Mundtlige prøver til studentereksamen for 1g maj-juni 2015

Transkript

1 A Mundtlige prøver til studentereksamen for 1g maj-juni 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser s. 2 STX-bekendtgørelsen (i uddrag)... s. 2 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse... s. 7 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)... s. 10 Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentarer i skarp parantes er red. bem.] Redaktionen afsluttet den 15. februar 2015

2 Prøve- og eksamenskalender for stx sommeren 2015 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 1. december 2014 Onsdag den 13. maj 2015: Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes før den 29. maj. Onsdag den 20. maj 2015: Offentliggørelse af eksamensplanen. Torsdag den 21. maj 2015: Første mulige prøvedag. Tirsdag den 16. juni 2015: Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af karakterlister/opgaver. Onsdag den 24. juni 2015: Sidste mulige prøvedag. Fredag den 26. juni 2015: Skoleårets sidste dag. STX-bekendtgørelsen [- i uddrag] BEK nr. 776 af 26. juni 2013 med ændringer i BEK nr af 11. december Bilag 11 Billedkunst C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Den selvstuderende Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksaminandens eksamensprojekt lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Bilag 14 Biologi C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer og indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 24 minutter. 2

3 Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse af biologiske fagudtryk strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål forstå og fortolke biologiske data inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde forklare modeller, der beskriver biologiske sammenhænge sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i biologi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere biologiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 17 Dramatik C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordeles med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele. Den første, praktiske, del er en prøve i evnen til at udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt. Denne del af prøven består af en gruppevis eller individuel præsentation af (dele af) det afsluttende projekt, jf. pkt Præsentationens varighed er fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Skolens leder beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis samtale. Den anden del er en individuel mundtlig prøve uden forberedelsestid. Denne gennemføres som en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor andre dele af det relevante kernestof og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der indgår følgende momenter i bedømmelsen på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens afsluttende projekt og den mundtlige præstation: projektets kompleksitet og sværhedsgrad graden af gennemarbejdelse eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen. eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af projektet eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation. Bilag 25 Fysik C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave, inden for de områder klassen har arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af opgavens emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplæg til en mundtlig præsentation af emnet for opgaven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksami- 3

4 nand. Prøven er todelt. Første del af prøven udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden og består af eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed, hvor det perspektiverende bilag udleveres og inddrages. Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperimentelle elementer i eksaminationen. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale: kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer har evnen til at inddrage fagets perspektiver viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation. Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i fysik ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 32 Kemi C (stx) 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område, og som kan indeholde et bilag. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Kombinationen af eksperiment og teoretisk delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses således kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven. Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op til fem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til den teoretiske del af prøven. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til fem eksaminander ad gangen individuelt udfører et kendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Anden del gennemføres umiddelbart efter første. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi forstår og kan forklare simple sammenhænge mellem teori og praksis demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4

5 4.4. Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i kemi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 37 Matematik C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere et simpelt matematisk symbolsprog og simple matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde. 3) har overblik over og viden om matematik, herunder: har viden om et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag kan gennemføre matematiske ræsonnementer kan reflektere over og diskutere rækkevidde af foreliggende matematiske modeller. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. En eventuel rapport indgår ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 39 Mediefag C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbe- 5

6 kendtgørelse. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på fem minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet lægges der vægt på: analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på: udformningen af billed- og lydside overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på eksaminandens: evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til sin egen produktion. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Bilag 42 Musik C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskab (musikteori og -historie) Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til dét musikemne, den pågældende gruppe har fremlagt for klassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildeles dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminationens start. Forlægget udgøres af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik eller dele heraf, og eventuelt øvrigt materiale. I forberedelsestiden skal grupperne have adgang til et afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Ved eksaminationen trækker den enkelte eksaminand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning. Eksaminationen må ikke foregå under overværelse af de øvrige elever fra gruppen. Eksaminationstiden er på ca. 20 minutter pr. eksaminand. Musikudøvelse (sang og sammenspil) Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper på mindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand optræder kun én gang. Eksaminationstiden er ca. fem minutter pr. eksaminand. Det er tilladt læreren diskret at støtte fremførelsen på f.eks. klaver. I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse. Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstemporalmateriale i forhold til et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af eksaminator. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt et solonummer valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges i musikkundskab (musikteori og -historie) vægt på: elementært kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyse af musik elementært kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng. Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil) vægt på: lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer vokale og/eller instrumentale færdigheder. Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 6

7 Bilag 44 Naturgeografi C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden: en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode. Opgaverne sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden: kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 51 Samfundsfag C (stx) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. (...) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 7

8 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7- trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. 8

9 Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøveeller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13- skala 7- trinsskala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. 9

10 Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bekendtgørelsens indhold 7-trinsskalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects. Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTSskalaen Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTSskalaen Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTSskalaen Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTSskalaen Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTSskalaen Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTSskalaen (...) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 930 af 3. juli 2013 Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis. Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til "reglerne for den enkelte uddannelse", omfatter det også regler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver. Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver. 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. 10

11 lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn og Undervisning for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen. 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen. 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag. 3) Eventuelle frister for tilmelding. 4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen. Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om: 1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. 9. 2) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Hvornår en prøve er begyndt, jf ) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf ) Særlige prøvevilkår, jf ) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf ) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt. Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg. Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag. Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6, stk. 2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte uddannelse. 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse. 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister. 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, 20, stk. 4, 45 og 51. Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen. Kapitel 4 Prøveformer 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. 11

12 Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse. 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. 2) Prøvens forløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuel forberedelse. d) Eksaminationen. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c. Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1, sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger. Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt. 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændighe- 12

13 der taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt. Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Prøver i udlandet 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse. 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse. Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver. 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne. 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de cen- 13

14 sorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget. 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 26 og Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøveog eksamensresultater. 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og 53, stk. 1. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor. Kapitel 7 Bedømmelse 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden. Kapitel 8 Beviser Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen. Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger. Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi. 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog 46, stk. 1, og 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset. 14

15 Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis. Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve. Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk. 1 nævnte beviser. 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse. De gymnasiale uddannelser og eux-forløb 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet: 1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2. 2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5. 3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1. 4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2. 5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5. 6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2. 7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5. 10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2. Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne. 41. På eksamensbeviset anføres "Foreløbigt eksamensresultat" samt "Eksamensresultat". For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for "Foreløbigt eksamensresultat", jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede karakterer i "Foreløbigt eksamensresultat". Stk. 2. "Foreløbigt eksamensresultat" beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes "Eksamensresultat" som "Foreløbigt eksamensresultat" multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er "Eksamensresultat" identisk med "Foreløbigt eksamensresultat". Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har: 1) Hf - 2 A-niveauer. 2) Stx - 5 A-niveauer. 3) Hhx - 5 A-niveauer. 4) Htx - 4 A-niveauer. 5) Eux - 2 A-niveauer. 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve. Stk. 2. Der aflægges altid prøve 1) i almen studieforberedelse i stx, 2) i teknikfag og i studieområdet i htx og 3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx. 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der 15

16 indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på C-niveau. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner. 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 45, stk. 3. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klage Klage over prøver 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen. 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 50. Skal sagen fremmes, jf. 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen. 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere 16

17 skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. 5, nye bedømmere. Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. 54. Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 54. Bedømmernes afgørelse, jf. 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i 50-53, stk. 1 og 2. Klage over institutionens afgørelse 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til 45, 49, 51, stk. 1, og 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler. Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen. Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom. Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse, 2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne om styrelsens afgørelse. Kapitel 11 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsens 40 gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt for- 17

18 løb før den 1. august For disse elever gælder 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Stk. 3. Bekendtgørelsens 43, stk.1, gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige forløb eller et eux-forløb før 1. august 2010, og for kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august For disse elever gælder 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli 2013 P.M.V. Susanne Sehestedt Clausen Vicedirektør / Kirsten Krogstrup 18