Fuglene nr Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 April. Nr. 2

Transkript

1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 41. Årgang 2016 April. Nr. 2 24

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Michael M. Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: [email protected] Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: [email protected] Best. Medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: [email protected] TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: [email protected] Revisor: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: [email protected] Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Revisor Suppleant: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Forside: 1,0 Dompap Bestyrelsen: Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: [email protected] Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: [email protected] TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: [email protected] Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: [email protected] Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: [email protected] Suppleant: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: [email protected] Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: [email protected] 2 Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Pennant Parakit Katarinaparakit Sangparakit Spidsnæb: Goulds Amadine Skægmejse Rødhoved Papegøjeamadine Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Lokal 1. Opdræt Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: [email protected] 23

3 Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Jørgen Bjerregård TLF: Opdræt af Frugt og insektædere. Alex Andersen TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Aktivitetskalender April: Fuglemarked. 30. April: Grillaften. 8. Juni: Voliere aften. 10. August: Tilmelding til udstilling. 20. August: Sommertur. (Nordjylland) 1-2. Oktober: Fugleudstilling i Plantorama. 12. Oktober: Medlemsaften. 13. November: Fuglemarked. 26. November: Julefrokost. Mødelokale: Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: [email protected] Opdræt af undulater i mange farver: Hvis man stadig ikke har betalt sit kontingent til Randers Fugleforening. Så vil dette være det sidste blad man modtager. Konto nr: Ann Katrine Holt Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF: Næste blad udsendes: Juni 2016 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Referat fra generalforsamling Tilstede var 13 medlemmer inkl bestyrrelsen. 1: Valg af dirigent: Poul-Erik valgt som dirigent. 2: Valg af stemmeudvalg: Benny og Dan S. 3: Formandens beretning: (Kan læses i bladet) Poul-Erik har en kommentar hertil, hvor han mener, at bespisningen i foreningen er for dårlig. Særligt da Emil Skytte var på besøg for at holde foredrag. Da fik vi kun småkager. Hvis det er et pengespørgsmål, bør det kunne løses med, at folk giver et beløb til kaffe og kage. Sørens svar er, at det ikke har noget med penge at gøre, men at det nødvendigvis må være sådan ind imellem. Hele bestyrelsen lægger sig i selen for at gøre vores bedste og arbejde så hårdt vi kan, men der kan nemt opstå situationer hvor tiden eller omstændighederne gør, at småkager er det bedste vi kan levere. Det vil helt sikkert også ske i fremtiden. Men i øvrigt bruger foreningen store summer på medlemmerne også på bespisning, så formanden mener ikke at kritikken er berettiget. 4: Kasserens beretning: Margit og Benny har, grundet særlige omstændigheder, været revisorer herpå og Margit knytter kommentaren, at det er et rigtig fint regnskab, hvor al dokumentationen passer ned til mindste detalje. 4 Birgitte spørger ind til underskuddet og det uholdbare i vedvarende at have et sådant. Kent svarer at det naturligvis ikke er holdbart men at der har været nogle store investeringer for foreningen i de foregående år, og når de ikke længere figurere i regnskabet, så skulle det også gerne balancere noget bedre. Birgitte spørger om det kunne være en ide at medlemmerne bidrog med noget mere økonomisk set men Kent svarer at foreningen hellere vil tjene vores penge på markederne. Søren tilføjer, at konceptet skal være, at vi har en basis i markedskontoen, således at den er en form for buffer for foreningen men at vi i øvrigt bruger de penge vi har på medlemmerne. Margit spørger til prisen på P- vagterne, som hun synes er temmelig mange penge. Kent fortæller at det er en af de ting vi har drøftet i bestyrelsen, men at foreløbig vælger vi at fastholde udgiften. Vi har brug for vagterne. 5: Kontingent fastsættelse 2017: Kontingentet vedtages uændret. 6: Forslag fra bestyrelsen: Der er ingen forslag fra bestyrelsen. 7: Forslag fra medlemmerne: Der er ingen forslag fra medlemmer- 21

5 bær fra tjørn, mispel og rønnebær. Især rønnebær er de glade for. Jeg hænger hele rønnebærklaser op i grenene forskellige steder i volieren. Jeg samler altid en del af ovennævnte bær, og fryser dem ned i mindre portioner, så er der foder til en evt. lang vinter. på, at ville jage ungerne og de opfostrede et kuld mere uden nogen form for splid. Rolige fugle: I de rette omgivelser bliver dompappen tillidsfuld og lidt nysgerrig. Den bader meget og tager ofte nogle gevaldige flyveture. Selv om den i voliesjov adfærd: ren har mulighed for andet afvekslenselvom dompappen er en hårdfør fugl de foder, har den en naturlig forkærsom kan gå ude hele vinteren, er der lighed for knopper på planterne. Det alligevel steder i volieren, hvor den ses om foråret da en del af buskene i kan sætte sig i læ for blæst og kulde. volieren slet ikke fik blade. Et sjovt syn er ca minutter før Skrevet af: Alf Schmidt skumring. Da flyver dompapperne Harridslev rundt i cirkler og kvidrer lystigt. Pludselig er de væk og sidder nu godt gemt i det tætte buskads. Forældrefuglene gjorde ikke det mindste tegn ne. 8: Valg af formand: Formanden genvælges. 9: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Lone genvælges og Dan Haun vælges ind som bestyrelsesmedlem. Dan Haun er genvalgt til koordinator. Kent og Søren valgt som 1. Opdrætskontrollanter. 19: Eventuelt: Søren bliver udnævnt æresmedlem af foreningen. 10: Valg af suppleanter til bestyrelsen: Dan Spørring vælges som 1. Suppleant, og da ingen stiller sig til rådighed som 2. Suppleant vælger bestyrelsen at acceptere kun at køre med én suppleant. 11: Valg af markedsformand: Henrik genvælges. 12: Valg af udvalgsmedlemmer: Markedsudvalg: Benny valgt. Udstillingsudvalg: Dan Haun. 13: Valg af suppleanter til udvalg: Udstillingsudvalget: Dan Spørring Markedsudvalget: Søren Søgaard 14 :Valg af revisor: Margit og Henning bliver valgt som revisorer. 15: Valg af revisor suppleant: Benny blev valgt. 16: Valg af årets fugle 2018: Nymfeparakit (1), sangparakit (6) og prinsesseparakit (5) Gouldsamadine (3) sølvnæb (4) rødhovedet papegøjeamadine (5). Årets fugl 2018 bliver sangparakit og rødhovedet papegøjeamadine. 18: Valg af lokal 1. opdræts kontrollanter og koordinator: 20 PoulErik spørger til om det er meningen at vi skal blive i Fritidscenteret, Søren svarer at det er planen foreløbig, men når Randers Kommune bliver færdige med deres projekt i Doktorparken, er det meningen at vi kan benytte lokalerne derude. Henning får overleveret en stor gavekurv, som tak for hans store hjælp både i bestyrelsen og i foreningen generelt. 5

6 Margit spørger til, om det ikke er mulig at få en rigtig kanariedommer til udstillingen. Hun mener at have hørt, at den dommer der dømte i 2015, ikke havde dømt kanarier i 15 år. Kent svarer at vi benytter os af de dommere som LDF lister som kanariedommere, og at vi så naturligvis stoler på, at så kan de også dømme. Det er ikke tilladt at benytte andre dommere, da foreningen kan blive straffet for det. Birgitte spørger om ikke det var en ide at få flere medlemmer i spil til opgaver i foreningen. Der er en generel debat om arbejdsfordelingen i foreningen, og generelt er der ikke konsensus om, om det er foreningen der ikke beder folk ofte nok om hjælp, eller om det er medlemmerne der ikke er aktive nok ifht at påtage sig opgaver. Poul-Erik mener at det er Fuglemarked Søndag den 13. November 2016 fra kl Assentofthallerne i Stadionvej 41, 8960 Randers SØ - 8 km. Øst for Randers mod Grenå 6 Tordenskjolds soldater der stiller op hver gang der skal arbejdes, og det er de fleste enige i. Lone påpeger, at netop fordi vi er en forening der bruger så mange penge på sociale begivenheder for vore medlemmer, så kan man håbe på, at folk også derigennem vil lade sig overtale til at påtage sig enkelte arbejdsopgaver både de nye og de gamle medlemmer. Opdræt af dompap (Pyrrhula pyrrhula) Dompap ens navn kommer af at hannens røde bryst og sorte hoved minder om tyske domprovsters kappe og kalot. I flugten ses en iøjnefaldende skinnende hvid overgump. Den er en buttet fugl og har størrelse ca. som en spurv. Hannen adskiller sig fra hunnen ved sit fremtrædende rosarøde bryst. Delvis træk- og standfugl. Volieren: 1.1 dompap fik en 17 m2 stor voliere helt til deres egen rådighed. Volieren er halvt overdækket og beplantet med bl.a. thuja, hybenroser og nogle småbuske. Bunden er tilgroet med ukrudtsgræsser og mælkebøtter. Foder: Det daglige foder består af skovfugleog siskenblanding, ukrudtsfrø og lidt solsikkekerner samt grit og strandskaller. Melorme og pinkies havde ikke fuglenes store interesse. 19 I ynglehumør: Kurmageriet var på sit højeste. Hannen sad på en gren højt oppe og gjorde sig til med et blødt djy. Sangen er lidet iørefaldende - indimellem hoppende på pinden med et strå i næbbet et sjovt syn. Hans sang tog mere og mere til alt imens hunnen var travlt optaget med at finde redemateriale. Fine rodtrevler, tørt græs og kokostrevler samt Quiko s blanding af sisal m.v. Rede byggeriet foregik ca. 1,5 meter oppe i thujaen. Kort tid efter ruger hunnen meget fast på den lidt flade men fint byggede rede. Unger i reden: Efter ca. 13 dages rugning var hunnen af reden et kort øjeblik og jeg nåede at kigge. Et dejligt syn 4 små unger med sorte dun. Af animalsk føde var edderkopper, store som små, det foretrukne. Jeg indfangede en del edderkopper og puttede dem i et syltetøjsglas, som jeg lagde ind på bunden i volieren. Fuglene var der omgående, og ville edderkopperne ikke ud, hentede dompapperne dem selv inde i glasset. Hver dag fik de spiret skovfugle- og siskenblanding. Desuden pinkies og myrepupper, som de nu tog en del af. Foder til fryseren: Senere på sommeren, når naturens bær modnes, får dompapperne alle de bær, de kan fortære. Bl.a. hyben,

7 ses det at proteinmængden falder ved spiring, men at NPN mængden stiger. Det kan også ses at stivelsesandelen efter 2 dage er faldende, hvilket giver god mening eftersom at plantekimen bruger af den energi for at vokse. Konklusionen Jeg må ud fra de studier der refereres til i artiklen, og min hang til at fodre fuglene så naturligt som muligt konkludere, at det stadig er en god idé at spire/blødsætte sit frø, da frøet optager en del væske og dermed nærmer sig det mere friske før som fuglene spiser i naturen. Samt at der IKKE sker en forøgelse af proteinet i frøet under spiringen, men at der sker en omdannelse af denne protein der allerede er i frøet. Og at næringsværdien på frøet bliver mindre da en del af energipakken bliver brugt på at gro kimbladet. Det vil sige at fuglen skal spise flere frø for at opnå den samme mængde energi. Kilder: seedgerm.shtml word/saccharide/sa-c06e.html Salg af kød og hjemmelavet pålæg Åbningstider: Torsdag 13,00-17,00 Fredag 13,00-17,00 Enslev Slagte og Gårdbutik Kent Mathiesen Skolevangen 27. Enslev Gjerlev J. Tlf JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ 18 7

8 Formandsberetning 2015 Vi har i år haft 2 foredragsholder. 1 grill fest hos Tina og Kent i Enslev. 2 Voliere aftener, på den først besøgte vi Birgitte og Michael, derefter kørte vi til Ørsted for at besøge Pia og Søren. Her fik vi kaffe og kage. I September besøgte vi Niels Herping i Skærring. Årets julefrokost blev holdt hos Hos Anne Marie, hvor vi også delte pokaler ud fra udstillingen. Vi holdte tilmeldelse aften til udstilling. Sommertur: I år havde Dan H. arrangeret sommerudflugt til Fyn/Kolding. Vi så mange spændene fugle, først i geografisk have i Kolding derefter besøgte vi Danmarksfugle Zoo. Efter en tur i fugle zoo gik turen til en fugleholder i Odense. Til slut spiste vi på Vissenbjerg Storekro. Fuglemarkeder. Vi har haft 2 gode fuglemarkeder, med rigtig mange besøgende. I efteråret havde vi besøg af fødevarestyrelsens rejsehold som lavede en Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: [email protected] 8 kontrol, dels af p-pladsen hvor det var CITES fugle de var på udkig efter, her havde de hjælp af skov og naturstyrelsen. Efter en kontrol af i hallerne fik vi en kontrol rapport uden anmærkninger, og vi fik ros for vores måde at afvikle markedet på. Fugleudstilling. Fugleudstillingen blev igen i år holdt i Plantorama. Hvor vi havde en god lille udstilling, med mange fine fugle og hele 6 lokale førsteopdræt samt et dansk førsteopdræt. Opstilling og oprydning af udstillingen var lidt anderledes i år, da vi havde fået vores container i brug. Det var nemt, at vi nu kun skal have fat i burene 1 gang. Doktorparken. I sommerferien blev jeg kontaktet af Randers kommune ang. Bevarelse af fuglevolieren i Doktorparken. Vi har sagt ja, til at hjælpe med bevarelsen af volieren. Vi bliver tilknyttet som rådgivere for både kommunen get til at frigive enzymer der straks starter på at spalte energipakken, i det her tilfælde stivelse, til omsættelige kulhydrater (glucose & maltose), som mitokondrierne i cellerne omdanne til kemisk energi ATP (adenintriphosphat) som så kan bruge som energi til at få kimbladet og rødderne til at vokse. Samtidig med at kimbladet vokser på undersiden af frøets ydre beskyttelseslag, omsætter enzymerne mere og mere af frøets energipakke, da det kræver energi (sukker) at vokse, og så længe kimbladet endnu ikke har brudt igennem skallen, så er det endnu ikke muligt for planten at lave energi ved hjælp af fotosyntesen, da den jo åbenlyst kræver lys. Total nitrogen U omsætteligt nitrogen 17 Proteinforøgelse under spiring? Jeg har desværre så tit læst at frø der sættes til spiring forøger sit proteinindhold. Det er IKKE sandt, for der kommer ikke noget til udefra under en spiring, hvis man altså ser bort fra vand og ilt, og de to stoffer kan ikke skabe mere protein. Det der sker i frøet er derimod at noget af den protein der er heri i forvejen spaltes og bliver til frie aminosyrer, altså de byggesten protein er lavet af. I den proces skabes der også det der hedder Non protein nitrogen (NPN) hvilket blandt andet dækker over Urea og Ammoniak. Grunden til at det er interessant at kigge på disse er fordi, at når man måler protein indholdet i et foder, så måler man råprotein indholdet ved at gange nitrogen indholdet med 6,25 (N x 6,25 = råprotein). Det tal man kommer frem til indeholder også NPN andelen, og da den del af nitrogenet ikke er protein, og ikke er direkte omsætteligt for hverken mennesker eller dyr, så skal det ikke regnes direkte med i ligningen. Dog er det sådan at især drøvtyggere har bakterier i tarmen, der kan omsætte NPN til omsættelige aminosyrer, og dette er måske også tilfældet for de fuglearter der har en meget store blindtarme, såsom hønsefuglene. Som det ses i skemaet herunder, der er taget fra et studie hvor man har målt på spirede og tørrede ærter, så Protein nitrogen NPN Rå Ærte 43,4 4,16 32,7 6, Spiret 2 dage 43,4 2,70 31,6 8, Spiret 4 dage 43,4 2,09 29,5 11,5 374 Spiret 6 dage 42,0 2,09 25,6 14,0 348 Måleenheden er g/kg tørstof Tilgængeligt stivelse

9 samt Mimers brønd som passer fuglene. Vi skal også stå for køb og salg af fugle, og på vores efterårs marked fik vi solgt alle deres overskuds fugle. Der bliver bygget en ny voliere her i foråret. I byggeperioden er fuglene på hotel i nogle af vores udstillings voliere. Zwolle tur var også året hvor vi efter mange opfordringer endelig arrangerede en bustur til fuglemarkedet i Zwolle (Holland) Der var desværre kun 7 af foreningens medlemmer der tog med på denne tur. Vi bar blevet lovet af flere af vores tidligere medlemmer ville melde sig ind igen, hvis vi arrangerede en Zwolle tur. Dette skete desværre heller ikke. Så det var nok sidste gang vi arranger en tur til Zwolle. Tak til min bestyrelse for godt samarbejde i årets løb. Til sidst vil jeg gerne takke alle som hjælper til, ved vores arrangementer, uden jeres hjælp ville det ikke være muligt at gennemføre alle vores arrangementer. Søren Søgaard Overskåret frø med beskrivelse af elementerne. Frøets næringsstoffer Nu er fuglefrø jo mange forskellige frø fra forskellige arter af planter, og de indeholder meget forskellige nærringsstoffer fra naturens side. Nogen lagrer deres primære energipakke i form af kulhydrat (stivelse), andre fedt og andre igen i form af protein. Som skrevet så har de fleste frø en form for energipakke, som de skal bruge den dag de skal spire. Det er den energipakke vi, hos hvede og rug, maser og adskiller fra resten så vi kan 16 få mel. Hos netop hvede og de andre græstyper er det kulhydratet stivelse der er ophobet i frøet. Dette ligger som det ses på tegningen ovenover kimen og beskyttet af den ydre frugtskal og det proteinholdige aleuronlag. Når vi ligger frøene i vand vil frøet suge vand igennem de lag og det vil svulme og sprænge det yderste og beskyttende lag, samtidig vil kimen begynde at producere plantehormonet gibberellin, som igen vil få aleuronla- Opdræt af: Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF: Opdræt af: Grå & Sorthoved dværg papegøjer Malthe Pedersen Sportsvej Silkeborg TLF:

10 En aften med LDF formanden. Onsdag d. 9/2 havde vi en hyggelig aften med Jens Katholm Christensen formand for LDF. Det blev til en lærerig og spændende snak, om LDFs rolle i fremtiden, om værdien af at have en landsorganisation, og det svære i at motivere folk til selv at lægge en indsats i foreningslivet, med det i mente, at en forening naturligvis aldrig bliver bedre end de mennesker der engagerer sig i den. Alle fugleforeninger som Jens Kristensen besøger præsenterer ham for det samme grundlæggende spørgsmål, hvilket også blev fremsat på vores møde, nemlig; hvad får vi for vores penge og alle steder giver han det samme svar: hvad ønsker i for jeres penge. Der ser ud til at mangle en forståelse for, at det arbejde som LDF udfører, kan kun udføres med input fra medlemmerne. Det er således vigtigt, at hvis man har noget at anke, eller man har nogle gode ideer, så må man fremsætte dem, eller vise sig aktiv omkring at få det gennemført. Det er et stort problem både for LDF som for de lokale fugleforeninger, at folk ikke engagerer sig i arbejdet, og at der er store problemer med at få folk til at stille op til bestyrelsen. Det Siden sidst Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: giver lukkede lokalforeninger som konsekvens og kan meget vel ende med at give et lukket LDF også. Dansk Fuglehold var før i tiden LDFs kronjuvel med over 5000 abonnenter. problemet er, at folk vil ikke betale det, som det koster at få bladet trykket. Prisen på 500 kr for 10 blade dækker kun lige omkostningerne. Det efterlader desværre ingen penge til nye artikler, så man må forlade sig på frivillige skribenter. I løbet af aftenen blev der diskuteret flere spændende emner bl.a: LDFs nye ringe, som der er blevet klaget over, facebookgruppe til at komme i kontakt med medlemmerne, papegøjesyge, LDFs nye hjemmeside, samt en spændende snak om, at LDF faktisk har en forsikring der dækker udstillinger og materialer, hvis ellers foreningerne husker at opdatere hvor de opbevarer deres ting. Alt i alt var det en hyggelig aften i Fritidshuset i Vestergade, som blev afsluttet med kaffe og masser af wienerbrød. Fremmødet var ikke det største, men det håber vi det bliver til næste medlemsmøde. Af Dennis H. Jensen Diskussionerne om hvorvidt man skal spire frøet til sine fugle har alle dage været mange, og der findes et utal af artikler om emnet. Og nu vil jeg tilføje endnu en til bunken. Det gør jeg fordi, at jeg har læst en del artikler, som lader til at have sit ophav i nogle få misforståelser af især spaltningen af proteinerne i frøene. Jeg vil i artiklen prøve at forklare, hvad der sker under spiringen af et frø. For at starte helt fra begyndelsen, så er det interessant at kigge på hvorfor vi overhovedet bør spire eller blot iblødsætte vores frø til fuglene. Kigger vi på fuglenes naturlige fødeindtag, så er der ikke mange af vores fugle, der lever udelukkende af tørt frø, og da slet ikke så tørt som det er nødvendigt 15 at være, for at det kan pakkes i poser og lagres. Det frø vi hælder ud af fodersækkene indeholder omkring 15% væske eller mindre, for ellers ville der være mulighed for at det spirede i sækkene, og det ville have kedelige følger. Tager man derimod og kigger på væskeindholdet i modent frø, så er det for ærter, majs og bønner på ca. 80% og for græs frø der er halvmodnet omkring 40% mens det på gulmodnet græsfrø holder en vandprocent på ca. 25% Laver man et lille forsøg og lader en fugle vælge mellem halvmodnet og fuldmodent frø, så ville man ved langt de fleste arter se at de vælger det halvmodne (dog kan det kræve en tilvænningsperiode).

11 Så inviterer Randers Fugleforening til stor grillfest i Gassum hos Dan og Sara. Adressen er: Nyvej 12 Gassum 8981 Spentrup Voliereaften d. 8 juni Denne aften har vi fået lov til at besøge et af medlemmer. Margit og Benny. Margit og Benny har holdt fugle i mange år. Lige for tiden holder de gloster og gul liprokrom kanarier. Rosa kakaduer, samt diverse australske parakitter som f.eks. Pennant parakitter, Margit og Benny Hammelvej Randers SV grønne Undulater og Nymfeparakitter Arrangement starter kl 19, og sener har Margit og Benny lovet at der er kaffe og kage. Så mød op hos Margit og Benny og lad os alle sammen få en hyggelig aften sammen med masser af fuglesnak. Festen finder sted lørdag d. 30 April kl og for den minimale sum af blot 150 kr. vil der være mad og drikkevarer ad libitum hele aftenen. Vi håber på stort fremmøde, og at vi alle må få en sjov og hyggelig aften. Sidste tilmelding er fredag d. 22. April og det kan ske til Dan H. Sørensen på tlf: gerne på sms, eller [email protected] Mange fuglehilsner fra Bestyrelsen 14 Rosa kakaduer i den vilde natur. Taget af Dan H. Sørensen Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF

12 Avls-succes. Pagodestær. Billede taget af Dan H. Sørensen Kan vi efterligne naturens avlssucces? Kan en pludselig optrapning af lys, varme, og næringsrig føde få fuglene i ynglehumør? Kan der fremmes et stort og godt æg, som giver en stor og sund unge? 12 I naturen: I naturen er der gode og mindre gode yngle år. Oftest er det vejret som spiller et puds. Det lidlige forår, mere lys og varme frembringer store mængder næringsrig føde, som fuglene har brug for. Den næringsrige føde optages i organismen og bruges bl.a som en opladning til dannelsen af sunde æg. I naturen er der ikke råd til ubefrugtede æg, døde unger og lign. Det undgås bedst at yngletiden afpasses de forskellige fødeemners mængde og modningstidspunkt. Samtidig indeholder denne føde vitaminer og protein i en sådan balance, at fugleungen opnår en hurtig og sund vækst en nødvendighed for overlevelse. En fornem avls succes kendetegner bl.a. de store hærskarer af stærke ungefugle, som samles til efterårets store træk. I fuglehold: Fugle i fangenskab er fuldstændig afhængige af ejeren, der kontrollerer og bestemmer dens livskvalitet. Samtidig er bevidstheden om vilde fugles levevis og yngleadfærd i naturen en grundregel til et vellykket opdræt. Der er lige så mange forskellige fugle under beskyttede forhold med hver deres behov, som der er i naturen. Gevinsten for et vellykket opdræt ligger i at give fuglene de bedste muglige betingelser. Dette gøres ved at sætte sig ind i de enkelte fugles levevis og behov. Længere dage med mere lys kombineret med optrapning af næringsrig foder som spiret frø og hirsekolber, æggefoder og grønt har en gunstig virkning på fuglenes ynglestemning. Spiret frø indeholder bl.a. E-vitamin, også kaldet frugtbarhedsvitamin. Til nogle fugle er melorme og myrepupper en næsten sikker vej til opdræt. Langt de fleste fugle har behov for animalsk føde, ikke mindst under op- madning af unger. Optrapning af næringsrig føde må finde sted mindst en måned før æglægning. Det er vigtigt at hunnen har alle de stoffer, som skal indgå i produktionen af ægget, i sig. På den måde skabes grundlag for en livskraftig unge. Har hunnen ikke disse stoffer i sig, er det så godt som umuligt at udbedre skaden under opmadning af ungerne. Kalk og mineraler må ikke mangle, især hunnen har brug for det til bl.a. dannelse af æggeskallen og opbygning af ungernes skelet. For at få fuldt udbytte af bl.a. kalk i organismen, må fuglene samtidig eller jævnlig tilbydes D-vitamin, som bl.a. findes i æg og levertran. Normalt er fugle meget omsorgsfulde 13 overfor æg og unger, hvorfor et mislykket opdræt ofte skyldes forkert eller mangelfuld forplejning. Måske lidt stof til eftertanke før en kommende ynglesæson. Skrevet af Alf Schmidt. Harridslev