KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD"

Transkript

1 KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 2018

2 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen Landsbyklynger, der er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Udgivelsesår: 2018 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr ) Fotos: DGI Billedarkiv og med tilladelse fra styregruppen for Østkystens Guld INDLEDNING 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? 1.2. PROCES OG METODE 1.3. RAPPORTEN 2. HOVEDRESULTATER 2.1. DEN GEOGRAFISKE OG DEMOGRAFISKE ANALYSE 2.2. BORGERUNDERSØGELSEN 3. LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 3.1. BELIGGENHED OG GEOGRAFI 3.2. SELVOPFATTELSE OG SAMARBEJDE 3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL 4. HVAD MENER BORGERNE? 4.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED 4.2. OPTIMISME 4.3. ORGANISERING AF SAMARBEJDE 4.4. KOMMUNIKATION 4.5. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 4.6. KOMMUNESAMARBEJDE 4.7. MØDESTEDER 4.8. AKTIVITETSUDBUD 5. FREMTIDSPERSPEKTIVER 5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 5.2. DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN 6. LITTERATURLISTE 7. NOTER Se mere på landsbyklynger.dk 2 3

3 1. INDLEDNING Landsbyklyngen Østkystens Guld er en del af kampagnen Landsbyklynger. Kampagnen søsætter i landsbyklynger fordelt over hele Danmark. Bag kampagnen står Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI 1. Denne rapport handler om Østkystens Guld, der ligger i Frederikshavn Kommune. Klyngen er geografisk placeret i den sydlige del af kommunen. Et område præget af Kattegats karakteristiske kystlandskab og hedeområder. Det indledende kapitel beskriver baggrunden, udfordringen og motivationen for at danne en landsbyklynge. Baggrunden Østkystens Guld blev etableret i september Det var de seks landsbyer; Lyngså, Præstbro, Voerså, Ørtoft, Stidsholt og Mølholt, der sammen med Frederikshavn Kommune blev enige om, at landsbyerne i fællesskab skulle danne en landsbyklynge. De første borgermøder blev afholdt umiddelbart herefter, og blev brugt til at udvikle forståelsen for, hvad og hvordan samarbejdet skulle forgå, da alle havde deres egne interesser at tage hensyn til. Det er dog ikke helt nyt for landsbyerne at samarbejde. For år tilbage blev der lavet et stort stykke arbejde med at samle landsbyerne; Præstbro, Lyngså og Voerså og samarbejdet fik navnet Den Bette Trekant. De tre landsbyer ville øge dialogen og samarbejdet på tværs mellem byerne. I erkendelse af byernes og områdets udfordringer på bosætningssiden samt udfordringer med at aktivere tilstrækkeligt med ressourcer finansielt og i forhold til at samle frivillige hænder i foreningslivet, indgik de tre byer dette samarbejde, som blev støttet af Frederikshavn Kommunes landdistriktsudvalg. Samarbejdet udmøntede sig i en fælles landsbyplan, som området har arbejdet ud fra de senere år. I 2017 var tiden moden til, at samarbejdet kunne udvides og udvikles med flere aktører. Aktører, der alle kan være med til at sætte nye udviklingsmål i et fælles klyngesamarbejde og få taget fat på at løse områdets udfordringer og realisere dets potentialer. Udfordringen Området er kendetegnet ved nogle af de klassiske udfordringer uden for de større byer: En aldrende befolkning, fraflytning af uddannelsesstærke unge samt nedgang i befolkningstallet. Udfordringen er i høj grad de jobmæssige strukturændringer, som området har gennemgået med ingen eller få lokale arbejdspladser. Dette giver en mangel på diversitet i befolkningssammensætningen - med mindre, at folk med mellem- og længerevarende uddannelser kan tiltrækkes evt. som pendlere til arbejdspladser uden for lokalområdet. Motivationen Klyngen har en lang række potentialer: Borgerne brænder for lokalområdet og for landsbyernes udvikling og der er ønske om at synliggøre potentialerne både for lokale og for de gæster, der kommer til området. Området byder på en fantastisk flot natur og strand og et skønt sommerhusområde. Af andre kvaliteter kan nævnes klatrecentret i Ørtoft, kanosejlads på Voer Å med tilhørende shelterpladser og fodboldgolf i Sørå. Der er store perspektiver i samarbejdet med Danmarks måske bedste idrætsefterskole i Stidsholt. Hertil kommer bosætningspotentiale for lokalområdet med den korte køreafstand til Aalborg, muligheder for fælles markedsføringsindsats af området, muligheder i at udnytte naturen og de rekreative områder endnu bedre omkring Voer Å, kystlinjen, lystbådehavnene og landskabet bag, som rummer ca sommerhuse. Der er således allerede en række idéer, som kredser om temaerne havn og Voer Å, bosætning/ tiltrækning af nye borgere, grønne støttepunkter, natur- kultur- og kystturisme. Herudover kan nævnes udvikling af en fælles kommunikationsplatform. Der er samlet set et stort potentiale, som venter på at blive forløst, men også en erkendelse af, at der skal hjælp til at frigøre potentialet. Med klyngesamarbejdet er det ambitionen at sætte Østkystens Guld på landkortet og vise vejen for andre lokalsamfund - ikke kun i Frederikshavn Kommune, men i hele Danmark - som et eksempel på, at man ved at gå sammen og handle i fællesskab, kan genskabe fortællingen om det gode liv på landet. Klyngesamarbejdet har således et grundlæggende ønske om at styrke sammenholdet mellem byerne og hjælpe det eksisterende med at blive endnu bedre. 4 5

4 1.1. HVORFOR ETABLERE LANDSBYKLYNGER? I Danmark er befolkningstallet stigende, men stigningen er ujævnt fordelt og gælder ikke for en række af landdistrikterne. Imens særligt Østjylland og det østlige Sjælland har haft vækst fra , så har en række kommuner i Nordjylland, Vestjylland og det sydlige Danmark samt ø-kommunerne oplevet en befolkningsnedgang i samme periode². Parallelt hermed sker der en række ændringer i befolkningssammensætningen. I Danmark er gennemsnitsalderen stigende. En tendens, som er tydeligst i yderområderne, hvor de unge flytter væk, og de ældre bliver tilbage³. Det betyder, at mange landsbyer i yderområderne i dag har svært ved at fastholde deres eksistensberettigelse som selvstændige, bæredygtige landsbyer. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men mange landsbyer oplever i dag, at skoler lukker, busruter bliver nedlagt, og købmænd drejer nøglen om. Det medfører et behov for omstilling for de mennesker, der bor i landsbyerne. Det fører til et øget pres på tilpasning af den kommunale service, når flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder tegner landsbyerne. Mange kommuner arbejder derfor som en del af den kommunale landdistriktsstrategi med i højere grad at udnytte ressourcer og sammentænke funktioner på tværs af landsbyer. Det kræver, at man søger dialog med borgerne om udviklingsmuligheder og løsninger. Fritids- og foreningslivet rammes også af det faldende befolkningstal og den ændrede befolkningssammensætning i mange landdistrikter. Foreningerne bliver pressede på antallet af medlemmer, faciliteter, ledere samt frivillige, og presset øges på deres økonomi. Efterspørgslen på aktiviteter ændrer sig i takt med, at der bliver flere ældre. Etableringen af landsbyklynger, hvor landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden, samarbejder, har her vist sig at være en brugbar metode til at styrke de enkelte landsbyer og de aktivitetstilbud, der er⁴. Landsbyer står stærkere, når de står sammen I gennemførte Realdania og DGI Pilotprojekt Landsbyklynger 5 i samarbejde med fem af landets kommuner. Evalueringen af pilotprojektet viste, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden, kan drage fordel af at samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres 6. Det er erfaringerne fra pilotprojektet, der arbejdes ud fra i landsbyklyngen Østkystens Guld. Det betyder, at den overordnede tilgang er, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer, der samarbejder, kan bruges som strategisk værktøj til udvikling af landdistrikter. DEFINITION AF EN LANDSBYKLYNGE En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder 7. Lemvig Holstebro Varde VestRum Friskvind.dk Bedst mod West Fanø Thisted Struer Holstebro Esbjerg Mors Sydvest Salling Herning Ringkøbing-Skjern Tønder Skive Billund Tæt på alting Vejen Viborg Ikast-Brande Rundt om Hammer Jammerbugt Bakker Vesthimmerland Kolding Haderslev Åbenrå Silkeborg Sorring Voel Gadbjerg- Bredsten og Skibet Vejle Rebild Fredericia Hjørring Favrskov4ren Tannisbugt Rebild Øst Mariagerfjord Vest Kronjylland Horsens Aalborg Faurskov Skanderborg Hedensted Middelfart Sønderborg Mariagerfjord Randers Østkystens Guld Liv i Ådalen Århus Odder Frederikshavn Brønderslev Nordfyn Norddjurs Mols i Udvikling Odense Syddjurs Ærø Samsø Kerteminde Langeland og Strynø Midt i Norddjurs Østdjurs Over sø Assens og land Nyborg Faaborg- Midtfyn Gudmekongens Hånden Land under Midtfyn Landet på Midtfyn Svendborg Langeland Læsø Kalundborg De 5 ved Tissø Slagelse Lolland Odsherred Holbæk Lejre Søhøjlandet Sorø Ringsted Landet mellem byerne Næstved Halsnæs Guldborgsund Køge Faxe Gribskov Hillerød Frederikssund Roskilde Landet mellem fjordene Vordingborg Greve Solrød Fredensborg Stevns Helsingør Landsbyklynger i kampagnen Bornholm Bornholm 6 7

5 1.2. PROCES OG METODE At etablere en landsbyklynge vil sige, at de deltagende landsbyer og bebyggelser i et geografisk afgrænset område arbejder med en proces, hvor de skaber et nyt fællesskab. Der kan være lang vej til et samarbejde og en fælles identitet på tværs af landsbyer, hvis livet i de medvirkende landsbyer hidtil har været levet hver for sig. Processen for etableringen af en landsbyklynge strækker sig over 18 måneder og består af fem faser. Forud for opstarten sker en prækvalifikation, hvor kommunen i samarbejde med lokalsamfundet udarbejder den ansøgning, der kvalificerer optagelsen i Kampagnen. I den første fase etableres projektet med en styregruppe, som bliver ansvarlig for projektet og varetager dets overordnede styring. Ligeledes kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutteres frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye samarbejde. PRÆKVALIFIKATION: ANSØGNING 1. FASE 2. FASE Opstart og planlægning 3 mdr. Dataindsamling, kortlægning og kommunikation 6 mdr. Metodisk tilgang Borgerne har en central rolle i etableringen af en landsbyklynge. Det er borgerne, der har den nødvendige know how og viden, der er brug for, for at kunne initiere de udviklingsprocesser og justeringer, der lokalt er brug for. Etableringen af en landsbyklynge sker ud fra et ønske om, at forandring skal komme nedefra, og at ejerskabet til det nye fællesskab, som en landsbyklynge er, forbliver på lokale hænder. Forankringen sker hos en bred vifte af de lokale aktører. Der er tilknyttet en proceskonsulent til projektet. Det er proceskonsulentens opgave at inspirere de frivillige og medvirke til at drive processen, så fremdriften gennem faserne sikres. Proceskonsulenten vil ligeledes understøtte den lokale involvering og udbredelse af kendskabet til klyngen via arbejdet med de udvalgte fokusområder. Der sidder endvidere en kommunal repræsentant med i styregruppen. Repræsentanten skal sørge for, at der er sammenhæng mellem de initiativer, der sættes i gang i klyngen, og de kommunale planer på området. Stedbundne potentialer Stedbundne potentialer er unikke ressourcer relateret til en geografisk lokalitet eller et område 8. Stedbundne potentialer kan være mange ting, og det kan ikke afgøres på forhånd, hvad der rummer potentiale et bestemt sted. Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en lokal håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan også være lokale værdier og selvforståelse, sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Der vil derfor gennem hele processen være opmærksomhed på at lokalisere stedbundne potentialer og bringe dem i spil. Gennem de fem faser arbejder styregruppen med seks forudbestemte fokusområder. Fokuspunkterne fungerer som styringsredskaber, der er med til at sikre fremdrift og struktur. I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af en borgerundersøgelse, som sendes ud til alle borgere fra 16 år i klyngens geografi. Ligeledes etableres der i denne fase en fælles kommunikationsplatform. 3. FASE Vision og indsatsområder. Det strategiske fundament 2 mdr. Gennem tredje fase arbejdes der på baggrund af kortlægningen fra Fase 2 med en vision for det videre arbejde. Med udgangspunkt i den vision udvælges enkelte indsatsområder, som fremadrettet prioriteres. 4. FASE Handleplaner og indsatsområder 5 mdr. I løbet af fjerde fase udarbejdes der handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. I den femte og sidste fase forankres projektet, og der laves en strategiplan, som fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området. 5. FASE Afrunding, strategiplan, forankring og implementering 2 mdr. FOKUSPUNKTERNE OG DERES MÅL Organisering Etablering af en fælles organisering, der koordinerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer og arbejder med strategiske perspektiver for klyngen med respekt for de enkelte landsbyer. Kommunikation Etablering af en styrket og koordineret kommunikationsindsats, der sikrer relevant information om klyngen både internt og eksternt. Involvering Borgerne involveres via en borgerundersøgelse, borger- og dialogmøder samt ved etablering af arbejdsgrupper. Kommunesamarbejde Etablering af et styrket samarbejde med kommunen, så borgere og kommune i fællesskab optimerer den kommunale service. Mødesteder At gennemføre en kortlægning af mødesteder i klyngen og udarbejde en plan for nødvendige tilpasninger. Aktivitetsudbud At gennemføre en kortlægning af aktiviteter i klyngen og udarbejde en plan for nødvendige tilpasninger. 8 9

6 1.3. RAPPORTEN Målet med rapporten Målet med rapporten er at styrke det faktuelle beslutningsgrundlag for styregruppen i landsbyklyngen Østkystens Guld. Det sker ved at kortlægge de kvaliteter og potentialer, der findes i landsbyklyngens geografi, demografi og interne strukturer. De interne strukturer belyses særligt via borgerundersøgelsen, der kortlægger borgernes syn på de udfordringer og potentialer, der findes i klyngen. Således skal rapporten give styregruppen et faktuelt grundlag for prioriteringer og beslutninger om de indsatsområder, der fremadrettet skal arbejdes med. Rapporten kommer i forlængelse heraf til at danne afsæt for en strategiplan. Strategiplanen laves i den femte og sidste fase af processen. Målgruppen for rapporten Den primære målgruppe for rapporten er styregruppen for Østkystens Guld samt de aktive arbejdsgrupper, der med tiden tilknyttes projektet. Heri medregnes også Frederikshavn Kommune, som har en plads i styregruppen. Den sekundære målgruppe er Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, som er medfinansierende i projektet. Øvrige interessenter kan være kommuner og distriktsråd, som er optaget af landdistriktsudvikling og etablering af klyngesamfund ud fra en borgerdrevet tilgang. Læsevejledning I kapitel 1 er landsbyklyngens baggrund, udfordringer og motivationer beskrevet. I kapitel 2 præsenteres hovedresultaterne fra rapporten. Det gælder dels de demografiske og geografiske data og dels resultaterne af borgerundersøgelsen. Kapitel 3 stiller skarpt på Landsbyklyngen Østkystens Guld. Her får læseren indsigt i klyngens geografi og overblik over klyngens demografiske profil. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af borgerundersøgelsen. Her vil de seks fokusområder blive introduceret med fokus på Landsbyklyngen Østkystens Guld. Kapitel 5 præsenterer de fremtidige perspektiver for landsbyklyngen

7 2. HOVEDRESULTATER Det følgende kapitel samler hovedresultaterne fra de demografiske og geografiske analyser og opsummerer en række af resultaterne fra borgerundersøgelsen DEN GEOGRAFISKE OG DEMOGRAFISKE ANALYSE Landsbyerne i Østkystens Guld ligger nord for Aalborg med cirka en halv times kørsel til Aalborg og ca. 25 minutters kørsel fra Frederikshavn og Sæby endnu tættere på. Med den beliggenhed er der gode muligheder for at bo på landet og arbejde i en større by, hvor mange arbejdspladser ligger. Frederikshavn Kommune har de seneste år oplevet faldende befolkningstal. Der bor i dag borgere i kommunen. Fra 2007 til 2018 har kommunen oplevet en befolkningsnedgang på borgere. I årene frem mod 2038 forudsiger Danmarks Statistik en fortsat nedgang i antallet af borgere på personer 9. Albæk-Lyngså sogn, hvor de fleste af klyngens landsbyer ligger, har siden 2007 oplevet et faldende indbyggertal på i alt 84 personer. Parallelt hermed vokser gruppen af ældre borgere over 65 år. Den største gruppe af borgere er fortsat borgere i den arbejdsdygtige alder mellem år. KOMMUNIKATION 39 har hørt om landsbyklyngen før de deltog i borgerundersøgelsen. 61 har ikke. Borgerundersøgelsen er bl.a. sendt ud med e-boks af Frederikshavn Kommune. Der er ingen tvivl om, at e-boks har skabt stor opmærksomhed på klyngesamarbejdet og har fået kendskabet til klyngen til at stige. Borgerne henter i dag primært deres informationer om lokale forhold via Lokale aviser (51 ) Facebook (48 ) og Gennem samtale med andre personer fra lokalsamfundet (37 ). I fremtiden sker der en stigning i efterspørgslen på nyheder via elektroniske nyheder Mails/ nyhedsbreve, Hjemmesider og App, mens efterspørgslen falder på den Direkte samtale. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 31 af respondenterne laver i dag frivilligt arbejde. Til sammenligning hermed er det 39 af danskerne, der har lavet frivilligt arbejde indenfor det seneste år. De borgere, som arbejder frivilligt, motiveres først og fremmest af en Interesse for sagen (56 ). Dernæst af Ønske om at deltage i et socialt fællesskab (39 ) og fordi de Blev opfordret/valgt (38 ). I alt giver 62 borgere udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i landsbyklyngen Østkystens Guld. Det er en stor gevinst for klyngen og det kommende arbejde, hvis det lykkes at få et pænt antal af de interesserede til at involvere sig. AKTIVITETSUDBUD Langt de fleste (67 ) er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i lokalområdet. De mest populære forslag til nye aktiviteter er Vandreture (67 ), Fælles madlavning (45 ) og Aktiviteter for unge (43 ). FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN Markedsdage (45 ) og Årstidsfester (44 ) er de arrangementer, som borgerne mener er bedst til at samle borgerne på tværs mellem byerne. Af andre tværgående samarbejder peger respondenterne på Muligheder for lokale indkøb (50 ), En god infrastruktur (47 ) samt Gode skoler og institutioner (44 ) som de emner, der er størst potentiale i at arbejde sammen om. Der er ingen tvivl om, at borgerne i de enkelte landsbyer vil stå stærkere over for eksempelvis kommunen, hvis de formår at stå sammen om emner som fx infrastruktur, lokale fødevarer samt skoler og institutioner. Det er områder, hvor løsninger skal findes i samarbejde også med kommunen - og hvor flere lokalområder kan tale med en højere røst end et enkelt samfund alene. Styregruppen for Østkystens Guld har her en vigtig rolle i at skabe det fundament, der kan styrke samarbejdet internt mellem landsbyerne og i forhold til kommunikationen med kommunen BORGERUNDERSØGELSEN TILKNYTNING OG TILFREDSHED Der er generelt stor tilfredshed med at bo i klyngen. 92 af respondenterne er tilfredse med at bo i området. 4 svarer, at de ikke er tilfredse, mens 4 svarer ved ikke. 65 føler tilknytning til det sogn, de bor i. Til sammenligning hermed føler ligeledes 65 tilknytning til landsbyklyngen. Stedsidentiteten er således i samme grad bundet til det sogn, man bor i, som til hele landsbyklyngens geografi. For Østkystens Guld er det ikke så sært, da sognet og klyngen næsten er samme geografi. Naturkvaliteter (57 ), Familie og venner (26 ) samt Født og opvokset i området (23 ) er de vigtigste årsager til at bosætte sig i området. ORGANISERING OG SAMARBEJDE 51 af respondenterne ved ikke, hvordan samarbejdet er på tværs mellem landsbyerne i dag. Det vidner om et potentiale for at styregruppen og kommunikationsgruppen kan bidrage til at styrke kendskabet til de eksisterende samarbejder på tværs, der har eksisteret i flere år. Det var netop ønsket om et styrket samarbejde der bl.a. var årsagen til, at Østkystens Guld ansøgte om at deltage i Landsbyklyngekampagnen. 91 mener, at et samarbejde på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis landsbyerne skal overleve. Det viser en meget bred opbakning til landsbyklyngen og til samarbejdet på tværs. KOMMUNESAMARBEJDE 85 af respondenterne ved ikke, om Frederikshavn Kommune har politikker for samarbejdet med foreninger og borgere. Til trods herfor er der et godt og velfungerende samarbejde mellem klyngen og Frederikshavn Kommune. MØDESTEDER Mødesteder har betydning for hverdagslivet og for livskvaliteten. Her vurderer borgerne, at Tilbagevendende årlige begivenheder har den største betydning som det type mødested, der kan styrke fællesskabet på tværs mellem landsbyerne. Flere giver udtryk for, at man skal tage udgangspunkt i noget der i forvejen findes og arbejde ud fra det, når samarbejdet og fælles mødesteder styrkes

8 3. LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 3.2. SELVOPFATTELSE OG SAMARBEJDE Området har gennem generationer haft en fælles historisk baggrund hørende under samme sogn, Albæk-Lyngså, og tilhørende samme skoledistrikt. Det har givet en naturlig fælles identitet med mange personlige relationer på tværs af området. Etableringen som klynge er en fantastisk mulighed for at videreudvikle og udvide det samarbejde. Det kan rumme endnu flere aktive- og driftige borgere i lokalområdet og bygge oven på det eksisterende stærke netværk. I udviklingen af en landsbyklynge er det nødvendigt at se på en række interne forhold og faktorer. Tilsammen giver de et indblik i det lokalområde, man ønsker at udvikle og forstå. I det kommende kapitel vil klyngens geografi og dets demografiske profil blive præsenteret BELIGGENHED OG GEOGRAFI Landsbyklyngen Østkystens Guld ligger i Frederikshavn Kommune. Landsbyklyngen ligger i naturskønne omgivelser med byerne Voerså, Lyngså, Præstbro, Ørtoft, Stidsholt og Mølholt som de bærende landsbyer samt et stort sommerhusområde langs kysten øst for Lyngså. Klyngen er geografisk placeret i den sydlige del af Frederikshavn kommune. Mod øst grænser området op til Kattegats karakteristiske kystlandskaber. Mod syd ligger et udstrakte hedeområder og indlandsklitter. Mod vest afgrænses området af kommunegrænsen til Brønderslev Kommune og motorvejen E45 - og mod nord af Sæby, som er hovedbyen i kommunens sydlige del. PRÆSTBRO KOMMUNE- GRÆNSEN E45 STIDSHOLT MØLHOLT ØRTOFT VOERSÅ SÆBY LYNGSÅ Særligt har de tre byer Præstbro, Voerså og Lyngså haft deres egne identiteter gennem tiden, med egne idrætsforeninger, butikker m.m. og der har derfor også historisk været et vist konkurrencemoment mellem byerne, som særligt de ældre generationer har båret med. I Voerså, Lyngså, Præstbro, Mølholt, Stidsholt og Ørtoft er der mange engagerede og initiativrige borgere, foreninger, mindre virksomheder mm., som hver dag gør en kæmpe indsats for at omsætte de lokale idéer til handling og spændende aktiviteter. De mange frivillige, aktive ildsjæle har skabt og skaber fortsat udvikling i lokalområdet. Som eksempler på eksisterende samarbejder er etableringen af et fælles halvårligt Landsbyråd hvor foreninger, institutioner og enkeltpersoner mødes og orienterer hinanden på tværs og udvikler nye projektidéer. Borgerne har et stort historisk og kulturelt lokalkendskab og en tradition for at byde tilflyttere og besøgende i området velkommen med både interesse og nysgerrighed. Der er en lokal stolthed over lokalområdet og de mange aktiviteter og arrangementer, som årligt stables på benene. Landsbyerne har et glimrende samarbejde, som det er nu, men ved også, at der er et stort potentiale for meget mere. Ved at danne en landsbyklynge, kan der gøres bedre brug af hinandens styrker, og der kan støttes op om fællesskabet. Ultimativt vil landsbyerne i fællesskab gerne synliggøre både for alle dem, som bor der, kommer på besøg eller som overvejer at flytte dertil hvor dejligt det er, at bo i Østkystens Guld. Det er et fantastisk lokalområde, fuld af ressourcer naturmæssigt, menneskeligt og facilitetsmæssigt, som alle ønsker at sætte i spil på nye spændende måder. Fælles for hele klyngen er nærheden til naturen og havet. Området rummer en unik natur og masser af spændende kulturarv, der i disse år sættes i spil på nye måder på blandt andet Voergaard Slot. I en årrække har landsbyerne arbejdet med at styrke samarbejdet mellem de forskellige byer. Det har medført, at særligt samarbejdet mellem de tre store landsbyer: Voerså, Lyngså og Præstbro har blomstret med udviklingen af landsbyplanen fra Området rummer en lang række stedbundne potentialer. Her kan bl.a. andet nævnes aksen omkring Voer Å, som blandt andet forbinder Voerså og Præstbro. Det rummer et stort turismepotentiale. Af kulturhistoriske seværdigheder ligger Voergaard Slot ikke langt derfra. Et voldsted ved Rugtved med voldanlæg fra Dronning Margrethe den førstes tid, oldtidsagre på Marindalsvej og 8-9 gravhøje samt kæmpehøje, der ligger langs højdedragene fra Holt Bjerg over Albæk Bakker. Danmarks måske bedste idrætsefterskole i Stidsholt ligger også i klyngen. Der er fokus på håndbold, badminton, svømning, fitness og E-sport. Klatrecenteret ved Ørtoft tiltrækker klatrere fra hele Nordjylland. Området ligger i køreafstand på ca. en halv time fra Aalborg og med de naturgivne omgivelser og de rekreative muligheder kombineret med overkommelige boligpriser, rummer området et stort uudnyttet potentiale i forhold til at tiltrække såvel udflyttere fra Aalborg-området og fastholde nuværende borgere. Ydermere ligger der især i kystbyerne et behov og en mulighed for at revitalisere området som mål for turister fra bl.a. Norge, Sverige og Tyskland gennem en opgradering af rammerne og tilbuddene, som nutidige friluftsturister søger. Klyngen ser også et stort potentiale i at arbejde med fødevareturisme

9 3.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL ALDERSGRUPPER FOR SOGNET (2007 OG 2018) 13 Der bor i dag borgere i Frederikshavn Kommune 10. Heraf bor de i Albæk-Lyngså sogn, der udgør størstedelen af landsbyklyngen 11. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes en befolkningsnedgang i årene frem. Fremskrivningen er lavet ud fra forventninger om antal fødsler, dødsfald, flyttemønstre, indvandring og det forventede boligbyggeri. Ifølge prognosen forventes indbyggertallet at falde fra personer primo 2018 til personer i Det svarer til et samlet fald på personer. Fremskrivningen er ikke en garanti for en udvikling, men en forventning, der er afhængig af flere faktorer. Den er et vigtigt redskab for den kommunale planlægning, fordi den kan anvise behovet for den kommunale service, herunder eksempelvis antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger og på plejehjem. Ser man på den faktuelle udvikling for landsbyerne i klyngen i perioden viser den, i lighed med kommunen som helhed, at indbyggertallet er faldende år 7-16 år år år 65 år + ANTAL INDBYGGERE EFTER SOGN ( ) Figuren viser, hvor stor en procentdel af det samlede indbyggertal, som hver af de fem aldersgrupper udgør i hhv og Langt den største gruppe af borgere befinder sig i den arbejdsdygtige alder år. Det gælder både for 2007 og Udviklingen fra 2007 til 2017 viser, at der er kommet færre småbørn (0-6 år), færre i den skolepligtige alder (7-16 år), færre unge (17-25 år), færre i den arbejdsdygtige alder (26-64 år) samt flere ældre (65+) GENNEMSNITSALDER Albæk-Lyngså Figuren viser udviklingen i indbyggertallet fra 2007 til 2018 målt på størrelsen af sognet. Dermed er det let at se udviklingen inden for sognet over en årrække. Der er samlet set sket et fald i antallet af borgere fra borgere i 2007 til borgere i I alt et fald på 84 personer Albæk-Lyngså Figuren viser gennemsnitsalderen på indbyggerne i sognet. Gennemsnitsalderen er stigende og er siden 2007 steget fra 40,7 år til 44,2 år i I Danmark er gennemsnitsalderen 41,5 år 15. I Østkystens Guld ligger gennemsnitsalderen på 44,2 år

10 4. HVAD MENER BORGERNE? Der er mange aktører involveret i et landsbyklyngesamarbejde. Kommunen, lokale foreninger, institutioner og ikke mindst borgerne, som har en helt afgørende betydning for en landsbyklynges udvikling og succes. Det er borgerne, der ved, hvordan hverdagslivet fungerer, og hvilke behov og ønsker der er. Jo bedre kendskab til borgernes syn på området man har, desto bedre er muligheden også for at skabe en udvikling med kvalitet. Til at kortlægge borgernes syn på deres lokalområde er der foretaget en borgerundersøgelse. Borgerundersøgelsen er foretaget som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der er udbudt til alle borgere i klyngen fra 16 år. Spørgerammen Borgerundersøgelsen spørger ind til borgernes syn på lokalområdet, deres motiver for at leve og bo der samt deres syn på fremtiden. Ligeledes spørges der ind til potentialer, udfordringer og samarbejde på tværs. Der er i undersøgelsen lagt vægt på de seks fokusområder: organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. På dialogmøderne er deltagerne blevet orienteret om klyngesamarbejdet, de har diskuteret værdier for samarbejdet på tværs af landsbyer, og de er kommet med input til samarbejdsmuligheder TILKNYTNING OG TILFREDSHED Et godt udgangspunkt for udviklingen af en landsbyklynge er at undersøge borgernes tilknytning og tilfredshed med at bo i lokalområdet. Tilknytning eller ønske om tilknytning til lokalområdet giver folk lyst til at engagere sig i udviklingen, og tilfredshed er med til at fastholde bosætning. JEG ER TILFREDS MED AT BO I OMRÅDET (N=813) Helt enig 44 Enig 48 Uenig 3 Helt uenig 1 Ved ikke 4 Samlet Helt enig og enig 92 Helt uenig og uenig 4 Ved ikke 4 Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed med at bo i lokalområdet. 92 er i alt tilfredse, mens 4 ikke er og 4 svarer ved ikke. FAKTA OM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2018 Tidsrum Borgerundersøgelsen er udført i perioden den 26. februar til den 23. marts Kommunikation Undersøgelsen er foregået elektronisk og kommunikeret ud via e-boks af Frederikshavn Kommune. Den kunne ligeledes tilgås via klyngens Facebookgruppe. Styregruppen har desuden brugt netværk og samarbejde med den lokale presse til at gøre opmærksom på undersøgelsen. Antal besvarelser I alt har 907 borgere besvaret undersøgelsen. Den er udbudt til personer fra 16 år med bopæl i klyngen. Den samlede svarprocent er 23,5. Køn 46 af respondenterne er kvinder, og 54 er mænd. Bopæl Besvarelserne kommer fra følgende områder: Voerså 21, Lyngså 26, Præstbro 8, Stidsholdt 1, Mølholt 4, Ørtoft 6, Sulsted 15 og Vestbjerg 24, har fritidshus i området 33, har virksomhed i området 1. Procenttallene er beregnet ud fra det samlede antal besvarelser. Alder Gennemsnitsalderen på respondenterne er 52 år

11 JEG FØLER TILKNYTNING TIL HELE OMRÅDET LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD (N=812) HVAD ER DE VIGTIGSTE GRUNDE TIL, AT DU BOR, HVOR DU BOR? (MAKS. 3 SVAR) (N=855) Helt enig 17 Enig 48 Uenig 16 Helt uenig 5 Samlet Helt enig og enig 65 Helt uenig og uenig 21 Født og opvokset i området Familie og/eller venner i området Arbejde eller ens families arbejde Rimelige boligpriser Ved ikke 14 Ved ikke 14 Afventer hussalg/flytning Sammenhold og fællesskab/kvaliteten ved at bo i et mindre lokalområde 3 14 Naturkvaliteter 57 Fritidsinteresser (områdets kultur- og foreningsliv) 9 Samlet set føler 66 tilknytning til hele landsbyklyngens område, mens 22 ikke gør. 15 svarer ved ikke. Tryghed for mig (og min familie) Andet JEG FØLER TILKNYTNING TIL DET SOGN, JEG BOR I (N=813) Helt enig 22 Samlet Enig 43 Helt enig og enig 65 Uenig 13 Helt uenig 7 Helt uenig og uenig 20 Naturkvaliteter (57 ), Familie og venner (26 ) samt Født og opvokset i området (23 ) er de vigtigste årsager til at bosætte sig i området. Under Andet skriver flere, at området er godt placeret i naturen. I flere tilfælde er ægtefællens arbejde bundet til stedet som fx landbrug, slægtsgård og tjenestebolig. Den mest hyppige kommentar under Andet er, at folk er flyttet til området for at bo i deres sommerhus, som de enten har købt selv eller arvet fra familie. Enkelte skriver også, at de er flyttet til området for at bo sammen med en kæreste eller en ægtefælle, der i forvejen bor der. Ved ikke 15 Ved ikke føler tilknytning til det sogn, de bor i. 20 gør ikke, mens 15 svarer ved ikke. Borgernes tilknytning til det sogn de bor i er identisk med tilknytningen til klyngen som helhed. Det er ikke overraskende, da klyngens grænse er stort set den samme som sognets grænse. I andre landsbyklynger, hvor sognenes grænser er forskellige fra klyngens grænser ser man ofte ved klyngens opstart, at tilknytningen er stærkere til sognet end til klyngen. Det hænger sammen med, at et sogn er en historiske enhed, som de fleste er vokset op med, mens landsbyklyngen er en ny enhed, som er i gang med at opbygge en fælles identitet på tværs af sognegrænserne. I Østkystens Guld er det en fordel, at borgerne i forvejen har en følelse af tilknytning til hele klyngens område, så de bygger ovenpå en allerede etableret fælles identitet

12 Styregruppen har ønsket at spørge specifikt ind til bosætning og hvad der skal til, for at fastholde bosætningen i områder. HVAD TROR DU, DER SKAL TIL, FOR AT FASTHOLDE BOSÆTNINGEN I OMRÅDET? (MAKS 3 SVAR) (N=856) Indkøbsmuligheder 69 Flere fritidstilbud 21 Bedre internetforbindelse 37 Flere skoler Flere jobmuligheder Flere byggegrunde Ved ikke Andet Indkøbsmuligheder (69 ), Bedre internetforbindelse (37 ) og Flere jobmuligheder (27) angives som de tre mest betydningsfulde forudsætninger for at fastholde bosætning. Det er interessant, at Internetforbindelse kommer før jobmuligheder. Det kan være et udtryk for, at mange har mulighed for at arbejde hjemmefra. Dermed er det kun en option at bo på landet såfremt, der investeres i - og stilles hurtig internetforbindelse til rådighed. Under Andet er bedre transportmuligheder, bedre cykelstier og bedre indkøbsmuligheder de hyppigst nævnte emner

13 4.2. OPTIMISME 4.3. ORGANISERING AF SAMARBEJDE Fra 2007 til 2018 er indbyggertallet faldet i klyngen (3.3). Set i lyset heraf, er det interessant at se på, hvordan borgerne forestiller sig udviklingen i de kommende år. Det er organiseringen af samarbejdet mellem landsbyerne, som danner fundamentet til den udvikling, der sker i klyngen. Målet med organiseringen er derfor at skabe en struktur, som muliggør et samarbejde på tværs. Kun på den måde kan der i fællesskab arbejdes med de langsigtede perspektiver. Derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads. Som nævnt tidligere (3.2) er der allerede flere gode samarbejder mellem byerne i klyngen. På den baggrund er det relevant at se, hvordan borgerne vurderer udgangspunktet for et endnu stærkere samarbejde. OM TI ÅR TROR JEG, AT DER BOR FLERE MENNESKER I MIN BY, END DER GØR I DAG. (N=789) DER ER I DAG ET GODT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (N=759) Helt enig 9 Enig 23 Uenig 32 Helt uenig 10 Ved ikke 26 Samlet Helt enig og enig 32 Helt uenig og uenig 42 Ved ikke 26 Helt enig 4 Enig 28 Uenig 14 Helt uenig 3 Ved ikke 51 Samlet Helt enig og enig 32 Helt uenig og uenig 17 Ved ikke tror, at befolkningstallet stiger i klyngen i de kommende 10 år, mens 42 tror, det falder. 26 svarer Ved ikke. Borgerne er således meget delte på spørgsmålet. Med henvisning til den demografiske udvikling de seneste 10 år (3.3) viste den, at befolkningsantallet er faldende i klyngen og at prognosen for årene fremad peger på et fald i antallet af borgere i Frederikshavn Kommune. 51 svarer, at de ikke ved, hvordan samarbejdet er i dag på tværs mellem byerne og om der i det hele taget er et samarbejde. Som beskrevet tidligere (3.2) er der i dag et godt samarbejdet mellem landsbyerne. Det fortjener borgerne at få kendskab til. Det er netop et styrket samarbejde og kendskab hertil - som styregruppen i Østkystens Guld vil arbejde for. 32 mener, der er et godt samarbejde, mens 17 er uenige. Alt i alt ligger der en opgave i at få øget borgernes kendskab til det samarbejde, som Østkystens Guld står for, og har ambitioner om at udvikle

14 NÅR DER AFHOLDES ARRANGEMENTER I LANDSBYERNE, ER VI GODE TIL AT INFORMERE NABOLANDSBYERNE OM DET. (N=758) Helt enig 5 Enig 26 Uenig 18 Helt uenig 4 Ved ikke 47 En stærkere fælles organisering handler også om at dele viden med nabolandsbyerne. Hertil svarer 47, at de ikke ved, om det fungerer med deling af informationer mellem byerne i dag. 31 synes, der Samlet Helt enig og enig 31 Helt uenig og uenig 22 Ved ikke 47 sker en deling af viden, mens 22 er uenige. Der er således meget forskellige opfattelser af dette, hvor den største gruppe giver udtryk for et svagt kendskab til, hvordan det foregår i dag. Organiseringen i Østkystens Guld Østkystens Guld har organiseret sig med en styregruppe, der består af en person fra hver af de 6 landsbyer. Derudover deltager to repræsentanter fra Frederikshavn Kommune. Én fra Kultur og fritid og kommunens landdistriktskoordinator. De to kommunale repræsentanter deltager på skift i styregruppemøderne. Styregruppen har en formand og en næstformand. Der er møder i gruppen en gang pr. måned. Ud over styregruppen er der nedsat en kommunikationsgruppe på otte personer. Gruppen skal tage sig af kommunikationen om klyngen dels til pressen og også til landsbyklynges interessenter. Det sker primært på Facebook og via en Infoland hjemmeside, der er igangsat som del af landsbyklyngesamarbejdet. En anden meget vigtig rolle kommunikationsgruppen er, at sørge for den nødvendige markedsføring i forhold til de aktiviteter og initiativer, der sættes i gang. Gruppen er en meget dynamisk størrelse med løbende til- og afgang alt efter hvilke kompetencer og interesser, der skal til i de forskellige opgaver. Klyngen har også etableret en Borgerinvolveringsgruppe. Det er den gruppe, der skal sørge for, at få så mange som muligt involveret i klyngens liv og aktiviteter. Gruppen er også samtidig en slags aktivitetsgruppe, der er dynamisk. Det er primært denne gruppe, der igangsætter nye tiltag på tværs af landsbyerne i klyngen. Styregruppen forventer i den nærmeste fremtid at nedsætte flere grupper. Grupperne vil blive etableret, når det bliver besluttet, hvilke indsatsområder, der skal arbejdes med. HVIS VI SKAL OVERLEVE SOM LOKALSAMFUND, ER DET NØDVENDIGT, AT VI SAMARBEJDER TÆT MED DE ØVRIGE LANDSBYER I OMRÅDET. (N=766) STYREGRUPPE KOMMUNIKATIONSGRUPPE BORGERINVOLVERINGSGRUPPE Helt enig 40 Samlet Enig 51 Uenig 2 Helt uenig 0 Helt enig og enig 91 Helt uenig og uenig 2 ARBEJDSGRUPPE ARBEJDSGRUPPE ARBEJDSGRUPPE Ved ikke 7 Ved ikke 7 Det er helt afgørende for klyngen, at borgerne bakker op om en stærkere koordinering på tværs. Uden borgernes tro på dette, bliver det meget vanskeligt at skabe en stærk landsbyklynge. Med 91, der 91 af respondenterne er enige i, at et samarbejde på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis landsbyerne fremover skal overleve. 2 er uenige, og 7 svarer ved ikke. Det tegner et meget tydeligt billede af en gruppe borgere, der mener, at samarbejde er nødvendigt, hvis de enkelte byer skal overleve. tilkendegiver, at de ser samarbejde som vejen frem, står styregruppen på et stærkt fundament for det videre arbejde. I borgerundersøgelsen tilkendegav 62 borgere, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i Østkystens Guld. Det er en gave til projektet, at så stor en gruppe borgere udviser interesse og potentielt ser sig selv som nye frivillige i klyngesamarbejdet. Der ligger derfor en meget vigtig opgave i at styregruppen får inviteret de potentielle nye frivillige til dialog. Lykkes det at få involveret de nye frivillige, vil det betyde, at de kan oprette flere arbejdsgrupper ud fra, hvad borgernes ønsker at arbejde med. Klyngen vil således blive stærkere forankret. Organiseringen er dynamisk, og arbejdsgrupper dannes efter behov og interesse. Styregruppen har endnu ikke besluttet, hvordan klyngen skal forankres. Selve klyngeprojektet løber frem til foråret 2019, hvorefter samarbejdet forankres. Denne fremtidige organisation skal kunne løfte en bred involvering i lokalsamfundet. Det er en opgave for styregruppen at afklare, hvordan strukturen for den fremtidige organisation skal være

15 4.4. KOMMUNIKATION En god kommunikation på tværs af landsbyerne er med til at styrke den enkelte landsby og synliggøre fællesskabet i klyngen. Derfor er en styrket og koordineret kommunikationsindsats meget vigtig i klyngesamarbejdet. Styregruppen for Østkystens Guld ønsker at styrke samarbejdet på kommunikationssiden. Det er kommunikationsgruppen, der varetager dette arbejde. Gruppen har allerede oprettet en fælles Facebookside med navnet Østkystens Guld og der er etableret en fælles hjemmeside på domænet østkystensguld.dk. Og klyngen har fået udviklet et fælles logo. En mere effektiv kommunikation af aktiviteter og initiativer i lokalområdet skal være med til at styrke den enkelte landsby og samarbejdet mellem byerne. Noget, som borgerundersøgelsen også peget på som nødvendigt. Ved at kende borgernes foretrukne måder at søge informationer på om lokalområdet, kan styregruppen, kommunikationsgruppen og de enkelte netværk få inspiration til, hvordan de bedst kommunikerer med borgerne. Borgerne bliver derfor spurgt om deres nuværende vaner og fremtidige behov, når de søger lokale informationer. 39 har hørt om landsbyklyngen før de deltog i borgerundersøgelsen. 61 har ikke. HVOR HAR DU HØRT OM LANDSBYKLYNGEN? (N=293) HVORDAN FORETRÆKKER DU FREMADRETTET AT INDHENTE OPLYSNINGER OM LOKALE FORHOLD? (MAKS. 3 SVAR) (N=750) Mails/nyhedsbreve Facebook Lokale hjemmesider Lokale aviser Gennem samtale med andre personer i lokalsamfundet Folder/flyer Landsbyklyngen har fået navnet Østkystens Guld. Klyngen har valgt at bruge Østkysten i navnet, da det tiltrækker opmærksomheden til interessenter udefra. Guldet henviser til både de mange flotte natur- og kulturoplevelser, der er i hele klyngens område. Derudover har det også en tanke til den historiske betydning af rav havets guld og den betydning, rav har haft for området Opslag på lokale mødesteder E-Boks fra kommunen App Andet Østkystens Guld Når borgerne skal angive, hvor de har hørt om klyngesamarbejdet, peger de fleste på Lokale aviser (51 ), Facebook (48 ) og Gennem samtale med andre personer fra lokalsamfundet (37 ). Under Andet peger flere respondenter på at de har deltaget i opstartsmøde og at borgerforeningerne har informeret om det. Fremadrettet foretrækker borgerne at holde sig orienteret om udviklingen i lokalområdet via Mails/ nyhedsbreve (54 ), Lokale aviser (50 ) og Facebook (42 ). Selv om der generelt sker en stigning i efterspørgslen på elektroniske nyheder Mails/nyhedsbreve, Lokale hjemmesider og App, ligger Lokale aviser fortsat højt. Det er netop en hjemmeside med tilknyttet App funktion som kommunikationsgruppen er i gang med at oprette. Under Andet nævner flere, at det er meget vigtigt at huske informationer til sommerhusene, da de gerne støtter op, når de ved, hvad der foregår i området. Der er også forslag om, at hver by sætter digitale infotavler op, så det fremgår, hvad der sker i området af aktiviteter. Voerså Lyngså Præstbro Mølholt Ørtoft Stidsholt 28 29

16 4.5. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING HVAD GIVER DET DIG AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE? (N=228) En stærk landsbyklynge vokser frem af engagerede borgere 16. Borgere, der involverer sig yder en frivillig indsats. Uden et stærk frivilligt engagement bliver det meget vanskeligt at skabe udvikling i landsbyklyngen. Det er derfor vigtigt at kortlægge kulturen for frivilligt arbejde i området, da det giver styregruppen et redskab til også i fremtiden at motivere nye frivillige. 91 af respondenterne mener, det er nødvendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis landsbyerne skal overleve. Det vidner om en meget høj bevidsthed om, at borgerne ser sig selv som afgørende, hvis landsbyerne fremover skal overleve. Når det kommer til folks praktiske engagement laver 31 af respondenterne i forvejen frivilligt arbejde, mens 65 ikke gør og 4 svarer, at de gerne vil kontaktes, for at høre om mulighederne. Der er således en større bevidsthed om, at borgerne skal involvere sig, end der i øjeblikket sker en involvering. Ved at kende til folks motivationsfaktorer for at lave frivilligt arbejde, er der større sandsynlighed for at få flere nye med. Derfor bliver borgerne spurgt til deres motivation for at lave frivilligt arbejde. Jeg kan gøre noget konkret på områder, som optager mig Jeg deltager i et socialt fællesskab, som jeg værdsætter Jeg kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet Jeg bliver mere tilfreds med mig selv, når jeg hjælper andre Jeg kan lære mere om det, jeg arbejder med Jeg kan få kontakter, som kan hjælpe mig senere i livet 22 Andet 4 HVAD FIK DIG I GANG MED DET FRIVILLIGE ARBEJDE? (N=228) Blev opfordret/valgt Interesse for sagen At deltage i et socialt fællesskab (60 ), At gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (55 ) samt At gøre noget konkret på områder, der interesserer den enkelte (34 ) er de tre mest betydningsfulde outputs ved at lave frivilligt arbejde. Under Andet bliver det fremhævet, at det giver en personlig glæde at lave frivilligt arbejde og at føles godt at gøre en forskel i et lille samfund. Udsprang af mine børns aktiviteter Det var nødvendigt, nogen måtte gøre det TV-udsendelse eller avisartikel om frivilligt arbejde Fik tid til overs Ønske om at deltage i et socialt fællesskab Andet Det er interessant, at respondenterne i så udpræget grad peger på det sociale fællesskab som det mest værdifulde aspekt ved frivilligt arbejde. Det betyder, at når først man er kommet i gang med frivilligt arbejde, er det sociale fællesskab og at gøre noget værdifuldt for lokalsamfundet vigtigere end fx at lære noget om det, man arbejder med eller interesserer sig for. Skal styregruppen for Østkystens Guld lykkes med at skabe en bred involvering med mange nye frivillige, vil anbefalingen derfor være, at understøtte borgerne i at arbejde med det, de interesserer sig for, og dernæst understøtte rammerne for fællesskabet og det sociale samvær, som frivilligheden udspiller sig under. I praksis vil det kræve at finde nærmere ud af, hvad den enkelte frivillige kan- og har lyst til at bidrage med. Styregruppen har ønsket at spørge specifikt ind til, hvad skal der til, for at man vil sige ja til (flere) frivillige opgaver Respondenterne motiveres først og fremmest af Interesse for sagen (56 ). Herefter kommer Ønske om at deltage i et socialt fællesskab (39 ) og at de Blev opfordret/valgt (38 ). Under Andet skriver flere, at det ligger i deres opdragelse og at de altid har gjort det

17 HVAD SKAL DER TIL, FOR AT DU VIL SIGE JA TIL (FLERE) FRIVILLIGE OPGAVER? (MAKS 3 SVAR) (N=742) At jeg bliver spurgt At jeg får mere tid At jeg kan arbejde med noget, jeg er interesseret i landet og indeholder en række principper og fokusområder for arbejdet med udvikling af landdistrikterne i kommunen. Fokus er blandt andet på det gode værtskab, opbyggelse af nye fællesskaber og der er opmærksomhed på at bruge landskabet og de geografiske muligheder rundt om i kommunen. Strategien er i sin afsluttende fase og forventes behandlet i Frederikshavn Byråd umiddelbart efter sommerferien På kultur- og fritidsområdet arbejdes målrettet med fritidsstrategien Fra Mursten til Mennesker, der blandt andet fokuserer på facilitetsudvikling på idræts- og fritidsområdet. Én af grundtankerne er her i tæt samarbejde med frivillige foreninger; selvejende institutioner og aktører i lokalsamfund at støtte op om flere aktiviteter på færre matrikler og skabe centre og multiforeningshuse i byer og landsbyer. At jeg indgår i et sociale fællesskab med andre Jeg er ikke interesseret Ved ikke Andet Landdistriktsstrategien skal udmøntes af Frederikshavn Kommunale Distriktsudvalg, der er bindeled mellem oplandsbyerne, landsbyerne, landdistrikter og byråd. Udvalget består af repræsentanter for alle områder uden for de tre store byer samt politisk udpegede repræsentanter. De tre større bysamfund Voerså, Lyngså og Præstbro var de første af kommunens landsbyer til at se idéen og synergieffekten i at samarbejde om landsbyudviklingen på denne måde. Etablering af landsbyklyngen og videreudvikling af det samarbejde, der allerede er igangsat med Østkystens Guld vil uden tvivl understøtte arbejdet med landdistriktsudvikling og den politisk vedtagne fritidsstrategi og dermed tænde yderligere lys i landsbyerne, til inspiration for kommunens øvrige lokalsamfund. Set i lyset af dette er det interessant at vide, om borgerne er klar over kommunens prioritering af samarbejdet med borgerne. Respondenterne peger på, at Mere tid (37 ), At arbejde med noget, der interesserer den enkelte (34 ) samt At blive spurgt (22 ) er det, der skal til for de personligt kunne finde på at engagere sig (i mere frivilligt arbejde). Borgernes svar understøtter de allerede afgivne svar, hvor interesse for sagen og at blive personligt opfordret er blandt de største motivationsfaktorer for at involvere sig i frivilligt arbejde. Under Andet skriver flere, at de har sommerhus i området, og at det kan være en udfordring, da de mest er der i weekenderne. Men sommerhusejerne vil gerne informeres, så de kan følge med i, hvad der sker og kan støtte op, hvor de kan. Helbred og mangel på tid nævnes også som barrierer i forhold til at involvere sig. VED DU, OM DIN KOMMUNE HAR OVERORDNEDE POLITIKKER FOR SAMARBEJDET MED FORENINGER OG BORGERE? (N=740) Ja, det har den Nej, det har den ikke Ved ikke KOMMUNESAMARBEJDE På trods af den borgerdrevne tilgang spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle. Et tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune er således nødvendigt for, at klyngen kan komme godt i gang og for at udviklingen kan fortsætte, når projektperioden slutter i foråret Samarbejde mellem borgere og kommune Samarbejdet mellem klyngen og kommunen kører rigtig godt. Kommunen er repræsenteret med to personer, som er forankret i to forskellige forvaltninger og dermed kan bidrage til projektet med forskellige fagligheder, viden og vinkler. De kommunale repræsentanter skiftes til at deltage på styrergruppemøderne, hvor kommunen er menigt medlem. Både formandsposten og næstformanden i styregruppen er således lokale repræsentanter, for at sikre den lokale forankring og ejerskab over Klyngesamarbejdet. Gennem en årrække har Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune fokuseret på at støtte op om samarbejdet mellem landsbyerne. Etablering af landsbyklyngen ligger derfor i tråd med den overordnede strategi for udviklingen af landdistrikterne i kommunen. Frederikshavn kommune er i færd med at udarbejde en ny landdistriktsstrategi, der sætter retning for de kommende års indsats på landdistriktsområdet. Strategiens arbejdstitel er Sammen skaber vi liv på Langt de fleste af respondenterne er ikke klar over, om kommunen har politikker for samarbejdet med foreningslivet. Foreningerne er en del af civilsamfundet, hvor det frivillige arbejde foregår. Med så stor en gruppe borgere, der svarer Ved ikke, er det oplagt, at klyngen i samarbejde med kommunen i den kommende tid gør en indsats for at udbrede kendskabet til den kommende landdistriktsstrategi og eksisterende fritidsstrategi, så rammerne for samarbejdet mellem kommune og borgere kan blive endnu tydeligere. Det betyder, at styregruppen har en opgave i at vise vejen for, hvordan dette kan lade sig gøre

18 4.7. MØDESTEDER Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet. Ofte bliver mødesteders betydning først synlige, når et mødested lukker eller bliver nedlagt. Ikke blot forsvinder der et sted med en funktion, der forsvinder også et rum for socialt samvær. I dagligdagen styrker mødesteder det personlige netværk og fællesskabet blandt borgerne. Mødesteder har således stor betydning for den enkeltes sundhed og velbefindende. Sådan er det også for borgerne i landsbyklyngen Østkystens Guld. I forskningen omkring landsbyklynger skelner man mellem tre typer af mødesteder: (1) formelle mødesteder, (2) uformelle mødesteder og (3) tredje mødesteder 17. HVILKE MØDESTEDER HAR POTENTIALE TIL FREMADRETTET AT STYRKE FÆLLESSKABET PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (N=724) Institutioner (fx skole, børnehave og vuggestue) Forsamlingshuse Dagligvarebutikker 6,7 7,2 7,6 Kirker og menighedshuse 4,9 Haller og klubhuse 7,6 Tilbagevendende årlige arrangementer (fx byfester) 7,7 FORMELLE MØDESTEDER Formelle mødesteder er designet oppefra til bestemte aktiviteter. Man mødes med en forventning om et forudbestemt læringsudbytte, og det er planlagt, hvad man mødes om. Deltagerne har derfor en formel rolle som eksempelvis menighedsmedlem, elev eller foreningsmedlem. Eksempler på disse mødesteder er kirken, skolen eller hallen. UFORMELLE MØDESTEDER Uformelle mødesteder er skabt nedefra gennem hverdagslivet. Man kommer oftest med et formål, men man mødes tilfældigt og snakker om løst og fast. Der er ikke et forudbestemt læringsudbytte. Eksempler på disse mødesteder er købmanden, genbrugsstationen, skoven og stranden. TREDJE MØDESTEDER Tredje mødesteder er steder, hvor det sociale samvær er det primære formål. Det er ikke forudbestemt, hvad læringsudbyttet er. Eksempler på tredje mødesteder er forsamlingshuset, kroen og den årlige sommerfest. Naturen (fx legepladser, shelterpladser og bålhytter) I spørgeskemaundersøgelsen bliver borgerne bedt om at vurdere en række mødesteders betydning for fællesskabet. De skal svare på en skala fra 0-10, hvor 0 styrker fællesskabet mindst og 10 styrker fællesskabet mest. Kortlægningen skaber overblik over antallet af mødesteder og deres betydninger for befolkningen. 0 Styrker fællesskabet mindst. 10 styrker fællesskabet mest. 6, Tabellen viser de forskellige typer af mødesteder og den gennemsnitsvurdering, som borgerne giver dem i spørgeskemaet. Tilbagevendende årlige arrangementer (7,7), Haller og klubhuse (7,6) samt Institutioner (7,6) får de højeste scorer. Det er de mødesteder, der ifølge respondenterne har størst potentiale til at styrke fællesskabet på tværs af klyngen. I forhold til de tre typer mødesteder er Tilbagevendende årlige arrangementer og Haller og klubhuse typiske eksempler på en blanding mellem uformelle og tredje mødesteder. Det betyder, at det som uformelt mødested tilhører fritidslivet, og at man kommer der af lyst gennem aktiviteter. Som tredje mødested er det sociale samvær i fokus, og det kan være tilfældigt, hvem man møder, og hvad man taler om. Denne type mødesteder har det sociale i fokus og her er man mest optaget af at møde andre mennesker og dyrke det sociale samvær. Den sociale funktion vægtes således højt af respondenterne, når de værdisætter mødesteder og deres funktion. opfylder grundlæggende behov for at få hverdagen til at hænge sammen. Borgerne har ligeledes mulighed for at skrive andre mødesteder, der har betydning for fællesskabet. Her skriver flere om den natur, der allerede findes og er eksklusiv og at man skal tage udgangspunkt i noget der er i forvejen og er "guld" værd og bygge videre derfra. Det kan fx være Sankt Hans fester og årlige sammenkomster på Lyngså Strand, på Voerså havn, på kroer, restauranter og i foreningslivet i almindelighed. Institutioner er i modsætning hertil formelle mødesteder. Her kommer man med et klart formål fx at gå i skole. Denne type mødesteder er generelt vigtige for lokalsamfund, da skoler og andre institutioner 34 35

19 4.8. AKTIVITETSUDBUD NATUR OG OUTDOOR (N=397) Fritidslivet har stor betydning for danskerne. Det gode liv på landet hænger sammen med et aktivt liv med mulighed for fritidsaktiviteter. Gode aktivitetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, og det både tiltrækker og fastholder borgere. Målet har derfor været at kortlægge det nuværende aktivitetsudbud samt at undersøge, hvad borgerne i klyngen ser af behov for aktivitetsudbud i fremtiden. Mountainbike Vandreture Kano/kajak 30 ER DU TILFREDS MED UDBUDDET AF FRITIDS- OG AKTIVITETSTILBUD I DIT LOKALOMRÅDE? (N=715) Ridning 15 Ja 67 Fiskeri 37 Nej 33 Vinterbadning/badeklub Andet 10 Langt de fleste, 67 er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i lokalområdet. 33 er ikke tilfredse. Borgerne har mulighed for at komme med idéer til nye aktiviteter. 43 har idéer hertil, mens 57 ikke har. Idéerne fordeler sig på tre overordnede kategorier: Natur og outdoor, Idræt og motion samt Kultur Inden for Natur og outdoor er Vandreture den helt store højdespringer. 67 efterspørger vandreture, som er den klart mest efterspurgte aktivitet. Herefter kommer Fiskeri (37 ) og på en tredjeplads Mountainbike (33 ). Under Andet nævner flere, at de savner cykelstier. Der efterspørges sauna ved stranden for vinterbadere, muligheder for omklædning ved stranden, jagt, klatring, skydning og garage-arrangementer for motorcyklister. Flere typer vandsportsaktiviteter som standup paddle, kite surfing, dykning nævnes også. Flere skriver også, at de kan lide naturen, som den er

20 IDRÆT OG MOTION (N=341) KULTUR (N=374) Gymnastik 30 Musiklokale/-skole 23 Svømning 26 Biograf/filmklub 31 Fitness (spinning, aerobic, yoga m.m.) 38 Bibliotek og læseklub 20 Boldspil (fodbold, håndbold, badminton m.m.) 32 Sy- og strikkeklub 17 Løb 25 Aftenskole 28 Landevejscykling 22 Fælles madlavning 45 Rulleskøjter/skateboard 13 Aktiviteter for unge 43 Andet 10 Andet Inden for Idræt og motion fordeler respondenterne sig med størst efterspørgsel på Fitness (38 ), Boldspil (32 ) og Gymnastik (30 ). Om nogle af disse aktiviteter findes i forvejen i klyngen, og respondenterne ikke kender til dem, giver undersøgelsen ikke svar på, men det vil være oplagt at involvere DGI Nordjylland og de lokale foreninger til en præsentation af borgernes syn på aktiviteter og fremlægge efterspørgslen, da dette kan bidrage til den generelle foreningsudvikling og måske føre til nye samarbejder på tværs. Under Andet nævner flere, at de godt kunne bruge cykel- og gåklub kombineret med historier om området. En skriver, at man skal tilpasse sig tiden og indenfor foreningslivet er der ved at ske et skifte, så nogle aktiviteter ikke behøver en forening, men bare et sted at mødes et antal gange, hvor man laver aktiviteterne sammen og så slutter derefter. Gymnastik for ældre efterspørges også. Inden for Kultur er de tre mest efterspurgte emner Fælles madlavning (45 ), Aktiviteter for unge (43 ) og Biograf/filmklub (31 ). Under Andet foreslår flere byfester og loppemarkeder, musik arrangementer, kultur- og madhus i Voerså, kulturvandringer med historisk indhold. Der er også idéer til forskellige aktiviteter med håndarbejde; herunder fotografering, tegning og kunst i landskabet, der kan bruge som fx et springvand

21 HVILKE ARRANGEMENTER ER BEDST TIL AT SAMLE BORGERNE PÅ TVÆRS AF KLYNGEN? (MAX 3 SVAR) (N=704) Sportsstævner og konkurrencer Festivaler og kulturdage Årstidsfester (fx fastelavn, julefest, høstfest) Markedsdage Kirkelige aktiviteter 10 Fællesspisning 23 Andet 2 Ved ikke Markedsdage (45 ), Årstidsfester (44 ) og på en delt tredjeplads Sportsstævner og konkurrencer (40 ) og Festivaler og kulturdage (40 ) vurderes af respondenterne som de bedste arrangementer til at samle borgerne på tværs af landsbyerne. Under Andet nævnes forskellige arrangementer fx musik, Landsbyløbet, revy, bingo, Børnenes dag og Idrætsugen samt fester i hallen. Borgerne svarer også på, hvor langt de er villige til at transportere sig til deres fritidsinteresser. Hvis kvaliteten i aktivitetsudbuddene skal sikres, vil det flere steder betyde, at aktiviteterne vil placeres rundt om i klyngen, og borgerne vil have forskellige afstande for at kunne deltage. Derfor er det relevant at undersøge, hvor langt de faktisk er villige til at transportere sig, når de skal deltage i fritidsaktiviteter. HVOR LANGT ER DU VILLIG TIL AT TRANSPORTERE DIG TIL DIN FRITIDSINTERESSE? (N=705) Under 5 km km km. 38 Over 20 km Samlet set er 82 villige til at bevæge sig op til 9 km efter det rette aktivitetsudbud. 18 vil bevæge sig under 5 km. Med 9 km. vil man stort set kunne nå på tværs af klyngen, og det kan derfor konkluderes, at der er en udpræget villighed til at transportere sig rundt i klyngen efter det rette aktivitetstilbud

22 5. FREMTIDS- PERSPEKTIVER 5.1. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN Borgerne svarer på hvilke emner, de mener, landsbyerne skal samarbejde om i fremtiden. Borgerne i klyngen er klar over, at de er nødt til at samarbejde tæt på tværs af landsbyerne, hvis de enkelte lokalsamfund skal overleve (4.3). Borgerne er også klar over, at deres engagement spiller en afgørende rolle, hvis det skal lykkes (4.5). 62 borgere har allerede tilkendegivet, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i Østkystens Guld. Opgaven bliver nu, at skabe rammerne for et bredt engagement, og der venter flere spændende opgaver for styregruppen, der skal sætte kursen i det videre arbejde. HVAD SER DU SOM DE STØRSTE POTENTIALER, DER SKAL SAMARBEJDES OM FREMADRETTET? (MAKS 3 SVAR) (N=704) En god infrastruktur (kollektiv trafik, stisystemer, fibernet) Gode skoler og institutioner Mulighed for indkøb lokalt Godt samarbejde med kommunen, som tager borgerne med på råd Pæne og attraktive byområder Veludnyttede og attraktive naturområder 28 Et rigt foreningsliv med et stort aktivitetsudbud 20 Flere fælles opholds- og mødesteder 4 Et stærkt fællesskab og sammenhold som giver tryghed Turisme Ved ikke Mulighed for indkøb lokalt (50 ), En god infrastruktur (47 ) samt Gode skoler og institutioner (44 ) anser borgerne som de mest oplagte emner at samarbejde om på tværs mellem landsbyerne. Infrastruktur og skoler er emner, der kræver kommunalt samarbejde og der er ingen tvivl om, at hvis landsbyerne formår at stå sammen om netop disse emner, vil de stå stærkere, end hvis hver landsby kæmpede sin egen sag for de samme emner. Ud over de listede emner giver mange udtryk for, at udbygning af cykelstier er et vigtigt emne at samarbejde om, så cyklister og gående kan færdes trygt

23 5.2. DET VIDERE ARBEJDE MED LANDSBYKLYNGEN Erfaringerne fra andre landsbyklynger viser, at når det lykkes at etablere en stærk landsbyklynge, så er organiseringen på plads, kommunikationen binder områderne sammen, og involveringen af borgerne sker bredt 18. Alt det er styregruppen i Østkystens Guld godt i gang med. Afslutningsvis vil rapporten fremhæve fire tværgående perspektiver, der er vokset frem af analysen. Styregruppen går på baggrund af nærværende rapport i gang med at finde ud af, hvad der kan udledes af borgernes svar. Herunder, hvilke indsatsområder, der kan arbejdes med. Dette arbejde skal gerne ske med involvering af så mange borgere som muligt og gerne med repræsentanter fra hele klyngens geografi. Arbejdet vil give anledning til nedsættelse af flere arbejdsgrupper på tværs af klyngen. Ved klyngens afslutning i foråret 2019 står Landsbyklyngen med en strategi på de valgte indsatsområder. En strategi, der fortsat vil sikre effekten af Landsbyklyngesamarbejdet også efter projektperioden er slut. STYRKER 91 af respondenterne ser samarbejde mellem landsbyerne som en forudsætning for, at de enkelte landsbyer overlever. Det giver stor opbakning til det arbejde, som styregruppen er godt i gang med i organiseringen som en klynge. I borgerundersøgelsen giver 62 borgere udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i klyngesamarbejdet. Lykkes det styregruppen at involvere den brede gruppe af borgerne, vil det give et fantastisk skub til det videre arbejde med klyngen. Den kommunale opbakning til klyngen er god. Der er to aktive kommunale repræsentanter med i styregruppen og samarbejdet mellem klyngen og kommunen er velfungerende. MULIGHEDER Der er stor villighed til at bevæge sig efter det rette fritidstilbud i klyngen. 82 er villige til at transportere sig op til 9 km. efter det rette fritidstilbud. Under aktiviteter efterspørges gå- og cykelture med et historisk indhold. Der er spændende perspektiver i dette og det er værd at undersøge, om man ved at gå i dialog med foreningerne og de potentielle nye frivillige kan udvikle nye tiltag på tværs af landsbyerne inden for dette emne. Borgerne svarer, at indkøbsmuligheder (69 ) er det vigtigste for at fastholde bosætning. Det er vigtigere end jobmuligheder og Internet. Det er et oplagt emne for styregruppen at undersøge, hvad der nærmere ligger i dette. Mange sommerhuse ligger i området og sommerhusejerne er positive stemt for området og vil gerne informeres om det, der sker. Her ligger også et potentiale, som kunne udvikles. Kysten, vandet og stranden giver unikke muligheder for vandsport og aktiviteter som stand-up paddel, kano, kajak, vandcykler og meget mere. Der er uudnyttede potentialer i dette. UDFORDRINGER 31 af respondenterne laver frivilligt arbejde. Parallelt hermed giver 91 udtryk for, at borgerne skal involvere sig aktivt, hvis landsbyerne fremover skal overleve. Der er således langt flere, der mener, at borgerne skal tage aktiv del af samarbejdet, end der pt. er borgere, der involverer sig i frivilligt arbejde. Det kan hæmme klyngens fremtid, hvis ikke borgerne i højere grad går fra holdning til handling og bliver aktive i klyngesamarbejdet. TRUSLER Befolkningstallet i Frederikshavn Kommune er faldende og prognosen for årene frem peger på en fortsat tilbagegang. I landsbyerne gælder denne tendens også. Parallelt hermed stiger gennemsnitsalderen. Det stiller nye krav til den kommunale service, der må tilpasse sig en forandret, og ældre borgergruppe. Det stiller også nye krav til foreningerne, der må spørge sig selv, om de har de rette tilbud til medlemmerne og borgerne i det hele taget

STRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND

STRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND STRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND Strategiplanen for FYNS SØLAND er udarbejdet af styregruppen for landsbyklyngen. Strategiplanen er lavet som et arbejdsredskab for styregruppen. FYNS SØLAND er del af Kampagnen

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen

Læs mere

LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER

LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER 2017 Denne folder er udarbejdet af Sekretariatet for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Folderen formidler hovedresultaterne af rapporten

Læs mere

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Nye aktiviteter og indsatser i yderområder og landdistrikter Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania Fremtidens

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Tabel 1: Fortsættes:

Tabel 1: Fortsættes: Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN DE 5 VED TISSØ

KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN DE 5 VED TISSØ KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN DE 5 VED TISSØ 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

Befolkningsfremskrivning. Annika Klintefelt

Befolkningsfremskrivning. Annika Klintefelt Befolkningsfremskrivning Annika Klintefelt Disposition Eksempler på usikkerhed Fremskrivning 2016 2 3 At spå om fremtiden Hvor mange vil indvandre? Fødes? Dø? Udvandre? Køn, alder, herkomst Og fordeling

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Detaljeret uddannelsesplan - skole Detaljeret uddannelsesplan - skole På de følgende sider kan I se datoerne for hvornår uddannelsen af hhv. jeres kommunale administrator(er), superbrugere for administrativt personale og pædagogisk personale

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Detailhandels-arbejdssteder

Detailhandels-arbejdssteder ANALYSE Detailhandels-arbejdssteder Der er sket en væsentlig ændring i antallet af butikker i landets kommuner de senere år, men udviklingen har været temmelig ujævn. Hvis vi ser på yderpunkterne, dvs.

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

Opgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019

Opgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019 Aldersgruppe Støttens varighed Støttens omfang 1. Albertslund Under 18 år. Begrænsning ikke 2. Allerød 3. Assens, udstyr, stævner etc. (beløbsgrænse ikke angivet). 4. Ballerup 10-15 år. 6-12 måneder. Gratis

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner 2018 Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Side 2/7 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2017 Følgende tal er opgørelser over de registrerede

Læs mere

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104.

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104. Samtaler i alt 1. halvår 2016 2. halvår 2016 16 mdr fælles samtaler 6.413 5.912 6 mdr fælles samtaler 31.390 25.520 4 ugers fælles samtaler. 104.728 I alt 37.803 136.160 Fælles samtaler fordelt på kommuner

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere