TN-system, større installationer - industri og andet byggeri.

Transkript

1 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. -T -T

2 Indhold Læsevejledning Indledning og standardisering Lovgivningen Beregninger i elektriske installationer Beregning af impedanser Anvendelsesområde Grundlæggende principper Udførelse og verifikation af elektriske installationer Formål, forsyning og opbygning Systemjording i større installationer - industri og andet byggeri, TN-system Kompatibilitet Driftsikkerhed International elektroteknisk ordbog Beskyttelse mod elektrisk stød Generelle krav Automatisk afbrydelse af forsyningen Fejlbeskyttelse Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Udførelse af beskyttende potentialudligning Kortslutningsbeskyttelse generelt Overbelastningsbeskyttelse generelt Dimensionering af stikledningen -W1.0 med maksimalafbryder Overbelastningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A1.0 med maksimalafbryder Kortslutningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder Dimensionering af hovedledning -W1.1 med maksimalafbryder Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 med maksimalafbryder Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.0 og -Q Dimensionering af hovedledning -W1.2 med smeltesikringer Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikringer Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 med smeltesikring Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikring december 2017 Side 2 af 136.

3 Kontrol af selektivitet imellem smeltesikring -F1.2 og maksimalafbrydere -Q Dimensionering af gruppeledning -W1.1.1 med håndbetjent motorværn Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med håndbetjent motorværn Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 med håndbetjent motorværn Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med det håndbetjente motorværn Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og håndbetjent motorværn Dimensionering af gruppeledning -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn og smeltesikring Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 med magnetbetjent motorværn Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med magnetbetjente motorværn Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F Dimensionering af gruppeledning -W1.1.3 med automatsikring Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring Fejlbeskyttelse af stikkontakt -X1.1.3 med automatsikring Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og automatsikring -Q Dimensionering af parallelle kabler i stikledningen -W2 med smeltesikringer Overbelastningsbeskyttelse af SL -W2 med smeltesikringer Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A2 med parallelle sikringer Kortslutningsbeskyttelse af stikledning -W2 med parallelle smeltesikringer Strømværdier Strømværdier i anneks C % reglen Spændingsfald Identifikation af ledere Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Bilag Bilag 1, vekselstrømsmodstand Bilag 2, HD516 uddrag december 2017 Side 3 af 136.

4 Læsevejledning. Læsevejledning. I det følgende vil der bliver refereret til: - Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) som elsikkerhedsloven. - Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer som bekendtgørelse Den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard som DS håndbog 183:åååå som håndbog Et kapitel nr. (kap. xx) eller et punkt i et kapitel (pkt. yy) i håndbog 183. F.eks. vil: - kap. 52 referere til hele standarden DS/HD :åååå (SIK). - pkt referere til pkt i DS/HD :åååå (SIK). - Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 6A, 6B, 6C og 8 som SB6, SB6A, SB6B, SB6C og SB8. - Fællesregulativet 2017 som FR17. Det forudsættes at læseren har adgang til ovennævnte dokumenter. Elsikkerhedsloven og bekendtgørelse 1082 kan findes på samt på en hjemmeside oprettet af Sikkerhedsstyrelsen for at give overblik over elsikkerhedsloven, bekendtgørelser, standarder og vejledninger omkring elektriske installationer, elektriske anlæg og elektrisk materiel på Sikkerhedsstyrelsens område. Håndbog 183 kan købes hos Dansk Standard, både som papirudgave og elektronisk adgang. Anneks B i kap. 1 angiver definitioner, vejledning og forklaringer til udvalgte termer anvendt i håndbog 183. På kan man finde yderligere definitioner, det er planen at også de danske betegnelser skal findes på hjemmesiden. I dette dokument er 2. udgave, 2017 af DS håndbog 183 anvendt. december 2017 Side 4 af 136.

5 Indledning og standardisering. Indledning og standardisering. I 1993 blev Stærkstrømsreglementet afdeling B, afsnit 6, 7, 7A, 8, 8A, 10 og 11, med en overgangsordning, afløst af Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer I 2001 blev Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer 1993 afløst af en opdateret udgave, Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, 1. udgave (SB6). 1. udgave kunne give anledning til at formode at der ville komme opdaterede udgaver af SB6, dette har ikke være muligt. I forhold til Stærkstrømsreglementet byggede Stærkstrømsbekendtgørelsen i større grad på internationale standarder, hovedsagelig publikationer i 364-serien fra IEC og harmoniseringsdokumenter i HD 384-serien fra CENELEC. Dette kan ses på kapitel opbygningen i SB6. Hvorfor har IEC og CENELEC indflydelse på hvordan vi skal udføre vore elektriske installationer i Danmark? Med hensyn til sikkerheden omkring elektriske installationer (og andet) findes der et internationalt arbejde sted. I den elektriske verden findes på verdensplan IEC, International Electrotechnical Commission. I EU og EFTA findes CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization. I hvert medlemsland findes der en national standardiseringsorganisation, i Danmark er det Dansk Standard (DS) der varetager denne funktion, herudover er de mest kendt nok DIN (Deutsches Institut für Normung e.v.) og BSI (British Standards Institution). Da DS varetager mange forskellige områder, findes der udvalg under DS der hver især er specialiseret inden for deres område. Disse udvalg kaldes S-udvalg. Det S-udvalg der behandler sikkerhedsregler for udførelse af elektriske installationer, der forsynes ved nominelle spændinger til og med 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding samt grundlæggende sikkerhedsregler for benyttelse af elektricitet er S-564 Elektriske installationer og beskyttelse mod elektrisk stød. Derudover er udvalget ansvarlig for implementeringen af de udgivne europæiske standarder og harmoniseringsdokumenter på området, idet varetagelsen af de nationale sikkerhedsregler er Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde. Således fungerer udvalget som koordineringsgruppe mellem standarder og de lovgivningsbestemte sikkerhedsregler varetaget af Sikkerhedsstyrelsen. Udvalget har desuden til formål at fungere som ERFA-gruppe i sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende elektriske installationer. I de nationale udvalg sidder der medlemmer fra: Erhvervslivet o Producenter o Rådgivere o Distributører af elektrisk udstyr december 2017 Side 5 af 136.

6 Indledning og standardisering. Interesseorganisationer o Dansk el-forbund o Tekniq Forsknings- og uddannelsesinstitutioner o Undervisere Myndigheder o Sikkerhedsstyrelsen Udvalgets opgave vil typisk være at afklare den danske holdning til et europæisk eller internationalt forslag om en ny standard, og eventuelt selv komme med forslag til indholdet. Udvalget kan dog også have til opgave at udvikle en national standard, som altså kun vil gælde i landet (f.eks. Danmark). Når forslaget til en standard er færdigt, sendes det til offentlig høring og udvalget tager stilling til eventuelle indsigelser. Når standarden er godkendt offentliggøres den, herefter kan den købes hos Dansk Standard. De nationale standardiseringsorganisationer er repræsenteret i de europæiske standardiseringsorganisationer: CEN, European Committee for Standardization CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization ESTI, European Telecommunications Standards Institute Her har medlemslandene stemmer efter deres størrelser. Internationalt er de nationale standardiseringsorganisationer repræsenteret i: ISO, International Organisation for Standardization IEC, International Electrotechnical Commission Her har hvert medlemsland én stemme. Som tidligere nævnte behandler IEC og CENELEC det elektriske område. ESTI behandler telekommunikation og ISO og CEN behandler øvrigt. I visse tilfælde foregår der et sammenarbejde på tværs af f.eks. ISO og IEC, da ikke alle områder/emner kan deles skarpt op i elektrisk / ikke elektrisk. Alle standarder skal granskes efter en årrække og revideres, hvis der er behov for det. Standarder, der ikke længere er relevante, ophæves. Visse standarder har en meget lang levetid, f.eks. er DS/HD :2008 vedtaget i IEC i 2005 og i CENELC i Kap er den standard der angiver gyldighedsområde samt de grundlæggende principper. Her sker der ikke store ændringer og det kan ses at den for øjeblikket har fungeret i 9 år i Danmark. Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 2020 og har således en forventet levetid på 15 år. Andre standarder har kortere levetid pga. den tekniske udvikling, DS/HD :2016 "Bestemmelser for særlige installationer eller områder Forsyning af december 2017 Side 6 af 136.

7 Indledning og standardisering. elektriske motorkøretøjer" er fra 2016 og afløste den forrige udgave fra Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 2018 og har således en forventet levetid på 4 år. Dette korte tidsrum da der for øjeblikket sker en stor udvikling inden for området elektriske motorkøretøjer. Når en ny udgave af en standard vedtages, angives der i forordet hvornår den senest skal implementeres i de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC (dop), samt hvornår de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC skal have tilbagetrukket konfliktende standarder (dow). Eksempel 1, forord med implementerings- og tilbagetrækningsdato for standarden HD :2016. Eksempel 1 viser hvordan implementeringsdato og tilbagetrækningsdato angives for standarden DS/HD :2016. Det kan i dette eksempel ses at der er et overlap på to et halv år. I dette tidsrum vil det være tilladt at udføre den elektriske installation efter begge standarder (der må dog ikke plukkes/blandes). Normalt vil man i standardiseringen inden for det elektriske område køre parallelt december 2017 Side 7 af 136.

8 Indledning og standardisering. imellem IEC og CENELEC, således at der kun er en standard at forholde sig til. Dog er det således at man i CENELEC tilrettet den internationale standard fra IEC, betegnelsen ændres så fra f.eks. IEC :2015 til HD :2016. HD angiver at man har modificeret (tilrettet) den internationale standard til det europæiske område. Disse modifikationer angives i HD'en med en lodret streg i venstre margen. De enkelte lande indenfor Europa kan have nationale regler der afviger fra standarden, disse angives i standardens annex A, ZA og ZB. I Danmark navngives standarden med DS f.eks. DS/HD :2016, denne vil være identisk med HD'en (HD :2016). Herudover har man i Danmark udgivet en speciel udgave af standarderne benævnt med (SIK) efterfølgende (DS/HD :2016 (SIK)). Disse standarder er på dansk uden markering i venstre side samt uden annex A, ZA og ZB. Teksten i disse standarder er identiske med teksten i HD'en. Man har dog ikke medtaget forordet til de enkelte standarder i håndbog 183, hvilket betyder at man ikke kan se dop og dow for standarderne, ej heller i hvilken periode det er tilladt at benytte begge versioner af en standard. I forordet til håndbog 183 står der bl.a.: "Man kan kontakte Dansk Standard og tilmelde sig overvågning af standarderne, som installationsbekendtgørelsen refererer til. Dermed får man løbende besked, når der sker forandringer i forbindelse med standarderne, fx udgivelse af tillæg, rettelsesblade, samt når en standard er blevet erstattet, eller dens overgangsperiode er udløbet. Kontakt Dansk Standard på dssalg@ds.dk eller tlf " Man kan således få besked når der kommer en ny udgave af en standard, det kræver blot at man kontakter DS eller tilmelder sig på DS's webshop, Tilmelding på DS's webshop er dog en langsommelig affære idet mig skal ind og vælge alle 40 standarder (+ nye) hver for sig. Står man i en aktuel situation og overvejer om man kan bruge en ældre standard, er det muligt at finde ud af dette, ved at gå ind på DS's webshop. Skal man f.eks. lave et solcelleanlæg og ikke er sikker på om det er tilladt at anvende den gamle udgave af standarden (DS/HD :2005+Corr:2006 (SIK)) er fremgangsmåden: Gå ind på DS's webshop, Søg efter " " Find den version der har (SIK) med i betegnelsen, her vil det være DS/HD :2016 (SIK) Vælg "preview" Blad frem til det "Europæiske forord" (her er det på 8. side) Her findes dow, i dette tilfælde Den gamle standard, DS/HD :2005+Corr:2006 (SIK), må anvendes indtil den 8. april 2019 parallelt med den nye DS/HD :2016 (SIK). På side 2 i håndbog 183 kan det ses hvilke standarder er er taget med i en ny udgave og hvilke nye standarder der er medtaget, se figur 1. december 2017 Side 8 af 136.

9 Indledning og standardisering. Figur 1, udklip fra håndbog 183, med angivelse af ændrede og nye standarder i håndbogen. SB6 bygger på standarder fra 90'erne, så det har længe været et ønske om at få den opdateret, det er til dels sket med SB6A. Med udgivelse af bekendtgørelse 1082 har man sikret en løbende opdatering af installationsbekendtgørelsen i Danmark, idet den henviser til gældende standarder. december 2017 Side 9 af 136.

10 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Grundlæggende er håndbog 183 og SB6 opbygget på samme måde, idet SB6 bygger på tidligere udgaver af HD serien. Der har dog i SB6 været tilføjet nogle særlige danske regler og bestemmelser. Disse kan ikke alle genfindes i DS/HD serien. SB6 kapitel 62, drift og vedligeholdelse af installationer og dele af SB6 del 8 er erstattet af bekendtgørelsen F.eks. kravet i SB om antal af stikkontakter i boliger. SB6 kapitel 63, arbejde på eller nær ved elektriske installationer er erstattet af DS/EN 50110, arbejde på eller nær ved elektriske installationer. Bemærk at titlerne er identiske, dette da SB6 kapitel 63 byggede på en tidligere udgave af DS/EN Dele af SB6 del 8 er erstatte af nye standarder i DS/HD serien, f.eks. er SB6 kapitel 802 i det store og hele dække af pkt og SB6 kapitel 804 er dækket af kap I SB6 del 8 findes der desuden en del bestemmelser der intet har at gøre med elsikkerheden, her forventes det at disse bestemmelser vil være at finde i en kommende udgave af bygningsreglementet (BR). F.eks. stiller SB krav om trykkontakter i de enkelte lejligheder for tænding af trappelys, dette krav kan ikke genfindes i håndbog 183 eller bekendtgørelsen 1082, da det ikke har nogen el-sikkerhedsmæssig betydning. december 2017 Side 10 af 136.

11 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Overordnet Grundlæggende principper, Del 1 Vurdering af generelle egenskaber Del 3 Definitioner Del 2 Metoder Beskyttelse af sikkerhedsgrunde Del 4 Beskyttelse mod elektrisk stød Kap. 41 Kapitel 41, 47 og 48 Beskyttelse mod termiske påvirkninger Kap. 42 Kapitel 42 Beskyttelse mod overstrøm Kap. 43 Kapitel 43 Beskyttelse af lavspændingsinstallationer mod midlertidige overspændinger forårsaget af jordfejl i højspændingssystemet og fejl i lavspændingssystemer Kap. 442 Kapitel 42 Beskyttelse mod underspændinger Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Kap. 445 Kapitel 45 Kap. 443 Kapitel 43 Beskyttelse mod spændingsforstyrrelser Kap. 444 Kapitel 44 og elektromagnetiske forstyrrelser Adskillelse og kobling Kap. 446 Kapitel 46 Valg og installation Valg og installation af elektrisk materiel Del 5 Fælles regler Kap. 51 Kapitel 51 Ledningssystemer Kap. 52 Kapitel 52 Koblingsudstyr Kap. 53 Udstyr til beskyttelse mod Pkt. 534 overspændinger Kapitel 53 Udstyr til adskillelse og afbrydelse Kap. 537 Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Kap. 54 Kapitel 54 Andet materiel Kap. 55 Lavspændingsgeneratoranlæg Pkt. 551 Hjælpekredse Kap. 557 Kapitel 55 Belysningsarmaturer og Kap. 559 belysningsinstallationer Nødforsyning Kap. 56 Kapitel 56 Verifikation Del 6 december 2017 Side 11 af 136.

12 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Krav til særlige installationer eller områder Krav til særlige installationer eller Del 7 områder Områder med bad eller bruser Kap. 701 Kapitel 701 Svømmebassiner og springvand Kap. 702 Kapitel 702 Rum og kabiner med saunaovne Kap. 703 Kapitel 703 Installationer på bygge- og Kap. 704 Kapitel 704 Nedrivningspladser Landbrug og gartneri Kap. 705 Kapitel 705 Ledende rum med begrænset Kap. 706 Kapitel 706 bevægelsesfrihed Campingpladser og lignende områder Kap. 708 Kapitel 708 Lystbådehavne og lignende områder Kap. 709 Kapitel 709 Medicinske områder Kap. 710 SB6A 710* Udstillinger, shows og stande Kap. 711 Kapitel 711 Solcellesystemer. Kap. 712 SB6A 712 Møbler Kap. 713 Kapitel 713 Udvendige belysningsinstallationer Kap. 714 Kapitel 714 Lysinstallationer for ekstra lav spænding Kap. 715 Kapitel 715 Mobile eller transportable enheder Kap. 717 SB6A 717 Fællesfaciliteter og arbejdspladser Kap. 718 Kapitel 804 Elektriske installationer campingvogne Kap. 721 Kapitel 708 og autocampere Forsyning af elektriske køretøjer Kap. 722 Nyt Adgangsveje til drift eller Kap. 729 Kapitel 813 vedligeholdelse Enheder på land til elektrisk Kap. 730 Nyt landtilslutning af fartøjer til indre vandveje Midlertidige elektriske installationer i Kap. 740 SB6A 740 opbygninger, forlystelsesindretninger og boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser Varmekabler og integrerede varmesystemer Kap. 753 Kapitel 807 *SB6A 710 blev i første omgang udgivet som en bekendtgørelse, men blev den 1. juli 2008 trukket tilbage som bekendtgørelse. Hvorefter den havde status af standard der kunne følges. december 2017 Side 12 af 136.

13 Lovgivningen. Lovgivningen. Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) trådte i kraft 1. januar 2016, i 3 hedder det: "Elektriske anlæg og elektriske installationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom." Da det ikke, for alle, lige er til at gennemskue hvordan en sikker elektrisk installation udføres, hedder det bl.a. i 5: "Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer" Dette har Erhvervs- og vækstministeren gjort ved bekendtgørelse nr af 12/7/2016 "Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer". Bekendtgørelse 1082 anvendelsesområde er angivet i dennes 1 "Denne bekendtgørelse gælder for udførelse og drift af elektriske installationer fra 0 V a.c. eller 0 V d.c. til og med 1000 V a.c. eller 1500 V d.c." I bekendtgørelse 1082 kapitel 2, 3-4 angives det at sikkerhedskravet i elsikkerhedsloven kan opfyldes ved at anvende den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard (DS) som DS håndbog 183. Ønsker man ikke at følge standardserien på et eller flere punkter, giver bekendtgørelse 1082 mulighed for at afvige, blot man dokumenterer hvordan man har opfyldt sikkerhedskravet på anden måde. I bekendtgørelse 1082 angives de generelle sikkerhedskrav for at opfylde elsikkerhedsloven i kapitel 3, Disse generelle sikkerhedskrav er i betydningen identiske med pkt Dette da man også ønsker at de elektriske installationer der ikke udføres efter håndbog 183, udføres sikkerhedsmæssigt i orden. I de følgende afsnit er det fremhævet hvor bekendtgørelse 1082 afviger fra eller har indskærpelser i forhold til håndbog "Andre installationer, som ikke har forbindelse eller tilknytning til den elektriske installation, skal være adskilt fra den elektriske installation på en sådan måde, at det er muligt at arbejde på dem uden at foretage indgreb i den elektriske installation." Det er denne der angiver at elektriske bygningsinstallationer (autorisationskrævende elektriske installationer) og maskininstallationer (elektriske installationer på maskiner f.eks. efter DS/EN ) samt telefon- og datainstallationer ikke må blandes. Samme bestemmelse var tilstede i SB6, den kunne findes i SB : "Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation." december 2017 Side 13 af 136.

14 Lovgivningen. Maskin-, telefon- og datainstallationer skal oplægges således at man kan vedligeholde disse installationer uden at skulle gøre indgreb (f.eks. skubbe til) bygningsinstallationen. Dette kan bl.a. opnås ved at placere de forskellige installationer i hver deres fremføringsvej eller ved at opdele en fremføringsvej, f.eks. med skillevægge. Figur 2 til figur 4 giver eksempler på fremføring af bygnings- og maskininstallationer. I figur 3 er a angivet til 2 De, der er intet lovkrav om denne min. afstand, men den vil forhindre varmepåvirkning immelem de to installationer. Ved en oplægning som vist i figur 4 skal der tages hensyn til gensidig varmepåvirkning. Maskininstallation L=? Bygningsinstallation Figur 2, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. a 2 D e Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 3, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 4, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Bemærk ligeledes at der heller ikke er tilladt at placere andet end elektrisk udstyr der f.eks. forhindrer adgang til, varmeafgivelse eller vedligeholdelse af en elektrisk installation, det er 23 og 24 der her er tale om. december 2017 Side 14 af 136.

15 Lovgivningen. Figur 5, VVS installation der forhindrer adgang til klemkasse med hovedledning. Figur 5 viser et eksempel på VVS installationer der er udført efter at den elektriske installation er udført, her forhindrer rørføringen at låget på klemkassen kan nedtages. Denne udførsel af VVS installatøren vil være et brud på 24 og var også ulovligt i følgende tidligere bestemmelser (bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6). 25 angiver at en elektrisk installation ikke bliver ulovlig pga. en ændring i installationsbestemmelserne. Men ændringer på en bestående elektrisk installation skal følge de regler der gælder på det tidspunkt hvor ændringen foretages. Skulle et område skifte anvendelse, skal den elektrisk evt. ændres således at den opfylder de krav som anvendelsen af området ville kræve ved en ny elektrisk installation, her det 26 der gælder. Hvor landene omkring os anvender et forsyningssystem der er udført som TN-system, anvender vi i Danmark som hovedregel TT-system. 27 angiver hvornår det er tilladt at anvende TN-system i Danmark. 29 omhandler installation af tavler, her angives det at der skal være mindst en meter fri plads foran tavler hvis bredde eller højde overstiger en meter, dette er en skærpelse af de 0,7 meter der tidligere var gældende i henhold til SB stiller krav om en nødafbryder hvor der er behov. 35 angiver krav om supplerende beskyttelse med RCD. I håndbog 183 findes dette i pkt I 2. udgave af håndbog 183 er de danske afvigelser fra bekendtgørelse 1082 til håndbog 183 anført i starten af bind 1 og 2, med afsnitsbetegnelse "Danske afvigelser." Figur 6 viser en dansk afvigelse til pkt. 311, der omhandler fastlæggelse af det maksimale behov i en elektrisk installation. Da disse 'er (56 og 57) fra bekendtgørelse 1082 kun vedrører elektriske installationer i boliger, er dette markeret med teksten "Denne bestemmelse gælder kun for boliger" i venstre kolonne. december 2017 Side 15 af 136.

16 Lovgivningen. I håndbog 183 er det med blå skriftfarve markeret, i hvilke punkter en afvigelse skal inkluderes, fx er pkt. 311 på side 29 i bind 1 markeret med blå skrift: "311 Største behov og samtidighed". På side 11 i afsnittet Danske afvigelser kan man da læse den danske afvigelse, der hører til pkt Figur 6, eksempel på danske afvigelse. december 2017 Side 16 af 136.

17 Beregninger i elektriske installationer. Beregninger i elektriske installationer. Når man skal udføre beregninger i elektriske installationer er det vigtigt at forstå strømmens vej. -T Figur 7, udsnit af en elektrisk installation tilsluttet et elektrisk anlæg i et kabelskab med TN-C systemjord. Figur 7 og figur 8 viser et udsnit af en elektrisk installation forbundet til et elektrisk anlæg i et kabelskab med henholdsvis TN-C og TN-S systemjording. Fra transformeren, -T, føres fire (TN-C, L 1, L 2, L 3 og PEN) eller fem (TN-S, L 1, L 2, L 3, PE og N) ledninger/kabler internt inde i transformerstationen til tavle -A0. Figur 7 og figur 8 viser princippet for forbindelser internt i transformerstationen, ikke alle transformerstationers interne forbindelser er udført på samme måde. I tavle -A0 er der typisk placeret sikringslister for NH sikringer. Fra tavle -A0 føres fire-leder kabler (TN-C) eller fem-leder kabler (TN-S) ud til kabelskabe, bl.a. -A0.2, også kaldet gravstene. I kabelskabene tilsluttes den elektriske installations stikledning. Det er her skillelinien imellem elektriske anlæg og elektriske installationer går. Bemærk at stikledningen i figur 7 indeholder 4 ledere (L 1, L 2, L 3 og PEN) og i figur 8 indeholder 5 ledere (L 1, L 2, L 3, PE og N). december 2017 Side 17 af 136.

18 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 8, udsnit af en elektrisk installation tilsluttet et elektrisk anlæg i et kabelskab med TN-S systemjord. Figur 9, kabelskab med 2 afgange for stikledninger og tre kabler i forsyningen, afgrening. Figur 10, kabelskab med 5 afgange for stikledninger og et kabel i forsyningen, endepunkt. Antallet af afgange (stikledninger) i et kabelskab variere afhængig af netselskab og december 2017 Side 18 af 136.

19 Beregninger i elektriske installationer. område. Figur 9 og figur 10 viser eksempler på kabelskabe. Fra kabelskabet går stikledningen ind til den elektriske installations første tavle -A1. Når der er tale om større elektriske installationer, bliver disse normalt ikke forsynet fra et kabelskab, men direkte fra en transformerstation. Se figur 11 og figur 12. -T Figur 11, udsnit af en elektrisk installation der forsynes direkte fra transformerstation, TN-C-S systemjording. -T Figur 12, udsnit af en elektrisk installation der forsynes direkte fra transformerstation, TN-S systemjording. Figur 11 og figur 12 viser et udsnit af en elektrisk installation forbundet til et elektrisk anlæg i en transformerstation med henholdsvis TN-C og TN-S systemjording. Fra transformeren, -T, føres fire (TN-C, L 1, L 2, L 3 og PEN) eller fem (TN-S, L 1, L 2, L 3, PE og N) ledninger/kabler internt inde i transformerstationen til tavle -A0. Figur 11 og figur 12 viser princippet for forbindelser internt i transformerstationen, ikke alle transformerstationers interne forbindelser er udført på samme måde. I tavle -A0 er der typisk placeret sikringslister for NH sikringer eller maksimalafbrydere. I transformerstationens lavspændingstavle (-A0) tilsluttes den elektriske installations stikledning. Det er her skillelinien imellem elektriske anlæg og elektriske installationer går. december 2017 Side 19 af 136.

20 Beregninger i elektriske installationer. Bemærk at stikledningen i figur 11 indeholder 4 ledere (L 1, L 2, L 3 og PEN) og i figur 12 indeholder 5 ledere (L 1, L 2, L 3, PE og N). Antallet af elektriske installationer der forsynes direkte fra transformerstationen kan variere. Der kan også være en blanding af en, eller flere, elektriske installationer tilsluttet direkte i transformerstationen og afgange til kabelskabe fra transformerstationen. Se figur 13 og figur 14. Figur 13, afgange i en indendørs transformerstation, med en afgang markeret. Det vil i de fleste tilfælde kunne betale sig at tegne et ækvivalentdiagram, når der skal udføres elektriske beregninger. I ækvivalentdiagrammet konverteres generatorer, transformere og kabler til impedanser bestående af ohmske modstande og spoler (induktive reaktanser). Ækvivalentdiagrammet er en model for hvordan virkeligheden kan ses rent elektroteknisk/matematisk. Når man har tegnet sit ækvivalentdiagram og fundet strømmens vej i den, kan ohms lov benyttes til at udregne bl.a. kortslutningsstrømme. december 2017 Side 20 af 136.

21 Beregninger i elektriske installationer. Figur 14, afgange i en kompakt transformerstation. -T Figur 15, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet et kabelskab, fire-leder system i forsyning, TN-C-S-system. Øverst i figur 15 og figur 16 er tegningerne i figur 7 og figur 8 reduceret til at vise en afgang fra transformerstationen (forsyningsledningen). Herfra udgår der, i kabelskab -A0.2, en stikledning til en elektrisk installation. I den elektriske installation er der vist en gruppeledning med tilslutningsdåse, tilledning og belastning. Nederst i figur 15 og figur 16 er der vist et ækvivalentdiagram for det elektriske kredsløb. december 2017 Side 21 af 136.

22 Beregninger i elektriske installationer. Forskellen i ækvivalentdiagrammerne for figur 15 og figur 16 er om der føres en fælles beskyttelses- og nulleder (fire-leder system i forsyningen) eller om der føres separate beskyttelses- og nulledere (fem-leder system i forsyningen). -T Figur 16, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet et kabelskab, fem-leder system i forsyning, TN-S-system. -T Figur 17, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, fire-leder system i forsyning, TN-C-S-system. december 2017 Side 22 af 136.

23 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 18, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, fem-leder system i forsyning, TN-S-system. Øverst i figur 17 og figur 18 er tegningerne i figur 11 og figur 12 reduceret til at vise stikledningen fra transformerstationen og en enkelt gruppe i den elektriske installation. Nederst i figur 17 og figur 18 er der vist et ækvivalentdiagram for det elektriske kredsløb. Forskellen i ækvivalentdiagrammerne for figur 17 og figur 18 er om der føres en fælles beskyttelses- og nulleder (fire-leder system i forsyningen) eller om der føres separate beskyttelses- og nulledere (fem-leder system i forsyningen). I alle eksempler, figur 15 til figur 18, ses et fem-leder system i den elektriske installation efter første tavle, -A1. Dette er et krav i bekendtgørelse 1082, 28. "I bygninger er det ikke tilladt at have TN-Csystem efter første tavle eller fordelingspunkt. Efter første tavle eller fordelingspunkt skal der altid anvendes adskilte beskyttelsesledere og nulledere.". Yderst til venstre er der placeret tre generatorer i stjerneforbindelse, med en fasespændingen, E f = 230 V, hvilket giver os den spænding vi normalt anvender ved elektriske installationer i Danmark, nemlig 3x230/400 V. Disse tre generatorer symbolisere vores spændingskilde. Da generatorerne i Danmark er placeret spredt rundt omkring i landet, samt udlandet (bl.a. Norge, Sverige og Tyskland), vil der imellem generatorerne og de transformerstationer der leverer 3x230/400 V være forbindelse via højspændingsledninger (både luftledninger og jordkabler) og transformere. Ved hjælp af elektrotekniske formler (Thevenin's regel 1 ) kan disse generatorer og forbindelser repræsenteres ved en elektromotorisk kraft, E f, og en impedans, Z net, her 1 Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft og en serieforbundet indre modstand. december 2017 Side 23 af 136.

24 Beregninger i elektriske installationer. vist ved to komponenter R net og X net. I mange tilfælde vil de transformere der leverer 3x230/400 V til vore elektriske installationer blive forsynet med 3x10 kv, i visse områder af Danmark anvendes der også 3x20 eller 3x30 kv. Uanset den primære spænding på transformeren, kan impedansen i transformeren repræsenteres ved hjælp af R tr og X tr. Alle kabler vil have en ohmsk modstand, R kabel, og en induktiv reaktans, X kabel. På ækvivalentskemaet i figur 15 til figur 18 udgøres: Forsyningsledningerne af R FL og X FL. Stikledningen af R SL og X SL. Gruppeledningen af R GL og X GL. Tilledningen af R TL og X TL. Overgangsmodstandene for jordforbindelse, jordelektrode, i transformerstationen er vist ved R E. Når forsyningen til den elektriske installation sker fra et kabelskab kan det elektriske kredsløb, og hermed ækvivalentskemaet, fra henholdsvis figur 15 og figur 16 reduceres som vist i figur 19 og figur 20, idet netselskabet giver oplysninger om kortslutningsniveauet i kabelskabet. Markeret med på figurerne. -T Figur 19, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet et kabelskab, TN-C-S-system. december 2017 Side 24 af 136.

25 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 20, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet et kabelskab, TN-S-system. I Fællesregulativet 2017 (FR17), udgivet af Dansk Energi, angives kortslutningsniveauet i et kabelskab til en maksimalt kortslutningsstrøm på 16 ka ved cos φ = 0,3, for en trefaset kortslutning i kabelskabet og en minimal kortslutningsstrøm på 5 gange stikledningssikringens mærkestrøm ved cos φ = 1,0, for en fase-nul kortslutning i kabelskabet. Der angives to værdier, en maksimal og en minimal kortslutningsstrøm. Dette da: - Der er forskellige impedanser i lavspændingsforsyningskablerne, afhængigt om den elektriske installations tilslutningssted er placeret tæt på eller langt fra transformerstationen. - Størrelsen på den transformer der er placeret i transformerstationen. - Der kan forekomme ændringer/omlægninger i forsyningsnettet, i visse tilfælde kan den elektriske installation blive forsynet fra et transportabelt generatoranlæg, ved arbejde i transformerstationen. I dette tilfælde vil der være et lavt kortslutningsniveau. Disse værdier kan dog ikke altid benyttes uden videre. Hvis de aktuelle kortslutningsniveauer afviger fra ovenstående, skal den autoriserede elinstallatør virksomhed (f.eks. den faglig ansvarlige) indhente oplysningerne hos netselskabet. Specielt skal man være opmærksom på at Radius Elnet (tidligere DONG Energy Eldistribution A/S) (Frederiksberg og city) og Helsingør Forsyning Elnet anvender maskenet i en vis udstrækning, hvilket betyder at der her altid skal indhentes oplysninger vedr. kortslutningsniveauet. Når den elektriske installation tilsluttes i en transformerstation, skal der altid indhentes oplysninger hos netselskabet om kortslutningsniveauer. Når disse kortslutningsniveauer kendes kan de elektriske kredsløb, og hermed december 2017 Side 25 af 136.

26 Beregninger i elektriske installationer. ækvivalentskemaer, fra henholdsvis figur 17 og figur 18 reduceres som vist i figur 21 og figur 22. -T Figur 21, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, TN-C-S-system. -T Figur 22, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, TN-S-system. Når ækvivalentdiagrammet fra figur 19 og figur 21 (TN-C-S) sammenlignes, ses det at de er ens. Det samme forhold gør sig gældende for figur 20 og figur 22 (TN-S). De fire ækvivalentdiagrammer er hermed reduceret til to. Hvorvidt der i praksis vil være forskel på de to resterende ækvivalentdiagrammer, afhænger om man vælger at anvende en reduceret PE-leder i TN-S systemet. I princippet er en reduceret PEN-leder også tilladt, men vil næppe blive anvendt i praksis, pga. risikoen for harmoniske strømme i nullederen (PEN). december 2017 Side 26 af 136.

27 Beregninger i elektriske installationer. Beregning af impedanser. Ud fra kortslutningsniveauet i kabelskabet eller transformerstationen kan den foranliggende impedans, R net og X net, beregnes. Formel 1 viser beregning af R net og X net. Z R net U f = I K = Z cosϕ net net net 2 2 Xnet = Znet Rnet Formel 1, beregning af netimpedans. Da både kortslutningsbeskyttelse og fejlbeskyttelse skal være opfyldt under alle forhold, undersøger man grænsetilfældene. Til dette formål beregnes nettes impedans både ved største og mindste kortslutningsniveau i henholdsvis kabelskab og transformerstation. I det følgende vil der ikke blive vist eksempler på forsyning fra kabelskabe. Eksempel, beregning af netimpedans, foran stikledningen tilsluttet i en transformerstation: En stikledning tilsluttes i en transformerstation, netselskabet oplyser at henholdsvis største og mindste kortslutningsstrøm er 21 ka cos φ = 0,27 og 16 ka cos φ = 0,3. I K.max. net Z R net.min = 21 ka U f 230 = = 3 I K.max. net = 10, 95 mω 3 = Z cos ϕ = 10, , 27 = 2, 96 mω net.min net.min net.max X = Z R = 10, 95 2, 96 = 10, 55 mω net.min net.min net.min I K.min. net Z R net.max = U f 230 = = 3 I K.min. net net.max net.max net.min 16 ka = 14, 38 mω 3 = Z cos ϕ = 14, , 27 = 4, 31 mω Xnet.maxn = Znet.max Rnet.max = 14, 38 4, 31 = 13, 71 mω Formel 2, eksempel på beregning af netimpedans. Kabelfabrikanterne fremstiller deres kabler, således at den ohmske modstande i kablerne er i overensstemmelse med standarden EN , der angiver den ohmske modstand ved 20 C. Tabel med ohmske modstande er gengivet i bilag 1. Ligesom for nettes impedans, skal der også for kablernes vedkommende beregnes største og mindste impedanser, således at både de største og mindste kortslutningsstrømme kan beregnes i den elektriske installation. december 2017 Side 27 af 136.

28 Beregninger i elektriske installationer. Når der skal beregnes en maksimal kortslutningsstrøm anvendes den ohmske modstand for kolde kabler, 20 C. Den maksimale kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation kobles ind med kolde kabler, f.eks. efter en reparation i en el-tavle, det forudsættes at reparationen har strakt sig over et sådant tidsrum at evt. opvarmede kabler er afkølede, og der er en kortslutning imellem de tre faser. Eksempelvis kunne elektrikeren have glemt noget værktøj i el-tavlen ved reparationen. Når der skal beregnes mindste kortslutningsstrøm, forventes det at kablerne er driftsvarme ved starten af kortslutningen, 70/90 C. Den mindste kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation har været i drift i et stykke tid, således at kablerne er blevet drift varme (der er opnået termisk ligevægt), og der herefter sker en kortslutning imellem en fase og nul eller PE-lederen. Eksempelvis beskadiger en truck et kabel tæt ved en brugsgenstand. Under kortslutningsforløb opvarmes lederne fra den normale driftstemperatur til en kortslutningstemperaturen på 160/250 C. For at kompensere for den højere temperatur af lederne under kortslutning og deraf følgende stigning i den ohmske modstand, angiver den tekniske rapport DS/CLC/TR hvilken faktor den ohmske modstand skal ganges med. Den tekniske rapport anvender følgende formel til at beregne faktorerne: ρ = ρ Θ + α ( Θ ) hvor Θ er lederens temperatur. I Danmark er det alment accepteret at faktoren 1,5 anvendes. For reaktanser, x, kan man anvende 0, 08 Ω/km for alle flerleder kabler og enleder kabler oplagt i (tre) firkant, for enleder kabler i et lag kan reaktansen, x, sættes til 0, 09 Ω/km, reaktansen opvarmes ikke. Eksempel, beregning af kabelimpedanser, for en stikledning: Stikledning 4X120 mm 2 NOIK-Al-S, længde 60 m. 3 RSL.min = lsl rsl = 60 0, = 15, 24 mω 3 RSL.max = lsl 1, 5 rsl = 60 1, 5 0, = 22, 9 mω 3 X = l x = 60 0, = 4, 80 mω SL SL SL Formel 3, beregning af kabelimpedans. Herefter kan største og mindste kortslutningsstrøm i hovedtavle -A1 beregnes: december 2017 Side 28 af 136.

29 Beregninger i elektriske installationer. min net.min SL.min min net.min SL.min 3 ( ) 3 ( ) ( ) ( ) Σ R = R + R = 2, , = 18, 20 mω Σ X = X + X = 10,55 + 4,80 10 = 15,35 mω Σ R = R + R = + = Ω 3 max net.max 2 SL.max 4, , , 0 m Σ X = X + X = + = Ω 3 max net.max 2 SL.max 13,71 2 4, ,3 m I I K.max. A1 K.min. A1 U f 230 = = = Σ R +Σ X + ( ) min min 18, 20 15,35 10 U f 230 = = = Σ R +Σ X + ( ) max max 50, 0 23,3 10 Formel 4, beregning af kortslutningsstrømme i hovedtavle -A1. 9,66 ka 4,17 ka december 2017 Side 29 af 136.

30 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Anvendelsesområde. Pkt. 11 angiver anvendelsesområdet for håndbog 183. Sammenlignes pkt med SB6 11.1, ses en udvidelse af eksempler på anvendelsesområder med: j) udendørs belysningsinstallationer og lignende installationer k) medicinske områder l) mobile eller transportable enheder m) solcellesystemer n) lavspændingsgeneratoranlæg Det angives ikke længere at andre danske myndigheder kan stille yderligere krav. Som f.eks.: - Arbejdstilsynet - Beredskabsmyndighederne - Bygningsmyndighederne - Sundhedsmyndighederne - Veterinærmyndighederne Dette betyder ikke at disse, eller andre, myndigheder ikke kan stille yderligere krav. I forholde til SB har pkt en udvidelse på: j) visse dele i elevatorinstallationer k) elektrisk udstyr i maskiner Da disse emner behandles i andre standarder under andre direktiver. Grundlæggende principper. Pkt. 13 angiver de grundlæggende principper for elektriske installationer, der er her ingen detaljerede krav, idet man ikke ønsker regelmæssige ændringer, i dette overordnede afsnit, på grund af den tekniske udvikling. Det der tidligere hed beskyttelse mod direkte berøring hedder nu grundbeskyttelse og det der hed beskyttelse mod indirekte berøring hedder nu fejlbeskyttelse. Grundbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens spændingsførende dele under normale forhold. Fejlbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens udsatte ledende dele under unormale forhold (fejl på installationen). Udførelse og verifikation af elektriske installationer. Pkt angiver nu at materialeproducentens anvisninger skal følges. Det skulle de sikkert også tidligere. december 2017 Side 30 af 136.

31 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Afprøvning før idriftsætning hedder nu verifikation. Verifikationen er nu opdelt i en indledende verifikation, pkt , der skal udføres og en periodisk verifikation der anbefales at udføre, pkt Formål, forsyning og opbygning. I forhold til SB6 kapitel 31 har pkt. 31 også systemjordinger med flere strømkilder med. Der er i de senere år kommet elektriske anlæg der kan forsyne den elektriske installation fra forskellige forsyningspunkter. Er man her ikke omhyggelig med hvordan de enkelte strømkilder jordforbindes, kan der opstå elektromagnetiske forstyrrelser (EMI). Da jævnstrøms anlæg har fået en renæssance, er der også medtaget typer af systemjordinger for disse. Jævnstrømsanlæg anvendes specielt i områder / lande hvor det elektriske anlæg ikke er så udbygget og sammenhængende som i vores del af verden. Et jævnstrømsanlæg kan f.eks. bestå af en kombination af vindmøller, solceller og batteri, i visse tilfælde vil der ikke være det store forbrug på systemet, dvs. ingen industri, se figur 23. Figur 23, jævnstrømsanlæg der ikke er beregnet til tilslutning i det offentlige net. december 2017 Side 31 af 136.

32 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Systemjording i større installationer - industri og andet byggeri, TNsystem. I Danmark forsynes de fleste elektriske installationer fra offentlige elektriske anlæg. Tilslutningspunktet for større elektriske installationer til industri og andet byggeri vil i mange tilfælde være i en transformerstation og i sjældne tilfælde kabelskabe. Når den elektriske installation forsynes direkte med kabel fra en transformerstation, anvendes der for det meste TN-systemjording. Dette hæfte omhandler TN-systemjording, øvrige systemjordinger vil ikke blive omtalt. I TN-systemet er nulpunktet i forsyningssystemet forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i den elektriske installationen er forbundet til transformerstationens jordelektroder via en kombineret beskyttelses- og nulleder (TN-C, PEN-leder), se figur 24 og figur 25, eller en separat beskyttelsesleder (TN-S, PE-leder), se figur 26 og figur 27. -T Figur 24, stikledning udført med TN-C. Forbindelse i tavle via klemmer. PEN PE og N i klemmer. -T Figur 25, stikledning udført med TN-C. Forbindelse direkte på skinner ii tavle. PEN PE og N på skinner. december 2017 Side 32 af 136.

33 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). -T Figur 26, stikledning udført med TN-S. Forbindelse i tavle via klemmer. -T Figur 27, stikledning udført med TN-S. Forbindelse direkte på skinner ii tavle. Bogstaverne T, N, C og S i TN-systemjording står for hvordan der er opnået jordforbindelse. T'et står for forsyningssystemets driftsmæssige jordforbindelse På figur 24 til figur 27 angiver R E overgangsmodstanden for den driftsmæssige jordforbindelse (jordelektroden) i transformerstationen -T. N'et i TN-systemjording angiver hvordan de udsatte dele ledende dele i den elektriske installation er jordforbundet. Dette sker via nullen i forsyningen og evt. stikledningen. C og S angiver hvordan driftsmæssige jordforbindelsen fra transformerstationen fremføres til den elektriske installation. Når beskyttelseslederen (PE) og nullederen (N) fremføres som samme leder (PEN) angives dette med et C (combined), et TN-C system, se figur 24 og figur 25. Fremføres beskyttelses- og nulleder hver for sig angives det med S (separated), et TN- S system, se figur 26 og figur 27. I Danmark må der kun anvendes TN-C system frem til første tavle i en elektrisk installation, bekendtgørelse Dette er nyt i forhold til SB note 2, hvor opdelingen af PEN-leder til PE- og N- leder i første tavle i den elektriske installation blot var en anbefaling. december 2017 Side 33 af 136.

34 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). I denne første tavle skal en kombineret beskyttelses- og nulleder (PEN-lederen) opdeles i to separate ledere. Forsyningsdelen inkl. stikledningen bliver herved et TN-C system og den elektriske installation eksl. stikledningen bliver et TN-S system. Samlet set bliver det et TN-C-S system, se figur 24 og figur 25. Pkt angiver forklaringen til anvendte koder i systemjording. Koderne er identiske med koderne i SB Pkt viser TN-systemjording, dette punkt er udvidet i forhold til SB , idet der også er medtaget en figur med flere strømkilder. Ved flere strømkilder tænkes der her på elektriske installationer der er forsynet med generatoranlæg. Når man i et TN-systemjording benytter fællesjording i transformerstationen, må spændingen på nullederen i forhold til jord være op til 75 V under fejl på højspændingssiden, der ikke kobles bort indenfor 10 s ifølge pkt Her er der ingen ændring i forhold til SB Med indførelsen af standarden DS/EN 50522:2010 for elektriske anlæg i Danmark, er spændingen nu hævet til 80 V. Det må forventes at spændingen på 75 V i pkt ændres til 80 V i en kommende revision. Kompatibilitet. Her skal det bemærkes at der er kommet et pkt der omhandler elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Driftsikkerhed. Som noget nyt skal der foretages en vurdering ifølge pkt. 36 af hver strømkreds med henblik på den driftssikkerhed, der vurderes at være nødvendig i installationens forudsatte levetid. International elektroteknisk ordbog. Man har valgt at indføje termer og definitioner fra Electropedia IEV 195 og 826 oversat til dansk i håndbog 183. Electropedia findes på med tiden vil der også komme en dansk oversættelse på denne hjemmeside. Hjemmesiden indeholder desuden andre ordbøger end IEV 195 og 826. Denne del afløser SB6 del 2, definitioner og ordforklaringer. december 2017 Side 34 af 136.

35 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Beskyttelse mod elektrisk stød. Generelle krav. Pkt angiver at en beskyttelsesforanstaltning kan bestå enten af: - en kombination af en grundbeskyttelse og en uafhængig fejlbeskyttelse eller - en skærpet beskyttelsesforanstaltning der yder både grund- og fejlbeskyttelse, f.eks. forstærket isolation. Hertil kan komme krav om supplerende beskyttelse, som det f.eks. er i pkt samt i bekendtgørelse Supplerende beskyttelse med RCD Pkt tillader generelt at anvende følgende beskyttelsesforanstaltninger: - automatisk afbrydelse af forsyningen - dobbelt eller forstærket isolation - separat strømkreds til forsyning af et enkelt stykke strømforbrugende materiel - ekstra lav spænding (SELV og PELV) Hertil kommer beskyttelsesforanstaltninger angivet i pkt og , der kan anvendes under visse betingelser. Dette hæftes område dækker ikke disse beskyttelsesforanstaltninger. Automatisk afbrydelse af forsyningen Forudsætningerne for automatisk afbrydelse af forsyningen er angivet i pkt , hvor - grundbeskyttelse opnås ved grundisolation, barrierer eller kapslinger og - fejlbeskyttelse opnås ved potentialudligning og automatisk afbrydelse af forsyningen. Pkt angiver at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder, der via de relevante jordklemmer er forbundet til den lokale jordelektrode i TT-nettet. Hvis der forefindes mere end en jordelektrode i en elektrisk installation, der ikke er elektrisk forbundet, skal samtidig tilgængelige udsatte ledende dele være forbundet til den samme jordelektrode. Dette adskiller sig ikke fra SB Pkt stiller krav om beskyttende potentialudligning, i SB hed den hovedudligningsforbindelse. Der skal etableres en beskyttende potentialudligning i enhver bygning og følgende ledere og ledende dele skal være forbundet til den: - jordingslederen - hovedjordklemmen - metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand december 2017 Side 35 af 136.

36 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). - fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer - metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Forbindelsen til de ledende dele der går ind i bygningen, skal udføres så tæt som muligt på hvor disse ledende dele går ind i bygningen. Alle metalliske kapper på telekommunikationskabler skal være forbundet til den beskyttende potentialudligning, idet der tages højde for krav fra ejerne eller operatørerne af kablerne. I forhold til SB er der ikke længere en generel tilladelse til at undlade at forbinde metalarmeringen i armeret betonkonstruktioner. I SB var der en note I forbindelse med beskyttelse mod indirekte berøring er brugen af potentialudligning et af de vigtige principper for at opnå sikkerhed. Dette da alle udsatte dele og fremmedledende dele under fejl vil få næsten samme potentiale, hvorved der ikke kan løbe en farlig strøm igennem en person eller et dyr der har kontakt med f.eks. en udsat del og en fremmed ledende del. Figur 28 viser en situation hvor en person berører en fejlramt brugsgenstand (komfur) og en fremmed ledende del (metal bordplade, der via metalvask og metal vandrør har naturlig forbindelse til jordpotentialet). I dette tilfælde er komfur og metal bordpladen ikke udligningsforbundet. Figur 28, fejlsituation hvor en person kan udsættes for en farlig potentialeforskel under fejl. Potentialet på komfurets udsatte dele under fejl kan beregnes. De elektriske kredsløb og ækvivalentdiagram fra figur 21 eller figur 22 benyttes, hvorved de ændre til henholdsvis figur 29 og figur 30. Figur 29 og figur 30 viser en situation hvor der opstår en fejl i en brugsgenstand. Fasen L3 får forbindelse til brugsgenstandens kabinet (brugsgenstandens udsatte del), på ækvivalentdiagrammerne er fejlkredsen indtegnet med rødt. Det kan ses at fejlstrømmen vil løbe frem, til fejstedet, igennem følgende impedanser december 2017 Side 36 af 136.

37 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). begyndende ved spændingskilden( Ef ) : Rnet, Xnet, RSL, XSL, RGL, XGL, RTL og X og retur TL igennem følgende impedanser: RTL, XTL, RGL, XGL, RSL, XSL, Rnet og X net. Det kan ses at de samme impedanser både gennemløbes når fejlstrømmen løber frem til fejlstedet og når fejlstrømmen løber retur, i stedet for at lade dem indgå i beregningsformler to gange, kan impedanserne ganges med to, se formel 5. Kun hvis der i TN-S system anvendes reduceret PE-leder, skal RSL udskiftes med. i returvejen. R PE SL -T Figur 29, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram under fejlforhold. TN-C-S system. -T Figur 30, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram under fejlforhold. TN-S system. december 2017 Side 37 af 136.

38 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Følgende data for kredsløbet forudsættes: - Største kortslutningsstrøm i tavle -A0 er 21 ka cos φ = 0,27. - Mindste kortslutningsstrøm i tavle -A0 er 16 ka cos φ = 0,3. - Stikledning 4X120 mm 2 NOIK-Al-S, længde 60 m. - Gruppeledning 5G2,5 mm 2 NOIKLX, længde 8 m. - Tilledning 5G1,5 mm 2 PKAJ, H05VV-F, længde 1,5 m. Da der her er tale om kortslutningsbeskyttelse med en smeltesikring, vil det med hensyn til kortslutningsbeskyttelse være den mindste kortslutningsstrøm der giver størst gennemslipsenergi fra smeltesikringen. Idet smeltetiden bliver forholdsvis stor. Det er også den mindste kortslutningsstrøm der giver den længste tid, en farlig berøringsspænding kan stå på komfurets udsatte dele. Jo længere tid sikringen er om at smelte, jo længere tid står den farlige berøringsspænding og jo større er sandsynligheden for at en person bliver udsat for den farlige berøringsspænding (tager fat i komfuret). I K.min. net = 16 ka = U = 230 = 14, 38 mω f net.max 3 I K.min. net net.max Znet.max ϕnet.min net.maxn net.max net.max Z R = cos = 14, , 27 = 4, 31 mω X = Z R = 14, 38 4, 31 = 13, 71 mω 3 R = l 1, 5 r = 60 1, 5 0, = 22, 9 mω SL.max SL SL 3 X = l x = 60 0, = 4, 80 mω SL SL SL 3 R = l 1, 5 r = 8 1, 5 7, = 88, 9 mω GL.max GL GL 3 X = l x = 8 0, = 0, 64 mω GL GL GL 3 R = l 1, 5 r = 1, 5 1, 5 13, 3 10 = 29, 9 mω TL.max TL TL 3 X = l x = 1, 5 0, = 0, 12 mω TL TL TL Σ R = R ( R R R ) 3 ( ) ( ) 3 ( ) max net. max SL.max GL.max TL.max max = 4, , , , 9 10 = 288 mω Σ X = X + 2 X + X + X net.max SL.max GL.max TL.max = 13, , , , = 24, 8 mω ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = , 8 10 = 289 mω I K. F PE.min U f 230 = = ΣZ max = 3 Formel 5, beregning af mindste kortslutningsstrøm ved fejl på brugsgenstand. 796 A december 2017 Side 38 af 136.

39 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Berøringsspænding er stort se uafhængig af kortslutningsstrømmens størrelse. Ved beregning af berøringsspændingen er der regnet med den mindste kortslutningsstrøm og dermed med de største impedanser i forsyningsnettet og kablerne. Af formel 5, ses det at den reaktive impedans fra gruppe- og tilledning ingen væsentlig indflydelse har på kortslutningsstrømmens størrelse i dette eksempel. Den tekniske rapport DS/CLC/TR anfører at for tværsnit under 25 mm 2 kan man se bort fra den reaktive reaktans, X. Det er normalt at placere 16 A sikringer foran et komfur, en fejlstrøm (I K.F-PE.min) på 796 A vil få en 16 A Neozed sikring til at smelte i løbet af < 1 ms. På figur 31 er den mindste kortslutningsstrøm, I K.F-PE = 794 A fra formel 5, indtegnet. På figur 31 kan smeltetiden ikke aflæses, idet smeltetiden er lavere end hvad der kan aflæses på smeltekurven. Det skal her nævnes at smeltetider under 100 ms er virtuelle (tilsyneladende) smeltetider, den reelle smeltetid er kortere. Figur 31, smeltekurve for 16 A Neozed sikring. IK.F- PE indtegnet. Figur 32, energigennemslipskurve for 16 A Neozed sikring. IK.F-PE indtegnet. tsmelte < 1ms. Figur 32 viser energigennemslipsenergien for smeltesikringerne ved kortslutning. På denne kurve kan også smeltetiden for sikringen aflæses, det er de skrå linier. december 2017 Side 39 af 136.

40 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). På figur 32 er kortslutningsstrømmen ligeledes indtegnet som en rød lodret streg. Der hvor den skærer kurven for en 16 A Neozed sikring, er der indtegnet en rød skrå streg, parallelt med de øvrige skrå streger. Det kan ses at den røde skrå streg er til højre for den sorte skrå streg der er mærket med 10-3 s, markeret med blå ring på figur 32. Berøringsspændingen med den minimale kortslutningsstrøm bliver: 3 Σ Rbe = RSL.max + RGL.max + RTL.max = ( 22, , , 9) 10 = 141, 7 mω 3 Σ X = X + X + X = 4, , , = 5, 56 mω be SL.max GL.max TL.max ( ) ( ) ( ) Σ Z = Σ R +Σ X = 141, , = 141, 8 mω be be be U = I Σ Z = , 8 10 = 112, 9 V be K. F PE.min be Formel 6, beregnings af berøringsspændingen, uden beskyttende potentialudligning. Berøringsspændingen (U be) bliver her 113 V idet metal bordpladen sættes til jordpotentiale der 0 V, formel 6. Under meget uheldige forhold kan metal bordpladen have et andet potentiale, f.eks. hvis naboen har en fejl på en anden fase end L 3, i sådan et tilfælde kan berøringsspændingen nærme sig 306 V. Som tidligere nævnt, må spændingen på nullederen i forhold til jord være op til 75 (/80) V under fejl på højspændingssiden, der ikke kobles bort indenfor 10 s, når der i et TNsystemjording benytter fællesjording i transformerstationen. Herved forskydes nulpunktet i den elektriske installation i forhold til jord og berøringsspændingen (U be) fra formel 6 kan således blive op til 193 V. Udføres der beskyttende potentialudligning, således at vandrørene er forbundet til el tavlens jordklemme, som vist på figur 33 fås en lavere berøringsspænding. I viste tilfælde ca. 95 V, se beregning i formel 7. Ved udførelsen af beskyttende potentialudligning, vil fejl på andre elektriske installationer (naboer på samme transformer) samt på højspændingssiden af transformeren ikke påvirke berøringsspændingen i forhold til jord. Da vi normalt betragter 50 V ac for den maksimale spænding en person kan udsættes for uden at tage skade, ses det at 95 V er for stor en spænding at udsætte en person for. I dette tilfælde, hvor fejlstrømmen kobles ud i løbet af 1 ms, vil der ikke være en reel fare for en person der berører den fejlramte udsatte del og den beskyttende potentialudligning via en fremmed ledende del, pga. den korte tid hvor personen kan udsættes for berøringsspændingen. I de fleste tilfælde vil fejlstrømmen blive koblet ud før en person berører den fejlramte udsatte del. december 2017 Side 40 af 136.

41 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Figur 33, fejlsituation hvor en person udsættes for en potentialeforskel under fejl med potentialudligning. be GL.max TL.max be GL.max TL.max ( ) ( ) 3 Σ R = R + R = 0, , = 118, 8 mω 3 Σ X = X + X = 0, , = 0, 76 mω ( ) ( ) Σ Z = Σ R +Σ X = 118, , = 118, 8 mω be be be U = I Σ Z = , 8 10 = 94, 7 V be K. F PE.min be Formel 7, beregnings af berøringsspændingen, med beskyttende potentialudligning Formel 7 viser beregning af berøringsspændingen når der er udført beskyttende potentialudligning. Den beskyttende potentialudligning forudsættes udført i hovedtavlen, således er det kun spændingsforskellen over gruppe- og tilledning der giver berøringsspændingen. Ved fejl på højspændingssiden af en transformer, må det som tidligere nævnt være en spænding på PEN-lederen i forhold til neutral jord på 80 V. Denne spænding vil blive ført ud til de udsatte dele i den elektriske installation, for at undgå at personer og dyr der berører de udsatte dele udsættes for denne farlige berøringsspænding, er det vigtigt at udføre den beskyttende potentialudligning, således at berøringsspændingen i den ikke fejlramte elektriske installation, under fejl på højspændingssiden, holdes på ca. 0 V. Fejlbeskyttelse. For at undgå at disse berøringsspændinger står i for lang tid, er der i standarden krav om automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette kan udføres med overstrømsbeskyttelsesudstyr (smeltesikringer, maksimalafbrydere og automatsikringer) og RCD'er. I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 32 A, ikke må overstige tiderne i tabel Punktet ændres i en ny udgave af DS/HD :2017 til: december 2017 Side 41 af 136.

42 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 32 A, der forsyner fastmonteret materiale og for en gruppe, 63 A, der forsyner stikkontakter, ikke må overstige tiderne i tabel For en normal 3x230/400 V installation i et TN-system vil det være 0,4 s. For øvrige grupper tillades en udløsetid på 5 s, pkt Figur 34, 63 A CEE stikkontakt. Figur 35, 63 A CEE stikkontakt med afbryder. Fra eksemplet med beregning af berøringsspænding fra side 38 til side 39 kan det ses at en 16 A smeltesikring vil smelte hurtigere end 1 ms, se figur 32, når der løber en strøm på 796 A som beregnet i formel 5. Ved at undersøge om sikringens smeltetid opfylder kravet i pkt , se formel 8, kan det undersøges om brugsgenstanden, her et komfur, er fejlbeskyttet. t sikring t Tabel 41.1 < 1 ms 0, 4 s Fejlbeskyttelse er ok. Formel 8, kontrol af fejlbeskyttelse med en 16 A smeltesikring. Sammenligningen af tiderne i formel 8 viser at brugsgenstanden er fejlbeskyttet med smeltesikringen. Skiftes den 16 A smeltesikring ud med en 16 A automatsikring med C-karakteristik, kan det, på figur 36, ses at automatsikringen udløser i løbet af 0,4 S, hvis der løber en strøm der er større end I.max = 10 I = = 160 A. m n Brugsgenstanden er fejlbeskyttet hvis, den beregnede kortslutningsstrøm, I K.F-PE.min, er større end I m.max for automatsikringen. Se kontrol i formel 9. december 2017 Side 42 af 136.

43 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Figur 36, minimal kortslutningsstrøm for automatsikring med C-karakteristik. IK. F PE.min Im.max 796 A 160 A Fejlbeskyttelse er OK. Formel 9, kontrol af fejlbeskyttelse med en 16 A automatsikring. Sammenligningen af strømmene i formel 9 viser at brugsgenstanden er fejlbeskyttet med automatsikringen. Anvendes der RCD (fejlstrømsafbryder), angiver noten i pkt at tiden i pkt Tabel 41.1 skal relateres til forventede restfejlstrømme, der er betydeligt højere end RCD ens mærkeudløsestrøm (typisk 5 I Δn.). Amendment 1:2017 til IEC ændrer ovenstående note i pkt til: I TN-systemer er fejlstrømmen signifikant højere end 5 I Δn. Derfor er kravene i Tabel 41.1 overholdt når der anvendes RCD'er i henhold til IEC , IEC eller IEC Frit oversat fra engelsk af forfatteren. Ovenstående ses bekræftet af eksemplet beregnet i formel 5, hvor fejlstrømmen blev beregnet til 796 A der er signifikant højere end 5 I Δn. Amendment 1:2017 til IEC vil blive indarbejdet i en senere udgave af DS/HD Hvilket betyder at der altid kan fejlbeskyttes med RCD'er i TN-systemer. Blot man sikrer en pålidelig PE-forbindelse til det elektriske udstyrs udsatte dele. Standarden IEC 60755, der er den grundlæggende standard for at bygge RCD'er, angiver følgende krav til udløsetider for RCD er: december 2017 Side 43 af 136.

44 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Figur 37, udsnit af tabel 4 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for rene AC fejlstrømme. Krav til RCD type AC, A og B. Figur 38, udsnit af tabel 5 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for pulserende DC fejlstrømme. Krav til RCD type A og B. Figur 39, udsnit af tabel 6 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for glatte DC fejlstrømme. Krav til RCD type B. Af ovenstående kan det ses at tidskravene i Tabel 41.1 vil være overholdt, når der anvende RCD'er til fejlbeskyttelse. Når man i kap. 41 angiver, Tabel 41.1 skal relateres til forventede restfejlstrømme, der er betydeligt højere end RCD ens mærkeudløsestrøm (typisk 5 I Δn.), gøres dette for at tage hensyn til alle typer elektriske installationer også elektriske installationer med højere driftsspænding end 3 230/400 V, f.eks V hvor U 0 = 400 V. Når driftsspændingen øges, reduceres længste udløsetider i Tabel I bekendtgørelse står der bl.a. I den faste elektriske installation skal stikkontakter til husholdningsbrug og lignende med mærkestrøm til og med 20 A samt andre tilslutningssteder i faste elektriske installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 32 A, være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. Stk. 2. Som beskyttelsesudstyr skal der anvendes RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30 ma. Anvendes der RCD er for den ovenfor omtalte gruppe, med 16 A smelte- eller automatsikring. Skal der ifølge bekendtgørelse 1082 anvendes en RCD med en I Δn = 30 ma. Formel 10 viser kontrol af fejlbeskyttelse med en RCD hvor I Δn = 30 ma. Som det kan december 2017 Side 44 af 136.

45 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). ses er brugsgenstanden fejlbeskyttet. IK. F PE.min I n. RCD 796 A 5 0,03 = 0,15 A t RCD t Tabel ms 0, 4 s Fejlbeskyttelse er OK. Formel 10, kontrol af fejlbeskyttelse med RCD. december 2017 Side 45 af 136.

46 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Jordingsanlæg og beskyttelsesledere. Udførelse af beskyttende potentialudligning. Pkt I hver bygning skal jordingslederen, hovedjordklemmen og følgende ledende dele være forbundet til den beskyttende potentialudligning: metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Hvor sådanne ledende dele går ind i bygningen udefra, skal de forbindes til den beskyttende potentialudligning så tæt som praktisk muligt ved det sted, hvor de går ind i bygningen. I TN-net udgøres jordingslederen af PE- eller PEN-lederen i stikledningen, idet det her er jordingsanlægget i transformerstationen der anvendes. Figur 40, potentialeudligning via beskyttelsesledere og beskyttende potentialudligning. Som tidligere nævnt stilles der krav om at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder og at samtidig tilgængelige udsatte ledende dele skal være forbundet til det samme jordingssystem. På figur 40 ses det at både komfur og opvaskemaskine er forbundet til den samme jordklemme i el-tavlen. Jordklemmen i el-tavlen har desuden forbindelse til den beskyttende potentialudligning. Også opvaskemaskinen er forbundet til den beskyttende potentialudligning via metalliske vandrør. Berøringsspændingen kan beregnes som vist i formel 7, størrelse på berøringsspændingen vil afhænge af gruppe- og tilledningens impedans til fejlramte maskine, samt fejlstrømmens størrelse. december 2017 Side 46 af 136.

47 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 41 viser forbindelser til hovedjordklemmen, pkt På figuren er der placeret både en hovedjordklemme og en jordklemme. Disse kan udgøres af en hovedjordklemme. I en boliginstallation vil den som regel være at finde øverst i el-tavlen. Se figur 42 og figur 43. I en større elektrisk installation, typisk TN-system, vil der normalt være placeret en jordklemme i hver hoved- og undertavler. Pkt angiver at alle beskyttelsesledere skal være forbundet til hovedjordklemmen. Note 1 til punktet angiver dog "Det er ikke hensigten, at hver enkelt beskyttelsesleder skal forbindes direkte til hovedjordklemmen, når de er forbundet til denne klemme gennem andre beskyttelsesledere". Hvilket gør en elektrisk installation med undertavler indeholdende jordklemmer til en lovlig løsning, når blot beskyttelseslederen i hovedledningen, forsyningen til undertavlen, vælges ud fra gældende regler for beskyttelsesledere. Metalrør til forsyning vand el. gas. Funtionsjordingsledere pkt Evt. lynbeskyttelsessystem. Jordklemme pkt Evt. placeret i tavle. Armering i betonkonstruktion. Metalliske kapper på telekabler. Metalliske fjernvarme / ventilationssystemer. Beskyttende potentialudligning pkt Hovedjordklemme pkt Evt. placeret i tavle. Jordingsleder pkt Jordelektrode pkt Figur 41, principskitse for jordingsanlæg og beskyttende potentialudligning. december 2017 Side 47 af 136.

48 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 42, undertavle med jordklemme. Figur 43, jordklemme med beskyttelsesleder fra hovedledning. For en del undertavler i kontorbyggeri, skoler o.lign. vil el-tavlen være totalisoleret (klasse II materiel) og mærket med symbolet. Der skal således ikke forbindes nogen beskyttelsesleder til el-tavlens kabinet. I SB var der en dansk note 5 der generelt tillod at anvende et tværsnit på 2,5 mm 2 Cu til beskyttelsesledere, når kredsen var fejlbeskyttet med RCD. Denne note findes ikke længere. Pkt angiver at ledere til beskyttende potentialudligning skal overholde kravene i HD Det er pkt der angiver mindste tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. Disse krav er identiske med kravene fra SB En leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen skal mindst have et tværsnit, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet af den største beskyttelsesjordingsleder i installationen. For TN-systemer vil den største beskyttelsesjordingsleder i installationen normalt være at finde i stikledningen, er det tale om et TN-C-S system, vil det være PEN-lederen. Mindste tilladelige tværsnit for en leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen er 6 mm 2 Cu eller 16 mm 2 Al eller 50 mm 2 stål. december 2017 Side 48 af 136.

49 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Der er ikke krav om at der anvendes større tværsnit end 25 mm 2 Cu eller tilsvarende tværsnit for andre materialer. Se formel 11 for en sammenstilling af betingelserne for tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. S S 6 mm Cu S = 25 mm Cu PE.max 2 2 BP BP.max. krav 2 Formel 11, betingelser for S til beskyttende udligning. Vil man omregne 25 mm 2 blank Cu til tilsvarende tværsnit for blank Al foregår det på følgende måde, se evt. tabel k 1 for blank Cu findes til 159 for normale forhold i tabel A.54.6, k 2 for blank Al findes til 105 for normale forhold i tabel A Formel 12 benyttes, Al tværsnittet beregnes til 50 mm 2 k1 159 SAlu = SCu = 25 = 37 2, 8 50 mm. k2 105 Formel 12, beregn af SAl ud fra SCu. Figur 44, udsnit af tabel A.54.6 DS/HD :2011 (SIK) I tidligere beregning, se formel 5, blev en stikledning 4x120 mm 2 NOIK-Al-S anvendt. Skal man i denne elektriske installation beregne mindste tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen foregår det på følgende måde: december 2017 Side 49 af 136.

50 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). SPE.max SBP = = mm Al 2 2 Omregnet til Cu-leder: k 105 S S = 60 = 39, 6 50 mm 159 Al BP. Cu BP. Al kcu Da S 2 S = 25 mm Cu BP. Cu BP.max. krav 2 Vælges: 1x25 mm blank Cu ledning. Formel 13, beregning af S til beskyttende udligning i en elektrisk installation. Figur 45 og figur 46 viser eksempler på hvordan armeringen i betonkonstruktionen kan forbindes til den elektriske installation. Forbindelserne på figur 45 er ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. 2 Hovedjordskinne. Til jordskinne i tavle. MV-klemme Udføringsplade. Figur 45, forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. december 2017 Side 50 af 136.

51 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 46, udføringsplade for forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. Figur 47 og figur 48 viser et eksempel på beskyttende potentialudligning. Figur 47, eksempel på beskyttende potentialudligning. december 2017 Side 51 af 136.

52 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 48, eksempel på beskyttende potentialudligning. Når metalarmeringen i konstruktionsbeton udligningsforbindes skal den indbyrdes forbindelse i metalarmeringen være pålidelig. Det kan f.eks. opnås ved at anvendelse af klemmer eller svejsning, se figur 49. december 2017 Side 52 af 136.

53 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 49, eksempel på elektrisk forbindelse i armeringsjern. Før der støbes bør den elektriske forbindelse i armeringsjernet måles igennem. Er det ikke muligt at opnå automatisk afbrydelse af forsyningen inden for den i pkt og fastsatte tid, skal der ifølge pkt udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Kravene til supplerende beskyttende potentialudligning fremgår af pkt I visse særlige områder f.eks. i områder med bad kræves det også at der udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Ovenstående krav til supplerende beskyttende potentialudligning fandtes også i SB6 (bl.a. SB ). Supplerende beskyttende potentialudligning udføres ved at alle udsatte ledende dele på fastmonteret materiel, der kan berøres samtidig og fremmede ledende dele forbindes sammen. Stikkontakters beskyttelsesledere skal også indgå i denne forbindelse. Er man i tvivl om effektiviteten af den supplerende beskyttende potentialudligning skal man eftervise at modstanden R mellem udsatte ledende dele og fremmede ledende dele opfylder kravet i formel 14 jævnfør pkt Anvendes der en RCD med en I Δn = 30 ma bliver R = 1666 Ω, for en 16 A automatsikring med C-karakteristik bliv R = 0,31 Ω og for en 16 A gg smeltesikring bliver R = 1 Ω. Det vil normalt ikke være et problem at opfylde ovenstående, idet modstanden (R) for december 2017 Side 53 af 136.

54 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). mindste tilladte tværsnit (2,5 mm 2 ) er 7,42 Ω/km. 50 V R Ia 50 RRCD = 1666 Ω 0, R16 A. AS = 0, 31 Ω R 16 A. sik = 1, 00 Ω 50 Formel 14, beregning af R for supplerende beskyttende potentialudligning. Figur 50, Ia for 16 A smeltesikring i henhold til pkt Ledere til supplerende beskyttende potentialudligning er beskyttelsesledere og skal derfor opfylde pkt , der angiver mindste tværsnit til 2,5 mm² Cu eller 16 mm² Al, med mekanisk beskyttelse eller 4 mm² Cu eller 16 mm² Al, uden mekanisk beskyttelse. I SB var det anført at beskyttelsesledere anses for mekanisk beskyttet, hvis de f.eks. fremføres som enleder kabler. I pkt har man brugt formuleringen "En beskyttelsesleder, der ikke er del af et kabel, betragtes som mekanisk beskyttet, hvis den er installeret i et rør eller en kanal eller er beskyttet på en tilsvarende måde." Ovenstående må tolkes som at det er tilladt at fremføre en 1G2,5 mm 2 70 C som en særskilt beskyttelsesleder. december 2017 Side 54 af 136.

55 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Som noget nyt må en 2,5 mm 2 ledning nu fremføres alene i et rør eller en kanal. Ud over de generelle krav til beskyttelseslederenes tværsnit, stilles der i pkt yderligere krav til tværsnittet for ledere til supplerende beskyttende potentialudligning. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder to udsatte ledende dele, skal have en ledningsevne, der mindst svarer til den mindste beskyttelsesleders, der er forbundet til de udsatte ledende dele. Se figur 51. Figur 51, leder til beskyttende udligning imellem to udsatte dele. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder udsatte ledende dele til fremmede ledende dele skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den tilsvarende beskyttelsesleder. Se figur 52. Figur 52, leder til beskyttende udligning imellem en udsat del og en fremmed ledende del. Pkt Mindste tværsnit for lederen til beskyttende udligning og for udligningsforbindelser mellem to fremmede ledende dele skal være i henhold til december 2017 Side 55 af 136.

56 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK) Se figur 53. Figur 53, leder til beskyttende udligning imellem to fremmed ledende dele. december 2017 Side 56 af 136.

57 Kortslutningsbeskyttelse generelt. Generelt skal alle kabler kortslutningsbeskyttes i henhold til kap. 43, der er enkelte undtagelser. I note 1 til pkt angives: Spændingsførende ledere, som er beskyttet mod overbelastning i overensstemmelse med pkt. 433 anses også for at være beskyttet mod fejl, der kan forårsage overstrømme af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme. Heraf kan udledes at der ikke skal tages hensyn til kortslutningsstrømme der ligger i området for overbelastningsbeskyttelse, f.eks. fra I n til 5 I n for en automatsikring type B. For automatsikringer er overbelastningsdelen og kortslutningsdelen (forholdsvis) klart defineret. Hvordan ser det ud for smeltesikringer? Figur 54, smeltekurve for 25 A Diazed sikring og belastnings-tidskurve for 4 mm2 NOIK kabel fra NKT. På figur 54 er smeltekurven for en 25 A Diazed sikring og belastnings-tidskurven for et 4x4 mm 2 NOIK indtegnet. Kablets belastnings-tidskurve (grøn) burde ligge til højre for sikringens smeltekurve (rød). På figur 54 set der et område, fra ca. 33 til 60 A, hvor kablet ikke er overbelastningsbeskyttet. december 2017 Side 57 af 136.

58 Det gør den først fra omkring A. Her skal tages i betragtning at kablets belastnings-tidskurve forudsætter 30 C omgivelsestemperatur, hvor sikringens smeltekurve forudsætter en omgivelses temperatur på 20 C. Derfor er de aflæste værdier for kablet blevet korrigeret med k t ved 20 C i henhold til tabel B.52.14, k t = 1,12. Herefter er kablets belastnings-tidkurve for 20 C indtegnet (gul), se figur 55. Samtidig viser kurven for kablet at den "kun" kan holde til 28 A i 2,5 h, ifølge Tabel.52.4 kolonne 6 burde en 4 mm 2 leder med PVC-isolering kunne holde til 32 A konstant, det betyder formentlig at belastnings-tidskurven for kablet er forskudt til venstre. Figur 55, smeltekurve for 25 A Diazed sikring og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm 2 NOIK kabel fra NKT. Figur 55 viser en korrigeret belastnings-tidkurve for et 4x4 mm 2 NOIK (gul), her ses det at kablet er, så godt som, overbelastningsbeskyttet ved alle belastninger. Belastningstidkurven (gul) ligger til højre for sikringens smeltekurve (rød). Standarderne for fremstilling af smeltesikringer og kabler er afstemt, således at kablerne, når betingelse 1 og 2 overholdes, er overbelastningsbeskyttet. december 2017 Side 58 af 136.

59 I pkt advares der dog imod vedvarende overstrømme, der er mindre end I 2. En smeltesikring på 25 A smelte ikke ved en belastning på 25 A. Smeltesikringen har en øvre grænsestrøm på ca. 1,45 I n. Dvs. for en 25 A, 1, = 36, 3 A. Ligger belastningen her over de 25 A og under 36 A, vil smeltesikringen, måske, ikke brænde over. Dette kan føre til for høj en temperatur i de tilsluttede ledere. Overbelastninger i dette område bør derfor undgås. Af figur 55Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ses det også at kablerne er kortslutningsbeskyttet. Idet kurven for kablet ligger til højre for kurven for smeltesikringen. Det er en rimelig antagelse at et kabel, eller leder, der er overbelastningsbeskyttet med smeltesikringer også er kortslutningsbeskyttet. Figur 56, udløsekurve for 25 A automatsikring med B-kar. og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm 2 NOIK kabel fra NKT. Til sammenligning med smeltesikringen, viser figur 56 en 25 A automatsikrings udløsekurve, B-karakteristik, og kablets belastning-tidskurve. Figur 54, figur 55 og figur 56 angiver hvilken belastningsstrøm der opvarmer kablets december 2017 Side 59 af 136.

60 temperatur til 70 C. Pkt angiver at den mindste kortslutningsstrøm ikke må være lavere end den lodrette linie for automatsikringen, se figur 57. Figur 57, figur 533.1, DS/HD :2015 (SIK). Dette gælder ikke for kortslutningsstrømme der er af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme, pkt note 1. Det forudsættes at disse overstrømme bliver taget af overbelastningsbeskyttelsen, som det er tilfældet med de anvendte automatsikringer. Pkt angiver at en kortslutningsstrøm skal afbrydes inden lederens temperatur når op på dens grænsetemperatur. Denne grænsetemperatur er for 70 C kabler normalt 160 C og for 90 C kabler normalt 250 C. t = k S / I, kan den længste tid en leder kan tåle en given kortslutningsstrøm findes. Denne formel omskrives ofte til I t k S. Ved anvendelse af formlen ( ) 2 2 Hvor I t er den energi beskyttelsesudstyret lukker igennem ved kortslutning og 2 2 k S er den energi lederen kan optage uden at dens grænsetemperatur overskrides. Ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm, der lukker størst energi igennem, dette da smeltetiden vokser stærk, når strømmen falder. Ved maksimalafbrydere, håndbetjente motorværn og automatsikringer, er det den største kortslutningsstrøm, der lukker størst energi igennem. Her er afbrydertiden stort set konstant for alle kortslutningsstrømme. k-faktoren kan findes i tabel 43A. Se figur 58. december 2017 Side 60 af 136.

61 Figur 58, udklip af tabel 43A, DS/HD :2010 (SIK). For kabeltyper der ikke er indeholdt i tabel 43A, kan formlen fra anneks A i kap. 54 anvendes, se formel 15. ( β + 20) β f Q ( β + 20) Qc +Θ c β +Θf k = ln = ln ρ20 β +Θ i ρ20 β +Θi hvor Q β ρ c 20 3 ( ) er ledermaterialets volumetriske varmekapacitet J/K mm ved 20 C er reciprokværdien af resistivitetens temperaturkoefficient ved 0 C for lederen er ledermaterialets elektriske resistivitet ( C) ( ) Θ er lederens starttemperatur i Θ er lederens sluttemperatur C. f ( ) Ω mm ved 20 C ( C) Formel 15, formel til beregning af k-værdi. Tabel A.54.1 angiver følgende parameterværdier for forskellige materialer. Materiale Kobber Aluminium Stål β C Q c 3 234, J/ Cmm 3, , , ρ20 Ωmm 17, , Figur 59, parameterværdier for forskellige materialer ved beregning af k-værdi. Qc ( β + 20) ρ 20 A s / mm december 2017 Side 61 af 136.

62 Overbelastningsbeskyttelse generelt. De generelle betingelser for overbelastningsbeskyttelse angives i pkt med: Betingelse 1: I B I n I Z og Betingelse 2: I2 1, 45 IZ Den tekniske rapport DS/CLC/TR angiver i pkt. 8.2 NOTE 1: "For afbrydere i overensstemmelse med EN eller EN og ggsmeltesikringer i overensstemmelse med HD og HD vurderes det, at overensstemmelse med ligning (6) vil opfylde kravene i ligning (7)." Her henviser ligning (7) til betingelse 2, hvilket medfører at betingelse 2 er opfyldt for de maksimalafbrydere, motorværn, smelte- og automatsikringer vi normalt anvender i Danmark, når betingelse 1 er opfyldt. Bemærk at betingelse 2 kun er opfyldt for smeltesikringer > 10 A for Diazed og Neozed sikringer samt > 16 A for NH-sikringer. Betingelserne for IZ findes i kap. 52. Tabel 52.1 i kap. 52 angiver de maksimale driftstemperaturer for forskellige typer isolering. For de ledere og kabler der normalt anvendes i elektriske installationer er disse henholdsvis 70 og 90 C. Det kan forventes at disse temperaturer ikke overskrides hvis man anvender de værdier der er anført i anneks B i kap. 52, med henvisning til tabel A.52.3, korrigeret med eventuelle korrektionsfaktorer angivet i anneks B. Ovenstående kan udtrykkes matematisk ved følgende formel. I = I k k k k Z Z, tabel t s tm 0 Formel 16, lederens aktuelle strømværdi. I formel 16 angiver: I Z den aktuelle strømværdi for lederen i fremføringen (kablets kontinuerlige strømværdi). I Z,tabel den strømværdi der kan aflæses i tabel B.52.2 til B k t korrektionsfaktor for omgivelsestemperatur, findes i tabel B eller B ks korrektionsfaktor for samlet fremføring af flere strømkredse, findes i tabel B til B ktm korrektionsfaktor for den termiske modstand i jord for kabler i jord, tabel B k0 korrektionsfaktor for harmoniske strømme i nullederen, tabel E Det ikke nødvendigt altid at medtage alle korrektionsfaktorer. F.eks. anvendes k tm kun for kabler i jord (herunder i rør el.lign. i jord) og k 0 anvendes kun hvor der forekommer harmoniske strømme der giver i nullederen uden en tilsvarende reduktion af belastningen i faselederen. december 2017 Side 62 af 136.

63 Formel 16 vil i mange (de fleste) tilfælde være reduceret til: I = I k k Z Z, tabel t s Formel 17, formel 16 i reduceret udgave. Tabel B.52.1 angiver 10 referenceinstallationsmetoder, de anvendes alle i mere eller mindre grad i TN-systemer. I dette hæfte vil der specielt blive lagt vægt på fremføring af kabler i større installationer, herunder industri og større kontorbyggeri. Det drejer sig om fremføring på kabelbakke og -stiger referenceinstallationsmetoder E, F og G. Fremføring i jord med parallelle kabler vil også blive omtalt, referenceinstallationsmetode D1 og D2. Øvrige referenceinstallationsmetoder er omtalt i hæftet "TT-system, mindre installationer og boliger". Til hjælp for bestemmelse af referenceinstallationsmetode findes der i Tabel A.52.3 eksempler på installationsmåder og tilhørende referenceinstallationsmetode. SB6 havde de samme bestemmelser i dens kapitel 52, dog var der kun en referenceinstallationsmetode i jord D, der nu er opdelt i D1 (flerlederkabel i lukkede kanaler i jord, f.eks. rør) og D2 (enleder- eller flerlederkabler med kappe direkte i jord). Til belysning af overbelastningsbeskyttelse, og hermed valg af tværsnit, vil det i det følgende blive anvendt to elektriske installationer som dimensioneringseksempler. De samme to elektriske installationer vil ligeledes blive anvendt til belysning af fejl- og kortslutningsbeskyttelse. december 2017 Side 63 af 136.

64 Dimensionering af stikledningen -W1.0 med maksimalafbryder. Overbelastningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder. Dimensioneringseksempel 1: Figur 60 viser en plantegning af en del af den elektriske installation i dimensioneringseksempel 1. Figur 61 viser et enstregsdiagram af en del af den elektriske installation i dimensioneringseksempel 1. På plantegningen og enstregsdiagrammet angiver: -T1 forsyningstransformeren placeret i rum 1. Døgnmiddeltemperaturen i rum 1 (transformerstationen) er 35 C i henhold til DS/EN :2011 pkt A0 lavspændingstavle for -T1. -Q1.0 maksimalafbryder placeret i lavspændingstavlen -A0. -Q1.0 overbelastnings- og kortslutningsbeskytter stikledningen, -W1.0, samt fejl- og kortslutningsbeskytter den elektriske installations hovedtavlen -A1.0. -W1.0 stikledningen fremføres, fra -A0 til -A1.0 som enleder kabler på kabelstige. -W1.1 og -W1.2 to hovedledninger der udgår fra hovedtavlen -A1.0, til de to undertavler, - A1.1 og -A1.2. Hovedledningerne fremføres på den på plantegningen viste kabelstige. -A1.1 undertavle, hvorfra der udgår gruppeledninger til forskellige belastninger, på plantegningen og enstregsdiagrammet er der vist tre af disse belastninger, - M1.1.1, -M1.1.2 og -X M1.1.1 og -M1.1.2 er to elektriske maskiner -X1.1.3 stikkontakt. Data for tilslutninger: Komponent U [V] I 1/1 [A] I start/i inrush [A] φ [ ] Ledningslængde [m] -A0 / -T1 1/1 3x230/ ~0 -A1.0 / -W1.0 3x230/ / ,2 8 -A1.1 / -W1.1 3x230/ / ,9 25 -A1.2 / -W1.2 3x230/ ,4 37 -M1.1.1 / - 3x I 1/1 / ,8 15 / 3 W1.1.1 I 1/1 -M1.1.2 / - W x230/400 50,5 6 I 1/1 / 2 6 I 1/1 36,9 37 / 3 -X1.1.3 / -W x230/ Tabel 1, belastninger for dimensioneringseksempel 1. Når installationen skal projekteres / dimensioneres er planen følgende: Fastlæggelse af belastningsstrømme. Valg af beskyttelsesudstyr (OB / KB / fejlbeskyttelse). december 2017 Side 64 af 136.

65 Valg af ledertværsnit ud fra overbelastningsbeskyttelse, OB. Kontrol af fejlbeskyttelse, FB. Kontrol af kortslutningsbeskyttelse, KB. Kontrol af spændingsfald. Kontrol af selektivitet. Rækkefølgen ligger ikke fast, dog skal de tre første punkter tages i den angivne rækkefølge. I det foreliggende er punkt 1, fastlæggelse af belastningsstrømmen udført. Belastningsstrømmen fastlægges ud fra de belastninger der forventes i den færdige bygning, med forventede samtidigheds faktorer. Hvilke belastninger der forventes må afklares med bygherre / brugerne af bygningen. Samtidigheds faktorer fastlægges ligeledes ud fra oplysninger fra bygherre / brugerne af bygningen samt erfaring fra lignende byggeri. Til overbelastningsbeskyttelse kan der principielt vælges mellem smeltesikringer og makismalafbrydere. Her henregnes automatsikringer og håndbetjente motorværn til gruppen af maksimalafbrydere. Det må ikke være muligt for lægmand at ændre indstillingen på en maksimalafbrydere, herunder håndbetjente motorværn, jævnfør pkt samme krav var i SB I dimensioneringseksempel 1 beskyttes stikledningen -W1.0 og hovedtavlen -A1.0 af en maksimalafbryder -Q1.0. Maksimalafbryderen vælges ud fra belastningsstrømmen og den maksimale kortslutningsstrøm på installationsstedet. Belastningsstrømmen er som tidligere nævnt oplyst i tabel 1. Man kunne her vælge maksimalafbryderen efter den beregnede belastningsstrøm for tavle -A1.0 (713 A), men for at fremtidssikre ved evt. udvidelse, vælges maksimalafbryderen ud fra transformerens fuldlaststrøm (909 A). Kortslutningsstrømmen i den elektriske installations udgangspunkt oplyses af netselskabet. Følgende er oplyst af netselskabet: Største kortslutningsstrøm i tavle -A0.0 er 21 ka cos φ = 0,27. Mindste kortslutningsstrøm i tavle -A0.0 er 16 ka cos φ = 0,3. december 2017 Side 65 af 136.

66 Figur 60, plantegning dimensioneringseksempel 1. december 2017 Side 66 af 136.

67 Figur 61, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 1. december 2017 Side 67 af 136.

68 Først vælges selv maksimalafbryderen, her vist med et eksempel fra Schneider Electric. Se figur 62 og figur 63, da den elektriske installation er et TN-S system er det valgfrit om vil have bryder/adskiller i nullederen ifølge pkt , samme betingelse var i SB MA -Q1.0: Valg: I I I I n B CS K.max. A A 909 A 50 ka 21,0 ka Compact NS 1000N Formel 18, valg af maksimalafbryder ud fra IB og IK3F. Herefter vælges det relæ der skal være i maksimalafbryderen. Relæet opgave er at måle strømmen størrelse og sammenligne den med den på relæet indstillede værdi. Hvis den målte strøm overstiger relæet indstilling, giver denne besked til maksimalafbryderen om at afbryde. I dette dimensioneringseksempel vælges et elektroniks relæ med betegnelsen Micrologic, relæet fås i flere udgaver med tallene 2.0, 5.0, 6.0 og 7.0. Tallet (2, 5, 6 og 7) angiver hvor mange indstillinger der kan fortages på relæet. Tallet efter ".", her vist med 0, angiver versionen af relæet. Da der i dette dimensioneringseksempel ikke er behov for avancerede indstillinger, vælges det relæ med færrest indstillings muligheder, Micrologic 2.0 (ML 2). Figur 65 angiver indstillingsmulighederne for et ML2. Figur 62, 3p Compact NS1000 uden relæ. Figur 63, 4p Compact NS1000 uden relæ. Figur 64, relæ for Compact NS1000, Micrologic 2.0. december 2017 Side 68 af 136.

69 *1 *2 *3 Figur 65, indstillingsmuligheder for Micrologic 2.0 for Compact NS. *4 I r indstilles så lavt som muligt, men større end belastningsstrømmen. Her anvende igen transformerens fuldlaststrøm. Det vil medføre at stikledningen også bliver overdimensioneret i forhold til den beregnede belastning på hovedtavle -A1.0, dette gøres igen for at fremtidssikre. I dette tilfælde kunne man havde valgt en stikledning der opfylder det aktuelle behov og herefter udvide stikledningen, hvis behovet opstår. Det vil i dette tilfælde ikke være specielt omkostningstungt, da stikledningen er kort og oplagt på kabelstige. Blot man sikre sig at der er plads på kabelstigen til en udvidelse. Ud fra indstillingsmulighederne i figur 65, kan det ses at Ir = Ix n..., hvor " " kan være et tal imellem 0,4 og 1, med følgende valgmuligheder 0,4; 0,5; 0,6; 0,7; 0,8; 0,9; 0,95; 0,98 og 1. vist med *1 på figuren. Er man ikke tilfreds med disse valgmuligheder, kan man udskifte setting plugen til en low eller high setting plug. Her anvendes standard plugen. Formel 19 viser indstillingen af I r på relæet. Der er et ønske om at kunne indstille relæet til 909 A, det vil medføre at indstillingen skal sættes på 0,909, da dette ikke er muligt på relæet, vælges den nærmeste højere værdi, her 0,95. dette medfører at I r er indstillet på 950 A. Hældningen på kurven holdes på standard værdien t r = 24,0 s, markeret med *2. Hvilket angiver at maksimalafbryderen vil afbryder efter 24 s, ved en strøm på 6xI r = = 5700 A. Dette giver en evt. motor rigelig tid til at starte i. ( ) Relæ : Micrologic I = 0,95 t = 24, 0 s r n Formel 19, indstilling af Ir på relæ. I I B 909 = = 0,909 0, ,95 = 950 I 1000 Kortslutningsudløseren, I sd, skal indstilles således at den ikke reagerer på de inrushstrømme der kommer når motorer starter, samtidig skal den reagere på en fase- PE kortslutning i hovedtavlen -A1.0. Når en motor indkobles, vil der i de første ms løbe en strøm der er 2 til 2,5 gange motorens startstrøm, se I d" på figur 66. r r december 2017 Side 69 af 136.

70 Ifølge Schneider Electric reagerer I sd på en effektivværdi, da inrushstrømmen er en spidsværdi, skal den divideres med 2, udgår man fra værste tilfælde bliver 2,5 indstillingen Id = 1, 77 Id 2 Id, ifølge standarden må I sd have en tolerance på 2 ± 20 %, dette skal der også kompenseres for. For en ML2 er toleransen ± 10 %. Figur 66, strømforløb ved start af motor. Ved beregning, se formel 20, for indstillingen af I sd viser det sig at alle indstillinger imellem 2 og 10 vil være i orden. Da maksimalafbryderen er den første i den elektriske installation, stilles den noget højt. Dette af hensyn til selektivitet med efterfølgende maksimalafbrydere. En kontrol, når den øvrige den af den elektriske installationer er dimensioneret, kan vise om der er behov for at korrigere indstillingen. Når stikledningen -W1.0 er dimensioneret, kontrolleres det om indstillingen vil yde fejlbeskyttelse af hovedtavlen -A1.0. I : I 0,9 I sd inrush sd r Formel 20, indstilling af Isd. I I + 10 I 0,9 Ix... T11/1 M MA1.1.1 r , A 4275 A Iinrush = = 1, I 0, ,9 5 vælges da første MA, af hensyn til selektivitet. Efter at beskyttelsesudstyret, maksimalafbryder med relæ, er valgt og indstillet, kan stikledningen -W1.0 dimensioneres. Stikledningen fremføres som enleder kabler på kabelstige. Tabel A.52.3 angiver eksempler på installationsmetoder til bestemmelse af december 2017 Side 70 af 136.

71 strømværdier. Nummer 34 viser "Enleder- eller flerlederkabler på stiger" se figur 67. I den fjerde kolonne kan det ses at den henviser til referenceinstallationsmetode E eller F. Figur 67, udklip af tabel A.52.3, DS/HD :2011 (SIK). Referenceinstallationsmetoderne findes i tabel B.52.1, referenceinstallationsmetoder som grundlag for tabeller for strømværdier, se figur 68. Da det ønskes enleder kabler på kabelstige, kan det ses i tabel B.52.1, kolonne 2, at det er referenceinstallationsmetode F der skal anvendes. Kolonne 4 angiver at det er i tabel B (Cu) henholdsvis tabel B (Al) strømværdien for PVC-isoleret kabler (70 kabler) skal findes. Ønsker man at anvende XLPE-/EPR-isoleret kabler (90 kabler), angiver kolonne 6 at det er tabel B (Cu) henholdsvis tabel B (Al) der skal anvendes. I stikledningen regnes det med at de tre faser er belastede og at der ikke løber nogen strøm i nul-lederen, derfor er der her tale om tre belastede ledere, ud fra dette vælges kolonne 4 eller 6, da der i cellen over disse kolonner er angivet 3 ledere. Figur 68, udklip af tabel B.52.1, DS/HD :2011 (SIK). december 2017 Side 71 af 136.

72 I dimensioneringseksempel 1 går stikledningen fra transformeren -T1 i rum 1 til hovedtavlen -A1.0 i rum 2. Her angiver DS/EN :2011 (standarden for bl.a. bygning af transformerstationer) i pkt "Faren for spredning af brand og konsekvenserne heraf skal så vidt muligt mindskes gennem valg af egnede kabler og gennem installationsmetoden." Når kablerne, som i dimensioneringseksemplet, føres fra transformerstationen ind i bygningen bør der anvendes kabler med brandhæmmende egenskaber. I mange tilfælde er brandhæmmende kabler 90 C kabler. Tabel B for 90 C kabler anvendes derfor til dimensionering af stikledningen. Tabel B forudsætter omgivelsestemperaturen til 30 C, der skal derfor kompenseres for omgivelsestemperaturen på 35 C. Dette gøres ved hjælp af en korrektionsfaktor, kaldet k t, der findes i tabel B kolonne 3 (XLPE og EPR), se figur 69. Bemærk at der i tabel B.52.1, figur 68, i kolonne 8 er en henvisning til tabel B Der er ligeledes en henvisning i tabel B.52.1, figur 68, i kolonne 9 til tabel B med hensyn til korrektionsfaktor for samlet fremføring (også kaldet sideløb), se figur 70. Figur 69, udklip af tabel B.52.14, DS/HD :2011 (SIK). Denne korrektionsfaktor, kaldet k s, anvendes hvis der oplægges kabler tæt på hinanden. Den strømværdi der kan aflæses i B gælder for en tre-faset strømkreds, der er oplagt således at den kan komme af med den varme der udvikles i 2 kablet( 3 IB Rleder ), når kablerne ligger tæt, skal den strøm der må løbe i lederne reduceres, for at ledertemperaturen ikke skal overstige den tilladte værdi, her 90 C. Da der i dette dimensioneringseksempel oplægges tre tre-fasede strømkredse ved siden af hinanden, skal der anvendes en k s = 0,96, se figur 70. december 2017 Side 72 af 136.

73 Figur 70, udklip af tabel B.52.21, DS/HD :2011 (SIK). Dette da de tre kredse er oplagt på samme kabelstige, antallet af kabelbakker eller - stige findes i kolonne 2/4 til 1. Reduktionsfaktoren findes herefter i kolonne 3/7, hvor antallet af strømkredse er angivet, i dette tilfælde 3. Herefter kan stikledningens tværsnit findes, se formel 21. SL -W1.0: IZ, W1.0, tabel In kt ks n// Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode F, tabel B.52.12, 90 C, Cu-leder. kt = 0,96 35 C, tabel B.52.14, transformer rum k = 0,96 3 kredse, tabel B s mm ~ 400 A 344 A S PE. Cu 950 = 0,96 0,96 3 S 0,5 = ,5 = / /70 eller 2 / /95 I henhold til tabel f 2 2 Valg: 3//4 stk 1X120 mm NOBH-Flex + 3//1G70 mm NOIKX-Flex Formel 21, beregning af tværsnit for stikledning, -W1.0. I et TN-S system vil der normalt ikke løbe nogen strøm i beskyttelseslederen. Der er derfor ikke behov for at oplægge en beskyttelsesleder med samme tværsnit som faselederne. Ifølge pkt kan beskyttelseslederens tværsnit enten vælges efter tabel It eller beregnes efter formlen S, pkt k Dette var også en mulighed i SB6, men hvor man i SB6 kunne ækvivalere ledermateriale (typisk Al i faselederne og Cu i beskyttelseslederen) ved hjælp af materialernes ledningsevne, skal dette efter standarden fortages ved hjælp af k- faktorer. Vælges det at reducere beskyttelseslederen efter tabel 52.4, skal ledertværsnittet være december 2017 Side 73 af 136.

74 det halve af faselederen, når faselederen er større end 35 mm 2. Se figur 71. Vælges beskyttelseslederen efter formlen i pkt , vil man i de fleste tilfælde kunne vælge et mindre tværsnit. Dette er dog ikke altid en fordel, idet det kan give for modstand i fejlstrømskredsen længere ude i systemet ved brugsgenstandene. Figur 71, udklip af tabel 54.2, DS/HD :2011 (SIK). Efter at stikledningens tværsnit er fastlagt, kan det kontrolleres om hovedtavlen -A1.0 er fejlbeskyttet, samt om stikledningen er kortslutningsbeskyttet, KB. Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A1.0 med maksimalafbryder. Pkt angiver krav til fejlbeskyttelse. Generelt ønskes det at forsyningen til en fejlramt elektrisk installation afbryders automatisk hurtigst muligt. Afhængig af hvor sandsynligt det er at personer eller dyr er i kontakt med udsatte ledende del, når disse bliver spændingssat under fejl, samt hvilken indvirkning strømmen (pga. af spændingens størrelse) kan have på personer og dyr, er der sat krav til hvor hurtigt den elektriske forsyning til den fejlramte elektriske installation skal afbrydes. For grupper der ikke overstiger 32 A, angiver pkt at tabel 41.1 skal anvendes. Med en ny udgave af standarden, DS/HD :2017, ændres pkt til: Den længste tilladte udløsetid angivet i tabel 41.1 skal anvendes for grupper, der ikke overstiger 63 A med en eller flere stikkontakter, og 32 A der forsyner kun fast tilsluttet strømforbrugende udstyr. Pkt tillader en udløsetid, for TN-systemer, på 5 s for forsyningskredse og for strømkredse der ikke er dækket af pkt Da den aktuelle strømkreds, er en forsyningskreds. Tillades det således en udløsetid på 5 s. En forsyningskreds er defineret som: Elektrisk kreds, som forsyner en eller flere december 2017 Side 74 af 136.

75 fordelingstavler. Hvis maksimalafbryderens kortslutningsudløser, I sd, reagerer på alle kortslutningsstrømme fra placeringen af maksimalafbryderen, -Q1.0 i -A0, til og med hovedtavlen, -A1.0. Så vil udløsetiden være maksimalt 80 ms, se *4 på figur 65, side 69. Den mindste kortslutningsstrøm, maksimalafbryder -Q1.0 skal reagere på, er en kortslutning i hovedtavlen -A1.0, hvor en fase får kontakt til PE-lederen (en fase falder over på tavlestel). Er I sd på -Q1.0 indstillet til en lavere værdi end størrelsen på denne kortslutningsstrøm, så vil tavlen være fejlbeskyttet. Figur 72 viser ækvivalentskemaet for strømkredsen ved I K.F-PE.min.A1.0. Impedanserne for nettet / forsyningen frem til tavle -A0, er beregnet i formel 2, side 27. Impedansen i stikledningen, -W1.0, beregnes: 3 R = l r = 8 0, = 1, 240 mω W10..min W10. W10. 3 R = l 1, 5 r = 8 1, 5 0, = 1, 860 mω W10..max W10. W10. 3 R = l 1, 5 r = 8 1, 5 0, = 3, 23 mω W 10.. PE.max W 10. W 10.. PE 3 XW 10. = lw 10. xsl = 8 0, = 0, 64 mω Formel 22, beregning af stikledningens impedans. Kortslutningsstrømmen i hovedtavle -A1.0 beregnes. Det er i beregningen forudsat den værste fejl, hvor en faseleder falder over på tavlestel. Kortslutningsstrømmen løber derfor frem i en faseleder og returnerer i de tre parallelle PE-ledere. Impedanser for PE-ledere divideres derfor med 3. W 10.. PE.max 3 Σ Rmax = Rnet.max + RW 10..max + =, +, + =, mω n// 3 W 10.. PE 3 Σ X = Xnet.max + XW =, +, + =, mω n// 3 max X R ( ) ( ) max 3, , Σ Z = Σ R +Σ X = 7, , = 16, 27 mω I U 230 = = = f K. F PE. min. A 10. Σ Zmax 16, Formel 23, beregning af IK.F-PE.min.A , 14 ka I formel 20 blev I sd indstillet, her sammenlignes denne indstilling med den beregnede kortslutningsstrøm i formel 23. december 2017 Side 75 af 136.

76 Figur 72, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 1, med markeret strømkreds ved F-PE kortslutning i tavle -A1.0. december 2017 Side 76 af 136.

77 I : 1,1 I 1,1 Ix r... 1, I 5225 A 14,14 ka sd sd K. P PE.min. A1.0 Formel 24, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.0. Som det kan ses i formel 24, er I K.F-PE.min.A1.0 større end I sd inklusiv 10 % tolerance, hvilket betyder at maksimalafbryderen vil reagere på kortslutningsstrømmen og afbryde kortslutningsstrømmen inden 80 ms, som angivet i databladet, se figur 65 *4. Afbrydetiden (80 ms) er mindre end tiden i pkt (5 s), hvilket betyder at tavlen -A1.0 er fejlbeskyttet. Kortslutningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder. Når et kabel beskyttes, mod kortslutning, med en maksimalafbryder, er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip i kablet. Dvs. den største opvarmning af kablet. Selv om sandsynligheden for kortslutning i stikledningen i dette dimensioneringseksempel er forsvindende lille, undersøges KB alligevel. Sandsynligheden for kortslutning i stikledningen i dette dimensioneringseksempel er forsvindende lille da stikledningen er oplagt som enkelt ledere på kabelstige i et lukket område (transformerstationen), hvor der kun er adgang for sagkyndige og instruerede personer, der er godkendt af netselskabet driftsleder. Den største kortslutningsstrøm, opnås ved en trefaset kortslutning i starten af stikledningen, dvs. ved tavle -A0. Her er kortslutningsstrømmen, som tidligere nævnt, oplyst til 21,0 ka af netselskabet. Den anvendte maksimalafbryder, er en strømbegrænsende maksimalafbryder. Fabrikant skal derfor oplyse hvor stor en energi maksimalafbryderen lukker igennem ved en kortslutning, det gøres ofte via energigennemslipskurver. For den aktuelle maksimalafbryder burde energigennemslippet kunne aflæses på kurven i figur 73. På figuren ses det at kortslutningsstrømmen, der er indtegnet med en rød lodret linie, ikke skærer kurven for energigennemslippet for en NS Figuren kan således ikke anvendes. På figur 74 er den indstillede værdi for I sd (blå linie), den minimale kortslutningsstrøm (gul linie) og den maksimale kortslutningsstrøm på 21 ka (rød linie) indtegnet. december 2017 Side 77 af 136.

78 I I K. F PE.min. A10 / IrIK. F PE.min. A1.0 = = = 14,9. Ir 950 I K.3 F.max. A0 I / IrIK.3 F.max. A0 = = = 22,1. Ir 950 Formel 25, beregning af forholdet I/Ir. Det kan på figuren ses at afbryderen for alle kortslutningsstrømme, har samme brydetid, der ligger imellem 0,02 og 0,08 s, da tiden er under 0,1 s, skal der tages hensyn til kortslutningsstrømmens asymmetri. Figur 73, energigennemslipskurve for maksimalafbrydere af typen NS fra Schneider Electric. Figur 74, udløsekurve for elektronisk relæ til maksimalafbryder fra Schneider Electric. For at tage hensyn til kortslutningsstrømmen asymmetri, skal der beregnes en faktor for kortslutningsstrømmens jævnstrømsled. Først findes κ (kappa) ud fra nettes R/X forhold. cosϕ = 0, 27 ϕ = 74,3 R/ X = cot ϕ = cot 74,3 = 0, 28 Formel 26, beregning af nettes R/X forhold. december 2017 Side 78 af 136.

79 På figur 75 kan det se at κ kan aflæses til ca. 1,44. κ kan også beregnes ved som vist i formel 27. Figur 75, κ ud fra R/X forholdet. κ = 10, 2 + 0,98 e = 10, 2 + 0,98 e = 1, 443 Formel 27, beregning af κ. 3 R/ X 3 0,28 Herefter kan faktoren for jævnstrømsleddet findes i figur 76, ved anvendelse af den maksimale udkoblingstid (80 ms), bliver m ca. 0,18 og ved anvendelse af den mindste udkoblingstid (20 ms) bliver m ca. 0,68. Figur 76, jævnstrømsleddet, m, ud fra κ og t. 2 Energigennemslippet ( It ) kan herefter beregnet. For generatorfjerne kortslutninger kan n i formel 28 sættes til 1. I formelen beregnes for de to grænsetilfælde hvor udkoblingstiden er henholdsvis 20 og 80 ms. Den største værdi anvendes ved kontrol af kortslutningsbeskyttelsen. ( ) ( ) ( ) It = I m+ n t It It , , 02 14,82 10 A s 2 2 MA K.3 F.max. A MA. t.max = , , 08 = 41, 6 10 A s MA. t.min = + = Formel 28, beregning af I 2 t med jævnstrømsled. december 2017 Side 79 af 136.

80 k-værdien for forskellige kabler kan findes i pkt hvor tabel 43A viser k- værdierne. k-værdien er en faktor, der tager hensyn til specifik modstand, temperaturkoefficient og varmekapacitet for ledermaterialet samt tilhørende start- og sluttemperaturer. I dimensioneringseksemplet sættes k = 143, idet starttemperaturen = driftstemperaturen er 90 C, sluttemperaturen er 250 C og kablets lederisolation er XLPE. Se figur 77. Figur 77, udklip af tabel 43A2, DS/HD :2010 (SIK). Det kontrolleres om kablet er kortslutningsbeskyttet, idet det forudsættes at kortslutningen kun ske i den ene strømkreds, dette er også værst tænkelige tilfælde, idet et enkelt kabel/strømkreds skal kunne optage hele energigennemslippet It k K , 6 10 A s A s kablet er KB. Formel 29, KB kontrol af stikledning. Som det kan ses i formel 29 er stikledningen, -W1.0, kortslutningsbeskyttet. Stikledningen er i det store og hele nu dimensioneret færdig. Tilbage står spændingsfaldet, men da den skal beregnes ud til brugsgenstandene, vendes der tilbage til den. Det er dog muligt at beregne delspændingsfaldene løbende. Selektivitet ses der først på når der er to beskyttelsesudstyr i serie, f.eks. -Q1.0 og - Q1.1. december 2017 Side 80 af 136.

81 Dimensionering af hovedledning -W1.1 med maksimalafbryder. Fremgangsmåden for dimensionering af hovedledningen -W1.1 er i princippet som for stikledningen. Her skal det dog tages i betragtning at forholdene langs fremføringsvejen ændrer sig. Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder. Hovedledningen -W1.1 fremføres hele vejen på kabelstige. Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. I rum 2, se figur 60, føres hovedledning -W1.1 sammen med hovedledning -W1.2, fra hovedtavlen -A1.0 til afgreningen på den vandrette kabelstige til undertavlen -A1.1. Fra afgreningen på den vandrette kabelstige ned til undertavlen -A1.1 fremføres hovedledning -W1.1 sammen med gruppeledningerne -W1.1, -W1.1.2 og -W Som beskyttelsesudstyr for hovedledning -W1.1 og undertavlen -A1.1 anvendes en maksimalafbryder fra Schneider Electric af typen NSX. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som maksimalafbryderen skal kunne bryde beregnes. Da maksimalafbryderen er placeret i hovedtavlen -A1.0, er det kortslutningsstrømmen her der skal beregnes. Impedanserne frem til hovedtavlen -A1.0 er tidligere beregnet. Se formel 2 og formel 22. Da der ledes efter den maksimale kortslutningsstrøm, anvendes de mindste impedanser dvs. kolde kabler. W 10..min 3 Σ Rmin = Rnet.min + =, + =, mω n// 3 W Σ X = Xnet.max + =, + =, mω n// 3 min R X 1, , ( ) ( ) min Σ Z = Σ R +Σ X = 3, , = 11, 27 mω I U 230 = = = f K. 3F.max. A10. 3 Σ Zmax 11, Formel 30, beregning af IK.3F.max.A , 4 ka MA -Q1.1: Valg: I I I I n B CS K.max. A A 201 A 25 ka 20, 4 ka Compact NSX 250B Formel 31 valg af maksimalafbryder ud fra IB og IK3F. december 2017 Side 81 af 136.

82 En NSX maksimalafbryder er en nyere version af maksimalafbryderen end NS. (NSX findes ikke større end 630 A). Der vælges igen et Micrologic 2.0 relæ til maksimalafbryderen. Indstillings mulighederne for et Micrologic 2.0 relæ til en NSX maksimalafbryder afviger fra indstillings mulighederne for et Micrologic 2.0 relæ til en NS maksimalafbryder. Se figur 78. Figur 78, indstillingsmuligheder Micrologic 2.0 relæ til NSX maksimalafbryder. For at indstille I r vælges først en grovindstilling I 0 og herefter en finindstilling xi 0. Se B 0 I0 225 Formel 32, indstilling af Micrologic 2.0 relæ for NSX. ( ) I0 Relæ : Micrologic ,5 250 = 225 I = 0,90 xi I 201 = = 0,893 0, ,90 = 202,5 r Figur 79, indstillinger på et Micrologic 2.0 relæ. Micrologic 2.0 relæet for NSX maksimalafbrydere har to kortslutningsudløsere, en december 2017 Side 82 af 136.

83 korttidsforsinket (shorttime delay) I sd og en øjeblikkelig (instantaneous) I i. I sd indstilles så den ikke påvirkes af startstrømmen og I i "indstilles" så den ikke påvirkes af inrushstrømmen. I start.a1.1 og I inrush.a1.1 findes i tabel 1. Isd : Istart. A1.1 0,9 Isd 0,9 Ix r... 0,9 202, A 1822 A I 1170 start. A = = 6, vælges. Ir 0,9 202,5 0,9 Ii : Iinrush. A1.1 0,85 Ii 0, Ii er fast indstillet på 3000 A 1490 A 2550 A Formel 33, indstilling af Isd og Ii. Herefter findes tværsnittet for hovedledning -W1.1. Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Dette bliver dog ikke aktuelt, da de reduktionsfaktorer der er i tabel B.52.17, B og B kun gælder når de sideløbende kabler har samme tværsnit og er ligeligt belastede, pkt. B Da der er en vis tolerance på beregningerne der ligger til grund for reduktionsfaktorerne, kan man ifølge noten betragte en gruppe af kabler der ikke indeholder mere end tre tilstødende standard tværsnit som en samlet fremføring af ens kabler. Eksempler på tre standardtværsnit kan være: 1,5; 2,5 og 4 mm 2, 25, 35 og 50 mm 2, 95, 120 og 150 mm 2 eller 150, 185 og 240 mm 2. Da det står ret klart at hovedledningen -W1.1, med en In på 202,5 A og gruppeledningerne -W1.1.1, -W1.1.2 og -W1.1.3 med In imellem 32 og 65 A ikke vil være inden for tre standardtværsnit, kan det prøves med formlen i pkt. B Formel 34 viser at det i dette tilfælde, med fire kabler, giver en reduktionsfaktor på 0,5. Hvilket vil give urealistiske store ledertværsnit. En bedre løsning er at oplægge hovedledning -W1.1 med en afstand på to gange dens diameter til gruppeledningerne - W1.1.1, -W1.1.2 og -W1.1.3, i henhold til note 2 tabel B.52.17, se Figur 80, anvendes tabel B kan denne afstand reduceres til en gange diameteren. 1 1 F = = = 0,5 n 4 Formel 34, beregning af F som reduktionsfaktor. Samme regler fandtes i SB6. december 2017 Side 83 af 136.

84 Figur 80, HL -W1.1 oplagt med dobbelt afstand til GL'er. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af aluminium. HL -W1.1: IZ, W1.1, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,87 2 kredse, sideløb med -W1.2, tabel B s mm Al ~ 245 A = 233 A S PE. Cu 202,5 1, 00 0,87 S k k f. Al Al = = Cu 49,6 50 I henhold til tabel Valg: 2 2 4X150 mm NOIK-Al-M + 1G50 mm NOIKLX Formel 35, beregning af tværsnit for hovedledning -W1.1. I formel 35 er det forudsat at tværsnittet for hovedledning -W1.2 ligger i området mm 2. Er dette ikke tilfældet, skal beregningen laves om. Her kan så formlen fra B anvendes, hovedledningerne kan oplægges med en afstand på to gange diameteren på største kabel eller hovedledningen -W1.1 kan oplægges som to parallelle kabler (tre kabler i alt). Det er en økonomisk vurdering der giver hvilken løsning der skal vælges. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 med maksimalafbryder. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 udføres på samme måde som for hovedtavlen - december 2017 Side 84 af 136.

85 A1.0. Den mindste kortslutningsstrøm i tavlen -A1.1 (I K.F-PE.min.A1.1) beregnes og det sammenlignes med maksimalafbryderens indstilling af I sd, for at se om maksimalafbryderen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i hovedledning -W1.1 beregnes. 3 R = l r = 25 0, = 5, 18 mω W11..min W11. W11. 3 R = l 1, 5 r = 25 1, 5 0, = 7, 76 mω W11..max W11. W11. 3 R = l 1, 5 r = 25 1, 5 0, = 14, 55 mω W 11.. PE.max W 11. W 11.. PE 3 X = l x = 25 0, = 2, 00 mω W 11. W 11. SL Formel 36, beregning af hovedledning -W1.1s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.1 beregnes. R R Σ R = R + + R + + R W 10..max W 10.. PE.max max net.max W 11..max W 11.. PE.max n// n// 1, 860 3, 23 3 = 4, , , = 28, 3 mω 3 3 X X Σ X = X + + X + + X max W 10. W 10.. PE net.max W 11. W 11.. PE n// n// 0, 640 0, 640 = 13, , , ( ) ( ) max = 18, 14 mω Σ Z = Σ R +Σ X = 28, , = 33, 6 mω 3 I U 230 = = = f K. F PE.min. A11. 3 Σ Zmax 33, 6 10 Formel 37, beregning af IK.F-PE.min.A1.1. 6, 84 ka Det sammenlignes om den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.1 er større end I sd for maksimalafbryder -Q1.1. I : 1,1 I 1,1 Ix r... 1,1 202,5 10 I 2, 23 ka 6,84 ka sd sd K. P PE.min. A1.1 Formel 38, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.1. Da den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.1 er større end I sd for maksimalafbryder -Q1.1, er undertavlen fejlbeskyttet. december 2017 Side 85 af 136.

86 Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder. Kortslutningsbeskyttelsen af hovedledning -W1.1 foregår på samme måde som for stikledningen, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem. It k S. Figur 81, energigennemslipskurver for NSX maksimalafbrydere fra Schneider Electric. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor maksimalafbryder -Q1.1 er placeret, er beregnet til 20,4 ka i formel 30. På figur 81 går mand ind med 20,4 ka på x-aksen, lodret op rammer 20,4 ka linien energigennemslipskurven for NSX250 maksimalafbrydere. Vandret ud til venstre aflæses energigennemslippet på y-aksen. På figuren er I 2 t aflæst til A 2 s. Herefter kontrolleres det om kablet kan optage energien. Som det ses i formel 39 er kablet kortslutningsbeskyttet. december 2017 Side 86 af 136.

87 2 2 2 It k S A s A s kablet er KB. Formel 39, KB kontrol af hovedledning -W1.1. Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.0 og -Q1.1. For at undgå at hele den elektriske installation falder ud ved en fejl i undertavlen -A1.1 eller på hovedledning -W1.1, ønskes der selektivitet imellem de to maksimalafbrydere - Q1.0 og -Q1.1. Til undersøgelse af selektivitet anvendes tabeller eller software fra producenten. Et opslag i Schneider Electrics "Complementary technical information" viser at der er selektivitet op til en kortslutningsstrøm på 25 ka. Når der i feltet, markeret med gult i figur 82, står T, betyder det at der er total selektivitet, men som angivet nederst i figuren, gælder dette kun op til den kortslutningsstrøm, den eftersiddende (down stream) maksimalafbryder kan bryde (I CU). Figur 82, udsnit af selektivitetstabel for maksimalafbrydere. december 2017 Side 87 af 136.

88 Dimensionering af hovedledning -W1.2 med smeltesikringer. Fremgangsmåden for dimensionering af hovedledningen -W1.1 er i princippet som for stikledningen. Her skal det dog tages i betragtning at forholdene langs fremføringsvejen ændrer sig. Som beskyttelsesudstyr for hovedledning -W1.2 og undertavlen -A1.2 anvendes smeltesikringer med gg karakteristik (den normalt anvendte karakteristik i Danmark). Ifølge standarderne for smeltesikringer, IEC/EN serien, har NH-sikringer, se figur 83, (også kaldet DIN sikringer) en kortslutningsbrydeevne på 100 ka (120 ka hos visse fabrikanter). Neozed sikringer, se figur 84, skal kunne bryde 50 ka. Pga. sikringernes høje brydeevne, vil det i det følgende ikke blive undersøgt om de kan bryde den aktuelle kortslutningsstrøm. Figur 83, NH sikring. Figur 84, Neozed sikring. Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikringer. Hovedledningen -W1.2 fremføres hele vejen på kabelstige. Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. I rum 2, se figur 60, føres hovedledning -W1.2 sammen med hovedledning -W1.1, fra hovedtavlen -A1.0 til afgreningen på den vandrette kabelstige til undertavlen -A1.1. Fra afgreningen på den vandrette kabelstige til gennemføringen til rum 4 fremføres hovedledning -W1.2 sammen med gruppeledningerne -W1.1, -W1.1.2 og -W Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. december 2017 Side 88 af 136.

89 Grundlæggende bør man lave to beregninger for oplægningen af hovedledning -W1.2, i det den er oplagt i to rum med forskellige temperaturer, men da installationsmetoden er den samme og temperaturen er lavere i rum 4, hvor hovedledning -W1.2 ikke har sideløb, vil der kun blive udført beregning af mindst tilladte tværsnit for oplægning i rum 2. Først vælges beskyttelsesudstyret, smeltesikringen. Da der ikke er angivet nogen startstrøm, undersøges der ikke for startstrøm. HS -F1.2: Valg: In IB 125 A 123 A 125 A NH 00 gg Formel 40, valg af smeltesikring for hovedledning -W1.2. Smeltesikringerne placeres i en sikringslastadskiller -Q1.2, normalt vil det være tavlebyggerens opgave at sikre den rette sikringslastadskiller. Her er dog vist hvordan det kontrolleres at sikringslastadskilleren er kortslutningsbeskyttet. Et udsnit af et datablad for en sikringslastadskiller er vist i figur 85, på databladet kan dens mærkestrøm, I e, aflæses, markeret med 1* på databladet. Kortslutningsbrydeevnen, Icn, og kortslutningsindkoblingsevnen, Icm, angives til henholdsvis 100 og 220 ka, markeret med 2* på databladet. I cn skal værre større end den største kortslutning der kan forekomme, der hvor sikringslastadskilleren er placeret (hovedtavle -A1.0). I cm skal være større end den største stød (peak) strøm der kan forekomme, der hvor sikringslastadskilleren er placeret (hovedtavle -A1.0). I Stødstrømmen, I stød eller I pk, pk = IK.3 F.max κ 2 beregnes ud fra følgende formel, κ afhænger af R/X forholdet for impedanserne foran sikringslastadskilleren og 2 er formfaktoren for en sinusformet strøm. Den tekniske rapport DS/CLC/TR angiver i pkt. 10 at produktet n = κ 2 kan findes ud fra tabel 2, dette da R/X forholdet typisk vil være ens for samme størrelse kortslutningsstrøm. Effektiv kortslutningsstrøm, I K.3F.max. I K 5 ka 5 ka < I K 10 ka 10 ka < I K 20 ka 20 ka < I K 50 ka 50 ka < I K Tabel 2, spidsfaktor (n) ud fra kortslutningsstrømmen. n 1,5 1,7 2 2,1 2,2 december 2017 Side 89 af 136.

90 Figur 85, udsnit af datablad fra sikringslastadskiller. Korttidsstrømmen, I cw, angiver den strøm der i løbet af en givet tid, kan bringe sikringslastadskilleren op på dens maksimal temperatur (sluttemperatur). Den energi sikringslastadskilleren kan optage uden at tage skade. Angives der ikke nogen tid for I cw er den 1 s. I databladet kan Icw aflæses til 5000 A eller 5 ka i 1 s, markeret med 3* på databladet, I cw2 t svarer til k 2 S 2 for kabler. december 2017 Side 90 af 136.

91 Da det ved smeltesikringer er den mindste kortslutningsstrøm der giver det største energigennemslip, kan dette punkt først kontrolleres når hovedledningen -W1.2 er dimensioneret og kortslutningsstrømmen i enden af kabler er fundet. GA -Q1.2 : I e In, sik Icn IK.max. A A 125 A 100 ka 20,4 ka I = 5 ka i 1 s. I I = I n cw cm. making PK K.max. A1.0 It 2 sik K.min. A1.2 It 2 2 afb sik ud fra I = 3, 42 ka 220 ka 20, 4 2, As It It sik 10 A s 220 ka 42,8 ka ok. fra senere beregning. Valg: Fupact INFD160 3 pol+n N valgfri, pkt Formel 41, valg af sikringslastadskiller. Den blå tekst i formel 41 vedrører kortslutningsbeskyttelse af sikringslastadskilleren. I 2 t sik i formel 41 kommer fra formel 45. Efter valg af beskyttelsesudstyr, smeltesikring, og sikringslastadskiller, kan hovedledningen dimensioneres. HL -W1.2: IZ, W1.2, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,87 2 kredse, sideløb med -W1.2, tabel B s 2 70 mm Al ~ 150 A = 143,7 A S PE. Cu 125 1, 00 0,87 S k k f. Al Al = = Cu 23,1 25 I henhold til tabel Valg: 2 2 4X95 mm NOIK-AL-M+1G25 mm NOIKLX Formel 42, beregning af tværsnit for hovedledning -W1.2. Da 4x70 mm 2 generelt ikke fremstilles i aluminiumsledere (kan dog fås som 90 C december 2017 Side 91 af 136.

92 kabel hos NKT) vælges et 4x95 mm 2 pga. prisforskel. Dermed er kravet om maksimum tre standardtværsnit for sideløb imellem hovedledning -W1.1 og -W1.2 også opfyldt. Når tværsnittets for hovedledning -W1.2 øges, betyder det samtidig at varmeafgivelsen bliver lavere, idet varmeafgivelsen fra et kabel er det grøn dimensionering. 2 3 IB Rkabel, i visse kredse kaldes Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 med smeltesikring. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 udføres på samme måde som for hovedtavlen - A1.0 og undertavlen -A1.1. Den mindste kortslutningsstrøm i tavlen -A1.2 (I K.F-PE.min.A1.2) beregnes og det undersøges om smeltesikringen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i hovedledning -W1.2 beregnes. 3 R = l r = 37 0, = 11, 88 mω W12..min W12. W12. 3 R = l 1, 5 r = 37 1, 5 0, = 17, 82 mω W12..max W12. W12. 3 R = l 1, 5 r = 35 1, 5 0, = 40, 4 mω W 12.. PE.max W 12. W 12.. PE 3 XW 12. = lw 12. xsl = 25 0, = 2, 96 mω Formel 43, beregning af hovedledning -W1.2s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.2 beregnes. R R Σ R = R + + R + + R W 10..max W 10.. PE.max max net.max W 12..max W 12.. PE.max n// n// 1, 860 3, 23 3 = 4, , , 4 10 = 64, 2 mω 3 3 X X Σ X = X + + X + + X max W 10. W 10.. PE net.max W 12. W 12.. PE n// n// 0, 640 0, 640 = 13, , , ( ) ( ) max = 20, 1 mω Σ Z = Σ R +Σ X = 64, , 1 10 = 67, 2 mω 3 I U 230 = = = f K. F PE.min. A12. 3 Σ Zmax 67, 2 10 Formel 44, beregning af IK.F-PE.min.A1.2. 3, 42 ka Brydetiden for smeltesikringen ved den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.2 findes. december 2017 Side 92 af 136.

93 På smeltekurven for en 125 A NH 00 smeltesikring i figur 86 kan tiden aflæses til ca s = 4 ms, her skal man være klar over at det ikke er en smeltetid, når tiden er under 100 ms, det er en beregnet smeltetid ud fra den energi (I 2 t) smeltesikringen slipper igennem, en såkaldt tilsyneladende eller virtuel smeltetid, se figur 87. Undertavlen -A1.2 er fejlbeskyttet idet smeltetiden, er mindre end 100 ms, pkt tillader en tid på 5 s. Figur 86, smeltekurve for NH 00 smeltesikringer. Figur 87, virtuel smeltetid. Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikring. Kortslutningsbeskyttelsen af hovedledning -W1.2 foregår på samme måde som for stikledningen, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem, It k S. Ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip. Smelteenergien for en 125 A NH 00 smeltesikring kan findes i smelteenergikurven i figur 88. Smelteenergien kan her aflæses til 4, A 2 s. december 2017 Side 93 af 136.

94 Figur 88, smelteenergikurve for NH 00 smeltesikringer. Når afbrydetiden er under 0,1 s, skal der også tages hensyn til lysbueenergien, pkt Lysbueenergien kan findes, ved at fratrække den specifikke smelteenergi (smelteenergien, når smelteenergien er konstant, normalt ved en smeltetid under 1 ms) fra totalenergien. Den specifikke smelteenergi og totalenergien findes i tabellen i figur 89. Den specifikke smelteenergi findes til A 2 s i kolonnen I 2 t s. Totalenergien findes til A 2 s i kolonnen I 2 t a. Figur 89, specifik smelte- og lysbueenergi NH 00 smeltesikringer. december 2017 Side 94 af 136.

95 Herefter kan det kontrolleres om hovedledningen -W1.2 er kortslutningsbeskyttet. It k S sikring (.1 ) ( ) It + It It smelte a s ms A s 52,1 10 A s kablet er KB. Formel 45, KB kontrol af hovedledning -W1.2. Som det fremgår af formel 45 er hovedledning -W1.2 kortslutningsbeskyttet. Kontrol af selektivitet imellem smeltesikring -F1.2 og maksimalafbrydere - Q1.0. For at undgå at hele den elektriske installation falder ud ved en fejl i undertavlen -A1.2 eller på hovedledning -W1.2, ønskes der selektivitet imellem de smeltesikringen -F1.2 og maksimalafbryderen -Q1.0. Til undersøgelse af selektivitet anvendes tabeller eller software fra producenten. Producentens tabeller og software angiver ikke at der er selektivitet. Der foretages derfor en vurdering. Figur 90 viser et skærmdump fra producentens software. Smeltesikringens kurve, blå, ligger til venstre for maksimalafbryderens kurve, rød. På figuren, kan det ses at der er selektivitet op til indstillingen for ISD for maksimalafbryderen, ,9 = 4,3 ka. ISD kan sættes op til 10, og der kan derfor opnås selektivitet op til ,9 = 8,6 ka. Hermed er der betinget selektivitet, det kan være acceptabel, idet de fleste fejl ikke sker på afgangsklemmerne af en sikringslastadskiller, men længere ude i den elektriske installation. Ønskes der fuld selektivitet, kan man udskifte smeltesikringerne med en maksimalafbryder. december 2017 Side 95 af 136.

96 Figur 90, selektivitetsundersøgelse imellem smeltesikring og maksimalafbryder. Range Designation/Fu se technology Compact NS630b NS1000N Rating (A) 1000 A 125 A Trip unit Trip unit rating Micrologic A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 91, selektivitetsundersøgelse imellem smeltesikring og maksimalafbryder med on line software. Figur 91 viser at der er fuld selektivitet imellem -Q1.0 og smeltesikringen -F1.2. Undersøgelsen her er foretaget med producentens on line software. december 2017 Side 96 af 136.

97 Dimensionering af gruppeledning -W1.1.1 med håndbetjent motorværn. Fremgangsmåden for dimensionering med et håndbetjent motorværn er i princippet som dimensionering med maksimalafbryder. En håndbetjent motorværn er en special udgave af makismalafbrydere, der er specielt beregnet til motor beskyttelse. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med håndbetjent motorværn. Gruppeledningen -W1.1.1 fremføres en del af vejen på kabelstige, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.2 og -W1.1.3, se figur 60. I rum 2 føres gruppeledningen ned af væggen til en forsyningsadskiller, hvorfra der går en tilledning ud til motoren -M Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. Som beskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.1 og motoren -M1.1.1 anvendes en håndbetjent motorværn fra Schneider Electric af typen GV3. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som det håndbetjente motorværn skal kunne bryde beregnes. Da maksimalafbryderen er placeret i undertavlen -A1.1, er det kortslutningsstrømmen her der skal beregnes. Impedanserne frem til hovedtavlen -A1.1 er tidligere beregnet. Se formel 2, formel 22 og formel 49. Da der ledes efter den maksimale kortslutningsstrøm, anvendes de mindste impedanser dvs. kolde kabler. RW 10..min 1, Σ Rmin = Rnet.min + + RW 11...min = 2, , = 8, 55 mω n// 3 X 0, Σ = + + = 10, , = 12, 76 mω 3 W 10. X Xnet.max XW 11..min n// min ( ) ( ) min Σ Z = Σ R +Σ X = 8, , = 15, 36 mω I U 230 = = = f K. 3F.max. A 11. Σ Zmax 15, Formel 46, beregning af IK.3F.max.A , 98 ka Det håndbetjente motorværn vælges ud fra motorens fuldlaststrøm og største kortslutningsstrøm på stedet hvor det håndbetjente motorværn er installeret. Figur 92 viser et datablad for håndbetjente motorværn, i kolonne 10, "Setting range of thermal trips" vises indstillingsmulighederne for overbelastningsbeskyttelsen. Da den aktuelle motor -M1.1.1 har en fuldlaststrøm, I 1/1, på 65 A, skal der findes et håndbetjent motorværn der kan indstilles på 65 A. december 2017 Side 97 af 136.

98 I den nederste række findes en indstillingsmulighed fra 56 til 80 A, i kolonnen til højre kan det ses at den hedder GV3 ME80. I anden kolonne kan kortslutningsbrydeevnen I CU aflæses til 15 ka. Figur 92, datablad for håndbetjent motorværn. HMV -Q1.1.1: In I1/1 ICS IK.max. A A 65 A 15 ka 14,98 ka Valg: GV3 ME ( 6 ) Formel 47, valg af håndbetjent motorværn ud fra IB og IK3F. Ligesom maksimalafbryderne har det håndbetjente motorværn også en kortslutningsudløser, ifølge Schneider Electric er den 13 den største indstilling. I dette tilfælde A. Det undersøges om motoren inrushstrøm aktiverer kortslutningsudløseren, der har en tolerance på ± 20 %. Im : Iinrush Im 0,8 2 5 IM , A 832 A Figur 93, kontrol af det håndbetjente motorværns kortslutningsudløser. december 2017 Side 98 af 136.

99 Senere kontrollere det om det håndbetjente motorværn reagerer på den mindste kortslutningsstrøm ude ved motoren, således at motoren er fejlbeskyttet. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af kobber. GL -W1.1.1: IZ, W1.1.1, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 ks = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.2 og -W1.1.3, tabel B mm ~ 80 A = 79,3 A 1, 00 0,82 Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder. 65 1, mm ~ 76 A = 65 A Valg: 2 4G16 mm NOIKLX TL -W : I B IZ, kt kt = 1,00 30 C, HD 516, rum mm ~ 69 A = 65 A 1 2 Valg: 4G16 mm H07RN-F Formel 48, beregning af tværsnit for gruppeledning -W I formel 48 er tilledningen beregnet efter HD 516, dette da der i DS/HD serien ikke findes strømværdier og korrektionsfaktorer for 60 C kabler. Uddrag fra HD 516 findes i bilag 2. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 med håndbetjent motorværn. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 udføres på samme måde som for tavlerne. Den mindste kortslutningsstrøm ved motoren (I K.F-PE.min.M1.1.1) beregnes og sammenlignes december 2017 Side 99 af 136.

100 med det håndbetjente motorværns indstilling af Im, for at se om det håndbetjente motorværn afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i gruppeledning -W1.1.1 og tilledning -W beregnes. For ledere med et tværsnitareal under 25 mm² er reaktansen meget mindre end resistansen og kan derfor udelades ved beregning af kortslutningsstrømmene. TR 50480: R = l 1, 5 r = 15 1, , 10 = 25, 9 mω W111...max W111.. W R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 8, 60 mω W max W W Formel 49, beregning af gruppeledning -W1.1.1s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i ved motoren -M1.1.1 beregnes. R R Σ R = R + + R + R + R ++ R + R + R W 10..max W 10.. PE.max max net.max W 11..max W max W max W max W max W 11.. PE.max n// n// 1, 860 3, 23 3 = 4, , , 9 + 8, , , , = 97, 3 mω 3 3 XW 10. XW 10.. PE Σ X = Xnet.max + + XW XW 11.. PE n n max // // 0, 640 0, = 13, , , = 18, 14 mω 3 3 ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 97, , = 98, 9 mω I U 230 = = = f K. F PE.min. M Σ Zmax 98, 9 10 Formel 50, beregning af IK.F-PE.min.M , 33 ka Det sammenlignes om den mindste kortslutningsstrøm ved motoren -M1.1.1 er større end I m for det håndbetjente motorværn -Q I : 1,1 I I 1, ,144 ka 2, 33 ka m m K. P PE.min. M Formel 51, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.1. Da den mindste kortslutningsstrøm ved motoren -M1.1.1 er større end I m for det håndbetjente motorværn -Q1.1.1, er motoren fejlbeskyttet. december 2017 Side 100 af 136.

101 Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med det håndbetjente motorværn. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning -W1.1.1 foregår på samme måde som for hovedledning -W1.1.1, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem. It k S. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor det håndbetjente motorværn -Q1.1.1 er placeret, er beregnet til 14,98 ka i formel 46. På figur 94figur 81 ses det at en kortslutningsstrøm på 15 ka vil give er energigennemslip på 21 ka 2 s. Figur 94, energigennemslipskurver for håndbetjent motorværn fra Schneider Electric. Herefter kontrolleres det om kablerne kan optage energien. Som det ses i formel 52 er kablerne kortslutningsbeskyttet. It k S k S GL GL TL TL A s 3,39 10 A s 1, A s kablet er KB. Formel 52, KB kontrol af gruppeledning -W1.1.1 og tilledning -W december 2017 Side 101 af 136.

102 Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og håndbetjent motorværn. Til undersøgelse af selektivitet anvendes igen tabeller fra Schneider Electrics "Complementary technical information". Hvis man udskiftede det håndbetjente motorværn ud med en GV3 L65, vil der være selektivitet op til en kortslutningsstrøm på 25 ka, se figur 95. Figur 95, selektivitetstabel for makismalafbryder og håndbetjent motorværn. Når Schneider Electrics software anvendes, giver den ikke noget resultat, men viser at de to omtalte håndbetjente motorværn ligger meget ens i forhold til maksimalafbryderen, det kan derfor antages at der er stor sandsynlighed for selektivitet. Se figur 96. Figur 96, skærmdump af selektivitetsundersøgelse med ældre software. Ved anvendelse af online software, viser figur 97 at der er fuld selektivitet. december 2017 Side 102 af 136.

103 Range Designation/Fu se technology Compact NSX NSX250B TeSys GV GV3ME Rating (A) 250 A 80 A Trip unit Micrologic 2.2 ME80 Trip unit rating 250 A 80 A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 97, resultat af selektivitetsundersøgelse med online software, MA og HMV. Dimensionering af gruppeledning -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn og smeltesikring. Et magnetbetjent motorværn består af et termorelæ og en kontaktor, det magnetbetjente motorværn kan yde overbelastningsbeskyttelse. Det magnetbetjente motorværn virker ved at termorelæet måler den strøm der går igennem termorelæet, registreres der en for stor strøm, vil termorelæet kontaktsæt skifte stilling og afbryde styrestrømmen til kontaktorens magnetspole. Herved kobler kontaktoren ud og en tilsluttet motor vil stoppe. Når der er tale om et mekanisk termorelæ med bimetal, er strømmålingen indirekte, idet det er varmen fra strømpåvirkningen der får bimetallet til at bøje ud og hermed få kontaktsættet til at skifte stilling, hvis varmen (strømpåvirkningen) bliver for høj. Det magnetbetjente motorværn vil ved for høje strømme, 15 gange større end dets mærkestrøm, ikke kunne bryde strømmen uden at tage skade. Kortslutningsbeskyttelse skal derfor ydes i form af smeltesikringer eller maksimalafbryder, der typisk installeres foran det magnetbetjente motorværn. Ved kortslutningsbeskyttelse af det magnetbetjente motorværn beskriver standarden IEC to koordinationstyper for kortslutningsbeskyttelse. Type 1 koordination: Ved kortslutning må motorværnet ikke frembyde fare for personer eller installationen. Det er tilladt at motorværnet ikke kan fungere efterfølgende. Motorværnet skal repareres eller udskiftes efterfølgende. december 2017 Side 103 af 136.

104 Type 2 koordination: Ved kortslutning må motorværnet ikke frembyde fare for personer eller installationen og skal fungere efterfølgende. En let kontaktsvejsning er tilladt, i sådanne tilfælde skal fabrikanten oplyse om hvordan motorværnet skal vedligeholdes for fortsat drift, f.eks. udskiftning af platinerne i kontaktoren. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn. Gruppeledningen -W1.1.2 fremføres en del af vejen på kabelstige i rum 2, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.1 og -W1.1.3, ved en omgivelsestemperatur på 30 C, se figur 60. I rum 1 føres gruppeledningen ned af væggen til en forsyningsadskiller, hvorfra der går en tilledning ud til motoren -M1.1.2, ved en omgivelsestemperatur på 25 C. Som overbelastningsbeskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.2 og motoren - M1.1.2 anvendes et magnetbetjent motorværn fra Schneider Electric Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm det magnetbetjente motorværn kan udsættes for er den maksimale kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.1, hvor det magnetbetjente motorværn er installeret. Den maksimale kortslutningsstrøm her er tidligere beregnet til 14,98 ka, se formel 46. Ud fra belastningsstrømmen kan det magnetbetjente motorværn vælges ud fra databladet i figur 98. Figur 98 viser et udsnit af datablad for magnetbetjente motorværn, i kolonne 1, "Relay setting range (A)" vises indstillingsmulighederne for overbelastningsbeskyttelsen. Da den aktuelle motor -M1.1.2 har en fuldlaststrøm, I 1/1, på 50,5 A, skal der findes et magnetbetjent motorværn der kan indstilles på 50,5 A. I figuren er en indstillingsmulighed fra 48 til 65 A markeret med rød firkant. I de tre kolonner (2-4) til højre for, kan den maksimale smeltesikring der må anvendes for at kortslutningsbeskytte det magnetbetjente motorværn findes. Der er tre kolonner med smeltesikringer, am, gg og BS. am smeltesikringer er udviklet til at kortslutningsbeskytte ledninger og motorværn ved motorinstallationer. gg smeltesikringer er udviklet til at over- og kortslutningsbeskytte ledninger. BS smeltesikringer er fremstillet efter British Standard. I Danmark er der tradition for at anvende gg smeltesikringer, selv om am smeltesikringer ville være et bedre valg. I kolonne angives således at den største gg smeltesikring der kan beskytte et magnetbetjent motorværn, bestående af en kontaktor LC1D65 og et termorelæ LRD 3359, er 100 A. december 2017 Side 104 af 136.

105 Kontaktoren er valgt til LC1D65, idet dens mærkestrøm, for motorbelastning (AC3), er 65 A, se formel 53. Schneider Electric angiver at deres kombinationer, med givne smeltesikring, er testet for kortslutningsstrømme 50 ka, hvilket betyder at de 14,98 ka, det magnetbetjente motorværn kan blive udsat for, ikke er noget problem. I det motorens inrushstrøm er meget kortvarig, giver den ikke anledning til problemer ned kortslutningsbeskyttelse med smeltesikringer. Der kontrolleres således ikke for inrush ved dimensionering med smeltesikringer. Figur 98, udsnit af datablad for håndbetjent motorværn, Schneider Electric. december 2017 Side 105 af 136.

106 Termorlæ -F : Kontaktor -Q : IN I1/1 65 A 50,5 A LRD 3359(48 50,5 65) max. sik. gg 100 A. IAC3 I1/1 65 A 50,5 A LC1 D65 GS -F : IN IB In,5s Ist 63 A 50,5 A 80 A ~ 360 A 6 50,5 = 303 A Valg: 80 A NH 00 gg Valgt ud fra startstrøm. GA -Q : Valg: Ie In, sik 160 A 80 A Fupact INFD160 3 pol Formel 53, valg af magnetbetjent motorværn og smeltesikring ud fra IB og Istart. Kortslutningsbeskyttelse ikke vist. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af kobber. I formel 54 er tilledningen beregnet efter HD 516, dette da der i DS/HD serien ikke findes strømværdier og korrektionsfaktorer for 60 C kabler. Uddrag fra HD 516 findes i bilag 2. december 2017 Side 106 af 136.

107 GL -W1.1.2: IZ, W1.1.2, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.10, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.1 og -W1.1.3, tabel B s 2 16 mm ~ 80 A 50, mm Al ~ 78 A = 61, 6 A 1, 00 0,82 k t = 1,06 25 C, tabel B.52.14, rum 2. Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder mm ~ 57 A 50, mm Al ~ 59 A = 47,6 A 1, 06 Valg: 2 5G16 mm NOIKLX TL -W : I Z, t 50,5 = mm ~ 54 A 50,5 A Valg: I k k = 1,00 25 C, HD G10 mm H07RN-F Formel 54, beregning af tværsnit for gruppeledning -W B t december 2017 Side 107 af 136.

108 Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 med magnetbetjent motorværn. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 udføres med smeltesikringen -F Fremgangsmåden er på samme måde som for tavle -A1.2. Den mindste kortslutningsstrøm ved motoren (I K.F-PE.min.M1.1.2) beregnes og det undersøges om smeltesikringen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i gruppeledning -W1.1.2 og tilledning -W beregnes. For ledere med et tværsnitareal under 25 mm² er reaktansen meget mindre end resistansen og kan derfor udelades ved beregning af kortslutningsstrømmene. TR 50480: R = l r = , 10 = 42, 6 mω W112...min W112.. W R = l 1, 5 r = 37 1, , 10 = 63, 8 mω W112...max W112.. W X = l x = 37 0, = 2, 96 mω W112...min W112.. W112.. R = l r = 3 1, W min W W W max W W W min W W = 5, 73 mω 3 R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 8, 60 mω 3 X = l x = 3 0, = 0, 24 mω Formel 55, beregning af gruppeledning -W1.1.2s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i ved motoren -M1.1.2 beregnes. R R Σ R = R + + R + R + R ++ R + R + R W 10..max W 10.. PE.max max net.max W 11..max W max W max W max W max W 11.. PE.max n// n// 1, 860 3, 23 3 = 4, , , 8 + 8, , , , = 173, 2 mω 3 3 XW 10. XW 10.. PE Σ X = Xnet.max + + XW XW 11.. PE n n max // // 0, 640 0, = 13, , , = 18, 14 mω 3 3 ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 173, , = 174, 1 mω I U 230 = = = f K. F PE.min. M Σ Zmax 174, 1 10 Formel 56, beregning af IK.F-PE.min.M , 321 ka På figur 100 kan smeltetiden for smeltesikringen aflæses til at ligge imellem 10 og 100 ms, hvilket er mindre end de 5 s pkt tillader. Motor -M1.1.2 er derfor fejlbeskyttet. december 2017 Side 108 af 136.

109 Figur 99, smeltekurve NH 00 gg sikring, grænse for startstrøm indtegnet ved 5 s. Figur 100, energigennemslipskurve NH 00 gg sikring, IK.F-PE.min.M1.1.2 indtegnet. Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med magnetbetjente motorværn. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning -W1.1.2 foregår på samme måde som for øvrige kabler. It k S. Det er smeltesikringen der skal kortslutningsbeskytte gruppe- og tilledning, som altid ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm der skal anvendes, ved beregning af energigennemslippet. Den mindste kortslutningsstrøm er beregnet i formel 56. Smelteenergien fremgår af figur 100. Den aflæses til A 2 s. Lysbueenergien fås fra figur 101. It k S k S sikring GL GL TL TL (.1 ) ( ) It + It It smelte a s ms , ,8 10 A s 3,38 10 A s 1, A s kablet er KB. Formel 57, KB kontrol af gruppeledning -W1.1.2 og tilledning -W december 2017 Side 109 af 136.

110 Figur 101, specifik smelte- og lysbueenergi NH 00 smeltesikringer. Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F Når selektiviteten skal undersøges imellem maksimalafbryderen -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F , er det reelt imellem maksimalafbryderen og smeltesikringen. Som det ses på figur 102 er der fuld selektivitet. Range Designation/Fu se technology Compact NSX NSX250B Rating (A) 250 A 100 A Trip unit Trip unit rating Micrologic A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 102, resultat af selektivitetsundersøgelse med online software, MA og 100 A sikring. Samme resultat fås ved opslag i Schneider Electrics "Complementary technical information", se figur 103. december 2017 Side 110 af 136.

111 Figur 103, selektivitetsundersøgelse imellem maksimalafbryder og smeltesikring, vha. tabel. Dimensionering af gruppeledning -W1.1.3 med automatsikring. Fremgangsmåden for dimensionering med automatsikring er i princippet som dimensionering med maksimalafbryder. En automatsikring er en special udgave af makismalafbrydere. Dette da de fremstilles efter samme standard, IEC/EN , dog med den undtagelse at nogle automatsikringer også opfylder kravene i standarden IEC/EN "Effektafbrydere til overstrømsbeskyttelse i boliginstallationer o.l.- Del 1: Effektafbrydere til a.c.-drift". Betegnelsen "i boliginstallationer o.l." skal læses bredt. I anvendelsesområdet for standarden hedder det: "These circuit-breakers are intended for the protection against overcurrents of wiring installations of buildings and similar applications; they are designed for use by uninstructed people and for not being maintained." Hvilket betyder at det er den type automatsikringer der skal opsættes hvor lægmand har adgang til betjening af automatsikringerne. Automatsikringer der er fremstillet efter begge standarder, har en dobbelt mærkning. Her der det vigtigt at vælge den mærkning der hører sammen med de personer der har adgang til betjening af automatsikringen. Dvs. hvor lægmand har adgang anvendes mærkningen efter IEC/EN og hvor lægmand ikke har adgang anvendes mærkningen efter IEC/EN Figur 104 viser et udklip fra et datablad for automatsikringer. december 2017 Side 111 af 136.

112 Figur 105, 10 A 1p+N automatsikring fra Schneider Electric. Figur 106, 10 A automatsikring, mærkning af brydeevne. Figur 104, udklip af datablad for automatsikring fra Schneider Electric Figur 107, 10 A automatsikring, mærkning af brydeevne forstørret. Når databladet betragtes, ses det at forskellen imellem de to standarder er brydeevnen (I CU/CS og I Cn f.eks. henholdsvis 10 og 6 ka), dette da det forventes at sagkyndige og instruerede personel overholder kravet om at en udkoblet automatsikring kun må genindkobles en gang. En automatsikring kan kun tåle at koble (bryde eller slutte) en strøm på dens maksimale brydeevne (f.eks. I CU = 10 ka ifølge IEC/EN ) tre gange. Herefter skal den skiftes. december 2017 Side 112 af 136.

113 Ved at nedsættes dens brydeevne (I Cn = 6 ka ifølge IEC/EN ), kan samme automatsikring tåle at en lægmand indkobler automatsikringen flere gange på en fejl, uden at der sker den store skade på automatsikringen. Se figur 104 til figur 107 for mærkning af automatsikringer med brydeevne. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring. Gruppeledningen -W1.1.3 fremføres en del af vejen på kabelstige, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.1 og -W1.1.2, se figur 60. I rum 2 føres gruppeledningen ned af væggen til stikkontakten -X Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. Som beskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.3 anvendes en 32 A automatsikring med C-karakteristik fra Schneider Electric. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som automatsikringen skal kunne bryde er som tidligere beregnet 14,98 ka, se formel 46. Da automatsikringen er placeret i undertavlen -A1.1 Automatsikringen vælges ud fra stikkontaktens mærkestrøm (belastningsstrøm) og største kortslutningsstrøm på stedet hvor automatsikringen er installeret. Figur 108, datablad for Schneider Electric ic60h-automatsikringer (B-, C-, D-kurve). Figur 108 og figur 109 viser datablade for Schneider Electric automatsikringer. Forskellen i de to datablade er kortslutningsbrydeevnen I Cu, hvor modellen ic60h har en kortslutningsbrydeevne på 15 ka i henhold til IEC/EN og 10 ka i henhold til IEC/EN , har ic60l en kortslutningsbrydeevne på 20 ka i henhold til IEC/EN og 15 ka i henhold til IEC/EN december 2017 Side 113 af 136.

114 Figur 109 datablad for Schneider Electric ic60l-automatsikringer (B-, C-, K-, Z-kurve). Hvorvidt der skal anvendes en automatsikring af typen ic60h eller L, afgøres af om lægmand har adgang til tavlen. AS -F1.1.3: I I I I I I n B CU K.max. A1.1 inrush 32 A 32 A 15 ka 14,98 ka Ej aktuel m Valg: ic60l 32 A C-kar. 4P Formel 58, valg af automatsikring ud fra IB og IK3F. Ligesom maksimalafbryderne har automatsikringen også en kortslutningsudløser. Standarden IEC/EN angiver for de tre kurver, C; B og D følgende: Kurve\standard C 3-5 I n. 4 I n ± 20 %. B 5-10 I n. 8 I n ± 20 %. D I n. 12 I n ± 20 %. I mange tilfælde ved man ikke, i alle tilfælde, hvad der bliver tilsluttet til en stikkontakt. Der skal derfor ikke vælges en automatsikring, der er for følsom over for inrush strømme. I mange tilfælde vil en automatsikring med B-kurve/karakteristik være et godt valg. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af december 2017 Side 114 af 136.

115 kobber. IZ, W1.1.3, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.10, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.2 og -W1.1.3, tabel B s 2 6 mm ~ 43 A mm Al ~ 46 A = 39,0 A 1, 00 0,82 Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder mm ~ 32 A = 32 A 1, 00 Valg: 2 5G6 mm NOI KLX Formel 59, beregning af tværsnit for gruppeledning -W Fejlbeskyttelse af stikkontakt -X1.1.3 med automatsikring. I bund og grund er det ikke stikkontakten der skal fejlbeskyttes. Den vil normalt være af dobbelt eller forstærket isolation, pkt. 412, i SB6 kaldet klasse II materiale. Det er det udstyr der tilsluttes til stikkontakten der skal fejlbeskyttes. Dette kan være problematisk, idet længde og tværsnit på et evt. kabel der indgår imellem stikkontakten og brugsgenstanden ikke kendes. Her vil det være fornuftigt altid at anvende en RCD. I Danmark har man taget konsekvensen og indført et krav i bekendtgørelse , hvorefter alle tilslutningssteder til og med 32 A, i hovedreglen, skal fejlbeskyttes med RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30 ma. Der opsættes RCD, hvorved stikkontakten er fejlbeskyttet. Når der opsættes RCD skal den være kortslutningsbeskyttet, idet RCD'er normalt ikke har en kortslutningsbrydeevne af betydning. Kortslutningsbeskyttelsen kan foretages med smeltesikringer, maksimalafbryder eller automatsikring. Ved valg af en selvstændig RCD fra Schneider Electric, f.eks. et 40 A type A, figur 110, kan det ved hjælp af tabeller ses om RCD'en er kortslutningsbeskyttet. december 2017 Side 115 af 136.

116 Figur 110, RCD fra Schneider Electric. Figur 111, kortslutningsbeskyttelse af RCD med smeltesikring. Figur 111 viser at alle smeltesikringer til og med 32 A, kan kortslutningsbeskytte den givne RCD, ved et kortslutningsniveau op til 100 ka. Dette gælder dog kun for NH sikringer, der har en kortslutningsbrydeevne der er tilstrækkelig høj. Anvendes der Neozed sikringer, har disse sikringer kun en kortslutningsbrydeevne på 50 ka og kan derfor ikke beskytte RCD'en til en højere værdi end de 50 ka. Når der anvendes andet end smeltesikringer, angiver Schneider Electric ved hjælp af tabellen i figur 112 hvilken kombination af maksimalafbryder og automatsikring eller blot en maksimalafbryder eller automatsikring, der kan kortslutningsbeskytte en RCD op til 16 ka, se toppen af figuren. I tabellen kan det aflæses at en automatsikring af typen ic60h eller ic60l kan kortslutningsbeskytte en RCD af typen iid 40A 0,03 A type A op til 16 ka, hvilket er tilstrækkeligt i dette tilfælde hvor kortslutningsstrømmen er 14,98 ka. Automatsikringen kan enten være eneste kortslutningsbeskyttelse (kombination C) eller være i serie med en anden kortslutningsbeskyttelse (kombination B). december 2017 Side 116 af 136.

117 Placeres automatsikringen foran RCD'en stilles der ikke yderligere krav til ledningerne imellem de to komponenter. Placeres automatsikringen efter RCD'en skal ledningerne imellem de to komponenter være oplagt kortslutningssikkert. Figur 112, kortslutningsbeskyttelse af RCD med maksimalafbryder og/eller automatsikringer. Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning med automatsikringer foregår på samme måde som med maksimalafbrydere. Igen skal It k S. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor det automatsikringen -Q1.1.3 er placeret, er beregnet til 14,98 ka i formel 46. På figur 113 ses det at en kortslutningsstrøm på 15 ka vil give er energigennemslip på A 2 s. december 2017 Side 117 af 136.

118 Figur 113, energigennemslipskurver for ic60l. Herefter kontrolleres det om kablerne kan optage energien. Som det ses i formel 60 er kablet kortslutningsbeskyttet. It k S GL GL A s A s kablet er KB. Formel 60, KB kontrol af gruppeledning -W Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og automatsikring -Q Til undersøgelse af selektivitet anvendes igen tabeller fra Schneider Electrics "Complementary technical information". Som det fremgår af figur 114 er der fuld selektivitet. Figur 114, selektivitetsundersøgelse imellem maksimalafbryder og automatsikring, vha. tabel. december 2017 Side 118 af 136.

119 Dimensionering af parallelle kabler i stikledningen -W2 med smeltesikringer. Overbelastningsbeskyttelse af SL -W2 med smeltesikringer. Dimensioneringseksempel 2: I dette eksempel dimensioneres kun stikledningen. Stikledningen -W2 føres fra en fritstående transformerstation til en hovedtavle i en fabriksbygning. Fra transformerstationen -T2 til hovedtavlen -A2 er stikledningen -W2 fremført som kabler direkte i jord og kabler i rør indstøb i beton. Stikledningen går ind i bunden af tavle -A2, der står på gulvet. Figur 115, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 2. Om forholdene for den elektriske installation foreligger der følgende oplysninger: Jordtemperatur 15 C. Jordens termiske modstand er 1 Km/W. Rumtemperatur ved hovedtavle 25 C. Sokkeltemperatur 20 C. Længden af stikledningen -W2 er 50 m. Belastningen på stikledningen -W2 er 621 A -25. Kortslutningsstrømmen efter transformeren oplyses af netselskabet til I K.3F.max = 17,0 ka cos φ 3F = 0,3 I K.FN.min = 14,0 ka cos φ FN = 0,24 I transformerstationen er der opsat sikringslister for NH2 smeltesikringer. Da NH2 sikringer ikke findes større end 250 A, skal stikledningen opdeles på flere parallelle kabler. Her skal der findes en balance imellem hvor mange parallelle kabler der skal vælges, december 2017 Side 119 af 136.

120 for at komme ned i det samlet tværsnit, i forhold til det ekstra arbejde og monteringsmateriale der medgår. 2 parallelle 150 mm 2 vil kunne føre en større strøm end en 300 mm 2. Her vist med Alkabel i rør i beton oplagt tæt sammen. Fremføring i rør i sokkel, nr. 60 B2, tabel B.52.4, kolonne 5 (70 C kabel). kt = 1,12 20 C, tabel B ks = 0,80 2 kredse, fremføres i sokkel tæt sammen tabel B nr. 1. IZ.2//.150. Al = 2 IZ. tabel.150. Al kt ks = ,12 0,80 = 315 A ks = 1,00 1 kreds, fremføres i sokkel tæt sammen tabel B nr. 1. I = 1 I k k = ,12 1, 00 = 297 A Z.300. Al Z. tabel.300. Al t s Formel 61, sammenligning af 2 stk 150 mm 2 og 1 stk 300 mm 2. Som det kan ses i formel 61 kan to parallelle 150 mm 2 kabler fører en større strøm end 1 stk 300 mm 2, selv om de to parallelle kabler er reduceret til 80 % pga. sideløb. Sideløb kan undgås ved at placere kablerne med dobbelt afstand, se note 2 til tabel B Grunden til at IZ ikke stiger proportionalt med tværsnittet, er at omkredsen af kablet ikke vokser proportionalt med tværsnittet. Det er bl.a. omkredsen af kabler (lederen) der er afgørende for hvor meget varme der kan transmitteres væk fra lederne. I dette dimensioneringseksempel forsøges der med 4 parallelle kabler. Hvorvidt det er den mest økonomiske løsning bliver ikke undersøgt. Formel 62 viser valgte af smeltesikring for stikledningen -W2. I B W 2 B. kabel = = = = n// n// 4 SL -F2: Valg: I I ,3 A In IB. kabel 160 A 155,3 A 160 A NH2 gg Formel 62, valg af smeltesikring for Sl -W2. Figur 116 viser ækvivalentskemaet frem til hovedtavlen -A2. Formel 63 viser valget af tværsnit for stikledningen -W2, bemærk at kablerne er fremført med 12,5 cm afstand imellem kablerne i jord og føres med dobbelt afstand imellem kablerne igennem sokkelen. december 2017 Side 120 af 136.

121 Figur 116, ækvivalentdiagram for net og stikledningen -W2. SL -W2: I Z, W 2, tabel t tm s Fremføring i jord, nr. 72 D2, tabel B.52.4, kolonne 8 (70 C, Al-kabel). k k k tj tm sj In k k k = 1,05 15 C, tabel B = 1,50 1 K m/w, tabel B = 0,70 4 kredse med 12,5 cm imellem, tabel B = 1, 05 1,5 0, mm Al ~ 148 A 145,1 A Fremføring i rør i sokkel, nr. 60 B2, tabel B.52.4, kolonne 5 (70 C, Al-kabel). k = 1,12 20 C, tabel B k k t tm s = 1,00 Ej aktuel, anvendes kun for kabler i jord. = 1,00 4 kredse, fremføres i sokkel med dobbelt afstand mm Al ~ 160 A 142,9 A S PE. Cu 160 = 1, 06 1, 00 1, 00 S k = = = 158,6 185 mm 2 k fase. Al AL 2 Cu Valg: 2 2 4//4X120 mm NOIKX-Al-S + 1G185 mm NOI Formel 63, valg af tværsnit for SL -W2. KX flex december 2017 Side 121 af 136.

122 Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A2 med parallelle sikringer. Når der ses på fejlbeskyttelse af tavlen -A2 er der to scenarier. En leder i tilgangskablet, stikledningen -W2, falder ud og rammer tavlestel. En leder imellem samleskinnen og en komponent for en afgangskreds, falder ud af komponenten og rammer tavlestel. Hvorvidt scenarie 1) er en mulighed kan diskuteres. Skulle en klemme løsne sig, er det nok ikke sandsynligt at en 120 mm 2 Al-leder vil bevæge sig over til tavlestel. Al-ledere er svære at bøje og er de først anbragt i en stilling, bliver de som sådan i denne medmindre at de påvirkes med udefra kommende kræfter. Er man usikker på om lederne bliver i deres position, kan man sikre dem ved at binde dem fast, f.eks. med strips. Selv om muligheden for fejl i scenarie 1) er usandsynlig, vises beregningen af fejlstrømmen alligevel her. Figur 117 viser strømkredsen for beregning af fejlstrømmen i scenarie 1). Figur 117, fejlkreds, når en leder i SL-W2 rammer tavlestel. december 2017 Side 122 af 136.

123 Z R X net.max U f 230 = = = I K. FN.min , 43 mω 3 = Z cos ϕ = 16, , 24 = 3, 94 mω 3 = Z sin ϕ = 16, sin arccos 0, 24 = 15, 95 mω net.max net.max FN net.max net.max FN ( ( )) 3 RW2.min = lw2 rw2 = 50 0, = 12, 70 mω 3 RW2.max = lw2 15, rw2 = 50 1, 5 0, = 19, 05 mω 3 RW 2. PE.max = lw 2 1, 5 rw 2. PE = 50 1, 5 0, = 6, 36 mω 3 XW2.min = lw2 xw2 = 50 0, = 4, 00 mω Formel 64, beregning af impedanser frem til tavle -A2. I formel 65 beregnes fejlstrømmen til 6,07 ka, når en leder fra stikledningen -W2 falder over på tavlestel, som figur 117 viser vil denne fejlstrøm løbe igennem en smeltesikring og få den til at smelte på ca. 2 ms, se figur 119 blå streger, da smeltetiden er mindre end de 5 s pkt tillader, er tavlen fejlbeskyttet ved denne fejl. 3 Σ R = R + R + R = 3, , , = 29, 4 mω max net.max W 2.max W 2. PE.max max net.max W 2.max W 2. PE.max ( ) ( ) 3 Σ X = X + X + X = 15, , , = 24, 0 mω ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 29, , 0 10 = 37, 9 mω I K. F PE.min. A2 U f 230 = = = 6, 07 ka 3 Σ Z 37, 9 10 max Formel 65, beregning af IK.F-PE.min.A2 scenario 1). Figur 118Figur 117 viser strømkredsen for beregning af fejlstrømmen i scenarie 2). Figur 118, fejlkreds, når en leder imellem samleskinne og komponent rammer tavlestel. december 2017 Side 123 af 136.

124 RW 2.max 19, 47 3 Σ Rmax = Rnet.max + + RW 2. PE.max = 3, , = 15, 06 mω n// 4 X 4, 00 3 Σ X = X + + X = 15, , = 21, 0 mω 4 max W 2.max net.max W 2. PE.max n// ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 15, , 0 10 = 25, 8 mω I I U 230 = = = f K. F PE.min. A2 3 Σ Zmax 25, 8 10 I 8914 K. F PE.min. A2 K. F PE.min. A2. sik = = = nsik 4 Formel 66, beregning af IK.F-PE.min.A2 scenario 2). 8, 91 ka 2, 23 ka Selv om fejlstrømmen i formel 66, hvor en leder imellem samleskinnen og en komponent falder over på tavlestel, bliver større end i formel 65, tager sikringerne længere tid om at smelte, da fejlstrømmen fordeler sig ligeligt imellem de fire parallelle smeltesikringer. Smeltetiden kan aflæses til ca. 60 ms på figur 119 ved de røde streger, tiden er stadig lavere end de 5 s pkt tillader, tavlen er også fejlbeskyttet ved denne fejl. Figur 119, smeltetider ved fejlstrømme i tavle -A2. december 2017 Side 124 af 136.

125 Kortslutningsbeskyttelse af stikledning -W2 med parallelle smeltesikringer Igen skal det undersøges om It k S, men i dette tilfælde skal man først gøre sig klart, hvilken kortslutning der vil være den værste med hensyn til energigennemslippet. Figur 120 viser fejlkredsen, når der er sket en tofaset fejl i et af kablerne, lige efter smeltesikringernes placering. De to smeltesikringer til venstre for fejlen (er ikke indtegnet på figuren, men er placeret imellem sorte streger og fejlen) smelter meget hurtigt. Herefter løber kortslutningsstrømmen frem (fra venstre mod højre) i de tre kabler der ikke er fejlramte (f.eks. i fase L 1), her fordeler kortslutningsstrømmen sig ligeligt imellem disse tre kabler. De tre øverste ledere på figuren. Når kortslutningsstrømmen når frem til tavlen -A2 returnerer den i det fejlramte kabel (f.eks. i fase L 1), hvor hele kortslutningsstrømmen nu løber. 4. øverste leder på figuren. Ved fejlstedet vender strømmen og løber frem mod tavlen -A2 i det fejlramte kabel (f.eks. i fase L2). 5. øverste leder på figuren. Ved tavlen -A2 vender strømmen igen og returnerer i de tre ikke fejlramte kabler (f.eks. i fase L 2). De tre nederste røde leder på figuren. Figur 120, fejlkreds, ved to-faset kortslutning, lige efter smeltesikringerne. Dette anses for den værste fejl i parallelle kabler der er kortslutningsbeskyttet med parallelle smeltesikringer. december 2017 Side 125 af 136.

126 Man kunne forstille sig en kortslutning imellem fase og nul, men her er kravet at nullen skal brænde over imellem forsyningspunktet og fejlstedet. Dette anses dog ikke for sandsynligt. Kortslutningsstrømmen i hver smeltesikring ved en to faset kortslutning i et af de parallelle kabler i stikledningen -W2 er i formel 67 beregnet til 1839 A. Figur 121 viser energigennemslippet, smelteenergien, igennem en smeltesikring ved en to faset kortslutning i et af de parallelle kabler i stikledningen -W2. Da smeltetiden er større end 0,1 s, skal der ikke tages hensyn til lysbueenergien. På figuren kan smelteenergien aflæses til 4, A 2 s. R R Σ R = R + + R + R + + R W2.max W2.max max net.max W 2.max W 2.max net.max n// 1 n// 1 19, 47 19, 47 3 = 3, , , , = 58, 7 mω X X Σ X = X + + X + X + + X max W2.max W2.max net.max W 2.max W 2.max net.max n// n// 4, 00 4, 00 3 = 15, , , , = 42, 6 mω ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 58, , 6 10 = 72, 5 mω I I U 400 = = = n K. 2F.min 3 Σ Zmax 72, 5 10 I 5518 K. 2F.min K. 2F.min. sik = = = nsik Formel 67, beregning af 2 faset kortslutning i stikledningen -W A 1839 A december 2017 Side 126 af 136.

127 Figur 121, energigennemslip igennem en smeltesikring ved to faset kortslutning i SL -W2. 2 ( sik 1) ( ) It n k S sik , , A s 83, 2 10 A s kablet er KB. Formel 68, kontrol af KB af SL -W2. Som formel 68 viser er stikledningen -W2 kortslutningsbeskyttet. Når flere smeltesikringer bidrager med gennemslipsenergi til et kabel, skal gennemslipsenergien for en smeltesikring ganges med antallet af smeltesikringer der bidrager i anden potens. En forklaring på ovenstående kan se i formel I K IK t= ( nsik 1) t= Itsik ( nsik 1) nsik 1 Formel 69, antallet af smeltesikringer i 2. potens. december 2017 Side 127 af 136.

128 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). Strømværdier. I foregående afsnit er der anvendt strømværdier fra kap. 52 anneks B, med tilhørende korrektionsfaktorer. Strømværdier i anneks C. Ønsker man ikke at skulle vælge blandt strømværditabellerne B.52.2 til B kan man anvende tabellerne i anneks C til kap. 52. Her er tabellerne fra anneks sammenskrevet til to tabeller C.52.1 og C.52.2 med tilhørende reduktionsfaktorer i tabel C Anvendes anneks C, kan tværsnittet blive større end ved brug af tabellerne i anneks B. 75 % reglen. For øjeblikket findes der en dansk SNC i HD'en der siger: Table C52-3 In Denmark, the following applies Where the current in a circuit of a group not exceeds 70 % of the current carrying capacity in accordance to Table C52-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature the following is allowed: The current carrying capacity for the circuit does not need to be multiplied with a reduction factor for groups. The circuit is not counted together with other circuits when numbers of circuits are counted for determination of the reduction factor. Where the current in all circuits in a group not exceeds 75 % of the current carrying capacity in accordance with Table C52-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature no further reduction is needed. Det betyder at ks kan sættes til 0,75 i stedet for de værdier der står i tabel C % reglen må således kun benyttes sammen med tabellen C Ved stor tværsnit fremført på kabelstige eller lignende kan det ikke betale sig at anvende 75 % reglen, da Ks i henhold til standarden er større end 0,75. For god ordens skyld gøres det opmærksom på at reglen om tre standard tværsnit stadig skal følges. Det skulle den også i SB6, men blev her overset i SB6 A Anvendelse af ks = 0,75 kan give mindre tværsnit. Hvilket betyder at kablerne bliver varmere og man risikere at de bliver hurtigere nedslidt. I SB6 Tabel A.5 var der en note, der gjorde opmærksom på at ledernes levetid kan blive kortere ved anvendelse af 75 %-reglen. Det diskuteres for øjeblikket om 75 % reglen skal erstattes. december 2017 Side 128 af 136.

129 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). Spændingsfald. Anneks G i kap. 52 omhandler "Spændingsfald i forbrugeres installationer". Det er pkt. 525 der henviser til anneks G, idet der her angives at værdien i tabel G52.1 bør overholdes. (Anneks G er informativ). Tabel G.52.1 angiver grænser for maksimal spændingsfald, i de fleste tilfælde vil det være rækken "A Lavspændingsinstallationer forsynet direkte fra offentligt forsyningssystem" der skal anvendes, den angiver 3 % for belysning og 5 % for anden anvendelse. L Ifølge anneks G til kap. 52 er formlen for spændingsfald u = b ρ1 cosϕ+ λlsinϕ IB S, den kan omskrives til den vi normalt anvender f B (, cosϕ sinϕ) U = b I L 1 25 r + x, her skal det bemærkes, at der ifølge anneks G til kap. 52 skal tages hensyn til driftstemperaturen, af lederne, med faktoren 1,25. Bemærk faktoren b der tager hensyn til om der er tale om en trefaset strømkreds ( ) ( b = 2 ). b = 1 eller enfaset strømkreds( b = 2 ), standarden nævner ikke tofasede belastninger Tabel G.52.1 angiver med hensyn til belastningsstrømmen: Spændingsfaldet fastsættes ud fra strømforbrugende materiels behov, og der anvendes samtidighedsfaktorer, hvor det er relevant, eller ud fra værdierne af strømkredsenes dimensioneringsstrøm. I efterfølgende eksempel er strømkredsenes dimensioneringsstrøm anvendt. Der er vist et eksempel på spændingsfald ud til motoren -M Dette da gruppe- og tilledninger til de to motorer har samme tværsnit. Gruppelederens længde til -M1.1.2 er mere end dobbelt så lang som gruppeledningen til -M1.1.1 og strømmen til -M1.1.2 er mere end halvdelen af strømmen til -M Spændingsfaldet er beregnet som tre delstrækninger, i det strømmen på de tre strækninger ikke er den samme. Det samlede spændingsfald bliver 4,28 V svarende til 1,86 %. Se formel 70. Dette er mindre end de anbefalede 5 %, hvorved man kan betragte dimensioneringen, med hensyn til spændingsfald, som i orden. december 2017 Side 129 af 136.

130 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). RW. X 10 W10. U fw. 10. = b IW10. 1, 25 cosϕ. W10. + sinϕ. W10. n// n// 1, 240 0, 64 3 = , 25 cos ( 33, 2) + sin( 33, 2) 10 = 0, 392 V 3 3 ( 1, 25 cosϕ sinϕ ) (,, cos( ) ) U = b I R + X fw. 11. W11. W11.. W11. W11.. W11. 3 = , 9 + 2, 00 sin( 20, 9) 10 = 1, 358 V ( 1, 25 ( ) cosϕ ( ) sinϕ ) 3 ( ( ) ( ) ( ) ) U = b I R + R + X + X fw W112.. W112.. W W112.. W112.. W W10. = 1 50, 5 1, 25 42, 6 + 5, 73 cos 36, 9 + 2, , 24 sin( 36, 9) 10 = 2, 53 V U = U + U + U = 0, , , 53 = 4, 28 V fm fw. 10. f. W11. fw U f. M112.. U f. M112.. % = = = U f 230 4, % 100% 1, 86 % Da U 5 % U er ok. f. M112.. % Formel 70, beregning af spændingsfald f december 2017 Side 130 af 136.

131 Valg og installation af elektrisk materiel - Fælles regler, DS/EN :2009+A11:2013 (SIK). Identifikation af ledere I pkt angives kravene for identifikation af ledere. Hvor det tidligere var en anbefaling at anvende blå/lyseblå til nul, er kravet nu at nullen skal være blå. Man må ikke længere, i en snæver vending, anvende en anden farve til nullen. Pkt Z4 tillader anvendelse af en blå leder til f.eks. faseleder, hvis der ikke fremføres nulleder og der ikke er mulighed for forveksling. Pkt Z2 angiver at beskyttelsesledere skal være identificeret ved tofarvekombinationen grøn-gul. Samtidig angives det at denne kombination ikke må anvendes til andre formål. Pkt Z3 angiver at farverne grøn og gul ikke må anvendes enkeltvis. For enleder kabler og isolerede ledere der ikke fås med grøn-gul eller blå isolering, store tværsnit, angiver pkt Z3 at disse kan mærkes ved enderne. Ligeledes gives det i pkt Z5 tilladelse til at undlade mærkning i en række tilfælde, herunder for koncentriske ledere i kabler. december 2017 Side 131 af 136.

132 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Som noget nyt i forhold til SB6 skal der nu udføres beskyttelse mod transient overspænding i visse tilfælde. Der skal altid udføres beskyttelse mod transiente overspændinger, hvor konsekvenserne af overspænding påvirker: a) menneskeliv, fx nødforsyninger, faciliteter til lægebehandling b) offentlige serviceydelser og kulturarv, fx mistede offentlige serviceydelser, it-centre, museer c) kommercielle eller industrielle aktiviteter, fx hoteller, banker, industrier, handel, landbrug. d) et stort antal personer, fx store bygninger, kontorer, skoler. I pkt står der bl.a.: I alle andre tilfælde skal der gennemføres en risikovurdering i henhold til for at fastslå, om beskyttelse mod transient overspænding er nødvendig. Hvis risikovurderingen ikke gennemføres, skal den elektriske installation udstyres med beskyttelse mod transient overspænding. Det gælder dog ikke for enfamilieboliger, hvor den samlede økonomiske værdi af den elektriske installation, der skal beskyttes, er mindre end 5 gange den økonomiske værdi af det overspændingsbeskyttelsesudstyr, der er placeret ved installationens forsyningspunkt. Metoden til risikovurderingen findes i pkt , risikoniveauet (CRL) beregnes ved: fenv CRL = Lp Ng f env findes i tabel 443.1, hvor den er 85 for land- og forstadsmiljø samt 850 for bymiljø. N g er lyntætheden (lyn pr. km 2 pr. år), figur 122figur 122 angiver det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km 2. Her ses det at tallet er 3 i København, men kan være op til 5 i andre dele af landet, se gul markering figur 122. For København bliver 2 lynnedslag pr. 10 km 3 N g = = = 03, L p er risikovurderingslængden, den består af: L = 2 L + L + 04, L + 02, L p PAL PCL PAH PCH LPAL der er længden (km) af lavspændingsluftledning LPCL der er længden (km) af nedgravet lavspændingskabel LPAH der er længden (km) af højspændingsluftledning LPCH der er længden (km) af nedgravet højspændingskabel Se figur 123 for en illustration af de længder, der skal tages i betragtning. Standarden angiver at den samlede længde er begrænset til 1 km og kender man ikke sammensætningen, kan man sætte denne km til lavspændingsluftledning. december 2017 Side 132 af 136.

133 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Figur 122, gennemsnitlig årlig lynnedslagstæthed pr. 10 km 2 for I store dele af Danmark er lavspændingsluftledning erstattet med nedgravet lavspændingskabel, er dette tilfældet er det rimeligt at sætte Lp = LPCL = 1. fenv Ovenstående vil for København give: CRL = Lp N = 850 g, = Da CRL > 1000, er beskyttelse mod transiente atmosfæriske overspændinger ikke nødvendig. For et landområde midt i Jylland hvor det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km 2 er 5, bliver 2 lynnedslag pr. 10 km 5 N g = = = 05, december 2017 Side 133 af 136.

134 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Antages det at installationen forsynes via et 100 m langt nedgravet lavspændingskabel, der forsynes fra en transformerstation og der på højspændingssiden er anvendt kabel, på de resterende 900 m, bliver: Lp = 2 LPAL + LPCL + 04, LPAH + 02, LPCH = , + 04, 0+ 02, 09, = 028, fenv CRL = Lp N = 85 g,, = Da CRL < 1000, er beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse nødvendig. Figur 123, figur fra DS/HD :2016, illustration af en installation med de længder, der skal tages i betragtning. december 2017 Side 134 af 136.