DSB og DSBFirst. Overenskomster. Gældende for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011

Transkript

1 DSB og DSBFirst Overenskomster Gældende for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011 Teksterne i denne folder gælder for overenskomstansatte ved DSB og DSBFirst

2 Forord Denne folder indeholder de overenskomsttekster, der er gældende for de virksomheder og grupper, der er nævnt på forsiden. Teksterne er gennemgået og sat op med henblik på publicering i denne folder af Dansk Jernbaneforbund. Vi tager forbehold for eventuelle fejl i teksten, der måtte være opstået under denne proces. De originale overenskomstdokumenter kan til enhver tid læses og printes fra forbundets hjemmeside dog kræver adgang, at man logger sig ind med medlemsnummer og password. Denne folder er derfor alene tænkt som et supplement til indholdet på hjemmesiden. Dansk Jernbaneforbund August 2009

3 Indholdsfortegnelse Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen 1 Samarbejde og organisationsfrihed Ledelsesretten Overenskomstindgåelse og -opsigelse Fredspligt Arbejdsstandsning Mægling og voldgift Aftalebrud Optagelse og udmeldelse Ikrafttrædelse og opsigelse... 9 Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige Virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organistioner - Det Statslige Område, 1. april 2008 Generelle bemærkninger Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser Til 1 Overenskomstens dækningsområde Til 6 Pension Til 7 Gruppeliv og kritisk sygdom Til 11 Arbejdstid Til 15 Barsel, adoption og omsorgsdage Til 16 Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Til 17 Tjenestefrihed Til 20 Opsigelse Til 21 Afskedigelsesprocedure Til 23 Flyttegodtgørelse Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede 1 Overenskomstens dækningsområde Ansættelse mv Lønsystemet Løn Lønanciennitet Pension Gruppeliv og kritisk sygdom

4 8 Lønudbetaling, lønberegning mv Lokalløn Arbejdsbestemte tillæg mv Arbejdstid Arbejdsbestemte tillæg/overarbejde Ferie Sygdom Barsel, adoption og omsorgsdage Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Tjenestefrihed Militærtjeneste Efterindtægt Opsigelse Afskedigelsesprocedure Udgiftsdækkede ydelser Flyttegodtgørelse Arbejdstøj Tillidsrepræsentantregler Lokal uoverensstemmelse Hovedaftale Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede 28 Timelønnede Søgnehelligdagsbetaling Øvrige vilkår Afsnit III. Elever 31 Elever Afsnit IV. Opsigelse af overenskomsten 32 Opsigelse af overenskomsten Organisationsaftale mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, Stationspersonalets Områdegruppe, Lokomotivpersonalets Områdegruppe, Togpersonalets Områdegruppe - 1. april Organisationsaftalens dækningsområde Ansættelse mv Lønsystemet Løngrupper Kvalifikations- og funktionstillæg Pension Arbejdsbestemte tillæg mv

5 11 Arbejdstid Overarbejde/arbejdstidsbestemte tillæg Ferie Opsigelse Afskedigelsesprocedure Tillidsrepræsentanter og lokale aftaler Ikræfttrædelse og opsigelse Bilag 1 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent Bilag 2 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent (holdleder) Bilag 3 Funktionsbeskrivelse for produktionsgruppeleder Bilag 4 Funktionsbeskrivelse for togfører Bilag 5 Funktionsbeskrivelse for toginstruktør Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for lokomotivfører mv Bilag 7 Ansættelsesbetingelser for togpersonale Bilag 8 Ansættelsesbetingelser for lokomotivpersonale Bilag 9 Lønforhold for stationsbetjente i perioden Bilag 10 Lønforhold for togførere mv. i perioden Bilag 11 Lønforhold for lokomotivførere i perioden Bilag 12 Aftale 570 mellem Fremføring og LPA om arbejdstidsregler og ferie for lokomotivpersonalet Bilag 1 til bilag Bilag 2 til bilag Bilag 13 Aftale mellem Fremføring og LPA om turvalgsregler for lokomotivpersonalet Bilag 14 Aftale mellem DSB, DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund om rangergodtgørelse indenfor stationsområderne

6 Hovedaftale mellem Finanministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektivaftale, indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK, og for StK og organisationer, der er tilsluttet StK og har indgået en aftale som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale. 1. Samarbejde og organisationsfrihed Finansministeriet og StK er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en organisation tilsluttet StK. 2. Ledelsesretten Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdende bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og StK eller StK's medlemsorganisationer til enhver tid gældende aftaler. 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse Finansministeriet anerkender StK som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende hovedaftale omfattede område. Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektivaftale med StK eller StK's medlemsorganisationer. Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny kollektivaftale, efter at en sådan er opsagt, eller om indgåelse af kollektiv aftale på et nyt område, optages snarest og senest l måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparterne fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om aftalefornyelser. Forhandling om indgåelse af ny aftale tilrettelægges således, at ny kollektiv aftale søges indgået, forinden den opsagte aftale udløber. Stk. 4. Såfremt kollektivaftale med StK (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes alle hertil knyttede aftaler (organisationsaftaler m.v.) ligeledes som opsagt

7 Stk. 5. Såfremt kollektivaftale med en medlemsorganisation (organisationsaftale) opsiges, betragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt. 4. Fredspligt Selvom en kollektivaftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsstandsning Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For StK's vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart og henholdsvis Finansministeriet/StK ved særligt og anbefalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte a. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomster, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør, eller b. medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, eller c. militært ansat personel, og personel ansat ved Civilforsvarskorpset. Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør. 6. Når der er indgået en kollektivaftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, med mindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller kollektivaftale. Stk. 2. varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i

8 7. Mægling og voldgift Enhver uenighed om forståelsen af en kollektivaftale, indgået med StK eller StK's medlemsorganisationer, kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler: Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale forlænges. Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen: Statsansattes Kartel alene Statsansattes Kartel sammen med den/de berørte medlemsorganisationer den/de berørte medlemsorganisationer alene Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK' s medlemsorganisationer sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet er indgået med StK's medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftaleparterne. Stk. 3. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver aftalepart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne. 8. Aftalebrud I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK's medlemsorganisation, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og - hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser - forsøges løst

9 Stk. 2. I tilfælde af påstået brud på en kollektivaftale, indgået med StK, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken. Stk. 3. I sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal møde afholdes under hovedaftaleparternes medvirken. 9. Optagelse og udmeldelse Organisationer, der tilslutter sig StK, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen i StK omfattet af denne hovedaftale. Stk. 2. Organisationer, der er tilsluttet StK, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. For at opnå frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt: 1. Organisationen skal have opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med 10, stk. 1, 2. ny kollektivaftale skal være indgået og trådt i kraft. 10. Ikrafttrædelse og opsigelse Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober. Stk. 2. For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse herom i de af hovedaftalen omfattede kollektive aftaler (overenskomster, protokollater og cirkulærer m.v.). Stk. 3. Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale. Stk. 4. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Stk. 5. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive aftalers ikrafttræden

10 Fællesoverenskomst mellem Den selvstændige offentlige Virksomhed DSB og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område 1. april 2008 Generelle bemærkninger Den selvstændige offentlige virksomhed DSB, herefter DSB, og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område, herefter OAO-S, har indgået vedlagte overenskomst af 1. april 2008, der træder i stedet for Fællesoverenskomsten gældende fra 1. april Til Fællesoverenskomsten knytter sig en række organisationsaftaler, indgået med de respektive organisationer. Af organisationsaftalerne vil fremgå, hvilken løn, arbejdstid og eventuelt andre særtræk, som er gældende for den omfattede personkreds. Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten udgør således sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, såfremt personalegruppen har underskrevet den pågældende organisationsaftale. Parterne er enige om, at udvikling af medarbejderens kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for DSB's forretningsmæssige og kvalitetsmæssige succes. Dette kan ske i henhold til Aftale om Kompetencepakken i staten og i henhold til kompetenceudviklingsprincipperne i DSB'S personalepolitik. Målene for medarbejderens personlige og faglige udvikling skal tage udgangspunkt i virksomhedens mål og succeskriterier. Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser Til 1. Overenskomstens dækningsområde Følgende personkreds og organisationer under OAO-S er omfattet af Fællesoverenskomsten, når der er indgået en organisationsaftale med DSB for den pågældende personkreds/arbejdsområde

11 Personale beskæftiget med administration, salg, kunderelaterede opgaver og arbejdsledelse Håndværkere Togpersonale Lokomotivpersonale Stationspersonale HK/Stat/Trafik & Jernbane Dansk Metal Dansk El-forbund Malerforbundet i Danmark Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Dansk Jernbaneforbund Dansk Jernbaneforbund Dansk Jernbaneforbund Elever under ovenstående personalegrupper. Ovennævnte er ikke en udtømmende opremsning, men en oplistning af organisationsaftaler indgået p.t. Til 6. Pension Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling. TiI 7. Gruppeliv og kritisk sygdom Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tidgældende ordning for gruppelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer og begunstigelse m.v. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside under aftale nr Til 11. Arbejdstid I forbindelse med aftalefornyelsen pr har parterne vedtaget at implementere deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997). Deltidsansatte, der ikke er fastansatte (= løst ansatte), er ikke omfattet af disse bestemmelser. Bestemmelserne i stk. 3 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter den i organisationsaftalen fastsatte arbejdstidsnorm indenfor nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke overtids- eller merarbejdsgodtgørelse. Med udgangspunkt i cirkulærebemærkning til arbejdstidsaftalens 12 er parterne enige om at tilstræbe at varslet for omlægning afvagt gives med mindst 5x24 timer. Til 15. Barsel, adoption og omsorgsdage Forældreorlovsdirektivet (Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996) anses for implementeret gennem den gældende lovgivning. Dog har en ansat under alle omstændigheder ret til forældreorlov i 3 fulde måneder, dvs. også i de tilfælde, hvor børnepasningsorloven på 13 uger i henhold til lov om orlov måtte dække mindre end 3 måneder

12 Til 16. Konvertering af Ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. For medarbejdere, der er omfattet af en fix-flex-ordning, der giver mulighed for at afspadsere optjent merarbejde, må den samlede sum af arbejdsfri dage afholdt efter de to ordninger til sammen ikke overstige 12 pr. år. Fix-flexdage optjenes og afholdes fortsat efter gældende regler herfor, mens omsorgsdage afholdes efter de herfor gældende regler. De omsorgsdage en ansat måtte have opnået i forbindelse med barsel eller adoption indgår dog ikke i ovennævnte maksimum, men optjenes og afholdes særskilt. Til 17. Tjenestefrihed Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der har tjenestefrihed uden løn, ikke nyder særlig beskyttelse mod afsked. Bestemmelsen i stk. 6. betyder, at den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt afhinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag. Muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere. Til 20 Opsigelse Det henstilles, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. For månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtages den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelsen ved umiddelbar overgang til månedsløn. Til 21 Afskedigelsesprocedure DSB skal henlede opmærksomheden på, at der altid skal gives underretning om foretagne afskedigelser efter stk. 2. Underretning sendes til medlemsorganisationens hovedkontor. Ligeledes skal der altid gives underretning efter stk. 13. Manglende underretning medfører sædvanligvis en bod på mindst kr. i Arbejdsretten

13 Fremsendelse af kopi af opsigelsesbrevet kan ske, hvis dette ikke er i strid med tavshedspligten, som følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. 14 dages fristerne i stk. 3, 4, 6 og 13 er ekskl. søgnehelligdage. Til 23. Flyttegodtgørelse Der kan kun ydes flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse med forfremmelse. DSB og OAO-S jan OAO-S-Fællesoverenskomst Afsnit I. Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede 1. Overenskomstens dækningsområde Stk. 1. Denne overenskomst, der er indgået i henhold til hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, har bindende virkning for 1) DSB og for 2) organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som hari ndgået organisationsaftaler, jf. stk. 2. Stk. 2. De enkelte personalegruppers specielle løn- og ansættelsesvilkår fremgår af organisationsaftalerne, der indgås mellem den/de berørte medlemsorganisation(er) og DSB. Stk.3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension, 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Stk. 4. Dækningsområdet i øvrigt for de enkelte forhandlingsområder vil fremgå af organisationsaftalerne. 2. Ansættelse mv. Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Stk. 2. Ved eventuel annoncering skal overenskomsten og den relevante organisationsaftale så vidt muligt oplyses

14 Stk. 3. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. Stk. 4. Ved ansættelse af medarbejdere direkte fra DSB S-tog a/s, medtager medarbejderen anciennitet optjent i DSB S-tog a/s i forhold til opsigelsesvarsel, jubilæum og fribefordring. Dette gælder kun i det omfang der er tale om et stillingsskift indenfor samme faglige organisation. 3. Lønsystemet Stk. 1. De ansatte kan være aflønnet efter rammeaftale om nye lønsystemer indgået mellem Finansministeren og CFU, de kan være aflønnet efter nye lønsystemer bestående af en basisløn samt eventuel funktions- og/eller kvalifikationstillæg aftalt i organisationsaftalerne, eller de kan have et afvigende lønforløb, som er aftalt mellem parterne i organisationsaftalerne. Stk. 2. Årslønnen for ansatte, der er skalatrinsaflønnet, fastsættes og reguleres efter den for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011 gældende lønjusteringsaftale. Det samme gør sig gældende for årslønnen for ansatte, der aflønnes efter et andet lønsystem med mindre andet er aftalt mellem organisationsaftalens parter. Stk. 3. Årslønnen for ikke-skalatrinslønnede, aflønnede efter lønforsøgsaftalen eller ansatte på nyt lønsystem, ansatte med et andet lønsystem og skalatrinslønnede med en anden lønregulering end tjenestemændenes, reguleres i overensstemmelse med den lønreguleringsaftale, som fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 4. Hvor intet andet er anført i organisationsaftalerne, gælder for skalatrinslønnede de stedtillæg, som fremgår af lønjusteringsaftalen. Stk. 5. Hvis det efter arbejdets art er hensigtsmæssigt at aflønne på akkord, med resultatløn eller anden præstationsbetinget aflønningsform, kan der lokalt indgås aftale herom. Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. 4. Løn Stk. 1. Ansatte, som er omfattet af denne overenskomst, aflønnes med de lønninger og eventuelt særlige tillæg, som fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. For ansatte, som er skalatrinsaflønnede, jf. 28, fastsættes timelønnen som 1/1924 af årslønnen i henhold til organisationsaftalen. 5. Lønanciennitet Stk. 1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, med mindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller pkt. 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder

15 Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten. Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selvom den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansætteisen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse. Såfremt en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigeises ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndigheden, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Stk. 5. Der kan/ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalerne. Stk. 6. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. 6. Pension Stk. 1. De ansatte er omfattet af den pensionsordning for ikke-pensionssikrede overenskomstansatte under Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (StK:Pension), der blev etableret pr. 1. april DSB indbetaler de ansattes og styrelsens pensionsbidrag til StK:Pensiin i Kommunernes Pensionsforsikring. Navnet StK:Pension erstattes pr. 10. oktober 2008 med SAMPENSION. Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag for ansatte, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning i SAMPENSION, hvis den pågældende er fyldt 25 år og har i alt mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit

16 Pensionsbidraget for ansatte, der er omfattet af SAMPENSION, er: 12,50 pct. af de pensionsgivende løndele. Med virkning fra 1. oktober 2008 indbetales et pensionsbidrag på 15 pct. af de pensionsgivende løndele. DSB betaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 3. For ansatte, der er fyldt 20 år og har været ansat i det offentlige i 9 måneder indbetales et samlet pensionsbidrag på 10,28 pct. af de pensionsgivende løndele. DSB betaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbejderens egetbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når den ansatte opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 4. For ansatte, der har mindre end 15 timer ugentlig beskæftigelse i gennemsnit, og i øvrigt opfylder overenskomstens betingelser og ansættelsen har varet i 6 måneder indbetales pensionsbidrag efter stk. 3 henholdsvis stk. 2 med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 3 hhv. stk. 2 er opfyldt. Stk. 5. For personer, der overgår til ansættelse i DSB i stillinger inden for OAO-S's forhandlingsområde med mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse direkte fra anden ansættelse, og som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, beregnes pensionsbidraget efter stk. 3 - indtil de opfylder betingelserne i stk kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang. Stk. 6. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale. Stk. 7. Med virkning fra 1. april 2005 får ansatte indbetalt fuldt pensionsbidrag under fravær i henhold til 29 i lov om social service. Kommunalt bidrag til pensionsordning tilfalder ansættelsesmyndigheden

17 Stk. 8. For ansatte, som overgår til nyt lønsystem eller til forsøg med nye lønsystemer, beregnes og indbetales pensionen som fastsat i nærværende paragraf, med følgende modifikationer: Basisløn samt varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende. Midlertidige tillæg aftalt før 1. april 2002 berøres ikke heraf. Herudover kan det aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn. Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra DSB på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til DSB, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til DSB. Ved udbetaling som løn gælder følgende: a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet b) Beløbet er ikke pensionsgivende c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage. Stk. 11. Ordre Q-håndværkere er omfattet af tjenestemandspensionslovens bestemmelser og er derfor ikke omfattet af nærværende bestemmelse vedrørende SAMPENSION. 7. Gruppeliv og kritisk sygdom Stk. 1. For ansatte, som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, indbetaler DSB præmie til gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv for overenskomstansatte (nr ). Der henvises til gældende cirkulære. Stk. 2. For visse håndværkere med tjenestemandspensionsrettigheder indbetaler DSB præmie til Forenede Gruppeliv til en gruppelivsordning. 8. Lønudbetaling, lønberegning mv. Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne

18 Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestenmænds lønfradrag/ lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normallønperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes - i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag. - i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage 9. Lokalløn Stk. 1. Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning. Stk 2. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne og eventuelle supplerende aftaler om nye lønsystemer. 10. Arbejdsbestemte tillæg mv. Der kan i ganske særlige tilfælde aftales arbejdsbestemte tillæg mv., som i så fald vil fremgå af organisationsaftalerne. 11. Arbejdstid Stk. 1. De ansatte er omfattet af de for tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid. 1. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse. 2. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå tit en højere beskæftigelsesgrad. 3. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse. 4. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsmedarbejdere skal udgøre mindst 15 timer, og der ydes forholdsmæssig løn. 5. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger

19 Stk. 4. Særlige forhold og overgangsordning fremgår af organisationsaftalerne. 12. Arbejdstidsbestemte tillæg/overarbejde Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne. Stk. 2. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er adgang til at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan der lokalt indgås aftale om, at den optjente frihed honoreres kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne. Stk. 3. For arbejde på 24. december i tidsrummet og 31. december i tidsrummet udbetales desuden særlige ydelser. Stk. 4. I øvrigt henvises f.s.v. angår overarbejde tit organisationsaftalerne. 13. Ferie Stk. 1. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende ferieaftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Med virkning fra ferieåret 2007/2008 ændres kapitel V i ferieaftalen vedrørende særlige feriedage således: a) Den ansatte har krav på, at de særlige feriedage holdes i ferieåret. b) Afviklingen sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker i det omfang, der er foreneligt med tjenesten. De ansatte skal fremsætte sine ønsker tidligst muligt. c) Hvis dagene ikke inden 1. januar er holdt eller afviklingstidspunktet fastlagt, kan arbejdsgiveren varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. d) Hvis dagene ikke er afholdt ved ferieårets udløb, har den ansatte krav på kontant godtgørelse. e) Efter aftale kan dagene i stedet overføres til næste ferieår. f) Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan såvel forud for som i løbet af et ferieår indgå aftale om, at dagene ikke afvikles, men godtgøres kontant ved ferieårets udløb. 14. Sygdom Stk.1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær, på grund af tilskadekomst i tjenesten. l grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven

20 15. Barsel, adoption og omsorgsdage Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. 16. Konvertering af ikke-afviklet over/merarbejde til omsorgsdage Stk. 1. Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer. Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb. Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jfr. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i nævnte aftale. Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling. Stk. 5. Ved fratræden udbetales ikke afviklede omsorgsdage, der er konverteret i henhold til stk. 1 såfremt det under hensyntagen til tjenesten ikke har været muligt at afholde omsorgsdagene i opsigelsesperioden. Stk. 6. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at det til enhver tid værende maksimale antal omsorgsdage fastsættes til 10 dage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage. 17. Tjenestefrihed Tjenestefrihed uden løn Stk. 1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod DSBs interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Det er DSBs ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør

21 Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, udsendt med Finansministeriets cirkulære af 3. juli Tjenestefrihed til uddannelse Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts Stk. 5. DSB og vedkommende organisation kan aftale, at DSB og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Barns 1. og 2. sygedag Stk. 6. DSB kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt forholdene på tjenestestedet tillader det barnet er under 18 år og barnet er hjemmeværende. Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær. Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser og arbejdsbestemte tillæg, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf., cirkulære af 1. december Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug. Sorg og glæde Stk. 9. Ekstraordinær tjenestefrihed på særlige dage kan bevilges uden lønafkortning i disse tilfælde: a) Ved alvorlig (livstruende) sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie, hvorved forstås forældre, stedforældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, svigerbørn, ægtefælle, samlever eller børn. b) Ved eget, forældres eller svigerforældres sølv-, guld- eller diamantbryllup. c) Ved børns eller søskendes bryllup. d) Ved eget bryllup, såfremt ordinær ferie er opbrugt ved tidspunktet for brylluppet

22 Ved de under a) - d) nævnte anledninger gives normalt 1 dags tjenestefrihed uden lønafkortning i tilfælde, der ikke medfører rejse. I tilfælde, der medfører rejse, kan normalt gives 2 dages tjenestefrihed uden lønafkortning. Selvom begivenheden finder sted i udlandet, vil der ikke kunne gives mere end 2 dages tjenestefrihed uden lønafkortning. Ved ansøgning om tjenestefrihed, først i anledning af dødsfald, derefter til påfølgende begravelse, jf. a), kan der højst gives frihed i 1 dag i hvert øjemed, hhv. 2 dage i forbindelse med rejse. Formålet med bestemmelserne er at sikre den til deltagelse nødvendige frihed, og der bør ved skønnet over frihedens længde tages hensyn hertil samt til de aktuelle forhold med hensyn til den tjeneste, der normalt skulle udføres og den tid, der faktisk skal bruges til rejsen. Medarbejderen er på forlangende forpligtet til at dokumentere anledningen. I forbindelse med de af DSB anerkendte 25-, 40- og 50-års jubilæumsdage gives det jubilaren en ekstraordinær fridag efter eget valg uden lønafkortning. Borgerligt ombud mv. Stk. 10. For tjenestefrihed til bestridelse af borgerlige eller kommunale ombud, er det en forudsætning, at den begrænses mest muligt, samt at den fornødne frihed i første række skaffes ved forskydning eller omlægning af tjenesten. Hvis tjenesteomlægning ikke kan foretages, ydes der til månedslønnede ansatte, der overtager borgerlige eller kommunale ombud, tjenestefrihed efter de for tjenestemænd gældende regler. For månedslønnede ansatte, der er indvalgt i Folketinget/Europaparlamentet, gælder de for tjenestemænd gældende regler. For at kunne opnå tjenestefrihed med løn til borgerligt ombud eller til folketingsarbejde med videre, skal den ansatte have være fuldtidsbeskæftiget uafbrudt i mindst 6 måneder. Ansatte med mindre end 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse, vil kunne bevilges tjenestefrihed mod lønafkortning, efter de for tjenestemænd gældende regler, til varetagelse af borgerlige ombud, såfremt pågældende fremsætter anmodning herom. Pasning af syge børn og nærtstående Stk. 11. En ansat, der har ret til dagpenge i forbindelse med pasning af syge børn under 18 år i henhold til 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. DSB kan dog begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. DSB kan herudover bevilge yderligere tjenestefrihed med eller uden løn

23 Stk. 12. En ansat, der i henhold til 119 i lov om social service får bevilget plejevederlag i forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, har i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed. DSB betaler den ansatte forskellen mellem plejevederlaget og sædvanlig løn i tjenestefrihedsperioden. Løn under fravær i forbindelse med barns hospitalsindlæggelse Stk. 13. Med virkning fra 1. april 2005 har ansatte ret til fravær med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med deres hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede fraværsperiode med løn højst udgøre 5 dage for forældrene tilsammen. Force majeure Stk. 14. En ansat har ret til tjenestefrihed uden løn som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Stk. 15. Den ansatte skal efter anmodning fremlægge den nødvendige dokumentation i forbindelse med tjenestefrihed efter stk Militærtjeneste mv. Funktionærlovens regler om rnilitærtjeneste mv. finder anvendelse for funktionærer. Funktionærlovens 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktionærer. 19. Efterindtægt Stk. 1. De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt. Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten. Stk. 3. Såfremt en medarbejder dør på grund af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt i 6 måneder. Stk. 4. Såfremt der ikke er efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, tilfalder efterindtægten afdødes bo. 20. Opsigelse Stk. 1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og fratrædelsesgodtgørelse

24 Fratrædelsesgodtgørelsen ydes også i tilfælde hvor den ansatte på afskedigelsestidspunktet vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver. Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler, med mindre andet fremgår af organisationsaftalerne Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Under 6 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned Det er en forudsætning, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved DSB i de anførte tidsrum. Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. 21. Afskedigelsesprocedure Stk. 1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler: Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter opsigelsens afgivelse. Stk. 2. Det påhviler DSB at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 5 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationens hovedkontor. Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimelig begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale DSB enhed. Forhandlingen afholdes inden for 14 dage fra anmodningens fremsættelse. Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og den lokale DSB enhed, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem organisationsaftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for 1 måned fra anmodningens fremsættelse

25 Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandling mellem organisationsaftalens parter, kan sagen kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Krav herom fremsættes inden for en frist af 8 uger fra den i stk. 4 nævnte forhandling ved afgivelse af klageskrift. Voldgiften sammensættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale. Stk. 6. Er der ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter modtagelsen af klageskrift, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden. Stk. 7. Svarskrift afgives inden for 8 uger fra klageskriftets fremsendelse. Stk. 8. Frister for eventuel yderligere skriftveksling fastsættes af opmanden. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger. Stk. 9. Fristerne i stk. 3-8 kan fraviges ved aftale mellem de respektive parter. Fraviges fristerne ikke ved aftale, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, hvorvidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen. Stk. 10. Ved overskridelse af en af de af stk. 7-9 omfattede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om en genoptagelse ikke anvendelse. Stk. 11. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, af den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller DSBs forhold, kan det pålægges DSB at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges DSB, såfremt den pågældende og DSB ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved DSB. Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. Stk.12. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til overenskomstens 25. Stk. 13. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 3 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen

26 Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem organisationsaftalens parter. Stk. 14. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i hovedaftalen, jf. 27. Bestemmelserne i stk finder tilsvarende anvendelse. Stk. 15. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges DSB at afbøde virkningerne af bortvisningen. Det kan herved pålægges DSB at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved DSB. Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. 22. Udgiftsdækkede ydelser De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time/ dagpenge mv. efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd. 23. Flyttegodtgørelse Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet og i denne anledning bliver nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes der godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd. 24. Arbejdstøj Der kan udleveres arbejdstøj og uniform i overensstemmelse med de lokalaftaler mv., der er gældende på tjenestestedet. Medarbejderen er forpligtet til at anvende udleveret arbejdstøj og bære udleveret uniform efter tjenestestedets regler. 25. Tillidsrepræsentantregler Stk. 1. De ansatte er omfattet af aftale for tillidsrepræsentanter i staten mv. mellem Finansmininisteriet og centralorganisationerne. Stk. 2. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne

27 26. Lokal uoverensstemmelse Forinden en sag om lokal uenighed, om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen indbringes for mæglingsmøde, jf. hovedaftalens 7, stk. 1, skal der lokalt afholdes møde mellem repræsentanter for DSB og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde. Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale mellem institutionen og forbundets lokale afdeling forlænges. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen indbragt direkte for mæglingsmøde. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde: 1) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om, 2) hvem der deltog i mødet, 3) hvor og hvornår mødet fandt sted, 4) parternes stilling til uenigheden, 5) parternes enighed om sagens overgivelse fil forhandling og afgørelse mellem på den ene side vedkommende organisation og på den anden side DSB, 6) de lokale parters underskrift. Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale, som strider mod overenskomstens og/eller organisationsaftalens bestemmelser. 27. Hovedaftale De ansatte er omfattet af hovedaftale af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel. Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede 28. Timelønnede Stk. 1. Ansættelse på timelønsvilkår sker, enten når det er bestemt i organisationsaftalen, eller når ansættelsen er af midlertidig forbigående karakter (f.eks. vikariater, sæson-, tids- eller opgavebestemt arbejde). Stk. 2. Medmindre andet fremgår af organisationsaftalerne sker overgang til månedslønsansættelse normalt efter 1 års timelønsansættelse, såfremt den ansatte ved overgang til månedsløn efter hidtidig praksis kan skaffes varig beskæftigelse. Ved overgang til ansættelse på månedsløn medregnes ansættelsen som timelønnet som anciennitetsgivende. 29. Søgnehelligdagsbetaling Der ydes timelønnede betaling for søgnehelligdage svarende til lønnen ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som pågældende skulle have udført, såfremt søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag

28 Fuldtidsansatte timelønnede er omfattet af overenskomstens Øvrige vilkår Overenskomstens fællesbestemmelser ( 1-27 ) er gældende for timelønsansatte med følgende undtagelser: 7, 17 (pkt. 1-5 og 9), 18, 19 stk. 1 og 2. Afsnit III. Elever 31. Elever Elever er omfattet af den gældende lovgivning på området. Overenskomstens fælles bestemmelser i afsnit 1 er gældende for elever med undtagelse af 5, 17 (pkt. 1-5 og 9), 20, 21 og 23. Endvidere gælder overenskomstens afsnit II ikke for elever. Elever kan efter regning få godtgjort udgifter til relevante bøger og anden undervisningsmateriale, der ikke udleveres af skolen. Praktikstedet refunderer elevens udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet herunder omkostninger til kost og logi mv. Elever er omfattet af aftale mellem Fihansministeriet og centralorganisationerne om befordringsgodtgørelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. december 1995 om vilkår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95). Elever har ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i session. I øvrigt henvises til organisationsaftalerne. Afsnit IV. Opsigelse af overenskomsten 32. Opsigelse af overenskomsten Stk. 1. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2008 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst den 31. marts Stk. 2. En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler bortfalder samtidigt med overenskomsten med virkning fra varslets udløb, jf. stk

29 Organisationsaftale mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund Stationspersonalets områdegruppe Lokomotivpersonalets områdegruppe Togpersonalets områdegruppe 1. april 2008 Ansættelsesvilkår er i henhold til den mellem Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område (OAO-S) og DSB indgåede fællesoverenskomst med nedenstående ændringer og tilføjelser. Organisationsaftalens paragraffer refererer til paragrafferne i Fællesoverenskomsten. 1. Organisationsaftalens dækningsområde Organisationsaftalen omfatter: Stationsbetjente, kontorbetjente og vagtbetjente stationsbetjente som holdledere, samt produktionsgruppeledere, der ikke overvejende har administrative opgaver, men hvor hovedvægten af arbejdsopgaverne er forankret i de beskæftigelsesområder, som er dækket af denne organisationsaftale. Organisationsaftalen omfatter ikke værkmestre. Funktionsbeskrivelser til stillingskategorierne fremgår af bilag 1, 2 og 3. Togførere og Toginstruktører, Herunder internationalt ansat togpersonale. Funktionsbeskrivelse for de enkelte stillingskategorier fremgår af bilag 4 og 5. lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærer (k) og lokomotivinstruktører Funktionsbeskrivelse for de enkelte stillingskategorier fremgår af bilag Ansættelse mv. Stk.1. Ansættelsesbetingelser Togpersonale ansættes i henhold til ansættelsesbetingelser, som fremgår af bilag

30 Lokomotivpersonale ansættes i henhold til ansættelsesbetingelser, som fremgår af bilag 8. Stk. 2. Tjenestested Ansættelsen finder sted i DSB med angivelse af tjenestested/-område. Eventuel uansøgt forflyttelse til et andet tjenestested kan ske indenfor en radius af 50 km. Stk. 3. Månedsløn Ansættelsen sker på månedsløn. Stk. 4. Anciennitet Ved ansættelse tillægges der løn- og tjenesteanciennitet for dokumenteret forudgående beskæftigelse i samme jobfunktion i en virksomhed indenfor skinnebåren person- eller godstransport. Der medregnes kun anciennitet optjent i de seneste 10 år forud for ansættelsen. For medarbejdere der har været ansat i DSB S-tog a/s medregnes dog fuld løn- og tjenesteanciennitet. Stk. 5. Genansættelse I tilfælde, hvor en medarbejder fratræder eller opsiges, men genansættes af samme virksomhed indenfor en periode, der ikke overstiger 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet, bevarer den pågældende medarbejder den på afbrydelsestidspunktet opnåede anciennitet. Note vedrørende anciennitet og turvalg: Dog indplaceres den ny- eller genansatte, uanset anciennitet, i reserven, indtil nyt turvalg finder sted efter virksomhedens ordning. 3. Lønsystemet Stk. 1. Basisløn Alle basislønningerne er angivet i årligt grundbeløb (niveau ) og reguleret beløb (niveau ) Basislønnen kan suppleres med lokalt aftalte funktions- og/eller kvalifikationstillæg. 4. Løngrupper Stk. 1. Lønforhold stationsbetjente mv. Lønforhold for stationsbetjente, produktionsgruppeledere, erhvervselever og voksenerhvervselever fremgår af bilag 9. Stk. 2. Lønforhold togførere mv. Lønforhold for togførere og toginstruktører fremgår af bilag 10. Stk. 3. Lønforhold for lokomotivførere mv. Lønforhold for lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærere og lokomotivinstruktører fremgår af bilag

31 Stk. 4. Oprykning Efter 9 måneders ansættelse oprykkes stationsbetjente, lokomotivførere og togførere til løntrin 2. Stk. 5. Oprykning Oprykning er altid betinget af, at relevante prøver er bestået og at tjenestegøringen er forløbet tilfredsstillende. 5. Kvalifikations- og funktionstillæg Stk. 1. Funktionstillæg Der kan aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen. Stk. 2. Kvalifikationstillæg Der kan ligeledes aftales tillæg for kvalifikationer mv. Tillæggene kan f.eks. aftales på baggrund af: Den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, Kvaliteten i opgavevaretagelsen, Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked, og Hensyn til rekruttering og fastholdelse Stk. 3. Forhåndsaftaler om kriterier for tilllæg Der kan indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktions- og/eller kvalifikationstillæg samt resultatbaserede lønsystemer er fastlagt. Dette indebærer, at der ikke vil skulle indgås konkret aftale mellem tillidsrepræsentanten og DSB hver gang en eller flere medarbejdere udfører opgaver/erhverver en kvalifikation, der er omfattet af forhåndsaftalen. Stk. 4. Form for tillæg Tillæg kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau ). 6. Pension Stk. 1. Tillæg mv. Den enkelte ansattes basisløn samt varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende. Midlertidige tillæg aftalt før 1. april 2002 berøres ikke heraf. Stk. 2. Pensionsbidrag For lokomotivførere, lokomotivførere - kørelærer og lokomotivinstruktører indbetales et ekstraordinært bidrag til pensionsordningen svarende til 2 års pensionsbidrag måneden efter, at medarbejderen er fyldt 65 år. 10. Arbejdsbestemte tillæg mv. Stk. 1. Aftaler Den indgåede aftale om rangergodtgørelse mellem DSB og DSB S-tog a/s og Dansk Jernbaneforbund er gældende for medarbejdere, som er ansat på organisationsaftale mellem DSB og DJ, områdegruppen for Stationspersonale. Vedlægges som bilag

32 11. Arbejdstid Stk. 1. Arbejdstidsaftale Arbejdstid for lokomotivpersonale fremgår af Arbejdstidsaftale nr af vedlægges som bilag 12. For øvrige personalegrupper henvises til Fællesoverenskomsten mellem DSB og OAO-S. Stk. 2. Opstilling af tjenestelister Lokomotivpersonale er omfattet af de indgåede aftaler angående tjenestelister (tjenesteture) - vedlægges som bilag 13. Stk. 3. Deltidsansættelse Såfremt det er foreneligt med tjenesten, kan der bevilges de ansatte nedsat tjenestetid i en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse. Hvis en ansøgning om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget på anmodning begrundes skriftligt. Ved deltidsansættelse er DSB hovedarbejdsgiver og arbejdstiden tilrettelægges med minimum 15 timer pr. uge. Stk. 4. Bekendtgørelse af fridage Den ansatte skal senest den 25. i måneden forud være bekendtgjort med datoerne for det antal fridage der mindst skal gives i den efterfølgende periode. Der kan indgås lokalaftale. 12. Overarbejde/arbejdstidsbestemte tillæg Stk.1. Højeste arbejdstid Toginstruktører er ikke omfattet af højeste arbejdstid. Lokomotivinstruktører er ikke omfattet af højeste arbejdstid, medmindre de går i fast tur, hvor de ikke har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. 13. Ferie Stk.1. Tjeneste efter ferie Hvor intet andet er aftalt, skal alle medarbejdere senest på sidste arbejdsdag før en ferie oplyses om møde- og sluttider for den første tjeneste efter ferie. 20. Opsigelse Stk. 1. Opsigelsesvarsler Ved opsigelse gælder funktionærlovens opsigelsesvarsler. For stationsbetjente og togpersonale betragtes de første 9 måneder af ansættelsen som prøvetid. I de første 6 måneder af prøvetiden kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel til udgangen af en måned og i de resterende 3 måneder af prøvetiden med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. For lokomotivførere betragtes de første 12 måneder af ansættelsen som prøvetid. I de første 6 måneder af prøvetiden kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel til udgangen af en måned og i de resterende 6 måneder af prøvetiden med 1 måneds varsel til udgangen af en måned

33 21. Afskedigelsesprocedure Stk. 1. Meddelelse til Dansk Jernbaneforbund DSB meddeler enhver opsigelse af ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget hos DSB i mere end 5 måneder, jævnfør Fællesoverenskomsten mellem DSB og OAO-S 22 stk. 2 skriftligt til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby. Stk. 2. Underretning af tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentanten bør holdes orienteret om afskedigelser. 25. Tillidsrepræsentanter og lokale aftaler Stk. 1. Særlige aftaler Parterne kan indgå særlige aftaler. Stk. 2. lokale aftaler. Parterne er enige om, at der med baggrund i nærværende organisationsaftale kan forhandles lokale aftaler. Stk. 3. Tillidsrepræsentant I områdegrupperne for henholdsvis stationspersonale, lokomotivpersonale og togpersonale kan der vælges selvstændig tillidsrepræsentant. 32. Ikrafttrædelse og opsigelse Stk. 1. Generelt Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011, jævnfør Fællesoverenskomsten mellem DSB og OAO-S. Stk 2. Bilag til organisationsaftalen Ved overenskomstfornyeisen 1. april 2008 blev nedsat nogle arbejdsgrupper, der bl.a. skulle arbejde med bilagene vedr. arbejdstidsregler, funktionsbeskrivelser og ansættelsesbetingelser. Arbejdet er endnu ikke afsluttet. Resultaterne tilskrives som protokollater til nærværende organisationsaftale

34 Bilag 1 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent 1. Funktionsmål Stationsbetjenten skal medvirke til, at enhedens mål nås og fastholdes. 2. Kvalifikationskrav SRl/SR2 Funktionsuddannelser Fastlagte certifikater Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang. 3. Hovedopgaver Der henvises til relevant instruktionsmateriale for det aktuelle funktionsområde. Rangering Eftersynsopgaver Komponentudskiftning og medhjælp på værkstedsopgaver Kørsel med traktionsenheder på stationsområder Serviceopgaver bl.a. i forbindelse med materiel Serviceopgaver overfor kunder på stationer og terminaler Rengøringsopgaver herunder soignering af materiel, stationer og terminaler Mindre vedligeholdelsesopgaver på stationer og terminaler Kontrolopgaver og registrering i produktionssystemer Lager og logistikopgaver Budtjeneste Postsortering Fotokopiering og frankering Parkeringsvagtopgaver 4. Særlige opgaver Stationsbetjenten kan desuden udføre andre produktionsopgaver efter nærmere anvisning. 5. Organisatorisk placering Stationsbetjentens nærmeste foresatte er produktionsgruppelederen. Stationsbetjenten kan dog i forbindelse med udførelse af produktionsopgaver disponeres af holdlederen eller en udpeget arbejdsleder. 6. Samarbejde Stationsbetjenten opretholder gode samarbejdsrelationer specielt til kunder, leverandører, øvrige enheder og instanser

35 Bilag 2 Funktionsbeskrivelse for stationsbetjent (holdleder) 1. Funktionsmål Stationsbetjent (holdleder) i det følgende benævnt holdlederen, skal medvirke til at sikre en optimal kvalitet i holdets arbejde og at enhedens mål nås og fastholdes. 2. Kvalifikationskrav SR1/SR2 Funktionsuddannelser Fastlagte certifikater Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang. 3. Hovedopgaver Holdlederen deltager i de aftalte stationsbetjentopgaver (jf. funktionsbeskrivelse for stationsbetjent) og sikrer, at holdets arbejde udføres med tilstrækkelig sikkerhed, kvalitet og effektivitet. Herunder skal holdlederen: Opdatere produktionssystemer Være ansvarlig for det arbejde, som skal udføres efter gældende arbejdsplaner, samt bistå kolleger i holdet med udførelse af arbejdsopgaverne Udføre kvalitetskontrol Omdisponere holdet i tilfælde af uregelmæssigheder 4. Særlige opgaver Holdlederen kan således, hvor det skønnes nødvendigt i forhold til virksomhedens drift, udføre alle forekommende stationsbetjentopgaver, og kan således forrette tjeneste i andre stationsbetjentture. Holdlederen kan desuden udføre andre opgaver efter nærmere anvisning. 5. Organisatorisk placering Holdlederens nærmeste foresatte er produktionsgruppelederen. Holdlederen kan dog i forbindelse med udførelse af produktionsopgaver disponeres af en udpeget arbejdsleder. 6. Rettigheder og beføjelser Holdlederen kan tage kontakt til interne (og aftalte eksterne) instanser med henblik på indhentning af oplysninger af betydning for arbejdets udførelse

36 Holdlederen forelægger for gruppelederen hhv. udpeget arbejdsleder forhold i forbindelse med arbejdsopgaverne, som disse ønsker forelagt hhv. forhold som er af betydning for arbejdets udførelse. 7. samarbejde Holdlederen opretholder gode samarbejdsrelationer specielt til kunder, leverandører, øvrige enheder og instanser

37 Bilag 3 Funktionsbeskrivelse for produktionsgruppeleder 1. Funktionsmål Produktionsgruppelederen skal medvirke til at fastsætte produktions- og kvalitetsmål samt at øvrige mål overholdes. 2. Kvalifikationskrav Produktionsgruppelederen skal besidde gode samarbejdsevner samt overblik, desuden Produktionskendskab Arbejdsmiljøkursus SRl/SR2 Funktionsuddannelser Fastlagte certifikater Skal opfyldes i et for funktionen relevant omfang. 3. Hovedopgaver Produktion og økonomi Kvalitet Daglig ledelse af produktionsgruppen 4. Produktion og økonomi Produktionsgruppelederen skal sikre en optimal og stabil produktionsafvikling herunder sikre udarbejdelse af produktionsplan samt tur- og arbejdsplaner for hele produktionsgruppen. Ressourceanvendelse skal ske ud fra et økonomisk forretningsmæssigt synspunkt. 5. Kvalitet Produktionsgruppelederen skal gennem løbende kvalitetsopfølgning sikre de for produktionsgruppen fastsatte kvalitetsmål. 6. Daglig ledelse Produktionsgruppelederen skal sikre, at de nødvendige ressourcer til opretholdelse af daglig produktion og kvalitet er til stede. Produktionsgruppelederen skal ved sin daglige ledelse inspirere og motivere personalet til at arbejde for opfyldelse af de fastsatte mål for produktionsgruppen. Områdelederen/værkstedschefen kan bemyndige produktionsgruppelederen til at afholde medarbejdersamtaler og fraværssamtaler i produktionsgruppen

38 7. Organisatorisk placering Produktionsgruppelederens nærmeste foresatte er områdelederen/værkstedschefen. 8. Rettigheder og beføjelser Områdelederen/værkstedschefen bemyndiger produktionsgruppelederen til at træffe afgørelser indenfor produktionsgruppens område. Produktionsgruppelederen kan tage kontakt til interne (og aftalte eksterne) instanser med henblik på indhentning af oplysninger af betydning for arbejdets udførelse. Opgaverne udføres i overensstemmelse med givne love, bekendtgørelser, regler og andre bestemmelser. Produktionsgruppelederen er således ansvarlig for arbejdsmiljø og sikkerhed i produktionsgruppen. 9. Samarbejde Produktionsgruppelederen er ansvarlig for gode samarbejdsrelationer til samtlige interne samt eksterne samarbejdspartnere

39 Bilag 4 BILAGET ER PT. UNDER REVISION Funktionsbeskrivelse for togfører Generelt: Togførere har ansvaret for og udfører opgaver indenfor: Service og kundebetjening Produktinformation og højtalerbetjening Billetudstedelse og billetkontrol Deltagelse i cateringopgaver Passagerernes sikkerhed Afgivelse af klarmeldinger til afgang Togeftersyn og togenes sammensætning Servicering af billetautomater efter nærmere aftale Perronguide Service og kundebetjening: Ansvaret for, at passagererne sikres en god rejseoplevelse ved og i toget Ansvaret for, at der er et trygt og rent rejsemiljø i toget Ansvaret for, at udføre en fleksibel og serviceorienteret kundebetjening. Ansvaret for, at der tages hensyn til passagerernes individuelle behov, således at passagererne føler sig velkomne og tilpasse i toget Ansvaret for, at servicere passagererne, hvis de har brug for råd og vejledning i forbindelse med rejsen, eller togrejser generelt Produktinformation og højtalerbetjening: Ansvaret for, at passagererne under rejsen får den nødvendige produktinformation. Ansvaret for at give løbende information om relevante forhold under rejsen. Ansvaret for ved uregelmæssigheder at informere passagererne om situationen, og om hvad der vil ske, herunder hvilken betydning uregelmæssighederne har for eventuelle skifteforbindelser, og hvilke alternative forbindelser der findes. Billetudstedelse og billetkontrol: Ansvaret for efter gældende regler, jf. PR, at udstede alle former for indenlandske togbilletter i tog og efter aftale også på stationer. Ansvaret for at kontrollere, at passagererne har gyldig rejsehjemmel. Deltagelse i cateringsopgaver: Ansvaret for at lave kaffe og "rigge op" på business/business +, når togservicepersonale ikke medgives. Være behjælpelig med ind- og udlæsning af varer, når der er behov for dette

40 Ansvaret for, at togsæt fyldes op med varer på nærmere bestemte strækninger. Ansvaret for at sælge drikkevarer, kaffe, te, juice, vand, øl og høretelefoner, når der ikke medgives togservicepersonale. Være togservice behjælpelig med servicering af passagererne, så passagererne får og oplever den bedst mulige service. Passagerernes sikkerhed: Ansvaret for passagerernes sikkerhed i toget, Ansvaret for, at arbejdet i og ved toget foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til gældende regler, Afgivelse af klarmelding ved afgang, Ansvaret for at afgive klarmelding i forbindelse med afgang, når arbejdet i og omkring toget er tilendebragt, Togeftersyn, rengøring og togenes sammensætning: Ansvaret for sammenkoblingscheck i forbindelse med tunnelkørsel. Ansvaret for tunnnelklargøring af materiellet på stationer uden klargøring. Ansvaret for indvendig togeftersyn før afgang og efter ankomst Ansvaret for løbende oprydning og soignering, herunder toiletrengøring i toget Ansvaret for lettere rengøring efter særlig aftale. Servicering af billetautomater: Ansvaret for efter nærmere aftale at servicere billetautomater på specifikke strækninger. Samarbejdsforhold: Ansvaret for, at samarbejdet mellem togets medarbejdere fungerer optimalt. Det vil sige, at togets personale hjælper hinanden, så passagererne får den bedst mulige service

41 Bilag 5 BILAGET ER PT. UNDER REVISION Funktionsbeskrivelse for toginstruktør Ansvar og myndighed: Toginstruktøren er nærmeste fortsatte for togpersonalet og har ansvaret for, at den daglige ledelse af togpersonalet sker i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål og politikker. Generelt: Toginstruktøren har ansvaret for at føre tilsyn med de opgaver, togpersonalet udfører indenfor: Service og kundebetjening Produktinformation og højtalerbetjening Billetudstedelse og billetkontrol Deltagelse i cateringsopgaver Passagerernes sikkerhed Afgivelse af klarmelding ved afgang Togeftersyn og togenes sammensætning Servicering af billetautomater efter nærmere aftale. Toginstruktøren skal sikre, at disse udføres i overensstemmelse med divisionernes målsætninger og øvrige retningslinier. Toginstruktøren skal endvidere sørge for: At der føres tilsyn med tog- og cateringpersonalets serviceydelser i forhold til passagererne. At der foretages kvalitetsopfølgning på de fastsatte kvalitetsmål for togene. At kundernes skiftende behov for passagerrelaterede serviceydelser opfanges og formidles til togpersonalet, så det sikres, at passagererne altid er i centrum. At rapporteringen fra togpersonale og andre steder opsamles og bruges til kontraktopfølgning, samt til eventuel justering af kvalitetsmål. At togpersonalet får den nødvendige information ved ændringer eller tiltag, som har indflydelse på deres arbejde. At særarrangementer forløber tilfredsstillende. At togpersonalet gennem udvikling, uddannelse og instruktion, har/får de kvalifikationer, der gør dem i stand til at opfylde deres arbejds- og serviceopgaver. At motivere togpersonalet i deres daglige arbejde gennem en synlig og situationsbestemt ledelse. At gennemføre medarbejdersamtaler med togpersonalet At følge op på togpersonalets sygefravær og gennemføre sygesamtaler

42 Toginstruktørerne skal endvidere medvirke til: udvælgelse og ansættelse af nye togmedarbejdere. undervisning og uddannelse af nye togmedarbejdere tilrettelæggelse af kørsel med praktikanter. perronmanageropgaver. Samarbejdsforhold: Toginstruktøren skal medvirke til at samarbejdet mellem medarbejderne fungerer tilfredsstillende. Endvidere skal toginstruktøren bidrage til, at samarbejdet til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere foregår på en positiv og konstruktiv måde og herigennem sikre, at kunden altid "er i centrum"

43 Bilag 6 Funktionsbeskrivelse for lokomotivfører mv. Lokomotivfører: Fremførsel af lokomotiver og togsæt Udfærdigelse af rapport Kontrolfunktion: Bremseprøve og øvrigt sikkerhedsmæssigt udstyr, samt Kontrol af brændstof, vand, olie og sand. Lokomotivfører - kørelærer: Praktisk uddannelse af lokomotivførere i betjening af fremførsel af lokomotiver og togsæt. Vejleder og tilser at gældende bestemmelser for lokomotivfremførsel med videre forstås og overholdes. Endvidere fremførsel af lokomotiver og togsæt samt udfærdigelse af lokomotivførerrapporter. Kontrolfunktioner: Bremseprøve og i øvrigt sikkerhedsmæssigt udstyr samt kontrol af brændstof, vand olie og sand. Lokomotivinstruktør: Vejleder i og fører tilsyn med at gældende bestemmelser for fremføring af tog og rangering forstås og overholdes. Praktisk uddannelse af stationsbetjentpersonale i betjening af rangertraktorer. Udarbejdelse af undervisningsmateriale. Deltager i uddannelsesplanlægningen for personalet, dels centralt og dels decentralt. Perronmanageropgaver

44 Bilag 7 Ansættelsesbetingelser for togpersonale Sikkerhedsklassificeret togfører: Som betingelse for ansættelse som sikkerhedsklassificeret togfører kræves, at ansøgeren: Er fyldt 21 år Opfylder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet Har gennemgået folkeskolens 9-årige grundskole Har haft engelsk og tysk, hvoraf et af sprogene skal være på udvidet niveau Har bestået en ansættelsesprøve med tilfredsstillende resultat Er moden og selvstændig Er særdeles servicemindet Er modstandsdygtig Er god til at danne sig overblik over situationen Er handlekraftig og tør tage ansvar Ansøgeren skal forevise straffeattest, hvis der anmodes herom

45 Bilag 8 Ansættelsesbetingelser for lokomotivpersonale Lokomotivfører Som betingelse for ansættelse som lokomotivfører ved DSB kræves, at ansøgeren Opfylder den til enhver tid gældende "Bestemmelser for Jernbane" (BJ) om krav til lokomotivførere, herunder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet Har gennemgået enten folkeskolens (9)10-årige grundskole suppleret med HTX, eller matematisk studentereksamen, eller Er fagligt uddannet inden for metal- og eller elfagene. For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have afgangsbevis på niveau for udvidet engelsk i folkeskolen, og gerne suppleret med endnu et fremmedsprog

46 Bilag 9 Lønforhold for stationsbetjente i perioden Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau 1. april 2008) Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008 Stationsbetjent begyndelsesløn kr./år kr./år Stationsbetjent efter 9 mdr kr./år kr./år Stationsbetjent efter 10 år kr./år kr./år Produktionsgruppeleder kr./år kr./år Erhvervselever 1. elevår kr./år kr./år Efter 1 år kr./år kr./år Voksenerhvervselever som stationsbetjent begyndelsesløn kr./år kr./år Lønforhold for stationsbetjente i perioden Basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2009 Stationsbetjent begyndelsesløn kr./år kr./år Stationsbetjent efter 9 mdr kr./år kr./år Stationsbetjent efter 10 år kr./år kr./år Produktionsgruppeleder kr./år kr./år Erhvervselever 1. elevår kr./år kr./år Efter 1 år kr./år kr./år Voksenerhvervselever som stationsbetjent begyndelsesløn kr./år kr./år

47 Bilag 10 Lønforhold for togførere mv. i perioden Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau 1. april 2008) Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008 Togførere begyndelsesløn kr./år kr./år Togførere efter 9 mdr kr./år kr./år Togførere efter 1 år 9 mdr kr./år kr./år Togførere efter 8 år kr./år kr./år Togførere efter 10 år kr./år kr./år Toginstruktør kr./år kr./år Togførere, herunder praktikindøvere, der til daglig varetager opgaver i og ved toget, tildeles et fast månedligt tillæg på kr. ( ) niveau. Der ydes 6% i pension af tillægget. Ved overgang til andre opgaver, fast eller midlertidigt, bortfalder tillægget. Det nuværende produktionstillæg til togførere bortfalder. Aftaler der relaterer sig til produktionstillæg, bortfalder eller genforhandles i det omfang tillægget ikke erstattes af det månedlige tillæg

48 Bilag 11 Lønforhold for lokomotivførere i perioden Basislønninger angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) og reguleret beløb (niveau 1. april 2008) Niveau 1. oktober 1997 Niveau 1. april 2008 Lokomotivførere begyndelsesløn Lokomotivførere efter 9 mdr Lokomotivførere efter 8 år Lokomotivførere efter 10 år Lokomotivførere - kørelærere Lokomotivinstruktør Lokomotivførere og kørelærere, der til daglig fremfører tog, tildeles et fast månedligt tillæg på kr. ( niveau). Der ydes 6% i pension af tillægget. Ved overgang til andre opgaver, fast eller midlertidigt bortfalder tillægget. Det nuværende produktionstillæg til lokomotivførere og kørelærere bortfalder. Aftaler, der relaterer sig til produktionstillæg, bortfalder eller genforhandles i det omfang tillægget ikke erstattes af de månedlige tillæg

49 Bilag 12 BILAGET ER PT UNDER REVISION Aftale mellem Fremføring og LPA om arbejdstidsregler og ferie for lokomotivpersonalet 1. Indledning Aftalen er et supplement til arbejdstidsaftalen af (Finansministeriets cirkulære ) og ferieaftalen af (Finansministeriets cirkulære 25/97) mellem Finansministeriet og blandt andet StK, samt Aftale om særlige feriefridage af (Finansministeriets cirkulære ) med gældende supplerende administrative bestemmelser som anført i PAV kapitel 21 og Nævnte aftaler/bestemmelser er med efterfølgende afvigelser gældende for lokomitivpersonale. Aftalen erstatter aftale nr af , der bortfalder samtidig med ikrafttræden af denne aftale. 2. Formål Formålet er at skabe entydige planlægningsforudsætninger for arbejdstilrettelæggelsen, dels under hensyn til de særlige arbejdsbetingelser, dels under hensyn til, at arbejdstiden skal være effektiv. Parterne er enige om, at tjenester/-ture tilrettelægges med behøring inddragelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Med udgangspunkt i aftalen formuleres i de lokale turudvalg mål for tilrettelæggelse af tjenester/ture, herunder arbejdstilsynets anbefalinger. 3. Arbejdstid ad. 2, stk 1 Arbejdstiden for lokomotivførere fastsættes til 7 timer i stedet for 7 timer og 24 minutter, idet "skæve" helligdage bortfalder som fridage. Endvidere indgår UA-tid delvis til at nedsætte arbejdstiden til 7 timer. ad. 3, stk 1 Arbejdstidens tilrettelæggelse Varigheden af den enkelte tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer. Arbejdstid Tjek-ind-tid, tjek-ud-tid, spadseretid, tekniske tider samt tid til overlevering på seddel er anført i bilag 1-2. ad. 5, stk 2 og 3 I stedet for optjening af UA-tid til afspadsering efter den generelle arbejdstidsaftale fastsættes per ferieår et samlet tilgodehavende på "X"-antal timer

50 (for nærværende 50 timer 45 minutter (fra dog 72 timer og 45 minutter)) for færdiguddannede lokomotivførere. Heraf anvendes de 21 timer 45 minutter til nedsættelse af den daglige arbejdstid. De resterende 51 UA-timer tillægges tilgodehavende ferie. ad. 8. stk 1 Rådighedstjeneste Rådighedstjeneste på tjenestestedet medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Tjenesten tilrettelægges efter reglerne for øvrige tjenester. Tjeneste kan dog forlænges til 12 klokketimer. Er der tjeneste mellem og kan tjenesten kun forlænges til 11 klokketimer. Rådighedstjeneste i hjemmet tilrettelægges efter reglerne for øvrige tjenester, men kan dog forlænges til 14 klokketimer. Så vidt muligt skal rådighedstjeneste i hjemmet undgås. Udføres der egentligt arbejde i forbindelse med rådighedstjeneste skal tiden hertil ligge indenfor bestemmelserne om sådan tjeneste ( 11). ad. 9, stk 1 Turvalgsregler som anført i Aftale ad. 10, stk 1 Der må ikke anvendes delte tjenester. ad. 11, stk 1 og 2 Begrænsninger i tjenestelængde ved planlagte tjenester med videre: varighed af den enkelte tjeneste er maksimalt 9 timer varighed af en nattjeneste er maksimalt 8 timer definition på en nattjeneste er en tjeneste, der indeholder arbejdstid mellem kl og Lokomotivfører i tur Der må højst planlægges med 1,35 nattjenester per uge i turen i gennemsnit nedrundet til hele antal tjenester. Reserven Der må højst planlægges med 7 nattjenester per kalendermåned. Tallet 7 nedsættes med 1 for hver 6 sygedage eller feriedage. Der må højst være 2 nattjenester efter hinanden

51 Hviletid Hviletid mellem 2 tjenester er mindst 11 timer på eget depot, hviletid mellem 2 tjenester på fremmed depot/station er mindst 8 timer. Forudsætningen er, at hviletid ligger inden for tidsrummet kl og Disse minimumhviletider kan ikke fraviges, hvorfor tjenester/ture tilrettelægges med en rimelig margen i forhold til hviletidsbestemmelserne. Maksimumtjeneste på fremmed depot Ved tjeneste på fremmed depot må den samlede tjeneste, inklusiv rejsetid ikke overstige 12 timer, dog kun 11 timer såfremt der er tjeneste i tidsrummet Reglerne om højeste arbejdstid i forbindelse med tjeneste fra fremmed depot må ikke misbruges til at udsende skiftende medarbejdere til at dække mangler i sammenhængende perioder, idet udstationering i så fald skal anvendes. Pauser Der må maksimalt udføres 4 timer og 45 minutters arbejde uden pause. Ved pause forstås en stor eller 2 små. En stor pause er på mindst 30 minutter. En lille pause er på mindst 20 minutter. Anvendes små pauser skal disse tilsammen udgøre mindst 45 minutter. På steder, hvor der holdes pause, skal sikres adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask. Færgeophold kan betragtes som pause. Under pause har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraftenheden, hvis denne forlades, og der ikke har fundet personafløsning sted. Alle pauser skal være markeret i tjenesterne. Der regnes med spadseretider til pauser som anført i bilag 1-2. Arbejdstilrettelæggelse Aftenfri Der skal mindst være 50% aftenfri, det vil sige 12 timers fri i tidsrummet mellem kl og kl Aftenfri er inklusiv fridage og anden fritagelse for tjeneste for hver medarbejder. Aftenfriheden beregnes med gennemsnit for faste ture per kalendermåned for reserven

52 Forsinkelser Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre lokomotivet hjem til eget depot med hensyntagen til sikkerhedsmæssige forhold. ad 12, stk 1 Af de 52 årlige fridage skal mindst 26 have den i 14, stk 1. fastsatte længde og tildeles som weekendfrihed. Definitionen på en weekendfrihed er en dobbeltfrihed, hvori indgår en lørdag eller en søn- og helligdag. Reservepersonalet skal i det enkelte kvartal tildeles mindst 6 dobbeltfridage, hvoraf mindst 5 skal være weekendfriheder. ad. 12, stk 2 Det anførte antal fridage forhøjes ikke i de måneder, hvori der forekommer "skæve" helligdage. ad. 12, stk 3 Der må maksimalt være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. Overarbejde ad. 19, stk 2 - definitioner Overtid må ikke tilrettelægges med mere end 15 timer per kalendermåned og skal i det hele taget ske under iagttagelse af de sikkerhedsmæssige hensyn. Tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste (forsinkelser) betragtes som overarbejde, hvis overskridelsen udgør mere end 5 minutter per dag. Ved ordinær tjeneste forstås: lokomotivpersonale i fast tur de i turen gældende tjenester, og nye tjenester som følge af rettelser til gældende ture, når sådanne er aftalt af turudvalget til "bestemte terminer" og til højtider. Lokomotivpersonale i reserven den forud tilrettelagte tjeneste den enkelte dag. Ad. 19, stk 3 - afrunding og opgørelse Hvis den ordinære tjeneste forlænges ud over de nævnte 5 minutter, opgøres overarbejde på den enkelte dag. Hver gang der beregnes overtid, skal der afleveres lokomotivførerrapport om overtidens størrelse og årsag. Overtiden sammenlægges ved månedens slutning og afrundes her opad til nærmeste ½ time

53 Lokomotivpersonale i reserven skal endvidere hver måned opgøre den samlede tjenestetid i forhold til den beregnede højeste arbejdstid. Den samlede tjenestetid er summen af de ordinære tjenester i måneden. Den højeste arbejdstid er antallet af arbejdsdage x 7 timer (dagsnorm). Hvis den samlede tjenestetid overskrider den højeste arbejdstid, beregnes overarbejde i den aktuelle måned som forskellen afrundet opad til nærmeste halve time. Opgjort overarbejde som følge af forlængelse af den ordinære tjeneste holdes uden for denne beregning. Lokomotivpersonale i fast tur foretager ikke normopgørelse. 4. Ferie Ferieaftalen af ad. 1 (Ferielovens 6, stk 3). Lokomotivpersonale med fuld ferieret tilkommer 25 feriedage á 7 timer 24 minutter per år. Ad. 2 (Ferielovens 9, stk 1 og stk 4). I tidsrummet 2. maj til 30. september gives 18 dage samlet ferie. Såfremt personalet ønsker det, kan de 3 uger deles i 2 perioder, dog skal 12 dage gives samlet. I perioden 1. oktober til 1. maj skal der holdes 5 dages samlet ferie. Ferie og UA-tid, opgørelse/beregning Denne del af aftalen har virkning i perioden: Ferie og feriefridage, som udgør 192 timer og 24 minutter per år, tillægges de 29 UA-timer - i alt 221 timer og 24 minutter Ferie og feriefridage, som udgør 199 timer og 48 minutter per år, tillægges de 51 UA-timer - i alt 250 timer og 48 minutter Ferie og feriefridage, som udgør 207 timer og 12 minutter per år, tillægges de 51 UA-timer - i alt 258 timer og 12 minutter. For lokomotivførere i fast tur nedskrives ferieregnskabet løbende med den arbejdstid, der var planlagt udført på de enkelte feriedage. Ferieregnskabet reduceres ikke ved ferie på tildelte normnedbringende arbejdsfri dage

54 For lokomotivførere i reserven nedskrives ferieregnskabet med 7 timer. Ved afvikling af ferie skal der for reserven planlægges med 2 fridage for hver 7 dages sammenhængende ferie. For personale, der ikke har optjent fuld ferieret, er antallet af tilgodehavende ferietimer lig med antal optjente dage gange 7 timer og 24 minutter. Når tilgodehavende ferie er bragt ned under længden af en tjeneste, overføres tilgodehavende under 6 timer til næste ferieår og tilgodehavende over 6 timer rundes op til en tjeneste. Sidstnævnte skal afvikles i indeværende ferieår. Feriefridage Feriefridage indføres gradvist i aftaleperioden til Feriefridage, der er lig 7 timer og 24 minutter per dag, skal som udgangspunkt afvikles i den aftalte periode. Afvikles feriefridagene ikke inden fristens udløb, overføres de til efterfølgende afviklingsperiode. Ikke afviklede feriefridage, der er overført til efterfølgende afviklingsperiode, kan ikke yderligere overføres, hvorfor der sker kontant afregning for overskydende feriefridage. Godtgørelse per time svarer til nettotimelønnen. Følgende dage/timer kan maksimalt overføres til efterfølgende afviklingsperiode: 7 timer og 24 minutter fra 1. afviklingsperiode til 2. afviklingsperiode, 14 timer og 48 minutter fra 2. afviklingsperiode til 3. afviklingsperiode, og 22 timer og 12 minutter fra 3. afviklingsperiode til efterfølgende afviklingsperiode. Herefter har man 22 timer og 12 minutter til afvikling per periode. Det bemærkes, at 1. afviklingsperiode er fra til , 2. afviklingsperiode er fra til , 3. afviklingsperiode er fra til Ikrafttræden Aftalen træder i kraft med virkning fra den og kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af 1 måned

55 Bilag 1 til bilag 12 Spadseretider Gældende fra den Område København København Mødested/pauselokale Perron 4 min Mødested/pauselokale Postterminal 10 min Mødested/pauselokale Kgc 15 min Mødested/pauselokale Maskindepot/Gb Pass/S-tog Ddb + 15 min Mødested/pauselokale Belvedere 30 min Mødested/pauselokale Kt (ankomst G-tog) Pass/S-tog Av + 12 min Mødested/pauselokale Syv (afgang G-tog) Pass/S-tog Av + 13 min Mødested/pauselokale Kk (klg+afslut+ank G-tog) Pass/S-tog Kk + 7 min Mødested/pauselokale kk/afg G-tog+ pil ranger Pass/S-tog Kk + 16 min Maskindepot Gb Pauselokale/M-depot Gb Kt (ank G-tog) 10 min Pauselokale/M-depot Gb Syn (afg G-tog) 16 min Pauselokale/M-depot Gb Av (S-tog) 20 min Pauselokale/M-depot Gb Belvedere 20 min Østerport Pauselokale Klg+afslut+ank G-tog 3 min Pauselokale Perron 6 min Pauselokale Afg G-tog+Pil til rang 11 min Helgoland Pauselokale S-tog perron 10 min Glostrup S-tog perron Pil G-tog/ranger 10 min Kalundborg Mødested Perron 2 min Perron Opholdslokale på station 2 min Mødested Depot 10 min Perron Depot 10 min

56 Område Helsingør Helsingør Mødested Perron 11 min Perron Opholdslokale perron 2 min Område Sydbanen Roskilde Mødested Perron 5 min Perron Opholdslokale på station 5 min Mødested Depot 10 min Perron Depot 10 min Næstved Mødested/pauselokale Station 5 min Nykøbing F Mødested/pauselokale Perron 5 min Mødested/pauselokale Skoven 5 min Perron Skoven 5 min Perron Opholdslokale på station 2 min Rødby Færge Mødested/pauselokale 13 min Mødested/pauselokale Perron 5 min Perron Færge 8 min Område Fyn/Storebælt Korsør Mødested/pauselokale Station P-tog 5 min Mødested/pauselokale Station G-tog 10 min Nyborg Mødested/pauselokale Station P-tog 5 min Mødested/pauselokale Station G-tog 9 min Odense Mødested Station P-tog 5 min Mødested Station G-tog 10 min Mødested P-rist 8 min

57 Område Fredericia Fredericia Vejlevejsbygning Station 4 min Vejlevejsbygning P. rist 13 min Vejlevejsbygning Maskindepot 13 min Station P. rist 15 min Station Maskindepot 15 min Maskindepot P. rist 8 min Område Sydjylland Padborg Maskindepot Station 9 min Esbjerg Mødested Station 3 min Mødested Maskindepot 12 min Mødested P. rist 12 min P. rist Maskindepot 12 min Område Århus Århus Maskindepot Sp. 500/Sp. 700/Mdt. 5 min Maskindepot Station 13 min Maskindepot Ankomstspor Ar 9 min Maskindepot Afgangsspor Ar 15 min Maskindepot P. rist 8 min Station Sp. 500/Sp. 700/Mdt.P. rist 15 min Klargøringscenter P. rist 6 min Område Struer Struer Mødested Station 4 min Mødested Maskindepot 8 min Område Ålborg Ålborg Station Maskindepot 10 min Mødested P. rist 5 min Mødested Maskindepot 9 min Mødested Godstogsafgang 21 min Frederikshavn Station P. rist 8 min Mødested P. rist 5 min Spadseretid, hvor ikke andet er aftalt, er = 4 minutter i alt frem og tilbage

58 Bilag 2 til bilag 12 Personlige tider, tekniske tider med mere Gældende fra den Litra MR MF/ER/ET GM EA/EG Styrvogn ML Antal Opstart K På mr er S inkl. K Afslutning (A) På mr er S inkl. A Selvrangering (S) Center (C) inkl. TT Kun på MR Ved opdeling af C heraf kontrolhensyn Heraf vask Heraf olie + vand (D) Heraf toilettømning Kobling Afslut inkl. vask KgC Vand + vask Struer Personlig tid, papirtid, midlertidig hensætning med mere Skriftlig overleveringsseddel Aflevering G-tog + P-tog 5 minutter Skriftlig overleveringsseddel Modtagelse P-tog 7 minutter Skriftlig overleveringsseddel Modtagelse G-tog 9 minutter Tjek ind tid 15 minutter Tjek ud tid 10 minutter

59 Bilag 13 Aftale mellem Fremføring og LPA om turvalgsregler for lokomotivpersonalet 1. Indledning Denne aftale bygger på de forudsætninger, som er gældende i fremføringsorganisationen. Aftalen erstatter aftale nr af Indhold Samarbejde. Turvalgsreglerne administreres decentralt, og der skal i alle forhold i forbindelse med turvalget tilstræbes et godt samarbejde mellem områderne og de berørte LPA-grupper. Spørgsmål der ikke kan løses mellem området og LPA-gruppen, forelægges fremføringschefen. Før turvalget udarbejder området i samarbejde med den lokale LPA-gruppe turvalgslister i anciennitetsrækkefølge for de enkelte stationeringssteder. Valgprocedure Området udskriver turvalg ved at fremlægge turvalgslisterne og turene på de respektive opholdsstuer. Turvalget skal være minimum 8 dage, og det skal af listerne fremgå, hvornår turvalget afsluttes. Området skal sikre, at lokomotivpersonale, der ikke har haft muligheden for at være underrettet om turvalgets afholdelse, har mulighed for gennemsyn af turene hos områdelederen. Valg af ture Et turvalg er bindende indtil næste turvalg. Som hovedregel kan lokomotivpersonalet alene vælge sig i ture eller som reserve til ture, hvori indgår trækkraftenheder, hvortil der haves attest. Denne regel kan afviges, såfremt der inden turvalgets afboldelse indgås aftale mellem området og den lokale LPA-gruppe om, hvorledes indplacering af personale uden den nødvendige uddannelse/attest på valgtidspunktet skal finde sted

60 Der kan mellem området og LPA-gruppen indgås aftale om begrænsninger i mulighederne for at vælge ture eller som reserve for disse ture, for eksempel af hensyn til lokomotivførere, som kun har uddannelse til 1 type trækkraft. Andre begrænsninger kan også aftales. Lokomotivpersonalet kan fremsætte ønske om indplacering i flere ture og/ eller som reserve for flere ture. Det skal af listen fremgå, i hvilken rækkefølge de enkelte ture foretrækkes. Der kan mellem området og den lokale LPA-gruppe indgås aftaler om specialture. Specialture kan for eksempel være morgenture, aftenture, weekendture eller ture med et atypisk fridagsmønster. Når en specialtur fremlægges, skal det klart fremgå, hvordan turen er struktureret og hvor fridagene er placeret. Inden turvalg aftaler området og den lokale LPA-gruppe, hvilke ture der skal betegnes som specialture, og turvalg til specialtur foregår på normal vis ifølge anciennitet. Ved efterfølgende turvalg friholdes de eksisterende specialture fra valget, og tilvalg til turen kan kun ske, når en lokomotivfører frivilligt forlader turen. Det skal klart fremgå, hvor lang tid en specialtur vil fortsætte. En specialtur kan normalt opløses, såfremt turstrukturen ændres, eller der er enighed mellem Fremføring og den lokale LPA-gruppe om at opløse turen. Såfremt det mellem områderne og LPA-grupperne aftales at oprette uddannelsesfure, placeres kørelærerne i disse. Tursætning På baggrund af de fremsatte ønsker foretager området tursætning i samarbejde med den lokale LPA-gruppe. Ved tursætning indplaceres de valgte/udpegede turrepræsentanter først i turene. Herefter imødekommes den i anciennitet ældste lokomotivførers ønsker, dernæst den næstældste lokomotivførers og så videre. Er der ikke ansøgere til en tur, sker turudsætningen med de i anciennitetsrækken yngste lokomotivførere med relevant uddannelse

61 I nødvendigt omfang er lokomotivpersonalet pligtig til at forrette tjeneste på trækkrafttyper, hvortil de har attest. Pligten bringes kun i anvendelse, såfremt betjeningen af de pågældende trækkrafttyper ikke kan ske ved frivillighed. Anvendelse af pligten sker i omvendt anciennitetsrækkefølge og bringes til ophør i takt med frivillighed eller i takt med, at lokomotivpersonale med lavere anciennitet bliver omfattet af pligten. Lokomotivpersonale, der ikke har fremsat ønsker, indplaceres efter aftale mellem de respektive LPA-grupper og områderne. Lokomotivpersonalet skal have mulighed for at annullere foranliggende turønsker, hvilket skal ske indenfor en periode på 30 dage. Ved tursætningen skal området sikre, at der til afløsning i de enkelte ture er et tilstrækkeligt antallokomotivførere med den relevante uddannelse i reservestyrken. Sker der udvidelse i turene, besættes ledige ture efter turvalgslisten. Sker der indskrænkninger i turene, forlades disse af de i anciennitetsordenen yngste lokomotivførere. Ledighed i ture En tur er ledig, når en lokomotivfører: på grund af særlige omstændigheder er taget ud af tur, er forflyttet, er død, eller ikke mere er tjenestegørende efter at have søgt og fået afsked. Vakance i en tur, der endnu ikke er ledig efter ovennævnte definition, besættes med personale fra reserven. Forflyttelse Når en lokomotivfører forflyttes til et andet depot, placeres han i reserven, og kan først stemme sig i fast tur ved et kommende turvalg. Ekstraordinære turvalg Ved væsentlige ændringer i turene kan området eller LPA-gruppen kræve, at der afholdes nyt turvalg. Ved væsentlige ændringer forstås flytning af fridage samt afkortning af fridage med mere end 1 time

62 Rutinekørsel En lokomotivfører er pligtig til efter behov af fremføre tog med andre trækkrafttyper, end de der normalt indgår i hans tjeneste. Denne rutinekørsel aftales mellem området og den enkelte lokomotivfører. Uddannelse Lokomotivpersonale, der har ønske om betjening aftrækkrafttyper, hvortil de pågældende ikke har uddannelse, kan over for områdelederen fremsætte ønske om at gennemgå den pågældende uddannelse. Ønsket vil indgå ved sammensætning af kommende uddannelseshold. Efter attesterhvervelsen vil de pågældende være omfattet af den i punkt 5 nævnte betjeningspligt. Ved ændringer i kørselsforholdet mellem de enkelte trækkrafttyper kan lokomotivpersonalet indkaldes til uddannelse i trækkrafttyper, hvortil de ikke har attest. Efter attesterhverveisen vil de pågældende være omfattet af den i punkt 5 nævnte betjeningspligt. 3. Ikrafttræden Aftalen træder i kraft med virkning fra den Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til først kommende turvalg

63 Bilag 14 Aftale Aftale mellem DSB, DSB S-tog A/S og Dansk Jernbaneforbund om rangergodtgørelse indenfor stationsområderne 1 Til medarbejdere, der direkte deltager i eller leder og forbereder rangertjeneste gives en ureguleret godtgørelse på 1,64 kr. pr. time, hvor sådan tjeneste udføres. 2 Til medarbejdere, som leder rangerhold bestående af mindst 2 mand inkl. rangerlederen, men ekskl. føreren af den anvendte trækkraft eller leder af et radiodirigeret rangerhold, der udover føreren og rangerlederen består af mindst 1 person gives en ureguleret godtgørelse på 3,28 kr. pr. time. Rangerlederen skal være udpeget og have ansvar for hjælperen. Der kan kun være 1 rangerleder for hvert træk. 3 Til medarbejdere, der betjener rangerkraftenheder gives en reguleret godtgørelse på 4,04 kr. (niveau ) pr. time, hvor der udføres rangering. Godtgørelse efter 3 kan ikke oppebæres samtidig med godtgørelse efter 1 og 2 eller samtidig med time- og dagpenge. Godtgørelsen kan ikke oppebæres i S-tog. 4 Godtgørelse i henhold til 1, 2 og 3 udbetales under sygdom og ferie mv. Denne aftale træder i kraft den 1. april 1999 og træder i stedet for aftale af om rangergodtgørelse og aftale af om kørepenge

64