Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
|
|
- Caspar Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 215 ISSN
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den generelle udvikling Udviklingen i de enkelte former for kriminalitet Udviklingen i kriminalitet blandt drenge og piger Udviklingen i tilgang, antal forhold, antal medsigtede samt tidligere og ny kriminalitet Bymæssighed Udviklingen i de enkelte kommuner Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Dragør Kommune Tårnby Kommune Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Vallensbæk Kommune Allerød Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune
3 7.25 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Bornholm Kommune Greve Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Faxe Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune
4 7.57 Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Hedensted Kommune Horsens Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Aarhus Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Skive Kommune Struer Kommune Viborg Kommune Brønderslev Kommune
5 7.89 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune Udviklingen i politikredse Københavns Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bornholms Politi Fyns Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Østjyllands Politi Nordjyllands Politi Den kriminelle lavalder Opsamling og diskussion Bilagstabeller
6 1. Indledning Justitsministeriets Forskningskontor har gennem flere år udarbejdet analyser vedrørende udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet. Det er sket på baggrund af data fra Rigspolitiet, hvorfra der er indhentet oplysninger om samtlige tilfælde, hvor et barn under 18 år er sigtet eller mistænkt for at have begået en straffelovslovovertrædelse. 1 Analyserne er i de seneste år baseret på individdata, mens rapporterne frem til 212 var baseret på tabeloplysninger. Fra og med 215 er der endvidere inkluderet oplysninger om såvel gernings- som sigtelsestidspunkt. Dette skift betyder, at det nu er muligt at skelne mellem antallet af individer og antallet af forhold, ligesom det er muligt at gennemføre analyser vedrørende både tidligere og ny kriminalitet. Da dataene også inkluderer oplysninger om den mistænktes/sigtedes bopælskommune, bliver det endvidere muligt at belyse udviklingen i såvel de enkelte kommuner som i politikredsene, idet der dog kan være visse begrænsninger ved denne oplysning, jf. senere. Det bemærkes, at der sker opdateringer af dataene, således at der kan ske små ændringer i tallene år for år. Det bemærkes videre, at særlovsovertrædelser ikke er omfattet af analysen, men alene straffelovsovertrædelser. De fleste analyser tager udgangspunkt i det år, personen er mistænkt/sigtet, og den alder, personen havde på gerningstidspunktet uanset at lovovertrædelsen måtte være begået et andet år end det, mistanken/sigtelsen angår. De fleste mistanker/sigtelser er dog registreret samme dag eller inden for ganske få dage efter gerningstidspunktet. Enkelte analyser tager udgangspunkt i året for gerningen, hvilket skaber risiko for en lille skævvridning af oplysningerne for især det seneste år, idet der vil være lovovertrædelser i 214, der endnu ikke har ført til en mistanke/sigtelse. 2. Den generelle udvikling Det ses af figur 1, at der for alle aldersgrupper har været et forholdsvis konstant fald i antallet af mistanker eller sigtelser siden 26. Fra 213 til 214 er der samlet set sket et fald på 3 pct. i antallet af forhold, som angår børn og unge. Dog ses for de 1- og 15- en stigning fra 213 til 214 på hhv. 11 og 1 pct. i antallet af sigtelser. Generelt er mindskningen siden 26 mere markant for dem under den kriminelle lavalder end for de ældre. Mens antallet af mistanker/sigtelser mod de er faldet med 67 pct. fra 26 til 214, er antallet af sigtelser mod de faldet med 41 pct. Konkret drejer det sig om et fald på 48 pct. for de 15-, på 46 pct. for de 16- og på 29 pct. for de 17-. Vurderet over hele den undersøgte periode var der i 214 for alle aldersklasser færre mistanker/sigtelser end i 21. Mindskningen er samlet set på 34 pct. og svarer til 676 færre forhold. Fra 26 til 214 er der tale om næsten en halvering i antal registrerede forhold begået af fra til forhold. Se tabel i bilag med de konkrete tal pr. år. 1 Begrebet mistanke anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Det er ikke et begreb, der anvendes af politiet. 6
7 Figur 1. Antal mistanker/sigtelser mod 1-17-, år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Samtidig med faldet i antal forhold er der sket ændringer i aldersklassernes størrelse, idet der især for de ældre aldersklasser har været en vækst, mens der blandt de yngste har været et fald de seneste år. For at kunne vurdere udviklingen i forhold til fødselsårgangenes er antallet af mistanker/sigtelser i figur 2 angivet pr. 1. i aldersgrupperne, ligesom figuren viser udviklingen for alle aldersklasser samlet. Figur 2. Antal mistanker/sigtelser mod pr. 1 i aldersgruppen, år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Alle 7
8 Den udvikling, der er vist i figur 2, afviger især fra den i figur 1 med hensyn til væksten i kriminalitet frem til 26, idet denne er betydeligt mindre, når der tages hensyn til aldersgrupperne størrelse. Mens der for samtlige er tale om en vækst på 3 pct., når der ikke korrigeres for ændringer i antallet af børn og unge, er væksten, der er vist i figur 2, alene på 13 pct. Det fald, der er sket efter 26, er når alle aldersklasser vurderes samlet derimod det samme i de to figurer, nemlig på 49 pct. Figur 3. Antal mistanker/sigtelser mod pr. 1 i aldersgruppen, Indeks 26= år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Alle I figur 3 er der set nærmere på faldet i antallet af mistanker/sigtelser siden 26, idet indekskurverne gør det muligt at aflæse faldet for de enkelte alderstrin. Det ses tydeligt, at faldet har været størst for aldersgrupperne under den kriminelle lavalder, idet det for alle er på mere end 6 pct. For de 15- og 16- er mindskningen ret ensartet og svarer til det, der er for aldersgrupperne samlet set, nemlig på 49-5 pct. For de 17- er faldet på 37 pct., når der tages hensyn til udviklingen i størrelsen af aldersgruppen. Den sorte linje i figur 3 lader ane, at faldet i børne- og ungdomskriminalitet har været aftagende det seneste år. Når hensyn tages til aldersgruppernes størrelse, har faldet fra 213 til 214 været på 2 pct., mens det i de tidligere år har varieret mellem på 5-14 pct. Som det vil fremgå af det følgende, beror den aftagende tendens i hvert fald i nogen grad på en vækst i omfanget af mistanker/sigtelser for butikstyverier de seneste år. 8
9 Udviklingen i de enkelte former for kriminalitet For at kunne vurdere, hvorvidt faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet angår alle former for kriminalitet, eller om det måske alene vedrører mindre alvorlige lovovertrædelser, er der, som vist i figur 4, set på udviklingen i de forskellige former for kriminalitet. 2 Figur 4. Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år fordelt efter kriminalitetens art, Vold og trusler Indbrud Andre tyverier Butikstyverier Brugstyverier Røveri Hærværk Andre ejendomsforbr. Kun for én af de kriminalitetskategorier, figuren omfatter, er der i 214 registreret flere forhold end i 21. Det gælder kategorien andre ejendomsforbrydelser, hvor der er sket en stigning på 26 pct. Fra 213 til 214 er der dog sket et fald i antallet af forhold på 22 pct. inden for denne kategori. For alle andre former for kriminalitet var der i 214 registreret færre forhold begået af børn og unge end i 21. For kategorierne vold og trusler, indbrud, butikstyveri og hærværk er der dog fra 213 til 214 sket mindre stigninger i antallet af forhold. Svarende til det, der er set i de tidligere figurer, er det især siden 26, der har været et fald i de forskellige former for kriminalitet. Undtagelsen herfra er butikstyverier, der toppede allerede i 24, og røverier, der først er toppet i I denne rapport er der på baggrund af de muligheder individdataene giver anvendt en anden kategorisering end i de tidligere. Kategoriseringen svarer til den, der almindeligvis anvendes i analyser fra Forskningskontoret, hvilket langt hen ad vejen svarer til den kategorisering, der anvendes i Danmarks Statistik. Det bemærkes endvidere, at de individdata, der er anvendt siden 212, inkluderer oplysninger om tyveri/brugstyveri af cykel og knallert m.v., hvilket ikke er indgået i de tidligere rapporter om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet. Resultaterne er derfor ikke helt sammenlignelige med dem i de tidligere rapporter, men udviklingstendenser er dog ganske sammenfaldende. 3 Nogle mindre kriminalitetskategorier som f.eks. seksualforbrydelser indgår ikke i figuren. De ekskluderede kategorier udgør 5 pct. af samtlige lovovertrædelser. 9
10 Figur 5. Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år fordelt efter kriminalitetens art, Indeks 26= Vold og trusler Indbrud Andre tyverier Butikstyverier Brugstyverier Røveri Hærværk Andre ejendomsforbr Denne udvikling er vist i figur 5 som en indekskurve. Det ses, at hærværk og brugstyverier er mindsket mest, men at også vold og trusler, røveri og indbrud er mindsket betydeligt og noget mere end eksemplevis butikstyverier. Butikstyveri er den form for kriminalitet, der fylder mest blandt børns og unges lovovertrædelser. Knap hver femte af de mistanker/sigtelser, der er registeret i hele perioden, angår butikstyverier. Når der, som vist i figur 5, har været en ganske stor vækst i antallet af mistanker/sigtelser for butikstyverier de seneste år, nemlig på 2 pct. fra 211 til 214, kan det derfor influere en del på den generelle udvikling i omfanget af mistanker/sigtelser. Butikstyverier er samtidig en af de former for kriminalitet, hvis udviklingstrend i høj grad er påvirkelig af ændringer i tekniske præventive tiltag m.v., som øger risikoen for opdagelse. Ifølge oplysninger fra Coop Danmark er der inden for de seneste år satset betydeligt på videoovervågning i butikker, ligesom der er kommet flere detektiver, som også aktivt overvåger videooptagelserne, så der umiddelbart kan skrides ind over for butikstyve. 4 Det kan betyde, at den vækst i butikstyverier, der ses af figur 5, muligvis i højere grad afspejler udviklingen i præventive tiltag end en øget kriminalitetstilbøjelighed. På denne baggrund er det undersøgt, hvordan udviklingen i mistanker/sigtelser mod børn og unge ser ud, såfremt butikstyverier ekskluderes af analysen. Det viser sig, at mindskningen i antallet af mistanker/sigtelser pr. 1. i aldersgrupperne fra 26 til 214 øger fra 49 til 55 pct., og at den aftagende tendens, der er fremgået af figur 3, ikke i samme grad gør sig gældende, når butikstyverier ikke inkluderes i analysen. 4 Ulrik Mester, Risk Manager i Coop Danmark, har venligst oplyst om denne udvikling. 1
11 4. Udviklingen i kriminalitet blandt drenge og piger Faldet i den registrerede kriminalitet blandt børn og unge er ikke ligeligt fordelt mellem drenge og piger, idet det i højere grad beror på drenge end på piger. Mens drenges kriminalitet er mindsket med 39 pct. fra 21 til 214, er pigernes mindsket med 6 pct. Alene fra 26 til 214 er drengenes kriminalitet reduceret med 53 pct. og pigernes med 31 pct. Figur 6. Antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod unge under 18 år fordelt efter køn, Dreng Pige 5 Udviklingen er vist i figur 6, der også illustrerer, at som følge af det nævnte udviklingsmønster er forskellen mellem piger og drenges kriminalitetsfrekvens blevet mindre i løbet af perioden. Mens 16 pct. af den samlede registrerede børne- og ungdomskriminalitet i 21 blev begået af piger, var denne andel i 214 vokset til 23 pct. I øvrigt skal nævnes, at pigernes kriminalitet i særlig grad er domineret af butikstyverier 6 pct. af pigernes kriminalitet i 214 var butikstyverier mens drengene især begår indbrud, brugstyverier og hærværk. 5. Udviklingen i tilgang, antal forhold, antal medsigtede samt tidligere og ny kriminalitet Nedgangen i antallet af mistanker og sigtelser vedrørende børn og unge kan tænkes at bero på flere forskellige tendenser. Det kan skyldes, at færre børn og unge årligt kommer i kontakt med politiet, det kan skyldes, at færre af dem, der kommer i kontakt med politiet, mistænkes eller sigtes for mere end én lovovertrædelse, eller det kan skyldes, at færre begår kriminalitet sammen med andre. 11
12 Tabel 1. Andel børn og unge, som mistænkes/sigtes for en straffelovsovertrædelse, samt antal mistanker/sigtelser pr. person pr. år fordelt efter gerningsår og -alder, Andel registrerede Antal forhold pr. år 2,3 % 2,2 % 1,9 % 1,8 % 1,5 % 1,3 % 1,2 % 1,2 % 1,1 % 2, 1,9 1,9 1,9 1,9 2, 2, 2, 1,8 Som det ses af tabel 1, så falder andelen af børn og unge, der årligt mistænkes eller sigtes for en straffelovsovertrædelse, nogenlunde jævnt fra 2,3 pct. i 26 til 1,1 pct. i 214, mens antallet af forhold, den enkelte mistænkes eller sigtes for har ligget ret stabilt på 1,8-2, pr. år. Mindskningen i den registrerede kriminalitet beror således i høj grad på, at politiet gennem årene er kommet i kontakt med færre og færre børn og unge på grund af kriminalitet. Det bemærkes, at tallene i såvel tabel 1 som den følgende tabel 2 afviger lidt fra dem i de tidligere rapporter, idet disse var beregnet på baggrund af oplysninger om gerningsalder og sigtelsesår og dermed inkluderede personer, der ikke nødvendigvis tilhørte fødselsårgangen, idet de var blevet sigtet mange år efter gerningstidspunktet. Tallene i denne tabel er mere eksakte, da de er baseret på oplysninger om personens fødselsdag og gerningstidspunktet. Denne beregningsmåde betyder dog, at der løbende kan ske korrektioner, da eksempelvis en 15-årig, der har begået kriminalitet i 214, muligvis først sigtes i 215. Sidstnævnte betyder endvidere, at tallene for især det allerseneste år kan vise sig at være en smule for lave i forhold til det billede, der måtte vise sig ved en senere korrektion. Tabel 2. Andelen af børn og unge, der frem til og med henholdsvis deres 14. og 17. leveår har begået en straffelovsovertrædelse, der har medført en mistanke/sigtelse, fordelt efter fødselsårgang. Fødselsårgang Til og med 14 år Til og med 17 år ,4 % 1,9 % ,2 % 1,6 % ,7 % 9,4 % ,4 % 8,8 % ,7 % 7,7 % , % 6,8 % ,6 % 5,6 % ,2 % ,2 % 2 1,6 % Udviklingen i den faldende andel børn og unge, som registreres for kriminalitet, kan også illustreres ved at se på, hvor stor en andel af de forskellige årgange der kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet frem til henholdsvis 14- og 17-års alderen, jf. tabel 2. Her er det altså ikke spørgsmålet om andel årligt registrerede, men andel registrerede af en fødselsårgang frem til en vis alder. Tabellen viser dermed kriminalitetsbelastningen i forskellige fødselskohorter. 12
13 Som det fremgår af tabel 2, ses mindskningen i kriminalitetsbelastningen allerede ved de tidligste fødselsårgange. Andelen, der er registreret frem til og med det 14. år, falder således næsten kontinuerligt, så at andelen af 1-14-, der registreres for en straffelovsovertrædelse, er mindsket med 71 pct. i løbet af disse 1 årgange. Som nævnt ovenfor, skal især det store fald fra årgang 1999 til årgang 2 nok ses i relation til, at nogle af de børn og unge, der har begået kriminalitet i 214, først vil blive mistænkt/sigtet året efter. Det fremgår videre at tabel 2, at andelen, der er registreret frem til og med deres 17. år, også er faldet kontinuerligt, hvilket betyder, at der fra årgang 1991 til årgang 1997 er sket næsten en halvering i andel registrerede. Tabel 3 viser udviklingen i omfanget af sager med henholdsvis én, to, tre osv. mistænkte/sigtede. Det ses, at andelen af sager med alene én mistænkt/sigtet er vokset i perioden fra knap 7 pct. til omkring 75 pct. af sagerne mens omvendt andelen af sager i alle øvrige kategorier er mindsket. Denne mindskning er særlig tydelig i sager med fire mistænkte/sigtede. Tabellen indikerer således, at også ændringer i omfanget af sager med flere mistænkte/sigtede har en betydning for det generelle fald i børne- og ungdomskriminaliteten. Tabel 3. Straffelovsovertrædelser begået af børn og unge fordelt efter antallet af mistænkte/sigtede, Procent. 1 mistænkt/ 2 mistænkte/ 3 mistænkte/ 4 mistænkte/ 5+ mistænkte/ I alt sigtet sigtede sigtede Sigtede sigtede 21 68,8 % 2,7 % 6,4 % 2,9 % 1,2 % 1 % 22 69,4 % 2,1 % 6,9 % 2,2 % 1,3 % 1 % 23 67,8 % 21,1 % 7,1 % 2,4 % 1,5 % 1 % 24 66,4 % 22,5 % 7,1 % 2,7 % 1,4 % 1 % 25 66,2 % 22,1 % 7,7 % 2,5 % 1,5 % 1 % 26 65,7 % 21,7 % 8,1 % 2,6 % 2, % 1 % 27 66,3 % 22,3 % 7,5 % 2,3 % 1,6 % 1 % 28 68,9 % 2,7 % 6,9 % 2,2 % 1,4 % 1 % 29 69,1 % 21,2 % 6,4 % 2, % 1,2 % 1 % 21 71,6 % 19,7 % 5,9 % 1,7 % 1,1 % 1 % ,6 % 19,9 % 5,8 % 1,8 %,9 % 1 % ,3 % 19,2 % 5,8 % 1,7 % 1, % 1 % , % 16,7 % 5, % 1,5 %,7 % 1 % ,3 % 17,4 % 5,1 % 1,4 %,9 % 1 % Der er videre set på såvel omfanget af tidligere som af senere kriminalitet. Tabel 4 viser, hvor meget kriminalitet de 17-, der er sigtet for en straffelovsovertrædelse i årene 28 til 214, samlet set er registreret for fra deres 1. til deres 17. år. Det fremgår, at også med hensyn til tidligere kriminel belastning synes der at være sket forandringer, således at de unge i stigende grad alene registreres for én lovovertrædelse, mens færre og færre registreres for mange lovovertrædelser. Mens 13
14 hver 2. af de 17- i 28 var registreret for mere end 25 lovovertrædelser siden deres 1. år, drejede det sig i 214 om hver 5. Tabel , der er sigtet for en straffelovsovertrædelse , fordelt efter omfanget af tidligere kriminalitet. Procent. 1 lovovertrædelstrædelsetrædelsetrædelsetrædelser 2 lovover- 3-4 lovover- 5-9 lovover- 1+ lovover- I alt % 15 % 18 % 18 % 18 % 1 % % 16 % 16 % 17 % 17 % 1 % % 16 % 17 % 16 % 17 % 1 % % 15 % 17 % 18 % 18 % 1 % % 16 % 17 % 15 % 16 % 1 % % 16 % 17 % 17 % 14 % 1 % % 16 % 16 % 15 % 14 % 1 % Spørgsmålet om senere kriminalitet er ligeledes undersøgt. Dette er gjort ved at se på, hvor mange af de 1-15-, der er registeret for at have begået kriminalitet et givet år, som igen registreres for kriminalitet i løbet af de næstfølgende to år. Der er ved analysen endvidere sat som betingelse, at den nye kriminalitet skal have ført til en mistanke/sigtelse senest tre år efter indeksåret. Figur 7. Andel børn og unge i alderen 1-15 år, der er registreret for kriminalitet 21 til 211, og som registreres for ny kriminalitet i løbet af de efterfølgende to år. Procent ,7 39,7 39,2 38,4 39,6 38,4 36,8 37,6 36,1 37,1 34, Også denne beregning er ændret i forhold til de tidligere år, idet den dels tager udgangspunkt i gerningstidspunktet, dels betinger, at en ny mistanke/sigtelse skal forekomme efter senest tre år, og endelig alene inkluderer aldersgrupperne 1-15 år, idet kravet til observationsperiode udelukker de
15 Resultatet af denne analyse er vist i figur 7. Det ses, at andelen med nye registrerede forhold er relativ stabil dog med en svagt faldende tendens fra 26 frem til 28, hvorefter den med undtagelse af 29 har været ret konstant. Andelen med ny registreret straffelovskriminalitet er kun 6 pct. mindre i 211 end i 26. Denne udvikling har således bidraget meget begrænset til den faldende børne- og ungdomskriminalitet. 6. Bymæssighed At kriminalitet er mere udbredt i større byer end på landet, er et velkendt kriminologisk fænomen. Hvorvidt også udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er forskellig i storbyer og på landet, kan ikke undersøges præcist, idet undersøgelsen alene omfatter oplysninger om, hvilken kommune den mistænkte/sigtede bor i, og ikke om vedkommende bor i en by eller på landet inden for kommunegrænserne. Det skal videre understreges, at politiets oplysninger om bopælskommune for den mistænke/sigtede hele tiden opdateres. Det betyder, at oplysningen ikke i alle tilfælde vil angå situationen på gerningstidspunktet, idet barnet eller den unge kan være flyttet, inden Forskningskontoret modtager oplysninger fra politiet (typisk i februar det følgende år). Det skal videre understreges, at bopælskommunen ikke nødvendigvis svarer til handlekommunen. På baggrund af oplysninger om bopælskommune er det imidlertid muligt at undersøge kriminalitetsudviklingen i forhold til bopælskommunens urbaniseringsgrad. Urbaniseringsgraden fortæller, hvor stor en del af kommunens befolkning der bor i byer. Urbaniseringsgraden varierer mellem og 1, hvor eksempelvis 6 betyder, at for hver 1 indbyggere i kommunen bor 6 af dem i et bysamfund, mens en urbaniseringsgrad på 1 betyder, at alle kommunens indbyggere bor i byer. 6 Som det fremgår af tabel 5, er kommunerne til brug for denne analyse delt op i tre lige store grupper efter deres urbaniseringsgrad. Gruppen med den mindste urbanisering har en maksimal urbaniseringsgrad på 75, den mellemste gruppe har en urbaniseringsgrad på mellem 751 og 9, mens gruppen med den højeste urbanisering har en urbaniseringsgrad på over 9. Desværre er der ikke kendskab til data om kommunernes urbaniseringsgrad senere end 27, hvorfor denne lidt ældre information er anvendt her. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er sket forskydninger i urbaniseringsgraden siden da, men forskydningerne er næppe store, så derfor antages det, at målet fra 27 er brugbart. 6 En by er defineret som en bebyggelse med mindst 2 indbyggere, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 2 meter, medmindre afstanden skyldes offentlige anlæg. 15
16 Tabel 5. Fordelingen af kommuner efter urbaniseringsgrad. Lav urbaniseringsgrad (< 75) Mellem urbaniseringsgrad (751-9) Høj urbaniseringsgrad (> 9) Samsø Lejre Halsnæs Nordfyns Skive Egedal Langeland Kerteminde Aalborg Læsø Struer Allerød Morsø Favrskov Fredensborg Rebild Viborg Roskilde Odsherred Nyborg Fredericia Stevns Middelfart Helsingør Ærø Ringsted Solrød Thisted Haderslev Høje-Taastrup Lemvig Holbæk Odense Syddjurs Næstved Århus Assens Aabenraa Ishøj Lolland Billund Furesø Guldborgsund Vejle Hørsholm Vejen Ikast-Brande Dragør Hedensted Svendborg Rudersdal Faaborg-Midtfyn Skanderborg Greve Vesthimmerlands Gribskov Ballerup Varde Holstebro København Tønder Slagelse Frederiksberg Ringkøbing-Skjern Silkeborg Tårnby Brønderslev Herning Albertslund Kalundborg Horsens Brøndby Vordingborg Kolding Gentofte Jammerbugt Randers Gladsaxe Sorø Sønderborg Glostrup Norddjurs Frederikshavn Herlev Odder Frederikssund Hvidovre Faxe Køge Lyngby-Tårbæk Mariagerfjord Esbjerg Rødovre Hjørring Hillerød Vallensbæk Bornholm Fanø Af figur 8 ses, at kommuner med den laveste urbaniseringsgrad som forventet har det laveste niveau i antal mistanker/sigtelser mod børn og unge under 18 år. I forhold til kommuner med det mellemste urbaniseringsniveau er forskellen dog begrænset og i de seneste år stort set ikke eksisterende. Kommuner med den højeste urbaniseringsgrad adskiller sig derimod markant fra de øvrige. Det gælder især i den første del af den undersøgte periode. I 21 var der relativt set 97 pct. flere mistanker/sigtelser mod børn og unge under 18 år i kommuner med høj urbaniseringsgrad i forhold til kommuner med lav urbaniseringsgrad og 55 pct. flere end i kommuner, der ligger der imellem. Disse forskelle ændrer sig i løbet af perioden, så der i 214 er 44 pct. flere mistanker/sigtelser i kommuner med høj urbaniseringsgrad end i kommuner med lav urbaniseringsgrad og 37 pct. flere mistanker/sigtelser sammenlignet med kommuner med mellem urbaniseringsgrad. 16
17 Figur 8. Antal mistanker/sigtelser mod børn og unge under 18 år pr. 1 i aldersgruppen fordelt efter bopælskommunens urbaniseringsgrad, Lav Mellem Høj 1 Figur 9 viser samme udvikling, men er baseret på indekstal. Figuren tydeliggør, at mens der for kommuner med en lav urbaniseringsgrad har været en ret betydelig vækst i antallet af mistanker og sigtelser frem mod 26 (på 44 pct.), har der for kommuner med mellemste urbaniseringsgrad været en mindre vækst (på 19 pct.) og slet ingen vækst for kommuner med en høj urbaniseringsgrad. Fra 26 til 214 er udviklingen i de tre kommunegrupper derimod ret ensartet: et fald på 5 pct. i antal mistanker og sigtelser mod børn og unge under 18 år i både kommuner med lav og mellem urbaniseringsgrad, og et fald på 49 pct. for kommuner med den højeste urbaniseringsgrad. Figur 9. Antal mistanker/sigtelser mod børn og unge under 18 år pr. 1 i aldersgruppen fordelt efter urbaniseringsgrad, Indeks 21= Lav Mellem Høj 2 17
18 Udviklingstakten det allerseneste år er dog også værd at bemærke. Mens der fra er et fald i kriminalitet blandt børn og unge i kommuner med lav urbaniseringsgrad på 1 pct., er dette fald lidt mindre i kommuner med den mellemste urbaniseringsgrad nemlig på 6 pct. I kommuner med høj urbaniseringsgrad er der omvendt i det seneste år sket en stigning på 5 pct. i kriminaliteten blandt børn og unge. Dette kan, jf. de indledende bemærkninger, også tyde i retning af en aftagende tendens i mindskningen i børns og unges kriminalitet, idet ændringer i sådanne fænomener typisk vil starte i storbyer og først senere vise sig i mindre urbaniserede områder. 7. Udviklingen i de enkelte kommuner I det følgende belyses udviklingen i de enkelte kommuner. Oplysningen angår den kommune, hvor den mistænkte/sigtede bor, hvilket ikke nødvendigvis er den kommune, hvor lovovertrædelsen har fundet sted. Det er således godt en tredjedel af lovovertrædelserne, der er begået i en anden kommune end den, den formodede gerningsperson bor i. Som nævnt tidligere er det heller ikke nødvendigvis den kommune, personen boede i på gerningstidspunktet, idet oplysninger om bopælskommune hele tiden opdateres, og idet dataudtrækket til disse analyser typisk stammer begyndelsen af det år, der følger efter det år, der er i fokus. Endelig er bopælskommunen heller ikke nødvendigvis den samme som handlekommunen. I forbindelse med kommunalreformen i 27 er der sket en sammenlægning af en række kommuner, men for at kunne vise udviklingen i kommunerne fra 21 til 214 er det nødvendigt at operere med samme kommuneopdeling i hele perioden. Det er i langt de fleste tilfælde uproblematisk, idet størstedelen af de gamle kommuner i deres helhed er blevet lagt sammen til nye kommuner. Det er derfor let at oversætte fra gamle til nye kommuner. Tabel 6. Kommuner, der er delt ved kommunalreformen, efter nyt og gammelt kommunenavn. Gammel kommune Ny kommune Slangerup kommune Frederikssund kommune Christiansfeld kommune Kolding kommune Nørre Rangstrup kommune Tønder kommune Helle kommune Varde kommune Brædstrup kommune Horsens kommune Egtved kommune Vejle kommune Tørring-Uldum kommune Hedensted kommune Langå kommune Randers kommune Mariager kommune Mariagerfjord kommune Sønderhald kommune Randers kommune Aalestrup kommune Vesthimmerlands kommune Nørager kommune Rebild kommune 18
19 Der er imidlertid 12 af de gamle kommuner, som er blevet delt mellem flere af de nye kommuner, jf. tabel 6. I disse tilfælde er det valgt at placere den gamle kommune sammen med den af de nye kommuner, som har modtaget den største del af indbyggerne fra den gamle kommune. Det volder næppe store problemer i forhold til resultatet, da det typisk er en markant majoritet af kommunernes indbyggere mindst tre ud af fire der er gået til én af de nye kommuner. En undtagelse er Sønderhald Kommune, hvor 47 pct. af kommunens befolkning blev en del af den nye Norddjurs Kommune, mens 53 pct. blev en del af Randers Kommune. Da Sønderhald er en ret lille kommune, drejer det sig imidlertid om få sigtelser eller mistanker, der på denne måde placeres forkert eksempelvis var der i alt 6 mistanker/sigtelser mod børn og unge i Sønderhald i perioden For hver enkelt kommune vises på de følgende sider to figurer og én tabel: Kommunefigur 1 viser udviklingen i det absolutte antal mistanker/sigtelser vedrørende aldersgruppen 1-14 år og aldersgruppen år fra Kommunefigur 2 viser samme udvikling, men pr. 1 i aldersgruppen og med indekstal (21=1). Kommunetabel 1 viser det antal personer og det antal forhold, der ligger bag figurerne. I bilagstabel 1 er der for samtlige kommuner vist, hvor stor en andel af henholdsvis og, der i 214 blev registreret for kriminalitet. Udviklingen i de enkelte kommuner kommenteres i øvrigt ikke. Dog bemærkes kort, hvad der ligger bag de særligt store udsving, der enkelte år viser sig i nogle af kommunerne (se note under kommunetabellen). 19
20 7.1 Københavns Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
21 7.2 Frederiksberg Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
22 7.3 Dragør Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold De mange forhold i 25 vedrørende angår i 135 tilfælde hærværk, som blot to personer står for. 22
23 7.4 Tårnby Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
24 7.5 Albertslund Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
25 7.6 Ballerup Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
26 7.7 Brøndby Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
27 7.8 Gentofte Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
28 7.9 Gladsaxe Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
29 7.1 Glostrup Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
30 7.11 Herlev Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold af de 192 tilfælde af mistanker vedrørende i 26 angår indbrud i kolonihavehus. Disse mistanker er fordelt på 17 personer. 3
31 7.12 Hvidovre Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold af de 457 forhold, som de var sigtet for i 24, angår dokumentfalsk med kontokort. Sigtelserne angår samme person. 31
32 7.13 Høje Taastrup Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
33 7.14 Ishøj Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
34 7.15 Lyngby-Taarbæk Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
35 7.16 Rødovre Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
36 7.17 Vallensbæk Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold Af de 77 forhold vedrørende i 24 angår 39 af sigtelserne samme person (primært indbrud, andre tyverier og brugstyverier). 36
37 7.18 Allerød Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
38 7.19 Egedal Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
39 7.2 Fredensborg Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
40 7.21 Frederikssund Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold Af de 311 forhold i 21 vedrørende angår de 247 sigtelser for hærværk (graffiti) fordelt på fire personer. 4
41 7.22 Furesø Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold Af de 153 forhold i 24 vedrørende de angår de 82 hærværk og 34 brugstyveri fordelt på tre personer. 41
42 7.23 Gribskov Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
43 7.24 Halsnæs Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
44 7.25 Helsingør Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
45 7.26 Hillerød Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
46 7.27 Hørsholm Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
47 7.28 Rudersdal Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
48 7.29 Bornholm Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
49 7.3 Greve Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold I 24 er der 44 forhold blandt de. Heraf angår 223 samme person, og 218 af disse vedrører dokumentfalsk ved anvendelse af kontorkort. 49
50 7.31 Køge Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
51 7.32 Lejre Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
52 7.33 Roskilde Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
53 7.34 Solrød Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
54 7.35 Faxe Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
55 7.36 Guldborgsund Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
56 7.37 Holbæk Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
57 7.38 Kalundborg Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold I 213 angår 212 af de 277 forhold, som de er sigtet for, bedrageri. Sigtelserne angår 5 personer. 57
58 7.39 Lolland Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
59 7.4 Næstved Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
60 7.41 Odsherred Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold af de 236 forhold vedrørende i 26 er fordelt på tre personer (primært brugstyverier, indbrud og andre tyverier). 6
61 7.42 Ringsted Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold af de 162 forhold vedrørende i 28 angår samme person (primært simple tyverier). 61
62 7.43 Slagelse Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
63 7.44 Sorø Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
64 7.45 Stevns Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
65 7.46 Vordingborg Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
66 7.47 Assens Kommune efter aldersgruppe, i aldersgruppen fordelt efter aldersgruppe, Indeks 21= Personer Forhold Personer Forhold
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 21-213 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 214 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 26-215 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 216 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 26-216 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 217 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 21-212 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 213 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2013 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2013 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2014 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 26-217 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 218 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereJan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017
Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj
Læs mereJan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017
Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mere2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint
Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereTal for klamydiatilfælde. på kommuner
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereExperians RKI-analyse. 1. halvår 2016
Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereExperians RKI-statistik, august 2019
Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereNARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK
NARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK 2014 2017 Antidote Danmark er en NGO der arbejder på at nedsætte den store dødelighed blandt stofbrugere i Danmark. Antidote Danmark har fået aktindsigt fra Rigspolitiet
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mere