IT-system Specielle områder.

Transkript

1 IT-system Specielle områder. -T

2 Indhold Læsevejledning Indledning og standardisering Lovgivningen Beregninger i elektriske installationer Beregning af impedanser Anvendelsesområde Grundlæggende principper Udførelse og verifikation af elektriske installationer Formål, forsyning og opbygning Systemjording, IT-system Kompatibilitet Driftsikkerhed International elektroteknisk ordbog Beskyttelse mod elektrisk stød Generelle krav Automatisk afbrydelse af forsyningen Fejlbeskyttelse Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Udførelse af beskyttende potentialudligning Kortslutningsbeskyttelse generelt Overbelastningsbeskyttelse generelt Dimensionering af stikledningen -W1.0 med maksimalafbryder Overbelastningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A1.0 med maksimalafbryder Kortslutningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder Dimensionering af hovedledning -W1.1 med maksimalafbryder Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 med maksimalafbryder Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.0 og -Q Dimensionering af hovedledning -W1.2 med smeltesikringer Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikringer Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 med smeltesikring Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikring december 2017 Side 2 af 171.

3 Kontrol af selektivitet imellem smeltesikring -F1.2 og maksimalafbrydere -Q Dimensionering af gruppeledning -W1.1.1 med håndbetjent motorværn Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med håndbetjent motorværn Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 med håndbetjent motorværn Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med det håndbetjente motorværn Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og håndbetjent motorværn Dimensionering af gruppeledning -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn og smeltesikring Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 med magnetbetjent motorværn Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med magnetbetjente motorværn Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F Dimensionering af gruppeledning -W1.1.3 med automatsikring Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring Fejlbeskyttelse af stikkontakt -X1.1.3 med automatsikring Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og automatsikring -Q Dimensionering af parallelle kabler i stikledningen -W2 med smeltesikringer Overbelastningsbeskyttelse af SL -W2 med smeltesikringer Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A2 med parallelle sikringer Kortslutningsbeskyttelse af stikledning -W2 med parallelle smeltesikringer Strømværdier Strømværdier i anneks C % reglen Spændingsfald Identifikation af ledere Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Bilag Bilag 1, vekselstrømsmodstand Bilag 2, HD516 uddrag december 2017 Side 3 af 171.

4 Læsevejledning. Læsevejledning. I det følgende vil der bliver refereret til: - Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) som elsikkerhedsloven. - Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer som bekendtgørelse Den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard som DS håndbog 183:åååå som håndbog Et kapitel nr. (kap. xx) eller et punkt i et kapitel (pkt. yy) i håndbog 183. F.eks. vil: - kap. 52 referere til hele standarden DS/HD :åååå (SIK). - pkt referere til pkt i DS/HD :åååå (SIK). - Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 6A, 6B, 6C og 8 som SB6, SB6A, SB6B, SB6C og SB8. - Fællesregulativet 2017 som FR17. Det forudsættes at læseren har adgang til ovennævnte dokumenter. Elsikkerhedsloven og bekendtgørelse 1082 kan findes på samt på en hjemmeside oprettet af Sikkerhedsstyrelsen for at give overblik over elsikkerhedsloven, bekendtgørelser, standarder og vejledninger omkring elektriske installationer, elektriske anlæg og elektrisk materiel på Sikkerhedsstyrelsens område. Håndbog 183 kan købes hos Dansk Standard, både som papirudgave og elektronisk adgang. Anneks B i kap. 1 angiver definitioner, vejledning og forklaringer til udvalgte termer anvendt i håndbog 183. På kan man finde yderligere definitioner, det er planen at også de danske betegnelser skal findes på hjemmesiden. I dette dokument er 2. udgave, 2017 af DS håndbog 183 anvendt. december 2017 Side 4 af 171.

5 Indledning og standardisering. Indledning og standardisering. I 1993 blev Stærkstrømsreglementet afdeling B, afsnit 6, 7, 7A, 8, 8A, 10 og 11, med en overgangsordning, afløst af Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer I 2001 blev Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer 1993 afløst af en opdateret udgave, Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, 1. udgave (SB6). 1. udgave kunne give anledning til at formode at der ville komme opdaterede udgaver af SB6, dette har ikke være muligt. I forhold til Stærkstrømsreglementet byggede Stærkstrømsbekendtgørelsen i større grad på internationale standarder, hovedsagelig publikationer i 364-serien fra IEC og harmoniseringsdokumenter i HD 384-serien fra CENELEC. Dette kan ses på kapitel opbygningen i SB6. Hvorfor har IEC og CENELEC indflydelse på hvordan vi skal udføre vore elektriske installationer i Danmark? Med hensyn til sikkerheden omkring elektriske installationer (og andet) findes der et internationalt arbejde sted. I den elektriske verden findes på verdensplan IEC, International Electrotechnical Commission. I EU og EFTA findes CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization. I hvert medlemsland findes der en national standardiseringsorganisation, i Danmark er det Dansk Standard (DS) der varetager denne funktion, herudover er de mest kendt nok DIN (Deutsches Institut für Normung e.v.) og BSI (British Standards Institution). Da DS varetager mange forskellige områder, findes der udvalg under DS der hver især er specialiseret inden for deres område. Disse udvalg kaldes S-udvalg. Det S-udvalg der behandler sikkerhedsregler for udførelse af elektriske installationer, der forsynes ved nominelle spændinger til og med 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding samt grundlæggende sikkerhedsregler for benyttelse af elektricitet er S-564 Elektriske installationer og beskyttelse mod elektrisk stød. Derudover er udvalget ansvarlig for implementeringen af de udgivne europæiske standarder og harmoniseringsdokumenter på området, idet varetagelsen af de nationale sikkerhedsregler er Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde. Således fungerer udvalget som koordineringsgruppe mellem standarder og de lovgivningsbestemte sikkerhedsregler varetaget af Sikkerhedsstyrelsen. Udvalget har desuden til formål at fungere som ERFA-gruppe i sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende elektriske installationer. I de nationale udvalg sidder der medlemmer fra: Erhvervslivet o Producenter o Rådgivere o Distributører af elektrisk udstyr december 2017 Side 5 af 171.

6 Indledning og standardisering. Interesseorganisationer o Dansk el-forbund o Tekniq Forsknings- og uddannelsesinstitutioner o Undervisere Myndigheder o Sikkerhedsstyrelsen Udvalgets opgave vil typisk være at afklare den danske holdning til et europæisk eller internationalt forslag om en ny standard, og eventuelt selv komme med forslag til indholdet. Udvalget kan dog også have til opgave at udvikle en national standard, som altså kun vil gælde i landet (f.eks. Danmark). Når forslaget til en standard er færdigt, sendes det til offentlig høring og udvalget tager stilling til eventuelle indsigelser. Når standarden er godkendt offentliggøres den, herefter kan den købes hos Dansk Standard. De nationale standardiseringsorganisationer er repræsenteret i de europæiske standardiseringsorganisationer: CEN, European Committee for Standardization CENELEC, European Committee for Electrotechnical Standardization ESTI, European Telecommunications Standards Institute Her har medlemslandene stemmer efter deres størrelser. Internationalt er de nationale standardiseringsorganisationer repræsenteret i: ISO, International Organisation for Standardization IEC, International Electrotechnical Commission Her har hvert medlemsland én stemme. Som tidligere nævnte behandler IEC og CENELEC det elektriske område. ESTI behandler telekommunikation og ISO og CEN behandler øvrigt. I visse tilfælde foregår der et sammenarbejde på tværs af f.eks. ISO og IEC, da ikke alle områder/emner kan deles skarpt op i elektrisk / ikke elektrisk. Alle standarder skal granskes efter en årrække og revideres, hvis der er behov for det. Standarder, der ikke længere er relevante, ophæves. Visse standarder har en meget lang levetid, f.eks. er DS/HD :2008 vedtaget i IEC i 2005 og i CENELC i Kap er den standard der angiver gyldighedsområde samt de grundlæggende principper. Her sker der ikke store ændringer og det kan ses at den for øjeblikket har fungeret i 9 år i Danmark. Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 2020 og har således en forventet levetid på 15 år. Andre standarder har kortere levetid pga. den tekniske udvikling, DS/HD :2016 "Bestemmelser for særlige installationer eller områder Forsyning af december 2017 Side 6 af 171.

7 Indledning og standardisering. elektriske motorkøretøjer" er fra 2016 og afløste den forrige udgave fra Ifølge IECs hjemmeside skal standarden revideres i 2018 og har således en forventet levetid på 4 år. Dette korte tidsrum da der for øjeblikket sker en stor udvikling inden for området elektriske motorkøretøjer. Når en ny udgave af en standard vedtages, angives der i forordet hvornår den senest skal implementeres i de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC (dop), samt hvornår de enkelte medlemslandene i CEN og CENELEC skal have tilbagetrukket konfliktende standarder (dow). Eksempel 1, forord med implementerings- og tilbagetrækningsdato for standarden HD :2016. Eksempel 1 viser hvordan implementeringsdato og tilbagetrækningsdato angives for standarden DS/HD :2016. Det kan i dette eksempel ses at der er et overlap på to et halv år. I dette tidsrum vil det være tilladt at udføre den elektriske installation efter begge standarder (der må dog ikke plukkes/blandes). Normalt vil man i standardiseringen inden for det elektriske område køre parallelt december 2017 Side 7 af 171.

8 Indledning og standardisering. imellem IEC og CENELEC, således at der kun er en standard at forholde sig til. Dog er det således at man i CENELEC tilrettet den internationale standard fra IEC, betegnelsen ændres så fra f.eks. IEC :2015 til HD :2016. HD angiver at man har modificeret (tilrettet) den internationale standard til det europæiske område. Disse modifikationer angives i HD'en med en lodret streg i venstre margen. De enkelte lande indenfor Europa kan have nationale regler der afviger fra standarden, disse angives i standardens annex A, ZA og ZB. I Danmark navngives standarden med DS f.eks. DS/HD :2016, denne vil være identisk med HD'en (HD :2016). Herudover har man i Danmark udgivet en speciel udgave af standarderne benævnt med (SIK) efterfølgende (DS/HD :2016 (SIK)). Disse standarder er på dansk uden markering i venstre side samt uden annex A, ZA og ZB. Teksten i disse standarder er identiske med teksten i HD'en. Man har dog ikke medtaget forordet til de enkelte standarder i håndbog 183, hvilket betyder at man ikke kan se dop og dow for standarderne, ej heller i hvilken periode det er tilladt at benytte begge versioner af en standard. I forordet til håndbog 183 står der bl.a.: "Man kan kontakte Dansk Standard og tilmelde sig overvågning af standarderne, som installationsbekendtgørelsen refererer til. Dermed får man løbende besked, når der sker forandringer i forbindelse med standarderne, fx udgivelse af tillæg, rettelsesblade, samt når en standard er blevet erstattet, eller dens overgangsperiode er udløbet. Kontakt Dansk Standard på dssalg@ds.dk eller tlf " Man kan således få besked når der kommer en ny udgave af en standard, det kræver blot at man kontakter DS eller tilmelder sig på DS's webshop, Tilmelding på DS's webshop er dog en langsommelig affære idet mig skal ind og vælge alle 40 standarder (+ nye) hver for sig. Står man i en aktuel situation og overvejer om man kan bruge en ældre standard, er det muligt at finde ud af dette, ved at gå ind på DS's webshop. Skal man f.eks. lave et solcelleanlæg og ikke er sikker på om det er tilladt at anvende den gamle udgave af standarden (DS/HD :2005+Corr:2006 (SIK)) er fremgangsmåden: 1. Gå ind på DS's webshop, 2. Søg efter " " 3. Find den version der har (SIK) med i betegnelsen, her vil det være DS/HD :2016 (SIK) 4. Vælg "preview" 5. Blad frem til det "Europæiske forord" (her er det på 8. side) 6. Her findes dow, i dette tilfælde Den gamle standard, DS/HD :2005+Corr:2006 (SIK), må anvendes indtil den 8. april 2019 parallelt med den nye DS/HD :2016 (SIK). På side 2 i håndbog 183 kan det ses hvilke standarder er er taget med i en ny udgave og hvilke nye standarder der er medtaget, se figur 1. december 2017 Side 8 af 171.

9 Indledning og standardisering. Figur 1, udklip fra håndbog 183, med angivelse af ændrede og nye standarder i håndbogen. SB6 bygger på standarder fra 90'erne, så det har længe været et ønske om at få den opdateret, det er til dels sket med SB6A. Med udgivelse af bekendtgørelse 1082 har man sikret en løbende opdatering af installationsbekendtgørelsen i Danmark, idet den henviser til gældende standarder. december 2017 Side 9 af 171.

10 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Grundlæggende er håndbog 183 og SB6 opbygget på samme måde, idet SB6 bygger på tidligere udgaver af HD serien. Der har dog i SB6 været tilføjet nogle særlige danske regler og bestemmelser. Disse kan ikke alle genfindes i DS/HD serien. SB6 kapitel 62, drift og vedligeholdelse af installationer og dele af SB6 del 8 er erstattet af bekendtgørelsen F.eks. kravet i SB om antal af stikkontakter i boliger. SB6 kapitel 63, arbejde på eller nær ved elektriske installationer er erstattet af DS/EN 50110, arbejde på eller nær ved elektriske installationer. Bemærk at titlerne er identiske, dette da SB6 kapitel 63 byggede på en tidligere udgave af DS/EN Dele af SB6 del 8 er erstatte af nye standarder i DS/HD serien, f.eks. er SB6 kapitel 802 i det store og hele dække af pkt og SB6 kapitel 804 er dækket af kap I SB6 del 8 findes der desuden en del bestemmelser der intet har at gøre med elsikkerheden, her forventes det at disse bestemmelser vil være at finde i en kommende udgave af bygningsreglementet (BR). F.eks. stiller SB krav om trykkontakter i de enkelte lejligheder for tænding af trappelys, dette krav kan ikke genfindes i håndbog 183 eller bekendtgørelsen 1082, da det ikke har nogen el-sikkerhedsmæssig betydning. december 2017 Side 10 af 171.

11 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Overordnet Grundlæggende principper, Del 1 Vurdering af generelle egenskaber Del 3 Definitioner Del 2 Metoder Beskyttelse af sikkerhedsgrunde Del 4 Beskyttelse mod elektrisk stød Kap. 41 Kapitel 41, 47 og 48 Beskyttelse mod termiske påvirkninger Kap. 42 Kapitel 42 Beskyttelse mod overstrøm Kap. 43 Kapitel 43 Beskyttelse af lavspændingsinstallationer mod midlertidige overspændinger forårsaget af jordfejl i højspændingssystemet og fejl i lavspændingssystemer Kap. 442 Kapitel 42 Beskyttelse mod underspændinger Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Kap. 445 Kapitel 45 Kap. 443 Kapitel 43 Beskyttelse mod spændingsforstyrrelser Kap. 444 Kapitel 44 og elektromagnetiske forstyrrelser Adskillelse og kobling Kap. 446 Kapitel 46 Valg og installation Valg og installation af elektrisk materiel Del 5 Fælles regler Kap. 51 Kapitel 51 Ledningssystemer Kap. 52 Kapitel 52 Koblingsudstyr Kap. 53 Udstyr til beskyttelse mod Pkt. 534 overspændinger Kapitel 53 Udstyr til adskillelse og afbrydelse Kap. 537 Jordingsanlæg og beskyttelsesledere Kap. 54 Kapitel 54 Andet materiel Kap. 55 Lavspændingsgeneratoranlæg Pkt. 551 Hjælpekredse Kap. 557 Kapitel 55 Belysningsarmaturer og Kap. 559 belysningsinstallationer Nødforsyning Kap. 56 Kapitel 56 Verifikation Del 6 december 2017 Side 11 af 171.

12 Sammenligning af håndbog 183 og SB6. Emne/ område Håndbog 183 SB6 Krav til særlige installationer eller områder Krav til særlige installationer eller Del 7 områder Områder med bad eller bruser Kap. 701 Kapitel 701 Svømmebassiner og springvand Kap. 702 Kapitel 702 Rum og kabiner med saunaovne Kap. 703 Kapitel 703 Installationer på bygge- og Kap. 704 Kapitel 704 Nedrivningspladser Landbrug og gartneri Kap. 705 Kapitel 705 Ledende rum med begrænset Kap. 706 Kapitel 706 bevægelsesfrihed Campingpladser og lignende områder Kap. 708 Kapitel 708 Lystbådehavne og lignende områder Kap. 709 Kapitel 709 Medicinske områder Kap. 710 SB6A 710* Udstillinger, shows og stande Kap. 711 Kapitel 711 Solcellesystemer. Kap. 712 SB6A 712 Møbler Kap. 713 Kapitel 713 Udvendige belysningsinstallationer Kap. 714 Kapitel 714 Lysinstallationer for ekstra lav spænding Kap. 715 Kapitel 715 Mobile eller transportable enheder Kap. 717 SB6A 717 Fællesfaciliteter og arbejdspladser Kap. 718 Kapitel 804 Elektriske installationer campingvogne Kap. 721 Kapitel 708 og autocampere Forsyning af elektriske køretøjer Kap. 722 Nyt Adgangsveje til drift eller Kap. 729 Kapitel 813 vedligeholdelse Enheder på land til elektrisk Kap. 730 Nyt landtilslutning af fartøjer til indre vandveje Midlertidige elektriske installationer i Kap. 740 SB6A 740 opbygninger, forlystelsesindretninger og boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser Varmekabler og integrerede varmesystemer Kap. 753 Kapitel 807 *SB6A 710 blev i første omgang udgivet som en bekendtgørelse, men blev den 1. juli 2008 trukket tilbage som bekendtgørelse. Hvorefter den havde status af standard der kunne følges. december 2017 Side 12 af 171.

13 Lovgivningen. Lovgivningen. Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) trådte i kraft 1. januar 2016, i 3 hedder det: "Elektriske anlæg og elektriske installationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom." Da det ikke, for alle, lige er til at gennemskue hvordan en sikker elektrisk installation udføres, hedder det bl.a. i 5: "Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer" Dette har Erhvervs- og vækstministeren gjort ved bekendtgørelse nr af 12/7/2016 "Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer". Bekendtgørelse 1082 anvendelsesområde er angivet i dennes 1 "Denne bekendtgørelse gælder for udførelse og drift af elektriske installationer fra 0 V a.c. eller 0 V d.c. til og med 1000 V a.c. eller 1500 V d.c." I bekendtgørelse 1082 kapitel 2, 3-4 angives det at sikkerhedskravet i elsikkerhedsloven kan opfyldes ved at anvende den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, udgivet af Dansk Standard (DS) som DS håndbog 183. Ønsker man ikke at følge standardserien på et eller flere punkter, giver bekendtgørelse 1082 mulighed for at afvige, blot man dokumenterer hvordan man har opfyldt sikkerhedskravet på anden måde. I bekendtgørelse 1082 angives de generelle sikkerhedskrav for at opfylde elsikkerhedsloven i kapitel 3, Disse generelle sikkerhedskrav er i betydningen identiske med pkt Dette da man også ønsker at de elektriske installationer der ikke udføres efter håndbog 183, udføres sikkerhedsmæssigt i orden. I de følgende afsnit er det fremhævet hvor bekendtgørelse 1082 afviger fra eller har indskærpelser i forhold til håndbog "Andre installationer, som ikke har forbindelse eller tilknytning til den elektriske installation, skal være adskilt fra den elektriske installation på en sådan måde, at det er muligt at arbejde på dem uden at foretage indgreb i den elektriske installation." Det er denne der angiver at elektriske bygningsinstallationer (autorisationskrævende elektriske installationer) og maskininstallationer (elektriske installationer på maskiner f.eks. efter DS/EN ) samt telefon- og datainstallationer ikke må blandes. Samme bestemmelse var tilstede i SB6, den kunne findes i SB : "Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation." december 2017 Side 13 af 171.

14 Lovgivningen. Maskin-, telefon- og datainstallationer skal oplægges således at man kan vedligeholde disse installationer uden at skulle gøre indgreb (f.eks. skubbe til) bygningsinstallationen. Dette kan bl.a. opnås ved at placere de forskellige installationer i hver deres fremføringsvej eller ved at opdele en fremføringsvej, f.eks. med skillevægge. Figur 2 til figur 4 giver eksempler på fremføring af bygnings- og maskininstallationer. I figur 3 er a angivet til 2 De, der er intet lovkrav om denne min. afstand, men den vil forhindre varmepåvirkning immelem de to installationer. Ved en oplægning som vist i figur 4 skal der tages hensyn til gensidig varmepåvirkning. Maskininstallation L=? Bygningsinstallation Figur 2, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. a 2 D e Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 3, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Maskininstallation Bygningsinstallation Figur 4, eksempel på "samlet" fremføring af maskin- og bygningsinstallation. Bemærk ligeledes at der heller ikke er tilladt at placere andet end elektrisk udstyr der f.eks. forhindrer adgang til, varmeafgivelse eller vedligeholdelse af en elektrisk installation, det er 23 og 24 der her er tale om. december 2017 Side 14 af 171.

15 Lovgivningen. Figur 5, VVS installation der forhindrer adgang til klemkasse med hovedledning. Figur 5 viser et eksempel på VVS installationer der er udført efter at den elektriske installation er udført, her forhindrer rørføringen at låget på klemkassen kan nedtages. Denne udførsel af VVS installatøren vil være et brud på 24 og var også ulovligt i følgende tidligere bestemmelser (bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6). 25 angiver at en elektrisk installation ikke bliver ulovlig pga. en ændring i installationsbestemmelserne. Men ændringer på en bestående elektrisk installation skal følge de regler der gælder på det tidspunkt hvor ændringen foretages. Skulle et område skifte anvendelse, skal den elektrisk evt. ændres således at den opfylder de krav som anvendelsen af området ville kræve ved en ny elektrisk installation, her det 26 der gælder. Hvor landene omkring os anvender et forsyningssystem der er udført som TN-system, anvender vi i Danmark som hovedregel TT-system. 27 angiver hvornår det er tilladt at anvende TN-system i Danmark. 29 omhandler installation af tavler, her angives det at der skal være mindst en meter fri plads foran tavler hvis bredde eller højde overstiger en meter, dette er en skærpelse af de 0,7 meter der tidligere var gældende i henhold til SB stiller krav om en nødafbryder hvor der er behov. 35 angiver krav om supplerende beskyttelse med RCD. I håndbog 183 findes dette i pkt I 2. udgave af håndbog 183 er de danske afvigelser fra bekendtgørelse 1082 til håndbog 183 anført i starten af bind 1 og 2, med afsnitsbetegnelse "Danske afvigelser." Figur 6 viser en dansk afvigelse til pkt. 311, der omhandler fastlæggelse af det maksimale behov i en elektrisk installation. Da disse 'er (56 og 57) fra bekendtgørelse 1082 kun vedrører elektriske installationer i boliger, er dette markeret med teksten "Denne bestemmelse gælder kun for boliger" i venstre kolonne. december 2017 Side 15 af 171.

16 Lovgivningen. I håndbog 183 er det med blå skriftfarve markeret, i hvilke punkter en afvigelse skal inkluderes, fx er pkt. 311 på side 29 i bind 1 markeret med blå skrift: "311 Største behov og samtidighed". På side 11 i afsnittet Danske afvigelser kan man da læse den danske afvigelse, der hører til pkt Figur 6, eksempel på danske afvigelse. december 2017 Side 16 af 171.

17 Beregninger i elektriske installationer. Beregninger i elektriske installationer. Når man skal udføre beregninger i elektriske installationer er det vigtigt at forstå strømmens vej. I Danmark anvendes IT-systemer ikke generelt i den offentlige energiforsyning, der vil derfor ikke blive omtalt IT-systemer tilsluttet kabelskabe. Det er i langt de fleste tilfælde større elektriske installationer, eller hyppigere dele af den elektriske installation, der forsynes via et IT-system. De forsynes direkte fra en transformerstation. Se figur 7 og figur 8. Formålet med anvendelsen af IT system er opnåelse af høj driftssikkerhed, når et IT system anvendes er det muligt at forsætte driften med fejl på en fase. Den fejlstrøm der løber ved første fejl (eller flere fejl på samme fase) til udsatte dele eller jord vil være så lille at den ikke vil bevirke automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette er acceptabelt, forudsat at der er truffet foranstaltninger for at undgå risikoen for skadelige patofysiologiske virkninger på en person, der kan komme i berøring med udsatte dele på to brugsgenstande på samme tid, hvis der skulle opstå fejl samtidigt på disse to brugsgenstande. Dette opnås ved afbrydelse af forsyningen ved fejl nummer to (fejl på en anden fase). -T Figur 7, udsnit af en elektrisk installation der forsynes direkte fra transformerstation, IT systemjording med fælles jording i den elektriske installation. Figur 7 og figur 8 viser et udsnit af en elektrisk installation forbundet til et elektrisk anlæg i en transformerstation med IT systemjording og henholdsvis fælles og gruppe jording i den elektriske installation. Fra transformeren, -T, føres tre (L 1, L 2 og L 3) eller fire (L 1, L 2, L 3 og N) ledninger/kabler internt inde i transformerstationen til tavle -A0. Fire ledersystemer ikke vist på figurerne. Figur 7 og figur 8 viser princippet for forbindelser internt i transformerstationen, ikke alle transformerstationers interne forbindelser er udført på samme måde. december 2017 Side 17 af 171.

18 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 8, udsnit af en elektrisk installation der forsynes direkte fra transformerstation, IT systemjording med gruppe jording i den elektriske installation. I transformerstationens lavspændingstavle (-A0) tilsluttes den elektriske installations stikledning. Det er her skillelinien imellem elektriske anlæg og elektriske installationer går. I tavle -A0 er der typisk placeret sikringslister for NH sikringer eller maksimalafbrydere. Figur 9, afgange i en indendørs transformerstation, med en afgang markeret. december 2017 Side 18 af 171.

19 Beregninger i elektriske installationer. Antallet af elektriske installationer der forsynes direkte fra transformerstationen kan variere. I Danmark vil der i mange tilfælde kun være én afgang til virksomheden. Se figur 9 og figur 10. Figur 10, afgange i en kompakt transformerstation. Det vil i de fleste tilfælde kunne betale sig at tegne et ækvivalentdiagram, når der skal udføres elektriske beregninger. I ækvivalentdiagrammet konverteres generatorer, transformere og kabler til impedanser bestående af ohmske modstande og spoler (induktive reaktanser). Ækvivalentdiagrammet er en model for hvordan virkeligheden kan ses rent elektroteknisk/matematisk. Når man har tegnet sit ækvivalentdiagram og fundet strømmens vej i den, kan ohms lov benyttes til at udregne bl.a. kortslutningsstrømme. I det følgende vil der blive vist beregninger med elektriske installationer uden fremført nulleder. Der vises beregninger for fælles jording og gruppe jording. Der vises ikke beregninger for enkeltvis jording, da det er en afart af gruppe jording og behandles på samme måde. Figur 11 og figur 12 vises et udsnit af en elektrisk installation med to grupper og brugsgenstande. For henholdsvis fælles og gruppe jording. Øverst i figurerne vises enstregsdiagram, nederst vises ækvivalentdiagrammet. december 2017 Side 19 af 171.

20 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 11, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, to grupper med fælles jording, IT system. Yderst til venstre er der placeret tre generatorer i stjerneforbindelse, med en fasespændingen, E f = 230 V, hvilket giver os den spænding vi normalt anvender ved elektriske installationer i Danmark, nemlig 3x230/400 V, i vores tilfælde dog 3x400 V eller 3x690 V. Om transformeren skal levere 3x400 V eller 3x690 V klares med omsætningsforholdet i transformeren ved dennes konstruktion De tre generatorer symbolisere vores spændingskilder. Da generatorerne i Danmark er placeret spredt rundt omkring i landet, samt udlandet (bl.a. Norge, Sverige og Tyskland), vil der imellem generatorerne og de transformerstationer der leverer 3x230/400 V eller 3x400 V være forbindelse via højspændingsledninger (både luftledninger og jordkabler) og transformere. Ved hjælp af elektrotekniske formler (Thevenin's regel 1 ) kan disse generatorer og forbindelser repræsenteres ved en elektromotorisk kraft, E f, og en impedans, Z net, her vist ved to komponenter R net og X net. 1 Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft og en serieforbundet indre modstand. december 2017 Side 20 af 171.

21 Beregninger i elektriske installationer. -T Figur 12, et elektrisk kredsløb og dens ækvivalentdiagram tilsluttet en transformerstation, to grupper med gruppe jording, IT system. I mange tilfælde vil de transformere der leverer 3x230/400 V til vore elektriske installationer blive forsynet med 3x10 kv, i visse områder af Danmark anvendes der også 3x20 eller 3x30 kv. Uanset den primære spænding på transformeren, kan impedansen i transformeren repræsenteres ved hjælp af R tr og X tr. Alle kabler vil have en ohmsk modstand, R kabel, og en induktiv reaktans, X kabel. På ækvivalentskemaet i figur 11 og figur 12 udgøres: Hovedledningerne (forsyning til tavler) af R W1, R W2, X W1 og X W2. Gruppeledninger af R W1.1, X W1.1, R W1.2 og X W1.2, eller R W1.1, X W1.1, R W2.1 og X W2.1 Tilledninger af R W1.1.1, X W1.1.1, R W1.2.1 og X W1.2.1, eller R W1.1.1, X W1.1.1, R W2.1.1 og X W Overgangsmodstandene for jordforbindelser, jordelektroder, i den elektriske installation er vist ved R A, R A1 og R A2. Når der skal udføres elektriske beregninger i en elektrisk installation, har den projekterende behov for at kende kortslutningsniveauet (kortslutningsstrømmen) ved forsyningspunktet. Denne værdi skal oplyses af netselskabet. Der angives ofte to værdier, en maksimal og en minimal kortslutningsstrøm. Hvilket angiver de grænsetilfælde der er aktuelle, med omlægninger der kan forekomme i december 2017 Side 21 af 171.

22 Beregninger i elektriske installationer. forsyningsnettet. På figur 11 og figur 12 oplyses kortslutningsniveauet lige efter transformeren, markeret med på figurerne. Beregning af impedanser. Ud fra kortslutningsniveauet i transformerstationen kan den foranliggende impedans, R net og X net, beregnes. Formel 1 viser beregning af R net og X net. Z R net U f = I K = Z cosϕ net net net 2 2 Xnet = Znet Rnet Formel 1, beregning af netimpedans. Da både kortslutningsbeskyttelse og fejlbeskyttelse skal være opfyldt under alle forhold, undersøger man grænsetilfældene. Til dette formål beregnes nettes impedans både ved største og mindste kortslutningsniveau i transformerstationen. Eksempel, beregning af netimpedans, foran stikledningen tilsluttet i en transformerstation: Netselskabet oplyser at henholdsvis største og mindste kortslutningsstrøm er 21 ka cos φ = 0,27 og 16 ka cos φ = 0,3. I K.max. net Z R net.min = 21 ka U f 230 = = 3 I = 10, 95 mω K.max. net 3 = Z cos ϕ = 10, , 27 = 2, 96 mω net.min net.min net.max X = Z R = 10, 95 2, 96 = 10, 55 mω net.min net.min net.min I K.min. net Z R net.max = U f 230 = = 3 I K.min. net net.max net.max net.min 16 ka = 14, 38 mω 3 = Z cos ϕ = 14, , 27 = 4, 31 mω Xnet.maxn = Znet.max Rnet.max = 14, 38 4, 31 = 13, 71 mω Formel 2, eksempel på beregning af netimpedans. Kabelfabrikanterne fremstiller deres kabler, således at den ohmske modstande i kablerne er i overensstemmelse med standarden EN , der angiver den ohmske modstand ved 20 C. Tabel med ohmske modstande er gengivet i bilag 1. Ligesom for nettes impedans, skal der også for kablernes vedkommende beregnes december 2017 Side 22 af 171.

23 Beregninger i elektriske installationer. største og mindste impedanser, således at både de største og mindste kortslutningsstrømme kan beregnes i den elektriske installation. Når der skal beregnes en maksimal kortslutningsstrøm anvendes den ohmske modstand for kolde kabler, 20 C. Den maksimale kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation kobles ind med kolde kabler, f.eks. efter en reparation i en el-tavle, det forudsættes at reparationen har strakt sig over et sådant tidsrum at evt. opvarmede kabler er afkølede, og der er en kortslutning imellem de tre faser. Eksempelvis kunne elektrikeren have glemt noget værktøj i el-tavlen ved reparationen. Når der skal beregnes mindste kortslutningsstrøm, forventes det at kablerne er driftsvarme ved starten af kortslutningen, 70/90 C. Den mindste kortslutningsstrøm forekommer når en elektrisk installation har været i drift i et stykke tid, således at kablerne er blevet drift varme (der er opnået termisk ligevægt), og der herefter sker en kortslutning imellem en fase og nul eller PE-lederen. Når der ikke er fremført nulleder vil den mindste kortslutningsstrøm være en dobbelt jordslutning. Hvor der sker to af hinanden uafhængige fejl på to brugsgenstande. Eksempelvis beskadiger en truck et kabel tæt ved en brugsgenstand. Under kortslutningsforløb opvarmes lederne fra den normale driftstemperatur til en kortslutningstemperaturen på 160/250 C. For at kompensere for den højere temperatur af lederne under kortslutning og deraf følgende stigning i den ohmske modstand, angiver den tekniske rapport DS/CLC/TR hvilken faktor den ohmske modstand skal ganges med. Den tekniske rapport anvender følgende formel til at beregne faktorerne: ρ = ρ Θ + α ( Θ ) hvor Θ er lederens temperatur. I Danmark er det alment accepteret at faktoren 1,5 anvendes. For reaktanser, x, kan man anvende 0, 08 Ω/km for alle flerleder kabler og enleder kabler oplagt i (tre) firkant, for enleder kabler i et lag kan reaktansen, x, sættes til 0, 09 Ω/km, reaktansen opvarmes ikke. Eksempel, beregning af kabelimpedanser, for en stikledning: Stikledning 4X120 mm 2 NOIK-Al-S, længde 60 m. 3 RSL.min = lsl rsl = 60 0, = 15, 24 mω 3 RSL.max = lsl 1, 5 rsl = 60 1, 5 0, = 22, 9 mω 3 X = l x = 60 0, = 4, 80 mω SL SL SL Formel 3, beregning af kabelimpedans. Herefter kan største og mindste kortslutningsstrøm i hovedtavlen, -A1, beregnes. Den største kortslutningsstrøm er en trefaset kortslutning, hvor de tre faser vil danne et kunstigt nulpunkt. Kortslutningsstrømmen kan herved beregnes med spændingen over den ene fase, samt dennes impedans. Se formel 4. december 2017 Side 23 af 171.

24 Beregninger i elektriske installationer. Den mindste kortslutningsstrøm bliver en tofaset kortslutning. Her skal strømmen frem i den ene fase og retur i den anden, impedanserne i en fase kan således multipliceres med 2. Spændingen vil her være net spændingen. min net.min SL.min min net.min SL.min max net.max SL.max max net.max SL.max ( ) ( ) ( ) ( ) Σ R = R + R = + = Ω 3 2,96 15, , 20 m Σ X = X + X = + = Ω 3 10,55 4, ,35 m Σ R = R + R = + = Ω 3 4,31 22, , 2 m Σ X = X + X = + = Ω 3 13, 71 4, ,51 m I I K.max. A1 K.min. A1 U 230 = = f = Σ Rmin +Σ X min ( 18, ,35 ) 10 U n 400 = = = 2 Σ R +Σ X 2 27, ,51 10 ( ) max max Formel 4, beregning af kortslutningsstrømme i tavle -A1. 9,66 ka 6,08 ka Ved en enkelt jordslutning i et IT system, vil der ikke løbe nogen strøm af betydning. Figur 13 og figur 14 viser fejlstrømmen vej ved 1. fejl i et IT system. Fejlen sker på øverste brugsgenstand, hvor fase L 3 får kontakt til brugsgenstandens udsatte del. -T Figur 13, fejlstrømmens vej ved 1. fejl i It system. Fælles jording. december 2017 Side 24 af 171.

25 Beregninger i elektriske installationer. På figurerne er fejlstrømmens vej igennem PE-leder og jord markeret med rødt. Fejlstrømmen løber via jordelektroden til jord og returnerer til transformeren igennem de to øvrige faser. På figurerne er der angivet nogle kondensatorer, hvor fejlstrømmen løber ind i de to returfaser. Disse kondensatorer opstår, idet enhver leder i et kabel vil have en kapasitans til jord og øvrige ledere. En kondensator består af to elektrisk ledende plader med et dielektrikum imellem. To ledere, eller en leder og jord kan udgøre disse to elektrisk ledende plader, dielektrikummet udgøres af kablet isolering. Ovenstående betyder at kablet har en kondensator virkning. Normalt er kondensatorens impedans så stor at der ikke skal tages hensyn til den ved elektrotekniske beregninger i elektriske (lavspændings) installationer. Når det er tale om IT systemer, skal virkningen dog tages i betragtning ved 1. fejl. Et lavspændingskabel kapacitans afhænger af dens længde og opbygning samt isolationsmaterialets dielektricitetskonstant. Ved opbygning forstås lederdiameter, isolationstykkelse og afstand mellem lederne. Kabelfabrikanter opgiver et kabels driftskapacitans, c, i μf/km. -T Figur 14, fejlstrømmens vej ved 1. fejl i It system. Gruppe jording Når figur 13 og figur 14 betragtes, kan det ses at fejlstrømmen løber til dels i fase og PE lederne, overgangsmodstanden til jord R A og de parallel forbundne kondensatorer december 2017 Side 25 af 171.

26 Beregninger i elektriske installationer. til de ikke fejlramte faser. Impedanserne i fase og PE lederne, der udgøres af R kabel og X kabel, er små og der kan derfor ses bort fra dem ved beregning af fejlstrømme ved 1. fejl. Som figurerne viser vil fejlstrømmen løbe til alle øvrige kabler via kondensatorvirkningen, også de ikke fejlramte. Under normale forhold, ingen fejl på den elektriske installation. Vil strømmen igennem kondensatoren på et kabel være: U f U f IC 0 = = X 2 π f l c C 0 kabel 0, kabel Formel 5, beregning af kondensatorstrømmen i en fejlfri elektrisk installation. Driftskapacitansen er summen af kapacitanser til jord og øvrige ledere i kablet. Kapacitansen til jord kaldes c 0. Kapacitansen til jord kan sættes til det halve af driftskapacitansen, c0 = 0,5 c. Der anvendes små bogstaver, c, når der er tale om kapacitans pr. længdeenhed (km) og store bogstaver, C, når det er der er tale om kapacitansen for hele kablet / hele den elektriske installation. For en elektrisk installation, hvor der er installeret følgende kabler: 8 m (24 m) 3//3 stk 1x120 mm 2 NOBH 25 m 4x150 mm 2 NOIK-Al-M 37 m 4x95 mm 2 NOIK-Al-M 52 m 4G16 mm 2 NOIKLX 40 m 4G6 mm 2 NOIKLX 142 m 4G2,5 mm 2 NOIKLX 208 m 4G1,5 mm 2 NOIKLX Kan kondensatorstrømmen findes, når den elektrisk installation er fejlfri. Driftskapacitansen findes i kabelfabrikantens katalog, her angives: 120 mm 2 NOBH 0,33 μf/km 150 mm 2 NOIK-Al-M 0,33 μf/km 95 mm 2 NOIK-Al-M 0,35 μf/km 16 mm 2 NOIKLX 0,26 μf/km 6 mm 2 NOIKLX 0,24 μf/km 2,5 mm 2 NOIKLX 0,21 μf/km 1,5 mm 2 NOIKLX 0,22 μf/km Kapacitansen til jord findes: C = l c + l c + l c + l c + l c + l c + l c 05= ( d d d d d d d ) , , 5. 2, 5 1, 5. 1, 5, ( ) , , , , , , , , 5 = 0, 0513 µ F Formel 6, beregning af kapacitansen til jord i en elektrisk installation. december 2017 Side 26 af 171.

27 Beregninger i elektriske installationer. Under fejlforhold, 1. fejl, vil spændingen over kondensatorerne ændres fra U f til U n, dvs. strømmen stiger med en faktor 3. Strømmen fra den fejlramte fase, på figurerne L 3, løber til de to øvrige faser, L 1 og L 2. Da fasespændingerne er forskudt med 120 og netspændingerne med 60 bliver de to strømme, I L3-L1 og I L2-L3, også forskudt med 60, herved bliver den resulterende strøm, der er summen af disse to strømme, 3 gange større end hver af dem. Se figur 15 og figur 16. Figur 15, kondensatorstrømme ved fejlfri elektrisk installation. Figur 16, kondensatorstrømme ved 1. fejl på elektrisk installation. Fejlstrømmen ved 1. fejl bliver således Id = 3 IC X C0 = = = 62, 0 kω 6 2 π f C0 2 π 50 0, U f 230 Id = 3 ICo = 3 = 3 = 1112, ma 3 X C0 62, 0 10 Formel 7, beregning af fejlstrømmen i en elektrisk installation ved 1. fejl. Man skal være opmærksom på at denne fejlstrøm, I d, ved store elektriske installationer hvor fejlstrømmen er større, kan bevirke uønsket udkobling af RCD'er hvis der anvendes sådanne. En RCD må koble ud når der er en fejlstrøm på det halve af den mærkeudløsestrøm, I ΔN. Dvs. 15 ma for en 30 ma RCD. For at undgå for stor en spændingsforskel mellem den fejlramte udsatte del og jordpotentialet, skal pkt overholdes. Der tillades her en spændingsforskel på 50 V, det er denne spænding en person må udsættes for ved 1. fejl på den elektriske installation. Den maksimale overgangsmodstand til jord R A kan herefter beregnes. december 2017 Side 27 af 171.

28 Beregninger i elektriske installationer. R = 50 A.max, k I = 50, = 4 49 Ω d Formel 8, beregning af maksimal overgangsmodstand til jord, RA. En overgangsmodstand på maksimal 4,49 kω, se formel 8, bør ikke være et problem i Danmark. Udvides den elektriske installation med flere kabler, skal der laves en ny beregning og den tilladte maksimale overgangsmodstand til jord vil herved blive mindre. Da der ikke sker nogen udkobling ved 1. fejl, skal der være installeret et udstyr, isolationsovervågning, der giver alarm, i form af et hørbart og/eller visuelt signal, når denne fejl indtræffer. Pkt Fejlsøgning, efter alarm for 1. fejl, bør påbegyndes hurtigst muligt. Pkt angiver betingelserne for automatisk afbrydelse af forsyningen ved anden fejl i den elektriske installation. -T Figur 17, fejlstrømmens vej ved 2 fejl i It system. Fælles jording. Figur 17 og figur 18 viser fejlstrømmens vej, ved fejl nummer to i en elektrisk installation med IT system. På figurerne er fejlkredsen vist ved strømpile og stiplet rød linie i faselederne og PE lederne markeret med rødt. I figur 17 kan det ses at fejlstrømmen ikke løber igennem overgangsmodstanden til jord, R A. december 2017 Side 28 af 171.

29 Beregninger i elektriske installationer. Hvorimod fejlstrømmen i figur 18 gennemløber overgangsmodstanden til jord for begge gruppe jordinger, R A1 og R A2. Fejlstrømmen i figur 17 vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at få over overstrømsbeskyttelsesudstyr til at afbryde forsyningen i henhold til tiderne for TN system i tabel 41.1, hvorved fejlbeskyttelse vil være overholdt. -T Figur 18, fejlstrømmens vej ved 2 fejl i It system. Gruppe jording. Fejlstrømmen i figur 18 vil ikke være tilstrækkelig til at få overstrømsbeskyttelsesudstyret til at afbryde forsyningen. R A1 og R A2 er begge i formel 8 beregnet til 4,49 kω. Ses der bort fra impedanserne i ledningerne, således at kun impedanserne ved de to jordelektroder anvendes, bliver fejlstrømmen ikke større end: U f 230 I = K 25,6 ma R + R = 4,49 + 4,49 10 = A1.max A2.max ( ) 3 Formel 9, beregning af fejlstrøm ved gruppejording. Denne strøm vil ikke få noget overstrømsbeskyttelsesudstyr til at afbryde forsyningen. Pkt b) angiver derfor at IT systemer med udsatte ledende dele der er jordet i december 2017 Side 29 af 171.

30 Beregninger i elektriske installationer. grupper eller individuelt skal behandles som TT net. Ovenstående medfører at disse installationer skal fejlbeskyttes med RCD'er og formel 10 skal overholdes. R xi 50 V 50 V R I A a A a Formel 10, maksimal overgangsmodstand til jord for gruppe eller individuel jording i IT system. Tabel 41.1 angiver en udkoblingstid på 0,2 s for 3x400 V og 0,07 s for 3x690 V. En RCD vil, når den påvirkes af dens mærkeudløsestrøm, I ΔN, udkoble i løbet af 0,3 s. Herved vil tidskravet ikke være opfyldt. Noten til pkt b) angiver at det kan være nødvendigt at anvende en faktor 5 på mærkeudløsestrømmen. Se formel 11. R xi 50 V 50 V 50 V R I = 5 A a A a I N Formel 11, maksimal overgangsmodstand til jord ved 5 IΔN. I figur 17 er der vist to brugsgenstande, hvor der sker en fejl i hver af dem. Her er det simpelt at overskue fejlkredsen. Er der flere brugsgenstande, skal man i princippet analysere alle kombinationer af fejl muligheder. Dette kan blive et ganske krævende arbejde med mange beregninger. Pkt a) angiver en metode der kun kræver en beregning for hver tilslutning af brugsgenstande. U 2IZ a s U Ia 2 Z s Formel 12, kontrol af effektiviteten af beskyttelsesudstyret uden fremført nulleder. U0 2 IZ a ' s U0 Ia 2 Z ' s Formel 13, kontrol af effektiviteten af beskyttelsesudstyret med fremført nulleder. IT system tillader en fejl på den elektriske installation uden automatisk afbrydelse af forsyningen. Formel 12 og formel 13 bygger på dette princip. Blot der sker en automatisk afbrydelse af den ene fejl, er IT systemet sikkert igen. Formlerne forudsætter i princippet at der er to identiske kredse (grupper), med samme beskyttelsesudstyr, ledertværsnit og kabellængder. Er dette tilfældet vil begge kredse automatisk afbryde forbindelsen. Som eksempel, for beregning af Z s og I a, sættes smeltesikringerne i figur 17 (og figur 18) til 50 A for -F1 og 63 A for -F2, kablerne sættes til følgende værdier: -W1 37 m 3x95 mm 2 70 C Al-kabel + 1G35 mm 2 70 C Cu-kabel. december 2017 Side 30 af 171.

31 Beregninger i elektriske installationer. -W2 25 m 3x150 mm 2 70 C Al-kabel + 1G50 mm 2 70 C Cu-kabel. -W m 4G10 mm 2 70 C Cu-kabel. -W2.1 7 m 4G16 mm 2 70 C Cu-kabel. -W m 4G10 mm 2 gummikabel H07RN-F 60 C Cu-kabel. -W m 4G16 mm 2 gummikabel H07RN-F 60 C Cu-kabel. Impedanserne for kablerne beregnes, da vi er interesseret i de mindste kortslutningsstrømme, for at sikre at smeltetiderne ikke bliver for store, beregnes de maksimale impedanser: 3 R = l 1, 5 r = 37 1, 5 0, = 17, 82 mω W1.max W1 W1 3 R = l 1, 5 r = 37 1, 5 0, = 29, 1 mω W 1. PE.max W 1 W 1. PE 3 X = l x = 37 0, = 2, 96 mω W 1 W 1 SL 3 R = l 1, 5 r = 25 1, 5 0, = 7, 76 mω W2.max W2 W2 3 R = l 15, r = 25 1, 5 0, = 14, 55 mω W 2. PE.max W 2 W 2. PE 3 X = l x = 25 0, = 2, 00 mω W 2 W 2 SL 3 R = l 1, 5 r = 18 1, 5 1, = 49, 4 mω W11..max W11. W11. 3 X = l x = 18 0, = 1, 440 mω W 11. W 11. SL 3 R = l 1, 5 r = 7 1, , 10 = 12, 08 mω W21..max W21. W21. X W 2. 1 W = l x = 7 0, = 0, 560 mω SL 3 R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 8, 60 mω W111...max W111.. W X = l x = 3 0, = 0, 240 mω W W SL 3 R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 5, 45 mω W211...max W211.. W XW211.. = lw211.. x SL = 3 0, = 0, 240 mω Formel 14, beregning af kabelimpedanser. Z s og I a for -F1 beregnes: december 2017 Side 31 af 171.

32 Beregninger i elektriske installationer. R = R + R + R + R + R + R max. F1 W1.max W1.1.max W1.1.1.max W1.1.1.max W1.1.max W1. PE.max ( ) 3 17,82 49, 4 8, 60 8, 60 49, 4 29, , 0 m = = Ω X = X + X + X + X + X + X F1 W1 W1.1 W1.1.1 W1.1.1 W1.1 W1. PE ( ) 3 2,96 1, 440 0, 240 0, 240 1, 440 2, , 2 = = sf. 1 max. F1 F1 8 mω Z = R + X = 136,0 + 9,28 10 = 163,2 mω I U 230 = = f af ZsF , 2 10 Formel 15, beregning af Zs og Ia for -F A Ligeledes beregnes Z s og I a for -F2: R = R + R + R + R + R + R max. F2 W2.max W2.1.max W2.1.1.max W2.1.1.max W2.1.max W2. PE.max ( ) 3 7,76 12,08 5,45 5,45 12,08 14, ,4 m = = Ω X = X + X + X + X + X + X F2 W2 W2.1 W2.1.1 W2.1.1 W2.1 W2. PE ( ) = = 3 2, 00 0,560 0, 240 0, 240 0,560 2, , sf. 2 max. F2 F2 60 mω Z = R + X = 57,4 + 5,60 10 = 57,6 mω I U 230 = = f af ZsF , 6 10 Formel 16, beregning af Zs og Ia for -F A Er der to ikke identiske kredse, vil den ene kreds (kreds F1) have en større impedans, Z s.f1, end den anden kreds (kreds F2), der vil have en impedans på Z s.f2. Beskyttelsesudstyret for kreds F1, vil bevirke en automatisk afbrydelse af forsyningen når fejlstrømmen overstiger I a.f1, ligeledes vil kreds F2 have et beskyttelsesudstyr der bevirker automatisk afbrydelse af forsyningen ved en fejlstrøm på I a.f2. Efter formel 12 skal I a.f1 være mindre end I a.f2. Når fejl nummer to sker i de to kredse, vil fejlstrømmen blive: december 2017 Side 32 af 171.

33 Beregninger i elektriske installationer. I K. F PE.min = Z U + Z sf. 1 sf. 2 ( ) ( ) 2 2 sf. 1 sf. 2 max. F1 max. F2 F1 F2 Z + Z = R + R + X + X = I K. F PE.min 3 ( ) ( ) = 163,0 + 57,4 + 9,28 + 5,60 10 = 221 mω 230 = = Formel 17, fejlstrøm ved fejl på kreds F1 og F A Da ZsF. 2 < ZsF. 1vil IK. F PE.min > Ia. F1 som det kan ses af formel 15 og formel 17, 1042 A 705 A, beskyttelsesudstyret for kreds F1 vil herefter afbryder forsyningen og fejlbeskyttelse er opnået. Hvorvidt beskyttelsesudstyret for kreds F2 afbryder forsyningen, siger ovenstående ligning ikke noget om. Ved anvendelse af formlerne i pkt , formel 12 og formel 13, kan fejlbeskyttelse således sikres med kun en beregning for hver kreds. Når formel 12 og formel 13 anvendes skal det bemærkes at impedanserne for forsyningsdelen, det elektriske anlæg, ikke skal medtages. Se figur 19. Disse impedanser for forsyningsdelen vil i praksis være meget små og uden betydning for strømmens størrelse. Udføres der beregninger tæt på forsyningspunktet, med kraftige ledere, kan det være nødvendigt at medregne impedansen i forsyningsdelen. Figur 19, Zs ifølge pkt december 2017 Side 33 af 171.

34 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Anvendelsesområde. Pkt. 11 angiver anvendelsesområdet for håndbog 183. Sammenlignes pkt med SB6 11.1, ses en udvidelse af eksempler på anvendelsesområder med: j) udendørs belysningsinstallationer og lignende installationer k) medicinske områder l) mobile eller transportable enheder m) solcellesystemer n) lavspændingsgeneratoranlæg Det angives ikke længere at andre danske myndigheder kan stille yderligere krav. Som f.eks.: - Arbejdstilsynet - Beredskabsmyndighederne - Bygningsmyndighederne - Sundhedsmyndighederne - Veterinærmyndighederne Dette betyder ikke at disse, eller andre, myndigheder ikke kan stille yderligere krav. I forholde til SB har pkt en udvidelse på: j) visse dele i elevatorinstallationer k) elektrisk udstyr i maskiner Da disse emner behandles i andre standarder under andre direktiver. Grundlæggende principper. Pkt. 13 angiver de grundlæggende principper for elektriske installationer, der er her ingen detaljerede krav, idet man ikke ønsker regelmæssige ændringer, i dette overordnede afsnit, på grund af den tekniske udvikling. Det der tidligere hed beskyttelse mod direkte berøring hedder nu grundbeskyttelse og det der hed beskyttelse mod indirekte berøring hedder nu fejlbeskyttelse. Grundbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens spændingsførende dele under normale forhold. Fejlbeskyttelse handler om at beskytte personer og dyr imod fare ved berøring af installationens udsatte ledende dele under unormale forhold (fejl på installationen). Udførelse og verifikation af elektriske installationer. Pkt angiver nu at materialeproducentens anvisninger skal følges. Det skulle de sikkert også tidligere. december 2017 Side 34 af 171.

35 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Afprøvning før idriftsætning hedder nu verifikation. Verifikationen er nu opdelt i en indledende verifikation, pkt , der skal udføres og en periodisk verifikation der anbefales at udføre, pkt Formål, forsyning og opbygning. I forhold til SB6 kapitel 31 har pkt. 31 også systemjordinger med flere strømkilder med. Der er i de senere år kommet elektriske anlæg der kan forsyne den elektriske installation fra forskellige forsyningspunkter. Er man her ikke omhyggelig med hvordan de enkelte strømkilder jordforbindes, kan der opstå elektromagnetiske forstyrrelser (EMI). Da jævnstrøms anlæg har fået en renæssance, er der også medtaget typer af systemjordinger for disse. Jævnstrømsanlæg anvendes specielt i områder / lande hvor det elektriske anlæg ikke er så udbygget og sammenhængende som i vores del af verden. Et jævnstrømsanlæg kan f.eks. bestå af en kombination af vindmøller, solceller og batteri, i visse tilfælde vil der ikke være det store forbrug på systemet, dvs. ingen industri, se figur 20. Figur 20, jævnstrømsanlæg der ikke er beregnet til tilslutning i det offentlige net. december 2017 Side 35 af 171.

36 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Systemjording, IT-system. I visse tilfælde ønsker man en elektrisk installation der ikke afbryder forsyningen ved 1. fejl på den elektriske installation eller tilsluttet udstyr. Ovenstående kan opnås ved at anvende et jordingssystem, hvor forsyningen (transformer eller generator) er isoleret fra jord, eller har et punkt forbundet til jord igennem en impedans. Et såkaldt IT-system. Ønskes der anvendt IT-system, som forsyning, i Danmark, vil det altid ske via en særskilt distributionstransformer, der typisk er placeret på kundens grund. I Danmark anvendes IT-system bl.a. i medicinindustrien, hvor der ved utilsigtet driftsstop kan gå store værdier tabt. Dette hæfte omhandler IT-systemjording, øvrige systemjordinger vil ikke blive omtalt. I IT-systemet er nulpunktet i forsyningssystemet, som tidligere nævnt, isoleret fra jord, eller forbundet via en impedans til jord. De udsatte dele i den elektriske installationen er forbundet til jord via en eller flere lokale jordelektroder. I'et står for forsyningssystemets driftsmæssige jordforbindelse, her isoleret. T'et i IT-systemjording angiver hvordan de udsatte dele ledende dele i den elektriske installation er jordforbundet. Dette sker via jordelektroder eller jordingsanlæg i den elektriske installation, se figur 21 til figur 23. -T Figur 21, IT-system med fælles jording, jordelektrode for den elektriske instrallation er placeret i tavle -A1. december 2017 Side 36 af 171.

37 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). -T Figur 22, IT-system med gruppevisjording, jordelektroder for den elektriske installation er placeret i tavle - A1 og -A2. -T Figur 23, IT-system med enkeltvis jording, jordelektroder for den elektriske installation er placeret ved hver brugsgenstand. Figur 24 viser et IT-system, hvor et punkt i distributionstransformeren er forbundet til jord igennem en impedans, -Z. På figuren er jordforbindelsen forbundet til transformerens stjernepunkt, men kan også være forbundet via et kunstigt nulpunkt eller ved en faseleder. Driftjorden skal formindske overspændinger imellem jord (kabinetter) og faserne i de enkelte brugsgenstande, samt dæmpe spændingssvingninger. Impedansen, -Z, i jordforbindelsen i figuren skal have en størrelse på 30 Ω/V, dog mindst 15 kω. december 2017 Side 37 af 171.

38 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). -T Figur 24, IT-system med impedans forbundet jord og fælles jording, jordelektrode for den elektriske installation er placeret i tavle -A1. På figur 21 til figur 24 er der vist et tre-/fireleder system, hvor spændingen er angivet til 3 x 400 V og 3 x 690 V. Normalt ønskes nulleder ikke fremført, den kan dog fremføres hvis det ønskes. Der skal tages hensyn til en fremført nulleder ved valg af beskyttelsesudstyr og fejlbeskyttelse. Når der installeres et IT-system på en virksomhed i Danmark, vil der typisk også være en almindelig 3 x 230/400 V forsyning med TN eller TT system. Da man således ikke umiddelbart er bundet af standard spændingerne i Danmark, 3x230/400 V, kan industrispændingen på 3 x 690 V vælges til IT-systemet, forudsat at de tilsluttede brugsgenstande fås til denne spænding. Ved at anvende 3 x 690 V, kan strømmen nedsættes med faktor 3. Pkt angiver forklaringen til anvendte koder i systemjording. Koderne er identiske med koderne i SB Pkt viser IT-systemjording, dette punkt er stort set identisk med SB , ilustrationen er udskiftet. Kompatibilitet. Her skal det bemærkes at der er kommet et pkt der omhandler elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). december 2017 Side 38 af 171.

39 Grundlæggende principper, vurdering af generelle egenskaber, definitioner, DS/EN :2008 (SIK). Driftsikkerhed. Som noget nyt skal der foretages en vurdering ifølge pkt. 36 af hver strømkreds med henblik på den driftssikkerhed, der vurderes at være nødvendig i installationens forudsatte levetid. International elektroteknisk ordbog. Man har valgt at indføje termer og definitioner fra Electropedia IEV 195 og 826 oversat til dansk i håndbog 183. Electropedia findes på med tiden vil der også komme en dansk oversættelse på denne hjemmeside. Hjemmesiden indeholder desuden andre ordbøger end IEV 195 og 826. Denne del afløser SB6 del 2, definitioner og ordforklaringer. december 2017 Side 39 af 171.

40 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Beskyttelse mod elektrisk stød. Generelle krav. Pkt angiver at en beskyttelsesforanstaltning kan bestå enten af: - en kombination af en grundbeskyttelse og en uafhængig fejlbeskyttelse eller - en skærpet beskyttelsesforanstaltning der yder både grund- og fejlbeskyttelse, f.eks. forstærket isolation. Hertil kan komme krav om supplerende beskyttelse, som det f.eks. er i pkt samt i bekendtgørelse Supplerende beskyttelse med RCD Pkt tillader generelt at anvende følgende beskyttelsesforanstaltninger: - automatisk afbrydelse af forsyningen - dobbelt eller forstærket isolation - separat strømkreds til forsyning af et enkelt stykke strømforbrugende materiel - ekstra lav spænding (SELV og PELV) Hertil kommer beskyttelsesforanstaltninger angivet i pkt og , der kan anvendes under visse betingelser. Dette hæftes område dækker ikke disse beskyttelsesforanstaltninger. Automatisk afbrydelse af forsyningen Forudsætningerne for automatisk afbrydelse af forsyningen er angivet i pkt , hvor - grundbeskyttelse opnås ved grundisolation, barrierer eller kapslinger og - fejlbeskyttelse opnås ved potentialudligning og automatisk afbrydelse af forsyningen. Pkt angiver at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder, der via de relevante jordklemmer er forbundet til den eller de lokale jordelektrode(r) i IT-nettet. Hvis der forefindes mere end en jordelektrode i en elektrisk installation, der ikke er elektrisk forbundet, skal samtidig tilgængelige udsatte ledende dele være forbundet til den samme jordelektrode. Dette adskiller sig ikke fra SB Pkt stiller krav om beskyttende potentialudligning, i SB hed den hovedudligningsforbindelse. Der skal etableres en beskyttende potentialudligning i enhver bygning og følgende ledere og ledende dele skal være forbundet til den: - jordingslederen december 2017 Side 40 af 171.

41 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). - hovedjordklemmen - metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand - fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer - metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Forbindelsen til de ledende dele der går ind i bygningen, skal udføres så tæt som muligt på hvor disse ledende dele går ind i bygningen. Alle metalliske kapper på telekommunikationskabler skal være forbundet til den beskyttende potentialudligning, idet der tages højde for krav fra ejerne eller operatørerne af kablerne. Når alle beskyttelsesledere i en bygning skal være forbundet sammen jævnfør pkt , er det ikke muligt at udføre gruppe eller individuelt jording i en bygning. Ved elektriske installationer, der strækker sig over flere bygninger er det muligt at udføre gruppe eller individuelt jording. I forhold til SB er der ikke længere en generel tilladelse til at undlade at forbinde metalarmeringen i armeret betonkonstruktioner. I SB var der en note I forbindelse med beskyttelse mod indirekte berøring er brugen af potentialudligning et af de vigtige principper for at opnå sikkerhed. Dette da alle udsatte dele og fremmedledende dele under fejl vil få næsten samme potentiale, hvorved der ikke kan løbe en farlig strøm igennem en person eller et dyr der har kontakt med f.eks. en udsat del og en fremmed ledende del. Figur 25 viser en situation hvor en person berører en fejlramt brugsgenstand (komfur) og en fremmed ledende del (metal bordplade, der via metalvask og metal vandrør har naturlig forbindelse til jordpotentialet). I dette tilfælde er komfur og metal bordpladen ikke udligningsforbundet. Som beskrevet i afsnittet "beregninger i elektriske installationer." er der for alle kabler en kondensatorvirkning. Disse kondensatorer vil danne et kunstigt nulpunkt til jord. Metal bordpladen vil således få et spændingspotentiale der kan sættes til 0 V og den fejlramte brugsgenstands udsatte dele vil få fasespændingen, derved kan en person der berører brugsgenstanden og metalbordet på samme tid udsættes for fasespændingen, f.eks. 230 V (400 V ved 3x690 V installation). december 2017 Side 41 af 171.

42 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Max. 230 V 3x400 V 0 V Max. 230 V Figur 25, fejlsituation hvor en person kan udsættes for en farlig potentialeforskel under fejl. Ved at afstemme R A som beskrevet i "beregninger i elektriske installationer." vil den største spænding en person kan udsættes for under fejl være 50 V, såfremt den fremmedledende del ikke er påvirket af en udefra kommende spænding, f.eks. en fejl i nabobygningen. Figur 26 viser en situation hvor en person berører en fejlramt brugsgenstand og en fremmedledende del, hver vil spændingsforskellen være ca. 0 V ved 1. fejl. Max. 50 V 3x400 V 0 V Max. 50 V december 2017 Side 42 af 171.

43 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Figur 26, fejlsituation hvor en person udsættes for en potentialeforskel under fejl uden potentialudligning. Udføres der beskyttende potentialudligning, fås en situation som vist i figur 27 hvor spændingsforskellen over en personen der berører den fejlramte brugsgenstand og den fremmedledende del på samme tid være ca. 0 V Ca. 0 V 3x400 V 0 V Ca. 0 V Figur 27, fejlsituation hvor en person udsættes for en potentialeforskel under fejl med potentialudligning. Fejlbeskyttelse. Ved anden fejl i et IT system vil spændingspotentialet på de fejlramte brugsgenstande være forskellige fra jordpotentialet. Hvor stor den aktuelle berøringsspænding på en fejlramt brugsgenstand vil være afhænger af de to fejlramte kredses impedanser. Eller rette forholdet imellem disse. I værste tilfælde kan berøringsspændingen nærme sig netspændingen, 400 eller 690 V. For at undgå at disse berøringsspændinger står i for lang tid, er der i standarden krav om automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette kan udføres med overstrømsbeskyttelsesudstyr (smeltesikringer, maksimalafbrydere og automatsikringer) og RCD'er. I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 32 A, ikke må overstige tiderne i tabel Punktet ændres i en ny udgave af DS/HD :2017 til: december 2017 Side 43 af 171.

44 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). I pkt angives det at den tid en fejlstrøm må stå for en gruppe, 32 A, der forsyner fastmonteret materiale og for en gruppe, 63 A, der forsyner stikkontakter, ikke må overstige tiderne i tabel For IT systemer hvor der benyttes fælles jording skal tiderne for TN system benyttes, for en elektrisk installation med 3x400 V eller 3x230/400 V vil det være 0,4 s. Er spændingen 3x690 V er tiden 0,2 s. For IT systemer hvor der anvendes gruppe eller enkeltvis jording er det tiderne for TT system der skal anvendes. Her er tiderne så 0,2 henholdsvis 0,07 s. For øvrige grupper tillades en udløsetid på 5 s for fælles jording og 1 s for gruppe eller enkeltvis jording, pkt og Figur 28, 63 A CEE stikkontakt. Figur 29, 63 A CEE stikkontakt med afbryder. I formel 15 blev I a.f1.min for kreds F1 beregnet til 705 A. Kreds F1 er overstrømsbeskyttet af en 50 A smeltesikring, der vil smelte i løbet af ca. 40 ms. Se figur 30. Pkt tillader 5 s, fejlbeskyttelsen er derfor i orden. For kreds F2 blev I a.f2.min fastlagt i formel 16 til 1996 A for en 63 A smeltesikring, her er smeltetiden under 4 ms og er derfor også i orden i forhold til de tilladte 5 s. Den reelle fejlstrøm, ved en fejl i hver kreds, blev beregnet til 1042 A i formel 17. Denne fejlstrøm vil bevirke at smeltesikringerne smelter i løbet af henholdsvis ca. 10 ms for kreds F1 med 50 A smeltesikring og ca. 21 ms for kreds F2 med 63 A smeltesikring. Se figur 32. december 2017 Side 44 af 171.

45 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Hvorvidt begge smeltesikringer når at smelte, kan der ikke siges noget præcist om. Normalt skal der være et forhold 1:1,6 imellem deres mærkeværdier for at der er selektivitet. Når smeltetiderne ligger så tæt som tilfældet er her, kan begge smeltesikringer nå at smelte. Under alle omstændigheder afbrydes forsyningen til en (eller begge) af de fejlramte brugsgenstande og fejlbeskyttelse er opnået. Figur 30, smeltekurve for bl.a. 50 A smeltesikring. Figur 31, smeltetider ved en fejl på hver kreds, F1 og F2. Skiftes den 50 A smeltesikring ud med en 50 A automatsikring med C-karakteristik, kan det, på figur 30, ses at automatsikringen udløser i løbet af 0,4 S, hvis der løber en strøm der er større end I.max = 10 I = = 500 A. m n Brugsgenstanden er fejlbeskyttet hvis, den beregnede kortslutningsstrøm, I a.f1.min, er større end I m.max for automatsikringen. Se kontrol i formel 19. december 2017 Side 45 af 171.

46 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). Figur 32, minimal kortslutningsstrøm for automatsikring med C-karakteristik. IaF. 1.min Im.max 705 A 500 A Fejlbeskyttelse er OK. Formel 18, kontrol af fejlbeskyttelse med en 16 A automatsikring. Sammenligningen af strømmene i formel 19 viser at brugsgenstanden er fejlbeskyttet med automatsikringen. Anvendes der RCD (fejlstrømsafbryder), angiver noten i pkt at tiden i pkt Tabel 41.1 skal relateres til forventede restfejlstrømme, der er betydeligt højere end RCD ens mærkeudløsestrøm (typisk 5 I Δn.). Amendment 1:2017 til IEC ændrer ovenstående note i pkt til: I TN-systemer er fejlstrømmen signifikant højere end 5 I Δn. Derfor er kravene i Tabel 41.1 overholdt når der anvendes RCD'er i henhold til IEC , IEC eller IEC Frit oversat fra engelsk af forfatteren. Ovenstående ses bekræftet af eksemplet beregnet i formel 15, formel 16 og formel 17, hvor fejlstrømmen blev beregnet til 705, 1996 og 1042 A der er signifikant højere end 5 I Δn. Amendment 1:2017 til IEC vil blive indarbejdet i en senere udgave af DS/HD Hvilket betyder at der altid kan fejlbeskyttes med RCD'er i IT-systemer med fællesjording. Blot man sikrer en pålidelig PE-forbindelse til det elektriske udstyrs udsatte dele. Anvendes der gruppe eller individuelt jording kan RCD'er også benyttes, her skal man blot som tidligere nævnt anvende formlen fra pkt b) for at beregne den tilladte december 2017 Side 46 af 171.

47 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). maksimale overgangsmodstand til jord, R A. R xi 50 V 50 V 50 V R I = 5 A a A a I N Formel 19, beregning af RA når RCD benyttes. Standarden IEC 60755, der er den grundlæggende standard for at bygge RCD'er, angiver følgende krav til udløsetider for RCD er: Figur 33, udsnit af tabel 4 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for rene AC fejlstrømme. Krav til RCD type AC, A og B. Figur 34, udsnit af tabel 5 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for pulserende DC fejlstrømme. Krav til RCD type A og B. Figur 35, udsnit af tabel 6 fra IEC 60755, standard værdier for maksimal udkoblingstider for ikke tidsforsinket RCD'er for glatte DC fejlstrømme. Krav til RCD type B. Af figur 33 til figur 35 kan det ses, for at være sikker på at RCD'en kobler ud inden de 0,2 s angivet i punkt tabel 41.1 så skal fejlstrømmen for en RCD type AC være mindst 2 I Δn, for en RCD type A mindst 2,8 I Δn, når I Δn 30 ma ellers 4 I Δn og for en RCD type B mindst 4 I Δn. Anvendes der en udløsestrøm på 5 gange RCD ens mærkeudløsestrøm, 5 I Δn, som angivet i pkt note 4 er man på den sikre side. Når man i kap. 41 angiver, Tabel 41.1 skal relateres til forventede restfejlstrømme, der er betydeligt højere end RCD ens mærkeudløsestrøm (typisk 5 I Δn.), gøres dette for at december 2017 Side 47 af 171.

48 TN-system, større installationer - industri og andet byggeri. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod elektrisk stød, DS/EN :2007+AC:2007 (SIK). tage hensyn til alle typer elektriske installationer også elektriske installationer med højere driftsspænding end 3 230/400 V, f.eks V hvor U 0 = 400 V. Når driftsspændingen øges, reduceres længste udløsetider i Tabel Opsættes der en RCD med I Δn = 30 ma bliver den maksimale overgangsmodstand til jord, R j, som vist i formel v 50 RAxI n 50 V RA = ~ 333,3 Ω 5 I n. RCD 5 0, 03 R R R R j A GL.max TL.max 333,3 0,0889 0,0299 ~ 333 Ω Formel 20, beregning af Rj ved brug af RCD. Der er normalt ingen problemer i at opnå en bedre overgangsmodstand til jord for en jordelektrode end 333 Ω i Danmark. I bekendtgørelse står der bl.a. I den faste elektriske installation skal stikkontakter til husholdningsbrug og lignende med mærkestrøm til og med 20 A samt andre tilslutningssteder i faste elektriske installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 32 A, være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. Stk. 2. Som beskyttelsesudstyr skal der anvendes RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30 ma. Anvendes der RCD er for grupper i henhold til ovenstående 35, skal der således ifølge bekendtgørelse 1082 anvendes en RCD med en I Δn = 30 ma. december 2017 Side 48 af 171.

49 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Jordingsanlæg og beskyttelsesledere. Udførelse af beskyttende potentialudligning. Pkt I hver bygning skal jordingslederen, hovedjordklemmen og følgende ledende dele være forbundet til den beskyttende potentialudligning: metalrør til forsyning inde i bygningen, fx gas, vand fremmede ledende dele i konstruktionen, hvis de er tilgængelige under normal brug, metalliske fjernvarme- og ventilationssystemer metalarmering i armeret konstruktionsbeton, hvor armeringen er tilgængelig og pålideligt indbyrdes forbundet. Hvor sådanne ledende dele går ind i bygningen udefra, skal de forbindes til den beskyttende potentialudligning så tæt som praktisk muligt ved det sted, hvor de går ind i bygningen. I IT-net udgøres jordingslederen af ledningsforbindelsen imellem den beskyttende potentiale udligning og jordelektroden / jordingsanlægget. Figur 36, potentialeudligning via beskyttelsesledere og beskyttende potentialudligning. Som tidligere nævnt stilles der krav om at alle udsatte ledende dele skal være forbundet til en beskyttelsesleder og at samtidig tilgængelige udsatte ledende dele skal være forbundet til det samme jordingssystem. På figur 34 ses det at både komfur og opvaskemaskine er forbundet til den samme jordklemme i el-tavlen. Jordklemmen i el-tavlen har desuden forbindelse til den beskyttende potentialudligning. Også opvaskemaskinen er forbundet til den beskyttende potentialudligning via metalliske vandrør. Figur 35 viser forbindelser til hovedjordklemmen, pkt På figuren er der placeret både en hovedjordklemme og en jordklemme. Disse kan december 2017 Side 49 af 171.

50 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). udgøres af en hovedjordklemme. I en boliginstallation vil den som regel være at finde øverst i el-tavlen. Se figur 36 og figur 37. I en større elektrisk installation, typisk TN og IT systemer, vil der normalt være placeret en jordklemme i hver hoved- og undertavler. Pkt angiver at alle beskyttelsesledere skal være forbundet til hovedjordklemmen. Note 1 til punktet angiver dog "Det er ikke hensigten, at hver enkelt beskyttelsesleder skal forbindes direkte til hovedjordklemmen, når de er forbundet til denne klemme gennem andre beskyttelsesledere". Hvilket gør en elektrisk installation med undertavler indeholdende jordklemmer til en lovlig løsning, når blot beskyttelseslederen i hovedledningen, forsyningen til undertavlen, vælges ud fra gældende regler for beskyttelsesledere. Figur 37, principskitse for jordingsanlæg og beskyttende potentialudligning. december 2017 Side 50 af 171.

51 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 38, undertavle med jordklemme. Figur 39, jordklemme med beskyttelsesleder fra hovedledning. I SB var der en dansk note 5 der generelt tillod at anvende et tværsnit på 2,5 mm 2 Cu til beskyttelsesledere, når kredsen var fejlbeskyttet med RCD. Denne note findes ikke længere. Pkt angiver at ledere til beskyttende potentialudligning skal overholde kravene i HD Det er pkt der angiver mindste tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. Disse krav er identiske med kravene fra SB En leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen skal mindst have et tværsnit, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet af den største beskyttelsesjordingsleder i installationen. Mindste tilladelige tværsnit for en leder til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen er 6 mm 2 Cu eller 16 mm 2 Al eller 50 mm 2 stål. Der er ikke krav om at der anvendes større tværsnit end 25 mm 2 Cu eller tilsvarende tværsnit for andre materialer. Se formel 21 for en sammenstilling af betingelserne for tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. december 2017 Side 51 af 171.

52 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). SPE.max SBP 6 mm 2 Cu SBP.max. krav = 25 mm 2 Cu 2 Formel 21, betingelser for S til beskyttende udligning. Vil man omregne 25 mm 2 blank Cu til tilsvarende tværsnit for blank Al foregår det på følgende måde, se evt. tabel k 1 for blank Cu findes til 159 for normale forhold i tabel A.54.6, k 2 for blank Al findes til 105 for normale forhold i tabel A Formel 22 benyttes, Al tværsnittet beregnes til 50 mm 2 k1 159 SAlu = SCu = 25 = 37 2, 8 50 mm. k2 105 Formel 22, beregn af SAl ud fra SCu. Figur 40, udsnit af tabel A.54.6 DS/HD :2011 (SIK) I tidligere beregning, se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., blev en stikledning 4x120 mm 2 NOIK-Al-S anvendt. Skal man i denne elektriske installation beregne mindste tværsnit for ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen foregår det på følgende måde: SPE.max SBP = = mm Al 2 2 Omregnet til Cu-leder: k 105 S S = 60 = 39, 6 50 mm 159 Al BP. Cu BP. Al kcu Da S 2 S = 25 mm Cu BP. Cu BP.max. krav 2 Vælges: 1x25 mm blank Cu ledning. Formel 23, beregning af S til beskyttende udligning i en elektrisk installation. 2 december 2017 Side 52 af 171.

53 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 39 og figur 40 viser eksempler på hvordan armeringen i betonkonstruktionen kan forbindes til den elektriske installation. Forbindelserne på figur 39 er ledere til beskyttende (potential)udligning til tilslutning til hovedjordklemmen. Hovedjordskinne. Til jordskinne i tavle. MV-klemme Udføringsplade. Figur 41, forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. Figur 42, udføringsplade for forbindelse imellem armering i beton og den elektriske installation. Figur 41 og figur 42 viser et eksempel på beskyttende potentialudligning. december 2017 Side 53 af 171.

54 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Figur 43, eksempel på beskyttende potentialudligning. Figur 44, eksempel på beskyttende potentialudligning. Når metalarmeringen i konstruktionsbeton udligningsforbindes skal den indbyrdes forbindelse i metalarmeringen være pålidelig. Det kan f.eks. opnås ved at anvendelse december 2017 Side 54 af 171.

55 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). af klemmer eller svejsning, se figur 43. Figur 45, eksempel på elektrisk forbindelse i armeringsjern. Før der støbes bør den elektriske forbindelse i armeringsjernet måles igennem. Er det ikke muligt at opnå automatisk afbrydelse af forsyningen inden for den i pkt og fastsatte tid, skal der ifølge pkt udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Kravene til supplerende beskyttende potentialudligning fremgår af pkt I visse særlige områder f.eks. i områder med bad kræves det også at der udføres supplerende beskyttende potentialudligning. Ovenstående krav til supplerende beskyttende potentialudligning fandtes også i SB6 (bl.a. SB ). Supplerende beskyttende potentialudligning udføres ved at alle udsatte ledende dele på fastmonteret materiel, der kan berøres samtidig og fremmede ledende dele forbindes sammen. Stikkontakters beskyttelsesledere skal også indgå i denne forbindelse. Er man i tvivl om effektiviteten af den supplerende beskyttende potentialudligning skal man eftervise at modstanden R mellem udsatte ledende dele og fremmede ledende dele opfylder kravet i formel 24 jævnfør pkt Anvendes der en RCD med en I Δn = 30 ma bliver R = 1666 Ω, for en 16 A automatsikring med C-karakteristik bliv R = 0,31 Ω og for en 16 A gg smeltesikring december 2017 Side 55 af 171.

56 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). bliver R = 1 Ω. Det vil normalt ikke være et problem at opfylde ovenstående, idet modstanden (R) for mindste tilladte tværsnit (2,5 mm 2 ) er 7,42 Ω/km. 50 V R Ia 50 RRCD = 1666 Ω 0, R16 A. AS = 0, 31 Ω R 16 A. sik = 1, 00 Ω 50 Formel 24, beregning af R for supplerende beskyttende potentialudligning. Figur 46, Ia for 16 A smeltesikring i henhold til pkt Ledere til supplerende beskyttende potentialudligning er beskyttelsesledere og skal derfor opfylde pkt , der angiver mindste tværsnit til 2,5 mm² Cu eller 16 mm² Al, med mekanisk beskyttelse eller 4 mm² Cu eller 16 mm² Al, uden mekanisk beskyttelse. I SB var det anført at beskyttelsesledere anses for mekanisk beskyttet, hvis de f.eks. fremføres som enleder kabler. I pkt har man brugt formuleringen "En beskyttelsesleder, der ikke er del af et kabel, betragtes som mekanisk beskyttet, hvis den er installeret i et rør eller en kanal eller er beskyttet på en tilsvarende måde." december 2017 Side 56 af 171.

57 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Ovenstående må tolkes som at det er tilladt at fremføre en 1G2,5 mm 2 70 C som en særskilt beskyttelsesleder. Som noget nyt må en 2,5 mm 2 ledning nu fremføres alene i et rør eller en kanal. Ud over de generelle krav til beskyttelseslederenes tværsnit, stilles der i pkt yderligere krav til tværsnittet for ledere til supplerende beskyttende potentialudligning. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder to udsatte ledende dele, skal have en ledningsevne, der mindst svarer til den mindste beskyttelsesleders, der er forbundet til de udsatte ledende dele. Se figur 45. Figur 47, leder til beskyttende udligning imellem to udsatte dele. Pkt En leder til beskyttende udligning, der forbinder udsatte ledende dele til fremmede ledende dele skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den tilsvarende beskyttelsesleder. Se figur 46. Figur 48, leder til beskyttende udligning imellem en udsat del og en fremmed ledende del. december 2017 Side 57 af 171.

58 Valg og installation af elektrisk materiel - Jordingsanlæg og beskyttelsesledere, DS/EN :2011 (SIK). Pkt Mindste tværsnit for lederen til beskyttende udligning og for udligningsforbindelser mellem to fremmede ledende dele skal være i henhold til Se figur 47. Figur 49, leder til beskyttende udligning imellem to fremmed ledende dele. december 2017 Side 58 af 171.

59 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kortslutningsbeskyttelse generelt. Generelt skal alle kabler kortslutningsbeskyttes i henhold til kap. 43, der er enkelte undtagelser. I note 1 til pkt angives: Spændingsførende ledere, som er beskyttet mod overbelastning i overensstemmelse med pkt. 433 anses også for at være beskyttet mod fejl, der kan forårsage overstrømme af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme. Heraf kan udledes at der ikke skal tages hensyn til kortslutningsstrømme der ligger i området for overbelastningsbeskyttelse, f.eks. fra I n til 5 I n for en automatsikring type B. For automatsikringer er overbelastningsdelen og kortslutningsdelen (forholdsvis) klart defineret. Hvordan ser det ud for smeltesikringer? Figur 50, smeltekurve for 25 A Diazed sikring og belastnings-tidskurve for 4 mm2 NOIK kabel fra NKT. På figur 48 er smeltekurven for en 25 A Diazed sikring og belastnings-tidskurven for et 4x4 mm 2 NOIK indtegnet. Kablets belastnings-tidskurve (grøn) burde ligge til højre for sikringens smeltekurve (rød). På figur 48 set der et område, fra ca. 33 til 60 A, hvor kablet ikke er overbelastningsbeskyttet. december 2017 Side 59 af 171.

60 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Det gør den først fra omkring A. Her skal tages i betragtning at kablets belastnings-tidskurve forudsætter 30 C omgivelsestemperatur, hvor sikringens smeltekurve forudsætter en omgivelses temperatur på 20 C. Derfor er de aflæste værdier for kablet blevet korrigeret med k t ved 20 C i henhold til tabel B.52.14, k t = 1,12. Herefter er kablets belastnings-tidkurve for 20 C indtegnet (gul), se figur 49. Samtidig viser kurven for kablet at den "kun" kan holde til 28 A i 2,5 h, ifølge Tabel.52.4 kolonne 6 burde en 4 mm 2 leder med PVC-isolering kunne holde til 32 A konstant, det betyder formentlig at belastnings-tidskurven for kablet er forskudt til venstre. Figur 51, smeltekurve for 25 A Diazed sikring og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm 2 NOIK kabel fra NKT. Figur 49 viser en korrigeret belastnings-tidkurve for et 4x4 mm 2 NOIK (gul), her ses det at kablet er, så godt som, overbelastningsbeskyttet ved alle belastninger. Belastningstidkurven (gul) ligger til højre for sikringens smeltekurve (rød). Standarderne for fremstilling af smeltesikringer og kabler er afstemt, således at kablerne, når betingelse 1 og 2 overholdes, er overbelastningsbeskyttet. december 2017 Side 60 af 171.

61 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). I pkt advares der dog imod vedvarende overstrømme, der er mindre end I 2. En smeltesikring på 25 A smelte ikke ved en belastning på 25 A. Smeltesikringen har en øvre grænsestrøm på ca. 1,45 I n. Dvs. for en 25 A, 1, = 36, 3 A. Ligger belastningen her over de 25 A og under 36 A, vil smeltesikringen, måske, ikke brænde over. Dette kan føre til for høj en temperatur i de tilsluttede ledere. Overbelastninger i dette område bør derfor undgås. Af figur 49Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ses det også at kablerne er kortslutningsbeskyttet. Idet kurven for kablet ligger til højre for kurven for smeltesikringen. Det er en rimelig antagelse at et kabel, eller leder, der er overbelastningsbeskyttet med smeltesikringer også er kortslutningsbeskyttet. Figur 52, udløsekurve for 25 A automatsikring med B-kar. og korrigeret belastnings-tidskurve for 4 mm 2 NOIK kabel fra NKT. Til sammenligning med smeltesikringen, viser figur 50 en 25 A automatsikrings udløsekurve, B-karakteristik, og kablets belastning-tidskurve. Figur 48, figur 49 og figur 50 angiver hvilken belastningsstrøm der opvarmer kablets december 2017 Side 61 af 171.

62 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). temperatur til 70 C. Pkt angiver at den mindste kortslutningsstrøm ikke må være lavere end den lodrette linie for automatsikringen, se figur 51. Figur 53, figur 533.1, DS/HD :2015 (SIK). Dette gælder ikke for kortslutningsstrømme der er af samme størrelsesorden som overbelastningsstrømme, pkt note 1. Det forudsættes at disse overstrømme bliver taget af overbelastningsbeskyttelsen, som det er tilfældet med de anvendte automatsikringer. Pkt angiver at en kortslutningsstrøm skal afbrydes inden lederens temperatur når op på dens grænsetemperatur. Denne grænsetemperatur er for 70 C kabler normalt 160 C og for 90 C kabler normalt 250 C. Ved anvendelse af formlen t ( k S / I) 2 =, kan den længste tid en leder kan tåle en given kortslutningsstrøm findes. Denne formel omskrives ofte til I t k S. 2 Hvor I t er den energi beskyttelsesudstyret lukker igennem ved kortslutning og 2 2 k S er den energi lederen kan optage uden at dens grænsetemperatur overskrides. Ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm, der lukker størst energi igennem, dette da smeltetiden vokser stærk, når strømmen falder. Ved maksimalafbrydere, håndbetjente motorværn og automatsikringer, er det den største kortslutningsstrøm, der lukker størst energi igennem. Her er afbrydertiden stort set konstant for alle kortslutningsstrømme. k-faktoren kan findes i tabel 43A. Se figur 52. december 2017 Side 62 af 171.

63 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 54, udklip af tabel 43A, DS/HD :2010 (SIK). For kabeltyper der ikke er indeholdt i tabel 43A, kan formlen fra anneks A i kap. 54 anvendes, se formel 25. ( β + 20) β f Q ( β + 20) k = Qc +Θ c β +Θf ln = ln ρ20 β +Θ i ρ20 β +Θi hvor Q er ledermaterialets volumetriske varmekapacitet J/K mm ved 20 C c 3 ( ) β er reciprokværdien af resistivitetens temperaturkoefficient ved 0 C for lederen ρ20 er ledermaterialets elektriske resistivitet ( Ω mm ) ved 20 C Θ i er lederens starttemperatur ( C) Θ er lederens sluttemperatur C. f ( ) ( C) Formel 25, formel til beregning af k-værdi. Tabel A.54.1 angiver følgende parameterværdier for forskellige materialer. Materiale Kobber Aluminium Stål β C Q c 3 234, J/ Cmm 3, , , ρ20 Ωmm 17, , Figur 55, parameterværdier for forskellige materialer ved beregning af k-værdi. Qc ( β + 20) ρ 20 A s / mm december 2017 Side 63 af 171.

64 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Overbelastningsbeskyttelse generelt. De generelle betingelser for overbelastningsbeskyttelse angives i pkt med: Betingelse 1: I B I n I Z og Betingelse 2: I2 1, 45 IZ Den tekniske rapport DS/CLC/TR angiver i pkt. 8.2 NOTE 1: "For afbrydere i overensstemmelse med EN eller EN og ggsmeltesikringer i overensstemmelse med HD og HD vurderes det, at overensstemmelse med ligning (6) vil opfylde kravene i ligning (7)." Her henviser ligning (7) til betingelse 2, hvilket medfører at betingelse 2 er opfyldt for de maksimalafbrydere, motorværn, smelte- og automatsikringer vi normalt anvender i Danmark, når betingelse 1 er opfyldt. Bemærk at betingelse 2 kun er opfyldt for smeltesikringer > 10 A for Diazed og Neozed sikringer samt > 16 A for NH-sikringer. Betingelserne for IZ findes i kap. 52. Tabel 52.1 i kap. 52 angiver de maksimale driftstemperaturer for forskellige typer isolering. For de ledere og kabler der normalt anvendes i elektriske installationer er disse henholdsvis 70 og 90 C. Det kan forventes at disse temperaturer ikke overskrides hvis man anvender de værdier der er anført i anneks B i kap. 52, med henvisning til tabel A.52.3, korrigeret med eventuelle korrektionsfaktorer angivet i anneks B. Ovenstående kan udtrykkes matematisk ved følgende formel. I = I k k k k Z Z, tabel t s tm 0 Formel 26, lederens aktuelle strømværdi. I formel 26 angiver: I Z den aktuelle strømværdi for lederen i fremføringen (kablets kontinuerlige strømværdi). I Z,tabel den strømværdi der kan aflæses i tabel B.52.2 til B k t korrektionsfaktor for omgivelsestemperatur, findes i tabel B eller B k s korrektionsfaktor for samlet fremføring af flere strømkredse, findes i tabel B til B ktm k0 korrektionsfaktor for den termiske modstand i jord for kabler i jord, tabel B korrektionsfaktor for harmoniske strømme i nullederen, tabel E Det ikke nødvendigt altid at medtage alle korrektionsfaktorer. F.eks. anvendes k tm kun for kabler i jord (herunder i rør el.lign. i jord) og k 0 anvendes kun hvor der forekommer harmoniske strømme der giver i nullederen uden en tilsvarende reduktion af december 2017 Side 64 af 171.

65 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). belastningen i faselederen. Formel 26 vil i mange (de fleste) tilfælde være reduceret til: I = I k k Z Z, tabel t s Formel 27, formel 26 i reduceret udgave. Tabel B.52.1 angiver 10 referenceinstallationsmetoder, de kan alle anvendes i mere eller mindre grad i IT systemer. I dette hæfte vil der specielt blive lagt vægt på fremføring af kabler i større installationer, dette da IT systemer i Danmark normalt anvendes i specielle situationer, hvor der ønskes en høj grad af driftsikkerhed. Det drejer sig om fremføring på kabelbakke og -stiger referenceinstallationsmetoder E, F og G. Fremføring i jord med parallelle kabler vil også blive omtalt, referenceinstallationsmetode D1 og D2. Øvrige referenceinstallationsmetoder er omtalt i hæftet "TT-system, mindre installationer og boliger". Til hjælp for bestemmelse af referenceinstallationsmetode findes der i Tabel A.52.3 eksempler på installationsmåder og tilhørende referenceinstallationsmetode. SB6 havde de samme bestemmelser i dens kapitel 52, dog var der kun en referenceinstallationsmetode i jord D, der nu er opdelt i D1 (flerlederkabel i lukkede kanaler i jord, f.eks. rør) og D2 (enleder- eller flerlederkabler med kappe direkte i jord). Til belysning af overbelastningsbeskyttelse, og hermed valg af tværsnit, vil det i det følgende blive anvendt to elektriske installationer som dimensioneringseksempler. De samme to elektriske installationer vil ligeledes blive anvendt til belysning af fejl- og kortslutningsbeskyttelse. december 2017 Side 65 af 171.

66 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Dimensionering af stikledningen -W1.0 med maksimalafbryder. Overbelastningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder. Dimensioneringseksempel 1: Figur 54 viser en plantegning af en del af den elektriske installation i dimensioneringseksempel 1. Figur 55 viser et enstregsdiagram af en del af den elektriske installation i dimensioneringseksempel 1. På plantegningen og enstregsdiagrammet angiver: -T1 forsyningstransformeren placeret i rum 1. Døgnmiddeltemperaturen i rum 1 (transformerstationen) er 35 C i henhold til DS/EN :2011 pkt A0 lavspændingstavle for -T1. -Q1.0 maksimalafbryder placeret i lavspændingstavlen -A0. -Q1.0 overbelastnings- og kortslutningsbeskytter stikledningen, -W1.0, samt fejlog kortslutningsbeskytter den elektriske installations hovedtavlen -A1.0. -W1.0 stikledningen fremføres, fra -A0 til -A1.0 som enleder kabler på kabelstige. -W1.1 og -W1.2 to hovedledninger der udgår fra hovedtavlen -A1.0, til de to undertavler, - A1.1 og -A1.2. Hovedledningerne fremføres på den på plantegningen viste kabelstige. -A1.1 undertavle, hvorfra der udgår gruppeledninger til forskellige belastninger, på plantegningen og enstregsdiagrammet er der vist tre af disse belastninger, -M1.1.1, -M1.1.2 og -X M1.1.1 og -M1.1.2 er to elektriske maskiner -X1.1.3 stikkontakt. Der fremføres ikke nulleder i den elektriske installation. Data for tilslutninger: Komponent U [V] I 1/1 [A] I start/i inrush [A] φ [ ] Ledningslængde [m] -A0 / -T1 1/1 3x ~0 -A1.0 / -W1.0 3x / ,2 8 -A1.1 / -W1.1 3x / ,9 25 -A1.2 / -W1.2 3x ,4 37 -M1.1.1 / - 3x I 1/1 / ,8 15 / 3 W1.1.1 I 1/1 -M1.1.2 / - 3x400 50,5 6 I 1/1 / ,9 37 / 3 W1.1.2 I 1/1 -X1.1.3 / -W x Tabel 1, belastninger for dimensioneringseksempel 1. Når installationen skal projekteres / dimensioneres er planen følgende: december 2017 Side 66 af 171.

67 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). 1. Fastlæggelse af belastningsstrømme. 2. Valg af beskyttelsesudstyr (OB / KB / fejlbeskyttelse). 3. Valg af ledertværsnit ud fra overbelastningsbeskyttelse, OB. 4. Kontrol af fejlbeskyttelse, FB. 5. Kontrol af kortslutningsbeskyttelse, KB. 6. Kontrol af spændingsfald. 7. Kontrol af selektivitet. Rækkefølgen ligger ikke fast, dog skal de tre første punkter tages i den angivne rækkefølge. I det foreliggende er punkt 1, fastlæggelse af belastningsstrømmen udført. Belastningsstrømmen fastlægges ud fra de belastninger der forventes i den færdige bygning, med forventede samtidigheds faktorer. Hvilke belastninger der forventes må afklares med bygherre / brugerne af bygningen. Samtidigheds faktorer fastlægges ligeledes ud fra oplysninger fra bygherre / brugerne af bygningen samt erfaring fra lignende byggeri. Til overbelastningsbeskyttelse kan der principielt vælges mellem smeltesikringer og makismalafbrydere. Her henregnes automatsikringer og håndbetjente motorværn til gruppen af maksimalafbrydere. Det må ikke være muligt for lægmand at ændre indstillingen på en maksimalafbrydere, herunder håndbetjente motorværn, jævnfør pkt samme krav var i SB I dimensioneringseksempel 1 beskyttes stikledningen -W1.0 og hovedtavlen -A1.0 af en maksimalafbryder -Q1.0. Maksimalafbryderen vælges ud fra belastningsstrømmen og den maksimale kortslutningsstrøm på installationsstedet. Belastningsstrømmen er som tidligere nævnt oplyst i tabel 1. Man kunne her vælge maksimalafbryderen efter den beregnede belastningsstrøm for tavle -A1.0 (713 A), men for at fremtidssikre ved evt. udvidelse, vælges maksimalafbryderen ud fra transformerens fuldlaststrøm (909 A). Kortslutningsstrømmen i den elektriske installations udgangspunkt oplyses af netselskabet. Følgende er oplyst af netselskabet: Største kortslutningsstrøm i tavle -A0.0 er 21 ka cos φ = 0,27. Mindste kortslutningsstrøm i tavle -A0.0 er 16 ka cos φ = 0,3. december 2017 Side 67 af 171.

68 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 56, plantegning dimensioneringseksempel 1. december 2017 Side 68 af 171.

69 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 57, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 1. december 2017 Side 69 af 171.

70 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Først vælges selv maksimalafbryderen, her vist med et eksempel fra Schneider Electric. Se figur 56 og figur 57, da den elektriske installation er et IT system vil man i de fleste tilfælde ikke fremføre nullederen, hvorved en tre polet maksimalafbryder kan vælges. Fremføres nullederen skal denne også brydes/adskilles i henhold til pkt , hvorved der skal anvendes en fire polet maksimalafbryder (evt. tre polet + nul), samme betingelse var i SB MA -Q1.0: Valg: I I I I n B CS K.max. A A 909 A 50 ka 21,0 ka Compact NS 1000N Formel 28, valg af maksimalafbryder ud fra IB og IK3F. Herefter vælges det relæ der skal være i maksimalafbryderen. Relæet opgave er at måle strømmen størrelse og sammenligne den med den på relæet indstillede værdi. Hvis den målte strøm overstiger relæet indstilling, giver denne besked til maksimalafbryderen om at afbryde. I dette dimensioneringseksempel vælges et elektroniks relæ med betegnelsen Micrologic, relæet fås i flere udgaver med tallene 2.0, 5.0, 6.0 og 7.0. Tallet (2, 5, 6 og 7) angiver hvor mange indstillinger der kan fortages på relæet. Tallet efter ".", her vist med 0, angiver versionen af relæet. Da der i dette dimensioneringseksempel ikke er behov for avancerede indstillinger, vælges det relæ med færrest indstillings muligheder, Micrologic 2.0 (ML 2). Figur 59 angiver indstillingsmulighederne for et ML2. Figur 58, 3p Compact NS1000 uden relæ. Figur 59, 4p Compact NS1000 uden relæ. Figur 60, relæ for Compact NS1000, Micrologic 2.0. december 2017 Side 70 af 171.

71 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). *1 *2 *3 Figur 61, indstillingsmuligheder for Micrologic 2.0 for Compact NS. *4 I r indstilles så lavt som muligt, men større end belastningsstrømmen. Her anvende igen transformerens fuldlaststrøm. Det vil medføre at stikledningen også bliver overdimensioneret i forhold til den beregnede belastning på hovedtavle -A1.0, dette gøres igen for at fremtidssikre. I dette tilfælde kunne man havde valgt en stikledning der opfylder det aktuelle behov og herefter udvide stikledningen, hvis behovet opstår. Det vil i dette tilfælde ikke være specielt omkostningstungt, da stikledningen er kort og oplagt på kabelstige. Blot man sikre sig at der er plads på kabelstigen til en udvidelse. Ud fra indstillingsmulighederne i figur 59, kan det ses at Ir = Ix n..., hvor " " kan være et tal imellem 0,4 og 1, med følgende valgmuligheder 0,4; 0,5; 0,6; 0,7; 0,8; 0,9; 0,95; 0,98 og 1. vist med *1 på figuren. Er man ikke tilfreds med disse valgmuligheder, kan man udskifte setting plugen til en low eller high setting plug. Her anvendes standard plugen. Formel 29 viser indstillingen af I r på relæet. Der er et ønske om at kunne indstille relæet til 909 A, det vil medføre at indstillingen skal sættes på 0,909, da dette ikke er muligt på relæet, vælges den nærmeste højere værdi, her 0,95. dette medfører at I r er indstillet på 950 A. Hældningen på kurven holdes på standard værdien t r = 24,0 s, markeret med *2. Hvilket angiver at maksimalafbryderen vil afbryder efter 24 s, ved en strøm på 6xI r = = 5700 A. Dette giver en evt. motor rigelig tid til at starte i. ( ) Relæ : Micrologic I = 0,95 t = 24, 0 s Formel 29, indstilling af Ir på relæ. I r I B 909 = = 0,909 0, ,95 = 950 I 1000 n Kortslutningsudløseren, I sd, skal indstilles således at den ikke reagerer på de inrushstrømme der kommer når motorer starter, samtidig skal den reagere på en fase- PE kortslutning i hovedtavlen -A1.0. Når en motor indkobles, vil der i de første ms løbe en strøm der er 2 til 2,5 gange motorens startstrøm, se I d" på figur 60. r r december 2017 Side 71 af 171.

72 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Ifølge Schneider Electric reagerer I sd på en effektivværdi, da inrushstrømmen er en spidsværdi, skal den divideres med 2, udgår man fra værste tilfælde bliver 2,5 indstillingen Id = 1, 77 Id 2 Id, ifølge standarden må I sd have en tolerance på 2 ± 20 %, dette skal der også kompenseres for. For en ML2 er toleransen ± 10 %. Figur 62, strømforløb ved start af motor. Ved beregning, se formel 30, for indstillingen af I sd viser det sig at alle indstillinger imellem 2 og 10 vil være i orden. Da maksimalafbryderen er den første i den elektriske installation, stilles den noget højt. Dette af hensyn til selektivitet med efterfølgende maksimalafbrydere. En kontrol, når den øvrige den af den elektriske installationer er dimensioneret, kan vise om der er behov for at korrigere indstillingen. Når stikledningen -W1.0 er dimensioneret, kontrolleres det om indstillingen vil yde fejlbeskyttelse af hovedtavlen -A1.0. I : I 0,9 I sd inrush sd r Formel 30, indstilling af Isd. I I + 10 I 0,9 Ix... T11/1 M MA1.1.1 r , A 4275 A Iinrush = = 1, I 0, ,9 5 vælges da første MA, af hensyn til selektivitet. Efter at beskyttelsesudstyret, maksimalafbryder med relæ, er valgt og indstillet, kan stikledningen -W1.0 dimensioneres. Stikledningen fremføres som enleder kabler på kabelstige. Tabel A.52.3 angiver eksempler på installationsmetoder til bestemmelse af december 2017 Side 72 af 171.

73 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). strømværdier. Nummer 34 viser "Enleder- eller flerlederkabler på stiger" se figur 61. I den fjerde kolonne kan det ses at den henviser til referenceinstallationsmetode E eller F. Figur 63, udklip af tabel A.52.3, DS/HD :2011 (SIK). Referenceinstallationsmetoderne findes i tabel B.52.1, referenceinstallationsmetoder som grundlag for tabeller for strømværdier, se figur 62. Da det ønskes enleder kabler på kabelstige, kan det ses i tabel B.52.1, kolonne 2, at det er referenceinstallationsmetode F der skal anvendes. Kolonne 4 angiver at det er i tabel B (Cu) henholdsvis tabel B (Al) strømværdien for PVC-isoleret kabler (70 kabler) skal findes. Ønsker man at anvende XLPE-/EPR-isoleret kabler (90 kabler), angiver kolonne 6 at det er tabel B (Cu) henholdsvis tabel B (Al) der skal anvendes. I stikledningen regnes det med at de tre faser er belastede og at der ikke løber nogen strøm i nul-lederen, derfor er der her tale om tre belastede ledere, ud fra dette vælges kolonne 4 eller 6, da der i cellen over disse kolonner er angivet 3 ledere. Figur 64, udklip af tabel B.52.1, DS/HD :2011 (SIK). december 2017 Side 73 af 171.

74 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). I dimensioneringseksempel 1 går stikledningen fra transformeren -T1 i rum 1 til hovedtavlen -A1.0 i rum 2. Her angiver DS/EN :2011 (standarden for bl.a. bygning af transformerstationer) i pkt "Faren for spredning af brand og konsekvenserne heraf skal så vidt muligt mindskes gennem valg af egnede kabler og gennem installationsmetoden." Når kablerne, som i dimensioneringseksemplet, føres fra transformerstationen ind i bygningen bør der anvendes kabler med brandhæmmende egenskaber. I mange tilfælde er brandhæmmende kabler 90 C kabler. Tabel B for 90 C kabler anvendes derfor til dimensionering af stikledningen. Tabel B forudsætter omgivelsestemperaturen til 30 C, der skal derfor kompenseres for omgivelsestemperaturen på 35 C. Dette gøres ved hjælp af en korrektionsfaktor, kaldet k t, der findes i tabel B kolonne 3 (XLPE og EPR), se figur 63. Bemærk at der i tabel B.52.1, figur 62, i kolonne 8 er en henvisning til tabel B Der er ligeledes en henvisning i tabel B.52.1, figur 62, i kolonne 9 til tabel B med hensyn til korrektionsfaktor for samlet fremføring (også kaldet sideløb), se figur 64. Figur 65, udklip af tabel B.52.14, DS/HD :2011 (SIK). Denne korrektionsfaktor, kaldet k s, anvendes hvis der oplægges kabler tæt på hinanden. Den strømværdi der kan aflæses i B gælder for en tre-faset strømkreds, der er oplagt således at den kan komme af med den varme der udvikles i 2 kablet( 3 IB Rleder ), når kablerne ligger tæt, skal den strøm der må løbe i lederne reduceres, for at ledertemperaturen ikke skal overstige den tilladte værdi, her 90 C. Da der i dette dimensioneringseksempel oplægges tre tre-fasede strømkredse ved siden af hinanden, skal der anvendes en k s = 0,96, se figur 64. december 2017 Side 74 af 171.

75 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 66, udklip af tabel B.52.21, DS/HD :2011 (SIK). Dette da de tre kredse er oplagt på samme kabelstige, antallet af kabelbakker eller - stige findes i kolonne 2/4 til 1. Reduktionsfaktoren findes herefter i kolonne 3/7, hvor antallet af strømkredse er angivet, i dette tilfælde 3. Herefter kan stikledningens tværsnit findes, se formel 31. SL -W1.0: IZ, W1.0, tabel In kt ks n// Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode F, tabel B.52.12, 90 C, Cu-leder. kt = 0,96 35 C, tabel B.52.14, transformer rum k = 0,96 3 kredse, tabel B s 950 = 0,96 0, mm ~ 400 A 344 A 2 Valg: 3//3 stk 1X120 mm NOBH-Flex Formel 31, beregning af tværsnit for stikledning, -W1.0. Efter at stikledningens tværsnit er fastlagt, kan det kontrolleres om hovedtavlen -A1.0 er fejlbeskyttet, samt om stikledningen er kortslutningsbeskyttet, KB. Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A1.0 med maksimalafbryder. Pkt angiver krav til fejlbeskyttelse. Generelt ønskes det at forsyningen til en fejlramt elektrisk installation afbryders automatisk hurtigst muligt. Afhængig af hvor sandsynligt det er at personer eller dyr er i kontakt med udsatte ledende del, når disse bliver spændingssat under fejl, samt hvilken indvirkning strømmen (pga. af spændingens størrelse) kan have på personer og dyr, er der sat krav til hvor hurtigt den elektriske forsyning til den fejlramte elektriske installation skal december 2017 Side 75 af 171.

76 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). afbrydes. For grupper der ikke overstiger 32 A, angiver pkt at tabel 41.1 skal anvendes. Med en ny udgave af standarden, DS/HD :2017, ændres pkt til: Den længste tilladte udløsetid angivet i tabel 41.1 skal anvendes for grupper, der ikke overstiger 63 A med en eller flere stikkontakter, og 32 A der forsyner kun fast tilsluttet strømforbrugende udstyr. Pkt tillader en udløsetid, for TN-systemer, på 5 s for forsyningskredse og for strømkredse der ikke er dækket af pkt Da den aktuelle strømkreds, er en forsyningskreds. Tillades det således en udløsetid på 5 s. En forsyningskreds er defineret som: Elektrisk kreds, som forsyner en eller flere fordelingstavler. Hvis maksimalafbryderens kortslutningsudløser, I sd, reagerer på alle kortslutningsstrømme fra placeringen af maksimalafbryderen, -Q1.0 i -A0, til og med hovedtavlen, -A1.0. Så vil udløsetiden være maksimalt 80 ms, se *4 på figur 59, side 71. Den mindste kortslutningsstrøm, maksimalafbryder -Q1.0 skal reagere på, er en kortslutning i hovedtavlen -A1.0, hvor en fase får kontakt til PE-lederen (en fase falder over på tavlestel). Er I sd på -Q1.0 indstillet til en lavere værdi end størrelsen på denne kortslutningsstrøm, så vil tavlen være fejlbeskyttet. Figur 66 viser ækvivalentskemaet for strømkredsen ved I K.F-PE.min.A1.0. Impedanserne for nettet / forsyningen frem til tavle -A0, er beregnet i formel 2, side 22. Impedansen i stikledningen, -W1.0, beregnes: 3 RW10..min = lw10. rw10. = 8 0, = 1, 240 mω 3 RW10..max = lw10. 1, 5 rw10. = 8 1, 5 0, = 1, 860 mω 3 XW 10. = lw 10. xsl = 8 0, = 0, 64 mω Formel 32, beregning af stikledningens impedans. Kortslutningsstrømmen i hovedtavle -A1.0 beregnes. Den elektriske installation udføres med fælles jording og jordingsanlægget etableres i / ved hovedtavlen, impedansen i jordingslederen bliver derved minimal ~ 0 Ω. december 2017 Side 76 af 171.

77 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 67, ækvivalentskema til beregning af ZS til tavle -A0. Det er i beregningen forudsat den værste fejl, hvor en faseleder falder over på tavlestel. Kortslutningsstrømmen løber derfor frem i en faseleder og returnerer i de tre parallelle PE-ledere. Impedanser for PE-ledere divideres derfor med 3. ( ) ( ) s.max. A10. W10..max W10. Σ Z = R + X = 1, , = 1, 967 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. A Σ Zs.max. A , Formel 33, beregning af IK.F-PE.min.A , 17 ka I formel 30 blev I sd indstillet, her sammenlignes denne indstilling med den beregnede kortslutningsstrøm i formel 33. I : 1,1 I 1,1 Ix r... 1, I 5225 A 10,17 ka sd sd K. P PE.min. A1.0 Formel 34, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.0. Som det kan ses i formel 34, er I K.F-PE.min.A1.0 større end I sd inklusiv 10 % tolerance, hvilket betyder at maksimalafbryderen vil reagere på kortslutningsstrømmen og afbryde kortslutningsstrømmen inden 80 ms, som angivet i databladet, se figur 59 *4. Afbrydetiden (80 ms) er mindre end tiden i pkt (5 s), hvilket betyder at tavlen -A1.0 er fejlbeskyttet. december 2017 Side 77 af 171.

78 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 68, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 1, med markeret strømkreds ved F-PE kortslutning i tavle -A1.0. december 2017 Side 78 af 171.

79 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kortslutningsbeskyttelse af SL -W1.0 med maksimalafbryder. Når et kabel beskyttes, mod kortslutning, med en maksimalafbryder, er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip i kablet. Dvs. den største opvarmning af kablet. Selv om sandsynligheden for kortslutning i stikledningen i dette dimensioneringseksempel er forsvindende lille, undersøges KB alligevel. Sandsynligheden for kortslutning i stikledningen i dette dimensioneringseksempel er forsvindende lille da stikledningen er oplagt som enkelt ledere på kabelstige i et lukket område (transformerstationen), hvor der kun er adgang for sagkyndige og instruerede personer, der er godkendt af netselskabet driftsleder. Den største kortslutningsstrøm, opnås ved en trefaset kortslutning i starten af stikledningen, dvs. ved tavle -A0. Her er kortslutningsstrømmen, som tidligere nævnt, oplyst til 21,0 ka af netselskabet. Den anvendte maksimalafbryder, er en strømbegrænsende maksimalafbryder. Fabrikant skal derfor oplyse hvor stor en energi maksimalafbryderen lukker igennem ved en kortslutning, det gøres ofte via energigennemslipskurver. For den aktuelle maksimalafbryder burde energigennemslippet kunne aflæses på kurven i figur 67. På figuren ses det at kortslutningsstrømmen, der er indtegnet med en rød lodret linie, ikke skærer kurven for energigennemslippet for en NS Figuren kan således ikke anvendes. På figur 68 er den indstillede værdi for I sd (blå linie), den minimale kortslutningsstrøm (gul linie) og den maksimale kortslutningsstrøm på 21 ka (rød linie) indtegnet. I K. F PE.min. A I / IrIK. F PE.min. A1.0 = = = 10, 7. Ir 950 I K.3 F.max. A I / IrIK.3 F.max. A0 = = = 22,1. I 950 r Formel 35, beregning af forholdet I/Ir. Det kan på figuren ses at afbryderen for alle kortslutningsstrømme, har samme brydetid, der ligger imellem 0,02 og 0,08 s, da tiden er under 0,1 s, skal der tages hensyn til kortslutningsstrømmens asymmetri. december 2017 Side 79 af 171.

80 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 69, energigennemslipskurve for maksimalafbrydere af typen NS fra Schneider Electric. Figur 70, udløsekurve for elektronisk relæ til maksimalafbryder fra Schneider Electric. For at tage hensyn til kortslutningsstrømmen asymmetri, skal der beregnes en faktor for kortslutningsstrømmens jævnstrømsled. Først findes κ (kappa) ud fra nettes R/X forhold. cosϕ = 0, 27 ϕ = 74,3 R/ X = cot ϕ = cot 74,3 = 0, 28 Formel 36, beregning af nettes R/X forhold. På figur 69 kan det se at κ kan aflæses til ca. 1,44. κ kan også beregnes ved som vist i formel 37. december 2017 Side 80 af 171.

81 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 71, κ ud fra R/X forholdet. κ = 10, 2 + 0,98 e = 10, 2 + 0,98 e = 1, 443 Formel 37, beregning af κ. 3 R/ X 3 0,28 Herefter kan faktoren for jævnstrømsleddet findes i figur 70, ved anvendelse af den maksimale udkoblingstid (80 ms), bliver m ca. 0,18 og ved anvendelse af den mindste udkoblingstid (20 ms) bliver m ca. 0,68. Figur 72, jævnstrømsleddet, m, ud fra κ og t. 2 Energigennemslippet ( It ) kan herefter beregnet. For generatorfjerne kortslutninger kan n i formel 38 sættes til 1. I formelen beregnes for de to grænsetilfælde hvor udkoblingstiden er henholdsvis 20 og 80 ms. Den største værdi anvendes ved kontrol af kortslutningsbeskyttelsen. ( ) ( ) ( ) It = I m+ n t 2 2 MA K.3 F.max. A MA. t.max = , , 08 = 41, 6 10 A s MA. t.min = + = It It , , 02 14,82 10 A s Formel 38, beregning af I 2 t med jævnstrømsled. k-værdien for forskellige kabler kan findes i pkt hvor tabel 43A viser k- værdierne. k-værdien er en faktor, der tager hensyn til specifik modstand, temperaturkoefficient og december 2017 Side 81 af 171.

82 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). varmekapacitet for ledermaterialet samt tilhørende start- og sluttemperaturer. I dimensioneringseksemplet sættes k = 143, idet starttemperaturen = driftstemperaturen er 90 C, sluttemperaturen er 250 C og kablets lederisolation er XLPE. Se figur 71. Figur 73, udklip af tabel 43A2, DS/HD :2010 (SIK). Det kontrolleres om kablet er kortslutningsbeskyttet, idet det forudsættes at kortslutningen kun ske i den ene strømkreds, dette er også værst tænkelige tilfælde, idet et enkelt kabel/strømkreds skal kunne optage hele energigennemslippet It k K , 6 10 A s A s kablet er KB. Formel 39, KB kontrol af stikledning. Som det kan ses i formel 39 er stikledningen, -W1.0, kortslutningsbeskyttet. Stikledningen er i det store og hele nu dimensioneret færdig. Tilbage står spændingsfaldet, men da den skal beregnes ud til brugsgenstandene, vendes der tilbage til den. Det er dog muligt at beregne delspændingsfaldene løbende. Selektivitet ses der først på når der er to beskyttelsesudstyr i serie, f.eks. -Q1.0 og - Q1.1. december 2017 Side 82 af 171.

83 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Dimensionering af hovedledning -W1.1 med maksimalafbryder. Fremgangsmåden for dimensionering af hovedledningen -W1.1 er i princippet som for stikledningen. Her skal det dog tages i betragtning at forholdene langs fremføringsvejen ændrer sig. Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder. Hovedledningen -W1.1 fremføres hele vejen på kabelstige. Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. I rum 2, se figur 54, føres hovedledning -W1.1 sammen med hovedledning -W1.2, fra hovedtavlen -A1.0 til afgreningen på den vandrette kabelstige til undertavlen -A1.1. Fra afgreningen på den vandrette kabelstige ned til undertavlen -A1.1 fremføres hovedledning -W1.1 sammen med gruppeledningerne -W1.1, -W1.1.2 og -W Som beskyttelsesudstyr for hovedledning -W1.1 og undertavlen -A1.1 anvendes en maksimalafbryder fra Schneider Electric af typen NSX. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som maksimalafbryderen skal kunne bryde beregnes. Da maksimalafbryderen er placeret i hovedtavlen -A1.0, er det kortslutningsstrømmen her der skal beregnes. Impedanserne frem til hovedtavlen -A1.0 er tidligere beregnet. Se formel 2 og formel 32. Da der ledes efter den maksimale kortslutningsstrøm, anvendes de mindste impedanser dvs. kolde kabler. W 10..min 3 Σ Rmin = Rnet.min + =, + =, mω n// 3 W Σ X = Xnet.max + =, + =, mω n// 3 min R X 1, , ( ) ( ) min Σ Z = Σ R +Σ X = 3, , = 11, 27 mω I U 230 = = = f K. 3F.max. A10. 3 Σ Zmax 11, Formel 40, beregning af IK.3F.max.A , 4 ka MA -Q1.1: Valg: I I I I n B CS K.max. A A 201 A 25 ka 20, 4 ka Compact NSX 250B Formel 41 valg af maksimalafbryder ud fra IB og IK3F. december 2017 Side 83 af 171.

84 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). En NSX maksimalafbryder er en nyere version af maksimalafbryderen end NS. (NSX findes ikke større end 630 A). Der vælges igen et Micrologic 2.0 relæ til maksimalafbryderen. Indstillings mulighederne for et Micrologic 2.0 relæ til en NSX maksimalafbryder afviger fra indstillings mulighederne for et Micrologic 2.0 relæ til en NS maksimalafbryder. Se figur 72. Figur 74, indstillingsmuligheder Micrologic 2.0 relæ til NSX maksimalafbryder. For at indstille I r vælges først en grovindstilling I 0 og herefter en finindstilling xi 0. Se 0 0 ( ) I0 Relæ : Micrologic ,5 250 = 225 I = 0,90 xi Formel 42, indstilling af Micrologic 2.0 relæ for NSX. I B 201 = = 0,893 0, ,90 = 202,5 I 225 r Figur 75, indstillinger på et Micrologic 2.0 relæ. Micrologic 2.0 relæet for NSX maksimalafbrydere har to kortslutningsudløsere, en december 2017 Side 84 af 171.

85 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). korttidsforsinket (shorttime delay) I sd og en øjeblikkelig (instantaneous) I i. I sd indstilles så den ikke påvirkes af startstrømmen og I i "indstilles" så den ikke påvirkes af inrushstrømmen. I start.a1.1 og I inrush.a1.1 findes i tabel 1. Isd : Istart. A1.1 0,9 Isd 0,9 Ix r... 0,9 202, A 1822 A I 1170 start. A = = 6, vælges. Ir 0,9 202,5 0,9 Ii : Iinrush. A1.1 0,85 Ii 0, Ii er fast indstillet på 3000 A 1490 A 2550 A Formel 43, indstilling af Isd og Ii. Herefter findes tværsnittet for hovedledning -W1.1. Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Dette bliver dog ikke aktuelt, da de reduktionsfaktorer der er i tabel B.52.17, B og B kun gælder når de sideløbende kabler har samme tværsnit og er ligeligt belastede, pkt. B Da der er en vis tolerance på beregningerne der ligger til grund for reduktionsfaktorerne, kan man ifølge noten betragte en gruppe af kabler der ikke indeholder mere end tre tilstødende standard tværsnit som en samlet fremføring af ens kabler. Eksempler på tre standardtværsnit kan være: 1,5; 2,5 og 4 mm2, 25, 35 og 50 mm2, 95, 120 og 150 mm2 eller 150, 185 og 240 mm2. Da det står ret klart at hovedledningen -W1.1, med en In på 202,5 A og gruppeledningerne -W1.1.1, -W1.1.2 og -W1.1.3 med In imellem 32 og 65 A ikke vil være inden for tre standardtværsnit, kan det prøves med formlen i pkt. B Formel 44 viser at det i dette tilfælde, med fire kabler, giver en reduktionsfaktor på 0,5. Hvilket vil give urealistiske store ledertværsnit. En bedre løsning er at oplægge hovedledning -W1.1 med en afstand på to gange dens diameter til gruppeledningerne - W1.1.1, -W1.1.2 og -W1.1.3, i henhold til note 2 tabel B.52.17, se Figur 74, anvendes tabel B kan denne afstand reduceres til en gange diameteren. 1 1 F = = = 0,5 n 4 Formel 44, beregning af F som reduktionsfaktor. Samme regler fandtes i SB6. december 2017 Side 85 af 171.

86 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 76, HL -W1.1 oplagt med dobbelt afstand til GL'er. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af aluminium. HL -W1.1: IZ, W1.1, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,87 2 kredse, sideløb med -W1.2, tabel B s mm Al ~ 245 A = 233 A S PE. Cu 202,5 1, 00 0,87 S k k f. Al Al = = Cu 49,6 50 I henhold til tabel Valg: 2 2 3X150 mm NOIKL-Al-M + 1G50 mm NOIKLX Formel 45, beregning af tværsnit for hovedledning -W1.1. I et IT system vil der normalt ikke løbe nogen strøm i beskyttelseslederen. Der er derfor ikke behov for at oplægge en beskyttelsesleder med samme tværsnit som faselederne. Ifølge pkt kan beskyttelseslederens tværsnit enten vælges efter tabel It eller beregnes efter formlen S, pkt k Dette var også en mulighed i SB6, men hvor man i SB6 kunne ækvivalere ledermateriale (typisk Al i faselederne og Cu i beskyttelseslederen) ved hjælp af materialernes ledningsevne, skal dette efter standarden fortages ved hjælp af k- faktorer. Vælges det at reducere beskyttelseslederen efter tabel 52.4, skal ledertværsnittet være det halve af faselederen, når faselederen er større end 35 mm 2. Se figur 75. Vælges beskyttelseslederen efter formlen i pkt , vil man i de fleste tilfælde december 2017 Side 86 af 171.

87 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). kunne vælge et mindre tværsnit. Dette er dog ikke altid en fordel, idet det kan give for modstand i fejlstrømskredsen længere ude i systemet ved brugsgenstandene. Figur 77, udklip af tabel 54.2, DS/HD :2011 (SIK). I formel 45 er det forudsat at tværsnittet for hovedledning -W1.2 ligger i området mm 2. Er dette ikke tilfældet, skal beregningen laves om. Her kan så formlen fra B anvendes, hovedledningerne kan oplægges med en afstand på to gange diameteren på største kabel eller hovedledningen -W1.1 kan oplægges som to parallelle kabler (tre kabler i alt). Det er en økonomisk vurdering der giver hvilken løsning der skal vælges. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 med maksimalafbryder. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.1 udføres på samme måde som for hovedtavlen - A1.0. Den mindste kortslutningsstrøm i tavlen -A1.1 (I K.F-PE.min.A1.1) beregnes og det sammenlignes med maksimalafbryderens indstilling af I sd, for at se om maksimalafbryderen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i hovedledning -W1.1 beregnes. 3 R = l r = 25 0, = 5, 18 mω W11..min W11. W11. 3 R = l 1, 5 r = 25 1, 5 0, = 7, 76 mω W11..max W11. W11. 3 R = l 1, 5 r = 25 1, 5 0, = 14, 55 mω W 11.. PE.max W 11. W 11.. PE 3 XW 11. = lw 11. xsl = 25 0, = 2, 00 mω Formel 46, beregning af hovedledning -W1.1s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.1 beregnes. december 2017 Side 87 af 171.

88 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 78, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 1, med markeret strømkreds ved F-PE kortslutning i tavle -A1.1. december 2017 Side 88 af 171.

89 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 79, ækvivalentskema til beregning af ZS til tavle -A1.1. R 1, 860 Σ R = + R + R = + 7, , = 22, 9 mω 3 W 10..max max W 11..max W 11.. PE.max n// X 0, 640 Σ = + + = + 2, , = 4, 21 mω 3 W 10. X XW 11. XW 11.. PE n// ( ) ( ) s.max. A11. max Σ Z = Σ R +Σ X = 22, , = 23, 3 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. A Σ Zs.max. A , 3 10 Formel 47, beregning af IK.F-PE.min.A1.1. 8, 58 ka Det sammenlignes om den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.1 er større end I sd for maksimalafbryder -Q1.1. I : 1,1 I 1,1 Ix r... 1,1 202,5 10 I 2, 23 ka 8,58 ka sd sd K. P PE.min. A1.1 Formel 48, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.1. Da den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.1 er større end I sd for maksimalafbryder -Q1.1, er undertavlen fejlbeskyttet. Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.1 med maksimalafbryder. Kortslutningsbeskyttelsen af hovedledning -W1.1 foregår på samme måde som for stikledningen, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem. It k S. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. december 2017 Side 89 af 171.

90 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor maksimalafbryder -Q1.1 er placeret, er beregnet til 20,4 ka i formel 40. På figur 78 går mand ind med 20,4 ka på x-aksen, lodret op rammer 20,4 ka linien energigennemslipskurven for NSX250 maksimalafbrydere. Vandret ud til venstre aflæses energigennemslippet på y-aksen. På figuren er I 2 t aflæst til A 2 s. Figur 80, energigennemslipskurver for NSX maksimalafbrydere fra Schneider Electric. Herefter kontrolleres det om kablet kan optage energien. Som det ses i formel 49 er kablet kortslutningsbeskyttet It k S A s A s kablet er KB. Formel 49, KB kontrol af hovedledning -W1.1. Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.0 og -Q1.1. For at undgå at hele den elektriske installation falder ud ved en fejl i undertavlen -A1.1 eller på hovedledning -W1.1, ønskes der selektivitet imellem de to maksimalafbrydere - Q1.0 og -Q1.1. december 2017 Side 90 af 171.

91 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Til undersøgelse af selektivitet anvendes tabeller eller software fra producenten. Et opslag i Schneider Electrics "Complementary technical information" viser at der er selektivitet op til en kortslutningsstrøm på 25 ka. Når der i feltet, markeret med gult i figur 79, står T, betyder det at der er total selektivitet, men som angivet nederst i figuren, gælder dette kun op til den kortslutningsstrøm, den eftersiddende (down stream) maksimalafbryder kan bryde (I CU). Figur 81, udsnit af selektivitetstabel for maksimalafbrydere. Dimensionering af hovedledning -W1.2 med smeltesikringer. Fremgangsmåden for dimensionering af hovedledningen -W1.1 er i princippet som for stikledningen. Her skal det dog tages i betragtning at forholdene langs fremføringsvejen ændrer sig. Som beskyttelsesudstyr for hovedledning -W1.2 og undertavlen -A1.2 anvendes smeltesikringer med gg karakteristik (den normalt anvendte karakteristik i Danmark). Ifølge standarderne for smeltesikringer, IEC/EN serien, har NH-sikringer, se figur 80, (også kaldet DIN sikringer) en kortslutningsbrydeevne på 100 ka (120 ka hos visse fabrikanter). december 2017 Side 91 af 171.

92 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Neozed sikringer, se figur 81, skal kunne bryde 50 ka. Pga. sikringernes høje brydeevne, vil det i det følgende ikke blive undersøgt om de kan bryde den aktuelle kortslutningsstrøm. Figur 82, NH sikring. Figur 83, Neozed sikring. Overbelastningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikringer. Hovedledningen -W1.2 fremføres hele vejen på kabelstige. Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. I rum 2, se figur 54, føres hovedledning -W1.2 sammen med hovedledning -W1.1, fra hovedtavlen -A1.0 til afgreningen på den vandrette kabelstige til undertavlen -A1.1. Fra afgreningen på den vandrette kabelstige til gennemføringen til rum 4 fremføres hovedledning -W1.2 sammen med gruppeledningerne -W1.1, -W1.1.2 og -W Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Grundlæggende bør man lave to beregninger for oplægningen af hovedledning -W1.2, i det den er oplagt i to rum med forskellige temperaturer, men da installationsmetoden er den samme og temperaturen er lavere i rum 4, hvor hovedledning -W1.2 ikke har sideløb, vil der kun blive udført beregning af mindst tilladte tværsnit for oplægning i rum 2. Først vælges beskyttelsesudstyret, smeltesikringen. Da der ikke er angivet nogen startstrøm, undersøges der ikke for startstrøm. HS -F1.2: Valg: In IB 125 A 123 A 125 A NH 00 gg Formel 50, valg af smeltesikring for hovedledning -W1.2. december 2017 Side 92 af 171.

93 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Smeltesikringerne placeres i en sikringslastadskiller -Q1.2, normalt vil det være tavlebyggerens opgave at sikre den rette sikringslastadskiller. Her er dog vist hvordan det kontrolleres at sikringslastadskilleren er kortslutningsbeskyttet. Et udsnit af et datablad for en sikringslastadskiller er vist i figur 82, på databladet kan dens mærkestrøm, I e, aflæses, markeret med 1* på databladet. Kortslutningsbrydeevnen, Icn, og kortslutningsindkoblingsevnen, Icm, angives til henholdsvis 100 og 220 ka, markeret med 2* på databladet. I cn skal værre større end den største kortslutning der kan forekomme, der hvor sikringslastadskilleren er placeret (hovedtavle -A1.0). I cm skal være større end den største stød (peak) strøm der kan forekomme, der hvor sikringslastadskilleren er placeret (hovedtavle -A1.0). I Stødstrømmen, I stød eller I pk, pk = IK.3 F.max κ 2 beregnes ud fra følgende formel, κ afhænger af R/X forholdet for impedanserne foran sikringslastadskilleren og 2 er formfaktoren for en sinusformet strøm. Den tekniske rapport DS/CLC/TR angiver i pkt. 10 at produktet n = κ 2 kan findes ud fra tabel 2, dette da R/X forholdet typisk vil være ens for samme størrelse kortslutningsstrøm. Effektiv kortslutningsstrøm, I K.3F.max. I K 5 ka 5 ka < I K 10 ka 10 ka < I K 20 ka 20 ka < I K 50 ka 50 ka < I K Tabel 2, spidsfaktor (n) ud fra kortslutningsstrømmen. n 1,5 1,7 2 2,1 2,2 Korttidsstrømmen, I cw, angiver den strøm der i løbet af en givet tid, kan bringe sikringslastadskilleren op på dens maksimal temperatur (sluttemperatur). Den energi sikringslastadskilleren kan optage uden at tage skade. Angives der ikke nogen tid for I cw er den 1 s. I databladet kan Icw aflæses til 5000 A eller 5 ka i 1 s, markeret med 3* på databladet, I cw2 t svarer til k 2 S 2 for kabler. Da det ved smeltesikringer er den mindste kortslutningsstrøm der giver det største energigennemslip, kan dette punkt først kontrolleres når hovedledningen -W1.2 er dimensioneret og kortslutningsstrømmen i enden af kabler er fundet. december 2017 Side 93 af 171.

94 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 84, udsnit af datablad fra sikringslastadskiller. december 2017 Side 94 af 171.

95 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). GA -Q1.2 : I e In, sik Icn IK.max. A A 125 A 100 ka 20,4 ka I = 5 ka i 1 s. I I = I n cw cm. making PK K.max. A1.0 It 2 sik K.min. A1.2 It 2 2 afb sik ud fra I = 3,38 ka 220 ka 20,4 2,1 It 220 ka 42,8 ka As A s ok. It sik fra senere ber egning. Valg: Fupact INFD160 3 pol Formel 51, valg af sikringslastadskiller. Den blå tekst i formel 51 vedrører kortslutningsbeskyttelse af sikringslastadskilleren. I 2 t sik i formel 51 kommer fra formel 56. Efter valg af beskyttelsesudstyr, smeltesikring, og sikringslastadskiller, kan hovedledningen dimensioneres. HL -W1.2: IZ, W1.2, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,87 2 kredse, sideløb med -W1.2, tabel B s 2 70 mm Al ~ 150 A = 143,7 A S PE. Cu 125 1, 00 0,87 S k k f. Al Al = = Cu 23,1 25 I henhold til tabel Valg: 2 2 3X95 mm NOIK-AL-M+1G25 mm NOIKLX Formel 52, beregning af tværsnit for hovedledning -W1.2. Da 3x70 mm 2 generelt ikke fremstilles i aluminiumsledere, vælges et 3x95 mm 2. Dermed er kravet om maksimum tre standardtværsnit for sideløb imellem hovedledning -W1.1 og -W1.2 også opfyldt. Når tværsnittets for hovedledning -W1.2 øges, betyder det samtidig at varmeafgivelsen december 2017 Side 95 af 171.

96 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). bliver lavere, idet varmeafgivelsen fra et kabel er det grøn dimensionering. 2 3 IB Rkabel, i visse kredse kaldes Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 med smeltesikring. Fejlbeskyttelse af undertavle -A1.2 udføres på samme måde som for hovedtavlen - A1.0 og undertavlen -A1.1. Den mindste kortslutningsstrøm i tavlen -A1.2 (I K.F-PE.min.A1.2) beregnes og det undersøges om smeltesikringen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i hovedledning -W1.2 beregnes. 3 R = l r = 37 0, = 11, 88 mω W12..min W12. W12. 3 R = l 1, 5 r = 37 1, 5 0, = 17, 82 mω W12..max W12. W12. 3 R = l 1, 5 r = 35 1, 5 0, = 40, 4 mω W 12.. PE.max W 12. W 12.. PE 3 XW 12. = lw 12. xsl = 25 0, = 2, 96 mω Formel 53, beregning af hovedledning -W1.2s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.2, med hensyn til fejlbeskyttelse, beregnes. Σ Rmax RW 10..max 1, = + RW 12..max + RW 12.. PE.max = + 17, , 4 10 = n// 3 58, 8 mω Σ X 0, = + + = + 2, , = 3 6, 13 mω W 10. X XW 12. XW 12.. PE n// ( ) ( ) s.max. A12. max Σ Z = Σ R +Σ X = 58, , = 59, 1 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. A Σ Zs.max. A , 1 10 Formel 54, beregning af IK.F-PE.min.A1.2. 3, 38 ka Brydetiden for smeltesikringen ved den mindste kortslutningsstrøm i undertavle -A1.2 findes. På smeltekurven for en 125 A NH 00 smeltesikring i figur 83 kan tiden aflæses til ca. 4, s = 4,5 ms, her skal man være klar over at det ikke er en smeltetid, når tiden er under 100 ms, det er en beregnet smeltetid ud fra den energi (I 2 t) smeltesikringen slipper igennem, en såkaldt tilsyneladende eller virtuel smeltetid, se figur 84. Undertavlen -A1.2 er fejlbeskyttet idet smeltetiden, er mindre end 100 ms, pkt tillader en tid på 5 s. december 2017 Side 96 af 171.

97 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 85, smeltekurve for NH 00 smeltesikringer. Figur 86, virtuel smeltetid. Kortslutningsbeskyttelse af HL -W1.2 med smeltesikring. Kortslutningsbeskyttelsen af hovedledning -W1.2 foregår på samme måde som for stikledningen, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem, It k S. Ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip. Her undersøges om en to faset kortslutning i tavle -A1.2 vil give en lavere kortslutningsstrøm end den der er beregnet ud fra formelen i pkt a), se formel 54. Den laveste kortslutningsstrøm anvendes. december 2017 Side 97 af 171.

98 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). RW 10..max 1, Σ Rmax = Rnet.max + + RW 12..max = 4, , = 22, 8 mω n// 3 X 0, Σ X = X + + X = 13, , = 16, 89 mω 3 W 10. net.max W 12. n// ( ) ( ) max. A12. max Σ Z = Σ R +Σ X = 22, , = 28, 3 mω I U 400 = = = n K. 2F.min. A Σ Zmax. A , 3 10 Formel 55, beregning af IK.2F.min.A1.2. 7, 06 ka Mindste kortslutningsstrøm er beregnet til 3,38 ka i formel 54. Smelteenergien for en 125 A NH 00 smeltesikring kan findes i smelteenergikurven i figur 85. Smelteenergien kan her aflæses til A 2 s. Figur 87, smelteenergikurve for NH 00 smeltesikringer. Når afbrydetiden er under 0,1 s, skal der også tages hensyn til lysbueenergien, pkt Lysbueenergien kan findes, ved at fratrække den specifikke smelteenergi (smelteenergien, når smelteenergien er konstant, normalt ved en smeltetid under 1 ms) fra totalenergien. Den specifikke smelteenergi og totalenergien findes i tabellen i figur 86. december 2017 Side 98 af 171.

99 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Den specifikke smelteenergi findes til A 2 s i kolonnen I 2 t s. Totalenergien findes til A 2 s i kolonnen I 2 t a. Figur 88, specifik smelte- og lysbueenergi NH 00 smeltesikringer. Herefter kan det kontrolleres om hovedledningen -W1.2 er kortslutningsbeskyttet. It k S sikring (.1 ) ( ) It + It It smelte a s ms A s 52,1 10 A s kablet er KB. Formel 56, KB kontrol af hovedledning -W1.2. Som det fremgår af formel 56 er hovedledning -W1.2 kortslutningsbeskyttet. Kontrol af selektivitet imellem smeltesikring -F1.2 og maksimalafbrydere - Q1.0. For at undgå at hele den elektriske installation falder ud ved en fejl i undertavlen -A1.2 eller på hovedledning -W1.2, ønskes der selektivitet imellem de smeltesikringen -F1.2 og maksimalafbryderen -Q1.0. Til undersøgelse af selektivitet anvendes tabeller eller software fra producenten. Producentens tabeller og software angiver ikke at der er selektivitet. Der foretages derfor en vurdering. Figur 87 viser et skærmdump fra producentens software. Smeltesikringens kurve, blå, ligger til venstre for maksimalafbryderens kurve, rød. På figuren, kan det ses at der er selektivitet op til indstillingen for ISD for maksimalafbryderen, ,9 = 4,3 ka. ISD kan sættes op til 10, og der kan derfor december 2017 Side 99 af 171.

100 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). opnås selektivitet op til ,9 = 8,6 ka. Hermed er der betinget selektivitet, det kan være acceptabel, idet de fleste fejl ikke sker på afgangsklemmerne af en sikringslastadskiller, men længere ude i den elektriske installation. Ønskes der fuld selektivitet, kan man udskifte smeltesikringerne med en maksimalafbryder. Figur 89, selektivitetsundersøgelse imellem smeltesikring og maksimalafbryder. Range Designation/Fu se technology Compact NS630b NS1000N Rating (A) 1000 A 125 A Trip unit Trip unit rating Micrologic A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 90, selektivitetsundersøgelse imellem smeltesikring og maksimalafbryder med on line software. Figur 88 viser at der er fuld selektivitet imellem -Q1.0 og smeltesikringen -F1.2. Undersøgelsen her er foretaget med producentens on line software. december 2017 Side 100 af 171.

101 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Dimensionering af gruppeledning -W1.1.1 med håndbetjent motorværn. Fremgangsmåden for dimensionering med et håndbetjent motorværn er i princippet som dimensionering med maksimalafbryder. En håndbetjent motorværn er en special udgave af makismalafbrydere, der er specielt beregnet til motor beskyttelse. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med håndbetjent motorværn. Gruppeledningen -W1.1.1 fremføres en del af vejen på kabelstige, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.2 og -W1.1.3, se figur 54. I rum 2 føres gruppeledningen ned af væggen til en forsyningsadskiller, hvorfra der går en tilledning ud til motoren -M Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. Som beskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.1 og motoren -M1.1.1 anvendes en håndbetjent motorværn fra Schneider Electric af typen GV3. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som det håndbetjente motorværn skal kunne bryde beregnes. Da maksimalafbryderen er placeret i undertavlen -A1.1, er det kortslutningsstrømmen her der skal beregnes. Impedanserne frem til hovedtavlen -A1.1 er tidligere beregnet. Se formel 2, formel 32 og formel 60. Da der ledes efter den maksimale kortslutningsstrøm, anvendes de mindste impedanser dvs. kolde kabler. RW 10..min 1, Σ Rmin = Rnet.min + + RW 11...min = 2, , = 8, 55 mω n// 3 X 0, Σ = + + = 10, , = 12, 76 mω 3 W 10. X Xnet.max XW 11..min n// min ( ) ( ) min Σ Z = Σ R +Σ X = 8, , = 15, 36 mω I U 230 = = = f K. 3F.max. A 11. Σ Zmax 15, Formel 57, beregning af IK.3F.max.A , 98 ka Det håndbetjente motorværn vælges ud fra motorens fuldlaststrøm og største kortslutningsstrøm på stedet hvor det håndbetjente motorværn er installeret. Figur 89 viser et datablad for håndbetjente motorværn, i kolonne 10, "Setting range of thermal trips" vises indstillingsmulighederne for overbelastningsbeskyttelsen. Da den aktuelle motor -M1.1.1 har en fuldlaststrøm, I 1/1, på 65 A, skal der findes et håndbetjent motorværn der kan indstilles på 65 A. december 2017 Side 101 af 171.

102 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). I den nederste række findes en indstillingsmulighed fra 56 til 80 A, i kolonnen til højre kan det ses at den hedder GV3 ME80. I anden kolonne kan kortslutningsbrydeevnen I CU aflæses til 15 ka. Figur 91, datablad for håndbetjent motorværn. HMV -Q1.1.1: In I1/1 ICS IK.max. A A 65 A 15 ka 14,98 ka Valg: GV3 ME ( 6 ) Formel 58, valg af håndbetjent motorværn ud fra IB og IK3F. Ligesom maksimalafbryderne har det håndbetjente motorværn også en kortslutningsudløser, ifølge Schneider Electric er den 13 den største indstilling. I dette tilfælde A. Det undersøges om motoren inrushstrøm aktiverer kortslutningsudløseren, der har en tolerance på ± 20 %. Im : Iinrush Im 0,8 2 5 IM , A 832 A Figur 92, kontrol af det håndbetjente motorværns kortslutningsudløser. december 2017 Side 102 af 171.

103 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Senere kontrollere det om det håndbetjente motorværn reagerer på den mindste kortslutningsstrøm ude ved motoren, således at motoren er fejlbeskyttet. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af kobber. GL -W1.1.1: IZ, W1.1.1, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.11, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.2 og -W1.1.3, tabel B s 65 = 1, 00 0, mm ~ 80 A 79,3 A Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder. 65 = 1, mm ~ 76 A 65 A Valg: 2 4G16 mm NOIKLX TL -W : I B IZ, kt kt = 1,00 30 C, HD 516, rum mm ~ 69 A = 65 A 1 2 Valg: 4G16 mm H07RN-F Formel 59, beregning af tværsnit for gruppeledning -W I formel 59 er tilledningen beregnet efter HD 516, dette da der i DS/HD serien ikke findes strømværdier og korrektionsfaktorer for 60 C kabler. Uddrag fra HD 516 findes i bilag 2. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 med håndbetjent motorværn. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.1 udføres på samme måde som for tavlerne. Den mindste kortslutningsstrøm ved motoren (I K.F-PE.min.M1.1.1) beregnes og sammenlignes december 2017 Side 103 af 171.

104 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). med det håndbetjente motorværns indstilling af Im, for at se om det håndbetjente motorværn afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i gruppeledning -W1.1.1 og tilledning -W beregnes. For ledere med et tværsnitareal under 25 mm² er reaktansen meget mindre end resistansen og kan derfor udelades ved beregning af kortslutningsstrømmene. TR 50480: R = l 1, 5 r = 15 1, , 10 = 25, 9 mω W111...max W111.. W R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 8, 60 mω W max W W Formel 60, beregning af gruppeledning -W1.1.1s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i ved motoren -M1.1.1 beregnes. R Σ R = + R + R + R ++ R + R + R W 10..max max W11..max W111...max W max W max W111...max W11.. PE.max n// 1, 860 = + 7, , 9 + 8, , , , = 3 91, 9 mω Σ X 0, 640 = + + = + 2, , = 3 4, 21 mω W 10. X XW 11. XW 11.. PE n// ( ) ( ) s.max. M111.. max Σ Z = Σ R +Σ X = 91, , = 92, 0 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. M Σ Zs.max. M , 0 10 Formel 61, beregning af IK.F-PE.min.M , 18 ka Det sammenlignes om den mindste kortslutningsstrøm ved motoren -M1.1.1 er større end I m for det håndbetjente motorværn -Q I : 1,1 I I 1, ,144 ka 2,18 ka m m K. P PE.min. M Formel 62, sammenligning af Isd og IK.F-PE.min.A1.1. Da den mindste kortslutningsstrøm ved motoren -M1.1.1 er større end I m for det håndbetjente motorværn -Q1.1.1, er motoren fejlbeskyttet. december 2017 Side 104 af 171.

105 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med det håndbetjente motorværn. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning -W1.1.1 foregår på samme måde som for hovedledning -W1.1.1, igen skal det kontrolleres om kablet ledere kan optage den energi som beskyttelsesudstyret slipper igennem. It k S. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor det håndbetjente motorværn -Q1.1.1 er placeret, er beregnet til 14,98 ka i formel 57. På figur 91figur 78 ses det at en kortslutningsstrøm på 15 ka vil give er energigennemslip på 21 ka 2 s. Figur 93, energigennemslipskurver for håndbetjent motorværn fra Schneider Electric. Herefter kontrolleres det om kablerne kan optage energien. Som det ses i formel 63 er kablerne kortslutningsbeskyttet. It k S k S GL GL TL TL A s 3,39 10 A s 1, A s kablet er KB. Formel 63, KB kontrol af gruppeledning -W1.1.1 og tilledning -W december 2017 Side 105 af 171.

106 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og håndbetjent motorværn. Til undersøgelse af selektivitet anvendes igen tabeller fra Schneider Electrics "Complementary technical information". Hvis man udskiftede det håndbetjente motorværn ud med en GV3 L65, vil der være selektivitet op til en kortslutningsstrøm på 25 ka, se figur 92. Figur 94, selektivitetstabel for makismalafbryder og håndbetjent motorværn. Når Schneider Electrics software anvendes, giver den ikke noget resultat, men viser at de to omtalte håndbetjente motorværn ligger meget ens i forhold til maksimalafbryderen, det kan derfor antages at der er stor sandsynlighed for selektivitet. Se figur 93. Figur 95, skærmdump af selektivitetsundersøgelse med ældre software. Ved anvendelse af online software, viser figur 94 at der er fuld selektivitet. december 2017 Side 106 af 171.

107 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Range Designation/Fu se technology Compact NSX NSX250B TeSys GV GV3ME Rating (A) 250 A 80 A Trip unit Micrologic 2.2 ME80 Trip unit rating 250 A 80 A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 96, resultat af selektivitetsundersøgelse med online software, MA og HMV. Dimensionering af gruppeledning -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn og smeltesikring. Et magnetbetjent motorværn består af et termorelæ og en kontaktor, det magnetbetjente motorværn kan yde overbelastningsbeskyttelse. Det magnetbetjente motorværn virker ved at termorelæet måler den strøm der går igennem termorelæet, registreres der en for stor strøm, vil termorelæet kontaktsæt skifte stilling og afbryde styrestrømmen til kontaktorens magnetspole. Herved kobler kontaktoren ud og en tilsluttet motor vil stoppe. Når der er tale om et mekanisk termorelæ med bimetal, er strømmålingen indirekte, idet det er varmen fra strømpåvirkningen der får bimetallet til at bøje ud og hermed få kontaktsættet til at skifte stilling, hvis varmen (strømpåvirkningen) bliver for høj. Det magnetbetjente motorværn vil ved for høje strømme, 15 gange større end dets mærkestrøm, ikke kunne bryde strømmen uden at tage skade. Kortslutningsbeskyttelse skal derfor ydes i form af smeltesikringer eller maksimalafbryder, der typisk installeres foran det magnetbetjente motorværn. Ved kortslutningsbeskyttelse af det magnetbetjente motorværn beskriver standarden IEC to koordinationstyper for kortslutningsbeskyttelse. Type 1 koordination: Ved kortslutning må motorværnet ikke frembyde fare for personer eller installationen. Det er tilladt at motorværnet ikke kan fungere efterfølgende. Motorværnet skal repareres eller udskiftes efterfølgende. december 2017 Side 107 af 171.

108 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Type 2 koordination: Ved kortslutning må motorværnet ikke frembyde fare for personer eller installationen og skal fungere efterfølgende. En let kontaktsvejsning er tilladt, i sådanne tilfælde skal fabrikanten oplyse om hvordan motorværnet skal vedligeholdes for fortsat drift, f.eks. udskiftning af platinerne i kontaktoren. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.2 med magnetbetjent motorværn. Gruppeledningen -W1.1.2 fremføres en del af vejen på kabelstige i rum 2, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.1 og -W1.1.3, ved en omgivelsestemperatur på 30 C, se figur 54. I rum 1 føres gruppeledningen ned af væggen til en forsyningsadskiller, hvorfra der går en tilledning ud til motoren -M1.1.2, ved en omgivelsestemperatur på 25 C. Som overbelastningsbeskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.2 og motoren - M1.1.2 anvendes et magnetbetjent motorværn fra Schneider Electric Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm det magnetbetjente motorværn kan udsættes for er den maksimale kortslutningsstrøm i undertavlen -A1.1, hvor det magnetbetjente motorværn er installeret. Den maksimale kortslutningsstrøm her er tidligere beregnet til 14,98 ka, se formel 57. Ud fra belastningsstrømmen kan det magnetbetjente motorværn vælges ud fra databladet i figur 95. Figur 95 viser et udsnit af datablad for magnetbetjente motorværn, i kolonne 1, "Relay setting range (A)" vises indstillingsmulighederne for overbelastningsbeskyttelsen. Da den aktuelle motor -M1.1.2 har en fuldlaststrøm, I 1/1, på 50,5 A, skal der findes et magnetbetjent motorværn der kan indstilles på 50,5 A. I figuren er en indstillingsmulighed fra 48 til 65 A markeret med rød firkant. I de tre kolonner (2-4) til højre for, kan den maksimale smeltesikring der må anvendes for at kortslutningsbeskytte det magnetbetjente motorværn findes. Der er tre kolonner med smeltesikringer, am, gg og BS. am smeltesikringer er udviklet til at kortslutningsbeskytte ledninger og motorværn ved motorinstallationer. gg smeltesikringer er udviklet til at over- og kortslutningsbeskytte ledninger. BS smeltesikringer er fremstillet efter British Standard. I Danmark er der tradition for at anvende gg smeltesikringer, selv om am smeltesikringer ville være et bedre valg. I kolonne angives således at den største gg smeltesikring der kan beskytte et magnetbetjent motorværn, bestående af en kontaktor LC1D65 og et termorelæ LRD 3359, er 100 A. december 2017 Side 108 af 171.

109 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kontaktoren er valgt til LC1D65, idet dens mærkestrøm, for motorbelastning (AC3), er 65 A, se formel 64. Schneider Electric angiver at deres kombinationer, med givne smeltesikring, er testet for kortslutningsstrømme 50 ka, hvilket betyder at de 14,98 ka, det magnetbetjente motorværn kan blive udsat for, ikke er noget problem. I det motorens inrushstrøm er meget kortvarig, giver den ikke anledning til problemer ned kortslutningsbeskyttelse med smeltesikringer. Der kontrolleres således ikke for inrush ved dimensionering med smeltesikringer. Figur 97, udsnit af datablad for håndbetjent motorværn, Schneider Electric. december 2017 Side 109 af 171.

110 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Termorlæ -F : Kontaktor -Q : IN I1/1 65 A 50,5 A LRD 3359(48 50,5 65) max. sik. gg 100 A. IAC3 I1/1 65 A 50,5 A LC1 D65 GS -F : IN IB In,5s Ist 63 A 50,5 A 80 A ~ 360 A 6 50,5 = 303 A Valg: 80 A NH 00 gg Valgt ud fra startstrøm. GA -Q : Valg: Ie In, sik 160 A 80 A Fupact INFD160 3 pol Formel 64, valg af magnetbetjent motorværn og smeltesikring ud fra IB og Istart. Kortslutningsbeskyttelse ikke vist. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af kobber. I formel 65 er tilledningen beregnet efter HD 516, dette da der i DS/HD serien ikke findes strømværdier og korrektionsfaktorer for 60 C kabler. Uddrag fra HD 516 findes i bilag 2. december 2017 Side 110 af 171.

111 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). GL -W1.1.2: IZ, W1.1.2, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.10, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.1 og -W1.1.3, tabel B s 2 16 mm ~ 80 A 50, mm Al ~ 78 A = 61, 6 A 1, 00 0,82 k t = 1,06 25 C, tabel B.52.14, rum 2. Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder mm ~ 57 A 50, mm Al ~ 59 A = 47,6 A 1, 06 Valg: 2 4G16 mm NOIKLX TL -W : I Z, t 50,5 = mm ~ 54 A 50,5 A Valg: I k k = 1,00 25 C, HD G10 mm H07RN-F Formel 65, beregning af tværsnit for gruppeledning -W B t Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 med magnetbetjent motorværn. Fejlbeskyttelse af motor -M1.1.2 udføres med smeltesikringen -F Fremgangsmåden er på samme måde som for tavle -A1.2. Den mindste kortslutningsstrøm ved motoren (I K.F-PE.min.M1.1.2) beregnes og det undersøges om smeltesikringen afbryder kortslutningsstrømmen i henhold til den tid der er givet i pkt Impedanserne i gruppeledning -W1.1.2 og tilledning -W beregnes. For ledere med et tværsnitareal under 25 mm² er reaktansen meget mindre end resistansen og kan derfor udelades ved beregning af kortslutningsstrømmene. TR 50480:2011. december 2017 Side 111 af 171.

112 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). 3 R = l r = , 10 = 42, 6 mω W112...min W112.. W R = l 1, 5 r = 37 1, , 10 = 63, 8 mω W112...max W112.. W X = l x = 37 0, = 2, 96 mω W112...min W112.. W112.. R = l r = 3 1, W min W W W max W W = 5, 73 mω 3 R = l 1, 5 r = 3 1, 5 1, = 8, 60 mω 3 XW min = lw xw = 3 0, = 0, 24 mω Formel 66, beregning af gruppeledning -W1.1.2s impedanser. Den mindste kortslutningsstrøm i ved motoren -M1.1.2 beregnes. R Σ R = + R + R + R ++ R + R + R W 10..max max W11..max W112...max W max W max W112...max W11.. PE.max n// 1, 860 = + 7, , 8 + 8, , , , = 3 167, 8 mω Σ X 0, 640 = + + = + 2, , = 4, 21 m W 10. X XW 11. XW 11.. PE n// ( ) ( ) s.max. M112.. max Σ Z = Σ R +Σ X = 167, , = 167, 8 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. M Σ Zs.max. M , 8 10 Formel 67, beregning af IK.F-PE.min.M , ka På figur 97 kan smeltetiden for smeltesikringen aflæses til at ligge imellem 10 og 100 ms, hvilket er mindre end de 5 s pkt tillader. Motor -M1.1.2 er derfor fejlbeskyttet. december 2017 Side 112 af 171.

113 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 98, smeltekurve NH 00 gg sikring, grænse for startstrøm indtegnet ved 5 s. Figur 99, energigennemslipskurve NH 00 gg sikring, IK.F-PE.min.M1.1.2 indtegnet. Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.1 med magnetbetjente motorværn. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning -W1.1.2 foregår på samme måde som for øvrige kabler. It k S. Det er smeltesikringen der skal kortslutningsbeskytte gruppe- og tilledning, som altid ved smeltesikringer er det den mindste kortslutningsstrøm der skal anvendes, ved beregning af energigennemslippet. Den mindste kortslutningsstrøm er beregnet i formel 67. Smelteenergien fremgår af figur 97. Den aflæses til A 2 s. Lysbueenergien fås fra figur 98. It k S k S sikring GL GL TL TL (.1 ) ( ) It + It It smelte a s ms , ,8 10 A s 3,38 10 A s 1, A s kablet er KB. Formel 68, KB kontrol af gruppeledning -W1.1.2 og tilledning -W december 2017 Side 113 af 171.

114 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 100, specifik smelte- og lysbueenergi NH 00 smeltesikringer. Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F Når selektiviteten skal undersøges imellem maksimalafbryderen -Q1.1 og magnetbetjent motorværn/smeltesikring -F /-F , er det reelt imellem maksimalafbryderen og smeltesikringen. Som det ses på figur 99 er der fuld selektivitet. Range Designation/Fu se technology Compact NSX NSX250B Rating (A) 250 A 100 A Trip unit Trip unit rating Micrologic A Trip class Discrimination Status Upstream Total discriminati on Figur 101, resultat af selektivitetsundersøgelse med online software, MA og 100 A sikring. Samme resultat fås ved opslag i Schneider Electrics "Complementary technical information", se figur 100. december 2017 Side 114 af 171.

115 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 102, selektivitetsundersøgelse imellem maksimalafbryder og smeltesikring, vha. tabel. Dimensionering af gruppeledning -W1.1.3 med automatsikring. Fremgangsmåden for dimensionering med automatsikring er i princippet som dimensionering med maksimalafbryder. En automatsikring er en special udgave af makismalafbrydere. Dette da de fremstilles efter samme standard, IEC/EN , dog med den undtagelse at nogle automatsikringer også opfylder kravene i standarden IEC/EN "Effektafbrydere til overstrømsbeskyttelse i boliginstallationer o.l.- Del 1: Effektafbrydere til a.c.-drift". Betegnelsen "i boliginstallationer o.l." skal læses bredt. I anvendelsesområdet for standarden hedder det: "These circuit-breakers are intended for the protection against overcurrents of wiring installations of buildings and similar applications; they are designed for use by uninstructed people and for not being maintained." Hvilket betyder at det er den type automatsikringer der skal opsættes hvor lægmand har adgang til betjening af automatsikringerne. Automatsikringer der er fremstillet efter begge standarder, har en dobbelt mærkning. Her der det vigtigt at vælge den mærkning der hører sammen med de personer der har adgang til betjening af automatsikringen. Dvs. hvor lægmand har adgang anvendes mærkningen efter IEC/EN og hvor lægmand ikke har adgang anvendes mærkningen efter IEC/EN Figur 101 viser et udklip fra et datablad for automatsikringer. december 2017 Side 115 af 171.

116 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 104, 10 A 1p+N automatsikring fra Schneider Electric. Figur 105, 10 A automatsikring, mærkning af brydeevne. Figur 103, udklip af datablad for automatsikring fra Schneider Electric Figur 106, 10 A automatsikring, mærkning af brydeevne forstørret. Når databladet betragtes, ses det at forskellen imellem de to standarder er brydeevnen (I CU/CS og I Cn f.eks. henholdsvis 10 og 6 ka), dette da det forventes at sagkyndige og instruerede personel overholder kravet om at en udkoblet automatsikring kun må genindkobles en gang. En automatsikring kan kun tåle at koble (bryde eller slutte) en strøm på dens maksimale brydeevne (f.eks. I CU = 10 ka ifølge IEC/EN ) tre gange. Herefter skal den skiftes. december 2017 Side 116 af 171.

117 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Ved at nedsættes dens brydeevne (I Cn = 6 ka ifølge IEC/EN ), kan samme automatsikring tåle at en lægmand indkobler automatsikringen flere gange på en fejl, uden at der sker den store skade på automatsikringen. Se figur 101 til figur 104 for mærkning af automatsikringer med brydeevne. Overbelastningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring. Gruppeledningen -W1.1.3 fremføres en del af vejen på kabelstige, hvor den har sideløb med gruppeledningerne -W1.1.1 og -W1.1.2, se figur 54. I rum 2 føres gruppeledningen ned af væggen til stikkontakten -X Temperaturen er på hele fremføringen 30 C. Som beskyttelsesudstyr for gruppeledningen -W1.1.3 anvendes en 32 A automatsikring med C-karakteristik fra Schneider Electric. Belastningsstrømmen er givet i tabel 1. Den maksimale kortslutningsstrøm som automatsikringen skal kunne bryde er som tidligere beregnet 14,98 ka, se formel 57. Da automatsikringen er placeret i undertavlen -A1.1 Automatsikringen vælges ud fra stikkontaktens mærkestrøm (belastningsstrøm) og største kortslutningsstrøm på stedet hvor automatsikringen er installeret. Figur 107, datablad for Schneider Electric ic60h-automatsikringer (B-, C-, D-kurve). Figur 105 og figur 106 viser datablade for Schneider Electric automatsikringer. Forskellen i de to datablade er kortslutningsbrydeevnen I Cu, hvor modellen ic60h har en kortslutningsbrydeevne på 15 ka i henhold til IEC/EN og 10 ka i henhold til IEC/EN , har ic60l en kortslutningsbrydeevne på 20 ka i henhold til IEC/EN og 15 ka i henhold til IEC/EN december 2017 Side 117 af 171.

118 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 108 datablad for Schneider Electric ic60l-automatsikringer (B-, C-, K-, Z-kurve). Hvorvidt der skal anvendes en automatsikring af typen ic60h eller L, afgøres af om lægmand har adgang til tavlen. AS -F1.1.3: I I I I I I n B CU K.max. A1.1 inrush 32 A 32 A 15 ka 14,98 ka Ej aktuel m Valg: ic60l 32 A C-kar. 3P Formel 69, valg af automatsikring ud fra IB og IK3F. Ligesom maksimalafbryderne har automatsikringen også en kortslutningsudløser. Standarden IEC/EN angiver for de tre kurver, C; B og D følgende: Kurve\standard C 3-5 I n. 4 I n ± 20 %. B 5-10 I n. 8 I n ± 20 %. D I n. 12 I n ± 20 %. I mange tilfælde ved man ikke, i alle tilfælde, hvad der bliver tilsluttet til en stikkontakt. Der skal derfor ikke vælges en automatsikring, der er for følsom over for inrush strømme. I mange tilfælde vil en automatsikring med B-kurve/karakteristik være et godt valg. Herefter findes tværsnittet for gruppeledning -W Da der langs fremføringsvejen er to forskellige scenarier, skal der udføres to beregninger for bestemmelse af tværsnittet. Der vælges flerlederkabel med en ledertemperatur på 70 C og ledermateriale af december 2017 Side 118 af 171.

119 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). kobber. IZ, W1.1.3, tabel In kt ks Fremføring på kabelstige, nr. 34 tabel A.52.3 installationsmetode E, tabel B.52.10, 70 C, Cu-leder. kt = 1,00 30 C, tabel B.52.14, rum 2 k = 0,82 3 kredse, sideløb med -W1.1.2 og -W1.1.3, tabel B s 2 6 mm ~ 43 A mm Al ~ 46 A = 39,0 A 1, 00 0,82 Fremføring på væg, nr. 20 tabel A.52.3 installationsmetode C, tabel B.52.4, 70 C, Cu-leder mm ~ 32 A = 32 A 1, 00 Valg: 2 4G6 mm NOI KLX Formel 70, beregning af tværsnit for gruppeledning -W Fejlbeskyttelse af stikkontakt -X1.1.3 med automatsikring. I bund og grund er det ikke stikkontakten der skal fejlbeskyttes. Den vil normalt være af dobbelt eller forstærket isolation, pkt. 412, i SB6 kaldet klasse II materiale. Det er det udstyr der tilsluttes til stikkontakten der skal fejlbeskyttes. Dette kan være problematisk, idet længde og tværsnit på et evt. kabel der indgår imellem stikkontakten og brugsgenstanden ikke kendes. Her vil det være fornuftigt altid at anvende en RCD. I Danmark har man taget konsekvensen og indført et krav i bekendtgørelse , hvorefter alle tilslutningssteder til og med 32 A, i hovedreglen, skal fejlbeskyttes med RCD med mærkeudløsestrøm på højst 30 ma. Der opsættes RCD, hvorved stikkontakten er fejlbeskyttet. Her skal det overvejes om der kan ske utilsigtede udkobling af RCD ved 1. fejl. I formel 7 blev det vist hvordan I d blev beregnet, i viste tilfælde til 5,66 ma, det vil ikke få en RCD med I ΔN = 30 ma til at udkoble utilsigtet. Når der opsættes RCD skal den være kortslutningsbeskyttet, idet RCD'er normalt ikke har en kortslutningsbrydeevne af betydning. Kortslutningsbeskyttelsen kan foretages med smeltesikringer, maksimalafbryder eller automatsikring. Ved valg af en selvstændig RCD fra Schneider Electric, f.eks. et 40 A type A, figur 107, kan det ved hjælp af tabeller ses om RCD'en er kortslutningsbeskyttet. december 2017 Side 119 af 171.

120 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 109, RCD fra Schneider Electric. Figur 110, kortslutningsbeskyttelse af RCD med smeltesikring. Figur 108 viser at alle smeltesikringer til og med 32 A, kan kortslutningsbeskytte den givne RCD, ved et kortslutningsniveau op til 100 ka. Dette gælder dog kun for NH sikringer, der har en kortslutningsbrydeevne der er tilstrækkelig høj. Anvendes der Neozed sikringer, har disse sikringer kun en kortslutningsbrydeevne på 50 ka og kan derfor ikke beskytte RCD'en til en højere værdi end de 50 ka. Når der anvendes andet end smeltesikringer, angiver Schneider Electric ved hjælp af tabellen i figur 109 hvilken kombination af maksimalafbryder og automatsikring eller blot en maksimalafbryder eller automatsikring, der kan kortslutningsbeskytte en RCD op til 16 ka, se toppen af figuren. I tabellen kan det aflæses at en automatsikring af typen ic60h eller ic60l kan kortslutningsbeskytte en RCD af typen iid 40A 0,03 A type A op til 16 ka, hvilket er tilstrækkeligt i dette tilfælde hvor kortslutningsstrømmen er 14,98 ka. Automatsikringen kan enten være eneste kortslutningsbeskyttelse (kombination C) eller være i serie med en anden kortslutningsbeskyttelse (kombination B). december 2017 Side 120 af 171.

121 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Placeres automatsikringen foran RCD'en stilles der ikke yderligere krav til ledningerne imellem de to komponenter. Placeres automatsikringen efter RCD'en skal ledningerne imellem de to komponenter være oplagt kortslutningssikkert. Figur 111, kortslutningsbeskyttelse af RCD med maksimalafbryder og/eller automatsikringer. Kortslutningsbeskyttelse af GL -W1.1.3 med automatsikring. Kortslutningsbeskyttelsen af gruppeledning med automatsikringer foregår på samme måde som med maksimalafbrydere. Igen skal It k S. Som tidligere er det den største kortslutningsstrøm, der giver den største energigennemslip ved brug af maksimalafbryder, håndbetjente motorværn eller automatsikringer. Den maksimale kortslutningsstrøm, der hvor det automatsikringen -Q1.1.3 er placeret, er beregnet til 14,98 ka i formel 57. På figur 110 ses det at en kortslutningsstrøm på 15 ka vil give er energigennemslip på A 2 s. december 2017 Side 121 af 171.

122 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 112, energigennemslipskurver for ic60l. Herefter kontrolleres det om kablerne kan optage energien. Som det ses i formel 71 er kablet kortslutningsbeskyttet. It k S GL GL A s A s kablet er KB. Formel 71, KB kontrol af gruppeledning -W Kontrol af selektivitet imellem maksimalafbrydere -Q1.1 og automatsikring -Q Til undersøgelse af selektivitet anvendes igen tabeller fra Schneider Electrics "Complementary technical information". Som det fremgår af figur 111 er der fuld selektivitet. Figur 113, selektivitetsundersøgelse imellem maksimalafbryder og automatsikring, vha. tabel. december 2017 Side 122 af 171.

123 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Dimensionering af parallelle kabler i stikledningen -W2 med smeltesikringer. Overbelastningsbeskyttelse af SL -W2 med smeltesikringer. Dimensioneringseksempel 2: I dette eksempel dimensioneres kun stikledningen. Stikledningen -W2 føres fra en fritstående transformerstation til en hovedtavle i en fabriksbygning. Fra transformerstationen -T2 til hovedtavlen -A2 er stikledningen -W2 fremført som kabler direkte i jord og kabler i rør indstøb i beton. Stikledningen går ind i bunden af tavle -A2, der står på gulvet. Figur 114, enstregsdiagram dimensioneringseksempel 2. Om forholdene for den elektriske installation foreligger der følgende oplysninger: Jordtemperatur 15 C. Jordens termiske modstand er 1 Km/W. Rumtemperatur ved hovedtavle 25 C. Sokkeltemperatur 20 C. Længden af stikledningen -W2 er 50 m. Belastningen på stikledningen -W2 er 621 A -25. Kortslutningsstrømmen efter transformeren oplyses af netselskabet til I K.3F.max = 17,0 ka cos φ 3F = 0,3 I K.FN.min = 14,0 ka cos φ FN = 0,24 I transformerstationen er der opsat sikringslister for NH2 smeltesikringer. Da NH2 sikringer ikke findes større end 250 A, skal stikledningen opdeles på flere parallelle kabler. december 2017 Side 123 af 171.

124 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Her skal der findes en balance imellem hvor mange parallelle kabler der skal vælges, for at komme ned i det samlet tværsnit, i forhold til det ekstra arbejde og monteringsmateriale der medgår. 2 parallelle 150 mm 2 vil kunne føre en større strøm end en 300 mm 2. Her vist med Alkabel i rør i beton oplagt tæt sammen. Fremføring i rør i sokkel, nr. 60 B2, tabel B.52.4, kolonne 5 (70 C kabel). kt = 1,12 20 C, tabel B ks = 0,80 2 kredse, fremføres i sokkel tæt sammen tabel B nr. 1. IZ.2//.150. Al = 2 IZ. tabel.150. Al kt ks = ,12 0,80 = 315 A ks = 1,00 1 kreds, fremføres i sokkel tæt sammen tabel B nr. 1. I = 1 I k k = ,12 1, 00 = 297 A Z.300. Al Z. tabel.300. Al t s Formel 72, sammenligning af 2 stk 150 mm 2 og 1 stk 300 mm 2. Som det kan ses i formel 72 kan to parallelle 150 mm 2 kabler fører en større strøm end 1 stk 300 mm 2, selv om de to parallelle kabler er reduceret til 80 % pga. sideløb. Sideløb kan undgås ved at placere kablerne med dobbelt afstand, se note 2 til tabel B Grunden til at I Z ikke stiger proportionalt med tværsnittet, er at omkredsen af kablet ikke vokser proportionalt med tværsnittet. Det er bl.a. omkredsen af kabler (lederen) der er afgørende for hvor meget varme der kan transmitteres væk fra lederne. I dette dimensioneringseksempel forsøges der med 4 parallelle kabler. Hvorvidt det er den mest økonomiske løsning bliver ikke undersøgt. Formel 73 viser valgte af smeltesikring for stikledningen -W2. I B W 2 B. kabel = = = = n// n// 4 SL -F2: Valg: I I ,3 A In IB. kabel 160 A 155,3 A 160 A NH2 gg Formel 73, valg af smeltesikring for Sl -W2. Formel 74 viser valget af tværsnit for stikledningen -W2, bemærk at kablerne er fremført med 12,5 cm afstand imellem kablerne i jord og føres med dobbelt afstand imellem kablerne igennem sokkelen. december 2017 Side 124 af 171.

125 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). SL -W2: IZ, W 2, tabel In kt ktm ks Fremføring i jord, nr. 72 D2, tabel B.52.4, kolonne 8 (70 C, Al-kabel). ktj = 1,05 15 C, tabel B ktm = 1,50 1 K m/w, tabel B k = 0,70 4 kredse med 12,5 cm imellem, tabel B sj 160 1, 05 1,5 0, mm Al ~ 148 A = 145,1 A Fremføring i rør i sokkel, nr. 60 B2, tabel B.52.4, kolonne 5 (70 C, Al-kabel). k = 1,12 20 C, tabel B k k t tm s = 1,00 Ej aktuel, anvendes kun for kabler i jord. = 1,00 4 kredse, fremføres i sokkel med dobbelt afstand , 06 1, 00 1, mm Al ~ 160 A = 142,9 A S PE. Cu S k = = = 158,6 185 mm 2 k fase. Al AL 2 Cu Valg: 2 2 4//3X120 mm NOIKX-Al-S + 1G185 mm NOI Formel 74, valg af tværsnit for SL -W2. KX flex december 2017 Side 125 af 171.

126 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Fejlbeskyttelse af hovedtavle -A2 med parallelle sikringer. Figur 113 viser ækvivalentskemaet frem til hovedtavlen -A2. Figur 115, ækvivalentdiagram for net og stikledningen -W2. Når der ses på fejlbeskyttelse af tavlen -A2 er der to scenarier. 1) En leder imellem samleskinnen og en komponent for en afgangskreds, falder ud af komponenten og rammer tavlestel. 2) En leder i tilgangskablet, stikledningen -W2, falder ud og rammer tavlestel. Figur 114 viser strømkredsen for beregning af fejlstrømmen i scenarie 1). Figur 116, fejlkreds, når en leder imellem samleskinne og komponent rammer tavlestel. december 2017 Side 126 af 171.

127 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Z R X net.max U f 230 = = = I K. FN.min , 43 mω 3 = Z cos ϕ = 16, , 24 = 3, 94 mω net.max net.max FN net.max net.max FN ( ( )) 3 = Z sin ϕ = 16, sin arccos 0, 24 = 15, 95 mω 3 R = l r = 50 0, = 12, 70 mω W2.min W2 W2 R = l 15, r W2.max W2 W2 W2.min W2 W2 3 = 50 1, 5 0, = 19, 05 mω 3 X = l x = 50 0, = 4, 00 mω Formel 75, beregning af impedanser frem til tavle -A2. Z RW2.max XW2.max 19, , s.max. A2 = + = + = 4, 87 mω n// n// 4 4 I U 400 = = = n K. F PE.min. A2 3 2 Zs.max. A2 2 4, Formel 76, beregning af IK.F-PE.min.A2 scenario 1). 411, ka I formel 76 beregnes kortslutningsstrømmen i tavle -A2 til 41,1 ka, det kan ikke lade sig gøre. Kortslutningsstrømmen foran kablerne er angivet til 14 ka. Kortslutningsstrømmen kan ikke stige inde i den elektriske installation, med mindre der er tilsluttet generatoranlæg, solceller, batterilager el.lign. Det er ikke tilfældet i dette scenario og de 41,1 ka er derfor urealistiske. Den høje kortslutningsstrøm fremkommer idet formlen ifølge pkt ikke tager hensyn til impedanserne i det elektriske anlæg. I dette dimenmsioneringseksempel er impedansen i -W2 så lav, at formel i pkt ikke giver mening at benytte uden impedanserne i det elektriske anlæg. Beregningerne er herefter udført hvor der tages hensyn til impedanserne i det elektriske anlæg. december 2017 Side 127 af 171.

128 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). RW 2.max 19, 47 3 Σ Rmax = Rnet.max + + RW 2. PE.max = 3, , = 15, 06 mω n// 4 X 4, 00 3 Σ X = X + + X = 15, , = 21, 0 mω 4 max W 2.max net.max W 2. PE.max n// ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 15, , 0 10 = 25, 8 mω I I U 230 = = = f K. F PE.min. A2 3 Σ Zmax 25, 8 10 I 8914 K. F PE.min. A2 K. F PE.min. A2. sik = = = nsik 4 Formel 77, beregning af IK.F-PE.min.A2 scenario 1) med net impedanser. 8, 91 ka 2, 23 ka Smeltetiden kan aflæses til ca. 60 ms på figur 115 ved de røde streger, tiden er lavere end de 5 s pkt tillader, tavlen er fejlbeskyttet ved denne fejl. Figur 117, smeltetider ved fejlstrømme i tavle -A2. Hvorvidt scenarie 2) er en mulighed kan diskuteres. Skulle en klemme løsne sig, er det nok ikke sandsynligt at en 120 mm 2 Al-leder vil bevæge sig over til tavlestel. Al-ledere er svære at bøje og er de først anbragt i en stilling, bliver de som sådan i denne medmindre at de påvirkes med udefra kommende kræfter. Er man usikker på om lederne bliver i deres position, kan man sikre dem ved at binde dem fast, f.eks. med strips. december 2017 Side 128 af 171.

129 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Selv om muligheden for fejl i scenarie 2) er usandsynlig, vises beregningen af fejlstrømmen alligevel her. Figur 116 viser strømkredsen for beregning af fejlstrømmen i scenarie 2). Figur 118, fejlkreds, når en leder i SL, -W2, rammer tavlestel. I formel 78 beregnes fejlstrømmen til 6,07 ka, når en leder fra stikledningen -W2 falder over på tavlestel, som figur 116 viser vil denne fejlstrøm løbe igennem en smeltesikring og få den til at smelte på ca. 2 ms, se figur 115 blå streger, da smeltetiden er mindre end de 5 s pkt tillader, er tavlen fejlbeskyttet ved denne fejl. ( ) ( ) max W2.max W2.max Σ Z = R + X = 19, , = 37, 9 mω I U 400 = = = n K. F PE.min. A2 3 2 Σ Zmax 2 37, 9 10 Formel 78, beregning af IK.F-PE.min.A2 scenario 1). 10, 27 ka Her kan det ses at en mindre kortslutningsstrøm i tavlen -A2, december 2017 Side 129 af 171.

130 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Kortslutningsbeskyttelse af stikledning -W2 med parallelle smeltesikringer Igen skal det undersøges om It k S, men i dette tilfælde skal man først gøre sig klart, hvilken kortslutning der vil være den værste med hensyn til energigennemslippet. Figur 117 viser fejlkredsen, når der er sket en tofaset fejl i et af kablerne, lige efter smeltesikringernes placering. De to smeltesikringer til venstre for fejlen (er ikke indtegnet på figuren, men er placeret imellem sorte streger og fejlen) smelter meget hurtigt. Herefter løber kortslutningsstrømmen frem (fra venstre mod højre) i de tre kabler der ikke er fejlramte (f.eks. i fase L 1), her fordeler kortslutningsstrømmen sig ligeligt imellem disse tre kabler. De tre øverste ledere på figuren. Når kortslutningsstrømmen når frem til tavlen -A2 returnerer den i det fejlramte kabel (f.eks. i fase L 1), hvor hele kortslutningsstrømmen nu løber. 4. øverste leder på figuren. Ved fejlstedet vender strømmen og løber frem mod tavlen -A2 i det fejlramte kabel (f.eks. i fase L2). 5. øverste leder på figuren. Ved tavlen -A2 vender strømmen igen og returnerer i de tre ikke fejlramte kabler (f.eks. i fase L 2). De tre nederste røde leder på figuren. Figur 119, fejlkreds, ved to-faset kortslutning, lige efter smeltesikringerne. Dette anses for den værste fejl i parallelle kabler der er kortslutningsbeskyttet med parallelle smeltesikringer. december 2017 Side 130 af 171.

131 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Man kunne forstille sig en kortslutning imellem fase og nul, men her er kravet at nullen skal brænde over imellem forsyningspunktet og fejlstedet. Dette anses dog ikke for sandsynligt. Kortslutningsstrømmen i hver smeltesikring ved en to faset kortslutning i et af de parallelle kabler i stikledningen -W2 er i formel 79 beregnet til 1839 A. Figur 118 viser energigennemslippet, smelteenergien, igennem en smeltesikring ved en to faset kortslutning i et af de parallelle kabler i stikledningen -W2. Da smeltetiden er større end 0,1 s, skal der ikke tages hensyn til lysbueenergien. På figuren kan smelteenergien aflæses til 4, A 2 s. R R Σ R = R + + R + R + + R W2.max W2.max max net.max W 2.max W 2.max net.max n// 1 n// 1 19, 47 19, 47 3 = 3, , , , = 58, 7 mω X X Σ X = X + + X + X + + X max W2.max W2.max net.max W 2.max W 2.max net.max n// n// 4, 00 4, 00 3 = 15, , , , = 42, 6 mω ( ) ( ) max Σ Z = Σ R +Σ X = 58, , 6 10 = 72, 5 mω I I U 400 = = = n K. 2F.min 3 Σ Zmax 72, 5 10 I 5518 K. 2F.min K. 2F.min. sik = = = nsik Formel 79, beregning af 2 faset kortslutning i stikledningen -W A 1839 A december 2017 Side 131 af 171.

132 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod overstrøm, DS/EN :2010 (SIK). Figur 120, energigennemslip igennem en smeltesikring ved to faset kortslutning i SL -W2. 2 ( sik 1) ( ) It n k S sik , , A s 83, 2 10 A s kablet er KB. Formel 80, kontrol af KB af SL -W2. Som formel 80 viser er stikledningen -W2 kortslutningsbeskyttet. Når flere smeltesikringer bidrager med gennemslipsenergi til et kabel, skal gennemslipsenergien for en smeltesikring ganges med antallet af smeltesikringer der bidrager i anden potens. En forklaring på ovenstående kan se i formel I K IK t= ( nsik 1) t= Itsik ( nsik 1) nsik 1 Formel 81, antallet af smeltesikringer i 2. potens. december 2017 Side 132 af 171.

133 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). Strømværdier. I foregående afsnit er der anvendt strømværdier fra kap. 52 anneks B, med tilhørende korrektionsfaktorer. Strømværdier i anneks C. Ønsker man ikke at skulle vælge blandt strømværditabellerne B.52.2 til B kan man anvende tabellerne i anneks C til kap. 52. Her er tabellerne fra anneks sammenskrevet til to tabeller C.52.1 og C.52.2 med tilhørende reduktionsfaktorer i tabel C Anvendes anneks C, kan tværsnittet blive større end ved brug af tabellerne i anneks B. 75 % reglen. For øjeblikket findes der en dansk SNC i HD'en der siger: Table C52-3 In Denmark, the following applies Where the current in a circuit of a group not exceeds 70 % of the current carrying capacity in accordance to Table C52-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature the following is allowed: The current carrying capacity for the circuit does not need to be multiplied with a reduction factor for groups. The circuit is not counted together with other circuits when numbers of circuits are counted for determination of the reduction factor. Where the current in all circuits in a group not exceeds 75 % of the current carrying capacity in accordance with Table C52-3 multiplied with an even correction factor for ambient temperature no further reduction is needed. Det betyder at ks kan sættes til 0,75 i stedet for de værdier der står i tabel C % reglen må således kun benyttes sammen med tabellen C Ved stor tværsnit fremført på kabelstige eller lignende kan det ikke betale sig at anvende 75 % reglen, da Ks i henhold til standarden er større end 0,75. For god ordens skyld gøres det opmærksom på at reglen om tre standard tværsnit stadig skal følges. Det skulle den også i SB6, men blev her overset i SB6 A Anvendelse af ks = 0,75 kan give mindre tværsnit. Hvilket betyder at kablerne bliver varmere og man risikere at de bliver hurtigere nedslidt. I SB6 Tabel A.5 var der en note, der gjorde opmærksom på at ledernes levetid kan blive kortere ved anvendelse af 75 %-reglen. Det diskuteres for øjeblikket om 75 % reglen skal erstattes. december 2017 Side 133 af 171.

134 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). Spændingsfald. Anneks G i kap. 52 omhandler "Spændingsfald i forbrugeres installationer". Det er pkt. 525 der henviser til anneks G, idet der her angives at værdien i tabel G52.1 bør overholdes. (Anneks G er informativ). Tabel G.52.1 angiver grænser for maksimal spændingsfald, i de fleste tilfælde vil det være rækken "A Lavspændingsinstallationer forsynet direkte fra offentligt forsyningssystem" der skal anvendes, den angiver 3 % for belysning og 5 % for anden anvendelse. L Ifølge anneks G til kap. 52 er formlen for spændingsfald u = b ρ cosϕ+ λlsinϕ IB S den kan omskrives til den vi normalt anvender f B (, cosϕ sinϕ) 1, U = b I L 1 25 r + x, her skal det bemærkes, at der ifølge anneks G til kap. 52 skal tages hensyn til driftstemperaturen, af lederne, med faktoren 1,25. Bemærk faktoren b der tager hensyn til om der er tale om en trefaset strømkreds ( ) ( b = 2 ). b = 1 eller enfaset strømkreds( b = 2 ), standarden nævner ikke tofasede belastninger Tabel G.52.1 angiver med hensyn til belastningsstrømmen: Spændingsfaldet fastsættes ud fra strømforbrugende materiels behov, og der anvendes samtidighedsfaktorer, hvor det er relevant, eller ud fra værdierne af strømkredsenes dimensioneringsstrøm. I efterfølgende eksempel er strømkredsenes dimensioneringsstrøm anvendt. Der er vist et eksempel på spændingsfald ud til motoren -M Dette da gruppe- og tilledninger til de to motorer har samme tværsnit. Gruppelederens længde til -M1.1.2 er mere end dobbelt så lang som gruppeledningen til -M1.1.1 og strømmen til -M1.1.2 er mere end halvdelen af strømmen til -M Spændingsfaldet er beregnet som tre delstrækninger, i det strømmen på de tre strækninger ikke er den samme. Det samlede spændingsfald bliver 4,28 V svarende til 1,86 %. Se formel 82. Dette er mindre end de anbefalede 5 %, hvorved man kan betragte dimensioneringen, med hensyn til spændingsfald, som i orden. december 2017 Side 134 af 171.

135 Valg og installation af elektrisk materiel - Ledningssystemer, DS/EN :2011 (SIK). RW. X 10 W10. U fw. 10. = b IW10. 1, 25 cosϕ. W10. + sinϕ. W10. n// n// 1, 240 0, 64 3 = , 25 cos ( 33, 2) + sin( 33, 2) 10 = 0, 392 V 3 3 ( 1, 25 cosϕ sinϕ ) (,, cos( ) ) U = b I R + X fw. 11. W11. W11.. W11. W11.. W11. 3 = , 9 + 2, 00 sin( 20, 9) 10 = 1, 358 V ( 1, 25 ( ) cosϕ ( ) sinϕ ) 3 ( ( ) ( ) ( ) ) U = b I R + R + X + X fw W112.. W112.. W W112.. W112.. W W10. = 1 50, 5 1, 25 42, 6 + 5, 73 cos 36, 9 + 2, , 24 sin( 36, 9) 10 = 2, 53 V U = U + U + U = 0, , , 53 = 4, 28 V fm fw. 10. f. W11. fw U f. M112.. U f. M112.. % = = = U f 230 4, % 100% 1, 86 % Da U 5 % U er ok. f. M112.. % Formel 82, beregning af spændingsfald f december 2017 Side 135 af 171.

136 Valg og installation af elektrisk materiel - Fælles regler, DS/EN :2009+A11:2013 (SIK). Identifikation af ledere I pkt angives kravene for identifikation af ledere. Hvor det tidligere var en anbefaling at anvende blå/lyseblå til nul, er kravet nu at nullen skal være blå. Man må ikke længere, i en snæver vending, anvende en anden farve til nullen. Pkt Z4 tillader anvendelse af en blå leder til f.eks. faseleder, hvis der ikke fremføres nulleder og der ikke er mulighed for forveksling. Pkt Z2 angiver at beskyttelsesledere skal være identificeret ved tofarvekombinationen grøn-gul. Samtidig angives det at denne kombination ikke må anvendes til andre formål. Pkt Z3 angiver at farverne grøn og gul ikke må anvendes enkeltvis. For enleder kabler og isolerede ledere der ikke fås med grøn-gul eller blå isolering, store tværsnit, angiver pkt Z3 at disse kan mærkes ved enderne. Ligeledes gives det i pkt Z5 tilladelse til at undlade mærkning i en række tilfælde, herunder for koncentriske ledere i kabler. december 2017 Side 136 af 171.

137 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger Som noget nyt i forhold til SB6 skal der nu udføres beskyttelse mod transient overspænding i visse tilfælde. Der skal altid udføres beskyttelse mod transiente overspændinger, hvor konsekvenserne af overspænding påvirker: a) menneskeliv, fx nødforsyninger, faciliteter til lægebehandling b) offentlige serviceydelser og kulturarv, fx mistede offentlige serviceydelser, it-centre, museer c) kommercielle eller industrielle aktiviteter, fx hoteller, banker, industrier, handel, landbrug. d) et stort antal personer, fx store bygninger, kontorer, skoler. I pkt står der bl.a.: I alle andre tilfælde skal der gennemføres en risikovurdering i henhold til for at fastslå, om beskyttelse mod transient overspænding er nødvendig. Hvis risikovurderingen ikke gennemføres, skal den elektriske installation udstyres med beskyttelse mod transient overspænding. Det gælder dog ikke for enfamilieboliger, hvor den samlede økonomiske værdi af den elektriske installation, der skal beskyttes, er mindre end 5 gange den økonomiske værdi af det overspændingsbeskyttelsesudstyr, der er placeret ved installationens forsyningspunkt. Metoden til risikovurderingen findes i pkt , risikoniveauet (CRL) beregnes ved: fenv CRL = Lp Ng f env findes i tabel 443.1, hvor den er 85 for land- og forstadsmiljø samt 850 for bymiljø. N g er lyntætheden (lyn pr. km 2 pr. år), figur 119figur 119 angiver det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km 2. Her ses det at tallet er 3 i København, men kan være op til 5 i andre dele af landet, se gul markering figur 119. For København bliver 2 lynnedslag pr. 10 km 3 N g = = = 03, L p er risikovurderingslængden, den består af: L = 2 L + L + 04, L + 02, L p PAL PCL PAH PCH LPAL der er længden (km) af lavspændingsluftledning LPCL der er længden (km) af nedgravet lavspændingskabel LPAH der er længden (km) af højspændingsluftledning LPCH der er længden (km) af nedgravet højspændingskabel Se figur 120 for en illustration af de længder, der skal tages i betragtning. Standarden angiver at den samlede længde er begrænset til 1 km og kender man ikke sammensætningen, kan man sætte denne km til lavspændingsluftledning. december 2017 Side 137 af 171.

138 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Figur 121, gennemsnitlig årlig lynnedslagstæthed pr. 10 km 2 for I store dele af Danmark er lavspændingsluftledning erstattet med nedgravet lavspændingskabel, er dette tilfældet er det rimeligt at sætte Lp = LPCL = 1. fenv Ovenstående vil for København give: CRL = Lp N = 850 g, = Da CRL > 1000, er beskyttelse mod transiente atmosfæriske overspændinger ikke nødvendig. For et landområde midt i Jylland hvor det gennemsnitlige årlige lynnedslagstæthed pr. 10 km 2 er 5, bliver 2 lynnedslag pr. 10 km 5 N g = = = 05, december 2017 Side 138 af 171.

139 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde - Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger, DS/EN :2016 (SIK). Antages det at installationen forsynes via et 100 m langt nedgravet lavspændingskabel, der forsynes fra en transformerstation og der på højspændingssiden er anvendt kabel, på de resterende 900 m, bliver: Lp = 2 LPAL + LPCL + 04, LPAH + 02, LPCH = , + 04, 0+ 02, 09, = 028, fenv CRL = Lp N = 85 g,, = Da CRL < 1000, er beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse nødvendig. Figur 122, figur fra DS/HD :2016, illustration af en installation med de længder, der skal tages i betragtning. december 2017 Side 139 af 171.

140 Område med bad eller bruser, DS/EN :2007+A11: 2011 (SIK). Område med bad eller bruser. Kap. 701 gælder for elektriske installationer i områder med fastmonteret bad (badekar) eller bruser og omkringliggende områder. Nødbrusere i industriområder og laboratorier falder ikke ind under dette kapitel. Risikoen ved elektrisk stød er her forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. Område med bad eller bruser er delt ind i tre områder, 0, 1 og 2. I SB6 701 var der også et område 3, det eksisterer ikke længere. Figur 123, områder for bad eller brusere set fra siden. Figur 124, områder for bad eller brusere set oppefra. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Spærringer og placering uden for rækkevidde er ikke tilladt som grundbeskyttelse. Ikke-ledende område og beskyttelse ved lokal potentialudligning uden jordforbindelse er ikke tilladt som beskyttelsesforanstaltning. december 2017 Side 140 af 171.

141 Område med bad eller bruser, DS/EN :2007+A11: 2011 (SIK). Pkt Hvis beskyttelse ved separat strømkreds anvendes, må denne kun forsyne et stykke materiale eller en enkelt stikkontakt. Pkt I område 0, 1 og 2, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring ved barriere, kapsling eller isolation. Dette betyder at der ikke må opsættes lavvolt lysinstallationer med blanke leder i område 0, 1 og 2. I SB6 var der tilsvarende krav. Pkt Der skal udføres supplerende beskyttelse med RCD med I Δn 30 ma, dog ikke for separat strømkreds samt SELV og PELV. Pkt Der skal udføres lokale supplerende potentialudligning, som forbinder metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i områderne 0, 1 og 2. Kravene i pkt vedrørende tværsnit skal opfyldes. I SB blev der ligeledes stillet krav om supplerende udligningsforbindelser. Figur 68 og figur 69 viser mulige forbindelser i supplerende potentialudligning, vist med grønt på figur 68. Figur 125, eksempel på supplerende potentialudligning i baderum. december 2017 Side 141 af 171.

142 Område med bad eller bruser, DS/EN :2007+A11: 2011 (SIK). Figur 126, eksempel på supplerende potentialudligning i baderum. Valg og installation af elektrisk materiel. Pkt Krav til kapslingsklasser. Kapslingsklasse. Område Privat baderum Fælles bad 0 UPX7 IPX7 1 IPX4 IPX5 2 IPX4 IPX5 Undtaget shaverstikkontakt i henhold til EN i område 2. Pkt Der er specielle krav til hvordan ledningssystemer føres for at forbinde materiale i område 1. Pga. faren for skader på ledningssystemet og den fare der kan opstå herved når der bores huller eller opsættes div. ting i badeområder, stilles der krav om at der ikke må ledningssystemer 5 cm ind i vægge, loft og gulv. Dette kan blive et problem når man skal lave installation i et rum som støder op til et badeområde. Se figur 70. december 2017 Side 142 af 171.

143 Område med bad eller bruser, DS/EN :2007+A11: 2011 (SIK). Figur 127, installation i væg i bad. Der hvor man ikke kan overholde kravet om føring af ledningssystemer gives der i c) anvisning på hvordan man på anden måde kan sikre ledningssystemet. Kravene om føring af ledningssystemerne var også i SB6. Anvisningerne i c) er ny i forhold til SB6. Pkt Angiver I hvilke områder koblingsudstyr må placeres. Her skal man være opmærksom på at forsyningen til SELV, PELV og separat strømkreds skal placeres uden for område 0 og 1. Pkt Strømforbrugende materiale i område 0 må kun installeres såfremt det beregnet til anvendelse i selve karet. Standarden oplister her tre krav, der alle skal være opfyld. I område 1 ønskes der ikke unødvendige installationer. Udover at stille krav om at materialet skal være egnet til området, er der lavet en liste over hvilket udstyr der kan anses for nødvendigt i området. SB6 havde tilsvarende bestemmelser. Figur 71 viser et eksempel på ulovlig placering af elektrisk materiel i et område med bad eller bruser. december 2017 Side 143 af 171.

144 Område med bad eller bruser, DS/EN :2007+A11: 2011 (SIK). Figur 128, placering af elektrisk materiale i område med bad eller bruser. Pkt Omhandler hvordan man på en sikkerhedsmæssig måde kan installere gulvvarme i områder med bad eller bruser. Også her havde SB6 lignende bestemmelser. Sikkerhedsstyrelsen har på hjemmesiden nogle vejledninger om elektriske installationer i boliger, herunder områder med bad og bruser kaldet badeværelser på hjemmesiden. december 2017 Side 144 af 171.

145 Svømmebassiner og springvand, DS/EN :2010 (SIK). Svømmebassiner og springvand. Kap. 702 gælder for Svømmebassiner og soppebassiner. Områder i naturlige vådområder, søer i grusgrave kystnære og lignede områder, der er specielt beregnet til at blive brugt til svømning, sopning og lignende formål. Springvand De gælder også for disse bassiners omkringliggende områder. I disse områder er risikoen ved elektrisk stød under normal brug forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. For svømmebassiner til medicinsk behandling kan der blive stillet særlige krav. I forhold til SB6 702 er der her tilføjet gyldighed for områder i naturlige vådområder, søer i grusgrave kystnære og lignede områder, der er specielt beregnet til at blive brugt til svømning, sopning og lignende formål. I kap. 702 opdeles området i tre områder, område 0, 1 og 2. For springvand findes der ikke noget område deler området op i tre områder, 0, 1 og 2. Se Anneks A til kap. 702 for eksempler på områder. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt og 6 Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Angiver hvilke beskyttelses metoder der må anvendes i de forskellige områder. Bemærk at udtrykket områder gælder både anvendelsesområde og område 0, 1 og 2. SB ligger meget tæt på standardens ord. Pkt Stiller krav til anvendelse af ELV. Igen skal det bemærkes at blanke ledere ikke er tilladt i SELV kredse. I SB6 fandtes samme bestemmelser. Pkt Der skal udføres lokale supplerende potentialudligning, som forbinder metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i områderne 0, 1 og 2. december 2017 Side 145 af 171.

146 Svømmebassiner og springvand, DS/EN :2010 (SIK). Kravene i pkt vedrørende tværsnit skal opfyldes. Kravene i SB minder om dette pkt. I standarden udspecificeres det hvilke dele man ikke behøver at forbinde til den supplerende potentialudligning. Valg og installation af elektrisk materiel. Pkt Mindste IP-kode for elektrisk materiel for hvert område Område Udendørs med vandstråle under rengøring IPX5/IPX8 IPX5 IPX5 Udendørs uden vandstråle IPX8 IPX4 IPX4 Indendørs med vandstråle under rengøring IPX5/IPX8 IPX5 IPX5 Indendørs uden vandstråle IPX8 IPX4 IPX2 Pkt Stiller krav til ledningssystemer og samledåser i de forskellige områder. Pkt Angiver kravene for installation af koblingsudstyr i de enkelte områder. SB omtalte små svømmebassiner, de er udgået i standarden Pkt Strømforbrugende materiale i område 0 og 1 må kun installeres såfremt det er specielt beregnet til anvendelse i områderne. Punktet behandler krav til de forskellige materialer der kan forekomme i områderne. SB havde lignende bestemmelser. december 2017 Side 146 af 171.

147 Rum og kabiner med saunaovne, DS/EN :2007 (SIK). Rum og kabiner med saunaovne. Pkt Anvendelsesområdet er omformuleret i forhold til SB Det drejer sig stadig om et rum eller afgrænset område i hvilket luften, når det er i brug, opvarmes til høje temperaturer. Den relative fugtighed er normalt lav og forøges kun i korte perioder, når der hældes vand over ovnen. Ovenstående formulering er fra SB6 og findes ikke i standarden. Pkt Området elle rummet med saunaovn er nu delt op i tre områder, i SB var der 4 områder. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt og 413 Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Stiller krav om supplerende beskyttelse med RCD. SB6 stillede ikke krav om RCD. Pkt Stiller krav til anvendelse af ELV. Blanke ledere er ikke tilladt i SELV og PELV kredse. SB stillede samme krav. Valg og installation af materiel. Pkt Alt materiel skal mindst have en kapslingsklasse på IP 24. Ved spuling IP X5. Der stilles krav til materialet varmebestandighed i område 3. Samme krav var i SB Pkt Angiver at ledningssystemer bør føres uden for områderne. Pkt Angiver at koblingsudstyr, der ikke er en del saunaovnens materiale eller fastmonteret materiel i område 2, skal placeres udenfor områderne. december 2017 Side 147 af 171.

148 Rum og kabiner med saunaovne, DS/EN :2007 (SIK). SB angiver det samme. december 2017 Side 148 af 171.

149 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :2009 (SIK). Campingpladser og lignende områder. Kap. 708 gælder for strømkredse beregnet til forsyning af fritidskøretøjer til beboelse, telte eller beboelsesvogne på campingpladser og lignende områder. I forhold til SB gælder kapitlet nu ikke længere den interne elektriske installation i campingvogne og campingbiler, de findes nu i kap I termer og definitioner hedder de nu ikke campingbil og mobil fritidsbolig, men autocamper og mobilhome, som i resten af samfundet. Pkt Den nominelle forsyningsspænding må ikke overstige 230 V enfaset eller 400 V trefaset. SB angav ikke nogen nominel forsyningsspænding og var i principper op til 1000 V a.c. og 1500 V d.c. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Valg og installation af materiel. Pkt I punktet tilføjes en note om hvilke ydre påvirkninger der skal tages hensyn til. Det angives at kapslingsklassen for materiale skal være mindst IP44 og IP45 hvor materialet udsættes for vandstråle. Materialet skal beskyttes imod slag eller være i stand til selv at modstå slag, IK07. Pkt Tillader kabler i jord eller ophængte kabler eller isolerede ledere. Det angives at kabler i jord på standpladser bør anbringes i en dybde af mindst 0,5 m hvis de ikke er mekanisk beskyttet. Da bekendtgørelse 1082 kræver at kabler i jord, der ikke er mekanisk beskyttet, skal anbringes i en dybde af mindst 0,7 m, vil kravet altid blive opfyld i Danmark. Ophængte ledere skal være isolerede og skal mindst være 6 m over jordoverfladen, hvor der kan forekomme bevægelse med køretøjer, i øvrige områder er min. højden december 2017 Side 149 af 171.

150 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :2009 (SIK). 3,5 m. Punktet afviger i praksis ikke fra SB Pkt Hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af forsyning for mobilhome eller en beboelsesvogn, skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 30 ma og være særskilt overstrømsbeskyttet. RCD'en skal bryde alle spændingsførende ledere, inklusive nulledere. Der stilles krav om et middel til adskillelse i hvert forsyningsskab. Her er der en skærpelse i forhold til SB6, der tillod tre stikkontakter på en RCD. Kravet om et middel til adskillelse er også ny. Figur 129, tavle med koblingsudstyr og afgange for standpladsforsyninger. Figur 72 viser et eksempel på tavle med koblingsudstyr og afgange for standpladsforsyninger. I tavlen er der her installeret forbrugsmålere for hver enkelt stikkontakt, måledata overføres til campingpladsens reception. Figur 73 viser et eksempel på hvordan kravet om særskilt beskyttelse med RCD I Δn 30 ma og overstrømsbeskyttet for hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af forsyning for mobilhome eller en beboelsesvogn kan udføres med kombiafbrydere. Bemærk numrene på kombiafbryderne, de henviser til standpladsnummer. december 2017 Side 150 af 171.

151 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :2009 (SIK). Figur 130, kombineret RCD og overstrømsbeskyttelse for hver enkelt stikkontakt. Pkt Omhandler stikkontakter der, ligesom i SB6, skal følge standarden EN Der er krav om en kapslingsklasse på mindst IP 44. Der er ikke som i SB6 krav om max. 20 m imellem stikkontakt og standplads. Kravet er nu at stikkontakten placeres så tæt på standpladsen som muligt. For at undgå for lange tilslutningsledninger stilles der krav om max. fire stikkontakter i en kapsling. De anvendte stikkontakter skal generelt være enfasede med U n = 200 V V og I n = 16 A. Stikkontakterne skal placeres med underkant imellem 0,5 og 1,5 m over jordoverfladen. I SB6 var højden 0,8-1,5 m. december 2017 Side 151 af 171.

152 Campingpladser og lignende områder, DS/EN :2009 (SIK). Figur 131, standpladsforsyning. Figur 74 viser et eksempel på standpladsforsyning for to standpladser. Bemærk også her nummeret ved stikkontakterne. december 2017 Side 152 af 171.

153 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 2009+A1:2012 (SIK). Lystbådehavne og lignende områder. Kap. 709 gælder for strømkredse beregnet til forsyning af lystbåde eller husbåde i lystbådehavne og lignende områder. I SB6 709 hed det marinaer. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Når separat strømkreds anvendes, stilles der krav til den anvendte skilletransformer og om at lystbådens potentialudligning ikke må være forbundet til beskyttelseslederen i landforsyningen. I SB6 var anvendelse af separat strømforsyning ikke tilladt. Valg og installation af materiel. Pkt Det angives at kapslingsklassen for materiale skal være mindst IP44 og IP45 / IP46 hvor materialet udsættes for vandstråle eller bølger. Materiale være beregnet til de atmosfæriske korrosive eller forurenende stoffer der kan forekomme. Materialet skal beskyttes imod slag eller være i stand til selv at modstå slag, IK07. Pkt Angiver hvilke ledningssystemer der er egnede til forsyningskredse og hvilke ledningssystemer der ikke må anvendes på eller over en anløbsbro, kaj, mole eller flydebro. Det beskrives hvordan der skal tages hensyn til tidevand og anden bevægelse af flydende konstruktioner. Det angives at kabler i jord bør anbringes i en dybde af mindst 0,5 m hvis de ikke er mekanisk beskyttet. Da bekendtgørelse 1082 kræver at kabler i jord, der ikke er mekanisk beskyttet, skal anbringes i en dybde af mindst 0,7 m, vil kravet altid blive opfyld i Danmark. Ophængte ledere skal være isolerede og skal mindst være 6 m over jordoverfladen, hvor der kan forekomme bevægelse med køretøjer, i øvrige områder er min. højden december 2017 Side 153 af 171.

154 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 2009+A1:2012 (SIK). 3,5 m. I forhold til SB6 er listen over egnede ledningssystemer ny. Pkt Hver stikkontakt hvor I n 63 A og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af en husbåd, skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 30 ma. Hver stikkontakt hvor I n > 63 A skal beskyttes særskilt af en RCD med I Δn 300 ma. Hver stikkontakt og hver gruppe beregnet til fast tilslutning af en husbåd, skal være særskilt overstrømsbeskyttet. RCD'en skal bryde alle spændingsførende ledere, inklusive nulledere. Der stilles krav om et middel til adskillelse i hvert forsyningsskab. Kravet om et middel til adskillelse er også ny. Her er der en skærpelse i forhold til SB6, der tillod tre stikkontakter på en RCD. Tilladelsen til I Δn 300 ma for stikkontakter med I n > 63 A og kravet om et middel til adskillelse er ny. Pkt Stikkontakter skal følge standarden EN og -2 Der krav om en kapslingsklasse på mindst IP 44 og IP45 / IP46 hvor materialet udsættes for vandstråle eller bølger. Stikkontakten skal placeres så tæt på kajpladsen som muligt. For at undgå for lange tilslutningsledninger stilles der krav om max. fire stikkontakter i en kapsling. Der skal være en stikkontakt til hver lyst- eller husbåd. De anvendte stikkontakter skal generelt være enfasede med U n = 200 V V og I n = 16 A. Stikkontakter skal placeres således at de ikke påvirkes af vandsprøjt og/eller oversvømmelse. I forhold til SB6 er der her en skærpelse på max. 4 stikkontakter i en kapsling, tidligere var det 6 stk. I SB6 var der en lang beskrivelse af hvilke stikkontakter der skulle være, SB , dette er nu kogt ned til at angivelse af standarden for stikkontakterne, men suppleret med Anneks A i kap. 709, der viser eksempler på metoder til at opnå forsyning i lystbådehavne. december 2017 Side 154 af 171.

155 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 2009+A1:2012 (SIK). Anneks B i kap. 709 giver et eksempel på en instruktionsvejledning til placering i lystbådehavne. Med få tilføjelser ligner den, den der kunne findes i SB6 bilag A til kapitel 709. Nu angives det at instruktionsvejledningen bør være på landets nationale sprog og engelsk. Figur 75 viser et eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe og stikkontakt. Ifølge SB viste billedet desuden et eksempel på ulovlig anvendelse af materiellet, idet der i en stikprop kun må monteres én tilledning. Håndbog 183 omhandler ikke stikpropper, her skal man have fat i materialestandarden DS/EN serien eller følge fabrikantens anvisninger. Forfatteren har intet kendskab til fabrikanter der tillader at flere tilledninger monteres i en stikprop, så anvendelse vil med stor sandsynlighed også være ulovlig fremover. Figur 132, eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe og stikkontakt. Figur 76 viser et eksempel på stander i rustfrit stål, som kan tåle påvirkning fra saltvand og samtidig yder beskyttelse mod mekanisk beskadigelse. Stikkontakterne er beskyttet enkeltvis imod overstrøm og indirekte berøring ved anvendelse af RCD'er med integreret overstrømsbeskyttelse. Kapslingen indeholder desuden kortautomat til afregning af strømforbrug samt lampe til belysning af broen. Standeren vil ikke være tilladt at installere fremover, da den indeholde 6 stikkontakter, december 2017 Side 155 af 171.

156 Lystbådehavne og lignende områder, DS/EN : 2009+A1:2012 (SIK). tre på hver side. Figur 133, eksempel på stander i rustfrit stål monteret med lampe, stikkontakt og betalingsanlæg. december 2017 Side 156 af 171.

157 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Lysinstallationer for ekstra lav spænding. Kap. 715 gælder for valg og installation af lysinstallationer for ekstra lav spænding forsynet fra strømkilder med en mærkespænding på højst 50 V a.c. eller 120 V d.c. Opmærksomheden henledes på at fast installation, herunder lysinstallationer for ekstra lav spænding, se figur 77, kun må udføres af et autoriseret el installationsvirksomhed i henhold til lov nr. 401 af 28/04/2014 "Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvsog kloakinstallationsområdet". Figur 134, lysinstallation for ekstra lav volt udført som fast installation. Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning, se figur 78. Det er så fabrikantens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører. Figur 135, lysinstallation for ekstra lav spænding udført som samlesæt. december 2017 Side 157 af 171.

158 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Pkt For lysinstallationer for ekstra lav spænding må der kun anvendes SELV. Strømforsyningen kan leveres fra - en sikkerhedstransformere i overensstemmelse med DS/EN :2009 eller - en sikkerhedskonverter i overensstemmelse med IEC :2000, anneks I for glødelamper eller IEC :2006, anneks I for LED. Sikkerhedstransformere kan være mærket med symbolet i figur 79. Hvis sikkerhedstransformere parallelforbindes, skal de være parallelforbundet på både primær og sekundær side, desuden skal de have identiske elektriske egenskaber. Sikkerhedskonvertere må ikke parallelforbindes. Det anbefales at der anvendes konvertere der er mærket med temperaturgrænse, et eksempel på mærkning af temperaturgrænse (100 C) er vist i figur 80. Figur 136, symbol for en sikkerhedstransformer. Figur 137, temperaturgrænse for konverter. Pkt angiver tiltag for beskyttelse mod termiske påvirkninger. Herunder kortslutning. I forhold til SB6 er det nu beskrevet hvad et særligt beskyttelsesudstyr (kortslutningssikre transformere) er og hvilke krav det skal opfylde. SB tillod anvendelse af finsikringer efter EN og bilsikringer efter ISO Note 2 i pkt giver mulighed for anvendelse af ovenstående, hvis bestemmelserne i pkt og opfyldes. Finsikringer efter EN smelter i løbet af en time ved en strøm på 1,5 I n. december 2017 Side 158 af 171.

159 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Brydeevnen er fra 35 til 100 A for ikke sandfyldte glassikringer (I n = 50 ma - 10 A) og 1500 A for sandfyldte glassikringer (I n = 50 ma - 10 A). Anvendes der overstrømsbeskyttelse med automatisk genindkobling, må transformerens effekt ikke overstige 50 VA. Pkt angiver tilladte ledningssystemer. Hvis der anvendes blanke ledere må spændingen højst være 25 V a.c. eller 60 V d.c. Der er her bl.a. krav om et mindste tværsnitareal på 4 mm 2. For nedhængte systemer stilles krav om bæreevne, 5 gange belysningsarmaturernes masse dog mindst 5 kg. Her stilles der også krav til tilslutninger og forbindelser, samt isolation fra vægge og lofter. Der angives ikke noget mindste tværsnit for ELV-kredse, bort set fra nedhængte ledere der skal have et tværsnitsareal på mindst 4 mm 2. Lederne skal vælges ud fra belastningsstrømmen. Her er kravet til tværsnitsareal ændret i forhold til SB6. Det var tidligere generelt mindst 1 / 1.5 mm 2. Spændingsfaldet i ELV-kredsen må være 5 %. I SB6 var der tilladt 4 %, men da spændingsfaldet nu beregnes ved driftstemperatur, skal R-værdien generelt ganges med 1,25 i spændingsfaldsformlen, hvilket vil give et spændingsfald der er 1,25 gange stører end den tidligere anvendte metode. Herved ændres 4 % til 5 %. Pkt stiller krav om tilgængelighed. Hvor beskyttelsesudstyret er skjult, f.eks. over et nedtageligt loft, skal der være oplysninger om udstyrets tilstedeværelse og placering. Punktet adskiller sig ikke væsentlig fra SB Bilag A og B til kapitel 715 i SB6 findes ikke længere. Udførsel af lysinstallation for ekstra lav spænding. Indbygningsarmaturer i lofter Fast monterede armaturer kan enten være beregnet til direkte tilslutning til den faste installation, eller de kan være beregnet til tilslutning med en tilledning. Tilslutningsstedets placering Der er krav om, at ledninger i den faste installation skal afsluttes i dåser, rosetter, afbrydere, stikkontakter eller et lukket forbindelses-rum i en fastmonteret brugsgenstand. Det lukkede forbindelsesrum kan være en del af indbygningsarmaturet, hvis armaturet december 2017 Side 159 af 171.

160 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). er egnet og beregnet til det, og det monteres på en fast bygningsdel. Det accepteres i dette tilfælde, at ledningssamlingerne i forbindelsesrummet på indbygningsarmaturet først er tilgængelige, når armaturet er trukket ud af indbygningshullet. Hvis armaturet er beregnet til tilslutning med en tilledning skal denne tilsluttes den faste installation i et tilslutningssted (stikkontakt, lampeudtag, forgreningsdåse o.l.), der er anbragt på faste bygningsdele og er let tilgængelige på sit faste anbringelsessted. Er rummet over loftet ikke let tilgængeligt, skal tilslutningsstedet derfor anbringes på en sådan måde i forhold til udskæringen for armaturerne i loftet, at samling og tilslutning af ledningerne let kan foretages nedefra, efter at dåsen er fastgjort, fx ved at fjerne en let nedtagelig loftsplade. Dåser for indbygningsarmaturer I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at installere et indbygningsarmatur i en dåse, fx hvis armaturet ikke er forsynet med et lukket forbindelsesrum eller for at kunne placere og forbinde en forkoblingsenhed, transformer og lignende eller kun med det formål at holde den fornødne afstand til bygningsdele eller til isolering. Dåser, i hvilke der foretages ledningssamlinger, eller som indeholder ledninger med grundisolation, skal opfylde reglerne for dåser i fast installation eller være en del af det pågældende armatur. Alle oplysninger, der har betydning for korrekt installation, brug og vedligeholdelse skal være angivet enten på armaturet eller i de anvisninger, der følger med armaturet. Hvis der anvendes en dåse, skal den vælges så stor, at armaturfabrikantens oplysninger vedrørende afstande til isolering eller bygningsdele overholdes. Dåser for indbygningsarmaturer kan enten være en del af ét bestemt armatur, eller de kan være beregnet til anvendelse sammen med indbygningsarmaturer i almindelighed, begrænset af indbygnings-armaturets effekt, størrelse m.m. For alle typer dåser gælder det, at kravet om den højeste tilladte temperatur for lederisolationen skal overholdes. Figur 81 og figur 82viser eksempler på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding når der er adgang til rummet over loft. Figur 138, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding i dåser via tilledninger. Figur 139, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding direkte i transformer. december 2017 Side 160 af 171.

161 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Figur 140, eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding med armaturer med lukket forbindelsesrum. Figur 83viser eksempel på tilslutning af lysinstallation for ekstra lav spænding hvor armaturerne har lukket forbindelsesrum og hvor armaturerne kan udtages nedefra. Bemærk at transformatoren er placeret i andet rum, hvor den er tilgængelig. Figur 141, eksempel på kapslingsklasser for armaturer for ekstra lav spænding og føring af tilledninger. Figur 84 viser eksempel på krav om kapslingsklasse for armaturer installeret i forskellige områder. For begge armaturer gælder det at kapslingsklassen oppefra blot skal være IP20 og at armaturerne kan udtages nedefra. Sikkerhedsstyrelsen har tilladt at der føres tilledninger til armaturet over vindplader i udhæng, såfremt tilledningerne ikke bliver fastklemt mellem tag og plade. Kan et armatur ikke tåle at blive installeret direkte i isoleringen kan der opsættes safeboxe som vist i figur 85 og figur 86. I figur 86 er der anvendt to forskellige størrelser safeboxe, i de store er transformerne for hver "gruppe" placeret. Hver transformer forsyner 4 armaturer. I de store safeboxe er der lavet en hylde, hvorpå man kan ligge transformeren således, at den kan monteres/serviceres nedefra igennem hullet for downlighten. december 2017 Side 161 af 171.

162 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Figur 142, eksempel på safebox. Figur 143, eksempel på anvendelse af safeboxe. Overholdes kravene fra armaturfabrikanten om mindste afstand til isolering mm. kan der opstå brand, se figur 87 og figur 88. december 2017 Side 162 af 171.

163 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). Figur 144, eksempel loft hvor der har været brand pga. manglende afkøling. Figur 145, eksempel på nedsmeltning af samlinger pga. manglende afkøling. Tidligere blev der til mærkning af armaturer anvendt F-mærke. Figur 89 viser de tre muligheder - et F-mærket indbygningsarmatur uden "hat" kan indbygges med en afstand til siderne på mindst 50 mm, eller mindre hvis armaturfabrikanten anbefaler det. Der må ikke være isolering tæt omkring armaturet. Der må være isolering omkring armaturet eller dåsen i en afstand efter fabrikantens anvisning. - et F-"hat" mærket indbygningsarmatur må indbygges uden afstand til isolering eller bygningsdel. - et indbygningsarmatur uden F-mærke eller med overkrydset F-mærke må ikke monteres på brændbart underlag. Der må ikke være isolering tæt omkring armaturet, men hvis det indbygges i en dåse med den krævede afstand til sider og top, må dåsen være omgivet af isolering. Figur 146, F-mærke. Figur 147, må ikke indbygges i almindelige brandbare materialer. Figur 148, må ikke indbygges i almindelige brandbare materialer. Figur 149, må ikke indbygges i isolering. I dag benyttes symbolerne i figur 90 figur 91 og figur 92 sammen med ingen mærkning. Har et nyt armatur i dag ingen mærkning, må den monteres i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale. Man har således en situation hvor det for et armatur uden mærkning: - efter den gamle mærkning ikke var tilladt at montere armaturet i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale - efter den nye mærkning er tilladt at montere armaturet uden mærkning i eller på et underlag af almindeligt brændbart materiale Da den gamle mærkning på armaturer kun var tilladt indtil april 2012, bør det ikke give december 2017 Side 163 af 171.

164 Lysinstallationer for ekstra lav spænding, DS/EN : 2012 (SIK). anledning til misforståelser i dag. Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerhedsstyrelsen tillader, at de to ledningsender samles med den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Se figur 93 og figur 94. Der må naturligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne. Figur 150, fast installation forbundet til ledningsender på belysningsarmaturet med presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe. Figur 151, armatur med ledningsender og to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe. december 2017 Side 164 af 171.

165 Campingvogne og autocampere, DS/EN : 2009+Corr.Dec.:2012 (SIK). Campingvogne og autocampere. Kap. 721 gælder for elektriske installationer i campingvogne og autocampere. Dette er i forhold til SB6 et nyt kapitel, tidligere var det en del af SB I kapitlet er campingvogne en fælles betegnelse for campingvogne og autocampere. Kravene i dette kapitel gælder ikke for mobilehomes, beboelsesvogne og transportable enheder, her gælder de almindelige regler. Andre dele af DS/EN kan også gælde i campingvogne, f.eks. DS/EN Pkt angiver den nominelle forsyningsspænding. Der 230 V ac for enfasede og 400 V ac for trefasede. For d.c. er den 48 V. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Separat strømkreds må kun anvendes til shaverstikkontakt. I SB6 var der ingen begrænsning her. Pkt Hvor der anvendes beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, skal de anvendes en RCD med I Δn 30 ma og hvert forsyningspunkt skal være forbundet til denne. Punktet er nyt i forhold til SB6. Pkt Som i SB6 skal hver gruppe være beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr. Valg og installation af materiel. Pkt angiver af uafhængige elektriske installationer skal holdes adskilt og der skal være en separat forbindelse til hver. Uafhængige elektriske installationer er f.eks. hvis der både er 230 V a.c. og 48 V d.c. i campingvognen. december 2017 Side 165 af 171.

166 Campingvogne og autocampere, DS/EN : 2009+Corr.Dec.:2012 (SIK). Der skal være en betjeningsvejledning med hensyn til den elektriske installation. Pkt angiver de typer af ledningssystemer der er tilladt. Det skal tages hensyn til at den elektriske installation vil blive udsat for vibrationer, hvilket også medfører en ekstra risiko hvor kabler mm. føres igennem metal, her skal gennemføringerne sikres. For at forhindre for store bevægelser i ledningssystemet stilles der krav om fastgørelse af disse med maksimalt 0,4 m afstand ved lodret føring og 0,25 m ved vandret føring. Der er krav om et mindste tværsnitsareal på 1,5 mm 2 for ledere. For at reducere risikoen for en gaseksplosion stilles der krav til hvilke elektriske installationer der må være i et rum til gasflasker. I forhold til SB6 er der ingen ændringer i pkt og Pkt angiver krav om en hovedafbryder i campingvognen, samt et opslag med vejledning for tilslutning af den elektriske forbindelse mm. SB stillede krav om det samme, men indholdet af opslaget er ændret, den skal ikke længere indeholde oplysninger om fejlfinding og udskiftning af sikringer. Pkt stiller krav om at beskyttelsesledere i strømkredse skal være indeholdt i flerlederkabel eller i et rør sammen med de spændingsførende ledere. Det medfører at der ikke må fremføres separate beskyttelsesledere. Punktet er nyt i forhold til SB6. Pkt angiver kravene til campingvognens indtag, stikkontakter, belysningsarmaturer og forbindelsesmateriellet imellem standpladsforsyningen og campingvognen. I forhold til SB6 er der kommet en tabel for tværsnitsarealet for den bøjelige ledning eller kabel imellem standpladsforsyningen og campingvognen. Som noget nyt indeholder standarden et Anneks B til kap. 721 der omhandler installationer for ekstra lav d.c.-spænding. En note oplyser at det gælder ikke campingvognens 12 V installationer i forhold til kørsel (EN og -2). december 2017 Side 166 af 171.

167 Varmekabler og integrerede varmesystemer, DS/EN : 2014+AC:2014 (SIK). Varmekabler og integrerede varmesystemer. SB6 807 udgår da det er et særligt dansk kapitel. Indholdet dækkes af dette nye kapitel i forhold til SB6. Da SB6 807 ikke omhandlede vægvarmesystemer, vil alle bestemmelser vedr. vægvarmesystemer være nye i forhold til SB6. Beskyttelse mod elektrisk stød. Pkt Angiver hvilke beskyttelse metoder der ikke er tilladte til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse. Det drejer sig om de mere specielle beskyttelses metoder. SB6 tillod heller ikke alle beskyttelses metoder anvendt her. Pkt Her stilles der krav om en ledende afdækning på opvarmningsenheder, hvis disse ikke har en jordet skærm. RCD'en skal vælges så der ikke sker fejludkobling pga. lækstrømme fra varmeanlægget. Varmeanlægget kan evt. deles på flere RCD'er. Pkt stiller krav om supplerende beskyttelse med RCD med I Δn 30 ma. Pkt Hvor der er risiko for forbrænding, skal overfladetemperaturen på varmelegemerne være begrænset. For vægvarmesystemer skal der etableres en metalkappe, metalkapsling eller fintmasket metalnet, der er forbundet til beskyttelseslederen. Bliver en integreret opvarmningsenhed penetreret (f.eks. gennemboret) kan der ske en kortslutning i varmelegemerne, således at der udvikles en større effekt, hvorved der kan ske en overophedning. Meningen er at beskyttelsesudstyret skal slå fra, når der ved penetrationen sker en kontakt (kortslutning/jordslutning) imellem en fase og beskyttelseslederen. For at undgå at vægvarmeelementerne skaber for høje temperaturer i omkringliggende/tilstødende materiel. Kan opvarmningsenhederne være med selvbegrænsende temperaturfunktion eller der kan udføres en adskillelse med varmeresistente materialer. december 2017 Side 167 af 171.

168 Varmekabler og integrerede varmesystemer, DS/EN : 2014+AC:2014 (SIK). Valg og installation af materiel. Pkt Fleksible varmepladeelementer og varmekabler skal opfylde produkt standarder. For hvert varmesystem skal der udarbejdes en dokumentation i henhold til pkt Dokumentationen skal anbringes på eller tæt ved varmesystemets forsyningstavle. Desuden skal der afleveres en beskrivelse af varmesystemet til bygherre. Beskrivelsen skal opfylde kravene i Anneks A til kap Elektriske varmesystemer skal vælges og installeres således, at forventelige skadelige påvirkninger mellem varmesystemet og elektriske eller ikke-elektriske installationer undgås. F.eks. kan varmesystemet i uheldige tilfælde opvarme dele af den øvrige elektriske installation, således at strømværdien for kabler og ledninger skal reduceres. Da varmesystemet ikke er fleksibel, må det ikke krydse (gå hen over) dilatationsfuger/udvidelsesfuger i bygninger og konstruktioner. Når bygningsdele bevæges, skal varmesystemet følge med, det kan det ikke hvis det dækker over to bygningsdele, der ikke bevæges synkront. Pkt Hvor der skal placeres inventar, f.eks. et integreret klædeskab, må der ikke placeres varmeelementer i gulv op væg, da de ikke vil kunne komme af med den udviklede varme. Hvor der føres kolde ledninger (tilgangen til varmelegemerne) og styreledninger skal der tages hensyn til opvarmningen af ledningerne ved fastlæggelse af strømværdien p.ga. stigningen i omgivelsestemperaturen. Der må ikke placeres varmeelementer i væg, gul og loft, der hvor der skal bores og foretages fastgørelse med skruer o.lign. Boring og fastgørelse skal kunne ske uden risiko for at skade varmeelementerne. december 2017 Side 168 af 171.

169 Installationsstikforbindelser, bekendtgørelse Installationsstikforbindelser. Formålet med afsnit SB6D var at tillade installationsstikforbindelser anvendt til samlinger, afgreninger og tilslutninger i fast installation. SB6D udgår, det er 43 i bekendtgørelse 1082 der nu er gældende. 43. Installationsstikforbindelser skal 1) installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj, 2) anbringes uden for normal rækkevidde mindst 2,5 meter over gulvplan eller 3) anbringes i et bygningshulrum. Stk. 2. Installationsstikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand. Figur 111 til figur 114 viser eksempler på installationsstikforbindelser. Figur 152, eksempel på installationsstikforbindelse. Figur 153, eksempel på installationsstikforbindelse. Figur 154, eksempel på mellemstikforbindelse. Figur 155, eksempel på mellemstikforbindelse. december 2017 Side 169 af 171.