen, orgel. Værker af bl.a. Joh. Seb. Bach og svenske og norske religiøse folketoner (1700-tallets folkelighed og pietisme). 25. august kl (entré 50 kr.) Paul Frederiksen, bariton, Poul S. Jacobsen, orgel. Værker af 200-års fødselaren Franz Liszt (bl.a. solokantaten Cantico di san Francesco og orgelværket Weinen, Klagen, Sorgen, Zagen ). 28. august kl Kantate-højmesse. Vor Frue Kantori, 4 solister, Aarhus Bachorkester, Murray Stewart, dir. Poul S. Jacobsen, orgel, Jesper Kiil Jørgensen, liturg og prædikant, Under højmessen opføres en Bach-kantate. LÆGEURTER FRA KLOSTERHAVEN Et par eksempler på lægeurter som fandtes i middelalderens klosterhaver. Af Laurits Nørgaard Petersen Fortsat fra sidste nummer Lavendel, med den latinske artsbetegnelse Lavandula officinalis, er en stedsegrøn halvbusk, naturligt hjemmehørende omkring Middelhavet. Her blev den allerede i antikkens tid brugt som modgift. Måske kunne Sokrates have reddet sig fra giftdøden, hvis han rettidigt havde indtaget en passende mængde udtræk af lavendel? Lavendel menes indført i Danmark i 1400-tallet. Foruden at have været anvendt som medicinsk plante, blev lavendel efterhånden en skattet prydplante i alle haver, og ikke mindst blev den popu-

7 VOR FRUE KIRKE 7 lær på grund af dens legendariske duft. Plantens popularitet har holdt sig siden da, og det er en af grundene til, at man den dag i dag kan finde lavendelplanter i forbindelse med Vor Frue Kloster, plantet netop for at pryde og give duft. F.eks. ved indgangen til Munkestuen eller i den mere privatprægede, tiloversblevne klosterhave, som passes af beboere i det nuværende beboelseskompleks. I den middelalderlige folketro brugte man at smøre lavendelolie under næsen under pestepidemier. Derved holdt man det onde væk. Fanden selv kunne man på samme måde holde på afstand ved afbrænding af lavendel. Om de lærde dominikanerbrødre har billiget disse metoder, vides ikke. Derimod er det ret sikkert, at lavendel er blevet anvendt som ingrediens, når munkene skulle fremstille røgelse til brug i kirke og kloster. Medicinsk har lavendel kunnet bruges både udvortes og indvortes. Udvortes som badevand til vanskeligt helende sår, eller i form af lavendelolie, gnedet på huden som gigtmiddel, eller til lindring af smerter i det hele taget. Lavendelolie skulle på samme måde være effektiv til lindring af tandpine. Depressioner og menstruationsproblemer skulle ligeledes kunne afhjælpes ved hjælp af lavendelolie. Indvortes er lavendelte virksom mod hovedpine og svimmelhed og desforuden nerveberoligende, urindrivende samt virksom mod diarré. Marietidsel er, som navnet antyder, en tidselplante. Den kan blive meterhøj, alt efter vækstbetingelserne. Den har lysgrønne, tornede blade med gråhvide pletter på bladene. Blomsten er en fin, lillafarvet kurveblomst. Udtræk af planten har været anvendt til renselse af indre organer som lunger, nyrer og lever. Silymarin er et aktivt stof, som man i vores teknologiske tidsalder har fundet i marietidslens blomsterstand. Silymarin virker netop afgiftende og regenererende på leveren. En katolsk legende knytter sig til marietidsel. Den går ud på, at bladenes hvide pletter stammer fra Josefs og Maries flugt med Jesusbarnet gennem ørkenen til Egypten. Under flugten faldt dråber af Maries brystmælk på de grønne blade, som planten havde dengang. Bladene blev hvidplettede af mælken, og da det kom Gud for øre, sendte han en afdeling engle til jorden. Englene sørgede derefter for at stænke hvide pletter på alle planter i ørkenen, så Herodes soldater ikke kunne spore de flygtende. Uanset denne myte har plantens navn altid haft tilknytning til Jomfru Maria. I middelalderen kaldtes den for fruetidsel. Lavendel og marietidsel kan i sommerhalvåret ses i et lille klosterurtebed, som er indrettet i sognegårdens, Skt. Nikolaigårdens lille gårdindelukke. I bedene mellem brostenene er der med garanti hvert år lavendel. Marietidsel skulle man også kunne se, mens det er mere tvivlsomt med bulmeurt. Den lille have bliver jævnligt anvendt i undervisningsforløb i forbindelse med skole-kirkesamarbejdet. Der findes ingen oprindelige klosterhaver bevaret i Danmark. Derimod er de flere steder forsøgt rekonstueret. Det nærmeste eksempel i Østjylland er klosterhaven, der findes i forbindelse med klostermuseet ved Øm Kloster. I Århus findes imidlertid haver med samlinger af lægeurter, som både med hensyn til udvalget af planter og selve indretningen minder ret meget om de oprindelige klosterhaver. Det er lægeurtehaven ved Stenomuseet samt Apotekerhaven i Den Gamle By.

8 Runesten er fra årene 970 til runesten er fundet i og omkring Vor Frue Kirke. Læs om disse spændende fund inde i bladet. Se en kopi i kirken i sommermånederne.