Er expected loss-modellen et hensigtsmæssigt alternativ til incurred loss-modellen?

Transkript

1 Er expected loss-modellen et hensigtsmæssigt alternativ til incurred loss-modellen? Is the expected loss model an appropriate alternative to the incurred loss model? Kandidatafhandling Aarhus Universitet Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud Juni 2012 Navn: Martin Guldberg Vejleder: Frank Thinggaard Studieenheder: 30 ECTS

2 Forord Kandidatspecialet er udarbejdet i forbindelse med afslutningen af cand.merc.aud. studiet på Aarhus School of Business. Processen og tilblivelsen er forløbet i perioden januar 2012 til juni Målgruppen for specialet er primært personer, som befinder sig på samme faglige stadie som forfatteren, og som bl.a. beskæftiger sig med regnskaber som aflægges efter IFRS-standarderne. Målgruppen forventes at have et grundlæggende kendskab til de nuværende regler indenfor regnskabsaflæggelse, hvorfor der i specialet ikke vil ske en nærmere uddybning af de helt basale og grundlæggende begreber mv. Kandidatspecialet vil med en teoretisk indgangsvinkel give læserne et overblik over de væsentligste forskelle mellem nedskrivning og måling til amortiseret kostpris af finansielle instrumenter efter IAS 39 og de forslåede ændringer i IASB s exposure draft ED/2009/12. Kandidatspecialet vil yderligere belyse, hvorvidt det nye forslag er et hensigtsmæssigt alternativ til de nugældende regler på området. Informationsindsamlingen er afsluttet ultimo april. Århus, den 23. maj 2012 Martin Guldberg

3 Executive summary One of the major challenges as regards financial reporting lies within finding a model which in the best possible way deals with impairment and valuation of financial instruments, measured at amortised cost, without the method becoming too complicated. At the same time, the method must supply the user of the financial statement with useful information. IAS 39, which currently handles recognition and measurement of financial instruments, applies an amortisation model based on the incurred loss model. This model does not allow for the recognition of credit losses prior to an objective indication of the loss actually being incurred. The model has been criticised for recognition of losses too late in the process, and therefore, IASB issued an exposure draft in 2009 which replaced the incurred loss model with an expected loss model. The expected loss model reports credit loss from a slightly different perspective. Thus, the incurred loss model allocates credit losses to the period in which the loss incurs, whereas the expected loss model allocates the losses to the periods in which the turnover is recognised. The model regards loss as an integrated part of lending operations and future inherent loss will thus always exist. Therefore, this model includes expected future credit losses upon initial recognition. This implies that the turnover from financial assets is reduced in order to reflect future credit loss. As the incurred loss model does not include losses at the initial recognition, there is a risk that the turnover may be overestimated up until the objective indication. During the financial crisis, this tendency was accused of having a procyclical effect and thereby making the situation even worse. Even though the expected loss model - all other things being equal - is more future-related than the incurred loss model, it is not a downright countercyclical model. The model is still to reflect the financial characteristics of the assets in order to present useful information to the users of the financial statement. Such characteristics will always have procyclical behaviour. Moreover, the model requires that estimates are re-assessed continuously as regards expected future cash flow which will be influenced by the development in the economic situation. The model is more future-related that the incurred loss model - which is a positive feature - and may deliver useful information to the users of the financial statement, the$model does, however, also create conceptual as well as operational problems. The model is to a large extent based on estimates. It is assumed that it is possible to estimate the expected cash flow and the place in time of the future credit losses. First of all, this leaves room for doubt as to how exact the model may be assumed to be. The estimate of cash flow several periods into the future - all other things being equal - involves a considerable degree of uncertainty. Moreover, the format of the model puts the

4 neutrality of the model into doubt. The incurred loss model contained a number of reference points which formed a base and could be verified. The expected loss model leaves it open to a business to influence the results of the model into the desired direction. Though the draft is filled with a number of disclosure requirements meant to ensure the neutrality of the model, the model is still easily influenced by the intentions of the business in question. In order for the information to be useful and relevant to the user, it must be neutral and contain a certain amount of accuracy. The expected loss model fails in this respect. The model does not present more useful information than the incurred loss model does today. Operationally, the model is difficult to use in practice as it requires a large amount of preparatory work from the businesses when the estimates are to be determined. Moreover, it appears from the draft that the focus has been to create a closer correlation between the financial institutions' own rules and regulation and the statutory accounting requirements. This has affected the non-financial institutions which by the expected loss model receive a model which does not go well with their business model. According to the draft, the purpose of the amortised cost price is to provide information regarding the effective rate of return. Such purpose is a poor match with the assets of many non-financial institutions as their assets are measured at amortised cost price. A large part of the assets of non-financial institutions are not owned with the intention to obtain a return, and such information is therefore not relevant to the users of the financial statement. Such information should therefore be left out. Even though the model contains a number of features which may present more useful information compared to the incurred loss model, it is my opinion that the model is an unsuitable alternative. The model will not provide more useful information to the users of the financial statement and it ignores several of the criteria stated in the framework. Last but not least, the requirements of the non-financial institutions have more or less been set aside, which is not a desirable development for the international financial reporting standards. The purpose of the financial statement is to present the financial reality and not to favour some business sections as this is not consistent with the procedure that IASB wishes to follow.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING STRUKTUR OG METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK INDHOLDET AF IAS ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER FØRSTE INDREGNING AF FINANSIELLE AKTIVER OG FORPLIGTELSER EFTERFØLGENDE MÅLING AF FINANSIELLE AKTIVER Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen "Hold til udløb"- investeringer Udlån og tilgodehavender Finansielle aktiver disponible for salg AMORTISERET KOSTPRIS SOM DEFINERET I IAS NEDSKRIVNING PÅ FINANSIELLE AKTIVER Finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris ÅRSAGER TIL UDSKIFTNINGEN AF IAS KOMPLEKSITET Kategoriseringer Nedskrivningsbegivenheder FINANSKRISEN OG PROCYKLIKALITET Procyklikalitet INDHOLDET AF EXPOSURE DRAFT FINANCIAL INSTRUMENTS: AMORTISED COST AND IMPAIRMENT ANVENDELSESOMRÅDE FORMÅL OG MÅLEPRINCIPPER ESTIMERING AF FORVENTEDE PENGESTRØMME FASTLÆGGELSE AF DEN EFFEKTIVE RENTE INDREGNING OG MÅLING PRÆSENTATIONS- OG OPLYSNINGSKRAV Præsentationskrav Oplysningskrav KOMPARATIV ANALYSE AF EXPECTED LOSS- OG INCURRED LOSS- MODELLEN FORSKELLE MELLEM EXPECTED LOSS-MODELLEN OG INCURRED LOSS-MODELLEN Sandsynlighedsvægtede scenarier Opgørelse af forventede pengestrømme individuelt eller gruppevis UDKASTETS KONSEKVENSER FOR DEN FINANSIELLE RAPPORTERING Fast forrentet udlån oprindelige estimater Fastforrentet udlån efterfølgende korrektioner Variabelt forrentet udlån oprindelige estimater Variabelt forrentet udlån efterfølgende korrektioner TILGODEHAVENDER FRA SALG ANALYSE AF HENSIGTSMÆSSIGHEDEN VED ET MODELSKIFTE BRUGEN AF SKØN... 38! 1

6 6.2. PROCYKLIKALITET BEGREBSRAMMEN Målsætningen med den finansielle rapportering De kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information Fundamentale egenskaber Relevans Troværdig repræsentation Supplerende egenskaber EXPECTED LOSS-MODELLENS OPFYLDELSE AF BEGREBSRAMMENS BESTEMMELSER Exposure draftets opfyldelse af begrebsrammens kvalitative egenskaber Exposure draftets opfyldelse af definitioner i begrebsrammen Exposure draftets sammenhæng med andre standarder Amortiseret kostpris efter Exposure draftet IKKE-FINANSIELLE INSTITUTIONER BØR FINANSIEL RAPPORTERING TAGE HØJDE FOR SPECIFIKKE BRANCHER? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG ! 2

7 1. Indledning 1.1. Problemstilling En af de helt store udfordringer indenfor den finansielle rapportering har været at finde en model, der på bedst mulig vis behandler nedskrivning og værdiansættelse af finansielle instrumenter, som måles til amortiseret kostpris, uden, at fremgangsmåden bliver overvældende kompliceret, men som samtidig bidrager med nyttig information til regnskabsbrugerne. Tilbage i 2004 blev IAS 39, som behandler indregning og måling af finansielle instrumenter, godkendt i EU, og standarden skulle efterfølgende implementeres i årsrapporten for de selskaber, som aflagde regnskab efter IFRS 1. Indførslen af IAS 39 brød med tidligere normer for indregning og måling. Standarden gik bl.a. væk fra et såkaldt forsigtighedsprincip, hvor det var muligt at indregne et tab, når det truede, til et krav om objektiv indikation inden et tab kunne indregnes 2. Før IAS 39 gav forsigtighedsprincippet mulighed for at foretage større hensættelser til dækning af fremtidige tab, hvorved det var muligt at polstre sin virksomhed til tider, hvor konjunkturerne var nedgående. Herudover fik standarden en del opmærksomhed, eftersom den behandler et yderst komplekst regnskabsområde. Der er mange særinteresser i den regnskabsmæssige behandling af de finansielle instrumenter, hvilket har medvirket til, at IAS 39 er blevet en særledes kompleks standard. Denne kompleksitet har øget risikoen for fejlfortolkning og dermed for aflæggelse af forkerte regnskaber. Derfor igangsatte The International Accounting Standards Board (IASB) tilbage i 2008 et projekt, som skulle modernisere standarden og gøre den mere operationel. Sidenhen indtraf finanskrisen, og med den kom der igen fokus på IAS 39. Specielt blev nedskrivningsmodellen i IAS 39 mødt med kritik, idet afskaffelsen af forsigtighedsprincippet havde medført, at modellen ikke længere tog højde for forventede, men endnu ikke indtrufne kredittab. Som følge af finanskrisen og af, at flere mente, at nedskrivningsmodellen i IAS 39 bidrog til en forværring af krisen, anmodede G20-landene IASB om at forbedre regnskabsstandarden for finansielle instrumenter. Et af kravene fra G20-landene blev, at en ny nedskrivningsmodel skulle tage højde for forventede tab 3. IASB udstedte på baggrund heraf i november 2009 et udkast (exposure draft ED/2009/12) til en ny standard, som behandler finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, og nedskrivninger heraf. Formålet med dette speciale er at se nærmere på dette exposure draft og i forbindelse hermed undersøge, hvorvidt udkastet højner kvaliteten af rapporteringen på området, og om det viger fra regnskabets oprindelige formål for i stedet at tilgodese samfundsøkonomiske forhold Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 1. Kvartal 2010 side 88 3 KPMG: Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån m.v., side 1! 3

8 1.2. Problemformulering Dette speciale vil behandle det fremlagte udkast til IFRS 9 fase II vedrørende nedskrivning af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Forslaget vil blive sat i forhold til de nugældende bestemmelser i IAS 39, hvorefter hensigtsmæssigheden af forslaget efterfølgende vil blive vurderet. Problemformuleringen vil tage sit udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: " Vil IASB s udkast til IFRS 9 fase II om indførelsen af en expected loss-model frem for den nuværende incurred loss-model i IAS 39 være et hensigtsmæssigt modelskifte, som højner kvaliteten af den internationale regnskabsrapportering? For at kunne besvare ovenstående hovedspørgsmål vil følgende underspørgsmål ligeledes blive besvaret: " Hvordan forholder bestemmelserne i den nugældende IAS 39 sig til amortiseret kostpris og nedskrivninger? " Hvilke bevæggrunde ligger bag ønsket om at ændre den nugældende IAS 39? " Hvilke ændringer indeholder exposure draft ED/2009/12? " Hvilken indflydelse vil et modelskifte få for den regnskabsmæssige rapportering? Hvordan vil en expected loss-model påvirke den finansielle rapportering? " Vil ændringsforslaget højne regnskabskvaliteten og derved være et hensigtsmæssigt alternativ til de nugældende regler i IAS 39? o Afhjælper forslaget problematikken omkring procyklikalitet? o Er der ved forslagets udarbejdelse blevet fokuseret for meget på den finansielle sektor? Er forslaget praktisk anvendeligt for den øvrige industri? o Er forslaget i overensstemmelse med begrebsrammens bestemmelser? 1.3. Struktur og metode Dette speciale omhandler regnskabsmæssige problemstillinger ved anvendelse af expected lossmodellen. Afhandlingen har et beskrivende og problemidentificerende formål. Det vil sige, at formålet med afhandlingen dels er at beskrive anvendelsen af nedskrivningsmodellerne, dels at identificere regnskabsmæssige problemstillinger ved denne anvendelse. Specialet er bygget op om 5 hovedafsnit, som søger at besvare hovedproblemstillingen gennem besvarelsen af en række underspørgsmål. Specialet kan reelt opdeles i to, hvor der først tages udgangspunkt i en deduktiv tilgang, hvor specialet går fra det generelle og teoretiske niveau til det mere specifikke niveau. Efterfølgende vil specialet have en mere induktiv tilgang, hvor praktiske! 4

9 og regnskabsmæssige problemstillinger ved anvendelse af expected loss-modellen holdes op imod de overordnede mål og kriterier ved regnskabsaflæggelsen. Med henblik på at besvare spørgsmålet, som blev formuleret i problemformuleringen, kan kandidatspecialets opbygning struktureres som følger: Kapitel 2 vil indledningsvist gennemgå de nugældende relevante bestemmelser i IAS 39. Det er hensigten, at dette kapitel skal indkredse de omkringliggende termer med henblik på at konkretisere, hvor afhandlingens område befinder sig i den regnskabsmæssige sammenhæng. Herudover vil kapitlet danne grundlag for den senere analyse, hvor bestemmelserne omkring amortiseret kostpris og nedskrivning i IAS 39 sammenholdes med exposure draftets bestemmelser. Kapitlet indeholder derfor først en gennemgang af indregnings- og målingsbestemmelserne i IAS 39, som skal bidrage til erhvervelsen af et generelt overblik og en forståelse af, hvorledes indregning og måling af finansielle instrumenter behandles. Desuden indeholder kapitlet en gennemgang af nedskrivningsbestemmelserne og begrebet amortiseret kostpris, som er det område, dette speciale vil fokusere på. Denne gennemgang skal give en forståelse af de nugældende regler således, at man sættes i stand til at forstå betydningen af de ændringer, der er foretaget i exposure draftet. Tredje kapitel vil gennemgå en række af de forhold, som har været bevæggrund for udarbejdelsen af en ny standard. Kapitlet vil se nærmere på en række forhold, som er specifikt henvendt til fase II af projektet. Denne gennemgang er nødvendig for at belyse, hvorfor en ændring af nedskrivningsreglerne er blevet aktuel, ligesom det senere skal undersøges, om metodeændringerne i exposure draftet vil forbedre rapporteringen på en række af de omtalte områder. Kapitlet skal derfor ses i sammenhæng med kapitel 2, da de sammen danner fundamentet for en række af de forhold, som senere vil blive analyseret. I kapitel 4 vil indholdet af exposure draftet til IFRS 9 fase II blive gennemgået. Afsnittet vil på beskrivende vis give en forståelse af de krav, der stilles til den nye nedskrivningsmodel. Denne del er nødvendig for at opnå den fornødne sammenhæng mellem specialets afsnit. Kapitlet stiller læseren bedre i stand til, at skelne mellem behandlingen af finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, efter henholdsvis IAS 39 og IFRS 9 fase II. Kapitlet gennemgår de elementer, som indgår i expected loss-modellen. Herudover gennemgås exposure draftets præsentations- og oplysningskrav, da disse hænger naturligt sammen med funktionaliteten af modellen. Det er relevant at opnå en forståelse for specielt oplysningskravene, da de er nødvendige for senere at kunne vurdere hensigtsmæssigheden af modellen.! 5

10 I kapitel 5 sættes incurred loss-modellen fra IAS 39 op mod expected loss-modellen i exposure draftet. Første del af kapitlet vil beskrive de fundamentale forskelle mellem de to modeller. Afsnittet vil indeholde en mere uddybende gennemgang af beskrivelserne i kapitel 2 og 4 ved, at de to modeller stilles op imod hinanden. Den resterende del af kapitlet består af en række forskellige praktiske eksempler, som illustrerer modellernes indflydelse på den finansielle rapportering. Afsnittet vil gå mere i dybden med modellernes indvirkning på et regnskab i forhold til de tidligere beskrivende afsnit, og man stilles derved bedre i stand at vurdere, hvorvidt expected loss-modellen er et hensigtsmæssigt alternativ til incurred loss-modellen. Kapitel 6 er hovedafsnittet i specialet, hvor den gennemgåede teori vil blive sammenholdt med analyserne i kapitel 5. Kapitlet vil gennemgå en række forskellige forhold, som alle påvirkes ved et modelskifte. Det være sig såvel regnskabsteoretiske forhold som eksterne forhold, der påvirkes af modellens udformning. Expected loss-modellen har som følge af dens udformning ført til en række yderligere problemstillinger udover dem, som man havde identificeret inden arbejdet med expected loss-modellen blev påbegyndt. Disse forhold har også indflydelse på vurdering af hensigtsmæssigheden ved modellen og vil derfor også blive gennemgået i dette afsnit. For at kunne besvare den overordnede problemstilling har der været behov for et sæt af kriterier, som vurderingen af hensigtsmæssigheden kunne sættes op imod. Til dette formål faldt valget på begrebsrammen, idet begrebsrammen danner grundlag for alle IFRS-standarder. Kapitel 6 vil derfor indeholde en gennemgang af de væsentligste bestemmelser i begrebsrammen med henblik på en vurdering af modellens samspil med denne begrebsramme. Dette beskrivende afsnit placeres bevidst i dette kapitel og ikke tidligere i opgaven, da det vurderes, at strukturen i specialet bedst opretholdes på denne måde. De første kapitler har ingen referencer til begrebsrammen, hvorfor en placering tidligere specialet ville forårsage forvirring hos læseren. Det er ikke hensigten med ovennævnte kapitel at præsentere en alternativ model, men alene at vurdere, hvorvidt exposure draftets model vil være et passende alternativ til incurred lossmodellen. Derfor gennemgås kun forhold, som er relevante i forhold til vurderingen af hensigtsmæssigheden. I kapitel 7 foretages en opsamling på hele kandidatspecialet. Der rundes af ved hjælp af de oplysninger, som specialet har afdækket til besvarelse af de opstillede spørgsmål i specialet. I sidste kapitel perspektiveres der til IASB s seneste udspil til en nedskrivningsmodel. IASB har endnu ikke offentliggjort dette forslag, hvorfor afsnittet tager udgangspunkt i diverse! 6

11 mødereferater, som har været tilgængelige. Expected loss-modellen sættes i dette afsnit op mod denne nye model, og det vurderes, hvorvidt der er tale om en forbedring eller ej Afgrænsning Formålet med dette speciale er at analysere hensigtsmæssigheden af expected loss-modellen i IFRS 9 fase II. Derfor afgrænses der først og fremmest fra indholdet af henholdsvis fase I og III projekterne. Disse områder vedrører klassifikations- og målingsbestemmelserne samt reglerne for regnskabsmæssig sikring. Klassifikationsbestemmelserne i fase I anvendes bl.a. til at definere, hvornår finansielle instrumenter skal måles til amortiseret kostpris. I forhold til fastlæggelse af hvilke instrumenter, der berøres af expected loss-modellen, kunne en gennemgang heraf være relevant, men dog udeladt. Instrumenter, som måles til amortiseret kostpris efter IFRS 9 fase I, vil i langt de fleste tilfælde svare til de instrumenter, som måles til amortiseret kostpris efter IAS 39. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt at gennemgå disse regler, da reglerne for IAS 39 gennemgås, hvorved det bliver klarlagt, hvilke type instrumenter der omfattes. I kapitel 2 gennemgås dele af indholdet i IAS 39. I afsnittet gennemgås definitioner og anvendelsesområdet for standarden. Disse er uændret i det nuværende forslag til IFRS 9 fase II, og er således relevante at få klarlagt. Der fokuseres i afsnittet primært på de områder af IAS 39, som vedrører finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris. For at opnå en overordnet forståelse af systematikken i IAS 39 gennemgås reglerne for indregning og måling, da man herved opnår indsigt i, hvilke typer af instrumenter, som skal måles til amortiseret kostpris, ligesom man på denne måde illustrerer noget af den kompleksitet, som IAS 39 indeholder. Afsnittet omfatter ikke en gennemgang af, hvordan finansielle instrumenter behandles i forbindelse med ophør, hvilket skyldes, at dette område ikke har nogen indflydelse på det ændringsforslag, som dette speciale omhandler. IAS 39 indeholder ligeledes et omfattende afsnit om regnskabsmæssig sikring. Dette afsnit udeholdes ligeledes af dette speciale. Afsnittet omfatter regler for brugen af finansielle instrumenter til regnskabsmæssig sikring, hvilket er et helt særligt og separat område. Området er udeholdt af nærværende speciale, eftersom det ikke er relevant for de problemstillinger, som ønskes analyseret i nærværende. Til IAS 39 findes to tilknyttede standarder IAS 32 om præsentation og IFRS 7 om oplysninger. Ingen af standarderne vil ikke blive behandlet i et separat afsnit i specialet. I det omfang det er nødvendigt for analysen af forslaget til IFRS 9 fase II, vil forskellige bestemmelser blive belyst, hvis de vurderes at være relevante i forhold til analysen. Bestemmelserne i IFRS 7 har relevans for! 7

12 incurred loss-modellen, men eftersom specialet udelukkende fokuserer på hensigtsmæssigheden ved expected loss-modellen, udholdes bestemmelserne i IFRS 7 fra specialet. Specialet koncentrerer sig udelukkende om de internationale regnskabsregler, og reglerne i årsregnskabsloven vil derfor ikke blive berørt. Specialet vil heller ikke se på de skattemæssige konsekvenser af hensættelser til tab på udlån og tilgodehavender. Dette område anses ikke for at have den fornødne sammenhæng til de problemstillinger, som ønskes belyst i specialet. Gennem hele specialet fokuseres der udelukkende på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Elementerne i expected loss-modellen vil kun til fulde finde anvendelse på finansielle aktiver, idet estimater for forventede fremtidige pengestrømme for en finansiel forpligtelse ikke skal indeholde egen non-performance risiko. Netop indregningen af forventede kredittab i finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, er et af de mere interessante områder i expected loss-modellen, og fokus er derfor gennem hele specialet rettet mod finansielle aktiver. I forbindelse med analysen af hensigtsmæssigheden ved expected loss-modellen vil IASB s begrebsramme blive gennemgået. Det er dog kun de dele af begrebsrammen, som vurderes at være relevant for analysen, som vil blive gennemgået. Financial Accounting Standards Board (FASB) har sideløbende med IASB udarbejdet et forslag til en ny standard for finansielle instrumenter gældende for amerikansk rapportering. FASB s udkast er relevant for det arbejde, IASB laver, da man ønsker at gøre standarderne mere ensartede. En vurdering af dette udkast i forhold til IASB s forslag kunne være interessant. Dette er dog udeladt, da fokus har været på mere regnskabsteoriske komplikationer. Desuden ville det blive meget omfattende at skulle gennemgå bestemmelserne for begge udkast. IASB udstedte i 2011 i samarbejde med FASB et supplement til IASB s exposure draftet. Dette supplement indeholder elementer fra såvel IASB s som FASB s oprindelige udkast til en ny nedskrivningsmodel. Meget tyder imidlertid på, at man har valgt at gå væk fra dette forslag igen. Udkastet vedrører problematikken omkring anvendeligheden af exposure draftet på åbne porteføljer, hvor der sker løbende udskiftning af de lån, som indgår i porteføljen. Expected lossmodellen vil være yderst kompleks at anvende på åbne porteføljer, hvilket man har forsøgt at rette op på med supplementet. Dette supplement draft er ikke beskrevet i specialet, da forslaget formentlig ikke videreføres i et kommende re-exposure draft, som IASB på nuværende tidspunkt arbejder på at færdiggøre. Da dette forslag endnu ikke er offentliggjort og derfor stadig er ukendt, indgår det ikke i de betragtninger, som behandles i specialet. Dog vil nedskrivningsmodellen, som forventes indgå i re-exposure draftet, blive berørt i specialets perspektivering. Eftersom IASB! 8

13 endnu ikke endeligt har offentliggjort denne model, vil perspektiveringen fokusere på modellen udformning, som den ser ud indtil videre Kildekritik I kandidatspecialet vil der blive anvendt både primære og sekundære kvalitative data i form af regnskabsstandarder, faglitteratur og publikationer mv. Informationsindsamlingen er afgrænset således, at offentliggjort materiale efter den 30. april 2012 ikke vil blive inddraget i specialet. De anvendte kilder består først og fremmest af internationale IFRS-standarder og exposure drafts med tilhørende underliggende materiale. Disse kilder anses for at være primære, objektive og valide, og de anses derfor for at have en høj grad af troværdighed. Øvrige kilder består hovedsageligt af faglitteratur, artikler og publikationer. Disse kilder anses for at være sekundære og for at være af en mere subjektiv karakter, da de ofte er præget af forfatterens personlige holdning til det pågældende emne. Der er derfor foretaget en kritisk vurdering heraf før anvendelsen af disse kilder. Der er i kandidatspecialet primært tale om materiale fra de større revisionshuse, videnskabelige artikler udarbejdet af professorer mv. Det er i denne forbindelse vurderet, at disse kilder, der er baseret på et så højt og gennemdiskuteret fagligt plan, er tilstrækkelig objektive og valide til at indgå i kandidatspecialet. Herudover vil en række kilder bestå af comment letters fra forskellige institutioner, som vil være af mere subjektiv karakter. For at skabe en så objektiv analyse som muligt, er der anvendt kilder fra flere forskellige typer af interessenter, som bl.a. har modsatrettede interesser. 2. Indholdet af IAS 39 I herværende kapitel gennemgås de relevante områder af IAS 39 med fokus på anvendelsen af amortiseret kostpris samt reglerne omkring nedskrivning heraf Anvendelsesområde og definitioner IAS 39 omfatter reglerne for indregning og måling af finansielle instrumenter og finder som udgangspunkt anvendelse på alle former for finansielle instrumenter. Dog oplister IAS en række undtagelser hertil, som kan findes i bilag 1 4. Selve definitionen på et finansielt instrument findes ikke i IAS 39, men derimod i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation. Ifølge IAS 32 defineres et finansielt instrument som enhver kontrakt, der udgør et finansielt aktiv i en 4 IAS litra a-j! 9

14 virksomhed og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed 5. Ved et finansielt aktiv forstås et aktiv, som kan omfattes af en af følgende kategorier: - Likvide beholdninger - Et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed - En kontraktlig ret til at: o Modtage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver fra en anden virksomhed (f.eks. varedebitorer), eller o Udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden virksomhed på potentielt gunstige betingelser for virksomheden (f.eks. terminskontrakter) - Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter 6 : o Som udgangspunkt er egenkapitalinstrumenter ikke omfattet af IAS 39. Det er dog en forudsætning, at kontrakterne har kendetegn som udstedte egenkapitalinstrumenter. Det vil sige, at både antallet af egenkapitalinstrumenter, der afgives, og den værdi som modtages, skal være fastsat på forhånd. Dog vil en modtaget fast værdi i en anden valuta end udstederens funktionelle valuta blive anset for at være omfattet, da det reelt set er et variabelt beløb i den funktionelle valuta Første indregning af finansielle aktiver og forpligtelser En virksomhed skal udelukkende indregne et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, når virksomheden bliver underlagt instrumentets kontraktlige bestemmelser 7. Ved første indregning måles et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi 8. Dagsværdien defineres som det beløb, et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til ved handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter 9. Ved første indregning svarer dagsværdi normalt til det beløb, der er betalt, eller til det provenu, der er modtaget Efterfølgende måling af finansielle aktiver Som følge af at der findes forskellige typer af finansielle instrumenter, har man valgt at inddele dem i forskellige kategorier. Finansielle aktiver opdeles i fire kategorier, mens man ved finansielle forpligtelser anvender to kategorier. Opdelingen er væsentlig, idet der gælder forskellige målingskriterier for de enkelte kategorier. 5 IAS IAS IAS IAS IAS 39.09! 10

15 Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen Denne kategori indeholder to underkategorier; 1) handelsbeholdninger samt 2) aktiver, der ved første indregning henføres til denne kategori 10. Handelsbeholdninger omfatter de finansielle aktiver, som er erhvervet med det formål at opnå en fortjeneste gennem værdiudsving på kort sigt. Desuden omfatter kategorien ligeledes altid afledte finansielle instrumenter, medmindre disse anvendes til regnskabsmæssig afdækning. Dertil kommer, at det er muligt for virksomhederne selv at klassificere et finansielt aktiv til denne kategori, det kræver dog, at aktivet opfylder en af tre betingelser 11. Aktiver, som kan henføres til denne kategori, skal efter første indregning måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen "Hold til udløb"- investeringer Denne kategori indeholder de aktiver, som virksomheden har til hensigt at beholde til udløb 13. Kategorien omfatter kun aktiver, som har et fast udløbstidspunkt, og hvor virksomheden har intentionen og en reel mulighed for at beholde dem til udløb. Hvis virksomhedens handlinger indikerer, at intentionen eller muligheden til at beholde aktiverne til udløb ikke længere er tilstede, vil virksomheden skulle omklassificere aktiverne til kategorien finansielle aktiver disponible for salg, og man vil ikke kunne anvende kategorien i de kommende to regnskabsår. Hensigten anses for brudt, når mere end en ubetydelig del af aktiverne sælges inden udløb. Aktiver, som klassificeres i denne kategori, skal måles til amortiseret kostpris Udlån og tilgodehavender Kategorien omfatter udlån og tilgodehavender, som virksomheden selv har etableret enten ved direkte udlån af likvider eller ved levering af varer eller serviceydelser. Denne kategori omfatter altså tilgodehavender med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke handles i et aktivt marked 14. Det er endvidere et krav, at virksomheden ikke har til hensigt at sælge dem umiddelbart efter udstedelsen. Sker dette vil man i stedet skulle klassificere aktiverne som en handelsbeholdning. Aktiver, som klassificeres til denne kategori, skal måles til amortiseret kostpris. 10 IAS IAS samt bilag 2 12 IAS IAS IAS 39.09! 11

16 Finansielle aktiver disponible for salg Denne kategori kan betragtes som en opsamlingskategori, da den indeholder de finansielle aktiver, som virksomheden enten har valgt at kategorisere som disponible for salg, eller som ikke henhører under andre kategorier 15. Man har endvidere på tidspunktet for erhvervelse mulighed for at henføre udlån og tilgodehavender til denne kategori. Aktiver i denne kategori skal måles til dagsværdi. Dagværdireguleringerne indregnes direkte i egenkapitalen. Afhændes eller nedskrives aktivet, overføres de akkumulerede dagsværdireguleringer til resultatopgørelsen. Renter beregnet efter den effektive rentes metode skal dog altid indregnes i resultatopgørelsen Amortiseret kostpris som defineret i IAS 39 Som beskrevet ovenfor anvendes amortiseret kostpris som efterfølgende måling i flere af kategorierne. Amortiseret kostpris er en variant af kostprismåling, som adskiller sig væsentligt fra dagsværdimåling. Kostpris er en måleenhed, der som udgangspunkt fastsættes en gang for alle ved første måling, mens dagsværdier er salgsværdier, der kan konstateres på et velfungerende marked og derfor løbende kan ændre sig. Ved amortiseret kostpris forstås, at et finansielt instrument måles til nutidsværdien af de fremtidige betalinger, hvor nutidsværdien fastlægges på baggrund af den effektive rente. Det indebærer, at kursgevinster/tab samt transaktionsomkostninger indregnes i aktivets kostpris på erhvervelsestidspunktet, som amortiseres over instrumentets løbetid. Den effektive rente er defineret som den rente, der nøjagtigt diskonterer forventede fremtidige pengestrømme i det finansielle instruments forventede løbetid, eller evt. en kortere periode, til det finansielle instruments regnskabsmæssige nettoværdi 17. Den effektive rente er altså den rente, der gør nutidsværdien af de fremtidige betalinger lig kostprisen. På den måde amortiseres omkostninger forbundet med instrumentet over instrumentets løbetid gennem den effektive rente, idet, omkostningerne indgår i kostprisen. Ved beregningen af den effektive rente foretages et skøn over pengestrømme under hensyntagen til alle kontraktretlige vilkår med undtagelse af fremtidige kredittab. Den effektive rente opgøres altså på grundlag af de forventede pengestrømme og ikke de kontraktlige pengestrømme. Dette har en praktisk betydning, hvis der er mulighed for førtidsindfrielse. Har en låntager betalt ikke-refunderbare låneomkostninger, vil de indgå i den effektive rente, hvorfor den effektive rente vil være forskellig afhængig af, på hvilket tidspunkt låntager indfrier lånet. I sådanne tilfælde skal virksomheden løbende skønne over den faktiske 15 IAS IAS IAS 39.09! 12

17 løbetid og justere den amortiserede kostpris 18. Hvis det skøn, man har fastlagt for de forventede pengestrømme, ændrer sig, skal der foretages en omberegning af den regnskabsmæssige værdi på baggrund af den oprindelige effektive rente. En eventuel forskel indregnes i resultatopgørelsen 19. Fordelen ved amortiseret kostpris er, at man opnår en række helt forudsigelige værdier. Værdierne er faste og uafhængige af ændringer i markedsrenten, og der sikres derved en konstant periodisk forrentning. Denne systematik synes logisk, eftersom fremtidige betalinger på f.eks. en obligation vil være kendte og ikke være påvirket af udviklingen i markedsrenten. Dette er i hvert fald tilfældet i de situationer, hvor instrumentet er fastforrentet. Variabelt forrentede instrumenter følger normalt en benchmark rente, som løbende ændres. Amortiseringsforløbet kan illustreres med følgende eksempel. En virksomhed anskaffer sig en 6 % obligation, som har en nominel værdi på kr , og som har en løbetid på 5 år samt kurs 95 på anskaffelsestidspunktet. Herudover betales transaktionsomkostninger på kr , hvorefter forløbet vil se ud på følgende måde: År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi , , , ,89 primo Effektiv rente , , , , ,11 6,89 % Betalt rente Bogført værdi ultimo , , ,89 0 Tabel 1: Amortiseringsforløb for en obligation Den effektive rente findes ved at bestemme hvilken rente, der tilbagediskonterer de fremtidige pengestrømme til en værdi på kr Kostprisen/dagsværdien bliver kr svarede til kursværdien på obligationen tillagt transaktionsomkostningerne på kr I dette tilfælde bliver den effektive rente 6,89 % (afrundet). Renten beregnes herefter på baggrund af den effektive rentesats og primo værdien på aktivet. Modregner man værdien af den effektive rente med den kontraktlige rente, svarer ultimo værdien hvert år til nutidsværdien af de resterende betalinger ved brug af den oprindeligt beregnede effektive rente. Den effektive rente er i eksemplet højere end den pålydende rente, da kursgevinsten og transaktionsomkostningerne indregnes i den effektive rente, og på den måde amortiseres over obligationens løbetid. Amortiseret kostpris metoden har størst praktisk betydning for fastforrentede fordringer, da variabelt forrentede fordringer, der forrentes til markedsrenten, vil være kurs pari værd. For variabelt forrentede fordringer med en rente, der er forskellig fra markedsrenten, eller hvor der er afholdt betydelige låneomkostninger, vil metoden dog også være af betydning, idet der vil være en 18 Fedders, Jan m.fl.: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, side IAS.39.AG08! 13

18 kursforskel på optagelsestidspunktet, som skal amortiseres. Alt afhængig af hvad denne kursforskel udtrykker, skal amortiseringen foretages enten over hele lånets løbetid eller frem til næste rentefikseringstidspunkt. Denne afvejning afhænger af, hvilken periode kursforskellen kan henføres til 20. Forskellen på fordringer udstedt til fast rente og variabel rente vil være, at den beregnede amortiserede kostpris på den variabelt forrentede fordring vil være lig dagsværdien, hvis den variable rente følger markedsrenten, mens der på den fastforrentede fordring vil være en forskel mellem den beregnede amortiserede kostpris og dagsværdien, hvis markedsrenterne ændrer sig efter udstedelsen Nedskrivning på finansielle aktiver Nedskrivninger er primært relevant for finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris. Nedskrivningsreglerne er dog også relevante for aktiver, som er henført til Disponible for salgkategorien, da akkumulerede dagsværdireguleringer, som er indregnet i egenkapitalen, skal tilbageføres og indregnes i resultatopgørelsen, hvis der konstateres et værdifald 22. IAS 39 benytter sig af en faktisk tabsmodel (incurred loss-model) for finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Det vil sige, at det ikke er tilladt at hensætte til tab, før en tabsbegivenhed er indtruffet. Det påpeges udtrykkeligt, at forventede tab som følge af fremtidige begivenheder, uanset hvor sandsynlige de måtte være, ikke indregnes 23. Ved hver regnskabsafslutning skal det vurderes, hvorvidt der foreligger klar indikation af, at et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er værdiforringet 24. Betingelsen for nedskrivninger er, at der skal være klar indikation af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og at denne tabsgivende begivenhed skal have haft en virkning på de estimerede fremtidige pengestrømme, som kan skønnes pålideligt 25. Blandt de faktorer, der skal inddrages i vurderingen af, om en tabsindikation er tilstede, kan bl.a. nævnes påviselige finansielle problemer hos den forpligtigede eller direkte misligholdelse med betaling af renter og afdrag. Desuden kan tabsindikationer også være økonomiske forhold, som falder sammen med misligholdelse vedrørende aktiverne 26. Ofte misforstås kravet om tabsindikation ved, at et tab først indregnes, når låntager rent faktisk misligholder. Tidspunktet for en misligholdelse er dog det seneste tidspunkt for, hvornår en nedskrivning skal indregnes. IAS IAS 39.AG06 21 Jan Fedders: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, side IAS IAS IAS IAS IAS 39.59! 14

19 kræver en årsag og en effekt heraf, førend man kan foretage en nedskrivning. Hvis disse forhold kan identificeres før låntagers misligholdelse, indregnes en nedskrivning også tidligere. Forhold, der kan tilskrives markedet, er ikke udtryk for værdifald. Det kunne f.eks. være fald i værdien af en fastforrentet fordring som følge af rentestigninger, eller fald i en aktiekurs på grund af en generel negativ tendens på aktiemarkedet 27. Nedskrivningen, der indregnes, defineres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme 28. De forventede fremtidige pengestrømme, er de pengestrømme, som den regnskabsaflæggende virksomhed må forvente. Pengestrømmene, der skal tages udgangspunkt i, vil derfor være virksomhedsspecifikke, hvilket ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med de pengestrømme, som uafhængige markedsdeltagere normalt vil tage udgangspunkt i 29. Vurderingen af, hvorvidt der er indikation på værdiforringelse, kan enten ske for det enkelte aktiv, eller man kan foretage vurderingen for en gruppe af finansielle aktiver, som har samme karakteristika. Standarden fastlægger klare retningslinjer for, hvornår der skal gøres brug af henholdsvis individuel- og gruppevurdering Finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris For finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, skal der foretages nedskrivning i de tilfælde, hvor de forventede fremtidige pengestrømme er lavere end forventet. Aktivet nedskrives med den beløbsmæssige størrelse af tabet, der måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme diskonteret med aktivets oprindelige effektive rente 31. Alternativt kan man i stedet for at nedskrive aktivet direkte anvende en hensættelseskonto. Effekten er dog fortsat den samme, da denne konto skal ses i sammenhæng med aktivet. Tabet indregnes i resultatopgørelsen. Indtræffer der efterfølgende forhold, som indebærer, at de forventede fremtidige pengestrømme alligevel ikke reduceres, skal nedskrivningen tilbageføres, hvilket ligeledes sker gennem resultatopgørelsen 32. Tilbageførslen må ikke føre til, at aktivets bogførte værdi overstiger, hvad den amortiserede kostpris ville have været, hvis tabet ikke havde været indregnet på det tidspunkt, hvor tabet tilbageføres IAS IAS Finanstilsynet Rapport om indregning og måling af udlån til dagsværdi, side IAS IAS IAS IAS 39.65! 15

20 3. Årsager til udskiftningen af IAS 39 Der ligger flere momenter til grund for, at man påbegyndte udarbejdelsen af en ny standard. IAS 39 har siden den første gang så dagens lys jævnligt været til debat. Standarden har også siden indførelsen undergået ændringer af flere omgange, hvilket har gjort den kompliceret og svært forståelig 34. I de senere år har finanskrisen ligeledes udstillet en række uhensigtsmæssigheder ved standarden, hvilket har fremskyndet processen for udviklingen af en ny standard Kompleksitet IAS 39 er ofte blevet kritiseret for sin kompleksitet, der har gjort det svært for regnskabsbrugerne at gennemskue og fortolke regnskaberne. På baggrund af forespørgsler fra flere sider, bl.a. fra G20-landene udarbejdede IASB i foråret 2008 et discussion paper vedrørende forbedringer af IAS 39. Formålet med dette debatoplæg var for IASB at indsamle information om, i hvilken retning arbejdet med en ny standard skulle gå 35. Målet blev at udarbejde en standard, som var mere principbaseret og mindre kompliceret at anvende Kategoriseringer IASB nævner selv i sit debatoplæg, at brugen af kategoriseringer har skabt problemer 36. IAS 39 indeholder som gennemgået i kapitel 2 en række forskellige kategorier, som finansielle instrumenter skal inddeles i. Alt afhængig af hvilken kategori, der finder anvendelse, er målingsproceduren forskellig. Der er endvidere den risiko, at et instrument skal omklassificeres til en anden kategori, hvorved målingen af instrumentet ændrer sig. Det vil ændre på værdiansættelsen af instrumentet, hvilket ikke sker som følge af en ændring i instrumentets reelle værdi, men på baggrund af den regnskabstekniske målemetode. Under finanskrisen indførte man ligeledes en specialregel, som øgede mulighederne for at foretage omklassificeringer. Således blev muligheden udvidet til ikke kun at omfatte omklassificeringer mellem hold til udløb og disponible for salg, men til under visse forudsætninger også at omfatte de øvrige kategorier Nedskrivningsbegivenheder Incurred loss-modellen har på tilsvarende vis været genstand for kritik, idet denne model ligeledes skaber forståelsesproblemer. Problematikken opstår ved fastsættelsen af, hvornår et tab er indtruffet 38. Incurred loss-modellen kræver, at man indregner en nedskrivning, hvis et kredittab er indtruffet, mens der ikke skal indregnes en nedskrivning for et tab, som forventes på baggrund af fremtidige begivenheder eller fremtidige kredittab, som endnu ikke er indtruffet. 34 Eagle White Paper: International Finacial Reporting Standards Are You Getting Ready for IFRS 9?, side 2 35 IASB: Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, afsnit BD3 36 IASB: Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, afsnit BD IAS F 38 Exposure draft ED/2009/12.BC11! 16

21 Kredittab opstår på baggrund af en række begivenheder, og det er sjældent muligt at udvælge en enkelt af disse begivenheder og herved fastslå, at tabet indtraf på et givent tidspunkt samtidig med denne begivenhed. Derfor vil forsøg på at skelne mellem tab, der er indtruffet og fremtidige tab, ofte være arbitrære. IAS 39 oplister en række eksempler, der kan bruges som vejledning, men i praksis har modellen til stadighed forårsaget fortolkningsproblemer. Der er tale om et område, hvor det er meget svært at fastlægge klare retningslinjer, hvilket i høj grad underminerer modellens gennemsigtighed Finanskrisen og procyklikalitet Med finanskrisen indtog i 2007 blev specielt incurred loss-modellen mødt med kritik. Modellen skabte debat om, hvorvidt den var med til at forværre udviklingen på de finansielle markeder. Kritikken gik især på, at modellen ikke tager højde for de forventede, men endnu ikke indtrufne kredittab. Det har således været fremført, at indregningen af renteindtægter i en positiv konjunkturcyklus systematisk overvurderes, fordi reglerne ikke har sikret eller muliggjort, at der indregnes nedskrivninger, førend en eller flere tabsbegivenheder er indtruffet og identificeret 39. Denne manglende mulighed kritiseres for at have haft en procyklisk effekt på konjunkturerne under en seneste krise Procyklikalitet På kapitalmarkederne har specielt kreditinstitutionerne en tendens til at forstærke udsving i konjunkturerne, det vil sige en tendens til at virke procykliske 40. Under finanskrisen oplevede kreditinstitutterne voldsomme tab, der svækkede kreditinstitutternes kapitalforhold. Som reaktion herpå blev kreditinstitutterne mere tilbageholdende med deres udlån, hvilket ganske enkelt fik de finansielle markeder til at gå mere eller mindre i stå. Kreditinstitutterne spiller således en væsentlig rolle i udviklingen af konjunkturerne. Kreditinstitutter har i perioder med højkonjunktur normalt høj vækst i udlånene, mens det modsatte er tilfældet i perioder med lavkonjunktur. I tider, hvor man oplever en lav ledighed, og virksomhedernes indtjening er høj, er det naturligt, at villigheden til at yde kreditter er stor, omvendt vil lavkonjunktur føre til en mindre udlånsvillighed fra kreditinstitutternes side, da sikkerheden for lånene mindskes. Høj udlånsvækst vil medvirke til et højere BNP, mens det modsatte er tilfældet under lavkonjunktur. På den måde kan kreditinstitutterne kan være med til at forstærke udsving i konjunkturerne KPMG: Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån m.v., side 1 40 Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2009, side Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2009, side 64! 17

22 Kreditinstitutter har altså en indbygget tendens til at virke procyklisk, men en række øvrige forhold kan ligeledes medvirke til at forstærke den procykliske effekt. Specielt to forhold har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes muligheder for kreditgivning over en konjunkturcyklus. Det er først og fremmest branchens egne kapitaldækningsregler. Finansielle institutioner anses for at have en særlig rolle i samfundsøkonomien, og de er derfor underlagt en omfattende regulering, som skal bidrage til at sikre finansiel stabilitet. Disse regler fastlægger kapitalkrav og har betydning for, hvor meget kreditinstitutterne sætter til side i gode tider. Reglerne om kapitalkrav følger en risikobaseret tilgang, det vil sige, at kapitalkravet i vidt omfang afspejler de risici, som hvert enkelt institut påtager sig. Den risikobaserede tilgang medfører, at minimumskapitalkravene vil have en tendens til at falde i opgangstider, hvor risikoen opfattes som begrænset. Et sådan fald øger institutternes muligheder for højere kreditgivning, mens mulighederne for kreditgivning vil falde i takt med, at risikoen stiger i nedgangstider. I nedgangstider kan det derfor blive nødvendigt for institutterne at skaffe yderligere kapital for at opfylde de øgede kapitalkrav. Denne ekstra kapital kan være dyr at anskaffe, hvorfor kreditinstitutterne kan være tilbøjelige til at stramme op om deres egen långivning. Kapitalkravenes risikobaserede tilgang kan derfor have en forstærkende effekt på konjunkturudviklingen 42. Dernæst spiller regnskabsreglerne en væsentlig rolle i institutternes effekt på en konjunkturcyklus 43 - herunder især reglerne omkring nedskrivninger. Som beskrevet ovenfor er nedskrivningsreglerne for finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, i IAS 39 baseret på et princip om, at nedskrivninger først kan finde sted, såfremt der er en objektiv indikation for tab (incurred loss) 44. Anvendelsen af princippet om objektiv indikation resulterer alt andet lige i lave nedskrivninger og høj indtjening i perioder med højkonjunktur, hvilket vil øge udlånsmulighederne. Metoden kan i nedgangstider føre til en såkaldt cliff effect, da nedskrivningerne udskydes indtil det tidspunkt, hvor tabsindikation indtræffer. En forværring af konjunkturerne kan derfor føre til en markant stigning i nedskrivningerne, som med et vil reducere institutternes indtjening. Ved at vente på disse tabsindikationer bliver effekten i indtjeningen væsentlig større i det regnskabsår, hvor tabsindikationen indtræffer, end hvis man havde hensat til disse kredittab på et tidligere tidspunkt 45. Brugen af incurred loss-modellen medfører, at der i perioder med højkonjunktur foretages færre nedskrivninger, hvorved indtjeningen forøges. Den udvikling vil umiddelbart øge kreditinstitutternes muligheder for udlån og derved forstærke konjunkturopsvinget. En forværring af konjunkturerne vil omvendt resultere i stigende 42 Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2009, side Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2009, side IAS Exposure draft ED/2009/12.BC33! 18

23 nedskrivninger og dermed en lavere indtjening, som forværrer kreditinstitutternes kapitalforhold. Dette fænomen blev tydeligt under finanskrisens konjunkturtilbageslag. Regnskabsreglerne skal derfor ses i sammenhæng med kreditinstitutternes egne kapitaldækningsregler. I nedgangstider skærpes kapitalkravene, eftersom forværrede resultatopgørelser medfører fald i egenkapitalen. De forøgede tab på udlån, der nu indregnes, kan medføre, at kreditinstitutterne strammer deres kreditstandarder og reducerer långivningen i et forsøg på at overholde kapitalkravene 46. Generelt har det for IFRS 9 fase II været en ændring af incurred loss-modellen, som har været drivkraften for en ændring. På baggrund af de erfaringer man fik i løbet af finanskrisen, har man ønsket at gøre nedskrivningsmodellen mere fremadrettet, så den i højere grad tager hensyn til forventede fremtidige tab. 4. Indholdet af Exposure Draft Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment IASB udstedte i 2009 det første udkast af fase II til IFRS 9-projektet. Udkastet omhandler behandlingen af finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, herunder nedskrivning af finansielle aktiver. Desuden omfatter udkastet præsentations- og oplysningskrav for de omfattede finansielle instrumenter. Det er hensigten, at udkastet skal udgøre en del af den endelige IFRS 9, som i sidste ende skal erstatte IAS 39. I det følgende afsnit gennemgås indholdet af udkastet til fase II Anvendelsesområde Udkastet finder anvendelse på de finansielle instrumenter, som i dag er omfattet af IAS 39, og som måles til amortiseret kostpris Formål og måleprincipper Formålet med udkastet er at fastsætte måleprincipper for finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, som vil give nyttig information til regnskabsbrugerne 48. Det er målsætningen med den fremlagte model, at den skal give information om det effektive afkast på et finansielt instrument ved at allokere renteindtægter og -udgifter over den forventede løbetid Rapport fra kommisssionen til Rådet og Europa-parlamentet om virkningerne af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for den økonomiske konjunktur, side Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/ ! 19

24 Det effektive afkast bestemmes på grundlag af de forventninger til pengestrømme, som afspejler forhold ved første indregning af det finansielle instrument. Pengestrømmene vil være baseret på forventede værdier, eftersom formålet er at præsentere nyttig information om det effektive afkast 50. Udkastet indarbejder dermed et forventet fremtidigt kredittab i opgørelsen af den effektive rente (expected loss-model), hvorved der løbende opbygges en reserve til dækning af de fremtidige faktiske tab. For finansielle forpligtelser kan der ikke tages hensyn til kreditrisikoen for virksomheden selv, hvorfor dette udelades 51. I henhold til den forslåede model vil der alene skulle foretages nedskrivninger, hvis der foretages ændringer i estimaterne for de fremtidige pengestrømme. Metoden indeholder derved ingen trigger events, og på den måde skulle modellen være mere i overensstemmelse med den måde, hvorpå udlånsvirksomheder behandler deres lån 52. Amortiseret kostpris beregnes ved brug af den effektive rentes metode. Amortiseret kostpris for et finansielt instrument fastlægges derfor ved at diskontere et finansielt instruments forventede pengestrømme over dets resterende løbetid ved brug af den effektive rente som diskonteringsfaktor Estimering af forventede pengestrømme Estimeringen af de forventede pengestrømme bruges til at fastsætte den amortiserede kostpris på rapporteringstidspunktet. Amortiseret kostpris skal afspejle de nuværende informationer, som ligger til grund for estimaterne af de forventede pengestrømme 54. I relation til estimaterne skal man bl.a. overveje alle kontraktlige vilkår, gebyrer og rentetillæg. For finansielle aktiver skal man som nævnt ligeledes overveje forventede kredittab over hele løbetiden 55. Udkastet giver mulighed for, at både interne og eksterne data kan anvendes ved fastlæggelsen af estimaterne. Disse data skal dog justeres løbende, så de reflekterer de forhold, som er gældende på balancedagen på bedst mulig vis. Man kan derfor ikke ukritisk anvende historiske tabserfaringer, da man løbende skal forsøge at minimere forskellene mellem tabsestimaterne og de reelle tab 56. Exposure draftet er dog en smule uklart i forhold til, hvordan disse estimater skal fastlægges. Udkastet kræver, at virksomhederne bruger nuværende information om pengestrømme ved hver målingsdato til at fastsætte amortiseret kostpris 57. Denne formulering er flertydig. Det er umiddelbart uklart, om formuleringen skal forstås således, at en virksomhed skal estimere de 50 Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/12.B3 52 Exposure draft ED/2009/12.BC31 53 Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/12.B3 56 Exposure draft ED/2009/12.B7-B8 57 Exposure draft ED/2009/12.04! 20

25 fremtidige pengestrømme på baggrund af den information, der er tilstede på rapporteringstidspunktet eller på baggrund af forventninger om fremtidige ændringer, der strækker sig udover rapporteringsdatoen, som er udledt af den tilgængelige information på rapporteringstidspunktet. Det er således uklart, om en virksomhed kan eller må overveje at inddrage tendenser, som er baseret på den information, der er tilstede på rapporteringstidspunktet til at skønne over fremtidige forhold i lånenes resterende løbetid. Skal en bank f.eks. overveje den mulige indflydelse, det vil have, at en virksomhed i dag lukker, såfremt det skønnes, at lukningen vil have indflydelse på virksomhedens ansatte, som har lån i banken. Eller må en virksomhed overveje, hvilken indflydelse det vil have, at man forventer, at arbejdsløsheden vil stige med 2 % i forhold til arbejdsløshedsniveauet på rapporteringstidspunktet. Fortolkes formuleringen således, at man skal basere sine estimater på information, der er tilstede på rapporteringstidspunktet, risikerer man, at modellen skaber lignende fortolkningsproblemer, som det var tilfældet med incurred lossmodellen, når det skal vurderes, om tabsbegivenheder er indtruffet eller ej. Man vil være nødt til at skelne mellem nuværende forhold, der eksisterer på rapporteringsdatoen, og fremtidige ændringer, hvilket minder om diskussionen om tabsbegivenheder efter incurred loss-modellen. Omvendt vil den anden tilgang til formuleringen øge omfanget af skøn i modellen, men det vil samtidig give en mere korrekt afspejling af ledelsens forventninger til afkastet på et aktiv 58. Umiddelbart skal udkastet fortolkes således, at man skal medtage forventninger, som strækker sig udover rapporteringsdatoen. Det kan indirekte læses ud af Basis for Conclusions til exposure draftet, der netop diskuterer IAS 39 s krav om objektiv indikation, og som ikke eksisterer i expected loss-modellen 59. Herudover har kritikken ligeledes gået på, at incurred loss-modellen ikke er tilstrækkelig fremadskruet, hvilket også taler for at medtage tendenser, der strækker sig udover rapporteringsdagen. Når de fremtidige pengestrømme fastlægges, skal dette ske på baggrund af sandsynlighedsvægtede scenarier 60. Det betyder, at der opstilles scenarier for den tidsmæssige placering og de beløbsmæssige størrelser af de forventede pengestrømme, hvorefter man anvender det scenarie, hvis udfald har den størst vægtede sandsynlighed 61. Dette aspekt uddybes yderligere i det følgende kapitel. De forventede pengestrømme kan med hensyn til kreditrisiko opgøres gruppevis for aktiver med ensartede karakteristika 62. De finansielle aktiver kan f.eks. blive grupperet ud fra industritype eller aktivtype mv. Alternativt kan pengestrømme opgøres individuelt alt afhængig af, hvad der vil give 58 KPMG: New on the Horizon: ED/2009/12, side Exposure draft ED/2009/12.BC32 60 Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/12.B7 62 Exposure draft ED/2009/12.B6! 21

26 det bedste og mest præcise skøn 63. Valget kan senere ændres, og man har således mulighed for at omgruppere et finansielt aktiv, hvis dette kan give mere korrekte estimater 64. Der er altså valgfrihed mellem individuel og gruppevis vurdering, så længe det sikres, at alle udlån vurderes. Dog må grupperinger af lån anses for et vigtigt element i expected loss-modellen, eftersom et forventet tab normalt lettere kan fastlægges mere præcist i en gruppe af lån end for individuelle lån. Et forventet tab kan være steget på baggrund af den fastlagte sandsynlighedsvægt i en gruppe af lån, mens stigningen på et individuelt lån ikke er tilstede. Har man f.eks. en bank, som udsteder et lån til en kunde, forventer banken at modtage de aftalte renter og hovedstolen igen. Baseret på et enkelt udlån, må det bedste estimat være, at kunden ikke misligholder aftalen. Har banken i stedet udstedt 100 ens lån til samme kundetype, kan banken have historiske data til at understøtte estimatet, f.eks. at 3 ud af 100 kunder vil misligholde aftalen. På den måde vil man kunne fastlægge estimater mere præcist, når udlånene er grupperet 65. Gruppering af finansielle aktiver har derfor væsentlige fordele, idet antallet af estimater mindskes, ligesom historiske data kan bidrage til en mere præcis estimering Fastlæggelse af den effektive rente Den anførte model bygger på den effektive rentes metode, som også anvendes i IAS 39. Som tidligere nævnt er der den væsentlige forskel, at man nu skal tage hensyn til de oprindelige forventede tab ved fastlæggelsen af den effektive rente. Den effektive rente fastsættes ved første indregning af instrumentet. For fastforrentede lån fastlægges den effektive rente ved lånets start på baggrund af de forventede pengestrømme, og den effektive rente forbliver uændret i hele lånets levetid 66. Ved variabelt forrentede lån fastsættes den effektive ved første indregning på baggrund af en benchmark rente og et forventet spread, som afspejler, hvad man forventer at modtage udover benchmark renten. Efterfølgende ændringer i benchmark renten opdateres, mens det forventede spread fastholdes 67. Den effektive rente (spread for variable lån) fastholdes for at afspejle den kostprisbaserede model, som amortiseret kostpris er. Havde man i stedet anvendt markedsrenter som diskonteringsfaktor, ville målingen omvendt i højere grad have karakter af dagsværdimåling, da man løbende ville korrigere denne rente Indregning og måling Man skal altså ved første indregning fastlægge de oprindeligt forventede tab, som indregnes i den effektive rente. Efter første indregning skal man på hver balancedag revurdere virksomhedens tabsforventninger på de finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Er forventningerne til 63 IAS Exposure draft ED/2009/12.B4 65 EFRAG: Impairment of Financial Assets: The Expected Loss Model, side 8 66 Exposure draft ED/2009/12.B11-B12 67 Exposure draft ED/2009/12.B Exposure draft ED/ BC47! 22

27 de fremtidige pengestrømme uændret, skal der ikke foretages reguleringer, og man fortsætter indregningen på baggrund af den effektive rente, der blev fastlagt ved første indregning. Opstår der derimod forhold, som gør, at man forventer et højere tab, vil man straks skulle indregne en nedskrivning. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen som forskellen mellem bogført værdi og værdien af de nye forventede fremtidige pengestrømme tilbagediskonteret med den oprindelige effektive rente. De ændrede tabsforventninger kommer således ikke til at påvirke den effektive rente, da nedskrivningen indregnes med det samme i resultatopgørelsen. Hvis tabsforventningerne derimod efter første indregning er mindre end forventet, vil man skulle foretage en korrektion, som ligeledes sker via resultatopgørelsen og derfor heller ikke påvirker den oprindelige effektive rente 69. Hvis der er tale om finansielle aktiver med variabel rente, skal man efterfølgende foretage reguleringer, både hvis tabsforventningerne ændrer sig, men også hvis renten udvikler sig anderledes end først antaget 70. Varierer aktivets rente f.eks. sammen med LIBOR, indregnes det finansielle aktiv første gang på baggrund af forventningerne til den fremtidige udvikling i LIBOR renten. Når forventningerne til disse fremtidige rentesatser ændrer sig, vil det betyde, at lånets bogførte værdi skal reguleres Præsentations- og oplysningskrav Udkastet indeholder ligeledes en række præsentations- og oplysningskrav. Formålet hermed er, at give regnskabsbrugeren mulighed for at vurdere effekten af renteindtægter og -omkostninger samt kvaliteten af de finansielle aktiver og den tilknyttede kreditrisiko Præsentationskrav Udkastet opstiller en række krav til, hvorledes finansielle instrumenter skal præsenteres i resultatopgørelsen. Kravene medfører bl.a., at der skal foretages en opdeling af renteindtægterne, således at man kan se, hvor stor en del, der kan henføres til det oprindelige kredittab. Herudover skal man i en separat linje vise de gevinster og tab, som indregnes som følge af ændrede skøn 71. Kravene skal give mere gennemsigtig information og gøre det muligt for brugerne at skelne de forventede tab fra den kontraktlige omsætning. Det betyder imidlertid også, at virksomhederne bliver nødt til at beregne to effektive renter en rente baseret på kontraktlige pengestrømme uden forventede tab og en med forventede tab. 69 Exposure draft ED/2009/12.B Exposure draft ED/2009/12.13! 23

28 Oplysningskrav På samme måde opstiller udkastet en lang række oplysningskrav, som ligeledes skal forøge gennemsigtigheden for regnskabsbrugeren - herunder specielt oplysninger om den stigende brug af skøn, som modellen afhænger af 72. Oplysningskravene fokuserer på to forhold; forventede kredittab samt kreditkvaliteten af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Udkastet oplister bl.a. krav om brug af en hensættelseskonto, som skal finde anvendelse på hensættelser til kredittab. Kontoen reguleres løbende over resultatopgørelsen i takt med, at forventningerne ændres. Der skal desuden foretages en afstemning af de bevægelser, der har været på hensættelseskontoen for bedre at kunne forstå udviklingen på kontoen 73. Modellen bygger i væsentlig grad på skøn, hvorfor der stilles krav om afgivelse af oplysninger, der forklarer de valgte estimater og ændringerne heri 74. Der skal oplyses om de inputs og antagelser, som har ligget til grund for fastlæggelsen af de forventede kredittab. Herunder skal der bl.a. oplyses om estimationsteknikker samt historiske informationer og lignende. Hvis estimationsteknikkerne ændres, skal dette ligeledes oplyses, ligesom ændringerne skal begrundes. Som beskrevet under præsentationskravene skal gevinster og tab præsenteres i en linje for sig. Udkastet stiller ligeledes krav om, at der oplyses om, hvordan disse gevinster og tab er opstået. Bevægelserne skal derfor opdeles i beløb, som skyldes ændringer i estimater om kredittab, og beløb, som skyldes andre forhold. Herudover skal der foretages yderligere analyser af omtalte gevinster og tab, hvis disse kan anses som værende væsentlige 75. Der stilles desuden krav om udarbejdelse af en opgørelse, der sammenligner udviklingen i tabshensættelserne med de kumulative afskrivninger 76. Udkastet stiller ikke krav om stress test, da det ikke er alle virksomheder, der anvender disse tests. Foretager en virksomhed en intern stress test, skal der dog oplyses herom i regnskabet 77. I forhold til kreditkvaliteten af aktiverne skal der oplyses om ændringer i nødlidende finansielle aktiver, da dette vil føre til transparent information uafhængig af nedskrivningsmetoden. Aktiver anses for nødlidende, når betalingsfristen er overskredet med 90 dage 78. Endelig skal der oplyses om, hvornår aktiverne er optaget, og hvornår de forfalder Exposure draft ED/2009/12. BC53 73 Exposure draft ED/2009/12.BC56 74 Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/12.BC59 77 Exposure draft ED/2009/12.BC60 78 Exposure draft ED/2009/12.BC61 79 Exposure draft ED/2009/12.22! 24

29 5. Komparativ analyse af expected loss- og incurred loss-modellen I dette afsnit ses der nærmere på expected loss-modellen, der sammenholdes med incurred lossmodellen med henblik på at analysere de væsentligste forskelle imellem de to modeller. Herudover opstilles en række eksempler til belysning af den effekt, som et modelskifte vil have på den finansielle rapportering Forskelle mellem expected loss-modellen og incurred loss-modellen Exposure draftet udskifter incurred loss-modellen med en expected loss-model som nedskrivningsmodel. De to modeller rapporterer kredittab ud fra vidt forskellige perspektiver. Incurred loss-modellen er kendetegnet ved først at indregne tab, når en række tabsudløsende faktorer er indtruffet. Der skal altså foreligge observerede data for, at et tab er sandsynligt og målbart (objektive indikationer). Modellen tillader ikke, at der indregnes en kalkuleret risiko for forventede fremtidige tab. Det skyldes, at kredittab er forårsaget af en begivenhed, og først når denne begivenhed indtræffer, vil der være et iboende tab i udlånet 80. Denne model allokerer derved kredittab til de perioder, hvor tabene indtræffer. Expected loss-modellen allokerer derimod tabene til de perioder, hvor omsætningen (renteindtægterne) indregnes. Modellen anser tab som en integreret del af långivning, hvorfor der derfor altid vil være fremtidige iboende tab i udlånene. Det betyder, at omsætningen fra finansielle aktiver reduceres for at afspejle fremtidige kredittab. Modellen må derfor alt andet lige betegnes som værende mere konservativ end incurred lossmodellen. Konsekvensen af at tage højde for de oprindelige tabsforventninger i expected loss-modellen er, at tabsforventningerne amortiseres over et låns fulde løbetid, og at der derved løbende opbygges en nedskrivningskonto. Denne nedskrivningskonto, som skal ses i sammenhæng med det finansielle aktiv, vil blive udlignet, når et tab reelt konstateres, og på den måde vil der ikke blive indregnet et enkeltstående tab i resultatopgørelsen. Modellen allokerer derved de oprindelige tabsforventninger til de enkelte perioder i et instruments løbetid uanset eksistensen af reelle tab. Hensigten hermed er, at modellen i højere grad skal reflektere de nuværende økonomiske forhold, ligesom den også i højere grad vil afspejle ledelsens forventninger til fremtiden. Efter IAS 39 bruges ledelsens forventninger kun til at estimere pengestrømme for de finansielle instrumenter, hvor tabsindikationer er indtruffet. Populationen er derfor væsentlig mindre, end det er tilfældet for expected loss-modellen, hvor det er hele porteføljen af finansielle instrumenter, som måles til amortiseret kostpris, der skal estimeres pengestrømme for. 80 IAS 39.63! 25

30 Indtjeningen fra et finansielt aktiv vil set over hele aktivets periode være den samme for de to modeller. Forskellen ligger i, at indkomsten ved brug af expected loss-modellen bliver mindre i starten af et aktivs løbetid, mens indkomsten vil være højere i slutningen af levetiden. Da incurred loss-modellen kræver, at tabsudløsende faktorer er indtruffet, vil indkomsten fra aktivet være høj i starten af forløbet, indtil en evt. tabsfaktor indtræffer. Man vil med expected loss-modellen derfor opnå en omsætning, som alt andet lige vil være mere jævn over aktivets løbetid. Effekten af expected loss-modellen er derfor umiddelbart ønskværdig i forhold til sikring af finansiel stabilitet, da modellen er mere fremadseende, og indregningen bliver mere jævn. Finanskrisen viste, at incurred loss-modellen kan føre til store udsving i virksomhedernes resultatopgørelser, hvilket er til skade for ønsket om økonomisk stabilitet Sandsynlighedsvægtede scenarier Som tidligere nævnt skal estimaterne af fremtidige pengestrømme baseres på sandsynlighedsvægtede scenarier 81. Dette krav adskiller sig fra den nugældende IAS 39, som ikke opstiller nogen retningslinjer for, hvilken metode der skal anvendes til at fastlægge de fremtidige pengestrømme. Efter IAS 39 er det derfor umiddelbart muligt at benytte både sandsynlighedsvægtede scenarier samt mest-sandsynlige-udfald scenarier 82. Denne valgfrihed kan undre, eftersom de to metoder kan give vidt forskellige resultater, hvilket er illustreret med et eksempel i bilag 3. De to metoder kan medføre forskellige udfald og derfor forskellige beregningsgrundlag, som vil have betydning for værdiansættelsen af et aktiv. At man har valgt at begrænse muligheden for valg af metoder til fastsættelse af pengestrømme, således at blot en metode kan anvendes, vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til sammenligneligheden af de aflagte regnskaber. Desuden bemærkes det, at sandsynlighedsvægtede scenarier er bedst i overensstemmelse med, hvorledes uafhængige markedsdeltagere ville vurdere værdien af udlånene. Sandsynlighedsvægtede scenarier svarer derfor i højere grad til dagsværdier, end det er tilfældet for mest-sandsynligeudfald scenarier 83. Eftersom fremgangsmåden med sandsynlighedsvægte i højere grad svarer til dagværdier, er denne metode også mere konsistent med den måde, hvorpå et finansielt instrument er prissat ved første indregning Opgørelse af forventede pengestrømme individuelt eller gruppevis Exposure draftet giver mulighed for, at man i forbindelse med fastsættelsen af den amortiserede kostpris kan opgøre de forventede pengestrømme enten individuelt eller gruppevis. IAS 39 tillader 81 Exposure draft ED/2009/ KPMG: Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån m.v., side 4 83 Finansrådet: Rapport om indregning og måling af udlån til dagsværdi, side EFRAG: Impairment of financial assets The Expected loss model, side 7! 26

31 ikke valgfrihed i de situationer, når det skal vurderes, om der er et nedskrivningsbehov. Reglerne i IAS 39 kræver, for så vidt angår finansielle aktiver, der anses for væsentlige, at disse vurderes individuelt for nedskrivning. Uvæsentlige aktiver kan enten vurderes separat eller gruppevis. Aktiver, som er vurderet separat, og hvor man i den forbindelse ikke har fundet indikation for nedskrivning, skal efterfølgende medtages i grupper med samme kreditrisici. Herefter vurderes det, om der samlet set er et nedskrivningsbehov for hele gruppen 85. Exposure draftet indeholder ikke lignende retningslinjer, hvorfor modellen giver større valgfrihed for at vælge den vurderingsmetode, som anses som værende mest hensigtsmæssig. Ved udarbejdelsen af IAS 39 var der uenighed om, hvorvidt aktiver, som individuelt ikke var værdiforringet, skulle revurderes i grupper indeholdende aktiver med lignende karakteristika. Det kan umiddelbart virke ulogisk, at et aktiv, som en gang er blevet vurderet, og som i den forbindelse ikke har vist tegn på nedskrivningsbehov, efterfølgende igen skal vurderes i en gruppe, hvorefter der så alligevel er mulighed for, at aktivet bliver nedskrevet. Dertil kommer, at vurderingen vil blive forskellig for en virksomhed, som kun har et enkelt lån og for virksomheder med flere lån 86. Dette til trods valgte man en model, hvor aktiver skal vurderes gruppevist, hvis de først er blevet vurderet separat, og denne vurdering ikke viste tegn på værdiforringelse. Det interessante heri er de argumenter, som IASB har lagt til grund for deres valg i IAS 39. Et af disse argumenter var, at estimater baseret på en større population er mere præcise end for enkelte aktiver 87. Denne holdning har man umiddelbart valgt at ændre på, eftersom det med expected lossmodellen nu er muligt at vurdere pengestrømmene individuelt uden senere at revurdere dem gruppevist. Begrundelsen herfor er, at man skal anvende den model, som giver det mest præcise resultat 88. I praksis vil det formentlig betyde, at individuel vurdering kun vil blive brugt yderst sjældent, da nøjagtigheden heraf vil være tvivlsom. Dertil kommer, at man i IAS 39 anderkender, at der kan gå noget tid mellem en begivenhed, der påvirker låntagers evne til at tilbagebetale et lån, og den faktiske misligholdelse hos låntager. Der henvises til et eksempel, hvor forwardpriserne på hvede falder, hvilket erfaringsmæssigt fører til, at en procentdel af de landmænd, der handler med hvede, vil misligholde tilbagebetalingen af deres lån. Individuelt vil et fald i hvedepriserne ikke føre til tabsindikation, hvilket derimod er sandsynligt, hvis lånene vurderes gruppevis, da erfaringer viser, at en bestemt procentdel af landmændene vil misligholde, når hvedepriserne falder med en bestemt procentdel 89. Netop dette eksempel indikerer, at man kan inddrage fremtidige tabsforventninger i sine estimater, hvilket ellers udtrykkeligt skal udeholdes af 85 IAS IAS 39.BC IAS 39.BC Exposure draft ED/2009/12.B5 89 IAS 39.BC114b! 27

32 beregningen af den effektive rente i IAS Eksemplet illustrerer tydeligt den fortolkningsproblematik, som IAS 39 har medført for virksomhederne, når det skal vurderes, hvorvidt en tabsgivende begivenhed er indtruffet. Denne risiko for uens praksis skulle med expected loss-modellen blive elimineret, eftersom kravet om en tabsgivende begivenhed ikke eksisterer i expected loss-modellen Udkastets konsekvenser for den finansielle rapportering I det følgende afsnit opstilles en række eksempler, som illustrerer expected loss-modellens egenskaber. Eksemplerne sammenholdes med incurred loss-modellen i IAS 39 for på denne måde bedre at illustrere forskellene på de to modeller Fast forrentet udlån oprindelige estimater Den følgende gennemgang vil tage udgangspunkt i et almindeligt udlån. IFRS 9 fase I vil ændre på måden, hvorpå finansielle aktiver kategoriseres. Dog vil netop udlån i de fleste tilfælde skulle behandles på samme måde, som efter IAS 39. Det vil sige, at udlån måles til amortiseret kostpris. Eksemplet, som gennemgås i det følgende, tager udgangspunkt i et udlån stort kr , der forrentes med 5 % p.a., og som løber i 5 år. Der er tale om et stående lån. Stiftelsesomkostninger, forudbetalinger mv. er udeladt af eksemplet. Behandles udlånet efter incurred loss-modellen, vil den effektive rente ved et fastforrentet lån blive lig den kontraktlige rente på 5 %. Det skyldes, at der ikke er nogen provisioner eller lignende, som skal amortiseres over udlånets løbetid. Den effektive rente, som indregnes i resultatopgørelsen, vil derfor svare til den kontraktlige rente svarende til kr Det vil være tilfældet så længe, at der ikke indtræffer objektiv indikation for tab af pengestrømme og derved et nedskrivningsbehov. Anvendes expected loss-modellen, skal man derimod indregne forventninger til fremtidige tab ved fastlæggelse af den effektive rente, som bruges til at amortisere pengestrømmene over løbetiden. Disse estimater over mulige udfald af beløb og den tidsmæssige placering heraf, som skal fastlægge de fremtidige pengestrømme, skal baseres på sandsynlighedsvægtede scenarier 91. Estimaterne baseres både på virksomhedens forventninger og historiske data, som virksomheden selv har udarbejdet, men virksomheden kan også vælge at basere estimaterne på eksterne data 92. På baggrund af disse data udarbejdes en række forskellige scenarier. En virksomhed med ovennævnte udlån, kunne f.eks. have en forventning om at modtage den fulde værdi af de kontraktlige pengestrømme i de første to år af udlånets løbetid, mens tilbagebetalingen i de resterende år anses som værende usikre. Virksomheden opstiller derfor en række scenarier for de 90 IAS Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/12.B7! 28

33 forventede pengestrømme for de enkelte år på baggrund af de eksempler, der er opstillet tidligere i dette kapitel. Det forudsættes i dette eksempel, at man i år 3 alene forventer at modtage 98 % af den kontraktlige pengestrøm. Virksomheden kunne i denne situation have opstillet 4 scenarier for år 3 for at nå frem til en forventet pengestrøm på 98 %: År 3 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Pengestrøm (100 %) (98 %) (96 %) (98 %) Sandsynlighed 40 % 25 % 10 % 25 % Tabel 2: Sandsynlighedsscenarier for år 3 Tabellen ovenfor viser, at den vægtede sandsynlighed peger i retning af et forventet tab på 2 %, da scenarie 2 og 4 sammenlagt giver den højeste sandsynlighed. På samme måde skal virksomheden lave lignende scenarier for de øvrige år, førend det er muligt at fastsætte den effektive rente. I dette eksempel forudsættes et forventet tab på 3 % i år 4 samt et tab på 5 % i år 5. Når tabsforventningerne er bestemt, kan man efterfølgende fastlægge den effektive rente på baggrund af de forventede pengestrømme jf. bilag 4. I eksemplet vil den effektive rente blive 3,016 % (afrundet), hvilket er lavere end den kontraktlige rente, da den effektive rente også afspejler de fremtidige tabsforventninger. Som tabel 3 nedenfor viser, vil brugen af expected loss-modellen føre til, at aktivets værdi bliver værdisat lavere i de enkelte år, end tilfældet er ved incurred loss-modellen. Tilsvarende vil renteindtægterne ved expected loss-modellen blive indregnet til en lavere værdi allerede i år 1 som følge af, at der nu tages højde for kredittab i den lavere effektive rente. Det giver den effekt, at man undgår en systematisk overvurdering af renteindtægterne i perioderne før en tabsindikation indtræffer. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi , , , ,02 primo Effektiv rente , , , , ,08 3,016 % Forventet betalt ,10 rente Bogført værdi ultimo , , , ,02 0 Tabel 3: Amortiseringsforløb efter ED/2009/12 Forskellen mellem den effektive rente og den kontraktlige rente indregnes løbende på en nedskrivningskonto. Modellen fungerer således ved, at man hensætter til at dække fremtidige tab, når de opstår. Når et tab endelig realiseres, modregnes det reelle tab på nedskrivningskontoen. Det reelle tab påvirker derved ikke resultatopgørelsen på en gang. Resultatopgørelsen påvirkes i stedet løbende over hele udlånets løbetid. Hvis virksomhedens estimerede tabsforventninger holder stik, vil nedskrivningskontoen blive udlignet i år 5, hvor det endelige tab registreres. Samspillet med nedskrivningskontoen er illustreret i bilag 5.! 29

34 Expected loss-modellen afsætter altså en del af den kontraktlige renteindtægt til at dække fremtidige kredittab. På den måde medvirker modellen til at udjævne den rapporterede indkomst for pengestrømme, som ikke forventes at tilflyde jævnt over løbetiden. Incurred loss-modellen matcher omvendt kredittab til de perioder, hvor tabsindikationer indtræffer. Eftersom incurred loss-modellen indregner renteindtægterne uden, at der tages højde for forventede fremtidige tab, vil indtægterne ofte være overvurderet. Indtræffer en tabsbegivenhed, vil det derimod føre til en efterfølgende lavere indregning, hvilket belyses i tabellen nedenfor. Antages det, at der indtræffer objektiv indikation for de estimerede tab på henholdsvis 2 %, 3 % og 5 %, og denne indikation finder sted ultimo år 2, vil der i medfør af IAS 39 skulle indregnes en nedskrivning på dette tidspunkt. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi , primo Effektiv rente , ,10 5 % Betalt rente ,10 Bogført værdi ultimo Nedskrivning ,67 Tabel 4: Amortiseringsforløb efter IAS 39 inkl. nedskrivning Tabel 4 viser effekten af, at der ultimo år 2 indtræffer objektiv indikation på, at man kun vil opnå pengestrømme, som svarer til de oprindelige tabsforventninger, jf. ovenfor. Derfor påbegyndes nedskrivningsberegningerne, som sker ved at beregne nutidsværdien af de nye forventede fremtidige pengestrømme ved brug af den oprindelige effektive rente 93. Nedskrivningen udgør forskellen mellem den fremkomne nutidsværdi samt den bogførte værdi på nedskrivningstidspunktet. Sammenlignes amortiseringsforløbet efter incurred loss-modellen med expected loss-modellen, får man nedenstående indtægter, der indregnes i resultatopgørelsen i de enkelte år. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 I alt Indtægter efter , , , , , ,10 Incurred loss Indtægter efter Expected loss , , , , , ,10 Tabel 5: Sammenligning af expected loss- og incurred loss-modellerne 95 Som det fremgår, vil nettoindtægten være den samme set over instrumentets løbetid, ligegyldigt hvilken model, der anvendes, eftersom tabsforventningerne er ens. Forskellen består udelukkende i, hvordan og hvornår indtægten indregnes. 93 IAS Det negative beløb skyldes medregning af nedskrivning ( ,67) 95 Se bilag 6! 30

35 Fastforrentet udlån efterfølgende korrektioner Expected loss-modellen adskiller sig væsentligt fra incurred loss-modellen ved de efterfølgende målinger. Dette område er mere omfattende, når expected loss-modellen anvendes. Det skyldes, at man på hver balancedag skal revurdere sine estimater for de forventede fremtidige pengestrømme for samtlige aktiver, der måles til amortiseret kostpris 96. Ved incurred loss-modellen skal dette kun foretages, hvis man har identificeret indikation for værdiforringelse og kun på de aktiver, som har indikation på værdiforringelse. Hvorvidt sådan tabsindikation er tilstede, skal dog vurderes på hver balancedag, men er der ikke tegn på værdiforringelse undlades nedskrivningsberegningerne 97. Vender man tilbage det til gennemgåede eksempel og nu i stedet forudsætter, at der ultimo år 2 er opstået forhold, som påvirker virksomhedens forventninger til de forventede pengestrømme. Det forventes nu, at de fremtidige kredittab ventes at være højere, end man først havde antaget, således tabsforventningerne nu er henholdsvis 3 %, 7 % og 12 % for de sidste tre år. Når estimaterne løbende justeres, beregnes der ikke en ny effektiv rente, således at de justerede tabsforventninger fordeles over den resterende periode for udlånet. Havde dette været tilfældet, ville man have holdt fast i konceptet om at fordele kredittabene ud over et låns løbetid. Denne metode har man imidlertid valgt at se bort fra, da amortiseret kostpris er en model, der er baseret på historiske kostpriser. Hvis man løbende justerer den effektive rente, vil modellen inddrage træk fra dagsværdimåling, da den effektive rente i højere grad vil afspejle markedsrenten på justeringstidspunktet 98. Dette ville ifølge IASB være i strid med en kostprisbaseret model, hvor man ikke løbende regulerer den indregnede værdi. I stedet beregner man nutidsværdien af de korrigerede forventede fremtidige pengestrømme ved hjælp af den effektive rente, der blev fastsat ved første indregning. Den forskel, som opstår mellem den bogførte værdi ultimo og nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme ved anvendelse af den oprindelige effektive rente, indregnes i stedet i resultatopgørelsen med det samme. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi , , , ,51 primo Effektiv rente , , , , ,73 3,016 % Forventet betalt ,24 rente Bogført værdi , , , ,51 0 ultimo Nedskrivning ,26 Tabel 6: Amortiseringsforløb efter ED/2009/12 inkl. revurdering af fremtidige pengestrømme 96 Exposure draft ED/2009/12.B2 97 IAS Exposure draft ED/2009/12.BC47! 31

36 Som tabellen ovenfor viser, vil der i eksemplet skulle indregnes en nedskrivning på kr ,26 som følge af, at de fremtidige pengestrømme skønnes at være lavere end oprindeligt estimeret. Man får derved et nettorentetab i år 2 pga. de ændrede tabsforventninger. I situationer, hvor långivers tabsforventninger skønnes bedre end oprindeligt antaget, vil nutidsværdien blive højere end den bogførte værdi. I de situationer vil man skulle foretage en tilbageførsel af tabshensættelserne. Eftersom man har taget højde for kredittab ved fastlæggelsen af den oprindelige effektive rente, kan en sådan korrektion også foretages på trods af, at man ikke tidligere har indregnet en nedskrivning 99. Det betyder, at bogført værdi på et senere tidspunkt kan overstige den bogførte værdi, som blev fastsat på baggrund af de oprindelige tabsforventninger. Dog begrænses værdien til ikke at kunne overstige nutidsværdien af de kontraktlige pengestrømme. Man har valgt at tillade denne opjustering, da man mener, at det giver nyttig information, da en stigning i aktivets værdi må repræsentere en forbedret kreditkvalitet i de finansielle aktiver 100. En sådan korrektion er ikke en mulighed i IAS 39, hvor det kræves, at man tidligere skal have foretaget en nedskrivning. Reguleringen kan heller ikke overstige, hvad den amortiserede kostpris ville have været, hvis tabet ved værdiforringelse ikke havde været indregnet på det tidspunkt, hvor tabet ved værdiforringelsen tilbageføres 101. Som illustreret i nærværende afsnit, vil modellen i de situationer, hvor de oprindelige estimater ikke holder stik, altså udvise en lignende volatilitet i resultatopgørelsen, som det kan være tilfældet med incurred loss-modellen. Modellens egenskab om at udjævne indtjeningen forsvinder i de situationer, hvor de fremtidige forventninger løbende ændrer sig. Det må formodes at være et scenarie, der er ofte forekommende i praksis i forhold til de skønsmæssige krav, modellen stiller til virksomhederne Variabelt forrentet udlån oprindelige estimater Mens udlån med fast rente er forholdsvist simple at indregne, skaber udlån med variabel lidt flere udfordringer. Som udgangspunkt er fremgangsmåden den samme som ved fastforrentede udlån. Modellens grundlæggende principper gælder naturligvis også for variable lån, men måden, hvorpå man kommer frem til den effektive rente, er derimod noget mere kompliceret, da den kontraktlige rente ikke er fast, og man derfor ikke kender renteniveauet i hele udlånets løbetid. Kendskab hertil er nødvendigt for at kunne fastsætte nutidsværdien på aktiverne, og derfor bygger variabelt forrentet lån på såkaldte spot- og forwardrenter, som er uafhængige af, hvilket instrument man behandler. 99 Exposure draft ED/2009/12.B2 100 Exposure draft ED/2009/12.BC IAS 39.65! 32

37 Udlån med variabel rente følger normalt en benchmark rente, hvortil långiver tillægger et spread/tillæg. Dette spread/tillæg kan betragtes som långivers betaling for udlånet, eller som den ekstra sikkerhed långiver ønsker for at afdække låntagers potentielle misligholdelse. På baggrund af benchmark renten skal man først have udledt en spotrente (eller nulkuponrente) for de enkelte år i udlånets løbetid. En spotrente udtrykker prisen på et lån i en periode imellem i dag og et givet fremtidigt tidspunkt. Når man kender spotrentestrukturen, som er spotrenten som funktion af tiden, er det muligt at prisfastsætte alle aktiver, der giver en sikker betalingsstrøm. Der findes dog ikke et reelt marked for spotrenter, hvorfor det er nødvendigt at udlede spotrenterne på anden vis. Spotrenter kan udledes på baggrund af statsobligationer, der handles i markedet 102. Spotrenter er nødvendige at fastlægge, da værdien på obligationer fastlægges ud fra de fremtidige betalinger. Disse ydelser skal tilbagediskonteres med den effektive rente på det enkelte aktiv. Har man f.eks. to obligationer, der har samme betalingstidspunkter, men forskellige effektive renter, betyder det, at sikre betalinger fra samme tidspunkt diskonteres med forskellige effektive renter alt afhængig af hvilken obligation, der er tale om. Dette forekommer ikke logisk. Værdien af en betaling af en given størrelse på et givet tidspunkt må være uafhængig af, hvilken obligation betalingen stammer fra. Sikre betalinger fra samme tidspunkt bør derfor tilbagediskonteres med samme rente. Men eftersom statsobligationer med forskellig løbetid bruger forskellige diskonteringssatser, er det usikkert, hvilken diskonteringssats, der er den reelle benchmark rente for den relevante periode. Det er derfor nødvendigt at udlede en spotrente for den relevante periode. Når spotrenterne er fastlagt, er det herefter muligt at udlede forwardrenterne. En forwardrente er en rente på en i dag indgået aftale om et lån mellem to fremtidige tidspunkter med den egenskab, at nutidsværdien af denne aftale er nul 103. I forhold til indregning af variable lån skal forwardrenten anvendes til at beregne de kontraktlige pengestrømme, da forwardrenterne er udtryk for det bedste skøn for den fremtidige rentestruktur. For det gennemgåede eksempel, hvor hovedstolen er kr , og der er fastsat et kontraktlig spread/tillæg på 3 %, kunne spot- og forwardrenterne se ud på følgende måde: År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Spotrente 3,50 % 3,85 % 3,90 % 3,85 % 3,60 % Forwardrente 3,50 % 4,20 % 4,00 % 3,70 % 2,61 % Tabel 7: Spot- og forwardrenter Spotrenterne udledes som sagt af statsobligationer, mens forwardrenterne udledes af spotrenterne ved at finde den rente, som gør, at spotrenten i en periode bliver til spotrenten i en ny periode. For år 4 bliver forwardrenten f.eks. udledt ved, at man ved, at man, hvis man investerer 1 krone til spotrenten på 3,85 %, vil man opnå en fremtidig værdi ved udgangen af år 4 på (1x1,0385) 4 = 1, YieldCurve.com: Illustrating spot and forward interest rates, side Flor, Christian R. m.fl.: Indledende obligations- og rentestrukturanalyse, side 43! 33

38 (afrundet). Desuden ved man, at 1 krone investeret ved starten af år 4 til spotrenten for år 3 vil være blevet til (1x1,0390) 3 = 1,12 (afrundet). Det betyder, at forwardrenten, der gælder fra starten af periode 4 til slutningen af periode 4, skal være den rente, der gør, at 1,12 bliver til 1,16 et år senere. Det vil i dette eksempel give en forwardrente på 3,70 % (((1,16/1,12)-1)*100) i år 4. På samme måde kan man udlede forwardrenterne for de øvrige perioder. Når man har udledt spot- og forwardrenter, skal man have fastlagt et forventet spread. Dette forventede spread udtrykker den betaling, som långiver forventer at modtage for sit udlån på baggrund af långivers forventninger til kredittab. Det forventede spread findes ved at fastlægge den effektive rente på henholdsvis de kontraktlige pengestrømme og på de forventede pengestrømme, hvor pengestrømmene beregnes på baggrund af den kontraktlige forwardrente for perioden tillagt det oprindelige kontraktlige spread på 3 %. Forskellen mellem den effektive rente på de kontraktlige pengestrømme og den effektive rente på de forventede pengestrømme anvendes herefter som en justering til det kontraktlige tillæg på 3 % 104. Herefter har man et forventet spread, som er det spread, långiver kan forvente at modtagne som betaling udover markedsrenten efter, at der er taget højde for de forventede fremtidige kredittab. I dette eksempel, hvor man forventer et tab på henholdsvis 2 %, 3 % og 5 % i de sidste tre år af udlånets løbetid, vil det forventede spread blive 1,98 % (afrundet). Herefter er det muligt at fastlægge den effektive rente for de enkelte år ved at tillægge det forventede spread til forwardrenterne i de enkelte perioder. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Kontraktlig 3,50 % 4,20 % 4,00 % 3,70 % 2,61 % forwardrente Kontraktlig 3,00 % 3,00 % 3,00 % 3,00 % 3,00 % spread/tillæg Forventet 1,98 % 1,98 % 1,98 % 1,98 % 1,98 % spread/tillæg Forventet effektiv 5,49 % 6,19 % 5,99 % 5,69 % 4,59 % rente Bogført værdi , , , ,13 primo Forventet effektiv , , , , ,92 rente Forventet , , , , ,22 kontraktlig betaling Bogført værdi ultimo , , , ,13 0 (afrundet) Tabel 8: Amortiseringsforløb efter ED/2009/12 ved første indregning 105 Effekten af den forslåede metode bliver, som det også var tilfældet med de fastforrentede udlån, at der hensættes et beløb til fremtidige kredittab, og at renterne derved ikke overvurderes frem til et eventuelt nedskrivningstidspunkt. 104 IASB.org: IASB s Walk-though of Staff example Se bilag 7! 34

39 Efter incurred loss-modellen beregnes amortiseringsforløbet ved første indregning på samme måde som ved expected loss-modellen, det vil sige ud fra de udledte spot- og forwardrenter. Den egentlige forskel imellem de to modeller bliver derfor, at man i IAS 39 ikke foretager en justering af det kontraktlige spread (incurred loss-modellen undlader netop fremtidige kredittab). Den effektive rente fastsættes ud fra de kontraktlige pengestrømme, som fremkommer på baggrund af de udledte forwardrenter og det kontraktlige spread. I en vis udstrækning kan den effektive rente siges at være den gennemsnitlige forwardrente i lånets løbetid. I eksemplet for fastforrentede udlån var den effektive rentebetaling lig den kontraktlige rentebetaling frem til et eventuelt nedskrivningstidspunkt. Det er ikke tilfældet for variabelt forrentede udlån. Forskellene imellem den effektive rente og den kontraktlige rente skyldes, at der i eksemplet ikke er tale om en flad rentekurve, hvor spot- og forwardrenter er ens 106. Kun hvor disse er ens, vil den effektive rente være lig den kontraktlige rente Variabelt forrentet udlån efterfølgende korrektioner For variable lån er der efter expected loss-modellen to forhold, som kan føre til korrektioner i de estimerede pengestrømme. Det kan for det første være ændringer i estimaterne af de fremtidige pengestrømme. Desuden kan det skyldes, at renten ikke udvikler sig som først forudsat. Efter IAS 39 er det muligt at udlade korrektioner, der skyldes ændringer i renten, hvis disse ændringer ikke har nogen signifikant nettoeffekt. Dette vil ofte være tilfældet i de situationer, hvor instrumentet er indregnet til et beløb, der svarer til den ved udløb skyldige eller tilgodehavende hovedstol 107. Denne undladelse er ikke en mulighed i henhold til exposure draftet, hvorfor man efter hver periode skal foretage korrektioner for ændringer i rentestrukturen. Hvis en tabsindikation indtræffer, skal der efter IAS 39 foretages nedskrivningsberegninger. For et variabelt forrentet udlån opgøres den aktuelle effektive rente i henhold til kontrakten, og man tilbagediskonterer de nye forventede pengestrømme med denne rente 108. Nedskrivningen udgør forskellen mellem denne tilbagediskonterede værdi og den bogførte værdi på nedskrivningstidspunktet. Ved den aktuelle effektive rente i henhold til kontrakten forstås den rente, der på opgørelsestidspunktet tilbagediskonterer de resterende aftalte betalinger til den bogførte værdi. På opgørelsestidspunktet er det bedste bud på de resterende aftalte betalinger de rentebeløb, der fremkommer ved at bruge forwardrenterne for de fremtidige perioder. Herudfra beregnes den effektive rente, som skal anvendes til at tilbagediskontere de forventede betalinger, efter en reduktion, da långiver nu ikke kan forvente at modtage det fulde kontraktlige beløb. 106 Se bilag IAS 39.AG7 108 IAS 39.AG84! 35

40 Forudsættes det, at der ultimo år 1 indtræffer klar indikation for tab, og de forventede tab skønnes til 2 %, 3 % og 5 % i henholdsvis år 3, 4 og 5, vil amortiseringsforløbet udvikle sig som illustreret nedenfor. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi , , , ,16 primo Effektiv rente , , , , ,38 6,63 % Kontraktlig rente , , , , ,55 Bogført værdi , , , ,16 0 (afrundet) ultimo Nedskrivning ,10 Tabel 9: Amortiseringsforløb efter IAS 39 inkl. nedskrivning Som følge af at man ikke forventer at modtage den fulde kontraktlige betaling, bliver nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme lavere, da man bruger den effektive rente, som er udledt af de kontraktlige pengestrømme. Derfor indregner man en nedskrivning i det år, hvor tabsindikationen indtræffer. Ændrer de forventede fremtidige tab sig, skal der ved expected loss-modellen foretages en ny nutidsberegning af de forventede pengestrømme. Denne nutidsberegning foretages med udgangspunkt i det oprindelige forventede spread og de udledte spotrenter. Man tilbagediskonterer derved de nye forventede pengestrømme med et spread, som er baseret på de oprindelige forventninger til de fremtidige pengestrømme. Forskellen mellem den bogførte værdi i den ultimoperiode, hvor forventningerne til fremtidige kredittab ændrer sig, og nutidsværdien af de nye forventede pengestrømme, indregnes som en nedskrivning i resultatopgørelsen med det samme. Nedenstående eksempel viser, hvorledes et variabelt udlån skal behandles, hvis der efter første indregning foretages ændringer i estimaterne af de fremtidige pengestrømme. Det forudsættes, at de oprindelige forventede kredittab ændres, således at man i henholdsvis år 3, 4 og 5 nu forventer et kredittab på henholdsvis 3 %, 7 % og 12 %. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Kontraktlig rente 6,50 % 7,20 % 7,00 % 6,70 % 5,61 % Forventet effektiv 5,49 % 6,19 % 5,99 % 5,68 % 4,59 % rente Bogført værdi , , , ,84 primo Forventet effektiv , , , , ,72 rente Kontraktlige , , , ,82 rente Bogført værdi , , , ,84 0 (afrundet) ultimo Nedskrivning ,82 Tabel 10: Amortiseringsforløb efter ED/2009/12 med ændring af estimater Eksemplet viser, at når man ændrer på sine estimater, foretages reguleringen med det samme på samme måde som ved fastforrentede lån.! 36

41 Som nævnt skal der for variable lån ligeledes foretages korrektioner i de situationer, hvor rentekurven udvikler sig anderledes end oprindeligt forventet. Igen tilbagediskonterer man de forventede pengestrømme i den resterende periode med spotrenten tillagt det forventede spread. Hvis rentestrukturen ændrer sig, vil dette naturligvis medføre, at nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme og hovedstolen ligeledes ændrer sig. Forskellen mellem den nye nutidsværdi og den bogførte værdi på tidspunktet for ændringen i rentekurven indregnes som en korrektion i resultatopgørelsen på samme vis som ændringer i de forventede kredittab. Bilag 9 viser eksemplet fra tabel 10, hvor man ultimo år 2 nu konstaterer, at renten udvikler sig anderledes end først antaget. Man har fortsat samme forventning til det fremtidige kredittab, og reguleringen bliver derved relativ beskeden, da den udelukkende vedrører en mindre ændring i rentekurven. Både vurderingen af de fremtidige kredittab og udviklingen i renten skal foretages ved hver regnskabsafslutning. Man undgår derfor ikke udsving i indtjeningen, medmindre de oprindelige estimater holder stik, hvilket kun er en teoretisk mulighed. Expected loss-modellen kan derfor rent faktisk være mere volatil end incurred loss-modellen, når der er tale om variable lån. Det skyldes, at IAS 39 tillader at undlade mindre korrektioner, som skyldes ændringer i markedsrenten. Exposure draftets krav om disse korrektioner kan også undre en smule, da det giver modellen en høj grad af præcision, som ikke står mål med modellens væsentlige brug af skøn Tilgodehavender fra salg Eftersom tilgodehavender fra salg er omfattet af definitionen finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, vil expected loss-modellen også finde anvendelse på denne type aktiver. Ikke-finansielle institutioner vil ofte have væsentlige beløb bestående af tilgodehavender fra salg, mens udlån, obligationer mv. oftest er mere relevant for finansielle institutioner. Ikke-finansielle institutioners tilgodehavender er oftest væsentligt mere kortsigtende, end det er tilfældet for udlån mv. Desuden styrer flere ikke-finansielle institutioner ikke deres tilgodehavender i grupper, og det kan blive problematisk at fastlægge præcise estimater for de fremtidige pengestrømme 109. Expected loss-modellen er umiddelbart mest anvendelig på porteføljer af aktiver, fordi modellen i høj grad bygger på estimater, som kan fastsættes mere præcist på porteføljer. IASB er i udkastet opmærksom på denne problematik, og man har derfor udstukket en række praktiske alternative metoder, som kan anvendes på denne type af aktiver. Det er f.eks. muligt at gøre brug af en nedskrivningsmatrix, som fastlægger en række nedskrivningsrater afhængig af, hvor mange dage en betaling er overskredet. På baggrund heraf kan man opnå en række historiske data, som gør det muligt at estimere de forventede kredittab. En 109 EFRAG: Impairment of Financial Assets The Expected Loss Model, side 11! 37

42 sådan metode kan anvendes så længe, det forudsættes, at tilgodehavenderne er uden renter, og så længe tilgodehavenderne er så kortsigtede, at effekten af en diskontering vil være uvæsentlig 110. I de situationer, hvor disse forudsætninger er opfyldt, kan man derved undlade at fastlægge en effektive rente og i stedet blot indregne værdien af tilgodehavendet, som er oplyst på fakturaen fratrukket et ikke-diskonteret forventet tab 111. Indregningsmæssigt vil det forventede tab blive behandlet som en reduktion af fakturabeløbet, hvorved omsætningen nedsættes med det forventede tab, og som modposteres på en hensættelseskonto. Senere revurderinger af estimaterne af de forventede fremtidige tab reguleres mellem resultatopgørelsen og hensættelseskontoen. Når den endelige betaling har fundet sted, udlignes hensættelseskontoen over tilgodehavende for salgskontoen, hvis den manglende betaling antages for at være tabt 112. Det vil sige, at tabet afskrives, når det kan fastslås, at pengene er tabt. Hvis tilgodehavenderne ikke opfylder forudsætningerne for uvæsentlig diskontering og renter, vil tilgodehavender fra salg skulle behandles efter den effektive rentes metode, som det er blevet beskrevet i dette kapitel, hvilket vil være en problematisk og tung affære for denne type af finansielle aktiver. Omvendt stiller IAS 39 ingen krav til effektiv rente beregninger for tilgodehavender for salg, hvorfor exposure draftet vil øge kompleksiteten på dette område. 6. Analyse af hensigtsmæssigheden ved et modelskifte I dette afsnit undersøges det, hvorvidt expected loss-modellen er et hensigtsmæssigt alternativ til incurred loss-modellen. Kapitlet behandler en række forskellige forhold, som alle influeres af modellens udformning Brugen af skøn Expected loss-modellen, som den er udformet i exposure draftet, vil i langt højere grad være afhængig af ledelsens evne til at estimere fremtidige pengestrømme - herunder de fremtidige kredittab. Modellens udformning betyder, at instrumenternes pengestrømme skal estimeres på baggrund af generelle forhold i økonomien, samt forhold der påvirker de enkelte debitorer, hvilket skal gøres for hele den periode, instrumenterne løber i. Estimaterne skal baseres på baggrund af fremtidige forhold, som forventes at have en indvirkning på pengestrømmene. Eksempler på områder, hvor ledelsesskøn vil blive anvendt, vil være estimering af den tidsmæssige placering af kredittab, estimater om, hvor i en økonomisk cyklus man befinder sig, samt hvorledes udsigterne for denne cyklus er. Disse estimater vil primært baseres på ledelsens bedste skøn, hvis inputs i de fleste tilfælde vil være ikke-observerbare. Omvendt kræver incurred loss-modellen, at man først 110 Exposure draft ED/2009/12.B15-B Exposure draft ED/2009/12.B Se bilag 10! 38

43 indregner et tab, når en tabsgivende begivenhed er indtruffet. Denne trigger event begrænser i en vis grad omfanget af ledelsens egne skøn, da estimaterne ikke skal omfatte fremtidige forventninger om kredittab, som endnu ikke er indtruffet. Det har for det første den fordel, at tidspunktet for estimeringen af kredittab udskydes til det tidspunkt, hvor en egentlig tabsgivende begivenhed indtræffer. Dernæst vil ledelsens skøn også kun skulle omfatte de aktiver, som påvirkes af begivenheden, hvilket oftest vil være en mindre portefølje, ligesom disse skøn normalt vil skulle dække en kortere periode. Vigtigst af alt er, at skøn efter IAS 39 skal baseres på nuværende forhold og ikke på, hvorvidt disse forhold vil ændre sig over den resterende løbetid 113. Bestemmelserne i IAS 39 giver ligeledes ledelsen mulighed for at tage udgangspunkt i den indtrufne tabsbegivenhed, når estimaterne efterfølgende skal fastlægges, hvilket alt andet lige vil øge nøjagtigheden af estimaterne, da man har en konkret begivenhed til at underbygge ens estimater med. Herudover vil de begrundelser og forudsætninger, der ligger bag estimaterne være lettere at verificere for tredjemand. Omvendt skal man med expected loss-modellen skønne over forventede pengestrømme inkl. kredittab, hvilket skal ske på udstedelsestidspunktet for samtlige udlån i en virksomheds portefølje af aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Fastlæggelsen af de forventede fremtidige kredittab er således ikke alene et krav for instrumenter, der er værdiforringet, eller som er tæt på værdiforringelse, men et krav for samtlige instrumenter, hvilket øger omfanget af skøn betragteligt i forhold til bestemmelserne i IAS 39. Brugen af skøn i finansiel rapportering er dog ikke et ualmindeligt fænomen, f.eks. anvendes skøn i IAS 39, når det skal fastsættes, hvornår et tab er indtruffet, ligesom størrelsen af dette tab estimeres ved brug af skøn. Skøn må betragtes som en vigtig og nødvendig del af finansiel rapportering, men for at disse subjektive vurderinger skal fungere som nyttig information for tredjemand, vil det være hensigtsmæssigt, at estimaterne kan verificeres objektivt. Ledelsesskøn, som kan være svære at verificere, øger risikoen for regnskabsstyring og herunder indkomstudjævning. Regnskabsstyring kan generelt defineres som ledelsens mulighed for at opnå en række specifikke mål. Regnskabsstyring kan opstå, når ledelsen anvender skøn i finansielle rapporter til enten at vildlede interessenter om den underliggende økonomiske udvikling i virksomheden eller til at påvirke nogle kontraktlige mål, der er afhængige af rapporterede regnskabsmæssige værdier 114. Regnskabsstyring kan altså påvirke regnskabsaflæggelsen ved at give et farvet indtryk af en virksomheds finansielle stilling eller dens udvikling. Regnskabsstyring omfatter begrebet indkomstudjævning, som er ledelsens mulighed for at tilpasse en virksomheds indtjening. 113 IAS samt AG Healy, P. M. and J. M. Wahlen: A review of the earnings management literature and its implications for standard setting, Accounting Horizons, December 1999, side 365! 39

44 Muligheden for indkomstudjævning er - set fra et teoretisk synspunkt - yderst uhensigtsmæssigt for den finansielle rapportering. Regnskabsstyring og indkomstudjævning kan forårsage ugennemsigtighed, og man kan som regnskabsbruger risikere, at drage konklusioner på et forkert grundlag. Selvom det er i strid med kravet om et retvisende billede, dukker der jævnlig tilfælde op, hvor regnskaberne enten har været for optimistiske eller for pessimistiske. En model som expected loss-modellen, der i den grad øger omfanget af subjektivitet i regnskabsaflæggelsen, vil alt andet lige øge ledelsens muligheder for manipulere den rapporterede indtjening i den retning, ledelsen ønsker. Det er gennem flere studier blevet påvist, at strammere regnskabsregulering reducerer brugen af regnskabsstyring, hvilket i sidste ende fører til højere regnskabskvalitet 115. Indførelsen af incurred loss-modellen udgjorde en stramning af tidligere regler, som bl.a. mindskede mulighederne for indkomstudjævning. Kravet, om at objektiv indikation skal være tilstede, førend en nedskrivning kan indregnes, gjorde det nemmere at vurdere, hvorvidt en nedskrivning var passende. Man kunne ud fra omstændighederne i markedet vurdere, hvorvidt indikationen for tab var tilstede, samt hvilken indflydelse det måtte have for virksomheden. En overgang til expected loss-modellen, som fjerner denne trigger event, gør det omvendt nærmest umuligt at vurdere, hvorvidt ledelsen har ret i de inputs, som lægges til grund for estimaterne. Exposure draftet opstiller heller ingen klare retningslinjer for, hvilke overvejelser en virksomhed skal gøre sig i forbindelse med estimering af fremtidige kredittab. Udkastet giver udelukkende vejledning om, hvilken type data man kan lægge til grund for estimaterne 116. Virksomhederne kan altså selv vælge den datatype, der vurderes at være mest korrekt at lægge til grund for sine estimater, hvilket igen øger virksomhedernes muligheder for at påvirke den finansielle rapportering. Det kan desuden skabe en uens praksis mellem virksomhederne, hvis virksomhederne fokuserer på forskellige parametre, når estimaterne skal fastlægges. Dette har dog også har været et problem med incurred loss-modellen. Den er blevet kritiseret for at være uklar, når det skal vurderes, om en tabsgivende begivenhed er indtruffet eller ej, hvilket har ført til forskellige fortolkninger af bestemmelserne og derved forskellig praksis. Derfor bør man få fastsat nogle klare retningslinjer på området, således at det sikres, at regnskaberne udarbejdes på nogenlunde ens vilkår. Expected loss-modellen, som den er udformet i udkastet, kræver, at en virksomhed løbende revurderer sine estimater, hvilket betyder, at estimaterne får en væsentlig betydning for de rapporterede resultater. Desuden åbner exposure draftet for muligheden for at indregne gevinster 115 Gebhardt, G and Novotny-Farkas, Z: The effects of IFRS adoption on the financial reporting quality of European banks, side Exposure draft ED/2009/12.B7! 40

45 som følge af bedre formodet kreditkvalitet hos debitorerne på trods af, at man ikke tidligere har indregnet en nedskrivning 117. Muligheden for at indregne gevinster, hvor der ikke tidligere har været indregnet et tab, har den fordel, at gevinster og tab behandles på et ensartet grundlag. Generelt er en sådan symmetrisk behandling af gevinster og tab et fornuftigt tiltag, da det fremmer neutraliteten i et regnskab. Modellen forsøger på den måde ikke at påvirke virksomhederne til f.eks. at foretrække en konservativ tilgang ved ikke at tillade reguleringer, der fører til indregninger af gevinster 118. Neutralitet i regnskabet vil altid øge nytteværdien for regnskabsbrugerne, men i denne situation betyder det imidlertid også, at virksomhedernes muligheder for i højere grad at påvirke indtjeningen øges, når denne mulighed kombineres med stigende brug af skøn. Set ud fra et regnskabsteoretisk synspunkt vil expected loss-modellen i forhold til den stigende brug af skøn være en uhensigtsmæssig udvikling for kvaliteten af den finansielle rapportering. Rent praktisk kan denne vurdering dog afhænge af, hvilken type virksomhed der er tale om. I forhold til ikke-finansielle institutioner viser studier, at regnskabsstyring generelt kun vil skabe negative implikationer 119. For finansielle institutioner er situationen derimod lidt anderledes. I forhold til finansielle institutioner kan indkomstudjævning anses for en proces, hvor man udnytter høj indtjening i gode år til at skabe en buffer, som skal polstre virksomheden til dårlige tider. Flere inden for regnskabsfaget anderkender, at finansielle institutioner til en vis grad bør have mulighed for at foretage indkomstudjævning, da en sådan mulighed kan være med til at sikre stabilitet på de finansielle markeder 120. Netop dette forhold har gjort, at incurred loss-modellen har været genstand for kritik, eftersom modellen mere eller mindre fjernede muligheden for at reportere kendte tab, der var iboende i låneporteføljerne, hvilket ansås for at virke procyklisk. Expected lossmodellen har derfor den fordel, at virksomheder - herunder specielt banker mv. - lettere kan udøve indflydelse på indtjeningen og derved modvirke en procyklisk effekt. Omvendt kan stigende brug af skøn forværre gennemsigtigheden af den finansielle rapportering og dermed kvaliteten. Strengere regnskabsregulering kan derfor være ønskværdigt set fra et regnskabsteoretisk synpunkt, mens det omvendt er fordelagtigt at kunne influere resultatet, hvis situationen ses fra et perspektiv om ønsket finansiel stabilitet. Spørgsmålet om i hvilken retning en standard bør gå, behandles uddybende i de senere afsnit. 117 Exposure draft ED/2009/12.BC IAS Skala, D: Income smoothing and procyclicality of loan loss provisions in Central European banks, side Skala, D: Income smoothing and procyclicality of loan loss provisions in Central European banks, side 3! 41

46 6.2. Procyklikalitet Exposure draftet er udarbejdet med et ønske om en model, som forbedrer behandlingen af finansielle instrumenter. Man har bl.a. ønsket at udarbejde en model, som er mere fremadseende, da en sådan model menes at kunne bidrage til at dæmpe de procykliske effekter, som kan opstå i en nedskrivningsmodel 121. Incurred loss-modellen kritiseres, som tidligere nævnt for at indregne tab for sent i forløbet. Denne forsinkelse menes at kunne forstærke en økonomisk nedtur, da den sene indregning kan skabe en cliff effect, hvor indtjeningen pludselig forværres væsentligt som følge af pludselig store nedskrivninger 122. Denne cliff effect blev illustreret i afsnit Kravet om en tabsindikation indebærer, at tabshensættelserne vil variere særdeles meget gennem en økonomisk cyklus, og at man i gode år vil indregne en indkomst, der ikke vil afspejle de tab, som forventes at indtræffe i fremtidige perioder. Expected loss-modellen indeholder intet krav om objektiv indikation. I stedet opbygges en nedskrivningskonto allerede efter første indregning, hvilket har den effekt, at man undgår en overvurdering af den indregnede omsætning. Incurred loss-modellen kan derimod siges at indregne en urealistisk høj indtægt i perioderne, inden en tabsindikation indtræffer. Indtægten vil være urealistisk høj, da det i de fleste tilfælde er usandsynligt, at alle låntagere vil kunne tilbagebetale de fulde kontraktlige beløb. Derfor kan man anse nedskrivninger efter incurred lossmodellen for at være en form for tilbageførsler af tidligere indregnet omsætning. Expected loss-modellen betragtes som en model, der har egenskaber, som virker mindre procykliske. Modellen dæmper således indregningen af indtægter ved at indregne forventninger om fremtidige tab og tvinger derved virksomhederne til at acceptere, at det selv i gode tider ikke er alle, der vil kunne betale sine lån tilbage. Expected loss-modellen kan således umiddelbart fremstå som værende incurred loss-modellen overlegen i forhold til procyklikalitet. Der er dog ikke tale om en model, som er direkte modcyklisk, da modellen fortsat beror på ledelsens forventninger til fremtiden. Man må derfor forsat formode, at hensættelserne i gode tider vil være væsentligt lavere end i nedgangstider, da forventningerne til fremtiden generelt vil være mere optimistiske i opgangstider. Umiddelbart resulterer modellen i tidligere indregning af tab, end det er tilfældet med incurred loss-modellen, men der findes undtagelser hertil. Hvis tabsforventningerne ved første indregning forventes at indtræffe meget tidligt i forløbet, vil tabet ikke blive indregnet fuld ud på dette 121 Exposure draft ED/2009/12.BC Exposure draft ED/2009/12.BC11! 42

47 tidspunkt, da tabet i stedet amortiseres over hele løbetiden på aktivet. Således vil et tab blive indregnet selv efter, at tabet er reelt indtruffet, hvorved indregningen af tabet faktisk forsinkes. Som nævnt tidligere kunne expected loss-modellen umiddelbart ligne en mere forsigtig og konservativ model, eftersom man undgår overvurdering af renteindtægterne og derved en lavere værdiansættelse af aktiverne. I tilfælde hvor det reelle tab indtræffer tidligt i forløbet er det imidlertid således, at det/de finansielle aktiv/-er vil blive indregnet i balancen til en højere værdi, end hvis man havde anvendt incurred loss-modellen. Dette er en konsekvens af at designe en model, hvis formål er at udjævne indkomsten, når pengestrømmene ikke tilfalder jævnt. Tabene fordeles udover hele aktivets løbetid uafhængigt af, hvornår tabet reelt indtræffer. Desuden bygger modellen som nævnt i høj grad på ledelsesmæssige skøn, der vil have indflydelse på de rapporterede beløb, hvis disse skøn løbende må korrigeres. Denne effekt blev for expected loss-modellens vedkommende illustreret i afsnit Disse løbende korrektioner af de forventede pengestrømme kan risikere at skabe en effekt tilsvarende cliff effecten, som kan opstå ved brug incurred loss-modellen. Det skyldes, at den forskelsværdi, der opstår mellem bogført værdi og den nutidsværdi, som de nye estimater fører til, indregnes i resultatopgørelsen med det samme. I situationer med væsentlige udsving i konjunkturerne vil estimaterne alt andet lige skulle justeres. Det vil sige, at i nedgangstider kan modellen føre lignende fald i indtjeningen, som når en nedskrivning indregnes efter incurred loss-modellen. I sådanne situationer vil den eneste reelle forskel mellem de to modeller blive, at tabet formentlig indregnes lidt tidligere med expected lossmodellen, hvor meget tidligere er dog svært at anslå, idet begge modeller afhænger af subjektive skøn. En følge af, at modellen beror på skøn, er, at usikkerheden ved ledelsens estimerater i mange tilfælde vil være høj. Estimering af f.eks. den tidsmæssige placering af forventede kredittab vil involvere mange usikre antagelser, hvilket også gælder de løbende revurderinger. Korrektioner vil derfor formentligt være ofte forekommende, hvorfor modellen kan resultere i vedvarende udsving i den rapporterede indtjening. Derfor kan modellen reelt set være potentiel mere procyklisk end incurred loss-modellen i de situationer, hvor estimaterne gennemgår væsentlige ændringer. Hvis modellen skulle dæmpe disse udsving, kunne man i stedet have valgt at fastsætte en ny effektiv rente, således at ændringer i estimaterne amortiseres over den resterende løbetid. Dette ville dog føre til ukorrekt brug af regnskabspraksis. Det kan sammenlignes med en virksomheds lager: En sælger, som har 100 vare på lager, der hver koster 15 kr., får stjålet en enkelt vare. Lagerværdien vil herefter være kr., da man jo ikke blot vurdere, at de resterende varer nu er 15,15 kr. værd. I forhold til registrering af udlån mv. svarer fremtidige pengestrømme til en sælgers lager, og den! 43

48 effektive rente er den originale pris på varerne. I en historisk kostprismodel holder man, som er tilfældet med et varelager, omkostningerne faste og rapporterer ændringer i mængden 123. Expected loss-modellen medfører altså ikke umiddelbart til en forbedring af forholdene omkring procyklikalitet, eftersom effekten heraf i flere situationer vil minde om den effekt, der ses ved incurred loss-modellen. Det må dog også diskuteres, om regnskabsmodellerne overhovedet bør klandres for at være hovedårsagen til procyklikalitet. Kritikken er primært henledt til de uhensigtsmæssigheder, modellen kan påføre finansielle institutioner. Netop finansielle institutioner er underlagt speciallovgivning, som bl.a. fastsætter krav til virksomhedernes kapitalberedskab, hvilket i sig selv kan virke procyklisk. Procyklikalitet er derfor alt andet lige nærmere et resultat af kreditinstitutternes egne regelsæt, mens det kan diskuteres, om nedskrivningsmodellerne bidrager til at forstærke denne procykliske effekt ved ikke at tage højde for tab på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt. På baggrund af de tidligere analyser af incurred loss- og expected loss-modellen i dette speciale, så fremstår ingen af nedskrivningsmodellerne som specifikt designet til at kompensere for op og nedture i konjunkturerne. En hvilken som helst model, der fokuserer på udlåns økonomiske karakteristika, vil føre til målinger, som kan karakteriseres som procykliske. Begge modeller reagerer på ændringer i omstændighederne ved at forsøge at vise egenskaberne i et udlån, og de begivenheder, som påvirker pengestrømmene. Herudover afhænger begge modeller af skøn, og de rapporterede beløb vil derfor ændre sig, når disse skøn ændrer sig. De finansielle institutioners tilsynsmyndigheder ønsker muligvis at indarbejde målinger, som udjævner effekten af en kreditcyklus, hvilket der rent politisk kan være en fornuftig begrundelse for. Hvis man udarbejder en model, som tager højde for tilsynsmyndighedernes ønsker, f.eks. ved at hensætte et større beløb, end hvad der forventes tabt, for at dæmpe effekten på den økonomiske cykle, vil den finansielle rapportering imidlertid risikere ikke længere at repræsentere de økonomiske karakteristika i en låneportefølje. En sådan manglende information kan være uhensigtsmæssig for regnskabsbrugerne, og der er derfor modstridende ønsker mellem regnskabsbrugerne og tilsynsmyndighederne. Dette leder hen til diskussionen om, hvilken type information en regnskabsstandard bør søge af opfylde, og om exposure draftet opfylder disse krav. Til dette formål er kriteriesættet i begrebsrammen anvendeligt Begrebsrammen IASB har udarbejdet en begrebsramme, som har til formål at skabe en større ensartethed i regnskabsudarbejdelsen. Begrebsrammen er udarbejdet i erkendelse af, at forskelle mellem de 123 ISAB: Information for observers Loan Loss Provisioning, afsnit 44-46! 44

49 enkelte lande har ført til forskelle i fortolkningen af definitioner mv., hvilket har indflydelse på, hvorledes den finansielle rapportering udformes 124. Begrebsrammen udgør standardsætternes målsætning med regnskabsområdet og indeholder generelle retningslinjer for udarbejdelsen af finansiel rapportering, der giver størst mulig informationsværdi for brugerne og dermed et stærkt grundlag for økonomiske beslutninger. Begrebsrammen udgør ligeledes rammerne for udarbejdelsen og præsentationen af den finansielle rapportering, men begrebsrammen er ikke en selvstændig regnskabsstandard, og den kan derfor heller ikke medføre tilsidesættelse af bestemmelserne i en regnskabsstandard. Dog er det hensigten, at eventuelle uoverensstemmelser mellem standarderne på sigt elimineres, da IASB anvender begrebsrammen som grundlag, når nye regnskabsstandarder udarbejdes, eller når eksisterende revideres 125. Begrebsrammen behandler følgende fire områder 126 : - Målsætningen med den finansielle rapportering - Kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information - Definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet og - Kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber Nedenfor gennemgås de to førstenævnte områder mere uddybende. De to sidstnævnte områder, som begrebsrammen omhandler, vil ikke blive uddybet nærmere i dette afsnit. Enkelte bestemmelser fra de udeladte områder vil blive trukket frem i de følgende afsnit, hvor det anses for formålstjenesteligt Målsætningen med den finansielle rapportering Målsætningen med den finansielle rapportering er, at give finansiel information om en virksomhed, som er til nytte for eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, når der skal træffes beslutning om at levere ressourcer til virksomheden 127. Målsætningen med den finansielle rapportering er ikke at vise en virksomheds værdi, men derimod som nævnt at levere et informationsgrundlag, der kan bistå regnskabsbrugere i at træffe deres beslutninger 128. Man har valgt at indskrænke kredsen af primærbrugere til eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, da denne gruppe har de væsentligste behov. Langt hen ad vejen vil informationen også dække de fleste øvrige brugeres behov, idet primærgruppens 124 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit Foreword 125 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit Purpose and status 126 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit Scope 127 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit OB2 128 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit OB7! 45

50 informationsbehov er så omfattende, som det er tilfældet 129. Regulatorer/tilsynsmyndigheder er bevidst blevet undladt fra kredsen af primærbrugere. Kritikkere af denne undladelse har påpeget, at den finansielle rapportering bør have en målsætning om at sikre finansiel stabilitet. Den finansielle rapportering bør derfor fokusere på de behov, som lovgivere, der er ansvarlige for at fastholde den finansielle stabilitet, har 130. IASB har begrundet fravalget af regulatorer i brugerkredsen med, at en udvidelse af kredsen vil kunne skabe konflikter ved opfyldelsen af målsætningen for den finansielle rapportering. Indgreb, som direkte forsøger at sikre finansiel stabilitet, vil alt andet lige medføre, at man fratager investorer, långivere og andre kreditorer information, som kan være anvendelig for deres beslutninger. Et ønske om finansiel stabilitet kan betyde, at det f.eks. kan være nødvendigt at udskyde en række værdiændringer i aktiverne, hvilket ikke er ønskværdigt for investorer mv. for deres beslutningstagen. Dette skyldes, at den reelle finansielle situation i en virksomhed derved kan blive sløret, hvilket gør brugernes økonomiske beslutninger mere usikre, da tilliden til den finansielle rapportering forsvinder. Ønsket om finansiel stabilitet harmonerer derfor ikke altid med den information, der anses for nyttig for primærbrugerne. Omvendt vil primærgruppens tillid til den finansielle information forøges, hvis informationen opfylder de kvalitative egenskaber, som omtales nedenfor. Øget tillid til den finansielle rapportering vil kunne føre til øget finansiel stabilitet, hvorfor begrebsrammens bestemmelser kan siges indirekte at bidrage til finansiel stabilitet 131. IASB gør det altså med begrebsrammen klart, at den finansielle rapporterings formål ikke er at sikre finansiel stabilitet, men i stedet at præsentere nyttig information om en virksomhed til primærbrugerne, som altså ikke omfatter regulatorer eller tilsynsmyndigheder De kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information De kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information er indsat i begrebsrammen for at udstikke retningslinjer for, hvorledes målsætningen for finansiel rapportering bedst opnås 132. De kvalitative egenskaber identificerer den type af information, som sandsynligvis er mest nyttig for regnskabsbrugerne i deres beslutninger 133. Primærbrugerne anvender informationen i et regnskab til at træffe investerings-, kredit- og lignende beslutninger om ressourceallokering. Disse beslutninger bygger på en prognose af virksomhedens fremtidige evne til at generere pengestrømme, hvilket de historiske regnskaber skal informere om. For at finansiel rapportering kan være til nytte for prognosebrug kræves, at den opfylder de kvalitative egenskaber. 129 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC1! 46

51 De kvalitative egenskaber opdeles i fundamentale og supplerende egenskaber, som sammen supplerer hinanden i forhold til at kendetegne nyttig finansiel information Fundamentale egenskaber De fundamentale egenskaber består af relevans og troværdig repræsentation (tidligere pålidelighed 134 ). Disse to egenskaber anses for at være de primære egenskaber, da finansiel information uden disse egenskaber ikke vil være nyttig for regnskabsbrugeren. Nytteværdien er en afvejning mellem begge komponenter. Relevant information, der ikke er kendetegnet ved troværdig repræsentation, har ingen nytteværdi og omvendt. Finansiel information vil heller ikke have nytteværdi, selvom de supplerende egenskaber er opfyldt, så længe de fundamentale egenskaber ikke er tilstede. De supplerende egenskaber kan altså ikke stå alene, omvendt kan finansiel information, der er relevant og troværdigt repræsenteret, stadig godt være nyttig information for brugerne, selvom de supplerende egenskaber ikke er tilstede Relevans Ved relevans forstås information, som kan gøre en forskel i regnskabsbrugernes beslutningsproces. Information, der har denne egenskab, er relevant. Det er dog ikke en forudsætning for vurderingen af, hvorvidt information er relevant, at brugerne anvender denne information. Det afgørende er, at muligheden er tilstede, og det skal derfor ikke kunne påvises, at informationen har påvirket en beslutning før den kan anses for relevant 136. For at finansiel information kan gøre en forskel i brugerens beslutningstagen, skal informationen indeholde prognoseværdi og/eller kontrolværdi. Det vil sige, at informationen enten skal kunne bruges til at prognosticere fremtidige udfald eller til at bekræfte tidligere vurderinger. De fleste beslutninger, der foretages af regnskabsbrugerne, er baseret på forudsigelser om nogle specifikke regnskabsmæssige forhold f.eks. et udlån. Derfor vil information kun kunne gøre en forskel, og derved være relevant, hvis informationen hjælper brugeren til at foretage nye forudsigelser, bekræfte eller korrigere tidligere forudsigelser 137. Herudover er væsentlighed en del af begrebet relevans, da uvæsentlig information ikke påvirker brugerens beslutninger. Væsentlighed er et virksomhedsspecifikt aspekt af relevans. Information er væsentlig, såfremt det i den konkrete situation for den enkelte virksomhed vil have betydning for brugerens beslutning, såfremt informationen er udeladt eller er fremstillet forkert Begrebet har ændret navn, da det tidligere begreb gav tolkningsproblemer. Herudover er de to begrebers betydning ikke helt ens, jf. BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC11! 47

52 Troværdig repræsentation Udover at information i den finansielle rapportering skal være relevant, er det ligeledes et krav, at informationen også troværdigt repræsentere det, som det udgiver sig for. Ved troværdig repræsentation forstås, at den finansielle information troværdigt repræsenterer de økonomiske fænomener, den foregiver at repræsentere 139. Troværdigt repræsenteret information skal være fuldstændig, neutral og fejlfri 140. Ved fuldstændig forstås, at regnskabsbrugeren modtager alle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne forstå og anvende informationen. En årsrapport kan dog ikke omfatte alt, hvorfor der er tale om et relativt begreb. En neutral skildring indebærer, at informationen ikke er påvirket eller på anden vis manipuleret, således at informationen tolkes på en forkert måde af brugeren. Neutralitet er en vigtig komponent, eftersom farvet information ikke troværdigt kan repræsentere de økonomiske fænomener. Fejlfri skal forstås som information, der ikke er forkert eller mangelfuld, samt at den proces, der er brugt til at frembringe informationen, ikke er fejlbehæftet. Fejlfri er en kvalitativ egenskab, da al økonomisk aktivitet foregår med et moment af usikkerhed. Måling af økonomiske konsekvenser er præget af skøn, og et vist minimum af nøjagtighed er nødvendig for at opfylde kravet om troværdig repræsentation. Omvendt stilles der ikke noget krav om fuld nøjagtighed for, at kravet om troværdig information er opfyldt 141. Forsigtighed er ikke et aspekt i troværdig repræsentation, da forsigtighed ikke er konsistent med neutralitetskravet 142. Et krav om forsigtighed vil alt andet lige føre til en eller anden form for partiskhed før eller siden, hvorfor neutralitetskravet ikke samtidig kan opfyldes Supplerende egenskaber De supplerende egenskaber forbedrer nytteværdien af den information, der er relevant og troværdigt repræsenteret. Herudover kan de supplerende egenskaber også bidrage til at træffe beslutning om, hvordan information skal skildres, hvis der er flere muligheder, og disse er lige relevante og troværdigt repræsenteret. Det vil sige, at egenskaberne adskiller mere nyttig information fra mindre nyttig information. De supplerende egenskaber består af sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed 143. Derudover opstiller begrebsrammen et krav om, at omkostningerne til at frembringe informationen ikke må overstige nytteværdien af denne. Virksomhederne skal altså ikke påføres 139 Ved økonomiske fænomener forstås en virksomheds økonomiske ressourcer, forpligtelser samt transaktioner mv., der medfører ændringer i ressourcerne og forpligtelserne. 140 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC19! 48

53 uhensigtsmæssigt store omkostninger set i forhold til den nytteværdi, informationen vil have for regnskabsbrugerne Expected loss-modellens opfyldelse af begrebsrammens bestemmelser IASB har udtalt, at fokus med udarbejdelsen af expected loss-modellen har været at skabe mere gennemsigtighed og præsentere mere nyttig information for regnskabsbrugerne 145. Dette afsnit undersøger, hvorvidt expected loss-modellen opfylder de krav, som begrebsrammen opstiller for nyttig information, og om den i øvrigt er i overensstemmelse med begrebsrammens kriterier Exposure draftets opfyldelse af begrebsrammens kvalitative egenskaber Måleprincipperne i expected loss-modellen vil resultere i mere fremadseende information, eftersom kredittab medtages i målingen af finansielle aktiver. Umiddelbart vil dette være nyttig information, da virksomhederne får mulighed for afspejle en større mængde af information om kreditkvaliteten, når de finansielle aktiver måles. Modellen giver på den måde et større omfang af information om aktivernes kreditkvalitet, hvilket må anses for være relevant for regnskabsbrugerne. Modellen vil afspejle ledelsens nuværende forventninger om de fremtidige pengestrømme. Det vil sige, at i en tid med opadgående konjunkturer vil de nuværende forventninger om de fremtidige pengestrømme formentlig være mere positive end i dårlige tider. Som nævnt tidligere vil denne effekt formentlig virke procyklisk, men omvendt vil modellen også afspejle den økonomiske realitet. Herudover vil modellen resultere i en mere realistisk og tidsmæssig korrekt indregning af kredittab. Dette er hensigtsmæssigt for regnskabsbrugerne, eftersom de får mere information om ledelsens forventninger til fremtiden. Modellen vil give mere nøjagtig information om virksomhedernes evne til at generere pengestrømme i fremtidige perioder, hvilket både kan have prognoseværdi og kontrolværdi for regnskabsbrugerne og derved være relevant information for disse. Mere nøjagtig information om fremtidige pengestrømme kan bekræfte brugernes egne forventninger til virksomhedens evne til at undgå kredittab, ligesom værdiansættelse af en virksomhed kan udarbejdes mere korrekt. I forhold til finansielle institutioner vil modellen være mere på linje med den måde, hvorpå disse virksomheder driver deres udlånsforretning. Finansielle institutioner tager normalt også forventede kredittab med i overvejelserne, når lån skal godkendes 146. Derfor vil modellen specielt øge informationsværdien for brugere af finansielle institutioners rapporteringer. Ved at udskyde en andel af indkomsten for at afspejle forventede kredittab behandles kredittab også i højere grad i overensstemmelse med IAS 18: Omsætning. IAS 18 følger et matching-princip, 144 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC Wood, D: IASB moves closer to regulators on cyclicality 146 EFRAG: Impairment of Financial Assets The Expected Loss Model, side 15! 49

54 hvilket vil sige, at omkostninger, der direkte kan tilknyttes omsætningen, indregnes i den periode, hvor omsætningen medtages. Expected loss-modellen matcher omkostningerne (kredittabene) med omsætningen i de enkelte regnskabsperioder i stedet for at indregne et større tab i en enkelt periode. For bl.a. kreditinstitutter vil indtægten fra udlån mv. være den reelle omsætning, hvorfor et bedre samspil med IAS 18 giver mening. Der vil ellers være et mismatch mellem behandlingen af indkomst og nedskrivningerne, som aldrig tilfalder jævnt over aktivets løbetid 147. Et bedre samspil mellem de forskellige standarder vil øge gennemsigtigheden af den finansielle rapportering, hvilket i sidste ende er til fordel for brugerne. Det er ligeledes et decideret mål for IASB at forsøge at harmonisere standarderne 148. Yderligere informationen om kreditkvaliteten kan som sagt understøtte brugernes egne forventninger, hvorfor denne type af information i høj grad er relevant, men efter begrebsrammen er det også en betingelse, at denne information er troværdig repræsenteret. Modellens brug af skøn skaber en række usikkerhedsmomenter i forhold til dette krav. Den stigende grad af skøn kan skabe tvivl om, hvorvidt de estimerede pengestrømme vil være troværdige. Modellen vil stille større krav til virksomhederne, idet behandlingen af finansielle aktiver vil blive mere kompleks. Eftersom man både skal estimere størrelsen og den tidsmæssige placering af de forventede fremtidige tab i hele løbetiden, stilles der store krav til virksomhederne. Dette skyldes, at jo længere en periode der skal estimeres over, desto mindre nøjagtige og troværdige vil estimaterne også alt andet lige blive. Ligeledes vil den dokumentation, som estimaterne bygger på, være begrænset, idet pålideligheden af den information, der er tilgængelig, mindskes jo længere ud i fremtiden, estimaterne skal række. Den information, som disse skøn vil baseres på, vil langt hen ad vejen være information, som er svær at verificere for revisorer/regnskabsbrugerne. Man tvinges derfor til at sætte sin lid til, at de oplysninger, som virksomhederne præsenterer, er korrekte. Som nævnt er verificerbarhed dog ikke en fundamental egenskab. Det skyldes, at havde der været tale om en fundamental egenskab, kunne man risikere at undlade vigtige oplysninger fra et regnskabet. Oplysninger, som gør et regnskab mindre nyttigt ved at undlade dem, selvom de ikke kan verificeres, bør ikke undlades 149. Da information baseret på skøn er individuelt og svært at kontrollere, øges risikoen for manipulation, hvorved neutralitetskravet kan komme i fare. Et krav som er et vigtigt element i troværdigt repræsenteret information. Formålet med finansiel rapportering er at præsentere nyttig information til regnskabsbrugerne, og for at information er nyttig må den være neutral og afspejle 147 Ernst & Young: Commets on Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, side Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit Introduction 149 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit BC3.36! 50

55 realistiske karakteristika af balanceposterne. Information, som i så høj grad afhænger af skøn, vil næppe forbedre relevans og troværdighedskravene i begrebsrammen, da virksomhedernes muligheder for at influere den finansielle rapportering forøges væsentlig. Modellen opstiller ingen krav til typen af data, som anvendes til at fastlægge de forventede pengestrømme. Det er altså virksomhederne selv, der beslutter, hvilket grundlag estimaterne skal bygge på, og det kan lede til farvede resultater, hvorved neutralitetskravet misligholdes. Det er derfor svært at se modellen som et hensigtsmæssigt alternativ til incurred loss-modellen, hvis de subjektive vurderinger ikke kan verificeres. For at kunne fastholde troværdigheden kræves der et omfattende sæt af oplysningskrav. Oplysningerne skal give brugerne information om kreditkvaliteten af de finansielle aktiver, ligesom brugerne bør kunne udlede, hvilke antagelser og skøn, der ligger bag de estimerede kredittab 150. Generelt er oplysningskravene i exposure draftet nyttige og giver brugerne relevant information. Udkastet opstiller bl.a. krav om en hensættelseskonto, som vil give brugbar information om kvaliteten af aktiverne. Hensættelseskontoen vil være obligatorisk, hvilket i højere grad vil skabe konsistens mellem regnskaberne - modsat IAS 39 - hvor hensættelseskontoen var valgfri 151. Man skal ligeledes forklare baggrunden for estimaterne og ændringerne heri, idet forståelse heraf er vigtigt for at kunne forstå de skøn, der er foretaget. Herudover vil man indføre en såkaldt Loss triangle, som sammenligner hensættelserne med de løbende afskrivninger. Det giver brugerne mulighed for at vurdere virksomhedernes evne til at estimere de fremtidige kredittab og på den måde øge gennemsigtigheden i modellen. For de virksomhederne, der ikke formår at være særlige nøjagtige i deres estimater, vil regnskabsbrugerne dog blot konkludere, at disse regnskaber levere usikre oplysninger, hvilket umiddelbart ikke kan være formålstjenesteligt for markedet generelt. Oplysningskravene er blevet yderst omfattende og komplekse, hvilket gør dem vanskelige at forberede for virksomhederne. Omfanget af disse oplysningskrav er imidlertid nødvendige for at sikre en, at en vis neutralitet bibeholdes i modellen. Mængden og kompleksiteten af de oplysninger, der er nødvendige, kan dog risikere at forvirre brugerne mere, end den gavner, hvorved hensigten med oplysningskravene risikere at gå tabt. Derfor kan de omkostninger, som er forbundet med udarbejdelsen af oplysningskravene, og som sandsynligvis vil stige markant ved et modelskifte, komme til at overstige nytteværdien af oplysningerne. Selvom man formår at levere brugbare oplysninger, vil det fortsat være svært for brugerne at foretage meningsfulde sammenligninger af de enkelte virksomheders præstationer, idet mulighederne for individuelle 150 KPMG: Commets on Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, side IAS 39.63! 51

56 forudsætninger er så omfattende med expected loss-modellen. Modellens udformning gør det meget svært at tilpasse oplysningskravene, således at de giver tilstrækkelige oplysninger til brugerne uden samtidig at blive alt for omfattende at udarbejde. Modellen forudsætter som nævnt tidligere, at det er muligt at estimere den tidsmæssige placering af fremtidige tab over en længere periode. I praksis vil mange virksomheder have svært ved at fastlægge placeringen af disse tab. Estimering af et aktivs pengestrømme over hele løbetiden involverer forventninger om både konjunkturerne samt de enkelte debitorer. Selv for store avancerede kreditinstitutter vil dette krav være en stor udfordring. Historisk set har de fleste virksomheder, der har arbejdet med forventede kredittab, fokuseret på tab af hovedstolen i stedet for tab, der opstår som følge af forsinkelser i afdrag og renter. Desuden har virksomhederne ikke nødvendigvis estimeret, i hvilken periode et kredittab vil opstå og i de situationer, hvor man har foretaget denne vurdering, har det normalt været med en kortere tidshorisont f.eks. indenfor 12 måneder 152. Modellen kræver også, at man løbende foretager re-estimeringer af pengestrømmene, hvilket kan have en væsentlig indflydelse på det rapporterede resultat, hvorfor nøjagtigheden af estimaterne er yderst vigtig for, at der vil være tale om troværdig repræsenteret information. Begrebsrammen stiller dog ikke krav til, at informationen i et regnskab skal være fuldstændig fejlfri for at kunne anses som troværdigt repræsenteret. Det kræves derimod, at man beskriver den anvendte metode og de begrænsninger, der måtte være forbundet med denne metode. Derfor er det reelt set muligt at overholde kravet om fejlfri information uden, at estimaterne er helt nøjagtige. Selvom det er muligt at anse informationen for troværdig repræsenteret altså - både komplet, neutral og fejlfri - så er informationen ikke nødvendigvis nyttig. Estimatet kan som sagt være troværdigt repræsenteret, hvis virksomheden har anvendt en passende proces, der korrekt beskriver estimatet samt forklarer eventuelle usikkerheder, som kan påvirke estimatet. Hvis usikkerheden ved estimatet er tilpas høj, vil estimatet dog ikke være specielt nyttigt. Med andre ord vil relevansen af det aktiv, som er troværdig repræsenteret, være tvivlsom 153. Netop estimaterne i expected loss-modellen vil indeholde en så høj grad af usikkerhed, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om denne information vil være relevant for regnskabsbrugerne. Et andet problem ved at estimere fremtidige pengestrømme inkl. kredittab er, at den oprindelige fastsatte effektive rente anvendes som diskonteringsfaktor gennem hele et aktivs løbetid. Efterfølgende korrektioner i estimaterne vil skulle tilbagediskonteres med den oprindelige effektive rente, hvilket har den betydning, at eventuelle unøjagtigheder i det oprindelige estimat vil få vedvarende konsekvenser for nøjagtigheden i de efterfølgende perioder. Man vil altså ikke 152 EFRAG: Commets on Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, side Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit QC16! 52

57 senere kunne rette op på tidligere fejlestimater. Modellens udformning gør den meget kompleks, hvilket naturligvis øger risikoen for fejlestimater, som derfor kan få betydelig indflydelse på den information, der leveres til brugerne. Generelt kan man sige, at en model som expected loss-modellen, der er mere fremadseende, alt andet lige vil være hensigtsmæssig for regnskabsbrugerne, da den giver information, som kan gøre en forskel i brugernes beslutningstagen, men modellens udformning gør den afhængig af præcise forventninger til fremtiden. Forventninger som både vil være yderst subjektive, men også meget svære at fastlægge nøjagtigt, så det i mange situationer vil være usikkert, om den information, der præsenteres, er troværdigt repræsenteret. Expected loss-modellen vurderes ikke at give nyttig information til brugerne, da modellen forsøger at forudsige, hvordan situationen vil se ud i fremtidige perioder. Forudsigelser som vil afhænge alt for meget af individuelle antagelser. Når der foreligger bevis for, at et tab er indtruffet, vil information om dette uden tvivl være relevant og troværdig information for brugerne, men hvad ledelsens har af forventninger til fremtiden er ikke relevant, da det i høj grad afhænger af subjektive vurderinger. Regnskabets rolle bør ikke heller være at forudsige fremtiden, men derimod at fremlægge relevant og troværdigt repræsenteret information baseret på nuværende eller historiske data Exposure draftets opfyldelse af definitioner i begrebsrammen Udkastet fraviger også begrebsrammens bestemmelser på en række andre områder. Begrebsrammen opstiller definitioner for de elementer, der indgår i en finansiel rapport. Begrebsrammen definerer indtægts- og omkostningselementerne som stigninger eller fald i økonomiske fordele i regnskabsåret 154. Denne definition vil være i modstrid med egenskaberne i expected loss-modellen. Expected loss-modellen indregner fremtidige forventede tab i nuværende regnskabsperioder ved at amortisere de forventede kredittab ud over samtlige perioder i et finansielt aktivs løbetid. Herudover vil de løbende re-estimeringer ligeledes blive indregnet i den periode, hvor estimaterne revurderes. Disse revurderingerne vedrører bl.a. fremtidige perioder. Korrektioner i estimaterne bør derfor opdeles således, at den bogførte værdi afspejler de kredittab, som henvender sig til perioden op til rapporteringsdatoen, mens ændringer i de forventede fremtidige pengestrømme bør allokeres over den resterende løbetid. Dette vil være mere i tråd med begrebsrammens definitioner. IASB har begrundet valget med, at man har ønsket at vise, at der er forskel mellem første indregning og de efterfølgende korrektioner, jf. det tidligere lagereksempel. Man har ønsket at vise, at de oprindelige forventede tab er prissat efter den kontraktlige rente, mens det ikke er tilfældet 154 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit 4.25! 53

58 med de efterfølgende korrektioner. Herudover argumenterer man for, at den volatilitet, som modellen skaber, troværdigt afspejler den underliggende økonomiske situation, hvilket ikke ville være synligt, hvis korrektionerne blev amortiseret over den resterende løbetid 155. Dette er også korrekt, men i forhold til begrebsrammens definitioner vurderes modellen ikke at harmonere. Desuden er det uklart, hvordan den effektive rente, som indregnes i resultatopgørelsen, stemmer overens med begrebsrammens definitioner. Umiddelbart vil den kontraktlige rente opfylde definitionen på en indtægt, mens et kredittab må anses som en omkostning efter begrebsrammens definitioner. Beløbet, som indregnes, vil komme til at være blanding af to elementer, som man reelt burde splitte op. Udkastet kommer ikke nærmere ind på denne problematik Exposure draftets sammenhæng med andre standarder Expected loss-modellen, som den præsenteres i udkastet, vil ikke være konsistent med nedskrivningsmodellen i IAS 36, der vedrører nedskrivning af aktiver 156. Nedskrivningsmodellen i IAS 36 minder mere om incurred loss-modellen, da der f.eks. stilles krav om indikation på værdiforringelse, førend man indleder nedskrivningstesten 157. Dertil kommer, at det efter IAS 36 ikke er muligt at foretage en korrektion, som fører til en gevinst, hvis der ikke tidligere har været indregnet en nedskrivning, ligesom tilbageførslen aldrig kan overstige værdien af en tidligere nedskrivning 158. Ved en nedskrivningstest efter IAS 36 sammenlignes regnskabsmæssig værdi med genindvindingsværdien, og såfremt genindvindingsværdien er mindst, nedskrives aktivet 159. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af dagsværdi og nytteværdi, hvor nytteværdien er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som aktivet forventes at indbringe 160. Det vil sige, at når nytteværdien skal findes, skal man altså estimere de fremtidige pengestrømme, som virksomheden forventer at opnå fra aktivet. Der er derfor igen tale om en model, som bygger på skøn. I IAS 36 anerkendes det, at det kan være problematisk at estimere pengestrømme over hele et aktivs levetid. Derfor er der i IAS 36 opstillet en række retningslinjer, som begrænser ledelsens skøn til en periode på maksimalt 5 år, medmindre en længere periode kan begrundes. Estimater udover denne periode ekstrapoleres på baggrund af estimaterne i den 5-årig periode 161. For expected loss-modellen anses det for muligt at estimere samtlige fremtidige pengestrømme, således at det giver nytteværdi for regnskabsbrugerne, mens man efter IAS 36 ikke mener, at 155 Cooper. S (IFRS): Loan loss allowances to smooth or not? 156 Finansielle aktiver omfattet af IAS 39 omfattes ikke af IAS IAS IAS IAS IAS36.BCZ IAS 36.33! 54

59 detaljerede, konkrete og pålidelige estimater ud over en 5-årig periode normalt er tilgængelige 162. Denne forskel er iøjnefaldende, og udover at modellen generelt er inkonsistent med IAS 36, skaber argumenterne i IAS 36 yderligere tvivl om expected loss-modellens evne til at præsentere nyttig information for regnskabsbrugerne. Der er som sagt væsentlige forskelle mellem de to nedskrivningsmodeller i henholdsvis IAS 36 og exposure draftet. Indførslen af expected loss-modellen vil medføre, at der indenfor IFRSstandarderne vil findes to meget forskellige nedskrivningsmodeller for aktiver. En sådan udvikling er ikke hensigtsmæssig, da en forøgelse af antallet af modeller, som behandler samme type elementer, ikke ligefrem fremmer gennemsigtigheden i regnskaberne. Det ligger heller ikke i tråd med begrebsrammens hensigter om og IASB s forpligtelse til at harmonisere standarderne og skabe en række kerneprincipper/metoder, som standarderne bør følge Amortiseret kostpris efter Exposure draftet I forbindelsen med udarbejdelsen af exposure draftet overvejede man en nedskrivningsmetode, der tog udgangspunkt i dagsværdier på nedskrivningstidspunktet. Denne metode blev fravalgt, da man ikke mente, at en sådan model ville være konsistent med en kostprisbaseret model, som man anser amortiseret kostpris for at være en variation af. Argumentet var bl.a., at en blanding af to målingsmetoder vil forårsage unødvendig kompleksitet 164. Umiddelbart stemmer dette argument dårligt overens med den forslåede model i exposure draftet, som medtager forventninger til fremtidige kredittab ved første indregning og løbende re-estimerer disse forventninger. Både ved første indregning og ved de efterfølgende korrektioner skabes tvivl om, hvorvidt der er tale om en kostprisbaseret model. Dagsværdi kan defineres som det beløb, et aktiv kan omsættes til ved handel mellem uafhængige parter, mens amortiseret kostpris er den værdi, hvortil et finansielt aktiv første gang er målt 165. Amortiseret kostpris er en matematisk korrigeret kostpris 166. Historisk kostpris er derfor kostprisen før justeringer for nedskrivninger eller amortisering af renter 167. Ud fra definitionen på historisk kostpris foregiver den ikke at måle den modtagne værdi, modsat dagsværdi 168. Den historiske kostpris indeholder derfor ingen overvejelser om genindvindingsværdien, da historisk kostpris udelukkende afspejler beløbet, der er betalt for et bestemt aktiv. Nogen argumenterer dog for, at genindvindingsværdien ligger implicit i kostprisen, eftersom en virksomhed vil forvente, at et aktiv mindst genererer pengestrømme, der svarer til det, man har givet for det pågældende aktiv. 162 IAS Conceptual Framework for Financial Reporting 2010: Afsnit Foreword 164 Exposure draft ED/2009/12.BC IAS Christensen, J: Virksomhedens årsregnskab, side CASB: Discussion Paper: Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition, afsnit CASB: Discussion Paper: Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition, afsnit 282! 55

60 Disse overvejelser vil unægtelig indgå i forbindelse med anskaffelsen af et aktiv, men det faktum, at disse forventninger indgår, giver ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for at antage, at den historiske kostpris er udtryk for den værdi, man kan forvente at modtage. De forudsætninger, der ligger bag kostprisen, er ikke nødvendigvis understøttet af rimelige forventninger, og man kan derfor ikke konkludere, at den historiske kostpris indeholder konkrete overvejelser om den fremtidige modtagne værdi 169. Ved at medtage ledelsens forventninger til kredittab ved første indregning kombinerer man derfor historiske kostpriser med egenskaber fra dagsværdier i en amortiseret kostprismodel. Desuden kombinerer modellen efterfølgende aktuelle virksomhedsspecifikke skøn med den oprindelige fastlagte rentesats. At fastholde den oprindelige fastlagte rente er i overensstemmelse med historiske kostprisers karakteristika. Omvendt hænger de løbende aktuelle skøn bedst sammen med en dagsværdimodel. Endelig vil en kostprisbaseret model normalt ikke give mulighed for, at korrektioner af bogført værdi kan overstige den bogførte værdi ved første indregning 170. Expected loss-modellen ligner derfor i højere grad en hybridmodel, der blander forskellige målingsmetoder, fremfor at være en ren kostprismodel, hvilket man ellers netop har ønsket at undgå. Visse institutioner mener, at denne tendens er stigende indenfor IFRSstandarderne, og at det er med til at forringe sammenhængene i regnskaberne 171. På den måde lever udkastet ikke op til dets formål, nemlig at forbedre nytteværdien for brugerne ved at simplificere klassifikation og målingsbestemmelserne for finansielle instrumenter 172. I forbindelsen med udarbejdelsen af IAS 39 diskuterede man også en expected loss-model. Dengang begrundede man valget af en incurred loss-model med, at det ville være inkonsistent med en amortiseret kostpris model at basere nedskrivninger på fremtidige forventninger og begivenheder 173. Denne holdning har med expected loss-modellen ændret sig, da denne nedskrivningsmodel netop baserer sig på fremtidige forventninger. IASB mener nu, at der er tale om en kostprisbaseret model, da den effektive rente ved første indregning fastholdes modsat dagsværdier, som anvender nuværende markedsrenter 174. IASB forklarer ikke nærmere, hvorfor man har ændret sit synspunkt på dette. En sidste uhensigtsmæssighed ved modellen er, at forventede kredittab kun indregnes ved finansielle aktiver og ikke for finansielle forpligtelser 175. Man vil derfor ikke behandle finansielle instrumenter symmetrisk i henholdsvis udsteders og modtagers regnskab, selvom formålet med amortiseret kostpris i udkastet er det samme for både finansielle aktiver og forpligtelser. Formålet 169 CASB: Discussion Paper: Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition, afsnit AASB: Commets on Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, Appendix A AASB: Commets on Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, Appendix A Exposure draft ED/2009/12.IN2 173 IAS 39.BC Exposure draft ED/2009/12.BC Exposure draft ED/2009/12.B3! 56

61 er at give nyttig information om det effektive afkast på et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse 176. Denne information vil derfor blive forskellig alt afhængig af, hvilket regnskab man sidder med Ikke-finansielle institutioner Exposure draftets anvendelsesområde omfatter som tidligere nævnt ikke kun udlån mv., men alle finansielle instrumenter der måles til amortiseret kostpris. Udkastet omfatter ligeledes aktiver som f.eks. tilgodehavender fra salg, som er specielt relevant for ikke-finansielle institutioner. Det kan dog være lidt svært at se, når man gennemlæser udkastet. Umiddelbart lader det til, at finanskrisen har fået IASB til at rette fokus mod finansielle institutioner, da man udarbejdede udkastet. Exposure draftet definerer formålet med amortiseret kostpris som værende at give information om det effektive afkast på henholdsvis finansielle aktiver og forpligtelser ved at allokere renterne over instrumentets forventede løbetid 177. At give information om det effektive afkast på finansielle instrumenter antyder, at hovedformålet med disse aktiver må være at opnå en indtjening fra dem. En sådan information vil være relevant for finansielle institutioner, da disse virksomheders forretningsmodeller er bygget op omkring at skabe en indtjeningen fra disse instrumenter. For de fleste ikke-finansielle institutioner vil denne information være mindre relevant i forhold til regnskabsbrugerne, da den væsentligste andel af aktiverne besiddes med et andet formål end at opnå et afkast. For de fleste ikke-finansielle institutioner vil en væsentlig del af de finansielle instrumenter bestå af bl.a. tilgodehavender fra salg, som er et resultat af den kreditgivning, der tilbydes virksomhedernes kunder for at fremme mulighederne for et salg. Denne type af aktiver besiddes normalt ikke med hensigten om at opnå et afkast. Tilgodehavender fra salg afspejler i højere grad en salgstransaktion, hvor kreditgivningen generelt er en sekundær og utilsigtet hændelse. Modsat finansielle institutioner vil ikke-finansielle institutioner normalt ikke have kredittab med i overvejelserne, når produktpriserne fastsættes. I stedet fastsættes priserne med udgangspunkt i, hvad markedet kan bære. Kredittab betragtes som en omkostning på lige fod med salgs- eller produktionsomkostninger og altså ikke som et element af omsætningen 178. Metoden i udkastet følger en model, som behandler nedskrivninger gennem den indregnede omsætning, det vil sige, at man blander indregningen af omsætning med omkostninger ved at medtage kredittab i den rente, der indregnes som omsætning. En metode som normalt ikke finder anvendelse hos ikke-finansielle institutioner. Herudover eksisterer der en stor del ikke-finansielle institutter, som slet ikke styrer 176 Exposure draft ED/2009/ Exposure draft ED/2009/ Businesseurope: Commets on Financial Instuments: Amortised Costs and Impairment, side 4! 57

62 deres tilgodehavender på porteføljebasis, hvilket forværre muligheden for præcist at kunne estimere de fremtidige pengestrømme, hvilket i sidste ende er til skade for informationens nytteværdi 179. Generelt fokuserer bestemmelserne i udkastet primært på finansielle instrumenter. Udkastet omtaler ikke nærmere de væsentlige forskelle, der er, mellem arten af instrumenter alt afhængig af, hvilken type virksomhed, der er tale om. Det er uhensigtsmæssigt, eftersom det kan lede til irrelevant og direkte misvisende information i regnskaberne. At behandle tilgodehavender fra salg på samme måde som finansielle institutioners udlån, obligationer mv. vil ikke repræsentere den forretningsmæssige virkelighed, og informationen giver derfor ikke nyttig viden, som kan støtte brugerne i deres beslutninger. Det effektive afkast af tilgodehavender fokuserer på en uvæsentlig del af ikke-finansielle institutioners forretning, hvorfor informationen ikke gør en forskel for brugerne, og informationen er derfor ikke relevant og bør undlades fra regnskabet. Oplysningskravene i udkastet bærer på samme måde præg af, at fokus har været på finansielle institutioner. Mængden af oplysningskrav er voldsom, men nødvendig for at give relevant information om finansielle institutioners forretning. Disse krav er for ikke-finansielle institutioner på samme vis mindre relevante. Ikke-finansielle institutioner, som har placeret overskudsmidler i obligationer o. lign., risikerer at blive omfattet af de besværlige oplysningskrav. Der kan opstå en risiko for, at mængden af oplysninger vil vildlede brugerne fra det, der er kerneforretningen, ligesom omkostningerne kan overstige fordelene ved disse krav. Exposure draftet fokuserer alt andet lige for meget på finansielle institutioner på trods af, at størstedelen af de virksomheder, der anvender IFRS, er ikke-finansielle institutioner. Uanset hvilken type virksomhed, der er tale om, bør en IFRS-standard på bedst mulig vis forsøge at reflektere den økonomiske situation, hvilket ikke er lykkedes med dette udkast Bør finansiel rapportering tage højde for specifikke brancher? Udkastet til fase II i IFRS 9 bærer i høj grad præg af, at man har forsøgt at udarbejde en model, som forsøger at forebygge en række af de uhensigtsmæssigheder, man mødte under finanskrisen. Dette kan tydeliggøres i Basis for Conclusions afsnit 7, der specificer, at anvendelsesområdet forbliver uændret, da det ikke blev anset for et problem under krisen 180. Finansielle institutioner, herunder især bankerne, spillede en væsentlig rolle i finanskrisens forløb, og derfor henvender exposure draftet sig også i høj grad denne type virksomhed. 179 EFRAG: Impairment of Financial Assets The Expected Loss Model, side Exposure draft ED/2009/12.BC07! 58

63 Regnskabsstandarder er som udgangspunkt designet til reflektere allerede observeret data og begrænse brugen af skøn 181. Spørgsmålet er, om dette bør ændres således, at finansielle institutioner regnskabsmæssigt skal behandles anderledes i forhold til den øvrige industri. Situationen kan anskues fra to synsvinkler: For det første kan man se på den målsætning, som opstilles i begrebsrammen. Heraf fremgår det, at regnskaber er for investorerne, hvorfor et regnskab bør fremlægge den sandhed, der eksisterer på et bestemt tidspunkt, ligesom tilsynsmyndighederne for f.eks. finansielle institutioner ikke bør påvirke regnskabet, da det kan gøre oplysningerne i regnskabet misvisende. Omvendt kan man anse finansielle institutioner for at have så stor indflydelse på den finansielle stabilitet, at regnskaber også bør afspejle de problematikker, som tilsynsmyndighederne fremlægger. Finansielle institutioner er en speciel type virksomhed, hvilket regnskaber også bør afspejle. Der er ingen tvivl om, at finansielle institutioner er specielle. Hvis systemet for finansielle institutioner svigter, kan det bringe hele verdensøkonomien i recession, f.eks. har kreditinstitutternes udlånsvillighed en væsentlig betydning for makroøkonomiens volatilitet. Denne effekt på økonomien findes ikke i samme grad i andre brancher. Finansielle institutioner er anderledes, simpelthen fordi de kan gøre større skade end andre. Derfor er finansielle virksomheder også underlagt specifikke regler, bl.a. gennem Basel Komitéen, som skal sikre, at stabiliteten opretholdes. Udfordringen er, at det er problematisk at udarbejde en standard, der direkte kan tilgodese begge formål. En standard, som ønsker at sikre finansiel stabilitet, vil alt andet lige være nødsaget til at følge et forsigtighedsprincip. Ved at følge et forsigtighedsprincip vil man fratage investorer mv. information, der for dem kan være essentiel for at foretage korrekte beslutninger. Exposure draftet er et eksempel en på standard, som forsøger at tilgodese begge parter. Udkastet mislykkedes både med at præsentere nyttig information for regnskabsbrugerne, men også med at skabe en model, som er anvendelig for alle typer virksomheder. En anden mulighed kunne derfor være at anerkende, at finansielle institutioner er anderledes, og at de spiller en væsentlig rolle i den globale økonomi og derfor udarbejde en standard, som henvender sig mere til disse virksomheder. Eftersom økonomiske kriser påvirker alle virksomheder og brancher, kan udarbejdelsen af specialregler for finansielle institutioner være hensigtsmæssigt. Udarbejdelsen heraf vil dog betyde, at man bliver nødt til at tilsidesætte en række krav i den nugældende begrebsramme, men man vil omvendt kunne udarbejde en model, som er 181 FSA: Banks are different: Should accounting reflect that fact?! 59

64 specifikt designet til finansielle institutioner, og som i højere grad er i overensstemmelse med branchens egne reguleringer. Den ovenfor beskrevne løsning vil dog af flere grunde være en yderst uhensigtsmæssig udvikling for den finansielle rapportering. Ændrer man målsætningen med regnskaberne for finansielle institutioner, blot fordi de er anderledes fra andre virksomheder, vil det rejse spørgsmål omkring stringentheden af regnskabsstandarderne, såfremt de blot kan ændres ved pres fra magtfulde interessegrupper. Herudover henvender IFRS-standarterne sig mere til specifikke aktiver, forpligtelser og aktiviteter end til industrier. At foretage ændringer, som er henvendt til specifikke brancher, vil ikke være konsistent med en principbaseret fremgangsmåde, som IASB ønsker at følge 182. Regnskabsstanderne er udviklet til at vise et gennemsigtigt billede af de finansielle resultater i en virksomhed, som skal hjælpe brugerne til at erhverve et mere oplyst beslutningsgrundlag og intet andet. Begrebsrammen bør følges konsistent af alle typer af virksomheder, da en anden løsning blot vil forværre gennemsigtigheden af den finansielle rapportering. Manglende gennemsigtighed vil på sigt forværre tiltroen til markedet, hvilket således i sidste end kan føre til finansiel ustabilitet. IASB bør derfor holde sig til den erklærede hensigt med den finansielle rapportering og forsøge at udvikle en model, der indenfor rammerne forøger gennemsigtigheden og dermed brugernes beslutningsgrundlag, samt lade tilsynsmyndighederne arbejde på at sikre stabilitet på de finansielle markeder. Det er nu engang revisorerne, der har ansvaret for at præsentere den økonomiske realitet, mens tilsynsmyndighederne skal sikre den finansielle stabilitet, og de to sider bør ikke blandes sammen. 7. Konklusion IASB har med deres exposure draft ED/2009/12 opstillet forslag om at udskifte incurred lossmodellen i IAS 39 med en expected loss-model. Dette tiltag kommer bl.a. fra IASB s eget ønske om at modernisere standarden for finansielle instrumenter, men også på baggrund af pres fra bl.a. G20-landene, som ønsker en nedskrivningsmodel, der er mere fremadseende. Dette ønske skyldes primært finanskrisens forløb, hvis udvikling incurred loss-modellen beskyldes for at have haft en medvirkende andel i. Expected loss-modellen rapporterer kredittab ud fra et noget anderledes perspektiv, end det er tilfældet med incurred loss-modellen i IAS 39. Modellen anser kredittab som en integreret del af långivning, hvorfor modellen tillader at medtage forventede tab allerede efter første indregning, når værdien af disse aktiver skal fastsættes. Nutidsværdien fastsættes på baggrund af de forventede 182 IASB - Information for observer: Loan Loss Provisioning, afsnit 36! 60

65 fremtidige pengestrømme inkl. forventninger til fremtidige kredittab, som tilbagediskonteres med den effektive rente. Derved amortiseres de tabsforventninger, man har ved første indregning, udover hele aktivets hele løbetid. Forskellen mellem den kontraktlige rente og den effektive rente hensættes løbende på en nedskrivningskonto, og når de reelle kredittab indtræffer, neutraliseres disse tab via denne nedskrivningskonto. Modellen vil på den måde virke mere forsigtig, da den løbende indregning i resultatopgørelsen vil være mere stabil, og da de indregnede værdier vil være lavere i forhold til incurred loss-modellen. Incurred loss-modellen tillader ikke at afsætte beløb til fremtidige forventede tab, men kræver i stedet objektiv indikation før et tab kan indregnes. Det kan give nogle kraftige udsving i den rapporterede indtjening, idet man tvinges til at indregne de kontraktlige beløb frem til, en tabsbegivenhed indtræffer, hvorefter der indregnes en stor enkeltstående nedskrivning i et enkelt år. Kritikken mod denne model har været, at man i flere tilfælde ikke har mulighed for at rapportere kendte tab, indregningen i resultatopgørelsen overvurderes derfor indtil nedskrivningstidspunktet indtræffer. På trods af at modellen kan virke som en mere forsigtig nedskrivningsmodel, er der ikke tale om en direkte modcyklisk nedskrivningsmodel. Modellen kræver nemlig, at man løbende re-estimerer sine skøn for de fremtidige pengestrømme, og derfor kan disse skøn blive påvirket af udviklingen i konjunkturerne. Det er generelt positivt, at modellen ikke virker direkte modcyklisk. Det skyldes, at formålet med den finansielle rapportering er, at præsentere nyttig information til regnskabsbrugerne. Finansielle aktiver, som behandles i IAS 39, og senere i IFRS 9, vil som følge af deres økonomiske karakteristika have en cyklisk adfærd. Begynder man at udvikle modeller, som forsøger at modarbejde denne adfærd, vil den finansielle rapportering ikke længere afspejle disse aktivers karakteristika, hvorfor regnskabet ikke vil præsentere et reelt billede af den finansielle position i en virksomhed, hvilket ikke skaber nytteværdi for regnskabsbrugerne. Expected loss-modellen virker ikke mindre procyklisk end incurred loss-modellen, men det er heller ikke hensigten med en nedskrivningsmodel. Expected loss-modellens klare styrke ligger i, at den er væsentligt mere fremadseende end incurred loss-modellen. Denne egenskab er unægtelig yderst hensigtsmæssig for regnskabsbrugerne i forhold til deres grundlag for at drage beslutninger. Dog skaber modellen også både konceptuelle og operationelle problematikker, som vurderes at overstige fordelene ved modellen. Man har med expected loss-modellen lempet lidt på reguleringen af nedskrivninger. Omfanget af skøn, som modellen beror på, vil i forhold til incurred loss-modellen stige betydeligt. Modellen forudsætter, at det er muligt at estimere de forventede pengestrømme, samt den tidsmæssige! 61

66 placering af de fremtidige kredittab over hele løbetiden på et aktiv eller en gruppe af aktiver. Dette skaber for det første tvivl om, hvor nøjagtig modellen kan formodes at være. At estimere pengestrømme mange perioder ud i fremtiden vil alt andet lige bero på en høj grad af usikkerhed. Dernæst skaber modellens udformning tvivl om, hvorvidt modellen kan opfylde neutralitetskravet for at levere troværdig repræsenteret information. Incurred loss-modellen indeholder en række holdepunkter, som man kan tage udgangspunkt i og verificere. Expected loss-modellen giver derimod mere eller mindre frit spil for virksomhederne til at påvirke modellens resultater i den retning, man ønsker. Man har dog i udkastet indsat et detaljeret sæt af oplysningskrav, som bl.a. skal forsøge at sikre modellens neutralitet, men i sidste ende vil modellen fortsat være let påvirkelig af virksomhedernes hensigter. For at præsentere nyttig information til brugerne, må informationen være neutral, ligesom den må indeholde en vis grad af nøjagtighed for, at man kan sige, at informationen kan være relevant for brugeren. Så ligeså nyttig som en fremadseende nedskrivningsmodel kan være for regnskabsbrugerne, lige så uhensigtsmæssig vil den være, hvis man fra virksomhedens side ikke formår at præsentere information, som er retvisende. Expected loss-modellen fejler umiddelbart på dette område, og om ikke andet så vil modellen næppe kunne præsentere mere nyttig information, end incurred loss-modellen allerede gør på nuværende tidspunkt. At lempe nedskrivningskravene anses for en uhensigtsmæssig løsning. Denne betragtning kan understøttes af flere studier, der påviser, at en lempelse af regnskabsreguleringen vil føre til lavere kvalitet i den finansielle rapportering. Rent operationelt er modellen ligeledes svær at anvende i praksis, da den vil kræve et stort forarbejde hos virksomhederne. Herudover bærer udkastet præg af, at man har fokuseret på at skabe et tættere samspil mellem finansielle institutioners egen regulering og nedskrivningsreglerne. Det er for det første gået ud over de øvrige brancher. De vil med expected loss-modellen få en standard, som passer meget dårligt ind i disse virksomheders forretningsmodeller. Ifølge udkastet er formålet med amortiseret kostpris at give information om det effektive afkast. At præsentere information om det effektive afkast vil for en væsentlig andel af ikke-finansielle institutioners aktiver, der måles til amortiseret kostpris, være ganske irrelevant. En stor del af disses institutioners aktiver besiddes ikke med den hensigt at opnå et afkast, og derfor vil denne type information ikke være specielt relevant for regnskabsbrugerne og bør derfor udelades fra regnskabet. På trods af at modellen indeholder en række egenskaber, som er fordelagtige i forhold til incurred loss-modellen, vurderes modellen ikke at være et hensigtsmæssigt alternativ, da modellen ikke vil! 62

67 levere mere nyttig information til regnskabsbrugerne, hvilet er en fuldkommen essentiel egenskab. Herudover tilsidesætter den flere af de oplistede kriterier i begrebsrammen, hvilket er en meget uheldig udvikling, som ikke står mål med IASB s eget ønske om at harmonisere regnskabsstandarderne og reguleringen på området. Endelig bærer udkastet præg af, at man har haft fokus på finansielle institutters behov, hvilket ikke er en hensigtsmæssig udvikling for de internationale regnskabsstandarder. Den finansielle rapportering er henvendt til regnskabsbrugerne, som tilsynsmyndigheder og andre regulatorer ikke er en del af, og formålet med denne rapportering er at præsentere information om den økonomiske realitet i en virksomhed, som kan understøtte regnskabsbrugerne i deres beslutningstagen. Den finansielle rapportering bør præsentere det, den nu engang er skabt til at vise, og ikke forsøge at tage højde for visse branchers specifikke behov, da man derved aldrig vil kunne få den fornødne tiltro til den finansielle rapportering. 8. Perspektivering Som det er illustreret i dette speciale, indeholder expected loss-modellen en lang række uhensigtsmæssigheder. Derfor er modellen også blevet mødt af behørig kritik i forbindelse med gennemførslen af forslagets høring. IASB har derfor påbegyndt arbejdet på en ny model i samarbejde med FASB. Dette har i første omgang til en ført til en Good book, bad book-model, som siden er blevet forkastet igen 183. Seneste skud på stammen er en Three bucket approach (TBA), som er designet til at hjælpe virksomhederne med at foretage ansvarlige hensættelser, samt til at fastlægge hvornår og hvordan aktiver skal nedskrives. Formålet med TBA er at afspejle det generelle mønster for forringelse af kreditkvaliteten af udlån, og derved øge gennemsigtigheden ved tabshensættelser og kreditkvaliteten af finansielle aktiver. Modellen fungerer ved, at udlån mv. kan fordeles på 3 forskellige kategorier. Kategori 1 indeholder som udgangspunkt alle finansielle aktiver, mens kategori 2 vil indeholde aktiver, som er påvirket af observerbare begivenheder, dog uden at de specifikke udlån, som er i fare, er identificeret. Kategori 3 indeholder de udlån, der specifikt må forventes at blive eller allerede er blevet individuelt værdiforringet. Ved første indregning vil alle finansielle aktiver blive klassificeret i kategori 1, uanset aktivernes kreditkvalitet. Aktiverne vil sidenhen blive flyttet til henholdsvis kategori 2 eller 3, hvis der har været en mere end ubetydelig forringelse af kreditkvaliteten, og det er rimeligt sandsynligt, at pengestrømmene ikke kan inddrives 184. For aktiver i kategori 1 vil der kun skulle nedskrives for tab, der forventes at indtræffe indenfor de 183 Ernst & Young: A new approach to credit impairment is in the works 184 Ernst & Young: A new approach to credit impairment is in the works! 63

68 første 12 måneder. Forventede fremtidige tab udover de første 12 måneder vil således ikke blive reflekteret i nedskrivningsberegningerne, så længe udlånene forbliver i kategori Overgår aktiverne senere til enten kategori 2 eller 3, vil man skulle tage hensyn til de forventede fremtidige tab i den resterende løbetid på henholdsvis portefølje og individuelt niveau. TBA-modellen er på flere områder expected loss-modellen overlegen. Først og fremmest er samarbejdet med FASB yderst positivt, da det vil bringe standarderne tættere på hinanden. Dernæst vil modellen i højere grad styre virksomhedernes hensættelser, som kan give regnskabsbrugerne et mere reelt billede af den finansielle situation i en virksomhed. Modellen vil som IAS 39 afhænge af en observerbar begivenhed, før aktiver kan flyttes ud af kategori 1, hvorfor virksomhederne ikke i samme grad vil have frit spil, når forringelsen af kreditkvaliteten skal vurderes. Herudover vil kravet om kun at medtage 12 måneders forventede tab i kategori 1 simplificere modellen og øge ensartetheden i brugen af modellen, hvorfor sammenligneligheden mellem virksomhedernes regnskaber vil forbedres. Modellen vil også indregne tab mere rettidigt end expected loss-modellen, da oprindelige tab ikke skubbes foran ved amortisering. Dog indeholder modellen også fortsat en række svagheder. For det første vil modellen være operationelt kompleks at arbejde med. Dernæst er der risiko for, at modellen vil føre til samme problematik, som incurred loss-modellen blev kritiseret for, og som derfor efterfølgende blev fjernet i expected loss-modellen. Da TBA-modellen afhænger af en observerbar begivenhed, før aktiver kan flyttes ud af kategori 1, kan dette komme til at minde om trigger event en i IAS 39. Det er derfor vigtigt, at IASB får udstukket en række klare retningslinjer for, hvornår en sådan begivenhed indtræffer, da man ellers risikerer, at modellen fortolkes forskelligt af de forskellige virksomheder og derved skaber en uens praksis. Herudover vil man for aktiver i kategori 1 skulle indregne en korrektion, hvis forventningerne til de totale fremtidige kredit tab ændres. Forskellen mellem de oprindeligt forventede tab og de nye tabsforventninger indregnes med det samme i resultatopgørelsen 186. Dette virker umiddelbart en smule ulogisk, når man nu ikke tager højde for tab udover 12 måneder ved første indregning i denne kategori. Endelig kan effekten ved en overførsel af aktiver fra kategori 1 til kategori 2 risikere at have en meget voldsom indflydelse på resultatopgørelsen, eftersom man går fra indregning af tab for kun 12 måneder til indregning af tab for hele den resterende løbetid, hvilket igen kan puste liv i diskussionen om procyklikalitet. 185 KPMG: En status på IASBs projekt om nedskrivning af udlån m.v., side IASB Meeting : Inpairment Three-bucket approach, afsnit 25-27! 64

69 TBA-modellen er derfor ikke fejlfri, men det er positivt, at der løbende arbejdes på at forbedre nedskrivningsmodellen. Med de oplysninger som endnu er offentliggjort om TBA-modellen, tyder det på, at man har fået forbedret modellen i forhold til flere af de punkter, som er diskuteret i dette speciale. Det ser dog ud til, at man fortsat fokuserer på finansielle institutioner og ikke på at udvikle en principbaseret model, som vil give nyttig information om finansielle aktiver uanset virksomhedstypen. Det er dog fortsat usikkert, hvordan modellen i sidste ende vil blive udformet, og det bliver derfor interessant at følge, hvorvidt det lykkedes at udarbejde en model, som vil forbedre nytteværdien af finansielle rapporter for regnskabsbrugerne, hvilket jo fortsat er hovedformålet med den finansielle rapportering.! 65

70 9. Litteraturliste Bøger Christensen, John m.fl. (2005): Virksomhedens årsregnskab, 5. udgave, 1. oplag, Forlaget Syddansk Universitetsforlag Elling, Jens O. (2008): Finansiel Rapportering teori og regulering, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Gjellerup Fedders, Jan m.fl. (2008): Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave, 2. oplag, Forlaget Thomson IFRS-standarder, exposure drafts og discussion papers CASB: Measurement Bases for Financial Accounting Measurement on Initial Recognition, Discussion paper, 2005 IASB: Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, Discussion paper, 2008 IASB: Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, 2010 IASB: Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, Basis for Conclusions, 2010 IASB: IAS 18 Revenue, 2009 IASB: IAS 32 Financial instruments: Presentation, 2010 IASB: IAS 36: Impairment of Assets, 2010 IASB: IAS 36: Impairment of Assets, Basis for Conclusions, 2010 IASB: IAS 39: Financial instruments: Recognition and measurement, 2011 IASB: IAS 39: Financial instruments: Recognition and measurement, Basis for Conclusions, 2009 IASB: IFRS 7: Financial instruments: Disclosure, 2010 IASB: IFRS 9: Financial Instruments, 2010 IASB: Financial instruments: Amortised Cost and Impairment, Exposure draft, 2009 IASB: Financial instruments: Amortised Cost and Impairment, Basis for Conclusions, 2009 IASB: Financial instruments: Impairment, Supplement to ED/2009/12, 2011! 66

71 Publikationer Danmarks Nationalbank (2009): Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2009 Deloitte (2010): Reforming impairment and amortised cost Eagle Investment Systems (2011): International financial Reporting Standards Are You Getting Ready for IFRS 9?, Eagle White Paper, April 2011 EFRAG and FEE (2009): Inpairment of Financial Assets The Expected Loss Model, December 2009 Ernst & Young (2011): IFRS Developments: A new approach to credit impairment is in the works, Issue 9, June 2011 Ernst & Young (2012): IFRS Developments: IFRS 9 Impairment of financial assets a step closer to completion, Issue 25, April 2012 Ernst & Young (2011): IFRS Developments: New credit impairment approach takes shape, Issue 11, July 2011 Ernst & Young (2011): Impairment a major step toward convergence, To the Point, December 2011 Ernst & Young (2011): What we think of the new proposed approach for impairment of financial assets, IFRS Outlook, April 2011 Europa-Kommissionen (2010): Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for den økonomiske konjunktur, June 2010 Finansrådet (2010): Fremtidig finansiel regulering, Overblik og Fokusering 2010 Finanstilsynet (2008): Rapport om indregning og måling af udlån til dagsværdi Flor, Christian R. m.fl. (2007): Indledende obligations- og rentestrukturanalyse KPMG (2011): En status på IASBs projekt om nedskrivning af udlån m.v. KPMG (2009): New on the Horizon: ED/2009/12 Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, November 2009 KPMG (2011): New on the Horizon: Impairment of financial assets managed in an open portfolio, February 2011! 67

72 KPMG (2010): Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån m.v. Maagaard, Lars (2010): IAS 39 bliver til IFRS 9, INSPI nr PwC (2012): Changes to accounting for loan losses: Practical considerations for banks, February 2012 Comment letters on exposure draft ED/2009/12 Accounting Standards Board of Japan, 30 June 2010 Australian Accounting Standards Board, 30 June 2010 BDO, 30 June 2010 Business Europe, 7 June 2010 Deutsches Rechnungslegungs Standard Committee e.v., 29 June 2010 Ernst & Young, 30 June 2010 European Financial Reporting Advisory Group, 28 June 2010 European Association of Co-operative Banks, 30 June 2010 ING, 30 June 2010 KPMG, 30 June 2010 Malaysian Accounting Standards Board, 30 June 2010 PwC, 30 June 2010 Representatives of the Australian Accounting Profession, 21 May 2010 Videnskabelige artikler Ewert, Ralf m.fl. (2005): Economic Effects of Tightening Accounting Standards to Restrict Earnings Management, The Accounting Review Vol. 80, No Gebhardt, Günther m.fl. (2010): The effects of IFRS adoption on the financial reporting quality of European banks, Marie Curie Actions, April 2010 Healy, P. M. m.fl. (1999): A review of the earnings management litterature and its implications for standard setting, Accounting Horizons, December 1999! 68

73 Hronsky, Jane (2010): IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the cure worse than the desease?, Jassa Issue Pummerer, Erich m.fl. (2010): Accounting for Default Risk under IFRS 9, Social Science Research Network, December 2010 Skala, Dorota (2010): Income smoothing and procyclicality of loan loss provisions in Central European banks, Artikler Cooper, Stephen (2010): Loan loss allowances to smooth or not?, IFRS 11 May 2010 FSA (2010): Banks are different: should accounting reflect that fact?, Speech by Adair Turner 21 January 2010 Orlik, Rose (2011): Are three buckets enough for asset impairment?, AccountancyAge 19 August 2011 Wood, D (2009): IASB moves closer to regulators on cyclicality, Risk.net 6 November 2009 Diverse materiale IASB: Walk-though of Staff example 3 Floating Rate Loan, +IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairment+of+Financial+ Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/IASB+Staff+Examples/IASB+Sta ff+examples.htm IASB/FASB: Information for observers Impairment, March 2009 IASB/FASB: Information for observers Loan Loss Provisioning, March 2009 IASB/FASB Meeting: Impairment Three-bucket approach, Week commencing 13 June 2011 YieldCurve.com: Illustrating spot and forward interest rates, Learning Curve August 2003 Hjemmesider

74 Bilag 1 Undtagelser til anvendelsesområdet af IAS 39: - Investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, hvis IAS 27/28/31 finder anvendelse. - Rettigheder og forpligtelser i henhold til leasingkontrakter, hvor IAS 17 finder anvendelse, dog med undtagelse af ophør af indregning og nedskrivning som følger IAS Pensionsordninger, hvor IAS 19 finder anvendelse. - Finansielle instrumenter, som virksomheden har udstedt, og som opfylder definitionen på et egenkapitalinstrument i IAS Forsikringskontrakter som defineret i IFRS 4 og visse finansielle garantier. - Terminskontrakter om køb/salg af en overtaget virksomhed som vil resultere i en virksomhedssammenslutning. - Andre lånetilsagn, som ikke omfattes af IAS er i stedet omfattet af IAS Aktiebaseret vederlæggelse som er omfattet af IFRS 2. - Rettigheder til udbetalinger som godtgørelse til virksomheden for omkostninger, der kræves afholdt for at indfri en forpligtelse, som virksomheden indregner som en hensat forpligtelse i overensstemmelse med IAS 37.! 70

75 Bilag 2 En af følgende betingelser skal være opfyldt før det er muligt for en virksomhed, at klassificere et finansielt instrument til kategorien Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen: - Klassifikationen eliminerer eller i væsentlig grad reducerer en målemæssig inkonsistens, som ville opstå ved anvendelse af de almindelige målebestemmelser i IAS 39. Inkonsistens kan opstå i de tilfælde, hvor finansielle forpligtelser, der finansierer erhvervelsen af finansielle aktiver, måles på et andet grundlag end de erhvervede finansielle aktiver. - En gruppe af finansielle aktiver og/eller forpligtelser styres og vurderes på grundlag af ændringer i dagsværdien i overensstemmelse med en dokumenteret finansiel risikostyringsstrategi. Formålet med bestemmelsen er, at give virksomheder som har egentlig investeringsaktivitet mulighed for at indregne dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen. - Et primært finansielt instrument indeholder et indbygget afledt finansielt instrument. Muligheden finder anvendelse i de situationer, hvor man skulle have foretaget en udskillelse af det afledte instrument, og bestemmelsen medfører derved, at man kan undlade at foretage udskillelse.! 71

76 Bilag 3 Kontraktlig pengestrøm kr. Scenarie 1: Forventet pengestrøm (30% sandsynlighed) Scenarie 2: Forventet pengestrøm (25% sandsynlighed) Scenarie 3: Forventet pengestrøm (10% sandsynlighed) Scenarie 4: Forventet pengestrøm (25% sandsynlighed) Scenarie 5: Forventet pengestrøm (10% sandsynlighed) Mest sandsynlige udfald Eksempel på mest-sandsynlige-udfald scenarier Figuren ovenfor viser en række forskellige scenarier for forventede pengestrømme fra et finansiel aktiv, som en virksomhed har oplistet for en given periode. Som det ses, vil det mest sandsynlige udfald i figuren være en pengestrøm fra aktivet, som svarer til den kontraktlige pengestrøm, jf. scenarie 1, idet dette scenarie er vurderet til at udgøre det mest sandsynlige udfald. Anvender man derimod sandsynlighedsvægtede scenarier, vil udfaldet blive et andet, jf. nedenstående tabel. Kontraktlig pengestrøm kr. Scenarie 1: Forventet pengestrøm (30% sandsynlighed) Scenarie 2: Forventet pengestrøm (25% sandsynlighed) Scenarie 3: Forventet pengestrøm (10% sandsynlighed) Scenarie 4: Forventet pengestrøm (25% sandsynlighed) Scenarie 5: Forventet pengestrøm (10% sandsynlighed) Størst vejet sandsynlighed Størst vejet sandsynlighed Eksempel på sandsynlighedsvægtede scenarier Som det ses, så bliver udfaldet et andet, når man gør brug af sandsynlighedsvægte. Eftersom scenarie 2 og 4 tilsammen har det største samlede sandsynlige udfald for en forventet pengestrøm på kr., vil det være denne størrelse, der anvendes. Dette til trods for at scenarie 1 fortsat er det mest sandsynlige udfald, hvis scenarierne vurderes enkeltvis.! 72