Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 42. Årgang 2017 August. Nr. 4

Transkript

1 Fuglene nr Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 42. Årgang 2017 August. Nr. 4

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: TLF: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: [email protected] Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: [email protected] Best. Medl: Birgitte Anita Gregersen Floesskovvej 14, 8960 Randers SØ TLF: Mail: [email protected] 1 Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: [email protected] 2 Suppleant: John Elo Pedersen P. Knudsensvej 16 2th, 8930 Randers NØ TLF: Mail: [email protected] Bestyrelsen: Revisor Suppleant: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: [email protected] Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: [email protected] TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: [email protected] Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: [email protected] Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Revisor: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: [email protected] Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Forside: Hammerhoved stork. Suppleant: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: [email protected] Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: [email protected] 2

3 Aktivitetskalender August Sommertur 2. September Grillaften med tilmelding til udstilling. 7-8 Oktober Udstilling (Fritidscenteret) 12. Oktober Medlemsaften (Foredrag) 12. November Fuglemarked 25. November Julefrokost med pokal overrækkelse Mødelokale: Doktorparken. Viborgvej Randers NV Efter flere henvendelser, er det nu blevet muligt, at få tilsendt sit medlemsblad elektronisk via sin . Hvis man ønsker dette fremover, bedes man kontakte: Dan Haun Sørensen. Dette kan gøres via eller Mobil Mobil: Næste blad udsendes: Oktober 2017 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Siden sidst: Voliere aften d. 15 Juni Vores voliere aften startet kl Vi skulle besøge Benny T. Jepsen ved Århus. Ham og han kone tog imod og vidste os rundt i haven. hvor der var store voliere med Papegøjer og Lorier. Derefter fik vi lov til at komme indenfor til inderrummende, hvor der var masser af fugle, så som amazone papegøjer og kakaduer. Da vi troede der ikke kunne være mere, opdagede vi at der var en voliere/midtergang man kunne gå ind, som rummede mange forskellige fugle, her så man Finker, duer, flere papegøjer og araér. Derefter kunne vi gå videre ud i et nyt inderum hvor der var en masse fugle også. Der var fugle hvor øjet kunne række. Det er et meget spændene fuglehold og beundringsværdiet. Indenfor i huset havde de opmadningsstation hvor de havde rigtig mange skønne fugle unger til håndopmadning. Det var meget overvældende med alle de fugle. Det var et særdeles spændene fuglehold, som tydelig bar præg af at det krævende mange timer dagligt at vedligeholde og fodre. Men der var energi og virkelig angement fra Benny og hans kones side. Efter vi havde kigget fugle, fik vi noget kaffe og kage, Her var der mulighed for at side ned eller stå op. Der blev snakket og stemingen var i top, og vi fik os en sludder for en sladder som altid når vi fugle folk samles. Vi var ca. 30 besøgende. 4

5 Sommertur d. 26 August Køre selv sommertur Så er det ved at være tid til en sommertur. Der er lavet aftale med Århus fugleforening om at vi skal møde nogle af deres medlemmer og se deres fuglehold. Så sommerturen kommer til at stå i fuglens tegn. Der vil være rig mulighed for at se fugle til enhver smag. Planen bliver at vi alle mødes i doktorparken kl. 8, hvor der vil være rundstykker og kaffe. Derefter samles vi alle og køre i samlet flok mod Jesper Molbo. Jesper har en del forskellige vagtler og små fugle. Et hyggeligt fuglehold. Efter Jesper, køre vi til Niels Herping. Niels holder forskellige frugt og insektæder, der vil være mulighed for at spise vores medbragte madpakker. Når vi har set Niels s fuglehold og spist vores madpakker, køre vi til Hans i Borum. Hans holder forskellig Australske parakitter. Derefter køre vi mod Hans lund/oluf Schouborg. Her vil der blive serveret kaffe. Hans og Oluf holder forskellig Australske parakitter, dog holder de ikke helt de samme arter. Til sidst køre vi mod Henry Cramer. Henry holder frugt og insektæder. Efter Henry er turen officielt slut, og turen går hjem ad igen. Det forventes at turen afsluttes omkring kl. 17:00. På dagen vil der blive udleveret sedler, med adresse på alle dem vi skal besøge. Start. Kl. 8 Doktorparken. Viborgvej Randers NV Tilmelding skal ske til Dan Spørring på TLF: meget gerne via sms, ellers efter kl.16 Senest d. 20 August. Pris. 50 kr. pr mand. Ved tilmelding ville det være godt hvis folk kunne melde ind om de har ekstra plads i bilen. 5

6 2. September: Grill aften med tilmelding til udstillingen. Så det ved at være tid til vores årlig grill aften, det bliver Lørdag d. 2 september klokken 18:00, hos Margit og Benny Andersen. Menuen for denne aften står på grill buffet, og til sidst kaffe og kage. Derudover vil der være mulighed for tilmelding til udstilling denne aften. Desuden udleveres der erstatnings præmier, til alle som vandt en vandre pokal på udstillingen Husk at afleverer din pokal i ny pudset stand Så kom endelig til dette arrangement, vi lover en god aften, med god stemning og god bespisning. Vi glæder os til at se dig/jer til denne hyggelig grillaften. Sted: Hammelvej Randers SV. Tidspunkt: Kl. 18:00 Pris: 150kr pr. person. Tilmelding senest 26 august til Benny eller Margit Medlemsaften d. 12 oktober Torsdag d. 12 oktober kl. 19 kommer Thomas Springer og holder foredrag. Thomas har sendt følgende appetitvækker. Jeg vil blandt andet fortælle om min egen tilgang til fugleverdenen, opdræts resultater og nogle af de ting jeg eller går og roder med. Jeg gør mest i frugt og insektædere, som det meste af foredraget nok vil gå med, men jeg har også før holdt både papegøjer, lorier og finker. Ud over at gå hjemme og passe fuglene, er og har jeg været meget aktiv i foreningsarbejde. Alt dette kommer jeg mere ind på til foredraget. Venlig Hilsen Thomas Springer. Sted: Doktorparken Viborgvej Randers NV KL 19. 6

7 Nyt fra udstillings udvalget Fuglene nr Udstillings nyt Årets fugleudstilling bliver afholdt i fritidscentret Vestergade Randers, den 7-8 oktober. Indlevering af fugle er fredag. 6/10 kl Udstillinger åbner officielt Lørdag d. 7/10 kl Søndag d. 8/10 kl Prisen for at udstille er 25 kr. pr. voliere og 15kr. Pr standardbur. Dog max 100 kr. pr udstiller. Bestalling skal ske ved indlevering af fugle fredag d. 6/10 I år har vi valgt, at folk selv skal pynte deres valgte bure. Så til yderligere information, skal vi øvrigt gøre opmærksom på, at der er vandre pokal for den bedst pyntet bur. Som vil blive udnævnt samme dag udstillingen er med dommer. Skulle man have lyst/tid til at hjælpe med udstilling kan man kontakte Kent Mathiesen på TLF: Vi mangler hjælp på følgende tidspunkter: Fredag kl. 8 til opstilling. Søndag kl. 16 til nedtagning. Vi fra foreningen glæder os til den kommende udstillingen. Vi håber at se netop dig/jer Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF:

8 Mangefarvet Papegøjeamadine Erythrura coloria (latin) Buntkopf-Papegeiamadine (tysk) Many-coloured Parrot-finch (engelsk) Michael Gadekær, Hjørring Beskrivelse: Han: Koboltblåt hoved. Fra tindingen og bag om øret til halsen er en bred halvmåneformet rød stribe. Halen er rød. Den øvrige fjerdragt er græsgrøn. Næb sort. Øje mørkbrun. Ben hornfarvet. Hun: Matgrøn på undersiden, den halvmåneformet rød stribe er mindre. Mangefarvet papegøjeamadine findes kun på den nordlige del af Mindanao på Filippinerne. Fuglene er på størrelse med rødhovedet papegøjeamadine. Det er en utrolig tillidsfuld fugl, som er meget rolig og charmerende. Opdræt: Jeg så første gang de Mangefarvet Papegøjeamadiner i 2014 hos Mogens Andersen i Frederikshavn. Jeg kendte ikke fuglen, men blev meget betaget af den. Jeg drøftede igennem længere tid med mine forældre om at skaffe nogle Fuglene nr af disse fugle. Min far havde samme interesse. I 2015 fik jeg bestilt 2 par i Holland til mine forældre, men inden de nåede hjem var den ene hun død. Selvom de stadig har et par, er det desværre ikke lykkedes at få dem til at yngle. I efteråret 2016 bestilte jeg 3 par i Holland, som jeg selv fik med hjem. I løbet af et par måneder var to hunner og én han død. Jeg solgte den overskydende han, og beholdte det sidste par. Fuglene er fastringet 2016, og skulle være yngleklar her i foråret Fuglene fik i foråret 2017 en hjemmelavet redekasse, lignende en undulatkasse, bare mindre. Redekassen er 20x8x8 cm. De begyndte forholdsvis hurtigt at bygge rede, men inden længe sad hunnen og hang, som om den havde læggenød. Jeg fik givet noget levertran, og hunnen blev da også frisk igen. De begyndte at ruge, og var meget stabile rugere. Efter 20 dage stoppede rugningen, og jeg tillod mig at kigge i kassen. Der var bare et enkelt blankt æg. Situationen gentog sig, og de gik i kassen igen. 20 dage efter stoppede rugningen, og jeg tillod mig igen at kigge til dem. Der var denne gang to blanke æg. Jeg tænkte, at de fik lov til at få et tredje besøg, og hvis det ikke lykkedes, skulle de skilles ad og have en pause. Alt gentog sig. Hunnen sad oppustet under æglægningen, men gik efterfølgende i kassen og rugede meget stabilt. Hannen kommer som regel ud, når jeg fodrer, men hunnen viser sig kun sjældent i rugeperioden. Efter 20 dage var fuglene igen ude hele tiden, og jeg var sikker på at der

9 var blanke æg igen. Men ved redekontrol lå der to unger, som var 5-6 dage gamle. Jeg skyndte mig at sætte redekassen ind i buret igen, og foretog efterfølgende ingen redekontrol. Efterhånden som ungerne blev større, kunne jeg af og til høre dem tigge efter mad. Den 25. april kom der to forstyrrede unger på pind. De flagrede meget, og fløj ud buret de to første gange jeg fodrede. Men ungerne blev efterfølgende mere rolige. Ungerne blev taget fra forældrene efter 3 uger på pind. Redekassen blev tømt og rengjort. Forældrene har efterfølgende bygget rede igen, og efter en kort periode også påbegyndt ny rugning. De har i skrivende stund været væk i snart 20 dage, så man har lov at håbe, at der er flere unger på vej. Unger trives fint. De har nu været på pind i ca. to måneder, og næbbet er nu blevet sort som forældrenes. Fuglene er fortsat ikke rigtig udfarvet i ansigtet, og det er svært at se om det bliver hunner eller hanner. Fuglene går i et fuglehus, der er bygget uden nogen adgang for sollys, således at fuglene fuldstændig kan styres med hensyn til lys, og dermed styre deres ynglesæson. Varmen kan ligeledes styres, og selv i de koldeste måneder, kan jeg have over 27 grader, hvis jeg ønsker det. Yngleburet er 60x40x40 cm. Når fuglene ikke yngler, skruer jeg lyset ned til 12 timer i døgnet. I ynglesæsonen kommer det op på ca. 17 timer. Samtidig skruer jeg lidt op for varmen, således at der er ca grader i dagtimerne, og grader om natten. Fodring: Som fodring bruger jeg en tropeblanding specielt beregnet til Papegøjeamadiner med masser af græsfrø. De har altid adgang til strandskaller. De har ligeledes altid adgang til badekar, og bader dagligt. I hele ynglesæsonen har de fået en masse pinkies. Jeg har løbende optrappet fodringen med pinkies, og givet dem pinkies to gange dagligt, mens ungerne opmades. Lånt af. Frederikshavn fugleforening Foto Michael Gadekær 9

10 Hønen: Overhovedet gråblåt. Toppen mindre og uden krølle. Øredækfjerene gråbrune: øvrige hovedfjer samt struben sortgrå, hver fjer med mørke skaftestriber. Kropsfarven som hos hannen, men mere dæmpede og uklare. Kalifornisk Topvagtel Lophortyx californicus Hannen: Pandefjerene gullige med blåsorte skaftestriber. En hvid ansigtsstribe går fra øjet i en bue ned på forhalsen uden om den sorte strube. En stribe over øjet hvidlig. Baghovedet sort. Baghalsen sortbrun. Toppen sort, krølleformet og svagt bøjet fremefter. Halssiden og overryg sort gråbrun, hver fjer har sort skaftestribe og sort rand med hvidlig plet i fjerspidsen, derved fremkommer en smuk perle tavling. Øvrig overside gråblå. Brystet grågult; brystmidte gullig. Bugen kastanjebrun, mod siderne lysere, alle fjerene er sortrandede og med sorte skaftestribe, på brystsiderne dog med hvidlig skaftestribe. Underhaledækfjerene lyst rustfarvet med mørk fjermidte. Vingedækfjer og svingfjer mørk blågrå med svage, brunlige rande. Halen gråsort. Næbbet sort. Øjet sortbrunt. Længde: ca. 24 cm. 10 Hjemsted: Vestlige dele af U.S.A. hvor den er standfugl og opholder sig i krat, på græsstepper elle i skovrande. Den er en fortrinlig løber og overnatter i reglen i træerne. Føde: Insekter, grønt, bær og frø. I marts opsøger parret yngleområdet, hvor hannen danser omkring hønen medens denne skraber et hul i jorden under en busk eller småkrat. Reden fores med tørt græs og blade. Der lægges 12 til 16 hvide æg med lergule pletter. Hønen ruger alene i 21 til 23 dage. De gråblå kyllinger har svage længdestriber på hoved og ryg og en svag antydning af top; de er straks efter klækningen i stand til at løbe omkring, og ca. 4 uger gamle er de helt selvstændige. I fangenskab holdes Kalifornisk Topvagtel med stort udbytte, hvis man har god plads. Det er en smuk og livlig fugl, som ofte har ynglet. Den egner sig bedst til udendørs voliere, hvor man laver et tæt krat af grene stukket i jorden i det ene hjørne; hvis man har dem i indendørs voliere, lægger man en stor omvendt græstørv, hvori grenene kan anbringes.

11 Føde: Kanariefrø, hirse, valmue, eventuelt græsfrø og salat, rigelig grønt, melorme og myrepupper, æggefoder, lidt ost eller kød. Med dette på spisekortet har den ofte haft pæne store, kuld kyllinger her i landet Lånt af. Frederikshavn fugleforening 11

12 Tilmeldingsblanket for kulturfugle til udstilling i Fritidscenter Vestergade 7-8 Oktober 2017 For: Undulater Kanarier Finker Undulater Figur Australske pragtfinker Pigmenteret Mågefinker Upigmenteret Risfugle Zebrafinker Der tilmeldes kun en art pr. blanket sæt kryds ved arten Opdrætsklasse Konditionsklasse A: Eget opdræt fra 2017 med fast fodring X: Indkøbte fugle ejet i mindst 3 mdr. B: Eget opdræt fra 2016 med fast fodring Y: fugle uden ring nr. af eget opdræt. C: Stamme (4 fugle af samme farve og køn fra A eller B) Z: Fugle af eget opdræt 2015 eller ældre Ringnummer skal opgives ved indlevering Køn Farve Betegnelse 1,0 Han For figur kanarietyper ABC eller XYZ 0,1 Hun + evt. ring nr. Pris. 15 kr. pr bur. Dog max 100kr pr udstiller. Udstiller: Navn: 1.gang 2.gang Adresse: By: TLF: Flere gange 12

13 Tilmeldingsblanket for volierefugle til udstilling i Fritidscenter Vestergade 7-8 Oktober 2017 Sæt kryds. Australske parakitter Pragtfinker (Frøæder) Græsparakitter Siskener, finker & værlinger Nymfeparakitter Tropiske duer spurve & dv. Papegøjer Vagtler Parakitter øvrige verdensdele frugt og insektædere Penseltungede Papegøjer og kakaduer Art: Opdrætsklasse: Eget opdræt siden sidste udstilling med eller uden forældrefugle. Der udstilles Unger i alt antal pr. kuld ungernes alder 1,1+ Eller Er der benyttet amme fugle: Ja Nej Årets fugl Lokal 1.opdræt Konditionsklasse: Indkøbte og ældre fugle. Køn Indkøbt for ca. mdr. siden eget opdræt Pris. 25kr pr bur. Dog max 100kr pr udstiller. Gulvvoliere Bordvoliere Udstiller: 1.gang 2.gang Navn: Adresse: By: TLF: Flere gange 13

14 14

15 Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF FUGLEBIKSEN Rolighedsvej 10, Fårhus, 6330 Padborg Tel www. Fuglebiksen.dk - Mail: [email protected] OBIE FRØ Det bedste frø til dine fugle. Vi forhandler bl.a. også: Orlux: Uni Patee, Uni Patee Premium, Insekt Patee, Insekt Patee Premium og Tropical Patee Avian: Tovo, Insektpatee og æggefoder Mange forskellige vitaminer til frugt og insektædere Perle Morbide samt Perle Morbide frugtpeller Nutribirds forskellige pellets Melorm og frosne foderdyr Vi har ikke faste åbningstider, men derimod altid åbent, når vi er hjemme (også weekend). Det er derfor en god ide at ringe først. 15

16 Opdræt af hammerhoved Af Jan Kern Hansen Hammerhoved storken er en legendens konge over overtro. Man mener den både betyder uheld og kan fremkalde regn. Den er udbredt i Midtafrika og sydpå, og mange beboere i det område er over bevist om, at når hammerhoved danser ved flodbredden, så kan den få floden at rejse sig og det blive til regn. Det er nok mere et håb, men det siger legenden. Jeg har ikke lige en flod, men ser tit hammerhoved danse. Det er ikke i forbindelse med parring eller kurmageri, men er nok en adfærd der skræmmer fisk og frøer op, når den søger føde i vandkanten. Det ligner mest epilepsi, når den udføre det. Spasmiske kastende bevægelser med hoved og krop i alle retninger. Det Fuglene nr samme fænomen udføre den, når den bliver nervøs i fangenskab. Man kunne tro, at det stammede fra betændelse i nervesystemet, men det er en hel naturlig adfærd, og utrolig sjov at iagttage. Altså når man har fundet ud af, at det er naturligt for dem. Man skal som afrikaner helst ikke blive overfløjet af fuglen. Men bare det at se den lette fra flodbredden og flyve væk, er nok til at dagen er ødelagt, for så vil der ske noget dårligt i løbet af dagen. Man mener, at nogle af de mange forskellige myter skyldes, at reden til er udsmykket md dyreknogler og slangeskind. Det har gjort den lidt uhyggelig, og der stammer overtroen nok fra. Der er talt op til 8000 bestanddele i sådan en rede, som ud over førnævnte, består af grene, græs og mudder. Hvem der så lige går og tæller, vides ikke, men det må være en med meget god tid. Legenden gør den også lidt kongelig, for det er den eneste fugl, der bygger rede med flere separate rum, Så som spisesal, opholdsrum, sove og rede kammer. Det kommer nok af den kolossale rede de bygger, man siger at rederne kan veje mellem 100 til 200 kilo og et er jo noget af en rede. Jeg har som det største selv set en rede på 2 meter lang og en meter bred og 1 meter høj, med jord og mudder i reden. Ja tallene passer nok Sandheden er en anden, reden er

17 17 godt nok stor, normalt 1 meter høj, 1 meter bred og 1 meter lang. Reden placeres i en grenkløft, nær våde områder og flodbredder. Men der er kun et stort rede kammer, og reden er helt lukket med tag over, som en væverrede, og er væggene meget tykke, 25 til 30 cm. Reden er rimelig sikker for rovdyr, da den er meget solid og der er kun et lille hul nederst i siden. Rede kammeret er svært ved at komme til, det lykkes kun lige med nøs og næppe at stikke armen ind og så tager trykke løs på mit digitale kamera i alle retninger. Der er kun lige plads til min arm, så man kan ikke kigge ind i reden, som er hel mørk indvendig. Jeg prøvede at lyse med lommelygte, men det var intet at se, da der er en lang tunnel det første stykke. Den går nedenfra og op. Så gulvet af reden kan man ikke betragte udefra. I naturen er der mange fugle, der stjæler hammerhoveds rede, såsom ugler, ørne og hulerugende gåde arter. Nogle bruger selve hulen, andre fortrækker at bygge videre på taget af reden. Føde i naturen består af fisk, frøer, firben og insekter. Opdræt under beskyttende forhold har jeg ikke fundet noget af herhjemme, men det er nok også første gang den er opdrættet her. Jeg købte i efteråret 1,1 Hammerhoved af en fugleven i Holland. Han skulle stoppe sit fuglehold. Han boede tæt på en kanal og var plaget af rotter, at han valgte at flytte fra stedet, da det ødelagde hans fuglehold. Der var ikke rigtig noget, der blev til noget. Ved hjemkomst fra Holland anbragte jeg storkene i en voliere på 8x10 meter og 5 meter i højden. Her gik de så indtil de lovede nattefrost. Så blev fuglene taget ind i et mindre voliere med varmelamper, da jeg ikke mener de kan klare den danske vinter. Hollænderne har dem ude året rundt, som de har med næsten alle deres fugle. Men de er efterhånden ved at finde ud af, at fuglene ikke kan tåle den hårde kulde, selvom de har noget mildere end os. De havde alligevel nogle steder i vinteren minus 17 grader, og det er der ikke ret mangle fugle der er glade for. Men som danske fugleholdere, skal de lære det på den hård måde, og desværre med døden til følge. Ja, det skal jeg ikke komme nærmere ind på, for nogle danske fugleholdere vil bare ikke forstå budskabet. Og som nogle

18 skriver, det var da kun 2 par af 3 par fugle, hvor træerne frøs af, så det var ok ja, jeg tænker mit. Vinteren blev overstået og i april trak jeg en kæmpe presenning ud over volieren på 8x10 meter og satte griselamper op. Det er de infrarøde pære, bare lige så københavneren forstår, hvad jeg mener. For de kommer ikke så meget i en grisestald. De infrarøde pære bliver monteret vandret på siddepindene, så kan fuglene sidde og varme sig her, og de virker fantastik. Jeg har brugt det i rigtig mange år. Jeg bruger det også hele sommeren til lidt mere sarte fugle, da flere astrilder og andet ikke synes en dansk sommer på12-15 grader er sjovt. Pærerne kan fås i flere watt, husk at vælge 100 watt som det mindste. De fås og i 250 watt, men en 100 watt bruger rigeligt. Jeg har 25 stk. 100 watts pære, der brænder hele vinteren, dag og nat. Så er det ikke helt uvæsentligt, om man vælger 100 eller 250 watt. Storkene fandt hurtigt varmen og her gik de så og hyggede sig, I Maj måned, hvor det var blevet lidt lunere, fjernede jeg presenningen og storken begyndte at bygge en kæmpe rede. Den bestod først af en kæmpe rede, som man kender fra den danske stork, Men da den så var bygget, begyndte de at bygge redekanterne højere og højere. Det var meget sjovt at følge med i, for de byggede rundt og rundt og kanten blev højere og højere Fuglene nr og til sidst begyndte de at bygge kransen mindre og mindre så der begyndte at opstå en hule. Til sidste mødtes redekanterne inde i midten og nu var der opstået en kæmpe redekammer indeni. Det tog 2 til 3 måneder, lige som det gør i naturen. Som redematriale fik de tilbudt forskellig vandplanter, som siv, åkander, vandiris, grene, mod og haveaffald. Alt materiale blev brugt og det blev leveret med trillebør. Det er faktisk mærkeligt, at reden ikke synes større, for meget har kørt 5 store trillebøre med top ind til dem og alt var væk på bundet af volieren, ikke et blad var tilbage. Når jeg siger alt, var det alt, hvad de kunne bære. Såsom foderskåle, en kniv og en have vander. Alt hvad de kunne bære, blev anbragt på toppen af reden, som en slags udsmykning. Under en ferie, hvor jeg havde en fugleven til at passe fuglene, havde han undret sig over, at jeg havde lagt alle mulige mærkelige ting oven i reden. Han undret sig over at jeg havde lagt alle mulige mærkelige ting oven i reden. Han havde nok tænkt, hvad skulle det gøre godt for, for det så ikke særligt naturligt ud, når der lå tomme dåser med kattemad på taget af reden. Men det var han selv skyld i, for jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle fjerne alt løst i volieren. Men det vidste han jo ikke, og alt forsvandt og han kunne hverken finde knive eller andet han skulde bruge. For det

19 havnede på taget af reden. Det skal lige siges, at der var 4 meter til toppen af reden, så man kunne ikke lige se knive og småting nede fra, kun dåser og havevandere. Så vi fik snak da jeg kom hjem fra ferie, og han måtte indrømme at han var kommet til at smide mine 2 knive væk, han kunne i hvert fald ikke huske hvor han havde lagt dem. Og så havde han undret sig over dåserne på taget. Jeg måtte sige at det havde jeg intet med at gøre. Det klarede storkene selv og det er den samme adfærd i naturen, der er det bare knogler og slangeskind de bruger. Efter endt redebygning begyndte jeg med redekontrol. Den foregik med digitalkamera, da det var umuligt at se ind i reden. Jeg skal oveni købet stække armen helt ud og kan lige nå redekammeret, inden kroppen støder imod redehullet, til trods for at jeg har lange arme. Under en af kontrollerne fik jeg taget billede af 2 æg, derefter så jeg ikke fuglen af reden, hvorfor der ikke var redekontrol før efter 30 Fuglene nr dage. Her så jeg til min store overraskelse 2 dunede unger herligt. Efter yderlig 14 dage kontrollerede jeg, om det var liv i ungerne, da der var helt stille og ingen lyd. Til min overraskelse var der lige pludselig 3 næb i reden, men det er også meget svært at få gode fotos. Jeg havde tager 30 billeder, hvor kun et havde motiv af ungerne, resten var loft, sider og bund uden fugle på, men herligt med 3 unger. Efter 35 dage tog jeg så igen fotos inden i rede, og da jeg så billederne, blev glæden endnu større, der var minsandten 4 næb i reden. Vi kan noget os nordsjælændere, 2 æg og 4 unger. Nej, der er selvfølgelig lagt 2 æg efter jeg lavet første redekontrol. Det mærkelige er, at på de fotos som du ser i bladet, kan man kun se 2 næb. Næbbene fra de øvrige unger må ligge gemt i dunene og da ungerne så er blevet noget større, har de ikke kunne gemme sig mere. Det skal dog sige, at få dage inden udflyvningen, var der stadig muligt at tage billeder i redekammeret uden fugle på. Redekammeret er så kæmpe stort i forhold til fuglene, ca. 80x80 cm, og reden er helt flad indvendig. Og har fuglene så trykket sig i et hjørne, er det let at ramme forbi med kameraet. Der kom 4 unger på pind efter 45 til 54 dage dage. Det er svært at sætte den helt rigtige dag, for jeg ved ikke hvornår de klækkede, men der gik 7 dage fra jeg så den første unge på

20 pind til jeg så nummer 4 på pind. Det er også lidt usikkert, for ungerne søgte tilflugt i reden de første 14 dage, og de smuttede derind, når de hørte mig. så om de har æret ude før vides ikke, men det skulde være omkring dage i naturen. Alle 4 unger voksede fint til og de blev fodret godt af forældrene igennem hele forløber med små fisk, alm melorm, kæmpemelorm, kyllinger, hakket svinekød, oksehjerte og Ibis/flamingopiller. Hele familien på 6 gik fint sammen resten af året de gik i øvrigt sammen med 1,1 lillabuget Ellekrage, 1.1 Europæisk pirol, 1,1 rødkindet pragttimalie, 1,1 damadrossel og 1,1 kongeglanstær. De øvrige fugle fik også unger uden problemer og storkene var ikke aggressive over for andre fugle. En lille hurtig bi historie er, at da jeg tog dem ind til efteråret blev de anbragt i en voliere ved siden af mine Fuglene nr latterfugle. Latterfuglene havde åbenbart hørt legenden/rygtet om ulykke, vis man så disse fugle. For da jeg satte storke ind i volieren ved siden af, satte latterfuglene sig helt stift i kileform, med næbbet pegende direkte mod storkene og sådan sad de i 18 timer. Jeg har aldrig set noget lignende og blev til sidst nervøs for dem, for da de havde siddet sådan uden at havde flyttet sig en cm i 5 timer, gik jeg ind til dem og satte et kyllingeben i næbbet på den ene, for jeg var bange for at de glemte at spise. 3 timer efter sad kyllingebenet stadig i munden på latterfuglen og der var først normaltilstand dagen efter. Mine latterfugle er ikke tamme, og jeg kan ikke røre de gamle fugle, men her kunne jeg stå og ae dem som tamfugle. De var stive af skræk, og det er sjældent, at der er noget de er mere bange for end mennesker. 20

21 Året efter da jeg gentog indsætningen af storke ved siden af latterfuglene, gik der kun 10 minutter, så var de normale igen. Hammerhoved storke er sjove fugle, men kræver en del plads og man skal ikke være overtroisk. Fuglene nr JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ 21

22 Opdræt af: Fuglene nr Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF: Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Jørgen Bjerregård TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: [email protected] Opdræt af undulater i mange farver: Ann Katrine Holt Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF:

23 Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Katarinaparakit Sangparakit Rødhovedet Dværgpapegøje Spidsnæb: Skægmejse Rødhovedet Solfugl Papegøjeamadine Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Lokal 1. Opdræt Aurora Astrild Jamaicafinke Hvidøret Bülbül Himalaya Grønfinke -Alf Schmidt -Alf Schmidt -Alf Schmidt -Alf Schmidt Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: [email protected] 23

24 24