Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Transkript

1 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale samfund på en måde, som det ikke er set længe. Mange virksomheder har oplevet et fald i deres aktivitetsniveau og har fået vanskeligere ved at få afsat deres varer. Samtidig er der på mange områder sket et fald i adgangen til likviditet, hvilket f.eks. kan have stor betydning for virksomheder, der står overfor at skulle genforhandle nuværende kreditfaciliteter eller måske risikerer at få opsagt deres nuværende kreditfaciliteter. Endvidere er handlen med visse aktiver, eksempelvis ejendomme og værdipapirer, faldet eller måske midlertidigt gået i stå, hvilket kan gøre det vanskeligt at værdiansætte aktiverne. ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr [email protected] ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Disse forhold kan gøre det til en udfordring for nogle virksomheder at aflægge retvisende årsrapporter. Ikke mindst i virksomheder, der er eksponeret overfor de ovenfor anførte forhold, kan der være en forøget risiko for at aflægge en årsrapport, der er behæftet med væsentlige fejl. Dette notat fremhæver en række forhold, som revisor bl.a. skal være opmærksom på ved revision af virksomheder, der aflægger årsrapporter under de nuværende markedsforhold. Notatet henviser til gældende regler og standarder og har ikke til formål at stille yderligere krav til revisor. De i notatet omtalte forhold vil ikke nødvendigvis være relevante ved alle revisioner, og der kan være andre relevante forhold, som revisor skal overveje i forbindelse med en revision, som ikke er berørt i notatet. Det forhold, at notatet alene fremhæver enkelte regler og standarder, fritager ikke revisor for ansvaret for at overholde hele lovgivningen og alle relevante standarder ved revision af de omtalte områder. Notatet skal således læses som en opfordring til særlige refleksioner under de nuværende markedsforhold. 2. Going concern Som udgangspunkt aflægger en virksomheds ledelse årsrapport ud fra en forudsætning om, at virksomheden formodes at fortsætte sine aktivi-

2 2/6 teter (going concern). Det er ledelsens ansvar at foretage vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften. Den finansielle krise giver imidlertid anledning til et større fokus på virksomhedernes evne til at kunne fortsætte deres virksomhed. Et stort antal virksomheder er allerede gået konkurs som følge af krisen. En af effekterne ved kreditkrisen har bl.a. været en vis begrænsning i virksomhedernes adgang til finansiering af driften eller til nødvendige investeringer. Dette er forhold, som - i værste fald - vil kunne true en virksomheds overlevelse. Desuden har en række virksomheder oplevet, at værdien af deres aktiver er faldet, jf. afsnit 3. Krisen rammer imidlertid også virksomhedens kunder, der ligeledes er eksponeret overfor den økonomiske krise. Der er derfor en forøget risiko for, at virksomhedens debitorer går konkurs eller vil være længere om at betale sine forpligtelser. Manglende indbetalinger fra debitorerne kan påvirke en virksomheds evne til at kunne fortsætte driften. Revisionsstandard RS 570, Going concern, opstiller standarder for og giver vejledning om revisors ansvar ved revision af regnskaber, der er aflagt under forudsætning af fortsat drift, herunder ved vurderingen af om ledelsens anvendelse heraf i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er passende. Det fremgår særligt af afsnit 21, at når der er en historik for overskudsgivende aktivitet og let adgang til finansieringskilder, kan ledelsen foretage sin bedømmelse af going concern uden en detaljeret analyse. Det fremgår endvidere, at Under disse omstændigheder kan revisors konklusion omkring behørigheden af denne bedømmelse normalt også udføres, uden der er behov for udførelse af detaljerede handlinger. Er der imidlertid identificeret begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften, udfører revisor yderligere revisionshandlinger. Under de nuværende omstændigheder kan tidligere erfaring med at opnå tilstrækkelig finansiering ikke alene lægges til grund ved vurderingen af en virksomheds evne til at få dækket det fremtidige finansieringsbehov. Långivere kan være mindre risikovillige i forbindelse med ydelse af eller fornyelse af kreditfaciliteter, herunder kræve andre lånebetingelser og/eller vil kræve en højere rente. Revisor bør inddrage ovennævnte forhold i sine overvejelser om, hvorvidt der er behov for at udføre yderligere revisionshandlinger. De yderligere revisionshandlinger, der særligt kan være relevante i den forbindelse, kan bl.a. være:

3 3/6 Analyse og drøftelse med ledelsen om pengestrømme, overskud og andre relevante prognoser Gennemgang af virksomhedens budget ved at sammenholde budgettet for det nye regnskabsår med opnåede resultater til dato Gennemgang af betingelser for gældsbreve og låneaftaler og fastlæggelse af, hvorvidt nogle af aftalerne er misligholdt Bekræftelse af eksistensen, lovgyldigheden og retskraften af aftaler med tilknyttede virksomheder og tredjepart om at yde eller opretholde finansiel støtte og vurdering af sådanne parters økonomiske evne til at tilføre yderligere likviditet Regler, standarder og vejledninger om supplerende oplysninger (f.eks. for at fremhæve væsentlige forhold, der vedrører et going concern problem) eller forbehold (f.eks. hvor der er utilstrækkelige oplysninger i årsregnskabet om going concern problemer) fremgår af erklæringsbekendtgørelsen og RS 570, RS 700 og RS Måling og oplysning om finansielle aktiver Den finansielle krise påvirker desuden værdien af virksomheders finansielle aktiver. Virksomhederne kan være nødsaget til at nedskrive værdien på finansielle aktiver. Den finansielle krise kan desuden gøre det vanskeligt for virksomhederne at værdiansætte finansielle aktiver i årsrapporten, særligt hvor det er et krav, at aktiverne værdiansættes til dagsværdi. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor handlen med et bestemt aktiv er blevet væsentligt reduceret, og dagsværdier derfor er vanskelige at fastsætte. Dette kan antages ikke mindst at gælde for finansielle virksomheder, der er eksponeret overfor det finansielle marked gennem finansielle instrumenter, f.eks. gælds- eller egenkapitalinstrumenter, derivater eller andre sammensatte finansielle produkter kan stå overfor store problemer med at handle disse produkter og dermed også at måle værdien af de finansielle instrumenter, hvilket kan føre til væsentlige fejl i virksomhedens årsrapport. Andre virksomheder end finansielle kan også have investeret i sådanne finansielle instrumenter. Revisor skal her være særlig opmærksom på RS 545, Revision af målinger til og oplysninger om dagsværdi, som opstiller standarder for og giver vejledning om revision af målinger til og oplysninger om dagsværdier i regnskaber. Der kan endvidere eventuelt være behov for at gøre brug af eksperter med særlig viden om værdiansættelse af visse finansielle aktiver, og i sådanne situationer vil de standarder og vejledninger, der er indeholdt i RS 620, Anvendelse af en eksperts arbejde, være relevante. Det fremgår af RS 545, afsnit 39, at i tilfælde, hvor revisor konkluderer, at der er en betydelig risiko forbundet med dagsværdi, samt i andre

4 4/6 relevante tilfælde, skal revisor vurdere, hvorvidt de betydelige forudsætninger anvendt af ledelsen ved målinger til dagsværdi set enkeltvis og samlet tilvejebringer et rimeligt grundlag for målinger til og oplysninger om dagsværdi i virksomhedens regnskab. Denne vurdering indbefatter overvejelser om, hvorvidt ledelsens forudsætninger afspejler den nuværende markedssituation. Der kan særligt opstå problemer, hvis der er sket en væsentlig nedgang eller måske ophør med handel af visse finansielle aktiver. I sådanne situationer kan det f.eks. være nødvendigt at måle finansielle aktiver, der hidtil har været målt efter mark-to-market, ved brug af forskellige værdiansættelsesmodeller. Revisor bør i denne sammenhæng vurdere forudsætningerne i værdiansættelsesmodellerne og selve værdiansættelsesmodellen. Se RS 545, afsnit 37. Efter RS 545, afsnit 59, skal revisor også vurdere, om virksomheden har givet passende oplysninger om dagsværdi som foreskrevet i dens regnskabsmæssige begrebsramme. Under de nuværende markedsforhold vil det være vigtigt, at oplysninger om væsentlige risici og usikkerheder, der knytter sig til dagsværdimåling, er passende for virksomheden. For virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS, indeholder IAS 1, Præsentation af årsregnskaber bl.a. følgende oplysningskrav: De vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, ledelsen har foretaget som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis, som har mest væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb. Primære forudsætninger for fremtiden samt andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed på balancedagen, som indebærer en betydelig risiko for at forårsage en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for de næste regnskabsår. Herudover indeholder IFRS 7, Finansielle instrumenter: Oplysninger en række omfattende og mulige komplekse oplysningskrav om finansielle instrumenter. Oplysningskravene omfatter bl.a.: Kvalitative oplysninger, herunder de risici, som virksomheden er udsat for fra de finansielle instrumenter. Kvantitative oplysninger, herunder sammenfattende kvantitative data om risikoen på balancedagen. Oplysninger om markedsrisiko, herunder følsomhedsanalyser for hver type markedsrisiko, virksomheden er udsat for på balancedagen, med angivelse af, hvordan resultatet og egenkapitalen ville være blevet påvirket af ændringer i den relevante risikovariabel, som var rimeligt sandsynlige på det tidspunkt.

5 5/6 4. Måling og oplysning om ejendomme Den økonomiske krise har haft stor indvirkning på ejendomsmarkedet, hvor stor usikkerhed har ført til en tendens til faldende værdier og behov for nedskrivning efter den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, f.eks. årsregnskabslovens 42. Den generelle usikkerhed på markedet indebærer en forøget risiko for væsentlige fejl i årsrapporten i forbindelse med måling af ejendomme. Det drejer sig særligt om måling af investeringsejendomme til dagsværdi, samt måling af ejendomme til videresalg eller ejendomme under opførelse med henblik på videresalg. Virksomheder, der opfører ejendomme for fremmed regning, kan ligeledes stå overfor vanskelige målingsproblemer, hvis investor som følge af krisen får problemer med at overholde sine betalingsforpligtelser. Ud over den forøgede risiko for væsentlige fejl i virksomhedens årsrapport kan den ændrede markedssituation føre til behov for nedregulering af værdien af virksomhedens investeringsejendomme af en sådan størrelse, at virksomhedens forudsætning om fortsat drift muligvis ikke vil kunne opretholdes. Revisor skal derfor også i forbindelse med revision af virksomheder, som besidder f.eks. investeringsejendomme m.v., være særligt opmærksom på RS 570, Going concern og RS 545, Revision af målinger til og oplysninger om dagsværdi. Der kan endvidere være behov for eventuelt at gøre brug af eksperter med særlig viden om værdiansættelse af ejendomme, og i sådanne situationer vil de standarder og vejledninger, der er indeholdt i RS 620, Anvendelse af en eksperts arbejde, være relevante. 5. Konsekvenser for revisors revisionspåtegning Reglerne for revisors revisionspåtegninger fremgår af erklæringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen kan udfyldes af de standarder og vejledninger, der er indeholdt RS 700, Den uafhængige revisors påtegning på et fuldstændigt regnskab med generelt formål, og RS 701, Modifikationer af den uafhængige revisors påtegning, i den udstrækninger disse ikke er i konflikt med indholdet i erklæringsbekendtgørelsen. Særligt med hensyn til forudsætningen om going concern, skal revisor være opmærksom på erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, om forbehold, samt bekendtgørelsens 7, stk. 1, om supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet. Se tabel 1 nedenfor. Tabellen henviser til reglerne i erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008). Desuden eksemplificeres det i RS 570, afsnit 30-39, hvordan revisor skal fremhæve going concern i revisionspåtegningen.

6 6/6 Tabel 1 Omtale af usikkerhed Going concern valgt som regnskabsprincip Relevant valg Tilstrækkelig Supplerende oplysning ( 7, stk. 1) Utilstrækkelig Forbehold ( 6, stk. 2, nr. 3) Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Ikke relevant valg Relevant valg Ikke relevant valg Afkræftende konklusion ( 6, stk. 2, nr. 4) Supplerende oplysning ( 7, stk. 1) Afkræftende konklusion ( 6, stk. 2, nr. 1) Med hensyn til usikkerhed ved måling af finansielle aktiver og ejendomme, skal revisor særligt være opmærksom på erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 3, om forbehold, hvis usikkerhed vedrørende opgørelsen ikke er tilstrækkeligt oplyst, og bekendtgørelsens 7, stk. 1, om supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet. Tilsvarende kan det være relevant at tage forbehold efter erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, hvis årsregnskabet ikke indeholder de krævede oplysninger, herunder f.eks. om regnskabspraksis for indregning og måling af aktiverne. Revisor skal naturligvis også tage forbehold i revisionspåtegningen, hvis målingen af de finansielle aktiver og ejendomme ikke er sket i overensstemmelse med reglerne herom i den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, f.eks. årsregnskabsloven eller IFRS.