Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i

Transkript

1 Afdeling: Teknik og Miljø Dato: Februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Norddjurs Kommunes Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2 Norddjurs Kommune Teknik og Miljø Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om bekæmpelse af rotter (herefter kaldet rottebekendtgørelsen) er Norddjurs Kommune forpligtet til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. For at kunne foretage en effektiv rottebekæmpelse og forebyggelse, er det vedtaget, at kommunerne skal udarbejde en rottehandlingsplan, der skal revideres hvert tredje år. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Formålet med handlingsplanen er dels at synliggøre aktiviteten, dels at give den kommunale forvaltning på området mulighed for at vurdere om de mål, den har sat, også realiseres. Kommunalbestyrelsen ønsker i den forbindelse at få en årlig status på effekten af indsatsen. Status i Norddjurs Kommune På nuværende tidspunkt har Norddjurs Kommune indgået en aftale med et privat skadedyrsfirma, der foretager de lovbestemte kampagner vedrørende rottebekæmpelse i henhold til gældende regler. Hvis der konstateres rotter, eller borgerne anmelder rotter, foretager skadedyrsfirmaet tilsyn og bekæmpelse, herunder sker der en vejledning af borgerne for om muligt at forebygge og fjerne årsagerne til problemet. Anmeldelser om rotter foretages i videst mulige omfang direkte til skadedyrsfirmaet via deres hjemmeside eller pr. telefon. Overordnet mål for rottebekæmpelsen i kommunen Målet med rottebekæmpelsen i Norddjurs Kommune, er at yde en tilfredsstillende borgerservice, samt nedbringe antallet af rotter i kommunen gennem en effektiv og målrettet indsats med fokus på forebyggelse og bekæmpelse. Norddjurs Kommune vil, som Naturstyrelsen og den nyeste bekendtgørelse om rottebekæmpelse lægger op til, have at der føres en effektiv rottebekæmpelse med særlig fokus på forebyggelse og nedbringelse af giftforbruget. Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen Hidtil har de tildelte ressourcer dækket indholdet i kontrakten om rottebekæmpelse, som er indgået med et eksternt bekæmpelsesfirma. Norddjurs Kommunes udgifter til rottebekæmpelsen har i 2011 været på kr, hvilket i gennemsnit svarer til 17 kr/indbygger. Udgifterne til bekæmpelsen er betalt over ejendomsskatten, hvad enten det drejer sig om private, virksomheder eller offentlige institutioner m.m.

3 De nye tiltag i handlingsplanen vil være dækket ind med de nuværende tildelte ressourcer i Teknik- og Miljø. Der tages løbende stilling til, om tiltag i medfør af handlingsplanen medfører justeringer af taksten for rottebekæmpelse. Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen Norddjurs Kommune vil gerne kunne konstatere et fald i antallet af anmeldelse om rotter over en længere periode. Det er et mål, at se en faldende tendens i rotteanmeldelserne fra det antal, der er registreret i perioden til det antal der ses frem til og med 2018, svarende til resultatet efter to planperioder. Norddjurs Kommune vil gerne kunne konstatere, at tidsfrister for gennemførelse af rottebekæmpelse på baggrund af modtagne anmeldelser bliver overholdt, således at borgerne får den service, de har krav på ifølge lovgivningen. Ved anmeldelse af rotter skal der senest 8 dage efter modtaget anmeldelse, foretages et tilsynsbesøg. Hvis der er forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder skal tilsynsbesøg foretages uden ugrundet ophold. Eventuelle brugerklager, som kommunen modtager i den forbindelse, vil blive registreret. Norddjurs Kommune vil gerne kunne konstatere et fald i forbruget af stærke gifte i perioden i forhold til de foregående 3 år ( ). Forbruget af gift vil løbende blive registreret. Konkrete tiltag til opnåelse af beskrevne mål Følgende tiltag vil blive gennemført i de kommende 3 år, som handlingsplanen dækker: Den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter implementeres, herunder med hensyn til de tidsfrister, der er fastlagt for bekæmpelsen. Indsatsen intensiveres på de lokaliteter, hvor der gentagne gange konstateres rotter. De ændrede regler for anvendelse af giftstoffer i rottebekæmpelsen vil blive implementeret. Forbruget af gifte vil løbende blive registreret. Med henblik på den forbyggende indsats vil borgere og virksomheder blive informeret, f.eks. via hjemmeside, annoncer og andet materiale. Her vil der blive informeret om forebyggelse, giftfri bekæmpelse m.v. Kommunen vil udvikle samarbejdet med spildevandsforsyningsselskabet omkring den rottebekæmpelse, der foretages i kloaksystemerne. Herunder skal der træffes beslutning om fremtidig forebyggelses- og bekæmpelsesindsats. Kommunen vil følge op på og sikre, at konstaterede fejl og mangler i kloak- og afløbssystemer bliver udbedret snarest muligt med henblik på at afhjælpe og forebygge rotteproblemer. Kommunen vil fremadrettet følge udviklingen i antal rotteanmeldelser og registrere mulige indsatsområder. Mulighederne undersøges for evt. at foretage en kortlægning af rotteanmeldelser via GIS.

4 Indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter Ejendomme i landzone Hidtil har kommunens bekæmpelsesfirma besøgt ejendommene to gange årligt ved de såkaldte kampagner, for at konstatere evt. rotteforekomster. Dog er størsteparten af grundejere ved disse besøg ikke truffet hjemme, og bekæmperen har blot lagt et kort i postkassen. Indsatsen med besøg på de mange ejendomme har derfor ikke haft den ønskede virkning, når man ser på tiden og de ressourcer, der er brugt. Fremover skal ejendommene besøges af kommunens bekæmpelsesfirma efter de ændrede regler, som er foreskrevet i den nye bekendtgørelse, det vil sige hvert andet år hvis der ikke konstateres rotter på stedet eller grundejeren ikke træffes hjemme. Ejendomme med rotter skal derimod have flere opfølgende besøg, før de kan konstateres rottefri. Ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder Hidtil har bekæmpelsen i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder været baseret på borgernes anmeldelser om rotter. Der planlægges ingen ændringer, ud over det som er fastlagt i medfør af den nye rottebekendtgørelse. Fødevarevirksomheder Langt de fleste fødevarevirksomheder har egen sikringsordning ved private bekæmpelsesfirmaer med henblik på forebyggelse af rotteproblemer. I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med Fødevareregionens kontrol. Kommunalbestyrelsen og Fødevareregionerne skal gensidigt underrette hinanden om henholdsvis iværksat bekæmpelse af rotter og forekomst af rotter. Der planlægges ingen ændringer, ud over det som er fastlagt i medfør af den nye rottebekendtgørelse. Kloakker og stikledninger (herunder anvendelse af kloakblokke og rottespærrer) Rotteproblemer kan skyldes fejl og mangler i kloaksystemerne som følge af dårlig vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Ofte er det kloakker på privat grund, der er dårligt vedligeholdte, og som er årsag til, at der findes rotter i et område. Kloakker på privat grund er de enkelte husejeres ansvarsområde. Nogle ejendomme, skoler, institutioner m.v., er offentligt ejede, hvorved det kan være kommunen, der er grundejer, og som dermed er ansvarlig for afløbssystemet inde på grunden. I forhold til hovedkloaksystemet ( den offentlige kloak ) følger forsyningsselskabet AquaDjurs altid op med undersøgelser, hvis der konstateres rotteproblemer, der kan skyldes defekte rørledninger o.lign. Der fjernes kloakledninger, der ikke længere er i brug, og rør og brønde renoveres løbende. Hidtil har kommunen i flere år bekæmpet rotter i hovedkloaksystemet ved systematisk udlæggelse af giftblokke i de enkelte brønde. Den nyeste viden har gjort det klart, at denne indsats kun har begrænset virkning, idet rotterne kun spiser friske giftblokke.

5 Norddjurs Kommune vil derfor i samråd med forsyningsselskabet AquaDjurs overveje, hvordan den fremtidige indsats skal tilrettelægges, herunder om der skal benyttes alternative metoder til rottebekæmpelse, eksempelvis elektroniske fælder og rottespærrer. Af virkemidler til forebyggelse af rotteproblemer i kloaksystemer kan nævnes: Afpropning af døde stik/ubenyttede ledninger. Generelt højt vedligeholdelsesniveau af ledningssystem, samt udbedring af skader på rør og brønde hurtigst muligt, efter et konstateret rotteangreb, for at forebygge at rotterne kommer op til overfladen. Forsøge at designe afløbssystemet, så det ikke er oplagt for rotter at tage ophold (f.eks. meget skrå (eller ingen) banketter i brønde, få ledninger som er tørlagte i længere perioder osv.). Systematisk saneringsplanlægning. Som følge heraf vil Norddjurs Kommune følge op på og sikre, at konstaterede fejl og mangler i kloak- og afløbssystemer bliver udbedret. Der vil i den forbindelse også være fokus på de private afløbsinstallationer. Havnearealer, kommunale genbrugsstationer samt lossepladser og deponier Hidtil har kommunen kun foretaget aktiv rottebekæmpelse disse steder via anmeldelser. Dog er der de fleste steder tegnet sikringsordninger med henblik på forebyggelse mod rotter. Norddjurs Kommune vil afdække nærmere, om der er særligt store rotteproblemer på genbrugsplader og lossepladser. Resultaterne vil danne baggrund for den videre forebyggende bekæmpelse. Vildtfodringspladser samt hønsehold og småfuglefodring Kommunen har ingen overblik over hvor mange vildtfodringspladser der findes på/i private og offentlige arealer/skove. Der foreligger således heller ikke en særskilt registrering af anmeldelser af rotter i forbindelse med vildtfodringspladserne. Såfremt der konstateres rotteproblemer i tilknytning til vildtfodringspladser eller hønsehold o.lign. bliver der iværksat den nødvendige bekæmpelse, og der gennemføres den nødvendige vejledning af grundejeren for derigennem at forsøge at fjerne årsagen til generne. Lovgivningen giver desuden mulighed for at kommunen kan meddele evt. påbud om gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Gennem den generelle formidlingsindsats i annoncer eller på kommunens hjemmeside orienteres borgere om, hvordan man kan forebygge rotteproblemer. Rottespærrer Ifølge 7 i rottebekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen, hvor den er grundejer, og hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Tilsvarende gælder i forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder. En rottespærre er en anordning, som forhindrer rotter i at trænge ind i eksempelvis en stikledning til en ejendom. En alternativ form for rottespærrer er en elektronisk fælde, der slår de rotter ihjel, som passerer en brønd. Rottespærrer og fælder kan enten opsættes i den offentlige eller den private del af kloaksystemet.

6 I forbindelse med etablering af rottespærrer skal det sikres, at der ikke opstår risiko for opstuvning i kloaksystemet, og at funktionen og driften af kloaknettet i det hele taget ikke bliver vanskeliggjort i nogen væsentlig grad. Eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner: Den nye bekendtgørelse lægger således op til, at kommunen overvejer at opsætte rottespærrer på stikledninger, der fører ind til alle eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Norddjurs Kommune vil i samråd med forsyningsselskabet AquaDjurs a/s foretage en vurdering af, om der er lokaliteter, hvor det vil være hensigtsmæssigt at opsætte rottespærrer. Hvis der tidligere har været konstateret rotter det givne sted, vil det tale for, at installation af rottespærrer er en mulighed. Byggemodninger Ved fremtidige kommunale byggemodninger og nyudstykninger vil det ligeledes blive vurderet, om der skal opsættes rottespærrer i skelbrønde. Dette gælder både private og kommunale udstykninger samt kommunale byggeprojekter. Inden opsætning af rottespærrer skal det afklares, hvorledes tiltagene skal finansieres, og hvem der er ansvarlig for vedligeholdelse og drift af installationerne. Derudover er det væsentligt at se på de drifts- og vedligeholdelsesmæssige udfordringer, som rottespærrerne kan forårsage i kloaksystemerne. Resistens for gift Resistens over for en eller flere antikoagulanter betyder, at rotter ikke længere kan bekæmpes med de pågældende midler. I Norddjurs Kommune er der konstateret resistens i mindre omfang. Dette betyder dog ikke, at alle rotter er resistente overfor gift. Som led i statens resistensstrategi skal der derfor altid anvendes den svageste gift først, i øvrigt som foreskrevet i gældende bekendtgørelse. Vedlagte bilag Status for udviklingen af anmeldelser om rotter Meddelelse nr. 34 fra Naturstyrelsens konsulenter vedr. ændringerne med den nye rottebekendtgørelse

7 Status for udviklingen af anmeldelser om rotter Antallet af anmeldelser om rotter har været støt stigende i Danmark igennem de sidste 20 år fra omkring i slutningen af 1980 erne til nu ca anmeldelser årligt. I Norddjurs Kommune har antallet af rotteanmeldelser de senere år ligget på omkring 1500 om året, svarende til 4 anmeldelser pr. 100 indbyggere. Udviklingen i antal anmeldelser i Danmark i perioden Antal anmeldelserne har været faldende siden rekordåret i 2008, hvor der blev anmeldt mere end rotteforekomster på landsplan. I 2010 var antallet af anmeldelserne faldet til ca Et fald på ca. 24 %. På trods af faldet fra er den generelle tendens, at antallet af anmeldelserne er steget markant over årene se den røde tendenslinje i ovenstående figur. Stigningen har medført flere initiativer fra myndighederne, bl.a. en handleplan på rotteområdet og en ny bekendtgørelse, hvor der lægges op til at begrænse rotterne og skaderne efter dem betydeligt. Antallet af anmeldelser varierer således fra år til år. Figuren ovenfor viser en kraftig stigning i antallet af anmeldelser fra 1987 til 1988 og igen fra 1997 til Det er ikke muligt entydigt at udpege den eller de faktorer, der medfører årlige udsving i antallet af anmeldelser, men en faktor som klimaet, specielt milde efterår og vintre, kan have stor effekt på rottebestanden. Forklaringen på de kraftige stigninger kan muligvis findes i gnaverbestandes tendens til at udvise naturlige cykliske bestandssvingninger. Selvom de store udsving muligvis kan forklares med naturlige cyklusser, ses der samtidig en tydelig stigende tendens i antallet af anmeldelser af rotter over perioden 1987 til 2010.

8 Man skal altså være opmærksom på, at rotter er et voksende problem. Naturstyrelsen angiver følgende mulige forklaringer på denne udvikling: Besparelser på budgetterne og deraf følgende forringet kommunal indsats, Kloaktilstanden store dele af både det offentlige og især det private kloaknet trænger til renovering og Klimaforandringer mildere vintre, øget nedbørsmængde, som medfører oversvømmelse af kloakker, og rotterne trænges derfor op i stik og ledninger. Anmeldelser pr. 100 indbyggere.

9 Udviklingen af anmeldelser af rotter (1996 i forhold til 2006).

10 Årlige udgifter til rottebekæmpelse fordelt på kommuner i 2010 (angivet i kroner pr. indbygger). Kilde: Naturstyrelsen Brun rotte (Rattus norvegicus) Udseende: Op til 40 cm i længde med en hale, der er kortere end krop og hoved g i vægt. Livscyklus: 7 8 unger pr. kuld; 3 6 kuld pr. år. Drægtighedstid på ca. 3 uger uger fra fødsel til kønsmodenhed. Foto: Colourbox

11 Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr. 34. juli 2012 Ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v. Den 1. juli 2012 er der trådt en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v. i kraft. Med bekendtgørelsen indføres en række ny bestemmelser, der skal sikre en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere. Et vigtigt element i bekendtgørelsen er forebyggelsen af rotter, der bl.a. har til formål at mindske giftforbruget i forbindelse med bekæmpelse af rotter. De væsentligste ændringer er: Anmeldelse og bekæmpelse af rotter ( 4): Ved anmeldelse af rotter til kommunalbestyrelsen skal denne senest 8 dage efter modtaget anmeldelse foretage tilsynsbesøg. Hvis der er forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder skal tilsynsbesøg foretages uden ugrundet ophold. Resistensstrategi ( 5): Kommunalbestyrelsen skal ved bekæmpelse af rotter med kemiske midler (antikoagulanter) anvende antikoagulanten med det svageste aktivstof først. Det samme gælder for autoriserede personer. Handlingsplan ( 6): Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og skal revideres hvert 3. år. I bilag 1 til bekendtgørelsen er gengivet, hvad en handlingsplan nærmere skal indeholde. Rottespærrer ( 7): Kommunalbestyrelsen skal, hvor den er grundejer, og hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Tilsvarende gælder i forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder. Kommunalbestyrelsen kan desuden, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, når den har opnået tilladelse fra grundejeren, opsætte rottespærrer på hospitaler. Tilsvarende gælder i forbindelse med byggemodning af hospitaler. Undersøgelse for rotter i landzone ( 8): En ny model for rotteeftersyn i landzone betyder, at undersøgte ejendomme inddeles i to kategorier af ejendomme henholdsvis med og uden rotter. Ejendomme uden rotter skal kun besøges hvert 2. år, mens ejendomme med rotter skal have flere på hinanden følgende besøg i forbindelse med de kommunale kampagner.

12 Autorisation ( 13, 14, 15, 37): Alle bekæmpere skal være autoriserede, og autorisationen skal være opnået inden 3 år fra bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Autorisation til forebyggelse og bekæmpelse af rotter kan nu tillige opnås af personer med dokumentation for minimum 6 måneders relevant ansættelse hos Fødevarestyrelsen eller Fødevareregion. Nyansatte personer i et privat bekæmpelsesfirma kan foretage bekæmpelse af rotter under en autoriseret persons instruktion og på dennes ansvar. Dog skal de pågældende personer senest tre måneder efter ansættelsesforholdets start tilmeldes et autorisationskursus, og autorisationen skal være opnået senest halvandet år efter ansættelsesforholdets start. Sikringsordning og bygningsgennemgang ( 17,18): Ved indgåelse af kontrakt om en sikringsordning skal den autoriserede person foretage en bygningsgennemgang, der har til formål at identificere fejl og mangler ved bygninger m.v. Bygningsgennemgangen skal dokumenteres i en rapport og skal fornys hvert 3. år. Grundejer eller lejer skal have udleveret en genpart af rapporten. De kommunale tilsynsmyndigheder kan forlange at se bygningsgennemgangsrapporten og tilsynsrapporter, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til en effektiv rottebekæmpelse. Foderstationer med antikoagulerende gift, der opsættes som led i en sikringsordning, skal tilses mindst 4 gange årligt. Ved hvert tilsyn skal der samtidig udarbejdes en tilsynsrapport, der angiver forekomst af rotter, udlagt gift, samt eventuelle fejl og mangler ved bygninger og afløbssystemer m.v. Anmeldelse af giftforbrug i foderstationer( 18): En autoriseret person, der anvender foderstationer med gift, skal én gang årligt til kommunalbestyrelsen indberette type samt antal kg af de i det foregående år anvendte bekæmpelsesmidler. Bekæmpelse af privat bekæmpelsesfirma uden for kommunal åbningstid ( 19): For private bekæmpelsesfirmaer bliver det tilladt at foretage rottebekæmpelse uden for kommunens åbningstid. Det er dog en forudsætning, at den kommunale rottebekæmpelse ikke kan tilkaldes, at der er rotter indendørs i en beboelse eller på en fødevarevirksomhed, og at bekæmpelsesfirmaet og grundejer/lejer indgår en aftale om bekæmpelsen. Kommunen skal have en kopi tilsendt af aftalen. Betaling for bekæmpelsen påhviler grundejer eller lejer. Afgrænsning af hvad en autoriseret person kan foretage sig ( 20): Bekendtgørelsen fastslår udtømmende, hvad personer, der har opnået autorisation til at bekæmpe rotter kan foretage sig: 1) indgå kontrakter om sikringsordninger 2) foretage bekæmpelse af rotter på vegne af en kommunalbestyrelse, 3) opsætte rottespærrer i brønde i stik- og hovedledninger, 4) foretage bekæmpelse af rotter hos grundejer eller lejer, hvor der er indgået en aftale om en sikringsordning, og 5) foretage bekæmpelse uden for kommunal åbningstid.