Livet som øjenprotesebruger. Fantomsyn og fantomsmerter. Ansvarsh. redaktør: Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med. Forsideillustration: vivibarsted.

Transkript

1 Glasøje

2 Indhold Proteser Livet som øjenprotesebruger Hyppige problemer med øjenproteser Fantomsyn og fantomsmerter Nogle gode råd Lovgivningen på området Tekst: Afdelingslæge Marie Louise Roed Rasmussen, ph.d. Øjenafdelingen Rigshospitalet Glostrup Funktionsledende overlæge, dr.med. Peter Bjerre Toft Øjenklinikken, Rigshospitalet Ansvarsh. redaktør: Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med. Forsideillustration: vivibarsted.dk Layout: Appetizer.dk Illustrationer: Mediafarm 2

3 Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling 3

4 Over mennesker i Danmark har mistet et øje. Årsagerne til, at man mister øjet, er mangfoldige. Ulykker og kræft er hyppige årsager, ligesom sygdomme som grøn stær, infektioner, blodpropper eller nethindeløsning kan føre til tab af øjet. Enkelte oplever at en lang række af sygdomme og operationer fører til et smertende blindt øje, der fjernes for at lindre smerten. Nogle få børn er født med et meget lille øje uden syn, og en sjælden gang fødes der et barn helt uden øjenanlæg. Proteser Alle øjenhuler er forskellige, og derfor ligner ingen øjenproteser helt hinanden. Fig. 1 A viser en typisk protese. Når øjet er fjernet, vælger langt de fleste at bruge et kunstigt øje, en øjenprotese. I Danmark fremstilles proteser af både plastik (akryl, Fig. 1) og glas (Fig. 4). Lige når øjet er fjernet, får man en midlertidig protese. En endelig øjenprotese kan først tilpasses, når operationssåret er helet op, og hævelsen er faldet. Dette sker normalt efter 4-6 uger. Hvis man ikke ønsker en protese, kan man vælge at benytte en klap eller slet ingen ting. 4

5 Figur 1 A En typisk typisk øjenprotese set forfra og liggende, der viser for- og bagflade. højre øje venstre øje B Slimhinde Øjenmuskler Placering af øjenprotese bag øvre og nedre øjenlåg, som hviler på protesefatningen. Den består af en indopereret kugle, til at udfylde hulrummet, dækket af de sammensyede øjenmuskler og yderst slimhinden. Såvel øjenlågenes inderside som protesefatningen er dækket af slimhinden (= conjunktiva). 5

6 Figur 2 Tilpasningen af akrylprotesen foregår ved, at der tages et aftryk af protesefatningen (øjenhulen) i silikonemasse. Derved opnås god kontakt mellem protesen og proteselejet, således at mest mulig bevægelighed overføres til protesen. Herefter laves en afstøbning i voks som afprøves. 6

7 Figur 3 Samtidig påbegyndes malingen af af irisknappen, der er en sort skive, hvorpå iris og pupil males med pensel. Dernæst støbes protesen i acryl og irisknappen indstøbes i denne. Efterpolering gør protesen helt glat og den endelige tilpasning udføres. Man skal møde frem 2-3 gange for, at der kan laves en akrylprotese, idet de forskellige elementer skal støbes og hærdes undervejs. Det tager sædvanligvis 1-2 uger. Akrylprotesen har den fordel, at den løbende kan ændres ved at lægge mere akryl på eller tage noget af, således at den i hele sin levetid passer til protesefatningen. 7

8 Figur 4 Glasproteser fremstilles ved mundblæsning. Ved at se på protesefatningen danner glasprotesemageren sig et indtryk af, hvorledes protesen skal formes. Ved start er glasprotesen rund som en julekugle, men under opvarmningen og glaspustningen, tager den en affladet konveks form, der passer til den enkeltes øjenhule. Glasprotesen er billigere og hurtigere at fremstille, det kan gøres på ca. 1 time, hvilket kan have store fordele. Til en stor protesefatning er glasprotesen en fordel, idet glassets hulhed gør den endelige protese lettere. Glasprotesen kan kun modificeres nogle få dage efter den er tilpasset, da den ellers ikke vil blive glat. Eftersom glasprotesen ikke kan poleres, er holdbarheden ca. 1½-2 år. 8

9 Livet som øjenprotesebruger Det enkelte individ reagerer meget forskelligt på at miste et øjet. For nogle er det et ubehageligt bump på livets vej. For andre er det omfattende. For nogle føles det også som om, en del af deres personlighed er mistet. Alle har mistet et øje, en del af deres syn og en del af deres ansigt. Kræftramte vil oftest have overlevelse som primære fokus. Når man 5-10 år efter fjernelsen af øjet spørger disse mennesker, hvordan de har det, svarer de generelt mere positivt end andre mennesker. De har overlevet. Meget af det ubehagelige er glemt, og de lever et fysisk aktivt liv. Mennesker, der mister øjet af andre årsager, oplever sig oftere hårdere ramt, men er en mere blandet gruppe. Der er nogle begrænsninger for mennesker, som har mistet et øje. Man kan f.eks. ikke få erhvervskørekort til taxa, ambulance, lastbil eller bus. Hyppige problemer med øjenproteser Problemer med protesen er almindelige. Mange vil opleve at skulle have justeret protesen eller føle behov for mindre operationer, når der er gået en del år. 9

10 Protesebrugere har altid nogen sekretion fra slimhinden omkring protesen. Øget mængde af sekretion kan være tegn på, at protesen er slidt og skal poleres eller udskiftes. Øjenprotesen får med tiden en proteinbelægning, som gør protesen ujævn. Ujævnheden er grobund for bakterier og giver irritation af slimhinden. Dette er årsagen til, at en glasprotese skal skiftes ca. hvert andet år, og at en plastikprotese skal poleres cirka en gang om året. En øjenprotese bør blive siddende i protesefatningen, medmindre der er særlige grunde til at tage den ud. Øget sekretion fører ofte til en uheldig cyklus, hvor man tager sin øjenprotese ud flere gange i løbet af dagen til rensning eller skylning i vand, hvilket kan føre til endnu kraftigere sekretion og irritation af slimhinden. Både glas- og akrylproteser kan med forsigtighed tages ud og renses med lunkent vand. Ved udtagning af glasproteser kan man med fordel lægge et håndklæde foran sig, således at man ikke ved et uheld taber og knuser den skrøbelige glasprotese. Mange føler stor sikkerhed ved at bruge en sugekop beregnet til hårde kontaktlinser. Den kan hjælpe med orienteringen og sikre, at protesen ikke tabes. 10

11 Figur 5 Indsætnings- og udtagningsteknik. Her vist ved indsætning. Ved udtagning gøres det i modsat rækkefølge. 11

12 Figur 6 En sugekop til hårde kontaktlinser kan være en stor hjælp ved indsætning og udtagning, idet den suger sig fast på protesen, og derved virker som et håndtag. Kan købes hos de fleste optikere. 12

13 Øget mængde sekret kan være tegn på infektion i protesefatningen bag protesen. Arbejdsmiljø, klima og infektioner vil altid kunne øge mængden af sekret. Hvis slimhinden er højrød, hævet og snasket, er der sandsynligvis infektion. Såfremt der er indopereret et implantat i øjenhulen, kan megen sekretion være tegn på hul i slimhinden ind til implantatet. Dette kræver ofte operation. Ved mistanke om bakteriel infektion i protesefatningen bør lægen ordinere antibiotiske dråber. Hvis proteseøjet ser ud som om det pludselig står længere frem end det andet raske øje, skal man kontakte en øjenlæge. Ofte vil det dreje sig om en cyste, men hvis øjet blev fjernet pga. kræft, kan det være ny kræftvækst, som skubber protesen fremad. Det nedre øjenlåg bærer en stor del af protesens vægt. Denne omstændighed sammen med hudens tiltagende slaphed med alderen gør, at mange oplever, at det nedre øjenlåg med tiden kommer til at hænge (Fig. 7). Hvis det bliver meget slapt, kan man få problemer med at protesen falder ud eller, at selve øjenlåget drejer sig udad eller indad. Løsningen er at stramme nedre øjenlåg op med en lille operation. Men også justering af protesens størrelse og form kan være en løsning. 13

14 Figur 7 Slapt nedre øjenlåg på højre side, hvor der bæres protese. Fantomsyn og fantomsmerter Ved enhver form for ny smerte eller ændring i smerte efter fjernelsen af øjet, er det er vigtigt, at man får undersøgt protesefatningen og får sikret, at alt er, som det skal være. Nogle udvikler fantomsmerter efter at have fået fjernet et øje. Det er smerter, der opleves, som om de kommer fra det manglende øje, og hvor årsagen ikke kan påvises. Fantomsyn er oplevelsen af at se eller have synsindtryk fra det øje, som man ikke længere har. Fantomsyn opleves af lidt under 14

15 halvdelen af alle, der mister øjet. Det kommer oftest, når man er stresset eller træt. Størstedelen beskriver oplevelser af lys hvidt eller farvet. Nogle ser det som et konstant lys i bestemte dele af synsfeltet. Andre oplever det som lys i bevægelse eller i farver. Hvor ofte man oplever fantomsyn er meget individuelt. Figur 8 Eksempler på fantomsyn A Et eksempel på fantomsyn set med proteseøje, hvor en mængde forskellige figurer opstår som flashes, der svinder bort i løbet af et par sekunder, hvorunder nye flashes opstår, så synsindtrykket er et billede i konstant bevægelse. B Den hyppigste form for fantomsyn er hvidt lys, som fra en bordlampe, der rammer direkte i ansigtet. Opstår især ved træthed og stress. 15

16 Nogle gode råd Vær åben omkring det. Forklar, når du er ude, hvorfor du ser anderledes ud i ansigtet. For mange mennesker hjælper det at vide, hvilket øje, der er det seende og som de kan holde øjenkontakt med under samtale. Pas godt på det raske øje. Brug beskyttelsesbriller. 3 mm tykke polycarbonat briller kan laves hos en optiker uden eller med styrke og beskytter godt. Lær at tage din protese ind og ud af protesefatningen. Alle vil opleve at få skidt eller sand under protesen, eller at den ganske simpelt falder ud. Protesemageren kan markere på protesen med farve i øvre hjørne, så man nemmere kan vende den rigtigt. Vid hvordan din protesefatning ser ud en sund protesefatning ligner slimhinden i munden (Fig. 9). Hvis noget ændrer sig eller føles mærkeligt, så tag protesen ud og kig i spejlet. Brug evt. en lille lommelygte. Det tager lidt tid at vende sig til et mindre synsfelt og manglende rumsyn. Større drejning af hovedet mod den blinde vinkel samt at mærke med en finger, hvor kanten er, når man hælder op, kan kompensere for meget. 16

17 Figur 9 Protesefatningen skal ligne mundslimhinden i farve. Vær opmærksom ved bilkørsel. Tænk på mulighed for ekstra spejle, undgå at klø dig i det seende øje under kørsel. Hvis dit syn på det tilbageværende øje er normalt eller let nedsat (se Øjenforeningens brochure Trafiksyn ), må du gerne køre bil, når du har vænnet dig til det indsnævrede synsfelt. Generelt anbefales, at man ikke kører bil de første 3 mdr. Men det er individuelt, hvornår man føler sig klar. Ved vandsport anbefales svømmebriller for ikke at komme til at tabe protesen. Overvej at købe en ekstra øjenprotese eller gem de gamle. En reserve er god at have, hvis øjenprotesen mistes. 17

18 Lovgivningen på området Det offentlige har pligt til at bevillige øjenproteser. Synscentralerne rundt om i landet skal være behjælpelige med ansøgningsprocedurer og vejledning. Øjenproteser bevilges efter behov. Børn, som vokser, kan have behov for at få skiftet eller modificeret protesen flere gange årligt. Generelt får de fleste med glasøje ny protese hver 2. år og dem med plastik hver 4-5 år. Men hvis der er behov for en ny protese, og protesemageren vurderer det er relevant, skal det offentlige betale. 18

19 Kontingentoplysninger Der er følgende kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen: Årsmedlemskab Enkeltmedlem kr. Par kr. Firmamedlem kr. Bankkonto: MobilePay: Øjenforeningens formål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettidig behandling. Brug vores hjemmeside: ojenforeningen.dk Der er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, herunder oplysning om øjensygdomme, symptomer og behandling, adresser på praktiserende øjenlæger o.m.a.

20 Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 pct. på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed Hardy Bleibach Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet. Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på og hør mere KOLOFON Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning