HVORDAN HAR UDGIFTERNE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE UDVIKLET SIG?

Transkript

1 32 04 / Udsatte børn og unge HVORDAN HAR UDGIFTERNE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE UDVIKLET SIG? HVORFOR ER DET INTERESSANT Efter en markant udgiftstilpasning i 2011 oplever kommunerne atter problemer med at overholde budgetterne på det specialiserede socialområde, og dermed også området for udsatte børn og unge. Mange kommuner melder om, at årsagen bl.a. skyldes flere med psykiatriske diagnoser og et øget antal underretninger. Derfor er det vigtigt løbende at følge, om udgifterne kan holdes inden for budgettet. Analyser af månedsvis udvikling i økonomi og aktivitet giver mulighed for i bedre tid at gribe ind med tiltag til imødegåelse af et udgiftspres, fx i form af ændring af serviceniveau, omlægning af indsatser m.v. FLIS-modulet om udsatte børn og unge giver mulighed for analyser på månedsniveau og et nærmere indblik i udviklingen. TIL VIDERE DRØFTELSE Det er afgørende løbende at følge udviklingen på det socialområdet, herunder ift. aktivitet og økonomi. Således kan overraskelser med store budgetafvigelser sidst på året undgås. Følgende bør derfor overvejes: Laves der prognoser for årets resultat baseret på udviklingen i de forgangne måneder? Baseres budgettet på realistiske pris- og mængdeforudsætninger? Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? Sættes der tidligt ind med forebyggende indsatser, som kan mindske dyrere foranstaltninger senere? Følges der systematisk op på indsatsernes effekt? FORSKELLEN MELLEM BUDGET OG REGNSKAB ØGES I perioden efter kommunalreformen oplevede kommunerne udgiftsvækst og store budgetoverskridelser på det specialiserede børneområde. Fokuserede styringsindsatser vendte efterfølgende udviklingen, men siden 2013 har der været budgetoverskridelser på området. Gabet mellem budget og regnskab har været svagt stigende for hvert år siden, senest med lidt over ½ mia. kr. i 2016*. *Tallene er opgjort i 2018-pl og 2017-opgaveniveau. Udvikling i samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge fra jan.-okt til jan-okt. 2017, pct. Solrød -17,7 Samsø -15,7 Holbæk -15,5 Furesø -15,1 Lemvig -12,9 Langeland -12,0 Syddjurs -11,5 Hvidovre -10,9 Skanderborg -10,1 Hørsholm -9,9 Jammerbugt -8,1 Allerød -7,3 Fredericia -6,8 Randers -6,2 Horsens -5,9 Stevns -5,9 Frederikshavn -5,7 Favrskov -5,6 Glostrup -5,4 Hjørring -5,2 Ærø -4,7 Lejre -4,7 Høje-Taastrup -4,3 Thisted -4,0 Roskilde -3,5 Rødovre -2,9 Aabenraa -2,8 Kerteminde -2,5 Struer -2,1 Viborg -2,0 Esbjerg -1,9 Ikast-Brande -1,9 Vejle -1,8 Guldborgsund -1,7 Ishøj -1,5 Vesthimmerlands -1,4 Faaborg-Midtfyn -1,3 Sønderborg -1,3 Assens -1,0 Ringkøbing-Skjern -0,8 Rudersdal -0,6 Aalborg -0,5 Halsnæs -0,4 Nyborg -0,3 Brønderslev 0,1 Vejen 0,2 Odense 0,2 Herning 0,2 Varde 0,3 Odsherred 0,3 Morsø 0,5 Middelfart 0,7 Sorø 0,8 Odder 0,8 Ballerup 1,2 Egedal 1,2 Mariagerfjord 1,2 Holstebro 1,8 Vordingborg 1,8 Hillerød 2,0 Lolland 2,3 Læsø 2,5 Brøndby 3,3 Frederikssund 3,4 Haderslev 3,6 Tårnby 3,8 Faxe 3,9 Helsingør 4,7 Tønder 4,9 Norddjurs 5,0 Hedensted 5,0 Kalundborg 5,1 Næstved 5,1 Greve 5,4 Aarhus 5,7 Herlev 6,6 Fanø 6,7 Lyngby-Taarbæk 6,9 Fredensborg 7,2 Skive 7,4 Svendborg 9,2 Rebild 9,8 Gentofte 10,3 Ringsted 10,7 Albertslund 11,0 Gladsaxe 11,1 Gribskov 11,4 Vallensbæk 13,3 Bornholm 13,5 Køge 16,9 Billund 18,4 Nordfyns 19,2 Dragør 21,2 Silkeborg - København - Frederiksberg - Slagelse - Kolding - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

2 04 / Udsatte børn og unge 33 Kort. Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge, DATA Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge fra 2016 til Begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til oktober. Der er således ikke tale om regnskabstal. De månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra FLIS Samlede udg. (serv+overfør.) pr 0-22-år. Tallene er opgjort i 2018-pl.

3 34 04 / Udsatte børn og unge HVOR DYRE ER JERES ANBRINGELSER? HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatser til udsatte børn og unge er forskelligartede og dækker over forebyggende indsatser rettet mod familien eller barnet til anbringelser. Anbringelser er typisk blandt de dyreste foranstaltninger. Men det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste for barnet. Anbringelser i plejefamilier er typisk billigere end anbringelser på institutioner. Nogle børn og unge vil have behov for omfattende og deraf dyre anbringelsesindsatser. Men for andre vil en anbringelse i plejefamilie i samme grad eller måske endnu bedre kunne imødekomme behovet som en anbringelse på en døgninstitution. Dette understøttes af forskningen, som har påvist, at plejefamilieanbringelser typisk giver et bedre udgangspunkt for voksenlivet end institutionsanbringelser. TIL VIDERE DRØFTELSE Da anbringelser er blandt de dyreste foranstaltninger, er det vigtigt, at man overvejer følgende: Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? Fastsættes der målbare mål for effekten af anbringelsen for det enkelte barn/ung? Følges der op på målene? Og hvad gør man, hvis effekten udebliver? Følges der overordnet op på effekten af forskellige anbringelsestyper? Arbejder man i kommunen med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? FORSKELLE I ANVENDELSEN AF NETVÆRKSPLEJEFAMILIER Der vil normalt være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk en kommune er, jo højere anbringelsesudgifter vil kommunen have. Nedenstående figur viser imidlertid, at kommuner med samme socioøkonomiske indeksværdi varierer i stort omfang i forhold til den gennemsnitlige anbringelsespris pr. anbragt. Det kan indikere, at den gennemsnitlige anbringelsespris i høj grad kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt indsatsen, herunder i hvor høj grad man primært anvender forebyggende indsatser og plejefamilieanbringelser. Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. helårsanbragt 0-22 årig, 2016 i 18-pl, kr. Billund Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Assens Samsø Middelfart Slagelse Viborg Nyborg Ikast-Brande Odder Aabenraa Ærø Mariagerfjord Jammerbugt Sønderborg Fredericia Gentofte Tønder Sorø Egedal Kalundborg Vejen Lemvig Frederikssund Skive Bornholm Thisted Struer Lolland Randers Svendborg Frederikshavn Faxe Dragør Varde Vordingborg Holstebro Gribskov Furesø Holbæk Odense Ringkøbing-Skjern Tårnby Brønderslev Herning Vesthimmerlands Guldborgsund Vejle Hillerød Horsens Hedensted Halsnæs Silkeborg Hjørring Aalborg Langeland Stevns Kerteminde Roskilde Hvidovre Esbjerg Køge Greve Herlev Rødovre Lyngby-Taarbæk Lejre Næstved Skanderborg Morsø Fanø Ishøj Norddjurs Fredensborg Brøndby Helsingør Frederiksberg Syddjurs Favrskov Hørsholm Odsherred Gladsaxe Aarhus Rudersdal Ringsted København Læsø Ballerup Glostrup Rebild Høje-Taastrup Solrød Vallensbæk Allerød Albertslund Kolding : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

4 04 / Udsatte børn og unge 35 Kort. Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. helårsanbragt 0-22-årig DATA Nøgletallet viser gennemsnitsudgiften til anbringelser, når anbringelsesudgifterne (funktion og ) divideres med antallet af helårsanbragte 0-22-årige. Udgifter samt antal inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte er fra Danmarks Statistik, mens udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i regnskab 2016 fra FLIS (2018-pl).

5 36 04 / Udsatte børn og unge HVOR MEGET SATSER I PÅ FOREBYGGELSE TIL UDSATTE HVORFOR ER DET INTERESSANT Indsatsen over for udsatte børn og unge dækker over forskellige foranstaltninger, herunder anbringelser og forebyggende indsatser. Et behov hos et barn eller ung kan ofte imødekommes ved forskellige foranstaltningstyper, og det er en vigtig overvejelse, om den dyreste løsning også er den bedste. Kommunerne er de seneste år begyndt at omlægge indsatsen over for udsatte børn og unge til øget forebyggelse. Det giver både fagligt og økonomisk mening at gribe ind, før problemer vokser sig større med mere indgribende foranstaltninger til følge. Omlægningen er understøttet af forskning, der tyder på, at traditionelle anbringelser ikke altid er den bedste løsning. TIL VIDERE DRØFTELSE Valget af foranstaltning er afgørende både for økonomien og effekten af indsatsen. Det er derfor vigtigt at sikre, at visitationen sker på en hensigtsmæssig måde. Alle kommuner bør derfor overveje følgende: Er der politisk vedtaget et serviceniveau, der sætter retning for visitationsarbejdet? Hvilke parametre styrer kommunen på? Og hvordan følger man op på, om der er den ønskede effekt af indsatserne på det udsatte børne- og ungeområde? Følges der løbende op på indsatserne med henblik på at vurdere, om de giver den forudsatte effekt - hvad gør man, hvis effekten udebliver? Tænkes den forebyggende indsats på tværs af forvaltninger? Og understøtter organiseringen helhedstænkning? ØGET ANVENDELSE AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER Kommunerne har i de senere år omlagt deres indsatser på området for udsatte børn og unge i retning af mere forebyggelse. Deraf er andelen af de samlede udgifter, der anvendes til forebyggende indsatser også øget. Dette fremgår af nedenstående figur, der ligeledes viser, at udgifterne pr. modtager af forebyggende indsatser i samme periode er faldet for efterfølgende at stige let. Således indikerer nedenstående figur, at prisen pr. modtager har fundet et mere stabilt leje. Andel udgifter til forebyggelse ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse vedr. udsatte børn og unge 2016, pct. Fredensborg 57,0 Tårnby 51,7 Gentofte 50,9 Hedensted 48,2 Furesø 48,0 Hvidovre 47,2 Sønderborg 47,1 Hillerød 46,9 Gribskov 46,4 Gladsaxe 46,0 Roskilde 46,0 Lejre 45,4 Billund 45,4 Middelfart 45,4 Egedal 44,9 Odder 44,7 Solrød 44,0 Rudersdal 43,9 Køge 43,7 Frederikssund 43,6 Herning 42,7 Glostrup 42,7 Greve 42,6 Faxe 42,1 Lyngby-Taarbæk 42,0 Sorø 41,9 Bornholm 41,8 Svendborg 41,2 Ærø 41,1 København 40,8 Ikast-Brande 40,7 Skanderborg 39,9 Silkeborg 39,9 Fanø 39,9 Varde 39,8 Hørsholm 39,7 Aabenraa 39,2 Vallensbæk 39,2 Syddjurs 39,0 Slagelse 39,0 Herlev 38,4 Haderslev 37,9 Fredericia 37,4 Faaborg-Midtfyn 37,3 Frederiksberg 36,7 Holbæk 36,7 Esbjerg 36,6 Assens 36,6 Skive 36,4 Rødovre 36,2 Viborg 36,1 Rebild 35,6 Halsnæs 35,1 Albertslund 35,1 Ishøj 34,7 Nordfyns 34,6 Randers 32,7 Ringkøbing-Skjern 32,6 Lemvig 32,2 Guldborgsund 31,8 Jammerbugt 31,8 Odsherred 31,3 Horsens 31,2 Aarhus 31,1 Helsingør 31,0 Brøndby 31,0 Holstebro 30,9 Ballerup 30,7 Mariagerfjord 30,3 Aalborg 30,1 Odense 29,8 Ringsted 29,4 Stevns 29,3 Vejle 28,6 Langeland 28,6 Lolland 28,3 Høje-Taastrup 28,3 Struer 27,7 Kerteminde 27,7 Vejen 27,6 Kalundborg 27,4 Norddjurs 27,2 Frederikshavn 27,0 Allerød 26,8 Brønderslev 26,7 Næstved 26,5 Vordingborg 26,1 Vesthimmerlands 25,7 Favrskov 24,5 Nyborg 23,7 Tønder 21,9 Hjørring 21,0 Samsø 20,2 Morsø 19,9 Thisted 19,9 Dragør 8,8 Læsø 7,6 Kolding : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

6 04 / Udsatte børn og unge 37 Kort. Forebyggelsesandel af samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse DATA Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt ), der går til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge (fkt ). Alle data er fra FLIS og tallene er opgjort i 2018-pl.

7 38 04 / Udsatte børn og unge HVOR MANGE AF JERES ANBRAGTE BØRN OG UNGE KOMMER I INSTITUTIONSTILBUD? HVORFOR ER DET INTERESSANT Størstedelen af udgifterne til udsatte børn og unge går til anbringelser. Der er imidlertid flere anbringelsestyper, og institutionsanbringelser er typisk dyrere end plejefamilieanbringelser. Samtidig tyder forskningen på, at plejefamilieanbringelse ofte er den mest effektfulde anbringelse, bl.a. grundet de nære familierelationer, som ikke findes tilsvarende på institutioner. Mange kommuner har bl.a. på den baggrund i de senere år arbejdet med at nedbringe andelen af anbragte i institutioner til fordel for anbringelser i plejefamilier. Denne ændring af anbringelsesmønstret er samtidig understøttet af Anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets Reform fra TIL VIDERE DRØFTELSE Flere studier tilsiger, at mulighederne for plejefamilieanbringelser bør afsøges, før institutionsanbringelser overvejes, når det giver fagligt mening i den konkrete sag. Følgende kan derfor overvejes: Er der politisk vedtaget et serviceniveau i form af et anbringelsesgrundlag, der giver retning for sagsbehandlernes visitationsarbejde? Er der politisk fastsat et mål om at nedbringe andelen af institutionsanbringelser? Fastsættes der i handleplanen målbare mål for effekten af indsatsen? Og følges der op på målene? Arbejder man i kommunen i øvrigt med inddragelse af netværkets ressourcer som en del af indsatsen? FLERE PLEJEFAMILIEANBRINGELSER FREMFOR INSTITUTIONSANBRINGELSER Såvel Anbringelsesreformen som Barnets Reform har haft fokus på øget anvendelse af plejefamilieanbringelser. Nedenstående figur viser, at kommunerne generelt har indfriet disse intentioner og år for år fortsætter den øgede anvendelsen af plejefamilieanbringelser fra 56 pct. i 2011 til 64 pct. i I samme periode er andelen af institutionsanbringelser faldet. Andel anbragte i institutionstilbud af alle anbragte, 2016, pct. Samsø 6,3 Assens 8,5 Tønder 12,3 Struer 12,7 Syddjurs 13,9 Varde 14,0 Ærø 14,3 Kolding 15,1 Frederikshavn 15,7 Lolland 15,8 Haderslev 16,0 Sorø 16,4 Fredericia 16,8 Aabenraa 17,4 Tårnby 17,7 Randers 17,8 Ikast-Brande 17,9 Herning 18,9 Brønderslev 19,0 Lemvig 19,0 Sønderborg 19,0 Thisted 19,1 Skanderborg 19,3 Viborg 19,6 Rødovre 20,0 Billund 20,0 Silkeborg 20,4 Hjørring 20,8 Morsø 21,6 Holstebro 21,6 Vejle 22,0 Ringkøbing-Skjern 22,0 Svendborg 22,1 Jammerbugt 22,9 Nyborg 23,2 Odder 23,5 Frederikssund 23,6 Holbæk 24,4 Lejre 25,0 Vesthimmerlands 25,7 Slagelse 26,2 Faxe 26,5 Bornholm 26,9 Vordingborg 27,2 Aalborg 27,7 Odsherred 27,8 Faaborg-Midtfyn 27,9 Hvidovre 28,2 Langeland 28,6 Guldborgsund 28,6 Horsens 29,2 Vejen 29,5 Furesø 30,0 Middelfart 30,2 Helsingør 30,4 Rebild 30,6 Nordfyns 30,9 Mariagerfjord 31,4 Køge 31,5 Glostrup 32,3 Ballerup 32,3 Dragør 33,3 Greve 33,3 Kalundborg 33,5 Gladsaxe 33,7 Skive 34,3 Fredensborg 34,7 Hørsholm 34,8 København 34,9 Odense 35,9 Roskilde 36,5 Stevns 37,5 Favrskov 38,8 Aarhus 39,0 Næstved 39,8 Herlev 40,0 Hillerød 40,0 Egedal 40,0 Halsnæs 40,0 Albertslund 40,4 Norddjurs 40,5 Vallensbæk 41,7 Rudersdal 41,9 Brøndby 42,1 Ringsted 42,3 Lyngby-Taarbæk 43,1 Hedensted 43,7 Kerteminde 44,7 Gribskov 44,9 Esbjerg 46,2 Solrød 47,4 Ishøj 49,2 Læsø 50,0 Allerød 52,6 Høje-Taastrup 54,9 Gentofte 55,4 Frederiksberg 65,2 Fanø : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

8 04 / Udsatte børn og unge 39 Kort. Andel i institutionstilbud af alle anbragte DATA Nøgletallet viser, hvor stor en andel af kommunens anbragte 0-17-årige, der var anbragt i institutionstilbud i Institutionstilbud defineres som døgninstitution (delvist lukket, alm. afd. og sikret afd.), socialpædagogisk opholdssted, kommunalt døgntilbud og akutinstitution. Data for antal anbragte er fra Danmarks Statistik.

9 40 04 / Udsatte børn og unge HVAD ER KARAKTERGENNEMSNITTET FOR JERES UDSATTE BØRN OG UNGE? HVORFOR ER DET INTERESSANT At komme godt igennem sit skoleforløb er afgørende for alle børn det er vigtigt for deres trivsel og videre livsmuligheder, herunder fx videre uddannelse. Social mobilitet er et selvstændigt fokusområde i Folkeskolereformen, og udsatte børn og unge kan have ekstra udfordringer, der bør tages højde for i læringsmiljøet. Udsatte børn og unge klarer sig generelt dårligere i skolen. Allerede ved de nationale test i 2. og 3. klasse er udsatte børns resultater på et væsentligt lavere niveau end ikke-udsatte børn. Udsatte børn og unge tager i mindre omfang afgangsprøven, og de får i gennemsnit væsentligt lavere karakterer i afgangsprøverne. TIL VIDERE DRØFTELSE Udsatte børn og unge skal udfordres som alle andre og have de bedste udviklingsbetingelser. Man bør derfor overveje følgende: Følges de udsatte børn og unges faglige resultater systematisk i kommunen? Er der markante forskelle til ikke-udsatte børn og unge? Har kommunen en strategi for, hvordan det sikres, at flere udsatte børn og unge får folkeskolens afgangsprøve? Hvordan sættes der ind, hvis de nationale test eller andre tests viser, at der er et fagligt efterslæb? Hvordan afspejler andelen med afgangsprøve blandt de udsatte børn og unge sig i kommunens udfordringer med at få de unge videre i uddannelse og arbejde i overgangen til voksenlivet? KARAKTERGENNEMSNITTET FOR UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Det er velkendt, at udsatte børn og unge opnår et gennemsnitligt lavere karaktergennemsnit end elever, der ikke er udsatte. De udsatte 9. klasses elever, som tager folkeskolens afgangsprøve, har også de seneste år klaret sig dårligere end deres jævnaldrende. Udsatte elever karaktergennemsnit ligger på landsplan på 5 i 2016, hvor de ikke-udsatte unges lå på 7,0. Samtidig er dog både de udsatte børn og unges karaktergennemsnit steget fra 2012 til Karaktergennemsnit for udsatte børn og unge, 2016 Egedal 6,6 Rudersdal 6,5 Herning 6,4 Gentofte 6,4 Billund 6,4 Rødovre 6,3 Vejen 6,3 Hillerød 6,2 Tårnby 6,0 Thisted 5,9 Assens 5,9 Ballerup 5,8 Odsherred 5,7 Varde 5,7 Rebild 5,7 Hvidovre 5,6 Haderslev 5,6 Favrskov 5,6 Gribskov 5,6 Randers 5,6 Svendborg 5,5 Stevns 5,5 Skanderborg 5,5 Roskilde 5,5 Sorø 5,4 Hedensted 5,4 Lyngby-Taarbæk 5,4 Norddjurs 5,4 Tønder 5,3 Aalborg 5,3 Brønderslev 5,2 Gladsaxe 5,2 Syddjurs 5,2 Frederikssund 5,1 Næstved 5,1 Aabenraa 5,1 Albertslund 5,1 Køge 5,0 Horsens 5,0 Kolding 5,0 København 5,0 Greve 5,0 Aarhus 4,9 Ikast-Brande 4,9 Viborg 4,9 Halsnæs 4,9 Ringsted 4,8 Faaborg-Midtfyn 4,8 Vesthimmerlands 4,8 Fredericia 4,8 Kalundborg 4,8 Faxe 4,8 Guldborgsund 4,8 Ringkøbing-Skjern 4,8 Odense 4,8 Holstebro 4,8 Frederikshavn 4,8 Helsingør 4,7 Holbæk 4,7 Middelfart 4,7 Skive 4,7 Silkeborg 4,7 Frederiksberg 4,6 Slagelse 4,6 Mariagerfjord 4,6 Jammerbugt 4,6 Vordingborg 4,6 Nyborg 4,6 Hjørring 4,5 Vejle 4,5 Morsø 4,5 Lolland 4,5 Høje-Taastrup 4,4 Nordfyns 4,4 Esbjerg 4,4 Ishøj 4,3 Bornholm 4,2 Lejre 3,7 Brøndby * Dragør * Glostrup * Herlev * Vallensbæk * Furesø * Allerød * Fredensborg * Solrød * Kerteminde * Langeland * Sønderborg * Struer * Hørsholm * Lemvig * Odder * Ærø - Fanø - Samsø - Læsø - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. *: Nøgletallet kan af diskretionshensyn ikke vises.

10 04 / Udsatte børn og unge 41 Kort. Udsatte børn og unges karaktergennemsnit DATA Nøgletallet viser karaktergennemsnittet for alle aflagte prøver i de prøvebundne fag ved afgangsprøven 9. klasse i skoleåret 2015/2016 for udsatte børn og unge. Det bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Udsatte børn og unge dækker elever, som har modtaget støtte (individrettet forebyggende foranstaltning eller anbringelse) inden for de seneste fem år.