2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet
|
|
- Merete Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Sammenfatning For at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling og sikre patienterne frit valg til private og udenlandske sygehuse blev der med virkning fra 1. juli 2002 indført et udvidet frit sygehusvalg, der giver frit valg til private sygehuse/klinikker og sygehuse i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. Afregningstaksterne med de private og udenlandske sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg fastsættes ved forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene - fastsætte vilkårene for aftalen. Som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 og den deraf opståede ventetidspukkel besluttede Folketinget den 6. november 2008 at suspendere det udvidede frie sygehusvalg til og med den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. I suspensionsperioden har regionerne forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Regionerne har i vid udstrækning valgt at gøre dette gennem udbudsrunder. Herigennem har man opnået priser, der ofte ligger 10 til 50 pct. under de priser, der var fastsat i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg. Det offentlige sygehusvæsen inddrager desuden privatpraktiserende speciallæger som en del af samlede offentlige sundhedstilbud. Dette kan skabe udfordringer i det omfang, speciallæger udfører opgaver, der både er underlagt en sygesikringstakst og en DRG-takst, da lægen derved kan få tilskyndelse til at behandle patienten under det mest favorable aftalesystem. 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg For at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling og sikre patienterne frit valg til private og udenlandske sygehuse blev der med virkning fra 1. juli 2002 indført et udvidet frit sygehusvalg, der giver frit valg til private sygehuse/klinikker og sygehuse i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. Det udvidede frie sygehusvalg giver en person, som er henvist til sygehusbehandling, ret til at vælge behandling på et af de private sygehuse, som Danske Regioner har aftale med (aftalesygehuse), hvis patientens bopælsregion ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved bopælsregionens egne sygehuse eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med, jf. boks 2.1. Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens
2 2 sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Boks 2.1. Samarbejdsaftaler mellem de offentlige sygehuse Et samarbejdssygehus under det udvidede frie sygehusvalg er et offentligt eller privat sygehus, sygehusafdeling eller klinik, som regionen samarbejder med efter konkret aftale eller fast praksis. Samarbejdssygehuse skal ligge inden for rimelig afstand set i forhold til patienterne. Regionerne skal offentliggøre, hvilke sygehuse de samarbejder med. Region Nordjylland: Alle offentlige sygehuse i Region Midtjylland. Region Midtjylland: Alle offentlige sygehuse i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Region Syddanmark: 4 mindre offentlige sygehuse i Region Midtjylland, samt et antal private klinikker beliggende i regionen (specifikke ydelser på de enkelte klinikker) samt to tyske sygehuse (strålebehandling og fødsler). Region Sjælland: En del patienter dækkes af Region Hovedstaden fsva. specialiseret behandling. Region Hovedstaden: [OBS mangler] I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v. Boks 2.2. Opgørelse af ventetid Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen giver heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimental eller alternativ behandling. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg indebærer bl.a., at det offentlige sygehusvæsen senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning til en patient, skal oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse eller behandling, om patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og om retten til at vælge sygehus efter reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg, jf. boks 2.3.
3 3 Boks 2.3. Det udvidede frie sygehusvalg i praksis Rettigheden til udvidet frit sygehusvalg udløses, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling på et af bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse inden for en måned. I praksis udløser rettigheden typisk i følgende proces: Det regionale sygehus modtager en henvisning af en patient fra en praktiserende læge eller speciallæge til undersøgelse og behandling. Henvisningen fordeles til den relevante afdeling. Afdelingen vurderer, under hensyntagen til patientens behov og afdelingens ventelister og kapacitet, om den kan tilbyde patienten behandling inden for en måneds behandlingsfristen. Hvis afdelingen ikke kan, undersøger den typisk via de offentliggjorte maksimale, forventede ventetider på sundhed.dk., om regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse kan.. Afdelingen sender et informationsbrev, som skal være patienten i hænde senest 8 dage efter sygehusets modtagelse af henvisningen. Informationsbrevet skal indeholde oplysning om dato for undersøgelse eller behandling. Kan patienten ikke tilbydes behandling inden for 1 måneds fristen oplyses det, at patienten kan benytte det udvidede frie sygehusvalg til at få foretaget undersøgelse og behandling, på et privat sygehus med aftale med Danske Regioner, samt at patienten kan benytte det frie sygehusvalg til at vælge behandling, herunder undersøgelse på andre regioners sygehuse. Informationsbrevet skal indeholde en oversigt over ventetiden på regionens egne og andre regioners sygehuse samt på de relevante private sygehuse. Herudover indeholder brevet information om, hvor patienten skal henvende sig - typisk på en central visitationsenhed i regionen - hvis patienten vil benytte sine valgmuligheder. Har patienten valgt behandling på et privat sygehus, sender dette sygehus efter afsluttet behandling en regning til regionen - fx visitationsenheden der forud for betaling kontrollerer behandling og pris mv., herunder om privatsygehuse har foretaget den obligatoriske indberetning til Landspatientregistret.. Sygehuset/afdelingen, der udløste patientens valg, påvirkes ikke direkte økonomisk heraf, da regningen sendes direkte til regionen. Brugen af private sygehuse - antal patienter Til og med 2008 er ca blevet henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus, heraf langt hovedparten som følge af det udvidede frie sygehusvalg, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Antal patienter henvist til offentligt finansieret behandling på et privat sygehus I alt Patienter Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner Note: 2008-tal er baseret på en foreløbig opgørelse. På landsplan kan der konstateres variation i antallet af borgere, der henvises til behandling på et privat sygehus. I 2008 blev muligheden oftest anvendt i de nordjyske kommuner, samt i Nordsjælland. Brugen af ordningen var lavest i kommunerne på Fyn og Midt-, Syd- og Sønderjylland, jf. figur 2.1
4 4 Figur 2.1. anvendelse af offentligt finansieret behandling på private sygehuse Antal udvidet fritvalgsbehandlinger, ambulante og stationære, pr indbyggere,2008 0,00-10,00 10,00-20,00 20,00-30,00 30,00-40,00 40,00-50,00 50,00-120,00 Hjørring Frederikshavn Bornholm Brønderslev-Dronninglund Læsø Jammerbugt Hørsholm Thisted Ålborg Allerød Rudersdal Morsø Vesthimmerlands Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Herlev Ballerup Skive Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Lemvig Randers Høje-Taastrup Brøndby Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Norddjurs Greve Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Gribskov Helsingør Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Varde Billund Vejle Hedensted Samsø Odsherred Kalundborg Holbæk Frederikssund Egedal Lejre Roskilde Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Nordfyns Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Slagelse Sorø Ringsted Næstved Solrød Køge Stevns Faxe Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Regelsæt for det udvidede frie sygehusvalg De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. jf og 32-35, der er ophævet som følge af suspensionen. Foruden at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed samt at nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling, er formålet med det udvidede frie sygehusvalg ligeledes et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske incitamenter, således at det offentlige sygehusvæsen får yderligere incitamenter til at afkorte ventetiderne til et acceptabelt niveau, jf. bemærkninger til Sygehusloven af 2002 (L64) Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg fremgik det af sundhedslovens 87, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner, indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i
5 5 landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Alle private sygehuse og klinikker, som ønsker en aftale, kan således få det. En aftale mellem Danske Regioner og et aftalesygehus består af en standardaftale, der regulerer de overordnede vilkår for aftalen, og et bilag med en specificering af de behandlinger og undersøgelser, som er omfattet af aftalen. Endvidere er det specificeret, på hvilke vilkår den enkelte behandling gives, og den pris patientens bopælsregion skal betale herfor. Der er tale om vilkår, som ikke er lovregulerede, men aftalefastsatte. Der er i standardaftalen fastsat, at en aftale kan opsiges af parterne med 6 måneders varsel, eller hvis parterne er enige om at opsige den med kortere varsel. Ydelsessortimentet i en aftale kan ændres med 2 måneders varsel eller uden varsel, såfremt Danske Regioner og aftalesygehuset er enige herom. Lovgivningen fastsætter ikke med hvilke intervaller Danske Regioner skal genforhandle aftaler med de private udbydere. Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg er aftalerne blevet opsagt og genforhandlet ved hvert årsskifte. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra aftalesygehusene fastsætte vilkårene for aftalen, jf. sundhedsloven ( 87, stk. 4). Regionerne er forpligtet til at indgå aftale på de af ministeren fastsatte vilkår. De private sygehuse er derimod ikke forpligtet til at indgå aftale eller modtage patienter. I 2006 blev den daværende indenrigs- og sundhedsminister anmodet af de private sygehuse om at fastsætte taksterne. Når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.4, ophører med virkning fra 1. juli 2009, bliver den her beskrevne aftalemodel automatisk genindført. Informationskrav til aftalesygehuse De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf Afregning under det udvidede frie sygehusvalg Afregning i forhold til aftalesygehusene efter den udvidede fritvalgsordning sker på baggrund af de aftaler, som Danske Regioner har indgået med de enkelte sygehuse eller en standardaftale for medlemmerne af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD). Aftalesygehusene bliver således honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de i aftalerne fastsatte takster, jf. kapitel 3. Regningen for behandlingen sendes af det private sygehus til den pågældende patients hjemregion. Henvisningen af patienten til privat behandling har derfor som udgangspunkt ingen direkte økonomiske konsekvenser for det sygehus eller afdeling, hvorfra patienten blev tilbudt muligheden for at benytte fritvalgsordningen. Boks 2.4. Incitamenter og styringsmuligheder Niveauet for afregningen af de private sygehuse har i sig selv betydning for de regionale incitamenter. Afregningen af de private er endvidere en del af et samlet afregningssystem mellem stat og regioner samt regionerne imellem.
6 6 I dag sker afregningen af sygehusaktivitet fra staten til regionerne omfattet af DRG-systemet i princippet med 100 pct. af DRG-taksten set ift. det foregående års takst er niveauet 98 pct. pga. produktivitetskravet på 2 pct. Afregningen mellem regionerne for behandlinger er tilsvarende 100 (98) pct. og afregningen er identisk uanset om behandlingen på et offentligt sygehus i den anden region sker som følge af reglerne for frit sygehusvalg eller via henvisning som samarbejdssygehus for regionen. Behandlingen på private sygehuse varierer derimod, afhængigt af hvilke (pris)aftaler der ligger til grund. Gennemsnitligt udgør afregningen ca. 95 pct. af DRG-taksten. Men det gennemsnit dækker over afregning af behandling som følge af udbud, afregning som følge af aftale med samarbejdssygehus eller afregning som følge af status som aftalesygehus under reglerne for udvidet frit valg. Uanset hvilken pris den enkelte region har aftalt med den private leverandør, sker afregningen mellem staten og regionen med 100 (98) pct. af DRG. Der sker dermed i praksis en lille (gennemsnitlig) overkompensation af regionerne for aktivitet der overlades til private aktører, herunder som følge af udvidet frit valg. Generelt vurderes imidlertid, at den regionale marginalomkostning er noget lavere end 95 pct. af DRG-taksten, og at det regionale incitament dermed samlet set er at holde aktiviteten in-house. Samlet peger den økonomiske konstruktion på en incitamentsstruktur, hvor regionerne har et stærkt incitament til at holde aktiviteten in house, mens incitamentet for at afsøge andre offentlige muligheder uden for regionen, herunder via etablering af en samarbejdsaftale, frem for en privat aktør er fraværende. Det skal dog ses ud fra en gennemsnitsbetragtning. Afregningen med 100 pct. DRG mellem stat og region åbner mulighed for en betydelig økonomisk fordel, hvis der fx via udbud kan sikres meget lave priser på bestemte diagnoser hos de private aktører Kvalitetssikring på private sygehuse Sikring af fagligt bæredygtige enheder Sikring af kvalitet i behandlingen er blandt andet betinget af, at der sikres en faglig bæredygtighed. En væsentlig forudsætning for at sikre den nødvendige kvalitet er således, at den enkelte læge og organisatoriske enhed opbygger et tilstrækkeligt patientunderlag og -volumen for, at personalet kan opnå og fastholde en ekspertise og rutine inden for det pågældende område, der kan bidrage til at sikre kvalitet i behandlingen. De private sygehuse er i dag kendetegnet ved mange forholdsvis små enheder med en beskeden aktivitet og omsætning, jf. kapitel 3. Samtidig er disse typer af private sygehuse og -klinikker karakteriseret ved, at de udfører en række forholdsvis enkle opgaver på basisniveau. Derved falder opgaverne uden for de krav, der af Sundhedsstyrelsen stilles til de sygehuse offentlige såvel som private der udfører specialiserede sygehusopgaver, jf. afsnit Det indebærer, at det private sygehus ved behandlinger på basisniveau alene er bundet af de basiskrav, der fastsættes til sygehusets læger, dels af Sundhedsstyrelsen og dels gennem autorisationsloven. Der stilles typisk ikke krav om eksempelvis en vis patientvolumen som forudsætning for, at det pågældende private sygehus kan varetage opgaver for det offentlige. Dette kan skabe en potentiel risiko for, at de kvalitetsmæssige fordele ved specialisering ikke indhøstes tilstrækkeligt i det omfang, der ikke opbygges den nødvendige volumen for de enkelte behandlinger på de private sygehuse. En styrkelse af den faglige bæredygtighed vil derfor kunne ske ved, at den private behandling samles på færre og større enheder, hvorved den enkelte enheds patientunderlag styrkes. Ved indretningen af en ny model for fastsættelse af vilkår for afregning mv. for de private sygehuse kan der derfor lægges vægt på, at en øget volumen kan styrke de private sygehuses faglige bæredygtighed.
7 Krav til private sygehuse i forbindelse med varetagelse af specialiserede opgaver Sundhedsstyrelsen fastsætter, hvilke funktioner der i sygehusvæsenet betegnes specialfunktioner (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) samt krav til varetagelsen af specialfunktioner og hvilke konkrete sygehuse, der må varetage funktionerne, både hvad angår offentlige og private sygehuse. I forhold til offentligt finansieret aktivitet forekommer det naturligt, at det kvalitetsniveau, der tilbydes af de private sygehuse, som det offentlige har indgået aftale med og betaler behandling på, i det væsentlige lever op til de samme kvalitetsstandarder som de offentlige sygehuse ikke mindst, når det gælder de specialiserede funktioner, der er karakteriseret ved deres kompleksitet, sjældenhed og/eller ressourceforbrug. Det kræver ikke, at alle de krav og forpligtelser, der stilles til det offentlige sygehus, også skal opfyldes af de private sygehuse. Det vil f.eks. ikke i alle tilfælde være rimeligt at stille samme krav vedr. uddannelsesaktivitet, udvikling og forskning mv. Derimod bør det kræves, at de private sygehuse, som det offentlige indgår aftale med under det udvidede frie valg, skal opfylde samme krav, som de offentlige vedr. kernen af de sundhedsfaglige kvalitetskrav. Dette indebærer, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Danske Regioners indgåelse af aftaler om udvidet frit valg til en specialiseret funktion på et privat sygehus bør specificere, hvilke af de krav, der stilles til de offentlige sygehuse, der også skal gælde for de private, og vurdere om de er opfyldt i de konkrete tilfælde. Det vil være krav, der direkte knytter sig til den kliniske kvalitet, f.eks. at den ansvarlige kirurg og behandlingsteams ved bestemte operationer skal have en nærmere defineret ekspertise eller erfaring, herunder ifbm. anæstesi på et specificeret niveau og, at der er adgang på stedet til behandling på et specificeret niveau. Derimod vil f.eks. håndfaste krav til et bestemt antal behandlede patienter pr. år pr. privat sygehus normalt ikke stilles under det udvidede frie valg. Det kan evt. erstattes af andre relevante krav til teamet, f.eks. den ansvarlige operatørs og andre nøglepersoners behandlingserfaring. Nogle af kravene kan eventuelt ligesom på offentlige sygehuse opfyldes gennem aftalt samarbejde med et offentligt sygehus. 2.4 Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Den 6. november 2008 besluttede Folketinget at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til den 30. juni 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Formålet med suspensionen er at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009, hvor der er opnået enighed om at afvikle den pukkel af ventetidspatienter, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten på sygehusområdet fra april til juni 2008, så hurtigt som muligt og på en økonomisk ansvarlig måde. I den forbindelse skal det sikres, at de patienter, der er mest syge og har ventet længst, kommer først i behandling. Hver region har med det formål forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Samarbejde under suspensionen Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en række initiativer til at nyttiggøre den samlede behand-
8 8 lingskapacitet på de offentlige sygehuse og aftalesygehusene bedst muligt og sikre, at de ventetidspatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er fastlagt i retningslinjer for prioritering og visitation af ventetidspatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. Initiativerne omfatter oprettelse af et samarbejdsudvalg i hver af de 5 regioner med repræsentanter for regionsrådet og SPPD, hvor også repræsentanter for sygehuse uden for SPPD kan indgå. Udvalgene koordinerer deres arbejde på tværs af regionerne efter behov, f.eks. øst og vest for Storebælt. Med det formål at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet bedst muligt udarbejder udvalgene retningslinjer for prioriteringen og visitationen af ventetidspatienter fra regionen inden for de enkelte specialer, således at de patienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Der udarbejdes også månedsvise oversigter over den samlede behandlingskapacitet af forskellige patientkategorier inden for de enkelte specialer på henholdsvis regionens sygehuse og samarbejdssygehuse samt på private sygehuse og klinikker i regionen. Disse opgøres af de respektive parter. Herudover udarbejdes oversigter over eventuel overskudskapacitet på disse sygehuse og klinikker, som udveksles med samarbejdsudvalgene i de andre regioner med henblik på tværregional koordination af overskudskapacitet. Samarbejdsudvalget tager i deres arbejde udgangspunkt i disse oversigter. De private sygehuse og klinikker under SPPD har givet tilsagn om i videst muligt omfang at prioritere patienter i henhold til samarbejdsudvalgets anvisninger. Der er endvidere oprettet et landsdækkende samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Regioner, SPPD og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal sikre national koordinering af behandlingskapaciteten, bl.a. ved at følge udviklingen og monitorere aktiviteten. Udvalget bistår også med at løse eventuelle uenigheder om gennemførelsen af de nævnte opfølgningsinitiativer Aftaleindgåelse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Regionerne ville i suspensionsperioden principielt kunne indgå aftaler med privathospitaler efter samme model, som de efter sundhedsloven har været forpligtet til at benytte i forbindelse med den udvidede fritvalgsordning, jf. ovenfor. Som nævnt har hver region i aftalen vedr. suspensionen forpligtet sig til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Regionerne har i vid udstrækning valgt at løse denne opgave ved at sende sygehusbehandling i udbud blandt de private sygehuse. Ved hjælp af dette instrument er det lykkedes regionerne at indgå aftaler med de private sygehuse til priser, der i flere tilfælde ligger 10 til 50 pct. under de takster, der var gældende i aftalerne under det udvidede frie sygehusvalg. Boks 2.5. Aftaler under suspensionsperioden i Region Nordjylland Region Nordjylland har valgt at gennemføre flere udbudsrunder som følge af suspensionen. Den første runde omhandlede alene ortopædkirurgiske behandlinger. I starten af 2009 forventer regionen desuden at have aftaler på plads efter at have gennemført tre større udbud af specifikke behandlinger og operationer inden for neurologi, urologi, svær overvægt, åreknuder og brok.
9 9 Indtil udbuddene er gennemført, har regionen tilbudt en forlængelse af de aftaler, som har været gældende mellem Danske Regioner og privathospitalerne forud for suspensionen. Forlængelsen er sket med en reduktion af de takster, der er indgået i gældende aftaler indgået mellem Danske Regioner og det pågældende privathospital/klinik. Aftalerne omfatter bl.a.: Danske Privathospitaler (Aalborg, Herning, Århus, Odense, Esbjerg) (reduktion på 11 pct. - reduktion på 25 pct. på MR-scanninger) Privathospitalet Mølholm (reduktion på 10 pct.) Eira privathospitalet i Skejby (reduktion på 10 pct.) Privathospitalet Skørping (reduktion på 10 pct.) Kilde: Region Nordjylland Afregning i suspensionsperioden Afregning for behandling af patienter, der af regionen henvises til behandling på private sygehuse i suspensionsperioden, sker til den takst, der er fastsat i aftalen mellem det private sygehus og den enkelte region. Afregningen sker mellem det private sygehus og pågældende patients hjemregion. Taksterne baseres som oftest på de procedurekoder, der hidtil har været benyttet i aftaler under det udvidede frie sygehusvalg 2.5 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Regionerne køber ligeledes sundhedsydelser i praksissektoren. Praksissektoren er således med til at aflaste sygehusvæsenet. Overlappet mellem praktiserende speciallæger og sygehussektoren betyder, at der tidligere er blevet udarbejdet etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten. De er rettet mod at sikre, at overlappet mellem sygehussektoren og praksissektoren ikke fører til uhensigtsmæssigheder for borgerne eller det offentlige, jf. boks 2.6. Boks 2.6 Uddrag af etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten (2004) 1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for sygesikringsoverenskomsten. 2. En specifik ydelse bør som udgangspunkt, såfremt den findes inden for sygesikringsoverenskomsten, leveres inden for overenskomsten. 3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser i sygesikringsregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og lever op til normal sygesikringsomsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale. 4. Speciallægens beskæftigelse ved siden af sygesikringsopgaverne bør således hverken have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i sygesikringsregi. 5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patienter sikre, at der ikke opstår en interessekonflikt mellem på den ene side arbejdet i sygesikringsregi og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for sygesikringsregi. 6.
10 10 Af punkt 2 i retningslinjerne fremgår, at speciallæger som udgangspunkt skal levere en ydelse inden for overenskomsten, hvis den findes der. Hermed søges det at undgå, at speciallægen shopper mellem sektorer og vælger at levere en given ydelse, hvor ydelsen honoreres bedst. Dette kan være problematisk i relation til udbud af sygehusydelser, der også varetages i speciallægepraksis. Her kan det eventuelt være en fordel, at praktiserende speciallæger evt. i en sammenslutning byder på en given opgave. I den forbindelse er der et generelt princip om, at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaven ikke bør have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for arbejdet under overenskomsten. I forlængelse af punkt 4 i retningslinjerne er det således anført i overenskomstens 56: Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske retningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp. Antal privat praktiserende speciallæger I sektoren indgår en lang række autoriserede faggrupper af forskellig størrelse og med varierende grad af specialisering, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og psykologer. De praktiserende speciallæger indenfor disse specialer udgør godt 40 pct. af det samlede antal. I alt var der praktiserende speciallæger i 2007, fordelt på 827 speciallæger med fuldtidspraksis, 213 med deltidspraksis og 42 med overlægepraksis. Det må antages, at størstedelen af de deltidspraktiserende speciallæger samt speciallæger med tre-timers praksis samtidig har beskæftigelse i sygehusvæsenet Overenskomster under sygesikringen Praksissektoren består af private erhvervsdrivende, som driver virksomhed efter en overenskomst med det offentlige (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Overenskomsten fungerer som en rammekontrakt, der fastlægger en række krav og regler, herunder for honorering og ydelsessortiment. Den seneste overenskomst om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger trådte i kraft den 1. april Knækgrænser Der er i overenskomsten fastsat en såkaldt knækgrænse for fuldtidspraktiserende speciallægers omsætning. Såfremt omsætningen overskrider denne knækgrænse inden for et år, reduceres lægens honorering med 40 pct. af det overskydende. Knækgrænserne tager udgangspunkt i en betragtning om, at de marginale omkostninger ved produktion af en given ydelse er lavere end den gennemsnitlige omkostning ved at producere ydelsen. Det skyldes, at praksis har en række udgifter, der er uafhængige af antallet af ydelser, der produceres. Der er således en grad af stordriftsfordele i praksis, og gevinsterne deles med det offentlige ved, at praksis kun modtager 60 pct. af honoraret for ydelser, når omsætningen overstiger knækgrænsen. Speciallægernes incitament til at producere ydelser ud over knækgrænsen afhænger således af de konkrete marginale omkostninger ved at producere en given ydelse. I 2008 varierede knækgrænserne for praktiserende speciallæger fra 2,7 mio. kr. for læger med speciale i neurologi og biokemi og godt 4 mio. kr. for læger med speciale i kirurgi, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Praktiserende speciallægers knækgrænser per 1. oktober 2008 Speciale Knækgrænse Anæstesiologi kr.
11 11 Børne- og ungdomspsykiatri kr. Dermato-venerologi kr. Gynækologi og obstetrik kr. Intern Medicin kr. Kirurgi kr. Klinisk biokemi kr. Neurologi kr. Ortopædisk kirurgi kr. Plastikkirurgi kr. Psykiatri kr. Pædiatri kr. Reumatologi kr. Øjenlægehjælp kr. Ørelægehjælp kr. Kilde: Forening af Speciallæger. Note: Der er ikke fastsat knækgrænser for specialerne diagnostisk radiologi og patologi. Ved udbud af sygehusydelser, som også foretages af praktiserede speciallæger, bør det sikres, at der ikke gives incitament til, at speciallægen bevidst undlader at levere den som en ydelse i praksis (dvs. via sygesikringen) for i stedet at levere den under en aftale under det udvidede frie sygehusvalg eller anden aftale, der sikrer en bedre honorering.
1. Indledning og sammenfatning
1. Indledning og sammenfatning 1.1 Opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det nuværende offentlig-private samarbejde i sundhedsvæsenet, herunder som følge af det udvidede frie sygehusvalg. I
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereIndbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereOversigt over 3 natur i de nye kommuner
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereUndersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud
1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereVed brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.
4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereExperian RKI analyse 1. halvår 2013
Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereData rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.
Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereOplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.
Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereVirkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse
Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mere